Redderen. Sværvognstur Nr. 10 december årgang

Transkript

1 Redderen Sværvognstur 2010 Nr. 10 december årgang

2 2 Redderen 33. årgang Kolofon Indhold REDDERNES LANDSKLUB Tipvogn endte i sølet Det var en udfordring ud over det sædvanlige, da sjællandske sværvognsfolk skulle have en tonstung tipvogn på højkant og trække den op af en mudret gryde. Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil moa@falck.dk Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil journalist@redder.dk Produktion: PE Offset A/S, Varde Annoncesalg: Winnie Vagtborg, wv@peoffset.dk, tlf: Side 4 Side 6 Side 8 Klar til at undervise i førstehjælp Der var ros fra censor, da 15 reddere fra hele landet midt i november tog eksamen som førstehjælpsinstruktører efter et komprimeret uddannelsesforløb. Godt med hurtig udredning Da en gammel rygskade brød op igen frygtede Thomas Larsen at skulle vente længe på lægernes dom. Men med hurtig udredning hos Healthcare blev processen speedet op. Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr Leder... 3 Beskidt job endte i ren succes... 4 Nyt kuld instruktører bestod med bravour... 6 Hurtigt retur på arbejde med Healthcare i ryggen... 8 Patientklagenævn bliver til Patientombuddet... 9 Indkaldelse til årsmøde Århus-reddere vil vække dykkerklub fra dvalen Sværvognsfolk besøgte Mercedes Fyringer på Sjælland Fredericia afviser ikke udbud... 23

3 nr. 10 december 2010 Leder Tak for i år 2010 går på hæld, og vi iler med årets sidste udgave af Redderen. Vi har vanen tro været vidt omkring i det forløbne år. En rød tråd i bladet er naturligvis at sætte fokus på det arbejde, Reddernes Landsklub udfører, den betydning, landsklubben har, samt nødvendigheden af, at sammenholdet redderne imellem er stærkt. RL og RL s medlemmer er ikke to forskellige ting. Reddernes Landsklub ER medlemmerne, og Redderen er medlemmernes blad. I 2010 har vi blandt andet besøgt hypotermi-holdet i Aalborg, sat spotlight på social ansvarlighed, som det praktiseres på mange stationer landet over, fortalt om de nicaraguanske Bomberos, beskrevet en arbejdsdag med ladvognen, besøgt Forsvarets Sanitetskorps, portrætteret Køge Brandvæsen samt ungdomsbrandvæsnet i Greve og meget meget mere. Desuden har bladet i 2010 fået en nænsom, layoutmæssig ansigtsløftning. Alle steder, hvor vi kommer frem, bliver vi modtaget med stor imødekommenhed, og vi får også mange positive bemærkninger med på vejen om bladet. Det siger vi tak for. Vi takker også for de mange input og ideer til artikler, vi har fået i årets løb. Bliv endelig ved med at skrive eller ringe forslag og ideer ind til redaktøren, så vi også i 2011 kan få et spændende og vedkommende mix af historier. På tegnebordet for 2011 er blandt andet at sætte fokus på fordele og ulemper ved ambulanceudbud og stille spørgsmålet, om der kunne findes en bedre løsning. Desuden påtænker vi at drage uden for landets grænser for at besøge et af de voksende antal lande i Falck-koncernen og høre om vore kollegers arbejdshverdag dér. Der bliver kort sagt masser af godt læsestof i 2011, og vi glæder os til at møde mange af jer ude i landet i årets løb. Vi håber, I alle kommer godt og sikkert ind i det nye år! Redaktionen Noter Husk at melde adresseændring 3 Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Redderen, Abonnement og gå ned nederst på siden, hvor du kan markere Bladet Redderen og sende en mail. Husk at meddele både nuværende og kommende adresse! Ny station indviet Fredag den 26. november blev den nyopførte Falck-station i Stenløse indviet. Stationen er bygget på samme grund som den hidtidige station, men samtidig med indvielsen skiftede stationen officielt navn fra Stenløse til kommunens navn, Egedal, skriver beredskabsinfo. Den nye Station Egedal er næsten identisk med Falcks nye station i Helsinge, der blev indviet for kort tid siden. Generalforsamling Redder Af Verden 10. februar 2011 Kl (to timer før RL Årsmøde). Sted: Bygningen Ved Anlæget 14B 7100 Vejle Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Valg af stemmeudvalg. 3. Bestyrelsens beretning. 4. Regnskab. 5. Indkomne forslag. 6. Valg; Alle modtager genvalg. 7. Valg af bilagskontrollanter. 8. Valg af bilagskontrollant suppleanter. 9. Evt. REDDER AF VERDEN DANMARK

4 4 Redderen 33. årgang Beskidt job endte i ren succes Væltet tipvogn begravet i mudder var en udfordring ud over det sædvanlige Af Flemming F. Kyster og Hans Haargaard Væltet tipvogn skal lige rejses op og bugseres på værksted. Sådan lød en opgave, som sværvognsredder Hans Haargaard fra station Fredensborg modtog en mandag eftermiddag i november. Det lød jo nogenlunde til at gå til. Men vel ankommet til stedet kunne Hans Haargaard hurtigt konstatere, at opgaven var LIDT mere kompliceret end som så. Sagen var, at en fireakslet tipvogn under aflæsning var kommet bag jernpladerne på jordtippen og var væltet bagover og efterfølgende om på siden. Chaufføren var blevet hjulpet ud ved at afmontere forruden, og han var blevet kørt til skadestuen til et tjek for eventuelle skader. Stillet over for dette scenario en tipvogn nede i en gryde, halvt begravet i mudder bad Hans Haargaard stationsleder Leif Hald lige kigge forbi. Mørket var nu så småt ved at falde på, og i samråd med jordtip-ejeren og en mekaniker fra vognmandsfirmaet blev de to Falckfolk enige om at udsætte aktionen til næste morgen klokken otte. Klar til aktion Så tirsdag morgen stod en Unimog, en Uniman og en Volvo bjærgningsvogn klar til redningsaktionen. Jordtip-ejeren havde med gravemaskine lavet et hul i den omkransende jordvold til tippen, så det havarerede køretøj kunne trækkes den vej ud af sølet. For redderne var første skridt at få ladet på tipvognen klappet sammen. Dette syn mødte sværvognsredder Hans Haargaard, som hurtigt indså, at der skulle tilkaldes forstærkning. Hans Haargaard knoklede i mudderet for at få lukket ladet (tv) og få trækgrejet ordentligt fastgjort.

5 nr. 10 december Ejeren af jordtippen gravede en del af volden væk, så tipvognen kunne trækkes den vej ud. Næste punkt var at få trukket havaristen frem og fri af jordtippen, så man kunne komme til at rejse køretøjet op. Og efter lang tids kamp lykkedes det sluttelig at få tipvognen på højkant igen og få den trukket/bjærget ud af området. - Det var en anderledes og bestemt også meget mere mudret opgave end normalt. Men kunden var meget tilfreds og udtrykte efterfølgende respekt for arbejdet og opgaveløsningen, konstaterer Hans Haargaard. Seks timers indsats - En tilkaldt slamsuger spulede vognen fri for mudder, inden den blev læsset og bugseret til Slagelse, fortæller Hans Haargaard, som under den seks timer lange indsats fik mudderbad nok til de næste mange måneder. Og endelig kunne den godt ramponerede lastvogn bringes flot og fjernes fra muddergryden. Frikendt for uagtsomt manddrab En redder fra station Aalborg blev den 12. november frikendt for uagtsomt manddrab efter straffelovens paragraf 241. Den tragiske sag opstod i april, da redderen om aftenen kørte K1 med Uniman og tavlevogn til et færdselsuheld i Limfjordstunnellen. Under kørslen kom redderen til et lyskryds på Østre Alle, hvor der var rødt. I dette kryds blev redderens køretøj ramt ved baghjulet af en knallertkører, som kom med høj fart fra sidevejen. Den unge mand på knallerten som i øvrigt ikke bar hjelm mistede livet ved sammenstødet. Redderen blev som nævnt frikendt for uagtsomt manddrab, men blev dog idømt en bøde efter Færdselslovens paragraf 3 og 4. Han har i samråd med sin advokat valgt ikke at anke bøden. Redderen fortæller mere om den ulykkelige sag i et kommende nummer.

6 6 Redderen 33. årgang Lærerkollegiet er fra venstre underviser Michael Tofte Greve, Herning og klasselærer Ole Kjær Jørgensen, Randers. Nummer tre fra højre er kursusleder Johnny Møller, Gilleleje, herefter klasselærer Michael Larsen, Løgstør og længst til højre Johnny Kristensen, Bogense. Stående kursister, fra venstre: Lasse Stagelund, Aabenraa, Michael Loft Mikkelsen, Varde, Henrik Winkel, Gladsaxe, Peter Brøndum, Odense, Søren Rasmussen, Esbjerg, Jakob Albrechtsen, Aabenraa, Lasse Nielsen, Herning, Rune Synnestvedt, Hvidovre, Bjarke Thomsen, Esbjerg, Lars Hansen, Frederikssund og Rasmus Kannegård, Århus. Siddende: Lasse Gustafson, Århus, Bo Hansen, Rønne, Peer Nielsen, Nykøbing Mors og Kristian Pilgaard, Sønderborg. Nyt kuld instruktører bestod med bravour Falcks førstehjælpsinstruktører er vigtige ambassadører for korpset Af Flemming F. Kyster Der var højt humør, men samtidig også en vis udmattelse at spore, da 15 reddere fra hele landet torsdag eftermiddag den 18. november havde bestået uddannelsen som førstehjælpsinstruktør i Falck. Den beståede eksamen var kulminationen på et seks uger langt forløb, der vekslede mellem kursusophold på Middelfart Feriecenter og hjemmearbejde. - Vi har kørt hårdt på, så batterierne er ved at være flade både hos kursisterne og os lærere. Men det har været et spændende og sjovt forløb, og det er nogle super dygtige instruktører, der er blevet udklækket, fortæller kursusleder Johnny Møller, der selv er redder i Nordsjælland. Kræver overvindelse Man kunne tro, at garvede ambulancefolk herunder enkelte paramedicinere så let som ingenting kunne undervise i førstehjælp, som jo er forholdsvis simpelt sammenlignet med deres daglige, professionelle virke. - Men fordi man har et højt, ambulancefagligt niveau, er man ikke nødvendigvis en dygtig instruktør. Det gælder jo om at kunne putte sin ekspertviden, EKGapparatet og de latinske udtryk lidt væk, så man kan formidle førstehjælpsstoffet på en måde, som kursister uden forudsætninger kan forstå og blive engageret i, forklarer Johnny Møller. Han tilføjer, at selve det at undervise er uvant for de fleste, og for mange kræver det lidt overvindelse at være på i en større forsamling. Nogle kan knap nok holde en tale ved konens fødselsdag, fordi der er uro i maven og sveden springer, som kursuslederen formulerer det. Pædagogik på skemaet Det er derfor heller ikke tilfældigt, at den første uges kursusophold har Pædagogik som overskrift. Uddannelseskonsulent Kirsten Kallesøe fra Århus Købmandsskole bibragte i uge 40 redderne den svære kunst at undervise, og om eftermiddagen blev der fyldt på med førstehjælpsfagligt stof. - Hvordan afleverer man et budskab, så det bliver opfanget og forstået? Hvad betyder ens kropssprog? Hvad betyder det, om man smiler? Alle sådanne spørgsmål tog Kirsten Kallesøe under behandling, og det var meget givende for deltagerne, vurderer Johnny Møller, der tre gange tidligere har været kursusleder på instruktør-kurset. Næste ugeforløb i Middelfart kunne kaldes den faglige uge, hvor der virkelig blev kørt hårdt på med førstehjælpsteori og praksis, og sidste stræk indeholdt finpudsning op til eksamen. Kæmpe aktiv Ifølge Johnny Møller er Falcks førstehjælpsinstruktører et kæmpe aktiv for korpset. Ikke kun fordi de skaber omsætning med deres kurser hos virksomheder, organisationer etc., men også fordi de er gode ambassadører, som er med til at cementere Falcks gode image. - Vi er ikke de billigste udbydere af førstehjælpskurser. Men vi mener i al beskedenhed, at vi er de bedste. Redderne

7 nr. 10 december har en faglig tyngde, praktisk ballast og menneskekundskab, som ingen andre kan matche. - Så vi oplever jævnligt, at virksomheder prøver andre udbydere, men så vender tilbage til Falck, simpelthen fordi vi har en anden faglighed og professionalisme, lyder det fra Johnny Møller. Lidt glemt område Det er dog ikke altid, korpset helt påskønner deres instruktører efter fortjeneste, mener den nordsjællandske redder. - Vi føler nogen gange, at vi er et lidt glemt område. Vi kunne godt ønske os lidt mere fokus fra ledelsen, for der ligger et stort økonomisk potentiale gemt qua vores kunnen. - Jeg må også påpege, at undervisningsfaciliteterne på nogle stationer bør højnes, siger Johnny Møller. Mange ansøgere Han kan til gengæld glæde sig over, at interessen fra redderside er stor. 65 ansøgninger kom der til de 15 pladser, så der har været rigtig mange velkvalificerede kandidater at vælge blandt. Jobbet som instruktør foregår i fritiden, og man forventes at lede omkring 20 eller flere kurser årligt. Arbejdet er naturligvis lønnet, men det er langt fra kun pengene, der trækker folk til, vurderer Johnny Møller. - Min oplevelse er, at folk gerne vil prøve noget nyt. Og så gennemgår folk en markant, personlig udvikling, som de kan bruge i mange sammenhænge, fortæller Johnny Møller. Han tilføjer, at nogle bruger instruktørbaggrunden som springbræt til en funktion som supervisor eller leder. Få griber ind - Desuden gør man jo virkelig en forskel ved at lære folk førstehjælp, som kan betyde forskellen mellem liv og død, understreger Johnny Møller. Han har på egen krop oplevet, at danskernes evne og vilje til at gribe ind og hjælpe i nødsituationer er meget mangelfuld. For nogen tid siden deltog han i et forsøg i et TV 2-program, hvor han foregav at falde bevidstløs om midt på en travl gågade for at se, hvordan (eller om) folk reagerede. Resultatet var nedslående: Kun i fire ud ni forsøg var der nogen, der reagerede. Folk blev bagefter spurgt, hvorfor de ikke greb ind. Jeg kender ham ikke, eller Jeg troede bare, han var fuld, var nogle af de svar, der gik igen. - I en del tilfælde går folk til, ikke på grund af selve ulykken eller sygdommen, men fordi der eksempelvis ikke er sikret frie luftveje. Det er jo helt unødvendigt tab af liv, fastslår Johnny Møller. Kunne se det hjalp Også i forhold til virksomheder og arbejdsmiljø gør instruktørerne en forskel. Faktisk har en af lærerne på instruktørkurset Johnny Kristensen fra Bogense oplevet at komme ud i ambulancen til en virksomhed, hvor han tidligere havde afholdt førstehjælpskursus. - Der kunne man virkelig se, at de havde husket og indarbejdet alle de gode rutiner. Der var én ude at vise vej for os, og man havde grebet skaden kemikalier i øjnene helt rigtigt an. Så det var dejligt at konstatere, siger Johnny Kristensen. Flot statistik Det skal i øvrigt tilføjes, at det ikke er Falck, der eksaminerer sine egne ved førstehjælpsinstruktør-prøven. Det er en ekstern censor fra Dansk Førstehjælpsråd, som bedømmer deltagerne, og han havde kun ros og lovord til overs for det nye kuld. Faktisk har samtlige reddere på nær to, som så bestod reeksamen bestået prøven igennem de seneste 10 år, og det vidner om deres høje niveau, fastslår Johnny Møller tilfreds. Den uvildige censor havde stor ros til de 15 reddere efter eksamen.

8 8 Redderen 33. årgang Personaledirektør Steen Hjorth-Larsen og konsulent Christina Svendsen fortæller i næste nummer af Redderen mere om Hurtig udredning. Hurtigt retur på arbejde med Healthcare i ryggen Hurtig udredning af rygskade sparede Thomas Larsen for måneders ventetid Af Flemming F. Kyster Selv om man er arbejdsmiljørepræsentant i en stor koncern, er man ikke fritaget fra at kunne være uheldig og komme til skade. Det kan Thomas Larsen, fællesarbejdsmiljørepræsentant i Falck område syd, skrive under på. En morgen sidst i januar gled han, da han skulle skrabe bilruderne fri for is. Silkeborgenseren havde ryddet og saltet indkørslen aftenen før, men om morgenen betød et forræderisk lag is, camoufleret af lidt sne, at han faldt og landede skævt på en bunke sne. - Jeg fik et vrid i ryggen, og jeg kunne godt mærke, at det ikke var helt godt, fortæller Thomas Larsen. Dagen efter kunne han ikke støtte på det venstre ben, og snart var det så slemt, at han bogstaveligt talt ikke kunne krybe ud af sengen. Efter to dage på langs begyndte Thomas Larsen at kunne støtte lidt på benet igen, men lægens dom var klar: Rygskaden kunne godt blive langvarig. - Så efter en uge måtte jeg ringe til DPC og fortælle, at det nok ville tage noget tid, før jeg var klar til aktion igen, husker Thomas Larsen. Opereret to gange For syv år siden blev Silkeborg-redderen opereret to gange for diskusprolaps efter et uheld i en vandrutchebane, og ved hjælp af vedholdende træning og rygøvelser i motionscenter har han kunnet holde ryggen stærk nok til at arbejde og fungere i ambulancetjenesten. Nu frygtede han (berettiget, viste det sig senere) at den gamle skade var brudt op igen. Derfor blev han skrevet op til undersøgelse på kirurgisk ambulatorium i Silkeborg, og indstillede sig på at vente en rum tid på at få en indkaldelse hertil. Men så fik han en overraskende opringning: - DPC ringede og spurgte, om jeg kunne tænke mig at prøve hurtig udredning med Falck Healthcare. Det var helt frivilligt, men jeg takkede naturligvis ja, for jo hurtigere, jeg kunne blive undersøgt, jo bedre, siger Thomas Larsen. Trods sin funktion som arbejdsmiljørepræsentant kendte han ikke til denne mulighed, og han kan ikke svare på, hvilke kriterier DPC lægger til grund for at tilbyde hurtig udredning. Hurtig aktion Under alle omstændigheder levede hurtig udredning op til sit navn. En medarbejder fra Healthcare satte sig kort efter i kontakt med Thomas Larsen. Vedkommende rekvirerede alt relevant materiale fra silkeborgenserens læge, og blot to dage senere

9 nr. 10 december var Eira Privathospitalet Skejby i Århus, klar til at undersøge Thomas Larsen. - Først blev jeg grundigt undersøgt af en læge, og tre timer senere blev jeg så MR-scannet. I det normale system ville man først skulle have en tid på ambulatoriet, og derefter en dato til scanning, påpeger Thomas Larsen. Allerede en uge efter scanningen ringede Healthcare med dommen, nemlig at faldet, kort fortalt, havde påvirket den gamle skade negativt. Alle fotos fra scanningen og yderligere data fra undersøgelsen blev sendt til Thomas Larsens egen læge, og så var østjyden tilbage i et normalt, offentligt forløb men bare på et trin i processen, det ellers ville have taget måneder at nå på normal vis, vurderer han. Flere fordele Den hurtige afklaring om, hvad der var galt med ryggen, indeholdt en lang række fordele, mener Thomas Larsen. - Eksempelvis over for kommunen var det en kæmpe hjælp at kunne lægge undersøgelsesresultater på bordet så hurtigt. Med dem i hånden kunne kommunens læge eksempelvis konkludere, at jeg ikke kunne udføre rygbelastende arbejde, og i det hele taget kunne der hurtigere lægges en plan for tilbagevenden til arbejdet, siger Thomas Larsen. Også for hans eget mentale velbefindende var det dejligt at få en hurtig afklaring på, hvad der egentlig var galt med ryggen. Opbakning fra Falck Ud over opbakningen via Healthcare har Falck støttet fællesarbejdsmiljørepræsentanten på bedste vis i forløbet. Korpset gav med kommunen som en noget vrangvillig medspiller allerede fra april plads til en glidende genindslusning af Thomas Larsen. På grund af ryggen kunne han ikke sidde stille for længe ad gangen, så at køre autohjælp på nedsat tid, hvor man går ud og ind af kabinen og selv i nogen grad kan bestemme farten, var en god måde at komme i gang på. I dag kan han ved hjælp af hæve/ sænke bord og pauser passe jobbet som fællesarbejdsmiljørepræsentant afvekslende med en autohjælpsvagt cirka en gang om ugen. Lægerne vurderer, at det risikerer at skade mere end gavne med en eventuel operation, så fortsatte rygøvelser og træning skal holde generne i skak. Der er dog rigtig god fremgang, så næste undersøgelse vil vise, om forsikringen er tilfreds, så han kan komme tilbage til ambulancetjenesten, eller han skal omskoles til assistancerøret. - Der er dog stadig kontant afregning, hvis jeg kommer til at løfte skævt, Men det går bedre og bedre, og det er bestemt tåleligt, hvis jeg bare tager mine forholdsregler, fortæller Thomas Larsen. Fordele for begge parter Hans klare anbefaling til kollegerne er at tage imod tilbuddet om hurtig udredning, hvis de kommer i en situation, hvor de får det tilbudt. - Det er frustrerende at gå og vente på systemet det ved jeg fra forløbet den gang for syv år siden. - Jeg synes, det er en rigtig god ordning, også for Falck. De får mere tilfredse medarbejdere, som får kortere sygdomsforløb. Eller også kan man få vished for, at for eksempel ryg eller skulder ikke længere kan holde til ambulancetjeneste, og man bør søge over i en anden funktion. Det er for alle parter bedre end at gå ud og ind af sygemeldinger, påpeger Thomas Larsen. Han roser Healthcare for at følge sagen til dørs med god, personlig betjening, og de bevilgede også tre måneders fysioterapi, som hjalp markant. Patientklagenævn bliver til Patientombuddet Ny konstruktion skal blandt andet give nedsat sagsbehandlingstid og nemmere klageadgang Af Flemming F. Kyster Det var på sin vis en lidt historisk begivenhed, da Sundhedsstyrelsens Patientklagenævn (PKN) den 9. november holdt sit årsmøde i DGI-Byen i København. Årsmødet var nemlig det sidste, inden PKN i 2011 omdannes til Patientombuddet. Det er langt fra blot navnet, der ændres, fortalte den kommende direktør for Patientombuddet, Steffen Egesborg Hansen, på PKN-årsmødet. Han ridsede ambitionerne for den nye enhed således op: Bedre klagemuligheder Lettere klageadgang kun én indgang Kortere sagsbehandlingstider Øget læring af fejl og hændelser Kan klage over forløb De forbedrede klagemuligheder betyder blandt andet, at man fra årsskiftet kan klage over manglende efterlevelse af frit valg-reglerne, sygehusenes kontaktpersonordning og betaling for behandling i udlandet. Som noget nyt kan man også klage over hele behandlingsforløb. Hvis man eksempelvis føler sig dårligt eller forkert behandlet på en sygehusafdeling, uden at kunne pege på en bestemt sundhedsperson, så kan man klage over forløbet. Man kan ikke BÅDE klage over forløbet og en enkeltperson samtidigt. Én indgang Klageadgangen lettes ved, at Patientombuddet vil fungere som én ny samlet kla-

10 10 Redderen 33. årgang geindgang. Fra årsskiftet kan alle konkrete klager, erstatningsanmeldelser med videre vedrørende sundhedsvæsenet sendes til den nye myndighed. Hvis Patientombuddet ikke selv skal afgøre sagen, vil man sørge for, at sagen bliver behandlet af den rette myndighed. Møde hos regionen En anden nyskabelse er, at klagere får tilbud om et dialogmøde med relevante personer fra deres region. Steffen Egesborg Hansen, direktør i Patientombuddet. Hvis en patient føler sig forkert behandlet på for eksempel en sygehusafdeling, kan vedkommende med andre ord få et møde på sygehuset og få en snak om hændelsen. - Vi regner med, at det vil have en vis klageafbødende effekt, blandt andet fordi det kan betyde, at eventuelle misforståelser bliver afklaret, sagde Steffen Egesborg Hansen, som også forventer en vis læring ude i regionerne på baggrund af samtalerne. Han tilføjede, at nogle klagere blot ønsker en god forklaring, en undskyldning eller vished for, at en uheldig situation ikke sker igen, og det kan bedst ske tæt på udgangspunktet for klagen. Redderen spurgte direktøren, om dialogmøder også kan omfatte ambulancetjenesten, hvis det en den, der klages over. Tilbagemeldingen var, at han ikke havde tænkt på den mulighed, men at svaret må være ja, da ambulancekørsel jo indgår i Patientombuddets virke. Kortere sagsbehandling Steffen Egesborg Hansen lagde ikke skjul på, at en markant reduktion af sagsbehandlingstiden bliver et af de absolut vigtigste succesparametre for Patientombuddet. PKN s gennemsnitlige sagsbehandlingstid lå på omkring 13 måneder, og det tal skal gerne mere end halveres, selv om ombuddet arver flere end 3000 uafsluttede sager fra PKN. Noget af det, der skal speede processen op, er færre klager qua regions-dialogmøderne, at Patientombuddet overtager embedslægernes del af klagesagsoplysningen, og at ombuddet selv træffer afgørelse i forløbsklager og rettighedssager. 125 ansatte Patientombuddet etableres ved en sammenlægning af eksisterende myndigheder sekretariaterne for Patientklagenævnet, Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet ligesom Patientombuddet overtager de statslige opgaver med rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser og om international sygesikring. Patientombuddet regner med at flytte i nye lokaler i det sene efterår 2011, og itsystemet til de forventede 125 ansatte er sendt i udbud. Erfaringerne med det nye Patientombuddet skal evalueres grundigt i Der var godt fremmøde ved Patientklagenævnets sidste årsmøde nogensinde.

11 nr. 10 december Indkaldelse til årsmøde i Reddernes Landsklub Årsmødet afholdes den 10. februar 2011 kl Bygningen Ved Anlæget 14B 7100 Vejle Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Bestyrelsens beretning 4. Regnskab 5. Indkomne forslag 6. Valg af bilagskontrollant 7. Valg af bilagskontrollantsuppleant 8. Uddeling af studierejselegat Eventuelle forslag sendes til fællestillidsmand Per Aastrup på: paa@falck.dk Ansøgninger til studierejselegat Nu er det tid at sende din ansøgning, hvis du vil komme i betragtning til at modtage Reddernes Landsklubs årlige Studierejselegat. Legatet er på maksimalt kroner til dækning af de direkte omkostninger til transport, hotel og forplejning. Kun medlemmer af Reddernes Landsklub kan søge. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger: Ansøgerens navn, privatadresse og telefonnummer Stationsnavn og stationsadresse Kaldenummer Beskrivelse af formålet med studieturen Hvor og hvornår påregnes turen gennemført Hvorledes vil erfaringerne blive publiceret/formidlet Anslået budget for turens gennemførelse Udvælgelse blandt de indkomne ansøgninger foretages af RL s bestyrelse Landsklubben har retten til frit at bruge de indsamlede erfaringer fra turen Uddeling af studielegatet finder sted ved årsmødet Ansøgning sendes SENEST DEN 17. JANUAR 2011 til: Fællestillidsmand Per Aastrup på paa@falck.dk

12 Redderen 33. årgang Falck skifter jobbeklædningsleverandører Falck har valgt at skifte jobbeklædningsleverandører. Nuværende hovedleverandører af jobbeklædning til Falck, Hoffmann Firmatøj og Brødrene Engelbredt A/S, er derfor opsagt som leverandører til udgangen af Som nye leverandører af jobbeklædning til medarbejderne i Falck er valgt Mascot International A/S i Silkeborg og Olino Konfektion A/S i Odense. Mascot International A/S er en familiedrevet virksomhed. Mascot er markedsleder inden for jobbeklædning i Danmark og blandt de største i Europa. Mascot har to gange - senest i modtaget den europæiske pris som Markedsleder inden for produktkvalitet blandt 750 europæiske producenter af arbejdstøj. Mascot skal hovedsagelig levere under-, mellemog yderbeklædning til Teknisk Tjeneste. Olino Konfektion A/S har specialiseret sig i levering af jobbeklædning til servicevirksomheder som flyselskaber og hoteller. Olino skal levere funktionærbeklædning, strik og paradeuniformer. Formålet med skiftet er at få mere værdi for pengene til glæde for såvel Falck som medarbejderne. Nu er smag og behag jo forskellig. Jeg er dog ikke i tvivl om, at målt på objektive kriterier som pasform, funktionalitet, slidstyrke, farveægthed m.v., vil medarbejderne opleve mærkbare forbedringer. Den kommercielle del af leverandørskiftet har Falcks Indkøbsafdeling stået for. Jobbeklædningsudvalget har været involveret i valg af jobbeklædningsprogrammet, herunder i udvikling/modernisering af ambulancebeklædningen. Kontrakterne med Hoffmann og Engelbredt er konstrueret således, at Falck hæfter økonomisk for eventuelt restlager af jobbeklædning pr. 31. december Der foregår derfor i regi af Indkøbsafdelingen og i samarbejde med driften, et stort arbejde med at styre og afvikle lagret af jobbeklædning hos de to leverandører. Videre er yderligere produktion af jobbeklædning hos de to leverandører blevet stoppet. Det program, som jobbeklædningsudvalget har sammensat hos Mascot og Olino, består for hovedpartens vedkommende af standard-jobbeklædning. Undtaget herfra er ambulancebeklædningen. Ved at vælge standardbeklædning, der forsynes med Falck-logo efterhånden som der bestilles, er det nemmere at foretage udskiftninger i jobbeklædningsprogrammet. I forbindelse med afvikling af restlagrene hos Hoffmann og Engelbredt kan der opstå situationer, hvor der ikke kan leveres. For de jobbeklædningseffekter, som hos Mascot og Olino er standardjobbeklædning, vil skiftet ske løbende efterhånden som lagrene er nedbragt hos Engelbredt og Hoffmann. Eneste væsentlige undtagelse herfra er ambulancebeklædning, hvor Mascot først vil kunne levere fra ca. 1. februar Jeg håber, at der blandt medarbejderne er forståelse for, at et skifte af jobbeklædningsleverandører ikke kan ske uden mindre gener for medarbejderne, selv om vi bestræber os på at undgå sådanne. Et forhold, som nogen muligvis vil opfatte som en forringelse, er, at fejlbestillinger hos de nye leverandører ikke kan byttes, bl.a. fordi det er meget omkostningskrævende at håndtere bytninger. Det er derfor vigtigt, at du, inden der afgives bestillinger på jobbeklædning, er sikker på, at det er rigtig størrelse og effekt, du afgiver ordrer på. For at minimere problemstillingen med fejlbestillinger er det besluttet, at der til hver region købes et antal størrelseskollektioner af Mascot beklædning, således det vil være muligt at finde den rigtige størrelse og pasform. Af økonomiske, etiske og miljømæssige årsager kan Falck ikke kassere en større mængde anvendelig jobbeklædning. Er der pr. 31/ restlager af jobbeklædning hos Hoffmann og Engelbredt, vil det derfor være nødvendigt at få bragt tøjet i anvendelse, inden der leveres fra nyt jobbeklædningsprogram. I tilknytning til skiftet af jobbeklædningsleverandører er det besluttet, at Falck overgår til nyt bestillingssystem.

13 nr. 8 oktober Det bestillingssystem, som Falck overgår til, er udviklet af Mascot og hedder Mascot SmartStore. Det nye system indeholder en række fornyelser, og giver en række fordele i forhold til nuværende bestillingssystem. Som fordele kan bl.a. nævnes: At Falck ikke længere skal supportere eget jobbeklædnings- og bestillingssystem. At SmartStore er internetbaseret, hvorfor det kan anvendes af alle Falck-afdelinger uanset geografisk placering. At medarbejderne (med eget log-ind og password) selv kan lægge bestillinger ind ud fra foruddefineret rolle (hvilke jobbeklædningseffekter den enkelte har adgang til). Effekterne vises med billede og beskrivel se af genstanden. Systemet sættes sådan op, at bestil linger fortsat skal frigives af person i Falck (nuværende bestillere) inden de effektueres. For at den enkelte, i forbindelse med bestilling kan få tilsendt diverse servicemeddelelser, er det nødvendigt, at den enkeltes mailadresse lægges ind. Jeg håber, at medarbejderne vil give accept af, at deres private mailadresse må anvendes til dette. For at teste det nye system er Falck-Teknik overgået til systemet. Der er udarbejdet den målsætning, at Redningskorpset overgår hurtigst muligt i For at sikre systemets funktionalitet vil Region Midt blive test-region inden de øvrige regioner overgår. Den enkelte medarbejder vil på mail modtage besked med log-ind og password, når regionen overgår til det nye bestillingssystem. Lars Holm Sørensen Formand for jobbeklædningsudvalget. At medarbejderne kan følge egne afgivne bestillinger (trace and track funktion), herunder få information om evt. risiko for restordre ved afgivelse af bestillinger. At bestilte uniformseffekter fra Mascot pakkes på mandskabsnr. I dag foretages sorteringen af bestilte jobbeklædningseffekter ved modtagelse på stationen. At bestilling og efterfølgende fakturering bliver elektronisk. I dag skal bestillinger udskrives og sendes med fax eller post. Det vil tillige være en fordel for leverandøren ikke at skulle håndtere bestillinger og faktureringer manuelt. At SmartStore kan håndtere alle jobbeklædningsleverandører. Falck skal dog selv tilvejebringe informationer om jobbeklædningseffekter hos andre leverandører. At SmartStore kan håndtere punktsystemet (pointsystem) Skift af bestillingssystem er forbundet med en del arbejde, inden skiftet kan ske. Bl.a. skal medarbejder-oplysninger oprettes i systemet for at muliggøre den enkeltes adgang til og brug af systemet.

14 14 Redderen 33. årgang Torben Bruus (tv) og Ronni Sander håber på stor opbakning til Østjyllands Dykkerklub. Århus-reddere vil vække dykkerklub fra dvalen Den 12. januar søges dykkerklub genstartet under navnet Østjysk Dykkerklub Af Flemming F. Kyster I mange år var Falckgården i Århus hjemsted for en aktiv dykkerklub, der lavede forskellige arrangementer, fælles dykkerture med videre i fritiden. Aktivitetsniveauet hang naturligvis til dels sammen med, at man dengang på Falckgården havde et dykkerberedskab, hvor der i dag kun udføres entreprenørarbejde. For et par år siden besluttede klubbens medlemmer at åbne for, at også dykkerinteresserede reddere fra andre Århus-stationer kunne deltage. Men i stedet for bredere aktivitet har klubben længe været på vågeblus, for at ikke at sige helt i dvale. Det vil to århusianske reddere, begge tilknyttet Falckgården, imidlertid gerne gøre noget ved. - Vi syntes, det var ærgerligt, at det gik i sig selv. Så vi vil gerne puste nyt liv i klubben. Der er så mange gode oplevelser, både dykkermæssigt og socialt, når man er flere afsted, mener en af de to initiativtagere, Ronni Sander. Opstartsmøde Han og kollega Torben Bruus har derfor indkaldt til (gen)opstartsmøde den 12. januar klokken på Falckgården Århus. - Vi udvider området til hele Østjylland og håber, at der møder rigtig mange op. Uanset uddannelsesniveau og erfaring er alle dykkerinteresserede velkomne, fortæller Ronni Sander. Med Østjylland tænker duoen primært på det gamle Århus Amt, men hvis nogen længere væk ønsker at deltage, skal de ikke holde sig tilbage, lige som Falckansatte fra vagtcentral eller administrationen også er velkomne, betoner de. Mange muligheder Behandler Ronni Sander fik sammen med kæresten øjnene op for dykningens glæder for fire år siden, og de har blandt andet været på dykkerrejser til Thailand, Egypten og Mexico. Den tidligere Siriuspatrulje-mand, ambulanceinstruktør Torben Bruus, er en uhyre erfaren dykker, der tilmed har beskæftiget sig med dykkerudstyr og undervisning på professionelt plan. Inspireret af den gamle klubs aktiviteter, så kunne Østjyllands Dykkerklubs tiltag eksempelvis spænde fra et par timers dykning ved Århus Lystbådehavn

15 nr. 10 december eller ved Nato-molen nær Ebeltoft, over vrag- eller natdykning til ture til Lillebælt eller længere ture med overnatning i sommerhus eller på stationer andre steder i landet. Håber på ildsjæle For at den nye klub ikke kommer til at dele skæbne med den strandede ditto, er Ronni Sander og Torben Bruus klar til at lægge meget arbejde i Østjyllands Dykkerklub. Men de håber naturligvis, at endnu nogle ildsjæle kommer på banen og bidrager til at løfte opgaven. Et andet punkt, der giver klubben et positivt udgangspunkt er, at man har skaffet en båd samt en kompressor. Båd og kompressor Båden er en Dory glasfiberbåd med trailer. Båden kan rumme tre-fire dykkere, så hele klubben kan ikke være på vandet samtidig, men det er en fin start, konstaterer Århus-redderen. Samtidig har den vordende klub fået doneret en kompressor, således at man for en billig penge selv kan fylde medlemmernes luftflasker. Det betyder også, at man kan lave ture med overnatning uden at skulle medbringe flasker, påpeger Ronni Sander. Så fundamentet er slet ikke så dårligt. Nu venter han og Torben Bruus bare med spænding på, hvordan fremmødet ser ud den 12. januar Man behøver ikke være erhvervs-/redningsdykker for at blive medlem af Østjyllands Dykkerklub. (Foto: Falck.com) Regeringens garanti udhules yderligere Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen var meget klar i mælet, da han i 2007 præsenterede regeringens nye kvalitetsreform: Fremover skulle ingen borgere vente over 15 minutter på en ambulance. Det var en ambitiøs udmelding, for næsten gange om året venter patienter mere end 15 minutter på ambulancen, men den daværende sundhedsminister lovede, at den maksimale responstid på 15 minutter ville blive indført i hele landet inden næste valg. Siden da har det særlige akutudvalg arbejdet på at udmønte statsministerens responstidsgaranti, men meget tyder på, at regeringen reelt er på vej til helt at droppe garantien, skriver beredskabsinfo. Garantien vil i stedet blive til en målsætning, den skal kun gælde for livstruende sygdom og skader og så skal den tilsyneladende slet ikke gælde i de områder, hvor der i dag er længst ventetid på ambulancerne, nemlig i udkantsområderne.

16 16 Redderen 33. årgang Pladserne på den 15. sværvognstur var vanen tro hurtigt udsolgt. På hug yderst til venstre er det Kurt Dittmann, formand for Falcks Sværvognsklub. Sværvognsfolk besøgte Mercedes Vellykket studietur til Tyskland trods højdramatisk optakt Af Kurt Dittmann, formand for Falcks Sværvognsklub Så gik startskuddet endelig. Den 30. august klokken 09.15, startede jeg faxen op og begyndte at sende indbydelsen ud til årets studietur, den 15. tur i træk, det kan vi være stolte af! Efter cirka en time var jeg færdig med at sende, og da var 45 ud af 50 pladser besat. Efter yderligere fem timer var pladserne udsolgt og fem mand på venteliste, så det gik lige så hurtigt, som det plejer. Efter en uge havde jeg 10 mand på venteliste, men her går det jo også, som det plejer - ikke alle, der fik sig meldt til i starten, kunne få fri, så tre dage før vi skulle af sted, havde alle 10 mand fra ventelisten fået tilbuddet om at komme med, så da dagen oprandt, var vi 48 deltagere. Mandag den 25. oktober klokken om morgenen var bussen så klar til at køre fra Falck stationen i Kolding, som var startstedet for årets tur. Vi var nogle stykker, der skulle samles op i Haderslev, og den sidste skulle med fra Fleggaard i Harrislee. Klokken indløb der en sms på min mobil: Vi mangler to mand, hvem er det? Ja, da jeg ikke var til stede fysisk, havde jeg lidt svært ved at svare på dette, så mit svar var, at hvis de ikke var kommet inden fem minutter, skulle de bare køre. Som sagt, så gjort. De kørte, og da de samlede os op i Haderslev, viste det sig, at de to der manglede, selv var kørt til Fleggaard for at hoppe på bussen der, det havde man bare glemt at fortælle mig. Dramatisk start Efter 45 minutters pause ved Fleggaard, hvor vi fik provianteret til turen, startede vi bussen op, for øvrigt Bjert Bussers nye skud på stammen, og kørte sydpå ad A7. Men ak, glæden på turen mod syd fik en kedelig drejning. Ud for 10,5 kilometer stenen mens jeg var ved at byde velkommen til turen blev der råbt nede fra bussens midte, at vi skulle stoppe. Det vidste sig, at Ole fra Vordingborg havde fået hjertestop! Bussen var endnu ikke helt stoppet, før to-tre mand var i gang med at puste og massere Ole, en fjerde fik ringet efter en ambulance og lægebil, og resten blev siddende på deres pladser, så man ikke var i vejen for dem, der arbejdede(ros til jer). Man fik gang i Ole tre gange, inden ambulancen kom, og efter cirka 15 minutter ankom ambulancen og lægebilen, de fik Ole ud og over i ambulancen, hvor de fortsatte arbejdet med at massere, og efter at de havde stødt en gang, var han tilbage igen. Inden ambulancen kørte med ham, var vi inde i bårerummet og snakke med ham, og allerede der havde han det, som intet var sket. Ambulancen kørte ham til et sygehus i Flensborg.

17 nr. 10 december Lidt trykket stemning Da det endte så godt, som det gjorde, var der ingen tvivl om, at vi skulle fortsætte vores tur. Men for at Ole ikke skulle være alene på et sygehus i Tyskland, fik vi fat i stationslederen fra Sønderborg Jesper Stig Andersen, satte ham ind i situationen, og han kørte derefter til sygehuset i Flensborg for at støtte og hjælpe Ole. Stor tak til Jesper. De tre, der udøvede den livreddende førstehjælp, var Brian Hylldahl og Ole Nielsen, begge Frederikshavn, samt Lars Schmidt fra Hvidovre. Herfra skal der lyde en stor tak for jeres indsats, det var ikke blevet den samme gode tur, (hvis vi overhovedet havde fortsat), hvis det ikke var gået godt. Også tak til Jens Møller Knudsen for din indsats som min sparringspartner i forløbet. Det er noget, der siger sig selv, at stemningen de første timer efter var lidt trykket, men efter vi havde holdt middagspause, og fik noget at spise, og vi havde hørt fra Ole, at han var kommet godt til sygehuset og havde det fint, ja, så var det som om, at glæden til turen kom snigende ind i bussen igen. Vi ankom til vores hotel klokken 19.45, og efter kort værelsesbesøg, var der kinesisk mad. Mercedes i Würth Da vi var færdige med besøget i Gagenau, kørte vi tilbage til hotellet, hvor vi var klokken Aftensmaden bød på kinesisk. Busfabrik i Mannheim Onsdag den 27. oktober var der fabriksbesøg på Mercedes busfabrik i Mannheim, og her skulle vi være klokken Vi blev modtaget af Alexander Tines og Eberhard Lampe, to ældre herrer som har haft deres gang på fabrikken i mange mange år, så det var en fornøjelse at følge de herrer rundt på fabrikken og høre, med hvilken indlevelse de kunne fortælle om alt det, vi så: Hvordan logistikken fungerer for at produktionen ikke skal gå i stå, hvordan de samler de forskellige dele, svejser dem sammen til det rå skrog, som kommer forbi den store hammer og rette skinne, inden den glider ind og får beklædningen, motor, gearkasse, ledninger og hjul monteret, og så videre over til dem, der skal teste om alt er ok inden den afleveres. Vi var nok en del, der havde regnet med, at den store hammer og rette skinnen var blevet udskiftet med noget, der er mere moderne, men nej. Engagerede medarbejdere Efter busfabrikken gik vi over gaden og ind for at se motorfabrikken. Her samler man motorer til både de små modeller og op til de helt store, og det er både varevogn, lastvogn og bus. Tirsdag den 26. oktober var der fabriksbesøg hos Mercedes i Würth, hvor vi skulle se lastvogns-linjen, og Unimog-linjen. Vi ankom til fabrikken klokken 10.00, hvor vi blev modtaget og budt velkommen af Manuel Stritzinger. Efter velkomsten blev vi delt op i to grupper, og gik herefter rundt og så de to produktionslinjer. Meget spændende, og to guider der var gode til at fortælle. Werk Würth ligger på et areal på cirka 2,4 millioner kvadratmeter, hvoraf cirka kvadratmeter er bebygget. Der er cirka ansatte. Fabriksbesøget blev afsluttet med en frokost, som Mercedes var vært ved, og efter at vi fik sagt farvel, kørte vi til Gaggenau, for at besøge Unimog museet. Museet er flyttet i nye bygninger, der er mere lyse og indbydende, og som noget ekstra har de fået lavet en prøvebane lige ved siden af. Også her blev vi delt op i to hold, det ene hold så først museet, mens det andet hold var ude og få en tur på prøvebanen. Herefter blev der byttet. Denne Unimog byder velkommen foran Mercedes fabrik i Würth. Der er mulighed for et godt vrid i Unimoggens undervogn.

18 18 Redderen 33. årgang Fabrikkerne i Würth dækker et gigantisk område, som oversigtskortet her viser. Det var en fornøjelse at gå rundt og se, hvordan de forskellige teams fungerede sammen, og da vi kom ind hvor de afprøver motorerne, ja tænk, vi snakkede med en, der har stået og afprøvet motorer i over 23 år, og han havde stadig så meget indlevelse i sit arbejde, at han udstrålede det, på den måde han fortalte om sit arbejde. En fornøjelse! Fabrikkens areal i Mannheim er cirka kvadratmeter, hvoraf de er bebygget. Man laver cirka 18 busser om dagen, og man samler mellem 300 og 500 motorer om dagen. Efter rundvisningen var busfabrikken vært ved en frokost, og herefter sagde vi farvel og tak, og kørte af sted til Knøringen. Jeg skal for en god ordens skyld nævne, at på last- og Unimog fabrikken, var logistikken og team arbejdet også helt i top! Besøg på vingård I Knøringen skulle vi besøge en vingård, som hedder Weingut Amselhof. På Weingut Amselhof stod vinbonden Natascha Hørner og tog imod. Vi havde aftalt, at vi skulle være der et par timer for at høre om deres vin, men så sandelig da også for at smage den. Natascha og hendes mand mødte jeg i sommers i Christiansfeld, hvor der var Ved Unimog museet var der kommet en spændende prøvebane. vin festival, og her fik jeg skabt kontakten til besøget. Så nogle gange kan det, man laver i fritiden, komme til at gavne os, som vores tur her. Natascha fortalte levende om, hvordan de var startet, hvor meget modgang de havde haft, da de var sammen med en anden vinbonde, og hvordan det begyndte at vende, da de startede for sig selv efter de havde overtaget mandens barndoms gård. I dag har de 14 hektar, og på en god høst laver de flasker vin. Inden vi forlod vingården for at køre tilbage til hotellet, var der mulighed for at købe vin med hjem, og mit indtryk var, at der var god gang i salget. Da vi kom tilbage til hotellet, var der til en afveksling kinesisk mad til aften. Oplevelser og samvær Torsdag den 28. oktober indmønstrede vi klokken for at drage retur til Danmark. Vi ankom til grænsen ved tiden, og efter afsluttende indkøb ved Fleggaard, gik turen videre til Kolding over Haderslev. Det har været en rigtig god tur, med

19 nr. 10 december masser af oplevelser, socialt samvær, fagligt indblik og krydret med lidt kulturelt, så det kan man ikke ønske sig bedre. Jeg vil hermed sige tak til Mercedes, fordi vi måtte besøge jeres fabrikker, tak til Christian Laustsen fra Mercedes Danmark for din hjælp, tak til Poul Nielsen fra Evobus Danmark for din hjælp, tak til Falck for den økonomiske støtte, tak til de lokale DPC er for jeres venlighed med at give frihed til dem, der ønsker at deltage på turen, tak til Michael Engstrøm for din hjælp til turen, og stor tak til alle jer, der deltog på turen,og altid deltager, uden jeres kolonorme opbakning, kunne dette slet ikke lade sig gøre. Jeg vil benytte lejligheden til at ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår. Pas godt på jer selv, der er ikke andre til det! Fine gamle busser på udstilling ved Evobus Mannheim. Disse tre herrer handlede resolut med livreddende førstehjælp, da en deltager fik hjertestop: Brian Hylldahl og Ole Nielsen, begge Frederikshavn, samt Lars Schmidt fra Hvidovre. På Weingut Amselhof tog vinbonde Natascha Hørner imod. Vinen fra den 14 hektar store gård faldt i gæsternes smag, og det blev handlet flittigt. Tid til pause: Chaufføren har disket op med kaffebord og lagkage.

20 20 Redderen 33. årgang Falck Region Sjælland har for nylig måttet afskedige 29 reddere, og desuden kan et antal elever ikke opnå ansættelse efter endt uddannelse. Vi har talt med et par af de berørte unge reddere for at høre, hvordan deres situation ser ud efter fyringerne, som er sket efter SIFU-princippet (Sidst ind først ud).

21 nr. 10 december Farvel til ønskejobbet i al fald midlertidigt Tina Koefoed fandt sin rette hylde, da hun skiftede fra Sosu-assistent til Falckredder Af Flemming F. Kyster 35-årige Tina Koefoed fra station Slagelse besluttede relativt sent at skifte spor karrieremæssigt. Hun var ellers uddannet Social- og Sundhedsassistent og havde et fast job på et sygehus, senest på en langtidsmedicinsk afdeling. Men hun kunne mærke, at det ikke var den rette hylde for hende. Så i 2006 besluttede hun at tage springet og starte "forfra" med en uddannelse, nemlig som redderelev dog med tre måneders merit på grund af hendes baggrund. Og hun kunne hurtigt konstatere, at denne gang havde hun ramt plet. - Det var bare rigtigt for mig. Jeg havde fundet den rigtige hylde arbejdsmæssigt jeg ville være ambulanceredder resten af mit arbejdsliv, fortæller Tina Koefoed, der afsluttede sin elevtid i Holbæk den 1. maj Herefter havde hun otte måneders orlov, hvor familien var ude at rejse. Nummer 10 i rækken Desværre ser der ud til at komme en ikkeselvvalgt bremseklods på sjællænderens ambulance-karriere. Pr. 1. februar 2011 er hun nemlig opsagt fra sin DDN-vagt i Slagelse som led i Falck Region Sjællands fyringsrunde. - Der blev allerede varslet fyringer i september, og jeg kunne godt regne mig frem til, at jeg ville være i farezonen men det var alligevel underligt at få fyresedlen i hånden. Kollegerne i Holbæk, hvor jeg var på det tidspunkt, var kede af det på mine vegne, og der var en rigtig trykket stemning den dag. - Men jeg håber selvfølgelig, at der kan opstå en ny situation, så jeg kan blive. Der er akutbils-udbud samt et nyt præhospitalt setup, der skal sættes i gang, så der kan ske så meget, konstaterer Tina Koefoed, som ligger omkring nummer 10 på listen, hvis der bliver nye jobåbninger. Ingen plan B Hvad er din plan B, hvis der ikke dukker noget op inden 1. februar? - Det er svært at have en plan B, når man endelig har fundet ønskejobbet. Jeg holder meget af det akutte element og at man aldrig ved, hvad dagen bringer. Desuden har vi tid og rum til at tage os godt af hver enkelt patient det er yderst vanskeligt på en sengeafdeling med 20 patienter. For at bevare tilknytningen til Falck og for at have et udkomme er Tina Koefoed også klar til at tage en tørn med eksempelvis autohjælp, hvis det skulle blive aktuelt. Et alternativ kunne også være vikareller sæsonarbejde uden for korpset, så hun ikke er for bundet, hvis der igen bliver bud efter hende i Emergency. Fortrøstningsfuld Selv om Tina Koefoed har mand, tre børn, hus og bil hjemme i Skælskør, så er familien heldigvis ikke så hårdt spændt for, at hendes fyring er katastrofal. Men lang tids lediggang er naturligvis hverken økonomisk eller mentalt noget at stræbe efter, påpeger hun. - Hvis det går helt galt, har jeg selvfølgelig min Sosu-uddannelse at falde tilbage på. Men så vidt tror jeg ikke, det kommer. Jeg både håber og tror, at der er en fremtid for mig som ambulanceredder, fastslår Tina Koefoed, som roser sin tillidsmand Morten Andersen og det øvrige faglige system for en kæmpe indsats for at "redde" så mange kolleger som muligt fra afskedigelser.