PLAN + PROJEKT 6 EKSEMPLER OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OG PLANLÆGNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PLAN + PROJEKT 6 EKSEMPLER OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OG PLANLÆGNING"

Transkript

1 Helhedsplan Lokalplan Projekt Ibrug OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OG PLANLÆGNING 6 EKSEMPLER MUSIK- OG TEATERHUS ODENSE DAGINSTITUTION OG HANDICAPBOLIGER GRIBSKOV LOKALER TIL SKAT HADERSLEV RIGSARKIVET KØBENHAVN SKOLE PÅ LANGELAND SKOLE I VILDBJERG HERNING November

2 FORORD Denne publikation er udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen af Dansk Byplanlaboratorium ved Vibeke Meyling. I publikationen undersøges spændingsfeltet mellem offentlig-privat samarbejde og kommunale planprocesser, og derfor var et samarbejde mellem de to institutioner oplagt. Dansk Byplanlaboratorium arbejder med udvikling og formidling af planlægningsspørgsmål og har stor viden om planprocesser i de danske kommuner, mens Erhvervs- og Byggestyrelsens OPS-rejsehold arbejder med erfaringsopsamling og formidling om offentlig-privat samarbejde i kommuner og regioner. Undersøgelsen bygger på interviews af kommunale og statslige embedsmænd. Tak til alle der har bidraget til interviewene, fra de 6 kommuner og fra Slots- og Ejendomsstyrelsen. Navnene, på de personer der har deltaget fra hvert af projekterne, kan findes i boksen nederst på siden. En følgegruppe har kommenteret og inspireret undervejs. Tak til følgegruppens medlemmer: Niels Østergaard, Plan09; Christina Føns, KL; Susanne Ditlevsen, Akademisk Arkitektforening; Peter Christophersen, KPC; Henrik Norrild, NCC; Bente Lykke Sørensen, De Bynære Havnearealer, Århus og Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium. Fra Erhvervs- og Byggestyrelsen har Line Lolk deltaget i arbejdet. MUSIK- OG TEATERHUS I ODENSE Projektleder Pia Bay Christiansen, arkitekt Peter Johannesen, arkitekt Søren Færch og Byplanchef Jannik Nyrop alle Odense Kommune HANDICAPBOLIGER OG DAGINSTITUTION I GRIBSKOV Vicekommunaldirektør Henning Nilausen og planchef Michel Van der Linden, Gribskov Kommune LOKALER TIL SKAT I HADERSLEV Planlægger Anders Kristian Sanderbo, Haderslev Kommune og Chefkonsulent Signe Primdal Rabek, Slots- og Ejendomsstyrelsen RIGSARKIVET I KØBENHAVN Specialkonsulent Michaela Brüel, Københavns Kommune og Jurachef Bo Kobber Petersen, Slots- og Ejendomsstyrelsen SKOLE PÅ LANGELAND Kommunaldirektør Jørgen Christiansen, Langeland Kommune og Funktionsleder i plan&byg Finn Granhøj, Langeland Kommune VILDBJERG SKOLE I HERNING Projektleder, arkitekt Kurt Lopdrup, Herning Kommune 2

3 INDHOLD Indledning Lokalplanen hvor plan og projekt mødes Hvad er offentlig-privat samarbejde (OPS) Sammenfatning 6 CASES: Musik- og Teaterhus Odense Daginstitution og handicapboliger Gribskov Lokaler til Skat Haderslev Rigsarkivet København Skole på Langeland Skole i Vildbjerg, Herning INDHOLD 3

4 INDLEDNING Denne undersøgelse tager fat i de udfordringer, der er i samspillet mellem offentlig-privat samarbejde og kommunal planlægning. Én af hovedtankerne bag OPS er, at der skal være rum for, at samarbejdsprocessen kan føre til innovative løsninger. Men hvordan harmonerer det med lokalplanen, som har til formål at styre og i princippet begrænse en byggegrunds anvendelse? Formålet med undersøgelsen er at beskrive, hvordan OPS-processen har spillet sammen med de kommunale planprocesser i 6 udvalgte eksempler, og hvilke fordele og ulemper der har vist sig undervejs. Lokalplanprocessen er reguleret gennem planloven og skal overholde en række krav til behandlingstider og høringer. Spørgsmålet er, hvordan den kan koordineres med OPS-processen. Endelig er det en særlig udfordring for kommunerne, at de skal være parate til at indtage en ny rolle i processen, da OPS-samarbejdsformen indebærer, at kommunerne overdrager kompetencer og indflydelse til den private part. Flere kommuner har efterspurgt svar på, hvordan en OPS-proces kan sammentænkes med de kommunale planprocesser, blandt andet lokalplanprocessen, og denne publikation henvender sig derfor til kommunale embedsmænd, der har ansvaret for at planlægge og koordinere de to processer. Undersøgelsen tager udgangspunkt i 6 danske OPScases. Fire -projekter, et samlet udbud og et skræddersyet byggeri. Alle projekter har på tidspunktet for undersøgelsen som minimum gennemført udbud, indgået kontrakt og udarbejdet lokalplan. Med udgangspunkt i interviews med kommunale og statslige embedsmænd fra de 6 cases beskrives lokalplanens rolle og offentlighed i forhold til OPS-projektet. Desuden beskrives overordnede uformelle planers betydning for projekterne samt nye roller for de involverede aktører. Publikationen indeholder først to korte afsnit, der beskriver lokalplanens formål og OPS-formerne, derefter en sammenfatning af de vigtigste problemstillinger og endelig 6 caseopslag. 4

5 LOKALPLANEN HVOR PLAN OG PROJEKT MØDES Undersøgelsens 6 eksempler tyder på, at man har ladet planlovens proces og logik underordne sig OPS-processen og dens logik. Det sker, fordi OPS har et konkret projekt på dagsordenen, mens planlovens dagsorden er mere abstrakt. Centralt for planloven er borgernes retssikkerhed, hvor kravet om retssikkerhed kommer til udtryk i bestemmelser om indhold og procedurer. Lokalplanen er central for retssikkerheden, og lokalplanen er juridisk bindende. Derfor skal det være klart for borgeren, hvilke muligheder lokalplanen giver. Men det er det ikke altid, hverken i denne undersøgelse eller generelt, og det er der flere forklaringer på. For det første er lokalplanen et kompliceret værktøj. Det er vanskeligt at skrive en lovtekst, som lokalplanens vedtægtsdel er, som både er entydig og til at forstå for ikke fagfolk. Hertil kommer så alle de andre udfordringer, som mere generelt er et spørgsmål om, hvorvidt kommunen har et projekt på bedding eller ikke, når de udarbejder lokalplanen. Selvom der ikke foreligger et projekt, kan det være, at kommunen har brug for at udarbejde en lokalplan, måske for at sikre sig en ønsket fremtidig anvendelse eller en ønsket form for bebyggelse. Herefter kan der ske det, at planlæggerne udfra deres faglighed og idealer skaber nogle rammer, som ingen vil udfylde eller tiden vokser fra. Når der så skal bygges noget, som man ikke kunne have forudset, ender det med en ny lokalplan eller dispensationer til den eksisterende. Det kan selvfølgelig i nogle tilfælde være en farbar vej at man har tænkt sig om og så må justere, men i mange tilfælde, hvis man har ramt helt ved siden af, er det spild af ressourcer. Alternativet hertil er enten, at udarbejde en så rammebetonet plan, at den i virkeligheden ikke er lovlig, eller at man venter med at udarbejde en lokalplan, til man har et projekt eller er meget tæt på at have et projekt og så skræddersyr planen til projektet. Hvis kommunen modtager et projektforslag, som ikke er i overensstemmelse med gældende planer, bliver planlæggerne og politikkerne ofte stillet overfor det vanskelige valg, enten at imødekomme den private part (der formodes at have en idé om, hvad det er muligt at realisere og sælge) eller stå fast på kommunens planlægningsmæssige rammer og sige nej til projektet. I et OPS-projekt burde parterne ideelt set kunne udnytte hinandens kompetencer og i højere grad søge at sammentænke kommunens overordnede planmæssige ønsker og de privates ideer til konkrete projekter og derved undgå at spilde tid og ressourcer. Men tilsyneladende opstår den samme udfordring, som ses ved traditionelle projekter, i OPS-projekterne. Undersøgelsens 6 eksempler tyder på, at man har ladet planlovens proces og logik underordne sig OPS-processen og dens logik. Det sker fordi OPS har et konkret projekt på dagsordenen, mens planlovens dagsorden er mere abstrakt. Se de nye lokalplanvejledninger på By- & Landskabstyrrelsens hjemmeside. LOKALPLANEN - HVORDAN PLAN OG PROJEKT MØDES 5

6 HVAD ER OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE (OPS) Offentlig-privat samarbejde eller OPS er en samlet betegnelse for forskellige samarbejdsformer mellem det offentlige og det private. Et fællestræk ved samarbejdsformerne er idéen om, at øget konkurrence og økonomiske incitamenter giver bedre og billigere byggeri. Denne undersøgelses 6 cases repræsenterer 3 forskellige typer af offentlig-privat samarbejde. 4 offentlig-private partnerskaber (), 1 samlet udbud og 1 skræddersyet byggeri. Det karakteristiske ved samarbejdsformen er, at det offentlige ikke blot udbyder opførelsen af en bygning, men at finansiering, design, etablering samt drift og vedligehold bliver koblet i ét samlet udbud. Ved at tænke anlæg, drift og vedligehold sammen, er tanken, at kommunen kan opnå totaløkonomiske gevinster, da de - udover de økonomiske besparelser kan sikre kvalitet i hele byggeriets levetid. Desuden er filosofien, at de offentlige og private parter er fælles om at udvikle projektet. Udbuddet bygger på funktionsbaserede krav frem for eksakte tekniske krav for derved at skabe et råderum, der skal give den private part frihed til at tænke innovativt og finde løsninger, der bedst og billigst opfylder kommunens behov. egner sig først og fremmest til større byggeprojekter med en anlægssum på over 100 mio. kr., da der er en række ekstra omkostninger forbundet med -processen. Bl.a. er udbudsprocessen længere og kontraktformen mere kompleks, end det der kendes fra mere traditionelle byggekontrakter. Kontrakten løber typisk over en årig periode. SAMLET UDBUD er et alternativ til, der specielt egner sig til mindre og mellemstore projekter med en anlægssum på mindst 10 mio kr. Ligesom ved et -projekt er et samlet udbud baseret på åbne og funktionsbaserede krav frem for eksakte tekniske løsninger. Samlet udbud adskiller sig dog fra ved, at finansiering og ejerskab ligger hos den offentlige part. Kontrakten mellem parterne løber typisk op til 15 år. SKRÆDDERSYET BYGGERI er i denne sammenhæng en OPS-samarbejdsform, hvor den offentlige part indgår en lejekontrakt med den private part, der opfører et byggeri, der dækker det offentliges behov. Udover anlæg står den private part typisk også for drift og vedligehold i en årig periode. Den offentlige part betaler en fast leje til den private part for ydelsen. I skræddersyet byggeri er de økonomiske risici placeret hos den private part og byggeriet forbliver privatejet efter endt kontraktperiode. Læs mere om offentlig-privat samarbejde og de forskellige samarbejdsformer på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside 6

7 S SAMMENFATNING Lokalplanens rolle Det optimale ville være, at man kunne udnytte det bedste fra to verdener i et parallelt forløb i en dialog mellem lokalplanen og OPS-projektet. gjort i 3 ud af de 6 eksempler, i Rigsarkivet, i Vildbjerg i Herning og på Langeland. Man ved ganske vist, at der kommer et projekt, men man kender det ikke. Derfor bliver lokalplanen åben og rammebetonet, hvis den ikke skal spænde ben for det kommende projekt. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at en for åben lokalplan kan være ulovlig, og vil kunne indklages, hvilket vil forsinke og fordyre projektet. Interviews af embedsmænd i 6 kommuner på Sjælland, Fyn, Langeland og i Jylland, tegner et billede, som i høj grad afviser, at lokalplanen og lokalplanprocessen skulle have virket begrænsende og styrende på de 6 OPSprojekter, som undersøgelsen handler om. Uanset om man har udarbejdet lokalplanen tidligt eller sent i processen, fx før eller efter udbudsproces og valg af projekt, så har man været meget bevidste om, at lokalplanen ikke måtte spænde ben for projektet. Det har så haft det resultat, at lokalplanerne er blevet så åbne, at de i nogle tilfælde i princippet må karakteriseres som rammelokalplaner. Forklaringen på det er nok bl.a., at fokus primært er på projektet og en afklaring af byggeriets konkrete udformning finder sted i OPS-dialogfasen og i forbindelse med udformningen af udbudsmaterialet og ikke i lokalplanprocessen. Som man fx formulerer det i Gribskov: Hele tanken er, at kommunen ikke siger, hvordan det skal være i lokalplanen, men at man har udbudsmaterialet til at styre efter. Enten vælger man altså at udarbejde lokalplanen tidligt, før valg af projekt, så man er sikker på, at planen ikke kommer til at forsinke og fordyre processen. Det har man Alternativet er, at man udarbejder lokalplanen efter valg af projekt, som man har gjort i Gribskov, Haderslev og Odense. Specielt i Gribskov og Odense var det ud fra en mere strategisk overvejelse om, at man ønskede at være åben overfor innovation i OPS. På trods af at planerne er udarbejdet efter valg af projekt, er flere af planerne alligevel blevet rummelige. I Odense f.eks. fordi den private part har ønsket et vist råderum. Gribskovplanen er først og fremmest blevet meget enkel, fordi man ikke har fundet det nødvendigt at ofre ressourcer på at skræddersy planen til projektet. I Odense og Haderslev har man haft tidsproblemer med lokalplanudarbejdelsen. Det vil man gerne undgå en anden gang. Det kunne man måske undgå, hvis det var muligt at tage hul på lokalplanarbejdet parallelt med udbudsprocessen og dialogfasen. I Odense skulle man tro, at det var oplagt at gøre det, da man har et skrift Byplanmæssige krav og ønsker, som er krav og ønsker til projektet. Alligevel har det ikke været muligt, da kravene er af principiel karakter og derfor i det endelige projekt helt konkret vil kunne løses på mange måder. Det optimale ville være, at man kunne udnytte det bedste fra to verdener i et parallelt forløb i en dialog mellem lokalplanen og OPS-projektet. SAMMENFATNING 7

8 Overordnede og uformelle planer og deres betydning for projekterne S De overordnede og uformelle planers betydning for OPS-projekterne i denne undersøgelse skal ikke undervurderes. De har banet vejen for det indholdsmæssige eller funktionsmæssige, en lokalisering og en sammenhæng med det omgivende. At dømme ud fra denne undersøgelse er det en udbredt praksis i kommunerne at udarbejde overordnede og uformelle planer, så som masterplaner, strukturplaner, helhedsplaner, visionsplaner og strategier, som så efterfølgende indarbejdes i kommuneplanen. Det uformelle, ikke lovbundne og ikke bindende giver tydeligvis kommunerne et spillerum til at tænke kreativt og samtidig til en vis grad fokuseret. Arbejdet er ikke båret af pligt men af et behov for at tænke langsigtet, visionært og sammenhængende. Planens funktion kan være at bane vejen for en ønsket byudvikling eller byomdannelse, eller den kan have en afklarende funktion i forhold til et mere afgrænset projekt. Det at planen er båret af et aktuelt behov, samtidig med at den ikke er bundet af formelle krav, er måske også det, der giver den en styrke i forhold til at kommunikere til en bredere kreds, bl.a. fordi teksten ikke skal formuleres som lovtekst. De overordnede og uformelle planers betydning for OPSprojekterne i denne undersøgelse skal ikke undervurderes. De har banet vejen for det indholdsmæssige eller funktionsmæssige, en lokalisering og en sammenhæng med det omgivende. De fleste af planerne har imidlertid ikke lagt rammer for den konkrete udformning af projektet. Odense-eksemplet skiller sig dog lidt ud fra de andre eksempler. Her har kommunens plandokument, Byplanmæssige krav og ønsker fungeret som et godt indspil til udarbejdelsen af udbudsmaterialet. Kommunen har sat en dagsordenen for projektets byarkitektoniske hovedgreb uden at formulere det som bebyggelsesregulerende bestemmelser og uden at låse projektet fast til en konkret udformning. Kommunens krav er, at Musik- og teaterhuset i den ene ende skal spille op til et stort diffust gaderum og i den anden ende spille sammen med H.C. Andersen-kvarterets meget små huse desuden er der krav til offentlige adgangsforhold, passager og åbenhed i stuetagen. Offentlighed af lokalplan og projekt De færreste af undersøgelsens eksempler har haft nogen bemærkelsesværdig lokalplanhøring. De færreste af undersøgelsens eksempler har haft nogen bemærkelsesværdig lokalplanhøring. Én af grundene kan som tidligere nævnt være, at fokus er et andet sted, og - eller at den væsentlige debat allerede har fundet sted i forbindelse med den overordnede plan. Endnu et forhold kan imidlertid også have betydning. Ingen af projekterne i undersøgelsen har enten direkte naboer og - eller har en kontroversiel karakter. Og hvis der fx ikke har været det store fokus på den indholdsmæssige side af selve lokalplanen, så har der helt naturligt, heller ikke været den store opmærksomhed på offentlighedsfasen i forbindelse med lokalplanen. Det eneste af projekterne, der har haft en lokalplanhøring af en vis betydning, er Rigsarkivet. For det første har hele Rigsarkivsagen været meget omtalt i medierne. Dernæst er der mange institutionelle interesser i området, og endelig har man også ofret mange ressourcer på lokalplanen. Lokalplanen i sig selv er her blevet brugt, som det værktøj den er tænkt som uanset. 8

9 S Nye roller I OPS-projekter videregives en del indflydelse og kompetencer fra kommunen, til den private part. Det medfører en ændring af den vante rollefordeling, som det er vigtigt at kommunen er forberedt på. I alle 6 cases har de offentlige parter oplevet, at den nye samarbejdsform har medført en ny rollefordeling i processen. I OPS-projekter videregives en del indflydelse og kompetencer fra kommunen, til den private part. Det medfører en ændring af den vante rollefordeling, som det er vigtigt at kommunen er forberedt på. I både Langeland og Odense casene har det været en stor udfordring for det politiske niveau, at man var udelukket fra projektudviklingen under dialogfasen, og at man derfor i en længere periode ikke havde føling med projektets udvikling. Det er vigtigt, at kommunens embedsmænd er opmærksomme på at informere det politiske niveau om forløbet af en -proces og om de nye muligheder og begrænsninger, der er ift. indflydelse. Dette gælder også ift. projekternes driftsbudget, som fastlægges for en længere årrække i OPS-projekterne. De kommunale embedsmænd har også fået nye roller i processen. Særligt i Odense fremhævede embedsmændene, at OPS-processen udfordrer de vante måder at gøre tingene på. Normalt er kommunens planlæggere vant til at styre projekterne i detaljer fra start til slut, men ved OPS overdrages en del af dette ansvar til de private. Her er det vigtigt, at kommunens embedsmænd er bevidste om ikke at tænke i konkrete løsninger, men at de derimod er indstillet på at lade sig udfordre af de privates løsninger. I to af casene, Rigsarkivet og Skat i Haderslev Kommune, har Slots- og Ejendomsstyrelsen som bestiller indgået som en ekstra aktør i projekterne. Dette har haft stor indflydelse på kommunernes rolle i forløbet. I begge projekter har Slots- og Ejendomsstyrelsen primært haft fokus på OPS-processen, mens kommunens fokus har ligget på udarbejdelse af lokalplanen. I Rigsarkiv casen fremhæver kommunen, at rollefordelingen har betydet, at Slots- og Ejendomsstyrelsen ønskede en åben lokalplan med plads til innovationen i OPS-processen. Kommunen måtte derimod kæmpe for at bevare planens hovedgreb. Opsummering Samlet ses det af OPS-projekterne, at kommunerne på den ene side ikke bruger lokalplanværktøjet, som styrende for projekterne. På den anden side kan man ud fra projekterne sige, at kommunerne stadig tager planlægning og offentlighed alvorligt. Det gør de i og med, at de udarbejder uformelle, overordnede eller principielle planer og afholder borgermøder, selvom det ikke er lovpligtigt. Desuden inddrager kommunerne brugere og interessenter i OPS-fasen. Ud fra undersøgelsen kan der dog fremhæves nogle ulemper ved procesforløbet, hvad enten lokalplanen er udarbejdet før eller efter udbudsprocessen. Det handler især om tidspres og den faldgrube, der kan være i forbindelse med at uarbejde for åbne lokalplaner. Ideelt set kunne disse udfordringer måske imødegås ved, at udføre de to processer sideløbende og i indbyrdes dialog med hinanden, så der skabes et direkte samspil mellem OPS-projekt og lokalplan. SAMMENFATNING 9

10 1 MUSIK- & TEATERHUS ODENSE Engg e Lokalplanen kom til at handle om hvad man skal, frem for hvad man ikke må. Adamsgade C ap Pj entedamsgade Baggrund Odense Kommune ønskede at få opført et stort multihus og henvendte sig til Realdania, som imidlertid efterspurgte en kulturanalyse. Kulturanalysen blev udarbejdet og blev startskuddet til projektet i Herefter vedtog man i 2004 en kulturstrategi, hvor ideen om et musik- og teaterhus fødtes. Overordnede uformelle planers betydning for projektet I 2006 udarbejdede kommunen skriftet Byplanmæssige krav og ønsker i forbindelse med projektet, og det blev besluttet, at projektet skulle gennemføres som. I de byplanmæssige krav og ønsker beskriver kommunen de samlede bestræbelser for projektet, f.eks. at det nye hus skal befordre nye oplevelser og generere ny fodgængertrafik i et område, der i dag ikke opleves som en aktiv del af bymidten. Dette sikres bl.a. ved at stille krav til, at husets mest offentlige og aktive funktioner skal placeres i husets stueetage for at opnå størst mulig åbenhed og samspil mellem bygningens funktioner og de omkringliggende offentlige byrum. De byplanmæssige krav blev udover kulturstrategien det planmæssige indspil til -processen, og Byplanmæssige krav og ønsker indgik i udbuds- og konkurrencematerialet. Via de byplanmæssige krav og ønsker havde kommunen et godt redskab til at styre projektets byarkitektoniske hovedgreb uden at lægge sig fast på en bestemt udformning af projektet, og derfor fungerede den overordnede plan ifølge kommunen, som et godt indspil til udbudsmaterialet og til processen. max 10 m nsens St æde 4 Bangs Bode max 10 m 6 C1 3 max 26 m Ramsherred max 36 m Overstræde 6 Hans Mules Gade Sortebrødre Stræde konkret projekt betød, at lokalplanen kom til at handle om, hvad man skal, frem for hvad man ikke må. Kommunen fremhæver tidspres som en af ulemperne, ved at udarbejde lokalplanen efter valg af projekt. Selvom kommunen gik i gang med at udarbejde lokalplanen, så snart projektet var valgt, og før det var officielt, var tiden alligevel knap. På trods af dette tidspres fremhæver kommunen dog, at det ikke ville have været meningsfyldt at gå i gang med udarbejdelsen tidligere. Dette skyldes, at der er for langt fra de principielle retningslinjer til den konkrete udformning, og at det derfor ville have været spild af tid. Musik- og teaterhuset er et meget stort og sammensat projekt, men dokumentet Byplanmæssige krav og øn- Lokalplanens rolle Lokalplanen blev udarbejdet sent i -processen, efter udbudsprocessen og efter det endelig projekt var valgt. Kommunen valgte dette forløb, for at skabe den optimale åbenhed til -processen. Den sene lokalplan betød endvidere, at arbejdet med lokalplanen var anderledes end sædvanlig. Det at der allerede var valgt et 10

11 Kultur strategi krav og ønsker Lokalplan forslag Lokalplan vedtaget Ibrug (forventet) Projekt 2008 Udbud 2009 Byggestart 2013 sker har ifølge kommunen fungeret som en god støtte for udarbejdelsen af lokalplanen. Selvom lokalplanen er en projektlokalplan, har den en vis rummelighed, således at det vil være muligt at justere projektet undervejs i processen. Kommunen har dog, som ved udarbejdelse af udbudsmaterialet, været meget bevidst om ikke at give køb på hovedgrebet. F.eks. er det meget vigtigt for det byarkitektoniske udtryk, at bebyggelsen matcher de store trafikrum, og at bygningen nedtrappes i bygningshøjde mod H. C. Andersen kvarterets bebyggelse i mindre skala, mens den helt præcise bygningshøjde på de enkelte bygningsdele ikke er så afgørende. Offentlighed i forbindelse med projektet Forslaget til lokalplan blev offentliggjort i Men allerede i 2004 var der debat om musik- og teaterhuset i forbindelse med vedtagelse af kulturstrategien. I denne forbindelse havde man således en offentlig debat på et overordnet og principielt plan, om byggeriets konkrete lokalisering, men ikke om et konkret projekt. Til gengæld har brugerrepræsentanter været inddraget i dialogfasen, hvor selve udformningen af projektet blev diskuteret. I forbindelse med lokalplanhøringen var der meget få indsigelser. De fleste var fra den tilstødende grundejerforening og omhandlede mest småting, som ikke direkte havde med byggeriet at gøre. Nye roller for forskellige aktører I Odense har en række aktører oplevet, at det har været nødvendigt at indtage nye roller, i forbindelse med projektet. For det politiske niveau, har det været en stor udfordring, at man var udelukket fra dialogfasen, og at der gik et års tid, hvor man ikke kunne få informationer om den konkrete udvikling af projektet. Dette forhold gjorde sig også gældende for offentligheden i almindelighed. For kommunens planlæggere har udfordringen især handlet om, at de ikke har haft indblik i, hvad der blev tegnet på projektet. Ved traditionelle projekter er planlæggerne vant til at have styr på hele processen, og på et tidspunkt under forløbet tvivlede de på, om det stillede forslag overhovedet kunne lade sig gøre. Det viste sig dog, at der var mange flere mulige løsninger, end man havde kunnet tænke sig til internt i forvaltningen. I forvaltningen havde man f.eks. meget tidligt mentalt lagt sig fast på, at huset helt bogstaveligt skulle runde hjørnet af. I det endelige projektforslag blev dette udformet anderledes, og planlæggerne fremhæver, at de føler sig udfordret på en konstruktiv måde. I følge kommunen er de planmæssige udfordringer generelt, at man ikke tænker i konkrete løsninger, men i muligheder. Kommunen skal være præcis med sine ønsker og krav til det indholdsmæssige og funktionelle, men samtidig være åben overfor den konkrete udformning. Endelig fremhæver kommunen, at det er helt centralt, at man har tillid til de forskellige parter, ellers skal man ikke vælge -formen. OPS-FORM: PROJEKTTYPE: BESTILLER: PLANGRUNDLAGET: ANTAL M²: DRIFTSPERIODE: HVOR LANGT ER PROJEKTET NÅET: ANLÆGSSUM: DEN PRIVATE PART: UDBUDSFORM: Musik- og Teaterhus samt musikkonservatorium Kommunen Uformelle planer: Kulturstrategi og De byplanmæssige Krav. Projekt og lokalplan kræver kommuneplantillæg om maksimal bebyggelsesprocent og maksimal bygningshøjde. ca m² 15 år Byggestart juni Færdiggørelse 2013 Anslået ca. 400 mio. Kr. H.C. Andersen Kongrescenter A/S Konkurrencepræget dialog MUSIK OG TEATERHUS I ODENSE 11

12 2 DAGINSTITUTION & HANDICAPBOLIGER GRIBSKOV Projektet styres via udbudsmaterialet - ikke via lokalplanen. Baggrund I foråret 2005 besluttede den daværende Græsted Gilleleje Kommune, at igangsætte et projekt indeholdende en ny daginstitution til ca. 120 børn samt 22 nye handicapboliger. Projektets omfang og kompleksitet, i forhold til praksis i en mindre kommune, betød, at kommunen ønskede at benytte en alternativ udbudsform. Samtidig var der også behov for en høj grad af brugerinddragelse i projektet. Kommunen søgte viden og erfaringer om offentlig-privat samarbejde gennem private rådgivere og foreningen Momentum, inden man besluttede sig for at gennemføre projektet som samlet udbud. Lokalplanens rolle Lokalplanen blev først udarbejdet efter projektet var valgt. Det overordnede plangrundlag var dog på plads, i og med lokalplanområdet var udlagt til offentlige formål i kommuneplanen. Desuden blev der allerede i tilblivelsen af udbudsmaterialet samtidig tænkt over lokalplanen. Det som lokalplanen skulle rumme var med i udbudsmaterialet, hvilket var med til at lette tidspresset i forhold til lokalplanarbejdet. Kommunen påpeger, at det ville have været spild af ressourcer, at udarbejde lokalplanen før projektet var valgt, da det havde betydet, at den efterfølgende skulle rettes til. Samtidig ønskede kommunen at være åben overfor OPS-processen, og derfor ville man ikke binde sig med en lokalplan, før man havde valgt projektet. Endelig fremhæver kommunen, at styringen af projektet primært foregik via udbudsmaterialet og ikke via lokalplanen. Selvom lokalplanen således først blev udarbejdet efter valg af projekt, fremstår lokalplanen ikke som en projektlokalplan. Lokalplanen er forholdsvis åben. Anvendelse, bebyggelsesprocent og bygningshøjde er præcise, men der er f.eks. hverken byggefelter, bebyggelsesplan eller angivelse af materialevalg. Kommunen fremhæver dog, at det i dette tilfælde ikke var noget problem, da kommunen er bygherrer på projektet. O Offentlighed i forbindelse med projektet Der blev afholdt borgermøder om både projektet og om lokalplanen. Kommunen oplevede en vis opmærksomhed om projektet, typisk fra ældre medborgere og interes- 12

13 Kommuneplan Lokalplan Udbud Projekt Ibrug seorganisationer, mens lokalplanen ikke har haft nogen bemærkelsesværdig offentlighedsfase. Til gengæld fremhæver kommunen, at der har været stor brugerinddragelse i projektet. De kommende brugere, såvel repræsentanter for medarbejdere og beboere, har været med til udvælgelsen, og de har haft direkte indflydelse på udformningen af projektet. F.eks. blev der lyttet til, at de kommende beboere ønskede, at deres bolig skulle ligne et hus fremfor en institution. Desuden nævner kommunen, at projektmaterialet er blevet brugt til at informere naboerne med. Nye roller for forskellige aktører I Gribskov Kommune er der generelt tradition for at samarbejde med private parter om kommunale opgaver. På trods af dette oplevede kommunen, at det er vigtigt at være opmærksom på de nye roller som samarbejdsformen kan medfører, både for det politiske og det embedsmæssige niveau. I projektet har der, som beskrevet, været inddraget en række forskellige brugergrupper. Dette har ifølge kommunen været en fordel for projektet, da det har givet mulighed for at få tilgodeset mange forskellige behov i forbindelse med byggeriet. Men det har samtidig stillet store krav til styringen af processen. Her fremhæver kommunen, at det er vigtigt, at dem der udvælges til at faciliteter processen, kan håndtere dialogen med de mange forskellige brugergrupper. Inddragelsen af de mange forskellige aktører har betydet, at de enkelte faggrupper har fået større forståelse for de andre gruppers ønsker og behov. F.eks. har kommunen oplevet, at brugerne har været mindre kritiske overfor projektet, fordi de selv har været inddraget og derved har fået en forståelse for, at projektet skal tage højde for mange forskellig slags behov. I forhold til det politiske niveau er det vigtigt, at politikerne i kommunen bliver informeret om hvilke konsekvenser OPS har for deres mulighed for at påvirke projektet. I Gribskov krævede det en lang og intensiv dialog med det politiske niveau, før man besluttede sig for at benytte OPS, bl.a. fordi det medfører tab af muligheder for påvirkning. F.eks. har kommune indgået en 15 årig driftsaftale, som gør, at man i den periode f. eks. ikke kan spare på driften. OPS-FORM: PROJEKTTYPE: BESTILLER: ANTAL M²: DRIFTSPERIODE: HVOR LANGT ER PROJEKTET NÅET: ANLÆGSSUM: UDBUDSFORM: Samlet udbud Daginstitution og handicapboliger Gribskov Kommune (tidligere Græsted Gilleleje) år Indflytning september 2007 ( 3 mdr. forsinket) 45 millioner Begrænset udbud 13

14 J 3 LOKALER TIL SKAT HADERSLEV Projektet har skiftet hænder undervejs i processen LINDED VINKELVEJ NORDHAVNSVEJ KULHAVNSVEJ CHRISTIAN X'S VEJ Baggrund I 2007 besluttede Slots- og Ejendomsstyrelsen, at der skulle opføres et nyt kontorhus til Skat i Haderslev, da der ikke fandtes et egnet lejemål i kommunen. Slots- og Ejendomsstyrelsen var bestiller på projektet og besluttede at gennemføre projektet som skræddersyet byggeri. Nye roller for forskellige aktører Forskellige arktører har haft forskellige roller i processen. Slots- og Ejendomsstyrelsen har som bestiller primært varetaget slutbrugers (SKAT) interesser og har i samarbejde med rådgivere stået for at forberede og gennemføre udbuddet, mens Haderslev Kommune som bygge- og planmyndighed primært har haft ansvaret for udarbejdelse af lokalplanen. Efter udbuddet overdrog Slots- og Ejendomsstyrelsen ansvaret til den private bygherre, og først HANSBORGGAD GASVãRKSVEJ HONNÏRKAJEN herefter medvirkede Haderslev Kommune. Kommunen har således kun i ringe grad været aktiv i de indledende faser, og Slots- og Ejendomsstyrelsen har været bevidst om ikke at blande sig i de senere faser vedrørende byggeri og lokalplanlægning. GODSKAJEN H Denne rollefordeling og dette procesforløb har betydet, at kommunen ikke har haft meget indflydelse på projektets udformning. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen var kommunen interesseret i at stille en række krav til projektets udformning. Men da det færdige projekt allerede lå klar, var den private part ikke interesseret i at lave ændringer, der kunne fordyre projektet. Den private bygherre var derimod fokuseret på at opfylde kontraktens funktionskrav. Samtidig var der i kommunen ikke politisk vilje til at gennemtvinge ændringer af projektet igennem en lokalplan, og derfor stod kommunens planlæggere i en meget svær forhandlingssituation. Hvis kommunen skulle have haft større indflydelse på projektets konkrete udformning, skulle der have været et tættere samarbejde mellem kommunen og Slots- og Ejendomsstyrelsen i de indledende faser. 14

15 Masterplan Lokalplan forslag Lokalplan vedtaget Udbud Byggestart Ibrug (forventet) Lokalplanens rolle Lokalplanen for projektet til Skat i Haderslev kunne ikke udarbejdes tidligt i processen, bl.a. fordi det ikke lå fast, på hvilken grund, der skulle bygges. Derfor blev lokalplanen, som beskrevet, først udarbejdet, efter projektet var valgt. Som det fremgår af ovenstående, begrænsede det kommunens mulighed for at få indflydelse på projektet via lokalplanen. På grund af tidspres hyrede kommunen en konsulent til at udarbejde lokalplanen. Lokalplanen blev i princippet skrevet til projektet, men fremstår dog ikke som en præcis projektlokalplan, da den private part ønskede et vist råderum. Overordnede uformelle planers Overordnede uformelle planers betydning for projektet På grund af ændrede erhvervsmæssige og trafikale vilkår på Haderslev Havn fik kommunen i 2003 udarbejdet en masterplan med temaet Haderslev Havn fra en traditionel erhvervs- og trafikhavn til en havn baseret på boliger, moderne erhverv og rekreative områder. Planen indeholder en vision for havnen, en beskrivelse af byens særlige kvaliteter, en fremtidig disponering af arealanvendelsen, en plan for trafikafvikling, bebyggelsesplan med anvisning af byggefelter, samt landskabelige behandlinger af friarealer. Planen signalerer via illustrationer en bestemt tidstypisk arkitektur: flade tage, store altaner og vinduespartier, og disponeringen af arealet er beskrevet som karreer, der er en nytolket spejling af den gamle by. Da OPS-projektet blev udbudt, var det ikke fastlagt, hvilken grund der skulle bygges på. Kommunen indgik dog en aftale med Slots- og Ejendomsstyrelsen om, at hvis det blev en grund på havnen, så skulle projektet leve op til de krav, kommunen havde for byggeri der. På den måde skulle de to overordnede planer, masterplanen og en designmanual fra 2005 for havneområdet sikre at projektet levede op til kommunens krav og ønsker. Efter udbuddet stod det klart, at projektet skulle placeres på havneområdet, og derfor blev der henvist til de overordnede planer i lokalplanen. I lokalplanens formål står der således, at lokalplanen skal sikre, at fremtidig bebyggelse skal tage udgangspunkt i de rammer, der er udstukket i masterplan 2004 for Haderslev Havn samt designmanual 2005 for Haderslev Havn. De brede formuleringer i de overordnede planer blev dog ikke konkretiseret i de bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanen. Derfor blev bestemmelserne så brede, at de kunne tolkes på mange måder, og derved kunne de ikke i særlig høj grad være med til at styre udformningen af projektet. OPS-FORM: PROJEKTTYPE: BESTILLER: PLANGRUNDLAGET: ANTAL M²: DRIFTSPERIODE: HVOR LANGT ER PROJEKTET NÅET: ANLÆGSSUM: DEN PRIVATE PART: UDBUDSFORM: Skræddersyet byggeri Bygning til Skattecenter Slots- og Ejendomsstyrelsen En Masterplan (ikke formel plan), som er indarbejdet i kommuneplanen, samt en designmanual. Tillæg til kommuneplanen om bygningshøjde m² 10 år Byggeriet i gang i slutningen af Forventet ibrugtagning dec mio. KPC Byg og Bascon A/S med Friis og Moltke som arkitekter Begrænset udbud LOKALER TIL SKAT I HADERSLEV 15

16 4 RIGSARKIVET KØBENHAVN En lokalplan tidligt i processen gav kommunen mulighed for at varetage de overordnede træk Baggrund I slutningen af 2003 besluttede Slots- og Ejendomsstyrelsen at etablere magasiner med tilhørende administrative funktioner til Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland på den tidligere godsbanegårds arealer langs Kalvebod Brygge. I 2004 blev det besluttet, at projektet skulle udbydes som. Det var regeringens beslutning om at fremme nye samarbejdsformer inden for byggeriet, der førte til at Kulturministeriet og Slots- og Ejendomsstyrelsen ønskede at overlade både anlæg og drift til private parter. Overordnede uformelle planers betydning for projektet DSB ønskede at udvikle det knap 11 ha store tidligere godsbaneareal, hvor det var besluttet, at Rigsarkivet skulle placeres. For at få belyst mulighederne for en fremtidig disponering af området indbød DSB sammen med Kulturministeriet og Slots- og Ejendomsstyrelsen fire arkitektfirmaer til et parallelopdrag. Formålet var at tilvejebringe et idégrundlag for en helhedsplan, som kunne danne grundlag for et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. De inviterede arbejdede alle med, at magasinbygninger skulle indtænkes kreativt i området. Vinderen af konkurrencen pakkede bygningen ind i en grøn bakke og det forslag blev valgt til helhedsplanen, da det virkede som et grønt pust til det tæt bebyggede Vesterbro. Helhedsplanen blev grundlaget for lokalplanen. overordnede træk fra helhedsplanen. Lokalplanens vigtigste rolle var således at konkretisere helhedsplanen, ved at sikre et stærkt helhedsindtryk, primært ved hjælp af byggefelter og et landskabeligt strøg igennem hele området. Lokalplanen indeholder en meget fyldig og informativ redegørelse om baggrund, forholdet til omgivelserne, trafikbetjeningen og helhedsplanen. Lokalplanens bestemmelser er også fyldige, f.eks. fylder formålsparagraffen en hel side. Planen indeholder dog samtidig en del kompetencenormer og kortbilagene viser den principielle placering af det landskabelige strøg, stier og broer og principielle byggefelter. Kommunen har med lokalplanen samlet set forsøgt at give et klart billede af intentionerne Lokalplanens rolle Lokalplanen blev udarbejdet tidligt i processen, før projektet for magasinbygningerne var valgt. Den tidlige lokalplan gav kommunen mulighed for at varetage de 16

17 2004 Helheds plan Lokalplan forslag Lokalplan vedtaget Beslutning Program Projekt Kontrakt Ibrug med helhedsplanen, samtidig med at planen tydeligvis ikke måtte spænde ben for kommende projekter i lokalplanens fire underområder. Programmet for blev udarbejdet efter at lokalplanen var endelig vedtaget i december Det var afgørende, at lokalplanen lå klar, før der blev skrevet -kontrakt, så man undgik, at lokalplanarbejdet kunne forsinke projektet og de beregninger, der lå til grund for forslaget. I får den private part ikke penge før byggeriet står færdigt, og derfor er tiden en helt afgørende faktor. Kommunen oplevede dog, at det var en vanskelig proces at udarbejde lokalplanen tidligt i processen, hvor man hverken kender projektets konkrete udformning eller bygherre. Kommunen havde dermed ikke nogen privat part at gå i forhandling med om lokalplanens udformning. Offentlighed i forbindelse med projektet I forbindelse med den offentlige høring har kommunen oplevet en vis interesse for projektet. Det kan dels skyldes, at projektet har været meget omtalt i medierne, dels at der er mange institutionelle interesser i området. De nærmeste naboer, de lokale Vesterbro borgere var meget positive over for helhedsplanen og det grønne træk, som de så som et tilskud til bydelen. I alt kom der 11 indsigelser, først og fremmest fra myndigheder. Bl.a. nedlagde Trafikstyrelsen veto imod lokalplanforslaget under henvisning til, at forslaget var i arealmæssig konflikt med planer om udvidelse af Hovedbanegården. Hovedbanegårdens muligheder for udvikling måtte ikke indskrænkes på grund af støjfølsomt byggeri i lokalplanområdet. På baggrund heraf vedtog Borgerrepræsentationen at reducere lokalplanområdet med ca. 700m² og at lade muligheden for at etablere boliger i 3 af delområderne udgå. Nye roller for forskellige aktører Kulturministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen, DSB Ejendomme og Københavns Kommune gik sammen om at strukturere projektet. Set fra kommunens side har det været en kompleks proces, fordi der har været mange forskellige aktører og interesser inddraget projektet. F.eks. har Slots- og Ejendomsstyrelsen primært haft fokus på at sikre åbenhed for innovative løsninger i -processen, og derfor ønskede de en meget åben lokalplan, mens Københavns Kommunes fokus primært har været at sikre hovedgrebet gennem lokalplanen. OPS-FORM: PROJEKTTYPE: BESTILLER: PLANGRUNDLAGET: ANTAL M²: DRIFTSPERIODE: HVOR LANGT ER PROJEKTET NÅET: ANLÆGSSUM: DEN PRIVATE PART: UDBUDSFORM: RIGSARKIV bestående af magasiner Slots- og Ejendomsstyrelsen Projektet forudsætter væsentlige ændringer i Kommuneplan 2001, hvor lokalplanområdet er fastlagt til tekniske anlæg Anlæg og drift: 30 år Klar til ibrugtagning mio kr Pihl Arkivet (OPA) Konkurrencepræget dialog 17

18 5 SKOLE PÅ LANGELAND Ikke lokalplanen, men projektet bliver styrende for den efterfølgende udvikling af området. Baggrund I forbindelse med kommunalreformen i 2007 fik Langeland Kommune, der var presset både socialt og økonomisk, nye muligheder for at effektivisere på en række områder. Skoleområdet var et oplagt område at satse på, og derfor vedtog man i 2007 et kommuneplantillæg til en kommende kommuneplan. I denne plan blev der redegjort for en ny skolestruktur i kommunen, og der blev fastlagt de planlægningsmæssige rammer for at kunne opføre en ny skole i Rudkøbing. Overordnede uformelle planers betydning for projektet Allerede før kommunesammenlægningen udarbejdede de daværende tre kommuner på Langeland en overordnet uformel plan: Langelandsvisionen, som skulle bane vejen for en ønsket befolkningstilvækst. I planen blev der i tilknytning til Rudkøbing by udpeget et 55 ha stort område, hvor den fremtidige byudvikling skulle ske. I visionsplanen fremhæves det, at man prioriterer kommunale kerneydelser højt med hovedvægt på pasning og undervisning af børn samt pleje af ældre. Lokalplanens rolle Ved udarbejdelse af lokalplanen var der truffet beslutning om at opføre skole-projektet som, men der var endnu ikke gennemført et -udbud. Dette betød, at lokalplanen blev rummelig, da den blev udarbejdet før, der var valgt et konkret projekt. Udover lokalplanen havde kommunen Langelandsvisionen og en designmanual som det planlægningsmæssige grundlag for projektet. Kommunen ejede ikke jorden, da visionsplanen blev udarbejdet, og da der var et politisk ønske om at bygge på 18

19 2006 Langelandsvision Lokalplan vedtaget 2009 Beslutning Udbud Dialog fase Ibrug det pågældende sted, blev lokalplanen tilvejebragt, så der kunne eksproprieres. Det mest præcise i lokalplanen er byggeområder. Der er ikke angivet byggefelter, og mere kvalitative krav til bebyggelsens ydre fremtræden er formuleret i meget bløde vendinger, så de ikke kan spænde ben for projektet. Desuden er der tilføjet følgende note til en bestemmelse: Skolebyggeriets endelige udseende fastlægges ved en arkitektkonkurrence, og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at skolebyggeriets arkitektur kommer til at danne ramme for udformningen af de øvrige bebyggelser i området. Herved bliver det, det konkrete -projekt og ikke lokalplanen i sig selv, der er styrende for udviklingen af området. Nye roller for forskellige aktører Selve -processen blev styret af kommunaldirektøren, servicedirektøren og skoledirektøren. Herudover havde en del af brugerne også en central rolle i forløbet. Ved projektets start blev der nedsat en pædagogisk gruppe bestående af lærere, forældrerepræsentanter og pædagoger, som skulle beskrive, men ikke tegne, ønsker til det funktionelle. Disse ønsker blev så efterfølgende konverteret til udbudsmateriale af en konsulent. Efter dialogfasen og da projektet var valgt, blev brugerne i form af den pædagogiske gruppe inddraget igen og var med til at justere projektet. Selvom projektet har været kendetegnet ved en høj grad af inddragelse af forskellige aktører, har der været forskellige grupper, der har udtrykt utilfredshed med dele af -processen. Dialogfasen, hvor styregruppen deltog, var en lukket proces, både for den pædagogiske gruppe, for politikerne og for offentligheden, hvilket skabte en del utilfredshed blandt disse grupper. Dette kunne have været imødegået fra starten, hvis kommunens embedsmænd havde været mere opmærksomme på at informere de forskellige grupper om spillereglerne i en -proces. Samtidig ville man kunne sikre, at det politiske niveau ikke tager beslutning om at gennemføre et -projekt, uden fuldt ud at kende betingelserne. Kommunens embedsmænd fremhæver dog, at processen som helhed har været konstruktiv og lærerig, og at det interessante ved er, at der sammentænkes viden, når forskellige parter og selskaber går sammen i et konsortium. OPS-FORM: PROJEKTTYPE: BESTILLER: PLANGRUNDLAGET: ANTAL M²: DRIFTSPERIODE: HVOR LANGT ER PROJEKTET NÅET: ANLÆGSSUM: DEN PRIVATE PART: UDBUDSFORM: Skole til 1000 elever Kommunen Langelandsvisionen, en uformel plan fra 2006 og et kommuneplantillæg Tematillæg til kommuneplanlægningen om skolestruktur, vedtaget 12. november år forventet ibrugtagning august millioner Team Rudkøbing Skole A/S, bestående af MT Højgaard A/S, Dan-Ejendomme A/S og Bank DnB Nord A/S med KHR arkitekter A/S og Lett Advokatfirma som underleverandører. Konkurrencepræget dialog 19

20 6 SKOLE I VILDBJERG HERNING En strukturplan danner grundlaget for lokalplanen Baggrund Sideløbende med et renoveringsprojekt af den gamle skole i Vildbjerg bymidte, begyndte Trehøje Kommune, der i dag er en del af Herning Kommune, at arbejde med planer om en helt ny skole, som et strukturbærende element i en større byudvikling. Herefter opstod tanken om at gennemføre projektet som. For at undersøge om var egnet til projektet, fik kommunen gennemført en -forundersøgelse i efteråret Forundersøgelsen viste, at kommunen med fordel kunne gennemføre projektet som. Overordnede og uformelle planers betydning for projektet Allerede i 1997 blev der udarbejdet en strukturplan for et 82 ha stort udbygningsområde i forbindelse med Vildbjerg og Timring. Denne plan blev i 2000 fuldt op af en ny strukturplan. Strukturplanen udgør det overordnede skelet for Vildbjergs og Timrings udbygning mod vest og skitserer de overordnede principper for områdets arealanvendelse, som danner grundlaget for den kommende kommune- og lokalplanlægning. I den senere lokalplan fra 2004, som skal sikre plangrundlaget for skoleprojektet, nævnes det i formålet, at planen skal udvikle området i overensstemmelse med den langsigtede strukturplan. Lokalplanens rolle Lokalplanen blev udarbejdet før det endelige projekt var valgt, for at undgå at en eventuel forsinkelse af lokalplanarbejdet skulle forlænge og derved fordyre projektet. 20

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen.

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C 15-12- 2009 TILSYNET Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. X har ved brev af 9. august 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Notat. Til: Assens Byråd Kopi til: Direktionen Fra: Lene Wilhøft. Bemærkning til høringssvar til lokalplanforslag 1.2.6

Notat. Til: Assens Byråd Kopi til: Direktionen Fra: Lene Wilhøft. Bemærkning til høringssvar til lokalplanforslag 1.2.6 Notat Til: Assens Byråd Kopi til: Direktionen Fra: Lene Wilhøft Bemærkning til høringssvar til lokalplanforslag 1.2.6 Frist for afgivelse af høringssvar til lokalplanforslag 1.2.6 var den 4. april 2014.

Læs mere

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4.

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4. Herning Kommune opfordrer herved investorer, totalentreprenører og konsortier til at søge prækvalifikation i forbindelse med et projekt for en ny busterminal samt helhedsplan for Banegårdspladsen i Herning.

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. april 2015 Etagebyggeri i Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen, 8000 Aarhus C.

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

Økonomiudvalget. Protokol. Mødedato: 24. januar 2011. Mødetidspunkt: 16:45. Sluttidspunkt: 17:15. Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen

Økonomiudvalget. Protokol. Mødedato: 24. januar 2011. Mødetidspunkt: 16:45. Sluttidspunkt: 17:15. Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen Sidenr. 114 Protokol Mødedato: 24. januar 2011 Mødetidspunkt: 16:45 Sluttidspunkt: 17:15 Mødelokale: Fraværende: Borgmesterens mødelokale Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen GODKENDELSE AF FORSLAG TIL

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

U D B U D S V I L K K R Ø Y E R S P L A D S

U D B U D S V I L K K R Ø Y E R S P L A D S 30. januar 2015 U D B U D S V I L K R K R Ø Y E R S P L A D S Jessens Mole 7-9, Svendborg Havn, dele af matr. nr. 262-a og 262-c Svendborg Bygrunde, Svendborg Ejendommene udbydes i henhold til B - forhånd

Læs mere

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd marts 2012 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt Bygherreorganisationen, generelt Et anlægsprojekt, som samling af administrationen i et renoveret Frederikshavn rådhus og en nybygning på Værkergrunden, omfatter en lang række aktører, der i større eller

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7 ZZZ.01 Niras Test Indholdsfortegnelse Formål 1 Bestemmelser 2 1 Formål 3 2 Område 4 3 Områdets anvendelse 5 4 Udstykninger 6 5 Veje, stier og parkering 7 6 Bebyggelsens omfang og placering 8 7 Bebyggelsens

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

R E F E R A T. Opsummerende referat af møde om forhøring for Lyngby Hovedgade 63

R E F E R A T. Opsummerende referat af møde om forhøring for Lyngby Hovedgade 63 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : 20140710116 Plan og Erhverv Dato : 30-10-2014 Ref. : HJO Mødedato : 27-10-2014 R E F E R A T Opsummerende referat af møde om forhøring for Lyngby

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til ØU Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger Baggrund På ØU-mødet d. 2. oktober drøftedes billige boliger, og der

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 - Havnefaciliteter på Orø Havn

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 - Havnefaciliteter på Orø Havn By og Landskab, marts 2015 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 - Havnefaciliteter på Orø Havn BYBJERG UDBY HAGESTED HØRBY GISLINGE MÅRSØ SVINNINGE TUSE KUNDBY HOLBÆK SØSTRUP REGSTRUP/NR. JERNLØSE STIGS

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo.

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo. Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk 1 2 Bevarende lokalplaner - generelt Planloven indeholder hjemmel til at udarbejde

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Afgørelse i sagen om Kolding Kommunes byggetilladelse til etablering af en varmecentral i Kolding Åpark

Afgørelse i sagen om Kolding Kommunes byggetilladelse til etablering af en varmecentral i Kolding Åpark Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 11. november 2009 J.nr. NKN-33-03483 SISBL Afgørelse i sagen om Kolding Kommunes byggetilladelse

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

Landzonetilladelse til om- og tilbygning af bestående sommerhus på ejendommen Emmerlev Klev 18, Højer

Landzonetilladelse til om- og tilbygning af bestående sommerhus på ejendommen Emmerlev Klev 18, Højer Karen Bergmann Emmerlev Klev 6 6280 Højer Sendt på e-mail til karenbergmann@hotmail.com Team Plan, Byg og Trafik Direkte tlf.: 74929243 Mail: pnh@toender.dk Sags id.: 01.03.03-P19-143-13 3. februar 2014

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

Udbudsstrategi Salg af fast ejendom med henblik på opførelse af almene boliger

Udbudsstrategi Salg af fast ejendom med henblik på opførelse af almene boliger Aarhus 28. august 2014 Torben Brøgger Partner T +45 72 27 34 66 tb@bechbruun.com Sagsnr. 029774-0318 tb/hps/kkp Notat Udbudsstrategi Salg af fast ejendom med henblik på opførelse af almene boliger 1. Indledning

Læs mere

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler Vigtigt at vide Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler De Samvirkende Købmænd December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tjekliste hvad kan du gøre, hvis der måske skal bygges en ny dagligvarebutik

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 9 Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG Kommuneplanens retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 til 4.O.02 - Rehabiliteringscenter, Munkebo September 2014 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

c) at redegøre for betingelser for at få overdraget ejendomsretten over veje- og fællesarealer

c) at redegøre for betingelser for at få overdraget ejendomsretten over veje- og fællesarealer Grundejerforeningen Nørhede Vest Udvalget for veje og fællesarealer September 2009 Orientering til samtlige grundejere i Nørhede Vest Ved generalforsamlingen i 2007 blev der nedsat et udvalg, som skulle

Læs mere

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder UDVIKLINGSANALYSE KUBEN MANAGEMENT SEPTEMBER 201 Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder Offentligt-private partnerskaber (OPP) har i år været anvendt i 10 år i dansk byggeri. Men brugen af

Læs mere

LOKALPLAN NR. 276 for Lavhedecentret

LOKALPLAN NR. 276 for Lavhedecentret LOKALPLAN NR. 276 for Lavhedecentret HOLSTE.BR0 KOMMUNE HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 276 FOR LAVHEDECENTRET INDHOLDSFORTEGNELSE: side Beskrivelse af hæftets indhold Hvad er en lokalplan Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Uffe Jeppesen og Lars Lyster Nielsen v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Nævnet har modtaget

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Referat Økonomiudvalget tirsdag den 24. juni 2014

Referat Økonomiudvalget tirsdag den 24. juni 2014 Referat tirsdag den 24. juni 2014 Kl. 16:15 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Udbud af kommunalt ejet jord...2 3. Person - ØU - Ansættelse af ny

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær.

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 4. juli 2005 J.nr.: 03-33/500-0091 Skr Afgørelse i sagen om

Læs mere