PLAN + PROJEKT 6 EKSEMPLER OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OG PLANLÆGNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PLAN + PROJEKT 6 EKSEMPLER OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OG PLANLÆGNING"

Transkript

1 Helhedsplan Lokalplan Projekt Ibrug OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OG PLANLÆGNING 6 EKSEMPLER MUSIK- OG TEATERHUS ODENSE DAGINSTITUTION OG HANDICAPBOLIGER GRIBSKOV LOKALER TIL SKAT HADERSLEV RIGSARKIVET KØBENHAVN SKOLE PÅ LANGELAND SKOLE I VILDBJERG HERNING November

2 FORORD Denne publikation er udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen af Dansk Byplanlaboratorium ved Vibeke Meyling. I publikationen undersøges spændingsfeltet mellem offentlig-privat samarbejde og kommunale planprocesser, og derfor var et samarbejde mellem de to institutioner oplagt. Dansk Byplanlaboratorium arbejder med udvikling og formidling af planlægningsspørgsmål og har stor viden om planprocesser i de danske kommuner, mens Erhvervs- og Byggestyrelsens OPS-rejsehold arbejder med erfaringsopsamling og formidling om offentlig-privat samarbejde i kommuner og regioner. Undersøgelsen bygger på interviews af kommunale og statslige embedsmænd. Tak til alle der har bidraget til interviewene, fra de 6 kommuner og fra Slots- og Ejendomsstyrelsen. Navnene, på de personer der har deltaget fra hvert af projekterne, kan findes i boksen nederst på siden. En følgegruppe har kommenteret og inspireret undervejs. Tak til følgegruppens medlemmer: Niels Østergaard, Plan09; Christina Føns, KL; Susanne Ditlevsen, Akademisk Arkitektforening; Peter Christophersen, KPC; Henrik Norrild, NCC; Bente Lykke Sørensen, De Bynære Havnearealer, Århus og Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium. Fra Erhvervs- og Byggestyrelsen har Line Lolk deltaget i arbejdet. MUSIK- OG TEATERHUS I ODENSE Projektleder Pia Bay Christiansen, arkitekt Peter Johannesen, arkitekt Søren Færch og Byplanchef Jannik Nyrop alle Odense Kommune HANDICAPBOLIGER OG DAGINSTITUTION I GRIBSKOV Vicekommunaldirektør Henning Nilausen og planchef Michel Van der Linden, Gribskov Kommune LOKALER TIL SKAT I HADERSLEV Planlægger Anders Kristian Sanderbo, Haderslev Kommune og Chefkonsulent Signe Primdal Rabek, Slots- og Ejendomsstyrelsen RIGSARKIVET I KØBENHAVN Specialkonsulent Michaela Brüel, Københavns Kommune og Jurachef Bo Kobber Petersen, Slots- og Ejendomsstyrelsen SKOLE PÅ LANGELAND Kommunaldirektør Jørgen Christiansen, Langeland Kommune og Funktionsleder i plan&byg Finn Granhøj, Langeland Kommune VILDBJERG SKOLE I HERNING Projektleder, arkitekt Kurt Lopdrup, Herning Kommune 2

3 INDHOLD Indledning Lokalplanen hvor plan og projekt mødes Hvad er offentlig-privat samarbejde (OPS) Sammenfatning 6 CASES: Musik- og Teaterhus Odense Daginstitution og handicapboliger Gribskov Lokaler til Skat Haderslev Rigsarkivet København Skole på Langeland Skole i Vildbjerg, Herning INDHOLD 3

4 INDLEDNING Denne undersøgelse tager fat i de udfordringer, der er i samspillet mellem offentlig-privat samarbejde og kommunal planlægning. Én af hovedtankerne bag OPS er, at der skal være rum for, at samarbejdsprocessen kan føre til innovative løsninger. Men hvordan harmonerer det med lokalplanen, som har til formål at styre og i princippet begrænse en byggegrunds anvendelse? Formålet med undersøgelsen er at beskrive, hvordan OPS-processen har spillet sammen med de kommunale planprocesser i 6 udvalgte eksempler, og hvilke fordele og ulemper der har vist sig undervejs. Lokalplanprocessen er reguleret gennem planloven og skal overholde en række krav til behandlingstider og høringer. Spørgsmålet er, hvordan den kan koordineres med OPS-processen. Endelig er det en særlig udfordring for kommunerne, at de skal være parate til at indtage en ny rolle i processen, da OPS-samarbejdsformen indebærer, at kommunerne overdrager kompetencer og indflydelse til den private part. Flere kommuner har efterspurgt svar på, hvordan en OPS-proces kan sammentænkes med de kommunale planprocesser, blandt andet lokalplanprocessen, og denne publikation henvender sig derfor til kommunale embedsmænd, der har ansvaret for at planlægge og koordinere de to processer. Undersøgelsen tager udgangspunkt i 6 danske OPScases. Fire -projekter, et samlet udbud og et skræddersyet byggeri. Alle projekter har på tidspunktet for undersøgelsen som minimum gennemført udbud, indgået kontrakt og udarbejdet lokalplan. Med udgangspunkt i interviews med kommunale og statslige embedsmænd fra de 6 cases beskrives lokalplanens rolle og offentlighed i forhold til OPS-projektet. Desuden beskrives overordnede uformelle planers betydning for projekterne samt nye roller for de involverede aktører. Publikationen indeholder først to korte afsnit, der beskriver lokalplanens formål og OPS-formerne, derefter en sammenfatning af de vigtigste problemstillinger og endelig 6 caseopslag. 4

5 LOKALPLANEN HVOR PLAN OG PROJEKT MØDES Undersøgelsens 6 eksempler tyder på, at man har ladet planlovens proces og logik underordne sig OPS-processen og dens logik. Det sker, fordi OPS har et konkret projekt på dagsordenen, mens planlovens dagsorden er mere abstrakt. Centralt for planloven er borgernes retssikkerhed, hvor kravet om retssikkerhed kommer til udtryk i bestemmelser om indhold og procedurer. Lokalplanen er central for retssikkerheden, og lokalplanen er juridisk bindende. Derfor skal det være klart for borgeren, hvilke muligheder lokalplanen giver. Men det er det ikke altid, hverken i denne undersøgelse eller generelt, og det er der flere forklaringer på. For det første er lokalplanen et kompliceret værktøj. Det er vanskeligt at skrive en lovtekst, som lokalplanens vedtægtsdel er, som både er entydig og til at forstå for ikke fagfolk. Hertil kommer så alle de andre udfordringer, som mere generelt er et spørgsmål om, hvorvidt kommunen har et projekt på bedding eller ikke, når de udarbejder lokalplanen. Selvom der ikke foreligger et projekt, kan det være, at kommunen har brug for at udarbejde en lokalplan, måske for at sikre sig en ønsket fremtidig anvendelse eller en ønsket form for bebyggelse. Herefter kan der ske det, at planlæggerne udfra deres faglighed og idealer skaber nogle rammer, som ingen vil udfylde eller tiden vokser fra. Når der så skal bygges noget, som man ikke kunne have forudset, ender det med en ny lokalplan eller dispensationer til den eksisterende. Det kan selvfølgelig i nogle tilfælde være en farbar vej at man har tænkt sig om og så må justere, men i mange tilfælde, hvis man har ramt helt ved siden af, er det spild af ressourcer. Alternativet hertil er enten, at udarbejde en så rammebetonet plan, at den i virkeligheden ikke er lovlig, eller at man venter med at udarbejde en lokalplan, til man har et projekt eller er meget tæt på at have et projekt og så skræddersyr planen til projektet. Hvis kommunen modtager et projektforslag, som ikke er i overensstemmelse med gældende planer, bliver planlæggerne og politikkerne ofte stillet overfor det vanskelige valg, enten at imødekomme den private part (der formodes at have en idé om, hvad det er muligt at realisere og sælge) eller stå fast på kommunens planlægningsmæssige rammer og sige nej til projektet. I et OPS-projekt burde parterne ideelt set kunne udnytte hinandens kompetencer og i højere grad søge at sammentænke kommunens overordnede planmæssige ønsker og de privates ideer til konkrete projekter og derved undgå at spilde tid og ressourcer. Men tilsyneladende opstår den samme udfordring, som ses ved traditionelle projekter, i OPS-projekterne. Undersøgelsens 6 eksempler tyder på, at man har ladet planlovens proces og logik underordne sig OPS-processen og dens logik. Det sker fordi OPS har et konkret projekt på dagsordenen, mens planlovens dagsorden er mere abstrakt. Se de nye lokalplanvejledninger på By- & Landskabstyrrelsens hjemmeside. LOKALPLANEN - HVORDAN PLAN OG PROJEKT MØDES 5

6 HVAD ER OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE (OPS) Offentlig-privat samarbejde eller OPS er en samlet betegnelse for forskellige samarbejdsformer mellem det offentlige og det private. Et fællestræk ved samarbejdsformerne er idéen om, at øget konkurrence og økonomiske incitamenter giver bedre og billigere byggeri. Denne undersøgelses 6 cases repræsenterer 3 forskellige typer af offentlig-privat samarbejde. 4 offentlig-private partnerskaber (), 1 samlet udbud og 1 skræddersyet byggeri. Det karakteristiske ved samarbejdsformen er, at det offentlige ikke blot udbyder opførelsen af en bygning, men at finansiering, design, etablering samt drift og vedligehold bliver koblet i ét samlet udbud. Ved at tænke anlæg, drift og vedligehold sammen, er tanken, at kommunen kan opnå totaløkonomiske gevinster, da de - udover de økonomiske besparelser kan sikre kvalitet i hele byggeriets levetid. Desuden er filosofien, at de offentlige og private parter er fælles om at udvikle projektet. Udbuddet bygger på funktionsbaserede krav frem for eksakte tekniske krav for derved at skabe et råderum, der skal give den private part frihed til at tænke innovativt og finde løsninger, der bedst og billigst opfylder kommunens behov. egner sig først og fremmest til større byggeprojekter med en anlægssum på over 100 mio. kr., da der er en række ekstra omkostninger forbundet med -processen. Bl.a. er udbudsprocessen længere og kontraktformen mere kompleks, end det der kendes fra mere traditionelle byggekontrakter. Kontrakten løber typisk over en årig periode. SAMLET UDBUD er et alternativ til, der specielt egner sig til mindre og mellemstore projekter med en anlægssum på mindst 10 mio kr. Ligesom ved et -projekt er et samlet udbud baseret på åbne og funktionsbaserede krav frem for eksakte tekniske løsninger. Samlet udbud adskiller sig dog fra ved, at finansiering og ejerskab ligger hos den offentlige part. Kontrakten mellem parterne løber typisk op til 15 år. SKRÆDDERSYET BYGGERI er i denne sammenhæng en OPS-samarbejdsform, hvor den offentlige part indgår en lejekontrakt med den private part, der opfører et byggeri, der dækker det offentliges behov. Udover anlæg står den private part typisk også for drift og vedligehold i en årig periode. Den offentlige part betaler en fast leje til den private part for ydelsen. I skræddersyet byggeri er de økonomiske risici placeret hos den private part og byggeriet forbliver privatejet efter endt kontraktperiode. Læs mere om offentlig-privat samarbejde og de forskellige samarbejdsformer på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside 6

7 S SAMMENFATNING Lokalplanens rolle Det optimale ville være, at man kunne udnytte det bedste fra to verdener i et parallelt forløb i en dialog mellem lokalplanen og OPS-projektet. gjort i 3 ud af de 6 eksempler, i Rigsarkivet, i Vildbjerg i Herning og på Langeland. Man ved ganske vist, at der kommer et projekt, men man kender det ikke. Derfor bliver lokalplanen åben og rammebetonet, hvis den ikke skal spænde ben for det kommende projekt. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at en for åben lokalplan kan være ulovlig, og vil kunne indklages, hvilket vil forsinke og fordyre projektet. Interviews af embedsmænd i 6 kommuner på Sjælland, Fyn, Langeland og i Jylland, tegner et billede, som i høj grad afviser, at lokalplanen og lokalplanprocessen skulle have virket begrænsende og styrende på de 6 OPSprojekter, som undersøgelsen handler om. Uanset om man har udarbejdet lokalplanen tidligt eller sent i processen, fx før eller efter udbudsproces og valg af projekt, så har man været meget bevidste om, at lokalplanen ikke måtte spænde ben for projektet. Det har så haft det resultat, at lokalplanerne er blevet så åbne, at de i nogle tilfælde i princippet må karakteriseres som rammelokalplaner. Forklaringen på det er nok bl.a., at fokus primært er på projektet og en afklaring af byggeriets konkrete udformning finder sted i OPS-dialogfasen og i forbindelse med udformningen af udbudsmaterialet og ikke i lokalplanprocessen. Som man fx formulerer det i Gribskov: Hele tanken er, at kommunen ikke siger, hvordan det skal være i lokalplanen, men at man har udbudsmaterialet til at styre efter. Enten vælger man altså at udarbejde lokalplanen tidligt, før valg af projekt, så man er sikker på, at planen ikke kommer til at forsinke og fordyre processen. Det har man Alternativet er, at man udarbejder lokalplanen efter valg af projekt, som man har gjort i Gribskov, Haderslev og Odense. Specielt i Gribskov og Odense var det ud fra en mere strategisk overvejelse om, at man ønskede at være åben overfor innovation i OPS. På trods af at planerne er udarbejdet efter valg af projekt, er flere af planerne alligevel blevet rummelige. I Odense f.eks. fordi den private part har ønsket et vist råderum. Gribskovplanen er først og fremmest blevet meget enkel, fordi man ikke har fundet det nødvendigt at ofre ressourcer på at skræddersy planen til projektet. I Odense og Haderslev har man haft tidsproblemer med lokalplanudarbejdelsen. Det vil man gerne undgå en anden gang. Det kunne man måske undgå, hvis det var muligt at tage hul på lokalplanarbejdet parallelt med udbudsprocessen og dialogfasen. I Odense skulle man tro, at det var oplagt at gøre det, da man har et skrift Byplanmæssige krav og ønsker, som er krav og ønsker til projektet. Alligevel har det ikke været muligt, da kravene er af principiel karakter og derfor i det endelige projekt helt konkret vil kunne løses på mange måder. Det optimale ville være, at man kunne udnytte det bedste fra to verdener i et parallelt forløb i en dialog mellem lokalplanen og OPS-projektet. SAMMENFATNING 7

8 Overordnede og uformelle planer og deres betydning for projekterne S De overordnede og uformelle planers betydning for OPS-projekterne i denne undersøgelse skal ikke undervurderes. De har banet vejen for det indholdsmæssige eller funktionsmæssige, en lokalisering og en sammenhæng med det omgivende. At dømme ud fra denne undersøgelse er det en udbredt praksis i kommunerne at udarbejde overordnede og uformelle planer, så som masterplaner, strukturplaner, helhedsplaner, visionsplaner og strategier, som så efterfølgende indarbejdes i kommuneplanen. Det uformelle, ikke lovbundne og ikke bindende giver tydeligvis kommunerne et spillerum til at tænke kreativt og samtidig til en vis grad fokuseret. Arbejdet er ikke båret af pligt men af et behov for at tænke langsigtet, visionært og sammenhængende. Planens funktion kan være at bane vejen for en ønsket byudvikling eller byomdannelse, eller den kan have en afklarende funktion i forhold til et mere afgrænset projekt. Det at planen er båret af et aktuelt behov, samtidig med at den ikke er bundet af formelle krav, er måske også det, der giver den en styrke i forhold til at kommunikere til en bredere kreds, bl.a. fordi teksten ikke skal formuleres som lovtekst. De overordnede og uformelle planers betydning for OPSprojekterne i denne undersøgelse skal ikke undervurderes. De har banet vejen for det indholdsmæssige eller funktionsmæssige, en lokalisering og en sammenhæng med det omgivende. De fleste af planerne har imidlertid ikke lagt rammer for den konkrete udformning af projektet. Odense-eksemplet skiller sig dog lidt ud fra de andre eksempler. Her har kommunens plandokument, Byplanmæssige krav og ønsker fungeret som et godt indspil til udarbejdelsen af udbudsmaterialet. Kommunen har sat en dagsordenen for projektets byarkitektoniske hovedgreb uden at formulere det som bebyggelsesregulerende bestemmelser og uden at låse projektet fast til en konkret udformning. Kommunens krav er, at Musik- og teaterhuset i den ene ende skal spille op til et stort diffust gaderum og i den anden ende spille sammen med H.C. Andersen-kvarterets meget små huse desuden er der krav til offentlige adgangsforhold, passager og åbenhed i stuetagen. Offentlighed af lokalplan og projekt De færreste af undersøgelsens eksempler har haft nogen bemærkelsesværdig lokalplanhøring. De færreste af undersøgelsens eksempler har haft nogen bemærkelsesværdig lokalplanhøring. Én af grundene kan som tidligere nævnt være, at fokus er et andet sted, og - eller at den væsentlige debat allerede har fundet sted i forbindelse med den overordnede plan. Endnu et forhold kan imidlertid også have betydning. Ingen af projekterne i undersøgelsen har enten direkte naboer og - eller har en kontroversiel karakter. Og hvis der fx ikke har været det store fokus på den indholdsmæssige side af selve lokalplanen, så har der helt naturligt, heller ikke været den store opmærksomhed på offentlighedsfasen i forbindelse med lokalplanen. Det eneste af projekterne, der har haft en lokalplanhøring af en vis betydning, er Rigsarkivet. For det første har hele Rigsarkivsagen været meget omtalt i medierne. Dernæst er der mange institutionelle interesser i området, og endelig har man også ofret mange ressourcer på lokalplanen. Lokalplanen i sig selv er her blevet brugt, som det værktøj den er tænkt som uanset. 8

9 S Nye roller I OPS-projekter videregives en del indflydelse og kompetencer fra kommunen, til den private part. Det medfører en ændring af den vante rollefordeling, som det er vigtigt at kommunen er forberedt på. I alle 6 cases har de offentlige parter oplevet, at den nye samarbejdsform har medført en ny rollefordeling i processen. I OPS-projekter videregives en del indflydelse og kompetencer fra kommunen, til den private part. Det medfører en ændring af den vante rollefordeling, som det er vigtigt at kommunen er forberedt på. I både Langeland og Odense casene har det været en stor udfordring for det politiske niveau, at man var udelukket fra projektudviklingen under dialogfasen, og at man derfor i en længere periode ikke havde føling med projektets udvikling. Det er vigtigt, at kommunens embedsmænd er opmærksomme på at informere det politiske niveau om forløbet af en -proces og om de nye muligheder og begrænsninger, der er ift. indflydelse. Dette gælder også ift. projekternes driftsbudget, som fastlægges for en længere årrække i OPS-projekterne. De kommunale embedsmænd har også fået nye roller i processen. Særligt i Odense fremhævede embedsmændene, at OPS-processen udfordrer de vante måder at gøre tingene på. Normalt er kommunens planlæggere vant til at styre projekterne i detaljer fra start til slut, men ved OPS overdrages en del af dette ansvar til de private. Her er det vigtigt, at kommunens embedsmænd er bevidste om ikke at tænke i konkrete løsninger, men at de derimod er indstillet på at lade sig udfordre af de privates løsninger. I to af casene, Rigsarkivet og Skat i Haderslev Kommune, har Slots- og Ejendomsstyrelsen som bestiller indgået som en ekstra aktør i projekterne. Dette har haft stor indflydelse på kommunernes rolle i forløbet. I begge projekter har Slots- og Ejendomsstyrelsen primært haft fokus på OPS-processen, mens kommunens fokus har ligget på udarbejdelse af lokalplanen. I Rigsarkiv casen fremhæver kommunen, at rollefordelingen har betydet, at Slots- og Ejendomsstyrelsen ønskede en åben lokalplan med plads til innovationen i OPS-processen. Kommunen måtte derimod kæmpe for at bevare planens hovedgreb. Opsummering Samlet ses det af OPS-projekterne, at kommunerne på den ene side ikke bruger lokalplanværktøjet, som styrende for projekterne. På den anden side kan man ud fra projekterne sige, at kommunerne stadig tager planlægning og offentlighed alvorligt. Det gør de i og med, at de udarbejder uformelle, overordnede eller principielle planer og afholder borgermøder, selvom det ikke er lovpligtigt. Desuden inddrager kommunerne brugere og interessenter i OPS-fasen. Ud fra undersøgelsen kan der dog fremhæves nogle ulemper ved procesforløbet, hvad enten lokalplanen er udarbejdet før eller efter udbudsprocessen. Det handler især om tidspres og den faldgrube, der kan være i forbindelse med at uarbejde for åbne lokalplaner. Ideelt set kunne disse udfordringer måske imødegås ved, at udføre de to processer sideløbende og i indbyrdes dialog med hinanden, så der skabes et direkte samspil mellem OPS-projekt og lokalplan. SAMMENFATNING 9

10 1 MUSIK- & TEATERHUS ODENSE Engg e Lokalplanen kom til at handle om hvad man skal, frem for hvad man ikke må. Adamsgade C ap Pj entedamsgade Baggrund Odense Kommune ønskede at få opført et stort multihus og henvendte sig til Realdania, som imidlertid efterspurgte en kulturanalyse. Kulturanalysen blev udarbejdet og blev startskuddet til projektet i Herefter vedtog man i 2004 en kulturstrategi, hvor ideen om et musik- og teaterhus fødtes. Overordnede uformelle planers betydning for projektet I 2006 udarbejdede kommunen skriftet Byplanmæssige krav og ønsker i forbindelse med projektet, og det blev besluttet, at projektet skulle gennemføres som. I de byplanmæssige krav og ønsker beskriver kommunen de samlede bestræbelser for projektet, f.eks. at det nye hus skal befordre nye oplevelser og generere ny fodgængertrafik i et område, der i dag ikke opleves som en aktiv del af bymidten. Dette sikres bl.a. ved at stille krav til, at husets mest offentlige og aktive funktioner skal placeres i husets stueetage for at opnå størst mulig åbenhed og samspil mellem bygningens funktioner og de omkringliggende offentlige byrum. De byplanmæssige krav blev udover kulturstrategien det planmæssige indspil til -processen, og Byplanmæssige krav og ønsker indgik i udbuds- og konkurrencematerialet. Via de byplanmæssige krav og ønsker havde kommunen et godt redskab til at styre projektets byarkitektoniske hovedgreb uden at lægge sig fast på en bestemt udformning af projektet, og derfor fungerede den overordnede plan ifølge kommunen, som et godt indspil til udbudsmaterialet og til processen. max 10 m nsens St æde 4 Bangs Bode max 10 m 6 C1 3 max 26 m Ramsherred max 36 m Overstræde 6 Hans Mules Gade Sortebrødre Stræde konkret projekt betød, at lokalplanen kom til at handle om, hvad man skal, frem for hvad man ikke må. Kommunen fremhæver tidspres som en af ulemperne, ved at udarbejde lokalplanen efter valg af projekt. Selvom kommunen gik i gang med at udarbejde lokalplanen, så snart projektet var valgt, og før det var officielt, var tiden alligevel knap. På trods af dette tidspres fremhæver kommunen dog, at det ikke ville have været meningsfyldt at gå i gang med udarbejdelsen tidligere. Dette skyldes, at der er for langt fra de principielle retningslinjer til den konkrete udformning, og at det derfor ville have været spild af tid. Musik- og teaterhuset er et meget stort og sammensat projekt, men dokumentet Byplanmæssige krav og øn- Lokalplanens rolle Lokalplanen blev udarbejdet sent i -processen, efter udbudsprocessen og efter det endelig projekt var valgt. Kommunen valgte dette forløb, for at skabe den optimale åbenhed til -processen. Den sene lokalplan betød endvidere, at arbejdet med lokalplanen var anderledes end sædvanlig. Det at der allerede var valgt et 10

11 Kultur strategi krav og ønsker Lokalplan forslag Lokalplan vedtaget Ibrug (forventet) Projekt 2008 Udbud 2009 Byggestart 2013 sker har ifølge kommunen fungeret som en god støtte for udarbejdelsen af lokalplanen. Selvom lokalplanen er en projektlokalplan, har den en vis rummelighed, således at det vil være muligt at justere projektet undervejs i processen. Kommunen har dog, som ved udarbejdelse af udbudsmaterialet, været meget bevidst om ikke at give køb på hovedgrebet. F.eks. er det meget vigtigt for det byarkitektoniske udtryk, at bebyggelsen matcher de store trafikrum, og at bygningen nedtrappes i bygningshøjde mod H. C. Andersen kvarterets bebyggelse i mindre skala, mens den helt præcise bygningshøjde på de enkelte bygningsdele ikke er så afgørende. Offentlighed i forbindelse med projektet Forslaget til lokalplan blev offentliggjort i Men allerede i 2004 var der debat om musik- og teaterhuset i forbindelse med vedtagelse af kulturstrategien. I denne forbindelse havde man således en offentlig debat på et overordnet og principielt plan, om byggeriets konkrete lokalisering, men ikke om et konkret projekt. Til gengæld har brugerrepræsentanter været inddraget i dialogfasen, hvor selve udformningen af projektet blev diskuteret. I forbindelse med lokalplanhøringen var der meget få indsigelser. De fleste var fra den tilstødende grundejerforening og omhandlede mest småting, som ikke direkte havde med byggeriet at gøre. Nye roller for forskellige aktører I Odense har en række aktører oplevet, at det har været nødvendigt at indtage nye roller, i forbindelse med projektet. For det politiske niveau, har det været en stor udfordring, at man var udelukket fra dialogfasen, og at der gik et års tid, hvor man ikke kunne få informationer om den konkrete udvikling af projektet. Dette forhold gjorde sig også gældende for offentligheden i almindelighed. For kommunens planlæggere har udfordringen især handlet om, at de ikke har haft indblik i, hvad der blev tegnet på projektet. Ved traditionelle projekter er planlæggerne vant til at have styr på hele processen, og på et tidspunkt under forløbet tvivlede de på, om det stillede forslag overhovedet kunne lade sig gøre. Det viste sig dog, at der var mange flere mulige løsninger, end man havde kunnet tænke sig til internt i forvaltningen. I forvaltningen havde man f.eks. meget tidligt mentalt lagt sig fast på, at huset helt bogstaveligt skulle runde hjørnet af. I det endelige projektforslag blev dette udformet anderledes, og planlæggerne fremhæver, at de føler sig udfordret på en konstruktiv måde. I følge kommunen er de planmæssige udfordringer generelt, at man ikke tænker i konkrete løsninger, men i muligheder. Kommunen skal være præcis med sine ønsker og krav til det indholdsmæssige og funktionelle, men samtidig være åben overfor den konkrete udformning. Endelig fremhæver kommunen, at det er helt centralt, at man har tillid til de forskellige parter, ellers skal man ikke vælge -formen. OPS-FORM: PROJEKTTYPE: BESTILLER: PLANGRUNDLAGET: ANTAL M²: DRIFTSPERIODE: HVOR LANGT ER PROJEKTET NÅET: ANLÆGSSUM: DEN PRIVATE PART: UDBUDSFORM: Musik- og Teaterhus samt musikkonservatorium Kommunen Uformelle planer: Kulturstrategi og De byplanmæssige Krav. Projekt og lokalplan kræver kommuneplantillæg om maksimal bebyggelsesprocent og maksimal bygningshøjde. ca m² 15 år Byggestart juni Færdiggørelse 2013 Anslået ca. 400 mio. Kr. H.C. Andersen Kongrescenter A/S Konkurrencepræget dialog MUSIK OG TEATERHUS I ODENSE 11

12 2 DAGINSTITUTION & HANDICAPBOLIGER GRIBSKOV Projektet styres via udbudsmaterialet - ikke via lokalplanen. Baggrund I foråret 2005 besluttede den daværende Græsted Gilleleje Kommune, at igangsætte et projekt indeholdende en ny daginstitution til ca. 120 børn samt 22 nye handicapboliger. Projektets omfang og kompleksitet, i forhold til praksis i en mindre kommune, betød, at kommunen ønskede at benytte en alternativ udbudsform. Samtidig var der også behov for en høj grad af brugerinddragelse i projektet. Kommunen søgte viden og erfaringer om offentlig-privat samarbejde gennem private rådgivere og foreningen Momentum, inden man besluttede sig for at gennemføre projektet som samlet udbud. Lokalplanens rolle Lokalplanen blev først udarbejdet efter projektet var valgt. Det overordnede plangrundlag var dog på plads, i og med lokalplanområdet var udlagt til offentlige formål i kommuneplanen. Desuden blev der allerede i tilblivelsen af udbudsmaterialet samtidig tænkt over lokalplanen. Det som lokalplanen skulle rumme var med i udbudsmaterialet, hvilket var med til at lette tidspresset i forhold til lokalplanarbejdet. Kommunen påpeger, at det ville have været spild af ressourcer, at udarbejde lokalplanen før projektet var valgt, da det havde betydet, at den efterfølgende skulle rettes til. Samtidig ønskede kommunen at være åben overfor OPS-processen, og derfor ville man ikke binde sig med en lokalplan, før man havde valgt projektet. Endelig fremhæver kommunen, at styringen af projektet primært foregik via udbudsmaterialet og ikke via lokalplanen. Selvom lokalplanen således først blev udarbejdet efter valg af projekt, fremstår lokalplanen ikke som en projektlokalplan. Lokalplanen er forholdsvis åben. Anvendelse, bebyggelsesprocent og bygningshøjde er præcise, men der er f.eks. hverken byggefelter, bebyggelsesplan eller angivelse af materialevalg. Kommunen fremhæver dog, at det i dette tilfælde ikke var noget problem, da kommunen er bygherrer på projektet. O Offentlighed i forbindelse med projektet Der blev afholdt borgermøder om både projektet og om lokalplanen. Kommunen oplevede en vis opmærksomhed om projektet, typisk fra ældre medborgere og interes- 12

13 Kommuneplan Lokalplan Udbud Projekt Ibrug seorganisationer, mens lokalplanen ikke har haft nogen bemærkelsesværdig offentlighedsfase. Til gengæld fremhæver kommunen, at der har været stor brugerinddragelse i projektet. De kommende brugere, såvel repræsentanter for medarbejdere og beboere, har været med til udvælgelsen, og de har haft direkte indflydelse på udformningen af projektet. F.eks. blev der lyttet til, at de kommende beboere ønskede, at deres bolig skulle ligne et hus fremfor en institution. Desuden nævner kommunen, at projektmaterialet er blevet brugt til at informere naboerne med. Nye roller for forskellige aktører I Gribskov Kommune er der generelt tradition for at samarbejde med private parter om kommunale opgaver. På trods af dette oplevede kommunen, at det er vigtigt at være opmærksom på de nye roller som samarbejdsformen kan medfører, både for det politiske og det embedsmæssige niveau. I projektet har der, som beskrevet, været inddraget en række forskellige brugergrupper. Dette har ifølge kommunen været en fordel for projektet, da det har givet mulighed for at få tilgodeset mange forskellige behov i forbindelse med byggeriet. Men det har samtidig stillet store krav til styringen af processen. Her fremhæver kommunen, at det er vigtigt, at dem der udvælges til at faciliteter processen, kan håndtere dialogen med de mange forskellige brugergrupper. Inddragelsen af de mange forskellige aktører har betydet, at de enkelte faggrupper har fået større forståelse for de andre gruppers ønsker og behov. F.eks. har kommunen oplevet, at brugerne har været mindre kritiske overfor projektet, fordi de selv har været inddraget og derved har fået en forståelse for, at projektet skal tage højde for mange forskellig slags behov. I forhold til det politiske niveau er det vigtigt, at politikerne i kommunen bliver informeret om hvilke konsekvenser OPS har for deres mulighed for at påvirke projektet. I Gribskov krævede det en lang og intensiv dialog med det politiske niveau, før man besluttede sig for at benytte OPS, bl.a. fordi det medfører tab af muligheder for påvirkning. F.eks. har kommune indgået en 15 årig driftsaftale, som gør, at man i den periode f. eks. ikke kan spare på driften. OPS-FORM: PROJEKTTYPE: BESTILLER: ANTAL M²: DRIFTSPERIODE: HVOR LANGT ER PROJEKTET NÅET: ANLÆGSSUM: UDBUDSFORM: Samlet udbud Daginstitution og handicapboliger Gribskov Kommune (tidligere Græsted Gilleleje) år Indflytning september 2007 ( 3 mdr. forsinket) 45 millioner Begrænset udbud 13

14 J 3 LOKALER TIL SKAT HADERSLEV Projektet har skiftet hænder undervejs i processen LINDED VINKELVEJ NORDHAVNSVEJ KULHAVNSVEJ CHRISTIAN X'S VEJ Baggrund I 2007 besluttede Slots- og Ejendomsstyrelsen, at der skulle opføres et nyt kontorhus til Skat i Haderslev, da der ikke fandtes et egnet lejemål i kommunen. Slots- og Ejendomsstyrelsen var bestiller på projektet og besluttede at gennemføre projektet som skræddersyet byggeri. Nye roller for forskellige aktører Forskellige arktører har haft forskellige roller i processen. Slots- og Ejendomsstyrelsen har som bestiller primært varetaget slutbrugers (SKAT) interesser og har i samarbejde med rådgivere stået for at forberede og gennemføre udbuddet, mens Haderslev Kommune som bygge- og planmyndighed primært har haft ansvaret for udarbejdelse af lokalplanen. Efter udbuddet overdrog Slots- og Ejendomsstyrelsen ansvaret til den private bygherre, og først HANSBORGGAD GASVãRKSVEJ HONNÏRKAJEN herefter medvirkede Haderslev Kommune. Kommunen har således kun i ringe grad været aktiv i de indledende faser, og Slots- og Ejendomsstyrelsen har været bevidst om ikke at blande sig i de senere faser vedrørende byggeri og lokalplanlægning. GODSKAJEN H Denne rollefordeling og dette procesforløb har betydet, at kommunen ikke har haft meget indflydelse på projektets udformning. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen var kommunen interesseret i at stille en række krav til projektets udformning. Men da det færdige projekt allerede lå klar, var den private part ikke interesseret i at lave ændringer, der kunne fordyre projektet. Den private bygherre var derimod fokuseret på at opfylde kontraktens funktionskrav. Samtidig var der i kommunen ikke politisk vilje til at gennemtvinge ændringer af projektet igennem en lokalplan, og derfor stod kommunens planlæggere i en meget svær forhandlingssituation. Hvis kommunen skulle have haft større indflydelse på projektets konkrete udformning, skulle der have været et tættere samarbejde mellem kommunen og Slots- og Ejendomsstyrelsen i de indledende faser. 14

15 Masterplan Lokalplan forslag Lokalplan vedtaget Udbud Byggestart Ibrug (forventet) Lokalplanens rolle Lokalplanen for projektet til Skat i Haderslev kunne ikke udarbejdes tidligt i processen, bl.a. fordi det ikke lå fast, på hvilken grund, der skulle bygges. Derfor blev lokalplanen, som beskrevet, først udarbejdet, efter projektet var valgt. Som det fremgår af ovenstående, begrænsede det kommunens mulighed for at få indflydelse på projektet via lokalplanen. På grund af tidspres hyrede kommunen en konsulent til at udarbejde lokalplanen. Lokalplanen blev i princippet skrevet til projektet, men fremstår dog ikke som en præcis projektlokalplan, da den private part ønskede et vist råderum. Overordnede uformelle planers Overordnede uformelle planers betydning for projektet På grund af ændrede erhvervsmæssige og trafikale vilkår på Haderslev Havn fik kommunen i 2003 udarbejdet en masterplan med temaet Haderslev Havn fra en traditionel erhvervs- og trafikhavn til en havn baseret på boliger, moderne erhverv og rekreative områder. Planen indeholder en vision for havnen, en beskrivelse af byens særlige kvaliteter, en fremtidig disponering af arealanvendelsen, en plan for trafikafvikling, bebyggelsesplan med anvisning af byggefelter, samt landskabelige behandlinger af friarealer. Planen signalerer via illustrationer en bestemt tidstypisk arkitektur: flade tage, store altaner og vinduespartier, og disponeringen af arealet er beskrevet som karreer, der er en nytolket spejling af den gamle by. Da OPS-projektet blev udbudt, var det ikke fastlagt, hvilken grund der skulle bygges på. Kommunen indgik dog en aftale med Slots- og Ejendomsstyrelsen om, at hvis det blev en grund på havnen, så skulle projektet leve op til de krav, kommunen havde for byggeri der. På den måde skulle de to overordnede planer, masterplanen og en designmanual fra 2005 for havneområdet sikre at projektet levede op til kommunens krav og ønsker. Efter udbuddet stod det klart, at projektet skulle placeres på havneområdet, og derfor blev der henvist til de overordnede planer i lokalplanen. I lokalplanens formål står der således, at lokalplanen skal sikre, at fremtidig bebyggelse skal tage udgangspunkt i de rammer, der er udstukket i masterplan 2004 for Haderslev Havn samt designmanual 2005 for Haderslev Havn. De brede formuleringer i de overordnede planer blev dog ikke konkretiseret i de bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanen. Derfor blev bestemmelserne så brede, at de kunne tolkes på mange måder, og derved kunne de ikke i særlig høj grad være med til at styre udformningen af projektet. OPS-FORM: PROJEKTTYPE: BESTILLER: PLANGRUNDLAGET: ANTAL M²: DRIFTSPERIODE: HVOR LANGT ER PROJEKTET NÅET: ANLÆGSSUM: DEN PRIVATE PART: UDBUDSFORM: Skræddersyet byggeri Bygning til Skattecenter Slots- og Ejendomsstyrelsen En Masterplan (ikke formel plan), som er indarbejdet i kommuneplanen, samt en designmanual. Tillæg til kommuneplanen om bygningshøjde m² 10 år Byggeriet i gang i slutningen af Forventet ibrugtagning dec mio. KPC Byg og Bascon A/S med Friis og Moltke som arkitekter Begrænset udbud LOKALER TIL SKAT I HADERSLEV 15

16 4 RIGSARKIVET KØBENHAVN En lokalplan tidligt i processen gav kommunen mulighed for at varetage de overordnede træk Baggrund I slutningen af 2003 besluttede Slots- og Ejendomsstyrelsen at etablere magasiner med tilhørende administrative funktioner til Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland på den tidligere godsbanegårds arealer langs Kalvebod Brygge. I 2004 blev det besluttet, at projektet skulle udbydes som. Det var regeringens beslutning om at fremme nye samarbejdsformer inden for byggeriet, der førte til at Kulturministeriet og Slots- og Ejendomsstyrelsen ønskede at overlade både anlæg og drift til private parter. Overordnede uformelle planers betydning for projektet DSB ønskede at udvikle det knap 11 ha store tidligere godsbaneareal, hvor det var besluttet, at Rigsarkivet skulle placeres. For at få belyst mulighederne for en fremtidig disponering af området indbød DSB sammen med Kulturministeriet og Slots- og Ejendomsstyrelsen fire arkitektfirmaer til et parallelopdrag. Formålet var at tilvejebringe et idégrundlag for en helhedsplan, som kunne danne grundlag for et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. De inviterede arbejdede alle med, at magasinbygninger skulle indtænkes kreativt i området. Vinderen af konkurrencen pakkede bygningen ind i en grøn bakke og det forslag blev valgt til helhedsplanen, da det virkede som et grønt pust til det tæt bebyggede Vesterbro. Helhedsplanen blev grundlaget for lokalplanen. overordnede træk fra helhedsplanen. Lokalplanens vigtigste rolle var således at konkretisere helhedsplanen, ved at sikre et stærkt helhedsindtryk, primært ved hjælp af byggefelter og et landskabeligt strøg igennem hele området. Lokalplanen indeholder en meget fyldig og informativ redegørelse om baggrund, forholdet til omgivelserne, trafikbetjeningen og helhedsplanen. Lokalplanens bestemmelser er også fyldige, f.eks. fylder formålsparagraffen en hel side. Planen indeholder dog samtidig en del kompetencenormer og kortbilagene viser den principielle placering af det landskabelige strøg, stier og broer og principielle byggefelter. Kommunen har med lokalplanen samlet set forsøgt at give et klart billede af intentionerne Lokalplanens rolle Lokalplanen blev udarbejdet tidligt i processen, før projektet for magasinbygningerne var valgt. Den tidlige lokalplan gav kommunen mulighed for at varetage de 16

17 2004 Helheds plan Lokalplan forslag Lokalplan vedtaget Beslutning Program Projekt Kontrakt Ibrug med helhedsplanen, samtidig med at planen tydeligvis ikke måtte spænde ben for kommende projekter i lokalplanens fire underområder. Programmet for blev udarbejdet efter at lokalplanen var endelig vedtaget i december Det var afgørende, at lokalplanen lå klar, før der blev skrevet -kontrakt, så man undgik, at lokalplanarbejdet kunne forsinke projektet og de beregninger, der lå til grund for forslaget. I får den private part ikke penge før byggeriet står færdigt, og derfor er tiden en helt afgørende faktor. Kommunen oplevede dog, at det var en vanskelig proces at udarbejde lokalplanen tidligt i processen, hvor man hverken kender projektets konkrete udformning eller bygherre. Kommunen havde dermed ikke nogen privat part at gå i forhandling med om lokalplanens udformning. Offentlighed i forbindelse med projektet I forbindelse med den offentlige høring har kommunen oplevet en vis interesse for projektet. Det kan dels skyldes, at projektet har været meget omtalt i medierne, dels at der er mange institutionelle interesser i området. De nærmeste naboer, de lokale Vesterbro borgere var meget positive over for helhedsplanen og det grønne træk, som de så som et tilskud til bydelen. I alt kom der 11 indsigelser, først og fremmest fra myndigheder. Bl.a. nedlagde Trafikstyrelsen veto imod lokalplanforslaget under henvisning til, at forslaget var i arealmæssig konflikt med planer om udvidelse af Hovedbanegården. Hovedbanegårdens muligheder for udvikling måtte ikke indskrænkes på grund af støjfølsomt byggeri i lokalplanområdet. På baggrund heraf vedtog Borgerrepræsentationen at reducere lokalplanområdet med ca. 700m² og at lade muligheden for at etablere boliger i 3 af delområderne udgå. Nye roller for forskellige aktører Kulturministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen, DSB Ejendomme og Københavns Kommune gik sammen om at strukturere projektet. Set fra kommunens side har det været en kompleks proces, fordi der har været mange forskellige aktører og interesser inddraget projektet. F.eks. har Slots- og Ejendomsstyrelsen primært haft fokus på at sikre åbenhed for innovative løsninger i -processen, og derfor ønskede de en meget åben lokalplan, mens Københavns Kommunes fokus primært har været at sikre hovedgrebet gennem lokalplanen. OPS-FORM: PROJEKTTYPE: BESTILLER: PLANGRUNDLAGET: ANTAL M²: DRIFTSPERIODE: HVOR LANGT ER PROJEKTET NÅET: ANLÆGSSUM: DEN PRIVATE PART: UDBUDSFORM: RIGSARKIV bestående af magasiner Slots- og Ejendomsstyrelsen Projektet forudsætter væsentlige ændringer i Kommuneplan 2001, hvor lokalplanområdet er fastlagt til tekniske anlæg Anlæg og drift: 30 år Klar til ibrugtagning mio kr Pihl Arkivet (OPA) Konkurrencepræget dialog 17

18 5 SKOLE PÅ LANGELAND Ikke lokalplanen, men projektet bliver styrende for den efterfølgende udvikling af området. Baggrund I forbindelse med kommunalreformen i 2007 fik Langeland Kommune, der var presset både socialt og økonomisk, nye muligheder for at effektivisere på en række områder. Skoleområdet var et oplagt område at satse på, og derfor vedtog man i 2007 et kommuneplantillæg til en kommende kommuneplan. I denne plan blev der redegjort for en ny skolestruktur i kommunen, og der blev fastlagt de planlægningsmæssige rammer for at kunne opføre en ny skole i Rudkøbing. Overordnede uformelle planers betydning for projektet Allerede før kommunesammenlægningen udarbejdede de daværende tre kommuner på Langeland en overordnet uformel plan: Langelandsvisionen, som skulle bane vejen for en ønsket befolkningstilvækst. I planen blev der i tilknytning til Rudkøbing by udpeget et 55 ha stort område, hvor den fremtidige byudvikling skulle ske. I visionsplanen fremhæves det, at man prioriterer kommunale kerneydelser højt med hovedvægt på pasning og undervisning af børn samt pleje af ældre. Lokalplanens rolle Ved udarbejdelse af lokalplanen var der truffet beslutning om at opføre skole-projektet som, men der var endnu ikke gennemført et -udbud. Dette betød, at lokalplanen blev rummelig, da den blev udarbejdet før, der var valgt et konkret projekt. Udover lokalplanen havde kommunen Langelandsvisionen og en designmanual som det planlægningsmæssige grundlag for projektet. Kommunen ejede ikke jorden, da visionsplanen blev udarbejdet, og da der var et politisk ønske om at bygge på 18

19 2006 Langelandsvision Lokalplan vedtaget 2009 Beslutning Udbud Dialog fase Ibrug det pågældende sted, blev lokalplanen tilvejebragt, så der kunne eksproprieres. Det mest præcise i lokalplanen er byggeområder. Der er ikke angivet byggefelter, og mere kvalitative krav til bebyggelsens ydre fremtræden er formuleret i meget bløde vendinger, så de ikke kan spænde ben for projektet. Desuden er der tilføjet følgende note til en bestemmelse: Skolebyggeriets endelige udseende fastlægges ved en arkitektkonkurrence, og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at skolebyggeriets arkitektur kommer til at danne ramme for udformningen af de øvrige bebyggelser i området. Herved bliver det, det konkrete -projekt og ikke lokalplanen i sig selv, der er styrende for udviklingen af området. Nye roller for forskellige aktører Selve -processen blev styret af kommunaldirektøren, servicedirektøren og skoledirektøren. Herudover havde en del af brugerne også en central rolle i forløbet. Ved projektets start blev der nedsat en pædagogisk gruppe bestående af lærere, forældrerepræsentanter og pædagoger, som skulle beskrive, men ikke tegne, ønsker til det funktionelle. Disse ønsker blev så efterfølgende konverteret til udbudsmateriale af en konsulent. Efter dialogfasen og da projektet var valgt, blev brugerne i form af den pædagogiske gruppe inddraget igen og var med til at justere projektet. Selvom projektet har været kendetegnet ved en høj grad af inddragelse af forskellige aktører, har der været forskellige grupper, der har udtrykt utilfredshed med dele af -processen. Dialogfasen, hvor styregruppen deltog, var en lukket proces, både for den pædagogiske gruppe, for politikerne og for offentligheden, hvilket skabte en del utilfredshed blandt disse grupper. Dette kunne have været imødegået fra starten, hvis kommunens embedsmænd havde været mere opmærksomme på at informere de forskellige grupper om spillereglerne i en -proces. Samtidig ville man kunne sikre, at det politiske niveau ikke tager beslutning om at gennemføre et -projekt, uden fuldt ud at kende betingelserne. Kommunens embedsmænd fremhæver dog, at processen som helhed har været konstruktiv og lærerig, og at det interessante ved er, at der sammentænkes viden, når forskellige parter og selskaber går sammen i et konsortium. OPS-FORM: PROJEKTTYPE: BESTILLER: PLANGRUNDLAGET: ANTAL M²: DRIFTSPERIODE: HVOR LANGT ER PROJEKTET NÅET: ANLÆGSSUM: DEN PRIVATE PART: UDBUDSFORM: Skole til 1000 elever Kommunen Langelandsvisionen, en uformel plan fra 2006 og et kommuneplantillæg Tematillæg til kommuneplanlægningen om skolestruktur, vedtaget 12. november år forventet ibrugtagning august millioner Team Rudkøbing Skole A/S, bestående af MT Højgaard A/S, Dan-Ejendomme A/S og Bank DnB Nord A/S med KHR arkitekter A/S og Lett Advokatfirma som underleverandører. Konkurrencepræget dialog 19

20 6 SKOLE I VILDBJERG HERNING En strukturplan danner grundlaget for lokalplanen Baggrund Sideløbende med et renoveringsprojekt af den gamle skole i Vildbjerg bymidte, begyndte Trehøje Kommune, der i dag er en del af Herning Kommune, at arbejde med planer om en helt ny skole, som et strukturbærende element i en større byudvikling. Herefter opstod tanken om at gennemføre projektet som. For at undersøge om var egnet til projektet, fik kommunen gennemført en -forundersøgelse i efteråret Forundersøgelsen viste, at kommunen med fordel kunne gennemføre projektet som. Overordnede og uformelle planers betydning for projektet Allerede i 1997 blev der udarbejdet en strukturplan for et 82 ha stort udbygningsområde i forbindelse med Vildbjerg og Timring. Denne plan blev i 2000 fuldt op af en ny strukturplan. Strukturplanen udgør det overordnede skelet for Vildbjergs og Timrings udbygning mod vest og skitserer de overordnede principper for områdets arealanvendelse, som danner grundlaget for den kommende kommune- og lokalplanlægning. I den senere lokalplan fra 2004, som skal sikre plangrundlaget for skoleprojektet, nævnes det i formålet, at planen skal udvikle området i overensstemmelse med den langsigtede strukturplan. Lokalplanens rolle Lokalplanen blev udarbejdet før det endelige projekt var valgt, for at undgå at en eventuel forsinkelse af lokalplanarbejdet skulle forlænge og derved fordyre projektet. 20

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3.

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. Velkommen til borgermøde Krøyers Plads, Jessens Mole 7-9 - blandet bolig og erhverv Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2016 Program Velkomst ved udvalgsformand Henrik Nielsen Gennemgang af

Læs mere

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg INDHOLDSFORTEGNELSE side Lokalplanen... 2 Afgrænsning... 3 Zonestatus... 3 Formål... 3 BESTEMMELSER 1 Anvendelse... 5 2 Afgrænsning

Læs mere

Hvis et byggeønske ikke kræver lokalplan, kan der umiddelbart ske en byggesagsbehandling med efterfølgende byggetilladelse.

Hvis et byggeønske ikke kræver lokalplan, kan der umiddelbart ske en byggesagsbehandling med efterfølgende byggetilladelse. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning NOTAT 12-03-2014 Bilag 8 Til Teknik- og Miljøudvalget Lokalplan- og byggesagsprocessen Sagsnr. 2014-0229918 Dokumentnr. 2014-0229918-4

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP. Prækvalifikationsbeskrivelse

Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP. Prækvalifikationsbeskrivelse Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP Prækvalifikationsbeskrivelse Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Projektbeskrivelse 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Ny skole - Vision og funktioner 5 3. Organisering

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009

nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 1 nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 Fremtidige samarbejdsformer i bygge anlægsbranchen Knud Erik Busk 2 Agenda Baggrund for tiltag om nye samarbejdsformer 5 typer samarbejdsformer OPP med eksempel OPS med

Læs mere

PLAN, BYG & MILJØ. Bygherrevejledning Lokalplanlægning i Kalundborg Kommune

PLAN, BYG & MILJØ. Bygherrevejledning Lokalplanlægning i Kalundborg Kommune Bygherrevejledning Lokalplanlægning i Kalundborg Kommune Om lokalplaner Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en samling detaljerede bestemmelser, der gælder for et lokalområde i kommunen. Det kan typisk

Læs mere

Udbygningsaftaler og Partnerskaber

Udbygningsaftaler og Partnerskaber Udbygningsaftaler og Partnerskaber 2009 Indholdsfortegnelse Frivillige udbygningsaftaler om fysisk infrastruktur... 3 Udbygningsaftalernes sammenhæng med byplanlægningen... 4 Parternes muligheder for at

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen.

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C 15-12- 2009 TILSYNET Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. X har ved brev af 9. august 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7 Serviceområde på Blækhatten 25 Ændring af kommuneplanområde 4 Rosengård Holluf Pile Tornbjerg - Fraugde Hvad er en Kommuneplan? I henhold

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 4. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan 1-1-115 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-43473. By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Startredegørelse for forslag til Lokalplan Området omkring sundhedshuset

Startredegørelse for forslag til Lokalplan Området omkring sundhedshuset Startredegørelse for forslag til Lokalplan 1.154 Området omkring sundhedshuset Oversigt over kommuneplanrammer Oversigtskort Området omfatter ejendommen matr.nr. 81id og ejendommen matr.nr. 81ok. Ejendommen

Læs mere

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold.

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold. Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 16. september 2015 Login mohou/jap Notat Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold. Dette notat redegør for planlægningsmæssige forhold

Læs mere

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd Udkast 12. juni 2015 Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd mellem Udviklingsselskabet By og Havn I/S og Københavns Kommune Indhold ASGER JORNS ALLÉ SOM AKTIV HOVEDGADE...

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Konkrete erfaringer med OPP v. Signe Primdal Rahbek Chef for Byggeri og OPP

Konkrete erfaringer med OPP v. Signe Primdal Rahbek Chef for Byggeri og OPP Konkrete erfaringer med OPP v. Signe Primdal Rahbek Chef for Byggeri og OPP Bygningsstyrelsens OPP projekter Rigsarkivet Det første statslige OPP projekt. Tinglysningsretten i Hobro: Det første statslige

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan Forslag Offentlig høring Tillæg nr. 74 til Rammeområde 42.B3 og 42.T1 Boligområde sydvest for Sinding Hovedgade Område til tekniske anlæg nordøst for Sinding Hovedgade Fremlægges fra den 15. september

Læs mere

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund:

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund: Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C Baggrund: Albertslund 14. marts 2011 Vi har i forbindelse med arbejdet i Plan C og partnerkredsens deltagelse i idégenerering

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Punkt 14. Godkendelse af kommuneplantillæg 1.040 og Lokalplan 1-1-117 (med Miljørapport) Centerområde, Budolfi Plads, Vingårdsgade, Aalborg Midtby (1. forelæggelse) 2015-016996 By- og Landskabsudvalget

Læs mere

Erfaringerne med offentligeprivate

Erfaringerne med offentligeprivate Erfaringerne med offentligeprivate samarbejdsformer Signe Primdal Rahbek Slots- og Ejendomsstyrelsens mission Ejendomsvirksomhed vi bygger eller lader andre bygge for os (OPP). At tilvejebringe kontorlokaler

Læs mere

Godkendelse af delegering af beslutningskompetence for lokalplaner og kommuneplantillæg

Godkendelse af delegering af beslutningskompetence for lokalplaner og kommuneplantillæg Punkt 6. Godkendelse af delegering af beslutningskompetence for lokalplaner og kommuneplantillæg 2015-009504 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der indføres delegationsregler

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 1 Centerområde ved Nyborgvej / Ejbygade Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. november 2015 Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag

Læs mere

LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat

LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ Oktober 2004 INDHOLD Indhold INDLEDNING...3 Om lokalplanen...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanområdet...4

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

Læs mere

Kommuneplan Tillæg nr. 2 for et område på Hov Havn Rammeområde 5 BE 1, 5 BE 2 og 5 HA 1

Kommuneplan Tillæg nr. 2 for et område på Hov Havn Rammeområde 5 BE 1, 5 BE 2 og 5 HA 1 Kommuneplan 2013-2025 Tillæg nr. 2 for et område på Hov Havn Rammeområde 5 BE 1, 5 BE 2 og 5 HA 1 Juni 2014 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING... 2 Baggrund for kommuneplantillægget...

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune Lokalplan nr. 74 for en boligbebyggelse ved Nørregade Hundested Kommune Indhold Redegørelse s. 5 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Lokalplanens midlertidige

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 5. Aalborg Midtby, hjørnegrunden Rendsburggade/Nyhavnsgade, Ungdomsboliger. Kommuneplantillæg 1.025 for området ved Musikkens Hus og Lokalplan 1-1-118 (2. forelæggelse). 2013-33915. By- og Landskabsudvalget

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke.

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke. LOKALPLAN NR. 10 9903 PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE Lokalplan 10-9903 Brigadevej Stenløkke Dybbølsten SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning - Rådhuset - 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00

Læs mere

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 RÅDHUSPARKEN BRYGGERGÅRDSVEJ ASYLVEJ NYVEJ KILDEVÆLDETS ALLE SYDVESTVEJ STATIONSPARKEN TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 FEBRUAR 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 og Lokalplan GL90.1 for

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune. Udvidelse af Filmby 3 Aarhus. Kulturudvalget Orientering Kopi til

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune. Udvidelse af Filmby 3 Aarhus. Kulturudvalget Orientering Kopi til Notat Side 1 af 6 Til Kulturudvalget Til Orientering Kopi til Udvidelse af Filmby 3 Aarhus KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune 1. Resume I forbindelse med vedtagelsen af budget

Læs mere

FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune

FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune Ændring af rammeområde B16 Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret

Læs mere

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde i Gellerup Nord og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013.

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde i Gellerup Nord og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 13. maj 2016 Lokalplan 1014, Blandet byområde i Gellerup - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 9 // Lokalplanforudsætninger

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 9 // Lokalplanforudsætninger Bilag 9 // Lokalplanforudsætninger Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning 2 2 Forudsætninger for lokalplanens indhold 2 3 Forudsætninger for lokalplansprocessen 3 1 Indledning Nærværende dokument oplister

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Ændring af rammeafgrænsning, bymidteafgrænsning og detailhandelsramme ved udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling Lokalplan 40 For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling November 1998 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

I den gældende kommuneplan for området (S.6.3) er der under overskriften Faldsled Rammer for lokalplanlægningen bl.a. anført :

I den gældende kommuneplan for området (S.6.3) er der under overskriften Faldsled Rammer for lokalplanlægningen bl.a. anført : Faaborg-Midtfyn Kommune Jens Peter Ohlsen Nørregade 4 5750 Ringe Mads Kobberø Advokat J.nr. 038704-0005 mko/lf T +45 72 27 35 12 mko@bechbruun.com 13. august 2008 Vedr. Planforhold - sommerhus 1. Indledning

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Onsdag 09.01.2008 kl. 8:15 Mødelokale D2. Referat fra ekstraordinært møde Ekstraordinært møde

Teknik- og Miljøudvalget. Onsdag 09.01.2008 kl. 8:15 Mødelokale D2. Referat fra ekstraordinært møde Ekstraordinært møde Teknik- og Miljøudvalget Referat fra ekstraordinært møde Ekstraordinært møde Onsdag 09.01.2008 kl. 8:15 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Forslag til Lokalplan 136 for et centerområde i Hørsholm

Læs mere

Tillægsreferat. Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Udvalgsmøde PUK Onsdag den 04. maj 2016 Kl. 13:00 Lokale Kongsgårde, Ebeltoft.

Tillægsreferat. Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Udvalgsmøde PUK Onsdag den 04. maj 2016 Kl. 13:00 Lokale Kongsgårde, Ebeltoft. 1 of 5 Tillægsreferat Udvalget for plan, udvikling og kultur Udvalgsmøde PUK Onsdag den 04. maj 2016 Kl. 13:00 Lokale Kongsgårde, Ebeltoft Medlemmer Ole Bjerregaard (V) Rønnaug Engstad Laursen (V) Jan

Læs mere

Købstilbud med salgsvilkår for areal ved Pakhuskajen 1, Haderslev Havn.

Købstilbud med salgsvilkår for areal ved Pakhuskajen 1, Haderslev Havn. NOTAT Haderslev Kommune Ejendomsudvikling Gåskærgade 26 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 17 20 kfld@haderslev.dk 15-03-2016 Sagsident: 15/21830 Sagsbehandler: Kurt Frede Lopdrup Købstilbud

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

Butiks- og erhvervsområde ved Himmelev Bygade

Butiks- og erhvervsområde ved Himmelev Bygade Butiks- og erhvervsområde ved Himmelev Bygade Tillæg 22 til Roskilde Kommuneplan 2009 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert

Læs mere

Hvidbog over indsigelser LP 615

Hvidbog over indsigelser LP 615 Hvidbog over indsigelser LP 615 Forslag til lokalplan 615 for et blandet bolig- og erhvervsområde ved Sofielund Skovvej i Tankefuld har været offentliggjort i 8 uger med frist den 28-07-2016. Der er modtaget

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk Vedr. høring om forslag til lov om ændring af lov om planlægning (klimalokalplaner og forenkling

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt TANNISBUGTVEJ KLITROSEVEJ Offentlig fremlagt 28. sept. 2016-22. nov. 2016 Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 21 - Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted TRANEBÆRVEJ ØSTERVEJ MARGUERITEVEJ

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. august 2014 for Lisbjerg Skole - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for

Læs mere

Udvidelse af Jyllingecenter

Udvidelse af Jyllingecenter Udvidelse af Jyllingecenter Tillæg 20 til Roskilde Kommuneplan 2009 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år skal kommuneplanen

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 010. - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej.

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 010. - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 010 - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej. Offentligt fremlagt i perioden den 11. november 2008 til og med den 6. januar

Læs mere

PROCES BYGNING LANDSKAB. proces - bygning - Landskab - proces - bygming - landskab

PROCES BYGNING LANDSKAB. proces - bygning - Landskab - proces - bygming - landskab PROCES proces - bygning - Landskab - proces - bygming - landskab LANDSKAB BYGNING WITRAZ arkitekter + landskab, Store Kongensgade 75 B, 1264 Kbh H, +45 3391 3319, www.witraz.dk, arkitekter@witraz.dk WITRAZ

Læs mere

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE 11 - THYBORØN BY PLEJEHJEM I THYBORØN LOKALPLAN NR. 34 FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE Thyborøn-Harboøre kommune LOKALPLAN NR. 34 Plejehjem Godthåbs vej i Thyborøn Indholdsfortegnelse: Side REDEGØRELSE:...

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 8 for række- og parcelhuse i det nye Blovstrød

Kommuneplantillæg nr. 8 for række- og parcelhuse i det nye Blovstrød Kommuneplantillæg nr. 8 for række- og parcelhuse i det nye Status Høringen starter Høringen slutter Dato for vedtagelse Dato for ikrafttræden Baggrund Forslag XX.12.2016 XX.02.2017 dd.mm.åååå dd.mm.åååå

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 8.4. Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 8.4. Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 8.4 Område ved Herstedøster Landsby Udendørs oplagsplads 1999 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388 af

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 496c 7 119b Restaurant-, hotel- og udstillingsformål Indsigelsesfrist 5. juli 2010 April 2010...... j.nr.01.02.05p21-0183

Læs mere