ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet

Transkript

1 Europa-Parlamentet Udvalget om International Handel ARBEJDSDOKUMENT om evaluering af de eksterne aspekter af toldmyndighedernes indsats og forvaltning som redskab til at lette handel og bekæmpe ulovlig handel 2016/2075(INI) Udvalget om International Handel Ordfører: Tiziana Beghin DT\ docx PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 I. INDLEDNING Siden 2009, hvor Lissabontraktaten trådte i kraft, har Den Europæiske Unions fælles handelspolitik udviklet sig markant med større inddragelse af Europa-Parlamentet i udformningen og kontrollen af den. Handelspolitikken er blevet mere sammenhængende og inklusiv, hvilket kræver et tættere samarbejde med interessenter, idet deres stemmer skal høres, og der skal tages hensyn til deres udfordringer. Denne dimension er særlig relevant for handelskapitlerne om toldmyndighedernes resultater, funktion og forvaltning samt beskyttelse af intellektuel ejendomsrettigheder (IPR), geografiske betegnelser og integriteten af internationale forsyningskæder, hvor risiciene er konstante og underminerer EU-borgerenes, forbrugerenes og virksomhedernes sikkerhed. Til trods for den konstante stigning i handel med tjenesteydelser, er varehandel fortsat et centralt element i de internationale handelsforbindelser. Råvarer og halvfabrikata bevæger sig meget omkring i verden takket være udviklingen af globale værdikæder. De endelige forbrugere nyder godt af et stort udbud af både landbrugs- og industriprodukter takket være udbredelsen af handelsaftaler, hvad enten de er multilaterale, regionale eller bilaterale. Fysisk toldkontrol spiller derfor fortsat en væsentlig rolle i støtten af EU's handelsinteresser, sikringen af EU's egne indtægter, især toldafgifter, og nationale skattemæssige interesser. Som følge heraf kræver de europæiske havne et sæt fælles regler, som anvendes på én enkelt måde, med henblik på at opnå lige vilkår i konkurrencen om gods og samme administrative byrde, som på nuværende tidspunkt hidrører fra forskellige momsordninger, hvilket fordrejer handelen, både online og offline. Håndhævelsen af aftalen om handelslettelser bør være en prioritet for både EU og Verdenshandelsorganisationen med henblik på at fremme økonomien i underudviklede områder 12, men dette er ikke nok. Toldmyndighederne er også ansvarlige for gennem grænseforvaltning at håndtere det stigende omfang af handel med varer, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), som truer beskæftigelse, vækst, innovation og konkurrenceevne. Dette er af afgørende betydning, da IPR-produkter og tjenesteydelser tegner sig for omkring 90 % af eksporten i EU, 39 % af beskæftigelsen og 35 % af BNP. Det er imidlertid kun 9 % af SMV'erne, som bruger IPRhåndhævelse i stort omfang 3. Dette skyldes, at SMV'erne finder denne proces for dyr, for kompleks og/eller ikke relevant. Som følge heraf bliver de fleste af SMV'ernes landvindinger ikke beskyttet. Denne situation svækker ikke kun deres position på et givet marked, men også EU's økonomi som helhed. OECD har vurderet, at omfattende handelslettende reformer kan mindske handelsomkostningerne med op til 10 % for OECD-landene. På globalt plan vil en nedbringelse af handelsomkostningerne med 1 % øge den globale indkomst med 30 mia. EUR. Dette udgør et massivt potentiale, som skal udnyttes og forklarer, hvorfor det er afgørende at øge toldmyndighedernes effektivitet. Modernisering af toldmyndigheder og styrkelse af det internationale toldsamarbejde er de vigtigste drivkræfter. Der er også et PE v /2 DT\ docx

3 betydeligt ressourcemæssigt pres på medlemsstaternes toldmyndigheder, som står over for store udfordringer i udførelsen af deres opgaver. På grund af deres tilstedeværelse ved EU's ydre grænser, pålægges toldmyndighederne også at gennemføre mere end 60 ikke-toldrelaterede retsakter, f.eks. vedrørende dobbelt anvendelse, skydevåben, intellektuel ejendomsret, folkesundhed, forbrugerbeskyttelse, miljø og landbrug. II. Toldmyndighedernes rolle: handelsrelaterede spørgsmål, WTO-aftalen om handelslettelser, nedsættelser af toldsatserne, administration af bestemmelser i multilaterale og bilaterale handelsaftaler Kommissionen og navnlig GD TAXUD har arbejdet på udformningen og anvendelsen af en fælles EU-toldkodeks (UCC), som blev offentliggjort i 2013 og først trådte i kraft den 1. maj Der er aftalt en smidig overgangsperiode for den nye retlige ramme indtil dens fulde anvendelse i 2021, som den europæiske toldunion vil operere under. Den nye kodeks introducerer specifikke forenklinger af de eksisterende procedurer, som potentielt bør lette handelen og mindske EU-virksomhedernes omkostninger, og den bør indføre en fælles elektronisk toldordning, forenkle procedurerne for de erhvervsdrivende og forbedre samarbejdet med toldmyndigheder, herunder markedsovervågningsmyndighederne, både indbyrdes og med tredjelande samt sikre en ukompliceret anerkendelse af autoriserede økonomiske operatører (AEO) i hele verden. Alle disse elementer kan, hvis de fungerer og er harmoniseret, lette og fremskynde lovlig handel gennem fremme af god EU-praksis og gennemførelse af internationale told- og handelsaftaler. Disse mål sigter mod en hurtigere og enklere procedure for erhvervsdrivende og en mere miljøvenlig toldordning. GD TAXUD sigter mod at nå disse mål gennem udarbejdelse af retningslinjer og ved at skabe en ramme for samarbejdet 1. Det ser således ikke ud til, at der bliver indført nogen obligatoriske foranstaltninger, hvilket giver plads til forskellige fortolkninger blandt toldmyndighederne. Hvad angår toldovertrædelser og -sanktioner, har Kommissionen foreslået et direktiv (COM (2013) 884), som vil blive forhandlet interinstitutionelt efter afstemningen på plenarmødet. Direktivet, som en grundlæggende tekst, tilstræber at sikre en vis ensartethed i sanktionerne blandt medlemsstaterne: I øjeblikket anvender 2/3 af medlemsstaterne både strafferetlige og ikke-strafferetlige sanktioner, mens en tredjedel udelukkende anvender strafferetlige sanktioner, sanktionsrammen varierer meget medlemsstaterne imellem, fra 266 EUR til EUR, økonomiske aktører har forskellige ansvar i hver enkelt medlemsstat, fristen for at indlede en sanktionsprocedure varierer fra 1 til 30 år, og i ét enkelt tilfælde findes der endda ingen tidsbegrænsning. Bortset fra forskellene i sanktionerne anfører både økonomiske operatør og infrastrukturoperatører (havne), at den gældende forordning slet ikke anvendes ensartet blandt medlemsstaterne, navnlig for så vidt angår kontrol og risikostyring. Toldmyndighederne er forpligtet til at anvende en anden række af kontroller, herunder blandt andet toldens art og størrelse, folkesundhedskrav, miljølovgivningen og SPS. Disse forskelle i behandlingen af overtrædelser samt den uensartede håndhævelse af kontrollerne får økonomiske operatører til at vælge de adgangsveje til det indre marked med 1 DT\ docx 3/3 PE v01-00

4 mere lemfældige kontroller og/eller lavere sanktioner. Derfor lider EU og dets medlemsstater under forskellige forvridninger. Medlemsstaternes betalingsbalancer afspejler for det første ikke den faktiske handelsstrøm, idet operatørerne udvælger havne uden for en given medlemsstat og efterfølgende importer varer, som oprindeligt var bestemt for markedet i den pågældende medlemsstat. Derudover finder der en skattemæssig overførsel sted mellem medlemsstaterne, da der betales told og moms for disse varer i den fysiske havn, hvor varerne kommer ind i EU. Vejene i EU må desuden lide under en mere intensiv tung trafik, der således påvirker borgerne i deres dagligdag. Eftersom forvridningerne dermed ikke er ubetydelige og allerede har eksisteret i årtier, er det nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger for at skabe en reel toldunion. Det nuværende system er organiseret på tre forskellige niveauer. Forordningen vedtages på EU-plan og er naturligvis homogen. Gennemførelsen af forordningen sker i medlemsstaterne. Dermed opstår de første problemer, eftersom gennemførelsen af direktiverne i national ret er temmelig forskellig blandt medlemsstaterne. Nogle medlemsstater foretager desuden yderligere regulering inden for forskellige emner såsom SPS. Det tredje niveau er den faktiske kontrol af varer, som er ret uensartet ved de forskellige toldsteder. Interessenterne oplever forskellene mellem forordningerne og gennemførelsen på andet og tredje niveau. De anmoder derfor om yderligere EU-beføjelser på toldområdet for at sikre, at et sæt fælles regler finder ensartet anvendelse ved de forskellige toldsteder. Desuden hævder de, at der bør oprettes et fælles EU-kontrolorgan for at sikre, at der ikke er nogen forskel i behandlingen ved indførselsstederne. Endvidere bør der også indføres toldkontrol på steder, hvor indgående post kommer ind i Unionen. Grunden hertil er, at en række virksomheder, som har hjemsted i tredjelande, benytter sig af e-handel til at tilbyde varemærkeforfalskede varer, som bliver sendt med almindelig post inden for EU's område. Forbedringen af medlemsstaternes toldsystemer og en ensartet anvendelse af forordningen og kontroller er tæt forbundet med forbedringen af handelspartnernes toldsystemer. Takket være aftalen om handelslettelser 1 (TFA), som blev forhandlet ved Verdenshandelsorganisationen, vil det internationale samfund afsætte udestående midler til udvikling af de mindst udviklede lande. EU selv har afsat 400 mio. EUR udover den tekniske bistand. Det skal dog fremhæves, at alle disse bestræbelser skal fokusere klart på to dimensioner: lette den lovlige handel og bekæmpe den ulovlige handel i dens forskellige former. Sluttelig vil funktionelle og harmoniserede toldbestemmelser hjælpe i kampen mod forfalskning af varer, som føres ind på det indre marked og forvrider EU's økonomiske vækst og i alvorlig grad udsætter EU's forbrugere for risici. Kun med koordinering fra begge sider af toldproceduren vil EU kunne opnå klare resultater. III. Intellektuel ejendomsret og geografiske betegnelser EU's økonomi er i stigende grad baseret på kreativitet og innovation. Derfor skal virksomhederne nyde godt af en række vilkår, som fremmer innovation og beskytter dem mod illoyal konkurrence, navnlig fra økonomiske aktører, der er involveret i svig. En del af krænkelserne af intellektuelle ejendomsrettigheder påvirker endvidere føde- og drikkevarer, kropsplejeartikler, lægemidler, legetøj og andre produkter beregnet til daglig brug. De kan derfor være farlige for forbrugernes sikkerhed og sundhed. Jo stærkere indsatsen for at 1 PE v /4 DT\ docx

5 bekæmpe krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder og ulovlig handel er, jo bedre er det derfor for EU's borgere og virksomheder. Over tid ser det ud til, at antallet af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, der bliver konstateret ved grænserne, forbliver stabilt. Detailværdien på EU-markedet beløber sig til over 600 mio. EUR. Siden 2008 er det samlede antal sager steget støt, fra til i Det samlede antal artikler er dog faldet markant fra ca. 178 millioner til 41 millioner i samme periode 1. Med hensyn til de berørte områder, er der siden 2011 sket en markant ændring i typen af forfalskede varer, som opdages af toldmyndighederne. Drikkevarer, sko, smykker og CD'er er faldet betydeligt, hvorimod fødevarer, cigaretter, kropsplejeprodukter, modeprodukter, legetøj, lægemidler, tilbehør til køretøjer og kontorartikler steg voldsomt. Med hensyn til toldprocedurer er de tre hovedkategorier sportssko, tasker, tegnebøger og punge samt beklædning. Disse varer er typiske varer, som bestilles online og leveres med post eller kurertjeneste. Hvad angår de forfalskede produkters oprindelseslande er det de samme, som over tid forbliver øverst på listen, bortset fra nogle særlige tilfælde, som fandt sted i 2015 (store forsendelser af tobak fra Montenegro og fødevarer fra Benin). Hvad enten det gøres op i antal varer eller i værdi, fortsætter Kina, Hongkong og Malaysia, De Forenede Arabiske Emirater, Tyrkiet og Indien med at sende hovedparten af de ulovlige produkter. Vi må understrege, at Malaysia kun er ansvarlig for ca. to en halv mio. EUR, mens Kina og Hongkong er ansvarlige for henholdsvis mere end 300 mio. EUR og 100 mio. EUR. I denne forbindelse er Rådets beslutning om EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder 2 sammen med aftalen mellem EU og Kina 34 om toldmyndighederne et nødvendigt første skridt. Der kan dog opnås visse forbedringer, som f.eks. bedre metoder til at involvere rettighedshaverne og øge SMV'ers deltagelse i systemet for intellektuelle ejendomsrettigheder, så de bliver bedre beskyttet, en omfattende tilbagemelding til de kinesiske myndigheder med støtte fra medlemsstaternes ambassader i landet, opfølgning af forbindelserne med Hong Kong Kina i betragtning af dets lille territorium og det store antal overtrædelser, bl.a. i værdimæssig henseende. I denne forbindelse er det nødvendigt at udarbejde, gennemføre eller, hvor det er relevant, opgradere bilaterale toldaftaler med henblik på at styrke handelslettelser og forbedre sikkerheden i hele forsyningskæden i samarbejde med andre internationale organisationer, såsom Verdenstoldorganisationen (WCO). Et led i dette er at tilstræbe ambitiøse forpligtelser med hensyn til regler, krav, formaliteter og procedurer i forbindelse med import, eksport og transit på niveau med eller udover de forpligtelser, der er indgået i forbindelse med transfedtsyrer, samt fastlæggelse af oprindelsesregler, som giver retssikkerhed for de erhvervsdrivende og toldmyndighederne l_customs_agreements/china/strategic_framework.pdf 4 l_customs_agreements/china/action_plan_eu_china_ipr_2014_2017.pdf DT\ docx 5/5 PE v01-00

6 Intellektuel ejendomsret er tæt knyttet til geografiske betegnelser. I øjeblikket har geografiske betegnelser for landbrugsfødevarer et relativt acceptabelt beskyttelsesniveau i EU. Flere aspekter skal dog forbedres. Først og fremmest skal geografiske betegnelser koordineres bedre. I øjeblikket hører de ikke under GD Handel eller EUIPO-agenturet, men under GD for Landbrug. Dermed er en øget koordinering af dette spørgsmål (samt intellektuelle ejendomsrettigheder) i den nuværende vidtgående og brede frihandelsaftale nødvendig for at beskytte EU's interesser. Desuden taler en gruppe tredjelande i øjeblikket for indføjelsen af geografiske betegnelser for varer, der ikke er landbrugsfødevarer, i kapitlet om geografiske betegnelser. For at opnå bedre handelsaftaler med disse lande bør Kommissionen derfor fortsætte arbejdet med udvidelsen af geografiske betegnelser til varer, der ikke er landbrugsfødevarer. Kommissionen lavede en undersøgelse i , som blev efterfulgt af en offentlig høring i Der er imidlertid ikke gjort yderligere fremskridt til dato PE v /6 DT\ docx