Revideret og godkendt 2007

Transkript

1 Studieordning for grundfagsstudiet på BA-niveau i Nærorientalske Oldtidskulturer med grenspecialisering i enten Assyriologi, Nærorientalsk arkæologi eller Ægyptologi 2005-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum for the BA-programme in Ancient Near Eastern Studies with specialisations in either Assyriology, Near Eastern Archaeology or Egyptology The 2005 Curriculum Revideret og godkendt 2007 Justeret 2011 Rettet 2009, 2010, 2011, 2012 og 2014 Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Board for Cross-cultural and Regional Studies Faculty of Humanities University of Copenhagen

2 Kapitel 1. Indledning 1.1 Uddannelsesdel, fag og år Grundfagsstudiet på BA-niveau i Nærorientalske Oldtidskulturer med grenspecialisering i enten Assyriologi, Nærorientalsk arkæologi eller Ægyptologi, 2005-ordningen. 1.2 Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for studienævnet under Carsten Niebuhr Afdelingen, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 1.3 Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft d. 1. september 2005 i henhold til "Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne" (nr. 338 af 6. maj 2004). Studerende, der optages til bacheloruddannelsen med Nærorientalske Oldtidskulturer som grundfagsstudium d. 1. september 2005 eller senere, skal studere efter denne ordning. 1.4 Varighed og struktur Grundfagsstudiet på BA-niveau i Nærorientalske Oldtidskulturer er normeret til 135 ECTS-point. Grundfaget skal indeholde en obligatorisk del med et omfang svarende til 120 ECTS-point og et bachelorprojekt med et omfang på 15 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium. Grundfagsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTSpoint, og som også omfatter tilvalg på 45 ECTS-point. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for den studerendes eget grundfag. Den studerende skal senest have afsluttet sin BA-uddannelse efter 5 år. En bestået bacheloruddannelse med Nærorientalske Oldtidskulturer som grundfagsstudium giver ret til betegnelsen bachelor (BA) i nærorientalske oldtidskulturer i enten assyriologi, nærorientalsk arkæologi eller ægyptologi. På engelsk bruges Bachelor of Arts (BA) in Ancient Near Eastern Studies with specialisations in either Assyriology, Near Eastern Archaeology or Egyptology. Såfremt tilvalgsstudiet under BA-uddannelsen har udgjort et afgrænset studium på 45 ECTS-point, giver uddannelsen ret til betegnelsen bachelor (BA) i nærorientalske oldtidskulturer med fx minoritetsstudier. 1.5 Indskrivning 2

3 En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt, herunder på den rigtige studieordning. Ønsker den studerende at fortsætte på kandidatuddannelsen, skal vedkommende ansøge Det Humanistiske Fakultet om at blive optaget på kandidatuddannelsen. 1.6 Merit Den studerende kan søge studienævnet om meritgodkendelse af et eller flere fagelementer, som den studerende har bestået ved en anden videregående uddannelse på samme niveau i Danmark eller udlandet. Hvis den studerende ønsker at søge om meritgodkendelser af et eller flere fagelementer som udgør de 45 ECTS-point tilvalg, skal ansøgningen sendes til Det Humanistiske Fakultet. 1.7 Faglig profil Målbeskrivelse I grundfagsstudiet i Nærorientalske Oldtidskulturer, med grenspecialisering i enten Assyriologi, Nærorientalsk Arkæologi eller Ægyptologi, er første del fælles for de tre fag. Fællesdelen omfatter kulturerne i Mesopotamien og Ægypten i de historiske perioder (Introduktion til Mesopotamiens oldtidskulturer samt Introduktion til Ægyptens oldtidskultur). Formålet er at give alle studerende i oldtidsfagene kendskab til de kulturhistoriske forløb med hensyn til arkæologi, historie, religion og samfundsforhold, et kendskab, som kan danne basis for en af de tre grene, Assyriologi, Nærorientalsk Arkæologi og Ægyptologi. Gren Assyriologi Studiet af Assyriologi omfatter studiet af Mesopotamiens historie og kulturer i oldtiden på grundlag af tekster, skrevet i kileskrift på akkadisk (et semitisk sprog, der omfatter dialekterne assyrisk og babylonsk) og på sumerisk, Mesopotamiens ældste indbyggeres sprog. Hovedvægten ligger på tekster fra de store oldtidsbyer i det gamle Mesopotamien, men der findes også righoldige arkiver fra byer i det nuværende Iran, Syrien og Tyrkiet. Tekstmaterialet omfatter dokumenter på en række forskellige sprog: Sumerisk, akkadisk (babylonsk og assyrisk), hittitisk og hurritisk. Studiet beskæftiger sig både med sproglige, historiske og kulturhistoriske forhold, ligesom man inddrager arkæologi. Grundfagsstudiets formål er at give de studerende et godt kendskab til den kulturhistoriske udvikling samt et solidt fundament i akkadisk sprog. Gren Nærorientalsk arkæologi Nærorientalsk arkæologi omfatter studiet af Mellemøstens materielle kultur, d.v.s. Ægypten, Levanten (Israel, Jordan, Palæstina, Syrien, Libanon), Anatolien (Tyrkiet), Mesopotamien (Irak), Iran og Den arabiske Halvø fra de første jæger-samlere til nutiden. Arkæologiske studier vedrører alle former for materiel kultur fra arkitektur over alle former for brugs- og pyntegenstande til indholdet af møddinger. Med udgangspunkt i mere teoretisk orienteret litteratur om studiet af materiel kultur fokuseres på en række væsentlige temaer i menneskets sociale liv gennem årtusinder. Det inkluderer emner som fx domesticering, agerbrug og husdyrhold samt dannelsen af 3

4 landsbysamfund, byer, stater og imperier. Emner, der har særlig interesse udfra et mellemøstligt synspunkt, da flere af dem første gang kan observeres her. Gren Ægyptologi Ægyptologi er studiet af den oldægyptiske civilisation, en af verdenshistoriens to tidligste højkulturer, fra de ældste tider og frem til den tid hvor landet bliver kristent, ca f.kr. til det 4. årh. e.kr. Studiet omfatter i princippet alle aspekter af den oldægyptiske civilisation; samfundsforhold, historie, religion, kunst og videnskab. Hovedvægten i uddannelsen ligger på at lære og forholde sig til det enorme kildemateriale, dvs. skriftlige kilder af alle slags og materielle levn, så som templer, grave, huse og byer. På grundfagsniveau lægges der nogenlunde lige meget vægt på begge typer af kilder, og målet er at give de studerende et godt kendskab til den kulturhistoriske udvikling samt et solidt fundament i det ægyptiske sprog. Studiet af sproget er koncentreret til undervisning i det klassiske sprogtrin, kaldet middelægyptisk. De kulturhistoriske aspekter tilgodeses gennem kurser i ægyptisk historie, religion, kunst og litteratur Overordnet kompetenceprofil Grunduddannelsen vil give studenten en vifte af generelle, herunder videnskabsteoretiske, såvel som fagspecifikke kompetencer. Uddannelsen kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen, gennem kendskab til arbejdsmarkedet og dets arbejdsformer, set i relation til fagenes redskaber og metoder. Gren Assyriologi Grunduddannelsen vil give studenten en vifte af kompetencer. Viften udgøres af en blanding af grundkompetencer og brugskompetencer, men grænsen er ofte svær at drage, idet det teoretiske stof indgår på alle niveauer. Historisk kompetence. Denne opstår gennem arbejdet med at tilegne sig solid indsigt i en fremmedartet verdens sprog og kultur. Gennem studiet af et ikke-indoeuropæisk sprog, vil studenten have erhvervet sig indsigt i at kontrastere og perspektivere grammatiske og semantiske problemer. Gennem studiet af historiske problemstillinger vil studenten ligeledes have erhvervet sig et kendskab til historisk metode. Noget lignende gælder for studiet af mesopotamisk kunst og religion. Analytisk kompetence. Denne kompetence opstår gennem arbejdet med at analysere og beskrive den mesopotamiske kulturs levn, som f.eks. tekster, kunstneriske frembringelser, arkitektur. Den historiske kompetence vil være uløseligt forbundet med den analytiske. Teoretisk kompetence. Til de teoretiske komponenter, der naturligt indgår i den historiske og analytiske kompetence, skal føjes en vis indsigt i hvorledes man reflekterer over disse kompetencer. I den teoretiske kompetence indgår kendskab til forskellige teoretiske strømninger (strukturalisme, funktionalisme, etc.), samt et kendskab til fagets virkningshistorie, herunder Mesopotamiens rolle i verdenshistorien. Sproglig kompetence. Et vigtigt element i uddannelsen er en højnelse af kompetencen i moderne sprog. Der er så godt som ingen relevant faglitteratur på noget skandinavisk sprog, og studenten vil derfor have opnået en betydelig færdighed i at læse faglitteratur på engelsk, tysk og fransk. Kommunikativ kompetence. Eksamensformerne stiller naturligvis krav til den kommunikative kompetence, og der vil i nogen grad være lagt vægt på evnen til mundtligt at fremlægge et for 4

5 tilhørerne ukendt stof. Ligeledes vil den studerende have erhvervet sig god færdighed i skriftlig fremstilling af komplicerede sagsforhold. Formidlingskompetence. Den studerende vil have opnået en vis færdighed i at forbinde formidlingen af faglige problemstillinger med en målgruppe- og receptionsanalyse. Gren Nærorientalsk Arkæologi Analytisk kompetence opnås gennem forståelsen for de teorier, teknikker og metoder, som gør det muligt at analysere og fortolke de materielle levn med henblik på at rekonstruere oldtidssamfund og kulturer (herunder politiske, sociale, økonomiske, religiøse og kognitive aspekter). Via deltagelse i udgravning, behandling af kildemateriale og behandling af udvalgte problemstillinger relevante for studiet indarbejder den studerende i løbet af BA-forløbet desuden praktisk erfaring med at anvende disse teorier, teknikker og metoder. Dette giver en generel analytisk kompetence i form af evnen til at bearbejde og fortolke et afgrænset materiale eller en afgrænset problemstilling, samt en specifik analytisk kompetence til at bearbejde materielle levn med henblik på en rekonstruktion af oldtidskulturer og samfund. Teoretisk kompetence opnås via en generel indsigt i fagets væsentlige teorier, teoridannelse og forskningshistorie. Dette omfatter en introduktion til væsentlige skoler, teoretiske strømninger og fokusområder, og hvordan disse påvirker vores fortolkninger. De studerende skal ved afslutningen af BA-uddannelsen have opnået teoretisk kompetence på et niveau, som gør dem i stand til at genkende den teoretiske baggrund for et publiceret værk, forholde sig kritisk til anvendelsen af disse teorier, og som giver dem et grundlag for at finde deres eget teoretiske ståsted. Dette giver en generel teoretisk kompetence i form af kendskab til væsentlige generelle teoretiske retninger (funktionalisme, strukturalisme, poststrukturalisme, praksisteori, etc.) og hvordan forskeres teoretiske (og sociale) baggrund influerer på deres udlægning af materialet. Desuden giver det en specifik teoretisk kompetence i form af kendskab til, hvordan teorier anvendes og er blevet anvendt indenfor arkæologisk forskning. Historisk kompetence opnås gennem arbejdet med at tilegne sig indsigt i de kulturer og samfundsformer som optræder indenfor den historiske og geografiske ramme som omfattes af studiet af nærorientens oldtidskulturer. Dette giver en generel historisk kompetence i form af forståelse for kulturel og historisk udvikling og en kritisk forståelse for historieskrivning. Desuden opnås en specific historisk forståelse for de perioder, som er dækket af udddannelsen. Kulturel kompetence opnås gennem kendskabet til forskellige samfundsformer og kulturer. Den studerende vil udover kendskabet til nærorientalske oldtidskulturer være bekendt med udvalgte komparative kulturer og samfundsformer såvel som væsentlige teorier vedrørende samfund og kulturer. Dette giver en generel kulturel kompetence i form af forståelse for kulturel mangfoldighed, ligheder og forskelle, opretholdelse og forandring, såvel som forståelse for hvordan kulturel selvforståelse, såsom national identitet, forhandles, opretholdes og forandres. Endvidere opnås en specifik kulturel kompetence i form af forståelse for de nærorientalske oldtidskulturer og den rolle arkæologien og kulturarven spiller i det nutidige politiske og sociale liv. Sproglig kompetence i moderne sprog opnås primært via tilegnelse af viden gennem fremmedsproget litteratur. Da omfanget af dansksproget faglitteratur er meget begrænset, vil litteraturen være på engelsk samt tysk og fransk, hvorfor den studerende vil have opnået 5

6 færdighed i at læse faglitteratur på disse sprog. Endvidere vil den studerende i faget praktisk arkæologi have skrevet en mindre opgave på engelsk, da dette er det officielle rapporteringssprog på danske udgravninger i Mellemøsten, ligeledes vil de på seminarudgravningen have arbejdet og begået sig i et internationalt miljø. Dette giver en generel sproglig kompetence i form af engelsk, tysk og franskkundskaber, samt en specifik sproglig kompetence i form af kendskab til fagterminologien på de nævnte sprog. Kommunikations- og formidlingskompetence opnås dels via eksamener og dels via mundtlige oplæg, skriftlige hjemmeopgaver, gruppearbejde og diskussion. Via disse kommunikations- og formidlingsformer vil den studerende have opnået erfaring med skriftlig og mundtlig kommunikation af et afgrænset emne til et mindre publikum, skriftlig fremstillling af komplicerede sagsforhold, og herunder en vis færdighed i at forbinde formidlingen af faglige problemstillinger med en målgruppe- og receptionsanalyse. Dette giver en generel kommunikativ og formidlingskompetence i form af erfaring med kommunikation af et emne og hvordan et emne mest effektivt og overbevisende formidles, samt en specifik kommunikativ og formidlingskompetence i form af skriftlig og mundtlig udlægning af arkæologisk materiale eller arkæologiske problemstillinger. Samarbejdskompetence opnås via deltagelse i gruppearbejde, gruppeopgave, diskussion og deltagelse i seminarudgravning. Dette giver en generel samarbejdskompetence i form af indgåelse i en arbejdsgruppe og erfaring med arbejdsledelse, -fordeling og koordination. Desuden giver det en specifik arbejdskompetence i form af erfaring med og forståelse for vigtigheden af dette, og hvordan dette foregår, på en arkæologisk udgravning og i den efterfølgende bearbejdning af udgravningsmaterialet. Selvledelses- og navigationskompetence opnås via udarbejdelsen af skriftlige opgaver og mundtlige oplæg. Herigennem lærer den studerende at afgrænse et emne, opstille en problemformulering, gennemføre en mindre undersøgelse baseret på den arkæologiske litteratur og formidle dette skriftligt eller mundtligt. Endvidere skal den studerende til flere eksamener selv udarbejde en litteraturliste under supervision. Dette giver en generel kompetence i form af evnen til at definere og gennemføre et mindre projekt, samt en specifik kompetence i form af evnen til at gøre dette for et arkæologisk materiale eller en arkæologisk problemstilling. Gren Ægyptologi Grunduddannelsen vil give studenten en vifte af kompetencer. Viften udgøres af en blanding af grundkompetencer og brugskompetencer, men grænsen er ofte svær at drage, idet det teoretiske stof indgår på alle niveauer. Historisk kompetence. Denne opstår gennem arbejdet med at tilegne sig solid indsigt i en fremmedartet verdens sprog og kultur. Gennem studiet af et ikke-indoeuropæisk sprog, vil studenten have erhvervet sig indsigt i at kontrastere og perspektivere grammatiske og semantiske problemer. Gennem studiet af historiske problemstillinger vil studenten ligeledes have erhvervet sig et kendskab til historisk metode. Noget lignende gælder for studiet af ægyptisk kunst og religion. Analytisk kompetence. Denne kompetence opstår gennem arbejdet med at analysere og beskrive den oldægyptiske kulturs levn, som f.eks. tekster, kunstneriske frembringelser, arkitektur. Den historiske kompetence vil være uløseligt forbundet med den analytiske. 6

7 Teoretisk kompetence. Til de teoretiske komponenter, der naturligt indgår i den historiske og analytiske kompetence, skal føjes en vis indsigt i hvorledes man reflekterer over disse kompetencer. I den teoretiske kompetence indgår kendskab til forskellige teoretiske strømninger (strukturalisme, funktionalisme, etc.), samt et kendskab til fagets virkningshistorie, herunder Ægyptens rolle i verdenshistorien. Sproglig kompetence. Et vigtigt element i uddannelsen er en højnelse af kompetencen i moderne sprog. Der er så godt som ingen relevant faglitteratur på noget skandinavisk sprog, og studenten vil derfor have opnået en betydelig færdighed i at læse faglitteratur på engelsk, tysk og fransk. Kommunikativ kompetence. Eksamensformerne stiller naturligvis krav til den kommunikative kompetence, og der vil i nogen grad være lagt vægt på evnen til mundtligt at fremlægge et for tilhørerne ukendt stof. Ligeledes vil den studerende have erhvervet sig god færdighed i skriftlig fremstilling af komplicerede sagsforhold. Formidlingskompetence. Den studerende vil have opnået en vis færdighed i at forbinde formidlingen af faglige problemstillinger med en målgruppe- og receptionsanalyse Fagspecifikke kompetencemål Gren Assyriologi At have tilegnet sig et historisk og systematisk overblik over den mesopotamiske kultur At have grundlæggende indsigt i flere vigtige aspekter af den mesopotamiske kultur At kunne forholde sig analytisk, kritisk og refleksivt til en konkret problemstilling At kunne præsentere en kompleks problemstilling ved mundtlig såvel som skriftlig sagsfremstilling At have overblik over hovedtrækkene i akkadisk grammatik At være i stand til at oversætte akkadiske tekster af forskellige genrer At kunne anvende grundlæggende grammatisk og sætningsanalytisk terminologi på dansk og engelsk, herunder terminologi med særlig betydning for det akkadiske sprog Gren Nærorientalsk Arkæologi At have tilegnet sig et historisk og systematisk overblik over Nærorientens Oldtid fra forhistorisk til islamisk tid At have grundlæggende indsigt i udvalgte aspekter af Nærorientens Oldtid At have tilegnet sig erfaring med arkæologisk teknik og metode gennem øvelser og deltagelse i feltskole At have tilegnet sig et overblik over arkæologiens forskningshistorie og teoridannelse med fokus på Nærorienten samt over væsentlige teoretiske problemstillinger i et komparativt perspektiv (eksempelvis urbaniseringsprocessen og statsdannelse) At kunne forholde sig analytisk, kritisk og refleksivt til en konkret problemstilling At kunne præsentere en kompleks problemstilling ved mundtlig såvel som skriftlig sagsfremstilling Gren Ægyptologi At have tilegnet sig et historisk og systematisk overblik over den oldægyptiske kultur At have grundlæggende indsigt i flere vigtige aspekter af den oldægyptiske kultur At kunne forholde sig analytisk, kritisk og refleksivt til en konkret problemstilling At kunne præsentere en kompleks problemstilling ved mundtlig såvel som skriftlig sagsfremstilling At have overblik over hovedtrækkene i middelægyptisk grammatik At være i stand til at oversætte middelægyptiske tekster af forskellige genrer 7

8 At kunne anvende grundlæggende grammatisk og sætningsanalytisk terminologi på dansk og engelsk, herunder terminologi med særlig betydning for det middelægyptiske sprog 1.8 Læsning af tekster på fremmedsprog Da ingen faglitteratur er skrevet på dansk, må det påregnes, at der skal læses på engelsk, tysk og fransk årsprøven Den studerende skal senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart have deltaget i prøver i et omfang af mindst 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen. Inden udgangen af andet studieår efter studiestart skal den studerende mindst have bestået prøver med et omfang på 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen. Den studerende har mulighed for at indstille sig til omprøve i august til 1. årsprøven efter første eksamensforsøg Bachelorprojektet Bachelorprojektet har et omfang på 15 ECTS-point og aflægges på 5. semester. Bachelorprojektet skal forsynes med et resume, som skal indgå i den samlede bedømmelse Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser (af moderne, vestlige tekststykker) og aflevering af hjemmeopgaver/ba-projekt svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, illustrationer, litteraturliste og bilag. Vedr. Gren Assyriologi: Normalsidebegrebet anvendes ikke for akkadiske tekster i kileskrift, der opgives i linier efter tekstudgaverne. Vedr. Gren Ægyptologi: Ved "1 Sethe-side" forstås 1 side med 23 linier à 30 tegn. I det øvrige pensum regnes der med den sidestørrelse, der anvendes i den opgivne litteratur. Aflevering af pensumopgivelser følger instituttets fælles procedure, som er tilgængelig på instituttets hjemmeside Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og projekt skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest Syge- og omprøve Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve. 8

9 1.14 Dispensation fra studieordningen Studienævnet kan dispensere fra bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, og bestemmelser vedr. 1. årsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold Øvrige bemærkninger Vedrørende fjernundervisning For studerende der følger undervisning i form af et fjernundervisningsforløb opfyldes kravet om aktiv undervisningsdeltagelse ved at besvare min. 50% af spørgsmålene/opgaverne i lektionerne. Denne bestemmelse kan ikke benyttes af dagstuderende for kurser som er almindeligt udbudt i det pågældende semester Overgangsregler Efter den 31. august 2010 kan der ikke længere aflægges eksaminer på bacheloruddannelser under 1995-bekendtgørelsen. Studerende, der har studeret og aflagt prøver under tidligere studieordninger, kan i henhold til Studienævnets retningslinier overføre disse prøver til studiet under den nye studieordning. Prøver aflagt efter 1996-studieordningen for grundfaget ækvivalerer med 2005-studieordningen for Nærorientalske oldtidskulturer som anført nedenfor: Fælles del: 1996-ordning Mesopotamiens Oldtid (15 ECTS) Ægyptens Oldtid (15 ECTS) 2005-ordning Mesopotamien i oldtiden (15 ECTS) Ægypten i oldtiden (15 ECTS) Grenvalg Assyriologi: 1996-ordning Akkadisk A (SE 3, 15 ECTS) Akkadisk C (SE 6, 15 ECTS) Realia (SE 4, 15 ECTS) Projekt (SE 7, 15 ECTS) 2005-ordning Akkadisk A (15 ECTS) Akkadisk C (15 ECTS) Samfund 1 (15 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) Grenvalg Nærorientalsk Arkæologi: 1996-ordning 2005-ordning Arkæologisk teknik og metode (15 ECTS) Arkæologisk teori, teknik og metode (15 ECTS) 9

10 Vestasien og Ægyptens Forhistorie Jæger-samler og agerbrugssamfund (15 ECTS) samt (30 ECTS) Komplekse samfund 1 (15 ECTS) Arkæologi i de historiske perioder Komplekse samfund 2 (15 ECTS) samt Særligt studeret (30 ECTS) emne (15 ECTS) Projekt (15 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) Grenvalg Ægyptologi: 1996-ordning 2005-ordning Middelægyptisk A (SE 3, 30 ECTS) Middelægyptisk A og Middelægyptisk B (30 ECTS) Middelægyptisk B (SE 4, 15 ECTS) Middelægyptisk C (15 ECTS) Historie, religion og kunst (SE 6, 15 ECTS) Samfund 1 (15 ECTS) Projekt (SE 7, 15 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) Kapitel 2. Oversigt over og beskrivelse af uddannelsens fagelementer 2.1 Oversigt over uddannelsens fagelementer Grundfagsstudiet af bacheloruddannelsen i Nærorientalske oldtidskulturer består af følgende fagelementer, hvoraf modul I og II er fælles for alle tre grene: Gren Assyriologi Modul I: Introduktion til Mesopotamiens oldtidskulturer: historie, arkæologi, samfund (Ancient Mesopotamia) Mesopotamien i oldtiden (fagelementkode HASB00301E) (Ancient Mesopotamia) Prøveform: Mundtlig bunden prøve (dialog) under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Censurform: Intern censur. Modul II: Introduktion til Ægyptens oldtidskultur: historie, arkæologi, samfund (Ancient Egypt) Ægypten i oldtiden (fagelementkode HASB00311E) (Ancient Egypt) Prøveform: Mundtlig bunden prøve.(dialog) under forudsætning af aktiv undervisingsdeltagelse Censurform: Intern censur. Modul III: Akkadisk A (Akkadian A) Akkadisk A (fagelementkode HASB00321E) (Akkadian A) 10

11 Prøveform: Skriftlig bunden prøve med hjælpemidler. Censurform: Intern censur. Modul IV: Akkadisk B (Akkadian B) Akkadisk B (fagelementkode HASB00331E) (Akkadian B) Prøveform: Mundtlig bunden prøve (dialog) med forberedelse. Censurform: Intern censur. Modul V: Akkadisk C (Akkadian C) Akkadiske C (fagelementkode HASB00341E) (Akkadian C) Prøveform: Bunden skriftlig prøve med hjælpemidler. Censurform: Ekstern censur. Modul nr. VI: Samfund 1 (Society 1) Samfund 1 (fagelementkode HASB00351E) (Society 1) Prøveform: A: Aktiv undervisningsdeltagelse eller B: Bunden skriftlig prøve på universitetet. Censurform: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Modul nr. VII: Samfund 2 (Society 2) Samfund 2 (fagelementkode HASB00361E) (Society 2). Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Ekstern censur. Modul nr. VIII: Samfund 3 (Society 3) Samfund 3 (fagelementkode HASB00371E) (Society 3). Prøveform: A.Fri skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. (bunden mundtlig præsentation) eller B. Bunden skriftlig opgave på universitetet. Censurform: Intern prøve uden censur. Modul nr. IX: Bachelorprojekt Bachelorprojekt (fagelementkode HASB00381E) (BA project) Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Ekstern censur. Prøveform: Bedømmes efter 7-trins-skalaen. 11

12 12

13 Gren Nærorientalsk Arkæologi Modul I: Introduktion til Mesopotamiens oldtidskulturer: historie, arkæologi, samfund (Ancient Mesopotamia) Mesopotamien i oldtiden (fagelementkode HNAB00301E) (Ancient Mesopotamia) Prøveform: Mundtlig bunden prøve.(dialog) under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Censurform: Intern censur. Modul II: Introduktion til Ægyptens oldtidskultur: historie, arkæologi, samfund (Ancient Egypt) Ægypten i oldtiden (fagelementkode HNAB00311E) (Ancient Egypt) Prøveform: Mundtlig bunden prøve.(dialog) under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Censurform: Intern censur. Modul III: Arkæologisk Teori, teknik og metode (Theories, Techniques and Methods in Archaeology) Arkæologisk Teori, teknik og metode (fagelementkode HNAB00321E) (Theories, Techniques and Methods in Archaeology) Prøveform: Bunden skriftlig opgave på universitetet. Censurform: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes individuelt med bestået/ikke-bestået. Modul IV: Jæger-samler og agerbrugssamfund (Neolitisering) (Hunter-gatherers and the first agricultural societies (Neolithization)) Jæger-samler og agerbrugssamfund (Neolitisering) (fagelementkode HNAB00331E) (Huntergatherers and agricultural societies (Neolithisation)) Prøveform: A Bunden mundtlig prøve (dialog) under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse eller B. Bunden skriftlig opgave på universitetet. Censurform: Ekstern censur. Modul V: Praktisk Arkæologi (Practical Archaeological Experience) Praktisk Arkæologi (fagelementkode HNAB00341E) (Practical Archaeological Experience) Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse med fri skriftlig hjemmeopgave Censurform: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Modul VI: Komplekse samfund 1 (Urbanisering og statsdannelse) (Complex Societies 1 (Urbanisation and State formation)) Komplekse samfund 1 (Urbanisering og statsdannelse) (fagelementkode HNAB00351E) (Complex Societies 1 (Urbanisation and State formation)) 13

14 Prøveform: A.Bunden mundtlig prøve (dialog) under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse eller B. Bunden skriftlig opgave på universitetet. Censurform: Ekstern censur. Modul VII: Særligt studeret emne (Studies of selected problems) Særligt studeret emne (fagelementkode HNAB00361E) (Studies of selected problems) Prøveform: A. Fri skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse ellr B. Bunden skriftlig opgave på universitetet. Censurform: Intern censur. Modul VIII: Komplekse samfund 2 (regioner, stater og imperier) (Complex Societies 2 (Regions, States and Empires)) Komplekse samfund 2 (regioner, stater og imperier) (fagelementkode HNAB00371E) (Complex Societies 2 (Regions, States and Empires)) Prøveform: A. Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse eller B. Bunden skriftlig opgave på universitetet. Censurform: Ekstern censur. Modul IX: Bachelorprojekt Bachelorprojekt (fagelementkode HNAB00381E) (BA project) Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Ekstern censur. Prøveform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Gren Ægyptologi: Modul I: Introduktion til Mesopotamiens oldtidskulturer: historie, arkæologi, samfund (Ancient Mesopotamia) Mesopotamien i oldtiden (fagelementkode HÆGB00301E) (Ancient Mesopotamia) Prøveform: Mundtlig bunden prøve (dialog) under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Censurform: Intern censur. Modul II: Introduktion til Ægyptens oldtidskultur: historie, arkæologi, samfund (Ancient Egypt) Ægypten i oldtiden (fagelementkode HÆGB00311E) (Ancient Egypt) Prøveform: Mundtlig bunden prøve (dialog) under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Censurform: Intern censur. 14

15 Modul III: Middelægyptisk A (Middle Egyptian A) Middelægyptisk A (fagelementkode HÆGB00321E) (Middle Egyptian A) Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet. Censurform: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Modul IV: Middelægyptisk B (Middle Egyptian B) Middelægyptisk B (fagelementkode HÆGB00331E) (Middle Egyptian B) Prøveform: Bunden mundtlig prøve (dialog). Censurform: Intern censur. Modul V: Middelægyptisk C (Middle Egyptian C) Middelægyptisk C (fagelementkode HÆGB00341E) (Middle Egyptian C) Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet. Censurform: Ekstern censur. Modul nr. VI: Samfund 1 (Society 1) Samfund 1 (fagelementkode HÆGB00351E) (Society 1). Prøveform: A: Aktiv undervisningsdeltagelse eller B: Bunden skriftlig prøve på universitetet Censurform: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Modul nr. VII: Samfund 2 (Society 2) Samfund 2 (fagelementkode HÆGB00361E) (Society 2). Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Ekstern censur. Modul nr. VIII: Samfund 3 (Society 3) Samfund 3 (fagelementkode HÆGB00371E) (Society 3). Prøveform: A.Fri skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse (bunden mundtlig præsentation) eller B. Bunden skriftlig opgave på universitetet. Censurform: Intern prøve uden censur. Modul nr. IX: Bachelorprojekt Bachelorprojekt (fagelementkode HÆGB00381E) (BA project) Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. 15

16 Censurform: Ekstern censur. Prøveform: Bedømmes efter 7-trins-skalaen. 2.2 Rækkefølge for afvikling af fagelementer For at indstille sig til prøven BA-projekt gælder det i alle tre grenvalg, at den studerende skal have bestået 120 ECTS-point. Det anbefalede studieforløb med grenspecialisering i Assyriologi ser ud som følger: 1. semester: Mesopotamiens oldtid og Ægyptens oldtid 2. semester: Akkadisk A og Samfund 1 3. semester: Akkadisk B og Samfund 2 4. semester: Akkadisk C og Samfund 3 5. semester: Bachelorprojekt og tilvalg 6. semester: Tilvalg Det er en forudsætning for at indstille sig til prøven i Akkadisk B og Akkadisk C, at prøven i Akkadisk A er bestået. Det anbefalede studieforløb med grenspecialisering i Nærorientalsk Arkæologi ser ud som følger: 1. semester: Mesopotamiens oldtid og Ægyptens oldtid 2. semester: Arkæologisk teori, teknik og metode samt Jæger-samler og agerbrugssamfund 3. semester: Praktisk Arkæologi samt Komplekse samfund 1 4. semester: Særligt studeret emne samt Komplekse samfund 2 5. semester: Bachelorprojekt og tilvalg 6. semester: Tilvalg Det er en forudsætning for at indstille sig til prøven i Praktisk arkæologi at prøven i Arkæologisk teori, teknik og metode er bestået. Det anbefalede studieforløb med grenspecialisering i Ægyptologi ser ud som følger: 1. semester: Mesopotamiens oldtid og Ægyptens oldtid 2. semester: Middelægyptisk A og Samfund 1 3. semester: Middelægyptisk B og Samfund 2 4. semester: Middelægyptisk C og Samfund 3 5. semester: Bachelorprojekt og tilvalg 6. semester: Tilvalg Det er en forudsætning for at indstille sig til prøven i Middelægyptisk B og Middelægyptisk C, at prøven i Middelægyptisk A er bestået. På assyriologi og ægyptologi kan de studerende frit vælge mellem emnerne historie, kunst, litteratur og religion som indhold i modulerne Samfund 1, 2 og 3. På nærorientalsk arkæologi vælger den studerende selv i hvilket undervisningsforløb eksamen i særligt studeret emne lægges. 16

17 2.3 Indhold og uddybende karakteristik af uddannelsens fagelementer Fælles Moduler: Modul I: Introduktion til Mesopotamiens oldtidskulturer: historie, arkæologi, samfund. Kompetencemål: Historisk kompetence i form af kendskab på introduktionsniveau til centrale aspekter af Mesopotamiens oldtidskulturer fra forhistorisk til og med ny-babylonsk tid, herunder kildemateriale, historie, og samfundsforhold. Basal teoretisk og metodisk kompetence i historie og arkæologi. Kompetence til på et informeret grundlag at kunne vælge grenspecialisering indenfor studiet af nærorientalske oldtidsstudier. Mesopotamien i oldtiden (HASB00301E) (HNAB00301E) (HÆGB00301E) (15 ECTS-point) Undervisnings og arbejdsformer: Studiet af Mesopotamiens oldtidskulturer omfatter emnerne historie, arkæologi og samfund. Undervisningen vil være baseret på holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende, dette kan f.eks. ske via studenteroplæg og diskussion af læste tekster. Faglige mål: Redegøre for centrale dele af det kulturhistoriske forløb i Mesopotamien, som det kommer til udtryk i materielle levn og skriftlige kilder Redegøre for kulturgeografiske og demografiske, historiske samt samfundsmæssige forhold, såsom kunst, litteratur og religion Identificere vigtige monument- og oldsagstyper, samt redegøre for deres funktion og sociale kontekst Redegøre for udvalgte aspekter af oldtidsfagenes teorier og metoder og vurdere deres betydning for fortolkningen af kilderne og de spørgsmål, som stilles til materialet. Pensum: Eksaminanden opgiver normalsider på niveau svarende til eksempelvis M. Roaf 1990 Cultural Atlas of Mesopotamia. Oxford: Equinox; R. Matthews 2003 Early Mesopotamia. London:Routledge; M. van de Mieroop 2004: A History of the Ancient Near East. Prøveform: Prøven er bunden mundtlig og i dialogform, uden forberedelse og hjælpemidler under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse er defineret som bunden mundtlig fremlæggelse à max. 20 min., bunden skriftlig opgave à max. 5 normalsider eller besvaret min. 50% af opgaverne i fjernundervisningsudgaven af dette modul. Censur: Intern censur Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer ca. 45 minutter inkl. censur. 17

18 Hjælpemidler: Prøven er uden hjælpemidler. Modul II: Introduktion til Ægyptens oldtidskultur: historie, arkæologi, samfund. Kompetencemål: Historisk kompetence i form af kendskab på introduktionsniveau til centrale aspekter af Ægyptens oldtidskultur fra forhistorisk til romersk tid, herunder kildemateriale, historie, og samfundsforhold. Basal teoretisk og metodisk kompetence i historie og arkæologi. Kompetence til på et informeret grundlag at kunne vælge grenspecialisering indenfor studiet af nærorientalske oldtidsstudier. Ægypten i oldtiden (HASB00311E) (HNAB00301E) (HÆGB00301E) (15 ECTS-point) Undervisnings og arbejdsformer: Studiet af Ægyptens oldtidskultur omfatter emnerne historie, arkæologi og samfund. Undervisningen vil være baseret på holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende, dette kan f.eks. ske via studenteroplæg og diskussion af læste tekster. Faglige mål: Redegøre for centrale dele af det kulturhistoriske forløb i Ægypten, som det kommer til udtryk i materielle levn og skriftlige kilder. Redegøre for kulturgeografiske og demografiske, historiske samt samfundsmæssige forhold, såsom kunst, litteratur og religion. Identificere vigtige monument- og oldsagstyper og redegøre for deres funktionelle sociale kontekst. Redegøre for oldtidsfagenes teorier og metoder og vurdere deres betydning for fortolkningen af kilderne og de spørgsmål, som stilles til materialet. Pensum: Eksaminanden opgiver normalsider på niveau svarende til Jan Assmann, The Mind of Egypt. History and Meaning in the Time of the Pharaohs (Cambridge MA: Harvard University Press, 2003); Gay Robins, The Art of Ancient Egypt (Cambridge MA: Harvard University Press, 2000); Siegfried Morenz, Egyptian Religion (London: Methuen and Co., 1973). En nyttig og letlæst introduktion på dansk er Torben Holm-Rasmussen, Politikens Bog om det Gamle Egypten (København: Politikens Forlag, 2003). Prøveform: Prøven er bunden mundtlig og i dialogform, uden forberedelse og hjælpemidlerunder forudsætning af aktive undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse er defineret som bunden mundtlig fremlæggelse à max. 20 min., bunden skriftlig opgave à max. 5 normalsider eller besvaret min. 50% af opgaverne i fjernundervisningsudgaven af dette modul. Censur: Intern censur 18

19 Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer ca. 45 minutter inkl. censur. Hjælpemidler: Prøven er uden hjælpemidler. Gren: Assyriologi: Modul III: Akkadisk A Kompetencemål: At have overblik over det akkadiske skriftsystem samt grundtrækkene i akkadisk grammatik At være i stand til at oversætte lettere akkadiske tekstpassager At have kendskab til grundlæggende grammatisk og sætningsanalytisk terminologi på dansk og engelsk Akkadisk A (HASB00321E) (15 ECTS-point) Undervisnings - og arbejdsformer: Undervisningsformen vil være holdundervisning delvist i dialogform. Faglige mål: Give et elementært overblik over den oldbabylonske grammatik Redegøre for et elementært kendskab til det centrale ordforråd. Pensum: Eksaminanden vopgiver en akkadisk grammatik, der mht. niveau og omfang svarer til Ungnad-Matous, Grammatik des Akkadischen, Endvidere opgiver eksaminanden 250 linier oldbabylonsk akkadisk tekst i transskription. Disse tekstopgivelser skal godkendes af eksaminator, jf. fagets procedure for godkendelse af pensum. Prøveform: Skriftlig, bunden prøve på universitetet under tilsyn. Prøven består i oversættelse og kommentar af en af eksaminanden ikke opgiven tekst i transkription. Teksten svarer i sværhedsgrad til de 250 linier oldbabylonsk akkadisk tekst, som er opgivet. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Eksaminanden har 4 timer til sin rådighed. Hjælpemidler: Eksaminanden må medbringe hjælpemidler i form af grammatikker og ordbøger. 19

20 Modul IV: Akkadisk B Kompetencemål: At have overblik over hovedtrækkene i akkadisk grammatik At være i stand til at oversætte akkadiske tekstpassager At have kendskab til grundlæggende grammatisk og sætningsanalytisk terminologi på dansk og engelsk, herunder terminologi med særlig betydning for det akkadiske sprog Akkadisk B (HASB00331E) (15 ECTS-point) Undervisnings - og arbejdsformer: Undervisningsformen vil være holdundervisning delvist i dialogform. Faglige mål: Redegøre grundigt for det akkadiske sprog med hovedvægten lagt på dialekten oldbabylonsk. Vise en basal viden om kileskriften, samt redegøre for dens udvikling og særpræg Læse akkadiske tekster i kileskrift. Pensum: Eksaminanden opgiver en akkadisk grammatik, der mht. niveau og omfang svarer til Huehnergard, A grammar of Akkadian, Endvidere opgives 1000 linier tekst i kileskrift, hvori genrerne breve og juridiske tekster skal være repræsenteret. Heraf skal minimum 750 linier være på dialekten oldbabylonsk. Disse tekstopgivelser skal godkendes af eksaminator, jf. fagets procedure for godkendelse af pensum. Prøveform: Prøven har form af en mundtlig, bunden dialog mellem eksaminator og eksaminand med forberedelse. Ved forberedelsestidens begyndelse udleveres en eller to tekster fra det af eksaminanden opgivne pensum. Disse oversættes og kommenteres sprogligt. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 90 minutter inkl. votering, hvoraf der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden må ikke medbringe hjælpemidler. Modul V: Akkadisk C Kompetencemål: At have overblik over hovedtrækkene i akkadisk grammatik At være i stand til at oversætte akkadiske tekster af forskellige genrer At kunne anvende grundlæggende grammatisk og sætningsanalytisk terminologi på dansk og engelsk, herunder terminologi med særlig betydning for det akkadiske sprog At kunne forholde sig kritisk og refleksivt til moderne oversættelser af akkadiske tekster At have overblik over genrer og genrekonventioner i det akkadiske kildemateriale At have viden om de roller, som akkadiske tekstgenrer spiller i den mesopotamiske kultur 20

21 Akkadisk C (HASB00341E) (15 ECTS-point) Undervisnings - og arbejdsformer: Undervisningsformen vil være holdundervisning delvist i dialogform med en hjælpelærer tilknyttet. Faglige mål: Redegøre grundigt for det akkadiske sprog med hovedvægten lagt på dialekten standardbabylonsk Vise en grundlæggende viden om kileskriften, dens udvikling og særpræg Behandle akkadiske tekster i kileskrift selvstændigt. Pensum: Eksaminanden opgiver en akkadisk grammatik, der mht. niveau og omfang svarer til W. von Soden, Grundriss der Akkadischen Grammatik, 1995 (3. udg). Endvidere opgives 1000 linier tekst i kileskrift, hvori genrerne kongeindskrifter og litterære tekster skal være repræsenteret. Heraf skal minimum 750 linier være på dialekten standardbabylonsk. Disse tekstopgivelser skal godkendes af eksaminator, jf. fagets procedure for godkendelse af pensum. Prøveform: Skriftlig, bunden prøve på universitetet under tilsyn. Prøven består i oversættelse og kommentar af en af eksaminanden ikke opgiven tekst i kileskrift. Teksten svarer i sværhedsgrad til Borger, Babylonisch-Assyrische Lesestücke III. Rom 1963, Assurbanipals felttog til Egypten. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 6 timer Hjælpemidler: Eksaminanden må medbringe hjælpemidler i form af grammatikker, ordbøger og tegnlister. Modul VI: Samfund 1 Kompetencemål: At have kendskab til hovedlinierne i et væsentligt aspekt af det mesopotamiske samfund, enten historie, kunst og arkitektur, litteratur eller religion, samt indblik i emnets videnskabsteori. At have kendskab til det overordnede kildemateriale der ligger til grund for vores forståelse af det pågældende aspekt. Samfund 1 (HASB00351E) (15 ECTS-point) Undervisnings- og arbejdsformer: Der udbydes sædvanligvis undervisning i disciplinerne historie, kunst og arkitektur, litteratur og religion i rotation, med en disciplin hvert semester. Undervisnings- og arbejdsformen vil være holdundervisning, hovedsaglig i form af forelæsninger omend der også vil være aktiv inddragelse af de studerende, fx i form af oplæg eller generelle diskussioner. 21

22 Faglige mål: Redegøre for hovedlinjerne indenfor et udvalgt emne inden for disciplinerne historie, kunst og arkitektur, litteratur eller religion Finde frem til og vurdere kildemateriale til emnet Udarbejde en skriftlig fremstilling af emnet selvstændigt. Pensum: Eksaminanden opgiver ca. 500 normalsider. Prøveform: A. Aktiv undervisningsdeltagelse. For at bestå prøven kræves, at den studerende er til stede i 75% af undervisningstimerne, og at den studerende tilfredsstillende skriftligt besvarer mindst 3 ud af de 6 i undervisningsforløbet stillede spørgsmål eller B. Bunden skriftlig opgave på universitetet. Omfang: Prøveform A: Besvarelserne, som har form af hjemmeopgaver, skal hver have et omfang af 3-4 normalsider; Prøveform B: 5 timer. Censur: Prøven er en intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: Ingen restriktioner. Særlige bestemmelser: Emnet (historie, kunst og arkitektur, litteratur eller religion) må ikke tidligere være aflagt som Modul VII Samfund 2 eller Modul VIII samfund 3. Der kan således kun aflægges eksamen i en disciplin én gang. Modul VII: Samfund 2 Kompetencemål: At have kendskab til hovedlinierne i et væsentligt aspekt af det mesopotamiske samfund, enten historie, kunst og arkitektur, litteratur eller religion, samt indblik i emnets videnskabsteori. At have kendskab til det overordnede kildemateriale der ligger til grund for vores forståelse af det pågældende aspekt. At kunne forholde sig analytisk, kritisk og refleksivt til en konkret problemstilling. At kunne præsentere en kompleks problemstilling ved skriftlig sagsfremstilling. Samfund 2 (HASB00361E) (15 ECTS-point) Undervisnings- og arbejdsformer: Der udbydes sædvanligvis undervisning i disciplinerne historie, kunst og arkitektur, litteratur og religion i rotation, med en disciplin hvert semester. Undervisnings- og arbejdsformen vil være holdundervisning, hovedsaglig i form af forelæsninger omend der også vil være aktiv inddragelse af de studerende, fx i form af oplæg eller generelle diskussioner. 22

23 Faglige mål: Redegøre for et udvalgt emne inden for disciplinerne historie, kunst og arkitektur, litteratur eller religion Finde frem til og vurdere primært kildemateriale til emnet Udarbejde en skriftlig fremstilling af emnet selvstændigt. Pensum: Eksaminanden opgiver 1000 normalsider. Aflægges prøven som gruppeprøve må der højst være 50% overlapning i pensumopgivelserne. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Opgaven skal inddrage relevant primært kildemateriale, eksempelvis tekster i oversættelse eller ikonografisk materiale. Omfang: Hjemmeopgaven skal være af et omfang på normalsider. Ved gruppeprøve med to deltagere øges opgavens omfang til normalsider og med tre deltagere til normalsider. Censur: Prøven er med ekstern censur. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller af indtil 3 studerende som gruppeprøve med individuel bedømmelse, dvs. hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig selv. Deltagernes fælles bidrag må ikke overstige 50 %. Hjælpemidler: Ingen restriktioner. Særlige bestemmelser: Emnet (historie, kunst og arkitektur, litteratur eller religion) må ikke tidligere være aflagt som Modul VI Samfund 1 eller Modul VIII Samfund 3. Der kan således kun aflægges eksamen i en disciplin én gang. Modul VIII: Samfund 3 Kompetencemål: At have kendskab til hovedlinierne i et væsentligt aspekt af det mesopotamiske samfund, enten historie, kunst og arkitektur, litteratur eller religion, samt indblik i emnets videnskabsteori. At have kendskab til det overordnede kildemateriale der ligger til grund for vores forståelse af det pågældende aspekt. At kunne forholde sig analytisk, kritisk og refleksivt til en konkret problemstilling. At kunne præsentere en kompleks problemstilling ved mundtlig såvel som skriftlig sagsfremstilling. Samfund 3 (HASB00371E) (15 ECTS-point) Undervisnings- og arbejdsformer: Der udbydes sædvanligvis undervisning i disciplinerne historie, kunst og arkitektur, litteratur og religion i rotation, med en disciplin hvert semester. Undervisnings- og arbejdsformen vil være holdundervisning, hovedsaglig i form af forelæsninger omend der også vil være aktiv inddragelse af de studerende, fx i form af oplæg eller generelle diskussioner. 23

24 Faglige mål: Redegøre for et udvalgt emne inden for disciplinerne historie, kunst og arkitektur, litteratur eller religion Finde frem til og vurdere primært kildemateriale til emnet Udarbejde en skriftlig og mundtlig fremstilling af emnet selvstændigt. Pensum: Eksaminanden opgiver1250 normalsider. Prøveform: A. Fri skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse, defineret som en bunden mundtlig præsentation af emnet i forbindelse med undervisningen. eller B. Bunden skriftlig opgave på universitetet. Hjemmeopgaven skal inddrage relevant primært kildemateriale, eksempelvis tekster i oversættelse eller ikonografisk materiale Censur: Prøven er en intern prøve uden censur. For prøveform A gælder at præsentation og hjemmeopgave vægtes med hhv. 1/3 og 2/3 i den endelige bedømmelse. Prøvens to elementer (præsentation af emne og skriftlig hjemmeopgave) bestås som en helhed, og såfremt prøven ikke bestås, aflægges begge elementer på ny. Omfang: For prøveform A gælder at præsentationen skal være af ca. 30 minutters varighed og efterfølges af diskussion og at hjemmeopgaven skal være af et omfang på normalsider. For prøveform B gælder at eksaminanden har 5 timer til sin rådighed. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: Ingen restriktioner. Særlige bestemmelser: (2) Emnet (historie, kunst og arkitektur, litteratur eller religion) må ikke tidligere være aflagt som Modul VI Samfund 1 eller Modul VII Samfund 2. Der kan således kun aflægges eksamen i en disciplin én gang. Modul IX: Bachelorprojekt Kompetencemål: Der opbygges kompetence i at planlægge og strukturere et større akademisk arbejde, hvor eksaminanden viser analytisk kompetence, navigationskompetence til at udvælge relevant materiale, kritisk sans, overblik og beherskelse af videnskabelig metode. Den studerende skal endvidere kunne inddrage materiale på en meningsfyldt måde og formidle sit projekt skriftligt i form af hjemmeopgave. Bachelorprojekt (HASB00381E) (15 ECTS-point) Faglige mål: Eksaminanden kan gennemføre et projekt der eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling, således at den studerende opnår en større helhedsforståelse af fagområdet redegøre for og anvende den valgte faglitteratur, teori og metode inden for tekst- og kulturanalyse i forhold til projektets problemstilling 24