Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007

2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen i Romersk Arkæologi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Klassisk Arkæologi, Studienævnet for Klassisk Arkæologi. 2. Uddannelsen introducerer til Romersk Arkæologis forskningsområder og fagets grundlæggende områder, med henblik på at give den studerende faglige forudsætninger for at arbejde med og formidle fagets stofområder. 3. Uddannelsen giver ingen selvstændig erhvervskompetence, men vil bibringe den studerende et grundlæggende indblik i metoder, kundskaber og færdigheder der benyttes inden for den romerske arkæologis forskningsområder: Udforskningen af den romerske oldtid med udgangspunkt i de materielle levn. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Suppleringsuddannelsen i Romersk Arkæologi er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved Universitetet og andre videregående uddannnelsesinstitutioner. 5. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen i Romersk Arkæologi er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Eksaminer 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Klassisk Arkæologi kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 2

3 11. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 12. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 13. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 14. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 15. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 16. Studienævnet for Klassisk Arkæologi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 17. Ved afsluttet suppleringsuddannelse skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået den indsigt i fagets metoder og det faglige niveau, der er nødvendigt ved løsning af elementære faglige opgaver indenfor den romerske arkæologi. Kapitel 5: Undervisningsformer 18. Ud over holdundervisning, forelæsninger og vejledning vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Det må imidlertid påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 19. Den studerende skal være indstillet på at skulle læse videnskabelig litteratur på engelsk, tysk og fransk. 3

4 Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 20. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Introduktionsopgave intern 10 best./ikke best. 1. semester Emneprøve intern 20 7-trinsskala 2. semester Romersk mundtlig prøve ekstern 30 7-trinsskala 2. semester 21. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge, men ovenstående anbefales. Kapitel 8: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 22. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål og eksamensbestemmelser. 23. Introduktionsopgave stk. 1. Disciplinbeskrivelse Introduktion til romersk arkæologi, hvor hovedvægten lægges på det grundlæggende kendskab til monumentanalyse og beskrivelse. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal kunne dokumentere grundlæggende kendskab til monumentanalyse og beskrivelse. stk. 3 Eksamensbestemmelser En skriftlig hjemmeopgave i tilknytning til introduktionskurset. Besvarelsen må normalt ikke overskride 10 normalsider. 24. Emneprøve Prøveform: Individuel, fri skriftlig prøve. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået, Vægtning: 10 point. stk. 1. Disciplinbeskrivelse Skriftlig prøve i et af emnerne for modulundervisningen (se 18 stk. 2): 1. Romersk arkitektur eller 2. Romersk skulptur. stk. 2. Faglige mål Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået generelle kundskaber inden for det pågældende emneområde samt kendskab til monumentanalyse og beskrivelse. 4

5 stk. 3. Eksamensbestemmelser Der gives en række spørgsmål inden for emnet evt. suppleret med relevant plan- eller billedmateriale. Pensum: Et repræsentativt udvalg af nyere håndbøger indenfor det pågældende emne samt et mindre udvalg af speciallitteratur. Vejledende petita forefindes på Instituttet. I forbindelse med eksamenstilmeldingen afleveres et personligt petitum, som godkendes af to faglærer. Prøveform: Individuel, bunden skriftlig prøve under opsyn. Hjælpemidler: Nudansk ordbog og/eller Retskrivningsordbogen samt monumentliste for emneområdet, som udleveres ved eksamen. Varighed: Fire timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 20 point. 25. Romersk emneprøve (mundtlig) stk. 1. Disciplinbeskrivelse Mundtlig prøve i det romerske kunst- og/eller kulturhistoriske stof baseret på fremlæggelse af originale oldsager, afstøbninger eller billedmateriale, som kommenteres af eksaminanden i samtale med eksaminator. stk. 2. Faglige mål Eksaminanden må have en grundlæggende viden om hovedtræk af den romerske kunsthistorie og materielle kulturhistorie. Denne viden baseres på læsning af tidssvarende håndbøger, suppleret med læsning af nyere oversigter og udførligere fremstillinger inden for følgende områder: Republikansk tid samt kejsertiden indtil år 300 e.kr. Der lægges især vægt på, at eksaminanden har et sikkert kendskab til de vigtigste monumenter. I de følgende paragraffer beskrives en række specifikke faglige mål. Monumentkendskab Der kræves primært kendskab til mindst seks repræsentative monumenter. Sådanne repræsentative monumenter kan f.eks. være skulpturer, bygninger eller malerier. Topografi Der kræves endvidere kendskab til grundtrækkene i det antikke Roms, Pompeiis og Ostias topografi. Historie, religion og samfundsforhold Eksaminanden må have kendskab til hovedtrækkene i den italisk-romerske almindelige historie, religion og samfundsforhold. Der kræves et oversigtsmæssigt kendskab, som opnås på baggrund af læsning af håndbøger. stk. 3. Eksamensbestemmelser Pensum: Det opgivne pensum skal omfatte følgende: Et repræsentativt udvalg af arkæologisk speciallitteratur, herunder en moderne udgravnings- eller arkitekturpublikation, et moderne museumskatalog og en grundlæggende monografisk undersøgelse. Pensum fra den skriftlige 5

6 må ikke emneprøve ( 24) indgå i dette pensum. Et forslag til opgivelser forefindes på Instituttet i dets vejledende petitum. I forbindelse med eksamenstilmeldingen afleveres et personligt petitum samt en liste over mindst seks repræsentative monumenter udvalgt i samråd med faglæreren(e). Prøveform: Individuel, bunden mundtlig prøve. Hjælpemidler: Ingen. Forberedelsestid: Ingen. Varighed: 45 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 26. Ordningen træder ikraft GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD MAJ Ændring af 9, 20, 22, 23 stk. 2, 24 stk. 2 og 3 og 25 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september