Barndomserindringer 1960 og 70 erne. Statshusmandsstedet Skovly og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barndomserindringer 1960 og 70 erne. Statshusmandsstedet Skovly og"

Transkript

1 Barndomserindringer 1960 og 70 erne Statshusmandsstedet Skovly og familien Kjær, Anni, Edith, Bodil, Henning og Mogens. af børnene Anni, Bodil og Mogens Kjær

2 Indholdsfortegnelse: Forord:... 2 Edtih og Henning Kjær... 3 Landbruget i statsejendommen Skovly, Brejnholtvej 4, Tvis Familien Kjær Skovly Familien Fritid Amatørteater Bestyrelsesarbejde Nekrologer for mor og far Forord: Denne historiske beretning er om vore forældre, Edith og Henning Kjær, der bygger et husmandssted op, og som ændrer et hede areal til landbrugsjord, et landbrug der kan forsørge en landbrugsfamilie på 5 personer. Vore forældre havde Skovly fra 1956 til Mor blev som enke på Skovly, fra 1989 til Mor og far var udadvendte og involverede i sognet, især i KFUM&K miljøet. De havde en fast vennekreds, som også var en del af dette miljø. Far var hjemmemenneske, og nød at være hjemme. Mor havde et større behov for selskabelighed, specielt da vi børn flyttede hjemmefra, blev hun meget involveret i bestyrelsesarbejde. Barndomserindringerne er skrevet ind i de forskellige overskrifter, og ud fra hvordan vi husker dem, og minder er minder, og ikke fakta. Vi husker dem som vi gerne vil, og ikke som de var, det må I bære over med. 2

3 Edtih og Henning Kjær Far, Henning Mandfred Laurentzi Kjær, søn af Christian Marinus Christensen og Karoline Kirstine Kjær, bestyrer par af Tvis Asyl fra Parret købte ejendommen Tvis Asyl i 1933 og kaldte derefter stedet Frydenlund. Far er 2. yngste af 8 søskende, født den 23. april Fars mor Karoline døde 2. maj 1930, så far husker ikke sin mor. Birthe Kathrine Nielsen (kaldet Kathrine) blev af farfar ansat som husbestyrerinde samme dag som hans hustru døde, og blev fars stedmor, da farfar giftede sig med hende i Jeg har aldrig hørt min far omtale Kathrine dårligt, eller givet udtryk for, at det var et traume for ham, at hans mor døde da han var 3 år og derfor ingen minder havde om hende. I familien (fars søskende) var Karoline (børnenes mor) en helt speciel kvinde. Og flere af dem omtalte Kathrine, som en striks og bramfast kvinde i sin facon, men far har som nævnt aldrig udtalt sig på denne måde om Kathrine. Fars ældste søskende var kommet ud at tjene, da far var barn, i folketællingen i 1940 (far 13 år) er der kun ham og lillesøster Else Marie hjemme i Frydenlund. Far konfirmation 6. april 1941 Mor konfirmation 16. april 1944 Mor, Edith Hansen, er født på hedegården Vibholm af Jens Peder og Sigrid Erna Hansen. Mor var den ældste af 7 søskende, og hun, som far, voksede op i små kår. Farfar C. M. C. Kjær døde i 1959 og Kathrine i Dette betød for far, at mors forældre Jens Peder og Sigrid i høj grad også blev hans forældre, og far var som en søn for dem. Mor og far havde 3

4 et tæt forhold til vores bedsteforældre, og dette gav os mange skønne stunder med vore forældre og bedsteforældre. Far var ved folketællingen i 1940 hjemme på Frydenlund og tjenestekarl i Skadborg fra I 1946 er han iflg. Lægsrulle i Fredslund (Grønbækvej 2) Fars anbefalinger: Tjenestekarl i Gl. Lindholt Marup, Skjern

5 I Skadborg (Morrevej 4) i Hedegaard (Ll. Uhrlundvej 2) Og hos svogeren i Østergaard (Brejnholtvej 1) fra af anbefalingerne er dateret i sommeren 1955, far har brugt dem til at få lån til at købe jorden til Skovly. Mor var hjemme i Vibholm i folketællingen 1940, præcis hvilke år hun tjente hvor, ved vi ikke. Vi ved, at hun tjente hos Arne Eriksen Gertrudsbæk, Kirstine Andersen Nygård, at hun var i Stokvad en tid, og at hun havde plads i Hellerød ved Søndbjerg, hvor hun ofte besøgte sin faster Karen og familie på Jegingø, vi ved far besøgte mor der. Mor var på Tommerup Højskole i 1953, og mor havde veninder for livet fra dette ophold. 5

6 Ungdomsbilleder af mor og far, inden brylluppet i 1956: Brylluppet stod i Tvis Kirke den 3. november

7 Landbruget i statsejendommen Skovly, Brejnholtvej 4, Tvis. I 1954 køber far jord af Harry Svendsen (Baunehøj) og i 1956 af henholdsvis sin bror Jens Kjær, Hans Mogensen og Søren Aksel Henriksen, sidstnævnte solgte engområdet til far. Far havde været karl forskellige steder og fik så gode anbefalinger, at de hjalp ham til at låne penge af banken. Bliver udbetalt i Skøde 27. marts 1956 af bror Jens Kjær 7

8 Skøde 2. april 1954 af Harry Svendsen Skøde 19. oktober 1956 Hans Mogensen Skøde 19. oktober 1956 Søren Aksel Henriksen 8

9 Husmands statsejendoms pantebrev 9

10 Arealet var hede i 1954, Nordre Plantage var plantet i Så disse grantræer var stadig unge. Vejen til Skovly var grusvej, og mor fortalte, at hun godt kunne synes der var langt, og fra Vibholm er der 8 km. og alle kilometer var grusvej beliggenheden for Skovly er jo i den anden ende af sognet, i forhold til der hvor mor voksede op. Det nyopførte statshusmandssted Skovly 10

11 Med nye bygninger hører også forsikringer. Far byggede stald til 8 køer og 4 søer, og mange af Tvis bønder mente, at det var meget ambitiøst og sikkert slet ikke ville kunne gå. Far bevidste det anderledes. Det livs nødvendige bevis fra Mejeriet. 11

12 Skatteskema år Af maskiner er indskrevet: Radrenser 1 á 50,-. Plove, harver og troml. 3 á 90,-. Gødningsspreder ½ á 250,-. Elektromotorer 1 á 250,-. Tærskemaskine 1 á 75,-. Kværne 1 á 250,-. Gummivogne 1á 500,-. I er indskrevet Malkemaskine som nyindkøbt til 1250,- Mor og far startede med heste, i det nyopførte Skovly i Mor talte ofte om hendes sorg over, at de måtte sælge de 2 heste for at kunne købe en traktor, men far var meget økonomisk bevidst, og han vidste, at de ikke havde råd til den luksus, som at have hest som hobby. Så han lod sig ikke rokke, hestene blev solgt. 12

13 I 1960 på billedet, de 2 heste der blev solgt. Og en stolt farfar Christian Marinus Christensen Kjær, farbror Åge, Far på radrenseren, og gravhunden Bob. I skatteskema for er traktoren indskrevet med plov og harve til en værdi af 9000,- kr. De to heste havde mor og far stadig. Fjernsynet er skrevet med i formuen med værdi 1450, - kr , er hestene solgt og far har nu 8 kreaturer over 2 år. 2 mellem 1-2 år og 4 kvier under 1 år. 5 tyrekalve. 3 orne/søer, 8 fedesvin og 12 smågrise. VW personbilen er købt 15/ for 6500,- kr. 13

14 Kvier på engarealet ved Lille å. På dette sted, hvor træet står, fandt far engang en flintestensøkse, på gamle kort kan man også se at der har været et fæstehus. Når vi hakkede roer på arealet, kom der ituslået porcelæn, murbrokker m.m. som vidnesbyrd på, at her har der boet mennesker. Når jeg gik op og ned ad roe rækkerne efter sådan et fund. Så kunne fantasien sætte sjove historier sammen Når køerne var ude om sommeren, og det var her på engarealet de gik, blev vi børn ofte sendt ned efter dem. Der var et par somre hvor far havde en jerseyko, den var temmelig ubehagelig, og det var med frygt i maven, når vi skulle hente den hjem. Det var med at få leder koen til at gå hjemad, og så håbe at jersey koen af sig selv fulgte med. Når køerne gik på markerne bag stalden på Skovly kunne far kalde dem hjem. Så gik leder koen ind og de andre fulgte efter. Hver ko kendte sin plads i stalden og de fleste somre gik det ubesværet, men sommetider var der en dum ko der ikke kunne finde sin plads, og så kunne det hurtigt skabe kaos. Så fik vi høre at far havde temperament, hold da op hvor kunne han skælde og smælde for at få de køer på plads Inde i plantagen i Nordre Skov, kunne vi også finde ruiner af det sidste fæstehus i Tvis, der legede vi også lidt som børn. Men vi var i al fald godt oppe i skolealderen inden vi legede derovre. Det var ligesom at de store grantræer virkede lidt dunkle. Når vi var på eventyr var det oftere nede ved åen, hvor vi også svømmede og badede i de varme somre. Måske var det fordi vi kendte vejen ned til åen bedre, det var der pumpen til vandingsanlægget var, så den vej var mere naturlig for os. Der blev hjemmeslagtet til familiens forråd, og så kom slagteren hos os og slagtede grisen. I malkerummet blev den brændt ren for svinebørster, en helt speciel lugt. Den blev parteret og halveret, mor og bedstemor fik den halve gris ind på køkkenbordet og så blev der arbejdet hele dagen med at partere grisen, skære kødet i småstykker til at lave fars, lave medister, koge hovedet til sylte m. m. Bedstemor havde ansvaret for at lave blodpølsen. Slagteren havde ladet blodet fra grisen ned i en spand, og bedstemor stod for hvilke ingredienser der skulle i det var vigtigt at blodpølsen blev 14

15 helt rigtig, for til aftensmad kom bedstefar og han elskede den pandestegte blodpølse med sirup på det var en festmiddag med helt friske råvarer. Besætningen i skatteåret I erne havde mor en fryseboks i kølehuset i Tvis, det lå i Elmevænget. Det blev nedlagt, da det blev almindeligt, at husstandene fik deres egne frysere. Hvornår det helt præcist skete, husker jeg ikke. At det kunne virke forkert eller ondt når slagteren skød grisen for panden, det har jeg aldrig følt. Det var en hel naturlig del af at være barn på landet. På loftet over stalden var der høns, der var en trappelem i fodergangen, hvor man kunne gå op. Da mor var højgravid med Anni faldt hun ned af hønsestigen, men heldigvis havde hun spanden fyldt med æg foran sig, så den tog fra og blev helt mast og alle æggene selvfølgelig ødelagt, men det vigtigste, Anni blev i maven og alt gik godt. Jeg husker, at vi hentede æg og at der blev slagtet høns og hanekyllinger, så jeg vil tro at vi havde høns til midt i 60 erne. Et enkelt år blev det forsøgt med at have et par gæs, som vi døbte Kasper og Lizette, vi havde nok en forestilling om de kunne blive kæledyr, det blev ikke nogen succes, gæssene var nogle arrige bæster, og ingen af os kunne komme i nærheden af dem. Så det blev kun til den ene gang vi fik egne gæs til jul. På gården havde vi Lassie, (gravhunden Bob blev kørt over). Lassie var en blanding af labrador og schæfer og den var i høj grad fars hund. Hvis Lassie satte sig foran døren ind til stalden og far var derinde, så var det ikke altid vi kunne få lov at komme ind. Så måtte vi om på den anden side af stalden, og gå ind fra marksiden. Vi havde en dag været på tur, og da vi kom hjem sad der en traktormekaniker på traktoren, Lassie sad under og mekanikeren turde ikke flytte sig fra traktoren. Han blev selvfølgelig meget glad, da far fik Lassie væk og han kunne komme ned Vi fik engang 3 små hvide kaniner, vi havde tigget og bedt om dem meget længe, vores morbror Svend havde nogen, der hvor han arbejdede, som vi måtte få. Og glæden var stor den dag vi hentede de 3 små hvide i Spjald, og vi måtte have dem i kælderen i stuehuset. Desværre så havde vi ikke 15

16 taget højde for Lassie, allerede næste morgen var de væk!!! Så der var Lassie godt nok ikke populær og tale om at få kaniner igen, var udelukket. Da Lassie blev en gammel hund i 1970 erne, var han en dag bare væk, og vi børn ledte og ledte, men far tog det helt roligt og forklarede os, at det var naturligt, at når en hund blev gammel, så gik den et sted hen for at dø alene det havde vi meget svært ved at forstå. Men far havde en stor forståelse for sine dyr, store som små. Katte havde vi ikke mange af og mor ville ikke have dem inde. Men det hændte, at vi fik lov at få en killing og gøre den tam. Men katte lever jo deres eget liv, og når de skulle have killinger, så gemte de sig på halmloftet og derefter kunne vi ikke komme nær dem igen. Og var det en hankat, ja så var den jo også væk når den blev voksen, af næsten samme grund jeg med killingerne Mik og Mak, som blev født af katten Winnie under konfirmationskjolen i skabet. Vi havde også flere gange den triste oplevelse, at jagtforeningen, (som holdt til i Nordre Plantage og parkerede på Skovly s gårdsplads) - At de skød vore katte, og flere gange oplevede vi, at én af kattene kom skamskudt hjem. Winnie var én af dem. Det var trist at opleve, og far blev selvfølgelig meget vred når det skete, fordi det er forkert at skyde efter katte, og fordi han så måtte aflive et lidende dyr, men ja der er jo rådne kar alle vegne. I al fald var vores forhold til jægerne ikke så god. 16

17 Allerede efter et par år på Skovly sagde far til mor, at hvis de skulle blive på gården, så måtte de investere i vandingsanlæg. Og det var uden tvivl en rigtig beslutning af far. I 1964 bliver der investeret i vandingsanlægget. Alle de timer i de varme tørre forår og somre far har knoklet med vandingsrør! I de perioder hvor der skulle vandes, blev alt andet tilrettelagt efter vandingstidsplanen. Det kan være svært at forstå i dag hvor hårdt et arbejde det var, nu hvor vandingsmaskinerne kører automatisk når de er flyttet. Far måtte pumpe vand fra åen, der var en pumpe, med tænd og sluk knap, som vi børn ofte blev sendt ned for at slukke, når der skulle flyttes og derefter ned og tænde når rørene var lagt ud igen. Anni oplevede en gang, hun skulle ned og slukke for vandet, at der lå en hugorm på stien. Hun løb alt hvad hun kunne tilbage til marken hvor far var, så måtte far selv af sted, for Anni skulle i al fald ikke den vej igen. Den hugorm var så stor så stor, at vi slet ikke kan forstå det når Anni fortæller om den Fra pumpen var der lagt rør ud til centrale steder på markerne. Men selvom vi hjalp indimellem, så var det far der måtte arbejde hårdt i de tørre tider, jeg husker ikke med hvilket interval det var, men max 6 timer imellem vil jeg tro i disse perioder kunne far ikke være væk fra gården, vandingsanlægget skulle passes. På billedet er far med vandrør og Mogens i traktoren, jeg er i marken efter kartofler, i baggrunden vandingsmaskinen. Billedet er fra

18 og hvor vigtig vandingen af markerne var for far, det beviser hans sidste ord til mor, da han blev lagt på båre og kørt på sygehuset fra Skovly, den aften hvor han fik hjerneblødningen, som han om morgenen den 19. juni 1989 døde af. Ordene var: lige meget hvad der sker, så skal du sørge for at vandingsanlægget kører jo far var hundrede procent landmand. Far var et naturmenneske og hvis vi gav udtryk for, at vi synes det var synd for ham. Så fortalte han med glæde om alle de dyr han mødte tidligt om morgenen og også i aftenmørkningen. Han var mærket af belastningen i de perioder hvor rørerne skulle flyttes, men han vidste, at uden vandingen ingen afgrøder og ingen indkomst, så han knoklede med rørene indtil han købte vandingsmaskine midt i 1970 erne. Naturmennesket kom også til udtryk når han en gang imellem tog jagtgeværet og gik på jagt. Han skød fasan, agerhøns og hare. Men mødte han et rådyr, fortalte han om oplevelsen og hvordan han bare slet ikke kunne skyde den, når han så på dens mørke øjne. Vi fik ikke megen vildt i fryseren. I foråret, når far slog græs, og hvis han ikke opdagede fasan eller agerhøns reden, men kørte hen over hønen, så tog han æggene med hjem. Vi forsøgte altid at ruge dem ud på oliefyret i kælderen, men det lykkedes aldrig at ruge dem ud. Far holdt øje med rederne, og stod af og flyttede de reder han så, over til der hvor han havde høstet græs. I 1966 blev der lavet Snekastningsaftale med Tvis kommune mellem naboerne på Brejnholtvej og Lindholtvej. 18

19 Far ønskede sig i flere år en ny traktor, og det skulle være en blå Ford. Der blev set på den ved dyrskuet i Herning, besøgt flere landbrugsmaskinforhandlere, og far vidste præcis hvilken én han ville have. Men pengene skulle være der først. Ikke noget med at låne, så der gik nogle år, men stor og spændende var dagen hvor den kom. Husker tydelig den splinternye traktor der kom, og hvilken stolthed og glæde det var for far, i 1970 blev Ford 4000 Traktor købt. Og sådan var det med alle de nye investeringer, om det var en vogn, en halmpresser, udmugningsanlægget eller malkemaskinerne. Fra landbrugssælgeren havde været i Skovly og før end pengene var der, blev der ikke købt. Der blev lavet lån, men der skulle være dækning for dem. 19

20 Vi var ikke fattige, men far havde den holdning, at man kunne holde orden omkring sine huse. For man kan altid holde det rent og pænt, og så virker man troværdig. Det koster ikke at holde sin gård pæn. Far på den blå Ford, og Mogens på den røde Ferguson, som vi havde i Skovly i 1970 erne, senere blev den lille røde skiftet. Fars søster og svoger, Rose og Ejnar Østerholm Hansen fra Østergård, og hans bror og svigerinde, Jens og Ruth Kjær, Frydenlund. Skovly og disse 2 gårde ligger ikke langt fra hinanden, og der var også fælles eje af flere landbrugsmaskiner, såmaskiner til korn og roer, roeoptageren, og selvbinderen indtil den blev udskiftet med mejetærskeren, derefter bestilte de maskinstation til det arbejde Det var Ruth og Harry Andersen som kom og høstede, og de kørte også møg ud om foråret. Farbror Jens og far på et par sække med sædekorn. Når roerne skulle tages op i efteråret var det et familiearbejde der udførtes. Jeg husker tydelig de dage, hvor jeg den ene dag efter skole skyndte mig hjem og så mødtes på Østergård til fælles frokost eller kaffe, næste dag så var det derhjemme. Så sad alle de voksne omkring bordet og 20

21 duftede af frisk efterårsvejr, blandet med jord og roe duften og snakken gik. Og så, alt for hurtigt gik de voksne ud og arbejdede igen. det var helt specielt at gå ved roekullen og hjælpe med at smide roer op på kullen, så siderne blev lige. Der kunne man gå og småsludre med enten onkel, faster eller farbror, eller hvem der nu lige havde fået den tjans det gav sammenhold og mange gode minder. Roeoptagning november 1970, far i sin blå fordtraktor og Mogens på den røde ferguson. Der er besøg af faster Else og onkel Børge, som her er sammen med far og Mogens, og Lassie på gårdspladsen i Skovly. 21

22 Mere sjældent var det, at de hjalp hinanden med at hakke roer, høste og køre halm ind, men var der én som havde svært ved at nå det, af forskellige årsager, så hjalp de hinanden. Far købte en halmpresser midt 1970 erne og begyndte at køre ud i sognet for at presse halm, det gav en ekstra indtægt, men det var en stresset tid, alle bønderne ville have presset halm samme tid, og far skulle jo også have sin egen høst i hus. Når far skulle hjem og malke, så kørte mor halmpresseren, og Anni tog arbejdet i køkkenet, så far fik sin varme mad, inden han igen skulle bytte med mor. Der blev ikke holdt fyraften før duggen faldt. Vi havde hver vores opgaver i den travle høstperiode. Anni foretrak sit arbejde i køkkenet, jeg og Mogens foretrak at hjælpe far i marken eller i stalden. For at få høsten i hus på Skovly skulle mor fortsætte med at presse halm for kunderne, imens jeg og Mogens hjalp far med at køre halm ind. Vi skiftedes så til at styre traktoren og til at lægge negene på vognen. De skulle lægges meget præcis for at læsset ikke væltede, far lagde altid den første række, så den lå rigtig. Dernæst forkede han op til os, og så lagde vi dem så godt vi kunne. Far kunne godt hjælpe lidt til i siderne med at presse negene på plads, men jo længere vi kom op, var der ikke så meget han kunne gøre. Hvis man der på toppen følte at læsset ikke var så sikker, så bad vi om at komme ned og køre med på traktoren hjem, men var en lagt godt, så var det nemmest at blive oppe på læsset. Og så var det en spændende tur hjem bare nu læsset holdt. Så gik det hjemad i meget langsomt tempo, så læsset ikke væltede, det skete desværre, men det måtte vi jo tage med. Så læssede vi af på transportøren hjemme i gavlen af stalden. Far gik på loftet og vi smed neg ned. Inden far fik transportøren i gavlen, forkede han halmen op med håndkraft. Med transportøren kunne vi hjælpe til. 22

23 En dag fik vi dog Anni med ud og læsse en vogn. Skæbnen ville, at da vi kom hjem og skulle over møddingspladsen, som dengang ikke var et lukket område, men med møg og gylle der flød og gjorde alt blødt udenfor stalden. Køerne som var på græs gik dette område op, når de skulle ud om morgenen og ind om aftenen. Men skæbnen ville at netop der tippede vognlæsset, og Anni faldt lige ned midt i en mudderpøl, jeg og Mogens var jo rutinerede i at falde med et læs, så vi vidste hvordan man landede på et neg. Siden den tur var Anni aldrig med ude og læsse halm. Åhh jo én gang mere tror jeg, da far havde hyret et par soldater til hjælp med at få halmen i hus, der var hun vist også lige ude hjælpe til.. Anni husker også, da vi fik ny olietank til oliefyret, og den skulle tjæres inden den kom i jorden. Hun stod og kiggede på, men har stået i vindretning, så det endte med at hun var sort fra top til tå med tjære. Det var forfærdelig for hende, hun hadede at blive beskidt frokost indtages i køkkenet, det er farbror Aage der sidder yderst til højre. Han var ungkarl og boede i Roskilde, når han var hjemme i Tvis på ferier, hjalp han på skift sine søskende med arbejdet på gårdene. Frydenlund, Østergård og hos os. Mor havde arbejde på Centralen på Klostervej en periode, og var der til det lukkede. 23

24 Skatteskema Det var specielt bare at kunne løfte røret, og tale med mor når vi kom hjem fra skole. Men hun mente nu, at vi kun skulle gøre det hvis det var nødvendigt. Jeg husker engang, jeg skulle ringe til mine bedsteforældre, og kom til at sige 127 vores eget nummer og telefondamen lo og sagde, at det var vores nummer. Jeg lagde på og nægtede meget længe at ville ringe igen så flov jeg blev, siden glemte jeg aldrig vores bedsteforældres nummer 186. numrene fik man tildelt i den rækkefølge man tilmeldte sig. I starten delte man telefon på en linie, f.eks. så havde bedstemor og bedstefar fælles nummer med de andre gårde på Kragbækvej. Dengang var dyrt at ringe, og der var altid én der sagde: Nu har du vist talt længe nok. eller den har ringede op, skulle nok sørge for at samtalen kun blev til beskeder. At der kun var én telefon i husstanden gjorde, at det var svært at have hemmeligheder, især når man kom i den alder, hvor man ikke havde lyst til at alle skulle vide, hvem der ringede til én og heller ikke til hvem man ringede. Det kunne være meget pinligt når der blev kaldt på én at nu var det ham der ringede, hvis det så ikke var én mor eller far, eller søskende kendte, så blev der forhør Og nej, der var ikke så meget pli i familien, at de forlod stuen, så man kunne tale i fred. Det var noget anderledes end i dag, hvor alle har hver deres telefon. Og fordele og ulemper er der ved alting. 24

25 1973 mor ved den gamle telefon, hvor man fik direkte kontakt til centralen på Klostervej, sagde det nummer man ønskede og så blev man omstillet til den ønskede. Vi købte sodavand hos Morsø sodavand, der kom en mindre lastbil rundt til gårdene, og der købte mor og far sodavand. Der blev købt 1 eller 2 kasser, og så skulle de holde. Der var ikke sodavand til daglig, de var til fester. Én af chaufførerne gav sommetider en rød sodavand til os børn, hvis vi lige var hjemme når han kom. Jeg husker, at lige efter at de nye cola var kommet, de var spændende, og jeg spurgte, om jeg måtte få en cola i stedet for den røde sodavand? Ups det skulle jeg ikke have gjort, hvis du ikke er tilfreds med den røde sodavand, så kunne jeg blive fri han havde selvfølgelig lidt ret, men jeg blev meget ked af det, jeg ville jo bare hellere have en cola og tænkte ikke over at der var noget forkert ved det. Men på den tid var det meget uhøfligt og frækt af et barn, bare at spørge om andet end det der blev givet. Op mod jul kom der også en frugthandler, og der blev købt æbler og appelsiner i mellemstore trækasser. Vi skulle spørge om lov til at få af frugterne, men husker det som vi fik lov, hvis vi spurgte. Appelsinerne skulle helst holde frem til jul, men ellers tror jeg vi gerne måtte få. Mor havde tjent hos Stine i Nygård og hun havde en aftale med Stine om, at måtte hente det frugt hun kunne forbruge. Vi var med mor hvert efterår for at plukke frugt. De havde en meget stor pynte- og frugthave. Der skulle plukkes solbær og ribs, som der skulle laves saft af. Og der blev samlet nedfaldsæbler og mirabeller. Det var ikke noget Anni og jeg synes var særlig sjovt, og mor var nu heller ikke glad for det så vi skulle med og hjælpe, men sikke lang en eftermiddag kunne være, når de små solbær eller ribs skulle fylde en hel spand. De fyldte jo bare ingenting og sjovt var det heller ikke at samle nedfaldsæbler husker det var et meget smukt hjem, og stuerne indeholdt mange fine ting, der var en stor gammeldags telefon som hang på væggen, den var jeg meget benovet over. 25

26 Familien Kjær Skovly I 1959 den 5. juni, blev storesøster Anni Lisbet født, og året efter 1960 den 14. november, blev jeg født Bodil Annette. Og den 14. januar 1962 fik familien lillebror Mogens. Og nu er vi Anni, Mogens og Bodil. Mor og far havde været gift i 3 år inden vi børn kom, og familie, venner og bekendte synes det var længe der ikke kom småfolk, men da de så fik os 3 indenfor 3½ år, så blev det til nu har de fået gang i det med børn, mon de så ikke kan holde igen men det kunne de, det blev til os 3. 26

27 Hos vore elskede bedsteforældre i Vibholm Sigrid med Bodil og Mogens, og Anni hos Jens Peder. Foråret og i sommer 1962 er vi her alle 5. Henning og Edith, og Bodil, Anni og Mogens. 27

28 Anni, Mogens og Bodil 1968 Anni startede i skole i Mor og far ville hun skulle lære at cykle, men Anni ville det anderledes, det synes hun ikke var nødvendigt, - så mor kørte hende til skole og så skulle hun gå hjem. Jeg er sikker på, at mor og far har tænkt, at det blev hun snart træt af så. Men nej, Anni holdt stand, og gik hjem hver dag. Hun holdt så en lille pause i Østergård hos faster Rose. Da jeg skulle starte i 1967, og skulle lære at cykle, fortælles der, at det lærte jeg på en eftermiddag, og så skulle Anni også have det lært, og det fik hun. Så var det slut med at blive kørt i skole. Mogens startede i Det blev undersøgt et år, om vi kunne komme med skolebussen, men resultatet var at vi boede 2,8 km fra skolen og reglerne sagde man skulle have over 3 km. Så vi måtte fortsætte på cyklerne. 28

29 Mogens ordner sin cykel, senere blev det knallerter og biler Hvis det var ekstrem dårligt vejr, kunne mor godt køre os i skole, men reglen var den samme som da Anni blev kørt hver dag. Vi skulle gå hjem. Og så var det ikke så sjovt mere, synes jeg og Mogens i al fald, Anni havde nok stadig kunnet leve med det. Vi stoppede sommetider hos faster Rose i Østergård, hvis hun stod i køkkenvinduet og vinkede, så var det hyggeligt at kigge ind. Faster Rose og Ejnar havde ingen børn selv, og Anni var deres yngling, men de var nu også søde ved Mogens og jeg. Faster Rose og Ejnar var meget religiøse, og hvis man kom ind til dem og de skulle have middagsmad, så sad man stille, medens der blev læst en lang tekst op ad en andagtsbog. og der blev bedt bordbøn efterfølgende. Hos faster Rose og Ejnar boede Ejnar s bror Hans, Hans i Østergård. Nogle husker måske ham komme kørende på sin knallert med stok og venstre ben hængende ned. Han var vel det man i dag vil kalde udviklingshæmmet. Og for os børn var han ret skræmmende, han kunne også finde på at slå efter os med stokken, og som faster Rose og Ejnar reagerede på det, så tror jeg ikke at det altid var for sjovt. Vi lærte, at hvis vi gjorde noget forkert, som at smadre en rude, og det skete især for Mogens og jeg, da porten i stalden blev brugt som mål, når vi spillede bold. Så skulle vi sige det med det samme til far, hvis vi holdt det hemmeligt og han selv skulle opdage hvad vi havde lavet, så blev han vred. Han holdt ord, han blev aldrig vred når vi bare fortalte ham det. Men hvorfor føltes det så, som om han altid var ude på den mark allerlængst væk, når vi skulle fortælle ham noget Men mor og far synes alligevel det var værd at tegne forsikringer på os. Mon mange forældre i 1970 gjorde det? 29

30 Anni og jeg fik fotokameraer i konfirmationsgave. Vi tog en del billeder og glemte at fortælle far, at vi købte film og afleverede dem til fremkaldelse hos Svend Bang ude i Gardingården på kredit. Men en dag modtog far regningen fra Svend Bang, den lød på ca. 700,- kr. ups ups ups det var ikke godt. Og det var mange penge først i 70 erne. Der fik vi læst og påskrevet af vores kære far, huha. Vi fik lært, at det er så nemt at skrive på kredit, og så glemme hvor meget man en dag lige pludselig skylder. Men regningen kom og det var bare skidt. Vi havde ingen fornemmelse af at vi havde brugt så mange penge. Far betalte og så snakkede vi ikke mere om det i mange år, senere blev det til: huha kan du huske da vi fik den regning? Vi havde oliefyr i kælderen, og jeg ved ikke hvem af os der fik den idé, at vi skulle prøve at smide benzin ind i den. Der var uvist af hvilken grund, en dunk med benzin i kælderen, og det blev mig der smed benzin ind gennem lågen, puff sagde det og stikflammen stod ud af lågen, Anni og Mogens løb alt hvad de havde lært ud af kælderen og op ad trappen. De turde slet ikke se på mig, for hvad der var sket. Og jeg løb efter. Jeg slap med svedne øjenbryn og pandehår, og lidt rød i ansigtshuden var jeg også vi løb alle ud og fandt far omme ved maskinhuset. Han blev selvfølgelig meget forskrækket over, at vi kunne finde på sådan noget, men også glad over at det ikke gik værre end at vi fik en ordentlig forskrækkelse. Det kunne være gået helt galt.! Mogens og jeg tumlede som 2 drenge på gulvet i stuen, alle de slåskampe vi har taget indtil års alderen! Men så begyndte Mogens at vinde og så synes jeg ikke det var sjovt mere. Når det blev mor for meget sagde hun: Skal I slås herinde så kan I gå ud! En dag var vi alle tre ret vilde og løb rundt mellem daglig stue, køkken, gang og ny stue. Det var en fin runde i huset. Men da blev det mor for meget, hun stod i gangen, og var ved et og andet med en klædebørste, så da Anni og Mogens kom ind for rækkevidde fik de en klap bagi vi blev alle tre så overraskede, at hun kunne komme i tanke om at slå!! så at vi styrtede ud til far i stalden og sladrede: Far Far Mor slår.. far så roligt på os og svarede: Så har I nok fortjent det.. så der var ingen 30

31 hjælp at hente, vi måtte slukørede luske ind til mor igen, og jeg er sikker på at resten af eftermiddagen har vi forholdt os helt i ro. Det er den eneste gang vi er blevet slået, så det virkede og vi glemte det aldrig, det blev også en historie der er blevet vendt mange gange i hjemmet. Og det at jeg gik ram forbi, har Anni og Mogens heller ikke glemt, de mener endda at det var dobbelt uretfærdigt, at det var mig der startede jagten. Sådan husker jeg det nu ikke..!! Når vi skulle have nyt tøj, købte mor til os, så kom hun hjem fra en tur til Holstebro, og havde købt strømpebusker, bukser, sko, træsko engang købte hun nogle ternede uldbukser til Anni og mig, og de kradsede helt vild, vi ville bare ikke gå i dem, det ærgede hende virkelig meget Anni var den der først nægtede, at mor skulle købe hendes tøj, og hun begyndte at hækle trekanter til buksebenene, fordi nu skulle der vidde i benene og de bukser ville mor ikke købe, så designede Anni selv. Vi var heldige, at vores faster Else syede mange fine kjoler til os, og Anni tegnede sin konfirmationskjole og hun syede den. Jeg passede kjolen året efter og kunne bruge samme konfirmationskjole. Et lille udkast af de kjoler faster Else syede til os. Mogens fik skjorter. Julen hvor vi har fået både kjoler og dukker af faster Else og Børge, Mogens med fin skjorte og røde seler. Den fine stue i Skovly

32 Familien Billedet af Bodil og Anni foran den hvide folkevogn er fra vinteren Den første VW 113 de Luxe blev købt den 2. august

33 Og med bil også udgifter: Far købte folkevogn i mange år, vi har ikke haft mange forskellige, som med alt andet, der blev ikke købt før pengene var der. Mor tog kørekort først i 1960 erne, og det var godt for os, på den måde fik hun mulighed for at følge os til f. eks. håndbold og andre fritidsinteresser, og senere kunne hun selv køre til de bestyrelsesposter, som hun kom til at have. Vi tog på sommer ture ud i landet far var god til at holde fridage og tage med på tur, og på disse dage havde han jo lange dage, først klare dyrene i stalden, og hjem til malketid, hvor vi så kunne slappe á, men far måtte i stalden et par timer. Vi tænkte ikke over, at han havde arbejde på de dage som vi kaldte fridage. Det var bare sådan på landet Mønsted kalkværker. Børge, faster Else, Anni, Bodil, Mogens og mor, kusine Elsebeth og farbror Åge. 33

34 1961. jeg er på arm hos Ruth Kjær, dernæst Edith og Henning Kjær, Anni hos faster Rose og faster Else. Farbror Åge, Jens Kjær og Ejnar Østerholm Hansen Søndbjerg Strand Det blev til mange skønne ture ud i landet sammen med familien, og det var altid en stor glæde når far tog fri fra sit landbrugsarbejde og vi kørte til stranden Bedstefar Jens Peder Hansen, Vibholm, Edith Kjær, fætter Lars, mig Bodil, Bedstemor Sigrid Hansen, kusine Charlotte, Inge og morbror Niels Kølbjerg. 34

35 På tur med naboerne fra Ålykke. Anni, Bodil, Edith og Astrid Pedersen (også mors kusine), Mogens og far. Fotoet er taget at Knud Pedersen. Både mor og far havde søskende der boede på Sjælland og vi var med til mange familiefester på Sjælland, så da vi med skolen skulle til Bornholm i 7. kl. og mange af vore skolekammerater for første gang skulle til Sjælland mindes jeg, at vi undres over, at de ikke havde været derovre før. Vores forældre havde prioriteret og haft mulighed for at rejse til familien på Sjælland og det er noget vi i dag er meget taknemmelige for, at far på denne tid også tillod sig at holde fri. noget mange forsømte, tror jeg, det handlede også for mange om økonmi. Der var vi så heldig stillede, at mor og far havde råd. Jeg husker, at far lagde halm imellem for- og bagsæder i bilen, og så et tæppe over. Vi kørte så om aftenen, når far havde malket og der kunne vi så sove hele aftenen, som turen til sjælland tog. Far havde så hyret én til at malke til søndag morgen. Vi skulle være hjemme igen søndag eftermiddag, så far selv kunne stå for malkningen om aftenen. Som han sagde, så var det godt nok det andre kunne gøre en enkelt gang, men flere gange, det duede ikke. Charlotte hos morbror Viktor, Anni, bedstefar og Bodil, til kusine Lene i Dianalunds barnedådb. 35

36 Hjemmet og familien var vigtig for vores forældre og hjemmet var altid åben for mor og fars familie. og vi havde i mange sommerferier besøg af kusiner og fætre. Dette har knyttet et specielt bånd imellem os. De 6 ældste kusiner og fætre på mors side, Mogens, Anni, Lars, Lene, Charlotte og Helle (fotograf Bodil) billedet til venstre. De 5 yngste kusiner og fætre, Claus og Mikael, Gitte og Niels hos morbror Carl Jørgen, og Lone ved tante Lis. Lis søn Gert, er desværre ikke med på et af disse billeder. Billedet til højre. Helle, Mogens, Charlotte og Lene, 1976 Charlotte og Lene,

37 Når familien skulle samles til en fest, var det i vores hjem at flaget blev hejst. Og der blev dækket op i begge stuer. Vores bedsteforældres runde fødselsdage og vores konfirmationer er blevet fejret i hjemmet Skovly. 6. maj 1973, Annis konfirmationsfest i Skovly også Bodil og Mogens konfirmationer blev holdt hjemme. 37

38 Konfirmation 6. maj 1973 Konfirmation 21. april 1974 Faster Else syede konfirmationskjolen til Anni, og Bodil kunne også passe den året efter. Familiefoto fra Mogens konfirmation søndag den 26. april

39 Vi fejrede julen i hjemmet sammen med familie Nu det jul igen.. Og det var ganske vist, at hvis bedstefar fik mandlen, så var det med at sidde ved siden af ham, for han gav mandlen videre til sit barnebarn.. 39

40 Morbror Carl Jørgen, Anni, Bedstemor Sigrid, morbror Svend, Bedstefar Jens Peder, Mogens, Edith og Bodil. Sølvbryllup den 3. november morgensang i Skovly og fest i Ryde Sognegård, med familie, venner og naboer. Omkring 120 gæster. 40

41 Den 2. april 1986, det første barnebarn, Ann Sofie Kjær, datter af Mogens og Jette. på billedet oldemor Sigrid og Ann Sofie e Den 24. februar 1987 blev Christian Kjær Sørensen født, søn af Bodil og Frants. på billedet bedstefar Henning og Christian Den 30. marts 1989 fødes Marie Kjær Sørensen, datter af Bodil og Frants. på billedet bedstemor Edith og Marie Freja Laurentzi Kjær den 21. november 2000, datter af Mogens og Rita, og Ann Cecilie Møller fødselsdag den 26. juni 1997, datter af Rita. 41

42 Fritid Mor og far var begge udadvendte og de havde en stor vennekreds. De var medlemmer af KFUM & K, og havde en mindre vennekreds som de holdt bibeltimer med. Det var 5-6 par, som samledes på skift i hinandens hjem, og debatterede bibeltekster. Mor var den der pressede på med hvad vi børn skulle gå til. Jeg er dog sikker på, at far var ganske enig med hende, han blandede sig dog ikke. Vi skulle deltage i Søndagsskole, og det var vi ikke særlig glade for, men det skulle vi. Om søndagen kørte mor os til Missionshuset og søndagsskole lærerne var Peder og Magdalene Svendsen, Petra og Kristen Lauritsen og vores onkel Ejnar Østerholm. De søndage hvor Ejnar skulle være lærer tog vi cyklen til Østergård og kørte med ham til Missionshuset. Det var nu meget hyggeligt, for vi var ofte på besøg hos hans søster Ane efter søndagsskolen, hun var enlig og boede lige overfor Missionshuset. Hun var en meget rar dame, og hun boede flot, med mange helt specielle pynteting, som kunne få os, især Anni og jeg til at stirre og undre os over hendes stue. Søndagsskole var en vinteraktivitet, og jeg husker, at hos Ane var der så koldt, og der hang tæpper foran døre, der blev sparet på varmen. Da FPF startede i Tvis ca. 1970, slap vi for søndagsskolen for i stedet at tage til FPF og Mogens til FDF. FPF/FDF startede med at have møder i kælderen på skolen, der hvor der var formningslokaler. I 1972 blev Knuden bygget billede fra indvielsen. Vi var alle 3 medlemmer af FPF/FDF frem til omkring vores konfirmation. Anni et par år mere, hun blev også leder. Mor var med på mange FPF sommerlejre som tante. Der var 3 madtanter med, og jeg husker første lejr vi skulle på, der blev næsten alle piger syge med maveonde. Men det var ikke mor, der tog sig 42

43 af Anni og mig der. Det var som om, at hun ikke ville gøre forskel på os og de andre piger. Var der noget, så lod hun de andre ledere tage sig af os. Jeg husker jeg blev spurgt, om det ikke var dejligt eller nogen spurgte måske om jeg synes det var træls, men jeg svarede, at det gjorde ikke den store forskel. Men alligevel i dag, når jeg tænker på det, så er jeg sikker på, at det i vores underbevidsthed gjorde os trygge, et eller andet sted. Far blev også spurgt hvad han synes om, at mor var af sted en uge, men han klarede sig fint, andre bønder på den tid, ville nok ikke have brudt sig om det, flere af de andre tanter delte i al fald en uge, men ikke mor, hun tog en hel uge. Julehilsen til sommerlejr tanterne i 1979 Henny Keldsen, mor og Elly Poulsen. FPF/FDF en vinteraktivitet og da håndbolden gik fra kun at være en sommeraktivitet, og der blev bygget haler, så vi kunne spille om vinteren også, så blev det håndbolden Mogens og jeg valgte. I Tvis blev hallen bygget i Vi havde fulgt mor og far med til håndbold fra vi var små, da de begge har spillet i Østergård Krat far nederst yderst til højre. 43

44 Mor fik ødelagt en lillefinger i en kamp, hun fik revet et ledbånd over, og kunne senere ikke strække den ud. Derefter var hun holdleder for sine veninder, så hun stadig kunne være en del af holdet. Far fortsatte med håndbolden også da det blev indendørs, ikke mange sæsoner, men han var dog med. 44

45 Disse mænd og deres hustruer, var en stor del af mor og fars vennekreds. Dameynglingeholdet Jeg står bagerst som nr

46 Mogens var en del af det succesfulde hold fra sæson Billede nedenfor er fra et sommerstævne midt i 1970 erne, hvor vi er ved jeg ikke. Men fællesskab og hygge det var der. På billedet ses bl.a. Jens Christensen, Kaj Dixen, Tage Poulsen, Anni, mor og far midt i billedet. Jens og Jenny Sønderby, Karen Margrethe Jensen, Verner Ålbæk, Svend Otto Christensen, Bente Ålbæk, Gudmund Jørgensen m. fl. 46

47 Amatørteater Vi har alle 5 prøvet at stå på de skrå brædder, mor er dog den der har deltaget i flest dilettantforestillinger. Dette billede er taget på en scene, og vi har fået fortalt at det var til en forestilling, men desværre har vi ikke årstal på. Mor står yderst til venstre, far som nr 4. Hygge i kælderen under scenen i sognegården, inden man skal på. Far er sminket til en ældre herre og sidder yderst til venstre. 47

48 I denne forestilling fra 1978, er både far, mor og jeg på scenen. Jeg er hende i den prikkede nederdel og far er med på billedet til højre, står i baggrunden lige foran mig. Mor sidder på stolen i baggrunden og på fællesbilledet er mor 2. yderst til højre. 48

49 Anni er her med i forestillingen Eventyr på fodrejse, Anni står i midten af billedet. Billederne her er fra en forestilling i Tvis hallen i 1984, hvor Mogens og mor begge deltog. Mogens rolle i denne forestilling var ret stor og han sang også en solo. Mor og Mogens på scenen, Mogens nr. 2 fra højre. mor på scenen, sminket helt brun. 49

50 Bestyrelsesarbejde Mor og jeg deltog sammen i bestyrelsesarbejde sidst i 1970 erne. Jeg var kun 16 år, men alligevel medlem af bestyrelsen i Tvis KFUM Idræt. Det kunne vist ikke ske i dag, at man bliver valgt til en bestyrelse i den alder. Jeg var med i et par år inden jeg tog på højskole i Mor var medlem i mange år og blev formand og var med til at grundlægge Tvis KFUM Idræt s mere professionelle tilgang til foreningslivet. Hun var fremsynet i forhold til, at klubben skulle blive mere end blot en hygge, motions- og amatørforening. Hun ønskede sammen med flere tilflyttere til Tvis, at gøre Tvis til en storklub. At hendes søn, Mogens og daværende svigersøn, Frants, var på det meget dygtige hold der vandt flere mesterskaber, og at hun derved oplevede, at Tvis faktisk godt kunne være med sportsligt, tror jeg var en medfakta. At hendes hjerte var for klubben Tvis KFUM Idræt, er der ingen tvivl om, der var intet andet der duede, og det gjorde ondt hvis der var en Tvisdreng der måtte flytte klub, for at få sine drømme om håndboldsucces opfyldt i andre klubber. Nej, det skulle Tvis KFUM Idræt kunne tilbyde. Og hun arbejdede derfor med udviklingen. I 1992 til Tvis KFUM Idræt s 50 års jubilæum blev mor udnævnt til den første, og indtil nu, eneste æresmedlem. Agner Lund overrækker mor titlen til jubilæet. 50

51 Formand Agner Lund s tale til overrækkelsen: Jeg synes vi skal starte med, at konstatere, at vi har mange ting vi kan prale med i Tvis KFUM vi har en masse gode spillere, vi har senior spillere, vi har ungdomsspillere, gode trænere, vi har en god forældreopbakning, nogen gode sponsorer det så vi i al fald her i formiddags, og sådan kunne vi blive ved. Men der er én ting vi ikke har her i Tvis KFUM, og det ved jeg ikke om I kunne komme i tanker om hvad det er? Men en ting, jeg i al fald synes, som man passende kan gøre, når man holder et 50 års jubilæum i klubben, og ser tilbage på udviklingen i klubben. Så kom jeg til at tænke på, at der er en ting vi mangler i Tvis KFUM og det er et æresmedlem, det har vi faktisk ikke. Derfor synes jeg egentlig, at det vil være meget passende, at vi benytter lejligheden til her i dag at udnævne den første æresmedlem i Tvis KFUM. Og så kan I så spekulere på hvem det skal være. Jeg tror, hvis I tænker jer om, så kan der ikke være ret meget tvivl. Vi har én der siddet i klubbens bestyrelse i gennem mange mange år, hun har siddet her i 2 perioder faktisk helt tilbage i 1960 erne og jeg havde fornøjelsen at starte op samtidig med, at hun startede op anden gang, det var i 1981, Svend (Svend Ørgaard) har været lidt inde på det. Hun har haft fantastisk mange gøremål i klubben: hun har været formand, hun har været næstformand, hun har været sekretær, hun har stået for Pulsen, hun har været kontaktmand til Spil Sammen Festen, hun har siddet ved pengekassen ved stævnerne, ja jeg kunne blive ved, utrolig mange gøremål. Alt har hun passet omhyggeligt og uden nogensinde fået så meget som en krone for det. Hun har gjort et stykke ulønnet arbejde, hun har gjort det til stor glæde for mange børn og unge mennesker her i Tvis KFUM. Så det er en helt speciel dag for mig, at jeg i aften kan udnævne Edith Kjær som første æresmedlem i Tvis KFUM. Og hvis jeg lige skal sige lidt mere, som gør Edith helt specielt fortjent til æresmedlem i Tvis KFUM, at vi alle sammen ved, at Edith havde en svær personlig tid for nogle år siden da hun mistede Henning, og da gjorde hun den helt rigtige ting, hun gjorde nemlig det, at hun fortsatte i Tvis KFUM, det synes jeg var meget flot gjort Edith, jeg er helt sikker på, at det var godt for dig og jeg ved i al fald, at det har været enormt godt for os. Tak for al den tid du har brugt. 51

52 52

53 Nekrologer for mor og far Dette billede er taget til Anni s 30 års fødselsdag 5. juni 1989, hvor mor og far var i København og fejre deres ældste det blev også det sidste billede vi fik at vore forældre sammen - Vi havde den store sorg at miste vores far den 19. juni 1989, i en alder af kun 62 år. Det var et stort chok for os alle, og mor mistede sin ægtefælle alt for tidligt, og hun fandt aldrig helt sin livsglæde igen. Hun sagde ofte: Øjet kan smile og munden kan le, men smerten i hjertet kan ingen se. Mor fik nogle gode år på Kirkevænget 6, og hun fandt sig godt tilpas i sit lille hus, hvor hun havde nem adgang til hallen og børnebørnene kunne komme ind forbi efter skole, eller inden de skulle i hallen. 53

54 Hun fejrede sin 70 års fødselsdag i sognegården med ca. 100 gæster, familie, venner, gamle og nye naboer. Hun fik kort efter sin første blodprop i hjernen og derefter svære år inden sin død, 20 år efter sin elskede Henning. Den 1. februar Mor og far er begravet på Tvis kirkegård. 54

Barndomserindringer 1960 og 70 erne. Statshusmandsstedet Skovly og

Barndomserindringer 1960 og 70 erne. Statshusmandsstedet Skovly og Barndomserindringer 1960 og 70 erne Statshusmandsstedet Skovly og familien Kjær, Anni, Edith, Bodil, Henning og Mogens. af børnene Anni, Bodil og Mogens Kjær Indholdsfortegnelse: Forord:... 2 Edtih og

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Unges lyrik 2012. Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand

Unges lyrik 2012. Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand Unges lyrik 2012 Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand Unges lyrik 2012 Lyrik fra skriveværksteder med unge, maj 2012 De unge forfattere Mads Mygind og Kristina Nya Glaffey har i løbet af maj 2012

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et Juleaften Jeg husker juleaften som en travl dag, for lige fra morgenstunden af var der fart på både ude og inde. Ude var der travlt med at rydde op og gøre rent i stald og lo og omkring længerne, og blandt

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Kong Vinter og Madam Tø

Kong Vinter og Madam Tø Jeg kan næsten ikke vente, til jeg kommer i skole i dag. Jeg er så spændt på at høre resten af historien om Ole, Onkel Rimfrost og Kong Vinter, ja, også om hende Madam Tø. Men fru Andersen siger, at før

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere