Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed.

Transkript

1 2014 Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt

2 Indhold 1. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Modulets overordnede ide Centrale fagområder Studieaktiviteter Målbeskrivelse for den kliniske undervisning Centrale indholdskomponenter Undervisningens overordnede tilrettelæggelse Studiemetoder i praksis Pensum Prøver og bedømmelse Evaluering Intern klinisk prøve på modul Formål Mål Rammer Prøveforløbet Den praktiske gennemførelse af prøveforløbet Kriterier for den interne kliniske prøve Bedømmelsesgrundlaget Pensum Praktiske forhold Indstilling Framelding Regler for sygeeksamen Ny prøve Fælles bestemmelser for afvikling af prøver Regler for klager over bedømmelsen

3 Modulbeskrivelse for Modul Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte borgere/patienter og grupper af borgere/patienter At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden At formidle mundtlig og skriftligt med anvendelse af et tydeligt fagsprog At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer 2. Modulets overordnede ide Det sygeplejefaglige tema er klinisk sygepleje til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Fokus er at planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre og dokumentere sammenhængende patientforløb for patienter og deres netværk. Modulets overordnede idé er, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer inden for komplekse kliniske patientforløb i både sekundær- og primær sundhedstjeneste. De studerende skal kunne identificere patienter/borgeres behov for sygepleje, og skal beherske den komplekse sygepleje til disse patient-/borgergrupper. Farmakologisk viden inddrages i forhold til udvalgte patientforløb og medvirker til at dokumentere, at den studerende behersker medicinadministration. Sygdomslære bidrager til, at den studerende kan observere, træffe kvalificerede valg og udføre klinisk sygepleje. Refleksioner over fagetiske dilemmaer og magtrelationer tænkes ind i planlægning, tilrettelæggelse og koordinering og medvirker til, at den studerende handler moralsk ansvarligt i udførelsen af sygepleje. Sygeplejen i modulet retter sig mod problematiske og akutte sygeplejesituationer, der er karakteriseret ved kompleksitet og ustabilitet. Situationerne kræver fortsat revurdering og omfortolkning, og ved akut forværring er der en fordring om hurtig handling. 3

4 2.1 Centrale fagområder Fag/ECTS Sygeplejefaget Filosofi, religion, etik Sygdomslære Farmakologi Teoretiske Kliniske Studieaktiviteter Modul 11 4: 2% 3: 22% 1: 3% 2: 73% 1: Initieret af underviser med deltagelsee af både underviser og studerende. F.eks. holdundervining, forelæsning, eksamen, vejledning og evaluering 2: Initieret af underviser med deltagelsee af studerende. F.eks. arbejde i studiegrupper, selvstændigt arbejde og klinik 3: Initieret af de studerende med deltagelsee af studerende. F.eks. individuel forberedelse til undervisning,vejledning, eksamen og klinik 3. Målbeskrivelse for den kliniske undervisning Læringsmålene skal bidrage til, at den studerende ud fra en helhedsforståelsee af mennesket selv- akutte og kroni- stændigt kan beherske sygeplejehandlinger til patienter/ borgere med komplekse, ske sygdomme og kan samarbejde med borgere og patienter samt grupper af patienter og borgere og deres netværk: Læringsmålene er, at den studerende selvstændigt kan : identificere behov for sygepleje, opstille mål, udføre, evaluere og justere sygepleje- udviklings- og handlingerne og begrunde vurderinger og interventioner med praksis-, forskningsbaseret viden informere, vejlede og undervise patienter/borgere samt pårørende i et forståeligt sprog 4

5 formidle og dokumentere den udførte sygepleje mundtligt og skriftlig til såvel egen som andre faggrupper i et tydeligt fagsprog udføre centrale instrumentelle sygeplejehandlinger ud fra gældende metoder og standarder i komplekse sygeplejesituationer håndtere og administrere medicin til udvalgte patient-/borgergrupper samt beherske almen lægemiddelregning identificere og reflektere over magtrelationer og fagetiske dilemmaer i udførelsen af sygepleje planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøge5lser, behandlinger og observationer handle moralsk ansvarligt på baggrund af sygeplejefagligt skøn og under hensynstagen til den enkelte patient/borger 4 Centrale indholdskomponenter Den kliniske undervisning fokuserer på de centrale områder, som den studerende har arbejdet teoretisk med i modul 9 og 10 og øvrige foranliggende moduler. Det kliniske undervisningssted udvælger sammen med den studerende eksemplariske borger- /patientforløb, som den studerende skal fokusere på. Disse kan f.eks. være borgere/patienter med collum femoris fraktur, diabetes og borgere/patienter med behov for terminal pleje mv. Der indgår 2 kliniske undervisningsforløb á 150 timer. Disse er fordelt med 5 uger i hver periode i modulet. Den ene periode omhandler kompleks klinisk virksomhed i primær sundhedstjeneste. Den anden periode har samme fokus, men afvikles i sekundær sundhedstjeneste. Hvert hold studerende gennemfører de to kliniske perioder opdelt på halve hold. Ét halvt hold starter i sekundær- og ét i primær sundhedstjeneste. Første kliniske periode (uge 1-5) Introduktionsperioden uge 1 (3-5 dage) Introduktion til det kliniske undervisningssteds arbejdsrytme og speciale - Undervisningsstedets værdier og mål, plejeform, døgnrytme og læringsmuligheder - Patientkategorier - Dokumentationssystem - Samarbejdspartnere (visitation, plejecentre, ambulatorier, akut modtageafdeling, læger, genoptræning, der er relevant for de patientkategorier der arbejdes med). Denne del af introduktionsperioden kan strække sig ind i træningsperioden. Indenfor de første to uger udarbejdes en individuel studieplan for de første fem uger. Den studerende skal medbringe studieplanen til den anden kliniske periode og sikrer, at den danner afsæt for udarbejdelse af den individuel studieplan for anden kliniske periode. 5

6 Studieplanen udarbejdes i et samarbejde mellem den studerende og klinisk vejleder. Studieplanen er en del af Klinisk studiemappe et værktøj til læring og vejledning i praksis 3. udgave, rev. Februar Den individuelle studieplan anvendes til planlægning af det kliniske undervisningsforløb, og udarbejdes med udgangspunkt i mål for det kliniske undervisningsforløb, uddannelsesmuligheder og ud fra den studerendes uddannelsesbehov. Studieplanen skal omfatte følgende aftaler: fremmøde på det kliniske undervisningssted tidspunkt for undervisning og vejledning undervisningens indhold og form studieaktiviteter, herunder hvilke opgaver de studerende skal aflevere for at kunne indstille sig til klinisk prøve samt tidspunkt for gennemførelse af den interne kliniske prøve. aftaler om evalueringstidspunkt det kliniske prøveforløb Træningsperioden - uge 2-3 I træningsperioden er der fokus på de opgaver og problemfelter, der knytter sig til borgere/patienter med komplekse, kroniske eller akutte sygdomme på det kliniske undervisningssted. Disse eksemplariske borger-/patientforløb udvælges, så den studerende kan arbejde med opgaver og problemområder, der indgår i modulets læringsudbytte og læringsmål. I perioden udarbejdes første del af den fastlagte studieaktivitet, der udgøres af øvelse i praksisrelateret skriftlighed. Dette skal forstås således, at de studerende arbejder med at udvikle kompetencer i at anvende de skriftlige materialer og redskaber, der vanligvis bruges i forbindelse med plejen på det kliniske undervisningssted. Det er den praksisrelaterede skriftlighed, der er det gennemgående tema i den fastlagte studieaktivitet i begge kliniske perioder. Der er intet krav om, at der er indholdsmæssigt sammenfald i de to dele af studieaktiviteten. Det kliniske undervisningssted og den studerende aftaler omfanget af denne studieaktivitet og drøfter den udarbejdede aktivitet. Gennemførelse af øvelsen er en forudsætning for, at den studerende kan afvikle den kliniske prøve. Den studerende medtager dokumentation for gennemførelsen til næste kliniske forløb i modulet (se afsnittene Studiemetoder i praksis og Prøve og bedømmelse). Selvstændighedsperioden incl. samtale uge 4-5 Der arbejdes selvstændigt med at planlægge og udføre sygepleje til udvalgte patienter/borgere med komplekse akutte og kroniske sygdomme. I selvstændighedsperioden arbejder den studerende hen imod at kunne beherske sygepleje inden for nedennævnte områder, når de to kliniske perioder i modulet er afsluttet. Der gennemføres en samtale, der afslutter første kliniske periode, hvor vejleder og studerende har forberedt sig skriftligt ud fra studiemappen. Ved samtalen drøftes, hvor langt den studerende er nået i forhold til læringsudbyttet for det samlede kliniske forløb, og det drøftes, hvilke områder den studerende skal arbejde med i den anden kliniske periode. Den studerende medbringer konklusionen af denne samtale til næste kliniske periode. 6

7 I trænings- og i selvstændighedsperioden sættes der fokus på, at den studerende med stigende selvstændighed arbejder med følgende eller dele heraf: - Identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og justere sygepleje i komplekse kliniske borger/patientsituationer, der er karakteriseret ved at være ustabile, uklare og ikke defineret - den studerende skal inddrage tidligere oplevelser, erfaringer og viden til at reagere hensigtsmæssigt i den konkrete situation - den studerende skal være bevidst om at inddrage det sygeplejefaglige skøn, tavs kundskab og kropsliggjort viden - den studerende skal videreudvikle situationsfornemmelse - Begrunde vurderinger og interventioner med brug af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Dette indebærer f.eks., at den studerende inddrager: - praksisbaseret viden i form af det kliniske undervisningssteds specifikke rutiner og arbejdsgange, lokale kvalitetsstandarder, retningslinjer og handleplaner - udviklingsbaseret viden fra f.eks. patienttilfredshedsundersøgelser og audits -forskningsbaserede håndbøger f.eks. sårhåndbog, hygiejnehåndbog, referenceprogrammer og øvrig forskningsbaseret viden - Vejledning og undervisning af borgere/patienter og pårørende i forhold til - medicinering - indlæggelse og udskrivelse - at leve med forskellige lidelser - planlagt behandling og undersøgelser - sundhedsfremmende og forebyggende tiltag - udførelse af instrumentelle sygeplejehandlinger - Dokumentere den udførte sygepleje og formidle mundtligt til egen og andre faggrupper - elektronisk patientjournal - dokumentation ved indlæggelse og udskrivelse i form af sygeplejerapport - mono- og tværfaglige konferencer - mundtlig rapport og overlevering af patientoplysninger til egen og andre faggrupper - Udføre centrale instrumentelle sygeplejehandlinger ud fra gældende metoder og standarder i komplekse sygeplejesituationer. F.eks. skift af forbindinger, anlæggelse af kateter, sonde, iltbehandling, stomipleje, kompressionsbehandling, steril teknik, hjemmedialyse - Medicingivning til udvalgte borger-patientgrupper i overensstemmelse med sit ansvars- og kompetenceområde. Det fordrer viden om præparaternes virkning, bivirkning og interaktion samt beherskelse af almen lægemiddelregning Medicingivning omfatter: - modtagelse og vurdering af lægens ordination i relation til såvel receptpligtig medicin som håndkøbs- og alternativ medicin 7

8 - hygiejniske principper ved medicingivning - afmåling, udlevering og hjælp til indtagelse af medicin - den fornødne observation af patienten/borgeren i forbindelse med medicingivning samt videregivelse af relevante observationer - pædagogiske og kommunikative opgaver i relation til lægemiddelbehandling - dokumentation i relation til lægemiddelbehandling - Planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer - Informere patienten om forholdsregler før og efter undersøgelse samt sikre at patienten informeres om resultater - bestille undersøgelse og transport og søge information om eventuelle forholdsregler blodprøver, faste, udtømning - stille frem til undersøgelser, støtte patienten fysisk og psykisk og eventuelt assistere læge - observere patienten efter undersøgelsen - Identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer i sin udførelse af sygepleje, herunder oplysningspligt og tavshedspligt, sikring af patientens autonomi og integritet f.eks. i forhold til accelererede patientforløb, livsforlængende behandling og patienter og borgere, der ikke kan tage vare på sig selv. - Identificere og reflektere over asymmetriske magtrelationer i udførelsen af sygepleje. - På baggrund af sit sygeplejefaglige skøn handle moralsk ansvarligt i den konkrete patientsituation under hensynstagen til den enkelte patient / borger Anden kliniske periode (uge 6-10) Introduktionsperioden uge 6 (3-5 dage) Den individuelle studieplan fra første periode danner afsæt for udarbejdelse af individuel studieplan for de sidste 5 uger. Introduktion til det kliniske undervisningssteds arbejdsrytme og speciale - Uddannelsesstedets værdier og mål, plejeform, døgnrytme og læringsmuligheder - Patientkategorier - Dokumentationssystem - Samarbejdspartnere (visitation, plejecentre, ambulatorier, akut modtageafdeling, genoptræning, der er relevant for de patientkategorier der arbejdes med). Denne del af introduktionsperioden kan strække sig ind i træningsperioden. Den studerende medbringer studieplanen fra den første kliniske periode og sikrer, at den danner afsæt for udarbejdelse af den individuelle studieplan for anden kliniske periode. Studieplanen udarbejdes i et samarbejde mellem den studerende og klinisk vejleder. Studieplanen 8

9 er en del af Klinisk studiemappe et værktøj til læring og vejledning i praksis 3. udgave, rev. Februar Den individuelle studieplan anvendes til planlægning af det kliniske undervisningsforløb, og udarbejdes med udgangspunkt i mål for det kliniske undervisningsforløb, uddannelsesmuligheder og ud fra den studerendes uddannelsesbehov. Studieplanen skal omfatte følgende aftaler: fremmøde på det kliniske undervisningssted tidspunkt for undervisning og vejledning undervisningens indhold og form studieaktiviteter, herunder hvilke opgaver de studerende skal aflevere for at kunne indstille sig til klinisk prøve samt tidspunkt for gennemførelse af den interne kliniske prøve aftaler om evalueringstidspunkt det kliniske prøveforløb Studieplanen (fra anden kliniske periode) sendes til Studiesekretariatet på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle umiddelbart efter udarbejdelsen, dvs. senest med udgangen af 6. uddannelsesuge, som orientering til den underviser, der skal være eksaminator ved den interne kliniske prøve. Træningsperioden - uge 7-8 I træningsperioden er der fokus på de opgaver og problemfelter, der knytter sig til borgere/patienter med komplekse, kroniske eller akutte sygdomme på det kliniske undervisningssted. Disse eksemplariske borger/patientforløb udvælges, så den studerende kan arbejde med opgaver og problemområder, der indgår i modulets læringsudbytte og læringsmål. I perioden udarbejdes anden del af den fastlagte studieaktivitet, der udgøres af øvelse i praksisrelateret skriftlighed. Dette skal forstås således, at de studerende arbejder med at udvikle kompetencer i at anvende de skriftlige materialer og redskaber, der vanligvis bruges i forbindelse med plejen på det kliniske undervisningsted. Det er den praksisrelaterede skriftlighed, der er det gennemgående tema i den fastlagte studieaktivitet. Der er intet krav om, at der er indholdsmæssigt sammenfald i de to del af studieaktiviteten. Det kliniske undervisningssted og den studerende aftaler omfanget af denne studieaktivitet og drøfter den udarbejdede aktivitet. Gennemførelse af den samlede studieaktivitet er forudsætning for, at den studerende kan afvikle den kliniske prøve (se afsnittet Prøve og bedømmelse). Der afholdes ca. halvvejs i forløbet en midtvejssamtale, hvor vejleder og den studerende har forberedt sig. Ved samtalen drøftes, hvor langt den studerende er nået i forhold til læringsudbyttet af det samlede kliniske forløb. Selvstændighedsperioden uge 9-10 Perioden har fokus på at opnå læringsudbyttet og læringsmålene for det kliniske undervisningsforløb. Der arbejdes selvstændigt med at beherske sygeplejehandlinger til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. 9

10 I trænings- og i selvstændighedsperioden sættes der fokus på, at den studerende med stigende selvstændighed arbejder med følgende eller dele heraf: - Identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og justere sygepleje i komplekse kliniske patientsituationer, der er karakteriseret ved at være ustabile, uklare og ikke defineret - den studerende skal inddrage tidligere oplevelser, erfaringer og viden til at reagere hensigtsmæssigt i den konkrete situation - den studerende skal være bevidst om at inddrage det sygeplejefaglige skøn, tavs kundskab og kropsliggjort viden - den studerende skal udvikle sin situationsfornemmelse - Begrunde vurderinger og interventioner med brug af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Dette indebærer f.eks., at den studerende inddrager: - praksisbaseret viden i form af det kliniske undervisningssteds specifikke rutiner og arbejdsgange, lokale kvalitetsstandarder, retningslinjer og handleplaner - udviklingsbaseret viden fra f.eks patienttilfredshedsundersøgelser og audits - forskningsbaserede håndbøger f.eks. sårhåndbog, hygiejnehåndbog, referenceprogrammer og øvrig forskningsbaseret viden - Vejledning og undervisning af patienter og pårørende i forhold til - medicinering - indlæggelse og udskrivelse - at leve med forskellige lidelser - planlagt behandling og undersøgelser - sundhedsfremmende og forbyggende tiltag - udførelse af instrumentelle sygeplejehandlinger - Dokumentere den udførte sygepleje og formidle mundtligt til egen og andre faggrupper - elektronisk patientjournal - dokumentation ved indlæggelse og udskrivelse i form af sygeplejerapport - mono- og tværfaglige konferencer - mundtlig rapport og overlevering af patientoplysninger til egen og andre faggrupper - Udføre centrale instrumentelle sygeplejehandlinger ud fra gældende metoder og standarder i komplekse sygeplejesituationer. F.eks. skift af forbindinger, anlæggelse af kateter, sonde, iltbehandling, stomipleje, kompressionsbehandling, steril teknik, hjemmedialyse - Medicingivning til udvalgte patientgrupper i overensstemmelse med sit ansvars- og kompetenceområde. Det fordrer viden om præparaternes virkning, bivirkning og interaktion samt beherskelse af almen lægemiddelregning Medicingivning omfatter: - modtagelse og vurdering af lægens ordination i relation til såvel receptpligtig medicin som håndkøbs- og alternativ medicin - hygiejniske principper ved medicingivning 10

11 - afmåling, udlevering og hjælp til indtagelse af medicin - den fornødne observation af patienten/borgeren i forbindelse med medicingivning, samt videregivelse af relevante observationer - pædagogiske og kommunikative opgaver i relation til lægemiddelbehandling - dokumentation i relation til lægemiddelbehandling - Planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer - informere borger/patienten om forholdsregler før og efter undersøgelse samt sikre at borger/patienten informeres om resultater - bestille undersøgelse og transport og søge information om eventuelle forholdsregler blodprøver, faste, udtømning - stille frem til undersøgelser, støtte borgeren/patienten fysisk og psykisk og eventuelt assistere læge - observere patienten/borgeren efter undersøgelsen - Identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer i udførelse af sygepleje, herunder oplysningspligt og tavshedspligt, sikring af borgerens og patientens autonomi og integritet f.eks. i forhold til accelererede patientforløb, livsforlængende behandling og patienter og borgere, der ikke kan tage vare på sig selv - Identificere og reflektere over asymmetriske magtrelationer i udførelsen af sygepleje - På baggrund af sit sygeplejefaglige skøn handle moralsk ansvarligt i den konkrete borger- patientsituation under hensynstagen til den enkelte patient/borger Den interne kliniske prøve indgår i denne periode. Prøven afvikles inden for den sidste uge (se nærmere under Prøve og bedømmelse og Intern klinisk prøve på modul semester). 5. Undervisningens overordnede tilrettelæggelse Det kliniske undervisningsforløb har en varighed af 2 gange 5 uger, hvor den ene periode gennemføres i primær sundhedstjeneste og den anden periode i sekundær sundhedstjeneste. De 10 uger kan strække sig over længere tid grundet helligdage og landsdækkende fælles modul start. Modulets omfang svarer til i alt 300 timers deltagelsespligt. Fordelingen er 150 timer i primær- og 150 timer i sekundær sundhedstjeneste. I den periode, hvor den kliniske prøve gennemføres, er deltagelsespligten 120 timer + 30 timer, idet sidstnævnte er forbeholdt til udarbejdelse af prøven. De 30 timer indgår i deltagelsespligten. Modulet er centreret om udvikling af kliniske færdigheder i komplekse patientsituationer. 11

12 Den kliniske vejleder skal hjælpe den studerende til at udvælge borger/patientforløb og autentiske patientsituationer under hensyn til læringsudbytte og målformuleringer for modulet. Hensigten er, at den studerende får mulighed for at arbejde med udvalgte borger/patientforløb. Såfremt det er muligt, kan det anbefales, at den studerende får mulighed for at møde borger/patientgrupper på studiebesøg i modtageafdelinger, sengeafdelinger, ambulatorier, undersøgelses- og behandlingsafdelinger, praktiserende læge, sundhedspleje, plejecentre og sygeplejeklinikker. Som gennemgående metode anvendes sygeplejeprocessen med indsamling af data, analyse, planlægning, udførelse, evaluering og dokumentation. Den studerende skal begynde at inddrage erfaringer og opøve det sygeplejefaglige skøn og situationsfornemmelse. I begge perioder planlægges en introduktions -, en trænings- og en selvstændighedsperiode. Som afslutning på den anden kliniske periode og modulet indgår en intern klinisk prøve. 6. Studiemetoder i praksis Det kliniske undervisningsforløb er planlagt af og følges af en sygeplejerske, der er klinisk vejleder. Vejlederen kan delegere dele af vejlederopgaverne til andre sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter, men vejlederen har det overordnede ansvar for opfølgning og evaluering samt bedømmelse af de studerende. Vejledning kan foregå individuelt eller i grupper, face-to-face og virtuelt. De studerende deltager i det kliniske undervisningssteds daglige arbejde inden for modulets fokusområder, så de studerende bliver en del af arbejdsfællesskabet og kan forholde sig undrende og konstruktivt kritisk til det kliniske undervisningssteds praksis og kultur. De studerende deltager i autentiske patientsituationer og indgår i relationelle forhold, hvor de skal lytte, kommunikere, samarbejde og udvikle kliniske færdigheder af mellemmenneskelig og praktisk karakter samt i forhold til kompleks klinisk virksomhed. De studerende skal træne og udvikle praktisk håndelag i sygeplejeprofessionen. Hertil er knyttet vejledningsformer som demonstration, instruktion, afprøvning og tilbagemelding kombineret med reflekterende drøftelser mellem vejleder og studerende. Refleksion anvendes som metode i de studerendes læreproces i samspil med den kliniske vejleder, og i form af refleksion før, under og efter handlinger. Refleksionerne er praksisnære og inddrager de studerendes erfaringer og refleksioner over god sygepleje, samt de studerendes involvering i plejeforløbet og overvejelser over, hvordan plejeforløbet kunne forbedres. Viden fra sygeplejefaget og støttefag inddrages i refleksionen. Som fastlagt studieaktivitet indgår udarbejdelse af en todelt øvelse i temaet praksisrelateret skriftlighed. Dette skal forstås således, at de studerende arbejder med at udvikle kompetencer i at anvende de skriftlige redskaber og materialer, der vanligvis bruges i forbindelse med plejen på det kliniske undervisningssted. Studieaktiviteten udarbejdes i både primær- og sekundær sundhedstjeneste. Der er ikke krav om, at studieaktiviteten skal være sammenhængende på de to kliniske steder, men temaet praksisrelateret skriftlighed skal være det overordnede i begge dele af studie- 12

13 aktiviteten. Det skriftlige materiale kan fx være en helhedsbeskrivelse, indlæggelsessamtale, plejeplan, medicinskema, udskrivelsessamtale, sygeplejerapport, som udarbejdes på de redskaber, der anvendes på undervisningsstedet. Det kliniske undervisningssted og den studerende aftaler omfanget af denne studieaktivitet. Den udførte studieaktivitet drøftes med den kliniske vejleder. Hensigten er at styrke den studerende evne til skriftlighed i praksis og til at koble teori og praksis. Øvelserne skal bidrage til en faglig progression fra at fokusere på enkeltdele til at fokusere på helheder i komplekse, akutte og kroniske patientsituationer. Formen i den fastlagte studieaktivitet forbereder den studerende til intern klinisk prøve. Gennemførelse af den todelte øvelse er forudsætning for, at den studerende kan afvikle den kliniske prøve (se afsnittet Prøve og bedømmelse). 7. Pensum Pensum følg dette link: Pensum modul 11.pdf 8. Prøver og bedømmelse Det kliniske undervisningsforløb i modul 11 afsluttes med en intern klinisk prøve. Prøven afholdes inden for den sidste uge. Det tilstræbes, at den studerende har haft tildelt borgeren/patienten eller borger-/patientgruppen gennem 1-2 dage, som indledning på prøveforløbet. Prøven udarbejdes ud fra fastlagte kriterier. Prøven bedømmes ud fra 7-trins-skalaen med anvendelse af bestået/ikke bestået (BEK 262 af 20/03/2007). Se kriterier for den interne kliniske prøve andetsteds i denne Semesterbeskrivelse. Den første forudsætning for, at den studerende kan gå til intern klinisk prøve er, at den studerende har gennemført den fastlagte studieaktivitet, der består af to dele, der begge omhandler øvelser i praksisrelevant skriftlighed. (Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, punkt bilag 2 til BEK nr. 29 af 24/01/2008 ). Gennemførelse af de to dele af studieaktiviteten dokumenteres hver for sig på Dokumentationsblad for interne kliniske prøver, Deltagelsespligt og fastlagte studieaktiviteter i klinisk undervisning Uddannelsen Den studerende medbringer selv dokumentationen for gennemført studieaktivitet fra første periode til næste kliniske periode. Næste forudsætning er opfyldelse af deltagelsespligten i det samlede forløb. Den studerendes deltagelsespligt har et omfang af gennemsnitlig 30 timer pr. uge i begge forløb. En deltagelsespligt på 75 % af et forløbs samlede timeantal kan dog godkendes og berettiger en studerende til at gå til intern klinisk prøve (Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, punkt 11 bilag 2 til BEK nr. 29af 24/01/2008 ). Den kliniske vejleder i hvert forløb attesterer gennemførelsen af den fastlagte studieaktivitet og opfyldelse af deltagerpligten. Resultatet af intern klinisk prøve dokumenteres af klinisk vejleder i sidste periode på formularen Dokumentationsblad for interne kliniske prøver, deltagelsespligt og fastlagte studieaktiviteter i Klinisk undervisning Uddannelsen Dokumentationsblade downloades fra Sygeplejerskeuddannelsens hjemmeside. Dokumentationsbladene sendes til Studiesekretariatet på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. 13

14 9. Evaluering Det kliniske undervisningsforløb evalueres af de studerende ved modulets afslutning på IKTplatformen Fronter. Proceduren er flg.: Gå ind på Fronter Find dit kliniske undervisningssted i Fronterrummet: Evaluering Klinisk Uddannelse. Såfremt det kliniske uddannelsessted selv har et Fronterrum, udfyldes spørgeskemaet i dette Åben spørgeskemaet Besvar spørgeskemaet Udskriv en kopi til drøftelse med den kliniske vejleder ved den mundtlige evaluering Aflever besvarelsen elektronisk Alle spørgeskemabesvarelser behandles af de uddannelsesansvarlige sygeplejersker. Evalueringsresultaterne og det kliniske uddannelsessteds planer for kvalitetsudvikling af uddannelsestilbuddet kan ses i årsrapporterne fra de kliniske uddannelsessteder, som findes på Fronter fra Her ud over udarbejder den kliniske vejleder/ sygeplejerske, der har været vejleder og den studerende en skriftlig fremadrettet evaluering af undervisningsforløbet. Der tages her afsæt i det forventede læringsudbytte og målbeskrivelsen for klinisk undervisning i modul Intern klinisk prøve på modul 11 Den interne kliniske prøve i sygepleje og kompleks klinisk virksomhed har fokus på et eksemplarisk borger/patientforløb inden for kompleks klinisk virksomhed af akut og/eller kronisk karakter i forhold til sygepleje i primær - og sekundær sundhedstjeneste. Borger/patientgrupperne kan være børn, unge, voksne eller ældre. Prøven er individuel og skriftlig og består af teoretiske redegørelser for sygepleje, herunder inddragelse af undervisningsstedets skriftlige og praksisrelaterede redskaber og materialer, der anvendes til at tilrettelægge og dokumentere samt formidle sygepleje i et borger/patientforløb, som omfatter kompleks klinisk virksomhed Formål Formålet er, at de studerende viser, at de behersker at planlægge, koordinere, udføre og dokumentere et sammenhængende borger/patientforløb til en udvalgt borger/patient eller borger/patientgruppe og disses netværk. Dokumentationen skal vise, at de studerende kan anvende praksisrelateret skriftlighed og inddrage undervisningsstedets materialer og redskaber i prøven. 14

15 10.2 Mål Målene er identiske med målbeskrivelsen for klinisk undervisning i modulbeskrivelsen. Den kliniske vejleder og den studerende drøfter og beslutter, hvilke læringsmål, der er relevante at arbejde med i forbindelse med den komplekse kliniske sygepleje til den udvalgte borger/patient eller borger/patientgruppe. Læringsmålene omfatter hele plejeforløbet, som det beskrives i Plan for plejeforløbet samt i opgavens refleksionsafsnit. Prioritering af læringsmålene afklares i løbet af de første 1-2 dage, der indleder prøveforløbet. De identificerede læringsmål skrives på en side, der vedlægges prøven. Denne side tæller ikke med i prøvens anslag. De identificerede og prioriterede læringsmål danner grundlag for bedømmelse af prøven. Målene prioriteres blandt nedenstående læringsmål. Læringsmålene skal bidrage til, at den studerende ud fra en helhedsforståelse af patientforløb selvstændigt kan beherske sygeplejehandlinger til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme i samarbejde med borgere og patienter eller grupper af borgere og patienter og deres netværk Læringsmålene er, at den studerende selvstændigt kan identificere behov for sygepleje, opstille mål, udføre, evaluere og justere sygeplejehandlingerne og begrunde vurderinger og interventioner med praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden informere, vejlede og undervise borgere/patient og pårørende i et forståeligt sprog formidle og dokumentere den udførte sygepleje mundtligt og skriftlig til såvel egen som andre faggrupper i et tydeligt fagsprog udføre centrale instrumentelle sygeplejehandlinger ud fra gældende metoder og standarder i komplekse sygeplejesituationer håndtere og administrere medicin til udvalgte borger-/patientgrupper samt beherske almen lægemiddelregning identificere og reflektere over magtrelationer og fagetiske dilemmaer i udførelsen af sygepleje planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer handle moralsk ansvarligt på baggrund af sygeplejefagligt skøn og under hensynstagen til den enkelte patient/borger Rammer Den interne kliniske prøve udarbejdes på det kliniske undervisningssted i løbet af 30 timer og indenfor den sidste undervisningsuge i modulet. Prøveforløbet indledes med, at den studerende såfremt det er muligt varetager plejen af den tildelte patient/borger eller patient/borgergruppe i 1-2 dage. De 30 timer indgår i den studerendes deltagelsespligt. Der kan indgå studiedage i prøveforløbet efter aftale mellem klinisk vejleder og den studerende. Den kliniske vejleder tilbyder den studerende 3 vejledningslektioner (à 45 min) i prøveforløbet, 15

16 heraf anvendes første lektion til udvælgelse og drøftelse af patienten/ borgerens helhedssituation og til afklaring af, hvilke af undervisningsstedets skriftlige materialer og redskaber, der kan indgå og være med til at dokumentere patientens/ borgerens behov for sygepleje. De øvrige vejledningslektioner omfatter særligt vejledning i konkret brug af det kliniske undervisningssteds skriftlige materialer eller redskaber i forhold til prøveforløb og den udvalgte patient. Vejledningen er individuel. Den individuelt udarbejdede prøve omfatter max anslag (bogstaver, tal og tegn, en normal tekstside er 2000 anslag) svarende til 8 normale tekstsider. Antal anslag anføres på prøvens forside. Overskridelse af antal anslag medfører, at opgaven afvises. Til nedskrivning af antal anslag anvendes nyt prøveforsøg. Referenceliste angiver den litteratur, der er anvendt. Sygeplejerskeuddannelsen vurderer, at den kliniske vejleders arbejde med at læse og vurdere opgaven har et omfang af ca. 2 timer. Prøven udarbejdes i overensstemmelse med Formalia ved opgaveskrivning, University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen (2011) samt University College Lillebælt (2009) Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Der skal dog ikke indhentes skriftligt informeret samtykke, og bilagene i de Juridiske Retningslinjer skal ikke udfyldes. Patienten/ borgeren skal mundtligt informeres om sin deltagelse i et klinisk prøveforløb, og anonymitet og fortrolighed skal overholdes. Den kliniske vejleder har ansvar for planlægning af prøveforløbet. Votering foregår pr. telefon. Voteringen har en varighed af ca. 15 minutter pr. opgave, og skal finde sted senest 21 dage efter den studerende har afleveret prøven. Lige inden den studerende starter på det sidste kliniske forløb på modulet, meddeler Studiekontoret på Sygeplejerskeuddannelsen navn og mail på den underviser, der deltager i bedømmelsen. Den kliniske vejleder aftaler tidspunktet for votering og bedømmelse med underviseren fra Sygeplejerskeuddannelsen. Prøvedagen skal meddeles den studerende senest 21 dage før gennemførelse af prøven. Resultatet af bedømmelsen (bestået/ikke bestået) kan ses på Fronter på den angivne dato i eksamensoversigten for semestret. Studiesekretariatet varetager offentliggørelse af prøveresultater Prøveforløbet Det er en forudsætning for at afvikle prøven, at deltagelsespligten er godkendt, og at den fastlagte studieaktivitet er gennemført Den praktiske gennemførelse af prøveforløbet Som indledning på prøven tildeles den studerende en borger/patient ud fra den gruppe af patienter eller borgere, som den studerende har deltaget i at pleje. Da der er adskillige korte indlæggelsesforløb, vil vilkårene for tildeling af patienter være forskellige, men det tilstræbes, at den studerende får kendskab til pati- 16

17 enten eller borgeren svarende til min. 1-2 dage som indledning på prøveforløbet. Prøveforløbet gennemføres inden for 30 timer. Der kan indgå studiedage efter aftale mellem klinisk vejleder og den studerende. Sidste dag i sidste undervisningsuge kl afleverer den studerende 2 eksemplarer af prøven i papirformat til Studiesekretariatet på Sygeplejerskeuddannelsen. På samme dag afleverer den studerende et eksemplar til den kliniske vejleder, evt. på fronter efter aftale med praktikstedet. Sammen med prøven afleverer den studerende en oversigt over de mål, der i særlig grad er i fokus i det udvalgte patient/borgerforløb. Desuden afleveres et eksemplar kun af opgavens tekstsider i afleveringsmappen i holdets rum på Fronter Kriterier for den interne kliniske prøve I prøven anvendes undervisningsstedets materialer og redskaber f.eks. indlæggelsessamtaler, plejeplaner, medicinskemaer, udskrivelsesskemaer og sygeplejerapporter. Disse indgår sammen med den studerendes egne beskrivelser af kompleks klinisk virksomhed til en patient/borger med kompleks, akut og/eller kronisk sygdom. Prøven omfatter: Systematisk dataindsamling i forbindelse med et borger/patientforløb eller en borger/patientgruppe med kompleks og akut eller kronisk sygdom. Borgerens eller patientens netværk medtænkes Der udvælges og begrundes et afgrænset og fokuseret plejeforløb. Gennem beskrivelse af plejeforløbet demonstreres planlægning, koordinering og udførelse af sygepleje til den udvalgte patient eller borger eller patientgruppe, herunder den studerendes medvirken til diagnosticering og behandling. Der inddrages relevante materialer og redskaber fra det kliniske undervisningssted. Det kan f.eks. være sygeplejeprocessen Der reflekteres over max 2 udvalgte områder ved plejeforløbet med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden, som dokumenterer de valgte problemområder. Håndtering af litteratur Vejledning for sygeplejestuderende Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle (University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 2009) Der udarbejdes referenceliste, der min. omfatter 100 sider af pensum fra modulerne 9, 10 og/eller 11 bestemt af fokus i prøven 10.6 Bedømmelsesgrundlaget Den interne kliniske prøve er en samlet bedømmelse af den studerendes præstation ud fra formål, mål og kriterier for intern klinisk prøve på modul 11. I bedømmelsesgrundlaget indgår den skriftlige aftale mellem vejleder og studerende om, hvilke mål, der i særlig grad kan indfries ved at udføre sygeplejen til den eller de udvalgte patienter/borgere eller patient- eller borgergrupper. Ved bedømmelsen anvendes BEK om Karakterskala og anden bedømmelse, og prøven bedømmes ud fra betegnelsen Bestået/ikke bestået (BEK nr.262 af 20/03/2007). Manglende formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse (BEK nr. 714 af 27/06/2012). 17

18 Der er forventning til de kliniske vejledere om i særlig grad at vurdere og bedømme de kliniske forhold, der er beskrevet i prøven. Prøven bedømmes dog som en helhed. Såvel den kliniske vejleder som tildelt underviser fra Sygeplejerskeuddannelsen er eksaminatorer. Prøven er bestået, når den studerende som minimum viser en tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af prøvens mål. Den tilstrækkelige præstation er kendetegnet ved at være noget usammenhængende og uklar samt præget af flere væsentlige mangler (BEK nr. 262 af 20/03/2007). Det kliniske undervisningsforløb er godkendt, når den studerende har bestået prøven og gennemført den fastlagte studieaktivitet. Godkendelse af deltagelsespligten og gennemførelse af studieaktiviteten er en forudsætning for, at den studerende kan gennemføre den interne kliniske prøve. Dokumentationen for de kliniske aktiviteter og prøven sker på Dokumentationsblad for interne kliniske prøver, Deltagelsespligt og fastlagte studieaktiviteter i klinisk undervisning uddannelsen Denne sendes til Sygeplejerskeuddannelsen umiddelbart efter, at prøven er voteret Pensum Pensum udgøres af pensum for det kliniske undervisningsforløb på modul 11 og pensum for modulerne 9 og Praktiske forhold Indstilling De studerende er automatisk indstillet til den interne prøve, når de er påbegyndt modul Framelding De studerende kan framelde sig den kliniske prøve. Framelding sker på formularen Framelding til Interne og eksterne teoretiske og kliniske prøver, Uddannelsen Ved framelding er første prøveforsøg brugt, og den studerende skal gå modulet om. Den interne kliniske prøve skal være bestået inden uddannelsen kan afsluttes (BEK nr.29 af 24/01/2008) Regler for sygeeksamen En studerende, der har været forhindret i at gennemføre prøven på grund af dokumenteret sygdom, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Prøven tilrettelægges derfor i afdelingen i et samarbejde mellem vejleder og den studerende (BEK nr 714 af 27/07/2012) Ny prøve Ved ikke bestået prøve kan den studerende indstille sig til ny prøve i afdelingen. Ny prøve planlægges i samarbejde mellem vejlederen og den studerende snarest muligt (BEK nr. 714 af 27/06/2012). 18

19 Den studerende meddeler skriftligt tidspunktet for Ny prøve til Studiesekretariatet, der tildeler eksaminator fra Sygeplejerskeuddannelsen. Ved Ny prøve har den studerende ikke krav på vejledning, men på den studerendes initiativ skal den kliniske vejleder give en kort mundtlig tilbagemelding på områder i prøven, der bør forbedres inden ny bedømmelse. Tilbagemeldingen gives på baggrund af den fælles drøftelse mellem eksaminatorerne under voteringen. Indstilling til omprøve sker på formularen Indstilling til interne og eksterne teoretiske og kliniske prøver, der sendes til Studiesekretariatet. Prøven skal være bestået inden uddannelsen kan afsluttes Fælles bestemmelser for afvikling af prøver Se i øvrigt Generel information om eksamensafvikling Regler for klager over bedømmelsen Klager over eksamensafgørelser behandles i overensstemmelse med Undervisningsministeriets (BEK nr 714 af 27/07/2012). En klage indgives skriftligt og senest 2 uger efter, at resultatet af prøven er bekendtgjort. Klagen skal være begrundet og sendes til uddannelsesstedets ledelse. 19