FORSVARSFORBEHOLDET BØR OGSÅ TIL AFSTEMNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSVARSFORBEHOLDET BØR OGSÅ TIL AFSTEMNING"

Transkript

1 NOTAT FORSVARSFORBEHOLDET BØR OGSÅ TIL AFSTEMNING Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Projektmedarbejder, Stanislav Stanchev RESUME: Danmark har i over tyve år været afskåret fra at deltage i EU s forsvars- politiske samarbejde. I 1992 var argumenterne for et forsvarsforbehold præget af en frygt for en kommende EU- hær, som ville underminere både Folketinget, FN og NATO. Det er ikke sket. EU s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er et mellemstats- ligt samarbejde med et meget klart fokus på humanitære og fredsbevarende missioner, og FN ser EU som en uvurderlig partner i forbindelse med krisehåndte- ring og fredsskabende operationer. Derfor deltager lande som Sverige og Norge aktivt i forsvarssamarbejdet, mens Danmark hverken kan bidrage med soldater, ekspertise eller økonomisk støtte til EU s operationer. Forsvarsforbeholdet har således forhindret dansk deltagelse i EU- operationer med humanitært formål og med FN- mandat. Danmark har i samme periode været i front i adskillige farlige NATO- operationer på fremmed grund. Et politisk flertal på Christiansborg har indgået aftale om at sende det danske retsforbehold til folkeafstemning senest til marts 2016, men forsvarsforbeholdet bør medtages i samme omgang. I en tid, hvor forsvarsbudgetter bliver mindre, og hvor stabilitet i Europas nærområde er afgørende for vores sikkerhed, er det vigtigt, at Danmark bliver en del af EU s forsvarssamarbejde. Tænketanken EUROPA 2015 thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Danskerne bør få mulighed for at stemme om forsvarsforbeholdet, når der senest til marts 2016 afholdes folkeafstemning om retsforbeholdet. Forsvarsforbeholdet er siden 1992 blevet aktiveret i alt 24 gange i forbin- delse med separate retsakter, hvoraf 10 har omhandlet iværksættelsen af militære operationer. Mens Danmark har et forbehold for at deltage i EU s humanitære operati- oner, har danske soldater været indsat i hårde, militære missioner i NA- TO- regi. Befolkningens holdning til forsvarsforbeholdet afhænger af debattens karakter. Diskuteres suverænitet og generelle spørgsmål, er danskerne mindre tilbøjelige til at ville afskaffe forsvarsforbeholdet. Handler det der- imod om konkrete tiltag såsom bekæmpelse af pirateri, er opbakningen til EU s forsvarssamarbejde betydeligt større. Udviklingen siden forsvarsforbeholdet blev vedtaget 1992 viser, at be- kymringen og frygten for konsekvenserne af et samarbejde, ikke var be- grundet. Der er derfor behov for en tidssvarende og konkret debat om forsvarsforbeholdet. 2

3 Regeringsgrundlaget fra 2011 slår fast, at regeringen vil styrke Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde og gennemføre en folkeafstemning om både rets- og forsvarsforbeholdet. Og i december 2014 indgik regeringen en aftale med Venstre, Konservative og Socialistisk Folkeparti, som binder parterne til at afholde folkeafstemning om retsforbeholdet senest til marts Det er et skridt i den rigtige retning, men det er nærliggende at spørge, hvorfor befolknin- gen ikke skal have lov til at stemme om forsvarsforbeholdet i samme omgang? Hvorfor er partierne på Christiansborg bange for at overlade forsvarsforbehol- dets skæbne til befolkningen? EU s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik har udviklet sig markant siden 1992, men udviklingen afspejler på ingen måde de bekymringer, som dengang kom til udtryk blandt forsvarsforbeholdets ophavsmænd og tilhængere. I dag virker det paradoksalt, at Danmark er afskåret fra at bidrage til EU s fredsbevarende og humanitære operationer under FN- mandater, når skiftende danske regeringer i samme periode har sendt danske soldater på adskillige farlige missioner i NATO- regi. Derfor er det på tide, at sætte gang i en debat om forsvarsforbeholdet og dets konsekvenser. Tænketanken EUROPA kortlægger i dette notat de ti militære operationer, som EU har igangsat siden 2003, og argumenterer for, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil øge Danmarks muligheder for at gøre en positiv forskel i verden. Udviklingen gør bekymringer til skamme Danmark har aktiveret forsvarsforbeholdet 24 gange siden I ti tilfælde har det betydet, at Danmark har været afskåret fra at udarbejde og gennemføre militære operationer ledet af EU. 1 Disse operationer, som har fundet sted på Balkan og i Afrika, har været af humanitær karakter med et klart afgrænset formål og med tydeligt folkeretligt mandat. EU s fælles sikkerheds- og forsvars- politik (FSFP) har således udviklet sig i en helt anden retning, end den danske befolkning frygtede i Argumenterne for forsvarsforbeholdet har rodfæstet sig i debatten, men de holder simpelthen ikke længere. 1 Hvor ofte har Danmark aktiveret forsvarsforbeholdet?, Folketingets EU-oplysning, 2010 (http://euo.dk/spsv/off/alle/61/) (suppleret af en opdateret liste fra EU-oplysningen for retsakter siden Retsakter, som fornyer eller annullerer tidligere retsakter, er ikke medtaget). 3

4 En af disse bekymringer handler om etableringen af en egentlig EU- hær, som vil betyde, at danske soldater kan blive sendt i krig uden Folketingets samtykke. Udviklingen har imidlertid vist, at det ikke vil ske. EU s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er for det første forankret i den mellemstatslige dimension af EU, hvilket betyder, at forsvarspolitiske beslutninger kræver enstemmighed. Alle medlemslande har derfor vetoret. 2 EU kan ikke tvinge noget land til at deltage i en militær operation, og alle økonomiske og militære bidrag sker på frivillig basis. Folketingets beslutningsdygtighed er derfor hverken mere eller mindre truet, hvis forsvarsforbeholdet afskaffes. EU s forsvarssamarbejde har desuden ikke til formål at underminere de enkelte medlemslandes forsvarsværn. FSFP spiller derimod en koordinerende rolle, således at Europas udenrigspolitiske indflydelse styrkes. Få af EU s medlemslan- de har den nødvendige kapacitet til egenhændigt at udføre krisehåndtering eller fredsbevarende operationer uden for kontinentet. Derudover øger det som oftest legitimiteten bag humanitære missioner, hvis flere lande deltager. EU s med- lemslande opnår derfor større og mere legitim indflydelse på den globale scene gennem koordineret samarbejde. En anden bekymring, som stammer helt tilbage fra debatten i 1992, er, at dansk deltagelse i EU s forsvarssamarbejde vil kompromittere Danmarks rolle i NATO. NATO s betydning er imidlertid ikke svækket i takt med, at EU s forsvarssamar- bejde gradvist er blevet udviklet, da de to organisationer har vidt forskellige formål. NATO er fortsat den primære garant for det territoriale forsvar af Europa, og alliancen er bedst gearet til hårde sikkerhedsopgaver, hvor USA har afgørende betydning. EU har derimod tilegnet sig stor erfaring med blødere, humanitære opgaver. Til forskel fra NATO har EU mulighed for at kombinere økonomiske, civile og militære instrumenter, hvilket er centralt i EU s tilgang til humanitære missioner i f.eks. Somalia. 3 Denne tilgang til sikkerhedspolitiske engagementer gør EU velegnet som legitim partner for FN og andre regionale organisationer. Grundlæggende fremhæver fortalere for forsvarsforbeholdet ofte, at EU ikke behøver et militært samarbejde til humanitære formål. Det har vi FN til. I realiteten er EU og FN dog ikke gensidigt udelukkende organisationer. Tværti- mod ser begge parter samarbejdet som essentielt, når det handler om fred, 2 Danmarks forsvarsforbehold, Folketingets EU-oplysning, 2012 (http://www.euoplysningen.dk/upload/application/pdf/a31e14af/fakta_17_august2012.pdf). 3 Military in support of EU objectives, Impetus, 2012 (http://eeas.europa.eu/csdp/documents/pdf/final_impetus_04_oct_12_en.pdf). 4

5 sikkerhed og krisehåndtering. 4 Alle EU- operationer haft et solidt folkeretligt grundlag, og de fleste operationer har haft et eksplicit FN- mandat. I flere tilfælde, som i Congo 2003, Congo 2006 og Tchad/CAR 2008, har EU s styrker samarbej- det direkte med FN s fredsbevarende styrker eller sørget for sikkerhed og stabilitet, indtil FN kunne mobilisere. Hervé Ladsous, FN s undergeneralsekretær for fredsbevarende operationer, har bl.a. udtalt: The EU is a key partner for us in virtually all major operations, often with its own missions deployed alongside ours, [ ] it s clear that our partnership with the EU in the peacekeeping and crisis management areas keeps getting stronger. 5 FN efterspørger ofte effektiv, professionel og multilateral indsats til opgaver af humanitær eller fredsbevarende karakter og ser ikke EU som en underminerende aktør, men som en oplagt og effektiv partner. En afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil altså hverken undergrave Folketinget eller det danske forsvar, ligesom EU s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik hverken undermine- rer NATO eller FN. For at konkretisere, hvad forsvarsforbeholdet har afskåret Danmark fra, ser vi nedenfor på de ti militære operationer, som EU har igangsat siden humanitære missioner uden Danmark Tabel 1 nedenfor opsummerer kort de ti FSFP- operationer, som Danmark på grund af forsvarsforbeholdet har været forhindret i at bidrage til. Fælles for dem er, at de alle har et tydeligt folkeretligt grundlag (oftest et eksplicit FN- mandat), at de er af humanitære og fredsbevarende karakter, og at de er afgrænsede i forhold til tid, geografi og formål. De missioner, som har varet længere end oprindeligt planlagt, har alle fået deres mandat forlænget af nye retsakter vedtaget i Ministerrådet. 4 Joint Statement on UN-EU cooperation in Crisis Management, Rådet for den Europæiske Union, 2007 (http://consilium.europa.eu/uedocs/cmsupload/eu-unstatmntoncrsmngmnt.pdf). 5 UN peacekeeping chief welcomes growing links with European Union in crisis management, UN News Centre, 2012 (http://www.un.org/apps/news/story.asp?newsid=43649#.vjaxasug-so). 5

6 Tabel 1. EU s militære operationer under FSFP CONCORDIA Makedonien 2003 EU overtog den fredsbevarende rolle i Makedonien fra NATO og sørgede for sikkerhed og stabilitet efter ønske fra den makedonske regering. EU bidrog med omkring 350 tropper, og alle EU- lande deltog med undtagelse af Danmark og Irland. ARTEMIS DR Congo 2003 FN s Sikkerhedsråd autoriserede den hurtige indsættelse af en EU- ledet fredsbevarende styrke i byen Bunia, som havde været plaget af massakrer og menneskerettighedsovertræ- delser tropper blev indsat i juni Bunias stabilitet blev øget og den humanitære situation forbedret. I september 2003 blev rollen for varetagelse af sikkerhed i regionen overdraget til FN s MONUC- mission. EUFOR ALTHEA Bosnien- Herzegovina 2004 (igangværende) Operationens primære opgaver inkluderer træning og kapacitetsopbygning af Bosniens væbnede styrker samt generel stabilisering af regionen. Operationen udføres med FN- mandat og 17 EU- lande har bidraget til operationen. Dertil kommer fem partnernationer. EU Support to AMIS Sudan (Darfur) Efter ønske fra den Afrikanske Union indsatte EU i juli 2005 en kombineret civil- militær operation i Darfur, som havde til opgave at støtte den Afrikanske Unions eksisterende fredsbevarende mission i regionen, AMIS. Operationen endte, da FN og AU i 2007 etablerede en fælles mission, UNAMID. EUFOR RD CONGO DR Congo 2006 Efter aftale med regeringen i DR Congo og i henhold til UNSC resolution 1671 indsatte EU en fredsbevarende styrke, som støttede FN s MONUC- mission i forbindelse med valget i DR Congo i Operationen varede fra april 2006 til november 2006, og 21 EU- lande samt Tyrkiet deltog. EU NAVFOR ATALANTA Somalia 2008 (igangværende) Maritim operation igangsat for at øge sikkerheden i det Indiske Ocean ud for Somalias kyst, som har været plaget af somaliske pirater. Missionen blev lanceret i henhold til relevante FN- resolutioner og 23 EU- lande samt fire partnerlande har bidraget til operationen med personel og/eller fartøjer. EUFOR TCHAD/RCA Tchad Centralafrikanske Republik I henhold til FN s resolution 1778 lancerede EU en operation i De Store Søers Område som en bridging operation, indtil FN s MINURCAT fredsbevarende operation kunne overtage. 24 EU- lande deltog, hvoraf 14 bidrog med tropper i felten. Albanien og Rusland deltog også i missionen. EUTM SOMALIA Somalia 2010 (igangværende) FN- manderet militær træningsmission, som har til formål at styrke den somaliske regerings kapabiliteter og institutioner og derved øge sikkerheden og stabiliteten i Somalia og regionen. 10 EU- lande plus Serbien bidrager. EUTM Somalia har trænet over somaliske soldater siden EUTM MALI Mali 2013 (igangværende) FN- manderet militær træningsmission, som har til formål at styrke Malis væbnede styrker og derved øge sikkerheden og stabiliteten i landet og Sahel- regionen. 23 EU- lande bidrager med personel. EUFOR RCA Centralafrikanske Republik 2014 (igangværende) EU indsatte en FN- manderet fredsbevarende styrke i Bangui, CAR s hovedstad i foråret 2014 som svar på over et års etnisk og religiøs konflikt i området. 10 EU- lande har bidraget med personel. 6

7 De 10 missioner varierer i omfang. EU s støttemission i Sudan er et eksempel på en mindre operation, hvor knap 50 mand var indsat, og hvor missionen primært gik ud på at støtte den Afrikanske Unions eksisterende operation i området. 6 En af de større operationer var EU s mission i Tchad og Den Centralafrikanske Republik i , som talte tropper. 7 Operationen havde til formål at skabe sikkerhed og stabilitet i et område med mange flygtninge fra konflikten i Darfur og facilitere sikker transport af humanitær hjælp. Missionen eksemplifi- cerer to elementer, som i høj grad kendetegner EU s forsvarssamarbejde. For det første indebar operationen et tæt samarbejde med FN. Sikkerhedsrådets resolution 1778 autoriserede eksplicit indsættelsen af en EU- ledet operation, som skulle samarbejde med eksisterende FN- styrker i området 8, og missionen blev afsluttet med en overlevering til FN s fredsbevarende operation. For det andet var missionen et klart eksempel på EU s sammentænkte tilgang til krisestyring, og det militære instrument indgik sammen med diplomatiske og økonomiske tiltag. De militære styrker kunne således sikre, at humanitær hjælp af en værdi på i alt 30 mio. euro kunne nå frem til de nødstedte mennesker i området samt facilitere lægehjælp til regionens flygtninge. 9 FN- samarbejde og samtænkning af udenrigspolitiske instrumenter er nøgleelementer i EU s forsvarspolitiske samarbejde. Det danske forsvarsparadoks EU s antipirateri- operation ud for Somalias kyst, Operation Atalanta, skiller sig ud. Missionen er særlig, fordi den er maritim, og fordi den foruden at facilitere transport af humanitær hjælp fra FN s Fødevareprogram til Somalia også er med til at øge sikkerheden for de tusindvis af fragtskibe, som sejler igennem Adenbugten hvert år. Operationen har været aktiv siden 2008 og er også med til at gøre havet sikrere for de mange skibe i den danske handelsflåde. Man er imidlertid fra europæisk side klar over, at problemet med pirateri ikke alene kan håndteres med krigsskibe. Foruden at afskrække og forebygge 6 EU Support to AMIS, European External Action Service, 2014 (http://www.eeas.europa.eu/csdp/missions-and-operations/eu-support-amis-darfur/index_en.htm). 7 EUFOR Tchad/RCA, European External Action Service, 2014 (http://www.eeas.europa.eu/csdp/missions-and-operations/eufor-tchad-rca/missiondescription/index_en.htm). 8 United Nations Security Council Resolution 1778(2007), FN, 2007 (http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=s/res/1778(2007)). 9 EUFOR Tchad/RCA Fact Sheet, EU Council Secretariat, 2009 (http://www.eeas.europa.eu/csdp/missions-and-operations/eufor-tchadrca/pdf/ _factsheet_eufor-tchad-rca_en.pdf). 7

8 piratangreb, monitorerer EU s skibe fiskeriet ud for Somalias kyst for at mindske udefrakommende misbrug, som har været en af årsagerne til opblomstringen af somalisk pirataktivitet. Derudover har EU igangsat en militær træningsoperation på fastlandet, som har til formål at træne somaliske soldater, så centralregerin- gen i Mogadishu på sigt er bedre rustet til at sikre hele landets territorium. Endelig har EU lanceret en civil operation under FSFP for at styrke retsstatsinsti- tutioner og kystvagterne i Somalia, Djibouti, Kenya og Seychellerne. 10 Disse militære og civile tiltag er ledsaget af direkte humanitær assistance fra EU, som i har givet bistand på over 240 mio. euro. 11 Humanitære, civile og militære instrumenter anvendes således på sammenhæn- gende vis, og det er kendetegnende for udviklingen af EU s forsvarspolitiske samarbejde. Danmark har hidtil haft mulighed for at deltage i de civile operatio- ner, som hører under FSFP, og er for eksempel med i den civile mission i Afrikas Horn. 12 Havde denne operation haft en militær komponent, ville Danmark dog være udelukket på grund af forsvarsforbeholdet. Af samme årsag kan vi ikke være med til at træne somaliske soldater eller bidrage med søfolk eller krigsski- be til Atalanta- operationen. Sidstnævnte udstiller tydeligt forsvarsforbeholdets paradoksale natur. Danmark er afskåret fra at deltage i to tredjedele af EU s samlede engagement i Somalia, til trods for at vi har deltaget militært i området som del af NATO s Operation Ocean Shield. 13 Folketinget har altså anerkendt nødvendigheden af dansk militær indsats over for pirateri, men vi har været afhængige af en NATO- operation under amerikansk ledelse for at være med til at løse problemet. Det er nærlig- gende at forestille sig andre scenarier, hvor EU finder handling nødvendig uden amerikansk hjælp. Derfor er forsvarsforbeholdet en uhensigtsmæssig begræns- ning. EU s fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde har siden årtusindskiftet fortrinsvis omfattet humanitære og fredsbevarende missioner på Balkan og i Afrika. I samme periode har Danmark været en aktiv deltager i frontlinjen i en række farlige militære operationer i Mellemøsten og Nordafrika. I samarbejde 10 EUCAP Nestor, European External Action Service, 2014 (http://www.eeas.europa.eu/csdp/missionsand-operations/eucap-nestor/mission-description/index_en.htm). 11 ECHO Factsheet Somalia, Europa-Kommissionen, 2014 (http://ec.europa.eu/echo/files/aid/countries/factsheets/somalia_en.pdf). 12 EU missioner, Udenrigsministeriet, 2014 (http://um.dk/da/udenrigspolitik/sikkerhedspolitik/missioner-og-operationer/eu-missioner/). 13 Pirateri Om Danmarks militære indsats, Forsvarsministeriet, 2014 (http://www.fmn.dk/ temaer/pirateri/danmarksindsatsmodpirateri/pages/danmarksindsatsmodpirateri.aspx). 8

9 med vores NATO- partnere har danske soldater kæmpet i Afghanistan, danske F16- piloter var med til at vælte Muammar Gaddafi i Libyen, og det danske luftvåben er nu igen på vingerne mod Islamisk Stat i Irak. Uden for NATO var vi med i den amerikanskledede koalition, som i 2003 invaderede Irak uden klart folkeretligt grundlag en operation, som kostede otte danske soldater livet. 14 Dette er med til at understrege de forskellige formål, som henholdsvis EU og NATO søger at opfylde med militære redskaber. I det lys er det besynderligt, at Danmark har et forbehold mod deltagelse i humanitære operationer samtidig med, at vi har deltaget i adskillige offensive militære operationer på fremmed grund. Et forsvarssamarbejde under udvikling EU s sikkerheds- og forsvarssamarbejde har udviklet sig markant anderledes, end kritikere frygtede i 1992, og projektet er fortsat under udvikling. Så længe Danmark fastholder forsvarsforbeholdet, er vi reelt uden indflydelse på denne udvikling. To aspekter af FSFP, som ikke er relateret til de omtalte militære operationer, og som Danmark også er udelukket fra, er henholdsvis EU s kampgruppe- koncept og Det Europæiske Forsvarsagentur. Også her forsvarsfor- beholdet konsekvenser for Danmark. Beslutningen om at etablere EU s såkaldte kampgrupper blev truffet i Grupperne er tænkt som et konkret udenrigspolitisk instrument, som øger EU s mulighed for hurtig krisehåndtering. 15 Kampgrupperne er multinationale enheder på ca mand, som oprettes af samarbejdende EU- lande. Som følge af et rotationsprincip har 1-2 kampgrupper stået standby siden Kampgrupperne er klar til indsættelse inden for 10 dage efter en beslutning fra Ministerrådet og er designede til hurtige, kortvarige krisehåndteringsoperatio- ner, ideelt set med en FN- styrke som overdragelsespartner. 17 Danmark bidrager ikke til disse kampgrupper, selv om der eksisterer en Nordisk Kampgruppe, som er på standby for tredje gang i første halvår af De deltagende lande i den 14 Over blev dræbt i Irak-krigen, Danmarks Radio, 2012 (http://www.dr.dk/nyheder/udland/2012/01/02/ htm). 15 EU Battlegroups, European External Action Service, 2013 (http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/esdp/91624.pdf). 16 EU Battlegroups, European External Action Service, 2013 (http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/esdp/91624.pdf). 17 The EU Battlegroups, Europa-Parlamentet, 2006 (http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2004_2009/documents/dv/091006eubattlegroups_/091006eu battlegroups_en.pdf). 18 Nordic Battlegroup NGB15, Försvarsmakten, 2014(http://www.forsvarsmakten.se/en/about/ourmission-in-sweden-and-abroad/international-activities-and-operations/nordic-battle-group/). 9

10 nordiske gruppe er Sverige (som ledende land), Finland, Estland, Letland, Litauen og Irland samt Norge. Den norske regering har frit valgt at deltage i samarbejdet, mens Danmark grundet forsvarsforbeholdet ikke har samme mulighed. 19 FN s Generalsekretær, Ban Ki- Moon, har bifaldet oprettelsen af EU s kampgrupper. 20 Det afspejler, at FN efterspørger multilaterale styrker, som er i stand til hurtig krisestyring. Det Europæiske Forsvarsagentur er en anden form for forsvarspolitisk samar- bejde i EU. Agenturets formål er at øge medlemslandenes militære kapacitet på en omkostningseffektiv måde. 21 Det gøres ved at fremme forsknings- og forsvarsindustrielle projekter og gennem standardisering at sikre teknisk samarbejde mellem de enkelte medlemslande. 22 Agenturet arbejder også for såkaldte Pooling & Sharing- projekter, hvor særlige militære kompetencer som strategisk transport, maritim overvågning og cybersikkerhed samles og deles mellem medlemslandene. Alle disse tiltag er med til at øge de europæiske landes militære handlemulighe- der på en omkostningseffektiv måde, hvilket er et vigtigt skridt set i konteksten af faldende forsvarsbudgetter og behovet for at leve op til forpligtelserne i NATO. NATO ser det Europæiske Forsvarsagentur som en vigtig partner 23, men selvom Danmark hører med til kernen af NATO, kan vi på grund af forsvarsforbeholdet ikke støtte agenturet. EU s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er et samarbejde under udvikling, og der er områder, som ikke fungerer optimalt. For eksempel har EU s kampgrup- per af en række årsager endnu ikke været i aktion, selvom f.eks. krisen i Mali i var en oplagt mulighed. 24 EU s øvrige operationer har heller ikke været fejlfri, og de er blevet kritiseret for at være alt for afgrænsede eller have en for 19 Danmarks forsvarsforbehold, Folketingets EU-oplysning, 2012 (http://www.euoplysningen.dk/upload/application/pdf/a31e14af/fakta_17_august2012.pdf%3fdownload%3d1). 20 Secretary-General's Remarks at the Security Council Open Debate on "United Nations Peacekeeping: Regional Partnership and its Evolution", FN, Ban Ki-Moon, 2014 (http://www.un.org/sg/statements/index.asp?nid=7891). 21 Rådets Fælles Aktion 2004/551/FUSP, Rådet for den Europæiske Union, 2004 (http://eurlex.europa.eu/legal-content/da/txt/pdf/?uri=celex:32004e0551&from=en). 22 About Us, European Defense Agency, 2014 (https://www.eda.europa.eu/aboutus) 23 NATO and the European Defense Agency not a zero-sum game, NATO Review, 2010 (http://www.nato.int/docu/review/2010/lisbon-summit/nato-eda/en/index.htm). 24 Europe in a foreign field, The Economist, 2013 (http://www.economist.com/news/europe/ europeans-ability-deploy-force-abroad-falling-mali-shows-it-still-needed-europe). 10

11 rigid slutdato. 25 EU anerkender dette og laver løbende omfattende rapporter, hvor erfaringerne fra de militære operationer analyseres med henblik på at optimere samarbejdet. 26 Danmark er på grund af forsvarsforbeholdet ikke med til at præge denne udvikling, hvilket er en skam, da det danske forsvar har erfaring og ekspertise, som kunne gøre en forskel. Send forsvarsforbeholdet til afstemning nu Det synes klart, at det danske forsvarsforbehold ikke tjener danske interesser, og spørgsmålet er så, hvorfor den politiske opbakning til at sende forbeholdet til folkeafstemning tilsyneladende ikke kan mobiliseres. En del af forklaringen kan være, at debatten om forsvarsforbeholdet baserer sig på et generelt og forældet grundlag. Ifølge en undersøgelse, som YouGov har udført for Tænketanken EUROPA, vil 32 pct. af danskerne stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, hvis der var folkeafstemning i morgen. 41 pct. vil stemme nej. Spørges der mere direkte ind til konsekvenserne af forsvarsforbeholdet, ser billedet imidlertid anderledes ud. Hele 66 pct. af danskerne mener, at det i nogen, i høj eller i meget høj grad er vigtigt, at Danmark kan deltage i fælles EU- operationer mod pirateri. Blot 18 pct. mener, at det kun er vigtigt i mindre eller slet ingen grad. 25 CSDP Missions and Operations: Lessons Learned Process, DG External Policies of the Union, 2012 (http://www.europarl.europa.eu/regdata/etudes/etudes/join/2012/457062/expo- SEDE_ET(2012)457062_EN.pdf). 26 CSDP Missions and Operations: Lessons Learned Process, DG External Policies of the Union, 2012 (http://www.europarl.europa.eu/regdata/etudes/etudes/join/2012/457062/expo- SEDE_ET(2012)457062_EN.pdf). 11

12 Figur 1. Danskernes holdning til forsvarsforbeholdet Hvis der var folkeafstemning i morgen, ville du så stemme ja eller nej til at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold? På grund af forsvarsforbeholder kan Danmark ikke deltage i fælles EUoperationer imod pirateri. I hvilken grad er det vigtigt, at Danmark får mulighed for at gå med i disse operationer? 17% 17% 27% 32% 5% 13% 22% 41% Ja Nej Ved ikke 27% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: YouGov meningsmåling oktober 2014, Tænketanken EUROPA 27. Det indikerer, at der er behov for en mere konkret og tidssvarende debat om forsvarsforbeholdet og EU s forsvarspolitiske samarbejde, som bygger på fakta snarere end på fordums myter eller frygt og som inddrager den udvikling, som forsvarssamarbejdet har gennemgået siden Forsvarsforbeholdet forhin- drer nemlig Danmark i at udøve et internationalt engagement og gøre en sikkerhedspolitisk forskel i en række af verdens konfliktzoner. En EU- hær kommer ikke på tale, og medlemslandene bestemmer fortsat selv, om de vil deltage i en given operation eller ej. NATO vil fortsat være en uundværlig organisation med et helt andet formål end EU s forsvarssamarbejde. Endelig ser FN EU som en vigtig partner i spørgsmål om fred, sikkerhed og humanitær hjælp. Det er disse kendsgerninger, som også har fået mange danske politikere til at ændre holdning til forsvarsforbeholdet. SF var i 1990 erne indædte modstandere 27 Spørgsmålet i højre diagram er forkortet. Den komplette formulering er På grund af det danske forsvarsforbehold kan Danmark ikke deltage i fælles EU-operationer imod pirateri for at beskytte handels- og containerskibe fra europæiske lande. I hvilken grad er det vigtigt, at Danmark får mulighed for at gå med i disse operationer? 12

13 af et forsvarspolitisk samarbejde i EU, men partiet går nu ind for fuld afskaffelse af forsvarsforbeholdet. 28 Danmark har de senere år engageret sig i internationale militære operationer med henblik på udbredelse og beskyttelse af demokrati, frihed og menneskeret- tigheder. Der er bred politisk konsensus om, at vi har et ansvar over for mennesker i lande, som er hærget af krig eller konflikt. Forsvarspolitisk engagement uden for Danmarks grænser er også nødvendigt, fordi et stabilt nærområde er med til at øge Europas sikkerhed i en tid, hvor vi står over for foranderlige og ukonventionelle trusler såsom terrorisme. Netop fordi det sikkerhedspolitiske område er så dynamisk, bør Danmark også råde over en så bred palet af værktøjer og samarbejdspartnere som muligt. Danmarks aktive indsats i NATO kan uden problemer suppleres med en rolle i EU s forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde. Regeringen og de øvrige partier på Christiansborg bør derfor medtage forsvars- forbeholdet i den folkeafstemning, som skal afholdes senest til marts Der er ingen grund til at vente. Det, der er behov for, er en åben debat om den reelle udvikling af EU s forsvarspolitiske samarbejde og alle de aspekter, Danmark kan få mulighed for at deltage i, når forbeholdet afskaffes. 28 SF klar til opgør med forbehold, Information, 2008 (http://www.information.dk/153768) 13

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 100 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 100 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 100 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-28643 Center for Europa og Nordamerika Den 1. oktober 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender)

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

NOTAT Udenrigsministeriet Nordgruppen Til: Udenrigspolitisk nævn J.nr.: SP, 500.K.1-1

NOTAT Udenrigsministeriet Nordgruppen Til: Udenrigspolitisk nævn J.nr.: SP, 500.K.1-1 Forsvarsudvalget, Europaudvalget (2. samling) FOU alm. del - Bilag 94,EUU alm. del - Bilag 230 Offentligt NOTAT Udenrigsministeriet Nordgruppen Til: Udenrigspolitisk nævn J.nr.: SP, 500.K.1-1 Fra: Udenrigsministeriet

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET NOTAT DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE BRIEF 28. april 2015 FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Kereto Gormsen +45 60 13 83 19 lkg@thinkeuropa.dk

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO NATO's ønsker til medlemslandenes. men er der reelt styrkemål det modsætningsforhold, og kapaciteter. som spørgsmålet

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Analyse, kritik og alternativer Af Rune Lund Januar 2010 1 EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Formålet med dette historiske rids af

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Danskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes

Danskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes NOTAT 7. november 2014 Danskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Inden for det seneste

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen

Læs mere

2012/1 BTB 49 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 15. januar 2013. Betænkning.

2012/1 BTB 49 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 15. januar 2013. Betænkning. 2012/1 BTB 49 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 15. januar 2013 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-4. DA Forenet i mangfoldighed DA 21012/2026(INI) Udkast til udtalelse Michèle Striffler, (PE496.

ÆNDRINGSFORSLAG 1-4. DA Forenet i mangfoldighed DA 21012/2026(INI) Udkast til udtalelse Michèle Striffler, (PE496. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 10.10.2012 21012/2026(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-4 Michèle Striffler, (PE496.311v01-00) om EU's strategi for Afrikas Horn (21012/2026(INI)) AM\915399.doc PE497.861v01-00

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-198

ÆNDRINGSFORSLAG 1-198 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udenrigsudvalget 2.10.2012 2012/2138(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-198 Udkast til betænkning Arnaud Danjean (PE494.671v01-00) om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Libyen, som Rådet vedtog på samling den 6. februar 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Libyen, som Rådet vedtog på samling den 6. februar 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. februar 2017 (OR. en) 5321/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 6. februar 2017 til: delegationerne MAMA 12 CFSP/PESC 23

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Udenrigs- og forsvarspolitik. Nærhed og udsyn i en global verden

Udenrigs- og forsvarspolitik. Nærhed og udsyn i en global verden Udenrigs- og forsvarspolitik Nærhed og udsyn i en global verden En stigende internationalisering og globalisering stiller det danske samfund overfor store muligheder og store udfordringer. Globaliseringen

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Med den aftagende nordøstmonsun kan de somaliske pirater

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

... en del af dit professionelle netværk

... en del af dit professionelle netværk TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark

Læs mere

info info tema Sikkerhedspolitik Forbehold fra en svunden tid o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k Når alt kommer til alt.

info info tema Sikkerhedspolitik Forbehold fra en svunden tid o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k Når alt kommer til alt. info s i k k e r h e d s p o l i t i s k o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k info feb 09 Med udgangen af 2004 overtog EU missionen i Kosovo fra NATO. Hermed kunne Danmark ikke længere

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

EU som sikkerhedspolitisk aktør er tænketanken Ja til Europas bidrag til

EU som sikkerhedspolitisk aktør er tænketanken Ja til Europas bidrag til EU fører sikkerhedspolitik i bred forstand i kraft af sin bistands-, udviklings-, handels- og miljøpolitik. Endvidere kan EU siges at føre sikkerhedspolitik i selve sit projekt, idet mange lande har interesse

Læs mere

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 11 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Åbent samråd: kort orientering om situationen i Kobani i det nordlige Syrien. Der er tale om et åbent samråd. Udenrigsministerens

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde. - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling

Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde. - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling Internationalt mandat (vedtaget 2004) Beskyttelse og fremme af varige løsninger på flygtninge- og

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august 2012

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august 2012 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august 2012 Sydvestmonsunen blæser fortsat i store dele af Det Indiske Ocean, Somalibassinet og Det Arabiske Hav, og den begrænser

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.12.2011 SEK(2011) 1482 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

Oversigt over bilag vedrørende B 42

Oversigt over bilag vedrørende B 42 Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3466 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-55 Center for Europa og Nordamerika Den 11. maj 2016 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Mangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge

Mangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge Som bekendt skiftede regeringsmagten hænder ved seneste folketingsvalg, hvilket betød overdragelse af landets ministerier til den nye regering. Især tre ministerier har Folk & Sikkerheds interesse, nemlig

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3288 - Udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3288 - Udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3288 - Udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 13. januar 2014 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 20.

Læs mere

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA EU og dets nordamerikanske partnere, Amerikas Forenede Stater og, deler de fælles værdier demokrati og respekt for menneskerettighederne samt økonomisk og

Læs mere

INDUSTRIEN & SAMTÆNKNING 27. juni 2011

INDUSTRIEN & SAMTÆNKNING 27. juni 2011 INDUSTRIEN & SAMTÆNKNING 27. juni 2011 FAD-DI Konference om mulighederne for dansk industri indenfor global sikkerhed, stabilisering og genopbygning i skrøbelige stater. Foto fra Strategi for den danske

Læs mere

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s

Læs mere

INFO. Europæisk Sikkerheds- og forsvarspolitik findes den, fungerer den og forandrer den? SIKKERHEDSPOLITISK MARTS. oplysning om sikkerhedspolitik

INFO. Europæisk Sikkerheds- og forsvarspolitik findes den, fungerer den og forandrer den? SIKKERHEDSPOLITISK MARTS. oplysning om sikkerhedspolitik forum for sikkerhedspolitik INFO SIKKERHEDSPOLITISK oplysning om sikkerhedspolitik INFO MARTS 2013 Europæisk Sikkerheds- og forsvarspolitik findes den, fungerer den og forandrer den? Denne publikation

Læs mere