ET UDDANNELSESCENTRUM I ØSTERSØEN. Uddannelsesstrategi for Lolland-Falster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET UDDANNELSESCENTRUM I ØSTERSØEN. Uddannelsesstrategi for Lolland-Falster"

Transkript

1 ET UDDANNELSESCENTRUM I ØSTERSØEN Uddannelsesstrategi for Lolland-Falster 2020

2 INDHOLD INDLEDNING BAGRUND 3 STATUS 3 HVORFOR EN UDDANNELSESSTRATEGI? 5 VISION 5 FORMÅL OG FORUDSÆTNINGER 5 AT ARBEJDE MED STRATEGIEN 7 SAMMENHÆNGE TIL ANDRE POLITIKKER 7 BRANDING OG MARKEDSFØRING 7 TVÆRGÅENDE TEMAER - UDDANNELSESDRIVERE UDDANNELSE TIL ALLE 8 RAMMEBETINGELSER OG STUDIEMILJØ 9 SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER 10 ERHVERVSMÆSSIGE STYRKEPOSITIONER SUNDHED OG VELFÆRD 14 TURISME OG OPLEVELSESØKONOMI 16 KLIMA OG ENERGI 18 TRANSPORT OG LOGISTIK 19 2 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

3 INDLEDNING BAGRUND Uddannelsesråd Lolland-Falster inviterede i maj 2010 en række centrale personer fra erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og kommunerne på Lolland og Falster til en uddannelseskonference. Formålet var at diskutere mulighederne for en positiv udvikling af uddannelsesmiljøet på Lolland og Falster på længere sigt. Uddannelsesråd Lolland-Falster har på baggrund af de mange bidrag på konferencen lavet Et uddannelsescentrum i Østersøen Uddannelsesstrategi for Lolland-Falster. Lolland-Falster - et uddannelsescentrum i Østersøen 2020 er en strategi, der sætter rammerne for et ambitiøst og forpligtende samarbejde mellem uddannelser, erhverv og kommunerne på Lolland og Falster. Rammerne skal styre de initiativer, der skal højne uddannelsesniveauet, udvikle uddannelsesmiljøet, tiltrække flere studerende og udvikle de lokale erhvervsmæssige styrkepositioner. STATUS Den generelle udvikling, og især den seneste finansielle og økonomiske krise, har lukket eller flyttet mange af de job i industrien, der også kendetegner Lolland og Falster. Der er typisk tale om job, der ikke vender tilbage. Både faglærte og ufaglærte i industrien må derfor i stigende grad finde arbejde i andre sektorer og erhverv. Også den offentlige sektor står over for en omstilling som betyder færre stillinger i den sektor. Denne omstilling, stiller stigende krav til de ansattes kompetencer, hvis det nuværende serviceniveau skal fastholdes. Fremtiden stiller derfor dels større krav til medarbejderes kompetencer og omstillingsparathed, men byder også på større konkurrence om den veluddannede arbejdskraft, der er til rådighed. Både på det private og det offentlige arbejdsmarked. På Lolland og Falster er uddannelsesniveauet relativt lavt, og arbejdsstyrken er kendetegnet ved, at der er en høj andel af kortuddannede, at 38 % af arbejdsstyrken ikke har en kompetencegivende erhvervsrettet uddannelse, at der fortsat er en stor del af de unge, som ikke gør deres uddannelse færdig, at en relativ stor andel af de ledige er svage og udsatte, samt at der er en tendens til, at de bedst kvalificerede flytter fra området. Landsdelen har dog også en række store styrker på uddannelsesområdet, som der kan bygges på. For selvom borgernes uddannelsesniveau i både Lolland og Guldborgsund Kommuner ligger under landsgennemsnit, så ligger området over landsgennemsnittet, når man kigger på antallet af uddannelses- og studiepladser og studiemiljøet. De fleste tilbud findes i Nykøbing Falster. Der er gode uddannelsestilbud på både grundskole -, ungdomsuddannelses- og videregående uddannelsesniveau, og der er p.t. også god søgning til alle uddannelser. Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 3

4 Oversigt over uddannelsesmulighederne på Lolland-Falster Studieforberedende, eller -afklarende forløb Produktionsskoler: Lolland Produktionsskole MultiCenter Syd Efterskoler: Halstedhus i Nakskov, Bindernæs i Rødby, Nysted Efterskole, Gunslevholm Idrætsefterskole i Nørre Alslev og Pederstrup Efterskole i Torrig Lolland Daghøjskolen Lolland- Falster (Maribo) AOF Guldborgsund og Lolland LOF Guldborgsund og Lolland Videnscenter for specialpædagogik (VISP) Gymnasiale uddannelser Alment gymnasium: Nykøbing Katedralskole, Maribo Gymnasium, Nakskov Gymnasium og HF Handelsgymnasium og teknisk gymnasium: CELF 2-årig HF og HF-enkeltfag: VUC Storstrøm (Nykøbing Falster og Nakskov) Erhvervsuddannelser (EUD) Social- og sundhedsuddannelser (Social- og Sundhedsskolen i Nykøbing Falster): PAU SSH SSA Erhvervsuddannelser (CELF) inden for følgende linjer: Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur HG-merkantil Mad til mennesker Produktion og udvikling Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik Akademiuddannelser (KVU) Professionsbacheloruddannelse (MUV) The Academy CELF På University College udbyder sammen med Sjælland udbydes i Erhvervsakademi Nykøbing F.: Sjælland: Administrationsøko Pædagog nom Socialrådgiver Automationsteknol Sygeplejerske og Leisure Datamatiker Management (i El-installatør samarbejde med Multimediedesigner The Academy CELF) VUC Storstrøm (Nykøbing Falster, Nakskov og Maribo) herunder FVU og AVU Kilde: New Insight, Guldborgsund og Lolland kommuner Både The Academy CELF og UCSJ har omfattende tilbud til efter- og videreuddannelse på akademi- og diplomniveau. Ovenfor er ikke medtaget Guldborgsund Kommunes Sprog- og Integrationscenter, Musikalsk Grundkursus (MGK) eller Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP). Det bør også nævnes, at etableringen af den faste Femern Bælt-forbindelse og de kommende byggerier af det ny statsfængsel på Nordfalster og supersygehuset i Køge forventes at få positive effekter for erhvervs- og arbejdskraftsudviklingen på Lolland-Falster. 4 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

5 HVORFOR EN UDDANNELSES- STRATEGI? Der er en tæt sammenhæng mellem mulighederne for lokal og regional erhvervsudvikling, behovet for kvalificeret arbejdskraft og borgernes uddannelsesniveau og uddannelsesvalg. Ved at hæve det generelle uddannelsesniveau, kan vi samlet udvikle landsdelen. Det betyder blandt andet, at vi skal skabe mere spændende uddannelses-, studie- og udviklingsmiljøer, og fokuserer en del af indsatsen inden for de udvalgte styrkepositioner - områder, hvor vi står særligt stærkt. På den måde vil uddannelsesstrategien også understøtte, at arbejdsstyrkens uddannelses- og kompetenceniveau matcher de erhvervsmæssige ambitioner og fremtidige behov. VISION Visionerne for uddannelsesstrategi for Lolland og Falster er: Uddannelse til alle - for kreativitet og vækst på Lolland og Falster, samt Lolland-Falster - et uddannelsescentrum i Østersøen 2020 Visionen forstås således, at ved at hæve uddannelsesniveauet og ved at tiltrække forskningsbaseret undervisning, så skaber vi mere kreativitet og dermed også vækst på Lolland og Falster. Ved at have visionen og ambitionen om inden for udvalgte områder at blive et uddannelsescentrum i Østersøen i 2020 signalerer vi både indadtil, men især udadtil, at Lolland og Falster er en dynamisk del af Østersøregionen, herunder særligt Femern Bælt-regionen. FORMÅL OG FORUDSÆTNINGER Det er Uddannelsesråd Lolland-Falsters ønske, at man med denne strategi og gennem et øget og gensidigt forpligtende samarbejde mellem parterne kan: hæve uddannelsesniveauet blandt unge og voksne på Lolland og Falster, styrke et alsidigt uddannelsesmiljø på hele Lolland-Falster med henblik på, at flere unge mennesker gennemfører en ungdomsuddannelse, styrke studiemiljøet for de videregående uddannelser i Nykøbing Falster med henblik på, at flere unge mennesker på Lolland- Falster gennemfører en videregående uddannelse, styrke og øge uddannelsesudbuddet på Lolland og Falster. Man vil især gerne fastholde og udvikle korte og mellemlange Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 5

6 videregående uddannelser, som en løftestang for mere uddannelsesdreven innovation i både offentlige og private virksomheder, imødekomme og understøtte erhvervslivets generelle brug af relevante uddannelser, som kan fremme virksomhedernes udvikling og vækst, udvikle relevante tilbud om efter- og videreuddannelse på masterniveau. Det skal blandt andet ske i samarbejde med relevante videnspartnere uden for landsdelen, styrke anvendelsen af digitale løsninger i undervisningen med henblik på sikre, at flere borgere tager en uddannelse, sikre, at landsdelen er uddannelsesmæssigt klar til at udnytte de muligheder, som den faste Femern Bælt-forbindelse giver, samt skabe flere platforme for samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommunerne. Strategien fokuserer på de fire erhvervsmæssige styrkepositioner på Lolland og Falster, som blandt andet blev udpeget på uddannelseskonferencen i maj 2010: Sundhed og velfærd Turisme og oplevelsesøkonomi Klima og energi Transport og logistik Dertil inddrages tre tværgående temaer - uddannelsesdrivere - der er vigtige for at føre uddannelsesstrategiens formål ud i livet: Uddannelse til alle Rammebetingelser og studiemiljø Samarbejde og partnerskaber Temaerne skal ses som forudsætninger for en udvikling af styrkepositionerne, ligesom styrkepositionerne er med til at udvikle de tværgående temaer. Strategiens fokusområder kan også illustreres som nedenfor: SUNDHED OG VELFÆRD TURISME OG OPLEVELSES- ØKONOMI Strategien indeholder konkrete handlingsforslag, der hænger sammen med både de tværgående temaer og styrkepositionerne. Denne tilgang er valgt, fordi Uddannelsesrådet ønsker at "give hinanden" gensidig inspiration i form af en række konkrete forslag til initiativer. Dermed er der en række forslag at arbejde videre med umiddelbart efter strategiens godkendelse. Det er uddannelsesrådets ønske, at strategien dækker alle uddannelsesniveauer fra grundskolen, over ungdoms- og voksenuddannelserne til de videregående uddannelser. Skal borgernes uddannelsesniveau og uddannelsesvalg påvirkes, og skal der skabes bæredygtige miljøer, klynger og partnerskaber, så skal der sættes ind lige fra grundskolen. Det ligger i sagens natur, at der i sådan en strategi også er mange involverede parter. Det er på en gang styrken i strategien, men også svagheden, hvis ingen reelt føler sig forpligtet af strategien. "Alles ansvar - ingens ansvar" er der et ordsprog, der hedder. KLIMA OG ENERGI UDDANNELSE TIL ALLE RAMMEBETINGELSER OG STUDIEMILJØ SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER TRANSPORT OG LOGISTIK 6 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

7 Denne strategi bygger derfor på den altafgørende forudsætning, at alle involverede parter kan stå inde for den og hver for sig og sammen seriøst arbejder på at virkeliggøre den inden for de områder, som de hver især har ansvaret for eller har mulighed for at påvirke. AT ARBEJDE MED STRATEGIEN Som nævnt ovenfor så bygger gennemførelsen af denne strategi på forudsætningen om, at alle parter inden for hver deres felter arbejder for dens virkeliggørelse. Bag Uddannelsesstrategi for Lolland-Falster står ikke én, men mange organisationer. Uddannelsesrådet anbefaler, at parterne i Uddannelsesrådet hver især indarbejder uddannelsesstrategien i deres respektive strategier, så der er en strategisk kobling mellem Uddannelsesstrategien for Lolland-Falster og de enkelte parters strategier og målsætninger. Uddannelsesråd Lolland-Falster vil nedsætte en række projekter og arbejdsgrupper, hvor medarbejdere fra parterne i Uddannelsesrådet deltager og arbejder med at formulere og gennemføre de konkrete initiativer, der er en del af strategien. Der kan være tale om de forslag til initiativer, der er nævnt i strategien, men der kan også være tale om andre initiativer, som vurderes at understøtter strategien. SAMMENHÆNGE TIL ANDRE POLITIKKER Lolland-Falster - et uddannelsescentrum i Østersøen 2020 skal ses i sammenhæng med de øvrige strategier, politikker og planer, som dækker vores område. Det drejer sig blandt andet om Den Regionale Udviklingsstrategi samt parternes egne strategier, herunder kommuneplanerne, erhvervs- og turismepolitikkerne, UTA2 osv. Uddannelsesstrategien er koordineret med målsætningerne i disse politikker, men kan ikke stå alene. Vil vi udvikle vores styrkepositioner og samspillet med uddannelsesområdet, så kræver det også en erhvervspolitiks indsats, hvor der eksempelvis skabes mere videnstunge jobs. BRANDING OG MARKEDSFØRING Uden at det er skrevet ind som et specifikt fokusområde i strategien, så er det en gennemgående forudsætning, at initiativerne i uddannelsesstrategien tænkes ind i en bredere anlagt branding-, markedsførings- og pressestrategi for uddannelserne på Lolland-Falster og for Nykøbing Falster som studieby for videregående uddannelser. Uddannelsesrådet vil løbende gøre status over fremdriften i arbejdet i projekterne og arbejdsgrupperne og med den samlede uddannelsesstrategi. Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 7

8 TVÆRGÅENDE TEMAER - UDDANNELSESDRIVERE UDDANNELSE TIL ALLE En løbende udvikling af de menneskelige ressourcer er nødvendig for en fortsat udvikling af en dynamisk uddannelseskultur til gavn for den kommunale og regionale erhvervsudvikling. Men uddannelse og kompetenceudvikling skal ikke kun ses i et erhvervs- og vækstperspektiv men også som en personlig udviklingsressource hos det enkelte menneske. Inden for dette tema skal der arbejdes for, at uddannelse skal være første prioritet for alle unge - til gavn for de unge, for kommunerne og erhvervslivet, og kommunerne skal sikre, at der er relevante tilbud til de ikke uddannelsesparate, så de på kortest mulige tid bliver uddannelsesparate. Som led i den samlede uddannelsesstrategi deltager Guldborgsund og Lolland Kommune i KLprojektet Ungdomsuddannelse til alle (UTA2). "Ungdomsuddannelse til alle" handler om at sikre større tilgang, mindre frafald, bedre overgange, lige muligheder i uddannelsessystemet og i sidste ende flere der gennemfører deres uddannelse. Projektet handler også om at møde de unge, hvor de er, at anerkende deres ståsted, deres evner og deres ønsker. Endelig handler "Ungdomsuddannelse til alle" om at samle alle kræfter i Guldborgsund og Lolland Kommune omkring én fælles indsat, hvor uddannelse er en fælles målsætning på de unges vegne. Det overordnede uddannelsespolitiske mål på landsplan er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 50 procent af en ungdomsårgang skal gennemfører en videregående uddannelse. Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o Kvalitetsudvikling af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. o Kvalitetsudvikling af grundskole, som for eksempel skoler med særlige toninger, som klima og energi. o Tænketank der beskæftiger sig særligt med frafaldsproblematikken for erhvervsuddannelserne. o Innovationslaboratorium for nye læringsformer i folkeskolen. Eventuelt i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet. o Unge uden uddannelse skal tilbydes opkvalificering i form af ungdomsuddannelse, job med uddannelsesperspektiv eller uddannelse, mens de er i job. o Udvikling af et tværgående samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne om livslang læring og e-læring. o Kompetenceudvikling af ledige og kortuddannede. Mange har et ønske om læring gennem hele livet. Dette giver velfærd i sig selv, men vedli- 8 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

9 geholder også evnen til at lære. Også efter arbejdslivet ønsker mange forsat læringsmuligheder, hvilket betyder større velfærd for den enkelte og giver muligheden for at være aktiv i lokalsamfundet. RAMMEBETINGELSER OG STUDIEMILJØ Samspillet mellem uddannelsesinstitutionernes sociale og faglige miljø har stor betydning for valg af uddannelse og mulighederne for at kunne tiltrækkestuderende. I takt med, at Lolland og Falster formår at udvikle et attraktivt campusområde for uddannelser, ungdomsboliger, kultur og fritidsliv, skabes der grundlag for at udvikle samarbejdsrelationer med uddannelses- og forskningsinstitutioner udenfor Lolland og Falster. Mange unge har et stærkt ønske om at kombinere forskellige uddannelser og uddannelseselementer, fordi de lever i et komplekst samfund, hvor moderne virksomheder er nødt til at være lærende organisationer, som konstant fornyer og udvikler sig. Det skal være muligt på Lolland og Falster at lave denne kombination af uddannelser. En central drivkraft for Lolland og Guldborgsund er etableringen af Femern-forbindelsen. Etableringen af forbindelsen vil med den rette satsning resulterer i udviklingen af en erhvervs- og kulturforbindelse. Konsekvensen af Femern-forbindelsens etablering er en fysisk integration af Lolland og Falster med Nordtyskland, hvilket giver området adgang til en større pool af uddannelsessøgende. Inden for dette tema skal der arbejdes for, at etablere uddannelsesmiljøer der kan bidrage til at løfte uddannelsesniveauet på Lolland og Falster, herunder ved hjælp af øget anvendelse af digitale løsninger, udvikle tiltag der fokuserer på transportbarrierer for de uddannelsessøgende, tiltrække og udvikle særligt korte og mellemlange videregående uddannelser, der retter sig mod vores styrkepositioner og eventuelt er efterspurgte på det internationale arbejdsmarked, for derigennem at øge rekrutteringen af studerende til Lolland og Falster, udvikle nationale og internationale praktikpladser med fokus på gensidig læring og udvikling, Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 9

10 udvikle attraktive videregående uddannelser, ved at etablere og styrke forbindelser til forskning og uddannelsesinstitutioner og herunder øge samarbejdet mellem RUC, Syddansk Universitet, Universiteterne i Lübeck eller Rostock eller andre, samt udvikle efteruddannelsestilbud på masterniveau inden for de erhvervsmæssige styrkepositioner, blandt andet i samarbejde med videnspartnere uden for landsdelen. Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o Nedsættelse af en arbejdsgruppe med henblik på at formulere konkurrencekriterier og lave et politisk beslutningsgrundlag til en idékonkurrence - Østersøcampus hvor og hvordan? o Alle studerende på SU modtager ved studiestart et kulturkort der dækker 90 procent af udgiften til transport, kultur- og fritidsaktiviteter. o Fælles markedsføring af uddannelsestilbud og uddannelsesmiljø. o Eksperimentelle praktikforløb/ordninger. Praktikforløbene kan optimeres ved, at plejecentre, dagtilbud, skoler med videre bemandes med studerende, forskere og vejledere, hvilket giver en unik mulighed for at kompetenceudvikle personalet under praktikperioden. o Øget anvendelse af digitale løsninger for at skabe mere fleksible undervisnings- og læringssituationer. Det kan eksempelvis være i form af parallelundervisning, der tænkes sammen med fjernundervisning. SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER Skal uddannelsesstrategien have succes og føre til synlige resultater, er det afgørende at tænke i helheder og sammenhængende løsninger. Det kræver et bredt og velfungerende samarbejde, der retter sig mod udvikling af de lokale styrkepositioner. Partnere i samarbejdet er bl.a. uddannelsesinstitutionerne, kommunerne, erhvervslivet, erhvervslivets organisationer og de lokale beskæftigelsesråd. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilken betydning uddannelsesinstitutionerne har for den lokale udvikling, og hvordan en sammenhængende indsat kan styrkes gennem et strategisk samarbejde. Samarbejdet skal drives af nytænkning, nysgerrighed og fælles interesse i at udvikle et stærkt uddannelsesmiljø. 10 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

11 Inden for dette tema skal der arbejdes for, at styrke viden, vækst og velfærd på tværs af Lolland og Falster, profilere Lolland og Guldborgsund som attraktive uddannelses- og studiekommuner med hver deres styrker, styrke det tværgående samarbejde på tværs af de eksisterende uddannelsesinstitutioner, myndigheder og private virksomheder på Lolland og Falster, øge samarbejdet med vidensinstitutioner uden for Lolland-Falster, og udvikle samarbejde på tværs af nationale grænser. Et bedre samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne skal udvikles, så der samarbejdes om udbuddet af uddannelser, der satses på specialer, og der løbende samarbejdes med erhvervslivet. Det kan for eksempel være i form af uddannelsesdreven innovation og dermed værditilvækst. Den dynamiske og praksisnære udvikling af uddannelsesområdet samt udvikling af nye uddannelser skal foregå i et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og arbejdsmarkedets parter Der skal desuden skabes et bedre samarbejde mellem de forskellige uddannelsesniveauer, hvor brobygningsaktiviteter, praktikordninger, lærerudveksling med videre skal afprøves. Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o Samarbejde mellem de gymnasiale uddannelser. Det vil sig et samarbejde, som både i bredden og niveaumæssigt kan udvide viften af fagudbud, projektsamarbejde med videre. o Samarbejde om praktik, brobygning og lærerudveksling. Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og offentlige/private arbejdsgivere om praktikpladser, praktikkoncepter, lærerudveksling, erhvervsorientering med videre. o Iværksættelse af én eller flere kampagner for praktikpladser. o Samarbejde om udbygningen af internationale uddannelser/moduler inden for særligt videregående uddannelser, som eksempelvis egentlige internationale uddannelser udbudt på engelsk. o Tiltrækning af Ph.d-studerende og forskningsprojekter, blandt andet indenfor klima og energi samt demografi, social arv og tidlig indsats. o Et intensiveret samarbejde mellem ungdomsuddannelserne, så de begrænsede uddannelsesressourcer udnyttes optimalt. Samarbejdet opbygges i en innovativ alliance - en tribel helix - mellem kommunerne, uddan- Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 11

12 nelsesinstitutionerne og erhvervslivet. I samarbejdet skal det politiske system bidrage med at vise retning. Forsknings- og uddannelsesinstitutionerne skal skabe forskningsplatforme og etablere samarbejdsprojekter, og erhvervslivet skal bidrage med markedsviden, medfinansiering og indgå i samarbejdsprojekter. Innovationsalliancen skal omsætte mål og strategier til konkrete initiativer indenfor de fire udpegede styrkepositioner: Sundhed og velfærd, Turisme og oplevelsesøkonomi, klima og energi samt transport og logistik. En offensiv uddannelsessatsning kræver et intenst samarbejde mellem forsknings- og uddannelsesinstitutionerne, arbejdsmarkedet samt jobcentre, beskæftigelsesråd, Guldborgsund og Lolland Kommune. Udvikling af nye tværfaglige videregående uddannelser er en oplagt udfordring for innovationsalliancen. 12 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

13 ERHVERVSMÆSSIGE STYRKEPOSITIONER Der er en klar sammenhæng mellem mulighederne for en lokal og regional erhvervsudvikling og behovet for kvalificeret arbejdskraft. Der er også en tendens til, at hvis den rigtige arbejdskraft er til stede, så fremmer det jobskabelsen og dermed den generelle udvikling og økonomiske vækst. Et af hovedelementerne i uddannelsesstrategien er målet om, at arbejdsstyrken har et uddannelses- og et kompetenceniveau, der matcher de erhvervsmæssige ambitioner og fremtidige behov, der skal sikre den økonomiske vækst, så det velfærdssamfund vi kender i dag kan opretholdes. stærke og veletablerede eller har stort lokalt og regionalt udviklingspotentiale. Med fokuseringen på de erhvervsmæssige styrkepositionerne er intentionen at skabe rammerne for etablering af egentlige klynger inden for de enkelte styrkepositioner men også på tværs af relevante styrkepositioner. Virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der formår at samarbejde i klynger og ikke mindst uddannelsessystemets evne til at sikre en velkvalificeret arbejdsstyrke, er af afgørende betydning for den fremtidige udvikling på Lolland-Falster. Ændringer på det private arbejdsmarked på grund af blandt andet den aktuelle krise samt besparelser på det offentlige arbejdsmarked stiller store krav til både virksomheder og medarbejdere om omstilling, innovation og uddannelse. Derudover vokser konkurrencen om den uddannede arbejdskraft, da der generelt bliver færre erhvervsaktive - en særlig udfordring for et yderområde som Lolland-Falster. Uddannelsesrådet har i strategien valgt at fokusere på muligheder for kvalificeret arbejdskraft inden for fire udvalgte erhvervsområder Sundhed og velfærd, Turisme og oplevelsesøkonomi, Klima og Energi og Transport og logistik. Hver især områder med stor praksisviden, men med et stort behov for kompetenceløft for, at Lolland-Falster i fremtiden skal være i front på de fire erhvervsområder. Der er peget på de fire områder, som særligt Lolland-Falster profiler. Områder der enten er Forudsætningen for at det kan lykkes er, at der etableres et fælles ansvar mellem lokale og regionale uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommuner, der i fællesskab kan sikre udbud og levering af de relevante uddannelsesmuligheder. Sådan et samarbejde kan både styrke det lokale arbejdsmarked med et konkret kompetenceløft og produktudvikling samt styrke uddannelsesmiljøet på Lolland-Falster. Eksempelvis ved at udvikle særlige Lolland-Falster profiler inden for de kompetencegivende ungdoms - voksen og videregående uddannelser. Uddannelsesrådet har i forbindelse med udvikling af lange videregående uddannelser i landsdelen peget på, at der bør satses på at etablere efteruddannelsestilbud på masterniveau inden for de erhvervsmæssige styrkepositioner, blandt andet i samarbejde med videnspartnere uden for landsdelen. Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 13

14 Inden for denne styrkeposition skal der arbejdes for, at SUNDHED OG VELFÆRD samle og udvikle flere sundheds- og velfærdsuddannelser med henblik på at skabe en sammenhængende klynge inden for området, Lolland og Falster har de bedste nationale og internationale praktikpladser inden for sundheds- og velfærdsuddannelser med fokus på læring og udvikling, og Selv om velfærd og sundhed ikke er en erhvervsmæssig styrkeposition i en traditionel erhvervsmæssig definition, så har fokuseringen på velfærd og sundhed relevans i et uddannelsesmæssigt perspektiv. Der er på Lolland- Falster et stærkt uddannelsesfelt bestående af både erhvervsuddannelser (SOSU) og mellemlange videregående uddannelser på velfærdsog sundhedsområdet. Dette skal ses i sammenhæng med det fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft på det offentlige arbejdsmarked. Sundhed og velfærd er et område, hvor den fremtidige efterspørgsel må forventes at være voksende uanset den økonomiske krise. Der er mange dynamikker bag en sundheds- og velfærdsklynge som eksempelvis en aldrende befolkning, livsstil og forebyggelse, globalt marked og teknologisk paradigmeskift. tiltrække flere kvalificerede ansøgere til velfærds- og sundhedsuddannelserne - både fra indland og udland. Sundheds- og velfærdsuddannelserne er karakteriseret ved, at de veksler mellem teoretisk undervisning og praktikforløb. Uddannelsesstrategien har et særligt fokus på sammenhængen mellem det teoretiske forløb og uddannelsespraktikken samt mulighederne for at få knyttet forskning til sundheds- og velfærdsklyngen. Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o Etablering af forskningsbaseret undervisning på sundheds- og velfærdsuddannelserne. o Etablering af forskningsstudier knyttet til særlige udkantsproblemstillinger. o Etablering af et videnscenter for læring og velfærdsteknologi. Det kan eksempelvis være et plejecenter, hvor den nyeste velfærdsteknologi anvendes. 14 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

15 o Kvalificering og udvikling af praktikforløb i samarbejde mellem uddannelsesinstitution og praktiksted. o Styrket samarbejde i Østersøregionen med henblik på internationalisering i uddannelserne. o Styrket samarbejde mellem uddannelse, erhvervsliv og kommunerne/regionen. Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 15

16 TURISME OG OPLEVELSES- ØKONOMI Turisme og oplevelsesøkonomi er et traditionelt erhvervsområde knyttet til Lolland-Falster og et af de erhvervsområder, der har størst potentialer i klyngemæssig sammenhæng. Turismen på Lolland-Falster hviler på mange produkter - feriehuse, camping, attraktioner og oplevelser. Indtjeningen og en stor del af beskæftigelsen er knyttet til overnatning, fortæring og transport. Antallet af overnatninger er dog faldende, og indtjeningen er generelt presset. Der er i den sammenhæng brug for en indsats, der fremmer produktinnovation med fokus på de stedbunde ressourcer. Både i naturen og i de menneskelige ressourcer er der potentiale og muligheder, der venter på at blive sat i spil. Inden for denne styrkeposition skal der arbejdes for, at etablere en klynge omkring oplevelsesøkonomi på Lolland Falster med forskning og udviklingsprojekter, eftertragtede uddannelsestilbud og med tætte samarbejdsrelationer til både det lokale og regionale erhverv, og etablere fleksible uddannelser i oplevelsesøkonomi på alle undervisnings- og uddannelsesniveauer. CELF udbyder i samarbejde med Erhvervsakademi Sjælland og University College Sjælland en bacheloruddannelse i Leisure Management. Set i et internationalt perspektiv er det et væsentligt udbud, som kræver en løbende udvikling af erfaringer fra såvel praksis som forskning. Der er stor konkurrence fra udlandet, hvor både universiteter og private uddannelsesinstitutioner har udviklet og udbyder avancerede og højkvalitetsuddannelser inden for oplevelsesøkonomien. For at løfte kompetenceniveauet generelt er en VEU-indsats (VoksenEfterUddannelse) i samarbejdet med erhvervet også et af initiativerne i uddannelsesstrategien 16 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

17 Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o Udvikling af videregående uddannelser inden for oplevelsesøkonomi i samarbejde med forskningsinstitutioner. o Etablering af netværk mellem de relevante aktører på uddannelses, forskning og turisme/fødevareområdet med henblik på blandt andet produktinnovation og udvikling af personlige og faglige kompetencer. o Tiltrækning af forskningsbaseret undervis- o Fremme af produktinnovation på jordbrugs ning i oplevelsesøkonomi til Lolland-Falster. og fødevareuddannelserne, så de matcher en dynamisk klynges behov. o Etablering af Ph.d-uddannelser inden for oplevelsesøkonomi. o Udvikling af VEU -tilbud (VoksenEfterUddannelse) til de mange forskellige grupper af o Etablering af et Learning LAB - Center for beskæftigede, som kun er sæsonansatte. Innovativ Oplevelsesøkonomi. Arbejdet igangsættes ved udskrivelse af en konkurrence, og kan ses som en videreudvikling af CELF's Leisure Management Research Centre. Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 17

18 KLIMA OG ENERGI Klima- og energiklyngen er en af de styrkepositioner på Lolland Falster, som er mest værdiskabende i forhold til den globale økonomi. Perspektiverne er store både globalt og lokalt. Det gælder både i forbindelse med omlægning af landbruget til at være leverandør til alternativ energiproduktion og kraft-varme produktion, vindmøller og helt alternative energiformer som for eksempel alger og brintteknologi. Der er allerede mange aktiviteter og en del forskningsmiljøer i de to kommuner. Der vil være behov for, at uddannelsesinstitutionerne aktivt indgår i udviklingen af netværk med virksomheder for at sikre et tæt sammenhæng mellem uddannelser og virksomhedsnær kompetenceudvikling. Uddannelse og innovation knyttet til klima- og energiklyngen bliver derfor et væsentligt indsatsområde i de politikker og strategier, der udarbejdes. Inden for denne styrkeposition skal der arbejdes for, at implementere Lolland-Falsters styrkeposition inden for klima og energi i uddannelsestilbuddet, og brande Lolland-Falster som et foregangsområde inden for klima i både erhverv og uddannelser. Det er afgørende for klima og energiklyngen, at alle typer af arbejdskraft bliver involveret i forsøgs- og udviklingsarbejdet gennem samarbejdet mellem private virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det er i stor udstrækning arbejdskraft med videregående uddannelser, der er behov for, hvilket kræver, at de lokale uddannelsesudbydere samarbejder med uddannelses- og forskningsinstitutioner uden for Lolland-Falster. Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o Udarbejdelse af grundmodel for hvordan vi implementerer et undervisningstilbud med fokus på klima og energi. Det kan eksempelvis ske med toning af uddannelser i en Lolland-Falster-klimaprofil, projektuger i folkeskolen og efteruddannelse i VEU-regi m.v. o Etablering af videregående uddannelse inden for klima og energi. o Styrkelse af naturvidenskabelige miljøer i skolen både fysisk og i studiemiljøet. o Etablering af OPS-netværk med uddannelsesinstitutioner. o Etablering af forpligtende samarbejde om lærepladser. o Etablering af database for praktik- og studiepladser. 18 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

19 TRANSPORT OG LOGISTIK Der er mange konkurrenter - både nationalt og internationalt i forhold til en transport og logistik-klynge. Styrkepositionen for Lolland Falster skal knyttes til Femern Bælt-forbindelsen, samt den kapacitetsudvidelse Scandlines pt. er i gang med på Gedser-Rostock-forbindelsen. Potentialet i, at mødestedet for den østeuropæiske og den vesteuropæiske transportkorridor er placeret på Lolland-Falster, skal udnyttes. Der ingen tvivl om, at tilstedeværelsen af kvalificeret arbejdskraft netop kan være afgørende for om potentialerne i en transport- logistikklynge kan udnyttes. Det kan dog være vanskeligt at byde på, hvor stort et vækstpotentiale der er tale om inden for transport- og logistikklyngen set i lyset af den hårde konkurrence om logistiske knudepunkter. Udover at understøtte behovet for kompetenceudvikling i forbindelse med de kommende anlægsarbejder, skal uddannelsesstrategien især understøtte de fremadrettede potentialer for en bæredygtig udvikling af en transport- og logistikklynge på Lolland-Falster. Inden for denne styrkeposition skal der arbejdes for, at der på Lolland-Falster i 2020 er uddannet 3000 transport- og logistikfolk, som er i arbejde, og som medvirker til udvikling af "grøn" transport og logistik i hele verden. Fokuseringen på grøn og bæredygtig transport og logistik giver anledning til at udnytte den synergimulighed, der er mellem transport- og logistikklyngen og klima- og energiklyngen. Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o En invitation til et debatmøde med relevante beslutningstagere, aktører på transport og logistikområdet, forsknings- og uddannelsesinstitutioner for at kvalificere det videre arbejde. o Østersø-samarbejde om etablering af en bæredygtig transport - og logistikuddannelse, eksempelvis i samarbejde med WirtshaftsAkademi i Lübeck, DTU, CELF og UCSJ. Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 19

20 Sekretariat: Guldborgsund Kommune Telefon: Lolland Kommune Telefon: Grafisk design - Ann Thorbjørn, Udvikling og Erhverv, Lolland Kommune

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland. Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012

Erhvervsakademi Sjælland. Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012 Erhvervsakademi Sjælland Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012 Erhvervsakademi Sjælland Vi udbyder 27 korte og mellemlange erhvervsrettede videregående uddannelser. Fuldtids-

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 Pixi www.albertslund.dk/erhvervsstrategi FORORD Albertslund er en del af verden. Det betyder, at vi som by og erhvervsliv er i skarp konkurrence med vores naboer i Europa, men

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Vækst og valgmuligheder

Vækst og valgmuligheder N O T A T Til Folketingets Uddannelsesudvalg Vækst og valgmuligheder - regional uddannelsesdækning under fremtidig institutionsstruktur for ungdomsuddannelser 07-12-2010 Sag nr. 09/3091 Dokumentnr. 61199/10

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet

Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet Det lave uddannelsesniveau er et fælles problem for kommunerne i KKR Sjælland.

Læs mere

Idékatalog: LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER I HELE LANDET. - til gavn for samfundets samlede velstand

Idékatalog: LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER I HELE LANDET. - til gavn for samfundets samlede velstand Idékatalog: LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER I HELE LANDET - til gavn for samfundets samlede velstand 2 Indhold Uddannelse er grundlaget for vækst... 4 1. Rammebetingelser for uddannelse skal være ens i hele

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Uddannelsesteam i Regional Udvikling. Oplæg til RUF den

Uddannelsesteam i Regional Udvikling. Oplæg til RUF den Uddannelsesteam i Regional Udvikling Oplæg til RUF den 9.11.09 1 Fokuspunkter i dag Hvad er regionens rolle og vision på uddannelsesområdet? 2 Hvad er udfordringerne? Hvad gøre vi i fællesskab? Fokus på

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, iværksætteri og internationalisering

Mål og Midler Uddannelse, iværksætteri og internationalisering Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Indhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6

Indhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6 Indhold Indledning... 2 Overordnede anbefalinger for vækst og jobskabelse... 3 Uddannelse som vækstmotor... 6 LO s anbefalinger på uddannelsesområdet... 7 Sammenhæng mellem uddannelsesindsats, styrkepositioner

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

NOTAT. Økonomi og analyse. Kommisorium for Campus Køge. Side 1/6

NOTAT. Økonomi og analyse. Kommisorium for Campus Køge. Side 1/6 NOTAT Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer 08-04-2011 2009-28938 2011-64253 Kommisorium for Campus Køge Baggrund Vores uddannelsesinstitutioner, Køge Kommune,

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi

Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi 2012 15 1 Forord Forord v. Carl Holst Hvorfor skal vi satse på uddannelse? Det er både et middel til det gode liv for den enkelte og en nødvendig forudsætning

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Partnerskabsaftale for Campus Vordingborg. Liv og Læring

Partnerskabsaftale for Campus Vordingborg. Liv og Læring Partnerskabsaftale for Campus Vordingborg Liv og Læring Indhold Campus Vordingborg 2 1 Navn, Hjemsted 3 2 Formål 3 3 Partnerskabsaftalens parter 3 4 Partnerskabets opgaver og ansvar 3 5 Partnerskabets

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

STRATEGI Udfordringerne i perioden

STRATEGI Udfordringerne i perioden For Randers Social- og Sundhedsskole Udfordringerne i perioden 2016-2018 Uddannelser I den kommende strategiperiode vil der være fokus på, at skolen i EUD-uddannelserne arbejder for at opfylde de fire

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Projektoversigt over uddannelse og kompetenceprojekter igangsat

Projektoversigt over uddannelse og kompetenceprojekter igangsat Projektoversigt over uddannelse og kompetenceprojekter igangsat 2013-2018 Kompetenceparat 2020 Projektnavn periode Leadpartner Kort formål Kort projektbeskrivelse Målgruppe Link til beslutning Innovation

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Program for weekenden. Lørdag. 16.00 16.10 Velkomst og kaffe / kage. 17.00 17.30 Oplæg v/ CELF og BK Thor. 17.30 18.00 Oplæg v/ Sportschefen

Program for weekenden. Lørdag. 16.00 16.10 Velkomst og kaffe / kage. 17.00 17.30 Oplæg v/ CELF og BK Thor. 17.30 18.00 Oplæg v/ Sportschefen Program for weekenden Lørdag 16.00 16.10 Velkomst og kaffe / kage 16.10 16.30 Oplæg v/ Næstformand og Sportschef fra DB 16.30 17.00 Oplæg v/ Guldborgsund Kommune 17.00 17.30 Oplæg v/ CELF og BK Thor 17.30

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Det kompetente Nordjylland

Det kompetente Nordjylland Beskrivelse af indsatsområde til den regionale udviklingsplan RUP2012 Det kompetente Nordjylland Regional Udviklingsplan 2012 Beskrivelse af indsatsområdet Det kompetente Nordjylland Region Nordjylland

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2016 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Kommunerne og den regionale læringsstrategi Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune Udfordringer i Sjælland Uddannelsesniveauet

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret

Læs mere

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Præsentation på workshop om uddannelse på Bornholm Bornholms Akademi 23. april 2014 Agenda

Læs mere

Velkommen til session 1 BEDRE VEJE TIL ERHVERVSUDDANNELSER

Velkommen til session 1 BEDRE VEJE TIL ERHVERVSUDDANNELSER SESSION 1 JOBCAMP 16 Velkommen til session 1 BEDRE VEJE TIL ERHVERVSUDDANNELSER SESSION 1 JOBCAMP 16 BEDRE VEJE TIL ERHVERVSUDDANNELSER Formand Mads Andersen (K), Arbejdsmarkedsudvalget, Køge Kommune Formand

Læs mere

Vil du bygge med? Kick-off arrangement 10. juni 2014 CAMPUS KØGE. Allan Bruce Corfitsen Campus-koordinator

Vil du bygge med? Kick-off arrangement 10. juni 2014 CAMPUS KØGE. Allan Bruce Corfitsen Campus-koordinator Vil du bygge med? Kick-off arrangement 10. juni 2014 CAMPUS KØGE Allan Bruce Corfitsen Campus-koordinator Hvad er en Campus? Begrebet går tilbage til det gamle Rom Campus var den mark, der blev brugt til

Læs mere

Erhvervshandlingsplan. For Syddjurs Kommune

Erhvervshandlingsplan. For Syddjurs Kommune Erhvervshandlingsplan For Syddjurs Kommune 2016-17 Syddjurs Kommunes erhvervspolitik Sammen skaber vi vækst og velfærd. Denne vision for Syddjurs Kommune vedtog Byrådet i 2014. Visionen forudsætter et

Læs mere

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT 30. september 2010 CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT Emne: Case Udvikling med udsigt. Bilag: 1. Præsentation (PowerPoint) af projektet Udvikling med udsigt. 2. Præsentationsfilm Udvikling med udsigt

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur

Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur SOSU Sjællands forventninger til placering af hovedudbudssteder i år 215 SOSU Sjælland 1 blev etableret som en ny selvejende erhvervsskole 1. januar 21.

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Med det udgangspunkt lancerer Danske Regioner en vækstplan med 20 konkrete anbefalinger. I oplægget foreslår Danske Regioner bl.a.

Med det udgangspunkt lancerer Danske Regioner en vækstplan med 20 konkrete anbefalinger. I oplægget foreslår Danske Regioner bl.a. Udspil fra Danske Regioner: Vækst i hele Danmark - yderområdernes udfordringer og muligheder Den globale konkurrence udfordrer Danmarks konkurrenceevne. Hele Danmark risikerer at blive udkantsområde i

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Hjørring Kommune og UCN. Hjørring Kommune. uc:n. Uddannelse i virkeligheden

Partnerskabsaftale mellem Hjørring Kommune og UCN. Hjørring Kommune. uc:n. Uddannelse i virkeligheden Partnerskabsaftale mellem og UCN uc:n u r n im Partnerskabsaftale mellem og UCN 1 Indledning For at fremme fælles interesser indgår og UCN en partnerskabsaftale for perioden 1. april 2016-1. april 2018.

Læs mere

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2014-15 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 2 Syddansk Uddannelsesaftale Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale?

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

KKR SJÆLL AND. Kompetenceparat 2020 Status Kommunesporet -møde i KKR Sjælland - august 2012 v/kommunaldirektør Per Røner, Stevns Kommune

KKR SJÆLL AND. Kompetenceparat 2020 Status Kommunesporet -møde i KKR Sjælland - august 2012 v/kommunaldirektør Per Røner, Stevns Kommune SJÆLL AND Kompetenceparat 2020 Status Kommunesporet -møde i Sjælland - august 2012 v/kommunaldirektør Per Røner, Stevns Kommune Organisering af Kompetenceparat 2020 - en fælles politisk satsning igangsat

Læs mere

Maritimt brancheudviklingscenter i Frederikshavn

Maritimt brancheudviklingscenter i Frederikshavn Maritimt brancheudviklingscenter i Frederikshavn Vækstteamet for Det Blå Danmark anbefaler, at Det Blå Danmarks kompetencer, forskning og innovation styrkes. Det maritime brancheudviklingscenter i Frederikshavn

Læs mere

Portræt. Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster

Portræt. Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster Portræt Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster CELF Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster er en stor og bredspektret uddannelsesinstitution, der spænder over ungdomsuddannelser,

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere