, 04 information. vildt. Ændrede jagttider og ny vildtskadebekendtgørelse. Stadig for mange anskydninger af ræve. Kunsten at lade være

Transkript

1 vildt, 04 information Ændrede jagttider og ny vildtskadebekendtgørelse Stadig for mange anskydninger af ræve Kunsten at lade være... og meget mere Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 1 vildtinformation 2004

2 Vildtinformation 2004 Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Redaktion: Lars Richter Nielsen Redaktionel bistand: Vildtbiolog Hans Bjarne Hansen Fotos: Peter Lassen Indhold side Ændrede jagttider 2-3 Fældning af redetræer 4 Vildtskader og regulering af vildt 4-5 Skyd ikke altid! 6 Status for anskydninger 7-8 Bog om vildtbestande og jagttider 8-9 Flere fugle også udenfor reservaterne 9 Ny forskning i vildt og landskab 10 side Vigtige vinger 11 Vildtudbyttestatistik Fuglebeskyttelsesdirektivet har års jubilæum Regnskab jagttegnsmidler 14 Distrikter/vildtkonsulenter 15 Tilskud til etablering af vådområder 16 og vildtplantninger Grafisk tilrettelæggelse: Page Leroy-Cruce Rentegning af figurer: Lars H. Olsen Produktion: Schultz Grafisk Papir: 60 g MFC (klorfri) ISSN: Publikationen er trykt i overensstemmelse med gældende miljøkrav Hæftet fås i Frontlinien Rentemestervej København NV tlf frontlinien@frontlinien.dk Artiklerne må citeres med angivelse af kilde. Hæftet henvender sig til natur- og jagtinteresserede, og det udsendes blandt andet til samtlige jægere i Danmark. Ændring af jagttiderne Nye bekendtgørelser om jagttider og vildtskader træder i kraft 1. april Det betyder indskrænkninger i jagttiden for blandt andet edderfugl, agerhøne og hare. Til gengæld udvides jagttiden for fløjlsand, havlit og sortand samt for canadagås og skovsneppe. Efter aftale mellem miljøministeren og Vildtforvaltningsrådet skal jagttiderne og reglerne om regulering af skadevoldende vildt vurderes med få års mellemrum. Som grundlag for Vildtforvaltningsrådets drøftelser af de ændringer, der træder i kraft 1. april 2004, udarbejdede Danmarks Miljøundersøgelser på Kalø i 2002 et notat om jagtens bæredygtighed for de vildtarter, det er aktuelt at drive jagt på og regulere. På baggrund af Vildtforvaltningsrådets drøftelser, samt en høring af de berørte parter og Skov- og Naturstyrelsens indstilling, besluttede miljøministeren i 2003 hvilke ændringer, der skulle gennemføres. For nogle arter er der tale om indskrænkning af jagttiden, for andre arter sker der en udvidelse ændringer, der også fremgår af den jagttabel, som er udsendt sammen med Vildtinformation 04 og jagttegnet. Indskrænkninger i jagttiden Edderfugl Ynglebestanden af edderfugle i Østersøen er faldet med 33-50% siden midten af 1990 erne. Tilbagegangen skyldes blandt andet fuglekolera og virus sygdomme, som også er registreret i de danske ynglebestande. Måske fordi en væsentlig del af Østersøbestanden overvintrer i de danske farvande. Da forskerne desuden har opgjort, at bestanden af gamle fugle er kønsmæssigt skævt sammensat med 60% hanner og 40% hunner, begrænses jagttiden på edderfugle. Hunnerne må nu kun jages fra Endvidere bortfalder muligheden for jagt på fiskeriterritoriet udenfor EF-fuglebeskyttelsesområderne i februar måned. For hannens vedkommende er jagttiden uændret Imidlertid afkortes muligheden for at jage edderfuglehanner hele februar på fiskeriterritoriet udenfor EF-fuglebeskyttelsesområderne. Her må de nu kun jages til og med 15. februar. Enkeltbekkasin Da der er stor usikkerhed om antallet af enkeltbekkasiner og jagtens indflydelse på bestanden, fredes arten nu hele året. I de senere år er der nedlagt mellem og enkeltbekkasiner pr. jagtsæson mod cirka dobbeltbekkasiner, en art, som stadig er jagtbar. 2 vildtinformation 2004

3 Tyrkerdue Jagttiden for tyrkerdue afkortes med en måned, så betydning for den negative bestandsudvikling er krage- og rovfugle, sygdom, Udvidelser af jagttiden Fløjlsand, sortand og havlit længere nedlægges i EFfuglebeskyttelsesområderne i januar. den fremover bliver og trafikdrab. I de danske farvande over- Ynglebestanden af cana Tilsyneladende er der sket en tilbagegang i Lokale jagttider vintrer nogle år henved en halv mio. havlitter, 1 mio. dagås i Norge og Sverige er siden udsætninger i 1930 vinterbestanden af tyrker- I lighed med tidligere er sortænder og erne steget betydeligt. I due gennem de seneste 15- der også i den nye bekendt- fløjlsænder. Samtidig vur- 1999/2000 blev der optalt 20 år. gørelse fastsat lokale jagt- deres de nordvesteuropæ- i alt overvintrende Agerhøne tider. Der er tradition for, at man særligt på øer og iske bestande at være stabile, så jagttiden for hav- canadagæs i Danmark. De nye regler for jagt på cana- Den mere intensive land- andre geografisk isolerede lit, sortand og fløjlsand dagås vil næppe få betyd- brugsdrift har bevirket, at landsdele søger at hjælpe udvides på fiskeriterrito- ning for bestandsudviklin- ynglebestanden af ager- lokale vildtbestande, som riet udenfor EF-fuglebe- gen. høns er gået meget tilbage befinder sig på et lavt ni- skyttelsesområderne med i de seneste 50 år. Jagtud- veau, ved en hel eller del- byttet er dermed også fal- vis fredning. Der er således det. I 1950erne var det altid tale om indskrænk I de senere år har ninger i forhold til de ge- det ligget nede på omkring nerelle jagttider. For ek Selv om et øget sempel bliver jagttiden for antal kragefugle og rovdyr kronvildt i Frederiksborg uden tvivl også har haft Amt nu begrænset til betydning for tilbagegan gen, vurderes det dog, at Lokale jagttider kan også jagten har en væsentlig ind- dække et større område. I flydelse på efterårsbestan- Danmark findes tre under- den. Derfor forkortes jagt- arter af sildemåge. De to tiden med en måned, så den fremover bliver klarer sig godt, men den baltiske underart er gået 15 dage i februar. Det be- Skovsneppe tilbage. På den baggrund tyder, at fuglene kan jages Jagttiden for skovsneppe Hare fredes denne sildemåge i september i det område, fra Det årlige jagtudbytte for udvides med 15 dage ind i januar måned. Skovsnep- Jagttiden for hare afkortes hvor den er almindeligst de pågældende arter ligger pen må herefter jages fra med 16 dage og bliver forekommende. Efter ud- på , og udvi Den euro- fremover gangen af september er delsen af jagttiden skøn- pæiske bestand vurderes at Ændringer i landbrugs- den normalt trukket ud af nes ikke at øge forstyrrel- være stabil. Det samlede driften har formentlig også været en væsentlig årsag til landet. For at undgå forveksling mellem baltiske sen i de havområder, hvor fuglene må jages. En min- europæiske jagtudbytte skønnes at ligge på om- harens tilbagegang de se- sildemåger og andre jagt- dre forøgelse af jagtudbyt- kring 3,5 mio. årligt. Heraf neste cirka 40 år. Det årlige bare mågearter, fredes tet forventes heller ikke at udgør det danske udbytte jagtudbytte er i den pe- sølvmåge og svartbag også få betydning for arternes omkring riode faldet fra cirka 430 i september måned i Stor- bestandsniveau. Antallet af overvintrende tusinde til under 100 tusinde. I dag nedlægges der strøms- og Bornholms amter (se kort på Canadagås fugle i Danmark er begrænset, og fuglene forlader således flere rådyr end ha- ognatur.dk). Jagten på canadagås udvi- landet i kuldeperioder, så rer. Der er ikke konkret vi- De øvrige lokale jagttider des til også at omfatte udvidelsen skønnes ikke at den om jagtens betydning er omtalt i den medsendte landarealer i januar, så den få konsekvenser for be- for harens nedgang. Andre jagttabel. nu må jages fra standen. faktorer, der kan have haft Dog må arten ikke 3 vildtinformation 2004

4 Forbud mod fældning af redetræer Sort stork, rød glente og flere ørnearter yngler fåtalligt i Danmark. For at beskytte disse sjældne ynglefugle bliver det forbudt at fælde de pågældende arters redetræer. Desuden udvides forbudet mod fældning af hule træer til gavn for vores flagermus. Både kongeørn, havørn og fiskeørn yngler i Danmark. I 2003 vurderede man, at vi havde henholdsvis 1-2 par kongeørne, cirka 10 par havørne og 3-5 par fiskeørne, som rugede i redetræer forskellige steder i landet. Den sorte stork er ikke mindre sjælden. Det anslås, at kun 1-2 par ynglede her til lands i I Danmark forsøgte 20 par røde glenter med mere eller mindre held at få unger på vingerne i Bestanden har i de senere år været for nedadgående, måske fordi røde glenter nedlægges ulovligt, eller de dør på grund af forgiftning. For at beskytte og begunstige bestanden af disse sjældne ynglefugle bli- ver det nu forbudt at fælde de pågældende fugles redetræer. Samtidig har miljøministeren og Dansk Ornitologisk Forening indgået en aftale om i 2004 at udarbejde en handlingsplan for rød glente. Et af formålene bliver at belyse, hvilke initiativer, der i de kommende år, skal gennemføres for at hjælpe bestanden. Flagermus Danmark har internationalt forpligtet sig til at gøre en særlig indsats for at beskytte vores 14 arter af flagermus samt deres levesteder. Nogle arter af flagermus, som f.eks. brunflagermusen tilbringer vinterdvalen i hule træer eller træer med spættehuller, steder, der i øvrigt også benyttes som som-merkvarter af flagermusene. Derfor udvides forbudet mod at fælde den slags træer med tre måneder, så det nu gælder fra 1. november til og med 31. august. Fældefangst og anden regulering af vildt, der kan volde skade Samtidig med justeringen af jagttiderne ændres reglerne om regulering af vildt, der kan volde skade. For at undgå misbrug strammes bekendtgørelsen på nogle punkter, mens perioden for regulering af ræv, krage og husskade udvides for at beskytte ynglefugle og harer. Vilde dyr og fugle formaster sig ved lejlighed til at forgribe sig på landbrugets afgrøder. Nogle tager også gerne for sig af deres tamme slægtninge i have og hønsegård. Det er ikke altid muligt at forhindre skaderne ved jagt, så jagtloven åbner mulighed for at regulere, skadevolderne. I den bekendtgørelse, som træder i kraft 1.april 2004, strammes reglerne om regulering på flere punkter. Blandt andet fordi reguleringen i nogle tilfælde har lignet egentlig jagt. Som nævnt andet sted indskrænkes jagttiden på agerhøns og harer. Samtidig udvides mulighederne for at regulere krager, husskader og ræve, arter, som har ry for at være hårde ved bestanden af netop ager- høns og harer. Fremover bliver det også muligt at fange krager og husskader i fælder. Begrænsninger i reguleringen Hejre Muligheden for at regulere hejre hele året ved dambrug uden forudgående, skriftlig tilladelse bortfalder. Derved bliver det lettere at kontrollere, om der er anvendt vildtafværgemidler, inden regulering iværksættes. Samtidig bliver det nemmere at vurdere omfanget af regulering i yngletiden. Ringdue På ikke høstede marker har det hidtil i juli og august været muligt uden forudgående tilladelse at regulere ringduer, der optræder i større flokke. Nu stilles der krav om, at regulering først må ske efter forudgående tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Den hidtidige regulering har i nogle tilfælde haft karakter af egentlig jagt, så fremover gives der kun tilladelse til regulering af duer, hvor det er absolut påkrævet af hensyn til afgrøderne. 4 vildtinformation 2004

5 Grågås Også for denne art har det hidtil været muligt på ikke høstede marker i juli og august at regulere større flokke af grågæs uden forudgående tilladelse. Med samme begrundelse som for ringduen, kræves nu skriftlig tilladelse fra Skovog Naturstyrelsen til en sådan regulering. I alle tre tilfælde sendes ansøgning om regulering til det lokale statsskovdistrikt. Udvidelser af reguleringen Ræv For især at tilgodese bestandene af ynglefugle og hare, kan ræven nu reguleres i februar måned. Krage og husskade Det stigende antal krager og husskader mindsker bestanden af andre ynglefugle og harer. Derfor bliver det fra 1. april 2004 muligt at regulere de to fuglearter ved hjælp af fælder. For kragens vedkommende må fælderne bruges fra 1. marts 30. april. For husskaden er tidsrummet 1. marts 15. april. Fangst af krager og husskader må kun foretages af personer med gyldigt jagttegn (se også nedenstående boks). Fra jagtåret 2005/06 skal antallet af regulerede fugle fanget i fælde oplyses i et særligt felt på vildudbytteskemaet. Uønskede arter Nilgås, amerikansk skarveand, bisamrotte og mink stammer oprindeligt fra lande udenfor Europa og er enten undsluppet fra fangenskab eller blevet udsat. De må reguleres hele året, fordi de af forskellige årsager er uønskede i den danske natur. Nilgåsen kan muligvis fortrænge danske arter af vandfugle og skarveanden kan krydse sig med den truede hvidhovede and. Bisamrotten er udsat og undsluppet fra pelsdyrfarme i andre europæiske lande. Den har i de senere år bredt sig fra Nordtyskland til Sønderjylland. Bisamrotten udgør ikke en trussel for andre vildtarter, men den kan gøre væsentlig skade på diger og kanalskrænter. Mink i den danske natur kan være undsluppet fra pelsdyrfarme, eller de kan Den store norske-kragefælde må ikke bruges! da de fangne fugle kan komme i kontakt med hinanden. En Larsen-fælde med flere enkelte rum må gerne benyttes. NB! Brug af levende lokkefugl er forbudt! være født i det fri. Lokalt fjerkræ også står på minkens menu. kan de være årsag til tilbagegang i bestanden af vandfugle. Bedre bliver det ikke af, at høns og andet Regler for anvendelse af fælder til regulering af pattedyr og fugle 1. Fælden skal indrettes, så fangne dyr ikke skades eller dræbes. Fangne dyr må ikke kunne komme i fysisk kontakt med hinanden, og de skal kunne besigtiges, når fælden er lukket. 2. Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses morgen og aften. 3. Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr, som ikke må reguleres ved fangst i fælde, skal straks frigives. 4. Dyr, som ikke straks slippes fri, skal aflives i fælden eller straks efter udtagelsen af fælden. 5. Fælden må ikke nedgraves 6. Indgangsåbninger i fælden må ikke være større end 60x60 cm og det indvendige mål må intet steds være over 250 cm. 5 vildtinformation 2004

6 Kunsten at lade være Skydning med haglbøsse er lidt af en kunst. Nok findes der naturtalenter, for hvem det lykkes hver gang, men for de fleste er der tale om et vedvarende livtag med en haglbøsse. Mange glemmer helt, at det også kan være en kunst ikke at skyde. Når det gælder god og sikker skydning handler de fle- Undgå halvhjertede skud ste anvisninger om forbe- Ved for lange hold undla- redelserne til skuddet: Bøs- der man selvfølgelig at sky- sen skal passe til skytten, de, også selv om nogen af ammunitionen skal passe og til præsterer perfekte til bøssen og selvfølgelig skud på afstande, som lig- skal den også passe til vild- ger langt ud over de fast- tet, skytten skal stå rigtigt satte maximale skudaf- på fødderne og samtidig stande. Men man bør hel- holde rigtigt på bøssen, ler ikke skyde i situationer, svinget i bøssen skal være hvor chancen kun er 80 el- rigtigt og kæntringen skal ler 90 procent, eller hvor være rigtig og så videre. alle de tidligere nævnte Der er mange ting som skal forhold omkring selve spille sammen på den rig- skuddet af en eller anden tige måde på det rigtige grund ikke er 100 procent tidspunkt. Intet under at på plads. skydning med haglbøsse Det er ofte sådan, at når bliver lidt af en kunst. man har afgivet et perfekt Rigtigt udstyr, rigtig tek- skud, ved man ikke helt nik og passende øvelse er præcist, hvad det var man naturligvis helt afgørende for teknisk god skydning gjorde det var bare helt og aldeles skudsikkert. Skyd dog ikke altid kunne mærke på sig selv, på jagt, men det er ønsk- Omvendt, hvis man har Måske siger naboposten om der skal skydes. værdigt, om der også bli- været meget bevidst om- Hvorfor skød du ikke?. Og det skal der ikke nød- ver fokuseret på den psy- kring skuddet så er det Men det er kun en selv, vendigvis hver gang. Kun- kologiske side af sagen. ikke altid, at resultatet står som kan mærke, om der sten er at vide, hvornår Her drejer det sig ikke om mål med bestræbelserne. skal trykkes af ikke nabo- man skal lade være. teknik, men om den næ- Fasanen flyver videre. posten. Det kan godt være, Og tøv ikke med at næv- sten re-fleksbetingede be- Evnen til i tide at regi- at den pågældende kunne ne det overfor din jagt- slutning: skal der skydes strere, hvis der er tale om have udnyttet den kon- kammerat, hvis vedkom- eller ej ; kort sagt om ev- en situation i den sidst- krete situation, og det kan mende laver for mange nen til, på et delvist ube- nævnte kategori, kan man da også godt være, at man dårlig skud. Kun gennem vidst plan, at træffe det rig- opøve og derved undgå at selv på et andet tidspunkt selvjustits kan der gøres tige valg med respekt for afgive nogle af de skud, kunne have skudt det væ- noget ved problemet. vildtet. Det handler trods som ret beset ikke burde sentlige er, at man ikke san- alt om liv og død og ikke være afgivet. seløst skyder til alt, hvad mindst om at undgå an- der kommer løbende eller skydninger. flyvende på en jagt. Man bør i hvert enkelt tilfælde 6 vildtinformation 2004

7 Stadig for mange anskydninger af ræve Siden 1997 har Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser samarbejdet med Danmarks Jægerforbund om at begrænse antallet af anskydninger. Det er lykkedes for kortnæbbet gås. For ræven går det dog ikke så godt. Under jagt kan anskydninger aldrig helt undgås. Men selvfølgelig også en løben- materiale til jagtprøven og jagten kan drives med større eller mindre omhu, og effekter. de overvågning af planens hvis jægerne ikke er ansvarsbevidste kan resulta- andelen af individer med DMU har siden undersøgt tet hurtigt aflæses i for hagl i kroppen for en række mange anskydninger. vildtarter. Det er især vandfuglearterne, der har man- Da det viste sig, at en række vildtarter havde alt ge individer med hagl for store andele med hagl helt op til 35% mens for i kroppen, udarbejdede eksempel fasan og ringdue Vildtforvaltningsrådet i har så lav en andel som 1997 en handlingsplan til henholdsvis 6% og 3%. forebyggelse af anskydninger. Planen omfattede flere også forholdsvis få anskyd- Blandt pattedyrene er der forskellige tiltag, blandt ninger, kun ræve har en høj andet udredning af årsagerne til anskydning, hold- 25%. andel med hagl, nemlig ningsbearbejdning, udarbejdelse af undervisnings- stadig et betydeligt pro- Alligevel er anskydninger blem, idet vandfugle udgør cirka 2/3 af de arter, der må jages i Danmark. Viser virkningen Handlingsplanens virkning over en årrække skulle gerne vise sig ved et fald i andelen med hagl for en række vildtarter. For ræven er det forholdsvis let at belyse udviklingen. De danske ræve jages jo udelukkende i Danmark. Men mange vandfuglearter er trækfugle, der jages både i Danmark og i andre lande. For de fleste af disse arter vil man ikke kunne påvise virkningerne af en dansk handlingsplan, da de andre europæiske lande jo ikke har tilsvarende planer endnu. Bestanden af kortnæbbet gås kan dog fremstå som et godt eksempel. Arten jages kun i Danmark og Norge, og de danske jægere tager 2/3 af det samlede udbytte. DMU har derfor valgt kortnæbbet gås og ræv ud som de arter, der viser virkningerne af handlingsplanen. Kortnæbbet gås Før 1997 blev bestanden af kortnæbbet gås undersøgt i 5 forskellige år. Alle resultaterne viste, at 36% af de gamle gæs og 25% af førsteårsfuglene havde hagl i kroppen. Siden handlingsplanens start er de tilsvarende andele faldet til cirka 20% og 10%. I 2003 havde 21% af de gamle fugle og 10% af førsteårsfuglene hagl i kroppen. Det kan beregnes, hvor hurtigt andelen af fugle med hagl i kroppen skal falde, hvis antallet af anskydninger falder med henholdsvis 25%, 50%, 75% eller 100% hvad der svarer til en fredning (se figur 1). Resultaterne af undersøgelserne er sammenholdt med den teoretiske udvikling, og som det fremgår, ligger den faktiske udvikling mellem kurverne 3 og 4, hvilket svarer til, at antallet af anskydninger er faldet med mellem 50% og 75%. Måske er resultaterne endda endnu bedre! Hvis de norske jægere ikke har bidraget, tegner de danske jægere sig for et fald i antallet af anskudte gæs på 80% eller mere. Planen har altså virket for gæssene. Og udbyttet er ikke faldet. De danske jægere har faktisk forbedret jagtudøvelsen meget, uden at det er gået ud over resultaterne. Ræven halter bagefter Resultaterne for ræv er mindre opmuntrende. Der blev undersøgt 263 ræve i 2003, hvoraf 19% havde hagl. Procenterne af ræve 7 vildtinformation 2004

8 Andel af gamle fugle med hagl 0,40 1 Figur 1. Andelen af gamle kortnæbbede gæs med hagl i kroppen. Den teoretiske udvikling i andelen af gæs med hagl i kroppen sammenlignet med de faktiske resultater (?) efter at Handlingsplanen fra 1997 trådte i kraft. 0,35 0,30 0,25 0,20 0, ) ingen reduktion i antallet af anskydninger, 2) 25% reduktion, 3) 50% reduktion, 4) 75% reduktion, 5) ikke flere anskydninger af gæs, f.eks. efter en fredning i Danmark og Norge. 0,10 0,05 5 0, År efter start på Handlingsplan 4 med hagl var 25 i 1999 og nen endnu ikke haft den sultaterne for ræven kan fast, at hvis man bruger 22 i Altså kan det tilsigtede virkning for ræ- være nedslående, viser ud- mere end 2 patroner pr. le- betyde, at der også er sket ven. viklingen for gæs, at pro- veret ræv har man for man- et fald for ræven. Men faldet er så beskedent, at det ikke er statistisk sikkert. Anskydninger af ræve skader omdømmet blemet kan løses. Det kræver bare, at der gøres mere tydeligt opmærksom på ge anskydninger. Det er et tal, som enhver jæger vil kunne forholde sig til. Man Resultatet er i øvrigt påfal- DMU s undersøgelser har problemet. må så håbe, at resultaterne dende, fordi ræve ikke le- klart vist, at for stor skud- Skov- og Naturstyrelsen snart begynder at vise sig, ver nær så længe som gæs. afstand, for dårlig skyd- og DMU har udarbejdet en for de mange anskydninger Alt andet lige burde et fald ning og for små hagl til ny skydeinstruktionsvideo, af ræv bidrager ikke til et i antallet af anskudte ræve større vildtarter er de tre der fremover vil indgå i un- godt omdømme for jæger- altså ses mere tydeligt af vigtigste årsager til an- dervisningen til jagtprø- ne i Danmark. tallene, end det er tilfæl- skydning. Det er tre ting, ven. Og Vildtforvaltnings- HN, DMU det for gæssene. Med an- alle jægere let kan gøre rådet har revideret de jagt- dre ord har handlingspla- noget ved. Så selv om re- etiske regler, så det slås Bestandsudvikling og jagttider for danske vildtarter I efteråret 2003 udkom en ny bog om vildtbestandene og jagtudbyttet i Danmark. Den giver detaljerede oplysninger om vores 45 jagtbare vildtarter, om hvor de forekommer, om udviklingen i bestanden, om deres bevaringsstatus i Danmark og om ændringer i udbyttet. Bogen Vildtarter og jagttider fortæller blandt andet, hvordan man via jagtloven kan sikre en bæredygtig jagt. Naturligvis afhænger det af, hvor mange stykker vildt, der nedlægges, men tidspunktet på året, hvor jagten finder sted, har også betydning. Man kan derfor bruge jagttiderne som ét af flere midler til at gøre jagten så bæredygtig som muligt. I den seneste jagttidsrevision har man således indført en yderligere indskrænkning af jagttiden for hare, fra 3 måneder til 2½ måned og for agerhøne, fra 2½ måned til 1½ måned. Justeringen er begrundet i tilbagegangen i de to arters bestande tilbagegange som tydeligt afspejles i det fortsat faldende jagtudbytte (se figur 2). I bogen forklares også, hvilke overvejelser vildtbiologerne gør sig, når det vurderes, om der er behov for at justere jagttiderne. Danmark følger for eksempel EU s bestemmelser, der bl.a. henstiller, at landene ikke driver jagt på en fugleart efter, at forårs trækket er gået i gang. 8 vildtinformation 2004

9 Hvordan bæredygtighed i jagten kan forøges ved at minimere forstyrrelserne, så vildtet ikke forhindres i at søge føde og hvile, belyses også i bogen. De jagtog forstyrrelsesfrie kerneområder har således virket som et godt redskab til at forøge grågæssenes muligheder for at raste og søge føde i Danmark. Bogen Vildtarter og jagttider er et værdifuldt værk for enhver jæger, der interesserer sig for vildtbestandenes trivsel og forvaltning. Bogen koster 69 kr. og kan bestilles hos boghandlere over hele landet, direkte ved Gads forlag (Vim-melskaftet 32, 1161 København K., Tlf.: , e-post: gad@gad.dk). Bestilling er også mulig hos Frontlinien (se side 2). Derudover er det muligt at hente en elektronisk version af bogen på: www. dmu.dk TB, DMU Antal x Fasan Hare og agerhøne 0 40/41 50/51 60/61 70/71 80/81 90/91 00/01 Figur 2. Det årlige udbytte af Agerhøne og Hare, 1941/ /02. Flere reservater giver flere fugle I de seneste ti år er der blevet flere reservater og flere begrænsninger af jagten fra motorbåd eller pram. Vildtudbyttestatistikken viser dog, at det næppe har haft negativ betydning for udbyttet, måske fordi jagtmulighederne omkring reservaterne er forbedret. Fra blev 37 nye reservater oprettet og 12 eksisterende udvidet. Det samlede areal, hvor der ikke længere må udøves jagt, er således steget fra cirka 803 km 2 til km 2. Desuden er der i områder, hvor der tidligere var fri jagt, nu udlagt 701 km 2 med forbud mod motorbåds- og pramjagt. Fredningerne skyldes dels forliget fra 1992 om oprettelsen af jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder, dels en aftale mellem Holland, Tyskland og Dan- mark om øget beskyttelse af trækfugle i Vadehavet. Til gavn for fuglene En DMU rapport, der udkommer i foråret 2004, viser, at især antallet af svømmeænder og enkelte arter af gæs er steget i reservaterne. Fremgangen ses for de fleste arter kun i nye reservater reservater oprettet efter I tidligere oprettede reservater er antallet af de samme arter stabilt. For en lang række andre arter, for eksempel skarv, knopsvane, hvinand, blishøne og vibe, forløber udviklingen i fuglenes antal ens i de to grupper af reservater. Resultaterne fra de mange nye reservater stemmer i vid udstrækning overens med tidligere års forsøg. Det var forudset, at særligt de jagtfølsomme arter ville opholde sig i større antal og over længere perioder i de nye reservater. Fremgang i antallet af rastende svømmeænder forekommer da også i de fleste nye reservater, men ifølge de foreliggende optællingsresultater sker der ikke en entydig forlængelse af fuglenes opholdsperiode. Til gavn for jægerne En fordobling af arealet med jagtforbud eller -begrænsninger betyder naturligvis, at mange mister muligheden for at udøve jagt. Der er dog ikke noget, der tyder på, at jægerne samlet har fået et ringere udbytte. Det fremgår af vildtudbyttestatistikken. Efter et fald op mod år 2000 er antallet af nedlagte andre svømmeænder nu igen på samme niveau som først i 1990erne. Samtidig er udbyttet af gæs stigende. Dog er der nedlagt færre gråænder i de senere år, men det kan skyldes de nye regler for udsætning. Du kan finde hele rapporten: Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle , nationalt overblik og artsgennemgang på DMU s hjemmeside. PC, DMU 9 vildtinformation 2004

10 Jagttegnsmidler finansierer nyt forskningsprogram Forskningsprogrammet Vildt og landskab startede i 2003 med en bevilling fra jagttegnsmidlerne. Programmets formål er at indsamle ny viden til forvaltning af det danske landskab samt om vildtets vilkår og betydning for befolkningen. I forskningsprogrammet indgår fire projekter: 1) Vildtets betydning for samfundsøkonomien, for skovbrugets økonomi, for befolkningen og for jægerne 3) Markvildtets vilkår i agerlandskabet med fokus på hare og agerhøne Formålet er at finde årsa- Projektet beskriver og må- gerne til, at antallet af ha- ler de værdier, der er for- rer og agerhøns formind- bundet med mulighederne skes. Bestanden af begge for at gå på jagt eller på arter er i de seneste 40 år anden måde opleve vildt i svundet ind til under en den danske natur. Desuden fjerdedel, og de er stadig i indgår studier af de fakto- tilbagegang. I projektet rer, der har betydning ved indgår blandt andet detal- kombination med forskel- Miljøundersøgelser, Skov & prissætning af jagtleje. Må- jerede studier af harernes lige arter af træer og buske Landskab samt Danmarks let er at indsamle viden, formering og betydningen som foder og beskyttelse Jægerforbund, Kalø. Sidst- der kan bruges til en for- af landskabets struktur. mod vildtbid. nævnte er sekretariat for bedret vildtforvaltning og Der laves modeller af begge Projektet omfatter også forskningsprogrammet. som basis for en fremtidig vildtarters levevilkår, hvor forskning i landskabspleje, Vildtforvaltningsrådets for- politik på området. landskabsforvaltning, fø- hvor vildtets krav til leve- mand er formand for styre- 2) Forstyrrelse af vildtet i relation til adgangsforholdene i skoven, det åbne landskab og de bynære naturarealer Projektet skal give forøget viden om udvalgte vildt- deforhold, dækning, predation samt bestandsudvikling indgår. Modellernes forudsigelser søges dokumenteret i feltforsøg. 4) Skovdrift, landskabspleje og vildtinteresser sted undersøges i forhold til pleje af lyse, åbne naturarealer som heder, enge og overdrev. Tværfagligt samarbejde Forskningsprogrammet favner bredt og bygger på gruppen. Forskningsprogrammets budget er på 25 mio. kr. og afsluttes i Der vil blive lagt stor vægt på formidling af resultaterne, både gennem populære og videnskabelige publikatio- arters reaktion og fore- Der skal udvikles vildtven- et tværfagligt samarbejde ner samt fremvisning af komst i forhold til menne- lige foryngelsesmetoder i mellem institutioner med demonstrationsarealer. skelig færdsel og forstyr- skovdriften, som dels re- viden indenfor skovdrift, Yderlige information om relse (især ved friluftsliv, ducerer etableringsudgif- landskabsgeografi, vildt- programmet kan findes på herunder jagt) samt i for- ter og dels forbedrer føde- biologi og forvaltning. Pro- hold til landskabets struk- grundlaget for hjortevildt. grammet er udviklet i sam- CRO, DMU tur. Projektet igangsættes Heri indgår forsøg med så- arbejde mellem Skov- og primo ning af løvtræskulturer i Naturstyrelsen, Danmarks 10 vildtinformation 2004

11 Vinger i fokus Kaløs vingeundersøgelser spillede en væsentlig rolle ved den seneste revision af jagttiderne. Undersøgelserne gav et solidt fagligt grundlag for vurdering af jagttiderne og sikrede dermed, at jagten fortsat foregår på en bæredygtig måde. Resultaterne af vingeundersøgelserne fortæller om arternes jagtlige betydning, jagtudbyttets tidsmæssige og geografiske fordeling samt udviklingen i udbyttets størrelse. Det er derfor glædeligt, at vingeindsamlingen i jagtsæsonen 2003/04 fik et opsving. Ved udgangen af 2003 var der modtaget vinger, eller flere end antallet i hele den foregående sæson. Ud over trofaste deltagere er der kommet mange nye jægere til. Men der er brug for mange flere vinger. Jo flere, der sendes ind, jo bedre bliver grundlaget for en vurdering af arternes status og jagtlige betydning. Dårligt yngleår Aldersfordelingen blandt de indsendte vinger viste, at kun edderfugl havde en ynglesæson omkring middel. For krikand, hvinand og skovsneppe var det den dårligste ynglesæson i de mere end 20 år vingeindsamlingen har løbet, og for dobbeltbekkasin og sølvmåge var 2002 det næstdårligste yngleår. Det dårlige yngleresultat i 2002 påvirker selvsagt udbyttets størrelse. Når der ikke er så mange fugle at jage, bliver udbyttet også mindre. Men foruden yngleresultatet har vejrforholdene også indflydelse på udbyttet. I jagtsæsonen 2002/03 var vejret i september for godt til andejagt ; der var ingen gode andetræksdage med rusk og regn. På havet meldte flere jægere om ringe jagtsucces på grund af for megen vind fra østlige retninger. Det resulterede i, at udbyttet af Andre svømmeænder faldt fra i jagtsæsonen 2001/02 til i 2002/03, mens udbyttet af Andre dykænder kun faldt med til i sæsonen 2002/03. Skovsnepper og vejr Til trods for den dårlige ynglesæson faldt udbyttet af skovsnepper kun med 900 fugle til i jagtsæsonen 2002/03. Netop for skovsnepperne har vejret langt større betydning for udbyttet end yngleresultatet. Hvis snepperne, som passerer Danmark under deres træk til vinterkvartererne i Vesteuropa, slår sig ned i længere tid, giver det mulighed for et stort udbytte. Og det var, hvad der skete i efteråret Resultaterne fra den danske indsamling af skovsneppevinger blev også brugt i Frankrig, hvor man ligeledes havde registreret, at 2002 havde været et dårligt yngleår. På baggrund af både de samlede danske og franske resultater besluttede jagtmyndighederne i Frankrig at afkorte jagttiden for skovsneppe i en række departementer. Send vinger og vind i vingelotteriet På Kalø er vi interesseret i vinger mange vinger fra svømmeænder, dykænder, gæs, måger, blishøns, bekkasiner og skovsnepper. Selv om man kun nedlægger få af de pågældende fugle, så har alle vinger værdi for undersøgelserne. Så hvorfor ikke få gavn af de ellers værdiløse vinger ved at sende dem til Kalø. Dermed deltager man også i vingelotteriet med flotte præmier. Alle indsenderne modtager desuden den årlige rapport med resultatet af vingeindsamlingen. På DMU s hjemmeside kan læses mere om vingeindsamlingen. Skriv til Kalø eller ring på tlf efter portofrie kuverter til indsendelse af vinger. IC, DMU 11 vildtinformation 2004

12 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 1998/ /03 Andelen af jægere, der indberetter vildtudbytte, er gennem de seneste tre sæsoner faldet fra 78% til 58%. Hvert år mangler der altså oplysninger fra jægere. Glemsomheden betyder, at vildtudbyttet nu må korrigeres på en anden måde. For at udrede årsagen til de manglende indberetninger udsendte DMU i foråret 2003 spørgebreve til godt repræsentativt udvalgte jægere, der ikke havde indsendt vildtudbyttet for jagtsæsonen 2001/ % af jægerne svarede på henvendelsen. Mange jægere angav ændring af proceduren fra 1. april 2000 som den væsentligste årsag til faldet i indberetningsprocenten. Jægerne glemmer tilsyneladende lettere at indberette vildtudbytte, når det skal ske på et særskilt skema eller via internettet. Tidligere var skemaet trykt bag på girokortet til jagttegnsafgiften og blev derfor indsendt næsten automatisk. jagttegnsløsere, der undlader at indberette vildtudbyttet, næppe er særligt aktive jægere. Kun 39% i den glemsomme kategori nedlægger noget, hvorimod 73% af jægerne, som indsender udbytteskemaet, har haft succes på sæsonens jagter. På den baggrund har det været nødvendigt at anvende en mere specifik korrektion i statistikken fra sæsonen 2000/01. Vildtudbyttet Vildtudbyttet fra 1998/ /03 ses i tabel 1. Den nævnte ændring af proceduren har i sig selv medført et fald i udbyttetallene fra 1999/00 til 2000/ 01, så det kan være svært med sikkerhed at udlede noget konkret om udviklingen i vildtbestandene. Hareudbyttet på er dog det laveste, der er registreret siden statistikkens start i Harerne er dermed fortsat i stærk tilbagegang. Blandt de øvrige pattedyr er det mest bemærkelsesværdige, at minkudbyttet ser ud til at være faldende. Udbyttet af agerhøns og gråænder faldt betydeligt fra 1999 til 2000, men for begge arter har tendensen været stigende de seneste to sæsoner. Blandt fuglevildtet ses den største tilbagegang i øvrigt hos tyrkerdue og edderfugl og desuden i det samlede udbytte af måger. Råvildtudbyttet er stadig svagt stigende, og selv efter ændringen af korrektionsmetoden er udbyttet over Kronvildtet viser ligeledes en stigende tendens. Blandt fuglevildtet er der registreret en usædvanlig fremgang i udbytteniveauet for skovsneppe, fra omkring umiddelbart forud for 1999 til omkring i de tre seneste sæsoner. Der er også registreret fremgang for råger og ringduer samt for samlegrupperne Andre svømmeænder og Gæs. Vildtudbyttestatistikken og rapporten Manglende indberetninger til vildtudbyttestatistikken kan findes på DMU s hjemmeside ( Husk at indberette vildtudbyttet Det er af stor betydning for vildtudbyttestatistikkens troværdighed og anvendelighed at få indberetning fra så mange jægere som muligt. Så husk at indberette din vildtudbytte også selvom du ikke har skudt noget. TA, DMU Ny korrektionsmåde Ved udarbejdelsen af den årlige vildtudbyttestatistik har det altid været nødvendigt at korrigere for de manglende indberetninger. Hidtil er det antaget, at både jægere, som ikke indberetter, og jægere, som opfylder forpligtelsen om indberetning, har samme gennemsnitlige udbytte. Men spørgebrevsundersøgelsen viste, at de fleste 12 vildtinformation 2004

13 Vildtudbyttet i jagtsæsonerne 1998/ / / / / / /2003 Jagttegnsløsere Udbytteskemaer (%) 78,7 77,3 68,4 60,6 58,4 Nuljægere (%) 33,4 33,5 29,7 27,3 26,3 Kronvildt Dåvildt Sika Råvildt Hare Kanin Ræv Ilder Mink Husmår Agerhøne Fasan Ringdue Tyrker yrkerdue Gråand Andre svømmeænder Edderfugl Andre dykænder Gæs Måger Blishøne Fiskehejre Skovsneppe Bekkasiner Krage Husskade Råge Skarv Stær Total vildtinformation 2004

14 Europas fugle fejrer 25 års jubilæum I år er det 25 år siden, at direktivet om EF s fuglebeskyttelsesområder blev en realitet. Alle medlemslande har udvalgt en række naturområder, hvor fuglelivet får særlig beskyttelse. I Danmark er det blevet til 112 områder, hvoraf langt de fleste ligger på havet. I fuglebeskyttelsesområderne er medlemslandene forpligtet til at beskytte de vilde fugle og deres levesteder. Beskyttelsen gælder især truede og sårbare fuglearter og de områder, hvor fuglene yngler og samler føde. Danmarks geografiske beliggenhed giver os et særligt ansvar for trækfugle. Derfor er der udpeget flere havområder, enge Jagttegnsafgiften og marsker, hvor trækfuglene holder til på rejsen mod nord eller syd. Blandt de største fuglebeskyttelsesområder i Danmark er således Vadehavet, Ålborg Bugt og Læsø. I de mest sårbare områder er der siden 1993 oprettet et netværk af vildtreservater, hvor jagt er forbudt eller stærkt begrænset. Det skader tilsyneladende ikke jagten, for det betyder også flere fugle uden for reservaterne. Strammere regler Der er ikke lige stor forståelse for Fuglebeskyttelsesdirektivet i alle EU s medlemslande. Direktivets stramning af reglerne specielt om jagt og fangst af sangfugle har givet konflikter i Sydeuropa. Men vi kan glæde os over, at reglerne er til gavn for danske fugle, når de trækker gennem Sydeuropa på vej til Afrika. I dag er EU-fuglebeskyttelsesområderne sammen med habitatområderne en del af Natura 2000 et netværk af beskyttede naturområder i hele EU. De yder et vigtigt bidrag til at bevare den biologiske mangfoldighed både i Danmark og i resten af Europa. Danske jægere kan finde fuglebeskyttelsesområderne på kortene: Jagtbegrænsninger på Fiskeriterritoriet, der kan fås ved henvendelse til Frontlinien (se side 2). I løbet af 2004 vil kortene også blive lagt ud på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside. Skov- og Naturstyrelsen modtager fra tid til anden klager over jægere, der skyder for tæt på beboelse. Vis hensyn! og husk, at man ikke må skyde nærmere end 50 m fra beboelse, medmindre man har ejerens tilladelse. Regnskab for 2002 i mio. kr. Udgifter Jagt- og Skovbrugsmuseet 2.9 Information 0,3 Administration af jagtloven inkl. VF-rådet 2,5 Jagtforsikring 2,3 Forskning og udvikling 14,8 Reservater erstatninger og drift 4,6 Jagttegnsudstedelse m.v. 7,0 Tilskud til organisationer 6,8 Vildtplejeforanstaltninger 3,9 Konsulentvirksomhed 11,6 Bygge- og anlægsarbejder 0 Øvrige projekter 0 Naturforvaltning 16,2 Udgifter i alt 72,7 Information omfatter Vildtinformation og tilskud til informationsvirksomhed. Forskning og udvikling omfatter først og fremmest forskning ved DMU på Kalø. Tilskud til organisationer omfatter overvejende tilskud til Danmarks Jægerforbund, herunder drift af Vildtforvaltningsskolen på Kalø. Vildtplejeforanstaltninger omfatter primært tilskud til vildtplantninger. Konsulentvirksomhed omfatter vildtkonsulenternes rådgivning om jagt og vildtforvaltning. Indtægter Jagttegnsafgift 80,9 Jagtprøvegebyr 2,1 Jagtforsikring inkl. udbytte og overskud 2,3 Indtægter i alt 85,3 Overskud i ,6 Overskud fra tidligere år 1,1 Overført til ,7 14 vildtinformation 2004

15 Gratis vejledning om jagt og vildt af vildtkonsulenterne i Skov- og Naturstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen vil i 2004 ændre sin struktur ude i landet. Bl.a. oprettes 6 landsdelscentre, samtidig med at nogle distrikter bliver lagt sammen. Henvendelse til vildtkonsulenterne kan dog ske hele året på de telefonnumre, der er i oversigten. Bornholms Statsskovdistrikt (BO) Rømersdal, Ekkodalsvej Åkirkeby Tlf Fax bornholm@sns.dk Buderupholm Statsskovdistrikt (BU) Mosskovgård, Møldrupvej Skørping Tlf Fax buderupholm@sns.dk Falster Statsskovdistrikt (FS) Egehus, Hannenovvej 22, Tingsted 4800 Nykøbing F. Tlf Fax falster@sns.dk Feldborg Statsskovdistrikt (FE) Feldborggård, Bjørnkærvej Haderup Tlf Fax feldborg@sns.dk Fussingø Statsskovdistrikt (FU) Tingtofte, Vasevej 7, Fussingø 8900 Randers Tlf Fax fussingoe@sns.dk Fyns Statsskovdistrikt (FY) Sollerupgård, Sollerupvej 22, Korinth 5600 Fåborg Tlf Fax fyn@sns.dk Gråsten Statsskovdistrikt (GR) Egene, Feldstedvej Gråsten Tlf Fax graasten@sns.dk Kronborg Statsskovdistrikt (KR) Julebækshøj, Bøssemagergade Hellebæk Tlf Fax kronborg@sns.dk Københavns Statsskovdistrikt (KØ) Syvstjernen, Fægyden Værløse Tlf Fax koebenhavn@sns.dk Lindet Statsskovdistrikt (LI) Skovridervej 1, Lindet, 6510 Gram Tlf Fax lindet@sns.dk Nordjyllands Statsskovdistrikt (NJ) Byfogedgården, Sct. Laurentiivej , 9990 Skagen Tlf Fax nordjylland@sns.dk Odsherred Statsskovdistrikt (OD) Mantzhøj, Ulkerupvej Nykøbing Sj. Tlf Fax odsherred@sns.dk Oxbøl Statsskovdistrikt (OX) Ålholt, Ålholtvej Oksbøl Tlf Fax oxboel@sns.dk Randbøl Statsskovdistrikt (RA) Gjøddinggård, Førstballevej Randbøl Tlf Fax randboel@sns.dk Silkeborg Statsskovdistrikt (SI) Vejlbo, Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg Tlf Fax silkeborg@sns.dk Thy Statsskovdistrikt (TH) Søholt, Søholtvej 6, 7700 Thisted Tlf Fax thy@sns.dk Tisvilde Statsskovdistrikt (TI) Arresødal, Arresødalvej Frederiksværk Tlf Fax tisvilde@sns.dk Aabenraa Statsskovdistrikt (ÅB) Vesterlund, Skinderbro Aabenraa Tlf Fax aabenraa@sns.dk NJ Haderslev Statsskovdistrikt (HA) Ulfshus, Christiansfeldvej Haderslev Tlf Fax haderslev@sns.dk Jægersborg Statsskovdistrikt (JÆ) Boveskovgård, Dyrehaven Klampenborg Tlf Fax jaegersborg@sns.dk Klosterhedens Statsskovdistrikt (KL) Sønderby, Gl. Landevej 35, Fabjerg 7620 Lemvig Tlf Fax klosterheden@sns.dk TH KL FE OX LI RA HA ÅB BU FU SI FY GR OD FR TI KR JÆ KØ FS BO 15 vildtinformation 2004

16 Nyttige adresser Vådområder og vildtplanter på nettet Vådområder Denne foreløbig 3-årige tilskudsordning, der startede i 2003, skal støtte etableringen af flere mindre vådområder. Puljen er på cirka 2 mill. kr. årligt, og de enkelte skattepligtige tilskud forventes at ligge mellem og kr. per projekt. Ansøgningerne vil blive prioriteret efter forventet biologisk værdi. Desuden lægges der vægt på den geografiske fordeling af projekterne. Ansøgningsfristen er den 1. februar. Jagttegn, jagt- og riffelprøver i 2003: løste jagttegn. Det var flere end i aflagde jagtprøve (84%) bestod. I 2002 bestod 81% jagtprøven tilmeldte sig riffelprøven (71%) bestod. I 2002 bestod 74%. HUSK! AT INDBERETTE DIT VILDTUDBYTTE En pålidelig vildtudbyttestatistik er uundværlig for vildtbiologerne. Den er et vigtigt grundlag for fastsættelsen af en bæredygtig jagt. Så derfor Plant for vildtet De mange mindre plantninger, som jægere har etableret gennem årene, skaber skjul og læ for vildtet. Endvidere bidrager de til at fremme og bevare den biologisk mangfoldighed Ordningens tilskudsprocent er nu sat op fra 75 til 80%, og på artslisten optræder bævreasp, benved, spidsløn og vrietorn, der alle er hjemmehørende i Danmark. Fristen for ansøgning til efterårsplantningen er 30. april og 31. oktober til forårsplantningen. Yderligere oplysninger om tilskudsordningerne, samt vejledning og ansøgningsskema findes under Tilskudsordninger på Desuden kan materialet rekvireres hos det lokale statsskovdistrikt. indberet enten via skemaet, som du får tilsendt med jagttegnet eller på www. jagttegn.dk Administration af jagt- og vildtforvaltningsloven: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Vildtforvaltningskontoret Haraldsgade København Ø Tlf: Fax: Udstedelse af jagttegn har selvstændig postadresse og telefon: Jagttegn Skov- og Naturstyrelsen Haraldgade 53, 1. sal 2100 København Ø Tlf: (kl. 9-12) Fax: Vildtkonsulenterne i Skov- og Naturstyrelsen er tilknyttet statsskovdistrikterne Telefonnumre s. 19 Henvendelse om reservater kan ske til: Oksbøl Statsskovdistrikt Ålholtvej, 6840 Oksbøl Tlf: Fax: Dansk Jagtforsikring A/S Købmagergade 3, 2. Sal 1150 København K. Tlf: (kl. 9-12) Fax: Danmarks Miljøundersøgelser Grenåvej 12, Kalø 8410 Rønde Tlf: Fax: Dødfundet eller sygt vildt indsendes til: Danmarks Veterinær Institut Hangøvej Århus N Tlf.: Fax: Se også Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: 16 vildtinformation 2004