HØRVÆVSMUSEET REFERAT FRA IDÉSEMINARET DEN 14. MARTS 2013

Transkript

1 HØRVÆVSMUSEET REFERAT FRA IDÉSEMINARET DEN 14. MARTS 2013 Torsdag d. 14. marts har Hørvævsmuseet på Krengerup inviteret samarbejdspartnere inden for tekstiler, vævning og tekstildesign fra hele landet til et seminar om mulighederne for at etablere et tekstiludviklingssted. De 35 personer fremmødte repræsenterer: væve- og tekstilkredse undervisningsinstitutioner lokale pengeinstitutter tekstilkunstnere Netop aktive vævere medlemmer af Hørvævsmuseet godsejer I. Rantzau ISAGER Kronprinsensgade 32, 2. sal 5000 Odense C H F post@isagerarkitekter.dk p:\12053 hørvævsmuseet\visionsworkshop\referat\130314_hørvævemuseet_referat_seminar_jd.docx

2 Som gæster har man inviteret Kristian og Andreas Isager og Jeremy Dean, der repræsenterer ISAGER Arkitekter. Mange inviterede, som er forhindret i at deltage, har ytret sig positivt om projektet. Formålet med idéseminaret er at diskutere, hvordan Hørvævsmuseet's fremtid kan udvikles. Det er ønsket at sætte dagens aktiviteter på museet ind i en større sammenhæng, så historien, nutid og fremtid væves sammen. Museet har mulighed for at udvide sit areal ved at indrette loftet over den nuværende café og udstillingsområde til at rumme nye aktiviteter. 1. VELKOMST V. BODIL LINDELOFF Formand Bodil Lindeloff byder velkommen og introducerer ISAGER, hvis opgave er at være behjælpelige med at udvikle projektet, fundraising, udarbejde planer for fremtidig organisation og samarbejde samt planer for den nødvendige bygningsmæssige tilpasning. Ordstyrer udpeges til seminaret tak til Marianne Krämer. 2

3 2. HØRVÆVSMUSEETS HISTORIE V. BENT BILLE Bent Bille sætter projektet ind i en historisk sammenhæng, da han har været med fra Hørvævsmuseets start i og mere end nogen anden kan historien og alle de funktioner, som man skal mestre, for at museet kan arbejde og producere hørprodukter på de gamle jaquardvæve. Bent destillerer Hørvævsmuseets 20 års historie til en 10 minutters gennemgang, herunder: Historien om hørdyrkning og hørvævning på egnen. Fremskaffelse af maskinerne til museet. Meget er samlet sammen gennem de 20 år. Det, der er afgørende vigtigt, er at bringe viden videre til næste generation. Stedet præges af mange frivillige. Hvis museet ikke holdes i live dør viden om hørvævningshistorie. Efter ønsker fra museets omgivelser tilbydes også håndvævning for både voksne og børn. Aktiviteten er nu så populær, at der er tale om en flaskehals. Akut behov for udvikling af museet for sikring af eksisterende og nye aktiviteter på stedet i fremtiden. 3

4 3. HØRVÆVSMUSEETS VISIONER V. NIELS BENTZEN Hørvævsmuseet blev indviet i Stedet er nu - efter 20 år - kendt som arbejdende vævemuseum og det er tid til forandring. Tiden er kommet til drøftelse af behov for en ny vision for stedet. Det er også tid til at se tekstiler i en større sammenhæng. Museet bæres af frivillige + skoletjenesten, men pladsen mangler. Visionen er at man i fremtiden kan huse vævere hele året, at man kan tilbyde elever i klasse vævekurser i hele skoleperioden, så de lærer, hvordan tekstiler bliver til. Et aktivt tekstilt miljø skal gerne kunne tiltrække unge tekstil- og designstuderende, som får mulighed for at fordybe sig inden for tekstilhistorie, udvikling og design. Stedet skal have undervisnings- og mødefaciliteter, så tekstilinteresserede grupper kan bruge stedet til møde- og kursusaktiviteter. Målet er at lave et tekstiludviklingssted for alle tekstilinteresserede, fordi Hørvævsmuseet råder over gode faciliteter, lokaler og en stor viden om hørtekstiler. Det vil også give mulighed for historiske foredrag, værkstedsaftner med andre emner end tekstile, for at befolkningen i nærområdet får øjnene op for Hørvævsmuseets særlige muligheder. Vi ved at mange interesserer sig for tekstiler. TUS Tekstil Udviklings Stedet - vil gerne aktivere det vi har på nye områder og lade de 1000 blomster blomstre. Ønsket er ikke et altfavnende center men et sted for interessebåret aktivitet. 4

5 4. EN FORANDRINGSPROCES - PÅ SPORET AF FREMTIDEN V. ANDREAS ISAGER Kulturarv holdes bedst aktiv med levende indhold. Vi vil fortælle om, hvordan vi mener, at en udviklingsproces kan gribes an. Der er 4 grundelementer som indgår i processen: 1. Opgaven der skal løses forandring mod visionen. 2. Relationerne til andre, som har betydning for forandringsprocessen. 3. Redskaberne og evnen til at betjene dem bygninger, maskiner, IKT etc. - som skal bruges til at realisere visionen. 4. Den formelle organisation som skal sikre at stedet drives på en hensigtsmæssig måde mod visionen. Vi ser derfor 3 grundlæggende perspektiver eller spørgsmål, som vi skal have styr på: 5

6 1. Hvorfor og hvordan skal vi ændre den måde vi organiserer os og driver Hørvævsmuseet i fremtiden? 2. Hvorfor og hvordan skal vi ændre relationer og samarbejde mellem Hørvævsmuset og andre? Hvem skal vi samarbejde med? Om hvad og hvilke aktiviteter eller områder skal vi samarbejde om? 3. Hvilke fysiske ændringer skal realiseres for at drive Hørvævsmuseet mod visionen? Bygninger/udearealer/IKT/maskiner/andet? 5. KAFFE OG KAGE 6. DISKUSSION AF UDVALGTE SPØRGSMÅL I 5 GRUPPER Under Marianne Krämers ledelse deles deltagerne i 5 grupper, hvor der diskuteres de under pkt. 4 nævnte spørgsmål angående muligheder og udfordringer, som en udvidelse af Hørvævsmuseets lokaliteter kunne få for museet, andre tekstilinteresserede, for organisationen og for lokaler, som man i dag råder over. Det bliver en livlig aften, hvor der ikke er nogen grænser for ideer, fantasier og forslag. Bemærkninger og svar noteres på udleverede lapper og monteres på tematavler. 6

7 7. OPSAMLING AF IDEER OG FORSLAG TIL VIDERE BEARBEJDNING De 5 grupper er meget flittige, og der indkommer mange kreative ideer og forslag, som her oplistes for diskussioner i forbindelse med kommende processer omkring udvikling og etablering af TUS: SPØRGSMÅL 1 HVORFOR OG HVORDAN SKAL VI ÆNDRE DEN MÅDE VI ORGANISERER OG DRIVER HØRVÆVSMUSEET I FREMTIDEN? Etablering af ansvarlige grupper f.eks. til maskiner, væve, PR, café, butik og rundvisning Vi skal være bevidste omkring frivillighed kontra lønnet hjælp frivilligheden skal der værnes om, selvom der kommer betalte medarbejdere. Stedets ånd - 20 år som livsprojekt for ikke arbejdsramte borgere - bør videreføres i TUS/fastholdes som formål for TUS. Der er behov for IKT-kyndig person nu og i fremtiden Udvidet brug af flex-jobordningen Der bør nedsættes et nyt udvalg for udvikling og etablering af TUS Der bør skabes mulighed for at Hørvævsmuseet kan virke mobilt/besøge andre f.eks. på et feriecenter Deltagelse i feriemessen i Herning Indførelse af HIGH-END vævningsprodukter for velhavende Behov for plads til vidensformidlingsaktiviteter bøger film m.m. Fremme af ideen om en væver-busordning den rejsende væveskole Det er vigtigt at beholde udvikling af hørvævsfaget tæt på produktionen Der er behov for mere og bedre markedsføring af museet Hvis netværk skal bruges til noget er der behov for netværksstyring på tværs Inddragelse af/alliance med fag tæt tilknyttet vævning Stedets tiltrækningskraft bør forøges hjælp til selvhjælp f.eks. etablering af ordning for væve-praktikanter Museet besidder unik viden den kan måske sælges til andre 7

8 SPØRGSMÅL 2 HVORFOR OG HVORDAN SKAL VI ÆNDRE RELATIONER OG SAMARBEJDE MELLEM HØRVÆVSMUSEET OG ANDRE? HVEM SKAL VI SAMARBEJDE MED? OM HVILKE AKTI- VITETER OG OMRÅDER? Udvikling af ideen om afholdelse af sommerskole på museet Opstart af fast samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner TECO, Odense Fagskole, Husflidskoler Opstart af samarbejde med aftenskoler Oprettelse af særlige projekter for børn f.eks. dragter til forskellige formål Hente inspiration fra Greve Væveskole Skabe kontakt til universiteter, fagskolen i Odense, Designskolen Kolding, skandinaviske designskoler Oprettelse af særlige kurser for børn Oprettelse af weekendkurser Etablering af udvidet samarbejde med turistorganisationer Samarbejde med kunstnere og/eller designere om produktudvikling Oprettelse af særlige kurser om vævningshistorie Formidling af viden om tekstiler på nettet Hvordan kan museet sørge for at vævning boomer i lighed med strikning Etablering af årlig hørfestival Inddragelse af undervisere og elever fra efterskoler, ungdomsskoler og højskoler i museets muligheder for læring, udvikling og kreativitet Tilbud af uddannelses- og udviklingsmuligheder til professionelt aktivt skabende kunstnere Arbejder for udvikling af Krengerup Gods som et særligt sted f.eks. museerne på Krengerup Gods + koncerter på Krengerup Gods Etablering af samarbejde med relevante museer - f.eks. Den Gamle By i Århus, Den Fynske Landsby i Odense. Tilgængelighed til stedet bør sikres - og ikke kun i bil Udvikling af særlige events på Krengerup Gods Arbejde med en særlig branding af stedet og museet 8

9 Der er behov for en ny hjemmeside og bedre formidling af hørvævsmuseets viden og faciliteter til målgrupperne Væveskolen bør udvides Udvidelse af samarbejde med Rusland og Litauen Niveauer for undervisning bør fastlægges, således at organisering og faciliteter passer sammen Oprettelse af designsamarbejde med designskoler Oprettelse af særlige forløb for designskolestuderende og andre kreative studerende Systematisere og udvidede samarbejde med skoletjenesten for f.eks. hele Fyn Skabelse af samarbejde og netværk med tilsvarende institutioner i Norden og udlandet evt. gennem EU Skabelse af samarbejde om haver, køkkenhaver og hørvævsmarker Etablering af særlig indsats for udvikling af muligheder, aktiviteter og tilbud på godset, herunder skabelse af stier og vandreruter Referat af mødet sendes til uddannelses- og andre relevante institutioner i Region Syddanmark Liv om natten udendørs belysning aktiviteter fremvisning af film Udlejning af lokaler til andre relaterede brugere 9

10 SPØRGSMÅL 3 HVILKE FYSISKE ÆNDRINGER SKAL REALISERES FOR AT DRIVE HØRVÆVSMUSEET I FREMTIDEN? BYGNINGER? ANLÆG? IKT? MASKINERI? Fremskaffelse af nye slags væve inkl. computerstyrede væve husk problemer med støj fra vævene i.f.t. andre funktioner Styring af opvarmning på museet for at spare driftspenge Opsætning af museumstavle/skilte Renovering/omlægning af udendørsfaciliteterne omring museet som led i havekunstens historie omkring Krengerup Gods udendørs pladser, legepladser, haver m.m. Indretning af mere plads til de mange væve fra depot Indretning af rum på museet til andre kulturelle aktiviteter Tilbud om mulighed for overnatning og ophold på stedet godslogi for studerende, kunstnere, designere m.fl. Behov for mere plads til museets aktiviteter generelt Behov for optimalt arbejdslys, herunder dagslys når faciliteter nyindrettes IKT-forhold bør optimeres Indretning af en auditoriefunktion for foredrag og undervisning Velfungerende IKT-forhold Etablering af mobilforbindelse samt bredbånd i området Etablering af magasin, men ikke i stueetagen Sikring af tilgængelighed for alle og nødvendige flugtveje til det fri Fokus på arbejdspladser med nærhed til tilbehørsreoler - evt. mobile - v. vævene Etablering af vådrum til plantevævsfarvning (har tidligere brugt godsets vaskehus) Der er behov for en permanent vævesal Etablering af nødvendige toiletfaciliteter Loftet over museet burde kunne udnyttes bedre Ideen om etablering af træhytter i træerne omkring godset Skabelse af faciliteter for fremme af ferier for familier 10

11 Opførelse af overnatnings shelters på Krengerup Arbejdsmiljøforhold skal være i orden. Mangler lys i dag Brug af lokaler som kunstgalleri Etablering af museum for tekstil kunst Udnyttelse af ændringer i planloven for fremme af nye aktiviteter og synergier på Krengerup (Minister Carsten Hansen) Etablering af turistkørsel fra Assens Hvordan kan jernbanen Assens Tommerup inddrages i konceptet? Skinnecykler? 8. AFSLUTNING Processen med et tekstiludviklingssted på Krengerup er nu sat i gang, der foreligger en tidsplan, og det er håbet, at det inden for en overskuelig fremtid er en realitet, at Hørvævsmuseet råder over lokaler til at rumme nogle af de visioner, som er kommet frem i løbet af aftenen. Marianne takker for en oplevelsesrig aften og lover, at alle vil modtage et referat fra seminaret snarest. Referatet vil indgå som grundlag for den kommende udvikling og fundraising af TUS. jd@isagerarkitekter.dk Bilag: Idéseminarets program kan downloades fra dette link: MUSEET_1_ai.pdf 11