Udveksling til: orge. University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense. Rejsebrev fra udvekslingsophold

Transkript

1 University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: orge avn: inna ygård Aunsberg Jæger nnaj@stud.ucl.dk / ninnajaeger@hotmail.com Tlf. nr Hjem-institution: University College Lillebælt Sygeplejerske uddannelsen Odense Holdnummer: SOB11 Modul: 8.2 Værts-institution/Universitet: Høgskolen Gjøvik, orge Praktikplads/Hospital: Post 1F, Sykehuset Innlandet Reinsvoll, orge Speciale: Lukket psykiatrisk akutmodtagelse Udvekslingsperiode: Sykehuset Innlandet Reinsvoll,

2 Forberedelse til at skulle af sted: Jeg har altid sagt, at hvis jeg kunne tage på et udlandsophold under uddannelsen så ville jeg gøre det. For mit vedkommende ville jeg gerne et sted hen som ikke lå på den anden side af jorden. Jeg synes det var rart, at jeg havde muligheden for at rejse hjem en weekend eller få besøg hjemmefra. Derfor havde jeg mest Sverige og Norge i mine tanker. Jeg vidste også, at jeg gerne ville ud i psykiatrien idet jeg gerne ville have noget erfaring fra modul 6 i Danmark før jeg rejste ud. I samarbejde med den internationale koordinator på skolen blev vi enige om, at jeg skulle til Presteseter (psykiatrisk sygehus i Reinsvoll). En tidligere studerende fra skolen havde været der for 2 år siden og havde været meget begejstret for det. Jeg valgte derfor at tage kontakt til hende via mail for at få afklaret nogle af de spørgsmål jeg havde. Hun fortalte, at det var et rigtig dejligt sted at være, men lagde meget vægt på at transportmulighederne var meget besværlige hvis man ikke havde bil. Jeg havde hverken mulighed eller ønske om at slæbe en bil med til Norge, og derfor brugte jeg RIGTIG meget energi, de sidste måneder inden jeg skulle af sted, på at finde ud af hvordan jeg kunne transportere mig rundt. Jeg skrev til en masse forskellige i Norge, både den skole jeg var tilknyttet og mit praktiksted, men ingen kunne rigtig give mig et svar. Jeg brugte timer på at kigge norske busplaner igennem på internettet, hvilket ikke er særlig nemt når man ikke ved hvad de forskellige steder hedder. Jeg fik fat i min buddy, som skrev at hun gerne ville hjælpe mig med bus og transport når jeg kom derop. Det beroligerede mig lidt, og jeg valgte derfor at lade det ligge til jeg kom derop. Jeg var så heldig at både min indboforsikring og ulykkesforsikring her i Danmark også gjaldt i Norge. Jeg manglede derfor kun en rejseforsikring, som jeg fik igennem sygeforsikringen Danmark. Fordi jeg skulle være i Norge i under 3 måneder, behøvede jeg ikke at blive tilknyttet en læge eller blive registreret i folkeregistret. Jeg havde hørt fra mange, at alting var meget dyrere i Norge end i Damark. En der bor i Norge fortalte mig, at man bruger ca kr. om måneden på mad pr. person. Og det er nok ikke helt galt. Da jeg ikke bor alene havde jeg ikke mulighed for at leje min lejlighed ud, selvom det havde været rart ikke at skulle betale dobbelt husleje. Jeg valgte at lave et budget inden jeg tog af sted for at regne ud, hvor mange penge jeg kom til at bruge. Dette kan godt anbefales. Jeg prøvede at søge forskellige stipendium, og endte med at få et erasmuslegat samt støtte fra Dansk Sygeplejeråd. Derudover havde jeg sparet kr. op inden jeg tog af sted.

3 Jeg udarbejdede min individuelle studieplan sammen med min danske vejleder inden jeg tog af sted. Det var en god mulighed for at få tænkt nogle ting igennem. Jeg må indrømme, at jeg synes det var rigtig svært at skulle forberede mig til Norge samtidig med, at jeg var i gang med en anden praktik her i Odense. Jeg havde ingen idé om hvilke patienter der var på den afdeling jeg skulle være på, og min faglige indsats inden jeg tog af sted var derfor slet ikke så god som den burde have været. Det er noget jeg senere har fortrudt, at jeg ikke havde sat mig mere ind i psykiatrien og pensum inden jeg tog af sted. Jeg havde heller ikke haft noget teoretisk undervisning inden jeg tog af sted, hvilket jeg synes er en skam, da jeg tror det kunne have gavnet rigtig meget. Jeg har gennem SOPP (en slags boligforening gennem Gjøvik Høgskole) søgt lejlighed, og endte med at få en hybel (et værelse) på Sørbyen Studenthjem på ca. 12 km 2, hvor jeg skulle dele køkken og bad med to andre (sopp.no). Under opholdet: Den første tid i Gjøvik var rigtig svær. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville have problemer med at rejse alene, og valgte derfor at tage af sted selv. Men efter jeg var kommet derop blev jeg meget i tvivl, om jeg burde have rejst med en i stedet for at have rejst alene. Dog tror jeg, at jeg har fået noget helt andet ud af opholdet, netop ved at rejse alene og jeg tror jeg sidder tilbage med en større succesoplevelse end hvis jeg havde rejst med andre. Jeg vidste at det norske sprog ville blive en udfordring, men det kom helt bag på mig at nordmænd kunne være næsten umulige at forstå, især når det gik stærk, med dialekt eller hvis de mumlede. Det var enormt frustrerende ikke at kunne kommunikere normalt med kollegaer eller patienter. Jeg følte det lidt som en fiasko, at jeg var så dårlig til at kommunikere med patienter og samtidig havde jeg ikke særlig meget teori at støtte mig op af. Jeg var nået til det punkt, hvor jeg var i tvivl om jeg overhoved kunne komme igennem praktikken. Jeg synes praktikstedet var rigtig spændende og brændte for det og heldigvis var mine kollegaer tålmodige og villige til at hjælpe mig. Jeg har gennem hele praktikken brugt en stor del af min fritid på at læse teori op og øve/høre norsk, og efter de to første uger begyndte det at lysne. Dog gik der ca. 1,5 måned før jeg følte, at jeg kunne forstå storset alt hvad de sagde. Jeg nåede aldrig til at kunne tale eller skrive flydende norsk,

4 men jeg kunne gøre mig forståelig og det synes jeg var det vigtigste. På norsk synger de sproget og jeg er sikker på, at jeg har lydt sjov i mit forsøg på at tale flydende norsk J Selve praktikstedet: Mit praktiksted er et stort psykiatrihospital i Oppland og er beliggende ca. 2 timers kørsel nord for Oslo (SI Reinsvoll). Sygehuset har mange forskellige afdelinger, både kort- og langtidsafsnit og tager patienter fra et geografiskområde på størrelse med Danmark Det er et område med meget natur, dyr (heste, køer, får) og mange forskellige aktiviteter eks. ridning, svømmehal, gymnastiksal, bibliotek, spillehal, kantine mm. Den første dag jeg skulle møde i praktikken blev jeg hentet og kørt ud til afdelingen af min vejleder fra skolen i Gjøvik. I Norge er man knyttet til en vejleder fra skolen, som sørger for at man har den teoretiske viden på plads. På praktikstedet fik jeg to kvindelige sygeplejersker som mine vejledere. Den første dag var meget stille og jeg blev vist rundt og fik hilst på patienterne. Da det er en akutpost svinger det hele tiden om der er travlt eller om der er stille. Der er mange forskellige patienter, både maniske, depressive, psykotiske, skizofrene mm. (Psykiatrifonden). På afdelingen er der 9 sengepladser, og normalt er der 7-8 på arbejde i dagvagterne. Pga. sikkerheden skal der altid være mindst én mand på arbejde, og der er derfor ofte lige så mange mænd på arbejde som der er kvinder. Sammensætningen af personale er meget blandet, og bestod af alt fra læger, sygeplejersker, psykiatriske sygeplejersker, verneplejere, miljøterapeuter, socialrådgivere og ufaglærte. Det er en afdeling med et rigtig godt arbejdsklima og hvor alle er velkommende. Det er et sted hvor kollegaer kan grine sammen uden, at det er på bekostning af andre, og et sted hvor man ikke bagtaler hinanden. For mit vedkommende har jeg gennem hele praktikken glædet mig om morgen eller eftermiddagen til at skulle på arbejde og det har helt klart gjort det nemmere at komme gennem praktikken. Jeg havde skiftevis dagvagt ( ) og aftenvagt ( ) da de havde en regel om at mindst 25 % af vagterne skulle være aftenvagter. For det meste passede det med at jeg kunne køre med nogen til og fra arbejde, men de gange hvor det ikke passede, tog jeg en bus fra Gjøvik centrum (ligger ca. 3,5 km fra Sørbyen). Med bus tog det ca. 1,5 time mens det med bil tog ca. 20 min. Hvis jeg skulle tage en bus til dagvagt skulle jeg med en bus 6.30 fra Sørbyen til Gjøvik centrum og derefter med bus 302 til Presteter, Reinsvoll, som sørgede for at jeg var på arbejde lidt i 8. Det blev hurtigt nogle lange dage hvis jeg både tog bussen frem og tilbage og jeg har derfor været rigtig glad for, at mine kollegaer har været så fantastiske til at ville hente og bringe mig.

5 Hverdagen på afdelingen startede med at man alle læste rapporten sammen i mødelokalet, og jeg fik her mulighed for at vælge hvilken patient jeg ville have. Alt efter mine kompetencer og ønsker kunne jeg stå som med-kontaktperson eller som primær kontaktperson, med en sygeplejerske eller verneplejer (som regel en af mine vejledere) som backup. Kulturel forskel på orge og Danmark: Hvis man ser på naturen og landskabet er der stor forskel på Norge og Danmark. Norge er et utrolig flot land med et meget bakket landskab og det kan tydeligt mærkes i ens ben, at man ikke er vant til alle de bakker i Danmark! (Gjøvik turistkontor) Udsigt over Gjøvik by. Derudover er alting, især fødevarer, ca. dobbelt så dyrt som i Danmark. Alkoholpriserne er fuldstændig vanvittige (18 norske kroner for en dåse øl!) og det er også mit indtryk, at de unge ikke drikker så store mængder alkohol til festerne som danskerne gør. Diskotekkerne lukker kl. 02. og så må man tage til efterfest hvis man vil feste videre.

6 Det kulturelle møde med sygeplejepraksis i udlandet: Danmark og Norge ligner meget hinanden, men er alligevel forskellige på nogle punkter. Det er min opfattelse, at nordmænd er mere tilbageholdne når de ikke kender en og ikke så pågående som vi dansker kan være det. Nordmænd er et folk som er stolte af deres land, og har været ivrige for at give mig indblik i deres kultur. Det er mit indtryk at vi på sygeplejerskeuddannelserne i Danmark gør meget mere ud af sygeplejeteoretikerne end i Norge. Det lå mig mere naturligt at tænke Hvilken sygeplejeteoretikere kan man mon bruge ved denne patient? end det gjorde ved de norske studerende. En af de ting jeg undrede mig mest over er, at vi i Danmark har patienternes medicinskema liggende på en computer, men på den afdeling jeg var på ligger medicinskemaerne og recepterne i en mappe og det er lægerne der håndskriver medicinskemaerne. Det betyder, at det ikke altid er til at tyde hvilket præparat de skal have, og man skal holde tungen lige i munden for at se hvilket medicin der er streget ud og hvilket der ikke er. Det jeg beundrer mest er, at de i Norge bruger rigtig meget miljøterapi, der ifølge den amerikanske psykolog John Gunderson defineres som: Miljøterapi er en behandlingsform, som betegner en planlagt brug af det, som sker i samspillet mellem patienter og miljøpersonalet døgnet rundt. Miljøet skabes af personalets holdninger, handlinger, ytringer, tanker og følelser, sådan som disse viser sig i samspillet med patienterne og sådan som disse opleves af patienterne. Miljøet skabes også af bidrag fra patienter og personale inden for de fysiske, bygningsmæssige og rumlige rammer, hvor også bygningens beliggenhed og fysiske omgivelser er en aktiv faktor. (Psykiatrisk Afd. P). Som eksempler kan bl.a. nævnes at aktivere patienterne, gå ture med dem, spille spil, lave sociale aktiviteter og motivere dem til det de godt kan lide eks. skrive eller læse. Jeg har altid ment, at der skal mere en bare medicin til for at en patient bliver rask, men jeg var meget overrasket over den udvikling patienterne fik ved bare at gå en tur. Ifølge en undersøgelse fra 2007 fra Region Hovedstadens psykiatri giver kognitiv miljøterapi en forbedring i psykiske symptomer og funktionsniveau samt nedsat misbrug (Psykiatrisk Center Sct. Hans, 2007). En af de ting mange patienter har nævnt er, at de netop har været glade for, at vi har kunne tilbyde så mange aktiviteter. Miljøterapi er helt klart en af de ting jeg vil tage med mig senere i mit virke som sygeplejerske.

7 For mig har det været vigtigt, at respektere den måde de udføre tingene på og ikke være bedrevidende. Det er vigtigt at man er engageret og interesseret i faget, på den måde har ens kollegaer en større lyst til at lære fra sig. Jeg har forsøgt at tale så godt norsk jeg kunne, og jeg tror det har hjulpet til at opbygge en relation til patienterne. Jeg tror det er vigtig at møde patienterne på deres niveau i stedet for at forvente at de skal kunne forstå dansk eller engelsk. Det sociale udbytte: Jeg havde en buddy i Gjøvik, som hentede mig på stationen og som jeg hele tiden kunne skrive til hvis der var noget. Det var en kæmpe hjælp, at man havde den mulighed når man var i et fremmede land og ikke kendte nogle. Udover mig, var der tre andre studerende på afdelingen. Det var dejligt at man havde andre studerende man kunne snakke med i pauserne og som man kunne dele viden med. Heldigvis kom vi alle fire rigtig godt ud af det med hinanden og vi så også hinanden uden for arbejdet. Desværre er de norske moduler/semestre ikke helt bygget op på samme måde som de danske, og jeg kom derfor ind midt i et modul. Det betød at de andre studerende på praktikstedet havde været der næsten 1,5 måned da jeg kom og stoppede i starten af juni. Mange af de internationale studerende var også kommet i februar /marts og rejste også hjem i starten af juni. Heldigvis sås jeg med nogle af dem i fritiden og var også i biografen og i byen med dem. Det gjorde rigtig meget for mig selv og opholdet at jeg havde nogle jeg kunne ses med. Til kommende udvekslingsstuderende, især dem der rejser til Norge, vil jeg helt klart anbefale at man øver sig på sproget inden man rejser. Enten at man ser lidt norsk tv eller høre lidt norsk radio. Man skal ikke kunne det flydende, men bare det at man har hørt lidt kan gøre utrolig meget. Derudover kan jeg anbefale at man sætter sig ind i pensum og den afdeling man skal ud i. Evt. få afdelingen til at sende noget skriftligt materiale på forhånd, så man har en idé om hvilke patienter man har med at gøre. Selvstudie efter arbejde.

8 Hvad kan jeg bruge det til fremover? Et udlandsophold i Norge kan helt sikkert anbefales. Selvom det kan være hårdt i starten så lærer man utrolig meget, både fagligt og om sig selv. Fordi Norge og Danmark ligner hinanden meget når det kommer til sygepleje, så er alt det man har lært i Norge noget man kan tage med hjem og bruge i Danmark. Dermed har jeg ikke nogen følelse af at jeg er gået glip af noget fordi jeg har været i Norge. Jeg har forsøgt at skrive dagbog under hele opholdet, især hvis der har været episoder med patienterne som har overrasket mig eller været ubehagelige så har det været godt at få det skrevet ned. Jeg har under opholdet skrevet 3-4 refleksioner som jeg har afleveret til mine vejledere. Der har jeg beskrevet en patient eller en episode og derefter fagligt begrundet, hvorfor jeg har gjort som jeg gjorde eller skrevet om et bestemt præparat patient fik, eller hvilken sygeplejeteoritikker man kunne bruge ved denne patient. Det var en rigtig god måde at få koblet teori og praksis sammen, og det er en metode jeg vil tage med mig videre i min uddannelse. Jeg har fået nogle veninder i Norge, som jeg har tænkt at besøge i løbet af året, og nogle af dem har også snakket om at tage på ferie i Danmark. Det er rigtig dejligt at man har sådan en mulighed, og på den måde har jeg også fået et personligt udbytte med derfra. Bibliografi Hans, P. c. (2007). Evaluering af kognitiv miljøterapi af dobbeltdiagnose patienter. Hentede 8. August 2013 fra 8D D817D672/0/Evaluering_af_kognitiv_miljoeterapi_Afd_M.pdf P, A. P. (u.d.). Miljøterapi. Hentede 8. August 2013 fra Psykiatrisk afdeling Odense: Psykiatrifonden. (u.d.). Psykiske sygdomme. Hentede 8. August 2013 fra Psykiatrifonden: Reinsvoll, S. (u.d.). SI Reinsvoll. Hentede 8. August 2013 fra sopp.no. (u.d.). sopp.no. Hentede 8. August 2013 fra turistkontor, G. (u.d.). Gjøvik turistkontor. Hentede 8. August 2013 fra