k o n s o r t i e t 1.8 Helhedstanken bag Helbredende miljø

Transkript

1 1.8 Helhedstanken bag Helbredende miljø Med udgangspunkt i patienten men også med tanke på personale og pårørende, skal der redegøres for helhedstanken bag Helbredende miljø i skitseforslaget herunder f.eks.: opholdssteder inde og ude inde/ude relationer grønne elementer i byggeriet specielle rumligheder integration af kunst i byggeriet overflader indretning af sengestuer daglys og kunstlys lyd og akustik etc. Evidens, kunst, og tegnets vidunder Internationalt set er der stigende fokus på Helende Arkitektur (Healing Architecture) og Evidensbaseret Design (Evidence Based Design(EBD). EBD ses som en parallel til Evidence Based Medicine. Grundideen i evidens er, at man søger at tilvejebringe et beslutningsgrundlag på en videnskabelig baggrund, som skal være med til at sikre kvalitativt gode løsninger, hvor man afvejer fordele mod risici. Grundlaget for evidens er et statistisk udgangspunkt, og der foretages en gennemgang af litteraturen for at finde det bedste grundlag. Hvis der ikke er et statistisk grundlag kan man anvende ekspertkonsensus på området. Evidens er en måde til systematisk, - at vurdere kvaliteten af forskning og undersøgelser af effekter, - en rangordning af den mest sikre viden og skære den mindre sikre viden fra. Evidenstankegangen er lettest at anvende på de indsatser, der er lette at beskrive og sætte på formler. Men det er også muligt at undersøge effekterne af mere sammensatte eller helhedsorienterede indsatser, hvis man benytter den overfor én gruppe, men ikke overfor en anden. Det er klart ikke uetisk, at gøre ingenting overfor nogle brugere hvis man er i tvivl om indsatsen overhovedet virker. Det er derfor hovedsagelig i forbindelse med de naturvidenskabelige områder, her yderligere specifikt indenfor somatikken at evidenstankegangen er anvendelig. `The effect in sickness of beautiful objects, of variety of objects, and especially of brilliancy of colours is hardly at all appreciate. People say the effect is only on the mind. It is no such thing. The effect is on the body too. Little as we know about the way in which we are affected by form, by colour and light, we do know this, that they have an actual physical effect. Variety of form and brilliancy of colour in the objects presented to patients is an actual means of recovery` Florence Nightingale 1885 Alle faggrupper vurderer i disse år seriøst evidensproblematikken i forbindelse med deres praksis. Hos læger og andre sundhedsprofessionelle hersker der generel konsensus om at udvikle og fastholde en evidensbaseret praksis, men også blandt psykologer er der vurderinger omkring evidensbaseret psykologisk praksis. Arkitekter siger ofte om deres fag : Arkitektur, rummets kunst, er en bunden kunstart, den er lovbestemt også af de fysiske af slagsen. Netop spændingsfeltet mellem lovmæssighederne og bygningskunsten definerer mulighederne og begrænsningerne i evidenstankegangen, når det drejer sig om arkitektur. I forhold til den frie kunst, den kunst der skal integreres i Det Nye Universitetshospital og det eksisterende Århus Universitetshospital og hvor det foreslås at se kunsten i perspektivet udvidet kunstbegreb vægtning af det enkelte værk, vil EBD næppe nogensinde blive gangbar. Dybest set er det i modstrid med kunstens mission, - kunstfrembringelsens sjæl. At kunst generelt set beriger og helbreder er evident, og påvist i utallige undersøgelser. Kunst i det offentlige rum tilbyder gratis oplevelser, befriet for spekulation og ejerinstinkt på linie med oplevelsen af stjernehimlen, havet, og fremmede byer Henning Damgaard- Sørensen. GENNEMGÅENDE RÅDGIVNING VEDRØRENDE DET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL I ÅRHUS dnu konsortiet tilbudsbeskrivelse side 103

2 Idet Århus Universitetshospital, Skejby s første bygninger nærmer sig et 25 års jubilæum antager vi, at tiden er objektivt virkelig, hvilken form for virkelighed har den så, er tiden et underliggende lag substratum - for ting og begivenheder, noget, der sammen med rummet indeholder alt andet og kan eksistere uafhængigt af, om der er noget eller foregår noget i verden, eller er tiden blot en relation mellem fysiske ting hændelser, der er helt afhængig af deres eksistens? Det eksisterende hospitals bygninger er kulturhistorisk vidnesbyrd, til trods for kun et ¼ sekels levetid. Ligesom de fleste teglstensbygninger i almindelighed, er en umistelig del af det danske landskab, så er sygehusbygningerne umistelige i deres åbning mod syd og vest på landskabskanten af et af Århus s store smeltevandsskår: Egådalen. Sygehuset er lokaliseret på tidligere agerjord. Jysk kulturlandskab i en nøddeskal, svagt bølget landbrugslandskab, varieret og mildt, storladent og råt, isprængt mindre skove, levende hegn og vandløb. Tidligere var der bopladser, jernalderens folk. Naturmenneskene og agerdyrkerkulturens fokus var naturens vidunder. Industrisamfundets fokus var mekanikkens vidunder. Informationssamfundets fokus er tegnets vidunder. Fokuseringen på sprog, koder og tegn op gennem det forrige århundrede affødte behovet for teorier og apparater der kan håndtere tegnene. Computeren blev apparatet, og IT kan give mere omsorg. Rammen er tegl, en bare af brændt ler med taktile flader. Den kulturhistoriske vidnesbyrd fortsætter: Der skal bygges en by. Evidensbaseret Design og Det Helbredende Miljøhjul EBD er samtidig en tilgang til miljørigtig projektering, som fremkommer på baggrund dokumenteret forskning og best practice. Hjulet har sammen med program og Udbudsvilkår dannet de funktionelle, planmæssige og arkitektoniske forudsætninger for forslaget. Endvidere er der af teamet opstillet betingelser af mere fabulerende og ikke-analytisk karakter. Samlet har denne programoverbygning, Udbudsvilkårene og Det helbredende Miljøhjul, dannet plangrundlaget for forslaget. Hjulet består af en række processer og handlinger, hvor komponenterne i hjulet er gjort enkle og dermed operationelle i skitse- og analysemæssig henseende. Da EBD er en forholdsvis ny disciplin og på mange områder begrænset i det videnskabelige grundlag, er den logiske konsekvens at kun evidente områder er medtaget i hjulet. Hjulet vil til stadighed kunne udbygges side 104 tilbudsbeskrivelse dnu konsortiet GENNEMGÅENDE RÅDGIVNING VEDRØRENDE DET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL I ÅRHUS

3 adgang til landskab empowerment & ergonomi 1-sengsstuer kunstlys dagslys akustik evidensbaseret design it kunst orientering & logistik design/ indretning tekstur indeklima De 12 komponenter i Hjulet er: Empowerment & Ergonomi Dagslys 1-sengsstuer Akustik Kunstlys Adgang til landskab Orientering & Logistik Tekstur Indeklima Kunst IT Design / indretning GENNEMGÅENDE RÅDGIVNING VEDRØRENDE DET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL I ÅRHUS dnu konsortiet tilbudsbeskrivelse side 105

4 De 12 komponenter er neden for udelukkende beskrevet i evidenssammenhæng. En mere specifik og uddybende behandling af selv samme emner er foretaget andre steder i beskrivelsen. Empowerment og Ergonomi Patienten skal i størst muligt omfang selv kunne regulere lys, varme og musik på sengestuen. Derudover kan patienten via bedside pc have adgang til sin journal og følge med i tidspunkter for planlagte undersøgelser, prøvesvar o.a. Når patient og pårørende venter på konsultation i ambulatoriet eller afventer lægens stuegang, forsynes patienten med lydløs pager. På den måde kontaktes patienten diskret og med respekt for privatlivet. Samtidig er det muligt for patienten at fordrive ventetiden med behagelige adspredelser på hele sygehusets område ude såvel som inde. Intensiv fokus på og forbedret ergonomisk design giver mindre træthed og stress. Dagslys Det er ikke kun vigtigt for velværet med godt dagslys, men også for sundheden. Lyset er i høj grad med til at styre, at vores biologiske ur går rigtigt. Lyset hæver stemningslejet og virker anti-depressivt. Patienter i rum med vinduer - i særdeleshed vinduer med grønne landskabsudsiger - har kortere rekonvalescenstid, færre komplikationer og kræver mindre smertestillende medicin. En bevidst brug af dagslysets egenskaber vil påvirke fysiske rum omkring os positivt og således påvirke miljøet vi færdes i og måske netop heles i. Det naturlige lys er ligeledes arkitekturens største formgiver og stemningsbarometer. Det modellerer, aftegner teksturer, skaber rytme og fremhæver farve og rummelighed. Modtager vi naturligt lys, får vi ofte også fortællingen om tid og sted, temperatur og årstid gennem åbninger i facaden. Sol- og dagslys varierer naturligt i modsætning til kunstlys i både styrke, farve og retning, og virker derfor stimulerende på mennesker. Facadens udformning, kvaliteten af udsigten/indsigten og glassets optiske egenskaber har derfor stor betydning for vores velvære og forståelse af rummet inden for og omkring arkitekturen. Disse positive karakteristika ved det naturlige lys skal frembringes i videst muligt omfang. De mindre fordelagtige bivirkninger ved det naturlige lys, som f.eks. blænding eller overophedning eller mangel på dagslys, forekommer ofte. Men grundig og tidlig planlægning af det naturlige lys forstærker de positive virkemidler ved sollys og dagslys og nedprojekterer gener. Ud over at forbedre den personlige komfort vil en bevidst udnyttelse af dagslyset medføre en besparelse på el-forbruget til kunstlyset. En optimal dagslysudnyttelse har således også et miljømæssigt og økonomisk perspektiv. 1-sengsstuer Der er et godt videnskabeligt grundlag for at sige, at 1-sengsstuer er bedre end flersengsstuer. De videnskabelige undersøgelser viser, at fordelene ved 1-sengsstuer bl.a. er færre hospitalserhvervede infektioner, færre medicineringsfejl, lavere støjniveau som både påvirker patienternes stressniveau og forbedrer deres søvn. 1-sengsstuer mobiliserer patienterne, når de skal ud at spise eller møde andre patienter. Det vides at sengeliggende patienter mister meget muskelmasse i løbet af kort tid,- ganske få dage. Det fysiske aktive sygehus. Samtidigt giver 1-sengsstuer fortrolighed i samtalerne med det sundhedsfaglige personale og dermed basis for bedre behandling. Argumenterne for flersengsstuer er oftest økonomi (anlæg og umiddelbar drift). Kortere indlæggelsesperioder ved 1-sengsstuer indikerer på den anden side bedre samfundsøkonomi. Det sociale aspekt ved flersengsstuer og videndeling mellem patienter kompenseres ved trygge opholdssteder ude og inde. Akustik Et rums akustiske egenskaber bestemmer hvorledes lyd spreder og fordeler sig i rummet. Det har derfor også stor betydning for, hvorledes lyd og støj opfattes. Skal der f.eks. være en god taleforståelighed, sætter det visse krav til lokalets akustik. Gener fra støj - forstået som uønsket lyd - kan ligeledes reduceres ved at etablere et veldæmpet lokale. På sygehuse er støjniveauet typisk ganske højt. Der er typisk mange samtidige og forskellige støjkilder side 106 tilbudsbeskrivelse dnu konsortiet GENNEMGÅENDE RÅDGIVNING VEDRØRENDE DET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL I ÅRHUS

5 som f.eks. personer, der går, taler, passer deres arbejde, signaler og bips fra udstyr, transporter - og rum med resonansflader fra hårde overflader grundet krav om rengøringsvenlighed. Støj kan indvirke negativt på patienter og personale, og sygehuse er notorisk støjende. Et lavt støjniveau i arbejdsrum indeholdende alle funktionstyper og opholdsrum for patienter er ønskeligt for at reducere stress for patienter såvel som personale og give patienter bedre mulighed for søvn. Øget fokusering på patienterne betyder ændringer i logistik og arbejdsprocesser, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved planlægningen af nye hospitaler med større adskillelse af personale- og patientområder. Gode akustiske forhold bidrager væsentligt til et godt indeklima og sikres bedst ved at vælge de rigtige konstruktionsprincipper, hensigtsmæssig placering af rum, og de rigtige overfladermaterialer. Støjreduktion kan opnås ved en systematisk tilgang på flere områder. Isolering af kilder, teknisk og planmæssigt overfladevalg og udformning, adfærdsmønstre personale/patienter, vedligehold og rullende materiel med bløde hjul. I vore nabolande er der opstillet ret detaljerede krav til det akustiske klima i sygehuse. I Danmark indeholder det nye Bygningsreglement 07 også akustiske anvisninger. Målet er patienternes velbefindende og godt arbejdsmiljø for personalet. God akustik forebygger kommunikations fejl, træthed og stress. God søvn fremmes ved at opsætte lydabsorberende lofter i sengestuer. En undersøgelse [SLEEP, Vol.24, No.3, 2001] viser, at risikoen for at man vågner på grund af tilfældige forstyrrelser er cirka dobbelt så stor i et soverum uden akustisk regulering som i et tilsvarende med regulering. Dørene til sengestuer skal dæmpe den resterende støj i gangene, men dørenes lydisolation må ikke blive så høj, at man helt isoleres, for det giver tryghed, at man kan fornemme plejepersonalets tilstedeværelse. For patienter og personale handler trivslen på hospitalet meget om sikkerhed, tryghed og rum til forskellige aktiviteter tilpasset individuelle behov. Det er væsentligt, at konstruktionerne tilvejebringer den nødvendige luftlydisolation og trinlydsdæmpning, der sikre patienten den nødvendige ro. God taleforståelighed er derfor også en selvfølge i et miljø, hvor der ofte kommunikeres vigtige budskaber personalet imellem, og hvor vigtige informationer ved samtaler med patienter og pårørende ikke må kunne misforstås. Kunstlys Forskellige lyskilder indeholder forskellige bølgelængder. Dagslyset fungerer som standard for den optimale balance mellem bølgelængderne. Nøgleordet er fleksibilitet, kunstlyset skal kunne varieres og give velbefindende, være hyggeligt og skiftes til diagnostisk belysning. hvis farveforandringer i huden skal diagnosticeres. Specielle anvendelsesområde vil bl.a. omfatte: Undersøgelses- og behandlingslokaler, laboratorier, dermatologilokaler, lokaler til forberedelse af operationer, intensivafdelinger, operationsstuer, overvågningsstuer, obduktionslokaler og lighuse. Kunstlyset kombineres med dagslyset og overtager helt belysningsrollen når der ikke er tilstrækkeligt dagslys. Kunstlyset skal kunne opfylde dels funktionelle og dels æstetiske behov. Valget af armaturer og lyskilder skal opfylde de pågældende funktionelle og stemningsmæssige behov. Ligeledes har armaturets æstetiske værdi også en stor betydning for rummets karakter. Ved brug af div. kunstlysberegninger som f.eks. Dialux, Lightscape og Fabalight fastlægges det enkeltes rums belysningsniveau, og om de valgte armaturer og armaturplaceringer opfylder krav fra DS700 serien. Derudover anvendes effektberegninger til input i BE06 (energirammen). Konsekvensen af ændringer i møblering/indretning, farvevalg, armaturtype og armaturplacering kan ligeledes bestemmes udfra lysberegningen. Adgang til landskab Der skal være adgang til haver og landskab. Haver kan hele - det viser mere og mere forskning. De sidste mange år har randomiserede undersøgelser og studier vist, at udsyn og adgang til natur i sig selv ha en smertestillende virkning. Naturens positive indvirkning på stress og udbrændthed både som forebyggelse og helbredelse er rigt dokumenteret. Forskningen i området helende haver plæderer for, at haverne ud over den æstetiske nydelse grundlæggende har en afstressende og mentalt styrkende virkning. Haver får patienterne til at bevæge sig mere, hvilket har positive virkninger på helbredet - bl.a. ved at motion frigiver endorfiner - kroppens egen morfin GENNEMGÅENDE RÅDGIVNING VEDRØRENDE DET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL I ÅRHUS dnu konsortiet tilbudsbeskrivelse side 107

6 - og haver er velegnede rum til at mødes og komme i snak med andre - f.eks. medpatienter, hvorved man kan hjælpe hinanden med gode råd og vejledninger. Orientering Det Nye Universitetshospital i Århus skal bringes i dialog med sine omgivelser - det eksisterende sygehus, de fremtidige nybygninger og den landskabelige kontekst. En hovedforudsætning er en bevægelsesmæssig planlægning og adskillelse. Hospitalets flow er let opfatteligt og fysisk bekvemt for alle brugergrupper og personale, således at den rigtige, funktionelle afklaring af alle forløb er gjort mulig. Sygehuset er i sin opbygning og funktionelle logik omkring det store landskabsrum, Parken, den klareste fysiske identifikør. De enkelte blokkes torve og arkader har individuel form og aptering, og dermed egen identitet. Visuel bygningsmæssig orientering understøttes af talende skilte. Sundhedsvæsenet vil i fremtiden blive mere og mere globalt, og især et undrevisningshospital vil modtage mange udenlandske patienter. samtidig er der allerede i dag et stort antal udenlandske studerende, undervisere og gæster. For udlændinge vil det understøtte følelsen af at få personlig vejledning, når man ved ankomsten itl hospitalet får udleveret en håndholdt modtager, som kan læse op på engelsk/tysk/spansk, når man passerer skilte og informationstavler. Dette tilbydes naturligvis frem for alt til blinde (inkl. dansk). Tekstur / overflader Overflader påvirker og involverer alle sanser. Når visionen om det rene, det sanselige, det æstetiske, det sunde, og det komfortable arbejdsmiljø skal realiseres må alle både hospitalet, bedriftssundhedstjenester, organisationer, forskningen, rådgivere og myndigheder målrette det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Alle aspekter af miljømæssige overvejelser inddrages i projektet og indeklimamærkede produkter samt naturmaterialer har præference. Af de anvendte materialer skal tilstræbes af en stor mængde kan genbruges, ligesom byggematerialer baseret på genbrug søges anvendt. I flere af de offentlige funktionsrum som Forum, Arkaderne og Torvene vil der helt eller partielt blive anvendt træ beklædning. Det kan bemærkes at der er EBD undersøgelser på sygehuse der indikerer træ overflader. Blank teglmur anvendes indvendigt efter samme principper som det eksisterende Skejby Sygehus. Nanoteknologi vil blive en nøglefaktor i udviklingen af nye former for biokompatible materialer, hvilket vil få stor betydning indenfor sundheds- og bioteknologiområdet. Målet er bl.a. at forbedre implatanter uden de kendte bivirkninger. Sol-gel teknologien kan benyttes til at give en lang række materialer forskellige overfladeegenskaber, blandt andet ved at sørge for at egenskaber som hydrofile og hydrofobe overflader opnås eller ved at inkorporere bioaktive materialer i filmen. Denne viden kan anvendes i bestræbelserne på at bedre mulighederne for omhyggelig rengøring på de danske sygehuse. De første typer overflader er allerede i brug i dag, og da udviklingen af nye overfladeegenskaber sker i en rivende hastighed, forventes det, at der inden for de kommende 1-2 år udvikles flere nye typer sol-gel belægninger. DNU-konsotiet ser en mulighed for at oprette et forskningsstipendiat / ErhvervsPhD med det hovedsigte at arbejde videre med overflader i sygehusemiljøer. Indeklima Indeklimaet påvirker menneskets sundhed, trivsel, livskvalitet og produktivitet. På et sygehus er patienterne belastet på deres sundhed og der forventes en høj produktivitet af personalet. Derfor er indeklimaets kvalitet af meget stor betydning for alle der opholder sig på et sygehus. Menneskers forskellige psykiske og fysiske tilstand påvirker opfattelsen af indeklimaet, ligesom deres forskellige aktivitetsniveau gør det. På den baggrund er der mange grunde til at tage særlige hensyn til indeklimaet på et sygehus og det anbefales derfor, at der etableres det fysisk, teknisk og økonomisk mest optimale indeklima. Princippet bag opretholdelsen af det optimale indeklima er, at bygningen med dens fysiske egenskaber skal bringe indeklimaet så langt som muligt i den rigtige retning. Det sker primært gennem anvendelsen af tunge velisolerede konstruktioner med en kombination af vinduesareal, glaskvalitet og solafskærmning der sikrer mod overophedning eller underafkøling. Bygningen suppleres derefter med tekniske instal- side 108 tilbudsbeskrivelse dnu konsortiet GENNEMGÅENDE RÅDGIVNING VEDRØRENDE DET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL I ÅRHUS

7 lationer som f.eks. varme- og ventilationsanlæg, som understøtter bygningsfysikken. Således minimeres afhængigheden af de tekniske installationer, hvilket ud over en energimæssig fordel også sikrer det optimale termiske indeklima. Det optimale atmosfæriske indeklima opnås gennem anvendelse af materialer ikke eller i meget begrænset omfang afgasser til indeklimaet samt gennem tilførsel af filtreret og konditioneret udeluft i det omfang det er nødvendigt af hensyn til antallet af personer og/eller de processer der finder sted. Mekanisk køling vil kun blive taget i anvendelse der, hvor interne processer afgiver så meget varme, at det er nødvendigt for opretholdelse af specielt eller komfortabelt indeklima. Kunst De øvrige komponenter i Hjulet er rationelle og evidente. Det rationelle og det irrationelle er uadskillelige, de er hinandens forudsætninger og dermed hinandens uundværlige. At møde kunsten er at møde noget andet. Relationen mellem billedkunst og bygningskunst og deres indbyrdes installeren sig i hinanden er en aldrig ophørende problematik. Arkitektur og billedkunst eksisterer som to forskellige kunstarter med mange berøringsflader, men samtidig opererer de under vidt forskellige betingelser og med vidt forskellige sigter. Sådan er det i vores tid og vores kultur. I tidligere epoker, barok og renæssance var kunstarterne tæt forbundne. At de to kunstarter i dag er genremæssigt adskilte er egentlig ikke noget problem, al den stund at der hverken kommer dårligere eller bedre arkitektur og billedkunst ud af det. Dog vil det i nærværende projekts tilfælde være ganske særlige muligheder for at skabe særlige værker til særlige steder. Således at integration billedkunst og bygningskunst bliver større end deres sum. Århus Universitets Sygehus råder i forvejen over en ganske betydelig kunstsamling, Århus Amtssygehus i særdeleshed har en ganske unik dansk samtidskunstsamling, hvor det må antages at værkerne skal berige det nye Universitetshospital. Med kunst integreret så tidligt som muligt kan modtagerne, patienter, personale og besøgende præsenteres for kunstnerisk mere komplekse og større værker. Den aldrig afklarede diskussion om demokrati og kunst er et væsentligt og afgørende punkt ved offentlig kunst i vor tid. Det bliver ikke enklere fremover og for også her, at gøre det en Det Nye Universitetshospital i Århus mere uafklaret så har denne diskussion om kunstens rolle i demokratiet ikke og vil heller ikke få nogen konklusion, idet den er en væsentlig del af kunstens betydning for demokratiet. Hvor man under andre samfundsformer havde nogle klare normer, som per definition var fælles eller var den endelige autoritet, så er demokratiet en styreform, der udmærker sig ved netop ikke at have det. Det medfører, at alt principielt er til diskussion., og at enhver udtalelse og stemme i overordnet forstand er ligeværdig. Forum, Hospitalsstrøget og specielt arkader, gallerier og torve vil være særlige steder til integreret kunst. Med henvisning til beskrivelsen af brugerinvolvering, trekantssamarbejdet og brugersekretariatet, implementeres et styrende kunstudvalg i det regi, fra første færd. IT Fremtidens hospital er et digitalt hospital. Trådløs IT- infrastruktur er det naturlige udgangspunkt for at både personale og patienter ubesværet kan modtage og aflevere informationer digitalt. Videokonference mellem patient og læge som supplement til den daglige stuegang kan skabe tryghed hos patienten, som oplever både faglig og social støtte fra lægen. Perspektivet i indlejret it er, at det kan gøre sundhedsomsorg uafhængig af tid og sted, ligesom det kan forbedre kommunikationen og koordineringen mellem de forskellige led i sundhedssektoren. Teknologien kan både være placeret på eller i patientenfx. Mobile sensorer der er integreret i pacemakere, eller plastre. Begrebet dækker eksempelvis også computere bygget ind i hospitalssenge, vægge etc. Afsnit om RFID-tags!!!! Design / indretning Designbegrebet er komplekst og defineres og anvendes på utallige måder i adskillige sammenhænge. Begrebet skal i denne sammenhæng opfattes som en kombination af den traditionelle opfattelse af design som formgivning og den moderne anskuelse af design, som en rationel problemløsningsproces til at forme omgivelser; udvikle systemer og skabe objekter. Det være sig en hel sygehusstruktur; et rumforløb; et interiør; et teknisk apparat; et møbel eller en overflade, der fremkalder en bestemt stemning. GENNEMGÅENDE RÅDGIVNING VEDRØRENDE DET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL I ÅRHUS dnu konsortiet tilbudsbeskrivelse side 109

8 Design skal i den forstand bidrage til forbedrede løsninger for ansatte; patienter og pårørende på det nye universitetshospital. Det fremgår tydeligt af de mange eksempler fra de øvrige komponenter i det helbredende miljøhjul, at designbegrebet i sin bredeste forstand spiller en afgørende rolle for det moderne, digitaliserede sygehus, hvor it i alting for alvor gør sin entre i den byggede verden. På det mere jordnære plan vil bevidst anvendelse af godt designede, velfungerende produkter; møbler eller inventar i de fleste tilfælde vise sig at rumme fordele, der rækker ud over den primære målgruppe. Eksempelvis vil anvendelse af apparatdesign, der kombinerer et højt teknologisk niveau og god form med brugervenlighed og ergonomi i første omgang bidrage til et forbedret arbejdsmiljø for personalet med reduceret risiko for fejlbetjening og arbejdsskader; men samtidig vil et smukt og venligt design uden maskinpræg skabe tillid og berolige nervøse patienter. På samme måde kan den godt designede sengestue gennem indretning og materialevalg kombinere personalets behov for effektive rammer for professionelt virke med patientens behov for venlige og tillidsvækkende rum, hvor transformationer af elementer fra den hjemlige sfære bidrager til at fremkalde de ønskede associationer og stemninger, der i sidste ende kan bidrage til hurtigere helbredelse og kortere indlæggelsestider. Interiørprojektet, der omfatter møbler samt løst og fast inventar skal understøtte og komplettere den overordnede vision om et moderne; it-baseret og driftseffektivt sygehus med mennesket i centrum og vil udgøre en væsentlig designopgave. Der vil gennem formgivning og valg af materialer, overflader og farver blive lagt vægt på menneskelige relationer og skala med fokus på trivsel og tryghed for både ansatte og patienter. Specialinventar vil inkorporere de teknologiske muligheder og udvikles i tæt samarbejde med brugerne, så det kan understøtte og bidrage aktivt til udviklingen af nye samarbejds- og organisationsformer. side 110 tilbudsbeskrivelse dnu konsortiet GENNEMGÅENDE RÅDGIVNING VEDRØRENDE DET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL I ÅRHUS