Introduktion til Europas indre Vandveje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til Europas indre Vandveje"

Transkript

1 Introduktion til Europas indre Vandveje Kom godt i gang med flod- og kanalsejlads ved Ove V. Hansen og Svend Albrechtsen 2008 Dansk Sejlunion og forfatterne Kopiering fra denne udgivelse er kun tilladt efter aftale med Dansk Sejlunion

2 Forfatterne Den følgende præsentation er udarbejdet af Ove V. Hansen og Svend Albrechtsen. De to forfattere har begge sejlet siden drengeårene og er i dag begge veteraner inden for dansk sejlsport med hver deres sæt af forudsætninger. Ove har sejlet tursejlads i skandinaviske farvande med familien, deltaget i bestyrelsesarbejde og været formand for Roskilde Sejlklub. Siden sin pensionering i 1997 har han sammen med sin kone, Bodil sejlet i Finnsailer 34 eren VILDGÅS fra Åland og Oslo til Gibraltar og Istanbul og sammen har de gennemført mange ture fra Østersøen til Middelhavet via floder og kanaler. Dansk Sejlunion/Danske Bådejere har i mange år benyttet ham som sagkyndig vedrørende flod- og kanalsejlads, jf. artiklerne på Danske Bådejeres Hjemmeside. Til nærværende præsentation har han leveret størsteparten af fotomaterialet og de praktiske, sømandsmæssige oplysninger baseret på hans arkiver og erfaringer. Svend er sejler og søofficer og har siden sin pensionering brugt sin viden og erfaring i forsøg på at forbedre sikkerheden til søs og glæden ved at sejle. En afgørende del af tjenesten i Søværnet har drejet sig om søredning. Både som skibschef, som helikopterpilot og som leder af redningscentraler i land. Han afsluttede sin tjeneste i forsvaret som faggruppeleder på Forsvarsakademiet i København med ansvar for forsvarets deltagelse i katastrofe- og kriseberedskab. Til denne præsentation har han bearbejdet et omfattende materiale til et omfang og en form, der kan imødekomme danske sejleres behov for information.

3 Introduktion til Europas Indre Vandveje Sejlads på Europas indre vandveje har for danske sejlere to formål, dels at opleve den specielle verden der findes på og langs de talrige kanaler og floder, dels at nå frem til Middelhavet eller Sortehavet. Sejlads på de indre vandveje er vidt forskellig fra sejlads i danske farvande, og fritidssejlere er ikke et naturligt element i dette miljø. Duelighedsprøven og yachtskipper eksamen er således ikke nok, du må også kende de særlige regler der gælder på Europas floder og kanaler

4 Oplev de indre vandveje Sejloplevelse af helt særlig karat Sejl Ud og Sejl Ind til spændendes steder, som Europas storbyer, spændende natur, kultur og folkeliv og mød andre sejlere fra hele verden Stemningen en sommeraften på en kanal i Frankrig. Stilhed med fuglesang, lidt vand der risler i en sluse, en kirkeklokke i landsbyen, et par motionister eller en hundelufter på trækstien langs kanalen, der hilser dig med et smil og et Bon soir M sseiur-dame. De lokale opfatter dig mere som en lidt speciel nabo end som turist.

5 Men det er en anden verden med andre begreber, et specielt fagsprog og andre former for sejladsvejledning På de indre vandveje er begrebsverdenen ikke alene maritim, men en sammenblanding af begreber anvendt til søs og på land. Disse forhold har gjort det nødvendigt, at introducere andre begreber og definitioner end de almindeligt anvendte i maritim sprogbrug. På de indre vandveje anvendes et særligt fagsprog, som kan være vanskeligt at forstå - uanset hvor gode ens sprogkundskaber i øvrigt måtte være. Terminologien er ikke konsekvent maritim, snarere tvært imod. Begreber som højre og venstre, kilometer og kilometer i timen bruges, til betegnelse af side, afstand og farter. Skiltene på søjlen er fra Rhône og betyder: Fritidsfartøjer forbudt, dog er yachts tilladte Følg løbet til venstre Hold til højre i løbet og Ingen indsejling til højre

6 Det er ikke svært Men nogle forudsætninger skal være opfyldte Du skal være en rimeligt rutineret sejler Du skal kende din båd Båden skal helst være kortere end 15 m for at undgå skærpede prøvekrav og andre forpligtigelser Læs mere på:

7 Krav til dig På en flod, når du sejler med strømmen, passerer du måske andre skibe og signaler med høj fart. Den relative hastighed i forhold til modgående skibe kan let komme op på 15 knob. Du skal kunne reagere umiddelbart og konstant holde udkig såvel for efter som agter over. Man skal derfor kende besejlingsreglerne for de indre vandveje, lyd- og lyssignaler skib/skib og land/skib, og man skal vide hvad skilte, tavler og båker betyder. Du bliver kun sjældent bedt om at vise dit kanalbevis, men sker der et eller andet, er beviset det første, du bliver bedt om at vise. Som med et kørekort i biltrafikken!

8 På de franske kanaler og sluser er der i følge den såkaldte Freycinet Standard fastlagt nogle maksimale mål: Største længde 38,5 m Største bredde 5 m Største højde 3,5 m Største dybgang 1,8 m Krav til båden Vanddybden er dog ofte lavere ved bredderne. Og husk at båden ligger dybere i vandet i ferskvand end i saltvand. God maskinkraft mindst 5 hk per ton DW er en god tommelfingerregel Vildgås klargjort til kanalsejlads med: Landgangsbræt Gode og mange fendere Fenderbræt Kraftige og lange fortøjninger Fortøjningspløkker og Velsurret mast

9 Sejlbåde skal rigges af Ved flod- og kanalmundinger Er der normalt altid en sejlklub eller et værft i nærheden med en mastekran Spørg om råd hos de lokale sejlere eller i forvejen hos danske langturssejlere BÖBS WERFT TRAVEMÜNDE

10 Europas indre vandveje Indre vandveje har altid været national ejendom. Vandvejene har gennem århundreder været en del af landenes infrastruktur og været anvendt til intern transport, til at skabe forbindelse til og fra oceanerne og mellem forskellige have, der grænser op til kyststaterne. I Tyskland er der ca km sejlbare kanaler og floder. I Frankrig har vandvejene en tilsvarende længde. I Holland og Belgien er nettet omfattende og sikrer forbindelse overalt i landene De eller rettere den indre vandvej i Østrig er en del af Donau med en samlet længde på 329 km.

11 Tyskland I Tyskland er der ca km sejlbare kanaler og floder. De nordlige vandveje er de mest udbyggede og har i sær betydning for transport mellem Østersøen og Nordsøen, samt til intern distribution af varer og gods. Rhinen har sit eget regelsæt, som kræver særlige hensyn i forholdet mellem erhvervstrafik og fritidssejlads, og som stiller særlige krav til føreren. Kravene til fører og fartøj på under 15 m er dog ikke vanskelige at overholde, blot at der er tilstrækkelig maskinkraft. Se i øvrigt Danske Bådejeres hjemmeside og Rhein Handbuch

12 Schiffshebewerk Scharnebeck Lauenburg Ca. 50 km syd for Lübeck på kanalen mellem Elben og Mittellandkanal findes en meget stor såkaldt Skibselevator. Konstruktionen består af to store kar med en længde på 100 m, bredde 12 m og dybde 3,4 m. Skibe på op mod 6000 tons kan her løftes op til 38 m. Allerede i middelalderen var transport af gods med skib fra Østersøen til Nordsøen højt prioriteret og en forbindelseskanalen mellem floderne Trave og Elben blev anlagt allerede i 1396, som en af de første større kanaler i Europa. I dag er forbindelsen en af de mest travle i Vesteuropa.

13 Holland og Belgien Som alternativ til sejlads direkte fra Østersøen til Frankrig er det muligt fra de hollandske og belgiske Nordsø havne at sejle til de franske kanaler. I Flandern og Vallon er der forbindelse mellem alle de større byer og en livlig trafik af større og mindre skibe og fartøjer. Kanaler bruges i vid udstrækning til beboelse og har en voksende rekreativ værdi for såvel turister som for de lokale.

14 Ronquieres De naturlige vandveje i Holland og Belgien er i hovedsagen afløb fra de store europæiske floder. Kanalerne er primært anlagt for at skabe forbindelse mellem floderne og de større byer. Nettet af kanaler er omfattende og sikrer forbindelse i retningen nord syd. I Vallon i det sydlige Belgien findes nogle af de mest imponerende anlæg til løft af skibe og fartøjer mellem to niveauer i det omliggende landskab. Anlægget i Ronquieres - midt mellem Bruxelles og Charleroi blev taget i brug i Anlægget erstattede 14 gamle sluser og kan løfte to flodpramme knap 70 m på under en time. Et endnu mere avanceret anlæg findes i Strépy, hvor en elevator med to kæmpemæssige bassiner kan løfte flodfartøjerne over 70 m på 7½ minut. Begge anlæg har kostet milliarder og er bevis for, hvor højt de indre vandveje er prioriteret i det sydlige Belgien.

15 Frankrig De franske vandveje har en samlet længde på knap km. Nettet af franske vandveje består dels af floder med Seinen, Marne, Saone og Rhône, som de største, dels af såvel større som mindre kanaler. Det største problem ved sejlads gennem Frankrig er variationen af vandstanden. I perioder med ringe nedbør er der for lidt vand, mens der i perioder med megen nedbør kan være for meget vand i systemerne. Da Frankrig er meget kuperet og bjergrigt er der talrige sluser, tunneller og akvædukter for at skabe passage forbi forhindringerne.

16 Les Quatre Fils de Aymon Ardennerne

17 Aften på Canal de la Marne à la Saône

18 Notre Dame mod vest!

19 Indsejlingen til Port de Plaisance Paris Arsenal lige om styrbord

20 Le Quai dans le Bois mellem sluse 24 og 25 på sydsiden af Canal des Vosges

21 14. Juli i Marseilles-les-Aubigny Vi var blevet fanget mellem to sluser på grund af den franske nationaldag 14. juli. Det var ingen straf. Byen har vel omkring 5oo indbyggere, der var en Tabac med bar, en købmand, en slagter og en bager, men ulykke, bageren havde ferie. Badning i Loire 2oo m fra pontonhavnen og hyggelige mennesker som selskab.

22 Bageren havde ferie, men Rådhusbutikken klarede forsyningerne 14. Juli i Marseilles-les-Aubigny I Frankrig skal man have friskbagt brød hver dag, så selvfølgelig var der indrettet brøddepot i La Mairie (rådhuset). Den service får vi ikke i Danmark

23 Chalon-sur-Saône Havnen til højre

24 Chalon-sur-Saône Med fin ponton havn

25 La Saône Tournus Vidunderlig middelalderby med fin pontonbro

26 Le Rhône Viviers

27 Avignon Fortøjet under Pavepaladset Det er ikke svært, men kræver tid og tålmodighed. På turen har Vildgås Admiral Bodil kravlet op ad ca. 100 sluselejdere kun 5 måneder efter en hofteoperation!

28 Port Saint Louis du Rhône Middelhavet er nået Turen gennem Europa er gennemført!

29 Port Napoléon Marseille Vildgås lagt op for vinteren og rigget til igen Såvel i Frankrig, Spanien, Italien, Grækenland som i Tyrkiet er det muligt at lægge båden op for vinteren. Det er selvfølgelig økonomi, tid, kræfter og ambitioner, der afgør, om man skal sejle hjem igen eller blive i Middelhavet i kortere eller længere tid. Men er man nået så langt, er det næsten for dumt ikke at fortsætte

30 I Middelhavet er mulighederne ad libitum

31 Konvention. Sejladsen på de indre vandveje i Europa håndteres af FN, ud fra det princip, at al trafik til søs er et globalt anliggende. Da trafikken på de indre vandveje ikke kun består af skibe, der sejler på floder og kanaler, men også af søgående skibe, bør reglerne for sejlads på de indre vandveje endvidere følge de internationale så tæt som muligt. Da muligheden for at reglerne kan overholdes forøges, hvis de er ens fra land til land, er der nedsat en permanent arbejdsgruppe i FN regi, der arbejder på en harmonisering af de nationale regler. Det foreløbige resultat er nedfældet i en fælles konvention, der indeholder ensartede retningslinjer for afmærkning, besejling, skibslys og signaler. Konventionsteksten kan hentes på adressen: Under Inland Water Transport / Working Party on Inland Water Transport (SC.3) med referencen: ECE/TRANS/SC.3/115/Rev.3

32 Nationale regler De viste landes nationale regler ligger til grund for og er tilgodeset i CEVNI konventionen De nationale regler findes stadig med følgende titler: Tyskland, Binnenschiffahrtsstrassen Ordnung. Holland, Binnenwaartpolitiereglement. Belgien, Algemenen reglement der shepwaartwegen van het Koninrijk België. Frankrig, Réglement Géneral de Police de la navigation intérieure. Østrig, Wasserstrassen-Verkehrsordnung. Arbejdsgruppen, som har ansvaret for CEVNI dokumentet har ofte givet udtryk for, at tilslutningen til samarbejdet ikke er tilfredsstillende. Samtidig hermed opfordrer arbejdsgruppen løbende nationerne og EU til aktivt at deltage i samarbejdet. For mange også europæiske lande slutter ikke op om initiativerne. At Danmark ikke deltager aktivt begrundes med, at vi er et land uden indre vandveje af betydning og derfor ikke har interesse i at deltage.

33 Konventionen indeholder Definitioner Regler og bestemmelser Farvandsafmærkning Sejladsregler Skibslys og dagsignaler Lyd- og lyssignaler Skilte og Tavler Konventionen foreligger i dag i tredje revidere udgave og er ratificeret (nationalt godkendt) af 22 lande. Der er dog europæiske nationer, der endnu ikke har godkendt aftalen herunder Danmark. At Danmark ikke har godkendt aftalen betyder ikke, at danske skibe, der sejler inden for CEVNI området, er undtaget fra reglerne. Konventionen revideres løbende i takt med at CEVNI området bliver større og med udviklingen i øvrigt. De seneste revisioner har især været rettet mod skiltning og indretning af sejladsvejledningen på land.

34 Regler og Bestemmelser omfatter Skibsfører Besætning Rorgænger Skibspapirer Farlige genstande Beskadigelser Uheld og ulykker Grundstødning el. forlis CEVNI konventionen skelnes mellem et bevis til at føre både op til 15 meter og et bevis for både over 15 meter. Derudover stilles særlige krav til førere af fartøjer på mere end 15 tons og med en hastighed på mere end 20 km/t. På de store og meget befærdede floder som Rhinen, Donau, Rhône m.fl. er der endvidere supplerende regler for sejladsen.

35 Regler for besætningen Skibsføreren Ombord i ethvert skib eller fartøj skal der uanset størrelse og formål være en skibsfører med de fornødne kvalifikationer. Besætning Ombord i ethvert skib skal der være en besætning af den fornødne størrelse, træning og uddannelse. Rorgænger Under sejlads skal der være en kvalificeret rorgænger på mindst 16 år. Sammenlignes reglerne for de indre vandveje med De Internationale Søvejsregler er der tale om en skærpelse af kravene til besætningen. Skærpelserne er dog betinget af fartøjets størrelse og afhænger af hvilken del af vandvejene, der sejles på

36 Skibspapirer På forlangende skal de nævnte papirer fremvises for repræsentanter fra de lokale myndigheder. Nationalitetsbevis Fartøj Dansk Sejlunions international Certificate /KDY s Yachtcertificate, FTLF s eller HAVSEJLERNEs tilsvarende. Købspapirer. For fartøjer bygget efter 1 januar 1985 momskvittering. Forsikringspolice. Ajourførte søkort og sejladsbestemmelser. Sendetilladelse til fartøjets VHF station. Besætning Besætningsliste m. fuldt navn, personnummer og pasnummer. Pas Sygesikringsbevis og EU sygesikringskort (Gult og Blåt kort) Kanalbevis samt Duelighedsbevis/Yachtskipper 1/3. Radiocertifikat til VHF. For radioer med DSC et SRC. Læs mere på:

37 Kort og Håndbøger Det er skibsførerens ansvar, at der ombord er opdaterede søkort og håndbøger. En del kan købes før afrejsen, resten må anskaffes undervejs. Såvel sprog som kartografi og grafik i kort og bøger er imidlertid ikke standard og afhænger af forlag og udgiver. Det er derfor for sent at købe materialet, når du skal bruge det. Anskaf det i god tid, så du i ro og mag kan gøre dig fortrolig med brugen af det.

38 Farlige Genstande Det er generelt forbudt at have last på dækket, der strækker sig ud over fartøjets størstemål Master og rundholter forsvarligt stuvet på dæk betragtes ikke som dækslast og accepteres

39 Beskadigelser Beskadiges farvandsafmærkningen, sluser, skiltning eller andet skal dette umiddelbart meldes til nærmeste ansvarlige myndighed. Observeres at afmærkningen og vejledningen mangler eller er beskadiget skal det meldes ved først givne lejlighed til en ansvarlig person eller myndighed

40 Uheld og Ulykker I tilfælde af ulykker eller uheld, som har bragt nogens liv i fare, skal skibsføreren uopholdeligt tage alle midler i brug for at redde de pågældende. Erkendes ulykker og uheld på skibe i nærheden eller hændelser, der kan kompromittere sikkerheden for sejladsen, skal enhver skibsfører uopholdeligt gå til undsætning, og assistere i det omfang det er muligt uden at tilsidesætte sikkerheden for eget skib og besætning. Advarselssignal afgivet med sirene om brand, udslip el. lign. på vandvejen Alle bør holde sig væk, indtil alarmen er afblæst

41 Grundstødning og Forlis Grundstøder man, skal mindst en ansvarlig person blive ved skibet

42 Lidt om flod- og kanalsejlads De følgende dias er en illustration af de særlige forhold, der kendetegner sejlads på de indre vandveje. Formålet er at give dig et indtryk af forskellene og dermed behovet for at kende de særlige regler der gælder, den trafikvejledning der anvendes, og den teknik der er nødvendig

43 Farvandsafmærkning Hovedprincippet for afmærkningen er IALA region A dvs. Grøn om styrbord og rød om bagbord når man er for indgående Foruden flydende afmærkning anvendes skilte, tavler og båker IALA region A er samme afmærkning som anvendes i danske farvande. Mens side og kompasafmærkningen herhjemme er den mest anvendte, anvendes skilleafmærkning, isoleret fareafmærkning og specialafmærkning langt mere på de indre vandveje.

44 Skilte og Tavler Skilte og tavler bruges overalt langs vandveje som færdselstavler bruges langs veje. Formålet er todelt, dels information om farvandets beskaffenhed, dels vejledning af trafikken. Der er mange forskellige skilte og det er vanskeligt at huske dem alle. Husk derfor altid at have en oversigt ved hånden i cockpittet. Der er et formål med alle skilte, som er sat op, og det skaber utryghed, hvis man ikke forstår dem. Skilte ved et stort uddybningsarbejde på Dortmund Ems kanalen. Skiltene betyder fra højre mod venstre: Sejlretning, VHF kanal 10 de næste 3500 m (erhvervsfartøjer), Maks. fart 8 km/t undlad at sætte dønning, Sejlløbets bredde reduceret og Møde forbudt.

45 Afmærkning i et rekreativt område På søer, udfor byer, i bredninger på floder er området ofte afmærket ved anvendelse af en mange forskellige bøjer og båker. Formålet er dels at reservere områder til specielle aktiviteter, dels at undgå at forskellige rekreative aktiviteter blandes sammen. Den viste tegning er et eksempel fra CEVNI dokumentet, der viser hvordan disse afmærkninger kunne være anvendt, og ikke nødvendigvis hvordan de bliver anvendt. Der udfoldes stor kreativitet, og det kræver ofte lokalkendskab for at tolke afmærkningen korrekt.

46 Afmærkning med båker Båker bruges til flere formål og har sammenlignet med f.eks. flydende afmærkning den store fordel, at de kan opstilles på land, hvor risikoen for at de bliver beskadiget er langt mindre sideafmærkning sideskift opstillet parvis som mærke

47 Fartgrænser De indre vandveje er sårbare og for høj fart vil sætte bov- og hækbølger, der kan erodere bredderne, hvorfor der de fleste steder er angivet en maksimal fart, som skal overholdes. På smalle vandveje forstærkes og mangedobles den dønning, som skibene sætter, ved tilbageslag fra bredderne. Urolig og uregelmæssig dønning kan gøre sejladsen ubehagelig og vanskelig i mindre fartøjer. Den maksimale fart anhænger af floden og kanalens udstrækning og beskaffenhed. De generelle fartgrænser er oplyst i div. flod og kanalkort, mens lokale og periodiske grænser er vist ved skiltning langs vandvejen Maksimal fart 12 kilometer i timen

48 Almindelige vigeregler Overhaling og passage må kun foretages hvor/når forhold og omstændigheder tillader det. Tommelfingerregel Skibe indenfor en afstand, hvor fare for sammenstød kan opstå, må ikke ændre kurs og fart, så der kan opstå fare for sammenstød. Er to skibe så nær hinanden, at sammenstød ikke kan undgås ved forholdsregler alene fra det skib der skal vige, skal begge skibe manøvrere for at undgå kollision. Hold til højre og Hold tilbage for højre Alle skibe med normal manøvreevne skal vige for skibe med nedsat manøvreevne og skibe der fisker. Skibe der fisker skal vige for skibe med nedsat manøvreevne.

49 Skibe på skærende kurser og specielle vigeregler Ønsker sejlfartøjer at krydse en rende eller et sejlløb skal det ske i en vinkel på 90 og agten for kommerciel trafik på vandvejen Krydses foran skibe eller formationer i løb og rende, skal det ske med mindst 1000 m til skibe, der nærmer sig. Mindre skibe (< 20 m.) viger for større skibe. Højhastighedsfartøjer viger for anden trafik Et skib, der befinder sig i højre kant af et sejlløb eller rende, skal holde kurs og fart, hvis andre skibe nærmer sig fra styrbord. Mindre skibe for motor skal vige for andre mindre skibe, der ikke sejler for motor. Et skib, der har vigepligt, må ikke forsøge at sejle foran det skib, det skal vige for Det er forbudt, at sejle tæt agten om skibe, der fisker med slæbte redskaber.

50 Andre regler og påbudte hensyn Farten skal altid afpasses forholdene, og det er forbudt at sætte bov- og hækbølger, der kan forårsage skader Det er forbudt at lade sig drive med strømmen. Kan man ikke stævne strømmen og driver af i forhold til land, betragtes man som skib for indgående Det er forbudt at slæbe ankre, kæder og kabler over eller nær bunden Det er forbudt flere skibe, der troller (fisker med grej på stænger udover skibssiden), at sejle ved siden af hinanden. Der kan dog lokalt være givet tilladelse til denne form for fiskeri Sportsdykning er forbudt, hvor det kan være til ulempe for skibsfarten. Et generelt forbud mod dykning gælder; i nærheden af færgeforbindelser, udfor havneindløb, nær anløbsbroer og i områder reserveret til anden form for rekreativ virksomhed

51 Møde Passage til styrbord KLASSE I Skibe for indgående ( sejler mod strømmen ) viger for skibe, der er for udgående. Skibe med vigepligt skal dreje til styrbord evt. nedsætte farten eller stoppe Skibe for indgående som viger til styrbord afgiver normalt ikke manøvresignal. KLASSE II Begge skibe drejer til styrbord Husk at Mindre skibe (< 20 m.) viger for større skibe

52 Møde Passage til bagbord Især på KLASSE I vandveje med stærk strøm, kan der være behov for passage til bagbord Dvs. styrbord mod styrbord Følgende procedure skal da følges: I god tid vises et blåt flag, et hvidt blinklys eller en lyseblå signaltavle med hvidt blinklys fra styrehuset i styrbord side. Skibet for udgående kvitterer ved at vise tilsvarende signal på tilsvarende måde Det visuelle signal kan suppleres med lydsignal.

53 Overhaling Overhaling gennemføres normalt til bagbord for det skib, der overhales, altså ind mod sejlløbets midte. Såfremt løbets udstrækning (bredde) tillader, kan overhaling gennemføres ud mod sejlløbets kant, altså til styrbord for det skib, der overhales. På dele af vandvejen kan der være forbud mod overhaling, hvilket annonceres med de viste signaltavler. Overhaling forbudt Overhaling forbudt for konvojer, skibe der slæber eller skubber

54 Sluser Vandvejene følger det omliggende terræn. Det er derfor nødvendigt med sluser for at udligne højdeforskellene. Sluser og konstruktioner til at udligne niveauforskydninger findes over alt, og varierer fra små sluser med et løft på nogle få meter til store komplicerede konstruktioner, der kan udligne forskelle på mellem 50 og 100 m.

55 Før slusen Når man nærmer sig sluseområdet skal skibe med VHF lytte ind på slusefrekvensen. Supplerende instruktion, som måtte blive givet før, under og efter slusningen, skal umiddelbart følges. Skibe og fartøjer der tilhører sluseoperatøren, brand og redningsselskaber og politi samt skibe med særlig bemyndigelse, der fører en rød stander, skal gives forret, når de forlanger det. Andre skibe skal, så vidt det er muligt, assistere sådanne skibe før og under slusning. Når vandet er blankt kan det være svært at se overgangen mellem vand og land, så sejl forsigtigt især ind i sluser

56 Slusning i store sluser Alene på grund af deres størrelse virker store sluser frygtindgydende, men frygt ikke, det er på mange måder lettere end i de små ofte ubemandede sluser I de store sluser er der pullerter indmuret i slusevæggen. Alternativt er der flydepullerter der følger vandstandsændringen

57 Udsejling Efter slusning sammen med kommercielle flodfartøjer, må du være forberedt på, at de begynder udsejlingen tidligt og pludseligt. For at få styrefart er det nødvendigt for dem at bruge fuld kraft, når de starter udsejlingen. Hvis du ligger lige bag et flodfartøj risikerer du at få meget kraftigt skruevand på stævnen. Du må være klar og sikre dig med ekstra fortøjninger, indtil fartøjet foran dig er væk Husk dog! At du aldrig må gøre begge ender af dine fortøjninger fast under nedslusning

58 Sluseteknik i mindre sluser Op ad bakke 1. Der sejles ind og fortøjes i rækkefølge med lang trosse for og agter. En gast sættes i land før slusen for at tage imod fortøjningerne. Trosserne gøres fast i den ene ende enten ombord eller i land. Gøres fast ombord, skal der være en gast i land til at tage det slække i fortrossen. Gøres fast i land, hales det slække i fortrossen hjem på et spil ombord. 2. Når slusen fyldes er det vigtigt, at forftrossen hele tiden holdes tot, så fartøjet ikke skærer væk fra sluse-væggen. Agtertrossen er knap så vigtig, men det er klogt hele tiden at tage slækket. 3. Slusningen er afsluttet, og der gøres klar til udsejling. Så snart porten er helt åben sejles ud.

59 Sluseteknik i mindre sluser Ned ad bakke 1. Der sejles ind og fortøjes i rækkefølge med trosse for og agter. Trosserne gøres fast ombord med bugt omkring en pullert eller gennem en fortøjningsring. Under slusningen skal der hele tiden kunne slækkes af både for og agter. Den løse part må aldrig gøres fast. 2. Når slusen tømmes slækkes der på såvel for- som agtertrosse. 3. Slusningen er afsluttet, og der gøres klar til udsejling. Så snart porten er helt åben sejles ud.

60 Før du sejler ind på de franske kanaler Ved ekstremt højvande er affendring i sluser et problem. Kuglefendere og sammenrullede gummimåtter kan være en løsning. Der er dog et generelt forbud mod at bruge fendere, som ikke kan flyde. Under alle omstændigheder skal fendere og andre friholter være gjort godt fast ombord.

61 Kontroller på VNF s hjemmeside, om kanaler og floder er sejlbare, om sluserne er åbne, og om hvornår, der er planlagt lukning for reparation - Chômages De nødvendige oplysninger finder du på Voise Navigable de France hjemmeside på adressen: Her kan besejlingsforholdene kontrolleres. Under Chomages er der kort og tabeller med alle oplysninger om vandvejenes farbarhed

62 Saône og Rhône Efter de små midtfranske kanaler bliver livet lettere på floderne Saône og Rhône. Men Langvarig og kraftig regn I flodernes afvandingsområder kan forøge vandstanden ekstremt. Strømmen forstærkes voldsomt og flodløbet fyldes med træer, grene, paller og andet affald. Det er ikke ufarligt, og kan medføre skader på ror og propel. Vandstanden kan blive så høj at floden lukkes for sejlads. Hold øje med vandstandsmærkerne PHEN (Plus Haute Eau Navigable), der angiver den maksimale vandstandshøjde. Mærkerne er typisk placeret nær sluser og overløb. Forhør jer hos havnepersonalet og hos de lokale, om hvornår forholdene bliver bedre. Bliv i havn til vandet falder.

63 Slusekanal med vandfald Sejlløbet er under broen til venstre pas på at strømmen ikke sætter dig ud mod vandfaldet til højre

64 Små franske sluser På de små franske kanaler findes talrige såkaldte automatiske sluser. Sluserne virker ikke ved automatik, men ved selvbetjening. Når du sejler ind i sluseområdet, skal du registreres før processen kan startes. Registreringen foregår på forskellig vis og er enten automatisk, med fjernkontrol eller med en drejestang

65 Selvbetjente sluser

66 Automatisk registrering Du skal sejle langsomt forbi detektoren. Automatikken er indstillet efter de kommercielle lægtere, som er relativt lange. Derfor vil radaren ikke bemærke mindre fartøjer, der sejler for hurtigt. Efter passage af radardetektor, skal du blive mellem detektor og sluse. Sejler du tilbage forbi detektoren, stopper du processen, og der skal tilkaldes hjælp for at få den i gang igen.

67 Registrering med fjernkontrol Telecommander Den såkaldte Telecommander er en form for fjernkontrol, som udleveres ved indcheckning. Ved brug af kontrolenheden kan du normalt foretage registrering m før masten med modtageenheden. Når enheden viser hvide blink, er du registreret.

68 Registrering med drejestang Før slusen registreres du ved at dreje en stang ophængt i en bom over løbet. Men pas på! Hold stangen vel fri af båden

69 Kontrolstænger I ubemandede sluser I slusen startes slusningen med et skub i den blå stang. Den røde stang er et nødstop. Trækkes i stangen stoppes slusningen

70 Slusningen gennemført Porten åbner automatisk, når slusningen er afsluttet. Er der flere fartøjer i slusekammeret skal alle sejle ud samtidig, fordi automatikken afslutter slusningen, når det første skib passerer detektoren på udsejlingssiden af slusen. Prøv aldrig at sejle ud gennem et par sluseporte, der er ved at lukke, det kan give meget alvorlige skader på fartøjet!

71 Udsejling Du må ikke bruge din fjernkontrol efter slusningen med mindre du er specielt instrueret til at gøre det. Der er detektorer ved udsejlingsporten, som registrerer, at du er udpasseret. Bruger du fjernkontrollen efter slusning, tror automatikken, at der kommer en båd, der ønsker at sluse igennem, og den vil gøre klar til at modtage den, hvorefter slusen blokeres for trafik fra den anden side.

72 Overløb Pas på Ved de fleste sluser er der et overløb i anlægget. På den nedre side af slusen ledes overskydende vand ofte ud i kanalen vinkelret på sejlretningen tæt ved sluseportene. Udledningen kan være så voldsom, at strømforholdene bliver vanskelige netop i det område, hvor man enten afventer at portene åbnes, eller sejler ud med ringe fart, når slusen forlades.

73 Broer Der skelnes mellem to hovedtyper Faste Broer og Klap og sving Broer

74 Smalle Passager Tunneller og Akvædukter Den franske innovation kender ingen grænser. Mange steder er vandvejene ført gennem bjergmassiver og over veje, jernbaner og andre vandløb Især i tunneller gælder det om at holde tungen lige i munden. Største bredde for sejlads på de mindre franske kanaler er 5 m, og det skal tages bogstaveligt, der er ikke mere plads. En god stavlygte el. lign. er nødvendig for at holde sig i midten af tunnelrøret og husk at tænde lanternerne. De længste tunneller er på op til fem km, hvilket betyder, at passagen kan tage op til en time!

75 Gustave Eiffel s akvædukt ved Briare på Canal Latérale à la Loire Akvædukten på Canal Latéral er faktisk en jernbro fyldt med vand. Sejlløbet i broen er 663 m langt, 5,2 m bredt med en vandybde på 1,8 m. Broen blev taget i brug i 1896 for at sikre transporten af primært vin fra Loire dalen til Paris. Den er smukt udsmykket og oplyst med 72 traditionelle lamper fra slutningen af det 19. århundrede. At broen er opkaldt efter Gustave Eiffel er lidt af en tilsnigelse, da han ikke selv var ingeniør på projektet. Hans firma Eiffel et Cie stod dog for udførelsen af broens fundament.

76 Sejlads om natten og i usigtbart vejr Der er ikke noget generelt forbud mod sejlads om natten med fritidsfartøjer. Men sejlads i mørke på snævre vandveje er ikke let. Man mangler visuelle referencer, afstandsbedømmelse er vanskelig, lys i bøjer og fyr sløres af baggrundsbelysningen. Under nedsat sigtbarhed er der et forbud mod sejlads for skibe uden radar, vel at mærke uden en radar speciel egnet til denne form for sejlads. Sejlads med fritidsfartøjer om natten og i usigtbart vejr er i visse tilfælde direkte forbudt og bør under alle omstændigheder undgås. Bliv i havn til det bliver lyst eller til sigtbarheden forbedres. Bliver du undervejs fanget af dårlig sigtbarhed, så sørg for hurtigst muligt at få fortøjet et sikkert sted - søg væk fra løb og render. På de fleste mindre kanaler er sluserne lukket om natten og kun åbne i en begrænset periode om dagen f.eks. mellem 0900 og 1900

77 Dagsignaler Signaturforklaring Flag Stander Kugle Cylinder Kegle Diamant Radarreflektor For at give dig en fornemmelse af forskellene mellem sejlads i åbne farvande og på de indre vandveje er det følgende en præsentation af nogle af de anvendte dagsignaler

78 Skib i særlig tjeneste Mindre fartøjer, der udfører opgaver for de lokale myndigheder, kan gives forret til uhindret sejlads. Dette er især aktuelt i og nær havne- og dokanlæg, samt ved sluser. Fartøjer fra Kanal-, havne- og sluse administrationen Brand- og redningsfartøjer viser dag og nat kraftigt blåt blinklys Signalerne giver forret Vedligeholdelsesfartøjer viser dag og nat kraftigt gult blinklys

79 Skibe der slæber og skubber De indre vandveje er transportveje - fortrinsvis til transport af gods. I sær på floderne slæbes og skubbes der overalt. Uanset om der slæbes eller skubbes, og uanset hvordan slæbet er sammensat, kaldes hele transporten inklusive det fartøj, der giver fremdrift for - Konvoj Skib, der skubber Skib, der slæbes Skib, der slæber

80 Skib med farlig last Alle former for brændstoffer, brændselsolier, kemikalier og eksplosivstoffer transporteres ad Europas indre vandveje. I muligt omfang holdes disse transporter adskilt fra anden trafik. På nogle afsnit af vandvejene er der således specielle tidsrum, hvor disse skibe må sejle. Endvidere gælder det, at de sluses først og ikke sammen med andre skibe. Brændbare væsker Sundhedsfarlige stoffer Eksplosiver

81 Færger Færger findes over alt langs floder og kanaler. De prioriteres generelt højt, da de er en del af landenes infrastruktur. Generelt gælder at tværgående trafik viger for langsgående, men princippet fraviges ofte i forbindelse med færger. Færger slukker ikke deres skibslys, når de ligger midlertidigt stoppet i deres lejer Færger med fri manøvreevne Færger der skal gives forret Mindre fartøj til transport af passagerer

82 Nedsat manøvreevne Bemærk Et maskindrevet skib med nedsat manøvreevne viser to røde lys synlige horisonten rundt, samt toplys, sidelys og agterlys. Alle lys holdes tændte, når skibet ikke gør fart gennem vandet. Dette er ændringer i forhold til de Internationale Søvejsregler. Ændringerne skyldes, at det på en snæver vandvej er væsentligt at vide i hvilken retning et skib stævner, uanset om det gør fart eller ej. Skib med nedsat manøvreevne viser to røde lys synlige 360 foruden andre påbudte lys. Et rødt flag eller et rødt lys, der svinges fra side til side, er tillige et nødsignal. Når signalet observeres, må man være kritisk i sin vurdering af, hvad signalet i den givne situation betyder. Et rødt lys eller flag, der svinges fra side til side, kan anvendes af mindre fartøjer som signal for nedsat manøvreevne

83 Opankrede skibe og materiel Opankrede pramme, flåder og slæb markeres med hvide lys og sorte ankerkugler Uddybningsfartøj med fri passage ind mod sejlløbet Flåde med anker udlagt i løbet Såfremt lys fra kajen ikke er tilstrækkeligt, skal pramme, flåder samt store skibe fortøjet langs sejlløbet markeres med hvide lys langs deres begrænsning mod løbet. Hvis der fra skibe, pramme eller flåder er net eller stænger, der stikker ud i sejlløbet, afmærkes det med gule bøjer eller flag.

84 LYDSIGNALER Der anvendes et avanceret system af lydsignaler: Manøvrer Møde Overhaling Lydsignaler suppleres med et visuelt signal med samme karakter afgivet med gul all round signallampe

85 Lydsignaler Korttone på1 sek. Lang tone - på 4 sek, Kimen Fortsat ringning på skibsklokken i perioder på 5 10 sek. Tre-tone sirenesignal. Signalet indledes med den dybeste tone og slutter med den højeste

86 Nødsignaler Et skib i nød skal anvende et eller flere af følgende signaler Flag eller anden synlig genstand svunget i cirkler Flag over eller under en kugle Lys svunget i cirkler Raketter eller bomber, der udkaster røde stjerner, og som affyres én ad gangen med korte mellemrum SOS afgivet som lyd- eller lyssignal Flammer ombord f. eks. brændende olie- el. tjæretønde Faldskærmsblus eller håndblus med rødt lys Langsom hævning og sænkning af armene udstrakt til hver side Uafbrudt brug af tågesignalapparat Radiotelefonisk nødsignal MAYDAY -

87 Læs mere på danske bådejerers hjemmesider: og Om bl.a. Skibspapirer Forslag til litteratur og søkort til sejlads gennem Europa, f.eks. Fra østersøen til Middelhavet, sejlhåndbøger og havnelodser for Grækenland og Tyrkiet Bådens udstyr

88 Kanalbevis hvorfor Kanalbeviset er en tillægsprøve til Duelighedsprøven eller til Yachtskipper 3 og 1. Det anbefales, at man aflægger prøven, inden man begiver sig ud på Europas indre vandveje. Prøven er endnu ikke et krav, men hvis noget går galt under sejladsen, står man langt stærkere i forhold til modpart og forsikring. Beviset er ikke officielt anerkendt af Søfartsstyrelsen, fordi Danmark ikke deltager i CEVNI samarbejdet. Imidlertid er bevisets tekst og principperne for udstedelse principielt de samme som for det svenske Kanalintyg samt det internationale CEVNI Certificate of Competence, hvorfor Dansk Sejlunions bevis accepteres inden for CEVNI området. Kontaktperson Anni Jensen Dansk Sejlunion eller på tlf.:

89 Kanalbevis hvordan Tilmelding: Tilmelding til Dansk Sejlunion samt betaling af gebyr på kr. 350,- ved brevkursus samt kr ved netkursus. Test ved brevkursus: Opgavesættet udsendes sammen med bogen Europas Indre Vandveje ved modtagelse af tilmelding og gebyr. Udfyldt test indsendes til DS sekretariat 70 % skal være besvaret korrekt for at bestå (20 svar skal være korrekte). Test ved netkursus: Kursisten oprettes på nettet ved modtagelse af tilmelding og gebyr, og modtager herefter pr. mail et brugernavn samt password. Når eksamen er bestået, får Dansk Sejlunion automatisk besked herom. Når man er parat til den endelige eksamen, logger man sig blot ind i eksamensmodulet og svarer på den række af eksamensspørgsmål man bliver præsenteret for. Efter endt eksamen får man straks svar på, om man har bestået (70 % rigtige besvarelser) eller ej. Lykkedes det ikke første gang, kan man anvende eksamensmodulet endnu to gange. Bemærk at der ikke er tidsbegrænsning på erhvervelse af Kanalbeviset. Betaling af gebyr: Bank: reg.nr konto Giro: Forudsætning: Kopi af Duelighedsbevis eller Yachtskipperbevis indsendes samtidig med tilmelding. (Husk at vedlægge pasfoto). Ny prøve: Såfremt eksamen ikke bestås vil kursisten modtage brev herom samt tilbud om mulighed for ny prøve (Kr ). Kanalbevis: Udstedes normalt senest 20 dage efter opgavesættes modtagelse i DS sekretariat, hvis prøven er bestået.

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK Sejlende har pligt til at hjælpe nødstedte på søen. Det betyder, at sejlere bør kende søens nødsignaler og nogle af de

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK DENNE PJECE ER SPONSERET AF IVER C. WEILBACH & CO A/S Nødsignaler Langsom hævning og sænkning af udstrakte arme. Orangefarvet

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-2/99

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

Her i december, og efter en tur i vandet på la Gomera, synes vi det var på tide, at vi skrev lidt til Spygattet hjemme i kolde Danmark.

Her i december, og efter en tur i vandet på la Gomera, synes vi det var på tide, at vi skrev lidt til Spygattet hjemme i kolde Danmark. Her i december, og efter en tur i vandet på la Gomera, synes vi det var på tide, at vi skrev lidt til Spygattet hjemme i kolde Danmark. Vi har nu været af sted i godt 8 måneder, omkring halvvejs på vores

Læs mere

Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven

Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven Version: 14 / 2014 Vigtigt at vide: Hvis bogen tages i brug ved undervisning eller selvstudium, skal både undervisere og elever være

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

Indbydelse. Tursejlere. 5.-7. juni 2015 KERTEMINDE SEJLKLUB K E R T E M I N D E S E J L K L U B

Indbydelse. Tursejlere. 5.-7. juni 2015 KERTEMINDE SEJLKLUB K E R T E M I N D E S E J L K L U B Indbydelse Tursejlere 5.-7. juni 2015 K E R T E M I N D E S E J L K L U B Velkommen til Kerteminde Kerteminde Sejlklub har fornøjelsen af at indbyde til Classic Fyn Rundt 2015 Kerteminde Sejlklub indbyder

Læs mere

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF ANVENDTE BEGREBER Når et begreb anvendes som defineret herunder, er det skrevet i kursiv. Andre begreber, som har betydning i regel 42, er

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Megin Teorihæfte Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Indholdsfortegnelse Side 2 Indholdsfortegnelse... Megin, mål og vægt... Hvad hedder det... Sejl & udstyr... Sejlerudtryk... Terminologi...

Læs mere

TEORI FOR SPEEDBÅDSFØRERE Denne lærebog tilhører foreningen Duelighedsklubben, og må kun benyttes af medlemmer, som har betalt kontingent på 195,-

TEORI FOR SPEEDBÅDSFØRERE Denne lærebog tilhører foreningen Duelighedsklubben, og må kun benyttes af medlemmer, som har betalt kontingent på 195,- TEORI FOR SPEEDBÅDSFØRERE Denne lærebog tilhører foreningen Duelighedsklubben, og må kun benyttes af medlemmer, som har betalt kontingent på 195,- kr. til foreningen inden for de sidste 12 måneder. Læs

Læs mere

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører:

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører: SØMANDSBOG Denne bog tilhører: 5 GODE RÅD 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur Tjek søkort,

Læs mere

Det har regnet det meste af dagen, men ved sluserne har vi haft tørvejr. Efter en lang dag med

Det har regnet det meste af dagen, men ved sluserne har vi haft tørvejr. Efter en lang dag med Rejsebrev nr. 08 fra Dorsten til Nijmengen Tirsdag den 21. Juli 2009 Dorstener MYC - Wesel (32,4 km) Afg. kl. 10:55. Ank. kl. 14:55 I dag skal vi fra Dortmund-Ems-kanalen (DEK) og ud på Rhinen. Vi har

Læs mere

REGLEMENT FOR MOSEDE HAVN

REGLEMENT FOR MOSEDE HAVN REGLEMENT FOR MOSEDE HAVN Havnens område: Det til havnen hørende søområde, jfr. bilag 1, begrænses af havnens ydre dækkende værker. Samt af følgende linier: a) Mod nord : en linie i retning 270 fra nordmolens

Læs mere

Oftest stillede spørgsmål!

Oftest stillede spørgsmål! Oftest stillede spørgsmål! På denne side finder du nogle af de spørgsmål som jeg oftest får stillet. Skulle du have problemer med et eller andet du ikke finder et svar på her, er du velkommen til at sende

Læs mere

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK BILLEDERNE VISER PRODUKTER FRA FORSKELLIGE VIRKSOMHEDERS SORTIMENT. Nød- og sikkerhedskommunikation Eksempel på en standard

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole Udarbejdet: 7. april 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Matilde, 17 fods DRACO 1700 TL motorbåd

Læs mere

SBA Kalø-sejlads 2015

SBA Kalø-sejlads 2015 SBA Kalø-sejlads 2015 Lørdag den 3. oktober Sejladsbestemmelser Rev. 06.09.2015 1 Der sejles efter ISAF s og DS s sejladsbestemmelser samt nedenstående sejladsbestemmelser (med de modifikationer af de

Læs mere

Sejladsreglementet gælder for alle ombordværende ved enhver sejlads i gruppens både.

Sejladsreglementet gælder for alle ombordværende ved enhver sejlads i gruppens både. Sidste rettelse: 27/3 2012 Sejladsreglement for Struer Sø 1. Sejladsreglementets gyldighedsområde Sejladsreglementet gælder for alle ombordværende ved enhver sejlads i gruppens både. Sejladsreglementet

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Megin jolle 1. Identifikation af rederen Center for Kystfriluftsliv Kirkestræde

Læs mere

Tyske løg, Schweizer ost og Franske nyheder.

Tyske løg, Schweizer ost og Franske nyheder. Tyske løg, Schweizer ost og Franske nyheder. Vi er lige ankommet til camping William i byen Markelfingen helt nede i bunden af Tyskland, vi kigger lige over på Schweiz på den anden side af søen som campingpladsen

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Sejlklubben Greve Strand SIKKERHEDSPOLITIK

Sejlklubben Greve Strand SIKKERHEDSPOLITIK SIKKERHEDSPOLITIK Gældende fra den 24. april 2008 I Sejlklubben Greve Strand (SGS) prioriterer vi sejlernes sikkerhed højt. En klar ansvarsfordeling under afvikling af uddannelse, træning og sejladser

Læs mere

Kontakt Sejlerskoleudvalget:

Kontakt Sejlerskoleudvalget: Hvor varmt skal man være påklædt? Hav hellere for meget tøj på end for lidt. Vær klædt på i lag på lag det er varmest og det gør det let at regulere tøjmængden. Der er koldere på vandet end i land, særligt

Læs mere

Sikkerhedsinstruks sejlerlinjen, Kerteminde Efterskole

Sikkerhedsinstruks sejlerlinjen, Kerteminde Efterskole Sikkerhedsinstruks sejlerlinjen, Kerteminde Efterskole 1) Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person Kerteminde Efterskole, Degnehøjvej 20, 5300 kerteminde. Forstander Lars Brudvig

Læs mere

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Den 1. november, ankrede vi sent om aftenen i bugten ved Batangas på Filippinerne. Efter vi havde været i Cebu og Manila for at losse, skulle vi

Læs mere

K.A.S. sejlerskole. Strandvænget 43 2100 København Ø Tlf. 39 20 71 72

K.A.S. sejlerskole. Strandvænget 43 2100 København Ø Tlf. 39 20 71 72 K J Ø B E N H A V N S A M A T Ø R - S E J L K L U B K.A.S. sejlerskole SEJLERSKOLE Strandvænget 43 2100 København Ø Tlf. 39 20 71 72 K.A.S. sejlerskole tilbyder en toårig sejleruddannelse, hvor du gennemgår

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 7. maj 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 110-120 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61 110 188 116 103

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

DIF Danmarksmesterskab. Europajolle. Skive Sejlklub / Maritim Center Skive. 20. 22. september 2013 INDBYDELSE

DIF Danmarksmesterskab. Europajolle. Skive Sejlklub / Maritim Center Skive. 20. 22. september 2013 INDBYDELSE DIF Danmarksmesterskab Europajolle Skive Sejlklub / Maritim Center Skive. 20. 22. september 2013 INDBYDELSE 1. REGLER: 1.1 Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne definerede regler inkl. Skandinavisk

Læs mere

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024172 Senere ændringer til

Læs mere

Uddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt

Uddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt 2009 Uddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt Navn Af Jens C. Jakobsen Århus Svæveflyveklub 12-09-2009 Indledning Denne logbog er et tillæg til hæftet Til nye elever i ASvK, som det

Læs mere

SEJLADSBESTEMMELSER 2015.

SEJLADSBESTEMMELSER 2015. SEJLADSBESTEMMELSER 2015. Gældende for tirsdags sejladser Hvilke regler sejler vi efter Pkt. 1 Regler Side. 2 Pkt. 2 Max vindstyrke Side. 2 Pkt. 3 Meddelelser til deltagerne Side. 2 Banen Pkt. 4 Kapsejladsområde

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED!

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED! KOLONNEKØRSEL M.V. Her har du en lille guide til kolonnekørsel m.v. Ca. 2 min før afgang gives der et signal (råb eller fløjten), her gives der en kort beskrivelse af turen, hvorefter man begynder at klargøre

Læs mere

J.nr: NST-942-00169 Ref: salin 02. juli 2014. Svar på spørgsmål til EU-udbud Projektering, bygning og levering af Nationalparkskib

J.nr: NST-942-00169 Ref: salin 02. juli 2014. Svar på spørgsmål til EU-udbud Projektering, bygning og levering af Nationalparkskib Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 DK-6792 Rømø Tlf: +45 72 54 36 34 CVR: 34372098 EAN: 5798000860674 vadehavet@danmarksnationalparker.dk www.nationalparkvadehavet.dk J.nr: NST-942-00169 Ref: salin 02.

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

Vær særlig opmærksom på. Inden du triller ud på banen sammen med de andre Kart kørere, skal du i reglementet især have studeret paragrafferne.

Vær særlig opmærksom på. Inden du triller ud på banen sammen med de andre Kart kørere, skal du i reglementet især have studeret paragrafferne. Karting er en sport, hvor kammeratskab og spænding er overskrifterne. Men karting er også en sport, hvor du lærer respekten for fartens skrevne og uskrevne love, uden du behøver at sætte hverken helbred

Læs mere

DN-klubben Danmark Sejladsbestemmelser ved DM

DN-klubben Danmark Sejladsbestemmelser ved DM 1. Indbydelse til DM skal udsendes som brev eller e-mail til alle medlemmer med licens. Indbydelsen skal afgives til postbefordring mindst 3 dage før første sejldag dvs. onsdag, hvis første sejldag er

Læs mere

Sejladsbestemmelser for Struer Sejlklubs distancesejlads Fjordfræseren

Sejladsbestemmelser for Struer Sejlklubs distancesejlads Fjordfræseren Sejladsbestemmelser for Struer Sejlklubs distancesejlads Fjordfræseren Hvor der i nedenstående intet andet er anført, gælder ISAF s kapsejladsregler og Dansk Sejlunions forskrifter. 1. Banen: Startlinjen

Læs mere

TIRSDAGSSEJLADSER 2013 KERTEMINDE SEJLKLUB SEJLADSBESTEMMELSER

TIRSDAGSSEJLADSER 2013 KERTEMINDE SEJLKLUB SEJLADSBESTEMMELSER TIRSDAGSSEJLADSER 2013 KERTEMINDE SEJLKLUB SEJLADSBESTEMMELSER 1. Regler 1.1 Stævnet sejles efter Regler for Kapsejlads RRS 2013-2016 inkl. Skandinavisk Sejlerforbunds og Dansk Sejlunions forskrifter.

Læs mere

AFTALE MELLEM HAN HERRED HAVBÅDE OG DE BÅDELAG, DER ER DANNET OMKRING FORENINGENS FARTØJER.

AFTALE MELLEM HAN HERRED HAVBÅDE OG DE BÅDELAG, DER ER DANNET OMKRING FORENINGENS FARTØJER. Han Herred Havbåde September 2014 Bådelagsaftale AFTALE MELLEM HAN HERRED HAVBÅDE OG DE BÅDELAG, DER ER DANNET OMKRING FORENINGENS FARTØJER. 1. Definition af "bådelag". Interesserede medlemmer af Han Herred

Læs mere

Sejlerskole politik for Bogense Sejlklub Sejlerskole

Sejlerskole politik for Bogense Sejlklub Sejlerskole Sejlerskole politik for Bogense Sejlklub Sejlerskole Revision 1.0 5. august 2010 Indholdsfortegnelse Sejlerskolens målsætning... 2 Uddannelser... 2 Skoleudvalget... 3 Arbejds-/ansvarsområder... 4 Skoleudvalgs

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Aftenkapsejladser 2012

Aftenkapsejladser 2012 Aftenkapsejladser 2012 Jægerspris Sejlklub 10. maj - 28. juni og 9. august - 22. september SEJLADSBESTEMMELSER 1. REGLER 1.1 Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne (RRS 2009-2012) definerede regler

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Sejladsreglement RAGNAR LODBROGS SØNNER Revision 10, 2012

Sejladsreglement RAGNAR LODBROGS SØNNER Revision 10, 2012 Revision 10, 2012 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål... 3 Udfærdigelse... 3 Definitioner... 3 Dispensation... 3 Overtrædelse... 3 Havari... 3 Fordelingsliste... 3 Godkendelse... 3 Udrustning og vedligeholdelse...

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA Version 1.0 Dato: 2. juli 2008 Bilag 1: Uddannelse og træning i radar, version 1, 25. juni 2001 Bilag 2: Uddannelse og træning i ARPA, version

Læs mere

Værd at vide om. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk

Værd at vide om. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk Værd at vide om VHF og DSC Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Billederne viser produkter fra forskellige virksomheders sortiment. VHF radioen er din livline til land i en nødsituation

Læs mere

Njord Sejladsen, sejladsbestemmelser 2015

Njord Sejladsen, sejladsbestemmelser 2015 Njord Sejladsen, sejladsbestemmelser 2015... En sejlads både for tur- og kapsejlere...nu på 16. år! Tid: Distance: Deltagere: Handicap: Målerbrev: Starten går lørdag den 13. juni 2015 kl. 08.20 (turbåde)

Læs mere

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER FOR NAVIGATØRER BEVIS 1.1 Du skal til prøven kunne demonstrere: Skibsfører Styrmand 1. grad Styrmand 2. grad Sætteskipper Styrmand af 3. grad Fiskeskipper af 1. grad Styrmand af 1. grad i fiskeskibe Kystskipper

Læs mere

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub.

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub. En rigtig god dag på vandet Udarbejdet af: Vemmelev Junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev. Vemmelev d. 8. maj 2012. 1 1. Redder. Vemmelev junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev V/ leder:

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Teoribog. b/e kørekort. I dette pdf-dokument gennemgås de emner, du kan blive overhørt i til den praktiske køreprøve.

Teoribog. b/e kørekort. I dette pdf-dokument gennemgås de emner, du kan blive overhørt i til den praktiske køreprøve. Teoribog b/e kørekort I dette pdf-dokument gennemgås de emner, du kan blive overhørt i til den praktiske køreprøve. Du er velkommen til at udskrive teoribogen. Køreprøven: Inden køreprøven starter, har

Læs mere

Pantaenius FORDELE. Dine fordele ved forsikring hos Pantaenius. anfordern!

Pantaenius FORDELE. Dine fordele ved forsikring hos Pantaenius. anfordern! Pantaenius FORDELE Dine fordele ved forsikring hos Pantaenius Få Jetzt dit Angebot tilbud nu! anfordern! Indhold Pantaenius - Nr. 1 til bådforsikringer 3 Dine fordele ved bådforsikring 4 Dine fordele ved

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Det er den enkelte skole/institution, der har ansvaret for udarbejdelsen af sikkerhedsinstruksen.

Det er den enkelte skole/institution, der har ansvaret for udarbejdelsen af sikkerhedsinstruksen. Retningslinjer for skoler og institutioner under Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i Københavns Kommune ifm. de nye sejladsregler fra Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen har den 1. oktober 2012 udsendt

Læs mere

SIKKERHEDSINSTRUKS. for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk. Juni 2014. Side 1 af 5

SIKKERHEDSINSTRUKS. for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk. Juni 2014. Side 1 af 5 SIKKERHEDSINSTRUKS for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk Juni 2014 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Identifkation af rederen 2. Beskrivelse af sejladsaktiviteter 3. Identifkation af risici 4.

Læs mere

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist Sæl diplom Tømme båden for vand. Svømme m med redningsvest Få båden til at ligge stille i vindøjet og få den til at sejle igen. Lave råbåndsknob og ottetalsknob. Nævne navnene på holdkammeraterne og træneren.

Læs mere

Instruktørvejledning

Instruktørvejledning Køreteknisk anlæg Fyn A/S Instruktørvejledning Køreteknik Efteruddannelse Kontaktpersoner på køreteknikken: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? 16 kajakker, 12 kanoer og 2 robåde 1. Identifikation af rederen Skriv navn

Læs mere

SEJLADSBESTEMMELSER 2015

SEJLADSBESTEMMELSER 2015 SEJLADSBESTEMMELSER 2015 Gældende for torsdags sejladser Hvilke regler sejler vi efter Pkt. 1 Regler Side. 2 Pkt. 2 Max vindstyrke Side. 2 Pkt. 3 Meddelelser til deltagerne Side. 2 Banen Pkt. 4 Kapsejladsområde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

DIF-DM 2014 for H-både Sejlklubben Ebeltoft Vig 3. - 6. juli 2014 INDBYDELSE

DIF-DM 2014 for H-både Sejlklubben Ebeltoft Vig 3. - 6. juli 2014 INDBYDELSE DIF-DM 2014 for H-både Sejlklubben Ebeltoft Vig 3. - 6. juli 2014 INDBYDELSE 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne (RRS) definerede regler incl. Skandinavisk Sejler-forbunds og Dansk

Læs mere

Sikkerhedspolitik for Juniorafdelingen i Strandby Sejlklub, Vild med vand Version 1.0 April 2011

Sikkerhedspolitik for Juniorafdelingen i Strandby Sejlklub, Vild med vand Version 1.0 April 2011 Sikkerhedspolitik for Juniorafdelingen i Strandby Sejlklub, Vild med vand Version 1.0 April 2011 Denne sikkerhedspolitik beskriver hvorledes Strandby Sejlklub prioriterer sikkerhed såvel til lands og til

Læs mere

Rungsted Havn Forår 2006 55 53,2N 12 33,2E

Rungsted Havn Forår 2006 55 53,2N 12 33,2E Rungsted Havn Forår 2006 55 53,2N 12 33,2E Vilkår for bådplads i Rungsted Havn I anledning af amternes omlægning til regioner pr. 1. januar 2007, har havnebestyrelsen pr 26. oktober 2005 foretaget ændringer

Læs mere

FRA D. 30 SEPTEMBER TIL D. 11 OKTOBER EN HVER GOD FERIE STARTER MED EN PRØVETUR

FRA D. 30 SEPTEMBER TIL D. 11 OKTOBER EN HVER GOD FERIE STARTER MED EN PRØVETUR FRA D. 30 SEPTEMBER TIL D. 11 OKTOBER EN HVER GOD FERIE STARTER MED EN PRØVETUR Prøveturen går blot til Husum, med en overnatning og hjem over Møgeltønder, Højer sluse og Rømø for derefter at køre retur

Læs mere

DELEBÅDSPROJEKT BLUE-LINE 2013.

DELEBÅDSPROJEKT BLUE-LINE 2013. DELEBÅDSPROJEKT BLUE-LINE 2013. Blue Line H-båd ejet af Svendborg Sunds Sejlklub 1. Parthavere Båden udbydes i alt i 4 parter, og som parthavere har tilmeldt sig følgende: Navn Adresse E. mail Telefon

Læs mere

alpine foto: salomon De fleste skiskader er selvforskyldte

alpine foto: salomon De fleste skiskader er selvforskyldte Sådan undgår du alpine skiskader foto: salomon De fleste skiskader er selvforskyldte På ski uden skader foto: head Hvis du vil undgå at blive én af de 5.000 danske alpinløbere, der hvert år vender hjem

Læs mere

Optimist Sailing Team Denmark Sikkerhedspolitik, august 2007

Optimist Sailing Team Denmark Sikkerhedspolitik, august 2007 Optimist Sailing Team Denmark Sikkerhedspolitik, august 2007 Indhold: 1. Baggrund gyldighedsområde. 2. Form. 3. Ledelse/organisation 4. Kravspecifikation motorbåde (planende) 5. Kravspecifikation motorbådsbrugere

Læs mere

Elektrisk golfvogn 1-7

Elektrisk golfvogn 1-7 Elektrisk golfvogn 1-7 Golfvognsskitse 2-7 Opstart Drej koblingen og skub hjulet på aksen indtil Quick Release røret lukker. Vær opmærksom på forskellen på højre og venstre hjul Tryk foldeleddet, løsgør

Læs mere

Ordensreglement for benyttelse af Korsør Fiskerihavn 2011

Ordensreglement for benyttelse af Korsør Fiskerihavn 2011 Ordensreglement for benyttelse af Korsør Fiskerihavn 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE: Bådpladser i Korsør Fiskerihavn.... 3 Benyttelse af bådpladser.... 3 Orden i Fiskerihavnen.... 4 Affaldshåndtering i Fiskerihavnen....

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

DM FOR LUFFE 37 I KERTEMINDE DEN 11.-13. AUGUST 2006.

DM FOR LUFFE 37 I KERTEMINDE DEN 11.-13. AUGUST 2006. DM FOR LUFFE 37 I KERTEMINDE DEN 11.-13. AUGUST 2006. KERTEMINDE SEJLKLUB Dansk Sejlunion Danmarks Mesterskab Luffe 37 Kerteminde Sejlklub 11.-12.-13. august 2006 1 REGLER INDBYDELSE 1.1 a Stævnet sejles

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

REKLAME, DELTAGERNUMMERSKILT OG PRESSEKONTAKT

REKLAME, DELTAGERNUMMERSKILT OG PRESSEKONTAKT Watski 1-2-3 SAILING ALONE OR WITH FRINDS 1-handed, 2-handed eller 3-handed distancekapsejlads Rungsted-Flakfortet og Flakfortet-Rungsted Kongelig Dansk Yachtklub Rungsted Havn 13. 15. august 2015 INDBYDELSE

Læs mere

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv STCW kurser Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt Formålet med dette 1 dags kursus er

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Silkeborg Kommune ønsker derudover at parkområderne, i det omfang de er egnede, benyttes til afvikling af egentlige arrangementer.

Silkeborg Kommune ønsker derudover at parkområderne, i det omfang de er egnede, benyttes til afvikling af egentlige arrangementer. Retningslinier for benyttelse af Silkeborg Kommunes parkområder til arrangementer, gældende fra 01.01.2008 1) Politik Alle borgere har fri adgang til kommunens parkområder. Silkeborg Kommune ønsker derudover

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 14. september 2015 23:00 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer

Læs mere

Oversigt over forsvarets skydepladser

Oversigt over forsvarets skydepladser Oversigt over forsvarets skydepladser Efterretninger for Søfarende 16. marts 2012 Bilag til EfS 1 2012 Hver skydeplads har en benævnelse, f.eks. EK D 371. Benævnelsen er anført i søkort i skydepladsens

Læs mere

22.94cm*16.78cm. Indbydelse. Regler DH/IRC/ORC IOMR/TEXEL. 5.-7. juni 2015 K E R T E M I N D E S E J L K L U B KERTEMINDE SEJLKLUB

22.94cm*16.78cm. Indbydelse. Regler DH/IRC/ORC IOMR/TEXEL. 5.-7. juni 2015 K E R T E M I N D E S E J L K L U B KERTEMINDE SEJLKLUB 22.94cm*16.78cm Indbydelse Regler DH/IRC/ORC IOMR/TEXEL 5.-7. juni 2015 K E R T E M I N D E S E J L K L U B Velkommen til Kerteminde Kerteminde Sejlklub har fornøjelsen af at indbyde til Classic Fyn Rundt

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

AKTIV SIKKERHED Sådan testes aktive sikkerhedssystemer på Volvos nye testbane. B Y G G E R I DYBET

AKTIV SIKKERHED Sådan testes aktive sikkerhedssystemer på Volvos nye testbane. B Y G G E R I DYBET ØNSKER SIKKERHED Sv. E. Brogaard har højnet sikkerheden med Volvos adaptive fartpilot. TRANSPORTERER ALT Alsidighed er nøgleordet for bornholmerfirmaet Lennart Ipsen. AKTIV SIKKERHED Sådan testes aktive

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Brugervejledning Side 3 Brugsanvisning Side 4 Tilpasning af cyklen & tilbehør Side 5 og 6 Det elektriske system Side 7 Fejlmelding Side 8 Periodisk eftersyn af cyklen Side 9 3 BRUGERVEJLEDNING

Læs mere

Le Doubs et le Canal du Rhône au Rhin Fra St. jean de Losne til Mulhouse Strasbourg og videre til Mosel

Le Doubs et le Canal du Rhône au Rhin Fra St. jean de Losne til Mulhouse Strasbourg og videre til Mosel Le Doubs et le Canal du Rhône au Rhin Fra St. jean de Losne til Mulhouse Strasbourg og videre til Mosel Turen fra Saone, ad le Doubs, Canal Rhone-Rhin, foregår for det meste på floden. Kun ved sluser,

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann viden giver sejlglæde // Kapsejlads - opgavefordeling, kommunikation, boathandling //Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto:

Læs mere