EJ BLOT TIL LYST. Lærermateriale klasse til Opgang 2 s "Habibi" Vinter/forår 2017 AARHUS TEATER

Transkript

1 EJ BLOT TIL LYST Lærermateriale klasse til Opgang 2 s "Habibi" Vinter/forår 2017 AARHUS TEATER Ej blot til lyst er støttet af A.P. Møller Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

2 S. 2 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST Hvad er Ej blot til lyst på Aarhus Teater? Kort og godt Formålet med Ej blot til lyst er dobbelt. For Aarhus Teaters vedkommende at sikre at teatret altid er i kontakt med kommende generationer af publikummer. For folkeskolens vedkommende at udnytte det særlige potentiale, som arbejdet med teater og drama indeholder som didaktisk værktøj i danskundervisningen. Ved at seks engagerede folkeskoler og Aarhus Teater nu samarbejder i så omfattende et projekt, er jeg sikker på, at vi sammen vil kunne få et udbytte, som vi hver især ikke kunne have skabt. Morten Daugbjerg, pressechef og leder af Aarhus Teater Læring Ej blot til lyst har til formål at afprøve og undersøge effekten af teateræstetiske læreprocesser i folkeskolens danskundervisning. Projektet strækker sig over tre år med begyndelse i efteråret 2015 og ledes af Aarhus Teater. I projektperioden vil elever i folkeskolens indskoling, mellemtrin og udskoling og 450 dansklærere have deltaget i Ej blot til lyst. Ej blot til lyst realiseres i et forpligtende partnerskab med seks folkeskoler i Aarhus og Odder: Samsøgades Skole Vorrevangskolen Skjoldhøjskolen Engdalskolen Tranbjergskolen Skovbakkeskolen (Odder) Læreruddannelsen i Aarhus indgår som danskfaglig sparringspartner, og Aarhus Universitet er ansvarlig for følgeforskning og udarbejdelse af afsluttende rapport. Projektets styregruppe består af: KOLOFON Layout, Carsten Nielsen Fotos fra workshops, Mikkel Cantzler Tak til: v. Nikolaj Lauritsen for illustrationer til Teaterkort Citat fra undervisningshæftet (i henhold til Oprethavsloven) er tilladt mod tydelig kreditering af Aarhus Teater Læring. Alle billeder og illustrationer tilhører Aarhus Teater og må kun gengives efter aftale med Aarhus Teater Læring. AARHUS TEATER Martin Loft, skoleleder Samsøgades Skole Kirsten Sestoft, dansklærer Skjoldhøjskolen Lisbet Hastrup Clausen, cand. pæd. i dansk, lektor i dansk, Læreruddannelsen i Aarhus, VIAUC Ida Krøgholt, ph.d, lektor Institut for Kommunikation og Kultur Dramaturgi Ina Rathmann, cand.pæd. psyk og pædagogisk konsulent i Teach Henning Kærsgaard, direktør Aarhus Teater Teamet i Ej blot til lyst består af: Rikke Mandrella, projektleder, lærer og teaterpædagog Stine Guldborg, lærer og teaterpædagog Jette Riise, lærer og teaterpædagog Morten Daugbjerg, pressechef og leder af Aarhus Teater Læring Budgettet for Ej blot til lyst er på 3 mio. kr. Projektet støttes af: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 2.15 mio. kr. Resten finansieres af Aarhus Teater.

3 S. 3 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST Indhold 1. Ej blot til lyst hvad skal vi sammen?... 4 Kære lærer i klasse Æstetiske læreprocesser i danskundervisningen Det teateræstetiske mesterlæreforløb Habibi Kronologisk oversigt over både lærer- og elevforløb Formål, læringsmål og tegn på læring Lærerens evalueringer Feedback på visninger med Krop og drama plakat Mens du iagttager elevforløbet en guideline Forankring i din fremtidige danskundervisning Elevforløbet med plads til lærernoter FØR teateroplevelsen EFTER teateroplevelsen Teaterkort (kopier og klip ud) Øvelsesbeskrivelser: Oversigt over øvelser i alfabetisk rækkefølge Uddybende beskrivelser af øvelser i alfabetisk rækkefølge Ekstra materiale til kopiering: Læringstaksonomi for lærere (til kopiering) Læringstaksonomi for elever (til kopiering) Feedback på visninger med Krop og drama (til kopiering) Teaterplakaten Min Teateroplevelse (til kopiering) Litteraturliste Dine refleksioner Aarhus Teater ønsker med Ej blot til lyst at udvikle et forum, hvor vi både imødekommer (dansk) undervisningens kompetenceområder OG teatrets særkende som kunstnerisk arena. Vi vil inddrage lærere og elever i et dialogisk medspil, for lige dér åbner det kunstneriske værk sit potentiale. Trine Holm Thomsen, teaterdirektør

4 S. 4 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 1: Ej blot til lyst - hvad skal vi sammen? Ssssshhh Velkommen. Går ind i salen, finder min plads, og så sidder vi der i fællesskab sammen med alle de andre. Lyset går. Stilhed i mørket. Og så pludselig... Følg med, oplev, undersøg, se, hør, grin, græd. Wauu! Den måde skuespilleren bevæger sig på så du dét blik og dén grimasse? Høje grin fra de andre publikumspladser. Det er helt ligesom at være på der selv. Dén lyd gjorde mig forskrækket. Bare han klarer den. Sikke en smuk farve lyset har. Hey, hvordan gjorde de dét? Han minder mig om min far. Hun synger helt stille og fint det kilder i maven. Suveræn måde at få dukken levende på. Vildt, at de bare med lys og gaffatape skaber en helt anden verden i min fantasi. Det her det sker lige nu. Dén dans var SÅ cool. De replikker sad lige i skabet! Musikken får mig helt frem på stolesædet. Lige dér genkendte jeg noget fra mit eget liv. Noget vigtigt. Bare jeg kunne fortælle historier, ligesom ham dér. Hvad har de deromme bag ved lågerne vildt nysgerrig! Nu slutter forestillingen. Jeg trækker vejret dybt. Og rummet skifter karakter. Lyset tændes, de bukker vi klapper. Sammen og alene på publikumspladserne. Og så. Ja, hvad så? Videre? Eller længere ind i teatrets rum? For hvad fandt og opdagede vi dér?

5 S. 5 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST Kære lærer i klasse Vi skal i gang med vores partnerskab og du spiller hovedrollen! Dine elever skal undervises to gange af teaterpædagogerne - en gang i klassen og en gang på teatret. 10 lektioner i alt. De skal se en forestilling, på rundtur i teaterhusets kældre, værksteder og skjulte rum, opleve vores teaterplakater og trailere og forberede teater-lektier af flere omgange hjemme i klassen. Og så skal de bruge kroppen, sanserne, stemmen, impulsen. De skal sætte sig selv på og i spil. Lære af og gennem scenekunsten - i sansemættede rum, hvor sensitivitet, åbenhed og indlevelse i fiktive figurer og fortællinger står helt centralt. Men hvad skal du som lærer sammen med os teaterpædagoger? Du skal på to lærerkurser det første på teatret før elevforløbet går i gang. Hér skitserer vi hele mesterlæreforløbet, vi afprøver de teaterpædagogiske øvelser på gulvet, holder oplæg om teateræstetik ift. danskfagets mål og formål og gennemgår de konkrete undervisningsmaterialer. Men ikke kun det. For vores fælles undersøgelse går ud på, hvad scenekunsten og dens æstetiske læreprocesser kan i din danskundervisning fremover. Og på hvordan den sanselige og kropslige tilgang kan forankres i dit læringsrum. Netop derfor får du en aktiv og undersøgende rolle under hele elevforløbet: Som indsamler af data, viden og oplevelser. Du spiller så at sige hovedrollen i hele forløbet: Hvilke tiltag og øvelser oplever du som værdifulde, didaktiske redskaber i forhold til danskfagets færdighedsog vidensmål og elevernes alsidige udvikling? Hvordan vil du bruge dem fremover. Hvornår? Og hvordan ændrer teaterpædaggernes undervisning læringsrummet, dine elever, deres måde at lære på og deres tilgang til læring? På det andet og sidste lærerkursus skal du omsætte dine iagttagelser og refleksioner til ny praksis: Du udvælger et danskfagligt forløb fra din årsplan og går dernæst i gang med at sparre og planlægge undervisning, hvor du inddrager din nye viden i din danskdidaktiske praksis. Kurset er med andre ord en forberedelsesdag! På dagen møder du også lærerne fra sidste år, der fortæller om, hvordan de har forankret scenekunst og teaterpædagogiske øvelser og greb i deres undervisning. Endeligt vil der være spændende bud på praksisøvelser nu sat ift. andre færdigheds- og vidensmål. Forankringen af din nye viden forudsætter, at du vælger at tage en undersøgende tilgang til din egen danskfaglige praksis at du bliver reflekterende forsker i egen praksis. På den måde får du omsat din kompetenceudvikling til konkret praksisudvikling. Både teaterpædagogerne og Aarhus Universitets forskningsteam samler evaluerende op med dig: Der vil være samtaler kort efter 2. lærerkursus med teaterpædagogerne, dine kolleger og din skoleleder - for hvordan vil du omsætte mesterlæren til danskfaglig praksis? Hvad skal der til? Forskningsteamet fokuserer derefter på det længere perspektiv. De vil bl.a. høre mere om, hvor og hvornår du bruger øvelserne og teaterpædagogernes udleverede materialer - om hvilke spor forløbet har sat sig i din danskundervisning. Dét er vores partnerskab i : Teaterpædagogerne underviser dig og din klasse I færdigheds- og vidensmålet Krop og drama så du sidenhen kan undervise både I og MED krop og drama ift. andre danskfaglige mål og kompetenceområder. Et partnerskab som samtidig udgør et eksempel på et lokalt forankret samarbejde i Den Åbne Skole, hvor bevægelse, metodisk variation og robust læringskraft står i højsædet. Det er Aarhus Teaters håb, at vores partnerskab udfolder sit fulde potentiale at undersøgelsen bliver et fælles anliggende og ansvar, og at begge parter går berigede ud af forløbet om 3 år. Vi glæder os til samarbejdet! Velkommen i teatret! Morten Daugbjerg, Stine Guldborg, Jette Riise og Rikke Mandrella (redaktør) ATL Aarhus Teater Læring, januar 2017

6 S. 6 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 2: Æstetiske læreprocesser i danskundervisningen Gå ind i teksten. Vær teksten. Gør teksten. Vi er optagede af at finde teaterpædagogiske metoder og tilgange, hvor vi lærer af scenekunsten. På scenen lever nærværet, formudtrykket og sanseligheden. Her bliver flade tekster til universer, vi bevæger os ind i sammen. Med krop, stemme og indlevelse, med lys, lyd og digitale billeder. Vi ønsker at fremme elevernes sensitivitet og indlevelsesevne, deres mod og glæde ved at udtrykke sig æstetisk med teatrets formsprog. Det giver mening ind i danskundervisningen. Om det så er med udgangspunkt i kompetenceområdet Læsning, Fremstilling, Fortolkning eller Kommunikation. Stine Guldborg, Jette Riise og Rikke Mandrella, folkeskole- og teaterlærere på Aarhus Teater. Her følger et bud på en fælles forståelsesramme, når det gælder æstetik og æstetiske læreprocesser. Du vil møde modeller og korte beskrivelser, der underbygger, hvorfor det æstetisk-kropslige formsprog, sanseligheden og evnen til indlevelse og perspektivskifte giver så god mening i (dansk-)undervisningen. Såvel modeller som beskrivelser foldes ud på lærerkurset d. 7. februar af Lisbet Hastrup Clausen fra Læreruddannelsen VIA University College. Men... I gør det jo allerede. Du og dine elever. Bruger teatrets helt særlige formsprog og måde at opleve og erkende verden på. Når I forestiller jer, at I er en anden, et andet sted og en anden tid. Og bruger kroppen til at udtrykke og sanse dette. Når I veksler mellem at indleve jer fuldt ud og siden reflekterer over dette på distancen. Når I samarbejder både med det verbale sprog og med kroppens tavse forhandling. I kender det fra legen og måske fra arbejdet med f.eks. litteratur i undervisningen. En undervisning, der er kendetegnet ved at, eleverne erkender gennem såvel oplevelse, sansning, følelse og refleksion. Og I kender selvfølgelig også den fiktionskontrakt, teaterforestillingen kræver af sit publikum nemlig publikummets aktive meddigtning, sansning og forestillingsevne. Intet teater uden publikum. For uden publikum er det jo blot et par malede sætstykker, lidt lys og lyd og nogle mennesker, der går rundt på en scene og taler med særligt tøj på. Det er publikum, der i interaktionen med forestillingen bidrager med-skabende, fuldender værket og dermed høster dannelseslaget i forestillingen. I vores partnerskab går vi derfor snarere sammen ind og kvalificerer det, I gør i forvejen. Undersøger det teateræstetiske formsprog nøje. Så du og dine elever får et sprog om, færdigheder og viden omkring det helt specifikke ved teatret. Lærer af og igennem dette helt særegne sprog både som skabende deltagere og aktive modtagere af scenekunst. Og som alle andre (form-)sprog gælder det, at jo mere man øver sproget jo bedre taler man det, dvs. kommunikerer og erkender gennem det. Det samme gælder digtets, romanens, grammatikkens, salmens og nu ja, teatrets æstetiske sprog. Men hvorfor overhovedet? Fordi en undervisning I og MED teater-æstetiske læreprocesser sikrer, at læring og dannelse går hånd i hånd: her indgår arbejdet med de danskfaglige læringsmål i en vekselvirkning med en formåls-undervisning, der fremmer elevernes evne til indlevelse, empati og perspektivskifte og til at samarbejde i et robust og trygt fællesskab med plads til at sætte sig selv i og på spil. Det æstetiske er bearbejdet, intenderet og symbolsk form. Dvs. at et smukt natursceneri i denne definition ikke er inkluderet i det æstetiske, før det f.eks. er bearbejdet i et digt, et maleri, et drama eller lignende. Lisbet Hastrup Clausen, lektor på læreruddannelsen i Aarhus, VIA University og medlem af Styregruppen på Ej blot til lyst. HVAD ER ÆSTETIK? Æstetik er en sanselig erkendelse forbundet med en form for kulturel formgivning. Formen opleves gennem sanserne og taler til følelserne. Æstetik er således et sprog, der knytter sig til de kunstneriske udtryksformer og som vi bruger til to ting: At kommunikere og udtrykke os med og til at reflektere med. En måde at lære på Et formsprog Æstetik En skabt og villet form En fortolkning af et indtryk

7 S. 7 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST DET ÆSTETISKE SOM EN OPLEVELSESORIENTERET MÅDE AT LÆRE PÅ Oplevelse indebærer en helhedspræget, symbolsk formidlet erkendelsesform, som formuleres gennem formarbejde her gennem den teateræstetiske formgivning. Analyse Oplevelse Følelse Hvad er en æstetisk læreproces? En æstetisk læreproces er en læringsmåde, hvorved man via æstetisk mediering omsætter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden. Austring og Sørensen in Æstetik og læring Hohr og Pedersen in Perspektiver på æstetiske læreprocesser DEN ÆSTETISKE FORDOBLING - REFLEKSION GENNEM INDLEVELSE OG AGERING I arbejdet med fiktionen bliver der skabt et eksperimenterende rum, hvor eleven qua rollen og indlevelsen kan afprøve sig selv gennem forskellige identiteter, valgmuligheder og livsvilkår. Et rum og en parallel-virkelighed, hvor ord og handlinger kun har konsekvens i fiktionen og hvor elevens egne oplevelser og livserfaringer pludselig står centralt ift. arbejdet med det faglige tekstunivers. Et rum, hvor spejlingen og klassedialogen - i og uden for fiktionen kan generere ny viden og nye handlemuligheder indenfor tekstens univers, tema og præmis. Janek Szatkowski og Aud Berggraf Sæbø IN Austring og Sørensen, Æstetik og læring ÆSTETISK FORDOBLING Figur A er eleven selv, der skaber et æstetisk udtryk gennem rollefiguren A*. Figur B er en anden elev som også er sig selv, men som forestiller sig og agerer som rollefigur B*. A og B skaber i fælles form C (en spillet scene, et fysisk still-billede), som indeholder A* og B*. De 6 pile viser, hvordan de forskellige rollefigurer, altså A* og B*, iagttager hinandens rollefigurer, imens A og B iagttager hinandens virkelighedsfigurer. Elevernes er igennem de forskellige roller beviste om sig selv, hinanden og figurerne på én gang. De er hinandens publikum og kan guide hinanden i at få en fælles forståelse for det æstetiske udtryk, spejle sig i hinanden og reflektere over de reaktioner de hver for sig oplever, at deres rolle har.

8 S. 8 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST HVAD ER DE TEATER-ÆSTETISKE GRUNDELEMENTER? Teater- og dramaarbejdets kerneaktivitet er agering som fiktiv figur i et fiktivt rum og forløb. Rum: Hvor og hvornår foregår det? Dvs. det fiktive rum, hvori rollefigurerne agerer. Rummet er ikke noget, der er, men noget vi gør. Det materialiserer sig både gennem figurernes handlinger (bevægelser, blikretning, mimik, replikker, undertekst), scenografien, lyset, lyden og publikums meddigtning. Rummet (teaterscenen eller klasseværelset) kan blive til hvad som helst, blot vi er enige om det. Rum er teatrets svar på det litteraturpædagogiske miljøskildring". Figur: Hvem er det, der er i spil? Dvs. den fiktive figur, som deltagerne skaber og fremstiller gennem agering. Hvor kommer figuren fra, hvad vil figuren, hvilke valg og livsbetingelser er figuren indlejret i? Hvad sker der, når figurer mødes? Konflikt? Figurens virkemidler er kroppen, stemmen, indlevelsen. Figur er teatrets svar på det litteraturpædagogiske personskildring. Rum Forløb: Handlingen hvad foregår der og evt. hvorfor? Forløb angiver noget tidsligt herunder en optrappende konflikt eller spænding i spillets forløb. Hvad er det, deltagerne vil undersøge eller vise og hvordan fortolker de det hvilke episoder vælger de at spille hvilket fokus er der? Der leges med kompositionsprincipper: lineære og cirkulære, flash back og forward. Forløb er teatrets svar på det litteraturpædagogiske Komposition. Grundelementer Forløb Figur UDVIKLING AF ELEVERNES TEATERÆSTETISKE FORMSPROG Tilegnelsen af teaterformsproglige kompetencer foregår i en proces, der tager udgangspunkt i en impuls og finder sit udtryk i en legende atmosfære med inddragelsen af fantasi, sansning, mediekendskab (f.eks. at se professionel scenekunst) og håndværksmæssig kompetence (f.eks. de færdigheder der er udviklet gennem elevforløbet). Leg Leg Sanser Fantasi Impuls Leg Medie Håndværk Leg FIKTIONSKONTRAKT At spille en anden, et andet sted, i en anden tid og i et andet rum oftest sammen med nogle andre, der overholder samme kontrakt. Når man spiller sammen i drama og agerer i kraft af symbolske rekvisitter, imaginære rum, forløb og figurer, kan dette udelukkende lade sig gøre, fordi gruppen og den enkelte vælger at anerkende fiktionen. Det forudsætter en fælles vilje eller fiktionskontrakt. Fiktionskontrakten er forudsætningen for den æstetiske læreproces. Austring og Sørensen in Æstetik og læring

9 S. 9 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST HVAD HAR TEATERÆSTETISKE LÆREPROCESSER OG SCENEKUNSTEN MED DANSKFAGET AT GØRE? I danskfagets formål fremgår det, at danskundervisningen skal fremme elevernes oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster. At faget skal fremme elevernes indlevelsesevne, æstetiske forståelse, udtryksglæde og deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt sammen med andre. Derfor er det vigtigt, at dansklæreren ikke blot fokuserer på tekstarbejdet som en teknisk størrelse som noget, der skal læres mekanisk. Dvs. teksterne skal ikke udelukkende dissekeres ned i genrer og andre faglige kategorier. I danskundervisningen skal man ikke kun tale OM teksterne, men også tale IND I dem. Tekster er æstetiske objekter, der skal opleves og åbnes for og sammen med eleverne. Først hér viser teksterne deres potentiale og særlige livsperspektiv og -erfaring. De teateræstetiske læreprocesser tilbyder eleverne en personligt involverende og oplevelsesbaseret tilgang til tekster og kommunikation. Retorisk kan man spørge: Kan den klassiske personskildring f.eks. suppleres med et rolle- eller forumspil, hvor hovedfiguren står i et dilemma og forsøger at finde ud af, hvordan han vil reagere? Kan den klassiske brainstorm over et emne erstattes af en bodystorm? Kan arbejdet med komposition, miljøskildring og synsvinkelskift tillægges et kropsligt-æstetisk udtryk? Og hvad med førlæse- eller førskrivestrategier? Kan den klassiske spørgsmål-svar mundtlighed i klassen erstattes af elevernes indlevelse i og spil med fiktive figurer, der repræsenterer forskellige perspektiver på en sag og dermed få en anden vej til mundtlighed og kommunikation? Dvs. kan aktiv indlevelse i og spil med fiktive figurer, rum og forløb understøtte elevernes arbejde med danskfagets kompetenceområder: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation? Det er disse typer spørgsmål, der er omdrejningspunktet i Ej Blot Til Lyst. Teaterpædagogerne underviser eleverne I færdigheds- og vidensmålet krop og drama, så lærerne fremover kan undervise både I og MED krop og drama ift. andre danskfaglige mål og kompetenceområder. (Tonsberg IN Æstetik som løftestang for læring ) Danskfagets formål Stk. 1 Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2 Eleverne skal i faget dansk styrke deres beherskelse af sproget og fremme deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation.

10 S. 10 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST HVAD BETYDER ÆSTETISKE LÆREPROCESSER FOR BØRNS LÆRING? Børnene... 1) får redskaber til at kommunikere, dele og skabe forståelse for deres oplevelser af verden. 2) får lystfulde oplevelser. At udtrykke sig gennem drama, musik eller billedkunst er lystfuldt og kan være en positiv og meningsfuld oplevelse i sig selv. 3) udvikler kreativitet og innovation. Det er en kreativ proces at få en idé og omforme en sansning eller en observation til et kreativt udtryk. 4) lærer sig forskellige formsprog, som de kan afkode og udtrykke sig selv igennem. At se teater eller billedkunst, at læse litteratur eller høre eller spille musik giver et æstetisk beredskab. 5) får mulighed for at lære på en kreativ måde, der styrker deres læring også i de øvrige skolefag. Æstetiske læreprocesser har en dokumenteret betydning for børns læring i andre fag og i livet. Sørensen, Merete in: Er æstetik en løftestang for læring? EJ BLOT TIL LYST EN VEKSELVIRKNING MELLEM PRODUKTION OG RECEPTION I Ej blot til lyst indgår eleverne i en vekselvirkning mellem at være produktive skabere og receptive modtagere af æstetiske formudtryk og oplevelser. Eleverne oplever de æstetiske rollemodellers arbejde med formsproget ift. til den tekst og det indhold, eleverne selv har været igennem. Det styrker elevernes eget arbejde med formsproget og åbner eleverne overfor forestillingens helt særlige sprog, udtryk og symbolske tegn. Eleverne går fra at være IAGTTAGERE af kunst til at blive aktive kunst-deltagere. Forestillingen bliver dermed også deres! Ej blot til lyst Eleven som aktivt modtagende publikum overfor scenens teateræstetiske rollemodeller Eleven som eksperimenterende og skabende deltager i undervisningen

11 S. 11 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST GRUNDMODEL FOR PLANLÆGNING AF ÆSTETISKE LÆREPROCESSER: Denne progression genfinder du i vores to mesterlæreforløb med dine elever (se side 20-23) 1. Impuls Her indsamles eller skabes indtryk af en art, der kan motivere deltagerne til at udtrykke sig Empirisk læring 2. Optakt Her skabes et fælles fokus, en stemthed, som udgangspunkt for den skabende proces 3. Eksperiment 4. Udveksling I denne fase øves der og laves skitser og foreløbigt formudtryk Midtvejs fremlægges skitserne internt i gruppen til gensidig inspiration Æstetisk læring 5. Fordybelse Her skabes efterhånden de færdige produkter i en fokuseret medieringsproces 6. Præsentation 7. Evaluering Produktet præsenteres for og kommunikerer med et eksternt publikum Til sidst udtrykker deltagerne sig æstetisk og/eller diskursivt om proces og produkt Diskursiv læring Austring og Sørensen in Æstetik og læring

12 S. 12 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 3: Det teateræstetiske mesterlæreforløb OPGANG 2 S FORESTILLING "HABIBI" KLASSE 3.1: Kronologisk overblik over både lærer- og elevforløbet: Vores partnerskab handler både om teaterpædagogernes undervisning med eleverne og vores samarbejde med dig som lærer og aktiv partner i vores fælles undersøgelse. For overblikkets skyld ser du her de forskellige tiltag i kronologisk rækkefølge. Forud for det initierende lærerkursus bedes du gennemlæse dette lærermateriale. 1. lærerkursus: Introduktion og rammesætning Læreren reflekterer over iagttagelser og afprøver øvelser Læreren forbereder eleverne på 1. forløb 1. gang i klassen, 4 lektioner, Formsprog og tekst Læreren forbereder eleverne på 2. forløb 2. gang på teatret, 6 lektioner, Formsprog, tekst og elevens livsverden Øvelser FØR teateroplevelsen. Læreren underviser Teateroplevelse Læreren indsamler materiale Se s. 27

13 S. 13 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST Forankring i fremtidig danskundervisning og teamsamarbejde Teaterpædagogerne evaluerer med lærere og skoleledere Læreren reflekterer over iagttagelser og afprøver øvelser 2. lærerkursus Fra iagttagelse og refleksion til ny danskfaglig praksis Spørgeskema fra forskningsteamet Forskningsteamet evaluerer med lærerne Øvelser EFTER teateroplevelsen. Læreren underviser Læreren evaluerer med eleverne

14 S. 14 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 3.2: Formål, læringsmål og tegn på læring FORMÅL MED MESTERLÆREFORLØBET FOR LÆREREN At fremme lærernes evne til at inddrage teateræstetiske metoder i danskundervisningen At fremme lærerens evne til at inddrage den professionelle scenekunst og elevernes teateroplevelser i danskundervisningen TEGN PÅ LÆRING Læreren kommer med konkrete ideer til hvor, hvornår og hvordan han/hun vil bruge de teaterpædagogiske øvelser og greb i sin danskfaglige årsplan/undervisning Læreren kommer med konkrete ideer til hvad han/hun kan gøre FØR og EFTER teaterforestillingen, når klassen fremover skal i teatret (se Læringstaksonomi for lærere side 42) LÆRINGSMÅL FOR ELEVEN (ud fra færdigheds- og vidensmålene under Krop og drama) 1. Eleven kan bruge kroppen til at samarbejde 2. Eleven har viden om stemmens og kroppens virkemidler ift. at udtrykke figur, rum, tema og forløb 3. Eleven har viden om scenekunstens virkemidler 4. Eleven kan dramatisere forestillingens figurer, temaer, rum og forløb (jvf. note nedenfor) TEGN PÅ LÆRING Eleven varierer sin stemmeføring mht. styrke, pause og undertekst (Undertekstøvelsen, Tømmerflåde: Gå som... + replik) Eleven varierer sit kropssprog og tilpasser sin gestik og mimik ift. de andre elevers udtryk (I Billie Billie Bob, Billed-impro, Pause-play, Gæt et forløb, Visningsopgaver) Eleven giver faglig, relevant feedback på både klassekammeraters og de professionelle skuespilleres brug af kropssprog (Efter Gæt et forløb, Visningsopgaver og EFTER elevernes teateroplevelse) Eleven benytter de teaterfaglige begreber korrekt og argumenterer for, hvilken funktion, de har i visninger og i forestillingen (I feedbacksamtalen efter Visningsopgaver, i arbejdet med Teaterkortene, under samtalen om teaterplakaten Min Teateroplevelse ) Eleven benytter gestik og mimik, der relaterer sig til forestillingens figurer, temaer, rum og forløb (I Tømmerflåden: Gå som..., Billedimpro, Procesdrama, Tømmerflåde: Tekstens landskaber og Visninger) (se Læringstaksonomi for elever side 43) LÆRINGSMÅL I ELEVHØJDE 1. Jeg kan udtrykke mig med mit kropsprog og min stemme i samarbejde med andre 2. Jeg kan aflæse og give feedback på andres kropssprog 3. Jeg ved, hvad teatret kan med lys, lyd, kostume, rekvisit og scenografi 4. Jeg kan udtrykke forestillingens figurer, rum og forløb med min krop og stemme Note: At dramatisere: at fremme elevens evne til at genskabe, medskabe og omskabe tekstens figurer, temaer, rum og forløb med krop og stemme. Det handler derfor om at kunne omsætte fra et formsprog til et andet fra f.eks. en lyrisk eller episk tekst til en dramatisk tekst, også ift. til alt det, der står MELLEM linjerne. Dvs. elevens evne til at GØRE f.eks. figurers handlinger, tanker og følelser i modsætning til eksempelvis en forfatters episke beskrivelse af selvsamme.

15 S. 15 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST Din evaluering er helt central for Ej blot til lyst 3.3: Lærerens evalueringer EVALUERING MED TEATERPÆDAGOGERNE Formål: At samle refleksioner over praksis og de teaterpædagogiske metoders værdi, forankring og anvendelighed i din fremtidige danskundervisning. Lærerforberedelse: Gennemlæs dine iagttagelsesnoter og besvar det spørgeskema, du får udleveret af teaterpædagogen. Skemaet skal bruges som udgangspunkt for dialog under evalueringen med dine kolleger, din skoleleder og teaterpædagogerne. Medbring skemaet til evalueringen. Tid og sted: I en 5. og 6. lektion på din skole sammen med din skoleleder og de kolleger, der er tilmeldt samme forløb. Datoen er meldt ud på forventningsmøderne. EVALUERING MED FORSKNINGSTEAMET Forskningsteamet fra Aarhus Universitet møder dig og dine kolleger nogle dage efter, at hele forløbet er afsluttet. Du vil få besked herom fra din skoles kontaktperson i projektet. Forskningsteamet fokuserer både på teaterpædagogernes forløb med dig og dine elever, mødet med den professionelle scenekunst og på et udviklingsperspektiv - forankringen i din fremtidige undervisningspraksis: Har du konkrete idéer til, hvordan du kan bruge øvelser og materialer fremover? I hvilke danskfaglige sammenhænge? Hvilke spor har forløbet sat sig i dine tanker om din danskundervisning fremover? Hvad kan inddragelsen af den professionelle scenekunst i undervisningen? EVALUERING MED DINE ELEVERNE Din evaluering af forløbet med eleverne skal både forholde sig til brugen af teater som metode og læringsmålene. 1. Klassens evaluering af metoden inspirationsspørgsmål til plenumsamtale: Hvordan var måden at lære på anderledes, end det I plejer i danskundervisningen? Hvordan var det at lære med krop og stemme? Med små teatervisninger og feedback? Levede du dig mere ind i tekstens personer, temaer og forløb? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad krævede det af dig? Hvad gav det dig? Hvad fungerede særligt godt? Lagde du mærke til noget nyt hos dig selv eller hos de andre? 2. Elevens evaluering af egen læring Involver dine elever i deres egen læring ved at bede dem evaluere sig selv ift. de fastsatte læringsmål i elevhøjde. Brug taksonomien på s. 43. Den viden og dataindsamling, du som lærer får hér, er både vigtig for dit videre arbejde med metoden i danskundervisningen og vigtig for vores partnerskab og fælles undersøgelse. Du får mulighed for at dele denne viden med forskningsteamet til evalueringen med dem.

16 S. 16 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 3.4: "Feedback på visninger med Krop og drama (plakat) Du får udleveret nedenstående plakat til ophængning i klasseværelset. Formålet med feedback-kriterierne er at sikre, at følgende vidensmål integreres i undervisningen: Eleven har viden om stemmens og kroppens virkemidler i forhold til at udtrykke figur, tema, rum og forløb. Eleven opnår og demonstrer sin faglige viden gennem sin egen og andres feedback på visninger med krop og drama. Samtidig bliver eleverne mere bevidste om publikums rolle og arbejdsindsatsens betydning for visningens se-/ og troværdighed. De små tekstbokse er hjælp til dig som lærer måder hvorpå du kan udbygge samtalen om de forskellige feedbackpunkter. Det er en god idé at give elevpublikummet forskellige observatørroller ift. plakatens forskellige bobler. Du finder også Feedbackplakaten til kopiering bagerst i dette hæfte. Var de tydelige med deres krop, gestik, mimik og stemme? Hvordan? Hvordan skabte de kropslige billeder? Blikretning, kropssprog, mimik, afstand/tæt på, alene/sammen, niveauer: oppe/midt i/nede. Hvordan skabte de figurer med kroppen: Hvilke følelser? Hvilken fysisk til stand? Hvem havde høj- eller lavstatus? Elevernes umiddelbare respons uden tolkning og vurdering - vær så konkret, beskrivende og detaljeret som muligt. Hvad gjorde de konkret med krop og stemme? Feedback på visninger med KROP OG DRAMA Umiddelbar respons: Hvad så du? Hvad hørte du? Figur: Hvordan brugte de krop og stemme til at udtrykke figur og relation? Hvad tænker og føler figuren? Rum og forløb: Hvor var vi? Var der en klar start, midte, slutning? Hvordan viste de det med krop og stemme? Var stemmen høj/lav, lys/mørk, tydelig/utydelig, kantet/flydende? Hvordan brugte de pauser, betoning og styrke? Hvilken undertekst kunne vi høre i stemmen? Var der en tydelig konflikt? Var der kontraster, rytme eller symboler? Scenekunstens virkemidler: Hvilken stemning var der? At kunne lytte til og bruge sin krop til at udtrykke sig med er en færdighed ligesom læsning og skrivning Når eleverne gør sig umage bliver deres visninger se-/ og troværdige. Måde at arbejde på: Hvor gjorde de sig umage? Hvor samarbejdede de? Publikum: Var de opmærksomme på publikum? Var vi et godt publikum? Hvordan brugte de lys, lyd, kostume, rekvisit og scenografi? Hvilken virkning havde det? Reagerede de på hinanden? Hvordan var de placeret i forhold til publikum? Åbnede de op? Var der øjenkontakt? Talte de højt og tydeligt? Bakkede vi op? Var vi opmærksomme?

17 S. 17 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST Mesterlære: Dit kompetenceløft gennem aktiv iagttagelse og refleksion 3.5: Mens du iagttager elevforløbet en guideline 1. Hvordan støtter teaterpædagogerne op omkring elevernes æstetiske læringsproces? (Instruktioner med krop og stemme, fremhævelse af enkeltelever som tegn på læring, brug af feedback-plakat, iscenesættelse af rummet, tydelige mål mm.) 2. Ser du tegn på læring ift. de konkrete læringsmål? (se under Tegn på læring ) 3. Ser du tegn på andet i læringsfællesskabet - mellem eleverne? (Stemningen, samarbejde, koncentration, gensidig lydhørhed, inklusion af flere elever?) 4. Ser du tegn på andet hos den enkelte elev? (Elevens lyst til læring? Elevens engagement i tekst og tema? Overskridelse af egne grænser?) 5. Brug afslutningsvis 5 min. på at indsætte udvalgte øvelser på s Du kender det fra første lærerkursus. 6. Udvælg 1-2 øvelser som du afprøver i din øvrige undervisning. Teaterpædagogernes undervisning af dine elever er afsættet til din læring om teateræstetiske læringsforløb. Husk! Du spiller som lærer hovedrollen i Ej blot til lyst!

18 S. 18 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 3.6 Forankring i din fremtidige danskundervisning På denne side skal du brainstorme over, HVOR og HVORNÅR du vil bruge de teaterpædagogiske øvelser og greb fremover. I hvilke danskfaglige forløb giver de mening? Samtidig forholder du dig til, hvornår i forløbet, du vil bruge dem - til at åbne, bearbejde eller perspektivere dansktekster? Her øver du dig altså i at undervise MED krop og drama som en metode ift. andre læringsmål end "Krop og Drama"-området. Denne refleksion bliver dit afsæt til din undervisningsforberedelse på vores 2. lærerkursus, hvor du skal forankre de teaterpædagogiske øvelser og greb ift. et konkret danskfagligt forløb fra din årsplan. Vi har skrevet et par eksempler ind i oversigten. Indsæt selv øvelser og mål på næste side eller i nedenstående link. Linket på lærerkurset er: Kortlink.dk/pbd5 Et par eksempler FØR AKTIVITETER når du åbner feltet (Elevernes forforståelse) UNDER AKTIVITETER når du bearbejder feltet (Elevernes fordybelse) EFTER AKTIVITETER når du perspektiverer feltet (I forhold til elevernes viden, liv og omverden) Øvelse: Replikbruseba Øvelse: Tømmerflåde: Gå som Tekst: Romanen X Tekst: Romanen X Øvelse: Trekantsøvelsen/Linjeøvelse/Alle dem som... Kompetencemål/færdigheds- og vidensmål: Fortolkning Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog Kompetenceområde/færdigheds- og vidensmål: Fortolkning Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster Tekst: Romanen X Kompetenceområde/færdigheds- og vidensmål: Fortolkning Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger Fra lærerworkshop på Aarhus Teater

19 S. 19 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST FØR TEKSTLÆSNING NÅR DU ÅBNER TEKSTER (Elevernes forforståelse) UNDER TEKSTLÆSNING NÅR DU BEARBEJDER TEKSTER (Elevernes meddigtning) EFTER TEKSTLÆSNING NÅR DU PERSPEKTIVERER TEKSTER (I forhold til elevernes liv og omverden) Øvelse: Øvelse: Øvelse: Tekst/forløb: Tekst/forløb: Tekst/forløb: Mål: Mål: Mål: Øvelse: Øvelse: Øvelse: Tekst/forløb: Tekst/forløb: Tekst/forløb: Mål: Mål: Mål: Øvelse: Øvelse: Øvelse: Tekst/forløb: Tekst/forløb: Tekst/forløb: Mål: Mål: Mål:

20 S. 20 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 3.7: Elevforløb I det følgende får du en oversigt over det planlagte, teaterpædagogiske elevforløb. Vi har for overblikkets skyld valgt at skrive i stikord og overskrifter. Selve beskrivelserne af øvelserne finder du i alfabetisk rækkefølge bagerst i dette hæfte. 1. GANG I KLASSEN FORMSPROGET (4 LEKTIONER) FASER I EN ÆSTE- TISK LÆREPROCES IMPULS ØVELSE FORBEREDELSE I KLASSEN - Eleverne har set og diskuteret præsentationstrailer om Aarhus Teater - Eleverne har diskuteret og eksemplificeret forløbets læringsmål (se s. 14) - Eleverne har diskuteret Feedbackplakaten (se s.16 og 44) - Eleverne har forholdt sig til læringstaksonomien ( se s. 43) TEATERPÆDAGOGENS OPSTART I KLASSEN - Læringsmål i elevhøjde og Feedbackplakaten præsenteres. - Overblik over forløbet inkl. præsentation af teaterforestillingen Habibi OPTAKT OPVARMNING icebreaker, koncentration og kropsbevidsthed - Hossa - Energiklap - Navneleg - Billie Billie Bob - Undertekstøvelsen (styrke, pause betoning og undertekst) RUM, RELATION, TEMPO OG FOKUS Tømmerflåde: - Ikke tippe - Temposkift En stopper, alle stopper EKSPERIMENT ARBEJDE MED FIGUR OG RUM - Tømmerflåde: Gå som +replik - Tømmerflåde: Gå i tekstens landskaber - Billed-impro ( ting, figurer og stemninger) UDVEKSLING MINIVISNING 1 at fortælle historier med sit kropssprog - Pause-play øvelse (introduktion af blikretning, afstand, niveau, mimik, gestik og tankeboble) - Eleverne giver hinanden faglig feedback. MINIVISNING 2 at gøre sig umage med at fortælle historier med sit kropssprog - Gæt et forløb i to grupper + publikums rolle - Eleverne giver hinanden faglig feedback FORDYBELSE GRUPPEARBEJDE OM VISNINGSOPGAVE Nedslag i teksten - Visningsopgave Nedslag i teksten - Eleverne giver faglig feedback ud fra feedbackplakat PRÆSENTATION ENDELIG VISNING - Gruppernes endelige visninger med de scenekunstneriske virkemidler EVALUERING EVALUERING - Linjeøvelse - Forberedelsesopgave til 2. undervisningsgang præsenteres - Læreren og teaterpædagogen aftaler, hvilke øvelser læreren afprøver inden næste undervisningsgang

21 S. 21 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST Lærerens noter

22 S. 22 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 2. GANG PÅ TEATRET FORMSPROGET, TEKST OG ELEVENS LIVSVERDEN (6 LEKTIONER) FASER I EN ÆSTE- TISK LÆREPROCES IMPULS ØVELSE FORBEREDELSE I KLASSEN - Hvordan gik det med at afprøve de aftalte øvelser? - Klassen har læst uddrag fra manuskriptet og lavet en bodystorm - Eleverne har arbejdet med personskildring ud fra manuskriptet. PÅ TEATRET - Vi mødes under dragen ved hovedindgangen kl Teater Tom og rundvisning på Aarhus Teater - Læringsmål skitseres og forestillingen Fakiren fra Bilbao præsenteres yderligere OPTAKT OPVARMNING icebreaker, koncentration og kropsbevidsthed - Hossa - Energiklap - Billie Billie Bob på teksten - Undertekstøvelsen ( styrke,pause,betoning og undertekst) på teksten EKSPERIMENT FIKTIONSØVELSER INDLEVELSE OG FANTASI - Proces-drama med lærer i rolle, følelseskort og refleksion ARBEJDE MED TEKSTENS FIGURER OG RUM (personkarakteristik og miljøskildring med kroppen) - Replikbrusebad - Tømmerflåde:Gå som +replik ud fra teksten figurer - Tømmerflåde: Gå i tekstens landskaber ud fra tekstens rum - Alle dem som. UDVEKSLING MINIVISNING 1 at gøre sig umage med at fortælle historier med kroppen - Billed-impro ud fra forestillingens figurer og rum FORDYBELSE GRUPPEARBEJDE OM VISNINGSOPGAVEN Krydsklip - Visningsopgave Krydsklip - Eleverne giver hinanden faglig feedback PRÆSENTATION ENDELIG VISNING - Gruppernes endelige visninger med lys og lyd - Eleverne giver hinanden faglig feedback ud fra Feedbackplakaten EVALUERING EVALUERING - Linjeøvelse ift. læringsmål - Klæde eleverne på til forestillingen Habibi + publikumsrolle - Læreren og teaterpædagogen aftaler hvilke øvelser og tiltag læreren afprøver før og efter forestillingen

23 S. 23 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST Lærerens noter

24 S. 24 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 3.8: FØR teateroplevelsen læreren underviser Vi skal i teatret! Elevpublikummets møde med den professionelle scenekunst HVAD ER DET, EN TEATEROPLEVELSE KAN? Der svæver to små putti-engle over prosceniumsåbningen på Aarhus Teaters Store Scene. De vender henholdsvis et spejl og en oplysende fakkel ud mod publikumspladserne og vidner om, at teateroplevelser kan afspejle vores eget liv og lære os nyt. Give os nye forståelser af dét at være menneske. Teateroplevelsen kan være en eksistentiel aha-oplevelse, give os glimt af levet liv og menneskelige grunderfaringer for hvordan tackler figurerne de livsvalg og grundvilkår, de er indlejret i genkender jeg det? Og hvad ville jeg have gjort? Men ikke kun det. Teateroplevelsen er også en social oplevelse og en sanselig oplevelse. Social, fordi vi sidder der sammen som publikum sammen med skuespillerne på scenen - og deler oplevelsen af den nærværende fiktion i vores fælles lige nu. Og sanselig, fordi vi oplever det hele gennem vores sanser forestillingens rum, figurer og forløb skildres netop via scenografien, lyset, lyden, kostumerne, rekvisitterne, handlingerne, de talte replikker og bevægelser og vi ser, lytter, mærker og deltager aktivt og meddigtende i skabelsen af fiktionen. For teatrets illusion er ikke fuldstændig, som filmens: det dér er f.eks. ikke Snedronningens palads, men bare et malet scenetæppe og det dér er ikke midt om natten, men bare lyset, der dæmpes. Teatrets begrænsninger skaber netop rum til, at publikum kan udfylde de tomme pladser. Vi lader som om disse ting er virkelige, så historien kan ske. Vi accepterer fiktionskontrakten og digter deltagende med. I EJ BLOT TIL LYST ER FORMÅLET MED TEATEROPLEVELSEN TODELT: Teateroplevelsen anses som en værdi i sig selv. Elevpublikummet oplever forhåbentligt en særlig glæde ved at genkende og indleve sig i fiktionen, som de allerede har været i dialog med forud for teateroplevelsen: Hvad sker der med figuren, hvad vælger han/hun, hvad mon der sker i det videre forløb? Samtidig nyder de iscenesættelsen af selvsamme og har nu et skærpet blik på de virkemidler, som skuespilleren, scenografen, lyd- og lysdesigneren, rekvisitøren og teaterskrædderen benytter. Teateroplevelsen er derfor også tænkt som mediekendskab: Her møder elevpublikummet mediet - scenekunsten og skuespillerne - der som en art æstetiske rollemodeller - kan styrke elevernes eget arbejde med det æstetiske formsprog. Elevens læringsproces veksler således mellem reception og produktion.

25 S. 25 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST EN SKABELON TIL FREMTIDIG BRUG, NÅR KLASSEN SKAL I TEATRET Følgende FØR og EFTER tiltag er ikke forestillingsspecifikke, men er tænkt som en skabelon, du som lærer kan benytte fremover, når du skal i teatret med din klasse. Vi glæder os til at høre din respons på materialet. En helt særlig publikumsposition Du skal nu have din klasse med i teatret. Eleverne er allerede klædt godt på til teaterturen, idet de i hele forløbet har været i medskabende dialog med værket, Habibi. Og den genkendelse og det ejerskab fremmer forhåbentligt deres glæde ved teateroplevelsen: Når skuespillerne pludselig siger de replikker, gør de bevægelser, benytter de rekvisitter og spiller op af den musik, grundfortælling og scenografi, som eleverne selv har eksperimenteret med tidligere, så kan genkendelsen skabe en følelse af indforståethed. Dette giver mulighed for en særlig relation til og opmærksomhed overfor forestillingens iscenesættelse og skuespillernes formsprog herunder brug af krop og stemme som netop er dele af elevernes læringsmål. I det følgende kan du frit vælge mellem øvelser og opgaver - også ift. rækkefølgen. Det er en god idé at forberede eleverne så tæt på teaterturen som muligt. Klasserummet er stemt: Afspil forestillingsmusikken fra elevforløbet Teaterplakaten Min teateroplevelse plenumsamtale: Hæng plakaten op eller download den og forestillingsmusikken fra: > Ej blot til lyst > Materialer til skoleåret 16/17. Gå nu sammen på opdagelse i Min Teateroplevelse. Du kan bruge nedenstående teaterspørgsmål til at åbne plakaten. Vælg frit mellem dem afhængig af tidsforbrug og målgruppe: TEATERSPØRGSMÅL Formål: at fremme elevens viden om scenekunstens virkemidler At gå i teatret: Hvor mange har før været i teatret i klassen? Hvad kommer du i tanke om, når du hører ordet teater? Kan nogen fortælle, om den bedste teateroplevelse, de har haft? Hvad er forskellen på at gå i teatret og biografen? Teatersalen: Hvordan ser der ud i en teatersal? Hvorfor sidder publikum ofte i mørke, når de ser teater? Publikum: Hvor sidder publikum i forhold til scenen? Hvordan er man et godt og aktivt medskabende publikum? Oplever alle i publikummet det samme? Man kan se og høre en teaterforestilling. Men kan man også opleve teater med hele kroppen? F.eks genkende karakterer, stemninger og intense spændingsfyldte øjeblikke. Iscenesættelsen: Forestillingens iscenesættelse henviser til teatrets virkemidler og måde at skabe fiktionskontrakt med sit publikum: Beskriv scenografien på scenen? Hvilken historie fortæller den? Hvilken stemning skaber den? Er der rekvisitter på scenen? Hvilke? Hvilken historie fortæller de? Hvor kommer lyset fra? Hvilken historie fortæller det? Hvor kommer lyden fra? Hvilken historie fortæller den? Beskriv kostumerne på plakaten. Hvilken historie fortæller de? Hvad er forskellen på en skuespiller og en karakter? Hvilke redskaber bruger skuespilleren for at skabe en karakter? Hvad er en replik og hvad er undertekst? Hvad betyder det, at teatret skaber en fiktionskontrakt med sit publikum? Tal om, hvor I selv har arbejdet med scenografi, rekvisitter, replikker, scene, lyd, lys og publikums rolle i forløbet med teaterpædagogerne. min teateroplevelse!!! SCENOGRAFI så du det blik og den grimasse Den lyd kilder i maven SAL Vi sidder her i salen sammen og lige nu! sikke en smuk farve lyset har SKUESPILLER KOSTUME REPLIK Jeg er med helt inde midt i historien lige dér genkendte jeg noget vigtigt fra mit eget liv LYS REKVISIT wauuw han lever sig ind i rollen bare jeg kunne fortælle historier med kroppen ligesom ham der SCENE LYD

26 S. 26 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST

27 S. 27 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST HVAD SKAL VI SE? Forestillingsplakaten Habibi - plenumsamtale: Hæng forestillingsplakaten op på tavlen eller download den fra: > Ej blot til lyst > Materialer til skoleåret 16/17. Hvad ser I? Hvilke farver? Stemning? Titlen: Hvilke associationer får I? Hvad tror I, I vil lægge særligt mærke til efter at have leget med forestillingens figurer, temaer, rum og forløb? Hvad tror I forskellen er på at læse Habibi-manuskriptet og opleve Habibi som teater? Trailer til Habibi: Vis præsentationsvideoen til Habibi: > Ej blot til lyst > Materialer til skoleåret 16/17. Elevforventninger: Hver elev får 1-2 minutter til at færdiggøre sætningen: Når jeg skal ind på Aarhus Teater og se Habibi, tror jeg, jeg kommer til at opleve.. Foto: Ditte Chemnitz MENS DU, SOM LÆRER, SER FORESTILLINGEN: Når du ser forestillingen med din klasse, er det en god idé at skrive følgende ting ned, som du kan bruge i efterbearbejdningen af dine eleveres teateroplevelse. Vær særligt opmærksom på replikkerne og find tre gode og korte replikker, som du kan bruge i efterbearbejdningen af elevernes teateroplevelse ( Undertekstøvelsen ). Læg særligt mærke til figurerne og/eller et tema, som du kan lave kropslige billeder til Billie Billie Bob -øvelsen på. Læg særligt mærke til scenografi og rekvisitter, så du kan guide eleverne i øvelsen Tømmerflåde i forestillingens landskaber samt i Erindringsøvelsen. Læg mærke til skuespillernes gestaltning af karaktererne hvilke bevægelser bruger de, hvilket kostume har de på (til Karaktermøder samt Teaterkort )? Tænk efterfølgende over forestillingens tema, som du skal bruge til trekantsøvelsen (spørgsmålet: Forestillingen handler om noget, jeg kan genkende fra mit eget liv ).

28 S. 28 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 3.9: EFTER teateroplevelsen læreren underviser Vi har været i teatret! Nu har eleverne oplevet de professionelles bud på forestillingen Habibi. Hvordan gestaltede og fortolkede skuespillerne deres karakterer? Hvor blev jeg overrasket? Hvad rørte mig? Hvad med lyset? Lyden? FORMÅLET MED FØLGENDE ØVELSER ER AT TILBYDE DIG SOM LÆRER REDSKABER TIL EFTERBEARBEJDNING AF ELEVERNES TEATEROPLEVELSE. At skabe rum for elevernes forlængede fordybelse i forestillingens iscenesættelse og tema. Ved at sprog- og kropsliggøre elevernes scenekunstoplevelse og ved at lade elevpublikummet gå på opdagelse i deres egne og andres reaktioner og registreringer, opstår muligheden for et dyberegående møde mellem scenekunsten og elevpublikummet. Teateroplevelsen får jeg-forankring. Her følger forskelligartede øvelser og greb. De går primært på elevernes oplevelse, snarere end refleksioner over hvad afsendere, teatret, mon har villet med forestillingen. For det er netop elevpublikummet selv, der er eksperter på deres oplevelse. En sådan receptionsorienteret, følelsesmæssig og sansebaseret tilgang fremmer muligheden for et langt større ejerskab over dét at gå i teatret, ligesom det åbner op for et flerstemmigt klasserum, hvor brydninger mellem oplevelser, værdisætninger og perspektiver udgør en kvalitet. AT FÅ ET TEATERFAGLIGT SPROG Kunstmødet bør dog ikke bare være elevens eget. Helt privat og med fare for at ende i rene videredigtende det minder mig om -samtaler. Kunstmøder forekommer i en kulturel kontekst her teatertraditionens og dens koder, ritualer og tegn. Derfor er ærindet også, at tilbyde elevpublikummet et teaterfagligt sprog og en optik omkring det, der i danskfaget hedder at kunne samtale om andre æstetiske tekster. Og som følge deraf inddrages de teaterfaglige kategoriers betydning som f.eks. scenografi, kostume, karakterskildring og rekvisit i øvelser og diskussioner du finder dem bl.a. Teaterkortene og i plakaten Min teateroplevelse. Formålet er således at rammesætte mødet mellem scenekunstens kulturelt indlejrede koder og tegn OG elevernes fælles og individuelle teateroplevelser og livserfaringer. (Elev-)publikummet vil og skal inddrages i et dialogisk og medspillende modspil, for lige dér åbner det kunstneriske værk sit potentiale. Teateroplevelsen skal der værnes om. I det følgende kan du frit vælge mellem øvelser og opgaver - også ift. rækkefølgen. Det er en god idé at efterbearbejde teateroplevelsen kort efter teaterturen. KLASSERUMMET ER STEMT Afspil forestillingsmusikken fra linket > Ej blot til lyst > Habibi Du kan begynde med en erindringsøvelse, der gør elevernes teateroplevelse nærværende. Dernæst skal kroppen i spil, hvorefter teaterkortene tages i brug. Endelig reflekterer eleverne over forestillingens form og indhold og sætter deres teateroplevelse i forhold til deres egen livsverden. Følgende øvelser er beskrevet bagerst i hæftet: