ET UDDANNELSESCENTRUM I ØSTERSØEN. Uddannelsesstrategi for Lolland-Falster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET UDDANNELSESCENTRUM I ØSTERSØEN. Uddannelsesstrategi for Lolland-Falster"

Transkript

1 ET UDDANNELSESCENTRUM I ØSTERSØEN Uddannelsesstrategi for Lolland-Falster 2020

2 INDHOLD INDLEDNING BAGRUND 3 STATUS 3 HVORFOR EN UDDANNELSESSTRATEGI? 5 VISION 5 FORMÅL OG FORUDSÆTNINGER 5 AT ARBEJDE MED STRATEGIEN 7 SAMMENHÆNGE TIL ANDRE POLITIKKER 7 BRANDING OG MARKEDSFØRING 7 TVÆRGÅENDE TEMAER - UDDANNELSESDRIVERE UDDANNELSE TIL ALLE 8 RAMMEBETINGELSER OG STUDIEMILJØ 9 SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER 10 ERHVERVSMÆSSIGE STYRKEPOSITIONER SUNDHED OG VELFÆRD 14 TURISME OG OPLEVELSESØKONOMI 16 KLIMA OG ENERGI 18 TRANSPORT OG LOGISTIK 19 2 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

3 INDLEDNING BAGRUND Uddannelsesråd Lolland-Falster inviterede i maj 2010 en række centrale personer fra erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og kommunerne på Lolland og Falster til en uddannelseskonference. Formålet var at diskutere mulighederne for en positiv udvikling af uddannelsesmiljøet på Lolland og Falster på længere sigt. Uddannelsesråd Lolland-Falster har på baggrund af de mange bidrag på konferencen lavet Et uddannelsescentrum i Østersøen Uddannelsesstrategi for Lolland-Falster. Lolland-Falster - et uddannelsescentrum i Østersøen 2020 er en strategi, der sætter rammerne for et ambitiøst og forpligtende samarbejde mellem uddannelser, erhverv og kommunerne på Lolland og Falster. Rammerne skal styre de initiativer, der skal højne uddannelsesniveauet, udvikle uddannelsesmiljøet, tiltrække flere studerende og udvikle de lokale erhvervsmæssige styrkepositioner. STATUS Den generelle udvikling, og især den seneste finansielle og økonomiske krise, har lukket eller flyttet mange af de job i industrien, der også kendetegner Lolland og Falster. Der er typisk tale om job, der ikke vender tilbage. Både faglærte og ufaglærte i industrien må derfor i stigende grad finde arbejde i andre sektorer og erhverv. Også den offentlige sektor står over for en omstilling som betyder færre stillinger i den sektor. Denne omstilling, stiller stigende krav til de ansattes kompetencer, hvis det nuværende serviceniveau skal fastholdes. Fremtiden stiller derfor dels større krav til medarbejderes kompetencer og omstillingsparathed, men byder også på større konkurrence om den veluddannede arbejdskraft, der er til rådighed. Både på det private og det offentlige arbejdsmarked. På Lolland og Falster er uddannelsesniveauet relativt lavt, og arbejdsstyrken er kendetegnet ved, at der er en høj andel af kortuddannede, at 38 % af arbejdsstyrken ikke har en kompetencegivende erhvervsrettet uddannelse, at der fortsat er en stor del af de unge, som ikke gør deres uddannelse færdig, at en relativ stor andel af de ledige er svage og udsatte, samt at der er en tendens til, at de bedst kvalificerede flytter fra området. Landsdelen har dog også en række store styrker på uddannelsesområdet, som der kan bygges på. For selvom borgernes uddannelsesniveau i både Lolland og Guldborgsund Kommuner ligger under landsgennemsnit, så ligger området over landsgennemsnittet, når man kigger på antallet af uddannelses- og studiepladser og studiemiljøet. De fleste tilbud findes i Nykøbing Falster. Der er gode uddannelsestilbud på både grundskole -, ungdomsuddannelses- og videregående uddannelsesniveau, og der er p.t. også god søgning til alle uddannelser. Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 3

4 Oversigt over uddannelsesmulighederne på Lolland-Falster Studieforberedende, eller -afklarende forløb Produktionsskoler: Lolland Produktionsskole MultiCenter Syd Efterskoler: Halstedhus i Nakskov, Bindernæs i Rødby, Nysted Efterskole, Gunslevholm Idrætsefterskole i Nørre Alslev og Pederstrup Efterskole i Torrig Lolland Daghøjskolen Lolland- Falster (Maribo) AOF Guldborgsund og Lolland LOF Guldborgsund og Lolland Videnscenter for specialpædagogik (VISP) Gymnasiale uddannelser Alment gymnasium: Nykøbing Katedralskole, Maribo Gymnasium, Nakskov Gymnasium og HF Handelsgymnasium og teknisk gymnasium: CELF 2-årig HF og HF-enkeltfag: VUC Storstrøm (Nykøbing Falster og Nakskov) Erhvervsuddannelser (EUD) Social- og sundhedsuddannelser (Social- og Sundhedsskolen i Nykøbing Falster): PAU SSH SSA Erhvervsuddannelser (CELF) inden for følgende linjer: Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur HG-merkantil Mad til mennesker Produktion og udvikling Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik Akademiuddannelser (KVU) Professionsbacheloruddannelse (MUV) The Academy CELF På University College udbyder sammen med Sjælland udbydes i Erhvervsakademi Nykøbing F.: Sjælland: Administrationsøko Pædagog nom Socialrådgiver Automationsteknol Sygeplejerske og Leisure Datamatiker Management (i El-installatør samarbejde med Multimediedesigner The Academy CELF) VUC Storstrøm (Nykøbing Falster, Nakskov og Maribo) herunder FVU og AVU Kilde: New Insight, Guldborgsund og Lolland kommuner Både The Academy CELF og UCSJ har omfattende tilbud til efter- og videreuddannelse på akademi- og diplomniveau. Ovenfor er ikke medtaget Guldborgsund Kommunes Sprog- og Integrationscenter, Musikalsk Grundkursus (MGK) eller Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP). Det bør også nævnes, at etableringen af den faste Femern Bælt-forbindelse og de kommende byggerier af det ny statsfængsel på Nordfalster og supersygehuset i Køge forventes at få positive effekter for erhvervs- og arbejdskraftsudviklingen på Lolland-Falster. 4 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

5 HVORFOR EN UDDANNELSES- STRATEGI? Der er en tæt sammenhæng mellem mulighederne for lokal og regional erhvervsudvikling, behovet for kvalificeret arbejdskraft og borgernes uddannelsesniveau og uddannelsesvalg. Ved at hæve det generelle uddannelsesniveau, kan vi samlet udvikle landsdelen. Det betyder blandt andet, at vi skal skabe mere spændende uddannelses-, studie- og udviklingsmiljøer, og fokuserer en del af indsatsen inden for de udvalgte styrkepositioner - områder, hvor vi står særligt stærkt. På den måde vil uddannelsesstrategien også understøtte, at arbejdsstyrkens uddannelses- og kompetenceniveau matcher de erhvervsmæssige ambitioner og fremtidige behov. VISION Visionerne for uddannelsesstrategi for Lolland og Falster er: Uddannelse til alle - for kreativitet og vækst på Lolland og Falster, samt Lolland-Falster - et uddannelsescentrum i Østersøen 2020 Visionen forstås således, at ved at hæve uddannelsesniveauet og ved at tiltrække forskningsbaseret undervisning, så skaber vi mere kreativitet og dermed også vækst på Lolland og Falster. Ved at have visionen og ambitionen om inden for udvalgte områder at blive et uddannelsescentrum i Østersøen i 2020 signalerer vi både indadtil, men især udadtil, at Lolland og Falster er en dynamisk del af Østersøregionen, herunder særligt Femern Bælt-regionen. FORMÅL OG FORUDSÆTNINGER Det er Uddannelsesråd Lolland-Falsters ønske, at man med denne strategi og gennem et øget og gensidigt forpligtende samarbejde mellem parterne kan: hæve uddannelsesniveauet blandt unge og voksne på Lolland og Falster, styrke et alsidigt uddannelsesmiljø på hele Lolland-Falster med henblik på, at flere unge mennesker gennemfører en ungdomsuddannelse, styrke studiemiljøet for de videregående uddannelser i Nykøbing Falster med henblik på, at flere unge mennesker på Lolland- Falster gennemfører en videregående uddannelse, styrke og øge uddannelsesudbuddet på Lolland og Falster. Man vil især gerne fastholde og udvikle korte og mellemlange Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 5

6 videregående uddannelser, som en løftestang for mere uddannelsesdreven innovation i både offentlige og private virksomheder, imødekomme og understøtte erhvervslivets generelle brug af relevante uddannelser, som kan fremme virksomhedernes udvikling og vækst, udvikle relevante tilbud om efter- og videreuddannelse på masterniveau. Det skal blandt andet ske i samarbejde med relevante videnspartnere uden for landsdelen, styrke anvendelsen af digitale løsninger i undervisningen med henblik på sikre, at flere borgere tager en uddannelse, sikre, at landsdelen er uddannelsesmæssigt klar til at udnytte de muligheder, som den faste Femern Bælt-forbindelse giver, samt skabe flere platforme for samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommunerne. Strategien fokuserer på de fire erhvervsmæssige styrkepositioner på Lolland og Falster, som blandt andet blev udpeget på uddannelseskonferencen i maj 2010: Sundhed og velfærd Turisme og oplevelsesøkonomi Klima og energi Transport og logistik Dertil inddrages tre tværgående temaer - uddannelsesdrivere - der er vigtige for at føre uddannelsesstrategiens formål ud i livet: Uddannelse til alle Rammebetingelser og studiemiljø Samarbejde og partnerskaber Temaerne skal ses som forudsætninger for en udvikling af styrkepositionerne, ligesom styrkepositionerne er med til at udvikle de tværgående temaer. Strategiens fokusområder kan også illustreres som nedenfor: SUNDHED OG VELFÆRD TURISME OG OPLEVELSES- ØKONOMI Strategien indeholder konkrete handlingsforslag, der hænger sammen med både de tværgående temaer og styrkepositionerne. Denne tilgang er valgt, fordi Uddannelsesrådet ønsker at "give hinanden" gensidig inspiration i form af en række konkrete forslag til initiativer. Dermed er der en række forslag at arbejde videre med umiddelbart efter strategiens godkendelse. Det er uddannelsesrådets ønske, at strategien dækker alle uddannelsesniveauer fra grundskolen, over ungdoms- og voksenuddannelserne til de videregående uddannelser. Skal borgernes uddannelsesniveau og uddannelsesvalg påvirkes, og skal der skabes bæredygtige miljøer, klynger og partnerskaber, så skal der sættes ind lige fra grundskolen. Det ligger i sagens natur, at der i sådan en strategi også er mange involverede parter. Det er på en gang styrken i strategien, men også svagheden, hvis ingen reelt føler sig forpligtet af strategien. "Alles ansvar - ingens ansvar" er der et ordsprog, der hedder. KLIMA OG ENERGI UDDANNELSE TIL ALLE RAMMEBETINGELSER OG STUDIEMILJØ SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER TRANSPORT OG LOGISTIK 6 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

7 Denne strategi bygger derfor på den altafgørende forudsætning, at alle involverede parter kan stå inde for den og hver for sig og sammen seriøst arbejder på at virkeliggøre den inden for de områder, som de hver især har ansvaret for eller har mulighed for at påvirke. AT ARBEJDE MED STRATEGIEN Som nævnt ovenfor så bygger gennemførelsen af denne strategi på forudsætningen om, at alle parter inden for hver deres felter arbejder for dens virkeliggørelse. Bag Uddannelsesstrategi for Lolland-Falster står ikke én, men mange organisationer. Uddannelsesrådet anbefaler, at parterne i Uddannelsesrådet hver især indarbejder uddannelsesstrategien i deres respektive strategier, så der er en strategisk kobling mellem Uddannelsesstrategien for Lolland-Falster og de enkelte parters strategier og målsætninger. Uddannelsesråd Lolland-Falster vil nedsætte en række projekter og arbejdsgrupper, hvor medarbejdere fra parterne i Uddannelsesrådet deltager og arbejder med at formulere og gennemføre de konkrete initiativer, der er en del af strategien. Der kan være tale om de forslag til initiativer, der er nævnt i strategien, men der kan også være tale om andre initiativer, som vurderes at understøtter strategien. SAMMENHÆNGE TIL ANDRE POLITIKKER Lolland-Falster - et uddannelsescentrum i Østersøen 2020 skal ses i sammenhæng med de øvrige strategier, politikker og planer, som dækker vores område. Det drejer sig blandt andet om Den Regionale Udviklingsstrategi samt parternes egne strategier, herunder kommuneplanerne, erhvervs- og turismepolitikkerne, UTA2 osv. Uddannelsesstrategien er koordineret med målsætningerne i disse politikker, men kan ikke stå alene. Vil vi udvikle vores styrkepositioner og samspillet med uddannelsesområdet, så kræver det også en erhvervspolitiks indsats, hvor der eksempelvis skabes mere videnstunge jobs. BRANDING OG MARKEDSFØRING Uden at det er skrevet ind som et specifikt fokusområde i strategien, så er det en gennemgående forudsætning, at initiativerne i uddannelsesstrategien tænkes ind i en bredere anlagt branding-, markedsførings- og pressestrategi for uddannelserne på Lolland-Falster og for Nykøbing Falster som studieby for videregående uddannelser. Uddannelsesrådet vil løbende gøre status over fremdriften i arbejdet i projekterne og arbejdsgrupperne og med den samlede uddannelsesstrategi. Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 7

8 TVÆRGÅENDE TEMAER - UDDANNELSESDRIVERE UDDANNELSE TIL ALLE En løbende udvikling af de menneskelige ressourcer er nødvendig for en fortsat udvikling af en dynamisk uddannelseskultur til gavn for den kommunale og regionale erhvervsudvikling. Men uddannelse og kompetenceudvikling skal ikke kun ses i et erhvervs- og vækstperspektiv men også som en personlig udviklingsressource hos det enkelte menneske. Inden for dette tema skal der arbejdes for, at uddannelse skal være første prioritet for alle unge - til gavn for de unge, for kommunerne og erhvervslivet, og kommunerne skal sikre, at der er relevante tilbud til de ikke uddannelsesparate, så de på kortest mulige tid bliver uddannelsesparate. Som led i den samlede uddannelsesstrategi deltager Guldborgsund og Lolland Kommune i KLprojektet Ungdomsuddannelse til alle (UTA2). "Ungdomsuddannelse til alle" handler om at sikre større tilgang, mindre frafald, bedre overgange, lige muligheder i uddannelsessystemet og i sidste ende flere der gennemfører deres uddannelse. Projektet handler også om at møde de unge, hvor de er, at anerkende deres ståsted, deres evner og deres ønsker. Endelig handler "Ungdomsuddannelse til alle" om at samle alle kræfter i Guldborgsund og Lolland Kommune omkring én fælles indsat, hvor uddannelse er en fælles målsætning på de unges vegne. Det overordnede uddannelsespolitiske mål på landsplan er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 50 procent af en ungdomsårgang skal gennemfører en videregående uddannelse. Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o Kvalitetsudvikling af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. o Kvalitetsudvikling af grundskole, som for eksempel skoler med særlige toninger, som klima og energi. o Tænketank der beskæftiger sig særligt med frafaldsproblematikken for erhvervsuddannelserne. o Innovationslaboratorium for nye læringsformer i folkeskolen. Eventuelt i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet. o Unge uden uddannelse skal tilbydes opkvalificering i form af ungdomsuddannelse, job med uddannelsesperspektiv eller uddannelse, mens de er i job. o Udvikling af et tværgående samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne om livslang læring og e-læring. o Kompetenceudvikling af ledige og kortuddannede. Mange har et ønske om læring gennem hele livet. Dette giver velfærd i sig selv, men vedli- 8 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

9 geholder også evnen til at lære. Også efter arbejdslivet ønsker mange forsat læringsmuligheder, hvilket betyder større velfærd for den enkelte og giver muligheden for at være aktiv i lokalsamfundet. RAMMEBETINGELSER OG STUDIEMILJØ Samspillet mellem uddannelsesinstitutionernes sociale og faglige miljø har stor betydning for valg af uddannelse og mulighederne for at kunne tiltrækkestuderende. I takt med, at Lolland og Falster formår at udvikle et attraktivt campusområde for uddannelser, ungdomsboliger, kultur og fritidsliv, skabes der grundlag for at udvikle samarbejdsrelationer med uddannelses- og forskningsinstitutioner udenfor Lolland og Falster. Mange unge har et stærkt ønske om at kombinere forskellige uddannelser og uddannelseselementer, fordi de lever i et komplekst samfund, hvor moderne virksomheder er nødt til at være lærende organisationer, som konstant fornyer og udvikler sig. Det skal være muligt på Lolland og Falster at lave denne kombination af uddannelser. En central drivkraft for Lolland og Guldborgsund er etableringen af Femern-forbindelsen. Etableringen af forbindelsen vil med den rette satsning resulterer i udviklingen af en erhvervs- og kulturforbindelse. Konsekvensen af Femern-forbindelsens etablering er en fysisk integration af Lolland og Falster med Nordtyskland, hvilket giver området adgang til en større pool af uddannelsessøgende. Inden for dette tema skal der arbejdes for, at etablere uddannelsesmiljøer der kan bidrage til at løfte uddannelsesniveauet på Lolland og Falster, herunder ved hjælp af øget anvendelse af digitale løsninger, udvikle tiltag der fokuserer på transportbarrierer for de uddannelsessøgende, tiltrække og udvikle særligt korte og mellemlange videregående uddannelser, der retter sig mod vores styrkepositioner og eventuelt er efterspurgte på det internationale arbejdsmarked, for derigennem at øge rekrutteringen af studerende til Lolland og Falster, udvikle nationale og internationale praktikpladser med fokus på gensidig læring og udvikling, Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 9

10 udvikle attraktive videregående uddannelser, ved at etablere og styrke forbindelser til forskning og uddannelsesinstitutioner og herunder øge samarbejdet mellem RUC, Syddansk Universitet, Universiteterne i Lübeck eller Rostock eller andre, samt udvikle efteruddannelsestilbud på masterniveau inden for de erhvervsmæssige styrkepositioner, blandt andet i samarbejde med videnspartnere uden for landsdelen. Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o Nedsættelse af en arbejdsgruppe med henblik på at formulere konkurrencekriterier og lave et politisk beslutningsgrundlag til en idékonkurrence - Østersøcampus hvor og hvordan? o Alle studerende på SU modtager ved studiestart et kulturkort der dækker 90 procent af udgiften til transport, kultur- og fritidsaktiviteter. o Fælles markedsføring af uddannelsestilbud og uddannelsesmiljø. o Eksperimentelle praktikforløb/ordninger. Praktikforløbene kan optimeres ved, at plejecentre, dagtilbud, skoler med videre bemandes med studerende, forskere og vejledere, hvilket giver en unik mulighed for at kompetenceudvikle personalet under praktikperioden. o Øget anvendelse af digitale løsninger for at skabe mere fleksible undervisnings- og læringssituationer. Det kan eksempelvis være i form af parallelundervisning, der tænkes sammen med fjernundervisning. SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER Skal uddannelsesstrategien have succes og føre til synlige resultater, er det afgørende at tænke i helheder og sammenhængende løsninger. Det kræver et bredt og velfungerende samarbejde, der retter sig mod udvikling af de lokale styrkepositioner. Partnere i samarbejdet er bl.a. uddannelsesinstitutionerne, kommunerne, erhvervslivet, erhvervslivets organisationer og de lokale beskæftigelsesråd. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilken betydning uddannelsesinstitutionerne har for den lokale udvikling, og hvordan en sammenhængende indsat kan styrkes gennem et strategisk samarbejde. Samarbejdet skal drives af nytænkning, nysgerrighed og fælles interesse i at udvikle et stærkt uddannelsesmiljø. 10 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

11 Inden for dette tema skal der arbejdes for, at styrke viden, vækst og velfærd på tværs af Lolland og Falster, profilere Lolland og Guldborgsund som attraktive uddannelses- og studiekommuner med hver deres styrker, styrke det tværgående samarbejde på tværs af de eksisterende uddannelsesinstitutioner, myndigheder og private virksomheder på Lolland og Falster, øge samarbejdet med vidensinstitutioner uden for Lolland-Falster, og udvikle samarbejde på tværs af nationale grænser. Et bedre samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne skal udvikles, så der samarbejdes om udbuddet af uddannelser, der satses på specialer, og der løbende samarbejdes med erhvervslivet. Det kan for eksempel være i form af uddannelsesdreven innovation og dermed værditilvækst. Den dynamiske og praksisnære udvikling af uddannelsesområdet samt udvikling af nye uddannelser skal foregå i et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og arbejdsmarkedets parter Der skal desuden skabes et bedre samarbejde mellem de forskellige uddannelsesniveauer, hvor brobygningsaktiviteter, praktikordninger, lærerudveksling med videre skal afprøves. Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o Samarbejde mellem de gymnasiale uddannelser. Det vil sig et samarbejde, som både i bredden og niveaumæssigt kan udvide viften af fagudbud, projektsamarbejde med videre. o Samarbejde om praktik, brobygning og lærerudveksling. Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og offentlige/private arbejdsgivere om praktikpladser, praktikkoncepter, lærerudveksling, erhvervsorientering med videre. o Iværksættelse af én eller flere kampagner for praktikpladser. o Samarbejde om udbygningen af internationale uddannelser/moduler inden for særligt videregående uddannelser, som eksempelvis egentlige internationale uddannelser udbudt på engelsk. o Tiltrækning af Ph.d-studerende og forskningsprojekter, blandt andet indenfor klima og energi samt demografi, social arv og tidlig indsats. o Et intensiveret samarbejde mellem ungdomsuddannelserne, så de begrænsede uddannelsesressourcer udnyttes optimalt. Samarbejdet opbygges i en innovativ alliance - en tribel helix - mellem kommunerne, uddan- Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 11

12 nelsesinstitutionerne og erhvervslivet. I samarbejdet skal det politiske system bidrage med at vise retning. Forsknings- og uddannelsesinstitutionerne skal skabe forskningsplatforme og etablere samarbejdsprojekter, og erhvervslivet skal bidrage med markedsviden, medfinansiering og indgå i samarbejdsprojekter. Innovationsalliancen skal omsætte mål og strategier til konkrete initiativer indenfor de fire udpegede styrkepositioner: Sundhed og velfærd, Turisme og oplevelsesøkonomi, klima og energi samt transport og logistik. En offensiv uddannelsessatsning kræver et intenst samarbejde mellem forsknings- og uddannelsesinstitutionerne, arbejdsmarkedet samt jobcentre, beskæftigelsesråd, Guldborgsund og Lolland Kommune. Udvikling af nye tværfaglige videregående uddannelser er en oplagt udfordring for innovationsalliancen. 12 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

13 ERHVERVSMÆSSIGE STYRKEPOSITIONER Der er en klar sammenhæng mellem mulighederne for en lokal og regional erhvervsudvikling og behovet for kvalificeret arbejdskraft. Der er også en tendens til, at hvis den rigtige arbejdskraft er til stede, så fremmer det jobskabelsen og dermed den generelle udvikling og økonomiske vækst. Et af hovedelementerne i uddannelsesstrategien er målet om, at arbejdsstyrken har et uddannelses- og et kompetenceniveau, der matcher de erhvervsmæssige ambitioner og fremtidige behov, der skal sikre den økonomiske vækst, så det velfærdssamfund vi kender i dag kan opretholdes. stærke og veletablerede eller har stort lokalt og regionalt udviklingspotentiale. Med fokuseringen på de erhvervsmæssige styrkepositionerne er intentionen at skabe rammerne for etablering af egentlige klynger inden for de enkelte styrkepositioner men også på tværs af relevante styrkepositioner. Virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der formår at samarbejde i klynger og ikke mindst uddannelsessystemets evne til at sikre en velkvalificeret arbejdsstyrke, er af afgørende betydning for den fremtidige udvikling på Lolland-Falster. Ændringer på det private arbejdsmarked på grund af blandt andet den aktuelle krise samt besparelser på det offentlige arbejdsmarked stiller store krav til både virksomheder og medarbejdere om omstilling, innovation og uddannelse. Derudover vokser konkurrencen om den uddannede arbejdskraft, da der generelt bliver færre erhvervsaktive - en særlig udfordring for et yderområde som Lolland-Falster. Uddannelsesrådet har i strategien valgt at fokusere på muligheder for kvalificeret arbejdskraft inden for fire udvalgte erhvervsområder Sundhed og velfærd, Turisme og oplevelsesøkonomi, Klima og Energi og Transport og logistik. Hver især områder med stor praksisviden, men med et stort behov for kompetenceløft for, at Lolland-Falster i fremtiden skal være i front på de fire erhvervsområder. Der er peget på de fire områder, som særligt Lolland-Falster profiler. Områder der enten er Forudsætningen for at det kan lykkes er, at der etableres et fælles ansvar mellem lokale og regionale uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommuner, der i fællesskab kan sikre udbud og levering af de relevante uddannelsesmuligheder. Sådan et samarbejde kan både styrke det lokale arbejdsmarked med et konkret kompetenceløft og produktudvikling samt styrke uddannelsesmiljøet på Lolland-Falster. Eksempelvis ved at udvikle særlige Lolland-Falster profiler inden for de kompetencegivende ungdoms - voksen og videregående uddannelser. Uddannelsesrådet har i forbindelse med udvikling af lange videregående uddannelser i landsdelen peget på, at der bør satses på at etablere efteruddannelsestilbud på masterniveau inden for de erhvervsmæssige styrkepositioner, blandt andet i samarbejde med videnspartnere uden for landsdelen. Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 13

14 Inden for denne styrkeposition skal der arbejdes for, at SUNDHED OG VELFÆRD samle og udvikle flere sundheds- og velfærdsuddannelser med henblik på at skabe en sammenhængende klynge inden for området, Lolland og Falster har de bedste nationale og internationale praktikpladser inden for sundheds- og velfærdsuddannelser med fokus på læring og udvikling, og Selv om velfærd og sundhed ikke er en erhvervsmæssig styrkeposition i en traditionel erhvervsmæssig definition, så har fokuseringen på velfærd og sundhed relevans i et uddannelsesmæssigt perspektiv. Der er på Lolland- Falster et stærkt uddannelsesfelt bestående af både erhvervsuddannelser (SOSU) og mellemlange videregående uddannelser på velfærdsog sundhedsområdet. Dette skal ses i sammenhæng med det fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft på det offentlige arbejdsmarked. Sundhed og velfærd er et område, hvor den fremtidige efterspørgsel må forventes at være voksende uanset den økonomiske krise. Der er mange dynamikker bag en sundheds- og velfærdsklynge som eksempelvis en aldrende befolkning, livsstil og forebyggelse, globalt marked og teknologisk paradigmeskift. tiltrække flere kvalificerede ansøgere til velfærds- og sundhedsuddannelserne - både fra indland og udland. Sundheds- og velfærdsuddannelserne er karakteriseret ved, at de veksler mellem teoretisk undervisning og praktikforløb. Uddannelsesstrategien har et særligt fokus på sammenhængen mellem det teoretiske forløb og uddannelsespraktikken samt mulighederne for at få knyttet forskning til sundheds- og velfærdsklyngen. Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o Etablering af forskningsbaseret undervisning på sundheds- og velfærdsuddannelserne. o Etablering af forskningsstudier knyttet til særlige udkantsproblemstillinger. o Etablering af et videnscenter for læring og velfærdsteknologi. Det kan eksempelvis være et plejecenter, hvor den nyeste velfærdsteknologi anvendes. 14 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

15 o Kvalificering og udvikling af praktikforløb i samarbejde mellem uddannelsesinstitution og praktiksted. o Styrket samarbejde i Østersøregionen med henblik på internationalisering i uddannelserne. o Styrket samarbejde mellem uddannelse, erhvervsliv og kommunerne/regionen. Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 15

16 TURISME OG OPLEVELSES- ØKONOMI Turisme og oplevelsesøkonomi er et traditionelt erhvervsområde knyttet til Lolland-Falster og et af de erhvervsområder, der har størst potentialer i klyngemæssig sammenhæng. Turismen på Lolland-Falster hviler på mange produkter - feriehuse, camping, attraktioner og oplevelser. Indtjeningen og en stor del af beskæftigelsen er knyttet til overnatning, fortæring og transport. Antallet af overnatninger er dog faldende, og indtjeningen er generelt presset. Der er i den sammenhæng brug for en indsats, der fremmer produktinnovation med fokus på de stedbunde ressourcer. Både i naturen og i de menneskelige ressourcer er der potentiale og muligheder, der venter på at blive sat i spil. Inden for denne styrkeposition skal der arbejdes for, at etablere en klynge omkring oplevelsesøkonomi på Lolland Falster med forskning og udviklingsprojekter, eftertragtede uddannelsestilbud og med tætte samarbejdsrelationer til både det lokale og regionale erhverv, og etablere fleksible uddannelser i oplevelsesøkonomi på alle undervisnings- og uddannelsesniveauer. CELF udbyder i samarbejde med Erhvervsakademi Sjælland og University College Sjælland en bacheloruddannelse i Leisure Management. Set i et internationalt perspektiv er det et væsentligt udbud, som kræver en løbende udvikling af erfaringer fra såvel praksis som forskning. Der er stor konkurrence fra udlandet, hvor både universiteter og private uddannelsesinstitutioner har udviklet og udbyder avancerede og højkvalitetsuddannelser inden for oplevelsesøkonomien. For at løfte kompetenceniveauet generelt er en VEU-indsats (VoksenEfterUddannelse) i samarbejdet med erhvervet også et af initiativerne i uddannelsesstrategien 16 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

17 Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o Udvikling af videregående uddannelser inden for oplevelsesøkonomi i samarbejde med forskningsinstitutioner. o Etablering af netværk mellem de relevante aktører på uddannelses, forskning og turisme/fødevareområdet med henblik på blandt andet produktinnovation og udvikling af personlige og faglige kompetencer. o Tiltrækning af forskningsbaseret undervis- o Fremme af produktinnovation på jordbrugs ning i oplevelsesøkonomi til Lolland-Falster. og fødevareuddannelserne, så de matcher en dynamisk klynges behov. o Etablering af Ph.d-uddannelser inden for oplevelsesøkonomi. o Udvikling af VEU -tilbud (VoksenEfterUddannelse) til de mange forskellige grupper af o Etablering af et Learning LAB - Center for beskæftigede, som kun er sæsonansatte. Innovativ Oplevelsesøkonomi. Arbejdet igangsættes ved udskrivelse af en konkurrence, og kan ses som en videreudvikling af CELF's Leisure Management Research Centre. Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 17

18 KLIMA OG ENERGI Klima- og energiklyngen er en af de styrkepositioner på Lolland Falster, som er mest værdiskabende i forhold til den globale økonomi. Perspektiverne er store både globalt og lokalt. Det gælder både i forbindelse med omlægning af landbruget til at være leverandør til alternativ energiproduktion og kraft-varme produktion, vindmøller og helt alternative energiformer som for eksempel alger og brintteknologi. Der er allerede mange aktiviteter og en del forskningsmiljøer i de to kommuner. Der vil være behov for, at uddannelsesinstitutionerne aktivt indgår i udviklingen af netværk med virksomheder for at sikre et tæt sammenhæng mellem uddannelser og virksomhedsnær kompetenceudvikling. Uddannelse og innovation knyttet til klima- og energiklyngen bliver derfor et væsentligt indsatsområde i de politikker og strategier, der udarbejdes. Inden for denne styrkeposition skal der arbejdes for, at implementere Lolland-Falsters styrkeposition inden for klima og energi i uddannelsestilbuddet, og brande Lolland-Falster som et foregangsområde inden for klima i både erhverv og uddannelser. Det er afgørende for klima og energiklyngen, at alle typer af arbejdskraft bliver involveret i forsøgs- og udviklingsarbejdet gennem samarbejdet mellem private virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det er i stor udstrækning arbejdskraft med videregående uddannelser, der er behov for, hvilket kræver, at de lokale uddannelsesudbydere samarbejder med uddannelses- og forskningsinstitutioner uden for Lolland-Falster. Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o Udarbejdelse af grundmodel for hvordan vi implementerer et undervisningstilbud med fokus på klima og energi. Det kan eksempelvis ske med toning af uddannelser i en Lolland-Falster-klimaprofil, projektuger i folkeskolen og efteruddannelse i VEU-regi m.v. o Etablering af videregående uddannelse inden for klima og energi. o Styrkelse af naturvidenskabelige miljøer i skolen både fysisk og i studiemiljøet. o Etablering af OPS-netværk med uddannelsesinstitutioner. o Etablering af forpligtende samarbejde om lærepladser. o Etablering af database for praktik- og studiepladser. 18 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

19 TRANSPORT OG LOGISTIK Der er mange konkurrenter - både nationalt og internationalt i forhold til en transport og logistik-klynge. Styrkepositionen for Lolland Falster skal knyttes til Femern Bælt-forbindelsen, samt den kapacitetsudvidelse Scandlines pt. er i gang med på Gedser-Rostock-forbindelsen. Potentialet i, at mødestedet for den østeuropæiske og den vesteuropæiske transportkorridor er placeret på Lolland-Falster, skal udnyttes. Der ingen tvivl om, at tilstedeværelsen af kvalificeret arbejdskraft netop kan være afgørende for om potentialerne i en transport- logistikklynge kan udnyttes. Det kan dog være vanskeligt at byde på, hvor stort et vækstpotentiale der er tale om inden for transport- og logistikklyngen set i lyset af den hårde konkurrence om logistiske knudepunkter. Udover at understøtte behovet for kompetenceudvikling i forbindelse med de kommende anlægsarbejder, skal uddannelsesstrategien især understøtte de fremadrettede potentialer for en bæredygtig udvikling af en transport- og logistikklynge på Lolland-Falster. Inden for denne styrkeposition skal der arbejdes for, at der på Lolland-Falster i 2020 er uddannet 3000 transport- og logistikfolk, som er i arbejde, og som medvirker til udvikling af "grøn" transport og logistik i hele verden. Fokuseringen på grøn og bæredygtig transport og logistik giver anledning til at udnytte den synergimulighed, der er mellem transport- og logistikklyngen og klima- og energiklyngen. Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o En invitation til et debatmøde med relevante beslutningstagere, aktører på transport og logistikområdet, forsknings- og uddannelsesinstitutioner for at kvalificere det videre arbejde. o Østersø-samarbejde om etablering af en bæredygtig transport - og logistikuddannelse, eksempelvis i samarbejde med WirtshaftsAkademi i Lübeck, DTU, CELF og UCSJ. Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 19

20 Sekretariat: Guldborgsund Kommune Telefon: Lolland Kommune Telefon: Grafisk design - Ann Thorbjørn, Udvikling og Erhverv, Lolland Kommune

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet

Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet Det lave uddannelsesniveau er et fælles problem for kommunerne i KKR Sjælland.

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Præsentation på workshop om uddannelse på Bornholm Bornholms Akademi 23. april 2014 Agenda

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Forretningsgrundlag for VUC Storstrøm Vi forbedrer livsgrundlaget ved livslang læring

Forretningsgrundlag for VUC Storstrøm Vi forbedrer livsgrundlaget ved livslang læring Læring til tiden Forretningsgrundlag for VUC Storstrøm Vi forbedrer livsgrundlaget ved livslang læring Læring til tiden forretningsgrundlag for VUC Storstrøm Forretningsgrundslaget for VUC Storstrøm Læring

Læs mere

Portræt. Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster

Portræt. Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster Portræt Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster CELF Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster er en stor og bredspektret uddannelsesinstitution, der spænder over ungdomsuddannelser,

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Bedre ungdomsuddannelser

Bedre ungdomsuddannelser Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Regionerne og de regionale vækstfora har via målrettede

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster. Januar 2012

Samarbejdsaftale. mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster. Januar 2012 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster Januar 2012 INDLEDNING Godt 95 pct. af en ungdomsårgang på Lolland-Falster tilmelder sig en uddannelse,

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

- Jobcenterets rolle i uddannelsespolitikken

- Jobcenterets rolle i uddannelsespolitikken - Jobcenterets rolle i uddannelsespolitikken 1. Uddannelsesrådet 2. En indgang til erhvervslivet 3. Virksomhedsservice 4. Partnerskabsnetværk 5. Local Social Responsibility 6. SUK Festivalen 7. Kortere

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Forslag Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Uddannelsesstrategi 2015 1 Indhold Forord 3 Det strategiske afsæt 4 Nutidens børn og unge - Fremtidens medarbejdere 5 Uddannelse som vækstmotor 6 Det

Læs mere

1. År 2011 blev et flot praktikplads år

1. År 2011 blev et flot praktikplads år Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler 2011 2010 2011 Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler 2.173 2.135-2 % Bygge og anlæg 5.156

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

VUC Storstrøm din vej videre

VUC Storstrøm din vej videre Bestyrelsesmødet den 17. marts 2015. Bilag til dagsordenens punkt 2c Strategi for VUC Storstrøm. Bispegade 5. 4800 Nykøbing F. E-mail nhe@vucstor.dk Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1712 Mobil 3035 9491

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Institutionsudvikling i mindre bysamfund Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Udfordringer før, nu og fremover Faldende ungdomsårgange Relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken Svært at tiltrække højtuddannet

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Læring & kompetencer. delrapport

Læring & kompetencer. delrapport Læring & kompetencer delrapport Sønderborg november 2009 1 Læring og kompetenceudvikling Skal de omtalte ambitiøse tekniske og forretningsmæssige visioner i ProjectZero masterplanen realiseres, vil den

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Ansøgning om Ny Nordisk Campus

Ansøgning om Ny Nordisk Campus Ansøgning om Ny Nordisk Campus 2. Motivation og tilgang til forandringsprocessen Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution, og hvordan vil I skabe forandringen? Vi vil ikke alene være en Ny Nordisk

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

på alle niveauer Greve "Fastholdelsespakken - fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

på alle niveauer Greve Fastholdelsespakken - fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Projektoversigt 2013 Opdateret Greve Virksomhedsindsatsen 204 Greve Inklusion og efteruddannelse 200 Greve EU socialfondsprojekt 203 Greve "Fastholdelsespakken - fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 24. august 2010 kl. 15.30 til 17.30 hos Selandia-CEU Deltagere: Frank Tonsberg, EUC NVS Lars Thore Jensen, VUC NVS/UCSJ Ulla Koch, VUC VSS/UCSJ Jens Timm Jensen, VUC NVS Jørgen

Læs mere

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Kompetencer til vejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Bliv diplomuddannet vejleder God vejledning spiller

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Formål Projektets formål er at tiltrække og fastholde internationalt kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland. I det perspektiv er formålet med

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1. kvartal 20 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 20. Kvartalsrapporten for 1.

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere