Tjørring Skole gode overgange

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tjørring Skole gode overgange"

Transkript

1 Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde om at vurdere hvad det vil sige at være skoleparat, og hvilke behov for støtte de konkrete børn har ved overgangen til nulte. Desuden går de sammen om at orientere forældre. Tjørring Skole gode overgange Bodil Nielsen Tjørring Skole ligger i udkanten af Herning. Skolen har til huse i en stor stjerneformet nybygning sammen med Børnehuset Stjernen. De nye bygninger blev taget i brug august Dermed er flere institutioner tæt på hinanden: vuggestue og børnehave, skole og fritidshjem. Det er formelt set selvstændige institutioner, men flytningen til fælles bygninger har medført, at det nu er let for ledelser og medarbejdere at mødes og samarbejde blandt andet som her om et projekt, der omfatter samarbejde mellem børnehave og skole. Skolens og børnehavens ledelse har udformet projektet i samspil med medarbejderne. Skolens formål med professionsløftprojektet er at skabe gode overgange for eleverne, i første omgang overgangen fra børnehave til nulte klasse. De øvrige overgange skal også inddrages. Det næste bliver overgangen fra vuggestue til børnehave. Derefter følger overgangene mellem afdelinger, først overgangen mellem 3. og 4. klasse, og senere kan der blive tale om også at inddrage overgangen fra mellemtrin til de ældste klasser. Ved et besøg på skolen i februar 2013 var der mulighed for at tale med dels skoleleder Kurt Johannesen og institutionsleder Anders Pyndt, dels pædagog Anette Lodahl og børnehaveklasseleder Gry Neimann Pedersen. Fra børnehave til skole I børnehaven skal pædagogerne hvert år i februar måned forholde sig til de børn, der ifølge deres alder skal i børnehaveklasse/nulte efter sommerferien. Pædagogerne skal enten anbefale, at barnet begynder i nulte, eller at barnet venter et år. Desuden skal pædagoger og børnehaveklasseleder i maj mødes for at tale om de børn, der skal begynde i nulte i august. Det er ledelsernes hensigt, at pædagoger og børnehaveklasseleder skal vægte deres udtalelser om børnene anderledes end hidtil. De beskriver hensigter og principper bag den praksisændring, der er iværksat, i disse hovedpunkter: 1. Pædagoger og børnehaveklasseledere skal lægge mindre vægt på indtryk af, hvordan barnet er, og i højere grad observere, hvad barnet gør, og hvilke 1

2 ressourcer det har. Medarbejderne skal hæfte sig ved, hvilke tegn de ser på, at barnet har eller ikke har brug for en særlig indsats. 2. Der skal lægges vægt på at beskrive den indsats, der er brug for i forhold til det enkelte barn. Dermed skal vægten i højere grad end tidligere ligge på, hvad skolen og i nogle tilfælde forskellige andre parter kan gøre for barnet, end på barnets egenskaber. 3. Pædagoger og børnehaveklasseledere skal gradvis udvikle et fælles professionelt sprog om børn og den indsats, der er brug for. To professioner mødes Hovedsigtet med projektet er, at indsatsen i forhold til det enkelte barn kommer til at passe så godt som muligt til det konkrete barns behov ved, at pædagogers og børnehaveklasselederes arbejde koordineres. Det forudsætter, at pædagoger og børnehaveklasseledere får større indblik i hinandens praksis end hidtil. Når de to medarbejdergrupper mødes og skal forklare og begrunde egen praksis over for hinanden, medvirker det som det første til, at alle bliver mere bevidste om egen praksis, fordi de begrundelser, som har været underforståede i den enkelte medarbejdergruppe nu skal forklares til andre, som ikke kender den daglige praksis. Med det som udgangspunkt skal de to medarbejdergrupper udvikle et fælles professionelt sprog til beskrivelse af børns adfærd og behov, sådan at de forstår grundlæggende det samme ved de samme begreber. Desuden skal de to grupper nærme sig en grundlæggende fælles opfattelse af, hvad de ser som tegn på, at et barn har bestemte behov, og hvilken type indsats der kan tilgodese de behov. fælles forståelse af begreber fælles opfattelse af tegn på behov fælles opfattelse af sammenhængen behov-indsats Rammer for samarbejde En del af projektet er etablering af rammer for samarbejdet mellem børnehave og skole. Lederne fremhæver her betydningen af de fælles fysiske rammer, som nu er til rådighed i den nye fælles bygning. Lærere og pædagoger har samme personalerum og også visse fælles sociale arrangementer. Det er forholdsvis let at arrangere fælles møder, fordi ingen skal tage et andet sted hen for at mødes, og der kan derfor afholdes flere fælles møder for medarbejdere fra både børnehave og skole end tidligere. Ledelsesrepræsentanter deltager i en del af møderne. Det sker for, at man på stedet kan afklare spørgsmål om rammer, bl.a. spørgsmål om den tid, der afsættes til forskellige 2

3 møder og fælles arrangementer. Det sker også for, at ledelsen kan bidrage til, at målene for udviklingen af praksis fastholdes. Forældremøder Projektet indebærer, at børnehavepædagoger og børnehaveklasseledere samarbejder om at arrangere møder for forældre til børn, der skal skifte fra børnehave til børnehaveklasse. Pædagoger og børnehaveklasseledere har sammen udarbejdet et årshjul og har koordineret nogle af de møder, som før blev afholdt af enten børnehavens pædagoger eller børnehaveklasselederen der alene. De to medarbejderrepræsentanter for henholdsvis pædagoger og børnehaveklasseledere vurderer, at denne sammenlægning af forældremøder har flere fordele. Forældrene skal komme til færre møder, som til gengæld har mere indhold. På møderne bliver det tydeligt for forældrene, at der er et samarbejde mellem de pædagoger, der passer deres børn, og de børnehaveklasseledere, der skal have dem i nulte, og det er en fordel, at de oplysninger forældrene får, er koordinerede og gives af børnehave og skole i fællesskab. Forberedelsen og afholdelsen af de fælles forældremøder med orienteringer og forklaringer er en væsentligt faktor i udviklingen af fælles vurderinger af børns behov og fælles professionelt sprog. Blandt andet afholder pædagoger og børnehaveklasseledere sammen et møde i oktober for forældre til kommende elever i nulte. Her forklarer de sammen, hvad der generelt forventes af et barn, der skal begynde i skolen i nulte klasse. Senere skal de to parter som hidtil tage stilling til det enkelte barns skoleparathed, men nu sådan at de afstemmer forklaringer og formuleringer i kommunikationen til forældrene. To vinkler på overgangen Projektet indebærer, at de to grupper medarbejdere skal udveksle opfattelser af, hvad det vil sige at være skoleparat. De to grupper har forskellig tilgang til begrebet. Børnehaveklasselederen fortæller om en praksis, der er præget af, at børnehaveklassen/nulte har ændret sig markant de seneste år i og med, at der nu i nogle år har været centralt fastsatte Fælles Mål for, hvad der skal undervises i i nulte klasse. Dermed er der behov for at se lidt anderledes på skoleparathed end for nogle år siden, hvor der ikke var så meget, der var centralt fastlagt, og hvor der var færre krav til, hvad eleverne skulle klare i nulte. At være skoleparat er blandt andet at være parat til at tilegne sig det, som er beskrevet i Fælles Mål for børnehaveklassen. Pædagogens tilgang er baseret på, at hun har mange år erfaring med at vurdere, om børnehavebørn på vej mod skolealderen er skoleparate. Hun har ikke ændret sin tilgang til at vurdere skoleparathed de seneste år, men er opmærksom på, at der kan være behov for at genoverveje, hvad børnene får brug for at kunne, når de skal skifte til nulte klasse og til at være elever i undervisningssituationer. Træk, der viser skoleparathed, kan fx være, at barnet er indforstået med, at der er nogle aktiviteter, det er obligatorisk at deltage i, uanset lyst, eller at barnet er i stand til at samarbejde med andre om en opgave. Børnehavens vurdering af skoleparathed har ikke umiddelbart vægt på vurdering 3

4 af, om barnet kan sidde stille i længere tid og høre nogen forklare noget, og om de kan tilegne sig fagligt indhold. Der er ikke nødvendigvis modsigelser i, hvad de to grupper opfatter som skoleparathed, men der kan være forskellig vægtning, sådan at pædagogerne taler mest om det enkelte barns deltagelse i fælles aktiviteter og samarbejde og samvær med andre børn, mens børnehaveklasselederne i det de, taler om, lægger mere vægt på, at børnene nu skal i gang med at tilegne sig de første faglige kundskaber og færdigheder og derfor skal være parate til det, det kræver. Fælles opfattelse af hvad det vil sige at være skoleparat Hvad kræver det at gå i skole i nulte? Hvad er det børn skal være parate til for at være skoleparate? Hvilken særlig indsats kan nogle børn have behov for, for at de kan indgå positivt i nulte på trods af, at de ser ud til at have problemer? Det har begge grupper medarbejdere overvejet og talt om også hidtil, men i og med at de to medarbejdergrupper nu har et tættere samarbejde, er der mulighed for at få indblik i hinandens opfattelser af begrebet skoleparathed og gradvis nå frem til en tilpasset fælles opfattelse af, hvilke faktorer, der skal indgå, når skoleparathed skal vurderes, og hvordan de forskellige faktorer skal prioriteres, når der skal tages stilling til barnets behov for indsats. Meningen er, at samarbejdet mellem medarbejdergrupperne skal lette overgangen fra børnehave til skole. Det indebærer blandt andet drøftelse af, hvad det er der kan gøre denne overgang svær, og dermed hvad der kan lette den. Foreløbig er to grupper i gang med at formulere sig om det, som hidtil har været praksis med måske underforståede kriterier i den enkelte medarbejdergruppe, og i gang med at afstemme de forskelle mellem de to gruppers opfattelse, der dermed kommer til syne i samarbejdet, sådan at de gradvis kan nå frem til en fælles opfattelse. Projektet har fokus på børnenes behov de behov, de har ved overgangen til nulte, når de skal være parate til at indgå i det lidt anderledes samarbejde og samvær i skolen og til at tilegne sig det, der er mål for nulte. Dermed er en fælles beskrivelse af, hvad det er eleverne skal være parate til, central. Samtidig er det en tilskyndelse til afklaring, at de to medarbejdergrupper skal være sammen om at orientere forældre om, hvad der kræves af et barn, der begynder i nulte. Hvad skal børn være parate til i skolen? Hvilken indsats har nogle børn behov for for at kunne trives og lære i skolen? Hvad gør børnene i børnehaven? Hvad viser det om deres skoleparathed? Der findes mål og planer for, hvad børnene skal lære i børnehaven. Disse mål og planer for specielt den sidste tid i børnehaven skal sammenholdes med de centralt stillede Fælles Mål og de lokalt udformede planer, der er for nulte klasse. 4

5 Trivselsskema Der er udarbejdet et fælles såkaldt trivselsskema, hvor personalet skal beskrive, hvad der kan være en passende indsats i forhold til børnene i en børnegruppe. Skemaet er blevet til i et samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Et udvalg bestående af tre børnehaveklasseledere og tre pædagoger udarbejdede et forslag til skemaets udformning, ledelserne gav respons med ønske om en særlig vægtning af beskrivelser af den indsats, barnet har behov for. Derefter fulgte endnu en runde, hvor udvalget udarbejdede et nyt forslag, og ledelserne på den baggrund bearbejdede til den endelige version, som nu er i brug. Skemaet rummer en række kendetegn, som er karakteristiske for børns adfærd i hver af de tre kategorier, og en række spørgsmål, som medarbejderne skal bruge i deres drøftelser af, hvilken indsats de enkelte børn har brug for. Ud fra drøftelserne skal medarbejderne vurdere, om et barn har behov for almindelig pædagogisk indsats, undersøgende pædagogisk indsats eller særlig pædagogisk indsats og tilføje eventuelle kommentarer. Fra valgfrit til fælles Det viste sig i første omgang at ledelserne ikke havde truffet klare aftaler om forpligtelsen til at bruge skemaet. Derfor blev skemaet brugt i vurderingen af én børnegruppe, mens en pædagog i en anden gruppe opfattede det som valgfrit. Hun baserede først og fremmest sin vurdering på egen mangeårige erfaring med at vurdere børn ved overgangen til skole og i mindre grad på de kendetegn og spørgsmål som udvalget og ledelsen har udarbejdet. Det samme kom til at gælde pædagogmedhjælpere i gruppen. Vurderingen af børnene i den gruppe blev saglig og professionel, men i mindre grad tilpasset skolens og børnehavens ønskede fælles vægtning af at beskrive behov og beskrive ud fra fælles kriterier. Det blev et eksempel på en overgang fra en praksis, hvor en gruppe professionelle har udviklet egne professionelle metoder og vurderingskriterier, og hvor udviklingsprojekter kan opfattes som valgfrie, til en praksis, hvor professionelle i højere grad skal koordinere deres praksis ud fra fælles og i nogen grad ledelsesbestemte retningslinjer. Når praksis på den måde skal ændres, sådan at udviklingsprojekter er forpligtende på en anden måde end tidligere, er det vigtigt at ledelsen er tydelig i sin udmelding om, hvilken status nye tiltag har, for dermed at undgå misforståelser. I dette projekt har misforståelsen i første runde bevirket, at ledelserne har tydeliggjort deres udmelding om projektets status. Fælles afklaring af tegn og begreber Projektet indebærer, at ledelsen og de to medarbejdergrupper skal arbejde med fælles afklaring på flere områder. Et centralt mål er, at der skal sættes ord på fornemmelser. Det indebærer, at der skal sættes ord på, hvilke tegn de to medarbejdergrupper lægger vægt på at observere ved det, børnene gør, og hvad de tegn tages som udtryk for. Vurderinger af, hvordan et barn er, fx at et barn er robust eller sårbar, skal forbindes med, at medarbejderne peger på konkrete tegn, som de tager som udtryk for den egenskab. 5

6 Flere af de begreber, som medarbejdere og ledelse ofte bruger i deres vurdering af børnene og deres omtale af mål for børnehavens og skolens virksomhed, skal drøftes, sådan at man ved, hvad der menes med dem, og undgår, at de bruges af forskellige medarbejdere i forskellig betydning. Det gælder fx et begreb som alderssvarende, der forudsætter, at der er fælles og udtalte kriterier for at bedømme, om et barn viser tegn på alderssvarende kompetencer. Forståelsen af begrebet alderssvarende skal ses i sammenhæng med opfattelsen af, hvad det vil sige at være skoleparat. Begrebet trivsel står centralt i hele projektet. Et erklæret mål med de trivselsskemaer, som medarbejderne skal udfylde for det enkelte barn, er at de skal bidrage til at der sættes ord på de nogle gange vage fornemmelser af, at barnet ikke trives og udvikler sig optimalt. Det er dermed centralt, at medarbejdergrupperne og ledelsen drøfter, hvad de forstår ved begrebet trivsel, og hvordan de observerer tegn på trivsel og manglende trivsel. Den afklaring er der taget hul på med de første fælles møder om de børn, der begyndte i nulte i august 2012, men der er også brug for en fortsættelse de næste år. Kategorisering af indsats Børnehaven og skolen arbejder som nævnt med en tredelt kategorisering af den indsats, som medarbejderne når frem til at det enkelte barn har behov for. I alle tre kategorier indgår begrebet trivsel: barnet trives/trives måske ikke/mistrives. En fælles forståelse af begrebet er derfor afgørende for at skemaet kan fungere efter hensigten som et fælles arbejdsredskab. Første kategori er Almindelig pædagogisk indsats. Hvis et barn vurderes som tilhørerende den kategori, er det ensbetydende med, at barnet vurderes som alderssvarende og robust og i stand til at imødekomme de udfordringer vi stiller, og til at indgå i den almindelige daglige struktur. Her er der altså på den ene side behov for fælles forståelse af de to begreber, der karakteriserer det konkrete barn, alderssvarende og robust, og på den anden side fælles forståelse af, hvad udfordringerne og den daglige struktur generelt kræver af børnene. Den anden kategori er Undersøgende pædagogisk indsats. Et barn skal placeres i denne kategori, når det ikke er tydeligt, at barnet trives og udvikler sig alderssvarende, og barnet vurderes som kun delvis i stand til at imødekomme udfordringer og indgå i daglig struktur. I skemaet er der angivet nogle kendetegn og spørgsmål, som kan danne grundlag for medarbejdernes vurdering af, om der er behov for en observerende indsats. I formuleringerne ligger der foruden de behov for afklaring, der er nævnt ovenfor - et behov for afklaring af, hvad der kan forstås ved nogle af de kendetegn der er nævnt, et kendetegn er fx barnet, du ikke rigtig ser. Tredje kategori er Særlig pædagogisk indsats. I den kategori placeres børn, der mistrives, og som har behov for en særlig indsats. Her bruges begrebet sårbart om et barn, der placeres i denne kategori, og der er dermed behov for at afklare, hvilken grad af sårbarhed der skal til for at placere et barn i denne kategori, og hvad der kan tages som tegn på det. Der oplistes nogle af de kendetegn, som kan tages som udtryk for mistrivsel. Det fortsatte samarbejde kan formentlig gøre den liste længere. 6

7 Organisering Ledelse og medarbejdere arbejder videre med afklaring af, hvordan centrale begreber skal forstås, hvilke kendetegn der skal fokuseres på, og hvilken indsats der skal være konsekvensen. Sideløbende med det arbejdes der med organiseringen af samarbejdet. Der er blandt andet fokus på, at der går lang tid fra pædagogerne i februar vurderer det enkelte barn og placerer det i en bestemt kategori, hvad angår indsats, til august hvor barnet skal begynde i nulte klasse. Der kan ske meget med barnet i den periode. Det kan være en del af årsagen til, at en børnehaveklasseleder kan opleve, at nogle elever kræver en anden indsats end den, som er markeret i trivselsskemaet. Desuden arbejder den fælles ledelsesgruppe skoleledelsen og børnehaveledelsen - med sin egen rolle som ledere i projektgruppen. Det er uvant at skulle tage lederskab i en gruppe, som ikke alene består af nogle af dem, man selv er leder for, men også en anden medarbejdergruppe. 7

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET

Læs mere

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Ny drejebog for indskolingen Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Målet med projekt Den Røde Tråd 1. At udvikle et fælles fagligt fundament for resiliens fremmende læringsmiljøer 2. At det fælles

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Trivsel på Gl. Rye Skole og i Bison

Trivsel på Gl. Rye Skole og i Bison Trivsel på Gl. Rye Skole og i Bison TRIVSEL OG TRYGHED På Gl. Rye Skole og i Bison stræber vi helt overordnet efter: Alle børn trives og er trygge i deres hverdag. I Gl. Rye er daginstitutionen og skolen

Læs mere

Provstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv

Provstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Provstegårdskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-

Læs mere

Den Røde Tråd - Skolestart

Den Røde Tråd - Skolestart Den Røde Tråd - Skolestart Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole.

Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole. Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole. Den Røde Tråd er Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til SFO, børnehaveklasse og 1. klasse. Strategien

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Viborg Kommune. Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Sprogindsats 4 3 TOPI 5 2 1 Barnet i centrum

Læs mere

Skolestart- Skoleparat

Skolestart- Skoleparat Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Overgangen mellem børnehaven og skolen

Overgangen mellem børnehaven og skolen Overgangen mellem børnehaven og skolen Et samarbejde mellem børnehaven Trylleskoven og Langholt Skole. Formål: Det overordnede formål med samarbejdet er at gøre overgangen mellem børnehaven og skolen så

Læs mere

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

OVERGANGE MELLEM AFDELINGERNE I SAMUELSGAARDEN

OVERGANGE MELLEM AFDELINGERNE I SAMUELSGAARDEN OVERGANGE MELLEM AFDELINGERNE I SAMUELSGAARDEN MÅL FOR OVERGANGE MELLEM AFDELINGERNE - fra vuggestue til børnehave, fra børnehave til fritidshjem og fra fritidshjem til klub. Målet er at overgangen skal

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Den gode overgang mellem børnehaverne og skolen

Den gode overgang mellem børnehaverne og skolen Den gode overgang mellem børnehaverne og skolen Ikær 2016-2017 Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis Børnegården Søndervang, Søndermarkens Børnehus, SFO

Læs mere

for børn med behov for en særlig indsats

for børn med behov for en særlig indsats DEN GODE OVERGANG for børn med behov for en særlig indsats FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I VARDE BY Fælles retningslinjer for dagtilbud og folkeskoler i Varde by for overgangen fra dagtilbud til skole for børn

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Bilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange

Bilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL for indsatsen med sammenhæng i børns overgang fra hjemmet til dagtilbud, fra dagpleje til børnehaven og i mellem grupperne i 0-6 års

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Tids- og Handleplan for sammenlægningen af. Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen. i perioden fra 21. februar 1. august 2012

Tids- og Handleplan for sammenlægningen af. Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen. i perioden fra 21. februar 1. august 2012 Tids- og Handleplan for sammenlægningen af i perioden fra 21. februar 1. august 2012 De to skolebestyrelser mødet den 8. marts 2012 Indledning Byrådet har besluttet at lukke Nørrelandsskolen på Byrådsmødet

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO Forbered dit barn Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO Vi ønsker Glade, trygge børn der har selvtillid, og som er selvstændige

Læs mere

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune DFK` pejlemærker Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

Give 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole

Give 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Give 2009-2010 Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis børnehaverne, SFO og skole for derigennem bl.a.

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Ikær 2015-2016. Brobygning mellem børnehaver og skole

Ikær 2015-2016. Brobygning mellem børnehaver og skole Ikær 2015-2016 Brobygning mellem børnehaver og skole Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis Børnegården Søndervang, Søndermarkens Børnehus, SFO og skole,

Læs mere

Overgange version 1.0

Overgange version 1.0 Hornslet d. 7. juni.2016 Overgange version 1.0 Læring, trivsel og sundhed er de fælles fokuspunkter for børn og elevers udvikling i dagtilbuds- og skoleforløbet. Der blev således i december 2015 nedsat

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende

Uddannelsesplan for lærerstuderende Uddannelsesplan for lærerstuderende 2016 Kære lærerstuderende Velkommen på Steinerskolen. Jeg håber, du vil føle dig velkommen. Vi er glade for at have studerende på skolen, og vi vil gøre vores allerbedste

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et

Læs mere

Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter

Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Plan for overgange Evaluering 2012 Baggrund for evalueringen Af Overgangsplan fra daginstitution til fritidsinstitution og skole fremgår det, at udvalget vedrørende

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn Et tilbud til dit 3-årige barn Kære forældre Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er glade, vrede eller kede af det. Sproget spiller en stor rolle i den daglige kommunikation,

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Førskole Dalmose 2013

Førskole Dalmose 2013 S O R Ø K O M MU N E Førskole Dalmose Førskole Dalmose - er for alle kommende børnehaveklassebørn, og fungerer som overgang fra daginstitutionen til folkeskolen. Førskole Dalmose er et samarbejde mellem

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Tidlig opsporing og indsats Overgangen mellem børnehave og skole/sfo

Tidlig opsporing og indsats Overgangen mellem børnehave og skole/sfo Breve til kommende forældre Tidspunkt: Inden Web-indskrivningen starter Formål: At byde nye forældre velkommen og fortælle om indskrivningen Ansvarlige: Skolens kontor Førskolearbejdet i børnehaven Førskolearbejdet

Læs mere

Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til:

Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til: Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til: Effektstyring, Inklusion og Mønsterbryderindsats. Desuden beskriver vi hvordan

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Forårs SFO for dit barn

Forårs SFO for dit barn Tingløkkeskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Vester Hassing Skole, Dussen Smutten og Børnehaverne, Kastanien, Hvepsereden/Mariehønen og Græshoppen. Skoleåret 2015/2016

Samarbejdsaftale. mellem Vester Hassing Skole, Dussen Smutten og Børnehaverne, Kastanien, Hvepsereden/Mariehønen og Græshoppen. Skoleåret 2015/2016 Samarbejdsaftale mellem Vester Hassing Skole, Dussen Smutten og Børnehaverne, Kastanien, Hvepsereden/Mariehønen og Græshoppen. Skoleåret 2015/2016 Fortsættes næste side Denne samarbejdsaftale omfatter

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Adresse Peter Bangs vej 10-12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Status (kommunal, selvejende, privat) Selvejende Normerede pladser 0-3 år 42 Normerede

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

PROCEDURE FOR OMGÆNGERE BØRNEHAVE OG INDSKOLINGEN HERNING KOMMUNE

PROCEDURE FOR OMGÆNGERE BØRNEHAVE OG INDSKOLINGEN HERNING KOMMUNE PROCEDURE FOR OMGÆNGERE BØRNEHAVE OG INDSKOLINGEN HERNING KOMMUNE August 2015 Indhold Definition på omgængere... 3 Hvad gør dagtilbuddet?... 3 Procedure ift. et barn, der vender tilbage til børnehaven

Læs mere

Arbejde med Kvalitet I Dagtilbud i. Slagelse Kommune - KIDS

Arbejde med Kvalitet I Dagtilbud i. Slagelse Kommune - KIDS Arbejde med Kvalitet I Dagtilbud i Slagelse Kommune - KIDS Mandag den 23.1.2012 Turnusanalyse på dagtilbudsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Workshop det vi fik med... 2 2.1. Hvordan kan

Læs mere

Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt

Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, klub i landsbyen Sengeløse børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt Mål: At gøre overgangen nemmere og bedre for børnene, At

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler Pkt.nr. 2 Behandling af høringssvar på Vision og Mål 20042010 409240 Indstilling: Skoleforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolerne og organisationerne drøftes 2. at udvalget

Læs mere

Dette notat giver en status på implementeringen herunder evaluering af pilotforsøgene (bilag 1).

Dette notat giver en status på implementeringen herunder evaluering af pilotforsøgene (bilag 1). KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Status på implementering af model for vidensoverdragelse Baggrund I Københavns Kommune gøres vidensoverdragelse

Læs mere

Læs mere om samarbejdet og følg med i samarbejdets initiativer på

Læs mere om samarbejdet og følg med i samarbejdets initiativer på Erklæring Erklæring om Nationalt om nationalt Samarbejde samarbejde for Social Trivsel f o r og t r imod v s e l bmobning l a n d t b ø r n i Grundskolen i d a g t i l b u d Parterne i samarbejdet for

Læs mere

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 213 Leder: Dorte Dam Jensen Talfakta Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Den gode overgang. Venner på vejen. Samarbejdsaftale Fra Borggården Børnehuset Krystallen Lilholtgård Til Englyst Skolen Børkop

Den gode overgang. Venner på vejen. Samarbejdsaftale Fra Borggården Børnehuset Krystallen Lilholtgård Til Englyst Skolen Børkop Samarbejdsaftale 2016-2017 Den gode overgang Fra Borggården Børnehuset Krystallen Lilholtgård Til Englyst Skolen Børkop Venner på vejen Samarbejdsaftalen har til formål at sikre en god overgang fra vores

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring

Læs mere

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune Indhold 1. Resultatet af den nationale trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune... 1 1.1. Kommunalt og nationalt trivselsmål... 2 1.2.

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Forslag Tids- og handleplan for sammenlægningen af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen i perioden fra 21. februar 1. august 2012

Forslag Tids- og handleplan for sammenlægningen af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen i perioden fra 21. februar 1. august 2012 Forslag Tids- og handleplan for sammenlægningen af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen i perioden fra 21. februar 1. august 2012 Indledning Byrådet har besluttet at lukke Nørrelandsskolen på Byrådsmødet

Læs mere

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Sagsgange og handleguides for dagplejen. Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Årsrapport 2009 for Torvets børnehus

Årsrapport 2009 for Torvets børnehus Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag Torvets Børnehus har haft 9 resultatkrav i 2009, hvoraf de 6 er helt indfriet og 3 er delvist indfriet. De resultatkrav, der er delvist indfriet handler om

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales

Læs mere