Liv i Borgernes egen Udviklingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Liv i Borgernes egen Udviklingsplan"

Transkript

1 Liv i Skals livsglæde nærvær tryghed fællesskab indflydelse kvalitet Du kan finde denne plan på Liv i Borgernes egen Udviklingsplan for Skals

2 2 Indhold Del I: Indledning og baggrund Indledning og baggrund side 3 Processen og metoden side 4 Lidt om Skals side 5 Ressourceprofil Skals - resumé og konklusion side 6 Del ll: Udviklingsplan for Skals Planens hovedtræk og principper - Skals i fremtiden side 8 Projektliste og prioriteringer side 10 Indsatsområde 1: Fællesskab og foreningsliv side 12 Indsatsområde 2: Skolebyen Skals side 14 Indsatsområde 3: Byudvikling og levende bymidte side 16 Indsatsområde 4: Sundhed & service side 18 Indsatsområde 5: Kultur og fritid side 20 Indsatsområde 6: Natur & rekreative områder side 22 Del lll: Bilag Lovmæssige og landskabelige bindinger side 28 Interviewundersøgelse: Jagten på Skals sjæl side 29 Ressourceprofil for Skals side 30 Regional beliggenhed side 30 Lokal herlighedsværdi side 30 Befolkningens ressourcer - individniveau side 31 Samliv - samarbejdsevne - fællesskabsånd side 31 Offentlig og privat serviceniveau side 32 Lokal infrastruktur side 32 Bygninger og facader m.v side 33 Samlet vurdering side 33 Projektet er gennemført for og af borgerne i Skals med assistance fra: Grobund ApS Arkitektfirmaet Cebra Degn Grafik ApS med økonomisk støtte fra Sparekassen i Skals Nodrea Skals Skals Efterskole Erhvervsudvalget i Skals Skals Idræts- og Svømmehal Borgerforeningen i Skals Møldrup Kommune EU s Strukturfond

3 UDVIKLINGSPLAN FOR SKALS 3 Del I: Indledning og baggrund Hvordan bevarer vi Skals som et godt sted at bo? Hvordan sikrer vi at Skals bliver andet end et vedhæng til Viborg? Hvordan får vi realiseret alle de gode projekter og idéer i byen? Hvordan sikrer og styrker vi sammenholdet i Skals? Borgerne i Skals er gået aktivt i gang med at finde svar på disse spørgsmål. Udsigten til nedlæggelse af Møldrup Kommune pr. 1. januar 2007, satte i 2006 en del tanker i gang hos borgerne i Skals. Borgerne i Skals var bekymrede for byens fremtid som en del af den nye Viborg Kommune. På den baggrund tog nogle borgere i Skals initiativ til at danne en Kaffeklub. I Kaffeklubben blev der bl.a. diskuteret hvad borgerne selv kan gøre for at påvirke byens fremtid. Dette resulterede i, at der i efteråret 2006 blev taget initiativ til en længerevarende proces, som skulle resultere i en visionær udviklingsplan for Skals. Midlerne til udvikling af planen er tilvejebragt gennem Møldrup Kommune og Landsbyrådet via diverse fondssøgninger. Hvad er Borgernes udviklingsplan? Den grundlæggende tanke bag Borgernes Udviklingsplan er, at det er borgernes egen plan. Det er borgernes egne bud, visioner, mål og handlingsforslag til, hvordan man sikrer den bedste mulige fremtid for byen og lokalområdet. Planen er tænkt som et redskab til både internt brug mellem borgerne i byen, til eksternt brug rettet mod at påvirke beslutningstagere og til potentielle nye tilflyttere til området. Planen skal således skabe en fælles identitet i byen, give klarhed omkring fælles mål samt styrke samarbejdet og fællesskabet internt blandt borgerne i Skals. Derudover er planen tænkt som et dokument, der over for bl.a. politikere i den nye Viborg Kommune fremlægger borgernes ønsker til og behov i deres by. Endelig er planen et markedsføringsredskab overfor potentielle tilflyttere til byen. Skals ligger ved porten til Himmerland, ca. 10 km nord for Viborg Borgernes Udviklingsplan for Skals er samtidig det håndgribelige bevis på, at borgerne i Skals er initiativrige, aktive og engagerede mennesker, som ikke blot lader stå til, men som tager teten og fremtiden i egen hånd. LiviSkals livsglæde nærvær indflydelse kvalitet tryghed fællesskab Liv i Skals Borgernes egen Udviklingsplan for Skals Eksterne formål: Interne formål: Fælles identitet Klarhed omkring fælles mål og værdier Samarbejde og fælleskabet Gå-på-mod og gejst: Nu skal vi igang! Påvirke politikere og andre beslutningstagere Markedsføringsredskab - f.eks. overfor potentielle tilflyttere og turister Grundlag for fundraising m.v.

4 4 Processen og metoden En gruppe Skalsborgere, som kaldte sig Kaffeklubben mødtes jævnligt hen over foråret 2006 for at drøfte forskellige forhold omkring Skals by. Der blev indledt et samarbejde med Skals Borgerforening og afholdt møder med hele det aktive foreningsliv samt institutioner og skoler i Skals. Ønsket var at få skabt en bred folkelig debat om behov, muligheder og ønsker for Skals by, at få etableret et fælles talerør, at inddrage byens foreningsliv, institutioner og flest mulige enkeltborgere, at få konkretiseret ideer og visioner i en Borgerplan for Skals. Opstartsmøde i november 2006 med overvældende fremmøde Den 8. november 2006 blev der under overskriften Liv i Skals afholdt et borgermøde, hvor bl.a. Viborg Kommunes borgmester, Johannes Steensgaard, holdt oplæg om Skals fremtidsudsigter. Derudover blev der holdt oplæg og udvekslet mange gode tanker om Skals fremtid. Med over 250 fremmødte tegnede det godt med opbakningen til og interessen for Borgerplanen og for byens fremtid. Interviewundersøgelse: Jagten på Skals sjæl Som en del af grundlaget for Ressourceplanen og Borgerplanen blev der foretage en telefonisk interviewundersøgelse af 20 personer bosiddende i Skals. OVERSIGT OVER PROCESSEN MED UDARBEJDELSE AF BORGERPLANEN Opstartsmøde Mobilisering Udviklingsværksted Borgermøde Nedsættelse af fokusgrupper DATA INDSAMLING Nøgletal Interviewundersøgelse Visuel analyse Plan- og lovforhold Opsamlingsmøder fokusgrupper Interviewene blev foretaget i december 2006 og januar Hver person blev interviewet i ca. 30 minutter. De interviewede blev udvalgt af Styregruppen for Liv i Skals. Kriterierne for udvælgelsen af interviewpersonerne var bl.a. at ca. 1/3 skulle være tilflyttet byen fornyligt, 1/3 barnefødte i byen og at 1/3 skulle være erhvervsrettede/serviceorienteret personer. Derudover var personerne bredt repræsenteret aldersmæssigt, uddannelsesmæssigt m.v. Visionsværksted Næste skridt i forløbet var afholdelse af et Visionsværksted den 31. januar 2007 i Skals Hallen med deltagelse af alle interesserede borgere i byen. I første del af Visionsværkstedet fik deltagerne omkring kaffebordene til opgave at fortælle den gode historie om det at bo i Skals De gode oplevelser. Denne øvelse havde til formål at få skabt en bevidsthed omkring værdier, at få skabt fælles ord og billeder af hvad det gode liv er og at få skabt en positiv stemning. Deltagerne på Visionsværkstedet havde mange gode ting at fortælle om Skals by og det at bo og leve i Skals. På side 8 er mange af de gode historier oplistet i overskriftsform. I anden del af Visionsværkstedet blev deltagerne taget med på en tidsrejse frem til 31. januar år Der blev diskuteret og arbejdet energisk ved kaffebordene. Da først man havde vænnet sig til tanken: At tænke tilbage på fremtiden, kom der mange gode ideer på bordet. Ressourceprofil Planværksted Hørings 2 dags forløb periode Borgermøde Deltagerne blev bedt om samle deres ideer på en såkaldt vægavis Alle vægaviser blev hængt op til fælles skue, hvorefter der blev tid til at 5 udvalgte grupper præsenterede sine visioner. På dk er udlagt et referat fra Visionsværkstedet, hvor alle bordenes visioner og ideer for Skals år 2020 kan ses. Herefter blev de mange ideer og forslag forsøgt samlet i nogle overordnede emner: Fælleskab og foreningsliv Skolebyen Skals Byudvikling & levende bymidte Sundhed & service Kultur og fritid Natur & rekreative områder Deltagerne fordelte sig i arbejdsgrupper (fokusgrupper) inden for de forskellige kategorier. Fokusgrupperne arbejdede herefter med realisering af ønskerne inden for de respektive kategorier. Ressourceprofil Efter Visionsværkstedet blev der udarbejdet en ressourceprofil af Skals. En ressourceprofil indeholder en omfattende beskrivelse og vurdering af de ressourcer, som er til rådighed i lokalsamfundet. Den tager udgangspunkt i de parametre, som fremgår af Landsbyhjulet (se side 6). Derudover indeholder ressourceprofilen en beskrivelse af lovmæssige og landskabelige bindinger og rammer i og omkring byen. Planværksted Den 25. og 26. april 2007 blev der afholdt et Planværksted. I løbet af disse to dage arbejdede Fokusgrupperne og et fagligt team intensivt med at diskutere og opstille løsningsforslag. Der blev bl.a. foretaget besigtigselstur af relevante lokaliteter over hele byen. Afslutningsvis blev arbejdet fremlagt på et borgermøde den 26. april for alle borgere i byen. Offentlig høring og godkendende borgermøde I maj og juni 2007 foregik det egentlige skrivearbejde. Dvs. at i denne periode blev de mange input og ønsker struktureret, formuleret og visualiseret til dette plandokument. Planen blev godkendt og tilrettet af fokusgruppemedlemmerne, hvorefter den blev sendt i offentlig høring i juli og frem til 20. aug Den 31. aug 2007 blev den færdige plan præsenteret for hele byen ved et festligt borgermøde. Fokusgrupperne har plads til flere medlemmer henvend jer blot! Venlig hilsen Styregruppen for Liv i Skals Opsamlingen fra Visionsværkstedet kan ses på - vores nye hjemmeside, som lige er gået i luften! Fokusgrupper: Kultur og fritid: Camilla Grøn Madsen, Tlf: Byudvikling & levende bymidte: Jesper Blach, tlf Sundhed & service: Inge Rost, Tlf: / Natur - rekreative områder: Svend Madsen, tlf Fællesksab & foreningsliv: Elo Nielsen, tlf Skolebyen Skals: Grete Westh, tlf: Læs her hvad der kom ud af Visionsværkstedet den 31. jan et led i udarbejdelse af borgernes egen udviklingsplan for SKALS Hvorfor bor jeg i SKALS? Min drøm om SKALS år 2020 Som led i processen mod borgernes egen udviklingsplan for Skals by, blev der onsdag den 31. januar 2007 afholdt et såkaldt Visionsværksted i Skals hallen. Ca. 120 personer deltog. Visionsværkstedet frembragte en lang række tanker og visioner, der blev samlet i 6 temaoverskrifter, med henblik på det videre forløb. Endelig blev der nedsat 6 arbejdsgrupper, såkaldte Fokusgrupper, der skal arbejde med temaerne. Nu er der kommet et referat med alle tanker og ideer, som deltagerne i Visionsværkstedet gjorde sig. Hvorfor bor jeg i SKALS? Min drøm om SKALS år 2020 Visionsværksted I høringsfasen indkom nedenstående 3 bemærkninger/ændringsforslag til planen. Styregruppen takker for bemærkningerne og henleder opmærksomheden på, at der ved anlæg af ny omfartsvej, bytorv eller parken vil blive flere høringsrunder bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan m.v. Sjoerd Westerhof, Ådalsvej i Skals havde nogle mindre korrekturmæssige bemærkninger til planen. Disse er indarbejdet i planen. Derudover havde han ønske om at ændre navnet Rosengårdsparken til Rosengården. Dette ønske er blevet drøftet i styregruppen, men for at undgå forvirring har man valgt at fastholde park. Forvirringen kan f.eks. opstå fordi børnehaven også hedder Rosengården. Bager Kaj Antonsen, Skals, ønskede at planen i højere grad tilgodeser handelslivet. På den baggrund har styregruppen valgt at omformulere teksten på side 6. Intentionen har således blot været at gøre opmærksom på handelslivets styrke i dag. Flere af planens indsatsområder er således med til at understøtte handelslivet. Sonja Rasmussen, Hovedgaden i Skals er imod placering af en omfartsvej nord for byen. Hendes begrundelse er at vejen er foreslået placeret midt i et muligt udstykningsområde og går igennem et område med eksisterende bebyggelse. Desuden mener hun at vejen vil ødelægge/dele landbrugsarealer mellem Hovedgaden og Skringstrupvej. Styregruppen har valgt at bibeholde det nævnte vejalternativ som et forslag, men som det fremgår af teksten på side 16 og 17 er der fremlagt to forslag, som skal detailundersøges før en endelig beslutning træffes. Referat & opsamling

5 UDVIKLINGSPLAN FOR SKALS 5 Lidt om Skals Skals by er med sine godt indbyggere den største by i den tidligere Møldrup Kommune og folketallet har over de sidste ti år været svagt stigende. Ud over bybefolkningen har Skals sogn en landbefolkning på ca. 400 indbyggere Skals ligger på et næs Skalsnæs. Byen er unikt placeret i forhold til fjorden, åen og det kuperede landskab, og Skals er stort set omkranset af vand. Her kan nævnes henholdsvis Hjarbæk Fjord, Simested Å og Skals Å, der alle er glimrende fiskevande. Skals kan foruden sin storslåede natur, bryste sig af at være en uddannelsesby med håndarbejdsskole og efterskole. I samme åndedrag skal nævnes det nyopstartede Center for tekstile håndværk, der er beliggende i de smukke gamle seminariebygninger. I Skals findes der samtidigt flere store produktionsvirksomheder, der dagligt trækker en del mennesker til byen. Skals ligger ca. 10 km. nord for Viborg. Det betyder at byen er en oplagt bosætningsby med storbyens gode indkøbsmuligheder og adgang til arbejdspladser samt den lille bys nærhed til natur og tryghed. Borgerne i Skals har god adgang til sjove og gode fritidsaktiviteter. I Skals finder du bl.a. Skalshallen der står foran en udvidelse med fitnesscenter og skydecenter. Samtidigt er der et spændende Multihus under opsejling i Skals. Herudover findes der mange andre gode og spændende fritidsaktiviteter Kører man få kilometer uden for byen kan man finde en 27-hullers golfbane, hvor man kan nyde den pragtfulde natur og få en sportsoplevelse på samme tid. Byens historiske udvikling Første gang man finder en omtale af Skals by er i år 1345 under navnet Skalsnes. Dette navn stammer sandsynligvis beliggenheden på et såkaldt udragende næs mellem to ådale. I år 1471 omtales byen for første gang som Skals. Omkring 1800 tallet hvor byen blev udflyttet var der næsten 400 indbyggere i byen. I 1850 var den vokset til ca. 600 indbyggere og i 1900 ca. 970 indbyggere. Jernbanen mellem Aalestrup og Viborg blev etableret omkring 1865, hvilket afspejles i byens udvikling, som herefter for alvor kom i gang. I 1930 var der således ca indbyggere og i 1955 ca indbyggere. Landskabet og naturen Skals er beliggende meget karakteristisk og unikt mellem hhv. Simested Ådal mod nord og Skals Ådal mod syd og ud mod Hjarbæk fjord. De to brede dalstrøg er udformet af senglaciale og måske også subglaciale smeltevandsfloder, men under stenaldersænkningen invaderedes de dybeste dele af dem af havet. Dvs. at havet ved Skalsådalen nåede mindst ind til Løvel Bro og i Simested Ådal mindst ind til Sdr. Borup. Imellem de to ådale har morænelandskabet form som et såkaldt udragende næs som er ca. 7 km langt og 2-3 km bredt. Udsigten fra Skals bakke giver et godt indtryk af landskabet. Det jævnt kuperede terræn består af god landbrugsjord. Terrænet er meget åbent og kun mindre arealer på skrænterne ned til de to dalstrøg er dækket af skov og større beplantede områder. Institutions/ idrætsområde Skals ådal nye udsigtsgrunde Bymidten Skals Bakke 13 Funktioner i Skals Skals skole Skals Idræts- og svømmehal Skals Efterskole Skals Posthus Plejecenteret Kildedalcentret Skals Bibliotek SFO Skals Stadion Børnehaven Kærhuset Børnehaven Rosengården Busterminal Skals Forsamlingshus Skals Håndarbejdsskole Forhenværende håndarbejdsseminarium Skals Kirke Skals Kro Meters

6 6 Ressourceprofil Skals - resumé og konklusioner Bygninger og facader m.v. Vedligeholdelseniveau af bebyggelse, facader og forpladser, antal tomme boliger, antal huse til salg, huspriser. Regional beliggenhed Nærhed til motorvej, hovedvej, jernbane, større by, arbejdspladser, større naturområder, hav, fjord o.s.v. Mængde og kvalitet af lokale naturområder, kvalitet af kulturmiljø og bymiljø o.s.v. Lokal herlighedsværdi Det er nogle ressourcestærke mennesker, der bor i Skals. Dette afspejles bl.a. i deres store engagement, initativrigdom og i de få sociale problemer. Enkeltvis er borgerne i Skals meget stærke. Samliv og fællesskabsånd er de også gode til, men igennem de seneste år er det blevet vanskeligere at holde sammen pga. byens størrelse. Derfor er der udviklingspotentiale i, at borgerne bliver endnu bedre til at være sammen om noget. Byens herlighedsværdi er høj. Beliggenheden højt over fjorden og over ådalene er af stor værdi. Selve bykvaliteten kunne dog godt være bedre. Der kan skabes mere hyggelig landsbymiljø ved renovering af gaderum og pladser, ved mere beplantning og ved renovering af bygninger og facader. Skals er bemærkelsesværdig ved at have meget gode undervisningsog fritidstilbud i forhold til byens størrelse. Byen har et generelt højt serviceniveau, men der ikke er mange butikker og handlemuligheder. De få handlemuligheder anses ikke for et problem i forhold til byens fremtid, hvilket skyldes byens tætte beliggenhed på Viborg og de eksisterende butikkers høje kvalitet. På den baggrund vurderes det, at en yderligere udvikling af detailhandlen i byen ikke vil have afgørende effekt på byens attraktionsværdi. Lokal infrastruktur Lokal fremkommelighed, trafiksikkerhed, kollektive forbindelser, forhold for bløde trafikanter. IT-infrastruktur. Varme, vand og elforsyning, spildevandsafledning. Offentlig og privat servicenivaeu Antal og art, f.eks. skole, hal, børnehave, dagligvarebutik, posthus, bibliotek, forsamlingshus. Skals Antal og art af aktiviteter, foreninger, fællesmøder samt organisationsniveau. Befolkningens ressourcer (individniveau) Grad af engagement, optimisme, gå-på-mod, overskud, vidensniveau, befolkningssammensætning, alder, familietype, uddannelsesnivau. Samliv (samarbejdsevne, fællesskabsånd) Samlet vurdering - hvor kan det betale sig at bruge kræfterne? Regional beliggenhed Lokal herlighedsværdi Befolkningens ressourcer Status Status Status Udviklingspotentiale Udviklingspotentiale Udviklingspotentiale Landsbyhjulet - Hvad handler landsbyliv og udvikling om? Samliv Status Udviklingspotentiale Hvad er en ressourceprofil? En ressourceprofil indeholder en omfattende beskrivelse og vurdering af de ressourcer, som er til rådighed i lokalsamfundet med udgangspunkt i de parametre, som fremgår af Landsbyhjulet. Derudover indeholder ressourceprofilen en beskrivelse af lovmæssige og landskabelige bindinger og rammer i og omkring byen. Samlet vurdering - hvor kan det betale sig at bruge kræfterne? Skals er en by med mange stærke sider og mange ressourcer. På smiley-skalaen på denne side ses, at byen score højt på stort set alle ressourceparametre i Landsbyhjulet (jf. figuren ovenfor). Offentligt og privat service Status Udviklingspotentiale Lokal infrastruktur Status Udviklingspotentiale Ressurceprofilen for Skals Forud for planværkstedet blev der udarbejdet en ressourceprofil for Skals. Ressourceprofilen er vedhæftet som bilag til denne udviklingsplan, jf. side 30. Skals scorer højt på Regional beliggenhed pga. placeringen tæt på Viborg. Der er ikke mulighed for at ændre på den regionale beliggenhed, hvorfor der under Udviklingspotentiale kun gives én smiley. Bygninger og facader Status Udviklingspotentiale *) Max-værdien på 4 smileys betyder, at forholdene er vurderet meget gode.

7 UDVIKLINGSPLAN FOR SKALS 7 Del II: Liv viska Skals

8 8 Planens hovedtræk og principper Ikke langt fra virkelighed til drøm Skals er et dejligt sted at bo! Det er der stor enighed om, og det fremgår også tydeligt af interviewundersøgelsen Jagten på Skals s Sjæl! Jf. side 29. Der er mange gode grunde til, at Skals er et dejligt sted at bo. I tekstboksen til højre på denne side ses nogle af de årsager, som blev nævnt på visionsværkstedet og i interviewundersøgelsen. Skals opfylder således i dag mange af de drømme, som folk kan have omkring den by, de skal bo og leve i. Det er selvfølgelig også derfor, at byen i dag er attraktiv og har gode fremtidsudsigter. Men som det fremgår af indledningen til planen, er det alligevel relevant og nødvendigt, at gøre en indsats for at byen bliver et endnu bedre sted at bo (og at den også er det i fremtiden). Kvalitet frem for kvantitet Udfordringen i Skals er ikke primært at gøre byen mere attraktiv. Byen er i dag så attraktiv og har så godt et image, at der i lang tid fremover vil være en god tilvækst selvom man blot lader stå til. Udfordringen er nærmere, at man sikrer, at den byvækst som vil ske Indsatsområder og visioner Fælleskab & foreningsliv Skolebyen Skals Byudvikling & levende bymidte i de kommende år, bliver af god kvalitet. Dvs. at man får funktionerne placeret godt i forhold til hinanden, så de værdier man har i byen i dag ikke ødelægges. Samt at der er god kvalitet i bebyggelse, gaderum, gadeinventar og at man sikrer et grønt islæt med parker og allébeplantning m.v. Det skal således gennemtænkes, hvordan man får de forskellige byfunktioner tilpasset hinanden, således at der skabes de bedst tænkelige rammer for Det gode liv sammen i byen. Kunsten er altså, at sikre en kontrolleret vækst, fordi der er en overhængende risiko for, at de gode værdier og kvaliteter som findes i byen, bliver ødelagt af en ukontrolleret vækst. Byen risikerer at drukne i sin egen succes. Et eksempel herpå er de sociale relationer, hvor mange i byen giver udtryk for, at sammenholdet i dag er mindre end for 20 år siden. Derfor er det bl.a. vigtigt, at der sker en organisering af borgerne/ foreningerne, som sikrer et stærkere sammenhold samt, at der laves en strategi for sikring af tilgangen af ildsjæle samt for sammenhold på tværs af lokale grupperinger. kvalitet livsglæde Sammenhold i mindre grupper er godt, men der skal være større arrangementer/projekter m.v. som samler hele byen f.eks. nogle gange årligt. Overordnet strategi - byen skal vokse harmonisk På den baggrund ønsker borgerne i Skals, at byen skal bygges langsomt og velovervejet op. Det skal overvejes, hvilke værdier der er værd at bevare, og hvad der skal gøres for at de bevares. Det er vigtigt, at der ikke siges ja til hvad som helst - at kvalitet bliver sat over kvantitet og at langsigtede løsninger prioriteres højere end kortsigtede løsninger. Der er ingen grund til at gå i panik! Skals skal nok klare sig - også i Viborg Storkommune. Skal vi prioritere mellem igangværende projekter? I forbindelse med projekt Liv i Skals har diskussionen om prioritering mellem de forskellige projekter fyldt meget. Mange har sagt, at det er nødvendigt at foretage en prioritering af projekterne i forhold til hinanden, for at samle byens ressourcer. Andre har sagt, at det ikke er nødvendigt. På side 10 og 11 i denne plan er oplistet en oversigt over samtlige af de projekter som borgerne i Skals har arbejdet med i forbindelse med projekt Liv i Skals. nærvær tryghed fællesskab Liv indflydelse Derfor er Skals et dejligt sted at bo! Den flotte natur! Alle faciliteter er her - skole, børnehave, svømmehal, foreninger osv. Tæt på Viborg - og så alligevel os selv Tekstilskolen, håndarbejdsskolen, efterskolen, Attraktive byggegrunde Mangfoldighed af arbejdspladser Synergi mellem institutioner og foreninger Natursportsparken Handelsliv, servicenivaeu Et sted hvor man mødes En sammenhængende by Et godt nærmiljø Tryghed, sikkerhed, netvær (familie, foreninger) Vi er gode til at hjælpe hinanden - nabohjælp En by i udvikling! Nærhed til venner for ungerne Alt er inden for overskuelig afstand Forskellighed accepteres Plads til meninger der krydses Himmerlandsstien Golfbanen Billige huspriser Gode vejforbindelser - også ud af byen Sundhed & service Kultur & fritid Natur & rekreative områder

9 UDVIKLINGSPLAN FOR SKALS 9 % Ny vej Erhvervsområde Som det ses prioriteres både idrætscenter, ny skole, multihus, Center for tekstile håndværk, bymidten m.v. højt, idet de alle påtænkes realiseret inden for de nærmeste år. Dette skyldes, at projekterne hver for sig er meget vigtige for byen. Idet der er så mange ressourcer i byen, er det realistisk, at alle projekterne gennemføres indenfor en kort tidshorisont. % Eksisterende boligområde Jordbrugsparceller eller oldekolle? Motivation og lyst bestemmer hvornår de enkelte projekter bliver til virkelighed I dag arbejder mange mennesker hårdt for at realisere ét eller flere af projekterne oplistet på de næste sider. Realiseringen af disse mål afhænger selvfølgelig af både økonomiske, politiske og private interesser og forhold. Grøn kile Boliger Grøn kile % % Boliger % % % % n % % % % Grøn legeplads Boliger % Rosengårdsparker Vækst-huset Bytorv Multihal Multihus Skolebørn skole/sfo område Tekstil-center Boliger Grøn kile Rundkørsel % % Oldekolle? % % % Vejforlægning Natursportspark Erfaringen viser dog, at den alt afgørende faktor for hvorvidt et projekt bliver til virkelighed er, hvor motiverede menneskene bag projektet er. Derfor er det vigtigt at ildsjælene i byen ikke fratages deres motivation og lyst til at arbejde med et projekt - og derfor bør der ikke lægges bånd på nogle af projekterne til fordel for andre. Alle, som har interesse og lyst til at arbejde for Liv i Skals, skal være velkomne. Skals i fremtiden - plads og rum til liv På kortet til venstre er givet et bud på hvordan de fysiske rammer for livet i Skals kan se ud i fremtiden. Om Skals er et godt eller dårligt sted at bo i fremtiden afspejles selvfølgelig ikke kun i de fysiske forhold. Livet i en by er defineret af mange flere forhold end blot de fysiske. Men de fysiske rammer spiller en væsentlig rolle, fordi de direkte og indirekte har betydning for hvilket liv der leves i byen. Kortet til venstre viser hvordan byen funktionelt kan komme til at hænge godt sammen med erhvervsområde og ny omfartsvej mod nord og til få gener for resten af byen. Ligesom et nyt skole/institutionsområde fint kan placeres centralt og i tilknytning til andre institutioner som multihuset, hallen, efterskolen, håndarbejsskolen og Center for tekstile håndværk m.v. På kortet illustreres endvidere, hvordan nye eksklusive boligområder kan placeres på steder med god udsigt og høj herlighedsværdi. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at boligområderne er forholdsvis små og placeret langt fra hinanden med grønne kiler og områder imellem. På den måde får boligområderne højere værdi og byen bevarer sit grønne islæt og sine naturskønne kvaliteter. Kortet illustrerer også hvor der kunne placeres grønne åndehuller i byen og torve-miljøer, samt hvordan der kan skabes et sammenhængende stisystem og bedre vejforhold. Dette vil blive yderligere uddybbet under de respektive afsnit på de efterfølgende sider. Ikke bare LIV - men DET GODE LIV! I Skals ønsker vi KVALITET frem for kvantitet. Vi siger ikke ja til hvad som helst. Vi vil nøje overveje, hvilke værdier vi vil bevare og hvad vi skal gøre for at bevare dem. Vi har god tid lad os bygge byen langsomt op. Der er ingen grund til at gå i panik. Skals skal nok klare sig - hvis vi bare står sammen og gør os umage, som vi plejer. Skals i fremtiden - plads til rum og liv %

10 10 Anbefalinger og ønsker til prioritering af projekter og investeringer. Indsatområde 1: Fællesskab og foreningsliv Stiftelse af paraplyorganisationen Skals Byråd Oprettelse af Skals Udviklings Fond (SUF) Iværsættelse af velkomstprocedure for nye borgere i byen (infomateriale/velkomstfest/guidet forenings- og bytur mv.) Etablering af borgerkontor Ansættelse af borgersekretær år Indsatsområde 2: Skolebyen Skals Afholdelse af konference om fremtidens skole: Kvalitet i folkeskolen Udarbejdelse af projektbeskrivelse for den nye skole i Skals Skaffe økonomisk og politisk grundlag for den nye skole Anlægsarbejdet i forbindelse med den nye skole påbegyndes Udvikling af Center for tekstile håndværk Center for Tekstilhåndværk er en realitet Projekt Skals Skole - et godt sted at være, et godt sted at lære (projekter om livsstil, madkultur, positiv omgangstone, aktivering af forældre, lærenes kompetence og arbejdsmiljø) Projekt Sådan styrkes skolerne i Skals gennem samarbejde PR- og Imagekampagne - profi lering af Skolebyen Skals løbende løbende Denne tabel viser en samlet oversigt over de konkrete projekter og tiltag som borgerne ønsker gennemført og som er beskrevet i borgerplanen. Da realisering af projekterne er afhængig af politiske, økonomiske og private interesser er det ikke muligt at opstille en præcis handlings- og tidsplan. Denne liste er derfor mere en prioriteringsoversigt frem for en egentlig tidsplan. Prikkerne illustrerer det ønskede påbegyndelsestidspunkt, mens pilene illustrerer, at det løbende arbejde fortsætter. Indsatsområde 3: Byudvikling og levende bymidte Realisering af Lokalplan C Arbejde på at få opprioriteret IT-hovedvejen i Skals Skiltning på indfaldsvejene omkring Skals, der dirigere den tunge trafi k den rette vej (midlertidig løsning, indtil anlæggelse af ny vej til erhvervsområdet). Anlægsarbejdet til ny vej i den nordelige ende af byen påbegyndes. Flytning af busser og etablering af torv foran Bager og Pizzaria Bedre busforbindelser. Viborg/Natbus efter kl. 22 (23-24) + fl ere afgange i weekenden. Igangsættelse af kampagne for forskønnelse af facader i byen. Herunder uddeling af en årlig facadepris. Lokalplan for erhvervsområde i den nordlige del af Skals. Opdeles i forskellige områder - alt efter virksomhedernes karakter og krav til fysiske rammer. Etablering af dobbeltrettet cykelsti til Viborg. Etablering af Rosengårdsparken. Forsamlingshuset, barakker nedrives. Sø, væksthus + ældreboliger etableres. Etablering af legeplads for dagplejemødre på arealet overfor Skalma Opsætning af byporte - efter afholdelse af designkonkurrence Byvækst med kvalitet og alsidighed: Udstykning af mindre eksklusive boligområder med høj herlighedsværdi og noget for alle aldre og behov. F.eks. efter udstykningstakten vist på kortet side 9. Cafémiljø + turist/borgerkontor/historisk formidling ved pakhus/posthus Anlæg af ny vej ved skolen og øst om byen løbende Boligomr. 1 Boligomr. 2 Boligomr. 3+4 Boligomr. 5+6 Fortsættes næste side

11 UDVIKLINGSPLAN FOR SKALS 11 år Indsatområde 4: Sundhed & service Realisering af Multihal (herunder sundhedscenter, fi tnesscenter og (genop)træningscenter. Derudover cafémiljø, bad, toilet, garderobe, reception. Varmtvandsbassin til bl.a. genoptræning. Professionelt personale tilknyttet. Rutschebane til svømmehallen. Morgensvømning Sund kost indarbejdes i hallens daglige tilbud Kampagne: Motion ud i byen og i naturen. Sundhedsprofi l indarbejdes i institutionssystemet Skolemadsordning - her og nu: Køkkenet i forsamlingshuset, 2 dage i ugen i starten. En person som står for det praktiske. Skolemadsordning på sigt: Gode faciliteter og politik på den nye skole. løbende løbende løbende løbende Anbefalinger og ønsker til prioritering af projekter og investeringer. Indsatsområde 5: Kultur & fritid Skaffe økonomiske midler til Multihuset Anlægsarbejdet i forbindelse med Multihuset påbegyndes Stiftelse af kulturudvalg med samlende og koordinerende funktion Fællesspisning hver eller hver anden måned Børne- og ungdomsteater - én gang årligt Liv på torvet - stemning - fredag/lørdag Musikarrangementer gange årligt - forskellige genre og steder i byen (f.eks. gospel - syng med) Foredrag - lokale folk fortæller om egne oplevelser/politik/historie/hobby osv. Foredrag med temaer - over en længere periode. Skuespil - elever der har lyst til at prøve kræfter Venskabsbyer og kulturfestival løbende løbende løbende løbende Indsatsområde 6: Natur & rekreative områder Realisering af Skals Natur- & Sports Park Skals Borgerne - adgang til fjorden Stier - forskellig kvalitet (handicapvenlige, løberuter, trampede stier) Friluftsliv og faciliteter - sejlads i åbne både Løberuter Etablering af Skals Gadekær Forskønnelse og forgrønnelse af byen Skals Byskov - plant et træ for hvert barn der fødes i byen løbende udbygning af stisystemet løbende løbende Fortsat fra sidste side

12 12 Indsatsområde 1: Fællesskab og foreningsliv Vi er stærkest, når vi står sammen Som tidligere beskrevet er der et meget rigt foreningsliv og mange gode initiativer og projekter i Skals. Dette er meget positivt og et godt udgangspunkt for byens fremtid. Den seneste kommunalreform betyder, at mange opgaver fremover skal besluttes helt inde på bordet i Viborg Kommune. For at byrådet kan være med til at træffe de rigtige afgørelser for en fremtidig udvikling af Skals, er det vigtigt, at der etableres en dialog med byrådspolitikerne og kommunes embedsmænd. Disse instanser må ikke være i tvivl om, hvad borgere i Skals mener og prioriterer, og at vi som borgere står stærkest i argumentationen, når vi taler med én stemme. Med dette som udgangspunkt arbejder Fokusgruppen for Fællesskab og foreningsliv på at etablere et lokalt talerør - en paraplyorganisation - som skal varetage alles interesser på byrådets bord samt sikre en konstruktiv dialog mellem borgerne i Skals. Fokusgruppen foreslår at talerøret har et navn, som afspejler dets opgaver. Det kan være Skals fællesråd, borgerråd, sogneråd eller byråd. Foreninger og institutioner i Skals Paraplyorganisationens opgaver Fokusgruppen har indtil videre følgende forslag til talerørets opgaver: At virke som koordinator for aktiviteter i og for byen, At være initiativtager til projektet, som ligger uden for foreningers og institutioners naturlige indsats- og arbejdsområder. At virke til fremme af samarbejde og forståelse mellem byens foreninger, institutioner og borgere. At administrere Skals Udviklings Fond At agere talerør og fælles stemme for byens anliggener. At virke til fremme af samarbejdet mellem byens foreninger, institutioner og borgere samt erhvervslivet og de kommunale myndigheder. Endvidere er det rådets hensigt at være en naturlig hørings- og samarbejdspartner i sager, der behandles i byrådet som vedrører sognet. Hvorfor bruger vi ikke den gamle borgerforening? Den eksisterende borgerforening i Skals har gennem tiderne varetaget forskellige funktioner og haft forskellige roller i byen, alt efter hvem der har siddet i bestyrelsen. Borgerforeningen har f.eks. traditionelt stået for juletræsudsmykningen, byfesten og mange andre ting. Mange frivillige ildsjæle i borgerforeningen har gjort et virkelig stort og godt stykke arbejde for at skabe liv og udvikling i Skals. Borgerforeningen er dog aldrig blevet opfattet som den forening, der samlede de øvrige foreninger. Den er blevet opfattet som en forening sidestillet med alle andre foreninger. Borgerne i Skals vil derfor have meget vanskeligt ved at opfatte Skals Borgerforening som en anden type forening, og vil derfor sandsynligvis have mere vanskelig ved at acceptere borgerforeningen, som en paraplyorganisation som repræsenterer alle foreninger. På den baggrund er det vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt,at der oprettes en ny forening, som måske i det store og hele varetager mange af de funktioner som borgerforeningen har gjort, men som er placeret et andet sted i folks bevidsthed. Hvad kan Skals Udviklings Fond (SUF) f.eks. støtte? Aktiviteter i lokalsamfundet Byggeri Nyt byggeri Indretning af eksisterende bygninger Udsmykning Eksempler på arrangementer for fællesskab og økonomi: Få penge til at vokse Stjernetræf Familiecykeltur fjorden rundt Bykamp løb, oa. mod Møldrup Større traditionsarrangementer.: Forårskoncert stort navn? Sommerbal evt. asfaltbal på torvet Kirkekoncert St. Legedag Himmerlandssløbet større arrangement Månedlige lørdagsarrangementer på torvet Generelt stå for store arrangementer Skals Borgerforening Skals Multihus Børneklub for Skals & Låstrup Kristen Børneklub i Skals Grundejerfor. Egetjørnen Grundejerfor. Fjordvej, Fyrrevænget og Grandvænget Grundejerfor. Nordentoften Grundejerfor. Stien Grundejerfor. Trangbækvej Grundejerfor. Vesterled/Vestervænget Brevdueforeningen Skals Lokalhistorisk Forening KFUM spejderne i Skals Forældrefor. SUB 88 Låstrup-Skals Jagtforening Skals Bridgeklub Valkyrien S.g.f. Skals Skytteforening Låstrup-Skals pensionistfor, Skals Forsamlingshus Skals Efterskole Skals Hallen Skals Ungdomsklub Valkyriens Venner Skals Skole Skals Svømmehal Børnehaven Rosengården Børnehaven Kærhuset Skals Meninghedsråd Skals Håndarbejsskole Medlemmerne af fokusgruppen som arbejder med indsatsområde 1: Fællesskab & foreningsliv Sven Primdal Tage G. Andersen Elo Nielsen Claus Hansen

13 UDVIKLINGSPLAN FOR SKALS 13 Indsatsområdets vigtigste principper og elementer Skals Udviklings Fond (SUF) Formålet med SUF er at understøtte fællesskabet i Skals ved at skabe et økonomisk fundament, der skal danne grundlag for gennemførelse af de udviklingstiltag, som lokalsamfundet ønsker. Derfor er det vigtigt at danne en paraplyorganisation i Skals: I Skals er vi stærkest, når vi står sammen. Hvis vi taler med én stemme, bliver vi lettere hørt og bemærket. SUF kan skabe overskud gennem mangeartede aktiviteter og arrangementer. SUFs opgave er at skabe en række lokale traditioner, der i sig selv understøtter fællesskabet, men også sikrer opbygningen af en formue, der efterfølgende kan bruges til videre udviklingsinitiativer i lokalsamfundet. SUF kan opbygges efter to koncepter: 1. Udviklingsfonden er en selvstændig enhed, der refererer til en paraplyorganisation. 2. Udviklingsfonden er en integreret del af paraplyorganisationen. Det praktiske arbejde: Foreningslivet er netværk og praktisk udfører i forhold til SUF aktiviteter. 1. Udførende foreninger honoreres pr. erlagt arbejdstime / udført opgave, hvis delarrangementet giver overskud. 2. Der opbygges et netværk af frivillige, der udfører arbejde i forhold til SUF s aktiviteter. Intern koordinering Koordinering af alle initiativer, arrangementer m.v., således at arrangementer f.eks. ikke placeres på uheldige tidspunkter i forhold til hinanden. Koordinering af indsamlinger, fundraisning m.v. Administration af SUF Ansvarlig for borgerkontor og borgersekretær. Lokalråd Fællesråd Byråd? Eksternt talerør Skals Borgernes talerør overfor myndigheder - som f.eks. Viborg Byråd og overfor fonde m.v. Der skal dannes et fælles talerør - en paraplyorganisation for byen, som repræsenterer alle foreninger, interesser og personer i Skals. Paraplyorganisationes navn skal afspejle foreningens rolle og opgaver. Nogle forslag er Skals Byråd, Skals Lokalråd eller Skals Fællesråd. Paraplyorganisationen har bl.a. til formål at fremme samarbejdet og udviklingen i byen samt at have en koordinerende rolle. Der skal oprettes en Skals Udviklings Fond (SUF), som har til formål at understøtte fællesskabet i Skals ved at skabe et økonomisk fundament, der skal danne grundlag for gennemførelse af de udviklingstiltag, som lokalsamfundet ønsker. De frivillige honoreres gennem en årlig frivilligfest. Det skal sikres, at SUF altid råder over en grundformue, der kan danne afsæt for yderligere aktiviteter. Startformuen etableres i samarbejde med lokale virksomheder. Midler ud over grundformuen kan anvendes til målrettede tiltag, der understøtter fællesskabet. Foreningsbaserede tiltag: Foreninger eller institutioner kan ansøge fonden om støtte. Fælles koordinerede tiltag paraplyorganisationen er koordinator Paraplyorganisationen tager initiativer i henhold til SUF s formål. Ekstern koordinering Koordinering i forhold til eksterne samarbejdspartnere, feks. Viborgegnens Landdistriksråd m.v.

14 14 Indsatsområde 2: Skolebyen Skals Visionen Skolerne skal profilere Skals Skolebyen Skals skal være med til at fastholde unge mennesker i byen. I dag er alle skolerne i Skals velfungerende og værd at være stolte af. Det er borgernes vision, at det gode rygte bliver udbredt, således at unge mennesker og forældre ser en fordel i at vælge Skolebyen Skals fremfor andre. Det er således ikke blot borgernes mål at bevare det gode rygte, men at være med til at gøre skolerne i Skals endnu bedre og øge kendskabet til Skolebyen Skals. Dermed gøres det samtidig endnu mere attraktivt at gå i skole i Skals. Bevaring af overbygningen - og skolen Forudsætningen for at bevare Skals Skoles overbygning er at kunne rumme eleverne. Fremtidens skole stiller krav til de fysiske rammer. Der vil være krav om at udbygge de elektroniske medier i skolen. Med ønske om at forebygge livsstilssygdomme i befolkningen, vil der ske øget krav om bevægelse i skolen og krav om organiseret skolemadsordning. Iøvrigt er der behov for at Skolefritidsordningen som nu er fordelt i tre huse, bliver samlet under et tag og eventuelt integreres i skolen. En ny skole er en nødvendighed Der sker for øjeblikket udstykning i Skals og i landsbyerne omkring. Vi forventer således en befolkningstilvækst og dermed også tilgang af elever på Skals Skole i årene fremover. Alt sammen tiltag der vil kræve mere plads end den nuværende skolebygning og omgivelserne kan rumme. Vores vision er derfor at der bygges en ny skole i Skals til imødekommelse af disse krav. Den gamle skole Det er ligeledes målet at bevare en folkeskole med overbygning, så de unge menneskers fritidsliv først og fremmest udfolder sig i Skals. Dette er vigtigt både i forhold til bylivet og bevarelse af idrætslivet i og omkring Skals. Den nye Skole Skals Skole - et godt sted at være, et godt sted at lære Skals skoles motto er : Skals Skole et godt sted at være, et godt sted at lære. Den nævnte rækkefølge er ikke tilfældig. Den gamle stationsbygning En forudsætning for, at der kan ske læring er, at eleven har det godt. Det at have det godt indebærer både at have det godt derhjemme og i klassen, have det godt med sig selv, have en god fornemmelse i maven (ikke være sulten) og befinde sig i et godt miljø. Det gamle Pakhus Visioner kan ikke garantere, hvordan barnet har det derhjemme eller hvordan barnet har det med sig selv, men visionerne kan beskrive, hvad der kan være medvirkende til, at så mange elever som muligt oplever Skals skole som et godt sted at være. Medlemmerne af fokusgruppen som arbejder med indsatsområde 2: Skolebyen Skals Gruppen består af Signe Primdal (Skals Efterskole) Anne Mette Due Nielsen(Håndarbejdsskolen), Susanne Domino (forælder Skals skole), Grethe Westh (Center for tekstile håndværk) og Eva Nielsen (skolebestyrelsen Skals Skole) Indkørsel og parkering Skals Multihus Himmerlandsstien Skals Matematik-park Denne skitser viser hvordan den nye skole kunne se ud og hvor den kunne placeres. Skitsen illusterer at skolen selvfølgelig skal være super moderne og fremtidssikret. Skals Skole et godt sted at være et godt sted at lære

15 UDVIKLINGSPLAN FOR SKALS 15 Indsatsområdets vigtigste principper og elementer Vi mener dog fortsat, at det er vigtigt at skolen er placeret i bymidten for at bevare liv i byen. Der skal være grundlag for, at der er liv i skolen også udenfor skoletid. Dog skal der være plads til udendørs udfoldelse og udendørs oaser. Det er endvidere væsentligt, at skolen placeres, så der er kort og trafiksikker adgang til hallen og naturområdet ved efterskolen. Skolen placeres, så der er mulighed for samarbejde med efterskole og håndarbejdsskolen. Hvilket samarbejde er endnu ikke helt klarlagt, men et forslag kunne været samarbejde om et fælleskøkken, idrætsfaciliteter, udendørsoaser, kulturelle begivenheder/arrangementer. Skolen skal være et samlingssted for borgerne også efter skoletid. En ny skole kunne således også give rum til voksenundervisning om aftenen, danne ramme om kulturelle arrangementer og give mulighed for nærliggende institutioner. Skolen skal være et sted hvor unge, gamle, børn og forældre mødes og færdes med hinanden. Vision for Skals Håndarbejdsskole Skals Håndarbejdsskole har stolte traditioner og i hele landet kendes Skals enten for håndarbejdsskolen og det nu flyttede håndarbejdsseminarium eller som ministerbyen. Det er vores vision at tilstedeværelsen af Skals Håndarbejdsskole har en afsmittende effekt på byen. Måske i form af kreativitet i skolen, bylivet og handelslivet. Yderligere har håndarbejdsskolen betydning for livet i byen. Spisesteder eller caféliv vil kunne lokke elever til byen. Skals Efterskole - et sted for alle Skals Efterskoles vision er at bevare og udbygge samarbejdet med byen, så det kommer borgerne til gavn. Skals Efterskole vil gerne være et sted hvor borgerne kommer. Efterskolen har allerede samarbejde med gymnastikforeningen, men vil også gerne udvide dette til at lave kulturelle arrangementer sammen. Center for tekstile håndværk - landskendt fyrtårn Skals har siden 1959 været hjemsted for landskendt tekstil skolevirksomhed byggende på de tekstile håndværk. Da håndarbejdsseminariet blev flyttet fra de smukke bygninger på Højskolebakken 23 i 2005, var det derfor nærliggende at arbejde på at få etablere et Center for tekstile håndværk i disse bygninger. Begliggenheden som nabo til Skals Håndarbejdsskole gør de fysiske rammer meget velegnet. Centeret har til opgave at indsamle, bearbejder og formidle viden om tekstile håndværk og samle spidskompetencer både nationalt, nordisk og internationalt. Derudover har centeret til formål at udvikle metoder og forudsætninger for at skabe nye tekstiler i en eksperimenterende tilgang til materialer, teknologi og håndværk. Første skridt - konference om Kvalitet i folkeskolen Inden for den nærmeste fremtid afholdes en national konference om Kvalitet i folkeskolen. Med udgangspunkt i den nyeste viden om børns trivsel, læringsprocesser, sundhed, psykologi m.v. vil fagfolk, beslutningstagere og andre interesserede få lejlighed til at udveksle viden, erfaringer og ideer på et meget højt niveau. Ud over generelt at højne kvaliteten af den danske folkeskole har fokusgruppen et ønske om, at mange af de gode input fra konferencen kan bidrage til at den nye skole i Skals bliver i topklasse. Skals Skole kan således blive en form for Case-studie for FREMTIDENS FOLKESKOLE. Ungdomsskolen hidtidige høje niveau skal bevares I Skals har man god grund til at være stolt af sin ungdomsskole. Ungdomsskolen har hidtil været et forgangseksempel for andre. For borgerne i Skals, er det vigtigt at den høje kvalitet bibeholdes og at ungdomsskolen bevarer sin tilknytning til Skals Skole. Dette område mellem den nye skole, Multihuset og det gamle pakhus bliver et område, hvor mange børn dagligt vil færdes mellem skolen, multihuset, hallen og til og fra bussen. Der bliver derfor fuldstændig forbud mod tung trafik i hele området. I dag er alle skolerne i Skals velfungerende og værd at være stolte af. Dette skal udbredes, så skolerne er med til at profilere Skals. Skolebyen Skals skal være med til at fastholde unge mennesker i byen. Der skal bygges en ny moderne Skole med mottoet Skals Skole - et godt sted at være - et godt sted at lære. Ny skole eller er ej det vigtigt at arbejde for at overbygningen bevares. Skolerne skal have fokus på synergieffekten ved at samarbejde. Første skridt - afholdelse af højprofileret konference om kvalitet i folkeskolen. Derfor skal den nye skole placeres syd for Himmerlandsstien mellem pakhuset og multihuset Disse to billeder viser marken hvorpå skolen tænkes placeret. Billedet er taget lige øst for læbæltet mod Himmerlandsstien, mellem Multihuset og det gamle pakhus. Forslag til placering af ny skole Ny skole Den nye placering af skolen tilgodeser hele studiemiljøet og sportsfaciliteterne. Vejnettet bliver ikke belastet så meget omkring centrum, når skolen flyttes. Skoleeleverne har en sikker vej til skole tæt på busserne. Multihuset, hallen og efterskolen ligger tæt på. Skolen ligger stadigvæk tæt på bymidten Der er plads til at bygge skolen, så den får den optimale størrelse og udformning. Der er plads nok til parkeringspladser. Der er plads til at kunne integrere SFO, ungdomsskole m.v.

16 16 Indsatsområde 3: Byudvikling og levende bymidte Der skal gøres en indsats for en levende by og bymidte Borgerne i Skals mener, at det er meget vigtigt at sikre sig at Skalsbymidte forbliver levende. Man er enig om, at det er vigtigt at bevare de få tilbageværende butikker i byen og at sikre sig, at der også er liv i byen i dagtimerne. Borgerne ønsker ikke at Skals blot bliver en forstad og påhæng til Viborg. Fokusgruppen for Byudvikling og levende bymidte har på den baggrund arbejdet med forskellige tiltag og emner, som har til formål at sikre en levende by og bymidte i fremtiden. Realisering af Lokalplan C et vigtigt element i retning af en mere levende og attraktiv bymidte I forbindelse med en omfattende borgerinddragelsesproces i 2003, blev der gjort et stort stykke arbejde for at forbedre og forny en del af Skals bymidte. Som resultat af processen blev Lokalplan C-105 godkendt af kommunalbestyrelsen i april Anlægsarbejdet er pt. påbegyndt og lokalplanen er derfor ved at blive realiseret. Realiseringen af Lokalplan C-105 er et vigtigt element frem mod at gøre Skals bymidte mere levende, attraktiv og et rart sted at bo og færdes. Lokalplanen sikrer således bl.a. en forsat udvikling af bymidten som et aktivt og driftigt handelscenter ved at etablere et nyt centralt torv i byen. Derudover sikres mulighed for at etablere nye (ældre)boliger og butikker i midtbyen samt, at der kan skabes et sammenhængende centerområde, med publikumsorienterede funktioner omkring et nyt torv og den østlige del af Vesterled. Lokalplan C-105 sikrer også, at den kommende byomdannelse i midtbyen sker efter fælles retningslinier med vægten lagt på at skabe kvalitet i forbindelse med nybyggeri. Endvidere sikrer lokalplanen gode og velbeliggende P-pladser, forbedring af trafiksikkerheden på hovedgaden samt mere hensigtsmæssige til- og frakørselsforhold ved lægehuset. Infrastruktur og trafikforhold Fokusgruppen peger især på to vigtige tiltag, som vil betyde en væsentlig forbedring af de trafikale forhold i midtbyen. Det ene tiltag består i, at den tunge trafik ledes uden omkring bymidten og det andet tiltag består i, at der bygges en ny skole et andet sted i byen. Tung trafik væk fra bymidten & ny omfartsvej For at give lastbilerne en alternativ tilkørselsvej forslås at der etableres en omfartsvej til erhvervsområdet nord for byen. To forskellige linieføringer har været diskuteret jf. kortet på denne side. Der er umiddelbart flest argumenter der peger på Alternativ 1. Dette løsningforslag løser både problemet med gode adgangsforhold til erhvervsrådet samtidig med, at der skabes en alternativ adgangsvej til de nye store boligerområder i det syd/østlige hjørne af Skals. En meget stor andel af borgere i Skals pendler hver dag til og fra Viborg. Mange af disse pendlere vil med den nye omfartsvej kunne ledes uden om bymidten og skabe en mere fredelig og trafiksikker bymidte. Der har været udtrykt bekymring for, om omfartsvejen kan have negative konsekvenser for butikkerne i byen, fordi billisterne ikke længere dagligt kommer forbi. Denne bekymring og diskussionen om en fredeliggørelse af bymidten vil ødelægge handelslivet i byen er ikke ny. Den har fundet sted i de fleste byer i Danmark siden 1970-erne, hvor det blev mere almindeligt at lave omfartsveje og stillegader. Her ses hvordan en del af Skals bymidte kommer til at se ud. Alternativ 2 Vejforlægning af Herredsvejen Alternativ 1 Ny vej til erhvervsområde Dette billede viser den del af hovedgaden i Skals som bl.a. er omfattet af Lokalplan C-105. Det er specielt disse bygninger og denne byggestil som ønskes bevaret og videreført. Dette billede er taget fra Hovedgaden mod Løgstørvej, hvor den kommende omfartsvej tænkes at krydse Hovedgaden. Billedet viser således det areal hvor en del af vejen foreslås placeret. Kortet viser to forskellige forslag til forbedring af de trafikale forhold omkring erhvervsområdet.

17 UDVIKLINGSPLAN FOR SKALS 17 Bekymringen har dog vist sig at være ubegrundet i de fleste byer. Tværtimod er det et plus for handelslivet, at byens handelsgader er hyggelige, grønne og fredelige, fordi det bliver en rar oplevelse at handle i byen. Aars by i nordvest Himmerland er et godt eksempel på en by, som via en gennemgribende byforskønnelse af hovedgaden har skabt et meget attraktivt og levende handelsliv. Aars har således klaret sig væsentlig bedre en f.eks. Støvring by ved Rebild Bakker, hvor hovedegaden i højere grad er indrettet på bilisternes præmisser. Fokusgruppen foreslår indkørselforbud gennem Skals for lastbiler. men ærindekørsel skal dog være tilladt. Derudover foreslås skiltning på indfaldsvejene omkring Skals således, at den tunge trafik dirigeres den rette vej. Tilslutningerne mellem den nye omfartsvej, Løgstørvej og hovedgaden vil sandsynligvis mest hensigtsmæssig ske med en rundkørsel, men inden et endeligt løsningsforslag fastlægges, skal der laves en detailundersøgelse af forholdene. Derudover foreslår fokusgruppen, at der etableres en ny tilkørsel til Skals bymidte via Himmerlandsstien. Denne tilkørsel kan føres syd om banebygningerne og dermed skabe adgang til den nye skole. Derved ledes tung trafik til Skalma væk fra Højskolebakken og midtbyen. Fokusgruppen foreslår endvidere en dobbeltrettet cykelsti til Viborg samt udbygning af busforbindelse til Viborg/Natbus efter kl ( ) og flere afgange i weekenderne. Ny busholdeplads giver fredelige pladser og torve foran bager, kro og multihus m.v. For at få mere ordnede forhold i byens centrum ved bageren og kroen foreslås den eksisterende buslomme flyttet lidt væk fra kroen og banehuset ned mod Himmerlandsstien. Jf. nedenstående kort og illustration. På det areal hvor bussen foreslås placeret er der i dag et mindre grønt område med en sti/fortov samt en mindesten for en afdød politiker. Området er ikke særligt anvendeligt til rekreativt ophold og er meget mere værdifuldt som busholdeplads. Dette løsningforslag betyder, at børnene kan sættes af næsten direkte ved Himmerlandsstien og gå sikkert til hallen, multihuset, efterskolen og den kommende skole. Mindestenen tænkes placeret et bedre sted f.eks. på tovet foran kroen, til Matematikparken eller måske til Rosengårdsparken. Billedet øverst og til højre viser hvordan forholdene ved busholdepladsen, kroen og bageren er i dag. Billedet til højre viser det grønne område, hvor den nye busholdeplads foreslås etableret. På området er der idag en lille busholdeplads, men med den nye løsning skal busholdepladsen udvides til at være en hel busvej. Indsatsområdets baggrund og idé: Det er vigtigt at arbejde for en levende bymidte og by. Realisering af midtbylokalplanen C er et vigtigt element i retning af en mere levende og attaktiv bymidte. Den tunge trakfik skal væk fra bymidten. Der skal etableres en ny omfartsvej til erhvervsarealet og de nye store boligområder mod nord/øst. Ny busholdeplads skal gøre området ved bageren, kroen, multihuset og den kommende skole mere trafiksikkert. Ny busholdeplads torv foran bageren torv ved kroen og den gamle stationsbygning

18 18 Indsatsområde 3 - fortsat: Byudvikling og levende bymidte Sådan kunne facaden på den gamle skolebygning renoveres og blive til Skals Væksthus. Forsamlingshuset og skolebarakkerne skal nedrives for at give plads til Rosengårdsparken Fokusgruppen foreslår at forsamlingshuset og de såkaldte midlertidige skolebarakker nedrives, så der skabes rum og plads til en attraktiv bypark, attraktive ældreboliger samt gode udearealer til den gamle skolebygning. Den gamle skolebygning foreslås anvendt til et andet formål end i dag. Forsamlingshuset foreslås nedrevet, fordi det ligger indeklemt og dermed forårsager at nabobebyggelsen har dårlige pladsforhold. Derudover er der store parkeringsproblemer i forbindelse med arrangementer i bygningen. I stedet foreslås fester afholdt i det nye multihus, hallen, den nye skole, efterskolen, i sognestuen eller på kroen. Fokusgruppermedlemmerne vurderer, at der er alternative muligheder nok til afholdelse af fester i Skals. Benyttelse af den gamle skole Når den nye skole er bygget, er der mulighed for at bruge den gamle skole til mange formål. Det er f.eks. foreslået, at skolen bruges til kulturhus, sundhedshus, lejligheder, forsamlingshus m.v. Men da multihuset, hallen, efterskolen, den nye skole osv. også er planlagt til at rumme disse formål, vil der ikke være yderligere behov for lokaler. Det bedste bud på en anvendelse af den gamle skole er, at der etableres et Væksthus eller et V-hus som i Vækst, Viden og Vilje. Vækshuset er tænkt som en form for kuvøse for mindre vidensvirksomheder m.v. Væksthuset indeholder og understøtter på alle tænkelige måder iværksættere og mindre virksomheder, så de har gode muligheder for at udvikle sig. Væksthuset er tænkt som et sted, hvor der forskes, holdes konferencer og foredrag. Lokale virksomheder kan f.eks. benytte huset til kursusformål eller ved gæstebesøg m.v. I tilknytning til skolens hovedbygning er der opført to mindre murstenshuse. Disse foreslås benyttet til et sportel, motel e.l. Skals by har i dag stort set ingen overnatningsfaciliteter. Lejlighederne vil derfor kunne benyttes i mange sammenhænge. F.eks. kan de bruges når der er større idrætsarrangementer i byen, når der er forskere på besøg på Center for tekstile håndværk, når virksomheder i området har gæster på besøg eller ved familiebesøg. Til venstre ses en af de bygninger som kunne benyttes til overnatning f.eks. i form af et sportel. (Et sportel er en motel-form som især er egnet til sportsudøvere). Nedrivning af forsamlingshuset vil have en rigtig god effekt på bybilledet, især hvis også de bagvedliggende skolebarakbygninger (P1 og P2) nedrives. Derved åbnes der op fra byens hovedgade ind mod ældrecenteret. Skitsen på denne side illusterer hvordan Rosengårdsparken principielt tænkes indrettet. Som det ses kan der indrettes en dejlig bypark, som vil blive meget attraktiv og benyttet, hvis der etableres et gadekær, hvor der engang lå en sø. Det er her der i dag er legeplads. I tilknytning til søen og ældrecenteret foreslår fokusgrupperne, at der placeres en række attraktive ældre/plejeboliger, som er store nok til to personer. I dag er plejeboligerne på ældrecentret så små, at der ikke kan bo to personer. Dvs. at ældre mennesker som har levet et langt liv sammen, må flytte hver for sig, hvis den ene bliver så pasningskrævende, at en plejebolig er nødvendig. Ældreboligerne kunne f.eks. opføres i samme byggestil som Rosengården. I dag benyttes Rosengårdens stuehus til børnehave. Rosengårdsparken På dette billede ses en af barakkerne, som nedrives og bagerst i billedet ses den smukke Rosengård, hvor der i dag er børnehave..

19 UDVIKLINGSPLAN FOR SKALS 19 Facaden på Toyota som de ser ud i dag. Skiltning og facader Husenes facader ud mod hovedgaden og skiltningen i byens gader betyder meget for helhedsindtrykket af byen. Hovedgaden er byens ansigt ud-ad-til. Dvs. at hvis hovedgaden giver et rodet, uharmonisk, misligeholdt indtryk, så vil forbipassende tro, at det samme er gældene om resten af byens bygninger og om det liv, der leves i byen. Indsatsområdets baggrund og idé: Rosengårdsparken bliver en dejlig bypark, hvor man mødes og hygger sig. Forsamlingshuset og skolebarakkerne nedrives for at give mere luft og plads til det grønne. Der laves nye eksklusive plejeboliger ned til søen, hvor der er plads til to personer. Hovedgaden i Skals og i byen i øvrigt giver dog på mange måder et godt indtryk og dermed gode signaler om Skals by. Der er dog enkelte steder som skæmmer helhedsindtrykket, hvor det kunne være værd at overveje om der skulle opsættes anderledes skiltning eller om facaden skulle renoveres. På billederne af Toyota forretningen til højre er et eksempel på hvordan en facade kan ændres. Enkelhed, ensartethed og afdæmpede farver er nøgleord, når facader skal gøres mere harmoniske. Derudover er det vigtigt, at husets lodrette og vandrette linier så vidt muligt følges. På nettet og hos myndighederne kan der hentes mere information og inspiration til facaderenovering. Fokusgruppen foreslår endvidere, at arkitekthjælp kan være med til at give ideer til fornyelse. Projekter kan evt. præmieres, hvilket kan være med til at motivere ejerne til at gøre noget. Gruppen foreslår også, at der opsættes skilte ved afkørslen på Løgstørvej og Højskolebakken, som en form for byport. Erhvervspolitik og prioritering I fokusgrupperne har der været en del diskussion om, hvorvidt der skal satses på mere erhverv i Skals. Ulempen ved at have for meget erhverv i en by er, at der kan opstå gener i form af meget tung trafik igennem byen, at erhvervsbygninger ofte virker skæmmende i bybilledet og at der kan være andre miljøgener i form af lugt, støj osv. Der blev dog tilsidst opnået enighed om, at det er nødvendigt at satse på at tiltrække erhverv for at tiltrække arbejdskraft og investorer til området, og for at sikre at der er så meget liv som muligt i byen i dagtimerne. I den nordlige del af Skals foreslås etableret et erhvervscenter i forlængelse af det eksisterende erhvervsområde mellem hovedgaden og Skringstrupvej. På Illustrationsplanen Skals om 40 år?, jf. side 9 er foreslået, at hele det gule område reserveres til areal, så man er sikker på, at der vil være arealer at tilbyde evt. interesserede købere. Dette vil også i nogen grad kunne sikre, at man undgår, at der etableres nye erhvervsvirksomheder andre steder i byen - til gene for byens borgere. Skals ErhvervsCenter vil således med den nye omfartsvej og de attraktive arealer kunne tilbyde gode forhold for kommende virksomheder i byen. I den forbindelse er det vigtigt at erhvervsområdet inddeles i forskellige delområder efter virksomhedstype. Dermed er det muligt at udforme og tilpasse rammerne efter virksomhedernes behov. Eksempelvis er der ønske om, at en del af erhvervsområdet fremtræder mere præsentabelt. Dvs. at området ikke fremstår som et rodet industriområde med store bygninger og lastbiler, men at det mere fremtræder som et kontormiljø. Skals Vækshus er tiltænkt en central rolle i erhvervspolitikken for Skals. Væksthuset er det kreative kraftcenter, som understøtter det eksisterne erhverv samtidig med, at der arbejdes med at tiltrække nye erhverv til byen. I virksomhederne kan det være vanskeligt at finde tid, plads og ressourcer til at tænke på udvikling og fremtiden. I Skals Væksthus er der tilknyttet erfarne rådgivere og konsulenter, som kan hjælpe virksomhederne med at udarbejde strategiplaner, kompetenceudvikling, fundraising m.v. samt med at bruge hinanden som sparringspartnere. Derudover indeholder vækshuset professionelle møde- og konferencefaciliteter incl. forplejning. Byvækst og boligområder På Illustrationsplanen Skals om 40 år?, side 9, er der indtegnet flere forskellige forslag til boligområder. Det er vigtigt, at der findes tilstækkelige og alsidige boligtilbud i Skals. Det skal være muligt for alle familietyper, aldersgrupper og indkomsgrupper at få en attaktiv bolig i Skals. Der foreslås at anlægge mindre parcelhusudstyknin- Forslag til en ny facade som virker mere enkelt i bybilledet. Skitsen ovenfor viser et eksempel på eksklusive ældreboliger. ger på steder, hvor der er gode udsigtsforhold. Skals placering på en bakketop betyder, at der er mange områder som er attraktive for parcelhusudstykninger. Det er i den forbindelse en kunst ikke lade sig friste til at udstykke hver eneste kvadratmeter udsigtsjord. Det er vigtigt, at der imellem parcelhusområderne er rigeligt med luft og grønne områder, og udstykningerne ikke er for store. På den måde saver man ikke den gren over, man selv sidder på. Ud over parcelhusudstykningerne med den store herlighedsværdi er det nødvendigt, at der findes boligtilbud til personer som ønsker mere centralt placerede boliger. Her tænkes især på boliger som henvender sig til ældre og gangbesværede, men også andre aldersgrupper som gerne vil have centralt placerede boliger. I den forbindelse foreslås etableret ekslusive ældreboliger i nærheden af ældrecenteret - jf. beskrivelsen om Rosengårdsparken på side 19. Det foreslås også, at ungdomsboligerne på Nordentoften og Solbakken laves om til ældreboliger - eller måske til alle aldersgrupper? Derudover forslås udlagt et område till storparceller i den nordlige del af byen på f.eks m2. Endelig foreslås, at der etableres et Olde kolle e.l. decentralt og med en meget naturskøn beliggenhed. Dette skal illustrere, at ældre mennesker i dag og om nogle år har mange forskellige behov og ønsker. De stiller store krav til deres bolig og dens omgivelser. De gamle skolebygninger benyttes til iværksætterhuset Skals Væksthus og til overnatning i form af f.eks. et sportel. Der laves facaderåd og prisuddelinger for at motivere private til at forskønne facader og skilte. I den nordlige del af byen etableres Skals ErhvervsCenter - med gode forhold for alle type virksomheder. Der skal være et alsidigt boligudbud i byen. Det er vigtigt at der er rigeligt med luft og grønt mellem de nye udstykninger. Medlemmerne af fokusgruppen som arbejder med indsatsområde 3: Byudvikling & levende bymidte Jesper Blach Rolf Nørregaard Bent Qvist Holger B. Nielsen Jens Christian Andreasen Svend A. Nedergaard Jens Jørgen Sørensen Sjoerd Westerhof

20 20 Indsatsområde 4: Sundhed & service I Skals fylder sundhed meget Der er allerede i dag stor bevidsthed omkring sundhed i Skals. Med de mange idrætstilbud er indtrykket, at både børn og voksne er meget aktive og lever et forholdsvis sundt liv. I fokusgruppen for sundhed & service ønsker man, at sundhed skal blive en yderligere integreret del af livet i Skals by. F.eks via madordninger på byens institutioner. Derudover er planen, at det nye Skals Idrætscenter natuligt vil komme til at danne ramme om mange nye service og sundhedsfaciliteter. Det nye Skals Idrætscenter vil danne ramme om mange sundhedstiltag Projektet går i korthed ud på, at der opføres en ny bebyggelse på øst siden af Himmerlandsstien. Den nye tilbygning kommer til at bestå af tre dele. En del der danner rammen om en traditionel idrætshal med tilskuerrækker, omklædning og et stort depot. En anden del er en ny skydebane på bagsiden af den nye hal. Endelig en langstrakt bygning, som på den ene side danner bindeled mellem den nye hal og det eksisterende kompleks og på den anden side danner rammen om et nyt fitnesscenter, et kontorhotel og et terapirum hvor besøgende massører og ergoterapeuter kan give behandling. Den lange bygning krydser under Himmerlandsstien, som på denne strækning ligger hævet på en dæmning gennem landskabet. Det er som en motorvejskrydsning for gående, cyklende, ryttere og idrætsudøvere. Den eksisterende hal vil få en ny rolle i centeret. Fra at være en ren idrætshal omdannes den til en multihal, der kan deles på midten og bruges i forbindelse med de omkringliggende festlokaler og kantinen og åbnes for mere idræt og spontane arrangementer. Den nye hal sænkes omkring en meter ned for at komme i niveau med den eksisterende, og overskudsjorden bruges til etablering af en BMX-bane i den østlige side af grunden mod efterskolen. SKALS IDRÆTSCENTER På billedet til højre ses stedet hvor Skals Idrætscenter en dag vil blive en realitet. Det er den nuværende hal som ses bagerst til venstre.

Liv i Borgernes egen Udviklingsplan

Liv i Borgernes egen Udviklingsplan livsglæde Liv i Skals nærvær tryghed fællesskab indflydelse kvalitet Du kan finde denne plan på www.liviskals.dk Liv i Borgernes egen Udviklingsplan for Skals 2 Indhold Del I: Indledning og baggrund Indledning

Læs mere

Visionsværksted. Referat & opsamling. Hvorfor bor jeg i SKALS? Min drøm om SKALS år 2020

Visionsværksted. Referat & opsamling. Hvorfor bor jeg i SKALS? Min drøm om SKALS år 2020 Visionsværksted Referat & opsamling Hvorfor bor jeg i SKALS? Min drøm om SKALS år 2020 Læs her hvad der kom ud af visionsværkstedet den 31. jan 2007 - et led i udarbejdelse af borgernes egen udviklingsplan

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev Anja Valhøj Dato 15. november 2007. Sagsnr: 28680 Inden mødet invitation og annoncering i lokalaviser Deltagere Knap 35 engagerede borgere deltog i mødet med følgende fra dialogudvalget: Henrik Holmer

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Visionsværksted i Branderup

Visionsværksted i Branderup Visionsværksted i Branderup Referat & opsamling Hvorfor bor jeg i BRANDERUP? Min drøm om BRANDERUP år 2020! Læs her hvad der kom ud af Visionsværkstedet den 12. sep 2007 - et led i udarbejdelse af borgernes

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Visionsværksted i Bælum

Visionsværksted i Bælum Visionsværksted i Bælum Referat & opsamling Hvorfor bor jeg i BÆLUM? Min drøm om BÆLUM år 2020! Læs her hvad der kom ud af visionsværkstedet den 3. november 2007 - et led i udarbejdelse af borgernes egen

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

V I L I G S A T A L O G

V I L I G S A T A L O G 2 0 0 8 dviklingsrådet Hll Helle Øtd Øst dækker gerbæk ktorskoledistrikt t ikt. Heri ligger byerne Hjortkjær, Årre, Fåborg, gerbæk og tarup ofterup. er sidder i udviklingsråd dikli ådhll Helle Øt Øst:

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Hvordan gør vi Skelund og opland til et bedre sted at bo?

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Hvordan gør vi Skelund og opland til et bedre sted at bo? Idekatalog fra udviklingsværkstedet Hvordan gør vi Skelund og opland til et bedre sted at bo? Skelund Midtpunkt søndag den 27. november 2005 21. november 2005 Nærværende idekatalog er et referat med alle

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

den 25. september Lokalbestyrelsen peger på Jens Nyman som dirigent. Jens Nyman takker ja til opgaven

den 25. september Lokalbestyrelsen peger på Jens Nyman som dirigent. Jens Nyman takker ja til opgaven Lokalråd for Them-Salten Referat fra Borgermøde den 25. den 25. september 2014 i Salten borgerhus Dagsorden: 1 Valg af dirigent: 2 Præsentation af lokalrådets medlemmer 3 Siden sidst v/formanden Lokalbestyrelsen

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Andst lokalråd. Referat Årsmøde 2014. Dagorden: Tidspunkt: 26. marts 2014 kl. 19.00. Andst Forsamlingshus.

Andst lokalråd. Referat Årsmøde 2014. Dagorden: Tidspunkt: 26. marts 2014 kl. 19.00. Andst Forsamlingshus. Andst lokalråd Referat Årsmøde 2014 Tidspunkt: 26. marts 2014 kl. 19.00. Sted: Deltagere: Afbud: Andst Forsamlingshus. Fra lokalrådet :John, Simon, Niels Jørgen, Morten. Herudover 6 tilhørere, Anne Mette

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Udvalgsarbejde i Temagrupper.

Udvalgsarbejde i Temagrupper. Udvalgsarbejde i Temagrupper. Målsætning for udvalgsarbejdet. Lokalrådet har til opgave at udarbejde plan for lokalområdet. Gruppernes tema forslag skal være centrale elementer i denne plan. Lokalrådet

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Kongslunden Lejligheder og rækkehuse til leje

Kongslunden Lejligheder og rækkehuse til leje Kongslunden Lejligheder og rækkehuse til leje - 45 arkitekttegnede boliger - Skønne solfyldte haver og balkoner - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og sø Adresse: Ellebrinken 136-172 Lystrup, Århus www.kongslunden.dk

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag.

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Alle kommuner skal tilvejebringe en kommuneplan, som skal gælde for hele kommunen for en periode på 12 år, jf. planloven. Kommuneplanen udstikker rammerne

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Hylke, Årets Landsby 2015

Hylke, Årets Landsby 2015 Hylke, Årets Landsby 2015 Hylke er en aktiv østjysk landsby, hvor fundamentet er frivillighed og innovative ideer. Vi er vant til at holde sammen og gå imod strømmen for at bevare, men i særdeleshed udvikle,

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Højgaarden - Vestbjerg

Højgaarden - Vestbjerg Højgaarden - Vestbjerg Nyt attraktivt boligområde i Vestbjerg tæt på bylivet og midt i naturen! INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Vestbjerg 06 boligoversigt 02 OMRÅDET 07 Byggegrunde 03 Vision 08 Grundoversigt 04

Læs mere

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Fokus på koblingen mellem SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Hvorfor igangsætte ny proces? Baggrund Landdistriktskommune decentral

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

1. Etape. Vi vil gerne skabe

1. Etape. Vi vil gerne skabe Projektbeskrivelse Askov lokalråd ønsker at skabe et attraktivt område omkring Torvet, Brugsen og Dammen. Formålet er en byfornyelsen som skal skabe et fælles holdepunkt for befolkningen i Askov. Et sted,

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 11-06-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Dagsorden Under punkt 1 deltager vidensbydirektør Caroline Arends Tirsdag den 11. juni 2013 kl.

Læs mere

konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted

konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted Originalitet, mangfoldighed, æstetik og kvalitet... Med grundigt forankrede værdier fremstår Konventum Lo-skolens konferencecenter som et kvalitetsmættet

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

Bilag A: Ansøgning om LAG s støtte til projektet: Funder Kirkeby Så samler vi trådene

Bilag A: Ansøgning om LAG s støtte til projektet: Funder Kirkeby Så samler vi trådene Bilag A: Ansøgning om LAG s støtte til projektet: Funder Kirkeby Så samler vi trådene Projektbeskrivelse: Funder Kirkeby Så samler vi trådene Kort info om landsbyen Funder Kirkeby: Funder Kirkeby er en

Læs mere

Idekatalog. fra borgermødet. Hvordan gør vi Glerup og opland til et bedre sted at bo?

Idekatalog. fra borgermødet. Hvordan gør vi Glerup og opland til et bedre sted at bo? Idekatalog fra borgermødet Hvordan gør vi Glerup og opland til et bedre sted at bo? Glerup Samlingshus onsdag den 23. november 2005 1 25. november 2005 Nærværende idekatalog er et referat med alle de tanker

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

I Lem er vi bevidste om, at politikerne i Ringkøbing-Skjern kommune har mange opgaver, der skal løses og tages stilling til.

I Lem er vi bevidste om, at politikerne i Ringkøbing-Skjern kommune har mange opgaver, der skal løses og tages stilling til. Lem 9. maj 2007 Kære byrådsmedlemmer I Lem er vi bevidste om, at politikerne i Ringkøbing-Skjern kommune har mange opgaver, der skal løses og tages stilling til. Vi synes det er vigtigt, at I alle får

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Hvad betyder en kommuneplanrevision? i Byrådets største

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Resen: Fysiske rammer: - Forsamlingshus - Efterskole (fri brugsret over til arrangementer og sportsarrangementer)

Resen: Fysiske rammer: - Forsamlingshus - Efterskole (fri brugsret over til arrangementer og sportsarrangementer) 2015-01-19_ Mødet omkring sundhedsindsats i Vestfjends Noter af Merethe Raundahl Bordet rundt med aktiviteter i de enkelte lokalsamfund: Kjeldbjerg - Olav - Cykleklub - Danseklub - Forsamlingshus o Fællesspisning

Læs mere

Beretning. Årsmøde i Starup Tofterup lokalråd onsdag den 18 april 2012. kl. 19:00 i Multihuset. BERETNING. VELKOMMEN.

Beretning. Årsmøde i Starup Tofterup lokalråd onsdag den 18 april 2012. kl. 19:00 i Multihuset. BERETNING. VELKOMMEN. Årsmøde i Starup Tofterup lokalråd onsdag den 18 april 2012. kl. 19:00 i Multihuset. BERETNING. VELKOMMEN. Som noget nyt har vi i år, gjort opmærksom på årsmødet ved at sende en elektronisk meddelelse

Læs mere

- Vækst og dynamik i Rønnede

- Vækst og dynamik i Rønnede - Vækst og dynamik i Rønnede Ny vitalitet i Rønnede Netop i disse år sker der rigtig meget i Rønnede. Et nyt stort erhvervsområde er på vej, et kommende servicecenter med benzintank, hotel og restauranter

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense Projektbeskrivelse (billede af brugsen udefra) Etablering af Borger Invest Oddense ApS til investering, renovering og drift af ejendom til brug for Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. Ansøger (forening/navn) Ubberud Hallen i samarbejde med Ubberud Idrætsforening Cvr. nr. 26157705

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Dianalund UdviklingsRåd DUR

Dianalund UdviklingsRåd DUR Dianalund UdviklingsRåd DUR Til Sorø Kommune: 14. september 2014 pbc-hrc plan@soroe.dk Borgmester Gert Jørgensen Bidrag fra Dianalund Udviklingsråd/DUR til Udviklings- og planstrategi 2014 Sorø Kommunes

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Tema 1: Oksenvad Aktivitetscenter

Tema 1: Oksenvad Aktivitetscenter Tema 1: Oksenvad Aktivitetscenter Baggrunden for temaet Oksenvad Aktivitets Center (OSA) blev dannet umiddelbart efter skolen lukkede i 1992, og har siden været en væsentlig del af kulturog fritidslivet

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Årre En Blomstrende Landsby. Bilag

Årre En Blomstrende Landsby. Bilag Årre En Blomstrende Landsby Bilag 1 Kære Foreninger Så nærmer d. 7. oktober sig, hvor I har givet tilsagn om at stille op til præsentation af netop jeres forening. Vi er rigtig glade for jeres opbakning,

Læs mere

Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014

Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014 Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014 Agenda 1) Formandens årsberetning. 2) Fremlæggelse og godkendelse af regnskab for Mørke Distriktsråd. 3) Valg til forretningsudvalget for Mørke Distriktsråd. Følgende

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Skovløkke Lokalråds Udviklingsplan 2018. Vision for udviklingsplan 2018

Skovløkke Lokalråds Udviklingsplan 2018. Vision for udviklingsplan 2018 Skovløkke Lokalråds Udviklingsplan 2018 Vision for udviklingsplan 2018 Med målsætningerne i de 6 fokusområder vil vi gøre Skovløkkeområdet til et mærkbart bedre sted at bo og vi vil øge bosætningen i området

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere