Urup Kirke Søndag d. 11. december 2016 kl Steen Frøjk Søvndal. Prædiken til 3. søndag i advent, Matt 11, tekstrække.

Transkript

1 1 Urup Kirke Søndag d. 11. december 2016 kl Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i advent, Matt 11, tekstrække Salmer DDS 87: Det første lys er Ordet, talt af Gud DDS 78: Blomstre som en rosengård DDS 76: Op! thi dagen nu frembryder DDS 86: Hvorledes skal jeg møde Altergang DDS 102: Et lidet barn så lysteligt (mel: Balle) DDS 217: Min Jesus, lad mit hjerte få Tekstlæsninger GT-læsning: Es 35 Ørkenen og det tørre land skal glæde sig, ødemarken skal juble og blomstre, den skal blomstre som rosen, juble med stor fryd. Den får Libanons herlighed, Karmels og Sarons pragt. De skal se Herrens herlighed, vor Guds pragt. Styrk de synkende hænder, gør de kraftesløse knæ stærke, sig til de urolige hjerter: Vær stærke, frygt

2 2 ikke! Nu kommer jeres Gud med hævn, Guds gengæld, han kommer og frelser jer. Da skal blindes øjne åbnes og døves ører lukkes op; da springer den halte som hjorten, den stummes tunge bryder ud i jubel. For vand vælder frem i ørkenen, bække i ødemarken. Det hede sand bliver til oaser, den udtørrede jord til kildevæld. På sjakalernes tilholdssted vokser der rør og siv. Dér skal der være en banet vej, Den Hellige Vej skal den hedde, de urene skal ikke færdes på den; men for hans folk bliver det en vej at gå på, hvor dårer ikke flakker om. Dér skal der ikke være løver, rovdyr kommer ikke på den, de findes ikke. Dér skal de løskøbte vandre, Herrens udfriede vender hjem, de kommer til Zion med jubel, evig glæde går foran dem, fryd og glæde når dem, suk og klage flygter. Epistel: 1 Kor 4,1-5 I skal se på os som tjenere for Kristus, som dem der skal forvalte Guds hemmelige plan. I kan selvfølgelig forlange at vi er til at stole på, men for mig betyder det overhovedet ikke noget hvordan I eller en menneskelig domstol bedømmer mig. Jeg bedømmer ikke en gang mig selv. Jeg er mig intet bevidst, men det betyder ikke, at jeg er frifundet, for det er kun Kristus der kan dømme mig. Derfor skal I ikke gøre jer til dommer over nogen før tiden er inde. Vent til Kristus kommer tilbage. Han vil kaste lys over alt det der har været skjult i mørket, og afsløre hvad vi inderst inde vil. Til den tid vil Gud give hver enkelt den anerkendelse han har fortjent. Prædiketekst: Matt 11,2-10 Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham:»er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?«jesus svarede dem:»gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig.«da de var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes:»Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. Nej, hvad gik I ud

3 3 for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig. PRÆDIKEN Da jeg for otte år siden holdt jeg min første prædiken som sognepræst, var det over denne tekst. Det var et midlertidigt embede, og derfor var det oplagt at aktualisere teksten: Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden? Jeg sagde dengang, at de skulle vente en anden, for den og det, som kommer, er hverken præsten, kirken eller noget andet, vi stiller på benene, men Jesus Kristus. Det er ham, vi skal spørge efter, og det sætter en god dagsorden og retning for vores adventstid at spørge og søge efter ham. Er du den, som kommer? I dag hører vi spørgsmålet fra Johannes Døberens mund. Det er et spørgsmål af uendelige dimensioner for alle folkeslag til alle tider. Jeg vil blot fremhæve tre. For det første rammer det direkte ned i Messiasforventningerne i Israel på den tid. Den, som kommer var et udtryk, man brugte om Messias, og dermed kan vi samle alle de store profetier i Gammel Testamente fra Gud om en ny tid, hvor det skulle blive virkelighed, som vi hører utallige steder i GT, bl.a. i lektien fra i dag i Es 35: da skal blindes øjne åbnes og døves ører lukkes op; da springer den halte som hjorten, den stummes tunge bryder ud i jubel. For vand vælder frem i ørkenen, bække i ødemarken. Det hede sand bliver til oaser, den udtørrede jord til kildevæld. Folk vidste, at hvad Gud har lovet, det kommer til at ske, og nu sukkede man efter en ny tid og man ventede, og Johannes lægger røst til forventningen ved at spørge: Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden? For det andet: Set i et større perspektiv rammer spørgsmålet også alle menneskers forventninger, længsler og ønsker. Vi har alle sammen nogle omstændigheder og situationer, vi gerne vil have gjort noget ved, og som ikke kører, som vi ville have, de skulle køre. Sådan er det for ethvert menneske på denne planet. Mange søger i øst og vest og griber ud efter en løsning eller et svar på problemerne, og religionerne tilbyder sig. Eller ateismen, som ret aggressivt forsøger at tage ethvert håb ud af

4 4 mennesker. Og her kan vi spørge: Hvad med Jesus? Hvor er han i dette store gedemarked af religioner og livsanskuelser? Vi kan også samle hele verdens forventninger, længsler og ønsker i Johannes spørgsmål: Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden? Er Jesus virkelig håbet for verden? En tredje vinkel, og det er den, jeg vil forfølge i dag, går på Johannes egen personlige tvivl og anfægtelse, og på samme tid også vores tvivl og anfægtelse. Som nævnt er det den tvivlendes søndag i dag. Det er din søndag, du som ind imellem spørger: Er Jesus den, som kommer? Er han den rigtige at stole på eller at satse på? Skal vi hellere se os om efter en anden? Er han den, som kommer til mig eller bare til de andre? Til dem i Israel? Til dem, som siger de tror på ham og er meget overbeviste? Til dem, der tog imod ham med glæde? Hvad med mig, som er i tvivl eller er skuffet over Jesus eller ikke synes, han lever op til forventningerne? Du, som sidder med alle disse spørgsmål: Det er din søndag i dag! Johannes sidder i fængslet og får alligevel sendt sit spørgsmål ud. Et par ord om Johannes Døberen. Vi kender Johannes fra begyndelsen af evangelierne, faktisk dem alle fire. Matthæus, Markus, Lukas og Johannes har alle sammen Johannes tjeneste med. Johannes Døberen var i familie med Jesus, og han blev underfuldt undfanget i Elisabeths liv langt efter den tid, hun kunne få børn. Et halvt år senere skete det endnu mere mirakuløst i jomfru Marias liv, da Jesus blev undfanget ved Helligånden. Derfor kan det ikke undgås, at der allerede dengang var forventning til, at Gud ville gøre noget stort. Nu er der gået 30 år. Johannes Døberen stillede sig frem i Jordanfloden og forkyndte omvendelsesdåb til syndernes forladelse, og mennesker flokkes om ham. Det er virkelig rigtigt, som Jesus siger: De gik ud for at se en profet, ja, mere end en profet, og det fik de at se de så en engel, en forløber, der banede vej for Jesus. Så stort var det, der skete omkring Johannes. En dag så han Jesus komme hen imod sig. Han vil døbes af Johannes, og da han bliver døbt, ser han Helligånden dale ned over sig som en due, og Guds stemme lyder fra himlen: Det er min elskede søn, i ham har jeg

5 5 velbehag. Johannes udbryder: Se, dér er Guds Lam, som bærer verdens synd. Jo, Johannes Døberen var for ikke lang tid siden overbevist om, at her var Guds søn, Guds Lam, som skulle virkeliggøre alt det, Gud havde lovet. Tænker vi over vores livshistorie, så har der givetvis i de fleste af os været tidspunkter, hvor vi med samme overbevisning kunne sige: Jo, det er ham, jeg skal satse på. Jo, han er verdens frelser. Jo, han har tilgivet alle mine synder, og jeg er et frit menneske. Nogle husker meget tydeligt den første gang, da Jesus bankede på hjertet og ville ind. Og han kom ind og skabte lys i mørket og en fred, som overgår al forstand. Senere kan man komme i tvivl, og det gjorde Johannes Døberen. Han fortsatte sin skarpe forkyndelse, og bl.a. påtalte han kong Herodes synd meget konkret. Han havde taget sin bror Filips kone, Herodias, og levede nu sammen med hende, og her fastholdt Johannes den bibelske seksual- og ægteskabsetik, ægteskabet mellem mand og kvinde som ukrænkeligt, og det er ikke bare i dag, at det er upopulært at fastholde Guds kærlige plan for vores kærlighed. Johannes endte på grund af det sit liv for fødderne af en bøddel, der huggede hovedet af ham. Inden da er han altså blevet kastet i fængsel, og det er fra fængslet, Johannes sender sit spørgsmål ud: Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden? Med Johannes historie om Jesus og de store ting, han havde oplevet med ham, i baghovedet, forstår jeg ham virkelig godt. Jesus kommer med et grænsesprængende evangelium om syndernes forladelse og evigt liv, om syn til den blinde, hørelse til den døve, tale til den stumme og frigivelse for fanger, og her sidder jeg i fængslet. Hvor bliver alt det af? Hvorfor, Jesus? Hvorfor sidder jeg her, hvis du er kommet for at frigive fanger? Bag Johannes spørgsmål ligger et stor hvorfor, Gud. Igen kan vi vende blikket indad til vores situation. Hvis Jesus er kommet med sit store rige, hvorfor oplever jeg så lidt? Hvorfor kører mit liv i den samme skure, som det altid har gjort? Hvorfor kæmper jeg med de samme synder, som jeg gjorde for 5, 10 og 20 år siden, og det er måske endda blevet værre? Hvorfor ramler alverdens

6 6 ulykker over mig, som i mange år har troet på Jesus? Hvorfor sidder jeg i et fængsel, når jeg burde være fri som fuglen? Hvorfor, spørger vi. Man kan godt blive låst fast af at gentage hvorfor, Gud hele tiden. Og nu siger jeg noget, som nok bedst egner sig i en sjælesørgerisk samtale, for der kan være mange gode grunde til, at vi gentager hvorfor. Men man kan med fordel spørge Gud: Hvordan, eller Hvad vil du med den situation, jeg er i? Hvad vil du lære mig med de betingelser, du nu har sat mig i? Vores hvorfor svarer Gud sjældent på, og det har han sikkert en god grund til, men spørgsmålet hvordan giver han altid hjælp til. Først og fremmest ved at gå med os ind i de svære ting, vi oplever i livet. Sådan er det også med Jesu svar til Johannes. Det er ikke noget svar på hvorfor. Han svarer ved at henvise til de mirakler, der skete omkring Jesus.»Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og så en vigtig tilføjelse: Og salig er den, der ikke forarges på mig.«jesus siger hermed: Jo, jeg er den, der kommer. Og det, jeg kommer med, er uendeligt meget større end at du kommer ud af fængslet, Johannes. Profetierne opfyldes, Ordet bliver kød og tager bolig iblandt jer. Blev Johannes hjulpet? Kom han ud af sit fængsel? Jesus kunne have åbnet fængslet, som vi kan læse, at han senere gjorde for både Peter og Paulus og Silas, men Johannes blev siddende, indtil en bøddel kom og huggede hovedet af ham. Så svaret må være nej! Og Johannes kunne være blevet forarget, dvs. have mistet troen på Jesus, hvis han alene så på, hvad øjnene kunne se. Det gjorde han ikke. Derfor er svaret alligevel ja. Johannes blev hjulpet. Jesus førte Johannes ud af et meget større fængsel end det fysiske fængsel, nemlig syndens fængsel og tvivlens fængsel. Man kan overveje, om det ikke var Jesus, der førte ham ind i det fysiske, lille fængsel for at kunne føre ham ud af det åndelige, store fængsel. Hans hjerte var blevet trøstet ved at høre Guds ord, ikke ved at se.

7 7 Og her står vi, med et stort og stærkt ord fra Gud om syndernes forladelse midt i vores synd og ulydighed. Vi hører, at Guds ord blev opfyldt på Jesus, helt til de sidste store slag Langfredag på korset og Påskedag med opstandelsen fra de døde, og det er vores redning ud af vores fængsel. Vi går stadig med de samme synder som for 20 år siden, men nu siger Guds ord, at de er tilgivet. Rent fysisk eller menneskeligt sidder vi i det samme fængsel som før, og vi kommer måske aldrig ud derfra, men ind i fængslet lyder Guds løfte til dig: Evangeliet forkyndes for fattige. Jesus kommer med et fristed, en frihed, for fattige. Derfor er han den, som kommer, og venter vi på ham, så skal vi ikke vente nogen anden. Der er ikke nogen anden, som kan gøre det, han gør. Amen!