Naturpleje. som driftsgren. vfl.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturpleje. som driftsgren. vfl.dk"

Transkript

1 Naturpleje som driftsgren 2010 vfl.dk Det Naturpleje Europæiske Fællesskab som driftsgren og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

2 Det kan lade sig gøre at opnå en positiv økonomi med naturpleje, men det kræver stordrift, engagement og en omfattende viden om kvægets behov. Det viser erfaringer fra fem bedrifter, hvor naturpleje indgår som en vigtig del af driften. Denne pjece giver nogle bud på, hvad der skal til for at gøre naturpleje til en rentabel driftsgren. Fem bedrifter med naturpleje Mange bedrifter driver naturpleje med kødkvæg, og erfaringerne varierer meget. For nogle landbrug resulterer naturpleje i en positiv økonomi, mens flertallet har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. For at synliggøre, hvad der skal til for at gøre naturpleje til en økonomisk attraktiv driftsgren, har Videncentret besøgt fem bedrifter, der alle har opnået et positivt resultat ved at have kødkvæg, der afgræsser naturarealer. Resultatet af besøgene på de fem bedrifter viser, at der er mange forskellige måder at få økonomien til at hænge sammen på, men der er også nogle fællesnævnere. Behov for pleje af natur I Danmark er der ca ha naturarealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Det svarer til 8% af det samlede areal i Danmark. Det er naturtyperne enge, strandenge, overdrev, heder og moser, der alle er lysåbne naturtyper, der typisk har stor biologisk mangfoldighed og betragtes som særlig værdifuld natur. Tidligere indgik disse naturarealer som en vigtig del i landbrugsdriften, men det er ofte ikke længere rentabelt af have græssende dyr på naturarealer. Naturtyperne er afhængig af pleje i form af afgræsning eller høslæt, for at fastholde en stor mangfoldighed af dyr og planter. Undersøgelser viser, at over halvdelen af de beskyttede naturarealer i dag er under tilgroning. Den største trussel på de lysåbne naturtyper er da også tilgroning og manglende pleje. På alle de besøgte bedrifter er landmændene dybt engagerede i deres kvæghold, der er store og græsser på større sammenhængende naturarealer. Alle fem steder er det nøje overvejet, hvilken del af kvægholdet, der afgræsser naturarealer. På nogle af bedrifterne afgræsser førstegangskælvere og andre køer med særlige behov ikke naturarealer, men er i stedet hjemme på et nærliggende og mere intensivt græsareal, for at opnå bedre tilvækst og for at kunne have hyppigere tilsyn. På flere af bedrifterne bliver kalvene taget tidligere af naturarealerne end køerne, for at komme hjem til opfedning. Generelt er der mulighed for, at køerne sidst i græsningssæsonen kommer på græsarealer med højere foderværdi end naturarealerne. De racer, der er valgt, er robuste racer, der har lette kælvninger. Alle de interviewede landmænd mener, at tilskud til arealerne er en vigtig del af deres indtægt og nødvendig for at have kødkvæg og naturpleje som en del af driften. Nogle af dem mener ikke, at det tilskud, man kan få i dag, er højt nok til at gøre det attraktivt at pleje naturarealer ved afgræsning. Kødkvæg er gode naturplejere Mange kødkvægsracer er robuste dyr, der er velegnede til afgræsning af både våde og tørre naturarealer, og som kan klare sig på ekstensive arealer. Da kødkvæg er en bred vifte af racer, er der stor variation i størrelse og dermed krav til arealerne og foderets beskaffenhed. Det skal nøje overvejes, hvilken type dyr, man sætter ud på de forskellige typer arealer. På de mest ekstensive arealer vil tilvæksten

3 ofte være lille, og det kan derfor være nødvendigt at kompensere for den lave tilvækst på naturarealerne senere på sæsonen, hvor dyrene kommer på stald eller på mere produktive græsmarker. Naturpleje med god økonomi Det er meget tidskrævende at have dyr til at afgræsse naturarealer. En stor del af tiden går med tilsyn af dyrene. Derudover er der løbende behov for vedligeholdelse af hegn, slåning eller pudsning af arealerne for at holde uønskede plantearter nede. Små naturarealer kan dog indeholde store naturværdier og derfor have et stort behov for pleje. For at gøre det rentabelt at pleje små værdifulde naturarealer, bør indtjeningen ved afgræsning øges. Det kan for eksempel gøres ved at øge tilskudssatserne på sådanne arealer. Flere af de landmænd, Videncentret for Landbrug har talt med, har givet udtryk for, at der bør være et mere enkelt system, for at gøre det attraktivt at være naturplejer. Som det er nu, er det for bøvlet og risikofyldt. Det er ofte mere rentabelt at have større kvæghold og afgræsning af større sammenhængende naturarealer. Hvorvidt det er rentabelt, afhænger blandt andet af, om arealerne kan opfylde krav om plantedække, og man dermed kan opnå enkeltbetalingsstøtte på arealerne. Derimod vil afgræsning af små ekstensive naturarealer ofte give for meget bøvl og ringe økonomi. Det skyldes blandt andet, at det er meget tidskrævende med tilsyn af mange arealer med få dyr. På side 14 til 15 fremgår resultater af FarmTest om omkostning ved afgræsning af naturarealer. Kvægfaglige anbefalinger Kælvninger om efteråret, så kalvene bliver taget fra, inden køerne kommer ud på naturarealer, anbefales især ved intensive racer. Arealerne bør i størrelse passe til det kvæghold, man har, for at man ikke skal rundt til mange forskellige arealer ved tilsyn. Førstegangskælvere skal ikke afgræsse ekstensive arealer, for så vil de have for lav tilvækst. Køer er først udvoksede, når de er 3,5-4 år, og de kælver typisk første gang, når de er to år. Derfor er der større krav til foder ved førstegangskælvere end til de ældre køer. Undgå parasitter problemer med leverikter stiger på fugtige arealer. Brug skiftefolde, hvis muligt. Hvis man må, kan det være en fordel at tilskudsfodre kalve i kalveskjul. Ekstensive racer klarer sig bedst på ekstensive arealer med kalve uden kalveskjul. Man kan vælge kun at lukke goldkøer ud på ekstensive arealer. Ekstensive racer: Galloway, Skotsk Højland, Angus, Hereford, Dexter, Skovracen osv. Intensive racer: Limousine, Simmental, Blonde, Charolais osv. Dansk Landbrugsrådgivnings team af kvægrådgivere står til rådighed med sparring til kødkvægsproducenter om produktionen. Oversigten over disse rådgivere kan findes på:

4 Naturpleje ved Vejlerne Bo Mommers overtog for omkring 15 år siden sit barndomshjem Mommergård, der ligger på Hannæs. Han har tidligere haft en drift, hvor der både indgik almindelige markarealer, ekstensive arealer, svin og kvæg. Kvægholdet har også været større, idet der har været omkring 30 køer. Nu hvor besætningen er på 18 køer, og omdriftsarealerne er lejet ud, hænger det bedre sammen både økonomisk og tidsmæssigt. Bo Mommer er deltidslandmand, og arbejder fuldtid for en større naturfond med blandt andet tilsyn med kvæg. Naturarealer Bo Mommers kvæghold afgræsser nærmest lige uden for døren, idet naturarealerne ligger i tilknytning til Mommergård. Naturarealerne ligger lige op af naturreservatet Vejlerne, et område, der er udpeget som Natura 2000-område, blandt andet fordi det er et vigtigt yngleområde for fugle og på grund af flere naturtyper. Bo Mommer ejer de fleste af de 45 ha ekstensive arealer, hvoraf de10 ha er en græsningsaftale med en nabo. På arealet indgår nogle stejle skrænter med overdrev, som grænser ned til et fladt område med strandenge. Det er ideelt for kvæget at have både højereliggende arealer og lavtliggende arealer. Alle arealerne ligger samlet. Det er vigtigt for Bo Mommer at have arealerne samlet og tæt på gården, for han vil ikke ud at køre for at kigge til kvægholdet. Bo Mommer modtager miljøtilskud for de fleste af de ejede ekstensive arealer og enkeltbetalingsstøtte for nogle af arealerne, da det ikke er alle arealer, der kan opfylde krav om plantedække. Der har tidligere været tendens til, at der var for meget lysesiv, men Bo Mommer har erfaret, at det kan løses ved at pudse arealerne af en gang årligt. Ved afpudsning bliver der også bedre græs til kvæget. De mest produktive arealer anvendes til at lave wrap og hø. Der produceres ikke foder på andre arealer, da den dyre omdriftsjord er udlejet. Kvæghold Kvægholdet består af 18 Limousinekøer med tilhørende opdræt. Køerne kælver omkring jul. Dyreholdet kommer ud på arealerne i begyndelsen af maj, og kalvene tages fra, og kommer på stald i begyndelsen af september, mens køerne kommer ind i begyndelsen af november. Når slagtekalvene kommer på stald, fodres de blandt andet med kraftfoder. De øvrige dyr fodres ikke med kraftfoder, men med wrap, hø, mineraler og vitaminer. Der er ikke store udgifter til staldbyg- Udsigt mod strandenge

5 ninger. Bo Mommer synes, at kalvene har for lav tilvækst i den periode, de er på græs, og overvejer derfor at søge om dispensation til at tilskudsfodre kalvene. Bo Mommer har ikke længere nogen særlige problemer med parasitter. Han mener, at det skyldes, at der nu er færre dyr og oftere foldskifte. Der er otte folde, hvor dyrene afgræsser omkring en uge af gangen. Hen over græsningssæsonen er der omkring 2 ha pr. ko med kalv. Naturpleje omkring gården 18 Limousinekøer med tilhørende opdræt. 45 ha ekstensive arealer. Omdriftsarealer er udlejet, det har givet bedre økonomi. Hyppigt foldskifte har løst parasitproblemer. Dyreholdets størrelse er blevet tilpasset, så det passer til størrelsen af de ekstensive arealer. Kødet sælges til friland via Danish Crown Limousine unik. Ved afsætning august til december fås en merpris, som er værd af satse på. Køerne kælver som nævnt omkring jul, og det er netop for at kunne sælge kød i den periode, hvor der er en merpris. Overdrev

6 Afgræsning af strandenge på Møn Steffen Albrektsen købte Markkammergården på Møn i 1984 og sin første Angus ko i Steffen går meget op i avlsarbejdet inden for Angus, og køber embryoner fra Canada. Der er omkring 125 ha agerjord og omkring 220 ha naturareal til bedriften. Steffen Albrektsen er deltidslandmand, og har indimellem ansat en, der hjælper med kvægholdet. Han mener, at hvis ikke der var tilskud, så ville det blot være en hobby med et meget mindre kvæghold. Hvis naturpleje ikke gøres attraktivt ved tilskud, vil naturarealerne gro til. Desuden peger han også på, at der er en vis risiko ved at basere sin drift på større aftaler med Skov- og Naturstyrelsen, da disse aftaler kommer i udbud hvert femte år, og man risikerer, at andre får aftalen. Naturarealer Steffen Albrektsens kvæg afgræsser flere forskellige naturarealer beliggende på Møn, Bogø og Enehøje, der er en ø i Nakskov Fjord. Det er overvejende strandenge. Alle er beliggende i Natura 2000 områder, og der er gode tilkørselsforhold til naturarealerne, dog skal de dyr, der kommer over på Enehøje sejles dertil, og det er besværligt og dyrt. Omkring 150 ha af de 220 ha naturarealer er forpagtet af Skov- og Naturstyrelsen, som har sørget for, at der var hegnet fra starten. Selve vedligeholdelsen Kvæg på græs med strandenge i baggrunden af hegn står Steffen Albrektsen for. Der er en enkelt mindre græsningsaftale med privat lodsejer. Steffen Albrektsen modtager miljøtilskud til næsten alle naturarealerne og enkeltbetalingsstøtte for nogle af arealerne, idet det ikke er alle arealer, der kan opfylde krav om plantedække. En del strandenge, der er beliggende i nærområdet, er i tilknytning til højereliggende græsarealer på agerjord. Kvæghold Kødkvægholdet består af omkring 90 Angus køer plus opdræt samt 10 avlstyre. Der er nogle malkekøer, som fungerer som mødre for embryoner/kalve fra Canada, og derudover er der nogle få jerseykøer, der fungerer som ammetanter. Det er nøje planlagt, hvilke dyr, der kommer på hvilke arealer. Kvierne kommer ud på ekstensive arealer. En mindre del af køerne kælver om efteråret. Om foråret tages kalvene fra, køerne kommer ud på ekstensive arealer, og kalvene kommer ud på græsarealer med højere indhold af foder. Førstegangskælvere og andre køer med særlige behov kommer ikke på naturarealer, men afgræsser i stedet græsmarker i nærheden af gården, dels for at have bedre tilvækst og dels for at man kan have oftere til-

7 syn med disse dyr. De resterende køer, der kælver om foråret, kommer sammen med deres kalve ud på ekstensive arealer. Disse kalve har tilvækst, der er omkring 50 kg mindre, end hvis de blev fodret optimalt. Der kompenseres for lav tilvækst, ved at de fodres godt, når de tages fra, og kommer på stald. Størstedelen af dyrene afsættes til avl. De resterende dyr slagtes og sælges dels privat og dels til slagteri. Man kan få mere for at sælge avlsdyr end ved at sælge kød. Der er dog mange udgifter forbundet med avlsarbejde, og Steffen Albrektsen mener, at udgifter og indtægter ved avlsarbejdet går nogenlunde lige op. Angus som naturplejere 90 Angus køer med tilhørende opdræt, 10 avlstyre, malkekøer ( mødre for embryoner ). 125 ha agerjord. 220 ha naturareal. Førstegangskælvere afgræsser græsmarker i nærheden af gården for at sikre optimal tilvækst. En del kælvninger om efteråret. Disse kalve tages fra om foråret, køerne kommer ud på ekstensive arealer, og kalvene kommer ud på græsarealer med højere indhold af foder. Sidst på græsningssæsonen. Køerne er taget af strandengen og er kommet op på højereliggende græsmarker.

8 Stordrift med egen gårdbutik Flemming Linds og hans forældres ejendom er beliggende i det midtjyske syd for Galten. Gården er Flemmings barndomshjem, og landbruget drives i fællesskab med hans forældre. Der har i mange år været kødkvægsbesætning på ejendommen, og naturpleje har længe været en stor del af driften. Der er omkring 45 ha omdriftsarealer, hvor der dyrkes eget foder og 5 ha naturareal på ejendommen. Derudover forpagtes et naturareal på 17 ha, og der er aftaler om afgræsning af omkring 100 ha naturareal. Flemming Lind mener ikke, at afgræsning af naturarealer kan hænge sammen, hvis man blot får arealet stillet til rådighed gratis. Kvæget skal passes, og der går mange timer med tilsyn. Derudover skal der også være egnede staldbygninger og foder til kvæget i vinterhalvåret. Hvis man har indgået græsningsaftaler, er det ejeren af arealer, der kan få tilskud. Flemming Lind så gerne en ændring af reglerne, så det bliver mere attraktivt for dyreholder at have dyr til at pleje naturarealer. Naturarealer Flemming Linds kvæg afgræsser flere forskellige naturarealer, blandt andre nogle engarealer i Åkjær og et overdrev på omkring 30 ha ved Ring Kloster, der er beliggende tæt på Skanderborg Sø. De arealer, der er græsningsaftaler på, stilles dels gratis til rådighed, og dels modtager Flemming Lind betaling for at pleje arealer ved afgræsning. Lodsejere betaler materialer til hegn, og Flemming vedligeholder det. Alle arealerne bliver afpudset for at holde tidsler, brændenælder og skræpper nede, derved bliver der noget bedre græs til køerne. Der bliver taget slæt på omtrent en tredjedel af naturarealer. Ved de fleste naturarealer har kvæget mulighed for at gå op på højere liggende arealer. Hvor det ikke er muligt, hentes dyrene tidligere hjem. Der er 30 kilometer til det areal, der er længst væk fra gården. Kvæget går på flere forskellige arealer. Det daglige tilsyn tager to timer, og der er gode tilkørselsforhold til alle naturarealerne. Det er vigtigt for Flemming Lind og hans forældre, da de tidligere har haft arealer, der var svære at komme til. Sådanne arealer bliver fravalgt nu. Kvægholdet Kvægholdet består af omkring 120 Limousine køer med tilhørende opdræt. Kvæget er knap seks måneder på naturarealer. Goldkøerne afgræsser de lavere liggende naturarealer. Køer med kalve afgræsser på overdrev, der har højere foderværdi. I gennemsnit er der en ko per ha naturareal, der er dog ikke en jævn Limousine

9 fordeling, da der eksempelvis er færre på de lave engarealer. Når kvæget hentes hjem, bliver kalvene taget fra, og goldkøerne kommer ud på almindelige græsarealer. Hjemme er der en nyere løsdriftsstald med adgang til løbegård, der er blevet opført med lave omkostninger til byggeriet. En del af kødet afsættes til et større slagteri, hvor der er kødkvægstillæg. Derudover har Flemming Lind startet en gårdbutik for omkring et år siden. Han mener, at der er meget bedre økonomi i at sælge kødet direkte til forbrugeren. Limousine laver naturpleje 120 Limousine køer med tilhørende opdræt. Omkring 45 ha omdriftsarealer. Omkring 120 ha naturarealer, heraf er omkring 100 ha græsningsaftaler. En del køer kælver om efteråret. Kalvene tages fra om foråret, og køerne afgræsser efterfølgende de mest ekstensive arealer. Køer med kalve kommer på de naturarealer, der har højst foderværdi. Salg af kød fra egen gårdbutik giver bedre økonomi. Kvæg ved Skanderborg Sø

10 Naturplejere i Nationalpark Thy J K Lund Sørensen og hans hustru Eva har en større kødkvægsbesætning i Thy. Tidligere havde ægteparret både malkekvæg og kødkvæg. På et tidspunkt stod de med valget om ombygning af staldanlæg til malkekvæget eller omlægning til ammekvæg. For 15 år siden valgte Eva og J K Lund Sørensen at satse udelukkende ammekvæg. Der er sidenhen kommet flere naturarealer til, og i dag er bedriften et eksempel på en bedrift, der har et godt samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Kvægholdet består af omkring 200 køer med tilhørende opdræt. Det er nøje planlagt, hvilke dyr der afgræsser hvilke områder. Det er vigtigt for ægteparret, at bedriften balancerer, og at omkostningerne er lave. Blandt andet er der ikke opført nye staldbygninger til kvægholdet, og der fodres så lidt som muligt med kraftfoder. For at kunne have naturpleje som driftsgren, er det afgørende, at der er nogle store naturarealer i området. Dyrene skal gå længst muligt på arealerne, da det sparer omkostninger til foder. Naturarealer J K Lund Sørensen har lejet omkring 380 ha naturarealer af Skov- og Naturstyrelsen. Derudover er der omkring 15 ha med græsningsaftaler. Arealerne er blandt andet i Nationalpark Thy og Harboslette, og J K Lund Sørensen modtager miljøtilskud for area- Førstegangskælvere og pensionisterne på græsmark ved gården lerne og enkelbetalingsstøtte for nogle af arealerne, idet det ikke er alle arealer, der kan opfylde krav om plantedække, mange af arealerne indeholder meget fin natur, såsom enge, strandenge og klithede. Klithede er en sjælden naturtype, der både har stor værdi for planter og fugle. Kvægholdet Kvægholdet består af en del forskellige racer, men hovedvægten er på Angus og Hereford. En ko på omkring 600 kg er en god ammeko til naturarealer, påpeger J K Lund. Derudover er det vigtigt med lette kælvninger. For at have bedre tilvækst på de dyr, der skal slagtes, krydses Angus- og Herefordkøer med en tyr af racen Belgisk Blåhvid. J K Lund Sørensen har mange overvejelser omkring førstegangskælvere, og anvender Gallowaytyr til kvierne. Derudover kommer både førstegangskælvere og gamle køer på græsmark tæt på gården. Fordele ved at have dem på kløvermark er, at de kan få en ordentlig start, hvilket sikrer nok mælk til kalve og dermed god kalvetilvækst. Køerne kælver normalt i foråret. Efterfølgende kommer de ud på naturarealerne. Der er op til 3 ha areal pr. ko med kalv. Kalvene hentes hjem efter ca. et halvt år. På nogle af arealerne er køerne en til to måneder længere.

11 Køerne skal have godt huld, inden de skal kælve igen. I vintermånederne fodres med sukkerroer og wrap, hvorved kraftfoderforbruget holdes nede. Slagtedyr fodres med kraftfoder. Det er forskelligt, hvor kødet afsættes, men der sælges til højestbydende, og det løber godt rundt. Det skyldes blandt andet, at omkostningerne holdes nede. J K Lund Sørensen har ikke haft nogen større investeringer i forbindelse med kødkvægholdet. Naturpleje med lave omkostninger 200 køer med tilhørende opdræt. Næsten 400 ha naturarealer. Afgørende med store naturarealer. Førstegangskælvere afgræsser græsmark i nærheden af gården, for at sikre optimal tilvækst. Køerne er ekstensive racer og krydses med race, der har større tilvækst. Kvæget henter så meget foder som muligt ved afgræsning af naturarealer, derved spares på udgifter til foder. Køer med kalve i Nationalpark Thy

12 Naturpleje i Skjern Enge Søren Christensen er syvende generation på gården Aanumgård, der ligger øst for Skjern. Han havde tidligere malkekvæg og nogle få kødkvæg, men i forbindelse med overvejelser om den fremtidige drift, besluttede han at nedlægge malkekvægsbesætningen og i stedet satse på kødkvæg. Aanumgård er en økologisk bedrift med omkring 100 køer og tilhørende opdræt med et samlet areal på lidt over 330 ha. Søren Christensen er beskæftiget fuld tid med driften. Da en del af bedriftens arealer er beliggende langs Skjern Å, har det været oplagt for Søren at have afgræsning af naturarealer som en del af driften. Han mener, at samfundet må gøre sig klart, at det koster noget at have natur, og at der skal tænkes længere frem end selve naturgenopretningen for at have succes med naturprojekter. Hvis samfundet ønsker naturpleje, så bør der også være midler til afgræsning og rydning. Naturarealer Søren Christensens kvæghold afgræsser omkring 200 hektar natur i Skjern Enge. De fleste engarealer er forpagtet af Skov- og Naturstyrelsen, og Søren Christensen betaler derfor for forpagtningen, der er med hegn. Det er Søren, der står for vedligeholdelse af hegnet. Søren modtager miljøtilskud for alle naturarealer og enkeltbetalingsstøtte for nogle af arealerne, idet det ikke er alle arealer, der kan opfylde krav om plantedække. Der er engarealer tæt på gården, og der er fem kilometer til de arealer, der er længst væk. Der er gode tilkørselsforhold og fangfold til de fleste steder, og Søren Christensen bruger dagligt omkring halvanden time på tilsyn. Hvis det har regnet kraftigt, står engene under vand, så hvis vandstanden en sjælden gang bliver for høj, skal kvæget derfor hentes hjem. På engene tæt på gården er der mulighed for at kvæget kan komme op på højereliggende arealer. Kvæghold Kødkvægholdet på Aanumgård består af omkring 100 køer plus opdræt, herunder stude. Størstedelen af kvægholdet er Limousine, men der er også enkelte krydsninger. En del af køerne kælver om efteråret, og kalvene fra disse køer bliver taget fra, inden køerne kommer ud på engarealerne. De kvier og stude, der er over et år, kommer også ud på engarealerne. Dyretrykket på engarealer er omtrent 0,3 DE/ha. Den anden del af køerne kælver om foråret. Disse køer og småkalve kommer ikke ud på engarealerne, men på græsmarker med højere indhold af foder. Skjern Enge

13 Arealerne anvendes både til afgræsning og til slæt, således at der også er græsensilage og hø til vinterfodring. På den måde udnyttes foderet fra engarealerne fuldt ud. Om vinteren er køerne på stald med adgang til en græsmark. Kvier og stude slutfedes på stald, og fodres med græsensilage, hø og helsæd. Der bliver ikke indkøbt kraftfoder, og derved holdes omkostningerne nede. Det meste af kødet sælges via Friland og noget sælges privat. Den bedste pris er at sælge igennem Friland, idet der er en merpris for økologisk kød. Økologisk naturpleje Økologisk drift. 100 Limousine køer med tilhørende opdræt. 200 ha naturarealer. 130 ha omdriftsareal. En del af køerne kælver om efteråret, og kalvene fra disse køer bliver taget fra, inden køerne kommer ud på engarealerne. De køer, der kælver om foråret, kommer med deres kalve på græsmarker med højere foderindhold. Kvæget på græsmark.

14 Omkostning ved afgræsning af naturarealer For at synliggøre tidsforbrug og omkostninger ved afgræsning af naturarealer har Videncentret for Landbrug lavet en FarmTest. Fem landmænd har bidraget med oplysninger fra en enkelt græsningssæson. Det er nogle andre landmænd end dem, der er omtalt på de foregående sider. Dyrene er ikke blevet tilskudsfodret, mens de har været på arealerne. Det har haft betydning for tilvæksten ved de dyrehold, der har afgræsset overdrev. Her har tilvæksten været lavere, end hvad man regner som norm tilvæksten. De udgifter, der især er i forbindelse med afgræsning af naturarealer i løbet af græsningssæsonen, er tidsforbruget til tilsyn og kørsel til arealerne. Det ses, at det ikke er alle, der har indtægter ved at pleje naturarealerne. Det er meget afgørende for økonomien, om dyreholderen modtager tilskud/ betaling for at pleje arealet. De to landmænd, der modtager mest tilskud, har markant lavere udgift pr. kg tilvækst end de tre øvrige landmænd, der har indgået i FarmTesten. Tilskud udgør et væsentligt økonomisk incitament for naturpleje. Eksempler på barrierer Dårlig driftsøkonomi på grund af lav tilvækst og høje omkostninger. Tilsyn er ofte tidskrævende. Risiko for sygdom. Pleje af arealerne kan være besværlig ukorrente og ofte fugtige arealer. Bekymring for om krav om plantedække kan opfyldes. Lave tilskudssatser. Bekymring for om man kan basere driften på aftaler om pleje af store naturarealer det er ofte arealer ejet af Skov- og Naturstyrelsen, hvor man kan risikere, at andre får aftalen næste gang, den er i udbud. Forudsætninger Hos hver landmand er der taget udgangspunkt i et konkret naturareal og de dyr, der afgræsser det. I FarmTesten indgår blandt andet tidsforbrug og kørselsudgifter. Der er udelukkende givet oplysninger for den periode, hvor naturarealet blev afgræsset. Resultatet er derfor ikke et udtryk for dækningsbidraget. Det er forudsat i beregningen, at timelønnen er 210 kr. og at der er en udgift på 2,5 kr. pr. kørt km. Udgifter som ikke indgår, er f.eks. anskaffelse af dyr, dyrlægeregninger, afskrivning af staldbygninger, foder når kvæget ikke er på naturarealet, opsætning af hegn og slåning af arealer.

15 Areal ved Viborg Søften Randers Vejle Ådal Varde Ådal Arealtype Overdrev Overdrev Overdrev Mose, eng Eng og overdrev Størrelse af areal 3,9 ha 12,5 ha 2,4 ha 31,7 ha 10,5 ha Afstand til areal 15 km 4 km 6 km 2,9 km 16 km Dyretype 14 stude 10 køer 11 kvier og 22 køer med 16 stude uden opdræt en enkelt tyr kalve, 21 kvier Race SDM Simmentaler Angus Simmentaler Forskellige Krydsninger SDM, (hereford, Simmentaler, limousine, Saler og charolais) Galloway Antal dage på areal 88 dage 186 dage 91 dage 178 dage 99 dage 1) Belægningsgrad 0,5 DE/ha 0,3 DE/ha 0,5 DE/ha 0,4 DE/ha 0,2 DE/ha dyreenheder/ha Daglig tilvækst 500 g (775 g) 677 g (800 g) 463 g (650 g) g (800 g) 896 g (900 g) % af normtilvækst 65 % 85 % 71 % 125 % 100 % Tidsforbrug 50 timer 119 timer 54 timer 202 timer 156 timer Kørsel km km km km km Andre udgifter kr. 400 kr. 0 kr. 0 kr kr. (Transport af dyr, materialer) Udgifter til tid: kr kr kr kr kr. Kørselsudgifter: kr kr kr kr kr. Andre udgifter: kr. 400 kr. 0 kr. 0 kr kr. Udgifter i alt kr kr kr kr kr. Indtægter ved kr. 0 kr. 0 kr kr kr. MVJ-tilskud, EB-tiskud, tilskud fra kommune Udgifter/indtægter kr kr kr kr kr. Udgift indtægt 17 kr. pr. kg 23 kr. pr. kg 19 kr. pr. kg 1 kr. pr. kg 4 kr. pr. kg 1) Dyrene blev taget tidligt hjem pga. oversvømmelse i august. Kolofon Udarbejde af Lene Højlund, Djursland Landboforening med faglige bidrag fra Heidi Buur Holbeck, Videncentret for Landbrug, Plan & Miljø og Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Lene Eriksen, Jysk Landbrugsrådgivning og Sigvert Regn, LandboMidtØst har bidraget til FarmTest om omkostninger ved afgræsning af naturarealer. Tak til de landmænd, der har deltaget i projektet. Layout: Marianne Sørensen Tryk: GP Tryk, Grenå

16 Plan & Miljø Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Århus N T F vfl.dk

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Muligheder i naturpleje

Muligheder i naturpleje Muligheder i naturpleje Forum for okse- og kalveproducenter, 22. april, Koldkærgaard Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Samfundets ønske: At sikre den biologiske

Læs mere

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Læs mere

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Teamleder Per Spleth, Kødproduktion, VFL Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling

Læs mere

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Rationel drift med 150 ammekøer Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Historie om Overlund Ditte og Nicolai overtog ejendommen i januar 2007 Parret

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet 2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det

Læs mere

KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET

KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET SMAG PÅ LANDSKABET 2013-2015 MÅLET MED PROJEKTET Styrke naturplejen gennem samarbejde Fremme biodiversiteten Gøre naturpleje rentabel Øge

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Naturpleje i praksis. vfl.dk

Naturpleje i praksis. vfl.dk vfl.dk Indhold Pleje af naturarealer... 4 Afgræsningsbehov... 5 Græssende dyr... 6 Udbytteværdi fra forskellige naturtyper... 8 Egnede græsningslokaliteter... 10 Praktiske forhold omkring græssende dyr...

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg.

Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Notat Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Udarbejdet af: Elisabeth Oxenbøll Sørensen Dato: 17-04-2008 Sagsid.: 09.17.00-P19-80-07

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv

Læs mere

FlexNyt. Undgå kolik. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 40, 2014

FlexNyt. Undgå kolik. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 40, 2014 FlexNyt Indhold OBS! Husk tilmelding fra 1. oktober til 31. oktober! Heste Kolik kan undgås Hvordan ser man, at hesten har kolik? Husk at tilmelde dig den nye slagtepræmie for kvier, tyre og stude! Undgå

Læs mere

Tilskud til Naturpleje

Tilskud til Naturpleje Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning

Læs mere

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling

Læs mere

Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura

Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura Spørgeskema rettet mod lodsejere i de to pilotområder Demografi 20-30 31-40 41-50 51-60 61-70 71+ Alder Køn Mand Kvinde Er du fuldtidslandmand? Hvad din

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Fristelser ved afgræsning Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Høgsted Kvægbrug I/S 420 årskøer, 460 stk. hundyrsopdræt Ydelse på 10.000 kg EKM Kvægstald fra 2002 med 429 senge Ungdyrstald fra 2010 med

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330 Navn på tema: Afgræsning af kommunale arealer Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering I alt 730 330 330 330 Alternativ 2 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Notat om afgræsning af kommunale arealer

Notat om afgræsning af kommunale arealer Notat om afgræsning af kommunale arealer Center for Ejendomme og Teknisk Service Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Status Svendborg Kommune har i dag afgræsning med dyr som en del af naturplejen på

Læs mere

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet. Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...

Læs mere

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være

Læs mere

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Oplæg på Økologi på tværs i kommunen,9 november 2016. Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Bo Levesen, Vejle Kommune Historien om engene Ingen bonde har nogensinde afgræsset enge og

Læs mere

R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET

R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET UDFORDRINGEN ELLER POTENTIALET Mere end 300.000 ha natur skal plejes Naturpleje er en samfundsopgave Naturplejeren

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 4 Gårdejer Henning Olesen, Slagelse Min baggrund Gift i 1960 Selvstændig landmand med alsidig bedrift Salg af malkekøer / start

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt

Læs mere

Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016

Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016 Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016 Skotsk Højlandskvæg Kvier Køer Tyre > 1 år 30 36 mdr. > 12 mdr. 12 18 mdr. 36 48 mdr. 12 24 mdr. 18 24 mdr. > 36 mdr. 24 36 mdr. 24 36 mdr. > 36 mdr. Ved

Læs mere

ØKONOMI I NATURPLEJE

ØKONOMI I NATURPLEJE ØKONOMI I NATURPLEJE INDHOLD Sammendrag af konklusion... 3 Introduktion... 4 Metode... 4 Deltagende bedrifter... 5 1. Økolog med fokus på tilvækst... 5 2. Konventionel med fokus på tilskud... 8 3. Konventionel

Læs mere

PLEJE AF TIDLIGERE RÅSTOFGRAVE MED AFGRÆSNING

PLEJE AF TIDLIGERE RÅSTOFGRAVE MED AFGRÆSNING Region Hovedstaden UDGIVET AF REGION HOVEDSTADEN EFTER SAMARBEJDE REGION SYDDANMARK FAGLIGT INDHOLD UDARBEJDET AF SEGES FORMÅLET UDGIVELSEN Denne udgivelse henvender sig til alle med interesse for afgræsning

Læs mere

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? 13/02/17 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer håndbog i fårehold og

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2013 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2014 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings

Læs mere

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30

Læs mere

Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig

Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for Lolland

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Projektet er opstået på opfordring af Hjørring Kommune, der har ansvaret for plejen af store dele af området.

Projektet er opstået på opfordring af Hjørring Kommune, der har ansvaret for plejen af store dele af området. Projektbeskrivelse: Afgræsning ved Skallerup klit. - Ansøgning om tilskud til etablering af græsningsselskab. 1. Resumé Ansøgning om støtte til etablering af græsningsselskab på ca. 138 ha med fokus på

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion

Læs mere

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2011 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2012 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2014 1 En målrettet indsats for den lysåbne natur i Natura 2000-områderne Denne pjece giver overblik over mulighederne for at søge tilskud til naturvenlig drift

Læs mere

3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug

3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug 3 beskyttede naturarealer Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Meget fokus på 3 arealer hvorfor nu det? Visse 3 arealer

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum?

Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? Fin guide til høns Regelsæt Maedi-Visna/CAE Nye

Læs mere

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Det store mål: En mere varieret og mangfoldig natur! Udfordringer: Vig3gste overordnede

Læs mere

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 27. februar 2012 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2011 Med renracede dyr og/eller krydsningsdyr

Læs mere

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder

Læs mere

NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI

NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI Natur & Miljø d. 8. juni 2016 Heidi Buur Holbeck 1... DE GODE NYHEDER FØRST. - KONKLUSIONER FRA 12 BEDRIFTSBESØG HOS NATURPLEJERE Naturplejere tror på fremtiden

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker

INSPIRATIONSKATALOG. Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker ET er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 8740 5000 seges.dk December 2016 SIDE 3 5 7 8 INDHOLD Initiativet Muligheder

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

Naturplejeaften. 3. marts 2015

Naturplejeaften. 3. marts 2015 Naturplejeaften 3. marts 2015 Program 19:00 Velkomst, introduktion af Facebookside og Natur-Erfa v. Michala Thomassen, miljøkonsulent, Centrovice 19:10 Samarbejdet mellem kommuner, lodsejere og dyreholdere

Læs mere

Rydning og hegning af Avernakke, Fejø

Rydning og hegning af Avernakke, Fejø Rydning og hegning af Avernakke, Fejø Afsluttende rapport for projekt 32313-G-13-200M-0089 Gennemført i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Avernakke Lodsejerforening og Fejø Frilandskvæg Projektperioden

Læs mere

Havmølle Å Natur- og miljøprojekt. 13. september 2011 Anne Schelde Damgaard, Orbicon

Havmølle Å Natur- og miljøprojekt. 13. september 2011 Anne Schelde Damgaard, Orbicon Havmølle Å Natur- og miljøprojekt 13. september Anne Schelde Damgaard, Orbicon asda@orbicon.dk Havmølle Å Natur- og Miljøprojekt Projekttyper Tilskudsmuligheder Økonomisk eksempel Næste skridt Anne Schelde

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

KOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød

KOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød KOGRÆSNING God natur Gode oplevelser Godt kød Græsning er en naturnær drift, der giver en stor biologisk variation Græsningens historie Urskovens dynamik omfattede lysåbne partier, afgræsset af store græsædere

Læs mere

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 16. februar 2016

Læs mere

Bedre pleje af den lysåbne natur

Bedre pleje af den lysåbne natur .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Bedre pleje af den lysåbne natur Barrierer og løsninger Udarbejdet for Biologisk Forening for Nordvestjylland (BFN), november 2009 Af Thyge Nygaard, Cand. Agro,

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Du skal også sikre dig, at du har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder meddelelse om byggeanmeldelse.

Du skal også sikre dig, at du har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder meddelelse om byggeanmeldelse. Jeppe Elmer Neergaard Pedersen Borgergade 74 9620 Ålestrup Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax: 87 87 90 00 virksomhedsmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk Dato:

Læs mere

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent

Læs mere

Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg

Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg I forbindelse med kontering

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

B.1.3. Ejendomme 1998

B.1.3. Ejendomme 1998 B.1.3. Ejendomme 1998 Forpagtning I forbindelse med ansøgning om hektarstøtte angiver landmanden, hvilke arealer der indgår i bedriften. Det oplyses, hvor stort et areal fra hver ejendom, der er ejet eller

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Vejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer

Vejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer Bilag 1 Vejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer Vejledende vurdering af en række overtrædelsers alvor og omfang bedømt i forhold til formålet med tilskudsordningen. Inddelingen

Læs mere