FORSVARSFORBEHOLDET BØR OGSÅ TIL AFSTEMNING

Transkript

1 NOTAT FORSVARSFORBEHOLDET BØR OGSÅ TIL AFSTEMNING Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Projektmedarbejder, Stanislav Stanchev RESUME: Danmark har i over tyve år været afskåret fra at deltage i EU s forsvars- politiske samarbejde. I 1992 var argumenterne for et forsvarsforbehold præget af en frygt for en kommende EU- hær, som ville underminere både Folketinget, FN og NATO. Det er ikke sket. EU s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er et mellemstats- ligt samarbejde med et meget klart fokus på humanitære og fredsbevarende missioner, og FN ser EU som en uvurderlig partner i forbindelse med krisehåndte- ring og fredsskabende operationer. Derfor deltager lande som Sverige og Norge aktivt i forsvarssamarbejdet, mens Danmark hverken kan bidrage med soldater, ekspertise eller økonomisk støtte til EU s operationer. Forsvarsforbeholdet har således forhindret dansk deltagelse i EU- operationer med humanitært formål og med FN- mandat. Danmark har i samme periode været i front i adskillige farlige NATO- operationer på fremmed grund. Et politisk flertal på Christiansborg har indgået aftale om at sende det danske retsforbehold til folkeafstemning senest til marts 2016, men forsvarsforbeholdet bør medtages i samme omgang. I en tid, hvor forsvarsbudgetter bliver mindre, og hvor stabilitet i Europas nærområde er afgørende for vores sikkerhed, er det vigtigt, at Danmark bliver en del af EU s forsvarssamarbejde. Tænketanken EUROPA 2015 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Danskerne bør få mulighed for at stemme om forsvarsforbeholdet, når der senest til marts 2016 afholdes folkeafstemning om retsforbeholdet. Forsvarsforbeholdet er siden 1992 blevet aktiveret i alt 24 gange i forbin- delse med separate retsakter, hvoraf 10 har omhandlet iværksættelsen af militære operationer. Mens Danmark har et forbehold for at deltage i EU s humanitære operati- oner, har danske soldater været indsat i hårde, militære missioner i NA- TO- regi. Befolkningens holdning til forsvarsforbeholdet afhænger af debattens karakter. Diskuteres suverænitet og generelle spørgsmål, er danskerne mindre tilbøjelige til at ville afskaffe forsvarsforbeholdet. Handler det der- imod om konkrete tiltag såsom bekæmpelse af pirateri, er opbakningen til EU s forsvarssamarbejde betydeligt større. Udviklingen siden forsvarsforbeholdet blev vedtaget 1992 viser, at be- kymringen og frygten for konsekvenserne af et samarbejde, ikke var be- grundet. Der er derfor behov for en tidssvarende og konkret debat om forsvarsforbeholdet. 2

3 Regeringsgrundlaget fra 2011 slår fast, at regeringen vil styrke Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde og gennemføre en folkeafstemning om både rets- og forsvarsforbeholdet. Og i december 2014 indgik regeringen en aftale med Venstre, Konservative og Socialistisk Folkeparti, som binder parterne til at afholde folkeafstemning om retsforbeholdet senest til marts Det er et skridt i den rigtige retning, men det er nærliggende at spørge, hvorfor befolknin- gen ikke skal have lov til at stemme om forsvarsforbeholdet i samme omgang? Hvorfor er partierne på Christiansborg bange for at overlade forsvarsforbehol- dets skæbne til befolkningen? EU s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik har udviklet sig markant siden 1992, men udviklingen afspejler på ingen måde de bekymringer, som dengang kom til udtryk blandt forsvarsforbeholdets ophavsmænd og tilhængere. I dag virker det paradoksalt, at Danmark er afskåret fra at bidrage til EU s fredsbevarende og humanitære operationer under FN- mandater, når skiftende danske regeringer i samme periode har sendt danske soldater på adskillige farlige missioner i NATO- regi. Derfor er det på tide, at sætte gang i en debat om forsvarsforbeholdet og dets konsekvenser. Tænketanken EUROPA kortlægger i dette notat de ti militære operationer, som EU har igangsat siden 2003, og argumenterer for, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil øge Danmarks muligheder for at gøre en positiv forskel i verden. Udviklingen gør bekymringer til skamme Danmark har aktiveret forsvarsforbeholdet 24 gange siden I ti tilfælde har det betydet, at Danmark har været afskåret fra at udarbejde og gennemføre militære operationer ledet af EU. 1 Disse operationer, som har fundet sted på Balkan og i Afrika, har været af humanitær karakter med et klart afgrænset formål og med tydeligt folkeretligt mandat. EU s fælles sikkerheds- og forsvars- politik (FSFP) har således udviklet sig i en helt anden retning, end den danske befolkning frygtede i Argumenterne for forsvarsforbeholdet har rodfæstet sig i debatten, men de holder simpelthen ikke længere. 1 Hvor ofte har Danmark aktiveret forsvarsforbeholdet?, Folketingets EU-oplysning, 2010 ( (suppleret af en opdateret liste fra EU-oplysningen for retsakter siden Retsakter, som fornyer eller annullerer tidligere retsakter, er ikke medtaget). 3

4 En af disse bekymringer handler om etableringen af en egentlig EU- hær, som vil betyde, at danske soldater kan blive sendt i krig uden Folketingets samtykke. Udviklingen har imidlertid vist, at det ikke vil ske. EU s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er for det første forankret i den mellemstatslige dimension af EU, hvilket betyder, at forsvarspolitiske beslutninger kræver enstemmighed. Alle medlemslande har derfor vetoret. 2 EU kan ikke tvinge noget land til at deltage i en militær operation, og alle økonomiske og militære bidrag sker på frivillig basis. Folketingets beslutningsdygtighed er derfor hverken mere eller mindre truet, hvis forsvarsforbeholdet afskaffes. EU s forsvarssamarbejde har desuden ikke til formål at underminere de enkelte medlemslandes forsvarsværn. FSFP spiller derimod en koordinerende rolle, således at Europas udenrigspolitiske indflydelse styrkes. Få af EU s medlemslan- de har den nødvendige kapacitet til egenhændigt at udføre krisehåndtering eller fredsbevarende operationer uden for kontinentet. Derudover øger det som oftest legitimiteten bag humanitære missioner, hvis flere lande deltager. EU s med- lemslande opnår derfor større og mere legitim indflydelse på den globale scene gennem koordineret samarbejde. En anden bekymring, som stammer helt tilbage fra debatten i 1992, er, at dansk deltagelse i EU s forsvarssamarbejde vil kompromittere Danmarks rolle i NATO. NATO s betydning er imidlertid ikke svækket i takt med, at EU s forsvarssamar- bejde gradvist er blevet udviklet, da de to organisationer har vidt forskellige formål. NATO er fortsat den primære garant for det territoriale forsvar af Europa, og alliancen er bedst gearet til hårde sikkerhedsopgaver, hvor USA har afgørende betydning. EU har derimod tilegnet sig stor erfaring med blødere, humanitære opgaver. Til forskel fra NATO har EU mulighed for at kombinere økonomiske, civile og militære instrumenter, hvilket er centralt i EU s tilgang til humanitære missioner i f.eks. Somalia. 3 Denne tilgang til sikkerhedspolitiske engagementer gør EU velegnet som legitim partner for FN og andre regionale organisationer. Grundlæggende fremhæver fortalere for forsvarsforbeholdet ofte, at EU ikke behøver et militært samarbejde til humanitære formål. Det har vi FN til. I realiteten er EU og FN dog ikke gensidigt udelukkende organisationer. Tværti- mod ser begge parter samarbejdet som essentielt, når det handler om fred, 2 Danmarks forsvarsforbehold, Folketingets EU-oplysning, 2012 ( 3 Military in support of EU objectives, Impetus, 2012 ( 4

5 sikkerhed og krisehåndtering. 4 Alle EU- operationer haft et solidt folkeretligt grundlag, og de fleste operationer har haft et eksplicit FN- mandat. I flere tilfælde, som i Congo 2003, Congo 2006 og Tchad/CAR 2008, har EU s styrker samarbej- det direkte med FN s fredsbevarende styrker eller sørget for sikkerhed og stabilitet, indtil FN kunne mobilisere. Hervé Ladsous, FN s undergeneralsekretær for fredsbevarende operationer, har bl.a. udtalt: The EU is a key partner for us in virtually all major operations, often with its own missions deployed alongside ours, [ ] it s clear that our partnership with the EU in the peacekeeping and crisis management areas keeps getting stronger. 5 FN efterspørger ofte effektiv, professionel og multilateral indsats til opgaver af humanitær eller fredsbevarende karakter og ser ikke EU som en underminerende aktør, men som en oplagt og effektiv partner. En afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil altså hverken undergrave Folketinget eller det danske forsvar, ligesom EU s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik hverken undermine- rer NATO eller FN. For at konkretisere, hvad forsvarsforbeholdet har afskåret Danmark fra, ser vi nedenfor på de ti militære operationer, som EU har igangsat siden humanitære missioner uden Danmark Tabel 1 nedenfor opsummerer kort de ti FSFP- operationer, som Danmark på grund af forsvarsforbeholdet har været forhindret i at bidrage til. Fælles for dem er, at de alle har et tydeligt folkeretligt grundlag (oftest et eksplicit FN- mandat), at de er af humanitære og fredsbevarende karakter, og at de er afgrænsede i forhold til tid, geografi og formål. De missioner, som har varet længere end oprindeligt planlagt, har alle fået deres mandat forlænget af nye retsakter vedtaget i Ministerrådet. 4 Joint Statement on UN-EU cooperation in Crisis Management, Rådet for den Europæiske Union, 2007 ( 5 UN peacekeeping chief welcomes growing links with European Union in crisis management, UN News Centre, 2012 ( 5

6 Tabel 1. EU s militære operationer under FSFP CONCORDIA Makedonien 2003 EU overtog den fredsbevarende rolle i Makedonien fra NATO og sørgede for sikkerhed og stabilitet efter ønske fra den makedonske regering. EU bidrog med omkring 350 tropper, og alle EU- lande deltog med undtagelse af Danmark og Irland. ARTEMIS DR Congo 2003 FN s Sikkerhedsråd autoriserede den hurtige indsættelse af en EU- ledet fredsbevarende styrke i byen Bunia, som havde været plaget af massakrer og menneskerettighedsovertræ- delser tropper blev indsat i juni Bunias stabilitet blev øget og den humanitære situation forbedret. I september 2003 blev rollen for varetagelse af sikkerhed i regionen overdraget til FN s MONUC- mission. EUFOR ALTHEA Bosnien- Herzegovina 2004 (igangværende) Operationens primære opgaver inkluderer træning og kapacitetsopbygning af Bosniens væbnede styrker samt generel stabilisering af regionen. Operationen udføres med FN- mandat og 17 EU- lande har bidraget til operationen. Dertil kommer fem partnernationer. EU Support to AMIS Sudan (Darfur) Efter ønske fra den Afrikanske Union indsatte EU i juli 2005 en kombineret civil- militær operation i Darfur, som havde til opgave at støtte den Afrikanske Unions eksisterende fredsbevarende mission i regionen, AMIS. Operationen endte, da FN og AU i 2007 etablerede en fælles mission, UNAMID. EUFOR RD CONGO DR Congo 2006 Efter aftale med regeringen i DR Congo og i henhold til UNSC resolution 1671 indsatte EU en fredsbevarende styrke, som støttede FN s MONUC- mission i forbindelse med valget i DR Congo i Operationen varede fra april 2006 til november 2006, og 21 EU- lande samt Tyrkiet deltog. EU NAVFOR ATALANTA Somalia 2008 (igangværende) Maritim operation igangsat for at øge sikkerheden i det Indiske Ocean ud for Somalias kyst, som har været plaget af somaliske pirater. Missionen blev lanceret i henhold til relevante FN- resolutioner og 23 EU- lande samt fire partnerlande har bidraget til operationen med personel og/eller fartøjer. EUFOR TCHAD/RCA Tchad Centralafrikanske Republik I henhold til FN s resolution 1778 lancerede EU en operation i De Store Søers Område som en bridging operation, indtil FN s MINURCAT fredsbevarende operation kunne overtage. 24 EU- lande deltog, hvoraf 14 bidrog med tropper i felten. Albanien og Rusland deltog også i missionen. EUTM SOMALIA Somalia 2010 (igangværende) FN- manderet militær træningsmission, som har til formål at styrke den somaliske regerings kapabiliteter og institutioner og derved øge sikkerheden og stabiliteten i Somalia og regionen. 10 EU- lande plus Serbien bidrager. EUTM Somalia har trænet over somaliske soldater siden EUTM MALI Mali 2013 (igangværende) FN- manderet militær træningsmission, som har til formål at styrke Malis væbnede styrker og derved øge sikkerheden og stabiliteten i landet og Sahel- regionen. 23 EU- lande bidrager med personel. EUFOR RCA Centralafrikanske Republik 2014 (igangværende) EU indsatte en FN- manderet fredsbevarende styrke i Bangui, CAR s hovedstad i foråret 2014 som svar på over et års etnisk og religiøs konflikt i området. 10 EU- lande har bidraget med personel. 6

7 De 10 missioner varierer i omfang. EU s støttemission i Sudan er et eksempel på en mindre operation, hvor knap 50 mand var indsat, og hvor missionen primært gik ud på at støtte den Afrikanske Unions eksisterende operation i området. 6 En af de større operationer var EU s mission i Tchad og Den Centralafrikanske Republik i , som talte tropper. 7 Operationen havde til formål at skabe sikkerhed og stabilitet i et område med mange flygtninge fra konflikten i Darfur og facilitere sikker transport af humanitær hjælp. Missionen eksemplifi- cerer to elementer, som i høj grad kendetegner EU s forsvarssamarbejde. For det første indebar operationen et tæt samarbejde med FN. Sikkerhedsrådets resolution 1778 autoriserede eksplicit indsættelsen af en EU- ledet operation, som skulle samarbejde med eksisterende FN- styrker i området 8, og missionen blev afsluttet med en overlevering til FN s fredsbevarende operation. For det andet var missionen et klart eksempel på EU s sammentænkte tilgang til krisestyring, og det militære instrument indgik sammen med diplomatiske og økonomiske tiltag. De militære styrker kunne således sikre, at humanitær hjælp af en værdi på i alt 30 mio. euro kunne nå frem til de nødstedte mennesker i området samt facilitere lægehjælp til regionens flygtninge. 9 FN- samarbejde og samtænkning af udenrigspolitiske instrumenter er nøgleelementer i EU s forsvarspolitiske samarbejde. Det danske forsvarsparadoks EU s antipirateri- operation ud for Somalias kyst, Operation Atalanta, skiller sig ud. Missionen er særlig, fordi den er maritim, og fordi den foruden at facilitere transport af humanitær hjælp fra FN s Fødevareprogram til Somalia også er med til at øge sikkerheden for de tusindvis af fragtskibe, som sejler igennem Adenbugten hvert år. Operationen har været aktiv siden 2008 og er også med til at gøre havet sikrere for de mange skibe i den danske handelsflåde. Man er imidlertid fra europæisk side klar over, at problemet med pirateri ikke alene kan håndteres med krigsskibe. Foruden at afskrække og forebygge 6 EU Support to AMIS, European External Action Service, 2014 ( 7 EUFOR Tchad/RCA, European External Action Service, 2014 ( 8 United Nations Security Council Resolution 1778(2007), FN, 2007 ( 9 EUFOR Tchad/RCA Fact Sheet, EU Council Secretariat, 2009 ( 7

8 piratangreb, monitorerer EU s skibe fiskeriet ud for Somalias kyst for at mindske udefrakommende misbrug, som har været en af årsagerne til opblomstringen af somalisk pirataktivitet. Derudover har EU igangsat en militær træningsoperation på fastlandet, som har til formål at træne somaliske soldater, så centralregerin- gen i Mogadishu på sigt er bedre rustet til at sikre hele landets territorium. Endelig har EU lanceret en civil operation under FSFP for at styrke retsstatsinsti- tutioner og kystvagterne i Somalia, Djibouti, Kenya og Seychellerne. 10 Disse militære og civile tiltag er ledsaget af direkte humanitær assistance fra EU, som i har givet bistand på over 240 mio. euro. 11 Humanitære, civile og militære instrumenter anvendes således på sammenhæn- gende vis, og det er kendetegnende for udviklingen af EU s forsvarspolitiske samarbejde. Danmark har hidtil haft mulighed for at deltage i de civile operatio- ner, som hører under FSFP, og er for eksempel med i den civile mission i Afrikas Horn. 12 Havde denne operation haft en militær komponent, ville Danmark dog være udelukket på grund af forsvarsforbeholdet. Af samme årsag kan vi ikke være med til at træne somaliske soldater eller bidrage med søfolk eller krigsski- be til Atalanta- operationen. Sidstnævnte udstiller tydeligt forsvarsforbeholdets paradoksale natur. Danmark er afskåret fra at deltage i to tredjedele af EU s samlede engagement i Somalia, til trods for at vi har deltaget militært i området som del af NATO s Operation Ocean Shield. 13 Folketinget har altså anerkendt nødvendigheden af dansk militær indsats over for pirateri, men vi har været afhængige af en NATO- operation under amerikansk ledelse for at være med til at løse problemet. Det er nærlig- gende at forestille sig andre scenarier, hvor EU finder handling nødvendig uden amerikansk hjælp. Derfor er forsvarsforbeholdet en uhensigtsmæssig begræns- ning. EU s fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde har siden årtusindskiftet fortrinsvis omfattet humanitære og fredsbevarende missioner på Balkan og i Afrika. I samme periode har Danmark været en aktiv deltager i frontlinjen i en række farlige militære operationer i Mellemøsten og Nordafrika. I samarbejde 10 EUCAP Nestor, European External Action Service, 2014 ( 11 ECHO Factsheet Somalia, Europa-Kommissionen, 2014 ( 12 EU missioner, Udenrigsministeriet, 2014 ( 13 Pirateri Om Danmarks militære indsats, Forsvarsministeriet, 2014 ( temaer/pirateri/danmarksindsatsmodpirateri/pages/danmarksindsatsmodpirateri.aspx). 8

9 med vores NATO- partnere har danske soldater kæmpet i Afghanistan, danske F16- piloter var med til at vælte Muammar Gaddafi i Libyen, og det danske luftvåben er nu igen på vingerne mod Islamisk Stat i Irak. Uden for NATO var vi med i den amerikanskledede koalition, som i 2003 invaderede Irak uden klart folkeretligt grundlag en operation, som kostede otte danske soldater livet. 14 Dette er med til at understrege de forskellige formål, som henholdsvis EU og NATO søger at opfylde med militære redskaber. I det lys er det besynderligt, at Danmark har et forbehold mod deltagelse i humanitære operationer samtidig med, at vi har deltaget i adskillige offensive militære operationer på fremmed grund. Et forsvarssamarbejde under udvikling EU s sikkerheds- og forsvarssamarbejde har udviklet sig markant anderledes, end kritikere frygtede i 1992, og projektet er fortsat under udvikling. Så længe Danmark fastholder forsvarsforbeholdet, er vi reelt uden indflydelse på denne udvikling. To aspekter af FSFP, som ikke er relateret til de omtalte militære operationer, og som Danmark også er udelukket fra, er henholdsvis EU s kampgruppe- koncept og Det Europæiske Forsvarsagentur. Også her forsvarsfor- beholdet konsekvenser for Danmark. Beslutningen om at etablere EU s såkaldte kampgrupper blev truffet i Grupperne er tænkt som et konkret udenrigspolitisk instrument, som øger EU s mulighed for hurtig krisehåndtering. 15 Kampgrupperne er multinationale enheder på ca mand, som oprettes af samarbejdende EU- lande. Som følge af et rotationsprincip har 1-2 kampgrupper stået standby siden Kampgrupperne er klar til indsættelse inden for 10 dage efter en beslutning fra Ministerrådet og er designede til hurtige, kortvarige krisehåndteringsoperatio- ner, ideelt set med en FN- styrke som overdragelsespartner. 17 Danmark bidrager ikke til disse kampgrupper, selv om der eksisterer en Nordisk Kampgruppe, som er på standby for tredje gang i første halvår af De deltagende lande i den 14 Over blev dræbt i Irak-krigen, Danmarks Radio, 2012 ( 15 EU Battlegroups, European External Action Service, 2013 ( 16 EU Battlegroups, European External Action Service, 2013 ( 17 The EU Battlegroups, Europa-Parlamentet, 2006 ( battlegroups_en.pdf). 18 Nordic Battlegroup NGB15, Försvarsmakten, 2014( 9

10 nordiske gruppe er Sverige (som ledende land), Finland, Estland, Letland, Litauen og Irland samt Norge. Den norske regering har frit valgt at deltage i samarbejdet, mens Danmark grundet forsvarsforbeholdet ikke har samme mulighed. 19 FN s Generalsekretær, Ban Ki- Moon, har bifaldet oprettelsen af EU s kampgrupper. 20 Det afspejler, at FN efterspørger multilaterale styrker, som er i stand til hurtig krisestyring. Det Europæiske Forsvarsagentur er en anden form for forsvarspolitisk samar- bejde i EU. Agenturets formål er at øge medlemslandenes militære kapacitet på en omkostningseffektiv måde. 21 Det gøres ved at fremme forsknings- og forsvarsindustrielle projekter og gennem standardisering at sikre teknisk samarbejde mellem de enkelte medlemslande. 22 Agenturet arbejder også for såkaldte Pooling & Sharing- projekter, hvor særlige militære kompetencer som strategisk transport, maritim overvågning og cybersikkerhed samles og deles mellem medlemslandene. Alle disse tiltag er med til at øge de europæiske landes militære handlemulighe- der på en omkostningseffektiv måde, hvilket er et vigtigt skridt set i konteksten af faldende forsvarsbudgetter og behovet for at leve op til forpligtelserne i NATO. NATO ser det Europæiske Forsvarsagentur som en vigtig partner 23, men selvom Danmark hører med til kernen af NATO, kan vi på grund af forsvarsforbeholdet ikke støtte agenturet. EU s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er et samarbejde under udvikling, og der er områder, som ikke fungerer optimalt. For eksempel har EU s kampgrup- per af en række årsager endnu ikke været i aktion, selvom f.eks. krisen i Mali i var en oplagt mulighed. 24 EU s øvrige operationer har heller ikke været fejlfri, og de er blevet kritiseret for at være alt for afgrænsede eller have en for 19 Danmarks forsvarsforbehold, Folketingets EU-oplysning, 2012 ( 20 Secretary-General's Remarks at the Security Council Open Debate on "United Nations Peacekeeping: Regional Partnership and its Evolution", FN, Ban Ki-Moon, 2014 ( 21 Rådets Fælles Aktion 2004/551/FUSP, Rådet for den Europæiske Union, 2004 ( 22 About Us, European Defense Agency, 2014 ( 23 NATO and the European Defense Agency not a zero-sum game, NATO Review, 2010 ( 24 Europe in a foreign field, The Economist, 2013 ( europeans-ability-deploy-force-abroad-falling-mali-shows-it-still-needed-europe). 10

11 rigid slutdato. 25 EU anerkender dette og laver løbende omfattende rapporter, hvor erfaringerne fra de militære operationer analyseres med henblik på at optimere samarbejdet. 26 Danmark er på grund af forsvarsforbeholdet ikke med til at præge denne udvikling, hvilket er en skam, da det danske forsvar har erfaring og ekspertise, som kunne gøre en forskel. Send forsvarsforbeholdet til afstemning nu Det synes klart, at det danske forsvarsforbehold ikke tjener danske interesser, og spørgsmålet er så, hvorfor den politiske opbakning til at sende forbeholdet til folkeafstemning tilsyneladende ikke kan mobiliseres. En del af forklaringen kan være, at debatten om forsvarsforbeholdet baserer sig på et generelt og forældet grundlag. Ifølge en undersøgelse, som YouGov har udført for Tænketanken EUROPA, vil 32 pct. af danskerne stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, hvis der var folkeafstemning i morgen. 41 pct. vil stemme nej. Spørges der mere direkte ind til konsekvenserne af forsvarsforbeholdet, ser billedet imidlertid anderledes ud. Hele 66 pct. af danskerne mener, at det i nogen, i høj eller i meget høj grad er vigtigt, at Danmark kan deltage i fælles EU- operationer mod pirateri. Blot 18 pct. mener, at det kun er vigtigt i mindre eller slet ingen grad. 25 CSDP Missions and Operations: Lessons Learned Process, DG External Policies of the Union, 2012 ( SEDE_ET(2012)457062_EN.pdf). 26 CSDP Missions and Operations: Lessons Learned Process, DG External Policies of the Union, 2012 ( SEDE_ET(2012)457062_EN.pdf). 11

12 Figur 1. Danskernes holdning til forsvarsforbeholdet Hvis der var folkeafstemning i morgen, ville du så stemme ja eller nej til at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold? På grund af forsvarsforbeholder kan Danmark ikke deltage i fælles EUoperationer imod pirateri. I hvilken grad er det vigtigt, at Danmark får mulighed for at gå med i disse operationer? 17% 17% 27% 32% 5% 13% 22% 41% Ja Nej Ved ikke 27% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: YouGov meningsmåling oktober 2014, Tænketanken EUROPA 27. Det indikerer, at der er behov for en mere konkret og tidssvarende debat om forsvarsforbeholdet og EU s forsvarspolitiske samarbejde, som bygger på fakta snarere end på fordums myter eller frygt og som inddrager den udvikling, som forsvarssamarbejdet har gennemgået siden Forsvarsforbeholdet forhin- drer nemlig Danmark i at udøve et internationalt engagement og gøre en sikkerhedspolitisk forskel i en række af verdens konfliktzoner. En EU- hær kommer ikke på tale, og medlemslandene bestemmer fortsat selv, om de vil deltage i en given operation eller ej. NATO vil fortsat være en uundværlig organisation med et helt andet formål end EU s forsvarssamarbejde. Endelig ser FN EU som en vigtig partner i spørgsmål om fred, sikkerhed og humanitær hjælp. Det er disse kendsgerninger, som også har fået mange danske politikere til at ændre holdning til forsvarsforbeholdet. SF var i 1990 erne indædte modstandere 27 Spørgsmålet i højre diagram er forkortet. Den komplette formulering er På grund af det danske forsvarsforbehold kan Danmark ikke deltage i fælles EU-operationer imod pirateri for at beskytte handels- og containerskibe fra europæiske lande. I hvilken grad er det vigtigt, at Danmark får mulighed for at gå med i disse operationer? 12

13 af et forsvarspolitisk samarbejde i EU, men partiet går nu ind for fuld afskaffelse af forsvarsforbeholdet. 28 Danmark har de senere år engageret sig i internationale militære operationer med henblik på udbredelse og beskyttelse af demokrati, frihed og menneskeret- tigheder. Der er bred politisk konsensus om, at vi har et ansvar over for mennesker i lande, som er hærget af krig eller konflikt. Forsvarspolitisk engagement uden for Danmarks grænser er også nødvendigt, fordi et stabilt nærområde er med til at øge Europas sikkerhed i en tid, hvor vi står over for foranderlige og ukonventionelle trusler såsom terrorisme. Netop fordi det sikkerhedspolitiske område er så dynamisk, bør Danmark også råde over en så bred palet af værktøjer og samarbejdspartnere som muligt. Danmarks aktive indsats i NATO kan uden problemer suppleres med en rolle i EU s forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde. Regeringen og de øvrige partier på Christiansborg bør derfor medtage forsvars- forbeholdet i den folkeafstemning, som skal afholdes senest til marts Der er ingen grund til at vente. Det, der er behov for, er en åben debat om den reelle udvikling af EU s forsvarspolitiske samarbejde og alle de aspekter, Danmark kan få mulighed for at deltage i, når forbeholdet afskaffes. 28 SF klar til opgør med forbehold, Information, 2008 ( 13