FORSVARSFORBEHOLDET BØR OGSÅ TIL AFSTEMNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSVARSFORBEHOLDET BØR OGSÅ TIL AFSTEMNING"

Transkript

1 NOTAT FORSVARSFORBEHOLDET BØR OGSÅ TIL AFSTEMNING Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Projektmedarbejder, Stanislav Stanchev RESUME: Danmark har i over tyve år været afskåret fra at deltage i EU s forsvars- politiske samarbejde. I 1992 var argumenterne for et forsvarsforbehold præget af en frygt for en kommende EU- hær, som ville underminere både Folketinget, FN og NATO. Det er ikke sket. EU s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er et mellemstats- ligt samarbejde med et meget klart fokus på humanitære og fredsbevarende missioner, og FN ser EU som en uvurderlig partner i forbindelse med krisehåndte- ring og fredsskabende operationer. Derfor deltager lande som Sverige og Norge aktivt i forsvarssamarbejdet, mens Danmark hverken kan bidrage med soldater, ekspertise eller økonomisk støtte til EU s operationer. Forsvarsforbeholdet har således forhindret dansk deltagelse i EU- operationer med humanitært formål og med FN- mandat. Danmark har i samme periode været i front i adskillige farlige NATO- operationer på fremmed grund. Et politisk flertal på Christiansborg har indgået aftale om at sende det danske retsforbehold til folkeafstemning senest til marts 2016, men forsvarsforbeholdet bør medtages i samme omgang. I en tid, hvor forsvarsbudgetter bliver mindre, og hvor stabilitet i Europas nærområde er afgørende for vores sikkerhed, er det vigtigt, at Danmark bliver en del af EU s forsvarssamarbejde. Tænketanken EUROPA 2015 thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Danskerne bør få mulighed for at stemme om forsvarsforbeholdet, når der senest til marts 2016 afholdes folkeafstemning om retsforbeholdet. Forsvarsforbeholdet er siden 1992 blevet aktiveret i alt 24 gange i forbin- delse med separate retsakter, hvoraf 10 har omhandlet iværksættelsen af militære operationer. Mens Danmark har et forbehold for at deltage i EU s humanitære operati- oner, har danske soldater været indsat i hårde, militære missioner i NA- TO- regi. Befolkningens holdning til forsvarsforbeholdet afhænger af debattens karakter. Diskuteres suverænitet og generelle spørgsmål, er danskerne mindre tilbøjelige til at ville afskaffe forsvarsforbeholdet. Handler det der- imod om konkrete tiltag såsom bekæmpelse af pirateri, er opbakningen til EU s forsvarssamarbejde betydeligt større. Udviklingen siden forsvarsforbeholdet blev vedtaget 1992 viser, at be- kymringen og frygten for konsekvenserne af et samarbejde, ikke var be- grundet. Der er derfor behov for en tidssvarende og konkret debat om forsvarsforbeholdet. 2

3 Regeringsgrundlaget fra 2011 slår fast, at regeringen vil styrke Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde og gennemføre en folkeafstemning om både rets- og forsvarsforbeholdet. Og i december 2014 indgik regeringen en aftale med Venstre, Konservative og Socialistisk Folkeparti, som binder parterne til at afholde folkeafstemning om retsforbeholdet senest til marts Det er et skridt i den rigtige retning, men det er nærliggende at spørge, hvorfor befolknin- gen ikke skal have lov til at stemme om forsvarsforbeholdet i samme omgang? Hvorfor er partierne på Christiansborg bange for at overlade forsvarsforbehol- dets skæbne til befolkningen? EU s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik har udviklet sig markant siden 1992, men udviklingen afspejler på ingen måde de bekymringer, som dengang kom til udtryk blandt forsvarsforbeholdets ophavsmænd og tilhængere. I dag virker det paradoksalt, at Danmark er afskåret fra at bidrage til EU s fredsbevarende og humanitære operationer under FN- mandater, når skiftende danske regeringer i samme periode har sendt danske soldater på adskillige farlige missioner i NATO- regi. Derfor er det på tide, at sætte gang i en debat om forsvarsforbeholdet og dets konsekvenser. Tænketanken EUROPA kortlægger i dette notat de ti militære operationer, som EU har igangsat siden 2003, og argumenterer for, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil øge Danmarks muligheder for at gøre en positiv forskel i verden. Udviklingen gør bekymringer til skamme Danmark har aktiveret forsvarsforbeholdet 24 gange siden I ti tilfælde har det betydet, at Danmark har været afskåret fra at udarbejde og gennemføre militære operationer ledet af EU. 1 Disse operationer, som har fundet sted på Balkan og i Afrika, har været af humanitær karakter med et klart afgrænset formål og med tydeligt folkeretligt mandat. EU s fælles sikkerheds- og forsvars- politik (FSFP) har således udviklet sig i en helt anden retning, end den danske befolkning frygtede i Argumenterne for forsvarsforbeholdet har rodfæstet sig i debatten, men de holder simpelthen ikke længere. 1 Hvor ofte har Danmark aktiveret forsvarsforbeholdet?, Folketingets EU-oplysning, 2010 (http://euo.dk/spsv/off/alle/61/) (suppleret af en opdateret liste fra EU-oplysningen for retsakter siden Retsakter, som fornyer eller annullerer tidligere retsakter, er ikke medtaget). 3

4 En af disse bekymringer handler om etableringen af en egentlig EU- hær, som vil betyde, at danske soldater kan blive sendt i krig uden Folketingets samtykke. Udviklingen har imidlertid vist, at det ikke vil ske. EU s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er for det første forankret i den mellemstatslige dimension af EU, hvilket betyder, at forsvarspolitiske beslutninger kræver enstemmighed. Alle medlemslande har derfor vetoret. 2 EU kan ikke tvinge noget land til at deltage i en militær operation, og alle økonomiske og militære bidrag sker på frivillig basis. Folketingets beslutningsdygtighed er derfor hverken mere eller mindre truet, hvis forsvarsforbeholdet afskaffes. EU s forsvarssamarbejde har desuden ikke til formål at underminere de enkelte medlemslandes forsvarsværn. FSFP spiller derimod en koordinerende rolle, således at Europas udenrigspolitiske indflydelse styrkes. Få af EU s medlemslan- de har den nødvendige kapacitet til egenhændigt at udføre krisehåndtering eller fredsbevarende operationer uden for kontinentet. Derudover øger det som oftest legitimiteten bag humanitære missioner, hvis flere lande deltager. EU s med- lemslande opnår derfor større og mere legitim indflydelse på den globale scene gennem koordineret samarbejde. En anden bekymring, som stammer helt tilbage fra debatten i 1992, er, at dansk deltagelse i EU s forsvarssamarbejde vil kompromittere Danmarks rolle i NATO. NATO s betydning er imidlertid ikke svækket i takt med, at EU s forsvarssamar- bejde gradvist er blevet udviklet, da de to organisationer har vidt forskellige formål. NATO er fortsat den primære garant for det territoriale forsvar af Europa, og alliancen er bedst gearet til hårde sikkerhedsopgaver, hvor USA har afgørende betydning. EU har derimod tilegnet sig stor erfaring med blødere, humanitære opgaver. Til forskel fra NATO har EU mulighed for at kombinere økonomiske, civile og militære instrumenter, hvilket er centralt i EU s tilgang til humanitære missioner i f.eks. Somalia. 3 Denne tilgang til sikkerhedspolitiske engagementer gør EU velegnet som legitim partner for FN og andre regionale organisationer. Grundlæggende fremhæver fortalere for forsvarsforbeholdet ofte, at EU ikke behøver et militært samarbejde til humanitære formål. Det har vi FN til. I realiteten er EU og FN dog ikke gensidigt udelukkende organisationer. Tværti- mod ser begge parter samarbejdet som essentielt, når det handler om fred, 2 Danmarks forsvarsforbehold, Folketingets EU-oplysning, 2012 (http://www.euoplysningen.dk/upload/application/pdf/a31e14af/fakta_17_august2012.pdf). 3 Military in support of EU objectives, Impetus, 2012 (http://eeas.europa.eu/csdp/documents/pdf/final_impetus_04_oct_12_en.pdf). 4

5 sikkerhed og krisehåndtering. 4 Alle EU- operationer haft et solidt folkeretligt grundlag, og de fleste operationer har haft et eksplicit FN- mandat. I flere tilfælde, som i Congo 2003, Congo 2006 og Tchad/CAR 2008, har EU s styrker samarbej- det direkte med FN s fredsbevarende styrker eller sørget for sikkerhed og stabilitet, indtil FN kunne mobilisere. Hervé Ladsous, FN s undergeneralsekretær for fredsbevarende operationer, har bl.a. udtalt: The EU is a key partner for us in virtually all major operations, often with its own missions deployed alongside ours, [ ] it s clear that our partnership with the EU in the peacekeeping and crisis management areas keeps getting stronger. 5 FN efterspørger ofte effektiv, professionel og multilateral indsats til opgaver af humanitær eller fredsbevarende karakter og ser ikke EU som en underminerende aktør, men som en oplagt og effektiv partner. En afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil altså hverken undergrave Folketinget eller det danske forsvar, ligesom EU s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik hverken undermine- rer NATO eller FN. For at konkretisere, hvad forsvarsforbeholdet har afskåret Danmark fra, ser vi nedenfor på de ti militære operationer, som EU har igangsat siden humanitære missioner uden Danmark Tabel 1 nedenfor opsummerer kort de ti FSFP- operationer, som Danmark på grund af forsvarsforbeholdet har været forhindret i at bidrage til. Fælles for dem er, at de alle har et tydeligt folkeretligt grundlag (oftest et eksplicit FN- mandat), at de er af humanitære og fredsbevarende karakter, og at de er afgrænsede i forhold til tid, geografi og formål. De missioner, som har varet længere end oprindeligt planlagt, har alle fået deres mandat forlænget af nye retsakter vedtaget i Ministerrådet. 4 Joint Statement on UN-EU cooperation in Crisis Management, Rådet for den Europæiske Union, 2007 (http://consilium.europa.eu/uedocs/cmsupload/eu-unstatmntoncrsmngmnt.pdf). 5 UN peacekeeping chief welcomes growing links with European Union in crisis management, UN News Centre, 2012 (http://www.un.org/apps/news/story.asp?newsid=43649#.vjaxasug-so). 5

6 Tabel 1. EU s militære operationer under FSFP CONCORDIA Makedonien 2003 EU overtog den fredsbevarende rolle i Makedonien fra NATO og sørgede for sikkerhed og stabilitet efter ønske fra den makedonske regering. EU bidrog med omkring 350 tropper, og alle EU- lande deltog med undtagelse af Danmark og Irland. ARTEMIS DR Congo 2003 FN s Sikkerhedsråd autoriserede den hurtige indsættelse af en EU- ledet fredsbevarende styrke i byen Bunia, som havde været plaget af massakrer og menneskerettighedsovertræ- delser tropper blev indsat i juni Bunias stabilitet blev øget og den humanitære situation forbedret. I september 2003 blev rollen for varetagelse af sikkerhed i regionen overdraget til FN s MONUC- mission. EUFOR ALTHEA Bosnien- Herzegovina 2004 (igangværende) Operationens primære opgaver inkluderer træning og kapacitetsopbygning af Bosniens væbnede styrker samt generel stabilisering af regionen. Operationen udføres med FN- mandat og 17 EU- lande har bidraget til operationen. Dertil kommer fem partnernationer. EU Support to AMIS Sudan (Darfur) Efter ønske fra den Afrikanske Union indsatte EU i juli 2005 en kombineret civil- militær operation i Darfur, som havde til opgave at støtte den Afrikanske Unions eksisterende fredsbevarende mission i regionen, AMIS. Operationen endte, da FN og AU i 2007 etablerede en fælles mission, UNAMID. EUFOR RD CONGO DR Congo 2006 Efter aftale med regeringen i DR Congo og i henhold til UNSC resolution 1671 indsatte EU en fredsbevarende styrke, som støttede FN s MONUC- mission i forbindelse med valget i DR Congo i Operationen varede fra april 2006 til november 2006, og 21 EU- lande samt Tyrkiet deltog. EU NAVFOR ATALANTA Somalia 2008 (igangværende) Maritim operation igangsat for at øge sikkerheden i det Indiske Ocean ud for Somalias kyst, som har været plaget af somaliske pirater. Missionen blev lanceret i henhold til relevante FN- resolutioner og 23 EU- lande samt fire partnerlande har bidraget til operationen med personel og/eller fartøjer. EUFOR TCHAD/RCA Tchad Centralafrikanske Republik I henhold til FN s resolution 1778 lancerede EU en operation i De Store Søers Område som en bridging operation, indtil FN s MINURCAT fredsbevarende operation kunne overtage. 24 EU- lande deltog, hvoraf 14 bidrog med tropper i felten. Albanien og Rusland deltog også i missionen. EUTM SOMALIA Somalia 2010 (igangværende) FN- manderet militær træningsmission, som har til formål at styrke den somaliske regerings kapabiliteter og institutioner og derved øge sikkerheden og stabiliteten i Somalia og regionen. 10 EU- lande plus Serbien bidrager. EUTM Somalia har trænet over somaliske soldater siden EUTM MALI Mali 2013 (igangværende) FN- manderet militær træningsmission, som har til formål at styrke Malis væbnede styrker og derved øge sikkerheden og stabiliteten i landet og Sahel- regionen. 23 EU- lande bidrager med personel. EUFOR RCA Centralafrikanske Republik 2014 (igangværende) EU indsatte en FN- manderet fredsbevarende styrke i Bangui, CAR s hovedstad i foråret 2014 som svar på over et års etnisk og religiøs konflikt i området. 10 EU- lande har bidraget med personel. 6

7 De 10 missioner varierer i omfang. EU s støttemission i Sudan er et eksempel på en mindre operation, hvor knap 50 mand var indsat, og hvor missionen primært gik ud på at støtte den Afrikanske Unions eksisterende operation i området. 6 En af de større operationer var EU s mission i Tchad og Den Centralafrikanske Republik i , som talte tropper. 7 Operationen havde til formål at skabe sikkerhed og stabilitet i et område med mange flygtninge fra konflikten i Darfur og facilitere sikker transport af humanitær hjælp. Missionen eksemplifi- cerer to elementer, som i høj grad kendetegner EU s forsvarssamarbejde. For det første indebar operationen et tæt samarbejde med FN. Sikkerhedsrådets resolution 1778 autoriserede eksplicit indsættelsen af en EU- ledet operation, som skulle samarbejde med eksisterende FN- styrker i området 8, og missionen blev afsluttet med en overlevering til FN s fredsbevarende operation. For det andet var missionen et klart eksempel på EU s sammentænkte tilgang til krisestyring, og det militære instrument indgik sammen med diplomatiske og økonomiske tiltag. De militære styrker kunne således sikre, at humanitær hjælp af en værdi på i alt 30 mio. euro kunne nå frem til de nødstedte mennesker i området samt facilitere lægehjælp til regionens flygtninge. 9 FN- samarbejde og samtænkning af udenrigspolitiske instrumenter er nøgleelementer i EU s forsvarspolitiske samarbejde. Det danske forsvarsparadoks EU s antipirateri- operation ud for Somalias kyst, Operation Atalanta, skiller sig ud. Missionen er særlig, fordi den er maritim, og fordi den foruden at facilitere transport af humanitær hjælp fra FN s Fødevareprogram til Somalia også er med til at øge sikkerheden for de tusindvis af fragtskibe, som sejler igennem Adenbugten hvert år. Operationen har været aktiv siden 2008 og er også med til at gøre havet sikrere for de mange skibe i den danske handelsflåde. Man er imidlertid fra europæisk side klar over, at problemet med pirateri ikke alene kan håndteres med krigsskibe. Foruden at afskrække og forebygge 6 EU Support to AMIS, European External Action Service, 2014 (http://www.eeas.europa.eu/csdp/missions-and-operations/eu-support-amis-darfur/index_en.htm). 7 EUFOR Tchad/RCA, European External Action Service, 2014 (http://www.eeas.europa.eu/csdp/missions-and-operations/eufor-tchad-rca/missiondescription/index_en.htm). 8 United Nations Security Council Resolution 1778(2007), FN, 2007 (http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=s/res/1778(2007)). 9 EUFOR Tchad/RCA Fact Sheet, EU Council Secretariat, 2009 (http://www.eeas.europa.eu/csdp/missions-and-operations/eufor-tchadrca/pdf/ _factsheet_eufor-tchad-rca_en.pdf). 7

8 piratangreb, monitorerer EU s skibe fiskeriet ud for Somalias kyst for at mindske udefrakommende misbrug, som har været en af årsagerne til opblomstringen af somalisk pirataktivitet. Derudover har EU igangsat en militær træningsoperation på fastlandet, som har til formål at træne somaliske soldater, så centralregerin- gen i Mogadishu på sigt er bedre rustet til at sikre hele landets territorium. Endelig har EU lanceret en civil operation under FSFP for at styrke retsstatsinsti- tutioner og kystvagterne i Somalia, Djibouti, Kenya og Seychellerne. 10 Disse militære og civile tiltag er ledsaget af direkte humanitær assistance fra EU, som i har givet bistand på over 240 mio. euro. 11 Humanitære, civile og militære instrumenter anvendes således på sammenhæn- gende vis, og det er kendetegnende for udviklingen af EU s forsvarspolitiske samarbejde. Danmark har hidtil haft mulighed for at deltage i de civile operatio- ner, som hører under FSFP, og er for eksempel med i den civile mission i Afrikas Horn. 12 Havde denne operation haft en militær komponent, ville Danmark dog være udelukket på grund af forsvarsforbeholdet. Af samme årsag kan vi ikke være med til at træne somaliske soldater eller bidrage med søfolk eller krigsski- be til Atalanta- operationen. Sidstnævnte udstiller tydeligt forsvarsforbeholdets paradoksale natur. Danmark er afskåret fra at deltage i to tredjedele af EU s samlede engagement i Somalia, til trods for at vi har deltaget militært i området som del af NATO s Operation Ocean Shield. 13 Folketinget har altså anerkendt nødvendigheden af dansk militær indsats over for pirateri, men vi har været afhængige af en NATO- operation under amerikansk ledelse for at være med til at løse problemet. Det er nærlig- gende at forestille sig andre scenarier, hvor EU finder handling nødvendig uden amerikansk hjælp. Derfor er forsvarsforbeholdet en uhensigtsmæssig begræns- ning. EU s fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde har siden årtusindskiftet fortrinsvis omfattet humanitære og fredsbevarende missioner på Balkan og i Afrika. I samme periode har Danmark været en aktiv deltager i frontlinjen i en række farlige militære operationer i Mellemøsten og Nordafrika. I samarbejde 10 EUCAP Nestor, European External Action Service, 2014 (http://www.eeas.europa.eu/csdp/missionsand-operations/eucap-nestor/mission-description/index_en.htm). 11 ECHO Factsheet Somalia, Europa-Kommissionen, 2014 (http://ec.europa.eu/echo/files/aid/countries/factsheets/somalia_en.pdf). 12 EU missioner, Udenrigsministeriet, 2014 (http://um.dk/da/udenrigspolitik/sikkerhedspolitik/missioner-og-operationer/eu-missioner/). 13 Pirateri Om Danmarks militære indsats, Forsvarsministeriet, 2014 (http://www.fmn.dk/ temaer/pirateri/danmarksindsatsmodpirateri/pages/danmarksindsatsmodpirateri.aspx). 8

9 med vores NATO- partnere har danske soldater kæmpet i Afghanistan, danske F16- piloter var med til at vælte Muammar Gaddafi i Libyen, og det danske luftvåben er nu igen på vingerne mod Islamisk Stat i Irak. Uden for NATO var vi med i den amerikanskledede koalition, som i 2003 invaderede Irak uden klart folkeretligt grundlag en operation, som kostede otte danske soldater livet. 14 Dette er med til at understrege de forskellige formål, som henholdsvis EU og NATO søger at opfylde med militære redskaber. I det lys er det besynderligt, at Danmark har et forbehold mod deltagelse i humanitære operationer samtidig med, at vi har deltaget i adskillige offensive militære operationer på fremmed grund. Et forsvarssamarbejde under udvikling EU s sikkerheds- og forsvarssamarbejde har udviklet sig markant anderledes, end kritikere frygtede i 1992, og projektet er fortsat under udvikling. Så længe Danmark fastholder forsvarsforbeholdet, er vi reelt uden indflydelse på denne udvikling. To aspekter af FSFP, som ikke er relateret til de omtalte militære operationer, og som Danmark også er udelukket fra, er henholdsvis EU s kampgruppe- koncept og Det Europæiske Forsvarsagentur. Også her forsvarsfor- beholdet konsekvenser for Danmark. Beslutningen om at etablere EU s såkaldte kampgrupper blev truffet i Grupperne er tænkt som et konkret udenrigspolitisk instrument, som øger EU s mulighed for hurtig krisehåndtering. 15 Kampgrupperne er multinationale enheder på ca mand, som oprettes af samarbejdende EU- lande. Som følge af et rotationsprincip har 1-2 kampgrupper stået standby siden Kampgrupperne er klar til indsættelse inden for 10 dage efter en beslutning fra Ministerrådet og er designede til hurtige, kortvarige krisehåndteringsoperatio- ner, ideelt set med en FN- styrke som overdragelsespartner. 17 Danmark bidrager ikke til disse kampgrupper, selv om der eksisterer en Nordisk Kampgruppe, som er på standby for tredje gang i første halvår af De deltagende lande i den 14 Over blev dræbt i Irak-krigen, Danmarks Radio, 2012 (http://www.dr.dk/nyheder/udland/2012/01/02/ htm). 15 EU Battlegroups, European External Action Service, 2013 (http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/esdp/91624.pdf). 16 EU Battlegroups, European External Action Service, 2013 (http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/esdp/91624.pdf). 17 The EU Battlegroups, Europa-Parlamentet, 2006 (http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2004_2009/documents/dv/091006eubattlegroups_/091006eu battlegroups_en.pdf). 18 Nordic Battlegroup NGB15, Försvarsmakten, 2014(http://www.forsvarsmakten.se/en/about/ourmission-in-sweden-and-abroad/international-activities-and-operations/nordic-battle-group/). 9

10 nordiske gruppe er Sverige (som ledende land), Finland, Estland, Letland, Litauen og Irland samt Norge. Den norske regering har frit valgt at deltage i samarbejdet, mens Danmark grundet forsvarsforbeholdet ikke har samme mulighed. 19 FN s Generalsekretær, Ban Ki- Moon, har bifaldet oprettelsen af EU s kampgrupper. 20 Det afspejler, at FN efterspørger multilaterale styrker, som er i stand til hurtig krisestyring. Det Europæiske Forsvarsagentur er en anden form for forsvarspolitisk samar- bejde i EU. Agenturets formål er at øge medlemslandenes militære kapacitet på en omkostningseffektiv måde. 21 Det gøres ved at fremme forsknings- og forsvarsindustrielle projekter og gennem standardisering at sikre teknisk samarbejde mellem de enkelte medlemslande. 22 Agenturet arbejder også for såkaldte Pooling & Sharing- projekter, hvor særlige militære kompetencer som strategisk transport, maritim overvågning og cybersikkerhed samles og deles mellem medlemslandene. Alle disse tiltag er med til at øge de europæiske landes militære handlemulighe- der på en omkostningseffektiv måde, hvilket er et vigtigt skridt set i konteksten af faldende forsvarsbudgetter og behovet for at leve op til forpligtelserne i NATO. NATO ser det Europæiske Forsvarsagentur som en vigtig partner 23, men selvom Danmark hører med til kernen af NATO, kan vi på grund af forsvarsforbeholdet ikke støtte agenturet. EU s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er et samarbejde under udvikling, og der er områder, som ikke fungerer optimalt. For eksempel har EU s kampgrup- per af en række årsager endnu ikke været i aktion, selvom f.eks. krisen i Mali i var en oplagt mulighed. 24 EU s øvrige operationer har heller ikke været fejlfri, og de er blevet kritiseret for at være alt for afgrænsede eller have en for 19 Danmarks forsvarsforbehold, Folketingets EU-oplysning, 2012 (http://www.euoplysningen.dk/upload/application/pdf/a31e14af/fakta_17_august2012.pdf%3fdownload%3d1). 20 Secretary-General's Remarks at the Security Council Open Debate on "United Nations Peacekeeping: Regional Partnership and its Evolution", FN, Ban Ki-Moon, 2014 (http://www.un.org/sg/statements/index.asp?nid=7891). 21 Rådets Fælles Aktion 2004/551/FUSP, Rådet for den Europæiske Union, 2004 (http://eurlex.europa.eu/legal-content/da/txt/pdf/?uri=celex:32004e0551&from=en). 22 About Us, European Defense Agency, 2014 (https://www.eda.europa.eu/aboutus) 23 NATO and the European Defense Agency not a zero-sum game, NATO Review, 2010 (http://www.nato.int/docu/review/2010/lisbon-summit/nato-eda/en/index.htm). 24 Europe in a foreign field, The Economist, 2013 (http://www.economist.com/news/europe/ europeans-ability-deploy-force-abroad-falling-mali-shows-it-still-needed-europe). 10

11 rigid slutdato. 25 EU anerkender dette og laver løbende omfattende rapporter, hvor erfaringerne fra de militære operationer analyseres med henblik på at optimere samarbejdet. 26 Danmark er på grund af forsvarsforbeholdet ikke med til at præge denne udvikling, hvilket er en skam, da det danske forsvar har erfaring og ekspertise, som kunne gøre en forskel. Send forsvarsforbeholdet til afstemning nu Det synes klart, at det danske forsvarsforbehold ikke tjener danske interesser, og spørgsmålet er så, hvorfor den politiske opbakning til at sende forbeholdet til folkeafstemning tilsyneladende ikke kan mobiliseres. En del af forklaringen kan være, at debatten om forsvarsforbeholdet baserer sig på et generelt og forældet grundlag. Ifølge en undersøgelse, som YouGov har udført for Tænketanken EUROPA, vil 32 pct. af danskerne stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, hvis der var folkeafstemning i morgen. 41 pct. vil stemme nej. Spørges der mere direkte ind til konsekvenserne af forsvarsforbeholdet, ser billedet imidlertid anderledes ud. Hele 66 pct. af danskerne mener, at det i nogen, i høj eller i meget høj grad er vigtigt, at Danmark kan deltage i fælles EU- operationer mod pirateri. Blot 18 pct. mener, at det kun er vigtigt i mindre eller slet ingen grad. 25 CSDP Missions and Operations: Lessons Learned Process, DG External Policies of the Union, 2012 (http://www.europarl.europa.eu/regdata/etudes/etudes/join/2012/457062/expo- SEDE_ET(2012)457062_EN.pdf). 26 CSDP Missions and Operations: Lessons Learned Process, DG External Policies of the Union, 2012 (http://www.europarl.europa.eu/regdata/etudes/etudes/join/2012/457062/expo- SEDE_ET(2012)457062_EN.pdf). 11

12 Figur 1. Danskernes holdning til forsvarsforbeholdet Hvis der var folkeafstemning i morgen, ville du så stemme ja eller nej til at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold? På grund af forsvarsforbeholder kan Danmark ikke deltage i fælles EUoperationer imod pirateri. I hvilken grad er det vigtigt, at Danmark får mulighed for at gå med i disse operationer? 17% 17% 27% 32% 5% 13% 22% 41% Ja Nej Ved ikke 27% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: YouGov meningsmåling oktober 2014, Tænketanken EUROPA 27. Det indikerer, at der er behov for en mere konkret og tidssvarende debat om forsvarsforbeholdet og EU s forsvarspolitiske samarbejde, som bygger på fakta snarere end på fordums myter eller frygt og som inddrager den udvikling, som forsvarssamarbejdet har gennemgået siden Forsvarsforbeholdet forhin- drer nemlig Danmark i at udøve et internationalt engagement og gøre en sikkerhedspolitisk forskel i en række af verdens konfliktzoner. En EU- hær kommer ikke på tale, og medlemslandene bestemmer fortsat selv, om de vil deltage i en given operation eller ej. NATO vil fortsat være en uundværlig organisation med et helt andet formål end EU s forsvarssamarbejde. Endelig ser FN EU som en vigtig partner i spørgsmål om fred, sikkerhed og humanitær hjælp. Det er disse kendsgerninger, som også har fået mange danske politikere til at ændre holdning til forsvarsforbeholdet. SF var i 1990 erne indædte modstandere 27 Spørgsmålet i højre diagram er forkortet. Den komplette formulering er På grund af det danske forsvarsforbehold kan Danmark ikke deltage i fælles EU-operationer imod pirateri for at beskytte handels- og containerskibe fra europæiske lande. I hvilken grad er det vigtigt, at Danmark får mulighed for at gå med i disse operationer? 12

13 af et forsvarspolitisk samarbejde i EU, men partiet går nu ind for fuld afskaffelse af forsvarsforbeholdet. 28 Danmark har de senere år engageret sig i internationale militære operationer med henblik på udbredelse og beskyttelse af demokrati, frihed og menneskeret- tigheder. Der er bred politisk konsensus om, at vi har et ansvar over for mennesker i lande, som er hærget af krig eller konflikt. Forsvarspolitisk engagement uden for Danmarks grænser er også nødvendigt, fordi et stabilt nærområde er med til at øge Europas sikkerhed i en tid, hvor vi står over for foranderlige og ukonventionelle trusler såsom terrorisme. Netop fordi det sikkerhedspolitiske område er så dynamisk, bør Danmark også råde over en så bred palet af værktøjer og samarbejdspartnere som muligt. Danmarks aktive indsats i NATO kan uden problemer suppleres med en rolle i EU s forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde. Regeringen og de øvrige partier på Christiansborg bør derfor medtage forsvars- forbeholdet i den folkeafstemning, som skal afholdes senest til marts Der er ingen grund til at vente. Det, der er behov for, er en åben debat om den reelle udvikling af EU s forsvarspolitiske samarbejde og alle de aspekter, Danmark kan få mulighed for at deltage i, når forbeholdet afskaffes. 28 SF klar til opgør med forbehold, Information, 2008 (http://www.information.dk/153768) 13

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

INFO. Europæisk Sikkerheds- og forsvarspolitik findes den, fungerer den og forandrer den? SIKKERHEDSPOLITISK MARTS. oplysning om sikkerhedspolitik

INFO. Europæisk Sikkerheds- og forsvarspolitik findes den, fungerer den og forandrer den? SIKKERHEDSPOLITISK MARTS. oplysning om sikkerhedspolitik forum for sikkerhedspolitik INFO SIKKERHEDSPOLITISK oplysning om sikkerhedspolitik INFO MARTS 2013 Europæisk Sikkerheds- og forsvarspolitik findes den, fungerer den og forandrer den? Denne publikation

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

EU som sikkerhedspolitisk aktør er tænketanken Ja til Europas bidrag til

EU som sikkerhedspolitisk aktør er tænketanken Ja til Europas bidrag til EU fører sikkerhedspolitik i bred forstand i kraft af sin bistands-, udviklings-, handels- og miljøpolitik. Endvidere kan EU siges at føre sikkerhedspolitik i selve sit projekt, idet mange lande har interesse

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme.

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. 1 100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. Det er ikke tilfældigt, jeg holder netop denne tale i dag. Og for jer, her på Center for Militære Studier.

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SMÅSTATER OG INTERNATIONAL INDFLYDELSE DANMARK OG EU S FÆLLES SIKKERHEDS-

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

FSB foreningens debat og GF 2015 NIRAS

FSB foreningens debat og GF 2015 NIRAS FSB foreningens debat og GF 2015 NIRAS Nyt fra FSB Aktiviteter 2014 Udsendelser 2014 Kommende udsendelser 2015 Nye tiltag Orientering om FSB holdet 23/02/2015 PRESENTATION OF NIRAS 2 Aktiviteter 2014 (udover

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Civil-militært samarbejde i internationale operationer et dansk perspektiv

Civil-militært samarbejde i internationale operationer et dansk perspektiv Resumé Dette brief opsummerer hovedtrækkene i den analyse af samtænkning af civile og militære virkemidler, som DIIS har gennemført for den danske regering i 2008-9. Briefet gør status over, hvordan samtænkning

Læs mere

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Det talte ord gælder Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Kære Michael, kære Udenrigspolitisk Selskab, kære tilhørere. Tak for invitationen.

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN BRIEF PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge indgik regeringen sammen med Venstre, Konservative

Læs mere

EU OG DE GLOBALE UDFORDRINGER DEN CIVILE STORMAGT VED EN KORSVEJ

EU OG DE GLOBALE UDFORDRINGER DEN CIVILE STORMAGT VED EN KORSVEJ DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EU S DILEMMAER EU OG DE GLOBALE UDFORDRINGER DEN CIVILE STORMAGT VED EN KORSVEJ AF GORM RYE OLSEN 02 EU OG DE GLOBALE UDFORDRINGER DEN CIVILE STORMAGT VED EN KORSVEJ

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Nyhedsbrev November 2013 En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund Af Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed på Bornholm Folk &

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Fredsoperationer gennem FN eller EU?

Fredsoperationer gennem FN eller EU? Fredsoperationer gennem FN eller EU? Et notat om den FN-tilknyttede fredsstyrke SHIRBRIG og EU s kampgrupper (Battle Groups) Analyse, kritik og alternativer Af Rune Lund og Lave K. Broch Juni 2009 1 Indledning

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

1. Hvad ser Udviklingspolitisk Råd som de vigtigste erfaringer fra Danmarks samtænkte bidrag til internationale stabiliseringsindsatser de seneste år?

1. Hvad ser Udviklingspolitisk Råd som de vigtigste erfaringer fra Danmarks samtænkte bidrag til internationale stabiliseringsindsatser de seneste år? 46.H.1-6. SSP Stabiliserings- og sikkerhedspolitik 3 Til drøftelse Strategisk drøftelse af udkast til Politik for Danmarks samtænkte stabiliseringsindsatser N/A (godkendes af den interministerielle samtænkningsstyregruppe)

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM

JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM NOTAT 1. juli 2015 JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Med Dansk Folkepartis vælgersucces og blå

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014

STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 RESUMÉ Fraværet af en fungerende centralmagt og sammenbruddet i lov og orden i Somalia, kombineret

Læs mere

Kapitel 7. Konklusion

Kapitel 7. Konklusion Kapitel 7. Konklusion 7.1 Indledning Siden 1993 har Danmark haft en særstilling i forhold til samarbejdet i den Europæiske Union. Selvom Danmark er fuldgyldigt medlem af EU, har Danmark en række undtagelser,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Illustrationer og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter, med mindre andet er anført. Foto forside tv og midt:

Illustrationer og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter, med mindre andet er anført. Foto forside tv og midt: STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 Illustrationer og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter, med mindre andet er anført. Foto forside tv og midt:

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief NATO i Afghanistan Hvad kan vi lære af missionen, og er vi villige til at

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal?

Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Diskussionsoplæg til mødet i Nordisk Udlændingeudvalg, den 3. maj 25, Island (dagsordenspunkt 4) Asylansøgertallet

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat

EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat Prepared for Prepared by Job Number Date Ny Agenda Synovate Denmark 15180 Oktober, 2007 Indhold Metode Spørgeskema Tabeller Metode Metode Spørgeskema Tabeller

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS)

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Europa, Rusland og EU Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Det internationale system - Gammel og ny verdensorden Bipolaritet

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentets

Læs mere

Strategi for den danske indsats mod pirateri og væbnet røveri til søs 2015-2018 Marts 2015 Udgiver: Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448

Strategi for den danske indsats mod pirateri og væbnet røveri til søs 2015-2018 Marts 2015 Udgiver: Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 Udenrigsministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI OG VÆBNET RØVERI TIL SØS 2015-2018 Strategi for den danske indsats

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

DIIS REPORT DIIS REPORT. DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov

DIIS REPORT DIIS REPORT. DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov DIIS 2012:01 DIIS REPORT DIIS REPORT DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov DIIS REPORT 2012:01 DIIS. DANISH INSTITUTE FOR

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere