KBM Bremerholm, Etape 3

Transkript

1 KBM 3820 Bremerholm, Etape 3 Østre Kvarter, Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt Ledningsomlægninger i forbindelse med Metro Cityringen Sabine Harholm Lønskov

2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: Fax: sekr@bymuseum.dk Københavns Museum 2011

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Resume Indledning Kulturhistorisk baggrund og topografi Arkæologisk baggrund Kulturhistorisk potentiale og mål Metode Udgravning og dokumentations metode Tilsynsmetode Udgravningsmetode Dokumentationsmetode Arkiv materiale Resultater Ved strøget Murværk (A117) Murværk (A120 og 124) Imellem Strøget og Lille Kongensgade Murværk (A101) Fodrem (A102) Trævandrør Kampestensfundamenter fra gamle huse på Bremerholm Bremerholm Murværk (A128) og (A134) Murværk (A150) Murværk (A156) Murværk (A168) Murværk (A177) Trævandrør (A188) (A196) Opfyldslag I dybet Kulturhistorisk tolkning Fundrapport Konklusion Registreringsprincipper Fund uden sikker fundkontekst Fundmængde og type Datering Danefæ Konservering Fotografering Fundkontekst gennemgang Fund uden sikker kontekst Fremtidigt arbejde Litteratur

4 13 Administrativt data Appendix Tabeller Bilag 1 (Tegninger) Anlægsliste Fotoliste

5 Figur 1 Kort over København med Bremerholm angivet 5

6 1 Resume I 2009/2010 udgravede Københavns museum en strækning af Bremerholm. Bremerholm er en gade der ligger i området omkring det nuværende Magasin du Nord. Området har været bebygget siden middelalderen. Området har en spændende historie. I den tidlige middelalder var det en kyststrækning med København på den ene side og en lille ø kaldt Bremerholm på den anden side. Det vand, der skilte de to landområder fra hinanden, var kendt som Dybet. Det blev opfyldt i , og øen Bremerholm blev inddraget i København. Området blev bebygget i starten af 1600-tallet med Skipperboderne. Disse boliger blev bygget til mandskabet fra den danske flåde der lå i København. Da København senere bliver udvidet bliver boderne overdraget til privat beboelse, og flådens mandskab flyttede til Nyboder. I den ende af Bremerholm som denne udgravning omhandler, har der været kontinuerlig aktivitet fra begyndelsen af 1300 tallet og frem til i dag. Området overlevede begge brande der hærgede København i 1728 og 1795, Hvilket gjorde at området er veldokumenteret. Bygningerne og det smalle gadesystem blev ødelagt under 1930ernes og med efterkrigstidens sanering af den indre bykerne. Under udgravningen blev der fundet flere rester af disse bygninger og den Sjællandske side af Dybet fundet. Dybet, den smalle rende af vand der delte Bremerholm fra Sjælland, blev konstateret ved et stadigt fald i undergrunden i østlig retning. I dette fald blev der konstateret massive opfyldslag til en dybde af 5 meter. Undergrunden blev aldrig fundet i den østlige ende af udgravningen. Dateringen af keramikken stemmer overens med de historiske kilder. og der blev ikke registret nogle ældre levn end det, der kendes fra historiske kilder. Periode: Sen middelalder, renæssance. Kontekster: Huse, opfyld, undergrund. Nøgleord: Bebyggelse, Byplanlægning. 6

7 (English) In 2009/2010 Copenhagen museum excavated a stretch of Bremerholm. Bremerholm is a street which lies in the area around the current Magasin du Nord. The area has been inhabited since the middle Ages. The area has an interesting history, in the early Middle Ages; a small island called Bremerholm was located of the coast of Sjælland. The water that separated the island for Sjælland was known as Dybet (the deep). It was filled in during the s and the island of Bremerholm was incorporated into Copenhagen. The area was build upon in the early 1600's, with construction of Skipper stalls. These homes were built for the crew of the Danish fleet in Copenhagen. Since Copenhagen later expanded and the Fleet was moved the stalls transferred to civilian use and the navy personal moving to Nyboder (the new booths). In area of Bremerholm that this excavation concerns, there has been continuous activity from the beginning of 1300 century to today. The area survived the two fires that ravaged Copenhagen in 1728 and the This meant that the area is well documented. The buildings and the narrow street system was finally destroyed in the sanitations of the 1930s and during the postwar reorganization of the inner city. During the excavation remains of these buildings and the Zealand side of the deep was found. The body of water that divided Bremerholm from Zealand was found by a steady fall in the underground in an easterly direction. A massive fill layer to a depth of 5 meters was found. Natural underground was never found in the eastern end of the excavation. Pottery dating is consistent with the historical sources, and there were no older finds than what is known from historical sources. Period: Late Medieval, Renaissance. Contexts: houses, landfill, underground. Keywords: Houses, Town Planning. 7

8 Figur 2 Det nuværende og det gamle gadenet i området omkring udgravningen. Den røde linje angiver den udgravede strækning. 8

9 2 Indledning I forbindelse med anlæggelse af Fjernevarme blev der gravet i Bremerholm fra den 26/ til dens afslutning den 3/ Projektleder fra Københavns energi var Søren Møller Andersen. Formænd var Jan Mellin (NCC). Daglig udgravningsleder var Sabine Harholm Lønskov. Gravende arkæologer var Zenon Topcagic, Niels Grumløse, Amanda Summerfield, Karen Bork Pedersen og Jens Winter Jensen. Anlægsarbejdet var en del af Metrocityring projektet. Bygherren på ledningsomlægningen er, fordi der er tale om arbejde i forbindelse med Metroen, Metroselskabet og ikke som vanligt København Energi. I forbindelse med anlægsarbejdet på Kristen Bernikows Gade/Bremerholm/Holmens Kanal, KBM 3820, blev der gravet et tracé med en længde på ca. 645,2 meter til etablering af fjernvarme og fjernkøling. Bredden og dybden af tracéet varierede igennem projektets forløb, men lå for dybdens vedkommende omkring et gennemsnit på 2 meter, hvor de dybeste partier blev gravet ned i en dybde af cirka 3,5 meter under gadeniveau. Bredden lå omkring 2 til 3 meter. Dog blev der på Holmens Kanal åbnet et tracé af en bredde på cirka 6 meter. Det er ganske usædvanligt for København at se så lange, bredde og dybe tracéer, hvilket da også betød, at der blev berørt cirka 3060 m³ jord ved arbejdet. Udgravningen varede ca. 26 uger for alle fem etaper. Godt 7 af ugerne foregik som nattearbejde. Anlægsarbejdet var af en ganske usædvanlig størrelse for fjernvarmearbejder i Indre by og blev derfor opdelt i samlet 6 etaper fra Københavns Energis side. Etape 1 blev henlagt. Etape 2 udgjordes af ca. 60 meter på Kristen Bernikows Gade med krydsning af gaden samt natarbejde. Etape 3 udgjorde ca. 120 meter på Bremerholm med krydsninger af gaden samt natarbejde 1. Etape 4 udgjorde ca. 160 meter på Bremerholm med krydsninger af gaden samt natarbejde. Etape 5 udgjorde ca. 160 meter på Holmens Kanal med krydsninger af gaden samt natarbejde. Etape 6 udgjorde ca. 40 meter på Holmens Kanal v. Det Kongelige Teater med krydsning samt natarbejde. 1 Denne report berører etape 3, de øvrige rapporter er udarbejdet. 9

10 3 Kulturhistorisk baggrund og topografi Topografi: Gadeforløbet, som i dag benævnes Bremerholm, er opkaldt efter en lavtliggende holm, der lå ud for den oprindelige kystlinje ved Vingårdsstræde. Bremerholm husede, efter al sandsynlighed et skibsværft, etableret af Kong Hans ( ). Der kendes ikke meget til værftet men det har formentlig fungeret til engang i 1700-tallet. Christian IV etablerer dog sideløbende Den Nye Holm på den anden side af havneløbet (Holmen). Figur 3 Rekonstruktion af København omkring Bremerholm er den ubebyggede ø i det nederste højre hjørne. Efter Kirsten Lindberg: sirenernes stad København. By- og bygningshistorie før Bd. I før København Strædet, som adskilte Bremerholm fra byen kaldtes Dybet. Dybet er arkæologisk erkendt ved to arkæologiske undersøgelser i 2001 og Genstandsfund herfra angiver at opfyldningen må være sket i anden halvdel af 1500-tallet. 10

11 Figur 4 Rekonstrueret kort over København. Omkring 1580, nu er Bremerholm landfast med resten af Sjælland. Efter Kirsten Lindberg: sirenernes stad København. By- og bygningshistorie før Bd. I før København 1996 I området opførte Christian IV i starten af 1600-tallet Skipperboderne. I forbindelse med bygningen af disse opstår gadeforløbene Dybensgade, Laksegade, Bremerholm, samt Hummergade (nu forsvundet). På området eksisterede der tidligere en kongelig kålhave og husdyrhold, men de blev henlagt til Rosenborg, som blev opført i disse år. Der er herefter kontinuerlig byggeaktivitet i området frem til i dag. Langsomt blev området imellem Bremerholm og Sjælland fyldt op. Efter grevens fejde blev øen Bremerholm en landfast del af København. Den nordlige del af gaden, der i dag hedder Bremerholm 2 har en ældre historie. Området var en del af middelalder København. Gaden var oprindelig kendt som Ulkegade men skiftede navn til Holmensgade, senere skiftede den navn for tredje og sidste gang til Bremerholm. Området lå imellem Den middelalderlige Østergård og Skt. Nikolai kirke. Imellem disse to områder løb byens rende en form for åben kloak, der løb ud i havet. Gaden formodes at opstå i forbindelse med anlæggelsen af de mange postreformatoriske boder 3 omkring Østergård. 2 Ved Lille Kongensgade 3 Se Figur 5 og 6 nedenfor 11

12 Figur 5 Tolkning af området i 1500 tallet. I denne tolkning af skriftlige kilder ligger gaden Bremerholm der hvor byens rende er markeret. (Frederickson 2001 side 33) Figur 6 En senere tolkning af de historiske kilder I perioden ml Bemærk at gaden på denne tid benævnes som Ulkegade. (Frederickson 2001 side 65) 12

13 Figur 7 Bremerholm, før gaden bliver saneret og omlagt efter anden verdenskrig. Husene på martriklerne oppe imod Lille Kongensgade overlevede brandene i 1728 og (Møller 1988, side 140) 13

14 Figur 8 Bremerholm efter sanering, bemærk hvor bred gaden er blevet. (Møller 1988, side 141) 14

15 Figur 9 Bremerholm set fra Lille Kongensgade. Den smalle middelaldergade blev endeligt udvidet og bygningerne revet ned i1930erne. (Møller 1988, side 129) 15

16 4 Arkæologisk baggrund Den arkivalske kontrol af det berørte område afslørede følgende: Under etableringen af bunkersanlæg i 1951 i krydset mellem Holmens Kanal og Niels Juels Gade blev bolværket fra Holmens Kanal berørt. 4 I 1955 blev der på hjørnet Bremerholm og Vingårdsstræde i en dybde af 3,5 meter fundet resterne af en træbygget brønd. 5 Under anlægsarbejde i vejen lige nord for hjørnet mellem Vingårdsstræde og Bremerholm blev en plankebygget brønd udgravet. 6 Cirka samme sted som ovenstående blev der i 1966 afdækket fundament i gule teglsten. 7 I 1968 blev der på hjørnet af Holmens Kanal og Vingårdsstræde undersøgt en del af et fundament. Det afdækkede stykke var 65 cm bredt og 83 cm højt med bundniveau 133 cm under gadeniveau. Fundamentet bestod af kampesten med to skifter munkesten ovenpå. Under stenene lå der et plankegulv muligvis har dette været en del af pælefundering under stenene. 8 Ved etableringen af en brønd på matriklen på hjørnet af Bremerholm og Lille Kongensgade blev en brønd i 1970 udgravet. Deri lertøj fra perioden Under arbejde i karréen Bremerholm-Laksegade-Nikolajgade-Dybensgade blev der fundet lertøj fra perioden ca I 1975 blev der under det nuværende Bremerholm 29 gjort fund af forskellige genstande. 11 Under anlægsarbejde blev der i 1983 på hjørnet af Bremerholm og Vingårdsstræde afdækket et fundament med underliggende kulturlag. Undergrunden lå i 2,62 meter under gadeniveau. 12 Ved kloakarbejde i 1989 blev der på Kristen Bernikows Gade afdækket fundament. 13 På Kristen Bernikows Gade blev der i 1995 under arbejde for Belysningsvæsnet fremgravet et munkestenfundament, formodentlig middelalderligt. 14 I 2000 og 2001 blev der ved en udgravning på Bremerholm og Dybensgade berørt massive opfyldslag med et særdeles velbevaret genstandsmateriale fra 1500-tallets København. 15 Som en del af tilsynet ved renoveringen af vandledningsnettet i dele af indre by blev der i 2003 registreret jordlag i krydset mellem Bremerholm og Dybensgade i form af en profil, der gik cirka ned til 1,75 m under gadeniveau. De nederste 50 cm havde i høj grad karakter af den 1500-tals opfyld, der kendes fra området Undersøgelse maj 1951 uden journal- eller museumsnummer. 5 AA43. 6 AA47. 7 AA44. 8 Undersøgelse nov uden journal- eller museumsnummer. 9 AA AA AA AA KBM KBM KBM KBM

17 I 2005 blev der ved en udgravning på Bremerholm i forlængelse af udgravningen udgravet opfyldslag fra 1500-tallet, 2 af Christian d.4 s skipperboder fra starten af 1600-tallet samt fundamenter fra og 1800-tals huse. Desuden blev Københavns brand i 1795 påvist arkæologiske, ligesom der blev afdækket flere brolægninger fra tidligere gadeforløb samt trævandrør. 17 Som en del af renoveringen af fjernvarmenettet i indre by blev der foretaget anlægsarbejde på Kristen Bernikows Gade i Der blev i den forbindelse afdækket fundamenter af muremesterbeton fra sidste halvdel af 1800-tallet. 18 KBM 518, KBM 1370, KBM3595 AA43, AA45 og AA47 KBM 2246, KBM 2055 AA50 Figur 10 På kort over udgravninger i området. 17 KBM KBM

18 5 Kulturhistorisk potentiale og mål Der ingen tvivl om, at undersøgelsen på Bremerholm m.fl. vil foregå i et område med et meget stort arkæologisk potentiale. Nedenfor følger nogle af de problemstillinger der vil blive undersøgt: Er det muligt at finde evidens for middelalderlig bebyggelse eller nedgravninger i det udgravet område? der er flere middelalderlige fund i området, keramik, skelgrøfte, brønde og bebyggelse, som f. x. Kong Hans vinkælder. Er det muligt at finde de gamle boder der løb på begge sider af den gade der benævnes Ulkesgade -> Holmensgade > Bremerholm Hvor starter Dybet den saltvandsrenden der delte Bremerholm fra Sjælland? Overgangen mellem Bremerholm og Dybet er iagttaget ved tidligere udgravninger. Det er måske muligt at finde Sjællandssiden i forbindelse med udgravningen. 18

19 6 Metode 6.1 Udgravning og dokumentations metode Udgravningen blev kørt som et tilsyn og der fremkom ikke arkæologiske interesser, der gav anledning til at ændre det til en decideret udgravning Tilsynsmetode Der blev ført dagligt arkæologisk tilsyn med gravningen. I tilfælde af omfattende anlæg blev gravearbejdet stoppet, anlægget blev registret, og derpå bortgravet under tilsyn Udgravningsmetode Der blev gravet tillempet strategrafisk Dokumentationsmetode Alle anlæg blev registret på en anlægsliste, dokumenteret med kamera og indtegnet på MM papir Arkiv materiale Alle fotografier er arkiveret i sagsmappen på Københavns Museums database. Gravedagbøger, tegninger, lister over anlæg og fotolister er ligeledes arkiveret på Københavns Museum. 19

20 7 Resultater 7.1 Ved Strøget En del af udgravningen foregik ved Strøget. Der forekom ingen arkæologiske fund på den strækning Murværk (A117) Murværk/fundament til facade fundet hele vejen langs med Bremerholm mod øst. Facaden var placeret et par meter fra den nuværende facade. Sat i lyse gule tegl. Teglet (A118) murværket blev målt til 22,7cm x 1,06cm x 3,9cm. Mørtel (A119) var rødgråt, sandet og porøst 19. Dybden og teglen indikerer en recent konstruktion. Figur 11 Murværk (A117) 19 Der eksisterer ingen tegninger af denne del af udgravningen. i gravedagbogen er anført: Placering: I hele traceet ved fodgængerfeltet ved strøget. 20

21 7.1.2 Murværk (A120 og 124) A120. Murværket er sandsynligvis det samme som (A117). En form for facade, dog med anderledes mørtel og tegl. Murværket var sat i uregelmæssigt forbandt murværket bestod af gule tegl (A121) med målene 218mm x 109mm x 50mm og grå cementagtige mørtel (A122.) A120 synes at være forstyrret og delvis omtumlet. A124. Murværk lig A120. Vistnok kun et skifte bevaret murværket i ca. 1 meters dybde og løber parallelt med Srøget, dvs. nrd-syd anlagt oven på store fundamentssten. Teglen (A126) måler 22cm x 10,2cm x 5,3cm. Mørtlen (A125) var grå, sandet og porøs. Fundamentsstenene (A127) målte imellem 1meter og 0,5 meter. Fundamentet er del af en ældre strøgfacade. Placeret i fodgængerovergangen, ca. ½ meter fra den nuværende østre strøgfacade Der eksistere ingen tegninger af denne del af udgravningen, i gravedagbogen er anført: Placering: I hele traceet ved fodgængerfeltet ved strøget. 21

22 7.2 Imellem Strøget og Lille Kongensgade Figur 12 Kort over udgravning. Den del af Lille Kongensgade som ikke er markeret rødt, er udgravet under etape 4. Kortet viser nuværende bygninger med massivt gråt fyld. De tynde linjer viser matriklerne fra De røde felter viser udgravning (KBM3820) 22

23 7.2.1 Murværk (A101) Murværk af munkesten, målt til 60 mm x130 mm x? Stærkt medtaget. Murværket ligger 10 meter fra Strøget og 5,22 meter fra den vestlige husfacade 21. Figur 13 Murværk (A101) Muligvis middelalder Fodrem (A102) Tværgående fodrem fra murværk (A101); længde: 1,05 meter, bredde: 0,15 meter, Højde: 0,7 cm. Træet lå ikke under murværk A101. Træet ligger 2,02 meter under mur niveauet. Det ligger på tværs af grøften ca. øst-vest 22. Figur 14 Fodrem (A102) og murværk (A101) Middelalderlige bindingsværkskonstruktion 21 Se tegning 2 22 Ibid 23

24 7.2.3 Trævandrør Der blev fundet flere forskellige forløb af trævandrør på udgravningen. Der har været flere ledningsforløb igennem tiderne. Vandrørenes tilstand og diverse moderne forstyrrelser, gør det svært at konkludere noget om deres indbyrdes relation. Det er dog sikkert, at der har været et veludbygget vandforsyningssytem i området (A100) A 100 sekundært deponeret trævandrør fundet 4,6 meter fra facaderækken mod vest, syd for krydset mod Strøget. 1 meter af trævandrøret var bevaret. Trævandrøret hænger muligvis sammen med trævandrør A (A105) Trævandrøret blev fundet i den nordlige del af krydset i Lille Kongensgade. Trævandrøret var ca. 0,4 meter bredt. Og lå ca. 1,95 meter langt. 2,4 meter under gadeniveau. Vandrøret ligger cirka øst-vest og fortsætter under grøftens profiler. Blymuffen på enden af trævandrøret var cirka 22 cm i diameter. Det er ikke sandsynligt at dette trævandrør hænger sammen med A107, der er ikke nogen blymuffe på dette rør og det ligger højere oppe 23 Figur 15 Trævandrør (A105) efter det er taget op 23 Se tegning 2. 24

25 (A107) NV-SØ gående trævandrøret ligger cirka 2,3 meter under gadeniveau og cirka midt i grøften. 1 meter fra grøftekanten. Og ca. 7 meter fra Lille Kongensgade facaden. Trævandrøret er i dårlig stand og en del af det er formuldet. Diameteren kunne ikke måles. Der blev ikke fundet tegn på, at A107 var en del af det samme vandsystem som A105. Det er sandsynligt, at A107 er strategrafisk dybere end A105 Røret fortsætter mindst 3,75 meter mod NV. Røret hænger muligvis sammen med A Figur 16 Trævandrør (A107) det var rådnet og ødelagt af gravemaskine. Moderne kabelkasse til højre I billedet. (natarbejde) (A109) Trævandrør situeret i den nord-øtligelige profil. Røret var i meget dårlig stand. Og store dele var formuldet. Røret lå på langs af grøftens profil, i en dybde af 2 meter. Diameter 35 cm, udhulet 11 cm. kunne ses i 3,5 meter af profilen Der er ikke evidens for at røret hænger sammen med A Se tegning 2. 25

26 7.2.4 Kampestensfundamenter fra gamle huse på Bremerholm Der blev fundet flere forløb af kampestensfundamenter i grøften. De er tolket som værende fundamenterne af de bygninger, der lå langs med gaden før saneringen og udvidelses af vejbanen i 1930erne. Denne del af gaden stammer fra middelalderen (A108) Flere kampesten over 1 meter i diameter. Det var ikke muligt at undersøge dem i grøften, på grund af sikkerhedshensyn. Kampestenene lå under en moderne kabbelkasse (figur 15). Den ene kampesten lå i en dybde af 1,8 meter under gadeniveau. En anden lå 1,15 meter under gadeniveau. Det er sandsynligt stenene, er en del af den samme konstruktion som A Kampesten (A111) 2 store kampesten i 1,5 meters dybde. Stenene var omkring 1 meter i diameter, og var beliggende i den nordøstlige del af grøften. Der var ikke tegn på teglsten eller mørtel ved eller på kampestenene. Det er sandsynligt, at det er den samme konstruktion som A Ibid. 26

27 7.3 Bremerholm Der blev fundet flere husrækker på denne del af udgravningen. Alle murværk og fundamenter er dele den gamle facaderække fra før saneringen i 1930erne og Københavns brand i Figur 17 Kort over den udgravning. Den del af Lille Kongensgade som ikke er markeret rødt, er udgravet under etape 4. Kortet viser nuværende bygninger med massivt gråt fyld. De tynde linjer viser matriklerne fra De røde felter viser udgravning (KBM3820) 27

28 7.3.1 Murværk (A128) og (A134) Muren er helmuret, murværket består af et ukendt antal skifter og forband.. Teglstene synes at ligge i den samme retning, med undtagelse af den yderste række tegl der, ligger i en anden retning. Muren synes at være 40 cm bred, men midt på murværket ligger stenene i 3 rækker. Figur 18 Murværk A128 og 134 Se tegning 4 og A-listen i bilagssektionen for detaljer om mursten, mørtel og fundamentssten. 28

29 7.3.2 Murværk (A150) Murforløbet bestod af gule & røde teglsten (A151), (natur-) mørtel (A152 + A154)og kampesten (A153). Da muren blev brækket op, var det tydeligt, at muren blot var ½ stenlængde tyk. Den tynde mur synes at indikerer, at det drejer sig om en skillemur. Men det synes ikke at stemme overens med de historiske kilder om en facade rækken ud mod den smalle middelalder stræde. Figur 19 (A150) Det meget smalle murforløb der løb I den nordlige profil I Bremerholm. Figur 20 (A150) 29

30 7.3.3 Murværk (A156) Murværk (A156), mørtel (A158), genbrugt tegl (A157), kampestensfundament (A159) Figur 21 Mur (A156) udgravet i Bremerholm (se tegning 6) Murværket (A156) bestod af gulflammede og røde teglsten. Teglstenene (A157) målte: Gule: 22cm x 11cm x 4cm. Gulflammede: 22cm x 10,5cm x 5 cm. Røde: 20cm x 16cm x 8 cm. Murstenene var bundet med en hvid sandet mørtel (A158) Muren hvilede på et kampestensfundament á cm i diameter. 30

31 7.3.4 Murværk (A168) Hus/fundamentskonstruktion bestående af adskillige byggematerialer. Muligvis har der ligget teglsten længere oppe, men muren/fundamentet var forstyrret og lå i en dybde af 0,8-0,9 m under nuværende overflade. Huset er rester af et ildebrandshus, det forekom at være dårligt funderet. Huset er opført i diverse genbrugsmaterialer. Figur 22 Murværk (A 168) Figur 23 Murværk (A168) 31

32 7.3.5 Murværk (A177) Senmiddelalderlig teglmur samt naturstensfundament + 1 skifte af kridtsten placeret i profilen (Tegning 10), dybde 140cm. Desværre var placeret i profilen farlig, da den kunne skride. Det drejer sig muligvis om en kælderkonstruktion. I den en halvdel mod Magasin du Nord, var teglstene i de 2 nederste skifter muret på en sådan måde at de begge stak ½ bredde ud fra murværket. Som derved var trappeformigt. Muren var særdeles tyk og formodentlig en ydermur. Det ser ud til at konstruktionen fortsætter ind i N/V profil. Figur 24 Murværk (A177) i den nordlige del af profilen Fundmaterialet indikerer en senmiddelalderlig kontekst (se fundrapport lag A176) Trævandrør (A188) Trævandrør 38 cm i diameter 2,3 meter UNO. Lå i et meget forstyrret område på tværs i tracéet og var skåret over på midten pga. et dybtliggende fjernvarmerør + stærksstrømskabel. Trævandrøret løber parallelt m. Vingårdsstræde. 32

33 7.3.7 (A196) Opfyldslag i Dybet Stærkt humøst, fedtet, brunsort lag, fyldt med dyreknogler ca. 2,5 m UNO. Laget er senmiddelalderligt. Ved boring blev det konstateret at det var mindst, 4 meter dybt 26. Figur 25 X marks the spot. På billedet ses det sted hvor undergrunden forsvinder og de meget dybe opfyldslag i Dybet starter. 26 Se tegning 11 for placering af boring. 33

34 8 Kulturhistorisk tolkning Der er konstateret mindst 4 faser i udgravningen: A. Den middelalderlige bebyggelse langs med den vestlige side af Bremerholm (A176+A177). Det er bygninger der stammer fra dengang gaden hed Ulkesgade og fungerede som en passage imellem Skt. Nikolai kirkegård og Østergård. Passagen har formentligt ledt til et mindre leje, der har muliggjort transport til og fra Bremerholm. B. Den postreformatoriske fase. Efter grevens fejde blev Dybet fyldt op og Bremerholm blev landfast med Sjælland, (A196) er begyndelsen på dette opfyldslag, et massivt opfyldslag der strækker sig fra Vingårdsstræde til Dybensgade. C. Renæssancen, oven på fase A og B er der bygget huse, på den nu forlænget gade der løber ud på Bremerholmen over det opfyldte dyb, gaden ændre navn til Holmensgade. (A150, A156 m.fl.) D. Nutiden. Reguleringen af Holmensgaden og omdøbningen til Bremerholm. 34

35 9 Fundrapport Figur 26 Højmiddelalderlig rødgodskande (x109) Af fundkoordinator, cand. mag. Rikke Søndergaard Kristensen, september Konklusion På grund af de uheldige omstændigheder ved fundhåndteringen er det begrænset hvad der kan konkluderes om fundmaterialet. Der er dog enkelte fund der er kontekstrelateret. Det er dog spændende at fundene fra lag (A176), stemmer så godt overens med den senmiddelalderlige hustype, som muren (A177) er et fint eksempel på. 9.2 Registreringsprincipper Alle fundene fra gravningen er registreret i museets registreringsdata (Access kbm20). Alle de registrerede fund er registreret efterfølgende principper: skår, som tilhører samme genstand, er registreret under ét x-nr. i fald de er fra samme fundkontekst. skår, som ikke tilhører samme genstand, men som er ens i både materialetype, skærvfarve, formtype og dekorationstype, er registreret under ét x-nr. i fald de er fra samme fundkontekst. derudover er der kun registeret én genstand under hvert x-nr. 35

36 9.3 Fund uden sikker fundkontekst 11 af fundene fra gravningen kan ikke knyttes til en sikker fundkontekst. Dette skyldes en uheldig situation, hvor fund fra flere fundkontekster desværre er blevet sammenblandet under efterbearbejdningen. De pågældende fund var oprindeligt lagrelaterede, og eftersom fundene stadig spiller en vigtig rolle for tolkningen, er det vurderet, at det er umagen værd at registrere disse 11 løsfund, da de på trods af omstændighederne stadig vil kunne bidrag med information om blandt andet den generelle datering af fundene. 9.4 Fundmængde og type Bort set fra en fletning af hår (x107) er alle fundene af keramik (lertøj og stentøj). 9.5 Datering Fundene daterer sig over en periode fra højmiddelalderen til barokken (ca ) med en vægt på højmiddelalderen ( ) og renæssancen Fundene fra nogle af lagene daterer sig til højmiddelalderen ( ). Det drejer sig om A176 hvor der er fundet ældre rødgods (x109) og A182, fundet under teglstensfundament (A177) (x106), hvor der er fundet et højmiddelalderligt stentøjsskår fra Siegburg. Disse middelalderlige fund er de eneste fund i det pågældende lag. Blandt de fund, der ikke kan tilskrives en sikker fundkontekst, er dateringen primært renæssance ( ), men flere af typerne kan gå op i barokken. Nogle af de fund er typisk for 1500-tallet eller det tidlige 1600-tal. Alle fundene er dateret ud fra stilistiske kriterier, idet der ikke forefindes stempler, monogrammer og andre mærker, der kan give eksakte dateringer. 9.6 Danefæ Ingen af fundene er danefæ. 9.7 Konservering En fletning af hår er blevet behandlet med sprit af bevaringsmæssige hensyn af museets konservator Nicole Rehné. Ingen øvrige fund er valgt konserveret. 9.8 Fotografering 36

37 Kun to af de lagrelaterede fund er valgt fotograferet. Figur 27 Højmiddelalderligt stentøjsskår fra Siegburg (x106). 37

38 10 Fundkontekst gennemgang A176 x109: Bundskår af rødbrændt middelalderlig lertøjskande med bølgeformet bundrand. Glaseret på ydersiden med en klar tørglasur, mens indersiden blot har glasurstænk. Hjemlig rødbrændt type. Datering: A116 x108: Tå fra rødbrændt lertøjspotte eller evt. pande. Karbunden er sprunget af, så det kan ikke ses om der har været glasering på indersiden. På dette sparsomme grundlag må skåret dateres bredt fra 1200-tallet til og med 1800-tallet. A182, fundet under teglstensfundament (A177) x106: Bugskår af uglaseret hvid/lysegråt brændt fuldsintret stentøj. Skåret stammer enten fra en kande eller en snelle. det er fremstillet i Siegburg. Dateringen er 1300-/1400-tallet. A182 x107: Fletning af formodentlig menneskehår. Konservator Nicole Rehne har behandlet den med sprit (7.9.10) Fund uden sikker kontekst Den typologiske rammedatering på disse fund er , men flere af fundene peger på en nærmere datering ti 1500-tallet eller begyndelsen af 1600-tallet. Det gælder primært x97 og x101. x97: Kant fragment af en grønglaseret kakkel. Datering: 1500-tallet. x98: Randskår af rødbrændt lertøjsskål med omløbende linjer malet på indersiden med kohorn. Datering x99: Bundskår af en lyst rødbrændt, mindre lertøjsfad med pibelersbegitning på indersiden overtrukket med en gul glasur. Dateringen er slutningen af 1500-tallet til ca x100: Sideskår af rødbrændt lertøjsfad, der på indersiden er dekoreret med hemring på er pibelersbegitning, overtrukket med en klar glasur og pletvise grønne glasurklatter. Fadet kan stamme fra perioden x101: Del af rødbrændt stjert fra lertøjsstjertpotte med ældre form, hvor spidsen udgøres af et smallere cylindrisk stykke. Der er ingen glasur bevaret på stykket. Dateringen er 1500-tallet og evt. første halvdel af 1600-tallet. x102: Randskår af et lyst rødbrændt lertøjsfad med en klar, lidt gullig glasur på indersiden. Tidligste datering er 1500-tallet og formentlig ikke senere end 1700-tallet. x103: To bugskår fra en rødbrændt lertøjspotte med klar glasur på indersiden og uglaseret yderside. Dateringen er tidligst 1400-tallet, men kan gå op til 1900-tallet. x104: To rødbrændte bugskår fra en lertøjspotte eller evt. en kande med grønglaseret inderside. Datering: 1500-tallet til og med 1700-tallet. x105: Mindre rødbrændt lertøjsskår med grøn glasur over pibelersbegitning på indersiden. Datering:

39 11 Fremtidigt arbejde Området omkring Bremerholm er historisk og arkæologisk spændende. Der har været menneskelig aktivitet i området siden stenalderen. Lag, fund og anlæg har gode bevaringsforhold i dette område af København. Der er stadigvæk meget arkæologi gemt under jorden i dette område. De mange kvarterændringer, opfyldninger i den naturlige kyststrækning og de store brande har efterladt store mængder af arkæologiske fund. Denne fjernvarmegravning og de tidligere undersøgelser (KBM2246 og KBM 3220) har resulteret i meget ny viden og interessante fund. Der er mange interessante områder der knytter sig til Bremerholm. Bremerholms tidlige historie er historien om en kort smal gade der løber imellem den middelalderlige bebyggelse på den matrikel hvor det nuværende Magasin du Nord nu ligger 27 og Skt. Nikolai kirke. Det skal derfor huskes at det kun er i den nordlige del af gaden der er mulighed for at finde middelalder anlæg og fund fra Østergård, den nærmest mytiske gård der skulle ligge under Magasins nuværende placering, Skt. Nikolai kirke og den tidlige Ulkesgade. Det må formodes at der i de nederste lag i Bremerholm findes tidlig middelalderlige lag fra denne periode og muligvis forhistoriske løsfund. Den sydlige del er opfyld af Dybet. Dybet er interessant ud fra en topografisk betragtning. Der er mange bud på dens eksakte udstrækning, men som det er påvist i denne udgravning er det muligt at finde overgangen fra Sjællandssiden og opfyldslagene i dybet. Der er derfor alt mulig grund til at nøje følge med og dokumentere fremtidig gravearbejde i dette område. 27 Den senmiddelalderlige Kong hans s vinkælder, og de seneste resultater fra metroudgravningen i (endnu ikke publiceret). Metrogravningen har afdækket skelgrøfter i Lille Kongensgade med østersøkeramik, dette synes at indikere at der har ligget en ikke ubetydelig bebyggelse på matriklen 39

40 12 Litteratur Christophersen, A. København og omegn gennem 6000 år en kortlægning af de arkæologiske interesseområder I Københavns kommune (1985) Københavns bymuseum. Frederickson, H. B. Fra Roskildebispens østre gård til Kongens Nytorv En tolkning af den topografiske udvikling af Magasin du Nords karré ved Kongens Nytorv I København (2001) Københavns bymuseum. Jensen, J. J. Udgravningsrapport: KBM 3220, Bremerholm II. 2006, Københavns bymuseum. Møller, J. København før og nu og aldrig. Strøget og Gammel Strand. (1988) København KUAS Vejledning Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser, kapitel 6. Konservering og Naturvidenskab, Antropologiske analyser. Kulturarvsstyrelsens hjemmeside per 11: [ ]. 40

41 13 Administrativt data Case number KUAS Case number KBM 3820 County Municipality/City Parish Street/block Sokkelund Herred København København Bremerholm Duration field phase Staff Investigated area (m 2 ) and % of total Investigated volume (m 3 ) and % of total Coordination system X-coordinate Y-coordinate Height system Metres above sea level Contractor/Client Archive material Finds material 41

42 14 Appendix Figur 1 Kort over København med Bremerholm angivet... 5 Figur 2 Det nuværende og det gamle gadenet i området omkring udgravningen. Den røde linje angiver den udgravede strækning Figur 3 Rekonstruktion af København omkring Bremerholm er den ubebyggede ø i det nederste højre hjørne. Efter Kirsten Lindberg: sirenernes stad København. By- og bygningshistorie før Bd. I før København Figur 4 Rekonstrueret kort over København. Omkring 1580, nu er Bremerholm landfast med resten af Sjælland. Efter Kirsten Lindberg: sirenernes stad København. By- og bygningshistorie før Bd. I før København Figur 5 Tolkning af området i 1500 tallet. I denne tolkning af skriftlige kilder ligger gaden Bremerholm der hvor byens rende er markeret. (Frederickson 2001 side 33) Figur 6 En senere tolkning af de historiske kilder I perioden ml Bemærk at gaden på denne tid benævnes som Ulkegade. (Frederickson 2001 side 65) Figur 7 Bremerholm, før gaden bliver saneret og omlagt efter anden verdenskrig. Husene på martriklerne oppe imod Lille Kongensgade overlevede brandene i 1728 og (Møller 1988, side 140)... 1 Figur 8 Bremerholm efter sanering, bemærk hvor bred gaden er blevet. (Møller 1988, side 141)... 1 Figur 9 Bremerholm set fra Lille Kongensgade. Den smalle middelaldergade blev endeligt udvidet og bygningerne revet ned i1930erne. (Møller 1988, side 129) Figur 10 På kort over udgravninger i området Figur 11 Murværk (A117) Figur 12 Kort over udgravning. Den del af Lille Kongensgade som ikke er markeret rødt, er udgravet under etape 4. Kortet viser nuværende bygninger med massivt gråt fyld. De tynde linjer viser matriklerne fra De røde felter viser udgravning (KBM3820) Figur 13 Murværk (A101) Muligvis middelalder Figur 14 Fodrem (A102) og murværk (A101) Middelalderlige bindingsværkskonstruktion Figur 15 Trævandrør (A105) efter det er taget op Figur 16 Trævandrør (A107) det var rådnet og ødelagt af gravemaskine. Moderne kabelkasse til højre I billedet. (natarbejde) Figur 17 Kort over den udgravning. Den del af Lille Kongensgade som ikke er markeret rødt, er udgravet under etape 4. Kortet viser nuværende bygninger med massivt gråt fyld. De tynde linjer viser matriklerne fra De røde felter viser udgravning (KBM3820) Figur 18 Murværk A128 og Figur 19 (A150) Det meget smalle murforløb der løb I den nordlige profil I Bremerholm Figur 20 (A150) Figur 21 Mur (A156) udgravet i Bremerholm (se tegning 6) Figur 22 Murværk (A 168) Figur 23 Murværk (A168) Figur 24 Murværk (A177) i den nordlige del af profilen Fundmaterialet indikerer en senmiddelalderlig kontekst (se fundrapport lag A176) Figur 25 X marks the spot. På billedet ses det sted hvor undergrunden forsvinder og de meget dybe opfyldslag i Dybet starter Figur 26 Højmiddelalderlig rødgodskande (x109) Figur 27 Højmiddelalderligt stentøjsskår fra Siegburg (x106)

43 43

44 15 Tabeller Tegning Dato+ Type Set fra A- Beskrivelse NR Sign. Nummer T1 27/ Profil SV 101 Murværk. Rødetegl zt, npg T2 29/ Plan/skitse - - Skitse, oversigtstegning over A-numre fundet T Eksistere ikke T4 4/ /JWL Flade tegning - A Murværk x3, mørtel, tegl, jernrør T5 10/ / P2 Se tegning - Murværk+Mørtel, Fundamentssten/natursten T6 10/ Skitsetegning overflade / T7 15/ Plan - - Plantegning af tracé forsat ZT/KR T8 16/ Plan - - Plantegning tracé fortsat / T9 18/ / Flade A168 set i fladen for placering, se også t8 T10 18/ Plan - - Plantegning, tracé forsat / T11 24/ Plan - - Plantegning, tracé fortsat / Plan - - Plantegning tracé v. strøget. Tabel 1 Tegningstabel over gravning kbm3820 Bremerholm 44

45 16 Bilag 1 (Tegninger) Tegning 1 Profil 45

46 Tegning 2 46

47 Tegning 4 47

48 Tegning 5 48

49 Tegning 6 49

50 Tegning 7 50

51 Tegning 8 Tegning 9 51

52 Tegning 10 52

53 Tegning 11 53

54 Tegning 12 54

55 17 Anlægsliste A-nr. Beskrivelse Tolkning Placering Dato & sign 100 Trævandrør, 4,6 meter fra facaderækken mod vest, syd for kryds med Strøget. 101 Murværk af røde teglsten, T1. Lagt i hård, grå mørtel. Stenstørrelse: 6*13*? Cm. Stærkt medtaget. Placering: Se skitse på tegning 102 Træ, tværgående fra murværk A101. Længde: 1,05 m. Bredde: 15 cm. Højde: 7 cm. Ligger ikke umiddelbart under A101, ligger i dybde 2,02 meter under murniv. Ligger på tværs af grøften ca. øst-vest. 103 Sortbrunt, omsat organisk materiale, heterogent, deri teglstykker. Beliggende under A101 og ved siden af A102. Ses i en dybde af to meter i grøften. 104 Ekstremt omrodet lag iblandet undergrund med murbrokker og mørtelpartier. Opblandet med Trævandrør med blymuffe. Bredde: 40 cm. Længde: 1,95 m. (synlige del). Boret hul: 22 cm i diameter. Ligger Nø-SV. Ligger i en dybde af 2,04 meter under vejoverfladen. Ligger desuden 0,5 m. under moderne vandrør. 106 Sandet blåler med skaller og småsten, 1-2 cm i diameter Vandrør Muligvis munkesten. Middelalder? Se T , ZT, NPG 26-07, ZT, NPG Fodrem? Se skitse i gravebog 26-07, ZT, NPG Ingen tilknytning til A107 ligger dels højere og ingen ingen vidnesbyrd om sammeføjning af de to , ZT, NPG , ZT, NPG Se skitse i gravebog ZT & NPG Undergrund Udfor Li. Kongensgade , ZT & NPG 55

56 107 Trævandrør. Længde: Min.3,75 m. Dybde: 2,3 meter, beliggende ca. midt ned igennem grøften. Røret er i dårlig stand, diameter kan ikke måles. Ingen sammenhæng med A Kampesten, over 1 m. i diameter. Lå under moderne kabelkasser i grøftens nø-lige profil. Yderligere beskrivelse i dagbog ( ) 109 Trævandrør i grøftens NØ-lige profil. Diam. 35 cm. Diameter på boret hul: 11 cm. Observeret længde 3,5 m. Vandrøret er i meget dårlig stand store dele formuldet. Lå i 2 meters dybde 110 Formuldet lag, ca cm tykt, observeret over en længde af 2 meter. Enkelte træstykker i laget kommer formodentligt fra trævandrøret 109. Laget er forstyrret af nedgravning og kloakrør i den sø-lige ende. Ligger i 2 meters dybde og i forlængelse af A109(?) store kampesten ca. i 1,5 meters dybde under nuværende vejoverflade. Tværmål: 1 m. Ligger langs den nordøstlige kant af grøften. Ingen spor efter mørtel eller mursten. Orienteret nv-sø-ligt. 112 Blymuffe. Set i profilen mod nord, langs Strøget Fundamentsten måske rende(?). eller 7 m fra kryds med Li. Kongensgade. Se T2. Fotos: & , ZT & NPG Se T AS & ZT Trævandrør. Se T , ZT & AS Formuldet trævandledning, sikkert A109. Sikkert en del af A108. Er baseret på placering, dybde under vejoverfladen, orientering, byggematerialer. Fundament? Ingen spor efter mursten/mørtel. Fra trævandrør, placeret 1,9 meter under nuværende overflade Se T , ZT & AS Se T , ZT & AS Ca. midt i fodgængerfeltet Østergade/Bremerh & 56

57 olm 113 Blymuffe. Sad i vinkel med A112 langs Bremerholm. Synes at ligge løst i fylden. 114 Blåsort kulturlag/affaldslag, fedtet, umiddelbart fundløst iblandet org. Materiale. 115 Gråblåt sandet ler. Flere flintesten placeret i laget. 116 Lyst gråbrunt, gruset sand iblandet partier af sand, mørtel samt sten og tegl 117 Murværk i lyse, gule tegl (A118). Meget løst forbandt med sandet mørtel (A119) Flensborgtegl, opført efter Omgivet af A116 på både nordog sydsiden. 118 Teglsten, gule med målene: 22,7*10,6*3,9 cm Fra trævandrør, placeret 1,9 m under nuværende vejoverflade. Muligvis sammenhængende med A112, enten i vinkel eller placeret direkte på. Senere forstyrret af moderne kloak og derefter lagt i fylden. Affaldslag Ca. midt i fodgængerfeltet Østergade/Bremerh olm Placeret 1,9-2,3 m under nuværende vejoverflade, direkte under A112 & A113 Undergrund? Under A114 i 2,3-4 m under nuværende vejoverflade Moderne opfyld Fundament til facadelinien fundet hele vejen langs Bremerholm mod øst. Facadelinien er placeret et par meter fra nuværende facade Set i hele traceét ved fodgængerfeltet ved Strøget , & , & , & ,, CHH & Se skitse i bogen ,, CHH & Del af A117 Se skitse i bogen ,, CHH & 119 Rødgråt, sandet, porøst mørtel Sand - naturmørtel Se skitse i bogen ,, CHH & 120 Murværk i uregelmæssigt forbandt. Guletegl (A121) og grå cement-agtig mørtel (A122). Omgivet af A116. A120 synes forstyrret og delvist omtumlet. Facade lig A117, muligvis i forlængelse af dette. Dog anderledes mørtel og teglsten. Se skitse i bogen ,, CHH & 121 Gule teglsten (del af A120) med målene 21,8*10,9*5 cm 122 Grå, kompakt mørtel (del af A120) ,, CHH & ,, CHH & 57

58 123 Trævandrør med blymuffe i enden (?). Næsten helt formuldet meget porøs. Ca 25 cm. i diameter. Ligger ca 2,1 m under nuværende overfalde. Synes at ligge næsten parallelt med traceét i øst-vestlig retning, ca. 1,4 m fra traceéts sydside. 124 Murværk meget lig A120. Muligvis kun ét skifte bevaret. Murværkets top er i ca. 1 meter under nuværende vejoverflade. Løber parallelt med Strøget, dvs. N-S. Anlagt ovenpå store fundamentsten (kampesten). Omgivet af A116. UNDER A124 s kampestensfundament fandtes yderligere murværk, også i gule tegl. 125 Mørtel i A124. Gråt, sandet porøs mørtel 126 Teglsten, gule med målene: 10,2*22,0*5,3 cm 127 Kampesten i varierende størrelse, ca. 1x0,5 meter. Fundament til ældre Strøgfacade. Skal formodentlig ses i forbindelse med A117 dvs med en datering efter branden i Sand- og naturmørtel. Del af A124 Del af A124 Fundamentsten til A124 Se skitse i bogen ,, CHH & I fodgængerfletet ca, ½ m fra den nuværende, østre strøgfacade. I fodgængerfletet ca, ½ m fra den nuværende, østre strøgfacade. I fodgængerfletet ca, ½ m fra den nuværende, østre strøgfacade. I fodgængerfletet ca, ½ m fra den nuværende, østre strøgfacade Murkonstruktion i ukendt antal skifter. Usikkert forbandt, helmuret. Teglstenene (A129) synes at ligge i samme retning undtagent den inderste/yderste kant (se foto F50). Muren synes at være 40 cm bred, men midt på murværket ligger stenene i 3 rækker i stedet Murforløb til ældre hus før 1930? Placeret i en dybde af 1 meter under nuværende vejoverflade. Fortsætter mod nordøst. Se T , & 58

59 for to (se foto f50) 129 Rødbrændte teglsten med målene 26,0*12,5*8,5 cm/24*11,1*6 cm 130 Gråhvid mørtel. Porøst og løst som stampet strandsand. Enkelte steder ses nister af trækul iblandet. 131 Mellem A128 & A134 ses et område på omtrent 50 cm. Området synes omrodet og består af gråbrun ler iblandet røde teglbrokker. 132 Desuden ses der 2 større natursten. Se tegning. 133 I området ses også en form for grøn/gulbrun ler - naturmørtel 134 Endnu et område med teglsten/murkonstruktion. Røde og gulflammede teglsten (A135). Svært at erkende hvorvidt A128 & A134 er det samme. Forløbet mod Magasin synes at ligge skævt i forhold til A125. Måske et matrikelskel? 135 Røde og gulflammede teglsten. Mål: 23,5*11,5*4,3 cm Del af A128. Stenene er ikke slidte det drejer sig ikke om et gulv Se T , Del af A128 Se T , Kun bevaret i 2-3 skifter (ca. 20 cm) i modsætning til A128. Overvejende teglsten. gule Direkte under ses et løst brokkelag nedbrydningslag? Der ses også enkelte små natursten. Herop af ses spor efter brandpåvirkning (ca. 60 cm) Se T , Se T , Se T , Se T , Del af A134 Se T , & & & & & & & 136 Mørtel. Som A130 Del af A134 Se T , 137 Murkonstruktion, moderne Er kun sat i 1 skifte, er altså smalt. Se T , 138 Gule teglsten Del af A137 Se T , 139 Grå moderne mørtel Del af A137. Synes i øvrigt opmuret mod jorden, se foto Se T , & & & & 59

60 140 Jernrør, moderne Har forstyrret A Forstyrrelse i A134 grundet jernrør 142 Kridtsten. Formentlig del af A128. Mål 47*16*13 cm. Fundament & del af indre murkerne af A128. Ej indtegnet, men fotograferet. 143 Stor kampesten, ca. 70*80 cm I diameter. Ej tegnet. Del af 128, som fortsatte mod nordvest. Se foto F Sodet, tyndt lag. Ligger op mod A139 op mod naturstenene/fundamentet (A146) (?) 145 Murbrokker, mørtel. Røde tegl, ingen hele. 146 Mindre natursten. Max 20 cm i diameter (enkelte), resten er ca. 50 cm i diameter. 147 Lyst gråbrunt let leret sand. Nister af trækul, tegl samt mørtelstykker. Særdeles fundtomt. Småsten og rald iblandet. Små nister af gult sand. Stenene er uensartede i størrelsen. De er aflange, mens andre er mere kvadratiske Fundament til A128. Den eneste kampesten der blev observeret. Resten af fundamentet var bestående af 142. Brandpåvirket? Nedbrydningslag Muligvis er A146 & A145 en del af huset fra før Nedbrudt og A134 er så huset efter branden. Eller er området for forstyrret af fjernvarmen, som ligger ca. 1 meter derfra? Opfyldslag, moderne. Ligger placeret lige under asfalten. Dybde meter under nuværende vejoverflade Under A128 & evt. A134, ca. 1-2 m under nuværende vejoverflade Under A128 ca. 2-2,7 meter under nuværende overflade Ca. 60 cm under A139 Ses i traceét ud for Fætter BR & & 148 Undergrund, gulgråt-grønligt lag. Sandet ler Ses fra ca. 3-4,5 meter under nuværende vejoverflade. Ses i traceét ud for Fætter BR & 149 Lag beliggende sydøst fir A134. Muligvis bestående af flere opfyldslag, men var gravet væk og kunne ikke ses i den sø-lige profil grundet fjernvarmenedgravning. Opfyldslag. Længst mod A134 har laget muligvis været en del af konstruktionen, da muren måske var opmuret op af dette. Eller så forstyrret ved fjernvarmen, at hele laget er forstyrret. SØ for A & 150 Murforløb/konstruktion. Bestående af gule & røde teglsten (A151), (natur-)mørtel Del af husfundament (ud fra naturmørtlen og naturstenene?). Se T & 60

61 (A152 + A154), kampesten (A153). Ligger omtrent midt i vejen. Da muren blev brækket på, var det tydeligt, at muren blot var ½ stenlængde tyk! Hvordan så det datidige vejforløb ud lige netop her? Skillemur? Hvordan hænger det sammen med facaderækken ud mod vejen? 151 Gule og røde teglsten. Blev ikke målt, men som A156 både i mål og farve De forskellige stenstørrelser indikerer helt sikkert genbrugssten Se T & 152 Mørkegrå, klumpet mørtel. Iblandet kalkstykker. Løs og sandet i strukturen Bandt A151 sammen. Da muren blev brækket op, var mørtlen faktisk rimelig holdbar. Se T & natursten. Indgår i den nederste del af murværket samt del af fundamentet. Se T & 154 Ler/Naturmørtel iblandet større teglbrokker Bandt A153 og fundamentet sammen Se T & 155 Lysebrunt meget sandet ler. Teglbrokker, hele tegl, sten samt nister af mørtelstykker, rald samt enkelte dyreknogler iblandet Brokkenedbrydningslag. Placeret direkte under asfalt. Se T & 156 Murværk bestående af gule, gulflammede og røde teglsten (A157) samt hvid sandet mørtel (A158). Herunder større natursten (A159) 157 Tegl. 22*11*4 cm, gul 22*10,5*5 cm gulflammede 20*16*8 cm røde 158 Gråhvid, sandet, løs & porøs mørtel Muligvis A134 som fortsætter? 1 meter under nuværende vejoverflade. Murværket er ca 45 cm dybt. Kampesten ned til 85 cm s dybde Se T Genbrugstegl Se T Har bundet A157 sammen Se T Kampesten cm i diameter Anvendt som fundament Se T & & & & 61

62 160 Brunsort, homogent kulturlag. Bestående af formuldet træ. Menneskefakælier samt savsmuld og andet organisk maetriale iblandet 161 Lyst, gråligt strandsand. Blot cm dybt lag. Kulturlag! Beliggende i 2,1-2,4 m s dybde Dette strandlag er ikke iagttaget før. Er der tale om sandbund, og ligger Dybet heroppe? Eller lå der her oprindeligt stranden? 162 Blåt ler Undergrund, vand/iltpåvirket. Kunne ikke undersøges grundet ekstrem fare for nedstyrtning. Prøve (S- 2) er taget 163 Nedgravning beliggende i A162 (se skitse i bogen) 164 Sort/brunsort homogent lag. Fækalier samt andet organisk materiale iblandet. Rende? Dybet? Opfyld af rende, Dybet? Se T6. Beliggende under A160 & over A149 2,5-3,3 meter under nuværende vejoverflade 2-3,3 meter under nuværende overflade = Opfyldslag. 2-3,3 meter under nuværende overflade = Opfyldslag & & & & & 165 Stribe af 6-7 kampesten cm i diameter. Beliggende 1,8 meter under nuværende overflade. Over disse, ca. 1 m. under nuværende overflade, lå der muligvis endnu en række af sten, men det var svært at se og helt umuligt at fotografere. 166 Sortgråt lag med organisk maetraiel iblandet. Ikke registreret yderligere. A166 fortsætter ca. 5 m i traceét ned mod Holmens Kanal. Fundament? Men hvor er teglmuren så? Lå i opfyldslaget, så muligvis forstyrret og bortgravet. Lå ikke i bunden af opfyldslaget. På foto F116 ses evt. rester (sparsommelige) af rødt murværk. Faldt sammen ingen registreringen kunne finde sted. For både A165 & 166 gælder det, at de blot blev registreret fra kanten. Stenene (A165) lå så yderligt i profilen, at der blev spundet med det samme. Se T8 15/ & 2-2,7 meter under nuværende overflade 15/ & 62