Thomas Veber. Sejl til Middelhavet. Tips til genvejen via Europas floder og kanaler

Transkript

1

2 Thomas Veber Sejl til Middelhavet Tips til genvejen via Europas floder og kanaler

3 2014 Thomas Veber 1. udgave

4 4 1 Indhold 1 Indhold Hvor lang tid tager det til Middelhavet? Hvad koster det? Hvilken båd kan man sejle med? Hvad kræves der af dokumentation? Hvilken vej skal man sejle? Forbered dig på sluserne Hav mange diesel- og vanddunke med Fortøj ved brinken, ankre i søerne Tag kort og reservedele med hjemmefra Børn ombord Spørg Mere information... 31

5 5 2 Hvor lang tid tager det til Middelhavet? Hvis det kun er et spørgsmål om at komme så hurtigt som muligt ned til Middelhavet, behøver det ikke at tage så lang tid. 26 dage fra Travemünde til Port St. Louis kan det gøres på. Men så har man ingen overliggerdage, og man er nødt til at sejle fra sluserne åbner om morgenen til de lukker om aftenen hver eneste dag. Elbe Seitenkanal. Vandmotorvej? Det vil være synd at stresse igennem kanalerne, for man sejler igennem mange smukke byer og skøn natur på vejen.

6 6 Det tror man ikke når man sejler på de lange, brede, lige kanaler i Nordtyskland. En vold langs kanalbrinkerne gør at man ikke ser landskabet omkring sig, og de lineal-lige kanaler giver ikke megen variation. Det minder mest om at sejle på en motorvej med støjværn på siderne. Men så snart man kommer ind i Holland, Belgien og Frankrig, for ikke at tale om Mosel længere nede i Tyskland, er der masser at se og opleve. Mosel i Tyskland er noget af det smukkeste på vejen.

7 7 Vi brugte to en halv måned fra Travemünde til Port St. Louis ved Rhônes munding i Middelhavet. Det var rigeligt med tid til at opleve atmosfæren undervejs. Den sidste uge brugte jeg dog mest på at tromme med fingrene på ruftaget af længsel efter at kunne sætte sejl igen. Men vi fik set en masse, og set i bakspejlet fortryder jeg det ikke. Hjemturen fra Port St. Louis til Travemünde tog kun halvanden måned. Vi tog det stadigvæk med ro og lå stille for at udforske forskellige steder. Men visse dage, specielt på motorvejene i Nordtyskland, sejlede vi i mange timer dagligt.

8 8 3 Hvad koster det? Hvad det koster at sejle langt er der ikke noget helt klart svar på. Det kommer naturligvis an på, ikke bare hvor man sejler hen, men også hvem man er, og hvor mange man er. Det er f.eks. meget dyrere at handle i Frankrig end i Spanien og Tyskland. Til gengæld er havnepengene meget dyrere i Spanien. En ting er sikkert: Så længe man sejler koster det ikke så meget. Det er når man ligger stille og er i land, at det koster.

9 9 Vores et års sejltur til Middelhavet t/r kostede gennemsnitligt kr. om måneden, dvs. ca kr. for et år. Det inkluderede havnepenge, diesel, mad, restaurantbesøg, kanalafgiften i Frankrig og alt andet jeg kan komme i tanke om. Det dækkede en familie på to voksne og to små børn. Vores ,- kr. om måneden ligger nok i den lavere ende for langturssejlads. For det første havde vi, selvom vi sejlede i en båd fra 1950, stort set ingen reparationer på båden undervejs. Normalt må man nok forvente, at en del udstyr går i stykker. Kan man reparere det selv, er det selvfølgelig en stor hjælp for skibskassen. Pengene får hurtigt ben at gå på, når man ligger stille. Vi lå opankrede i tre uger ved Alcúdia på Mallorca. Det er et rigtigt turiststed, og den måned lå vores forbrug langt over gennemsnitsmåneden. Det blev til mange cafébesøg, restaurantbesøg, shopping, billeje og lignende. Alt sammen hyggeligt, men i længden ikke godt for langtursejlerens pengekasse. Kanalafgifter Kanalerne i Tyskland, Holland og Belgien er gratis at sejle på. Ligeledes er Rhône i Frankrig gratis. For at sejle på de små franske kanaler, som håndteres af VNF, behøves en vignette som koster et mindre beløb. For en 10 meter båd koster det 108 og kan købes på VNFs kontorer eller på

10 10 Havnepenge Havnepengene i den vestlige del af Middelhavet er urimeligt høje. På Mallorca er 100 for en enkelt nat ikke uset i højsæsonen. På kanalerne og floderne er priserne dog mere rimelige. Alt fra gratis til Gratis flydebro i Frankrig. Spar penge ved at ankre Et sted vi sparede mange penge var på havnepengene. På kanalerne/floderne lå vi selvfølgelig ofte i havn, men det skete også flere gange, at vi bare fortøjede ved kanalbrinken.

11 11 Vi lå stort set ikke i havn mens vi var i Middelhavet. Vi havde investeret i godt ankergrej, og det var tjent ind i løbet af få overnatninger. Det viste sig, at ankerpladserne var en fordel og ikke en ulempe. Vi ville have snydt os selv for mange gode oplevelser, hvis vi var gået i havn hver aften. Selv ikke de flotteste badeværelser i de fineste marinaer kan slå det, at starte dagen med et hovedspring i det klare middelhavsvand. Eller når der midt i morgenmaden, lidt længere ude i bugten, svømmer en flok hvaler forbi. Så hvis man både skal i havn hver aften, og ud at spise ofte, kan man let lægge mindst kr. til budgettet hver måned. Ankerbugt på Mallorca. Kan man forlange mere?

12 12 4 Hvilken båd kan man sejle med? Man kan sejle med næsten hvilken som helst båd. Kan du sejle med din båd her hjemme, kan du også sejle på kanaler og floder og i Middelhavet med den. Hvis den altså ikke stikker for dybt. Eller er for høj. Eller for bred. Specielt med en sejlbåd kan det være problematisk med dybgangen. Vores første Anna Lisa var en mahognibåd fra Den fungerede udmærket både på kanalerne og i Middelhavet. På vandvejene i Tyskland og på Rhône kan man sejle med ret store både uden problemer. Men hvis man vil gå hele vejen fra Nordeuropa til Middelhavet, er man tvunget til at passere den lille Canal de l Est / Canal des Vosges. Det er ligegyldigt hvor man vælger at gå ind i kanalerne, og hvor man vælger at gå ud i

13 13 Middelhavet. Man kommer ikke udenom Canal de l Est / Vosges og det er her man vil finde begrænsningerne. De maksimale dimensioner her er: Max. dybgang: 1,80 meter Max. højde: 3,5 meter Max. bredde: 5 meter Max. længde: 38,5 meter De mindste sluser er 38,5 x 5 meter. Men selvfølgelig vil man gerne have plads til at fendre af også, så at gå igennem med en båd på fem meters bredde er nok en smule optimistisk. Også med hensyn til højden skal man være opmærksom. Selvom VNF garanterer 3,5 meter, kan forskelle i vandstanden få dette tal til at mindske. Så vær forsigtig med din radar, antenner (dit hoved?), og andet udstyr når du passerer en bro. Sørg for at båden er så lav som muligt. Dybgangen kan også være en smule tricky. VNF hævder, at den minimale vanddybde er 1,80 meter. Men vi har hørt om både med 1,90 meters dybgang passere uden problemer. På den anden side har vi også hørt om både med 1,60 meters dybgang der var blevet fanget i mudderet visse steder.

14 14 Så generelt når vi taler om den maksimale størrelse på både på de europæiske floder og kanaler, er det de ovenstående tal der gælder. Og en smule held. Masten på en sejlbåd For at komme under de mange broer er det nødvendigt at lægge masten ned. For at få masten med til Middelhavet skal den enten surres på dækket, eller sendes med fragtmand. Det sidste er faktisk ikke så uoverskueligt som det lyder. Der er organiserede mastetransporter fra Travemünde i Tyskland til Port Napoleon i Frankrig. Det er enkelt og smidigt og man slipper for at have en mast stikkende ud både for og agter.

15 15 5 Hvad kræves der af dokumentation? For at sejle på Europas indre vandveje (dog ikke Sverige og Kielerkanalen) kræves et såkaldt Flodskipper Kompetencebevis (CEVNI). Det er ikke svært at tage, og tilbydes f.eks. af Foreningen til Langtursejladsens Fremme på et en-dags kursus. Man skal desuden have et duelighedsbevis eller bedre (f.eks. Yachtskipper). Dette er også et krav for at kunne tage flodskipperbeviset. Har man VHF ombord, og det er en god idé at have, så man kan have kontakt til sluser, havne og andre både, kræves det på floder og kanaler at den har ATIS (Automatic Transmission Identification System). Det er ikke alle standard VHF er som har det. Et ejercertifikat på båden og dokumentation for betalt moms er også nødvendigt. Ejercertifikatet kan f.eks. være en registrering i Skibsregistret eller Langtusejlernes ejercertifikat. Det er også et krav, at der er redningsveste til alle ombord. I sluserne på Rhône er det desuden et krav, at alle er iført redningsvest. Jeg vil dog henvise til Foreningen til Langtursejladsens Fremme på for information om de seneste krav og regler for sejlads på Europas indre vandveje.

16 16 Bådens navn Bådens navn skal kunne ses tydeligt, også forfra. Da mange både har navnet i agterenden kan dette være et problem. En løsning kan være at lave et skilt, f.eks. et lamineret A3-papir, som sættes fast på søgelænderet. Navn og hjemhavn skal kunne ses tydeligt også forfra.

17 17 6 Hvilken vej skal man sejle? Når man ser på et kort over de indre europæiske vandveje, ser det næsten ud som et vejkort. Der er masser floder og kanaler man kan sejle på, og der er mange spændende steder man kan besøge. Amsterdam, Paris, Bruxelles, Düsseldorf, Lyon, Avignon... Jeg kunne blive ved. Så hvilken vej skal man vælge? Det kommer til dels an på båden, og hvor stærkt den kan gå for motor. Normalt vil man gerne undgå at sejle modstrøms på Rhinen, for her kan strømmen være kraftig. Vi har oplevet over 4 knobs strøm på Rhinen. Den kan endda være kraftigere. Masser strøm på Rhinen. Fint på vejen hjem.

18 18 Vejen til Middelhavet Det mest behagelige er at sejle medstrøms så meget som muligt. Jeg vil derfor anbefale følgende rute: Ind i flod/kanalsystemet ved Travemünde Elbe-Lübeck Kanal til Elben Nogle få kilometer medstrøms vest på ad Elben Elbe-Seiten Kanal Mittellandskanal Dortmund-Ems-Kanal Et par timer Medstrøms på Rhinen nordpå og ind i Holland Syd på igen ad Maas-floden gennem Holland og Belgien Canal del Est branch Nord og Sud (kaldes også Canal des Vosges) i Frankrig Medstrøms på Saône Medstrøms på Rhône Ud i Middelhavet ved Port St. Louis, lidt vest for Marseille. Har man en kraftig motor kan man i stedet vælge at sejle modstrøms på Rhinen, svinge ind på Mosel (stadig modstrøm), Canal del Est, Sâone, Rhône og Port St. Louis. I afstand er det kortere, og Mosel er en god oplevelse. Men det kræves at man vil kæmpe mod strømmen på Rhinen.

19 19 Vejen hjem På vejen tilbage til Østersøen kan man med fordel sejle mere på Mosel og Rhinen, for så har man strømmen med sig. Mosel er desuden noget af det smukkeste man vil opleve på vejen. Så efter Saône og Canal del Est kan man fortsætte ad Mosel, svinge ind på Rhinen, og derefter vælge en af de store kanaler øst på, f.eks. Dortmund-Ems-Kanal.

20 20 7 Forbered dig på sluserne Floderne og kanalerne er fyldt med sluser. Du er nødt til at forberede dig på dem. Det kan være stressende at komme ind i en sluse første gang, specielt i de små, ubemandede sluser i Frankrig. Men når man først har fået styr på det, er sluserne ikke noget problem. Det kan faktisk være et hyggeligt afbræk i sejladsen. Slusehåndbogen klæder dig ordentligt på til at håndtere sluserne og undgå skader på båden. Så læs om sluserne, snak med andre som har gjort det og nyd sejladsen.

21 21 Det vigtigste at tænke på ved slusning: Hav altid stramme fortøjninger. Kommer båden først væk fra slusevæggen, er det næsten umuligt at få styr på den igen. Sæt aldrig fortøjningerne fast. Hold dem i hånden. Brug fenderbræt, ellers er der risiko for at fenderne forsvinder ind i et hul i slusevæggen. Brug de største fendere i stævnen og agteren, og de mindre midtskibs, så du bygger en lige side ind mod slusen. Hvis du er i en sluse med et fragtskib, vent med at slippe fortøjningerne til det er helt ude af slusen. Så undgår du at sejle i den uro i vandet som fragtskibet laver.

22 22 8 Hav mange diesel- og vanddunke med Det er ikke kun i havnene her hjemme der går mange rygter. Det gør der også på vejen ned gennem Europa. Det som de fleste klager over, er at det er svært at få fat i diesel og vand. I den båd vi var af sted med, havde vi meget små diesel- og vandtanke. Det viste sig at være en fordel, for så havde vi til gengæld en del diesel og vand med i dunke. Så hver gang vi passerede en tankstation, fyldte vi et par dunke, og hældte det senere på bådens tank. Det samme gjorde vi med vand. Det er muligt, at der ikke er så mange tankstationer hvor man kan tanke båden direkte. Men der er masser tankstationer i gåafstand fra floden/kanalen.

23 23 Det samme gjorde sig gældende med brød. Folk klagede over, at det ikke var muligt at få fat i frisk brød. Vi løste det med bake-off brød. I Frankrig og Tyskland er der et stort udvalg af bake-off brød, som man selv kan varme i sin ovn eller Omnia. Hvis man altså ikke vil bage selv.

24 24 9 Fortøj ved brinken, ankre i søerne Man har lov til at blive overrasket. Man tror ikke, at der findes nogle naturhavne når man sejler på de indre europæiske vandveje. Men der er faktisk rig mulighed for at fortøje ved kanalbrinken eller at ankre i søer. En kanalbrink i Frankrig. Der er lukkede sluser på begge sider af os, så vi har fortøjet stævnen til et træ og har et anker i hækken.

25 25 Det kan være svært at finde et sted at fastgøre sine fortøjninger, når man lægger til ved en kanalbrink. Det er derfor en god idé at medbringe et par spyd, som man kan trykke ned i jorden og fortøje ved. Vi havde også glæde af vores skærgårdskiler af samme grund. Det kan nogle gange være lidt svært med en sejlbåds dybgående at komme helt ind til land. Men så kan man lade kølen sidde i dyndet og bare stikke stævnen ind. Vandet er roligt, og når sluserne er lukkede for aftenen, passerer der ingen både.

26 26 En sø i Holland. Ankerkuglen sidder i spilerstagen. Flere gange i Tyskland, og specielt i Holland, kommer man forbi søer. Både store og små søer. Hvorfor ikke ankre der? Det kan være en fin afveksling til kanalerne og byerne. Husk dog ankerkuglen! Både det tyske og det hollandske politi er krakilske med dette.

27 27 10 Tag kort og reservedele med hjemmefra Når man sejler her hjemme, er der en marinebutik i næsten hver eneste havn. Det er der ikke på vandvejene. Der er heller ikke fiskeforretninger, og andet som vi forbinder med at sejle. Man sejler langt ude på landet, og det er meget lettere at få fat i vin og frugt end det er at få fat i søkort eller oliefiltre. Salg af vin i en sluse i Frankrig

28 28 Afhængig af hvilken vej man vælger at sejle, er der motortimer fra Østersøen til Middelhavet. Det indebærer at der skal skiftes motorolie en gang eller to på vejen. Sørg for at have olie og filtre med hjemmefra. Vi behøvede også at skifte impeller flere gange. Der er meget sand og skidt i vandet det slider på impelleren. Det er ret enkelt både at skifte olie og impeller. Ved du ikke hvordan man gør, så lær det hjemmefra. Det samme gælder kortene. Hvis du bestemmer dig for at sejle et andet sted hen end du har kort til, kan det let give problemer at få fat i kortene undervejs. Der er enkelte marinebutikker på vejen, men jeg tør vædde på, at når du skal bruge et kort eller en reservedel så er de langt væk.

29 29 11 Børn ombord Man kan nok ikke finde nogen mere børnevenlig sejlads end kanalsejlads. Man er aldrig indeblæst, der er ingen søgang og søsyge, og der er altid noget at se på. I Frankrig ligger sluserne ofte så tæt, at far kan stige af båden med børnene ved en sluse og gå til den næste, mens mor sejler båden. Så kan man hjælpes ad i slusen, for derefter at gå til den næste og mødes igen. Børnene kan sagtens hjælpe til i sluserne.

30 30 12 Spørg Der er et rigtigt godt sammenhold og en stor hjælpsomhed blandt kanalsejlere. Læg dig på siden af mig, kan en allerede fortøjet båd råbe, når man kommer til en fyldt kaj. Der står som oftest også altid nogen på kajen og tager imod dine fortøjninger når du skal lægge til. Folk hjælper også hinanden med handling, fortøjning og ikke mindst tips om gode havne, lukkede sluser, billige købmænd mm. Vær ikke bange for at spørge, for folk hjælper gerne. Pga. dybgangen kom vi ikke helt ind til kajen. Vi blev inviteret til at lægge os på siden af prammen som nu var lystbåd.

31 31 13 Mere information På min hjemmeside lægger jeg løbende information ind om langtur- og kanalsejlads. Foreningen til Langtursejladsens Fremme er et must hvis man skal ud at sejle langt. Mere information på Bøger om sejlads? Gå ind på