BERLINGSKE TIDENDE ARTIKLER PÅ BAGGRUND AF GALLUPS : ALLE GALLUP DATASÆT FINDES SIDST I DOKUMENTET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BERLINGSKE TIDENDE ARTIKLER PÅ BAGGRUND AF GALLUPS 1990-2009: ALLE GALLUP DATASÆT FINDES SIDST I DOKUMENTET"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE: BERLINGSKE TIDENDE ARTIKLER PÅ BAGGRUND AF GALLUPS : ALLE GALLUP DATASÆT FINDES SIDST I DOKUMENTET De unge: Dronningen skal sige sin mening Dronningen står stærkt Danskerne glade for Alexandra Prins Joachims penge Bruden Følg hjertet Frederik Folkets råd til Kronprinsen: Følg hjertet Kongelig romance er slut Dronningen undgår den engelske syge Ugeblade går for tæt på Hoffet: Vi har måske været lidt naive Kronprinsen årets mand '97 Folket for Frederik For han er en af vor egne Frede forever Danskerne vil beskatte kongehuset Hver femte dansker ønsker et tronskifte Hvem er smukkest i landet her Et godt valg: Danskerne blåstempler Mary Født til rollen Royalt: Folkekrav: Giv Frederik og Mary ro Prinsen, prinsessen og pressen Frederik igen-igen-igen-igen-igen og igen Folket dumper Joachim Danskerne accepterer den royale skilsmisse Frederik for evigt Alexandras farvel et tab for kongehuset Kronprinsen på dybt vand Et flertal af danskerne bakker op om Kronprinsens olympiske drømme Frederik kan styrke dansk anseelse

2 Et nej vil bringe kongehuset ud af takt med tiden Kampagne skal sikre den royale ligestilling Tronfølgelov hænger i en tynd tråd BERLINGSKE TIDENDE - ROYALE PORTRÆTTER OG INTERVIEWS : Hjemme hos familien Donaldson Bag grin og gravhunde Sikker stil Kongelig skilsmisse: Ej blot til pynt Kongelig skilsmisse: Den pæne prins Som skabt for hinanden: Portræt: Kronprins Frederik Eventyrdronningen BERLINGSKE TIDENDE - LEDERE OM KONGEHUSET : Hvad filmen viste Pjat på slottet Mors dag Monarkiets forsvarer Dronningens udfordring Showpræget proces Gyldne kæder Sølvbrudeparret Spørg Margrethe II En dronning værdig Til lykke for Danmark Joachims valg Prins Joachims penge Konge - med tiden Prinsesse Alexandras maveskind Jagttid på forsvarsløse Pressens reservedomstol Berleburg-prinsesserne Danskernes prins Retsbordet fanger

3 Kongehus i klemme Prinsen og kongeriget Dronning Ingrid Fra landsbyen Margrethe II Dronning Ingrid Livskvalitet Åbenhed Prins Henrik Hår i suppen Dronning Mary Margrete Aukens stive knæ Den kongelige kontrakt Prins Joachim på gale landbrugsveje En måske lykkelig skilsmisse Forhastet sag om kongelig hastighed Dronningens balance på den politiske knivsæg Grundloven, monarkiet og parlamentarismen Kronprins Frederiks farlige beslutning Kronprinsens OL-drøm kan blive til storpolitik Kronprinsen må opgive ol-drøm Olympisk blindgyde Godt nytår trods alt STEM JA TIL TRONFØLGELOVEN Et moderniseret kongehus BALLADEN OM KONG HENRIK ÆDEL OG FORKERT IOC-AMBITION BILAG BERLINGSKE GRAFIK Stamtavle Kongerækken

4 Berlingske Tidende De unge: Dronningen skal sige sin mening 46 pct. af Danmarks unge vil give Dronningen lov til at sige sin mening, men det store flertal af befolkningen - 64 pct.- mener, at hun skal udvise tilbageholdenhed og afholde sig fra politiske udtalelser. Af Nils Eric Boesgaard Knap halvdelen af de unge danskere mener, at dronning Margrethe skal kunne tale friere om politiske emner. Det fremgår af en undersøgelse som Gallup-Instituttet har foretaget blandt 1000 danskere. 46 pct. af de adspurgte i alderen mellem 15 og 24 år vil give Majestæten større udtryksfrihed, fremgår det af rundspørgen, men det store flertal af den totale befolkningen - 64 pct. - mener dog stadig, at det er helt i orden, at dronning Margrethe ikke må udtrykke sin personlige mening om politiske spørgsmål. Til gengæld mener 33 pct., at man godt kunne give hende lidt større frihed.»det står ingen steder i Grundloven, at Dronningen ikke kan udtale sig frit. Men der står, at monarken er ansvarsfri. Det vil sige, at der altid er en minister, der har ansvaret for det som monarken siger - og derfor siger en konstitutionel monark ikke andet end det, regeringen kan acceptere,«siger professor Tage Kaarsted.»Det er således de 64 pct., der har ret. Indenfor et konstitutionelt monarkis rammer kan monarken ikke udtale sig frit, og de muligheder, der foreligger, har Dronningen, efter min mening, formået at bruge, uden at overskride rammerne,«tilføjer professor Kaarsted. Berlingske Tidende Dronningen står stærkt Sympatier I 1972 var der næsten lige mange monarkister og republikanere i Danmark. I dag holder kun 15 procent på republik, og 72 procent holder på monarkiet. Af Bo Dræbel Danskerne er mere tilfredse med kongehuset end nogensinde, og der er 25 procent flere monarkister i dag, end der var for 20 år siden, da Dronningen kom på tronen. Det viser en undersøgelse fra Gallup Instituttet, som på baggrund af begivenhederne nytårsaften har spurgt danskerne ud om deres syn på monarki kontra republik. Ved en lignende undersøgelse i 1972 sagde 40 procent ja til republik, 42 procent foretrak monarki, og der var 18 procent»ved ikke«. Nu foretrækker hele 72 procent monarkiet. Antallet af republikanere er faldet til 15 procent og»ved ikke«-gruppen til 13 procent. Dronningen selv er også steget i danskernes agtelse for sin måde at løse opgaven som dronning på. I 1978 syntes 51 procent, at hun gjorde det strålende, og 42 procent, at hun gjorde det godt. Nu mener 28 procent, at hun gør det godt, og 69 procent giver hende karakteren»strålende«.

5 Berlingske Tidende Danskerne glade for Alexandra Bryllup På en uge har to ud af tre danskere lært navnet på det nye kommende medlem af kongehuset og langt de fleste danskere mener umiddelbart, at prins Joachim har gjort et godt valg. De fleste er også positivt stemt over for Centrum-Demokraternes forslag om fremover at tildele prinsen apanage, og der er overordentlig bred tilslutning i befolkningen til en ændring af tronfølgeloven, der indfører lighed mellem kønnene i arveretten til tronen. Det viser en aktuel interviewundersøgelse, som Gallup Instituttet har foretaget i dagene 6. til 8. juni, i anledning af kongehusets overraskende bekendtgørelse af prins Joachims forlovelse med Alexandra Manley. Undersøgelsen bygger på telefoninterviews med personer, der tilsammen udgør et repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning over 13 år. Mange kender nu Alexandra En uge efter at Folketingets formand oplæste bekendtgørelsen af prins Joachims forlovelse, er 68 procent af danskerne i stand til at sætte navn på prinsens tilkommende. Især er kvinderne meget velorienterede. Således ved eksempelvis 83 procent af kvinderne i aldersgruppen år, hvem der er tale om mod»kun«58 procent af mændene i den samme aldersgruppe. Adspurgt af Gallup anser 75 procent umiddelbart, at prins Joachim har gjort et godt valg ved sin forlovelse med Alexandra Manley, mens kun 3 procent har indvendinger, og 22 procent svarer ved ikke. Især kvinderne har taget Alexandra Manley til sig. 83 procent af kvinderne støtter prins Joachims valg mod til sammenligning 66 procent af mændene. Blandt mændene svarer næsten hver tredje dog ved ikke. Ja til apanage I forbindelse med forlovelsen har partiet Centrum-Demokraterne været fremme med et forslag om at tildele prins Joachim apanage, og denne undersøgelse viser, at et sådant initiativ har støtte fra et klart flertal af befolkningen. 64 procent af danskerne støtter forslaget, mens 23 procent er imod, og 13 procent er i tvivl. Forslaget om apanage til prins Joachim støttes af et flertal tværs over det politiske spektrum. Størst er flertallet imidlertid blandt de borgerlige vælgere (70 procent), mens det falder til 55 procent blandt SF'ere og Enhedslistens vælgere. Ligestilling i tronfølgeloven I forbindelse med grundlovsdag har Folketingets formand Erling Olsen luftet muligheden af at lade en ændring af tronfølgeloven komme til folkeafstemning samtidig med en folkeafstemning om at ændre grundloven. Formålet med denne manøvre er, ligesom ved den seneste grundlovsændring i 1953, at sikre en så høj stemmedeltagelse, at de skrappe formelle krav til en grundlovsændring opfyldes. Umiddelbart er der i befolkningen stor tilslutning til en ændring af tronfølgeloven, idet 82 procent kan støtte forslaget, mens kun 11 procent er imod. Det betyder, at stemmeprocenten ved selve folkeafstemningen ikke bliver helt så kritisk, idet stemmerne må forventes at ville falde massivt på et ja - og forhåbentlig samtidig på et ja til en ny grundlov. Et problem er derimod, at mens der i 1953 var et konkret eksempel på den nye tronfølgelovs virkninger, nemlig prinsesse Margrethes adkomst til tronen, så vil virkningerne af den nu foreslåede ændring ikke foreløbig

6 kunne visualiseres på nær den samme effektfulde måde som de kunne i Eftertryk/citat kun mod følgende kildeangivelse:»gallup Instituttet for Berlingske Tidende«. Grafik: Danskerne glade for Alexandra Berlingske Tidende Prins Joachims penge Statsministeren har et bredt folkeligt flertal bag sit forslag om, at Folketinget vedtager at tildele prins Joachim apanage. Det viser den Gallup - undersøgelse, der offentliggøres i dag. Og der er ingen tvivl om, at det er forlovelsen med Alexandra Manley, som befolkningen, også ifølge Gallup, har taget til sig som et populært valg, der har skabt det politiske grundlag for, at prins Joachim og den kommende prinsesse Alexandra for fremtiden vil få honoreret den indsats for dansk erhvervsog kulturliv, de begge er indstillet på at yde. Medlemmer af moderne kongefamilier er ikke bare mytiske, fjerne figurer. De er også aktive handelsrejsende, der kan åbne døre og skabe opmærksomhed om danske produkter på de udenlandske markeder. Og prins Joachim har gennem de sidste år vist sig at være den løn, han nu får, værd. Det er derfor både ret og rimeligt, at prinsen ikke skal have udgifter på at passe sit arbejde for det danske samfund. Når man, og det gælder også i kongehuset, alligevel har tøvet med at rejse spørgsmålet, så skyldes det, at man ikke har ønsket en politisk debat om emnet. Det får man nu. For med en Lex Joachim rejser der sig nye problemer. Når kongefamilien med årene sandsynligvis udvides med nye generationer, hvem skal så have, og hvem skal ikke have? Og hvad med prinsesse Benedikte? Hun har ganske vist sin bopæl uden for landets grænser og en mand med en fast indtægt, så hun har råd til at arbejde»gratis«for de danske farver. Men er det egentlig rimeligt? Danskerne betaler med glæde til kongehuset. Og sådan skal det blive ved med at være. Derfor må de økonomiske spørgsmål løftes ud af den daglige debat og løses én gang for alle. Det kunne ske, når/hvis tronfølgeloven ændres. Berlingske Tidende Bruden Landets charmerende prinsesse-om-en-uge har taget os med storm, og hun betragtes som en ren»miss Perfect«hjemme i kronkolonien. Dér sled Alexandra Manley sig til chefstilling og en et-værelses lejlighed. Her går hun til sagen med samme entusiasme for at blive en rigtig prinsesse. Men det er ikke titlen, der optager hende i ledige stunder. Miss Manley tænker mere over, hvordan hendes liv bliver»resten af livet.«af Bo Dræbel Først faldt ministrene for hende i Statsrådet. Så fulgte vi andre trop, og det i en sådan grad, at Gallup en uge senere kunne konstatere, at to ud af tre kendte navnet på prins Joachims forlovede. Alexandra Manley stormede simpelt hen ind i danskerne på sine tårnhøje guldsandaler. Sejren var total. Ministrene lagde mærke til, at Dronningen»strålede som en sol«, da hun præsenterede sin asiatiske svigerdatter. På forlovelsesdagen gav majestæten også udtryk for glæden med ord,»vi

7 mister ikke en søn - vi får en datter«og»jeg er meget tilfreds med min søns valg«.»valget«selv tog det i strakt arm, da hendes kommende landsmænd to dage i træk besigtigede hendes 162,56 veldrejede centimeter og vurderede de ord, der kom ud af hendes mund. Miss Manley»virkede slet ikke benovet«, registrerede ministrene, og de mente, at hun skulle have sin forlovelse godkendt i et statsråd.»hun svarede godt for sig,«rapporterede pressen og syntes, at Miss Manley håndterede spørgsmål og blitz som en prinsesse, der kunne have klaret prøven på ærten.»hun er da dejlig,«lød danskernes dom ganske enkelt over pigen fra Hong Kong, som prins Joachim sværmede for i halvandet år, før han kom hjem og viste hende frem for alt folket. Betænksom over for kammerater Alexandra Manley blev født i Hong Kong den 30. juni Hendes far, Richard Nigel Manley, der er halvt kineser, er pensioneret fra et forsikringsselskab. Hendes mor, Christa Manley, der stammer fra Østrig og arbejder som manager på German Communications Hong Kong kontor, har indviet sin familie i østrigernes måde at holde jul på. Den 28-årige søster, Nicola, er fysioterapeut og gift med en irer, Jason Baird, som er ansat i det danske rederi Torm. Den yngste og ugifte søster, Martina, 26, er virksomhedskonsulent. Alexandra Christina, kaldet Alex, er det ældste barn i en familie med britisk statsborgerskab og tilhørsforhold til Den anglikanske Kirke, hvilket gør livet en smule lettere for hende, end det var for hendes svigerfar. Hun slipper for at konvertere; for at blive medlem af folkekirken skal hun blot skifte fra én reformatorisk kirke til en anden. De tre søstre lærte at læse, skrive og regne på den internationale Island School, som både er underskole og gymnasium. Den ligger på et af bjergene over Hong Kong. Alexandra Manley var placeret i den bedste halvdel af sin klasse og kom godt ud af det med alle.»hun var en intelligent, charmerende og fornuftig elev, som opførte sig betænksomt over for kammeraterne, og hun var bedst til sprog,«afslørede skolens leder, da hans gamle elev blev vordende prinsesse. Alexandra Manley spillede på skolens hockeyhold. Som voksen valgte hun at holde sig i form med squash og tennis, og måske ender hun som passioneret rytter. I hvert fald har hun erkendt, at prins Joachim ikke er til gåture i den store stil. Hun må tit lufte Oscar alene og oplever undervejs danskerne som venlige mennesker, der siger»velkommen til Danmark.«Hendes prins sværger til ridning, og for at nå på omgangshøjde med ham er den vordende prinsesse i fuld gang med at sætte sig ind i kunsten pr. enetimer hos staldmester L. Heuser i ridehuset på Christiansborg. Business i luften Med Hong Kong som fødeby lå det nærmest i luften, at Alexandra Manley skulle være noget med business. Så hun læste økonomi på hjemmefronten. Hun fortsatte i London og Wien. For fem år siden fik hun job i det Hong Kong firma, som hun for nylig sagde farvel til for at blive prinsesse. Her begyndte hun bogstavelig talt nede fra som almindelig assistent. Men da hun tømte sine skuffer, var hun souschef i marketingafdelingen hos G.T. Management Ltd. Et verdensomspændende foretagende, som beskæftiger sig med at få pensionskassers, institutioners og privates opsparing til at yngle med størst muligt afkast for øje. Der går nok en rum tid, før Miss Manley kan beherske sin trang til at stejle som en cirkushest, når kurserne stiger eller falder. For hun var glad for at jonglere med tallene og ikke mindst for at tale med klienterne, hvad hun selv mener vil være en hjælp i sit ny job som prinsesse. Hun har fra første færd accepteret betingelserne for en plads på toppen og kender begrænsningerne i sin ny tilværelse. Når hun er færdig med at indrette hjemmet i Møgeltønder, er det helt udelukket, at hun kan søge job i et dansk firma, som svarer til hendes gamle arbejdsplads. Kongehusets medlemmer kan arbejde for en velgørende organisation, men ikke for et kommercielt firma, siger hoffet. Derimod må den kongelige familie hellere end gerne arbejde til gavn for

8 erhvervslivet i hele kongeriget. Så med sin viden om business og sine store sprogkundskaber - engelsk, tysk, fransk, lidt konversations-kinesisk og japansk plus dansk - skulle Miss Manley have fine chancer for at gøre en god figur af //os// på eksportmarkederne. Business og det»at bringe kulturer sammen«er oven i købet hendes drøm om et prinsesse-job. Og selv om vi lever i jantelovens fædreland, er der vel ingen, som kan få ondt i leveren af en nybagt og forelsket prinsesse med forstand på de dele, hvis hun også giver prins Joachim et par tip om, hvordan han skal investere et eventuelt overskud på sin ny produktion af juletræer og læggekartofler. Ikke ét ondt ord om Alex»Vi har altid været en meget privat familie.«med de ord har forældrene høfligt lukket af for godbidder om den vordende prinsesse, når de er blevet opsøgt af journalister; og de har kun rykket fire fotografier ud af familiealbummet til beskrivelse af datterens opvækst. Resten tilhører privatlivets fred i lejligheden ved Discovery Bay på øen Lantau, hvorfra Alexandra Manley fløj fra reden for et par år siden. Hun var den sidste, der flyttede hjemmefra, dog ikke længere væk end søstrene i den ombæring. Manley'erne er en familie, som er knyttet tæt sammen. De bor kun fem minutters gang fra hinanden - eller boede for Alexandra Manleys vedkommende, og»noget af det, jeg vil komme til at savne, er lige at kunne smutte hen til min far og mor eller mødes med veninderne.hun efterlader et stort savn, vi mister en god arbejdskraft, men ønsker hende lykke til,«sagde Alexandra Manleys tidligere chef, John Misselbrook, da hun fik ringen med to rubiner og en brillant, og han stod tilbage med hendes opsigelse. Han trøster sig med, at den selvstændige succespige, der arbejdede sig op i firmaet i kraft af dygtighed og energi -»i Hong Kong må man være engageret og slide hårdt for at blive til noget, og hun har altid givet sig selv med entusiasme«- ikke er gået til en konkurrent. For det ville have været noget nær at tabe ansigt i kronkolonien.»rap i replikken, en pige med udstråling.«sådan opfatter søstre og veninder deres Alex, som desuden er»udadvendt og selvsikker, elegant og omgængelig«- hvilket nogenlunde svarer til, hvad danskerne selv har kunnet høre og se i løbet af de få måneder, hun har været kendt her til lands som vordende prinsesse. Miss Manley i prinsesselære En dag sidst i september hjemførte prins Joachim så hunden, Oscar, og pigen, som familie, venner og kolleger på den anden side af jordkloden kun har godt at sige om, og hun gik for alvor i lære som prinsesse og dansker. Kunster, som hun allerede nåede at snuse til i forlovelses- og sommerdagene, hvor hendes uddannelse blev lagt i faste rammer.»vi forsøger ikke at lave om på Miss Manley, hun har så mange kvaliteter, og hun skal blive ved med at være sig selv,«siger hofchef Per Thornit.»Men selvfølgelig lærer vi hende da, hvad man kan og ikke kan, og hvordan man gebærder sig ved de store fester for eksempel. Lige nu går al hendes tid med dansk, og uddannelsen er tilrettelagt sådan, at der indgår historie og geografi i hendes pensum. Efter brylluppet skal prinsessen have en tættere indføring i det danske samfund. Det kommer til at foregå ved besøg i Folketinget, i institutioner og organisationer. Eller akkurat på samme måde som da Kronprinsen og prins Joachim blev belært om samfundets opbygning.«sit syn på ægteskabet havde Miss Manley afklaret, før hun trådte ind på den danske arena og begyndte at tage»ét skridt ad gangen, én dag ad gangen«ud af sit gamle liv.»jeg mener, det er vigtigt, at begge parter i et ægteskab bevarer sin identitet, at man ikke blot bliver en eller andens kone - eller en eller andens mand for den sags skyld. En god basis for et godt ægteskab er lige dele respekt for hinanden.«selve brylluppet og al den virak, der omgiver sådan en begivenhed i kongelige kredse, gør ikke Alexandra Manley den mindste smule nervøs. Hun er mere optaget af,»hvordan mit liv bliver resten af livet,«som hun udtrykte det i et TVinterview for nylig. Anderledes bliver det i hvert fald, når man flytter fra en etværelses i Hong Kong

9 til et trelænget slot med kvadratmeter beboelse i to etager. Hvordan dagligdagen kommer til at forme sig for prinsessen ude i marsklandet, som er»fladere, end jeg havde forestillet mig«, og hvilke forventninger de kongetro sønderjyder har til den vordende prinsesse, som de nu skal lære at kende, kan kun tiden vise. Alexandra Manley selv har bevist, at hun kunne drive det til noget som»miss Perfect«i Hong Kong, og med sin indstilling til tilværelsen er der ingen tvivl om, at hun vil gøre alt for at falde til i sin sønderjyske landsby som den perfekte prinsesse og bondekone. Berlingske Tidende Følg hjertet Frederik Gallup Langt de fleste danskere har ikke noget imod, at kronprins Frederik gifter sig med en pige af borgerlig herkomst. Et overvældende flertal af danskerne mener, at kronprins Frederik selv skal vælge sin udkårne uden at tage henshyn til, om hun er af borgerlig eller udenlandsk herkomst, viser en undersøgelse, som Gallup Instituttet har lavet for Berlingske Tidende. Mere end ni ud af ti danskere mener, at Kronprinsen skal følge sit hjerte og gifte sig med den pige, han selv vælger. Det er heller ikke noget krav, at pigen har blåt blod i årerne, idet langt de fleste ikke har noget imod, at han gifter sig med en pige af borgerlig herkomst. Rundt regnet otte ud af ti finder det ikke afgørende, om pigen er dansk eller udenlandsk, mens ca. 15 pct. af danskerne foretrækker, at Kronprinsen gifter sig med en dansk pige. Der er en svag tendens til, at den ældre del af befolkningen i højere grad foretrækker en dansk pige. Men principielt set har langt de fleste danskere ikke noget imod at få en dronning af borgerlig eller udenlandsk herkomst. Undersøgelsen kan ses som en bekræftelse af, at kongefamilien bør have samme frihed til at vælge ægtefæller som»almindelige«danskere«. Det meget entydige resultat af undersøgelsen kan desuden ses som anerkendelse af prins Joachims giftermål med prinsesse Alexandra, der som bekendt er af borgerlig og udenlandsk herkomst. Det kan også tænkes, at prinsesse Alexandras popularitet har gjort befolkningen mindre betænkelig ved at lade kronprins Frederik vælge sin dronning selv. Gallup -undersøgelsen er gennemført juli og er baseret på telefoninterviews med et repræsentativt udsnit på personer over 13 år. Berlingske Tidende Folkets råd til Kronprinsen: Følg hjertet Gallup afslører stort flertal for at kronprins Frederik skal vælge sin udkårne uden hensyntagen til, om hun er af borgerlig familie eller udenlandsk herkomst. Af Michael Bjerre Hele 96 procent af den danske befolkning mener, at kronprins Frederik skal følge sit hjerte og gifte sig med den pige, han selv ønsker. Det danske folk stiller heller ikke noget krav om, at Danmarks næste dronning skal have blåt blod i årene, idet mere end ni ud af ti ikke har noget imod, at Kronprinsen gifter sig med en pige fra en borgerlig familie. Det viser en Gallup -undersøgelse, der er lavet for Berlingske Tidende i denne uge. Undersøgelsen, der er baseret på et repræsentativt udsnit af befolkningen på personer over 13 år, viser også, at over 80 procent ikke finder det

10 afgørende, om pigen er dansker eller udlænding. Kun tre procent foretrækker, at Kronprinsen gifter sig med en udenlandsk pige. Desuden viser undersøgelsen en svag tendens til, at den ældre del af befolkningen i højere grad foretrækker en dansk pige. På Christiansborg er der også opbakning til, at Kronprinsen bør have samme frihed til at vælge sin ægtefælle som»almindelige«danskere. Folketingets formand, Erling Olsen (S), har fuld tillid til Kronprinsens dømmekraft og til, at han vælger en, der kan leve op til rollen som dronning.»personligt er jeg ligeglad med, hvad kongehuset foretrækker, men er kun interesseret i, hvad Kronprinsen selv ønsker. Det hører med til et moderne monarki, at arvtageren til tronen selv kan vælge. Da monarkiet i dag afhænger af vedkommendes talent, så må dette også omhandle personens egen evne til selv at vælge en livsledsagerske,«siger Erling Olsen. De Konservatives Niels Ahlmann-Ohlsen finder det ligeledes glædeligt, at så stor del af befolkningen siger, at Kronprinsen skal følge sit hjerte.»det viser tydeligt, at Kronprinsen er i overensstemmelse med befolkningen. Dronningen har sin egen stil, og kronprins Frederik er nu ved at introducere sin egen noget yngre stil. Den personlighed og respekt, som Kronprinsen selv har opbygget omkring sit liv, bakker den danske befolkning tydeligvis op. Hvis Kronprinsen følger sit hjerte, kan det fastholde monarkiet med den folkelige forankring, som danskerne godt kan lide,«siger Niels Ahlmann-Ohlsen. Peter Duetoft (CD):»Det afgørende er, at de holder af hinanden. Men ligesom man i enhver anden familie snakker om tingene, så må Kronprinsen også tale med sin familie om det. Dronningen har dermed mulighed for at påvirke valget, men i sidste instans må det være sådan, at Kronprinsen selv vælger sin udkårne.«kronprinsens hofchef, Per Thornit, lægger ikke skjul på, at det ville være mere bekvemt for kongehuset med en udenlandsk frem for en dansk pige:»med en udlænding vil kongehuset undgå tilknytning til et specielt miljø, et bestemt erhverv, en bestemt egn, ja, tilknytning til alt, vi alle kender til, når man er gift med en dansk pige. Og det er væsentligt for kongehuset at bevare sin neutralitet i forhold til forskellige grupperinger, så kongehuset ikke bliver taget til indtægt for nogen bestemte grupper i samfundet.« Berlingske Tidende Kongelig romance er slut Færdig. Katja Storkholm Nielsen er ikke Kronprinsens kæreste mere. Hun forsøgte at tilpasse sig,»men det lykkedes åbenbart ikke,«siger kronprins Frederiks farmor, som også afslører, at regentparret ikke var begejstret for forholdet. Af Bo Dræbel Mens hoffet tav og blandede sig uden om bruddet mellem Katja Storkholm Nielsen og Kronprinsen, røg der en finke af panden i Sydfrankrig. Kronprins Frederiks farmor, grevinde Renée de Monpezat, afslørede, at Dronningen og Prinsen»ikke var meget begejstrede for forholdet.«og det kan måske være forklaringen på, at Århus-pigen har valgt at tage sit gode tøj og gå. Hun må i hvert fald have følt, at hun blev holdt på afstand. For nok havde hun sin gang i Kronprinsens palæ, men hun satte aldrig sine flotte ben i regentparrets. At der er blevet talt om hende i den kongelige familie er ikke til at tage fejl af.»katja prøvede at ændre sit image (hun var oprindelig model i lækkert undertøj. red.), men det lykkedes åbenbart ikke,«konstaterede grevinde de Monpezat i en samtale med nyhedsbureauet AFP, da dagens danske nyhed var nået ud i verden.

11 Selvfølgelig er farmor lidt bekymret for sit barnebarn og håber, at Kronprinsen en dag vil finde lykken og gifte sig godt.»jeg er ikke i Frederiks hjerte. Jeg ved ikke, hvad han føler,«siger grevinde de Monpezat.»Det er børnene, som bestemmer, hvem de forelsker sig i og gifter sig med, men de skal også have samtykke fra forældrenes side. Jeg vil ikke blande mig i mine børnebørns kærlighedshistorier. Det er deres domæne.«utænkeligt er det ikke, at den eneste, der sagde sandheden om afslutningen på den kongelige-borgerlige romance i går, var grevinden. Monarkiets fremtid Nogle skal i hvert fald nok være blevet glade for, at det er gået, som det gik, skønt Katja Storkholm Nielsen forlod en lovende karriere på cat- walken for at leve op til rollen som Kronprinsens kæreste. En af dem er forfatteren Bo Bramsen. Han tror ikke, at kongehuset ville overleve,»hvis kongens familie bor lige om hjørnet i whiskybæltet eller i den århusianske provins.«han mener heller aldrig, det ville gå med en dronning,»der har optrådt halvnøgen i finere lingeri,«og»det har ikke noget at gøre med, at hun er borgerlig, men dét, at hun er dansk.«det franske ugeblad,»point de Vue«, hævdede i sommer, at nu var det lige op over, da Kronprinsen lånte papas vinslot for at holde ferie med sin Katja, og så kørte rouletten, selv om farmor nu bedyrer, at»vi mødte hende aldrig.«til al den hurlumhej sagde den 84-årige Bo Bramsen:»Monarkiet vil næppe holde i længden, hvis Kronprinsen ikke vælger en udlænding til sin udkårne. Kongehuset kan ikke opretholde uafhængigheden, som det pr. tradition bygger på, hvis det blander sig med det danske borgerskab.«bramsen har altid ment, at»et enevældigt kongedømme kan gøre, hvad det vil, fordi det selv styrer landet. Men det indskrænkede monarki som det danske, der ikke længere er»konge af Guds Nåde«- men af Folketingets, Ekstra Bladets og Billed-Bladets, kan ikke opretholdes uden at bevare uafhængigheden i enhver henseende.«hans frygt for Kronprinsens alliancer med borgerlige piger har hele tiden gået på, at»man smadrer illusionen, hvis Kronprinsen gifter sig med en borgerlig, dansk pige. Og hvis illusionen om det ophøjede kongehus forsvinder, så er der til sidst ikke noget tilbage af monarkiet.«formelt er der ikke noget i vejen for, at Kronprinsen kan gifte sig borgerligt og med en dansk pige, men som Kronprinsens hofchef, Per Thornit, sagde i de dage:»det er klart, at det altid vil være nemmere, hvis Kronprinsen til sin tid vælger en udenlandsk pige. Med en udlænding vil kongehuset undgå tilknytning til et specielt miljø, et bestemt erhverv, en bestemt egn - tilknytning til alt det, vi alle kender til, når man er gift med en dansk pige. Det er væsentligt for kongehuset at bevare sin neutralitet i forhold til forskellige grupperinger både politisk og socialt, så kongehuset ikke bliver taget til indtægt for nogle bestemte grupperinger i samfundet.«dronningen har så generøst sagt, at»mine sønner skal følge deres hjerte, men der er ingen, der forbyder dem også at bruge hovedet.«hvad hun formentlig vil sætte pris på, eftersom hun skal acceptere den udkårne. Hun er dog ikke ene om det. I tronfølgeloven af 1953 står der, at arvtageren mister arveretten til tronen, hvis han/hun gifter sig»uden Kongens i Statsrådet givne samtykke.«det tolker statsretseksperten, lektor, lic. jur. Jens Peter Christensen fra Aarhus Universitet ikke sådan, at Kongen skal forstås som Dronningen. Han har tidligere sagt, at:»sådan som vi statsretligt tolker det i dag, så er det klokkeklart, at det er regeringen, vi taler om, når der står»kongen i Statsrådet.«Derfor er mit bud, at Kronprinsen rent juridisk kan gifte sig uden sin mors accept. Han skal blot have accept fra regeringen, og derfor kan Dronningen blive tvunget til at sige ja.«ikke vetoret Tronfølgeloven siger intet om, at en dronning skal være af en bestemt afstamning, og selv om man lægger en paragraf fra kongeloven af 1665 til tronfølgeloven, så giver det heller ikke Dronningen vetoret mod en brud valgt af Kronprinsen. I kongeloven står der, at»ingen Prins af Blodet... maa

12 gifte sig... med mindre han af Kongen Forlov dertil erlanger.«disse ord har Jens Peter Christensen følgende forklaring på:»tilbage i enevældens tid betød»kongen«, at kongen personligt skulle give sit samtykke, fordi han sad med regeringsmagten. I dag opfatter vi»kongen«som værende regeringen og ikke regenten selv.«nå, men nu endte det altså ikke med, at Kronprinsen satte sin mor stolen for døren. Det var Katja Storkholm Nielsen, der sagde stop. En erfaring, som de fleste danske m/k'er har gjort i deres»sturm und drang tid.«og Kronprinsen fik ikke gjort det i sit forhold til hende, som han for længst har taget stilling til - nemlig hvordan han vil gebærde sig, den dag han lægger sig på knæ for en pige og spørger: Vil du gifte dig med mig?»jeg gifter mig kun af kærlighed. Der er nogle traditioner på det område, men de traditioner hverken kan eller vil jeg leve op til. Det bliver hjertet, der skal råde,«har Kronprinsen sagt i et interview i Berlingske Tidende. Og han sætter trumf på i Anne Wolden-Ræthinges netop udkomne bog:»al den oppustede interesse om min ægteskabelige fremtid rager mig ikke synderligt. Når jeg selv ved, hvor jeg står rent følelsesmæssigt i hele det forløb, så er jeg revnende ligeglad med, hvad fanden folk tænker. Gallup eller ej.«berlingske Tidende Dronningen undgår den engelske syge Opbakningen til det danske monarki er urokkelig. Den nationale og royale bølge, der toppede i 1992, hersker fortsat, og Dronningen kan ved regentjubilæet konstatere, at republikanerne ingen chance får i Danmark Af Annelise Bistrup Dronning Margrethe kan gå ind i sin jubilæumsuge med en overvældende opbakning fra danskerne. 97 procent mener, at Dronningen gennem sine 25 regeringsår har løst sine opgaver strålende eller godt. Og 89 procent af Dronningens undersåtter er overbevist om, at det danske monarki, som er et af verdens ældste, også har fremtiden for sig, at det vil overleve på længere sigt. Det viser en Gallup -undersøgelse udarbejdet for Berlingske Tidende i anledning af, at det på tirsdag er 25 år siden, dronning Margrethe kom på tronen. De»principielle«republikanere har det ikke let i Danmark. I Dronningens regeringstid er der sket et bemærkelsesværdigt skift i holdningen til monarki eller republik. I 1972, det var midt i ungdomsoprøret, var der næsten dødt løb mellem tilhængerne af monarki og republik. Da foretrak 40 procent af danskerne, at man, hvis den danske trone skulle besættes med en konge uden for den nuværende kongelige familie, afskaffede monarkiet og i stedet valgte en præsident til statsoverhoved. I dag er monarkiet så cementeret i Danmark, at kun 22 procent hellere vil have en republik, mens 68 procent stadig foretrækker, at Danmark forbliver et monarki. Der skal i det hele taget ikke pilles ved det danske kongedømme. Der er således ingen folkelig tilslutning til at skrive Dronningen ud af grundloven og gøre hende til en udelukkende ceremoniel figur, som man har gjort det i Sverige. Et meget stort flertal, 71 procent, er tilhængere af, at Dronningen bevarer den formelle ret til at underskrive love og udnævne regeringer, mens 19 procent mener, at man burde gennemføre en sådan grundlovsændring. Gallup har også spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om risikoen for, at det danske kongehus bliver ramt af»den engelske syge«. 77 procent er overbevist om, at dronning Margrethe og hendes familie evner at undgå de problemer, der har skabt krise i det britiske monarki. Gallup har, siden dronning Margrethe kom på tronen, løbende undersøgt

13 befolkningens holdning til kongehuset. Og meningsmålingerne viser, at tilslutningen til monarkiet og bedømmelsen af Dronningens indsats toppede i 1992, da den rød-hvide eufori kulminerede, efter at danskerne i juni sagde nej til Maastricht og det europæiske indre marked - og fodboldlandsholdet var blevet europamestre! Berlingske Tidende Ugeblade går for tæt på Privatliv Hoffets kritik af ugebladenes intense dækning af kongehuset bakkes op af et massivt flertal af danskere, viser en Gallup -undersøgelse. Samtidig skærper kongehusets præst nu sin kritik af de kulørte ugeblade. Af Annelise Bistrup og Morten Pihl Ugebladenes skånselsløse jagt på især kongehusets unge medlemmer er gået for vidt. Pressen er simpelthen gået for tæt på de kongelige. Det mener fire ud af fem danskere ifølge en Gallup - undersøgelse, som Berlingske Tidende har fået gennemført i dagene efter, at hoffet i søndags kritiserede ugebladene for at snage for meget i, hvad prinserne og prinsesse Alexandra foretager sig privat. Samtidig skærper kongehusets præst, kongelig konfessionarius Christian Thodberg, nu sin kritik af ugebladene. Han mener, at underholdningspressens behandling af unge kongelige er»brutal, hjerteløs og ond«og indeholder»fascistoide elementer«, og han mener, at Se og Hørs reportage om prins Joachims og prinsesse Alexandras sommerferie på Ibiza»bevæger sig på kanten af almindelig anstændighed og injurielovgivningen.«sammen med hofmarskal Søren Haslund-Christensen advarede Christian Thodberg for en uge siden i Berlingske Tidende om, at ugebladenes jagt på kongehusets medlemmer kan true det nære og åbne forhold mellem kongehuset og befolkningen. Baggrunden for advarslen er, at ugepressen har optrappet dækningen af kongehusets unge med billeder, som private har taget, da de tilfældigt har set prinserne eller prinsesse Alexandra. Ifølge Gallup har halvdelen af befolkningen inden for den seneste uge læst Se og Hør, Billed-Bladet, Kig Ind eller Her & Nu, og læserne er enige med hoffet: 79 procent mener, at bladene går for tæt på. Billed-Bladets chefredaktør, Anders Thisted, giver ikke noget for Gallup - undersøgelsen, for han mener, at spørgsmålet - om medierne går for tæt på de kongelige - er negativt ladet.»i spørgsmålet ligger, at bladene generer kongehuset, og alene det at drømme ideen om at genere kongehuset, reagerer folk imod. Derfor får man det svar, man har ønsket - at bladene går for tæt på. Men det er der ikke noget som helst grundlag for at påstå,«siger Anders Thisted. Ifølge næsten halvdelen af befolkningen er det pressens opgave at sætte grænserne for, hvor tæt på man kan gå, mens en fjerdedel af danskerne ifølge Gallup mener, at det må være op til kongefamilien selv at sige fra.

14 Berlingske Tidende Hoffet: Vi har måske været lidt naive Privatliv. Sagen om spionbillederne af Kronprinsen og hans veninde har fået kongehuset til at overveje den nye mediesituation.»men det er meget vanskeligt at lave aftaler mellem ofret og slagteren,«siger hofmarskal Søren Haslund-Christensen. Af Annelise Bistrup Kongehuset valgte i denne uge at holde en meget lav profil i sagen om billederne af Kronprinsen, som Pressenævnet sandsynligvis tager stilling til den 3. september. Hoffet accepterer, at Kronprinsens navn bliver nævnt, men man vil ikke selv udtale sig om spionbillederne fra Sydfrankrig af Kronprinsen og hans veninde Maria Montell. Hofmarskal Søren Haslund- Christensen, der er Dronningens øverste rådgiver, siger i dag i et interview med Berlingske Tidende, at man selvfølgelig overvejer, hvilke konsekvenser man vil drage af det skred, der er sket i ugebladenes dækning af især de unge kongeliges privatliv.»men det er meget vanskeligt at lave aftaler mellem ofret og slagteren,«siger Søren Haslund-Christensen.»Vi har måske været lidt naive og troet, at jagten på vores kongehus ikke ville blive så udtalt som i andre lande. Men der afprøves grænser i øjeblikket. Medierne kan have en masse fine målsætninger, men når det kommer til stykket er det pengene, der bestemmer spillereglerne. Det er penge, det drejer sig om. Og moral. Jeg får i disse dage mange opringninger og breve fra folk, der synes, at nu er det gået for vidt. Men nogle af de samme mennesker, som siger det, går altså også ned og køber Se & Hør.«En Gallup -undersøgelse har vist, at 79 procent af befolkningen mener, at ugebladene går for tæt på kongehuset. Men samtidig har halvdelen af danskerne inden for en uge set i de blade, de selv tager afstand fra. Berlingske Tidende Kronprinsen årets mand '97 Gallup : De kongelige er mere populære end nogensinde. Af Olav Hergel Som den første kongelige nogensinde er kronprins Frederik valgt som årets dansker. Hvor mange danskere i begyndelsen af halvfemserne, så ham som en lidt ligegyldig yuppieprins, der med sit hurtigtkørende overklasseliv, ikke var særlig egnet til engang at blive konge, er han nu landets populæreste mand. Set i forhold til at han så sent som i 1994 overhovedet ikke var med blandt de øverste 60 på listen, er der tale om en bemærkelsesværdig udvikling. Gallup har siden september spurgt repræsentativt udvalgte danskere over 15 år, hvem der burde være årets dansker og kronprins Frederik kommer ind på en meget sikker førsteplads foran Bjarne Riis, Anja Andersen og prinsesse Alexandra. De kongelige er i det hele taget mere populære end nogensinde. Dronning Margrethe er den eneste, der har været blandt de ti øverste i de ni år, Gallup har gennemført undersøgelsen, og prinsesse

15 Alexandra har været med, siden hun kom hertil. Ellers er det som sædvanlig sportsstjernerne og de meget kendte, der dominerer listen, som normalt har forskellige TV-stjerner med i toppen. Men noget kunne tyde på, at dansk fjernsyn ikke er, hvad det har været. Det mest populære TV-ansigt i Danmark er Casper Christensen, og han er nummer 27. Til gengæld er den danske Nobelprismodtager i kemi, Jens Christian Skou kommet ind som nummer 14 på listen, og det er bemærkelsesværdigt. Listen fortæller også, at dansk politik har handlet om indvandrerpolitik i år. Den populæreste politiker er indenrigsminister Thorkild Simonsen, som er nummer 6. Den næstpopulæreste er Pia Kjærsgaard, som er nummer otte. Omvendt er der tre, der er kommet hertil fra andre lande, blandt de 20 øverste på listen. Prinsesse Alexandra, løberen Wilson Kipketer og fodboldlandsholdets træner Bo Johansson.Leder 1. sektion side 12 Magasin side 1 og 4 Berlingske Tidende Forklædt som kronprins Engang blev han betegnet som en trussel mod det danske monarki. I dag er han Danmarks populæreste mand. Som den første royale person nogensinde er kronprins Frederik valgt til Årets Dansker. Hvad skete der egentlig? Af Olav Hergel Der er gang i pigerne og hul i sokkerne, han er til rock, maraton og soldaterliv, han tror på en sund sjæl i en sund krop, han er fabelagtig under vandet, og han har et usædvanligt talent for at se afslappet ud i stive omgivelser. Nogen livsfornægter er han ikke. Politiken kalder ham på bagsiden Hans Kongelige Højhastighed, og da en journalist for et år siden spurgte ham, hvordan han ville beskrive den perfekte kvinde, smilede han og svarede:»det ville tage flere timer at beskrive.«den lille frække Frederik. Maratonprinsen. Rockprinsen. Kromprins Fredehik. Kært barn har mange navne, og nu er den blåblodede frømand Frederik som den første kongelige person nogensinde valgt til årets dansker. Hvor han ved indgangen til 90erne blev betegnet som en ligegyldig yuppieprins, der med sit hurtigtkørende overklasseliv var en trussel mod det danske monarki, er han nu Danmarks populæreste mand. For få år siden var det et åbent spørgsmål, om Kronprins Frederik overhovedet ville egne sig til at blive konge. Så hellere prins Joachim eller en præsident. At han skulle følge efter sin dybt respekterede mor var ikke blot synd men også et nærmest umenneskeligt pres at lægge på en ung mand, der så åbentlyst udstrålede, at han ikke ville magte opgaven. Der var simpelthen meningsmålinger, der viste, at folket foretrak Prins Joachim frem for Kronprinsen. Så sent som i 1994 var han slet ikke repræsenteret blandt de 61 populæreste danskere. Det var både hans far, hans mor og hans bror. Nu er han Årets Dansker. Få måneder før han fylder 30 år, har Kronprinsen opnået en popularitet, der er en konge værdig. Spørgsmålet er: Hvad skete der egentlig? Hvad forvandlede en ung, genert, mut og i forhold til offentligheden nærmest intetsigende dreng til en ligefrem, naturlig, sympatisk, beskeden, uopstyltet ung mand? Hvad forvandlede en ung mand, der nærmest famlede i blinde, når han trådte ud i rampelyset, til en ung mand, der nu sætter sin egen dagsorden? Svaret ligger lige for. Det gjorde han selv. Den sociale begavelse anerkendes af alle. De, der kender ham, taler om et åbent, lyttende, imødekommende varmt og fuldstændigt usnobbet menneske. Kronprinsen er ganske enkelt usædvanligt afholdt af alle, der kender ham. Han har altid vidst, at vennerne var der, og at de rigtige af dem kunne lide ham for det, han er, og ikke for det, han repræsenterer.

16 Måske er det det, som har givet ham styrken til at gennemføre det opgør med sin rolle, som prins Charles i England og prinsesse Victoria i Sverige aldrig fik taget. For der er tale om et opgør. Ikke et vildt, vredt og planlagt oprør, men et stille, konstant prøvende og mest af alt nødvendigt opgør for retten til også at have et almindeligt liv. Da han var otte år, nægtede han at køre i de kongelige biler, der har krone på nummerpladerne, fordi han ikke ville være anderledes end almindelige børn; da det som teenager gik op for ham, at det virkelig var ham, der skulle være Danmarks konge, følte han det som om resten af hans liv blev taget fra ham, og da vennerne fra gymnasiet skulle på skiferie, og han selv var tvunget til at tage til Berlin for at åbne en landbrugsmesse, fattede han ikke en brik af det. Han afskyede det, og syntes det var dybt uretfærdigt. Han har selv sagt, at han først rigtigt begyndte at leve, da han var 18 år, men hvor verden omkring ham mente, at nu var det ved at være slut med den sorgløse drengetid, så følte han selv, at han havde vundet en vis ret til at bestemme over sit eget liv. Samtidig med, at han udnytter friheden i fulde drag, begynder han også mere og mere at ligne en mand, der går langs gærdet og leder efter det højeste sted at komme over i sin stræben efter retten til et almindeligt liv. Han insisterer på som den første kongelige at gennemføre en akademisk uddannelse og blive cand.scient.pol, selv om han på mange måder er en mand, der sætter kroppen over ånden og bestemt ikke er nogen læsehest, og han gennemfører i 1992 Copenhagen Marathon i en flot tid, selv om løb er en af de få fysiske discipliner, hvor han ikke er specielt fremragende. Indimellem gør han så andre ting, som ikke er særligt kongelige. Han kysser stodderkongens dronning ved en gøglerfest, han lader sig fotografere blandt et par ordentlige branderter til en rockkoncert på Gentofte Stadion, hvor han heller ikke selv ser helt upåvirket ud, og han udvikler en stil, som han næsten behersker til perfektion. At falde ind på en café, gå til rockkoncert eller i biografen og falde i med omgivelserne. Uden at tage notits af, at han bliver genkendt. Det er en moderne monarks opgave at være hævet over folket og alligevel leve midt i det, og den dobbeltrolle har Dronning Margrethe spillet på fornem vis. Hun er bare aldrig blevet valgt til årets dansker. Måske fordi hun er bedst til den del af jobbet, der går ud på at være hævet over folket, mens hendes søn er bedst til den del, der går ud på at leve midt i det.»jeg færdes i hverdagen,«har han selv sagt, og dermed sagde han også noget om resten af sin familie. Uden dog at tage afstand fra dem.»mor har været en intellektuel monark. Men jeg ville hade mig selv, hvis jeg forsøgte at være intellektuel bare for intellektualitetens skyld. Jeg har valgt at udfolde mig fysisk. Der er jeg god. Mor har været boglig. Her han hun fundet sin ro og styrke. Men heldigvis skal vi ikke konkurrere,«sagde han for to år siden her i avisen. Den helt afgørende begivenhed i hans voksne liv er uden tvivl, da han beslutter sig for at blive frømand. Det sker med forældrenes accept, men den var ikke afgørende. Havde de sagt nej, havde han gjort det alligevel. Der er en del danskere, der er blevet cand.scient.pol. før, der er også en del, der hvert år løber maratonløb, og selv om det er flot klaret, så er det ikke på nogen måde grænseoverskridende. Men det er forbeholdt de allerfærreste bare at få lov til at forsøge at blive frømand. For alle der ryger ud, er det et nederlag. For Kronprinsen vil det blive et livslangt nederlag, som alle vil kunne huske. Der er 300 unge mænd, der i 1994 søger om at komme til optagelsesprøve. Da det hele er færdigt i efteråret 1995 er der 4 tilbage.»pingo«er en af dem. Det er mens han hænger i faldskærme og tagrender, er ude på 50 kilometer lange dagsmarcher, står i mudder til anklerne og befinder sig 10 meter under havoverfladen, at han for alvor lærer sig selv at kende og bliver sin egen sjæls præst og psykiater. //»Learning by doing«// er et af hans yndlingsudtryk og en af de helt centrale ledelinier i et liv, der ifølge ham selv går ud på at»opsøge udfordringer ingen forventer af en.«han har aldrig lagt skjul på, at siden den dag, kronprinsen Frederik blev til frømanden Pingo, har han været en anden mand, og giver præstationen indre ro og øget selvsikkerhed, så giver den i

17 høj grad også ydre anerkendelse. Selv har han sagt,»at jeg ikke gjorde det for reklamens skyld,«men fra det øjeblik, han er kommet igennem uddannelsen og kan kalde sig elitesoldat, rejser der sig en veritabel Frederikbølge i befolkningen. Når han bliver interviewet om uddannelsen, kan han slet ikke dæmpe sin begejstring, og selv om der blandt adskillige intellektuelle og aviskommentatorer er en hvis skepsis overfor denne»maniske fiksering på Frømandstiden,«så er man i den brede befolkning godt klar over, at det er nogenlunde lige så svært at blive frømand, som det er for en lille landsbydreng, der starter på første puslinge at ende på fodboldlandsholdet. Det er en fysisk og mental superpræstation, som ingen kan tage fra ham, men endnu mere er det en præstation, der skaffer ham det, han allerhelst vil have: Mere albuerum. Det er også herefter, at han enkelt og stilfærdigt men også meget bramfrit bryder nye kongelige grænser og for åbent tæppe tager et opgør med den rolle, han er sat i, og den opdragelse, han har fået. Han erkender, at der har været perioder i hans liv, hvor han ikke har ønsket at være konge. Han siger, at hans opdragelse har været præget af for meget strenghed og for lidt frihed. Han bebrejder sine forældre, at de ikke har talt nok med ham om hans kommende rolle, og han tilkendegiver, at han i hvert fald ikke vil give sine egne børn den samme opdragelse, som han har fået. Der er ikke tale om et bittert og selvmedlidende opgør, men det er med jævne og ligefremme ord en manifestation af ham selv og et opgør med myten om det sorgløse prinseliv i de perfekte omgivelser. I de 26 år, Dronning Margrethe har regeret landet, har hun været hævet over al kritik. Kronprins Frederik er den første, der kritiserer hende i fuld offentlighed. Indtil nu er han også den eneste. Det gør han kærligt og uden, at der er tvivl om, at han både respekterer og holder af sin far og mor. Men at det ikke har været en barndom efter Kronprinsens hjerte står klart for enhver. Det kongelige snavsetøj blev vasket i fuld offentlighed, og det kunne både han og familien meget let være kommet galt afsted med. Men det gjorde de ikke. Det blev ikke for privat, Kongehusets integritet kom aldrig i fare, Dronningen syntes bare at blive mere og mere stolt af sin søn, og da ordene var læst, og den værste mediestorm havde lagt sig, fremstod Kronprinsen som et almindeligt menneske, der er placeret i en ualmindelig situation, og som i sit prøvende opgør med kongedømmet, kirken, familien og det, han kalder»sin skæbne«, er godt i gang med at få det bedste ud af det. Man kan spørge sig selv, om ikke det er en tom nation i en indholdsløs og personfikseret tid, der vælger en kronpris som landets populæreste mand. Han er ingen moder Theresa, han har ikke vundet verdens hårdeste cykelløb, han har ikke engageret sig i de unges, flygtningenes eller de svages sag, og udover en drenget charme, en enorm viljestyrke og en indædt kamp for at udvide albuerummet i sit eget liv er det begrænset, hvad han egentlig har ydet for andre end sig selv. Men spørgsmålet er, om ikke netop den tilsynelandede sejrrige kamp for mere albuerum i sit eget liv er det, der i dag gør Kronprinsen til en god ambassadør for Danmark. Ser man på listen over de mennesker, der har været på top-ti listen i de seneste ni år, så er der ifølge sociologen og livstilsforskeren Henrik Dahl fra AIM to egenskaber, der kendetegner næsten alle dem, der optræder på listen.»for det første er de alle store individualister, for det andet er det personer, som gør danskerne stolte af at være danske. Det er nogen, som vi, hvis vi møder en udlænding, gerne vil fortælle om.»dronningen gør mig stolt, Uffe Ellemannn gør mig stolt, Bjarne Riis gør mig stolt, Schmeichel og laudrupperne gør mig stolt. Inge Genefke gør mig stolt.«når kronprins Frederik får så mange stemmer, så er det også derfor. Han gør det folkelige Danmark stolt. Man kan prale med ham. Han er et fysisk pragteksemplar, han er cand.scient.pol, han er elitesoldat, han scorer flotte piger, og så er han arving til tronen. Det er da ret sejt. Og så gør han en

18 god figur, når han er ude at rejse med Jan Trøjborg.Han er varm og jernhård,«sagde TV 2s sportschef Morten Stig Christensen, efter at han og Kronprinsen havde tilbragt 16 timer sammen på en dag, hvor de sprang ud med faldskærm, kørte på motorcykel, skød til måls, krøb gennem vandrør, forcerede klatrevægge, klatrede med reb ned ad Bulbjerg Klint, sejlede i speedbåde, red på heste, blev sat ned i våddragt fra helikopter i Vesterhavet og sendt ind i brændende huse iført røgdykkerudstyr, hvorefter det hele blev sendt i TV 2.»Hvad synes du om Kronprins Frederik,«spurgte B.T. samtlige danske jernladies, før de tog til VM, og de svarede nærmest i kor, at ham var de helt vilde med, for han er»almindelig, menneskelig, sej, sød, folkelig, nede på jorden, flot, sporty, modig, spændende, rå og fanden-i-voldsk,«og målvogter Susanne Munk Lauritsen sammenfattede det hele i en sætning:»han er en rigtig mand.«sådan nogenlunde svarer danskerne, når de bliver spurgt om, hvad de synes om Kronprinsen, og selvom det tager sig ud som klichéernes vagtparade og et glatbarberet dukkebillede af den perferkte halvfemsermand, der både er sej, rå, blød, varm, stærk og børneglad, så slipper han alligevel gennem mediemøllen uden på nogen måde at komme til at ligne en Barbiefigur. Det er der en god grund til. Barbiefigurer har ikke hul i sokkerne, de danser ikke samba med letpåklædte brasilianske kvinder, de begår ikke famøse fejltrin som at drikke sig beruset nytårsaften for derefter at sætte sig ind på forsædet af en bil sammen med en smuk kvinde uden kørekort, og de optræder slet ikke i politirapporter, hvor der står, at man er»godt påvirket af spiritus.«men det gør Kronprinsen. Hul i sokkerne eller ej. For offentligheden er den mest markante forandring, at han er begyndt at gøre sit arbejde bedre. Han har udvidet sig selv, han har udvidet sin rolle, han repræsenterer Danmark bedre, og i modsætning til tidligere er det tydeligt, at han ikke længere føler afsky ved det. Hvor presserapporterne efter en tur til USA i 1989 fortalte om en uhøflig prins, der ikke gad bruge mere end 13 sekunder ved præsident Kennedys gravsted, og som ikke interesserede sig for andet end rockfester og en tenniskamp med præsidens Bush's søn, så taler de nu om en intelligent og ægte interesseret prins, der gør Danmark ære, og som med sin varme udståling og sit charmerende, drengede smil forstår at tale med høj og lav. Da han for et år siden under en officiel tur til Brasilien blev spurgt om, hvordan han ville karakterisere de brasilianske kvinder, svigtede han ikke:»man kan ikke undgå at lægge mærke til dem. De er overalt: På gaden, på strandene - ja, selv i junglen. Kvinderne i Brasilien er meget feminine, og de prøver ikke at skjule det. Det kan jeg godt lide.«bagefter honorerede de brasilianske journalister komplimenterne og kaldte ham for ydmyg, ligefrem, sympatisk, køn og usnobbet. Det er det billede, der gang på gang toner frem, når kronprins Frederik i disse år rejser på Danmarks vegne. Et billede af en almindelig mand, der ikke gemmer sig bag guldfacader og egeløv. Når han træder frem på den offentlige scene, er det mere som den unge mand Frederik end som Hans Kongelige Højhed Kronprinsen. Hvor folk før i tiden sad foran TV-skærmene og frygtede for, hvad han nu ville sige, glæder de sig nu. Han er simpelthen blevet dygtig til at håndtere det royale show samtidig med, at han holder fast i sig selv. Men ikke dygtig forstået på den måde, at han er perfekt. For det er han ikke. Han er stadigvæk kejtet, genert, mumlende og siger»man«om sig selv, og det vil han muligvis altid gøre. Men han er sig selv, og lige netop i hans tilfælde er det ganske imponerende. Der findes næppe nogen anden dansker, der så ofte har fået fortalt, hvordan han skulle leve sit liv. Når han siger, at han vil vælge sin kommende hustru med hjertet, så er der folk, der siger, at det må han ikke; når han siger, at hans tro mere bygger på skæbnen, intuitionen, den sunde fornuft og egen vilje end på en eller anden diffus Gud i himlen, så er der folk, der siger, at så kan han ikke blive konge; når han har fundet sin egen styrke og tro på sig selv i en uddannelse, der bygger på exercits, disciplin, kammeratskab og udholdenhed, så er der folk, der siger, at nu må han snart se at komme op af vandet.

19 Alt tyder dog på, at han først kommer op, når han selv har lyst, og mere end noget andet er dagens Gallup -undersøgelse en anerkendelse af det liv, han har levet indtil nu, og en folkelig tilladelse til selv at bestemme, hvornår han kommer op af vandet, hvem han gifter sig med, og hvornår han gør det. Således viser den ene undersøgelse efter den anden, at Kronprinsen har vundet retten til at»vælge med hjertet«, og selv om der konstant er både læserbreve, avisledere og artikler, der giver udtryk for, at han ikke kan gifte sig med en fotomodel, en tv-værtinde, en cafésangerinde eller lignende, så er det ingen tvivl om, hvad befolkningen mener. Faktisk kunne noget tyde på, at det folkelige ønske om, at han skal vælge med hjertet, er så stærkt, at han ikke blot vil svigte sig selv og sin tid men også folk i almindelighed, hvis han han ikke vælger den, han helst vil have. En Gallup - undersøgelse fra sommeren 1996 fortalte, at 96 procent af befolkningen mener, han skal vælge selv, og efterhånden som folkets og Kronprinsens holdning er i fuldstændig overensstemmelse med hinanden, begynder diskussionen om, hvem han engang skal vælge, at synes mere og mere kunstig. Da folketingets formand Erling Olsen blev spurgt om hans holdning til årtiets mest omtalte, men indtil nu ikke indgåede ægteskab, svarede han:»personligt er jeg ligeglad med, hvad kongehuset foretrækker, men er kun interesseret i, hvad Kronprinsen selv ønsker. Det hører med til et moderne monarki, at arvtageren til tronen selv kan vælge. Da monarkiet i dag afhænger af vedkommendes talent, så må dette også omhandle personens egen evne til selv at vælge livsledsagerske.«det mest fornuftige i denne sag er måske sagt af kronprinsen selv:»al den oppustede interesse om min ægteskabelige fremtid rager mig ikke synderligt. Når jeg selv ved, hvor jeg står rent følelsesmæssigt i hele det forløb, så er jeg revnende ligeglad med, hvad fanden folk tænker. Gallup eller ej.«intet tyder således på, at Kronprinsen er færdig med at udvide buret. Alt tyder til gengæld på, at folk synes, det er helt i orden. Da Berlingske Tidende for knap to år siden lavede et fire sider stort portrætinterview med kronprins Frederik under titlen»prinsen der vil være sig selv,«sluttede han af med at sige:»mit mål er at blive et dansk samlingspunkt. Et dansk samlingspunkt, der vil vække nationale følelser hos folk. Jeg skal være en ambassadør for mit land. Det er mit lod i livet, og jeg ønsker mig ikke længere nogen vej uden om.«berlingske Tidende Folket for Frederik Kronprins Frederik er suverænt valgt som Årets Dansker for anden gang i træk. For få år siden var han slet ikke på listen over danskernes favoritter. Michael og Brian Laudrup, Thomas Eje og Jane Aamund har aldrig været så højt placeret før. Individualismen og dem, der underholder os, er i højere kurs end nogensinde i Danmark. Af Mads Kastrup Umiddelbart er der sådan set kun én ting at konkludere: Kronprinsens popularitet er en konge værdig. Danmark har indiskutabelt en tronarving, der synes at være trådt i karakter til tiden. Han har materialiseret sig som den ener, hans arv en dag vil afkræve ham at være. Mest interessant er det dog, at kronprins Frederik ikke har opnået alt dette - samt titlen Årets Dansker - i selvudløsende kraft af sin kongelighed. For få år siden var det faktisk et åbent spørgsmål, om Kronprinsen overhovedet ville egne sig til at blive konge. Så hellere prins Joachim eller en præsident, lød det. At han skulle følge efter sin højt respekterede mor, var ikke blot synd, men også et nærmest

20 umenneskeligt pres at lægge på en ung mand, der allerede som otte-årig nægtede at køre i biler med krone-nummerplade, og som sidenhen tilmed åbentlyst udstrålede, at han ikke ville magte opgaven. Der var simpelthen meningsmålinger, der viste, at folket foretrak prins Joachim frem for Kronprinsen. Så sent som i 1994 var han slet ikke repræsenteret blandt de 61 populæreste danskere. Det var både hans far, hans mor og hans bror. Nu er han Årets Dansker. For anden gang i træk. Og med over dobbelt så mange stemmer som nummer to, Michael Laudrup. Og endda som den eneste kongelige, der nogensinde er blevet tildelt denne ære af det danske folk. Forklaringen er utvivlsomt kronprins Frederiks individualisme snarere end sympatien med hans forudbestemte hverv med at skulle løfte en tusindårig arv ind i moderne tid. Hvad der flere andre steder i verden er endt med et brag på gulvet. Danskerne elsker her i slutningen af 90erne enere og individualister. Borgerne i den tidligere middelmådighedens højborg og jantelovens hjem med alting på det jævne hylder individuelle værdier mere end nogensinde. En tendens, der ganske vist findes i hele Vesteuropa. Men ingen steder så utvetydigt og klart som lige netop nu i Danmark - ifølge //Research Institute of Social Change// (RISC) i Paris. Muligvis derfor hævder nogle endog, at Kronprinsen ligefrem karakteriserer og legemliggør tiden med sin frømands-form, kække livsførelse og usædvanlige talent for at se afslappet ud i stive omgivelser. Men det er selvsagt ikke hele historien, når den danske befolkning med så overvældende majoritet udpeger Frederik som Årets Dansker Thorkild Thyrring kører eksempelvis også stærkt, nedlægger modeller, holder sig i form og forsøger sig med en vis skødesløshed i receptionssammenhænge. Og han er end ikke med på listen. Men resten af Frederik-historien kan vi vende tilbage til. På henholdsvis anden- og fjerdepladsen finder vi Michael og Brian Laudrup. I øvrigt også individualister par excellence. Hvad det siger om danskerne, at den ene er stået af, og den anden i direkte modstrid med sit spillemæssige format har meldt sig ud af international fodbold inklusive landsholdet, er vanskeligt at konkludere. Men ingen af de to er tidligere blevet stemt så højt ind på listen. En simpel årsag kan naturligvis være, at folket her på baggrund af fodbold-vm griber chancen for at få sagt tak i tide til storebror og vise forståelse for lillebrors prioritering af familie på bekostning af penge. Familiesignalet må vel her antages at være væsentligst. Brian Laudrup er muligvis en blød, flæbende mand i England i dag, men herhjemme er han personificeringen af en politisk korrekt trend. Familien er som bekendt i de senere år søgt reetableret som samfundsgrundstøtte. At der så muligvis også scores et mål på billig baggrund her, idet enhver kan regne ud, at Brian Laudrups bankrådgiver sikkert ikke holder op med at holde døren for ham på grund af lønnedgangen, er en anden historie. Kombinationen sportssejre og TV-begivenhed har naturligvis været en klassisk vinder gennem årene. I 1996 landede den såkaldte»ørn fra Herning«Bjarne Riis på førstepladsen efter sin Toursejr. Det evigt vindede kvinde-håndboldlandshold ligger konstant højt, og Anja Andersen - eksempelvis med en sjetteplads i år - altid endnu højere. At håndbold i almindelighed og kvindehåndbold i særdeleshed internationalt rangerer et sted mellem indendørs bandy og curling, forstyrrer ikke den nationale selvopfattelse her. I Danmark er det en verdenssport. Også på den led er vi danskere - jævnfør RISC undersøgelsen - faktisk ikke som de andre. Bortset lige fra Norge, naturligvis. Årets liste, der er udarbejdet af Gallup på baggrund af 4041 danskeres holdning til spørgsmålet»hvem vil de foreslå som Årets Dansker?«, indeholder to markante overraskelser ud over de allerede nævnte med Kronprinsens suveræne førsteplads og Laudrup-brødrenes høje placeringer. Den ene er, at et par kulturpersonligheder for første gang har sneget sig højt op på listen. Skuespilleren, one-man-showet og måske ikke mindst reklame-hittet Thomas Eje er nummer ni. Og forfatteren Jane Aamund, der med sin»colorado drømme«ifølge eget udsagn gik ind og forløste 90er-danskernes savn af store følelser, har opnået en placering som nummer 12. Den anden overraskelse er, at man denne gang skal helt ned på en 21.-plads for at finde en TV-vært. Og tilmed en værtinde, der ikke hedder Line Baun Danielsen. Navnet er Cecilie Frøkjær, TV 2. Og kollegialt efterfølges hun på 23.-pladsen, ikke af Michael Meyerheim, men af samme stations Anders Lund

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328 den royale familie den royale familie Feltperiode: Den 29.-31. maj 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

At klare sig selv giver respekt

At klare sig selv giver respekt Artikel i Muskelkraft nr. 7, 2002 At klare sig selv giver respekt Det var en stor omvæltning for Jens Jørgen Knudsen at flytte hjemmefra, men det har givet et større selvværd Af Jane W. Schelde Lejligheden

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

sport.dk Ung handicapidræt

sport.dk Ung handicapidræt sport.dk x- Ung handicapidræt Caroline kan det hele 18-årige Caroline Cecilie Nielsen har været til De Paralymp selv, hendes holdkammerater og hendes familie vandt hun e TEKST: KRISTIAN BANG LARSEN FOTO:

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS DOKUMENTDATO: 25/08/08 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4106 Periode: Efterår 2008 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS 4. RUNDE 2008 INTERVIEWNUMMER: VERSIONSNUMMER: F-2-F A TIL INTERVIEWEREN:

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Med kurs mod kærligheden

Med kurs mod kærligheden Med kurs mod kærligheden Dating-junglen: Henrik Gehrt opgav de krævende danske kvinder og søgte i stedet en østeuropæisk. Hans nye kæreste er fra Ukraine, og alt virker bedre og nemmere Af Rikke Struck

Læs mere

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen 110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Egetoft, Egtved. Torsdag formiddag klokken er lidt over halv 10 og foran Egetoft er der samlet efter hånden 110 mennesker, de har

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere