ET UDDANNELSESCENTRUM I ØSTERSØEN. Uddannelsesstrategi for Lolland-Falster

Transkript

1 ET UDDANNELSESCENTRUM I ØSTERSØEN Uddannelsesstrategi for Lolland-Falster 2020

2 INDHOLD INDLEDNING BAGRUND 3 STATUS 3 HVORFOR EN UDDANNELSESSTRATEGI? 5 VISION 5 FORMÅL OG FORUDSÆTNINGER 5 AT ARBEJDE MED STRATEGIEN 7 SAMMENHÆNGE TIL ANDRE POLITIKKER 7 BRANDING OG MARKEDSFØRING 7 TVÆRGÅENDE TEMAER - UDDANNELSESDRIVERE UDDANNELSE TIL ALLE 8 RAMMEBETINGELSER OG STUDIEMILJØ 9 SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER 10 ERHVERVSMÆSSIGE STYRKEPOSITIONER SUNDHED OG VELFÆRD 14 TURISME OG OPLEVELSESØKONOMI 16 KLIMA OG ENERGI 18 TRANSPORT OG LOGISTIK 19 2 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

3 INDLEDNING BAGRUND Uddannelsesråd Lolland-Falster inviterede i maj 2010 en række centrale personer fra erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og kommunerne på Lolland og Falster til en uddannelseskonference. Formålet var at diskutere mulighederne for en positiv udvikling af uddannelsesmiljøet på Lolland og Falster på længere sigt. Uddannelsesråd Lolland-Falster har på baggrund af de mange bidrag på konferencen lavet Et uddannelsescentrum i Østersøen Uddannelsesstrategi for Lolland-Falster. Lolland-Falster - et uddannelsescentrum i Østersøen 2020 er en strategi, der sætter rammerne for et ambitiøst og forpligtende samarbejde mellem uddannelser, erhverv og kommunerne på Lolland og Falster. Rammerne skal styre de initiativer, der skal højne uddannelsesniveauet, udvikle uddannelsesmiljøet, tiltrække flere studerende og udvikle de lokale erhvervsmæssige styrkepositioner. STATUS Den generelle udvikling, og især den seneste finansielle og økonomiske krise, har lukket eller flyttet mange af de job i industrien, der også kendetegner Lolland og Falster. Der er typisk tale om job, der ikke vender tilbage. Både faglærte og ufaglærte i industrien må derfor i stigende grad finde arbejde i andre sektorer og erhverv. Også den offentlige sektor står over for en omstilling som betyder færre stillinger i den sektor. Denne omstilling, stiller stigende krav til de ansattes kompetencer, hvis det nuværende serviceniveau skal fastholdes. Fremtiden stiller derfor dels større krav til medarbejderes kompetencer og omstillingsparathed, men byder også på større konkurrence om den veluddannede arbejdskraft, der er til rådighed. Både på det private og det offentlige arbejdsmarked. På Lolland og Falster er uddannelsesniveauet relativt lavt, og arbejdsstyrken er kendetegnet ved, at der er en høj andel af kortuddannede, at 38 % af arbejdsstyrken ikke har en kompetencegivende erhvervsrettet uddannelse, at der fortsat er en stor del af de unge, som ikke gør deres uddannelse færdig, at en relativ stor andel af de ledige er svage og udsatte, samt at der er en tendens til, at de bedst kvalificerede flytter fra området. Landsdelen har dog også en række store styrker på uddannelsesområdet, som der kan bygges på. For selvom borgernes uddannelsesniveau i både Lolland og Guldborgsund Kommuner ligger under landsgennemsnit, så ligger området over landsgennemsnittet, når man kigger på antallet af uddannelses- og studiepladser og studiemiljøet. De fleste tilbud findes i Nykøbing Falster. Der er gode uddannelsestilbud på både grundskole -, ungdomsuddannelses- og videregående uddannelsesniveau, og der er p.t. også god søgning til alle uddannelser. Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 3

4 Oversigt over uddannelsesmulighederne på Lolland-Falster Studieforberedende, eller -afklarende forløb Produktionsskoler: Lolland Produktionsskole MultiCenter Syd Efterskoler: Halstedhus i Nakskov, Bindernæs i Rødby, Nysted Efterskole, Gunslevholm Idrætsefterskole i Nørre Alslev og Pederstrup Efterskole i Torrig Lolland Daghøjskolen Lolland- Falster (Maribo) AOF Guldborgsund og Lolland LOF Guldborgsund og Lolland Videnscenter for specialpædagogik (VISP) Gymnasiale uddannelser Alment gymnasium: Nykøbing Katedralskole, Maribo Gymnasium, Nakskov Gymnasium og HF Handelsgymnasium og teknisk gymnasium: CELF 2-årig HF og HF-enkeltfag: VUC Storstrøm (Nykøbing Falster og Nakskov) Erhvervsuddannelser (EUD) Social- og sundhedsuddannelser (Social- og Sundhedsskolen i Nykøbing Falster): PAU SSH SSA Erhvervsuddannelser (CELF) inden for følgende linjer: Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur HG-merkantil Mad til mennesker Produktion og udvikling Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik Akademiuddannelser (KVU) Professionsbacheloruddannelse (MUV) The Academy CELF På University College udbyder sammen med Sjælland udbydes i Erhvervsakademi Nykøbing F.: Sjælland: Administrationsøko Pædagog nom Socialrådgiver Automationsteknol Sygeplejerske og Leisure Datamatiker Management (i El-installatør samarbejde med Multimediedesigner The Academy CELF) VUC Storstrøm (Nykøbing Falster, Nakskov og Maribo) herunder FVU og AVU Kilde: New Insight, Guldborgsund og Lolland kommuner Både The Academy CELF og UCSJ har omfattende tilbud til efter- og videreuddannelse på akademi- og diplomniveau. Ovenfor er ikke medtaget Guldborgsund Kommunes Sprog- og Integrationscenter, Musikalsk Grundkursus (MGK) eller Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP). Det bør også nævnes, at etableringen af den faste Femern Bælt-forbindelse og de kommende byggerier af det ny statsfængsel på Nordfalster og supersygehuset i Køge forventes at få positive effekter for erhvervs- og arbejdskraftsudviklingen på Lolland-Falster. 4 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

5 HVORFOR EN UDDANNELSES- STRATEGI? Der er en tæt sammenhæng mellem mulighederne for lokal og regional erhvervsudvikling, behovet for kvalificeret arbejdskraft og borgernes uddannelsesniveau og uddannelsesvalg. Ved at hæve det generelle uddannelsesniveau, kan vi samlet udvikle landsdelen. Det betyder blandt andet, at vi skal skabe mere spændende uddannelses-, studie- og udviklingsmiljøer, og fokuserer en del af indsatsen inden for de udvalgte styrkepositioner - områder, hvor vi står særligt stærkt. På den måde vil uddannelsesstrategien også understøtte, at arbejdsstyrkens uddannelses- og kompetenceniveau matcher de erhvervsmæssige ambitioner og fremtidige behov. VISION Visionerne for uddannelsesstrategi for Lolland og Falster er: Uddannelse til alle - for kreativitet og vækst på Lolland og Falster, samt Lolland-Falster - et uddannelsescentrum i Østersøen 2020 Visionen forstås således, at ved at hæve uddannelsesniveauet og ved at tiltrække forskningsbaseret undervisning, så skaber vi mere kreativitet og dermed også vækst på Lolland og Falster. Ved at have visionen og ambitionen om inden for udvalgte områder at blive et uddannelsescentrum i Østersøen i 2020 signalerer vi både indadtil, men især udadtil, at Lolland og Falster er en dynamisk del af Østersøregionen, herunder særligt Femern Bælt-regionen. FORMÅL OG FORUDSÆTNINGER Det er Uddannelsesråd Lolland-Falsters ønske, at man med denne strategi og gennem et øget og gensidigt forpligtende samarbejde mellem parterne kan: hæve uddannelsesniveauet blandt unge og voksne på Lolland og Falster, styrke et alsidigt uddannelsesmiljø på hele Lolland-Falster med henblik på, at flere unge mennesker gennemfører en ungdomsuddannelse, styrke studiemiljøet for de videregående uddannelser i Nykøbing Falster med henblik på, at flere unge mennesker på Lolland- Falster gennemfører en videregående uddannelse, styrke og øge uddannelsesudbuddet på Lolland og Falster. Man vil især gerne fastholde og udvikle korte og mellemlange Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 5

6 videregående uddannelser, som en løftestang for mere uddannelsesdreven innovation i både offentlige og private virksomheder, imødekomme og understøtte erhvervslivets generelle brug af relevante uddannelser, som kan fremme virksomhedernes udvikling og vækst, udvikle relevante tilbud om efter- og videreuddannelse på masterniveau. Det skal blandt andet ske i samarbejde med relevante videnspartnere uden for landsdelen, styrke anvendelsen af digitale løsninger i undervisningen med henblik på sikre, at flere borgere tager en uddannelse, sikre, at landsdelen er uddannelsesmæssigt klar til at udnytte de muligheder, som den faste Femern Bælt-forbindelse giver, samt skabe flere platforme for samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommunerne. Strategien fokuserer på de fire erhvervsmæssige styrkepositioner på Lolland og Falster, som blandt andet blev udpeget på uddannelseskonferencen i maj 2010: Sundhed og velfærd Turisme og oplevelsesøkonomi Klima og energi Transport og logistik Dertil inddrages tre tværgående temaer - uddannelsesdrivere - der er vigtige for at føre uddannelsesstrategiens formål ud i livet: Uddannelse til alle Rammebetingelser og studiemiljø Samarbejde og partnerskaber Temaerne skal ses som forudsætninger for en udvikling af styrkepositionerne, ligesom styrkepositionerne er med til at udvikle de tværgående temaer. Strategiens fokusområder kan også illustreres som nedenfor: SUNDHED OG VELFÆRD TURISME OG OPLEVELSES- ØKONOMI Strategien indeholder konkrete handlingsforslag, der hænger sammen med både de tværgående temaer og styrkepositionerne. Denne tilgang er valgt, fordi Uddannelsesrådet ønsker at "give hinanden" gensidig inspiration i form af en række konkrete forslag til initiativer. Dermed er der en række forslag at arbejde videre med umiddelbart efter strategiens godkendelse. Det er uddannelsesrådets ønske, at strategien dækker alle uddannelsesniveauer fra grundskolen, over ungdoms- og voksenuddannelserne til de videregående uddannelser. Skal borgernes uddannelsesniveau og uddannelsesvalg påvirkes, og skal der skabes bæredygtige miljøer, klynger og partnerskaber, så skal der sættes ind lige fra grundskolen. Det ligger i sagens natur, at der i sådan en strategi også er mange involverede parter. Det er på en gang styrken i strategien, men også svagheden, hvis ingen reelt føler sig forpligtet af strategien. "Alles ansvar - ingens ansvar" er der et ordsprog, der hedder. KLIMA OG ENERGI UDDANNELSE TIL ALLE RAMMEBETINGELSER OG STUDIEMILJØ SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER TRANSPORT OG LOGISTIK 6 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

7 Denne strategi bygger derfor på den altafgørende forudsætning, at alle involverede parter kan stå inde for den og hver for sig og sammen seriøst arbejder på at virkeliggøre den inden for de områder, som de hver især har ansvaret for eller har mulighed for at påvirke. AT ARBEJDE MED STRATEGIEN Som nævnt ovenfor så bygger gennemførelsen af denne strategi på forudsætningen om, at alle parter inden for hver deres felter arbejder for dens virkeliggørelse. Bag Uddannelsesstrategi for Lolland-Falster står ikke én, men mange organisationer. Uddannelsesrådet anbefaler, at parterne i Uddannelsesrådet hver især indarbejder uddannelsesstrategien i deres respektive strategier, så der er en strategisk kobling mellem Uddannelsesstrategien for Lolland-Falster og de enkelte parters strategier og målsætninger. Uddannelsesråd Lolland-Falster vil nedsætte en række projekter og arbejdsgrupper, hvor medarbejdere fra parterne i Uddannelsesrådet deltager og arbejder med at formulere og gennemføre de konkrete initiativer, der er en del af strategien. Der kan være tale om de forslag til initiativer, der er nævnt i strategien, men der kan også være tale om andre initiativer, som vurderes at understøtter strategien. SAMMENHÆNGE TIL ANDRE POLITIKKER Lolland-Falster - et uddannelsescentrum i Østersøen 2020 skal ses i sammenhæng med de øvrige strategier, politikker og planer, som dækker vores område. Det drejer sig blandt andet om Den Regionale Udviklingsstrategi samt parternes egne strategier, herunder kommuneplanerne, erhvervs- og turismepolitikkerne, UTA2 osv. Uddannelsesstrategien er koordineret med målsætningerne i disse politikker, men kan ikke stå alene. Vil vi udvikle vores styrkepositioner og samspillet med uddannelsesområdet, så kræver det også en erhvervspolitiks indsats, hvor der eksempelvis skabes mere videnstunge jobs. BRANDING OG MARKEDSFØRING Uden at det er skrevet ind som et specifikt fokusområde i strategien, så er det en gennemgående forudsætning, at initiativerne i uddannelsesstrategien tænkes ind i en bredere anlagt branding-, markedsførings- og pressestrategi for uddannelserne på Lolland-Falster og for Nykøbing Falster som studieby for videregående uddannelser. Uddannelsesrådet vil løbende gøre status over fremdriften i arbejdet i projekterne og arbejdsgrupperne og med den samlede uddannelsesstrategi. Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 7

8 TVÆRGÅENDE TEMAER - UDDANNELSESDRIVERE UDDANNELSE TIL ALLE En løbende udvikling af de menneskelige ressourcer er nødvendig for en fortsat udvikling af en dynamisk uddannelseskultur til gavn for den kommunale og regionale erhvervsudvikling. Men uddannelse og kompetenceudvikling skal ikke kun ses i et erhvervs- og vækstperspektiv men også som en personlig udviklingsressource hos det enkelte menneske. Inden for dette tema skal der arbejdes for, at uddannelse skal være første prioritet for alle unge - til gavn for de unge, for kommunerne og erhvervslivet, og kommunerne skal sikre, at der er relevante tilbud til de ikke uddannelsesparate, så de på kortest mulige tid bliver uddannelsesparate. Som led i den samlede uddannelsesstrategi deltager Guldborgsund og Lolland Kommune i KLprojektet Ungdomsuddannelse til alle (UTA2). "Ungdomsuddannelse til alle" handler om at sikre større tilgang, mindre frafald, bedre overgange, lige muligheder i uddannelsessystemet og i sidste ende flere der gennemfører deres uddannelse. Projektet handler også om at møde de unge, hvor de er, at anerkende deres ståsted, deres evner og deres ønsker. Endelig handler "Ungdomsuddannelse til alle" om at samle alle kræfter i Guldborgsund og Lolland Kommune omkring én fælles indsat, hvor uddannelse er en fælles målsætning på de unges vegne. Det overordnede uddannelsespolitiske mål på landsplan er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 50 procent af en ungdomsårgang skal gennemfører en videregående uddannelse. Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o Kvalitetsudvikling af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. o Kvalitetsudvikling af grundskole, som for eksempel skoler med særlige toninger, som klima og energi. o Tænketank der beskæftiger sig særligt med frafaldsproblematikken for erhvervsuddannelserne. o Innovationslaboratorium for nye læringsformer i folkeskolen. Eventuelt i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet. o Unge uden uddannelse skal tilbydes opkvalificering i form af ungdomsuddannelse, job med uddannelsesperspektiv eller uddannelse, mens de er i job. o Udvikling af et tværgående samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne om livslang læring og e-læring. o Kompetenceudvikling af ledige og kortuddannede. Mange har et ønske om læring gennem hele livet. Dette giver velfærd i sig selv, men vedli- 8 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

9 geholder også evnen til at lære. Også efter arbejdslivet ønsker mange forsat læringsmuligheder, hvilket betyder større velfærd for den enkelte og giver muligheden for at være aktiv i lokalsamfundet. RAMMEBETINGELSER OG STUDIEMILJØ Samspillet mellem uddannelsesinstitutionernes sociale og faglige miljø har stor betydning for valg af uddannelse og mulighederne for at kunne tiltrækkestuderende. I takt med, at Lolland og Falster formår at udvikle et attraktivt campusområde for uddannelser, ungdomsboliger, kultur og fritidsliv, skabes der grundlag for at udvikle samarbejdsrelationer med uddannelses- og forskningsinstitutioner udenfor Lolland og Falster. Mange unge har et stærkt ønske om at kombinere forskellige uddannelser og uddannelseselementer, fordi de lever i et komplekst samfund, hvor moderne virksomheder er nødt til at være lærende organisationer, som konstant fornyer og udvikler sig. Det skal være muligt på Lolland og Falster at lave denne kombination af uddannelser. En central drivkraft for Lolland og Guldborgsund er etableringen af Femern-forbindelsen. Etableringen af forbindelsen vil med den rette satsning resulterer i udviklingen af en erhvervs- og kulturforbindelse. Konsekvensen af Femern-forbindelsens etablering er en fysisk integration af Lolland og Falster med Nordtyskland, hvilket giver området adgang til en større pool af uddannelsessøgende. Inden for dette tema skal der arbejdes for, at etablere uddannelsesmiljøer der kan bidrage til at løfte uddannelsesniveauet på Lolland og Falster, herunder ved hjælp af øget anvendelse af digitale løsninger, udvikle tiltag der fokuserer på transportbarrierer for de uddannelsessøgende, tiltrække og udvikle særligt korte og mellemlange videregående uddannelser, der retter sig mod vores styrkepositioner og eventuelt er efterspurgte på det internationale arbejdsmarked, for derigennem at øge rekrutteringen af studerende til Lolland og Falster, udvikle nationale og internationale praktikpladser med fokus på gensidig læring og udvikling, Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 9

10 udvikle attraktive videregående uddannelser, ved at etablere og styrke forbindelser til forskning og uddannelsesinstitutioner og herunder øge samarbejdet mellem RUC, Syddansk Universitet, Universiteterne i Lübeck eller Rostock eller andre, samt udvikle efteruddannelsestilbud på masterniveau inden for de erhvervsmæssige styrkepositioner, blandt andet i samarbejde med videnspartnere uden for landsdelen. Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o Nedsættelse af en arbejdsgruppe med henblik på at formulere konkurrencekriterier og lave et politisk beslutningsgrundlag til en idékonkurrence - Østersøcampus hvor og hvordan? o Alle studerende på SU modtager ved studiestart et kulturkort der dækker 90 procent af udgiften til transport, kultur- og fritidsaktiviteter. o Fælles markedsføring af uddannelsestilbud og uddannelsesmiljø. o Eksperimentelle praktikforløb/ordninger. Praktikforløbene kan optimeres ved, at plejecentre, dagtilbud, skoler med videre bemandes med studerende, forskere og vejledere, hvilket giver en unik mulighed for at kompetenceudvikle personalet under praktikperioden. o Øget anvendelse af digitale løsninger for at skabe mere fleksible undervisnings- og læringssituationer. Det kan eksempelvis være i form af parallelundervisning, der tænkes sammen med fjernundervisning. SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER Skal uddannelsesstrategien have succes og føre til synlige resultater, er det afgørende at tænke i helheder og sammenhængende løsninger. Det kræver et bredt og velfungerende samarbejde, der retter sig mod udvikling af de lokale styrkepositioner. Partnere i samarbejdet er bl.a. uddannelsesinstitutionerne, kommunerne, erhvervslivet, erhvervslivets organisationer og de lokale beskæftigelsesråd. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilken betydning uddannelsesinstitutionerne har for den lokale udvikling, og hvordan en sammenhængende indsat kan styrkes gennem et strategisk samarbejde. Samarbejdet skal drives af nytænkning, nysgerrighed og fælles interesse i at udvikle et stærkt uddannelsesmiljø. 10 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

11 Inden for dette tema skal der arbejdes for, at styrke viden, vækst og velfærd på tværs af Lolland og Falster, profilere Lolland og Guldborgsund som attraktive uddannelses- og studiekommuner med hver deres styrker, styrke det tværgående samarbejde på tværs af de eksisterende uddannelsesinstitutioner, myndigheder og private virksomheder på Lolland og Falster, øge samarbejdet med vidensinstitutioner uden for Lolland-Falster, og udvikle samarbejde på tværs af nationale grænser. Et bedre samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne skal udvikles, så der samarbejdes om udbuddet af uddannelser, der satses på specialer, og der løbende samarbejdes med erhvervslivet. Det kan for eksempel være i form af uddannelsesdreven innovation og dermed værditilvækst. Den dynamiske og praksisnære udvikling af uddannelsesområdet samt udvikling af nye uddannelser skal foregå i et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og arbejdsmarkedets parter Der skal desuden skabes et bedre samarbejde mellem de forskellige uddannelsesniveauer, hvor brobygningsaktiviteter, praktikordninger, lærerudveksling med videre skal afprøves. Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o Samarbejde mellem de gymnasiale uddannelser. Det vil sig et samarbejde, som både i bredden og niveaumæssigt kan udvide viften af fagudbud, projektsamarbejde med videre. o Samarbejde om praktik, brobygning og lærerudveksling. Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og offentlige/private arbejdsgivere om praktikpladser, praktikkoncepter, lærerudveksling, erhvervsorientering med videre. o Iværksættelse af én eller flere kampagner for praktikpladser. o Samarbejde om udbygningen af internationale uddannelser/moduler inden for særligt videregående uddannelser, som eksempelvis egentlige internationale uddannelser udbudt på engelsk. o Tiltrækning af Ph.d-studerende og forskningsprojekter, blandt andet indenfor klima og energi samt demografi, social arv og tidlig indsats. o Et intensiveret samarbejde mellem ungdomsuddannelserne, så de begrænsede uddannelsesressourcer udnyttes optimalt. Samarbejdet opbygges i en innovativ alliance - en tribel helix - mellem kommunerne, uddan- Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 11

12 nelsesinstitutionerne og erhvervslivet. I samarbejdet skal det politiske system bidrage med at vise retning. Forsknings- og uddannelsesinstitutionerne skal skabe forskningsplatforme og etablere samarbejdsprojekter, og erhvervslivet skal bidrage med markedsviden, medfinansiering og indgå i samarbejdsprojekter. Innovationsalliancen skal omsætte mål og strategier til konkrete initiativer indenfor de fire udpegede styrkepositioner: Sundhed og velfærd, Turisme og oplevelsesøkonomi, klima og energi samt transport og logistik. En offensiv uddannelsessatsning kræver et intenst samarbejde mellem forsknings- og uddannelsesinstitutionerne, arbejdsmarkedet samt jobcentre, beskæftigelsesråd, Guldborgsund og Lolland Kommune. Udvikling af nye tværfaglige videregående uddannelser er en oplagt udfordring for innovationsalliancen. 12 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

13 ERHVERVSMÆSSIGE STYRKEPOSITIONER Der er en klar sammenhæng mellem mulighederne for en lokal og regional erhvervsudvikling og behovet for kvalificeret arbejdskraft. Der er også en tendens til, at hvis den rigtige arbejdskraft er til stede, så fremmer det jobskabelsen og dermed den generelle udvikling og økonomiske vækst. Et af hovedelementerne i uddannelsesstrategien er målet om, at arbejdsstyrken har et uddannelses- og et kompetenceniveau, der matcher de erhvervsmæssige ambitioner og fremtidige behov, der skal sikre den økonomiske vækst, så det velfærdssamfund vi kender i dag kan opretholdes. stærke og veletablerede eller har stort lokalt og regionalt udviklingspotentiale. Med fokuseringen på de erhvervsmæssige styrkepositionerne er intentionen at skabe rammerne for etablering af egentlige klynger inden for de enkelte styrkepositioner men også på tværs af relevante styrkepositioner. Virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der formår at samarbejde i klynger og ikke mindst uddannelsessystemets evne til at sikre en velkvalificeret arbejdsstyrke, er af afgørende betydning for den fremtidige udvikling på Lolland-Falster. Ændringer på det private arbejdsmarked på grund af blandt andet den aktuelle krise samt besparelser på det offentlige arbejdsmarked stiller store krav til både virksomheder og medarbejdere om omstilling, innovation og uddannelse. Derudover vokser konkurrencen om den uddannede arbejdskraft, da der generelt bliver færre erhvervsaktive - en særlig udfordring for et yderområde som Lolland-Falster. Uddannelsesrådet har i strategien valgt at fokusere på muligheder for kvalificeret arbejdskraft inden for fire udvalgte erhvervsområder Sundhed og velfærd, Turisme og oplevelsesøkonomi, Klima og Energi og Transport og logistik. Hver især områder med stor praksisviden, men med et stort behov for kompetenceløft for, at Lolland-Falster i fremtiden skal være i front på de fire erhvervsområder. Der er peget på de fire områder, som særligt Lolland-Falster profiler. Områder der enten er Forudsætningen for at det kan lykkes er, at der etableres et fælles ansvar mellem lokale og regionale uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommuner, der i fællesskab kan sikre udbud og levering af de relevante uddannelsesmuligheder. Sådan et samarbejde kan både styrke det lokale arbejdsmarked med et konkret kompetenceløft og produktudvikling samt styrke uddannelsesmiljøet på Lolland-Falster. Eksempelvis ved at udvikle særlige Lolland-Falster profiler inden for de kompetencegivende ungdoms - voksen og videregående uddannelser. Uddannelsesrådet har i forbindelse med udvikling af lange videregående uddannelser i landsdelen peget på, at der bør satses på at etablere efteruddannelsestilbud på masterniveau inden for de erhvervsmæssige styrkepositioner, blandt andet i samarbejde med videnspartnere uden for landsdelen. Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 13

14 Inden for denne styrkeposition skal der arbejdes for, at SUNDHED OG VELFÆRD samle og udvikle flere sundheds- og velfærdsuddannelser med henblik på at skabe en sammenhængende klynge inden for området, Lolland og Falster har de bedste nationale og internationale praktikpladser inden for sundheds- og velfærdsuddannelser med fokus på læring og udvikling, og Selv om velfærd og sundhed ikke er en erhvervsmæssig styrkeposition i en traditionel erhvervsmæssig definition, så har fokuseringen på velfærd og sundhed relevans i et uddannelsesmæssigt perspektiv. Der er på Lolland- Falster et stærkt uddannelsesfelt bestående af både erhvervsuddannelser (SOSU) og mellemlange videregående uddannelser på velfærdsog sundhedsområdet. Dette skal ses i sammenhæng med det fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft på det offentlige arbejdsmarked. Sundhed og velfærd er et område, hvor den fremtidige efterspørgsel må forventes at være voksende uanset den økonomiske krise. Der er mange dynamikker bag en sundheds- og velfærdsklynge som eksempelvis en aldrende befolkning, livsstil og forebyggelse, globalt marked og teknologisk paradigmeskift. tiltrække flere kvalificerede ansøgere til velfærds- og sundhedsuddannelserne - både fra indland og udland. Sundheds- og velfærdsuddannelserne er karakteriseret ved, at de veksler mellem teoretisk undervisning og praktikforløb. Uddannelsesstrategien har et særligt fokus på sammenhængen mellem det teoretiske forløb og uddannelsespraktikken samt mulighederne for at få knyttet forskning til sundheds- og velfærdsklyngen. Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o Etablering af forskningsbaseret undervisning på sundheds- og velfærdsuddannelserne. o Etablering af forskningsstudier knyttet til særlige udkantsproblemstillinger. o Etablering af et videnscenter for læring og velfærdsteknologi. Det kan eksempelvis være et plejecenter, hvor den nyeste velfærdsteknologi anvendes. 14 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

15 o Kvalificering og udvikling af praktikforløb i samarbejde mellem uddannelsesinstitution og praktiksted. o Styrket samarbejde i Østersøregionen med henblik på internationalisering i uddannelserne. o Styrket samarbejde mellem uddannelse, erhvervsliv og kommunerne/regionen. Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 15

16 TURISME OG OPLEVELSES- ØKONOMI Turisme og oplevelsesøkonomi er et traditionelt erhvervsområde knyttet til Lolland-Falster og et af de erhvervsområder, der har størst potentialer i klyngemæssig sammenhæng. Turismen på Lolland-Falster hviler på mange produkter - feriehuse, camping, attraktioner og oplevelser. Indtjeningen og en stor del af beskæftigelsen er knyttet til overnatning, fortæring og transport. Antallet af overnatninger er dog faldende, og indtjeningen er generelt presset. Der er i den sammenhæng brug for en indsats, der fremmer produktinnovation med fokus på de stedbunde ressourcer. Både i naturen og i de menneskelige ressourcer er der potentiale og muligheder, der venter på at blive sat i spil. Inden for denne styrkeposition skal der arbejdes for, at etablere en klynge omkring oplevelsesøkonomi på Lolland Falster med forskning og udviklingsprojekter, eftertragtede uddannelsestilbud og med tætte samarbejdsrelationer til både det lokale og regionale erhverv, og etablere fleksible uddannelser i oplevelsesøkonomi på alle undervisnings- og uddannelsesniveauer. CELF udbyder i samarbejde med Erhvervsakademi Sjælland og University College Sjælland en bacheloruddannelse i Leisure Management. Set i et internationalt perspektiv er det et væsentligt udbud, som kræver en løbende udvikling af erfaringer fra såvel praksis som forskning. Der er stor konkurrence fra udlandet, hvor både universiteter og private uddannelsesinstitutioner har udviklet og udbyder avancerede og højkvalitetsuddannelser inden for oplevelsesøkonomien. For at løfte kompetenceniveauet generelt er en VEU-indsats (VoksenEfterUddannelse) i samarbejdet med erhvervet også et af initiativerne i uddannelsesstrategien 16 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

17 Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o Udvikling af videregående uddannelser inden for oplevelsesøkonomi i samarbejde med forskningsinstitutioner. o Etablering af netværk mellem de relevante aktører på uddannelses, forskning og turisme/fødevareområdet med henblik på blandt andet produktinnovation og udvikling af personlige og faglige kompetencer. o Tiltrækning af forskningsbaseret undervis- o Fremme af produktinnovation på jordbrugs ning i oplevelsesøkonomi til Lolland-Falster. og fødevareuddannelserne, så de matcher en dynamisk klynges behov. o Etablering af Ph.d-uddannelser inden for oplevelsesøkonomi. o Udvikling af VEU -tilbud (VoksenEfterUddannelse) til de mange forskellige grupper af o Etablering af et Learning LAB - Center for beskæftigede, som kun er sæsonansatte. Innovativ Oplevelsesøkonomi. Arbejdet igangsættes ved udskrivelse af en konkurrence, og kan ses som en videreudvikling af CELF's Leisure Management Research Centre. Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 17

18 KLIMA OG ENERGI Klima- og energiklyngen er en af de styrkepositioner på Lolland Falster, som er mest værdiskabende i forhold til den globale økonomi. Perspektiverne er store både globalt og lokalt. Det gælder både i forbindelse med omlægning af landbruget til at være leverandør til alternativ energiproduktion og kraft-varme produktion, vindmøller og helt alternative energiformer som for eksempel alger og brintteknologi. Der er allerede mange aktiviteter og en del forskningsmiljøer i de to kommuner. Der vil være behov for, at uddannelsesinstitutionerne aktivt indgår i udviklingen af netværk med virksomheder for at sikre et tæt sammenhæng mellem uddannelser og virksomhedsnær kompetenceudvikling. Uddannelse og innovation knyttet til klima- og energiklyngen bliver derfor et væsentligt indsatsområde i de politikker og strategier, der udarbejdes. Inden for denne styrkeposition skal der arbejdes for, at implementere Lolland-Falsters styrkeposition inden for klima og energi i uddannelsestilbuddet, og brande Lolland-Falster som et foregangsområde inden for klima i både erhverv og uddannelser. Det er afgørende for klima og energiklyngen, at alle typer af arbejdskraft bliver involveret i forsøgs- og udviklingsarbejdet gennem samarbejdet mellem private virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det er i stor udstrækning arbejdskraft med videregående uddannelser, der er behov for, hvilket kræver, at de lokale uddannelsesudbydere samarbejder med uddannelses- og forskningsinstitutioner uden for Lolland-Falster. Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o Udarbejdelse af grundmodel for hvordan vi implementerer et undervisningstilbud med fokus på klima og energi. Det kan eksempelvis ske med toning af uddannelser i en Lolland-Falster-klimaprofil, projektuger i folkeskolen og efteruddannelse i VEU-regi m.v. o Etablering af videregående uddannelse inden for klima og energi. o Styrkelse af naturvidenskabelige miljøer i skolen både fysisk og i studiemiljøet. o Etablering af OPS-netværk med uddannelsesinstitutioner. o Etablering af forpligtende samarbejde om lærepladser. o Etablering af database for praktik- og studiepladser. 18 Uddannelsesstrategi Lolland-Falster

19 TRANSPORT OG LOGISTIK Der er mange konkurrenter - både nationalt og internationalt i forhold til en transport og logistik-klynge. Styrkepositionen for Lolland Falster skal knyttes til Femern Bælt-forbindelsen, samt den kapacitetsudvidelse Scandlines pt. er i gang med på Gedser-Rostock-forbindelsen. Potentialet i, at mødestedet for den østeuropæiske og den vesteuropæiske transportkorridor er placeret på Lolland-Falster, skal udnyttes. Der ingen tvivl om, at tilstedeværelsen af kvalificeret arbejdskraft netop kan være afgørende for om potentialerne i en transport- logistikklynge kan udnyttes. Det kan dog være vanskeligt at byde på, hvor stort et vækstpotentiale der er tale om inden for transport- og logistikklyngen set i lyset af den hårde konkurrence om logistiske knudepunkter. Udover at understøtte behovet for kompetenceudvikling i forbindelse med de kommende anlægsarbejder, skal uddannelsesstrategien især understøtte de fremadrettede potentialer for en bæredygtig udvikling af en transport- og logistikklynge på Lolland-Falster. Inden for denne styrkeposition skal der arbejdes for, at der på Lolland-Falster i 2020 er uddannet 3000 transport- og logistikfolk, som er i arbejde, og som medvirker til udvikling af "grøn" transport og logistik i hele verden. Fokuseringen på grøn og bæredygtig transport og logistik giver anledning til at udnytte den synergimulighed, der er mellem transport- og logistikklyngen og klima- og energiklyngen. Handleinitiativer, der understøtter dette, kan være: o En invitation til et debatmøde med relevante beslutningstagere, aktører på transport og logistikområdet, forsknings- og uddannelsesinstitutioner for at kvalificere det videre arbejde. o Østersø-samarbejde om etablering af en bæredygtig transport - og logistikuddannelse, eksempelvis i samarbejde med WirtshaftsAkademi i Lübeck, DTU, CELF og UCSJ. Uddannelsesstrategi Lolland-Falster 19

20 Sekretariat: Guldborgsund Kommune Telefon: Lolland Kommune Telefon: Grafisk design - Ann Thorbjørn, Udvikling og Erhverv, Lolland Kommune