Introduktion til Europas indre Vandveje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til Europas indre Vandveje"

Transkript

1 Introduktion til Europas indre Vandveje Kom godt i gang med flod- og kanalsejlads ved Ove V. Hansen og Svend Albrechtsen 2008 Dansk Sejlunion og forfatterne Kopiering fra denne udgivelse er kun tilladt efter aftale med Dansk Sejlunion

2 Forfatterne Den følgende præsentation er udarbejdet af Ove V. Hansen og Svend Albrechtsen. De to forfattere har begge sejlet siden drengeårene og er i dag begge veteraner inden for dansk sejlsport med hver deres sæt af forudsætninger. Ove har sejlet tursejlads i skandinaviske farvande med familien, deltaget i bestyrelsesarbejde og været formand for Roskilde Sejlklub. Siden sin pensionering i 1997 har han sammen med sin kone, Bodil sejlet i Finnsailer 34 eren VILDGÅS fra Åland og Oslo til Gibraltar og Istanbul og sammen har de gennemført mange ture fra Østersøen til Middelhavet via floder og kanaler. Dansk Sejlunion/Danske Bådejere har i mange år benyttet ham som sagkyndig vedrørende flod- og kanalsejlads, jf. artiklerne på Danske Bådejeres Hjemmeside. Til nærværende præsentation har han leveret størsteparten af fotomaterialet og de praktiske, sømandsmæssige oplysninger baseret på hans arkiver og erfaringer. Svend er sejler og søofficer og har siden sin pensionering brugt sin viden og erfaring i forsøg på at forbedre sikkerheden til søs og glæden ved at sejle. En afgørende del af tjenesten i Søværnet har drejet sig om søredning. Både som skibschef, som helikopterpilot og som leder af redningscentraler i land. Han afsluttede sin tjeneste i forsvaret som faggruppeleder på Forsvarsakademiet i København med ansvar for forsvarets deltagelse i katastrofe- og kriseberedskab. Til denne præsentation har han bearbejdet et omfattende materiale til et omfang og en form, der kan imødekomme danske sejleres behov for information.

3 Introduktion til Europas Indre Vandveje Sejlads på Europas indre vandveje har for danske sejlere to formål, dels at opleve den specielle verden der findes på og langs de talrige kanaler og floder, dels at nå frem til Middelhavet eller Sortehavet. Sejlads på de indre vandveje er vidt forskellig fra sejlads i danske farvande, og fritidssejlere er ikke et naturligt element i dette miljø. Duelighedsprøven og yachtskipper eksamen er således ikke nok, du må også kende de særlige regler der gælder på Europas floder og kanaler

4 Oplev de indre vandveje Sejloplevelse af helt særlig karat Sejl Ud og Sejl Ind til spændendes steder, som Europas storbyer, spændende natur, kultur og folkeliv og mød andre sejlere fra hele verden Stemningen en sommeraften på en kanal i Frankrig. Stilhed med fuglesang, lidt vand der risler i en sluse, en kirkeklokke i landsbyen, et par motionister eller en hundelufter på trækstien langs kanalen, der hilser dig med et smil og et Bon soir M sseiur-dame. De lokale opfatter dig mere som en lidt speciel nabo end som turist.

5 Men det er en anden verden med andre begreber, et specielt fagsprog og andre former for sejladsvejledning På de indre vandveje er begrebsverdenen ikke alene maritim, men en sammenblanding af begreber anvendt til søs og på land. Disse forhold har gjort det nødvendigt, at introducere andre begreber og definitioner end de almindeligt anvendte i maritim sprogbrug. På de indre vandveje anvendes et særligt fagsprog, som kan være vanskeligt at forstå - uanset hvor gode ens sprogkundskaber i øvrigt måtte være. Terminologien er ikke konsekvent maritim, snarere tvært imod. Begreber som højre og venstre, kilometer og kilometer i timen bruges, til betegnelse af side, afstand og farter. Skiltene på søjlen er fra Rhône og betyder: Fritidsfartøjer forbudt, dog er yachts tilladte Følg løbet til venstre Hold til højre i løbet og Ingen indsejling til højre

6 Det er ikke svært Men nogle forudsætninger skal være opfyldte Du skal være en rimeligt rutineret sejler Du skal kende din båd Båden skal helst være kortere end 15 m for at undgå skærpede prøvekrav og andre forpligtigelser Læs mere på:

7 Krav til dig På en flod, når du sejler med strømmen, passerer du måske andre skibe og signaler med høj fart. Den relative hastighed i forhold til modgående skibe kan let komme op på 15 knob. Du skal kunne reagere umiddelbart og konstant holde udkig såvel for efter som agter over. Man skal derfor kende besejlingsreglerne for de indre vandveje, lyd- og lyssignaler skib/skib og land/skib, og man skal vide hvad skilte, tavler og båker betyder. Du bliver kun sjældent bedt om at vise dit kanalbevis, men sker der et eller andet, er beviset det første, du bliver bedt om at vise. Som med et kørekort i biltrafikken!

8 På de franske kanaler og sluser er der i følge den såkaldte Freycinet Standard fastlagt nogle maksimale mål: Største længde 38,5 m Største bredde 5 m Største højde 3,5 m Største dybgang 1,8 m Krav til båden Vanddybden er dog ofte lavere ved bredderne. Og husk at båden ligger dybere i vandet i ferskvand end i saltvand. God maskinkraft mindst 5 hk per ton DW er en god tommelfingerregel Vildgås klargjort til kanalsejlads med: Landgangsbræt Gode og mange fendere Fenderbræt Kraftige og lange fortøjninger Fortøjningspløkker og Velsurret mast

9 Sejlbåde skal rigges af Ved flod- og kanalmundinger Er der normalt altid en sejlklub eller et værft i nærheden med en mastekran Spørg om råd hos de lokale sejlere eller i forvejen hos danske langturssejlere BÖBS WERFT TRAVEMÜNDE

10 Europas indre vandveje Indre vandveje har altid været national ejendom. Vandvejene har gennem århundreder været en del af landenes infrastruktur og været anvendt til intern transport, til at skabe forbindelse til og fra oceanerne og mellem forskellige have, der grænser op til kyststaterne. I Tyskland er der ca km sejlbare kanaler og floder. I Frankrig har vandvejene en tilsvarende længde. I Holland og Belgien er nettet omfattende og sikrer forbindelse overalt i landene De eller rettere den indre vandvej i Østrig er en del af Donau med en samlet længde på 329 km.

11 Tyskland I Tyskland er der ca km sejlbare kanaler og floder. De nordlige vandveje er de mest udbyggede og har i sær betydning for transport mellem Østersøen og Nordsøen, samt til intern distribution af varer og gods. Rhinen har sit eget regelsæt, som kræver særlige hensyn i forholdet mellem erhvervstrafik og fritidssejlads, og som stiller særlige krav til føreren. Kravene til fører og fartøj på under 15 m er dog ikke vanskelige at overholde, blot at der er tilstrækkelig maskinkraft. Se i øvrigt Danske Bådejeres hjemmeside og Rhein Handbuch

12 Schiffshebewerk Scharnebeck Lauenburg Ca. 50 km syd for Lübeck på kanalen mellem Elben og Mittellandkanal findes en meget stor såkaldt Skibselevator. Konstruktionen består af to store kar med en længde på 100 m, bredde 12 m og dybde 3,4 m. Skibe på op mod 6000 tons kan her løftes op til 38 m. Allerede i middelalderen var transport af gods med skib fra Østersøen til Nordsøen højt prioriteret og en forbindelseskanalen mellem floderne Trave og Elben blev anlagt allerede i 1396, som en af de første større kanaler i Europa. I dag er forbindelsen en af de mest travle i Vesteuropa.

13 Holland og Belgien Som alternativ til sejlads direkte fra Østersøen til Frankrig er det muligt fra de hollandske og belgiske Nordsø havne at sejle til de franske kanaler. I Flandern og Vallon er der forbindelse mellem alle de større byer og en livlig trafik af større og mindre skibe og fartøjer. Kanaler bruges i vid udstrækning til beboelse og har en voksende rekreativ værdi for såvel turister som for de lokale.

14 Ronquieres De naturlige vandveje i Holland og Belgien er i hovedsagen afløb fra de store europæiske floder. Kanalerne er primært anlagt for at skabe forbindelse mellem floderne og de større byer. Nettet af kanaler er omfattende og sikrer forbindelse i retningen nord syd. I Vallon i det sydlige Belgien findes nogle af de mest imponerende anlæg til løft af skibe og fartøjer mellem to niveauer i det omliggende landskab. Anlægget i Ronquieres - midt mellem Bruxelles og Charleroi blev taget i brug i Anlægget erstattede 14 gamle sluser og kan løfte to flodpramme knap 70 m på under en time. Et endnu mere avanceret anlæg findes i Strépy, hvor en elevator med to kæmpemæssige bassiner kan løfte flodfartøjerne over 70 m på 7½ minut. Begge anlæg har kostet milliarder og er bevis for, hvor højt de indre vandveje er prioriteret i det sydlige Belgien.

15 Frankrig De franske vandveje har en samlet længde på knap km. Nettet af franske vandveje består dels af floder med Seinen, Marne, Saone og Rhône, som de største, dels af såvel større som mindre kanaler. Det største problem ved sejlads gennem Frankrig er variationen af vandstanden. I perioder med ringe nedbør er der for lidt vand, mens der i perioder med megen nedbør kan være for meget vand i systemerne. Da Frankrig er meget kuperet og bjergrigt er der talrige sluser, tunneller og akvædukter for at skabe passage forbi forhindringerne.

16 Les Quatre Fils de Aymon Ardennerne

17 Aften på Canal de la Marne à la Saône

18 Notre Dame mod vest!

19 Indsejlingen til Port de Plaisance Paris Arsenal lige om styrbord

20 Le Quai dans le Bois mellem sluse 24 og 25 på sydsiden af Canal des Vosges

21 14. Juli i Marseilles-les-Aubigny Vi var blevet fanget mellem to sluser på grund af den franske nationaldag 14. juli. Det var ingen straf. Byen har vel omkring 5oo indbyggere, der var en Tabac med bar, en købmand, en slagter og en bager, men ulykke, bageren havde ferie. Badning i Loire 2oo m fra pontonhavnen og hyggelige mennesker som selskab.

22 Bageren havde ferie, men Rådhusbutikken klarede forsyningerne 14. Juli i Marseilles-les-Aubigny I Frankrig skal man have friskbagt brød hver dag, så selvfølgelig var der indrettet brøddepot i La Mairie (rådhuset). Den service får vi ikke i Danmark

23 Chalon-sur-Saône Havnen til højre

24 Chalon-sur-Saône Med fin ponton havn

25 La Saône Tournus Vidunderlig middelalderby med fin pontonbro

26 Le Rhône Viviers

27 Avignon Fortøjet under Pavepaladset Det er ikke svært, men kræver tid og tålmodighed. På turen har Vildgås Admiral Bodil kravlet op ad ca. 100 sluselejdere kun 5 måneder efter en hofteoperation!

28 Port Saint Louis du Rhône Middelhavet er nået Turen gennem Europa er gennemført!

29 Port Napoléon Marseille Vildgås lagt op for vinteren og rigget til igen Såvel i Frankrig, Spanien, Italien, Grækenland som i Tyrkiet er det muligt at lægge båden op for vinteren. Det er selvfølgelig økonomi, tid, kræfter og ambitioner, der afgør, om man skal sejle hjem igen eller blive i Middelhavet i kortere eller længere tid. Men er man nået så langt, er det næsten for dumt ikke at fortsætte

30 I Middelhavet er mulighederne ad libitum

31 Konvention. Sejladsen på de indre vandveje i Europa håndteres af FN, ud fra det princip, at al trafik til søs er et globalt anliggende. Da trafikken på de indre vandveje ikke kun består af skibe, der sejler på floder og kanaler, men også af søgående skibe, bør reglerne for sejlads på de indre vandveje endvidere følge de internationale så tæt som muligt. Da muligheden for at reglerne kan overholdes forøges, hvis de er ens fra land til land, er der nedsat en permanent arbejdsgruppe i FN regi, der arbejder på en harmonisering af de nationale regler. Det foreløbige resultat er nedfældet i en fælles konvention, der indeholder ensartede retningslinjer for afmærkning, besejling, skibslys og signaler. Konventionsteksten kan hentes på adressen: Under Inland Water Transport / Working Party on Inland Water Transport (SC.3) med referencen: ECE/TRANS/SC.3/115/Rev.3

32 Nationale regler De viste landes nationale regler ligger til grund for og er tilgodeset i CEVNI konventionen De nationale regler findes stadig med følgende titler: Tyskland, Binnenschiffahrtsstrassen Ordnung. Holland, Binnenwaartpolitiereglement. Belgien, Algemenen reglement der shepwaartwegen van het Koninrijk België. Frankrig, Réglement Géneral de Police de la navigation intérieure. Østrig, Wasserstrassen-Verkehrsordnung. Arbejdsgruppen, som har ansvaret for CEVNI dokumentet har ofte givet udtryk for, at tilslutningen til samarbejdet ikke er tilfredsstillende. Samtidig hermed opfordrer arbejdsgruppen løbende nationerne og EU til aktivt at deltage i samarbejdet. For mange også europæiske lande slutter ikke op om initiativerne. At Danmark ikke deltager aktivt begrundes med, at vi er et land uden indre vandveje af betydning og derfor ikke har interesse i at deltage.

33 Konventionen indeholder Definitioner Regler og bestemmelser Farvandsafmærkning Sejladsregler Skibslys og dagsignaler Lyd- og lyssignaler Skilte og Tavler Konventionen foreligger i dag i tredje revidere udgave og er ratificeret (nationalt godkendt) af 22 lande. Der er dog europæiske nationer, der endnu ikke har godkendt aftalen herunder Danmark. At Danmark ikke har godkendt aftalen betyder ikke, at danske skibe, der sejler inden for CEVNI området, er undtaget fra reglerne. Konventionen revideres løbende i takt med at CEVNI området bliver større og med udviklingen i øvrigt. De seneste revisioner har især været rettet mod skiltning og indretning af sejladsvejledningen på land.

34 Regler og Bestemmelser omfatter Skibsfører Besætning Rorgænger Skibspapirer Farlige genstande Beskadigelser Uheld og ulykker Grundstødning el. forlis CEVNI konventionen skelnes mellem et bevis til at føre både op til 15 meter og et bevis for både over 15 meter. Derudover stilles særlige krav til førere af fartøjer på mere end 15 tons og med en hastighed på mere end 20 km/t. På de store og meget befærdede floder som Rhinen, Donau, Rhône m.fl. er der endvidere supplerende regler for sejladsen.

35 Regler for besætningen Skibsføreren Ombord i ethvert skib eller fartøj skal der uanset størrelse og formål være en skibsfører med de fornødne kvalifikationer. Besætning Ombord i ethvert skib skal der være en besætning af den fornødne størrelse, træning og uddannelse. Rorgænger Under sejlads skal der være en kvalificeret rorgænger på mindst 16 år. Sammenlignes reglerne for de indre vandveje med De Internationale Søvejsregler er der tale om en skærpelse af kravene til besætningen. Skærpelserne er dog betinget af fartøjets størrelse og afhænger af hvilken del af vandvejene, der sejles på

36 Skibspapirer På forlangende skal de nævnte papirer fremvises for repræsentanter fra de lokale myndigheder. Nationalitetsbevis Fartøj Dansk Sejlunions international Certificate /KDY s Yachtcertificate, FTLF s eller HAVSEJLERNEs tilsvarende. Købspapirer. For fartøjer bygget efter 1 januar 1985 momskvittering. Forsikringspolice. Ajourførte søkort og sejladsbestemmelser. Sendetilladelse til fartøjets VHF station. Besætning Besætningsliste m. fuldt navn, personnummer og pasnummer. Pas Sygesikringsbevis og EU sygesikringskort (Gult og Blåt kort) Kanalbevis samt Duelighedsbevis/Yachtskipper 1/3. Radiocertifikat til VHF. For radioer med DSC et SRC. Læs mere på:

37 Kort og Håndbøger Det er skibsførerens ansvar, at der ombord er opdaterede søkort og håndbøger. En del kan købes før afrejsen, resten må anskaffes undervejs. Såvel sprog som kartografi og grafik i kort og bøger er imidlertid ikke standard og afhænger af forlag og udgiver. Det er derfor for sent at købe materialet, når du skal bruge det. Anskaf det i god tid, så du i ro og mag kan gøre dig fortrolig med brugen af det.

38 Farlige Genstande Det er generelt forbudt at have last på dækket, der strækker sig ud over fartøjets størstemål Master og rundholter forsvarligt stuvet på dæk betragtes ikke som dækslast og accepteres

39 Beskadigelser Beskadiges farvandsafmærkningen, sluser, skiltning eller andet skal dette umiddelbart meldes til nærmeste ansvarlige myndighed. Observeres at afmærkningen og vejledningen mangler eller er beskadiget skal det meldes ved først givne lejlighed til en ansvarlig person eller myndighed

40 Uheld og Ulykker I tilfælde af ulykker eller uheld, som har bragt nogens liv i fare, skal skibsføreren uopholdeligt tage alle midler i brug for at redde de pågældende. Erkendes ulykker og uheld på skibe i nærheden eller hændelser, der kan kompromittere sikkerheden for sejladsen, skal enhver skibsfører uopholdeligt gå til undsætning, og assistere i det omfang det er muligt uden at tilsidesætte sikkerheden for eget skib og besætning. Advarselssignal afgivet med sirene om brand, udslip el. lign. på vandvejen Alle bør holde sig væk, indtil alarmen er afblæst

41 Grundstødning og Forlis Grundstøder man, skal mindst en ansvarlig person blive ved skibet

42 Lidt om flod- og kanalsejlads De følgende dias er en illustration af de særlige forhold, der kendetegner sejlads på de indre vandveje. Formålet er at give dig et indtryk af forskellene og dermed behovet for at kende de særlige regler der gælder, den trafikvejledning der anvendes, og den teknik der er nødvendig

43 Farvandsafmærkning Hovedprincippet for afmærkningen er IALA region A dvs. Grøn om styrbord og rød om bagbord når man er for indgående Foruden flydende afmærkning anvendes skilte, tavler og båker IALA region A er samme afmærkning som anvendes i danske farvande. Mens side og kompasafmærkningen herhjemme er den mest anvendte, anvendes skilleafmærkning, isoleret fareafmærkning og specialafmærkning langt mere på de indre vandveje.

44 Skilte og Tavler Skilte og tavler bruges overalt langs vandveje som færdselstavler bruges langs veje. Formålet er todelt, dels information om farvandets beskaffenhed, dels vejledning af trafikken. Der er mange forskellige skilte og det er vanskeligt at huske dem alle. Husk derfor altid at have en oversigt ved hånden i cockpittet. Der er et formål med alle skilte, som er sat op, og det skaber utryghed, hvis man ikke forstår dem. Skilte ved et stort uddybningsarbejde på Dortmund Ems kanalen. Skiltene betyder fra højre mod venstre: Sejlretning, VHF kanal 10 de næste 3500 m (erhvervsfartøjer), Maks. fart 8 km/t undlad at sætte dønning, Sejlløbets bredde reduceret og Møde forbudt.

45 Afmærkning i et rekreativt område På søer, udfor byer, i bredninger på floder er området ofte afmærket ved anvendelse af en mange forskellige bøjer og båker. Formålet er dels at reservere områder til specielle aktiviteter, dels at undgå at forskellige rekreative aktiviteter blandes sammen. Den viste tegning er et eksempel fra CEVNI dokumentet, der viser hvordan disse afmærkninger kunne være anvendt, og ikke nødvendigvis hvordan de bliver anvendt. Der udfoldes stor kreativitet, og det kræver ofte lokalkendskab for at tolke afmærkningen korrekt.

46 Afmærkning med båker Båker bruges til flere formål og har sammenlignet med f.eks. flydende afmærkning den store fordel, at de kan opstilles på land, hvor risikoen for at de bliver beskadiget er langt mindre sideafmærkning sideskift opstillet parvis som mærke

47 Fartgrænser De indre vandveje er sårbare og for høj fart vil sætte bov- og hækbølger, der kan erodere bredderne, hvorfor der de fleste steder er angivet en maksimal fart, som skal overholdes. På smalle vandveje forstærkes og mangedobles den dønning, som skibene sætter, ved tilbageslag fra bredderne. Urolig og uregelmæssig dønning kan gøre sejladsen ubehagelig og vanskelig i mindre fartøjer. Den maksimale fart anhænger af floden og kanalens udstrækning og beskaffenhed. De generelle fartgrænser er oplyst i div. flod og kanalkort, mens lokale og periodiske grænser er vist ved skiltning langs vandvejen Maksimal fart 12 kilometer i timen

48 Almindelige vigeregler Overhaling og passage må kun foretages hvor/når forhold og omstændigheder tillader det. Tommelfingerregel Skibe indenfor en afstand, hvor fare for sammenstød kan opstå, må ikke ændre kurs og fart, så der kan opstå fare for sammenstød. Er to skibe så nær hinanden, at sammenstød ikke kan undgås ved forholdsregler alene fra det skib der skal vige, skal begge skibe manøvrere for at undgå kollision. Hold til højre og Hold tilbage for højre Alle skibe med normal manøvreevne skal vige for skibe med nedsat manøvreevne og skibe der fisker. Skibe der fisker skal vige for skibe med nedsat manøvreevne.

49 Skibe på skærende kurser og specielle vigeregler Ønsker sejlfartøjer at krydse en rende eller et sejlløb skal det ske i en vinkel på 90 og agten for kommerciel trafik på vandvejen Krydses foran skibe eller formationer i løb og rende, skal det ske med mindst 1000 m til skibe, der nærmer sig. Mindre skibe (< 20 m.) viger for større skibe. Højhastighedsfartøjer viger for anden trafik Et skib, der befinder sig i højre kant af et sejlløb eller rende, skal holde kurs og fart, hvis andre skibe nærmer sig fra styrbord. Mindre skibe for motor skal vige for andre mindre skibe, der ikke sejler for motor. Et skib, der har vigepligt, må ikke forsøge at sejle foran det skib, det skal vige for Det er forbudt, at sejle tæt agten om skibe, der fisker med slæbte redskaber.

50 Andre regler og påbudte hensyn Farten skal altid afpasses forholdene, og det er forbudt at sætte bov- og hækbølger, der kan forårsage skader Det er forbudt at lade sig drive med strømmen. Kan man ikke stævne strømmen og driver af i forhold til land, betragtes man som skib for indgående Det er forbudt at slæbe ankre, kæder og kabler over eller nær bunden Det er forbudt flere skibe, der troller (fisker med grej på stænger udover skibssiden), at sejle ved siden af hinanden. Der kan dog lokalt være givet tilladelse til denne form for fiskeri Sportsdykning er forbudt, hvor det kan være til ulempe for skibsfarten. Et generelt forbud mod dykning gælder; i nærheden af færgeforbindelser, udfor havneindløb, nær anløbsbroer og i områder reserveret til anden form for rekreativ virksomhed

51 Møde Passage til styrbord KLASSE I Skibe for indgående ( sejler mod strømmen ) viger for skibe, der er for udgående. Skibe med vigepligt skal dreje til styrbord evt. nedsætte farten eller stoppe Skibe for indgående som viger til styrbord afgiver normalt ikke manøvresignal. KLASSE II Begge skibe drejer til styrbord Husk at Mindre skibe (< 20 m.) viger for større skibe

52 Møde Passage til bagbord Især på KLASSE I vandveje med stærk strøm, kan der være behov for passage til bagbord Dvs. styrbord mod styrbord Følgende procedure skal da følges: I god tid vises et blåt flag, et hvidt blinklys eller en lyseblå signaltavle med hvidt blinklys fra styrehuset i styrbord side. Skibet for udgående kvitterer ved at vise tilsvarende signal på tilsvarende måde Det visuelle signal kan suppleres med lydsignal.

53 Overhaling Overhaling gennemføres normalt til bagbord for det skib, der overhales, altså ind mod sejlløbets midte. Såfremt løbets udstrækning (bredde) tillader, kan overhaling gennemføres ud mod sejlløbets kant, altså til styrbord for det skib, der overhales. På dele af vandvejen kan der være forbud mod overhaling, hvilket annonceres med de viste signaltavler. Overhaling forbudt Overhaling forbudt for konvojer, skibe der slæber eller skubber

54 Sluser Vandvejene følger det omliggende terræn. Det er derfor nødvendigt med sluser for at udligne højdeforskellene. Sluser og konstruktioner til at udligne niveauforskydninger findes over alt, og varierer fra små sluser med et løft på nogle få meter til store komplicerede konstruktioner, der kan udligne forskelle på mellem 50 og 100 m.

55 Før slusen Når man nærmer sig sluseområdet skal skibe med VHF lytte ind på slusefrekvensen. Supplerende instruktion, som måtte blive givet før, under og efter slusningen, skal umiddelbart følges. Skibe og fartøjer der tilhører sluseoperatøren, brand og redningsselskaber og politi samt skibe med særlig bemyndigelse, der fører en rød stander, skal gives forret, når de forlanger det. Andre skibe skal, så vidt det er muligt, assistere sådanne skibe før og under slusning. Når vandet er blankt kan det være svært at se overgangen mellem vand og land, så sejl forsigtigt især ind i sluser

56 Slusning i store sluser Alene på grund af deres størrelse virker store sluser frygtindgydende, men frygt ikke, det er på mange måder lettere end i de små ofte ubemandede sluser I de store sluser er der pullerter indmuret i slusevæggen. Alternativt er der flydepullerter der følger vandstandsændringen

57 Udsejling Efter slusning sammen med kommercielle flodfartøjer, må du være forberedt på, at de begynder udsejlingen tidligt og pludseligt. For at få styrefart er det nødvendigt for dem at bruge fuld kraft, når de starter udsejlingen. Hvis du ligger lige bag et flodfartøj risikerer du at få meget kraftigt skruevand på stævnen. Du må være klar og sikre dig med ekstra fortøjninger, indtil fartøjet foran dig er væk Husk dog! At du aldrig må gøre begge ender af dine fortøjninger fast under nedslusning

58 Sluseteknik i mindre sluser Op ad bakke 1. Der sejles ind og fortøjes i rækkefølge med lang trosse for og agter. En gast sættes i land før slusen for at tage imod fortøjningerne. Trosserne gøres fast i den ene ende enten ombord eller i land. Gøres fast ombord, skal der være en gast i land til at tage det slække i fortrossen. Gøres fast i land, hales det slække i fortrossen hjem på et spil ombord. 2. Når slusen fyldes er det vigtigt, at forftrossen hele tiden holdes tot, så fartøjet ikke skærer væk fra sluse-væggen. Agtertrossen er knap så vigtig, men det er klogt hele tiden at tage slækket. 3. Slusningen er afsluttet, og der gøres klar til udsejling. Så snart porten er helt åben sejles ud.

59 Sluseteknik i mindre sluser Ned ad bakke 1. Der sejles ind og fortøjes i rækkefølge med trosse for og agter. Trosserne gøres fast ombord med bugt omkring en pullert eller gennem en fortøjningsring. Under slusningen skal der hele tiden kunne slækkes af både for og agter. Den løse part må aldrig gøres fast. 2. Når slusen tømmes slækkes der på såvel for- som agtertrosse. 3. Slusningen er afsluttet, og der gøres klar til udsejling. Så snart porten er helt åben sejles ud.

60 Før du sejler ind på de franske kanaler Ved ekstremt højvande er affendring i sluser et problem. Kuglefendere og sammenrullede gummimåtter kan være en løsning. Der er dog et generelt forbud mod at bruge fendere, som ikke kan flyde. Under alle omstændigheder skal fendere og andre friholter være gjort godt fast ombord.

61 Kontroller på VNF s hjemmeside, om kanaler og floder er sejlbare, om sluserne er åbne, og om hvornår, der er planlagt lukning for reparation - Chômages De nødvendige oplysninger finder du på Voise Navigable de France hjemmeside på adressen: Her kan besejlingsforholdene kontrolleres. Under Chomages er der kort og tabeller med alle oplysninger om vandvejenes farbarhed

62 Saône og Rhône Efter de små midtfranske kanaler bliver livet lettere på floderne Saône og Rhône. Men Langvarig og kraftig regn I flodernes afvandingsområder kan forøge vandstanden ekstremt. Strømmen forstærkes voldsomt og flodløbet fyldes med træer, grene, paller og andet affald. Det er ikke ufarligt, og kan medføre skader på ror og propel. Vandstanden kan blive så høj at floden lukkes for sejlads. Hold øje med vandstandsmærkerne PHEN (Plus Haute Eau Navigable), der angiver den maksimale vandstandshøjde. Mærkerne er typisk placeret nær sluser og overløb. Forhør jer hos havnepersonalet og hos de lokale, om hvornår forholdene bliver bedre. Bliv i havn til vandet falder.

63 Slusekanal med vandfald Sejlløbet er under broen til venstre pas på at strømmen ikke sætter dig ud mod vandfaldet til højre

64 Små franske sluser På de små franske kanaler findes talrige såkaldte automatiske sluser. Sluserne virker ikke ved automatik, men ved selvbetjening. Når du sejler ind i sluseområdet, skal du registreres før processen kan startes. Registreringen foregår på forskellig vis og er enten automatisk, med fjernkontrol eller med en drejestang

65 Selvbetjente sluser

66 Automatisk registrering Du skal sejle langsomt forbi detektoren. Automatikken er indstillet efter de kommercielle lægtere, som er relativt lange. Derfor vil radaren ikke bemærke mindre fartøjer, der sejler for hurtigt. Efter passage af radardetektor, skal du blive mellem detektor og sluse. Sejler du tilbage forbi detektoren, stopper du processen, og der skal tilkaldes hjælp for at få den i gang igen.

67 Registrering med fjernkontrol Telecommander Den såkaldte Telecommander er en form for fjernkontrol, som udleveres ved indcheckning. Ved brug af kontrolenheden kan du normalt foretage registrering m før masten med modtageenheden. Når enheden viser hvide blink, er du registreret.

68 Registrering med drejestang Før slusen registreres du ved at dreje en stang ophængt i en bom over løbet. Men pas på! Hold stangen vel fri af båden

69 Kontrolstænger I ubemandede sluser I slusen startes slusningen med et skub i den blå stang. Den røde stang er et nødstop. Trækkes i stangen stoppes slusningen

70 Slusningen gennemført Porten åbner automatisk, når slusningen er afsluttet. Er der flere fartøjer i slusekammeret skal alle sejle ud samtidig, fordi automatikken afslutter slusningen, når det første skib passerer detektoren på udsejlingssiden af slusen. Prøv aldrig at sejle ud gennem et par sluseporte, der er ved at lukke, det kan give meget alvorlige skader på fartøjet!

71 Udsejling Du må ikke bruge din fjernkontrol efter slusningen med mindre du er specielt instrueret til at gøre det. Der er detektorer ved udsejlingsporten, som registrerer, at du er udpasseret. Bruger du fjernkontrollen efter slusning, tror automatikken, at der kommer en båd, der ønsker at sluse igennem, og den vil gøre klar til at modtage den, hvorefter slusen blokeres for trafik fra den anden side.

72 Overløb Pas på Ved de fleste sluser er der et overløb i anlægget. På den nedre side af slusen ledes overskydende vand ofte ud i kanalen vinkelret på sejlretningen tæt ved sluseportene. Udledningen kan være så voldsom, at strømforholdene bliver vanskelige netop i det område, hvor man enten afventer at portene åbnes, eller sejler ud med ringe fart, når slusen forlades.

73 Broer Der skelnes mellem to hovedtyper Faste Broer og Klap og sving Broer

74 Smalle Passager Tunneller og Akvædukter Den franske innovation kender ingen grænser. Mange steder er vandvejene ført gennem bjergmassiver og over veje, jernbaner og andre vandløb Især i tunneller gælder det om at holde tungen lige i munden. Største bredde for sejlads på de mindre franske kanaler er 5 m, og det skal tages bogstaveligt, der er ikke mere plads. En god stavlygte el. lign. er nødvendig for at holde sig i midten af tunnelrøret og husk at tænde lanternerne. De længste tunneller er på op til fem km, hvilket betyder, at passagen kan tage op til en time!

75 Gustave Eiffel s akvædukt ved Briare på Canal Latérale à la Loire Akvædukten på Canal Latéral er faktisk en jernbro fyldt med vand. Sejlløbet i broen er 663 m langt, 5,2 m bredt med en vandybde på 1,8 m. Broen blev taget i brug i 1896 for at sikre transporten af primært vin fra Loire dalen til Paris. Den er smukt udsmykket og oplyst med 72 traditionelle lamper fra slutningen af det 19. århundrede. At broen er opkaldt efter Gustave Eiffel er lidt af en tilsnigelse, da han ikke selv var ingeniør på projektet. Hans firma Eiffel et Cie stod dog for udførelsen af broens fundament.

76 Sejlads om natten og i usigtbart vejr Der er ikke noget generelt forbud mod sejlads om natten med fritidsfartøjer. Men sejlads i mørke på snævre vandveje er ikke let. Man mangler visuelle referencer, afstandsbedømmelse er vanskelig, lys i bøjer og fyr sløres af baggrundsbelysningen. Under nedsat sigtbarhed er der et forbud mod sejlads for skibe uden radar, vel at mærke uden en radar speciel egnet til denne form for sejlads. Sejlads med fritidsfartøjer om natten og i usigtbart vejr er i visse tilfælde direkte forbudt og bør under alle omstændigheder undgås. Bliv i havn til det bliver lyst eller til sigtbarheden forbedres. Bliver du undervejs fanget af dårlig sigtbarhed, så sørg for hurtigst muligt at få fortøjet et sikkert sted - søg væk fra løb og render. På de fleste mindre kanaler er sluserne lukket om natten og kun åbne i en begrænset periode om dagen f.eks. mellem 0900 og 1900

77 Dagsignaler Signaturforklaring Flag Stander Kugle Cylinder Kegle Diamant Radarreflektor For at give dig en fornemmelse af forskellene mellem sejlads i åbne farvande og på de indre vandveje er det følgende en præsentation af nogle af de anvendte dagsignaler

78 Skib i særlig tjeneste Mindre fartøjer, der udfører opgaver for de lokale myndigheder, kan gives forret til uhindret sejlads. Dette er især aktuelt i og nær havne- og dokanlæg, samt ved sluser. Fartøjer fra Kanal-, havne- og sluse administrationen Brand- og redningsfartøjer viser dag og nat kraftigt blåt blinklys Signalerne giver forret Vedligeholdelsesfartøjer viser dag og nat kraftigt gult blinklys

79 Skibe der slæber og skubber De indre vandveje er transportveje - fortrinsvis til transport af gods. I sær på floderne slæbes og skubbes der overalt. Uanset om der slæbes eller skubbes, og uanset hvordan slæbet er sammensat, kaldes hele transporten inklusive det fartøj, der giver fremdrift for - Konvoj Skib, der skubber Skib, der slæbes Skib, der slæber

80 Skib med farlig last Alle former for brændstoffer, brændselsolier, kemikalier og eksplosivstoffer transporteres ad Europas indre vandveje. I muligt omfang holdes disse transporter adskilt fra anden trafik. På nogle afsnit af vandvejene er der således specielle tidsrum, hvor disse skibe må sejle. Endvidere gælder det, at de sluses først og ikke sammen med andre skibe. Brændbare væsker Sundhedsfarlige stoffer Eksplosiver

81 Færger Færger findes over alt langs floder og kanaler. De prioriteres generelt højt, da de er en del af landenes infrastruktur. Generelt gælder at tværgående trafik viger for langsgående, men princippet fraviges ofte i forbindelse med færger. Færger slukker ikke deres skibslys, når de ligger midlertidigt stoppet i deres lejer Færger med fri manøvreevne Færger der skal gives forret Mindre fartøj til transport af passagerer

82 Nedsat manøvreevne Bemærk Et maskindrevet skib med nedsat manøvreevne viser to røde lys synlige horisonten rundt, samt toplys, sidelys og agterlys. Alle lys holdes tændte, når skibet ikke gør fart gennem vandet. Dette er ændringer i forhold til de Internationale Søvejsregler. Ændringerne skyldes, at det på en snæver vandvej er væsentligt at vide i hvilken retning et skib stævner, uanset om det gør fart eller ej. Skib med nedsat manøvreevne viser to røde lys synlige 360 foruden andre påbudte lys. Et rødt flag eller et rødt lys, der svinges fra side til side, er tillige et nødsignal. Når signalet observeres, må man være kritisk i sin vurdering af, hvad signalet i den givne situation betyder. Et rødt lys eller flag, der svinges fra side til side, kan anvendes af mindre fartøjer som signal for nedsat manøvreevne

83 Opankrede skibe og materiel Opankrede pramme, flåder og slæb markeres med hvide lys og sorte ankerkugler Uddybningsfartøj med fri passage ind mod sejlløbet Flåde med anker udlagt i løbet Såfremt lys fra kajen ikke er tilstrækkeligt, skal pramme, flåder samt store skibe fortøjet langs sejlløbet markeres med hvide lys langs deres begrænsning mod løbet. Hvis der fra skibe, pramme eller flåder er net eller stænger, der stikker ud i sejlløbet, afmærkes det med gule bøjer eller flag.

84 LYDSIGNALER Der anvendes et avanceret system af lydsignaler: Manøvrer Møde Overhaling Lydsignaler suppleres med et visuelt signal med samme karakter afgivet med gul all round signallampe

85 Lydsignaler Korttone på1 sek. Lang tone - på 4 sek, Kimen Fortsat ringning på skibsklokken i perioder på 5 10 sek. Tre-tone sirenesignal. Signalet indledes med den dybeste tone og slutter med den højeste

86 Nødsignaler Et skib i nød skal anvende et eller flere af følgende signaler Flag eller anden synlig genstand svunget i cirkler Flag over eller under en kugle Lys svunget i cirkler Raketter eller bomber, der udkaster røde stjerner, og som affyres én ad gangen med korte mellemrum SOS afgivet som lyd- eller lyssignal Flammer ombord f. eks. brændende olie- el. tjæretønde Faldskærmsblus eller håndblus med rødt lys Langsom hævning og sænkning af armene udstrakt til hver side Uafbrudt brug af tågesignalapparat Radiotelefonisk nødsignal MAYDAY -

87 Læs mere på danske bådejerers hjemmesider: og Om bl.a. Skibspapirer Forslag til litteratur og søkort til sejlads gennem Europa, f.eks. Fra østersøen til Middelhavet, sejlhåndbøger og havnelodser for Grækenland og Tyrkiet Bådens udstyr

88 Kanalbevis hvorfor Kanalbeviset er en tillægsprøve til Duelighedsprøven eller til Yachtskipper 3 og 1. Det anbefales, at man aflægger prøven, inden man begiver sig ud på Europas indre vandveje. Prøven er endnu ikke et krav, men hvis noget går galt under sejladsen, står man langt stærkere i forhold til modpart og forsikring. Beviset er ikke officielt anerkendt af Søfartsstyrelsen, fordi Danmark ikke deltager i CEVNI samarbejdet. Imidlertid er bevisets tekst og principperne for udstedelse principielt de samme som for det svenske Kanalintyg samt det internationale CEVNI Certificate of Competence, hvorfor Dansk Sejlunions bevis accepteres inden for CEVNI området. Kontaktperson Anni Jensen Dansk Sejlunion eller på tlf.:

89 Kanalbevis hvordan Tilmelding: Tilmelding til Dansk Sejlunion samt betaling af gebyr på kr. 350,- ved brevkursus samt kr ved netkursus. Test ved brevkursus: Opgavesættet udsendes sammen med bogen Europas Indre Vandveje ved modtagelse af tilmelding og gebyr. Udfyldt test indsendes til DS sekretariat 70 % skal være besvaret korrekt for at bestå (20 svar skal være korrekte). Test ved netkursus: Kursisten oprettes på nettet ved modtagelse af tilmelding og gebyr, og modtager herefter pr. mail et brugernavn samt password. Når eksamen er bestået, får Dansk Sejlunion automatisk besked herom. Når man er parat til den endelige eksamen, logger man sig blot ind i eksamensmodulet og svarer på den række af eksamensspørgsmål man bliver præsenteret for. Efter endt eksamen får man straks svar på, om man har bestået (70 % rigtige besvarelser) eller ej. Lykkedes det ikke første gang, kan man anvende eksamensmodulet endnu to gange. Bemærk at der ikke er tidsbegrænsning på erhvervelse af Kanalbeviset. Betaling af gebyr: Bank: reg.nr konto Giro: Forudsætning: Kopi af Duelighedsbevis eller Yachtskipperbevis indsendes samtidig med tilmelding. (Husk at vedlægge pasfoto). Ny prøve: Såfremt eksamen ikke bestås vil kursisten modtage brev herom samt tilbud om mulighed for ny prøve (Kr ). Kanalbevis: Udstedes normalt senest 20 dage efter opgavesættes modtagelse i DS sekretariat, hvis prøven er bestået.

CEVNI regler. gennemgang af de CEVNI regler, der er nødvendige for at føre et fartøj på op til 15 meter på de indre europæiske vandveje.

CEVNI regler. gennemgang af de CEVNI regler, der er nødvendige for at føre et fartøj på op til 15 meter på de indre europæiske vandveje. CEVNI regler gennemgang af de CEVNI regler, der er nødvendige for at føre et fartøj på op til 15 meter på de indre europæiske vandveje. Pensum til erhvervelse af kanalbevis fra Dansk Sejlunion Indre vandveje

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B? SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/ Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og

Læs mere

Kong Frederik IXs Bro

Kong Frederik IXs Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 12-5-2010 Kong Frederik IXs Bro Sidste opdateringer Tekst: 30-7-2008 Beliggenhed Guldborg Sund, S for Nykøbing Falster Havn. 54 45,5'N 11 51,8'E - kort 163 Set

Læs mere

Figur 1 Figur 2 Figur 3

Figur 1 Figur 2 Figur 3 NVN: esvarelsestid for hele opgavesættet (5 sider): 30 minutter. Marker med kryds for hver af figurerne, hvilke oplysninger de viste lys eller signalfigurer giver dig om skibet på figur 1 6. Figur 1 Figur

Læs mere

Kronprins Frederiks Bro

Kronprins Frederiks Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 6-1-2017 Kronprins Frederiks Bro Sidste opdateringer Tekst: 6-4-2016 Beliggenhed Roskilde Fjord ca. 1200 m N for Frederikssund Havn. 55 50,6'N 12 02,3'E - kort

Læs mere

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK Sejlende har pligt til at hjælpe nødstedte på søen. Det betyder, at sejlere bør kende søens nødsignaler og nogle af de

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv

Læs mere

Yachtskippereksamen af 3. grad

Yachtskippereksamen af 3. grad NVN: esvarelsestid for hele opgavesættet (5 sider): 30 minutter Marker med kryds for hver af figurerne, hvilke oplysninger de viste lys eller signalfigurer giver dig om skibet på figur 1 6. Figur 1 Figur

Læs mere

Egå sejlklub Duelighedsbevis 3. Aften Vinteren 2015/2016

Egå sejlklub Duelighedsbevis 3. Aften Vinteren 2015/2016 Egå sejlklub Duelighedsbevis 3. Aften Vinteren 2015/2016 3. Aften Repetition: Søvejsregler (1-3, 20-23 & 25) Søvejsregler: (4), 5, 6, 24 og 26 Navigation: Søkort med repetition og arbejde i søkort og opgave

Læs mere

Oddesundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Sidste opdateringer Tekst:

Oddesundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Sidste opdateringer Tekst: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 16-1-2017 Oddesundbroen Sidste opdateringer Tekst: 9-11-2016 Beliggenhed Limfjorden, Oddesund mellem W-siden af Grisetåodde og E-spidsen af Sunddraget. 56 34,7'N

Læs mere

let gør fart gennem vandet under 50 m i længde set mod dets styrbords side set mod dets bagbords side set ret for fra set agter fra

let gør fart gennem vandet under 50 m i længde set mod dets styrbords side set mod dets bagbords side set ret for fra set agter fra NVN: esvarelsestid for hele opgavesættet (5 sider): 30 minutter Marker med kryds for hver af figurerne, hvilke oplysninger de viste lys eller signalfigurer giver dig om skibet på figur 1 6. Figur 1 Figur

Læs mere

Figur 1 Figur 2 Figur 3. Figur 4 Figur 5 Figur 6

Figur 1 Figur 2 Figur 3. Figur 4 Figur 5 Figur 6 NVN: Prøveopgave esvarelsestid for hele opgavesættet (5 sider): 30 minutter Marker med kryds for hver af figurerne, hvilke oplysninger de viste lys eller signalfigurer giver dig om skibet på figur 1 6.

Læs mere

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler Søfartsstyrelsen Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/03 Søvejsregler Hjælpemidler: Bilag med billeder af skibslys (Y3Søv -1/03) 1. Du er fører af et maskindrevet

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et maskindrevet skib, der er let. B er beskæftiget med at slæbe, og længden af slæbet

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et maskindrevet skib, der er let. B er beskæftiget med at slæbe, og længden af slæbet SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 24. februar 2016 13:03 Denne sikkerhedsinstruks er gældende for bevaringsværdigt fiskefartøj Elisabeth K571 kaldesignal OU 8893.

Læs mere

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØVEJSREGLER Hjælpemidler:

Læs mere

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK DENNE PJECE ER SPONSERET AF IVER C. WEILBACH & CO A/S Nødsignaler Langsom hævning og sænkning af udstrakte arme. Orangefarvet

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv

Læs mere

Randers Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Randers Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 21-12-2016 Randers Havn Sidste opdateringer Tekst: 6-5-2015 - Plan 1: 26-6-2013 Beliggenhed Kattegat, Randers Fjord 56 27,7'N 10 03,7'E - kort 111 Havnen er selvejende

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

Fulde navn: b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B?

Fulde navn: b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B? SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØVEJSREGLER Y3Søv-2/98

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.12.11.12 OS 1. Identifikation af rederen Olav Storm,

Læs mere

Broreglement. Odins Bro over Odense Kanal

Broreglement. Odins Bro over Odense Kanal Broreglement Odins Bro over Odense Kanal Beliggenhed Broen krydser Odense Kanal ved Oliekaj på position 55 25,3' N 10 22,8' E. Søkort 115. Brotype Broen er en dobbelt svingbro. Svingbroens to parter roterer

Læs mere

Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven. Version: 14 / 2014 FACITLISTEN

Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven. Version: 14 / 2014 FACITLISTEN Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven Version: 14 / 2014 FACITLISTEN Indhold: Lektion nr. 1 Side 3 De almindelige bestemmelser i "De internationale søvejsregler" samt indledningen

Læs mere

1 Udarbejdet af: Stefan Gerber & Martin Rise

1 Udarbejdet af: Stefan Gerber & Martin Rise Mundtlig eksamen!... 2 Vigeforpligtelser... 2 7 er Rækkefølgen:... 2 Vigeregler... 2 Motor:... 2 Sejl:... 2 Navigation... 5 1. Kompas og retninger... 5 2. Gradnet og søkort... 5 3. Fyr og båker... 5 4.

Læs mere

Broreglement. Odins Bro over Odense Kanal

Broreglement. Odins Bro over Odense Kanal Broreglement Odins Bro over Odense Kanal Februar 2016 Beliggenhed Broen krydser Odense Kanal ved Oliekaj på position 55 25,3' N 10 22,8' E. Søkort 115. Brotype Broen er en dobbelt svingbro. Svingbroens

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

Prøvekrav for speedbådsprøve afholdt af Søfartsstyrelsens bemyndigede censorer Version 1.0 af 18. februar 2016

Prøvekrav for speedbådsprøve afholdt af Søfartsstyrelsens bemyndigede censorer Version 1.0 af 18. februar 2016 1. Formål Formålet med denne vejledning er at opstille retningslinjer for afholdelse af speedbådsprøven 1. 2. Anvendelse/Omfang Vejledningen anvendes af censorer, der er bemyndiget til at afholde speedbådsprøver.

Læs mere

Thomas Veber. Sejl til Middelhavet. Tips til genvejen via Europas floder og kanaler

Thomas Veber. Sejl til Middelhavet. Tips til genvejen via Europas floder og kanaler Thomas Veber Sejl til Middelhavet Tips til genvejen via Europas floder og kanaler 2014 Thomas Veber 1. udgave www.thomasveber.dk 4 1 Indhold 1 Indhold... 4 2 Hvor lang tid tager det til Middelhavet?...

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-2/99

Læs mere

Rudkøbing Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Rudkøbing Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 17-1-2017 Rudkøbing Havn Sidste opdateringer Tekst: 7-12-2016 - Plan 1: 27-4-2016 Beliggenhed Farvandet S for Fyn, Rudkøbing Løb, Langeland W-kyst 54 56,5'N 10

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Traditionel åben jolle Båden er under dimensionstal 20, medtager op til

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? RIB/følgebåd Båden er en Bombard Explorer CE-mærket, under dimensionstal 20

Læs mere

Karrebæksminde Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Karrebæksminde Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 31-12-2016 Karrebæksminde Havn Sidste opdateringer Tekst: 14-9-2016 - Plan 1: 27-7-2016 Beliggenhed Smålandsfarvandet, Karrebæksminde Bugt 55 10,7'N 11 39,3'E -

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Hvide Sande Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016

Hvide Sande Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016 Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 3-7-2016 Hvide Sande Havn Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016 Beliggenhed Nordsøen, Ringkøbing Fjord 56 00,1'N 8 07,5'E - kort 93 og 99 Anmærkning

Læs mere

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Sømandskab Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Søvejsregler De Internationale Søvejsregler 1840 - DK

Læs mere

16-12-2008. Navigation & søvejsregler, lektion 6-3. Synopsis - søvejsregler. Almindelige bestemmelser. Søvejsregler

16-12-2008. Navigation & søvejsregler, lektion 6-3. Synopsis - søvejsregler. Almindelige bestemmelser. Søvejsregler Navigation & søvejsregler 2008, lektion 6 Søvejsregler Navigation & søvejsregler, lektion 6-1 Synopsis - søvejsregler. lmindelige bestemmelser, fornuft, ansvar, definitioner. Regler for styring og sejlads

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS Version 2 Dato: 1. oktober 2008 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens prøvekrav ved erhvervelse af Duelighedsbevis

Læs mere

Vejle Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Vejle Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 6-7-2016 Vejle Havn Sidste opdateringer Tekst: 4-5-2016 - Plan 1: 3-12-2014 Beliggenhed Lillebælt, Vejle Fjord 55 42,4'N 9 33,4'E - kort 157 Havnen og lystbådehavnen

Læs mere

Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven

Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven Version: 14 / 2014 Vigtigt at vide: Hvis bogen tages i brug ved undervisning eller selvstudium, skal både undervisere og elever være

Læs mere

Bådlauget Halvtolv. Husorden for Bolværkerne (revideret april 2015)

Bådlauget Halvtolv. Husorden for Bolværkerne (revideret april 2015) Bådlauget Halvtolv Husorden for Bolværkerne (revideret april 2015) Indhold 0 Skal læses... 3 1 Alment om Bolværkerne... 4 1.1 Dybdeforhold... 4 1.2 Besejlingsforhold... 4 1.3 Placering af strøm- og vandudtag...

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bekendtgørelse om ændring nr. 480 af 1. juni

Læs mere

Opgaver til kort 152

Opgaver til kort 152 Opgaver til kort 152 Søren Toftegaard Olsen Søren Toftegaard Olsen Skovvænget 16-B 7080 Børkop www.studienoter.dk Opgaver til kort 152 2. udgave 1. oplag Denne bog må ikke sælges eller ændres; men kan

Læs mere

Her i december, og efter en tur i vandet på la Gomera, synes vi det var på tide, at vi skrev lidt til Spygattet hjemme i kolde Danmark.

Her i december, og efter en tur i vandet på la Gomera, synes vi det var på tide, at vi skrev lidt til Spygattet hjemme i kolde Danmark. Her i december, og efter en tur i vandet på la Gomera, synes vi det var på tide, at vi skrev lidt til Spygattet hjemme i kolde Danmark. Vi har nu været af sted i godt 8 måneder, omkring halvvejs på vores

Læs mere

PALBY FYN CUP 2016 27. maj 29. maj 2016

PALBY FYN CUP 2016 27. maj 29. maj 2016 PALBY FYN CUP 2016 27. maj 29. maj 2016 Sejladsbestemmelser ORC/DH/TEXEL 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne definerede regler inkl. Nordic Sailing Federation s og Dansk Sejlunions

Læs mere

Uddannelsesbog til On the Job Training 1

Uddannelsesbog til On the Job Training 1 Uddannelsesbog til On the Job Training 1 For, at blive kvalificeret til optagelse på NAV II, skal aspiranten deltage i søvagter, blive undervist og vejledt ud fra uddannelsesbogens emner, under kyndig

Læs mere

Racer & Cruiser Cup. Tunø Rundt 2013. Lørdag den 7. september 2013. Sejladsbestemmelser

Racer & Cruiser Cup. Tunø Rundt 2013. Lørdag den 7. september 2013. Sejladsbestemmelser Racer & Cruiser Cup Tunø Rundt 2013 Lørdag den 7. september 2013 Sejladsbestemmelser Sejladsbestemmelser: Tunø Rundt d. 7. september 2013 / version 2013-03 side 1/7 1. Regler 1.1 Der sejles i 2 klasser:

Læs mere

Gode råd og krav for både i Ry Marina. Havnens Emma Gad

Gode råd og krav for både i Ry Marina. Havnens Emma Gad Gode råd og krav for både i Ry Marina Havnens Emma Gad Fortøjning til bro og pæle I Danmark blæser det en hel del. Det gør det også i Ry Marina. Derfor er det nødvendigt at vi fortøjer korrekt, naturligvis

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

FRITIDSSEJLERE HOLDER AF LIVET

FRITIDSSEJLERE HOLDER AF LIVET Søfartsstyrelsen FRITIDSSEJLERE HOLDER AF LIVET Ingen skal drukne i Danmark. Alle skal sejle sikkert Dansk Sejlunions klubkonference november 2015 Søfartsstyrelsen De 5 sejlråd for en sikker sejlads Lær

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Duelighedsbevis Duelighedsprøve i sejlads for, 1407 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Ved/efter fagets afslutning skal kursisten: Viden Redegøre for teoretisk terrestrisk

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Kolding Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Kolding Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 23-1-2017 Kolding Havn Sidste opdateringer Tekst: 5-3-2014 - Plan 1: 2-7-2014 Beliggenhed Lillebælt, Kolding Fjord 55 29,5'N 9 29,5'E - kort 158 fotograferet juli

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega

Læs mere

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF ANVENDTE BEGREBER Når et begreb anvendes som defineret herunder, er det skrevet i kursiv. Andre begreber, som har betydning i regel 42, er

Læs mere

Sejlerskolen Aarhus. Studiehåndbog

Sejlerskolen Aarhus. Studiehåndbog Sejlerskolen Aarhus Studiehåndbog Efterår 2015 - Forår 2016 Sejlerskolen - Efterår 2015 - forår 2016 Tilmeldinger og oplysninger om datoer: FOF Aarhus Bispegården Fredensgade 36 8000 Aarhus C Telefon 86

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

Bredde (m) Op/ned slusning

Bredde (m) Op/ned slusning Rejsebrev nr. 05 fra Lauenburg til Wittingen (Elbe-Seite-kanal) Elbe-Seite-kanal er en gravet kanal, og derfor relativ lige. Kanalen åbnede i 1976 og skulle være forbindelse mellem Hamburg og Mittellandskanalen

Læs mere

Indbydelse. Tursejlere. 7.-9. juni 2013 KERTEMINDE SEJLKLUB K E R T E M I N D E S E J L K L U B

Indbydelse. Tursejlere. 7.-9. juni 2013 KERTEMINDE SEJLKLUB K E R T E M I N D E S E J L K L U B Indbydelse Tursejlere 7.-9. juni 2013 K E R T E M I N D E S E J L K L U B Velkommen til Kerteminde Kerteminde Sejlklub har fornøjelsen af at indbyde til Classic Fyn Rundt 2013 Kerteminde Sejlklub indbyder

Læs mere

Bogense Havn og Marina

Bogense Havn og Marina Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 23-12-2016 Bogense Havn og Marina Sidste opdateringer Tekst: 7-9-2016 - Plan 1: 21-12-2016 Beliggenhed Lillebælt 55 34,0'N 10 04,7'E - kort 114 eller 151 fotograferet

Læs mere

Hundige Hyggekapsejladser 2014

Hundige Hyggekapsejladser 2014 Hundige Hyggekapsejladser er et afslappet arrangement, der er åbent for alle sejlbåde med hjemsted i Hundige Havn. Revideret d. 27/4 14 Det koster ikke noget at deltage (undtaget distancesejladserne) og

Læs mere

Kerteminde Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: 8-6-2011 - Plan 1: 20-4-2016

Kerteminde Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: 8-6-2011 - Plan 1: 20-4-2016 Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 30-6-2016 Kerteminde Havn Sidste opdateringer Tekst: 8-6-2011 - Plan 1: 20-4-2016 Beliggenhed Storebælt, Kerteminde Bugt 55 27,1'N 10 40,1'E - kort 141 Havnen set

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter

Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter Sejlads er en sjov, udfordrende og afstressende aktivitet, som du kan dele med familien og dyrke på dine rejser. Vi tilbyder praktisk

Læs mere

Sejl sikkert og lovligt i Øresund og andre steder med trafiksepareringssystemer

Sejl sikkert og lovligt i Øresund og andre steder med trafiksepareringssystemer Til: Se forsendelsesliste i bilag 2 30. august 2011 Vores reference: Sag 201105974 Arkivkode 30.30.06 Center for Maritim Regulering /cgj Sejl sikkert og lovligt i Øresund og andre steder med trafiksepareringssystemer

Læs mere

Marinehjemmeværnet og Kapsejladsen Sjælland Rundt. Jeg blev fartøjsfører for MHV 61 i August 1971, først dog som menig fører (!). Men min anden store interesse, sejlads med sejlbåde, bevirkede at jeg deltog

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere Lovtidende A Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere I medfør af 10, stk. 1, og 10 a i lov om skibes besætning, (jr. lovbekendtgørelse nr 74 af 17. januar 2014,) fastsættes følgende (efter

Læs mere

Sikkerhed note: Når du når den maksimale hastighed af scooteren lyder et advarselssignal og du bør selv reducere din hastighed for at undgå et fald.

Sikkerhed note: Når du når den maksimale hastighed af scooteren lyder et advarselssignal og du bør selv reducere din hastighed for at undgå et fald. Indhold 1. Indledning... 2 2. Sikkerhed... 2 SIKKERHED Generel information...2 Sikkerhed... 2 Sikkerhedsfunktioner...4 Beskyttelsesudstyr... 4 Idriftsættelse...... 4 Batteri... 5 Opladning af batteriet...

Læs mere

Program for Jyllinge Open / klubmesterskab 2014

Program for Jyllinge Open / klubmesterskab 2014 Program for Jyllinge Open / klubmesterskab 2014 Dato: Lørdag den 20. september 2013 Skippermøde: I Jyllinge klubhus kl. 8.00 (Hvor der vil være en lille en, så husk gasterne). Løb: Bådene deles ind i løb

Læs mere

Sjælland Rundt 2016 Banebeskrivelse

Sjælland Rundt 2016 Banebeskrivelse Sjælland Rundt 2016 Banebeskrivelse Beskrivelsen er for Sjælland Rundt om bagbord (nordgående start) Beskrivelsen er for Bane1 (Gennem Bøgestrømmen) maks. Dybgang 1.70m Bane2 (Gennem Grønsund) Bane3 (Rundt

Læs mere

Indbydelse. Tursejlere. 5.-7. juni 2015 KERTEMINDE SEJLKLUB K E R T E M I N D E S E J L K L U B

Indbydelse. Tursejlere. 5.-7. juni 2015 KERTEMINDE SEJLKLUB K E R T E M I N D E S E J L K L U B Indbydelse Tursejlere 5.-7. juni 2015 K E R T E M I N D E S E J L K L U B Velkommen til Kerteminde Kerteminde Sejlklub har fornøjelsen af at indbyde til Classic Fyn Rundt 2015 Kerteminde Sejlklub indbyder

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Sømandskab MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1481 Udgivelse FEB 2016

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Sømandskab MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1481 Udgivelse FEB 2016 UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Sømandskab MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1481 Udgivelse FEB 2016 2. FAGETS MÅL Ved fagets afslutning skal kursisten kunne løse opgaver og anvende materiel, der vedrører dæksarbejde

Læs mere

Skal man krydse Kattegat og måske en tur til Anholt så husk, at her er kommet en stor vindmølle park.

Skal man krydse Kattegat og måske en tur til Anholt så husk, at her er kommet en stor vindmølle park. foto: frost I år er der 25 års jubilæum, og denne gang har tursejlerne også en chance, uden målerbrev Gå ind på : http://www.palbyfyncup.dk/ og læs om mulighederne, man kan også se hvem der er tilmeldt,

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B? SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013 NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013 OM VEJDIREKTORATET Film om Vejdirektoratet Link: http://www.vejdirektoratet.dk/da/trafik/webtv/sider/default.aspx Aktuelt om nye bekendtgørelser

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Orientering Dette er en skrivelse ved databasen Retsinformation, som indeholder teksten "Søfartsstyrelsen" Bekendtgørelse

Læs mere

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Megin Teorihæfte Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Indholdsfortegnelse Side 2 Indholdsfortegnelse... Megin, mål og vægt... Hvad hedder det... Sejl & udstyr... Sejlerudtryk... Terminologi...

Læs mere

Praktisk sejlads. udarbejdet af skoleudvalget. 24. februar 2015

Praktisk sejlads. udarbejdet af skoleudvalget. 24. februar 2015 Praktisk sejlads udarbejdet af skoleudvalget 24. februar 2015 Indhold Sikkerhed 3 Forsikringsforhold............................. 3 Søvejsregler................................ 3 Kulde...................................

Læs mere

Racer & Cruiser Cup. Tunø Rundt Lørdag den 3. september 2016

Racer & Cruiser Cup. Tunø Rundt Lørdag den 3. september 2016 Racer & Cruiser Cup Tunø Rundt 2016 Lørdag den 3. september 2016 Hou Bådelaug Norsminde Sejlklub Sejladsbestemmelser 1. Regler 1.1 Der sejles i 2 klasser: Cruiser klassen og Racer klassen 1.2 1.3 Der sejles

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER

Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER 1 B 5 a 082 O strøm (S) 8 O 074 O afdrift (N) 5 O 069 O B 5 c 198 O strøm (V) 6 O 192 O afdrift (Ø) 4 O 188 O B 5 b 102 O strøm (N) 4

Læs mere

DMU Informationshæfte

DMU Informationshæfte DMU Informationshæfte Danmarks Motor Union byder dig hermed velkommen til en sport fyldt med oplevelser. I dette informationshæfte har du mulighed for at finde oplysninger om Motocross sporten, så du kommer

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

Fredericia Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Fredericia Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 22-12-2016 Fredericia Havn Sidste opdateringer Tekst: 29-6-2016 - Plan 1: 10-8-2016 Beliggenhed Lillebælt, Snævringen 55 33,2'N 9 43,8'E - kort 158 Vesthavn - fotograferet

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere BEK nr 1641 af 12/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2016026857 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

TEORI FOR SPEEDBÅDSFØRERE Denne lærebog tilhører foreningen Duelighedsklubben, og må kun benyttes af medlemmer, som har betalt kontingent på 195,-

TEORI FOR SPEEDBÅDSFØRERE Denne lærebog tilhører foreningen Duelighedsklubben, og må kun benyttes af medlemmer, som har betalt kontingent på 195,- TEORI FOR SPEEDBÅDSFØRERE Denne lærebog tilhører foreningen Duelighedsklubben, og må kun benyttes af medlemmer, som har betalt kontingent på 195,- kr. til foreningen inden for de sidste 12 måneder. Læs

Læs mere

Bekendtgørelse om skibsmeldesystemet BELTREP og sejlads under Østbroen og Vestbroen i Storebælt 1)

Bekendtgørelse om skibsmeldesystemet BELTREP og sejlads under Østbroen og Vestbroen i Storebælt 1) Bekendtgørelse nr. 488 af 31. maj 2007 Bekendtgørelse om skibsmeldesystemet BELTREP og sejlads under Østbroen og Vestbroen i Storebælt 1) I medfør af 1, stk. 1 og 3, 6 og 32 i lov om sikkerhed til søs

Læs mere

SBA Kalø-sejlads 2015

SBA Kalø-sejlads 2015 SBA Kalø-sejlads 2015 Lørdag den 3. oktober Sejladsbestemmelser Rev. 06.09.2015 1 Der sejles efter ISAF s og DS s sejladsbestemmelser samt nedenstående sejladsbestemmelser (med de modifikationer af de

Læs mere

Skema til indberetning af kollision på fiskeskib

Skema til indberetning af kollision på fiskeskib SIDE NR.: 1 af 5 Skema til indberetning af kollision på fiskeskib Skemaerne findes på Den Maritime Havarikommissions hjemmeside www.dmaib.dk og sendes til: E-post: dmaib@dmaib.dk Den Maritime Havarikommission

Læs mere