Ansøgning om økonomisk støtte til forsøg med forebyggelsesog. rådgivningscentre

Transkript

1 Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 Postboks København K Ansøgning om økonomisk støtte til forsøg med forebyggelsesog rådgivningscentre Revideret projektbeskrivelse januar Projektets / aktivitetens titel: Etablering af forebyggelsescenter i Gladsaxe Kommune. Der er endnu ikke taget stilling til centrets navn, som i det følgende omtales forebyggelsescenter 2. Ansøgers navn, adresse og tlf.nr.: Gladsaxe Kommune Social- og sundhedsforvaltningen Rådhus Allé Søborg Kontaktpersons navn og tlf.nr.: Socialdirektør Jane Torpegaard Rådhus Allé Søborg Telefon: Fax: Er der søgt støtte til samme projekt andre steder fra? X_ Ja Nej Hvis ja, hvorfra? 1

2 4. Beskrivelse af projektet: 4.1. Formål Mange undersøgelser peger på en tæt sammenhæng mellem sundhed og sociale forhold. Herunder er der en klar tendens, der viser, at borgere uden uddannelse og uden tilknytning til arbejdsmarkedet i højere grad er syge og har en mere risikobetonet sundhedsadfærd. Det forekommer derfor naturligt at se på sundhed og social forebyggelse i tæt sammenhæng. Ligeledes er sundhedsforebyggelse også med til at forebygge sociale problemer, idet eksempelvis sygdom er medvirkende til at holde den enkelte borger uden for arbejdsmarkedet. Projektets formål er at etablere et forebyggelses/sundhedscenter, hvis opgave bliver at bidrage til at synliggøre, effektuere og udvikle kommunens forebyggende arbejde på det sociale og sundhedsfaglige område. Centret betegnes i det følgende som et forebyggelsescenter, men den endelige navngivning er endnu ikke fastlagt. Gladsaxe Kommune har netop vedtaget en sundhedspolitik med en vision, værdier for sundhedsarbejdet samt en handleplan med konkrete initiativer. Der er i Budget 2006 afsat 1 mio. kr. ud over allerede afsatte midler til gennemførelse af politikkens konkrete nye tiltag. Politikken definerer visioner, værdigrundlag, målsætninger samt en handleplan i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering for kommunens borgere. Som led i udarbejdelsen af sundhedspolitikken er samtidig sket en kortlægning af de eksisterende sundhedsinitiativer i kommunen, ligesom der er udarbejdet en sundhedsprofil for Gladsaxe Kommune samt en analyse af de væsentligste sundhedsmæssige udfordringer. Denne har ligeledes understreget sammenhængen mellem social og sundhedsområderne. Forebyggelsescentret skal fungere som samlingspunkt for de forskellige forbyggende aktiviteter, der er i kommunen. Centrets formål er således dels at etablere nye forebyggelsesaktiviteter men ikke mindst at skabe større sammenhæng i det kommunen allerede gør samt i de tiltag, der sættes i gang i forbindelse med gennemførelsen af sundhedspolitikken. 4.2 Visionen for forebyggelsescentret. Forebyggelsescentret i Gladsaxe Kommune bliver et centralt forum for sundhedsfremme og forebyggelse i kommunen, hvor sociale og sundhedsfremmende forebyggelsestiltag gennemføres, koordineres og evalueres. Via en styrkelse af samarbejdet og koordinationen mellem kommunen, kommunens læger og hospitalerne i amtet/regionen og mellem forvaltninger og afdelinger i kommunen vil centret medvirke til at skabe større helhed i forebyggelsesindsatsen rettet mod den enkelte borger og forebygge indlæggelser, genindlæggelser, flytning til plejebolig og sygdom. Forebyggelsescentret bliver omdrejningspunkt for at; Koordinere og tilrettelægge konkrete forebyggelsestilbud Formidle forebyggende tiltag og informere om sundhed, sundhedsfremme og social forebyggelse med særligt fokus på udvalgte målgrupper Evaluere og måle effekten af Gladsaxe Kommunes forebyggelsesaktiviteter 2

3 Forebyggelsescentrets aktiviteter bygger på en antagelse om, at der er en tæt sammenhæng mellem sundhedsmæssig og social forebyggelse. Målet er at kunne yde en hurtig faglig sparring til borgere, der møder frivilligt op eller henvises af samarbejdspartnere og herigennem styrke borgernes mulighed for aktivt at påtage sig ansvar for egen udvikling. Centret skal understøtte den enkelte borger i at få livsmod og livsglæde samt følelsen af at kunne mestre de mange forskellige livssituationer. Målet med centrets indsats er at skabe øget trivsel og sundhed blandt kommunens borgere og derigennem opnå, at flere kommer i arbejde, flere fastholdes i arbejde, og at der opnås færre og kortere hospitalsindlæggelser. 4.3 Målgruppe Forebyggelsescentret er som udgangspunkt rettet mod alle borgere i kommunen, men vil dog i starten sætte særlig fokus på tilrettelæggelse af målrettede tilbud til en særlig gruppe borgere: Ældre med behov for en koordinerende indsats mellem kommune, læge og hospital, herunder observation og behandling for at forebygge hospitalsindlæggelse, flytning til plejebolig og sygdom i bredeste forstand Langtidsledige med behov for helhedsorienteret støtte og motivation for at genvinde evnen til at mestre arbejdssituationer og afklare jobmuligheder Langtidssyge/kronisk syge med behov for støtte og vejledning til selv at takle deres livs- og sygdomsforløb Borgere med behov for anonym rådgivning i forhold til deres livssituation (eksempelvis problemer i familien, skift i social status m.v.) Børn og unge i svære livssituationer blandt andet knyttet til overvægt, dårlig kondition og alkoholproblemer 4.4. Indhold Gladsaxe Kommune arbejder med sociale aktiviteter og sundhedsfremmende tiltag for kommunens borgere på en række områder, og der gøres et stort arbejde på frivillig basis i kommunen. Med åbningen af et forebyggelsescenter i Gladsaxe Kommune ønsker kommunen dels at samle og formidle erfaringer og resultater fra igangværende tiltag, igangsætte og afprøve nye tiltag og evaluere på effekten af de enkelte tiltag og dermed skabe et videncenter for forebyggelse i kommunen med særligt fokus på sundhed og relaterede sociale forhold. Gladsaxe Kommune har ligeledes i mange år haft fokus på forebyggelse og rehabilitering. Kommunen har gode erfaringer inden for træningsområdet og har med målrettet genoptræning på kommunens genoptræningscenter og med observation og behandling på kommunens akutpladser (som borgerne selv henviser sig til) og midlertidige pladser på omsorgscentrene i mange år arbejdet med forebyggelse af hospitalsindlæggelser og flytning til plejebolig. 3

4 Med etableringen af forebyggelsescentret vil Gladsaxe Kommune sætte yderligere fokus på forebyggelse, herunder særligt forebyggelse af hospitalsindlæggelser, genindlæggelser, flytning til plejebolig og sygdom. Kommunen vil styrke samarbejdet med lægerne i kommunen og hospitalerne i amtet om sygdomsforløb / livsforløb / livskriser, hvor læger og sundhedspersonale er involveret. Tanken bag forebyggelsescentret er, at man ved at samle en række aktiviteter i ét hus kan skabe større sammenhæng i indsatsen. Centret vil være omdrejningspunkt for mange forskelligartede aktiviteter, hvilket vil sætte tværfaglighed i fokus. Grundlæggende kan centrets aktiviteter opdeles i to kategorier Målrettede tiltag mod bestemte grupper åbne funktioner, hvor borgeren kan komme ind fra gaden Udvikling og koordination af forebyggelse (beskrives under afsnittet Centrets rammer ) Centrets forebyggende indsats Forebyggelsescentret bliver et åbent hus med aktiviteter og informationer om sundhed, sundhedsfremme og social forebyggelse, som skal virke inspirerende og motiverende for kommunens borgere. Det bliver et sted, hvor borgerne kan få rådgivning, støtte og vejledning og i den forbindelse blive henvist til de forskellige tilbud i centret eller til øvrige tilbud, netværk, foreninger m.v. uden for centret. De kommunale medarbejdere, der er tilknyttet centret, vil fungere som videnbank inden for social forebyggelse og sundhed og ved, hvor de forskellige tilbud og aktiviteter kan findes for den enkelte. Forebyggelsescentret vil beskæftige sig med en lang række emner, som f.eks.: alkohol, kost, motion, fald, rygning, demens, livsstilssygdomme, som f.eks. hjerte/karlidelser og sukkersyge, rygskole, alderdomsbetingede tab, inkontinens, angst, smerter, vold og KOL. Forebyggelsescentret tilbyder: Målrettede tiltag (hold, samtaler, aktiviteter m.v.) for borgere med et særligt behov. Livsstilsklinik (som forsøg i 1½ år) Koordinering og udvikling af kommunens midlertidige pladser Åben rådgivning og vejledning. Foredrag, caféaftener mv. Evaluering af forebyggende tiltag Praksiskonsulent Udredning af tiltag rettet mod særlige grupper 4

5 Målrettede tiltag (hold, samtaler, aktiviteter m.v.) for borgere med et særligt behov. Forebyggelsescentret vil være hjemsted og omdrejningspunkt for målrettede forløb for særlige målgrupper. Det er primært kortvarige forløb med henblik på at motivere, inspirere og give støtte til ændringer i livsstil og / eller efterfølgende deltagelse på etablerede tilbud, deltagelse i netværk m.v. Der tænkes på etablering af f.eks. ryghold, slankehold og hold til forebyggelse af faldulykker og KOL. Hvem der kan henvise og eventuelt visitere til de enkelte tiltag vil blive fastlagt i forbindelse med de enkelte tilbud. Den udarbejde sundhedsprofil viser, at folkesygdomme som diabetes 2, KOL, hjerte/karlidelser udgør store sundhedsmæssige problemer med mange sygehusindlæggelser. Ligeledes viser sundhedsprofilen, at netop disse sygdomme i stor udstrækning kan forebygges ved at mindske risikofaktorer som overvægt og rygning. Forebyggelsescentret vil sætte fokus på disse målgrupper og på tilrettelæggelse af målrettede forløb med henblik på at nedbringe antallet af borgere der bliver indlagt med de nævnte lidelser. Kommunen har bl.a. gode erfaringer fra et KOL-projekt i et af kommunens omsorgsdistrikter, som tænkes at kunne indgå i forebyggelsescentrets aktiviteter. Kommunen har konstateret et behov for en hurtigere og mere sundhedsfaglig indsats i forhold til de ledige og langtidssyge i kommunen. De praktiserende læger har samtidig udtrykt ønske om tilbud til den omtalte målgruppe. Forebyggelsescentret vil derfor i første omgang forsøge i samarbejde med kommunens forvaltninger og lægerne i kommunen at tilrettelægge en række målrettede forløb for disse målgrupper, hvor der tages højde for flere aspekter i den enkeltes liv, end kommunen i dag har mulighed for. Der vil være forløb for ledige og langtidssyge, der har behov for vejledning og støtte til selv at håndtere deres sundhedstilstand og genvinde evnen til at mestre arbejds-, helbreds- og livssituationer og fremtidige jobmuligheder. Det kunne eksempelvis være rettet mod ondt i bevægeapparatet, overvægt, alkoholproblemer, manglende selvtillid eller aspekter som f.eks. kommunikation med andre. De enkelte konkrete tiltag vil blive gennemført med personaleressourcer fra de relevante afdelinger i kommunen. Mange undersøgelser peger på, at nutidens ungdom på sigt får problemer med deres sundhedstilstand. Kommunen ønsker med åbningen af forebyggelsescentret derfor også at sætte særlig fokus på forebyggelse og sundhedsfremme blandt kommunens unge. Centret skal være omdrejningspunkt for målrettede forløb for kommunens unge, der støtter op om svære livssituationer primært knyttet til overvægt, dårlig kondition og alkoholproblemer. Tilrettelæggelsen sker i et tæt samarbejde med kommunens familieafdeling samt børne- og kulturforvaltning. Indsatsen vil have særlig fokus på grupper med særlige problemstillinger. Af sundhedspolitikken fremgår en række aktiviteter der vil indgå i forebyggelsescentret. Der tænkes her på tilbud om rygestopkurser, træning af KOL-patienter, etablering af rygtræningstilbud og forebyggende indsats ved skift i livssituationer. En beskrivelse af disse er vedlagt som bilag 2. Gladsaxe Kommune har i øvrigt fået midler fra Sundhedsstyrelsens til projekt Flik-Flak, der er en målrettet indsats mod overvægtige børn. En væsentligt del af dette projekt er dog decentralt forankret, men vil være tilknyttet forebyggelsescentret, idet centrets diætist vil indgå som aktør i projekt Flik-Flak. 5

6 Udredning af tiltag overfor særlige grupper Det fremgår af forslaget til Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik, at der i 2006 skal udredes, hvad der kan gøres for at etablere yderligere tilbud til kronikere og tiltag rettet mod særlige sociale grupper. Herudover fremgår det, at der skal tilrettelægges et forebyggende tilbud rettet mod borgere, der oplever sociale skift i livssituation. Disse udredninger vil blive en del af arbejdet i forebyggelsescentret, således at der skabes en større sammenhæng i tiltagene på tværs af kommunens afdelinger og institutioner. De tiltag der vil blive etableret i forlængelse heraf tænkes også at blive placeret med forebyggelsescentret som omdrejningspunkt og skal ses i sammenhæng med afsnittet målrettede tiltag over for særlige målgrupper. Midlertidige pladser Gladsaxe kommune har i dag en række midlertidige døgnpladser, som tænkes tilknyttet forebyggelsescentret. Disse pladser indgår i forebyggelsescentret således at der via praksiskonsulenten er en dialog med de praktiserende læger og hospitalerne om, hvilket behov, der er for disse pladser, samt hvilke typer af pladser der er behov for. Pladserne vil således kunne målrettes bestemte patient- og borgergrupper, hvor det vurderes, at der er et særligt behov. For at styrke samarbejdet med de praktiserende læger i opgaven med at forebygge hospitalsindlæggelser, målrettes nogle af akutpladserne til lægernes direkte brug. Lægen kan kontakte akutafdelingen direkte, på samme måde som egen borgere kan indlægge sig. Derved er det akutafdelingen som bliver bindeledet i stedet for visitationen. Det skal endeligt afklares, hvordan den endelige henvisning og visitation til pladserne skal være. Der udarbejdes retningslinier for, hvilke typer patienter pladserne er rettet imod. Det er uklart i hvilken omfang, der vil være brug for denne type midlertidige pladser. Der vil derfor blive fulgt løbende op på brugen heraf. Det er ønsket, at brugen af de midlertidige pladser med tiden kan udvides til en bredere patientgruppe, end det er tilfældet i dag, hvor de primært benyttes af ældre borgere. På sigt er det tanken, at pladserne kan fungere som supplement til og substitution for hospitalsindlæggelse også for yngre patienter, der ikke har behov for et dagligt lægeligt tilsyn. Forebyggelsescentrets rolle i relation til de midlertidige pladser vil være, at der via praksiskonsulenten vil ske en koordinering af retningslinierne for brug af pladserne. Ligeledes vil forebyggelsescentret være inddraget i en opfølgning på brugen af pladserne. Akutafdelingen er anerkendt af lægerne i Gladsaxe og vil af den grund nok være lettest at implementere som lægehenviste pladser. Samtidig er normeringen i dag tilrettelagt på akutte opgaver og med sygeplejerske i vagterne. Viser det sig at dette bliver en succes vil det eventuelt være muligt at ændre nogle af de permanente boliger til akutboliger på længere sigt. For en nærmere uddybning af indholdet i Gladsaxe Kommunes midlertidige pladser henvises til bilag 1. 6

7 Åbne aktiviteter Livsstilsklinik (som forsøg i 1½ år) Der gøres forsøg med oprettelse af en livsstilsklinik, der tilbyder måling af blodtryk, puls, BMI m.v. og rådgivning og vejledning i forhold til resultaterne af målingerne. Forsøget løber i en forsøgsperiode på 1½ år for at afklare behovet og anvendelsen af et sådan tilbud. Det skal afklares, hvordan åbningstiderne vil være. Umiddelbart er det vurderingen, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis klinikken er åben sidst på eftermiddagen eller om morgenen. Det vil kunne udvide centrets målgruppe, hvis det er åbent uden for normal arbejdstid. Formålet med forsøget er at afklare i hvilket omfang, der er efterspørgsel efter et sådan tiltag og at gøre sig nogle erfaringer med, hvordan et centralt beliggende åbent tilbud kan indgå i kommunens forebyggende arbejde. Livsstilsklinikken skal kunne give rådgivning og vejledning om livsstil og foretage udvalgte undersøgelser, give råd og vejledning, samt henvise videre til andre tilbud, foreninger, instanser etc. Livsstilsklinikken skal skubbe borgeren i den rigtige retning og guide dem til at træffe nogle for borgeren rigtige beslutninger om sundhed og livsstil. Klinikken skal ikke være en erstatning for de praktiserende læge, diætist, fysioterapeut eller kommunes hjemmesygeplejersker. Livsstilsklinikken kan have mange forskellige tilbud, men det er væsentligt at klinikken ikke skalvære konkurrent til de praktiserende læger, blandt andet fordi man kan risikere at give falsk tryghed hos borgeren eller modsat falsk alarm, hvilket vil kunne give et større pres på lægerne. Livsstilsklinikken kan eksempelvis have følgende faste tilbud, der dog løbende vil blive tilpasset behovet efter samråd med kommunens praktiserende læger via praksiskonsulenten: Generel vejledning sundhedsadfærd ved kost, motion, alkohol osv. Vejledning om rygestop, vægttab mv. BMI måling og rådgivning/vejledning i relation hertil Blodtryksmåling og vejledning (henvisning til egen læge ved behov) Risikovurdering i forhold til type 2 diabetes (familiehistorie, BMI, fysisk aktivitetsniveau) Undersøgelse for ørevoks og øreskylning Livsstilsklinikken vil samtidig være et oplagt sted at hente inspiration til behovet for tilbud om målrettede foredrag/cafeaftener, hvorfor planlægningen heraf oplagt vil kunne ligge i klinikkens regi. I forslaget til sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune er der medtaget et tiltag om ansættelse af en diætist som rådgiver i fem timer om ugen.. Diætisten vil indgå som en del af livstilsklinikken. Diætist Kommunens institutioner kan trække på diætisten for rådgivning og i forhold til at henvise borgere med behov for særlig kostrådgivning. Diætistens rådgivningsopgaver kan være i forbindelse med udarbejdelse af kost og ernæringspolitikker for kommunens institutioner og afdelinger. Samtidig kan diætisten være rådgiver i forhold til udarbejdelse af kostplaner for både børn og ældre. Kostplaner der både er spændende og alsidige samtidig med, at de er sammensat efter målgruppens ernæringsbehov. For ældre kan det eksempelvis være i forhold til energiberiget mad. Herudover vil diætisten kunne holde inspirationsoplæg for kommunens ansatte og gennem særlige arrangementer medvirke til at fremme budskaber som 6 om dagen, der skal få flere til at spise mere frugt og grønt. For enkeltpersoner vil diætisten kunne udarbejde individuelle kostplaner. Dette kan være for 7

8 borgere, der har særlige kostbehov som følge af eksempelvis overvægt, diabetes 2 eller på grund af mangelsygdomme som knogleskørhed. Åben rådgivning og vejledning Forebyggelsescentret vil også være udgangspunkt for åben rådgivning og vejledning til borgere, der møder op i centret eller henvises dertil. De forskellige rådgivningsfunktioner skal ses i tæt sammenhæng med livsstilsklinikken. Fra centrets opstart vil følgende rådgivningsfunktioner være tilknyttet: Åben anonym rådgivning Anonym misbrugsrådgivning Gladsaxe Sorggruppe Frivillige rådgivningstilbud Åben anonym rådgivning Der etableres som forsøg i et år en åben anonym rådgivning, der vil være tværfaglig og bestå af rådgivere med kendskab til udsatte børn og unge, arbejdsmarkedet, handicappede og sundhed. Rådgiverne vil være tilknyttet centret med en fast ugentlig træffetid på 2-3 timer, og vil kunne svare på spørgsmål om eksempelvis; Hvor kan man få hjælp og rådgivning i forbindelse en skilsmissesituation i forhold til børn og øvrige netværk? Hvor kan man søge hjælp hvis ens barn er overvægtig? Hvilke muligheder er der som ældre for at deltage i motionstilbud? Rådgivningen har til formål at stå til rådighed med hjælp med henblik på at forebygge senere problemer. Det er tanken, at rådgivningen kan hjælpe borgeren ved enten at give den fornødne rådgivning eller hjælpe borgeren videre med, hvor det kan være relevant at henvende sig. Hvis det viser sig, at mange henvendelser drejer sig om belastede børn, vil Gladsaxe Kommunes nuværende familierådgivning på Brohuset kunne flyttes til forebyggelsescentret. Rådgivningsfunktionen skal bestå af medarbejdere, der har et bredt overblik over, hvilke muligheder der er for at få hjælp på det sociale og sundhedsfaglige område. Rådgivningens funktion er således at kunne give borgeren et overblik over, hvor man kan henvende sig for yderligere hjælp. Det er væsentligt at pointere, at rådgivningsfunktionen foretager vejledning af borgerne og ikke sagsbehandling. Borgeren kan således ikke få behandlet sin sag i forebyggelsescentret, men kan få hjælp til at komme videre på uforpligtende vis, hvor der ikke tages journalnotat. Den uforpligtende rådgivning kombineret med en placering væk fra Rådhuset skal være medvirkende til at skabe kontakt til grupper, det ellers kan være svært at få kontakt med for kommunens ansatte. Der er nedsat en rådgivergruppe med repræsentanter fra social- og sundhedsforvaltningens fire afdelinger. Rådgivergruppen består af fagpersoner og skal tilrettelægge, hvordan rådgivningen skal etableres. Arbejdsgruppens første opgave er at definere nærmere, hvilke emner rådgivningen skal fokusere på. Rådgivergruppen består af 4 rådgivere fra forskellige områder. Det vurderes, at rådgivningen i star- 8

9 ten vil være bemandet med 2 rådgivere i åbningstiden. Rådgivergruppen vil arbejde tæt sammen med de øvrige funktioner i forebyggelsescentret. Misbrugsrådgivning Den anonyme misbrugsrådgivning vil blive varetaget af Gladsaxe Kommunes misbrugskonsulent, der som udgangspunkt vil få en fast ugentlig træffetid i centret på 2 timer. Misbrugsrådgivningen skal være rettet mod både misbrugere og pårørende. Det skal her være muligt at tale med misbrugskonsulenten om mulighederne for behandling og øvrige tilbud til misbrugere. Når man tilbyder åben anonymrådgivning skal man overveje hvilke metoder man vil anvende. Der vil være behov for at give rådgivningen på flere forskellige måder. Får at kunne nå den største andel af målgruppen, der på en eller anden måde er berørt af en misbrugssituation enten som aktiv misbrugere, af alkohol eller illegale stoffer, eller som barn af -, pårørende til -, en aktiv misbrugere, er det vigtigt at gøre tilbudet så anonymt som muligt. Derfor kan det være en mulighed at tilbyde både personlig rådgivning og telefoniske rådgivning. Ved at placere rådgivningen i forebyggelsescentret vil der endvidere være den fordel, at misbrugsrådgivningen fremstår som en del af samlet center, hvilket vil være med til at gøre lettere at komme. Gladsaxe sorggruppe Gladsaxe Sorggruppe er et tilbud til voksne borgere i Gladsaxe Kommune, som har lidt alvorlige tab i den nærmeste familie, og som ikke kan komme tilbage til en normal tilværelse uden hjælp. Det kan for mange være svært at komme videre i livet efter alvorlige tab, som for eksempel dødsfald i nærmeste familie, skilsmisse eller alvorlig sygdom. Kommunen tilbyder i den forbindelse hjælp til sorgbearbejdelse. Kontakt med andre mennesker, der vil lytte med forståelse, er afgørende i en sådan situation. Ligeledes har mennesker, selvom de er på forskellige stadier i deres sorgforløb, meget nytte af at være sammen med andre, der er i en situation, som ligner deres egen. Sorggruppen har tilknyttet 2 faste medarbejdere og gruppen mødes én gang om ugen. Sorggruppen er en oplagt aktivitet at tilknytte forebyggelsescentret. Der kræves ingen henvisning for at deltage i gruppen, og der sker ingen registrering. Gladsaxe Kommune har endvidere en sorggruppe for børn, der eventuelt også kan tilknyttes forebyggelsescentret. Frivillige rådgivningsfunktioner Som supplement til Gladsaxe Kommunes egne tilbud vil centret være åbent for, at forskellige foreninger og organisationer i samarbejde med kommunen kan etablere rådgivningstilbud inden for centrets formål. Gladsaxe Kommunes frivillighedskoordinator vil således blive tilknyttet arbejdet i forebyggelsescentret for at skabe en sammenhæng med kommunens øvrige frivillige sociale arbejde. Det er ønsket at skabe et samspil mellem de forskellige rådgivningstilbud, hvor de enkelte fagpersoner kan trække på hinandens erfaringer og viden, ligesom der vil være et samarbejde mellem rådgivningen og forsøget med livsstilsklinik. Kommunen har ikke direkte indflydelse på driften af de frivillige rådgivningsfunktioner, hvorfor det er svært at planlægge i detaljer, hvilke funktioner der vil være tilknyttet centret. Gladsaxe Kommu- 9

10 ne har i dag De Frivilliges Hus, der er hjemsted for en række frivillige grupper. Nogle af disse vil være helt oplagt at få tilknyttet forebyggelsescentret. Der tænkes her især på følgende: Psykologisk kortidsrådgivning Frivillig socialrådgiver Frivillige motionsvenner (undervisning af instruktørerne) Den psykologiske kortidsrådgivning består af 16 frivillige psykologer, der giver rådgivning mandag og tirsdag i tidsrummet 18-20, mens det onsdag er muligt at bestille tid. Den enkelte der henvender sig bliver tilbudt et planlagt forløb med fem rådgivningsgange. Som supplement hertil er der en psykologstuderende, der tilbyder rådgivning fredag eftermiddag. Tilbuddene om psykologisk rådgivning er særdeles efterspurgte, og det vil være oplagt at give disse rådgivningsfunktioner lokaler i forebyggelsescentret. 2 timer om ugen giver en frivillig socialrådgiver rådgivning. Rådgiveren er samtidig med i et rådgivernetværk med henblik på at udveksle viden og erfaringer. Frivillige motionsvenner er en nystartet ordning, hvor en række frivillige har fået undervisning i motion og bevægelse. De frilillige motionsvenner besøger ældre og hjælper dem med at bevæge sig. Undervisningsforløbet for de frivillige vil være en naturlig del af forebyggelsescentret. Herudover vil der kunne være andre frivillige aktiviteter der med fordel kan placeres i forebyggelsescentret. Det kan eksempelvis være forskellige selvhjælpsgrupper for borgere med forskellige sygdomme eller de slankehold, der allerede i dag eksisterer i De Frivilliges Hus. Det er i øvrigt tanken, at et tættere samarbejde mellem forebyggelsescentret og De Frivilliges Hus vil styrke det frivillige arbejde med fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Foredrag, caféaftener, temadage m.v. Forebyggelsescentret vil være hjemsted for foredrag, caféaftener, temadage m.v., omhandlende social og sundhedsområdet. Disse vil som udgangspunkt være åbne for alle interesserede, men vil typisk være rettet mod bestemte målgrupper. Det kan både være aktiviteter, som de af kommunens ansatte, der tilknyttes centret, vil stå for, og aktiviteter, som kommunens øvrige fagpersoner tilrettelægger og gennemfører, ligesom huset vil være til rådighed for at forskellige frivillige grupper, der falder inden for centrets område. Det vil sige, at fagpersoner udefra kan låne centret til at gennemføre sundhedsfremmende aktiviteter det kan være både privatpraktiserende psykologer, diætister, kiropraktorer, afspændingspædagoger eller lignende og ansatte fra kommunens mange arbejdspladser. Eksempler på temaer kan være motion for ældre, tilbage på arbejdsmarkedet efter sygdom eller kost til børn. Gladsaxe Kommune har i 2005 med stor succes gennemført foredrags og debataftener om sund babymad og kronisk lungesygdom. Sidstnævnte blev gennemført i samarbejde med de lokale apoteker, der har udvist stor interesse for at samarbejde med kommunen om lignende arrangementer. Der er i centrets budget afsat midler til en årlig pulje til eksterne foredragsholdere, med henblik på at skabe øget aktivitet i centret. I det følgende er nævnt en række eksempler på emner, det kunne være relevant at lave arrangementer om 10

11 Emner for ældre: - Sorg efter mistet ægtefælle. Enker/enkemænd er i risikogruppen i tiden efter at være blevet alene - Inspiration om kost. Det kan eks. være for diabetikere, eller rettet den ældre mand som er blevet alene. - Motion i en høj alder. - Ældre-til-ældre foredrag. Emner for børn: - alkohol - Euforiserende stoffer som eksempelvis ecstacy de unge forbinder det ikke med narkotika! - Sexualundervisning eksempelvis i form af ung-til-ung. - Motion for inaktive (og fede) børn Emner for voksne: - Forebyggelse af allergi - Kost til børn - Livsstilsændring i en travl hverdag. Hvordan får man en sund kost, motion, ophør med at ryge etc. - Uden arbejde hvad så? Centrets rammer Centrets fysiske rammer Der er endnu ikke taget endelig stilling til centrets fysiske placering, men det forventes, at centret vil blive placeret centralt på Søborg Hovedgade i de lokaler, der pt. benyttes af Jobhuset, der hører under Gladsaxe Kommunes arbejdsmarkedsafdeling og flyttes til det kommende Jobcenter. En placering her har flere fordele. Placeringen vil være centralt i kommunen, det er beliggende i byområde med butikker og andre servicetilbud og samtidig er beliggenheden tæt ved Rådhuset en fordel, når mange af aktiviteterne er baseret på forvaltningens eksisterende personale. Dimensioneringen af de fysiske rammer vil ske med udgangspunkt i følgende lokalebehov. Kontor til centrets koordinator/daglig leder, evalueringskonsulent og sekretær Kontorfaciliteter til praksiskonsulent, rådgivningsfunktioner mv. Lokaler til brug for rådgivningsfunktioner Køkkenfaciliteter Fleksibel foyer / cafe / foredragssal Handicapvenlige toiletter Det er tanken, at foyeren/cafeen bliver centrets omdrejningspunkt. Det er her en række af centrets udadvendte aktiviteter vil foregå i form af foredrag og lignende. Det vil være oplagt, hvis lokalet indrettes fleksibelt med skydedøre, så rummet både kan bruges til mindre intime arrangementer samt større foredrag. Hvis centret skal kunne rumme fysiske aktiviteter vurderes det på baggrund af erfaringer fra Københavns Kommunens sundhedscenter på Østerbro, at salen skal være på 200 kvadratmeter. 11

12 Centrets rolle i implementeringen af Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik Gladsaxe Byråd har i januar 2006 vedtaget en sundhedspolitik. Sundhedspolitikken indeholder dels en overordnet vision og værdier for sundhedsarbejdet samt en handleplan med en række konkrete aktiviteter. Forebyggelsescentret vil få en særdeles central rolle i forhold til at føre sundhedspolitikken ud i livet, og i forhold til at evaluere og følge op på tiltagene og effekten heraf. I det ovenstående er der allerede flere gange nævnt aktiviteter, der sker i forlængelse af sundhedspolitikken. Personalebehov Som udgangspunkt vil centret være drevet af de forebyggelsesaktiviteter, der i forvejen foregår i Gladsaxe Kommune bredt set og specielt på social- sundhedsområdet. I centret tilknyttes en koordinator/daglig leder, hvis opgave udover at være samlende person, vil være at yde rådgivning og være konsulent for centrets forskellige aktiviteter. I Centrets første år, vil der til centret være tilknyttet sekretariatsbistand, der skal hjælpe med de forskellige praktiske opgaver vedrørende centrets opstart. Der er i projektets budget afsat midler til ansættelse af en koordinator/daglig leder samt til frikøb af sekretariatsbistand. I forbindelse med evaluering af kommunens forebyggende tiltag søges om midler til frikøb af udviklingskonsulent. Det første år frikøbes udviklingskonsulenten ligeledes til at deltage i udredningen af en række særlige tiltag mod forskellige grupper. Udviklingskonsulenten frikøbes således på fuld tid det første år og på halv tid de efterfølgende år i forsøgsperioden. For at iværksætte forsøget med livsstilsklinik er der afsat ressourcer til frikøb af en sundhedsplejerske. Denne frikøbes på halv tid i to år, fordelt over de halvandet år forsøget varer, samt et halvt år til planlægning og evaluering. For at udvikle samarbejdet og samspillet mellem kommunen og de lokale praktiserende læger søges tilknyttet en praksiskonsulent til forebyggelsescentret. Praksiskonsulenten skal fungere som bindeled mellem kommunens aktiviteter og de praktiserende læger. Praksiskonsulentens funktion er beskrevet nærmere i nedenstående afsnit. Desuden vil centrets aktiviteter være baseret på kommunens ansatte samt på samarbejde med foreninger og frivillige grupper. Projektets samlede udgifter til personaleressourcer er beskrevet under punkt 5. Centrets koordinator skal have en sundhedsfaglig baggrund og have erfaring med at arbejde på forebyggelsesområdet. Koordinatoren skal både fungere som faglig ankerperson i centrets arbejde samt står for det praktiske daglige arbejde med at koordinere de mange forskellige aktiviteter, der planlægges at foregå. Praksiskonsulent De praktiserende læger i kommunen har peget på et behov for at styrke samarbejdet om ledige og langtidssyge og foreslået, at der udpeges en praksiskonsulent (eller evt. flere der deler opgaven), der som sin primære opgave har at fungere som bindeled mellem de praktiserende læger og kommunen. Denne vil have base i forebyggelsescentret og vil stå for koordineringen af nogle af de målrettede forløb, som ofte vil have langtidssyge og ledige som målgruppe. 12

13 Praksiskonsulenten er en praktiserende læge fra kommunen som har til opgave at forbedre og udbygge samarbejdet mellem praktiserende læger og kommunens afdelinger. Praksiskonsulentens funktion er at stille almen medicinsk viden til rådighed for kommunen med henblik på en forbedring af de praktiske samarbejdsrelationer, således at Gladsaxe Kommune sikrer den bedst mulige sammenhæng i patient/borgerforløb. Praksiskonsulenten skal medvirke ved og tilrettelægge møder med praktiserende læger i kommunen samt medvirke ved tilrettelæggelse af uddannelsestilbud, kurser, temadage eller fyraftensmøder. Praksiskonsulenten kan endvidere efter konkret skøn varetage opgaven med at koordinere arbejdet med ledige og langtidssyge, KOL-projektet samt tage initiativer og i ganske særlige tilfælde drøfte enkeltsager med de praktiserende læger. Praksiskonsulentens funktion er ligeledes at sikre en gensidig formidling af viden om arbejdsforholdene og mulighederne for samarbejde i hhv. almen praksis og kommunen. Praksiskonsulenten skal endvidere medvirke til, at praktiserende kolleger opdateres omkring nye tiltag i kommunen og samtidig være tilgængelig og behjælpelig med løsning af konkrete forespørgsler. I januar 2006 har der i medierne været en debat om manglende koordination mellem sygehuse, praktiserende læger og kommunerne. Der har været talt om, at det fører til dobbeltarbejde og unødvendige indlæggelser blandt kronikere. Praksiskonsulenten er tiltænkt en rolle i relation til at skabe dialog mellem de forskellige parter, så kommunens indsats på sundhedsområdet sker i dialog med de praktiserende læger. Det skal endvidere afklares, hvilken rolle praksiskonsulenten skal have i forhold til de midlertidige pladser. Organisering af centret Forebyggelsescentret vil organisatorisk blive tilknyttet den sundhedsafdeling, der bliver etableret som en del af social- og sundhedsforvaltningen i løbet af Centrets koordinator vil derfor skulle referere til afdelingschefen for sundhedsafdelingen. For at koordinere centrets daglige drift vil der blive nedsat en koordineringsgruppe bestående af centrets koordinator, frivillighedskoordinatoren, praksiskonsulenten, den tilknyttede udviklingskonsulent samt repræsentanter for sundhedsafdelingen. Samarbejdspartnere Det er tanken, at forebyggelsescentret skal arbejde tæt sammen med en række øvrige relevante aktører i form af: Kommunens læger Hospitaler i amtet/regionen Foreninger i bredeste forstand Klubber Privatpraktiserende fagpersoner Kommunens apoteker 13

14 Samarbejdet skal medvirke til at styrke den samlede forebyggende indsats i området ved at forskellige aktører lærer af hinandens erfaringer og koordinerer de forskellige aktiviteter. Digitalisering Gladsaxe Kommune er i forvejen blandt landets bedste kommuner, hvad angår digitalisering og elektronisk selvbetjening, og har i flere år haft elektroniske sags- dokumenthåndtering. Forebyggelsescentret vil indgå i udviklingen af kommunens digitale aktiviteter. Der vil i tilknytning til centret blive oprettet en hjemmeside, der skal fungere som sundhedsportal for Gladsaxe Kommune. Denne hjemmeside skal give et overblik over de tilbud der eksisterer på sundhedsområdet i Gladsaxe Kommune, ligesom det eventuelt skal være muligt at stille spørgsmål om sundhed, livsstil mv. til centrets tilknyttede personale. Adskillelse af myndigheds og leverandøropgaver Aktiviteterne i forebyggelsescentret omfatter ikke aktiviteter, der er omfattet af fritvalgslovgivningen, og der er derfor ikke problemer med adskillelsen af myndighed og leverandør. Ligeledes får centret ikke selvstændige myndighedsopgaver. Der er i rådgivningsfunktionen lagt vægt på, at der er tale om rådgivning og ikke sagsbehandling. 4.5 Effekt og evaluering Forventet effekt Etableringen af et forebyggelsescenter forventes at være medvirkende til at skabe større sammenhæng i de forebyggende tiltag bredt i Gladsaxe Kommune. Der er allerede i dag mange sundhedsaktiviteter i Gladsaxe Kommune, og i forbindelse med sundhedspolitikken og overtagelsen af en række nye opgaver fra 2007, vil der i de kommende år ske endnu mere på området. Samtidig er der i Gladsaxe Kommune mange tiltag og tilbud inden for den sociale forebyggelse. Det er forventningen, at forebyggelsescentret kan være med til give en større sammenhæng mellem de mange tiltag. I stedet for en lang række enkeltstående tiltag skal centret være medvirkende til at mange mindre tiltag kommer til at fremstå som en samlet indsats. På længere skal indsatsen på forebyggelsesområdet give effekt i form af færre hospitalsindlæggelser og et forbedret, mere helhedsorienteret og kvalificeret rehabiliteringsforløb for de ældre, der bliver henvist til ophold på kommunens midlertidige pladser. Centrets effekt skal ses i sammenhæng med Gladsaxe kommunes sundhedspolitik, som centret skal være med til at styrke. Helt konkret forventes etableringen af et forebyggelsescenter i kommunen at give effekt i form af en hurtig, sundhedsfaglig indsats over for ledige og langtidssyge i kommunen og dermed at få og fastholde flere i arbejde. For børn og familier er det forventningen, at en styrket forebyggelsesindsats vil være medvirkende til at undgå egentlige foranstaltninger. Herudover skal forebyggelsescentret være med til at give en viden og nogle erfaringer om, hvordan den forebyggende indsats kan organiseres. Etableringen af et forebyggelsescenter forventes generelt at skabe øget interesse og debat om forebyggelse og sundhed blandt kommunens borgere og at give borgerne et tilbud om en mere helhedsorienteret indsats, herunder særligt for borgere med kroniske lidelser. Forventningen på længere sigt er således at skabe en sundere kommune, hvor flere kommer i arbejde eller fastholdes i arbejde, og hvor færre indlægges / genindlægges på hospital. Derigennem for- 14

15 ventes en større tilfredshed hos borgerne og en besparelse for kommunen. Der foretages løbende registrering af antal henvendelser i centret og af antal deltagere på hold og til arrangementer, og der evalueres løbende på indsatsen. Dokumentationen vil bidrage til at kvalificere og målrette indsatsen. Det er endvidere et vigtigt formål med centret, at det skal være medvirkende til at udbrede arbejdet med mål og resultatopfølgning inden for sundhed og forebyggelse på tværs af kommunens aktivitetsområder. (Se i øvrigt afsnittet om evaluering) Evaluering Gladsaxe Kommune lægger stor vægt på at arbejde hen imod dokumentation af effekter indenfor sundhed og forebyggelse, hvilket både gælder de aktiviteter der sættes i gang i forbindelse med forebyggelsescentret og de aktiviteter der i bredere forstand sættes i gang i forbindelse med sundhedspolitikken. Der foretages evaluering både af de sundhedsfremmende tiltag, der er forankret i forebyggelsescentret, af de sundhedsfremmende tiltag generelt i kommunen og af de sundhedsfremmende tiltag der foregår uden for centrets og kommunens regi (kommunen som arbejdsplads). Evalueringen har til formål at bidrage til øget viden om, hvilke initiativer, der har en effekt i forhold til forebyggelse. Samtidig vil evalueringerne omhandle i hvilket omfang en samling af kommunens forebyggende aktiviteter i et forebyggelsescenter medfører en mere effektiv og bedre indsats. Evalueringen centreres om indholdet af tilbuddene samt efterspørgslen af og tilfredsheden med centrets ydelser. Processen omkring oprettelse og afholdelse af tilbuddene indgår ligeledes i evalueringen, ligesom der evalueres på, om der opnås en større grad af koordination af sundhedsfremmende tiltag i kommunen. Derudover evalueres der løbende på effekten i form af eventuelle besparelser. Der lægges vægt på at opstille metoder, der kan vurdere effekten af tilbuddene på henholdsvis kort og langt sigt. Evalueringen foretages løbende og anvendes til at justere indholdet i centrets samlede indsats. Gladsaxe Kommune ser frem til et samarbejde med proceskonsulenterne i forbindelse med evaluering og udvikling af centret, og ser det som en væsentlig del af forsøget at dele erfaringer med andre kommuner. Dette vil især være relevant i forbindelse med evalueringer af centret som omdrejningspunkt for det forebyggende arbejde. Operationelle mål Det er social- og sundhedsforvaltningens vurdering, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at opstille konkrete operationelle målsætninger for centrets aktiviteter. I forbindelse med de enkelte delelementer i projektet vil der blive udarbejdet operationelle målsætninger med henblik på at kunne vurdere effekten af de enkelte dele. Det er væsentligt, at der arbejdes hen imod at der opstilles konkrete operationelle mål for de enkelte delelementer og at det er muligt at kunne dokumentere, hvordan indsatserne virker. Det er således en del af forebyggelsescentrets formål at der udarbejdes konkrete mål og opfølgningsmetoder for indsatsen og de enkelte delelementer. Gladsaxe Kommune ser i denne forbindelse frem til et tæt samarbejde med udviklingskonsulenterne for Styrelsen for Social Service, der vil være følge projektet i forsøgsperioden. 15

16 Der skal således løbende arbejdes med at udvikle og følge op på operationelle mål for de enkelte elementer i tilknytning til centret. Gladsaxe Kommune vil i forebyggelsescentret arbejde målrettet med dokumentation og opfølgning på de igangsatte aktiviteter. Det vil dels ske ved en registrering af brugen af de forskellige tilbud. Det kan eksempelvis være registrering af fremmøde til foredrag, henvendelser til livsstilsklinik mv. Når det drejer sig om de åbne og anonyme tiltag er det imidlertid svært at måle om rådgivningen har en effekt. Når det drejer sig om de mere målrettede tiltag som eksempelvis rygestopkurser vil der ske en mere systematisk opfølgning. Her vil deltagerne efterfølgende blive spurgt, om de er holdt op med at ryge. Som eksempel på en sådan effektmåling kan nævnes Gladsaxe Kommunes eksisterende KOL-projekt. Her har deltagerne fået målt deres lungekapacitet inden starten på forløbet, hvilket efterfølgende er gentaget undervejs i forløbet med opfølgning i perioden efter. Dette kan bruges til at afdække om forløbet har haft en effekt for de enkelte deltager. Med hensyn til centrets overordnede formål om at skabe større sammenhæng i den forebyggende indsats, er det en målsætning der er svær at måle. En evaluering vil således i højere grad lægge op til en procesevaluering. 4.6 Tidsplan Projektets faser Projektet kan opdeles i tre overordnede faser. 1. Planlægningsfasen 2. Forsøgsfasen 3. Opfølgningsfasen Som udgangspunkt løber fase 1 indtil sommeren Fase 2 løber fra sommeren 2006 til medio 2008, mens opfølgningsfasen varer fra medio 2008 til udgangen af 2008, hvor projektperioden udløber. De enkelte fasers start og sluttidspunkter vil være overlappende og skal ses som en hovedopdeling af projektets forløb. Allerede i planlægningsfasen vil forebyggelsescentret være omdrejningspunkt for forebyggende tiltag. De forskellige medarbejdere der tilknyttes centret vil være inddraget i planlægningen, ligesom arbejdet med udredning af tiltag vil blive påbegyndt. Undervejs er der indlagt en række målinger og evalueringer, hvor der følges op på, om centrets aktiviteter fungerer efter hensigten eller om der er behov for ændringer i indholdet og/eller tilrettelæggelsen. Forankring af centret efter forsøgsperioden Forsøget med forebyggelsescentret skal medvirke til at give Gladsaxe Kommune nogle erfaringer på forebyggelsesområdet. Centret skal ses i tæt sammenhæng med den sundhedspolitik, der netop er vedtaget i januar 2006 og de initiativer der sættes i gang i forbindelse hermed. De erfaringer der kommer ud af forsøget skal danne baggrund for, hvordan Gladsaxe Kommune vil organisere indsatsen i de kommende år. I forbindelse med budgettet for 2006 blev der afsat midler til etablering af et sundhedscenter, ligesom det blev vedtaget, at der skulle udarbejdes et konkret oplæg hertil. Det er udtryk for en politisk 16

17 interesse for at have et center i Gladsaxe Kommune med fokus på sundhed og forebyggelse. Det vil dog kræve en politisk beslutning i Byrådet for at centret kan fortsætte efter forsøgsperioden. Projektets milepæle December 2005 Februar/marts 2006 Marts/april 2006 Forår/sommer 2006 Medio/ultimo 2006 Medio 2007 Ultimo 2008 Planlægningen opstartes Nærmere afklaring af lokalebehov Ansættelse af koordinator/daglig leder Renovering og indretning af lokaler Forebyggelsescentret åbner Midtvejsevalering herunder evaluering af livsstilsklinikken Evaluering af projektet Hvad skal der ske nu? Perioden siden Gladsaxe Kommune modtog meddelelsen om tilskud i december 2005 har været brugt på konkretiseringer af, hvordan centret kan etableres. Det har desuden været vigtigt at få så mange ideer frem som muligt, da det vil være et af centrets formål at afprøve nye metoder. I de kommende måneder skal det nærmere undersøges om centret kan placeres i Jobhusets lokaler samtidig med, at der skal udarbejdes en skitse for renovering af lokalerne. Det er derfor vigtigt, at det så hurtigt som muligt fastlægges hvilke lokalebehov der ønskes, så ombygningsarbejdet kan opstartes. Med hensyn til den nærmere planlægning er centrets indhold er ansættelsen af centrets koordinator væsentlig. Det er vigtigt at koordinatoren er med i planlægningsfasen og skal derfor ansættes så hurtigt som muligt. Det samme gør sig gældende for praksiskonsulenten (praksiskonsulenterne), der har en vigtig rolle i forhold til planlægningen af det konkrete indhold. Centret forventes at åbne i løbet af efteråret Der er i denne projektbeskrivelse skitseret en række aktiviteter, der påtænkes at foregå i forebyggelsescentret. I perioden frem til åbningen vil disse blive yderligere konkretiseret. Det vil ske ved, at der udpeges arbejdsgrupper/tovholdere for de enkelte delelementer, der har til formål at præcisere indholdet i de enkelte elementer nærmere. Planlægningen af de enkelte tilbud skal i så vid udstrækning som muligt ske i samarbejde med det faglige personale, der efter centrets åbning skal stå for gennemførelsen. En af disse arbejdsgrupper er allerede nedsat med henblik på at planlægge og implementere den anonyme rådgivningsfunktion. Når centrets koordinator er ansat, vil denne stå for koordineringen mellem de enkelte elementer med hensyn til den praktiske planlægning af lokaleforbrug mv. I planlægningsfasen vil den frikøbte udviklingskonsulent ligeledes få en central rolle. Udviklingskonsulenten vil bistå med den nærmere beskrivelse af de enkelte delelementer. Udviklingsmedarbejderen skal samtidig indgå i arbejdet med at udrede, hvilke målrettede tiltag, der kan etableres over for særlige målgrupper. Dette arbejde er ikke afhængig af centrets fysiske etablering og kan derfor opstartes inden for de førstkommende måneder. 17

18 5. Hvilke beløb søges der om: Udgifterne skal specificeres 1. december december 2006 I alt: kr. Etablering af forebyggelsescenter Ombygning og indretning af eksisterende kommunale lokaler kr Indkøb af inventar, IT mv. kr Etablering i alt kr Personaleressourcer Frikøb af sekretariatsbistand til opstart, ½ årsværk. kr Koordinator kr Frikøb af udviklings/evalueringskonsulent, 1 årsværk kr Frikøb af sundhedsplejerske til forsøg med livsstilsklinik, ½ årsværk kr Praksiskonsulent kr Pulje til oplægsholdere kr Personaleressourcer i alt kr i alt kr januar december 2007 I alt: kr. Personaleressourcer Koordinator kr Frikøb af udviklings/evalueringskonsulent, ½ årsværk kr Frikøb af sundhedsplejerske til forsøg med livsstilsklinik, ½ årsværk kr Praksiskonsulent kr Pulje til oplægsholdere kr Personaleressourcer i alt kr januar december 2008 I alt: kr. Personaleressourcer Koordinator kr Frikøb af udviklings/evalueringskonsulent, ½ årsværk kr Praksiskonsulent kr Pulje til oplægsholdere kr Personaleressourcer i alt kr december december 2008 i alt: kr. 18

19 6. Underskrift af tilskudsansvarlig: (skal udfyldes) Dato: Navn: Jane Torpegaard (maskinskrevet eller blokbogstaver) Underskrift: Ansøgningen indsendes til: Socialministeriet, Tilskudsadministration, Holmens Kanal 22, Postboks 1059, 1008 København K 19

20 Ansøgning om støtte til forsøg med forebyggelsescenter i Gladsaxe Kommune Bilag 1 - Beskrivelse af midlertidige pladser i Gladsaxe Kommune MIDLERTIDIGE døgnpladser Akutafdelingen Anvendes til akut opståede kriser, der ikke kræver sygehusindlæggelse. Årsagerne til opholdet kan være af psykisk, fysisk eller social karakter. Det er udelukkende borgeren selv, der kan henvende sig - Selvvisiterende. Placering: Kildegården Målgruppe: Pensionister og efterlønsmodtagere i Gladsaxe Kommune Aflastningspladser Anvendes til aflastning for ægtefælle i forbindelse med sygdom, ferie og andet. Borgeren visiteres til pladsen af det centrale visitatorkorps. Placering: Værebro Park og på Genoptræningscentret Målgruppe: Pensionister og efterlønsmodtagere i Gladsaxe Kommune Midlertidigpladser Anvendes til observation af fysisk, psykisk og social funktion i forhold til at kunne forblive i eget hjem alternativt anden bolig og borgere, der er visiteret til plejebolig og som ikke kan vente på pladsen i eget hjem med max. støtte fra hjemmeplejen. Borgeren visiteres til pladsen af det centrale visitatorkorps Placering: Aflastningsafdelingen Værebro Park og på Genoptræningscentret Målgruppe: Pensionister og efterlønsmodtagere i Gladsaxe Kommune Genoptræningspladser 3 uger til max. 3mdr. Anvendes til målrettet, individuel, intensiv genoptræning af borgere med henblik på at komme tilbage til eget hjem. Borgeren visiteres til pladsen af det centrale visitatorkorps. Placering: Genoptræningscentret Målgruppe: Pensionister og efterlønsmodtagere med nedsatte fysiske, psykiske, kognitive og sociale funktioner, boende i egen bolig i Gladsaxe Kommune, og hvor tilbagevenden til hjemmet er realistisk. Almentilstanden skal være af en sådan karakter at intensiv træning kan tåles og borgeren skal selv være motiveret. 20