REGION HOVEDSTADEN - BÆREDYGTIGT BYGGERI Baggrund for prioritering i bæredygtighedsværktøj T: D: Sortemosevej 2 F:
|
|
- Inger Bundgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat REGION HOVEDSTADEN - BÆREDYGTIGT BYGGERI Baggrund for prioritering i bæredygtighedsværktøj 14. juli 2011 Projekt nr Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Baggrund Der er for Region Hovedstaden udarbejdet et værktøj, der skal sikre fokus på bæredygtigt byggeri. Værktøjet er udarbejdet i et samarbejde med regionen. Desuden er værktøjet præsenteret for og kommenteret af en række drifts- og projektchefer i forbindelse med workshops. Værktøjet indeholder bæredygtighedskrav til sygehusbyggerier. Det er intentionen, at kravene skal stilles meget tidligt i processen og senest i forbindelse med byggeprogrammet. Formålet med værktøjet er at sætte fokus på bæredygtighed i projekterne. Værktøjet sikrer ens retningslinjer og kriterier for bæredygtighed og ikke mindst ensartet præsentation af bæredygtighed i forbindelse med tilbud, hvorved vurdering og sammenligning bliver lettere. Der er mulighed for at anvende standardkravene direkte, tilpasse et sæt bæredygtighedskrav ved at vælge ud fra en bruttoliste eller starte helt fra bunden ud fra vejledningen i værktøjet. Ved at sikre, at der opstilles et sæt bæredygtighedskrav i projekterne, sikres lige vilkår for bydere og lettere og mere reel mulighed for vurdering af indkomne tilbud. Den udarbejdede standardprioritering, der umiddelbart kan anvendes på standardprojekter. Begrebet standardprojekt er defineret herunder. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 2 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: PHe@NIRAS.dk
2 Et standardprojekt defineres således: Et hospitalsprojekt, hvor der er patienter, personale og pårørende, og hvor der foretages operationer, undersøgelser og pleje. Der er sengestuer, undersøgelsesrum og opholdsrum. Der er i forbindelse med udviklingen af værktøjet gennemført en screening af et tænkt standardprojekt, der har dannet grundlag for standardprioriteringen og for de krav, der er stillet i såvel standardkravene som i de krav, der hørere til bruttolisten. Ud over screeningen har den endelige prioritering undergået en tilpasning ud fra input gennem samarbejdet med regionen og de input, der er kommet via workshops med repræsentanter fra hospitalerne. Standardprioritering Den standardprioritering, der blev resultatet ser således ud: Prioritering Fokusområde 1 Social bæredygtighed 2 Energi i drift 3 Materialer og affald under udførelse 4 Vandforbrug og emissioner til vand under drift De 4 prioriterede fokusområder udgør i realiteten 6 fokusområder, da 3. og 4. prioritet reelt er sammensat af 2 fokusområder. Det har imidlertid givet mening, da formålene for de sammenlagte fokusområder passer godt sammen. Social bæredygtighed Social bæredygtighed har 1. prioritet. Grundlæggende er det primære og altoverskyggende formål med hospitalerne at gøre folk raske. Det gælder på det overordnede samfundsmæssige niveau og helt ned for den enkelte patient. Der- 2
3 for har der heller ikke været tvivl om, at den sociale bæredygtighed skulle være først prioriteret. Dette blev desuden konfirmeret ved workshoppen med repræsentanter fra hospitalerne. Den sociale bæredygtighed er opsplittet i en række undergrupperinger, der hver især sigter mod en facet af det, der sikrer, at formålet bliver opfyldt. Der er i værktøjet udvalgt en række underpunkter, som specielt skal håndteres, og som der er stillet krav til. Undersøgelser har vist, at der er visse ting, udover behandling og pleje, der sikrer en hurtig helbredelse f.eks. minimal smittefare, tryghed/sikkerhed, lysforhold, god kommunikation og oplagt, positivt og velfungerende personale. Det er altså ikke alene forholdene omkring patienternes trivsel, der er væsentlige, men i lige så høj grad personalets, idet utilfredshed her vil smitte af på patienterne, og dermed få indflydelse på deres helbredelse. Også de fysiske omgivelser har stor indflydelse på helbredelsen og i det hele taget oplevelsen af et ophold eller et besøg på et hospital. Tilstedeværelsen af adspredende elementer som f.eks. kunst eller natur, er desuden væsentligt. De fysiske rammer har desuden oftest indflydelse på personalets velbefindende, ligesom det at være tilknyttet et sted, hvor man føler, man hører hjemme har det. Helt overordnet er tilgængelighed for alle og gode muligheder for at finde rundt specielt for patienter og pårørende vigtigt. Endelig er funktionaliteten at rummene er udformet så den ønskede funktion let kan udføres betydningsfuld. Da der må forventes, at der kan ske omstruktureringer og forandringer, er det i forlængelse af ønsket om høj funktionalitet, vigtigt at der indtænkes en fleksibilitet i projektet, så der tilstadighed kan opnås en tilstrækkelig funktionalitet til glæde for alle, hvad enten man er patient, pårørende eller personale. De underpunkter, der er valgt at fremhæve i standardkravene er vist herunder, hvor også formålet er præciseret. Tryghed: Skabe tryghed og øge trivsel og livskvalitet for patienter, pårørende og ansatte. Mindske risikoen for smittefare og understøtte sikkerheden. 3
4 Understøtte god kommunikation mellem personale og patienter/pårørende. Sikre et optimalt arbejdsmiljø for de ansatte Mangfoldighed: Sikre frodighed og variation i projekter - i indretning, udformning og haveanlæg. Give brugerne oplevelser og adspredelse ved arkitektur, kunst og kik til natur/udearealer. Sikre de enkelte virksomheders image og de enkelte afdelingers identitet. Logistik: Sikre optimal way-finding. Tilgængelighed: Sikre ligeværdig tilgængelighed for alle. Funktionalitet: Sikre høj funktionalitet, så udformning er i overensstemmelse med funktion Sikre høj fleksibilitet, så rum og bygninger kan ændre funktion inden for en fornuftig økonomisk ramme. Der stilles alene krav, der går ud over gældende regler og lovgivning, idet det forudsættes, at disse allerede er opfyldt. Derved bliver projekterne løftet i forhold til bæredygtighed. I screeningen af standardprojektet indgik også indeklima som en screeningsparameter. Det blev klart, at størstedelen af de emner fra indeklima, der for standardprojekterne vurderedes væsentlige, her er omfattet af området social bæredygtighed, ud fra den betragtning, at hvis medarbejderne og patienterne trives og er tilfredse med indeklimaet og bygningerne i den henseende fungerer, er målet nået. I forhold til indeklimaet dækker den sociale bæredygtighed dog ikke den sundhedsrisiko, der kan være i forhold til påvirkninger fra materialer og overflader i form af afgasninger. For at sikre, at der bliver taget hånd herom, er dette medtaget under prioritering 3. Tilsvarende betragtninger gælder for arbejdsmiljø. 4
5 Energiforbrug i driften Region Hovedstaden har en lang række stærke udmeldinger, der drejer sig om energiforbrug, CO 2 -emissioner, energirigtig adfærd, energibesparelser, energiledelsessystemer, energiløsninger m.m. Dels er energiforbruget globalt et problem, som alle har et ansvar for at begrænse og hvor regionen bør (men også ønsker at) være toneangivende. Dels skal udmeldingerne i værktøjet ligge på linie med regionens øvrige udmeldinger. Herunder er formålet med prioriteringen af energi i driften præciseret. Mindske den direkte udledning af CO 2 i driften. Anvende totaløkonomiske vurderinger ved valg af tiltag der har betydning for energiforbruget. Fremme energirigtig adfærd. Stille energikrav i forbindelse med indkøb af materialer og produkter fx ved at foretrække materialer og produkter, der har et lille Carbon-footprint. Skabe mulighed for overblik, kontrol og synliggørelse af regionens energiforbrug fordelt på anvendelses områder. Energiforbruget er det, der ud over helbredelsen får højest prioritet. Dette skyldes det globale fokus, det samfundsmæssige perspektiv og regionens rolle som foregangsmand. Påvirkningen i forhold til CO 2 -emissioner i driften er væsentlig. Som det fremgår af nedenstående figur i stor udstrækning anvendelse af materialer og udstyr og i mindre udstrækning det direkte energiforbrug. 5
6 Figur 1: Fordeling af emissioner, total (hospitalsaktiviteter i Danmark.) Fra regionens side bør der derfor være stor fokus på driften af hospitalsservices primært materialer og udstyr. I forbindelse med projekteringen bør der naturligvis være fokus på, hvor gode bygningens energiegenskaber er. Der skal stræbes efter det bedste og der skal medtages de fornuftigste løsninger. Men forbruget i driften af hospitalsfunktionen udgør en væsentlig større kilde. Emission fra opførelse, drift og vedligehold af bygningen og drift og vedligehold af hospitalsservice forholder sig for hospitalsaktiviteter i Danmark i størrelsesordenen 1:3:7. Ved kravstillelse i forbindelse med bygge- eller renoveringsprojekter er det dog kun muligt at stille krav, der omhandler bygningen i forhold til hvordan den projekteres og hvordan det færdige byggeri kan drives. Hvad der sker derudover ligger i et andet regi og skal håndteres ad andre kanaler. Da der er væsentligt større gevinster at hente i driften af hospitalsservices bør der være større fokus på det. Det der er muligt at regulere eller undgå i kraft af fornuftig projektering skal dog medtages. På den måde vil bygningsdriften ikke kræve unødigt energiforbrug. Det er denne del, der ved projekteringen er mulighed for at få indflydelse på og derfor og som derfor er prioriteret. 6
7 Muligheden for at kunne gribe ind og regulere i driften er afhængig af, hvor godt en overblik, man har af forbruget. Kontrol og mulighed for at registrere forbruget er væsentligt. Der er her desuden fokuseret på adfærd, der erfaringsmæssigt er store muligheder for besparelser. Hvis forbruget yderligere synliggøres, vil det medvirke til adfærdsændringer. Materialer og affald under udførelse Denne overskrift dækker tiltag, der har med materialeanvendelse at gøre. Materialer og affald er her slået sammen til et punkt, idet formålene med at begrænse såvel materialeforbrug og affaldsmængder peger i samme retning. Da begrænsning af materialeforbruget vil slå igennem på affaldsmængderne ligesom anvendelse af mindre farlige produkter giver mindre farligt affald. I fokusområdet ligger der også, som tidligere nævnt, et ønske om at vælge materialer, der ikke påvirker indeklimaet og i det hele taget at begrænse forbruget af miljø- og sundhedsskadelige stoffer, hvor det er muligt. Da effekterne af disse påvirkninger bl.a. rammer regionalt og lokalt er de prioriteres lavere end energiforbrug, der rammer globalt. Desuden har regionen langt flere udmeldinger, om at der skal gøres noget for at begrænse energiforbruget end om hensyn til materialer og affald. Der er i forhold til materialer fra regionens side ytret ønsker om, at inddrage klimahensyn. For at indarbejde dette og give sammenhæng er der for materialerne også fokus på lav klimapåvirkning. Der er en relativt stor klimapåvirkning fra materialer (se figur), men det skyldes primært (75%) forbrug til drift af hospitalets funktioner. I byggeprojekter er det primært de indbyggede materialer, og deres klimapåvirkning, der kan reguleres, og som her er medtaget. Undgå valg af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og kemikalier. Vælge materialer, der produceres med en lav klimapåvirkning. Fremme genbrug/genanvendelse. Sikre kildesortering. Vælge materialer, der understøtter et sundt indeklima. 7
8 Vandforbrug og emissioner til vand under drift På grund af bygningernes funktion (f.eks. hygiejne og bespisning) vil standardprojekterne have et relativt stort vandforbrug. Vandforbruget anses dog som nødvendigt for at hospitalets funktioner kan gennemføres. Rent drikkevand er imidlertid en knap ressource, og der skal af den grund ses på, om påvirkningen kan reduceres. Der er fra myndighedernes side krav restriktioner på spildevand fra hospitaler og generel fokus på spildevandsproblemstikken i forhold til omgivelserne. Formålet er at begrænse brugen og dermed udledningen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og kemikalier. En række kemikalier er dog nødvendige for at opretholde hospitalets funktion og kan dermed ikke begrænses. Da der på trods af restriktioner er flere eksempler på, at der er sket uhensigtsmæssige udledninger, er området derfor alligevel medtaget som fokusområde, som en påmindelse. Dog med lavere prioritet. Der fokuseres i formålene på såvel forbrug og udledning, ligesom adfærdens ikke uvæsentlige rolle medtages. Mindske forbruget af rent drikkevand. Fremme vandbesparende adfærd. Undersøge mulighederne for forebyggende tiltag til begrænsning af miljøpåvirkningen (fx separation af spildevandsstrømme eller forbehandling af spildevand). 8
Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter
Notat Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter 7. juli 2011 Udarbejdet af PHe Kontrolleret af Merete Schmidt Petersen, Ole Gerner Jacobsen og Anne Marie
Læs mereBæredygtigt byggeri VÆRKTØJ, VEJLEDNING
Region Hovedstaden Bæredygtigt byggeri VÆRKTØJ, VEJLEDNING Metodik for at få fokus på bæredygtighed Juli 2011 Region Hovedstaden Bæredygtigt byggeri VÆRKTØJ Metodik for at få fokus på bæredygtighed Juli
Læs mereAnalyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling
Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Region Hovedstaden BÆREDYGTIGT BYGGERI Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Analyse af bæredygtighed som
Læs mereBæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereDATO LSC PHE NAVN UDFØRT NIRAS. NIRAS
Notat 22A Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Københavns Kommune MATTHÆUSGADE SKOLE OG ENGHAVE PLADS SKOLE Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk
Læs mereDNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan
DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA
Læs mereHvidbog over høringsbidrag indkommet til Planstrategi 19
Hvidbog over høringsbidrag indkommet til Planstrategi 19 I hvidbogen behandles de indkommende idéer og forslag, som Svendborg Kommune har modtaget i forbindelse med offentliggørelsen af Planstrategi 19.
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereFå overblik over byggeprocessen
Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen
Læs mereMILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj
Læs mereMiljøforum Fyn 24. juni 2013. Nyt OUH BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER
Miljøforum Fyn 24. juni 2013 Nyt OUH Agenda Hvad er Nyt OUH? Grundlag for valg projekt og rådgiver Tema og valg i byggeprogrammet Universitetshospital, somatik Kvalitetsfondsprojekt 212.000 m 2 6,3 mia.
Læs mereBæredygtighed Viden til tiden
Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til
Læs mereMiljøForum Fyn tilbyder projektspecifikke materiale-databaser og der ydes støtte til tilpasning og intro til byggeriets parter.
Manual til bæredygtighedshensyn og miljøredegørelser i byggeri Denne manual er MiljøForum Fyn-Byggeri s minimumskrav til indhold af en miljøredegørelse som forudsætning for diploméring af bygherrens og
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereafsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed
Læs mereAmager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan
Læs mereSikrings-rapporten 2009
Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi
Læs mereEjendomsfakta Ringsted Kommune ejer 105 ejendomme med tilsammen ca m², det udgør den samlede ejendomsportefølje.
Ejendomsfakta Ringsted Kommune ejer 105 ejendomme med tilsammen ca. 180.000 m², det udgør den samlede ejendomsportefølje. Ejendommene er de fysiske rammer for kommunale velfærdsopgaver som børnepasning,
Læs mereBæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.
Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereDet er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen
Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 DET ER BILLIGERE AT VISKE UD END AT FLYTTE MURE Udgivet af BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 7. april 2014 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling. Journal
Læs mereEnergi i bygningsplanlægning
Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation
Læs mereINDKØB AF MEDICOTEKNISK UDSTYR. Køb energieffektivt med fokus på økonomi
INDKØB AF MEDICOTEKNISK UDSTYR Køb energieffektivt med fokus på økonomi 1 Indledning Denne vejledning er primært henvendt til regionernes indkøbere af medicoteknisk udstyr. Den fokuserer på de økonomiske
Læs mereStrategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019
Strategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019 Velkommen til strategi 2024! Hvem er vi Jeg er meget stolt over at præsentere Morsø Forsynings strategi 2024. Denne strategi er fremkommet, blandt andet,
Læs mereTilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2016
Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune Denne rapport viser resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen i Aarhus Kommune i. Undersøgelsen omfatter alle modtagere af praktisk
Læs mereLevetidsomkostninger (LCC)
Levetidsomkostninger (LCC) Introduktion Økonomisk bæredygtighed handler om at foretage valg ud fra helhedstænkning, kvalitet og vurdering af de langsigtede konsekvenser af valg af løsninger. Målet er:
Læs mereSignifikant 1. Omfattende påvirkning (positiv/negativ) 2. Moderat påvirkning (positiv/negativ) 3. Mindre påvirkning (positiv/negativ)
Notat Vurderingsmetode 13. december 2010 Udarbejdet af HHK, ESB, LRM Kontrolleret af HHK, ESB Godkendt af HHK Metode til vurdering af miljøpåvirkninger (Virkninger på Miljøet, VVM) En vurdering af miljøpåvirkninger
Læs mereFYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Læs mereMiljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 1. Vurderingsmetode. Juni 2013
Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 1 Vurderingsmetode Juni 2013 Notat Vurderingsmetode 1. november 2012 Metode til vurdering af miljøpåvirkninger (Virkninger på Miljøet, VVM) En vurdering
Læs mereIndlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt
DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Læs mereTAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION
TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne side 3 Hovedkonklusioner side 4 PROFESSIONELLE
Læs mereRingsted Kommune ejer 120 ejendomme med tilsammen ca m².
Ejendomsfakta Ringsted Kommune ejer 120 ejendomme med tilsammen ca. 180.000 m². Ejendommene er de fysiske rammer for kommunale velfærdsopgaver som børnepasning, skole, uddannelse, specialtilbud, ældrepleje,
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereDen bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Læs mereEjendomspolitik. Aktive rammer for vækst og udvikling 2017
Ejendomspolitik Aktive rammer for vækst og udvikling 2017 Ejendomspolitik De kommunale ejendomme skal være en aktiv ramme for vækst og udvikling i Ringsted kommune Ejendommene skal skabe sammenhængskraft
Læs mere16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.
P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod
Læs mereDer vil være en diskussion af, hvad der skal lægges vægt på ved valget af metode til:
Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Region Hovedstaden BÆREDYGTIGT BYGGERI Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Analyse af metoder og værktøjer
Læs mereUN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS
UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS TILKENDEGIVELSE AF FORTSAT STØTTE Vi er glade for, at vi igen i år kan forsætte vores støtte til, og medlemskab af, UN Global Compact. Cheval Blanc
Læs mereHvidovre Kommunes Ældrepolitik
Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...
Læs mereEdo-design for the construktion industry
Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion
Læs mereUndervisningsmiljø i elevhøjde
Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereTil Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 Bilag 1 - Referat af alle brugerundersøgelser i 2016 Dette
Læs mereHusholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til
NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands
Læs mereMILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 23. august 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 19:30 Medlemmer: Lars
Læs mereDet er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen
Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 DET ER BILLIGERE AT VISKE UD END AT FLYTTE MURE Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereBoligadministratorerne informerer
Boligadministratorerne informerer Dette er Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 6 i 2014. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man som altid henvende sig hos sin sædvanlige kontaktperson
Læs mereBilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016
Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereAntal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016
beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereHvidovre Bymidte. Risbjerggaardgrunden. Oplæg til byggeprogram. Bymidteudvalgsmøde d. 10. maj 2017
Risbjerggaardgrunden Oplæg til byggeprogram 1 AFSÆT Helhedsplanen for samt høringssvar fra høringsproces i december 2016 Kommunalbestyrelsens beslutning den 24. juni 2015: At der arbejdes videre med et
Læs mereBedre plejeboliger. - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen
Bedre plejeboliger - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen Medarbejderne har nøglen til de gode løsninger Det er sund fornuft at lytte til medarbejderne, når I skal bygge nyt
Læs mereDagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU
Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Projekt Lokalplan for Allegade Nord Dato oktober 2014
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 04.76 for Allegade Nord Dato oktober 2014 Deltagere ved screeningsmøde Jørgen Krog og Mette Skafte Vestergaard
Læs mereFællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018
Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner
Læs mereCSR-rapport for Med venlig hilsen Poul Feilberg Adm. direktør
CSR-rapport for 2016 Forord Kort om Feicon Ledelsessystemer hvad er det? Feicons identitet Politik for certificeringer Mål og indsatser Feicons interessenter CSR Rapporten Forord I 2013 blev Feicon ApS
Læs mereOrienteringsmøde om PCP-udbud i regi af Sygehuspartnerskabet. Dansk Design Center den 18. juni 2014
Orienteringsmøde om PCP-udbud i regi af Sygehuspartnerskabet Dansk Design Center den 18. juni 2014 Dagsorden Velkomst Præsentation af Sygehuspartnerskabet og de to udbud Gennemgang af PCP processen Overordnet
Læs mereSådan udarbejder du en CO2-indsatsplan
CO2 - indsatsplan Sådan udarbejder du en CO2-indsatsplan Følgende vejledning beskriver hvordan du kan udarbejde en CO2-indsatsplan for sin virksomhed. Ved en indsatsplan forstås en proces, hvor der sættes
Læs mereSupplement 2015 CSR. redegørelse
CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet
Læs mereDanske Regioners arbejdsgiverpolitik
05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse
Læs mereBedre brug af sygeplejeklinikker
NOTAT Bedre brug af sygeplejeklinikker Foreløbig status og første erfaringer Januar 2018 Ét af delprojekterne under Projekt Effektiviseringer i Døgnplejen har haft til formål at sikre en bedre udnyttelse
Læs mereByggeriets Evaluerings Center
Byggeriets Evaluerings Center Simon Mortensen Temamøde Vand i byer den 26. maj 2010, Bygholm Horsens www.byggeevaluering.dk Byggeriets Evaluerings Center Erhvervsdrivende fond Stiftet i 2002 af den danske
Læs mereDE NYE ERHVERVS SERVICEMÅL FOR BYG OG MILJØ eller TEKNISK FORVALTNING? KTC MILJØ overvejelser
DE NYE ERHVERVS SERVICEMÅL FOR BYG OG MILJØ eller TEKNISK FORVALTNING? KTC MILJØ overvejelser Stop knappen vil den virke? Erfaringerne fra landbrugsområdet viser, at ansøgningen uanset om den er fyldestgørende
Læs mereDer er modtaget svar fra to borgere og fra Lokal Agenda 21 Gladsaxe.
Notat: Miljøudvalget 31.10.2013 Pkt. 81, bilag 1 Katja Mesterton 01-10-2013 Høringssvar til CO 2 og Miljøplanen Bilag til Miljøudvalgets dagsorden CO 2 - og Miljøplanen har været i høring i perioden 7.
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.
Læs mereCR information fra Fibertex Personal Care
CR information fra Fibertex Personal Care MENNESKERETTIGHEDER Rekruttering I 2016 har Fibertex Personal Care-gruppen haft fokus på at sikre effektive rekrutteringer af høj kvalitet, samtidig med at alle
Læs mereLedelsesguide til klimaindsatser
Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelses guide til klimaindsatser Denne guide er tænkt som en hjælp til at organisere klimaindsatser i virksomheder. Guiden vil derfor både indeholde konkret vejledning
Læs merePolitikområde 4. Politik for kommunale ejendomme
Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling
Læs mereEt stærkt offentligt sundhedsvæsen
Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 06.32 for en tæt-lav bebyggelse på Tårnvænget Dato december 2017 Deltagere ved screeningsmøde Mette Skafte
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereAnbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar
3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15
Læs mereTilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2017
Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune Denne rapport viser resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen i Aarhus Kommune i. Undersøgelsen omfatter alle modtagere af praktisk
Læs mereDABYFO Byggesymposie 2013 Aalborg Kongres- og Kulturcenter BÆREDYGTIGHED. John Sommer, salgsdirektør 12. november mth.dk
DABYFO Byggesymposie 2013 Aalborg Kongres- og Kulturcenter BÆREDYGTIGHED John Sommer, salgsdirektør 12. november 2013 1 mth.dk 29. november 2013 Agenda 1. Bæredygtighed definition, systemer fordele mv.
Læs mereUnderudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på
Læs mereDet er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen
Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.
Læs merePrisværdig energiadfærd projekter der sparer energi
Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel Organisation/ virksomhed Målgruppe for projektet Kort beskrivelse
Læs merePå vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt
Læs mereHMN Naturgas I/S KVALITETSSIKRING AF PROJEKTVURDERING Gaskedlers gennemsnitlige levetid og udskiftningshastighed
Notat HMN Naturgas I/S KVALITETSSIKRING AF PROJEKTVURDERING Gaskedlers gennemsnitlige levetid og udskiftningshastighed 02. februar 2015 Projekt nr. 219332 Dokument nr. 1214704662 Version 1 Udarbejdet af
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereEksempler på rumindretning i nye sygehuse
Eksempler på rumindretning i nye sygehuse Somatik, en-sengsstue med eget bad Titel, adresse, region Byggeri, art og størrelse Sygehus Lillebælt, Kolding Skovvangen 2-8 6000 Kolding Region Syddanmark Der
Læs mereARBEJDSVISION for byggeriet af DNU
ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer
Læs mereNotat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme
Notat Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme De kommunale ejendomme danner rammen om en stor del af de aktiviteter, som Albertslund leverer til sine borgere. Albertslund
Læs mereDrøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mereLovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a
Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a (Del af ledelsesberetningen i Barfoed Group P/S årsrapport for 2017) Barfoed Group P/S er bevidst om sit ansvar over for selskabets
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.
3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat
Læs mereRegion Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling
og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling Disposition for oplægget Hvorfor er FN's verdensmål vigtige? Hvordan arbejder vi med verdensmålene i Region H Vedkommer det os, der arbejder
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs mereIndhold. Nyt OUH Solcelleanlæg og terrænregulering Projektbeskrivelse til VVM-ansøgning. 1 Indledning 1
10. december 2018 Notat Nyt OUH Solcelleanlæg og terrænregulering Projektbeskrivelse til VVM-ansøgning Projekt nr.: 14.625.00 1229093578Dokument nr.: 1229093578 1Version 2 Revision 2 Indhold 1 Indledning
Læs mereBæredygtighedsværktøj
Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations
Læs mereInvitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet
OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført
Læs mereEsbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
Læs mere