Ej blot til lyst. Lærermateriale 2. klasse til Snedronningen Efterår 2015 AARHUS TEATER

Transkript

1 Ej blot til lyst Lærermateriale 2. klasse til Snedronningen Efterår 2015 AARHUS TEATER Ej blot til lyst er støttet af A.P. Møller Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

2 S. 2 S. 3 Ej blot til lyst på Aarhus Teater kort og godt Indhold Formålet med Ej blot til lyst er dobbelt. For Aarhus Teaters vedkommende at sikre at teatret altid er i kontakt med kommende generationer af publikummer. For folkeskolens vedkommende at udnytte det særlige potentiale, som arbejdet med teater og drama indeholder som didaktisk værktøj i danskundervisningen. Ved at seks engagerede folkeskoler og Aarhus Teater nu samarbejder i så omfattende et projekt, er jeg sikker på, at vi sammen vil kunne få et udbytte, som vi hver i sær ikke kunne have skabt. Morten Daugbjerg, Pressechef og leder af Aarhus Teater Læring Ej blot til lyst har til formål at afprøve og undersøge effekten af teateræstetiske læreprocesser i folkeskolens danskundervisning. Projektet strækker sig over tre år med begyndelse i efteråret 2015 og ledes af Aarhus Teater. I projektperioden vil elever i folkeskolens indskoling, mellemtrin og udskoling og 450 dansklærere have deltaget i Ej blot til lyst. Ej blot til lyst realiseres i et forpligtende partnerskab med seks folkeskoler i Aarhus og Odder: Samsøgades Skole Vorrevangskolen Skjoldhøjskolen Engdalskolen Tranbjergskolen Skovbakkeskolen (Odder) Læreruddannelsen i Aarhus indgår som danskfaglig sparringspartner, og Aarhus Universitet er ansvarlig for følgeforskning og udarbejdelse af afsluttende rapport. Projektets styregruppe består af: Martin Loft, skoleleder Samsøgade Skole Kirsten Sestoft, dansklærer Skjoldhøjskolen Lisbet Hastrup Clausen, lektor i dansk, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA University College Ida Krøgholt, ph.d, lektor Institut for Kommunikation og Kultur Dramaturgi Ina Rathmann, cand.pæd. psyk og pædagogisk konsulent i Teach Henning Kærsgaard, direktør Aarhus Teater Teamet i Ej blot til lyst består af: Rikke Mandrella, koordinator, lærer og teaterpædagog Stine Guldborg, lærer og teaterpædagog Lise Sofie Houe, dramaturg og teaterpædagog Morten Daugbjerg, pressechef og leder af Aarhus Teater Læring Budgettet for Ej blot til lyst er på 3 mio. kr. Projektet støttes af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 2.15 mio. kr. Resten finansieres af Aarhus Teater. 1. Ej blot til lyst hvad skal vi sammen?... 4 Læsevejledning Æstetik og æstetiske læreprocesser Det teaterpædagogiske undervisningsforløb Snedronningen Kronologisk oversigt over både lærer- og elevforløb Færdigheds- og vidensmål samt tegn på læring Feedback på visninger med Krop og drama plakat Elevforløbet med plads til lærernoter FØR teateroplevelsen EFTER teateroplevelsen Evaluering og dataindsamling Evaluering med teaterpædagogerne Evaluering med forskningsteamet Øvelsesbeskrivelser: Oversigt over øvelser i alfabetisk rækkefølge Uddybende beskrivelser af øvelser i alfabetisk rækkefølge Plakater: Teaterplakaten Min Teateroplevelse (til kopiering) Teaterplakaten Min Teateroplevelse /elevarbejde (til kopiering) Feedback på visninger med Krop og drama (til kopiering) Litteraturliste Dine refleksioner Aarhus Teater ønsker med Ej blot til lyst at udvikle et forum, hvor vi både imødekommer (dansk) undervisningens kompetenceområder OG teatrets særkende som kunstnerisk arena. Vi vil inddrage lærere og elever i et dialogisk medspil, for lige dér åbner det kunstneriske værk sit potentiale. Trine Holm Thomsen, teaterdirektør

3 S. 4 S. 5 1: Ej blot til lyst - hvad skal vi sammen? Ssssshhh Velkommen. Går ind i salen, finder min plads, og så sidder vi der i fællesskab sammen med alle de andre. Lyset går. Stilhed i mørket. Og så pludselig... Følg med, oplev, undersøg, se, hør, grin, græd. Wauu! Den måde skuespilleren bevæger sig på så du dét blik og dén grimasse? Høje grin fra de andre publikumspladser. Det er helt ligesom at være på der selv. Dén lyd gjorde mig forskrækket. Bare han klarer den. Sikke en smuk farve lyset har. Hey, hvordan gjorde de dét? Han minder mig om min morfar. Hun synger helt stille og fint det kilder i maven. Suveræn måde at få dukken levende på. Vildt, at de bare med lys og gaffatape skaber en helt anden verden i min fantasi. Det her det sker lige nu. Dén dans var SÅ cool. De replikker sad lige i skabet! Musikken får mig helt frem på stolesædet. Lige dér genkendte jeg noget fra mit eget liv. Noget vigtigt. Bare jeg kunne fortælle historier, ligesom ham dér. Hvad har de deromme bag ved lågerne vildt nysgerrig!nu slutter forestillingen. Jeg trækker vejret dybt. Og rummet skifter karakter. Lyset tændes, de bukker vi klapper. Sammen og alene på publikumspladserne. Og så. Ja, hvad så? Videre? Eller længere ind i teatrets rum? For hvad fandt og opdagede vi dér? Kære lærer i 2. klasse Vi skal i gang med vores partnerskab. Dine elever skal undervises tre gange af teaterpædagogerne - to gange i klassen og en gang på teatret. 14 lektioner i alt. De skal se en forestilling, på rundtur i teaterhusets kældre, scener og skjulte rum, opleve vores spritnye teaterplakater og trailere og forberede teater-lektier af flere omgange hjemme i klassen. Og så skal de bruge kroppen, sanserne, stemmen, impulsen. De skal sætte sig selv på og i spil. Lære af og gennem scenekunsten. I sansemættede rum, hvor sensitivitet, åbenhed og indlevelsen i fiktive figurer og fortællinger står helt centralt. Men hvad skal du, som lærer? Sammen med os, teaterpædagoger? Du skal på lærerkursus en hel dag på teatret før elevforløbet går i gang. Hér skitserer vi hele undervisningsforløbet, vi afprøver de teaterpædagogiske øvelser på gulvet og gennemgår samt diskuterer de konkrete undervisningsmaterialer. Men ikke kun det. For vores fælles undersøgelse går ud på, hvad scenekunsten og dens æstetiske læreprocesser kan i din danskundervisning fremover. Og på hvordan den sanselige og kropslige tilgang kan forankres i dit læringsrum. Netop derfor får du en aktiv og central rolle under hele elevforløbet: Som indsamler af data, viden og oplevelser. Hvilke tiltag og øvelser oplever du som værdifulde, didaktiske redskaber i forhold til danskfagets færdighedsog vidensmål og elevernes alsidige udvikling? Hvordan vil du bruge dem fremover. Hvornår? Og hvordan ændrer teaterpædaggernes undervisning læringsrummet, dine elever, deres måde at lære på og deres tilgang til læring? Både teaterpædagogerne og Aarhus Universitets forskningsteam samler evaluerende op med dig. Der vil være samtaler kort efter 3. undervisningsgang med teaterpædagogerne. Forskningsteamet fokuserer derefter på det længere perspektiv. De vil bl.a. høre mere om, hvor og hvornår du bruger øvelserne og teaterpædagogernes udleverede materialer - om hvilke spor forløbet har sat sig i din danskundervisning. For mig er det mest centrale forskningsspørgsmål: Hvordan og med hvilket resultat opnår lærerne kompetencer i at rammesætte, stimulere og kvalificere den sanselige og kropslige tilgang til læsning, fremstilling og kommunikation i danskfaget? Ida Krøgholt, lektor i dramaturgi, institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, forskningsleder og medlem af Styregruppen på Ej blot til lyst. Dét er vores partnerskab i Ej blot til lyst. Hér i med færdighedsog vidensmålet: Krop og drama. Et partnerskab som samtidig udgør et eksempel på et lokalt forankret samarbejde i Den åbne skole, hvor bevægelse, metodisk variation og livsduelig robusthed står i højsædet. Det er Aarhus Teaters håb, at vores partnerskab udfolder sit fulde potentiale at undersøgelsen bliver et fælles anliggende og ansvar, og at begge parter går berigede ud af samarbejdet om 3 år. Vi glæder os til samarbejdet! Velkommen i teatret! Morten Daugbjerg, Stine Guldborg, Lise Sofie Houe og Rikke Mandrella, ATL Aarhus Teater Læring, september 2015 Teatret som uformelt læringsmiljø Et forløb ude i det uformelle læringsmiljø på Aarhus Teater giver eleverne sanselige oplevelser og muligheden for at huske og dermed lære de formelle færdigheder på en mere kvalificeret måde. Et besøg ude i det uformelle læringsmiljø skal for eleverne have en tydelig sammenhæng med den daglige undervisning. En tydelig sammenhæng mellem skoleviden og det uformelle læringsmiljøs engagerende virkemidler vil styrke elevernes faglige udbytte. Martin Appel Loft, Skoleleder på Samsøgade Skole og medlem af styregruppen på Ej blot til lyst. Læsevejledning Vi tager afsæt i en fælles forståelse af, hvad æstetiske læreprocesser er. Her som stikord og overskrifter, der foldes ud på lærerkurset. Dernæst følger et overblik over lærer- og elevforløbet, hvorefter læringsmål og tegn på læring oplistes. Selve elevforløbet med teaterpædagogerne beskrives i en kortfattet oversigt, hvor du som lærer har plads til dine noter omkring dine indtryk og refleksioner. Der er yderligere plads til noter bagerst i hæftet. Efter de 3 gange med teaterpædagogerne fortsætter elevernes undervisningsforløb, nemlig med din undervisning FØR og EFTER teaterturen, der afsluttes med din egen evaluering med klassen dette beskrives step by step. Endelig er der hele evalueringsdelen og dataindsamlingen til vores fælles undersøgelse: evaluering med teaterpædagoger og evaluering med forskningsteamet. I ekstraafsnittet finder du udførlige beskrivelser af alle øvelserne, ekstra plakater til undervisningen samt tomme sider til egne reflektioner.

4 S. 6 S. 7 2: Æstetik og æstetiske læreprocesser HVAD ER DE TEATERÆSTETISKE GRUNDELEMENTER? HVAD BETYDER ÆSTETISKE LÆREPROCESSER FOR BØRNS LÆRING? Børnene... 1) får redskaber til at kommunikere, dele og skabe forståelse for deres oplevelser af verden. Gå ind i teksten. Vær teksten. Gør teksten. Vi er optaget af at finde teaterpædagogiske metoder og tilgange, hvor vi lærer af scenekunsten. På scenen lever nærværet, formudtrykket og sanseligheden. Her bliver flade tekster til universer, vi bevæger os ind i sammen. Med krop og stemme, med lys, lyd og digitale billeder. Her følger et bud på en fælles forståelsesramme, når det gælder æstetik og æstetiske læreprocesser. Hvad er æstetik og hvordan definerer vi en æstetisk læreproces? Såvel modeller som citater foldes ud på lærerkurset d. 7. oktober af lektor Lisbet Hastrup Clausen fra læreruddannelsen VIA University College. HVAD ER ÆSTETIK? 2) får lystfulde oplevelser. At udtrykke sig gennem drama, musik eller billedkunst er lystfuldt og kan være en positiv og meningsfuld oplevelse i sig selv. 3) udvikler kreativitet og innovation. Det er en kreativ proces at få en idé og omforme en sansning eller en observation til et kreativt udtryk. 4) lærer sig forskellige formsprog, som de kan afkode og udtrykke sig selv igennem. At se teater eller billedkunst, at læse litteratur eller høre eller spille musik giver et æstetisk beredskab. Vi ønsker at fremme elevernes sensitivitet og indlevelsesevne, deres mod og glæde ved at udtrykke sig æstetisk med teatrets formsprog. Det giver mening ind i danskundervisningen. Om det så er med udgangspunkt i kompetenceområdet Læsning, Fremstilling, Fortolkning eller Kommunikation. Stine Guldborg, Lise Sofie Houe og Rikke Mandrella, teaterpædagoger på Aarhus Teater. HVAD ER EN ÆSTETISK LÆREPROCES? En æstetisk læreproces er en læringsmåde, hvorved man via æstetisk mediering omsætter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden. 5) får mulighed for at lære på en kreativ måde, der styrker deres læring også i de øvrige skolefag. Æstetiske læreprocesser har en dokumenteret betydning for børns læring i andre fag og i livet. Sørensen, Merete in: Er æstetik en løftestang for læring? IMPULS Det æstetiske er bearbejdet, intenderet og symbolsk form. Dvs. at et smukt natursceneri i denne definition ikke er inkluderet i det æstetiske, før det f.eks. er bearbejdet i et digt, et maleri, et drama eller lignende. Lisbet Hastrup Clausen, lektor på læreruddannelsen i Aarhus, VIA University og medlem af Styregruppen på Ej blot til lyst. Austring og Sørensen in Æstetik og læring

5 S. 8 S. 9 GRUNDMODEL FOR PLANLÆGNING AF ÆSTETISKE LÆREPROCESSER: Austring og Sørensen in Æstetik og læring

6 S. 10 S. 11 3: Det teaterpædagogiske undervisningsforløb SNEDRONNINGEN 2. KLASSE 3.1: Kronologisk overblik over både lærer- og elevforløbet: Vores partnerskab handler både om teaterpædagogernes undervisning med eleverne og vores samarbejde med dig som lærer og aktiv partner i vores fælles undersøgelse. For overblikkets skyld ser du her de forskellige tiltag i kronologisk rækkefølge. Spørgeskema fra forskningsteamet Lærerkursus lærere Implementering i i fremtidig danskundervisning Teaterpædagogerne evaluerer med lærere Forskningsteamet evaluerer med lærere Lærerens dataindsamling og refleksioner Lærerens dataindsamling og refleksioner gang i i klassen, 4 lektioner, Håndværket gang på teateret, 6 lektioner, Håndværket på teksten gang i i klassen, 4 lektioner, Håndværk, tekst og elevens livsverden Øvelser EFTER teateroplevelsen. Læreren underviser Øvelser FØR teateroplevelsen. Læreren underviser Teateroplevelse

7 S. 12 S : Færdigheds- og vidensmålet Krop og drama, 2. klasse Eleven kan improvisere med kropssprog og stemme Eleven kan deltage i rollelege og rollespil Eleven har viden om enkelt kropssprog Eleven har viden om dramatiske roller Tegn på læring: Eleven varierer sit kropssprog i øvelser og visninger Eleven udtrykker tekstens temaer, figurer, rum og forløb i fysiske billeder, visninger og karakterarbejde Eleven giver faglig feedback på andres kropsudtryk, stemmebrug og skabelse af rum, figur, forløb 3.3: Feedback på visninger med Krop og drama (plakat) Du får udleveret nedenstående plakat til ophængning i klasseværelset. Formålet med feedback-kriterierne er at sikre, at forløbets vidensmål integreres i undervisningen: Eleven har viden om enkelt kropssprog og Eleven har viden om dramatiske roller. Eleven opnår og demonstrer sin faglige viden gennem sin egen og andres feedback på visninger med krop og drama. De små tekstbokse er hjælp til dig som lærer måder hvorpå du kan udbygge samtalen om de forskellige feedbackpunkter. Du finder også Feedback-plakaten til kopiering bagerst i dette hæfte. Var de tydelige med deres krop/gestik/ mimik/stemme? Hvordan? Hvordan skabte de kropslige billeder? Blikretning, kropssprog, mimik, afstand/tæt på, alene/sammen, niveauer: oppe/midt i/nede. Hvordan skabte de karakter med kroppen: Hvilken kropsdel styrer, hvilke følelser? Hvilken fysisk til stand? Elevernes umiddelbare respons vær så detaljeret som muligt. Var stemmen høj/ lav, lys/mørk, tydelig/utydelig, kantet/ flydende? Hvilken undertekst/følelser kunne vi høre i stemmen? Hvilken stemning var der? At kunne lytte til og bruge sin krop til at udtrykke sig med er en færdighed ligesom læsning og skrivning Hvordan var det tydeligt? Hvordan var de placeret i forhold til publikum? Åbnede de op? Talte de højt og tydeligt? Bakkede vi op? Var vi opmærksomme? Var vi stille?

8 S. 14 S : Elevforløb Lærerens noter I det følgende får du en oversigt over det planlagte, teaterpædagogiske elevforløb. Vi har for overblikkets skyld valgt at skrive i stikord og overskrifter. Selve beskrivelserne af øvelserne finder du i alfabetisk rækkefølge bagerst i dette hæfte. 1. GANG I KLASSEN HÅNDVÆRKET (4 LEKTIONER) FASER I EN ÆSTETISK LÆREPROCES IMPULS ØVELSE FORBEREDELSE I KLASSEN - Eleverne har læst eventyret om Snedronningen. - Eleverne har set en præsentationstrailer fra AT - Eleverne har lavet en billedserie over de 7 kapitler. OPTAKT OPVARMNING - Håndtryk i rundkreds - skærpelse af egen og fælles koncentration + tilstede værelse i rummet. - Navneleg med navn og bevægelse - præsentation - Energiklap + Spling, boing, swiss - timing og opmærksomhed - Stemmearbejde krop og stemme - Spaghetti stemme og undertekst RUM, RELATION, TEMPO OG FOKUS Tømmerflåde: - Ikke tippe - En stopper/alle stopper - Én løber/ alle løber - Temposkift 1-10 EKSPERIMENT UDVEKSLING KARAKTERARBEJDE I TØMMERFLÅDE - Hils på hinanden med forskellige kropsdele. - Kropsdel der styrer - Gå som... - Følelsesbarometer BILLEDARBEJDE - En-til-ti-billeder - Pause Play MINI-VISNING: AT GØRE SIG UMAGE MED SIN KROP - Gæt et forløb - Eleverne giver feedback FORDYBELSE GRUPPEARBEJDE - Genfortællingsbilleder - i still-billeder ud fra elevernes billedserie. - Intern feedback i grupperne PRÆSENTATION VISNINGSOPGAVE - Genfortællingsbilleder på Snedronningen. Klassens endelige visning af eventyret om Snedronningen med lys og soundscapes EVALUERING EVALUERING - Linjeøvelser - Forberedelsesopgaver defineres

9 S. 16 S GANG PÅ TEATRET HÅNDVÆRKET PÅ TEKST (6 LEKTIONER) Lærerens noter FASER I EN ÆSTE- TISK LÆREPROCES IMPULS OPTAKT EKSPERIMENT IMPULS OPTAKT EKSPERIMENT UDVEKSLING ØVELSE FORBEREDELSE I KLASSEN - Eleverne har lært en replik - Snedronningen er genopfrisket på klassen - Har du som lærer afprøvet nogle af øvelserne i din øvrige danskundervisning? - Vi mødes under dragen ved hovedindgangen - Rundvisning på Aarhus Teater OPVARMNING - Håndtryk i rundkreds - skærpelse af egen og fælles koncentration + tilstedeværelse i rummet. - Navneleg med navn og lyd - præsentation - Energiklap + Spling, boing, swiss- timing og opmærksomhed - Stemmearbejde krop og stemme - Spaghetti stemme og undertekst RUM, RELATION, TEMPO OG FOKUS Tømmerflåde: - Ikke tippe - En stopper/alle stopper KARAKTERARBEJDE I TØMMERFLÅDE - Hils på hinanden med forskellige kropsdele - Kropsdel der styrer - Gå som... BILLEDARBEJDE - En-til-ti-billeder - Billed impro med stemme SANSEREJSE - I eventyrets univers ÅBNING AF TEKSTEN - Tømmerflåde i tekstens landskaber KARAKTERARBEJDE I TØMMERFLÅDE - PÅ TEKST - En fysisk tilstand - Gå som ud fra tekstens figurer - Kropsdel, der styrer ud fra tekstens figurer - Replikbrusebad KROPSBILLEDER - En- til- ti-billeder - ud fra teksten + Sæt stemme på FORDYBELSE PRÆSENTATION EVALUERING VISNINGSOPGAVE HOVEDPERSONENS REJSE - Niveau 1: Visning af start slutning i stillbilleder - Niveau 2: Visning af start midte slutning i stillbilleder - Niveau 3: Med tekstens replikker og egne bevægelser. - Niveau 4: Med egne replikker og bevægelser - Niveau 5: Visning + feedback fra eleverne - Niveau 6: Eleverne eksperimenterer med bevægelser, stemme, undertekst og følelser. ENDELIG VISNING HOVEDPERSONENS REJSE - Niveau 7: Den endelige visning - med soundscapes, lys og scenografiske effekter. EVALUERING - Linjeøvelser ift. læringsmålene - Forberedelsesopgaver defineres - Vi klæder eleverne på til teateroplevelsen

10 S. 18 S. 19 Lærerens noter 3. GANG I KLASSEN HÅNDVÆRKET, TEKSTEN OG ELEVERNES LIVSVERDEN (4 LEKTIONER) FASER I EN ÆSTETISK LÆREPROCES IMPULS ØVELSE FORBEREDELSE - Forestillingen Snedronningen - Lærerstyrede øvelser og opgaver i klassen FØR teateroplevelsen OPTAKT EKSPERIMENT UDVEKSLING OPVARMNING - Håndtryk i rundkreds - skærpelse af egen og fælles koncentration + tilstedeværelse i rummet. - Navneleg med navn, lyd og bevægelse - præsentation - Energiklap + Spling, boing, swiss- timing og opmærksomhed - Stemmearbejde krop og stemme - Spaghetti stemme og undertekst RUM, RELATION, TEMPO OG FOKUS Tømmerflåde: - Ikke tippe - En stopper/alle stopper ÅBNING AF TEKSTEN/TEATEROPLEVELSEN - Tømmerflåde i tekstens landskaber KARAKTERARBEJDE I TØMMERFLÅDE - Hils med forskellige kropsdele - Gå som ud fra tekstens figurer - Alle dem som BILLEDARBEJDE - Bodystorm - En-til-ti-billeder ELEVERNES LIVSVERDEN - Linjeøvelser - Jeg-sætning FORDYBELSE VISNINGSOPGAVE ELEVERNES LIVSVERDEN - Niveau 1: Gestus + replik - Niveau 2: Feedback PRÆSENTATION ENDELIG VISNING - SET FRA ET ELEVPERSPEKTIV - Den endelige visning - med soundscapes, lys og scenografiske effekter. EVALUERING ENDELIG ELEVEVALUERING - Nåede vi læringsmålene? - Nåede vi andet?

11 S. 20 S : FØR teateroplevelsen Vi skal i teatret! Elevpublikummets møde med den professionelle scenekunst I Ej blot til lyst er formålet med teateroplevelsen tvedelt: Teateroplevelsen anses som en værdi i sig selv. Elevpublikummet oplever forhåbentligt glæde ved at genkende og indleve sig i fiktionen og nyder samtidig iscenesættelsen af selvsamme: lyset, lyden, kostumerne, scenografien, karaktererne og deres samspil. I Ej blot til lyst er teateroplevelsen også tænkt som mediekendskab: her møder elevpublikummet mediet scenekunsten og skuespillerne, der som en art æstetiske rollemodeller, kan styrke elevernes eget arbejde med det æstetiske formsprog. Du skal nu have din klasse med i teatret. Eleverne er allerede klædt godt på til teaterturen, idet de i hele forløbet har været i medskabende dialog med værket, Snedronningen. Og dén genkendelse og dét ejerskab fremmer forhåbentligt deres glæde ved teateroplevelsen. Nu er det tid til at opleve de professionelles bud på de karakterer, konflikter og fiktive universer, som eleverne har arbejdet med. I det følgende kan du frit vælge mellem øvelser og opgaver - også ift. rækkefølgen. Det er en god idé at forberede eleverne så tæt på teaterturen som muligt. Klasserummet er stemt: Afspil soundscape fra elevforløbet Teaterplakaten Min teateroplevelse plenumsamtale: Hæng plakaten op eller download den og soundscape fra: ej-blot-til-lyst Gå nu sammen på opdagelse i Min Teateroplevelse. Du kan bruge nedenstående teaterspørgsmål til at åbne plakaten. Vælg frit mellem dem afhængig af tidsforbrug og målgruppe: TEATERSPØRGSMÅL At gå i teatret: Hvor mange har før været i teatret i klassen? Hvad kommer du i tanke om, når du hører ordet teater? Kan nogen fortælle, om den bedste teateroplevelse, de har haft? Hvad er forskellen på at gå i teatret og biografen? Iscenesættelsen: Beskriv scenografien på scenen. Hvilken stemning skaber den? Er der rekvisitter på scenen? Hvilke? Hvad gør lyden og lyset på scenen? Hvad er forskellen på en skuespiller og en karakter? Hvad er en replik? Beskriv kostumerne på plakaten Tal evt. om, hvor I selv har arbejdet med scenografi, rekvisitter, re plikker, scene, lyd, lys og publikum i forløbet med teaterpædagogerne. Min teateroplevelse /elevarbejde Arbejd 2 og 2: Kopier Teaterplakaten Min Teateroplevelse /elevarbejde bagerst i dette hæfte og udlever til hver elev. Lad dem sidde 2 og 2 og tale om de teaterfaglige begreber og dernæst skrive dem ind på miniplakaten. Saml op i plenum. min teateroplevelse HVAD SKAL VI SE? Forestillingsplakaten Snedronningen - plenumsamtale: Hæng forestillingsplakaten op på tavlen eller download den fra dk/saerligt-for/skoler/ej-blot-til-lyst Hvad kommer I til at tænke på? Hvad ser I? Hvilke farver? Stemning? Hvad forestiller plakaten? Hvad er der lige sket, og hvad sker der måske om lidt? Hvad tror du forskellen er på at læse Snedronningen og se den som teater? LYD Årets familieforestilling på Aarhus Teater H.C. Andersens smukke eventyr REPLIK SCENOGRAFI SKUESPILLER Elevforventninger: Hver elev får 1-2 minutter til at fær- diggøre sætningen: Når jeg skal ind på og se Snedronningen, tror jeg, jeg kommer til at opleve.. For danskfaget mener jeg, at teatrets verden har noget ganske særligt at tilbyde. F.eks. kan litteraturen i teatrets verden blive både sanselig- og kropsliggjort. Eleverne har, i mødet med teatrets verden, mulighed for at tilegne sig og træne de formelle kompetencemål. LYS!!! Trailer til Snedronningen: Vis forestillingstrailer til Snedronningen Link: skoler/ej-blot-til-lyst REKVISIT KOSTUME Teatersalen: Hvordan ser der ud i en teatersal? Hvorfor sidder publikum i mørke, når de ser teater? Publikum: Hvor sidder publikum i forhold til scenen? Hvordan er man et godt publikum? Oplever alle i publikummet det samme? Kirsten Sestoft, dansklærer på Skjoldhøjskolen, Aarhus og medlem af Styregruppen på Ej blot til lyst SCENE SAL så du det blik og den grimasse de replikker sad lige i skabet hey wauuw de spiller godt bare jeg hvordan gjorde de det kunne fortælle sikke en historien ligesom smuk farve ham der lyset har lige dér genkendte jeg noget fra mit eget liv STORE SCENE BILLETTER: KR. ANBEFALES BØRN FRA 6 ÅR Af VIDAR MAGNUSSEN, JULIAN BERNTZEN og KATO ÅDLAND efter H.C. ANDERSENS EVENTYR Instruktion GEIR SVEAASS Scenografi MARIANNE NILSSON Kapelmester NIELS SØREN HANSEN Koreografi BILL HOLMBERG Videodesign KASPER STOUENBORG Lyddesign LARS GAARDE Lysdesign ANDERS KJEMS Medvirkende TOM BILDE, JULIE BUCH-HANSEN, NANNA BØTTCHER, METTE DØSSING, KJARTAN HANSEN, CHRISTIAN HETLAND, LISE KOEFOED, NICKLAS SØDERBERG LUNDSTRØM, INGE SOFIE SKOVBO, HOLGER ØSTERGAARD Teaterforlag NORDISKA APS KØBENHAVN Forestillingssponsor CAC FONDEN 64675_AT_Snedronning_A1_594x841mm_r14.indd / aarhusteater.dk 22/09/15 09:20

12 S. 22 S : EFTER teateroplevelsen Vi har været i teatret! TEATERSPØRGSMÅL Gå yderligere på opdagelse i jeres teateroplevelser. Men sæt nu ord på. Du kan bruge følgende teaterspørgsmål. Vælg frit mellem dem afhængig af tidsforbrug og målgruppe. Eleverne står sammen 2 og 2. Du stiller et af teaterspørgsmålene og giver dem 2-4 minutter til at svare parvist. Nu har eleverne oplevet de professionelles bud på Snedronningen. Hvordan sagde skuespilleren MIN replik? Hvordan bevægede Snedronningen sig? Hvordan så der så ud i prinsens og prinsessens slot? Hvor blev jeg overrasket? Hvad med lyset? Lyden? Hvad rørte mig? En karakter, der gjorde indtryk på mig. (Beskriv karakteren så detaljeret du kan) I det følgende kan du frit vælge mellem øvelser og opgaver - også ift. rækkefølgen. Det er en god idé at efterbearbejde teateroplevelsen kort efter teaterturen. Dét overraskede mig. (Beskriv eller vis det med kroppen). KLASSERUMMET ER STEMT Afspil soundscape fra linket Dér grinede jeg. Du kan begynde med en erindringsøvelse, der gør elevernes teateroplevelse nærværende. Dernæst skal kroppen i spil og endelig er der teaterspørgsmålene, som fremmer elevernes sprog om og refleksion over deres teateroplevelse. Følgende øvelser er beskrevet bagerst i hæftet: ERINDRINGSØVELSE Formål: at fremme elevernes motivation til at udtrykke sig om deres teateroplevelse OPVARMNINGSØVELSER: Håndtryk i rundkreds Formål: at fremme elevens koncentration og sensitivitet over for kropslige impulser og samarbejde. Energiklap + Spling, boing, swiss Formål: at fremme elevens koncentration og parathed over for impuls og kropsligt samarbejde. Stemmearbejde Formål: At fremme elevens evne til at variere sin stemmeføring. Spaghetti Formål: At fremme elevens evne til at variere sin stemmeføring og sit kropssprog. ELEVERNES TEATEROPLEVELSE SÆTTES I SPIL Bodystorm = brainstorm med kroppen Formål: at fremme elevens evne til at give et kropsligt udtryk for sin umiddelbare oplevelse af en teaterforestilling, en tekst, et emne. Tømmerflåde i tekstens landskaber Formål: At fremme elevens indlevelsesevne ved at vække hans/hendes sanser og medskabende fantasi ift. tekstens rum og stemning. Pause-play-øvelsen ift. elevernes teateroplevelse Formål: at fremme elevens viden om kroppens virkemidler ved at afkode og forme kroppe. Samt at fremme elevens evne til at lytte til kroppens impuls og variere eget kropssprog. Karaktermøder Formål: at fremme elevens evne til at udtrykke en karakter/figur med kroppen. Ejgod Hansen, Louise: Teateroplevelser. Hvad oplever børn, når de ser teater? Scenekunstnetværket Region Midtjylland (2011) Dér lagde jeg særligt mærke til lyset. Dét kostume husker jeg tydeligt. (Beskriv det med så mange detaljer som muligt) Beskriv scenografien. Hvad så jeg på scenen? Hvordan sad vi som publikum i for hold til scenen? Den lyd lagde jeg mærke til. Hvordan påvirkede den dig? Dén rekvisit lagde jeg særligt mærke til. Hvad så, hørte, følte og tænkte jeg, lige da jeg trådte ind i scenerummet? Den replik glemmer jeg ikke. (Sig den højt, som du husker den. Beskriv hvordan den blev sagt). EVALUERING MED DINE ELEVER Du evaluerer nu forløbet med dine elever både i forhold til læringsmålene og i forhold til at bruge et teater som klasseværelse i danskundervisningen. Hvordan var det anderledes, end det I plejer at gøre i dansk? Hvordan var det at lære på en anderledes måde? Lagde I mærke til noget nyt hos jer selv eller hos hinanden? Hvad var sjovt, mærkeligt, vildt, spændende, kedeligt? Kan man lære ting i dansk med kroppen og teater? Den viden og dataindsamling, du som lærer får hér, er vigtig for vores partnerskab og fælles undersøgelse. Den får du mulighed for at dele med forskningsteamet senere.

13 S. 24 S. 25 4: Evaluering og dataindsamling 5: Øvelsesbeskrivelser Jeg er optaget af, hvorvidt dette spændende projekt rækker længere end til kompetenceudvikling hos lærerne. Jeg håber, at projektet skaber forandringer helt ind i praksis, så børnene i fremtiden mærker æstetik og kreative processer på måder, som skaber nye og bedre mulighed for læring og udvikling Ina Rathmann, Pædagogisk konsulent i Teach og medlem af Styregruppen på Ej blot til lyst 4.1: Evaluering med teaterpædagogerne Vi har allerede udmeldt dato for denne evaluering (se kopier fra forventningsmøderne). Det foregår på din skole i en 5. lektion sammen med dine kolleger, der har været igennem et tilsvarende forløb med deres klasse. Du vil få udleveret et evalueringsmateriale på lærerkurset: Det omfatter din rolle og dit fokus under elevforløbet. Hvordan ændrer teaterpædagogernes undervisning læringsrummet, dine elever, deres måde at lære på og deres tilgang til læring? Hvad sker der? Hvilke tiltag og øvelser oplever du som værdifulde i forhold til danskfagets færdigheds- og vidensmål og elevernes alsidige udvikling? Hvordan oplever du teaterpædagogernes metoder ift. dine vante måder at undervise i dansk på? Har du sideløbende prøvet nogle af øvelserne igennem? Hvilke? Og hvordan gav de mening i din undervisning? 4.2: Evaluering med forskningsteamet Forskningsteamet møder dig og dine kolleger nogle dage efter hele forløbet er afsluttet. Du vil få besked herom fra din skoles kontaktperson i projektet. Forskningsteamet fokuserer både på teaterpædagogernes forløb og på et udviklingsperspektiv: Har du tænkt over, hvordan du kan bruge øvelser og materialer fremover? I hvilke danskfaglige sammenhænge? Hvilke spor har forløbet sat sig i dine tanker om din danskundervisning fremover? Og hvad kan inddragelsen af den professionelle scenekunst i undervisningen? 5.1: Oversigt over øvelser i alfabetisk rækkefølge Billed-impro Bodystorm En-til-ti - billeder Energiklap + Spling, boing, swiss Erindringsrejse Fire-hjørneøvelse Gæt et forløb Håndtryk i rundkreds Karakterarbejde i tømmerflåde Karaktermøder Linjeøvelse Navneleg Pause Play Pause-Play ift. elevernes teateroplevelse Replikbrusebad Sanserejse Spaghetti Stemmearbejde Tømmerflåde rum, relation, fokus og tempo Tømmerflåde i tekstens landskaber Visningsopgave Genfortællingsbilleder på Snedronningen Visningsopgave Hovedpersonens rejse Visningsopgave Tekstens tema ud fra elevernes livsverden. 5.2: Uddybende beskrivelser af øvelser i alfabetisk rækkefølge BILLED IMPRO: Del eleverne i grupper á 3-4. Første elev starter med at sige f.eks.: Jeg er en postkasse og stiller sig som en postkasse. Den næste elev vælger fx Jeg er pigen, der lægger et brev til sin mormor i postkassen, den næste elev; Jeg er pigens cykel, der ligger ved siden af, etc. Når alle er i billedet, udråber den elev, der stillede sig ind i billedet først, hvem det er, der skal blive og etablere et nyt kropsbillede med f.eks.: Jeg er en DJ ved mixerpulten, hvorefter legen gentages med nye kropsbilleder. Husk at springe hurtigt ind, så billedet etableres, og husk at vælge det første, du kommer i tanke om. Alt er muligt. I første omgang er sætningen Jeg er... det eneste, der må siges, men øvelsen kan udbygges ved at sætte lyd (eks. Postkassen der åbnes, pigen der smånynner, cyklen der ringer med klokken osv). Øvelsen kan også benyttes ift. klassens tekst. Alle ting, figurer, væsner, der improviseres frem, skal da hentes fra teksten. Formål: at fremme elevens evne til at variere sit kropssprog og improvisere. BODYSTORM = BRAINSTORM MED KROPPEN I rundkreds: Eleverne skal enkeltvis vælge en særlig detalje fra teaterforestillingen: en replik, en gestus eller en bevægelse, som de har bidt mærke i. Noget der har gjort indtryk. Og udtrykke dette med en bevægelse og en lyd/ sætning. Derefter efterligner de øvrige elever i kor. (F.eks.: Kay hvor er du?, mens eleven holder armene ud fra sig selv alle i rundkredsen gentager). Det er ok, at replikken ikke er helt korrekt, det vigtigste er, hvordan eleven husker den. Hvis eleven ikke kan huske noget, er det legalt at kopiere andres. Formål: at fremme elevens evne til at give et kropsligt udtryk for sin umiddelbare oplevelse af en teaterforestilling, en tekst, et emne. EN-TIL-TI-BILLEDER Eleverne samles i den ene ende af rummet. De får nu en overskrift til et still billede, de skal lave sammen i tavs forhandling - uden at aftale noget eller tænke for længe over det. Underviseren tæller ned fra 10 og vender sig mod gruppen, der nu står i et frys. Eleverne skal forsøge at placere sig i forhold til hinanden, som et samlet billede. På et Spil fra underviseren går alle i gang med at spille med bevægelser og stemme. Det er ok at tale i munden på hinanden, men forsøg at lytte til de andres bud. Fokus er at reagere spontant ud fra sin kropslige position og på hinanden ikke at underholde. Eksempler på overskrifter: Svømmehal, Zoologisk have, én stor garnnøgle, i køen i Netto, i cirkus, til begravelse, på safari, en hyggelig juleaften. Lykkeligt og romantisk bryllup. Kæmpe drengeslagsmål i frikvarter. Pigefødselsdag etc. Du kan vinkle overskriften ift. klassens aktuelle tekst. Formål: at fremme elevens evne til at variere sit kropssprog, samarbejde og improvisere. ENERGIKLAP +SPLING, BOING, SWISS 1: Eleverne står i rundkreds. Bed eleverne stille sig godt til rette på begge ben, bøj lidt i knæene. Nu sender underviseren tydeligt og præcist et klap rundt. Husk at man skal modtage klappet, før det må sendes videre, og kroppen er ligeså vigtigt som klappet, dvs. man vender sig mod afsenderen af

14 S. 26 S. 27 klappet og modtageren. Hold rytmen, brug kroppen og hold øjenkontakt. Gentag gerne uden at stoppe op, indtil der er etableret et flow. 2: Nu sættes der en lyd på klappet: Spling. Spling sendes rundt med samme tydelighed som før. Når Spling har været hele rundkredsen rundt etableres nu et klap + en lyd, der går modsat retning; Boing. Dvs. Spling går højre rundt, Boing venstre. Nu kan man altså vende retning, hvis man modsvarer Spling med et Boing. I skal koncentrere jer, huske at være tydelige og ikke bryde med rytme/flow. 3: Nu udbygges legen: bryder man med flowet, eller siger man forkert, stiller pågældende sig ind i midten og er Swiss. Som en fodboldspiller sender man nu via foden et Swiss ind til personen i midten, som så kan sende Swiss videre til hvilken som helst i rundkredsen. Personen i midten skal hele tiden holde sig orienteret om, hvor klappet bliver sendt ind, og holde sig klar til at sende det på tværs af cirklen. Bryder én flowet, eller siger forkert, bytter denne plads med personen i midten. Formål: at fremme elevens koncentration og parathed overfor impuls og kropsligt samarbejde. ERINDRINGSØVELSEN Læs følgende stille og roligt op for eleverne. Husk pauser mellem afsnittene: Sid på din stol med lukkede øjne og forestil dig, at du går ind på teatret. Du kommer ind i lokalet, finder din plads, du lægger mærke til andre publikummer og til teaterrummet. Forestillingen går i gang. Tænk så langt hen i forestillingen, som du når på de 3 minutter, øvelsen varer. Gør dig umage med at huske så mange detaljer som muligt: Hvad så du? Hvad hørte du? Hvad gjorde du og de andre i rummet? (Læs fælgende op med pauser indimellem): Læg nu mærke til scenografien scenens rum hvilke former og farver var der brugt? Hvilken følelse gav det dig? Så du lyset? Var det skarpt eller blødt. Skiftede det farve eller tempo? Husker du musik eller lydeffekter? Hvordan påvirkede det stemningen? Hvordan så skuespillerne ud? Hvordan virkede de på dig? Hvilket kostume havde de på? Hvilke bevægelser brugte de for at vise deres karakter? Hvordan sagde de deres replikker? Tænk på en situation i forestillingen, der gjorde særligt indtryk på dig. Hvad så og hørte du? Hvad følte du? Kunne du mærke det i kroppen? Gå på opdagelse i dette øjeblik. Husk nu hen til slutningen. Hvad skete der. Hvad gjorde publikum? Hvad følte du? Formål: at fremme elevernes motivation til at udtrykke sig om deres teateroplevelse FIRE-HJØRNEØVELSE I fire hjørner markeres fire forskellige holdninger ift. en tematik eller et dilemma. Det overordnede spørgsmål kunne eksempelvis være: Hvad er det vigtigste redskab i forhold til arbejdet med krop og drama? Eleverne har nu mulighed for at tage aktiv stilling, idet der i de fire hjørner er placeret fire forskellige holdninger. 1. hjørne: At man er tydelig med sin krop, 2: At man føler sig tryg i sin klasse, 3: At man har et godt publikum, 4: Noget andet. Det er vigtigt, at der altid er den sidstnævnte, åbne kategori i én af de fire hjørner. Eleverne skal nu placere sig ift. hvilken holdning, de har. Hvad er det vigtigste for dig? Hvis der er tid kan eleverne begrunde deres valg mundtlig og evt. bytte plads til et andet hjørne, hvis begrundelsen dér har fået eleven til at skrifte holdning. Formål: at fremme elevens evne til at forholde sig aktivt og kritisk til et udsagn. GÆT ET FORLØB Klassen deles i to hold; det ene hold bliver i klassen og skal være publikum, det andet hold tager underviseren med uden for døren. Her får de at vide, at når de kommer ind igen, skal de spille en scene for de andre med en klar start, midte og slutning. Eleverne skal arbejde sammen og gøre sig umage i deres brug af kroppen. Slutteligt skal publikum gætte, hvad de har vist. Hvis publikum ikke kan gætte det, prøves der én gang til. Gentages indtil scenen står klar og tydelig. Dernæst bytter holdene roller og en ny gruppe går udenfor døren. Gruppe 1: Totempæl: Eleverne får en oplysning om, at der er varmt. Der skal graves et hul og kun ét hul. Det skal gøres i fællesskab. Det er vigtigt at værne om det rum, som er skabt. Dernæst skal eleverne rejse en totempæl en meget lang totempæl. Den er desuden meget tung. Der skal skovles og klappes jord rundt om totempælen, når den står i hullet. Til slut skal der hakkes ansigter til stammen. Så snart eleverne kan høre underviseren sige værsgo, så går scenen i gang. De må ikke tale sammen hverken inden, under og efter scenen. De må aflæse hinandens tydelige kropssprog. Publikum kommer med feedback på, hvad de har oplevet. Gruppe 2: Klippeafsats: Det er blæsevejr. Eleverne står på en klippeafsats. Der er 5 meter til en anden klippeafsats, som de skal over på for at kunne komme videre. På den klippeafsats, hvor de befinder sig, er der et stort tykt træ. De skal nu vælte/fælde træet og bruge det som bro mellem klippeafsatserne. De har alle et ansvar for, at alle kommer sikkert over på den anden side. De skal hjælpe hinanden og der må kun gå én elev over ad gangen. Husk det er blæsevejr! Så snart de kan høre underviseren sige værsgo, så går scenen i gang. De må ikke tale sammen hverken inden, under og efter scenen. De må aflæse hinandens tydelige kropssprog. Publikum kommer med feedback på, hvad de har oplevet. Formål: at fremme elevens viden om kroppens virkemidler og evne til at variere sit kropssprog. At fremme elevens evne til med kroppen at udtrykke forløb, rum og figur. HÅNDTRYK I RUNDKREDS Eleverne står i en rundkreds. Alle tager hinanden i hænderne, og lukker øjnene. Tag en dyb indånding helt ned til storetåen, og ånd ud igen. Gentag. Prøv om at lade være med at tænke på alt muligt andet, men vær lige her og mærk jeres krop. Vi er lige her, lige nu sammen. Træk vejret dybt. Underviser sender nu et håndtryk rundt. Lad håndtrykket vandre hele vejen rundt i cirklen, og lad det ende hos underviser igen. Afsluttes med et Tak, nu må I godt åbne øjnene igen. Formål: at fremme elevens koncentration og sensitivitet overfor kropslige impulser og samarbejde. KARAKTERARBEJDE I TØMMERFLÅDE 1: Hilse med forskellige kropsdele. Eleverne går rundt på tømmerflåden. De skal nu prøve at hilse på hinanden med forskellige kropsdele. Albue møder albue, næse møder næse, knæ møder knæ. Udvid evt. med: mave møder rumpe, pande møder fod etc. 2: Kropsdel der styrer. Nu skal eleverne arbejde med styrende kropsdele. Hvordan vil det f.eks. se ud, hvis næsen var den styrende kropsdel? Næsen bestemmer hvilken retning eleverne går i, næsen bestemmer hvilken side de drejer til. Hvordan føles det? Hvad gør det ved resten af kroppen? Går man måske hurtigere eller langsommere? Nu er det knæene, der er styrende kropsdel. Hvordan ser det ud? Hvad gør det ved din gang rundt på tømmerflåden? Mærk efter impulsen. Er det sjovt at gå med knæene som styrende kropsdel. Er det underligt? Nu er det maven, rumpen, brystet, ørerne etc. Husk hele tiden tømmerflåden. 3: Gå som... Bed eleverne gå som f.eks. en fornem konge, dernæst f.eks. som en hip hopper (en superhelt, et lille barn, en gammel dame) Leg med at skifte mellem karaktertyperne, så eleverne mærker skiftet, impulsen og følelsen i kroppen. Hvilken kropsdel styrer nu? Lad dem først arbejde alene med fokus på kroppens impuls og udtryk. Bed dernæst typerne om at hilse på hinanden med f.eks. et håndtegn, et buk, et officielt håndtryk, en krammer og evt. sætte stemme på. De må gerne kopiere gode bevægelser fra hinanden. Bed eleverne skrue op for udtrykket, så det er meget overdrevent og skrue ned, så det næsten kun er en tanke/bitte små bevægelser. 4: Fysisk tilstand: Prøv nu at gå, som om du har gele i knæene. Hvad gør det ved din gang? Prøv også at gå: som om du har fluer i hovedet, på glasskår, i en klistret grød, med et bræt i ryggen, på isen, i blødt græs, som en gammel dame etc. Skru op og ned for udtrykket. 5: Følelsesbarometer: Eleverne går i tømmerflåde. Når underviser siger en grundfølelse, skal eleverne prøve at integrere denne følelse i deres krop. Hvordan går man f.eks., hvis man er bange? Hvilken kropsdel styrer nu? Hvad gør det ved deres gang? Deres blik? Mærk godt efter. Bed dem kigge rundt på deres klassekammerater og lade sig inspirere. Skru op og ned i styrke f.eks. med følelsen vred, skruet helt ned på 2: lad kun små bitte tegn vise vreden. Måske er det øjenbrynene, der rynker sig sammen? Måske stamper man lidt i gulvet? Hvad hvis vi skruer op på 8? Skift til følelsen glad. Hvordan føles det? Hvordan hilser man på hinanden i denne følelse? Du kan bruge ovenstående øvelser ift. personkarakteristik i klassens tekster. Formål: at fremme elevens evne til at udtrykke en karakter/figur med kroppen. KARAKTERMØDER Lad alle elever gå i tømmerflåde. Læreren vælger en karakter fra forestillingen. Spørg eleverne: Hvordan går karakteren, hvilken kropsdel styrer? Hvilken fysisk tilstand ville passe til karakteren? Hvilke følelser og med hvilken styrke? Lad karakteren sige en sætning/replik ud i luften (stadig uden kontakt til de andre). Vær præcise og gør jer umage. Lad dernæst eleverne hilse kort på hinanden i karakter.

15 S. 28 Leg med at skifte mellem 2-3 karakterer og mærk efter, hvordan kroppen ændrer sig. Formål: at fremme elevens evne til at udtrykke en karakter/figur med kroppen. LINJEØVELSE Denne øvelse kan underviseren bruge i situationer, hvor der skal evalueres, eller hvor alle elever aktivt skal tage stilling til forskellige tematikker og dilemmaer. Eleverne bliver præsenteret for en imaginær linje på gulvet. I den ene ende af linjen har eleverne mulighed for at placere sig, hvis man er enig i underviserens udsagn. I den anden ende kan man placere sig, hvis man er uenig i underviserens udsagn. F.eks.: En god ven holder på hemmeligheder. Man må ikke sladre om sine venner. osv. Underviser udspørger de forskellige grupper/elever om deres standpunkt. Dernæst kan underviser skabe mulighed for, at eleverne kan flytte sig fra deres udgangspunkt, hvis de er blevet overbevist om en anden vurdering. Formål: at fremme elevens evne til at forholde sig aktivt og kritisk til et udsagn. NAVNELEG Elever og underviser stiller sig i en rundkreds. Underviseren går ét skridt frem, siger sit navn, laver en gestus og træder tilbage i rundkredsen hvorefter resten gentager. Turen går videre til den næste elev i rundkredsen. Forsøg at skabe et flow, hvor rytmen ikke brydes, og eleven ikke stopper op og tænker over, hvilken bevægelse han/hun vil lave. Når alle har været igennem kan legen udbygges med en lyd til navn og bevægelse. Skal eleverne udfordres kan flow og rytme skærpes. Formål: at fremme elevens lyst til at bruge krop og stemme. S. 29 PAUSE-PLAY Som lærerstyret plenumøvelse: 1) Underviseren udvælger to elever, som skal op foran resten af klassen. Underviseren modellerer to skulptu rer ud af eleverne ved at tage fat fysisk og placere arme, ben, hoved, afstand: tæt på/langt fra osv. Eksempel: Begge elever står med fremstrakte arme mod hinanden. Underviser spørger publikum: Hvad ser vi? Hvordan står kroppene, hvilke følelser viser de? Hvad tror I, de ville gøre, hvis vi nu sagde, at det her var en film, der var sat på pause? Hvad ville de mon sige? Hvilken relation ser vi? Veninder? Familie? Kan vi give billedet en overskrift? Lad os prøve at se, hvad der sker, hvis nu vi trykker Play. De to elever skal nu improvisere ud fra den impuls kropsstillingen giver dem. Play må maks. vare i 30 sekunder, så eleverne lykkes med øvelsen. Man må gerne sætte replikker på. Der afsluttes med et TAK! Gentag øvelsen med to nye elever. Andre eks.: a) En elev står med fremstrakte arme, den anden står med ryggen til med korslagte arme. b) En elev er på vej væk med knyttede næver, den anden tager sig til håret. 2) Bed nu en ny elev komme op og modellere 2 kroppe ud fra en over skrift fx: uvenner, afsked, til givelse. Når skulpturen er færdig modelleret trykkes på Play og der spilles i ca. 30 sek. TAK! Som selvstændigt gruppearbejde: Inddel eleverne i gruppe á 3-4. Grupperne vælger deres første skulptør. Underviseren udsiger en overskrift, der handler om relationerne mellem de modellerede figurer. Der må ikke tales i grupperne kun skulptøren kan bruge ord til at rette skulpturen til. Når skulpturen er klar udsiges Play enten i den enkelte gruppe eller i plenum, så alle kan se det. TAK! Dernæst er det en ny overskrift og ny skulptur i grupperne. Eksempler på overskrifter: a) Bedste veninder b) En skælder den anden ud Den an den er træt af det/ligeglad/ked af det. c) En siger undskyld til den anden Den anden tager imod undskyldningen d) En siger undskyld til den anden Den anden tager IKKE imod und skyldningen. Overskriften kan også være inspireret af klassens aktuelle tekst. Formål: at fremme elevens viden om kroppens virkemidler ved at afkode og forme kroppe. Samt at fremme elevens evne til at lytte til kroppens impuls og variere eget kropssprog. PAUSE-PLAY-ØVELSEN IFT. ELEVERNES TEATEROPLEVELSE: Inddel eleverne i grupper á 3-4. Giv dem 2-3 minutter til: 1) at vælge en scene fra stykket, som de husker klart. 2) At stille sig i et fælles frys, der viser scenen. Husk dem på, at de kan benytte blikretning, afstand/nærhed og stå sammen/alene, som vigtige markører på deres relationer. Alle behøver ikke spille en karakter, men kan være en ting, en tanke, en følelse. Lad dem evt. se hinandens statuer og gætte på scenen. Du kan udvide øvelsen ved at lade karaktererne spille scenen ud fra deres frys, men kun i ca. 30 sek., så øvelsen ikke går død. Formål: at fremme elevens viden om kroppens virkemidler ved at afkode og forme kroppe. Samt at fremme elevens evne til at lytte til kroppens impuls og variere eget kropssprog. REPLIKBRUSEBAD: Klip korte og stemningsfulde replikker/ sætninger ud fra klassens tekst og lad eleverne trække en hver og øve den. Lad nu eleverne gå rundt mellem hinanden i klasserummet og sige replikken med følelse/undertekst og forskellige volumen. Eleverne kan lege med: a) Afstanden til den anden elev (tæt på/ langt væk) b) forskellige følelser/undertekster: glad, vred, sorg, overraskelse. Det er vigtigt, at eleverne har øjenkontakt inden de siger deres replik. Øvelsen kan bruges til at åbne klassens tekster. Formål: At fremme elevens evne til at variere sin stemmeføring og sit kropssprog SANSEREJSE: I sanserejsen har underviseren mulighed for at benytte forskellige virkemidler som soundscapes, dufte og/eller taktile elementer. Vær opmærksom på progressionen: start med at få eleverne til at slappe af, rense deres hoveder for tanker, så det kun er din stemme, de lytter til. Gå derefter sensorisk til værks på de objekter, miljøer og relationer, du ønsker at plante en fornemmelse af hos eleverne. Start i det konkrete, og lad til sidst eleven selv fylde tankerne med deres egne billeder. Brug evt. sanserejse som optakt til karakterarbejde. Indledning: Læg dig rigtig godt til rette på gulvet. Du må gerne lukke øjnene. Du skal nu skabe dit eget rum indefra. Du skal bruge din fantasi og forestille dig det, jeg fortæller. Allerførst skal du strække armene op over hovedet. Stræk din krop lang og pust ud gennem munden, pust alt hvad du kan. Giv slip på armene og læg dem ned langs din krop. Næste gang du trækker vejret dybt, så forestil dig at alle de tanker du har i hovedet bliver pustet ud i én stor udånding. Ret nu din opmærksomhed på lydene og duftene i rummet. Eksempel på sanserejse ud fra eventyret Snedronningen: Du skal nu forestille dig, at du er Gerda fra Snedronningen. Du er en glad pige, som elsker at lege ude på en lille altan fyldt med roser. Roserne er sart lyserøde. Når du lugter til dem, kilder de bløde blade dig lidt næsen. Og når du rigtig snuser ind kan du mærke hvordan den søde duft fylder hele din krop med den dejligste fornemmelse. En anden der også elsker at lege på altanen er Kay. Kay er din bedste ven i hele verden. Når I er sammen griner I. I leger, og I kan tale om alt. Nogle gange griner I så meget, at tårerne triller ned ad kinderne. Nogle gange kan du mærke, at du bliver varm i kroppen, når I mødes på altanen om aftenen. De allerbedste stunder er, når I sidder foran den varme pejs sammen og hører Bedstemor fortælle. Bedstemor har en blid og varm stemme, som gør dig helt rolig og tryg. Mærk efter, hvordan denne følelse føles. Følelsen af dig og Kay foran den knitrende pejs sammen med Bedstemor. Lad følelsen fylde hele din krop. Husk denne følelse og det billede. En dag er Kay pludselig anderledes. Han er slet ikke så varm og hjertelig mere han er kold og ser ikke længere de gode ting, kun de onde. I kan ikke længere grine sammen, og det er som om du ikke kan genkende ham. Det er som om den varme du før kunne mærke, er ved at forsvinde. En dag er Kay pludselig væk. Du kan mærke, at du savner ham, og du kan mærke at han ikke har det godt. Forestil dig nu, at du har forladt bedstemor, fordi du vil finde din bedste ven Kay. Du er udenfor. Jorden under dig er kold, blæsten er kold, og du holder om dig selv for at holde varmen. Du befinder dig i et stort snelandskab. Sneen daler ned ovenfra. Hvordan føles den, når den lander på dig? Prøv at se dig omkring hvordan ser landskabet ud? Er der træer, sten, buske, græs, som alt sammen er beklædt med sne? Eller kan du ikke se noget for sneen? Du bevæger dig fremad et skridt ad gangen, fordi du skal finde Kay. Går du hurtigt eller langsomt? Føler du dig tilpas eller utilpas? Når du bevæger dig fremad i sneen- har sneen da en lyd? Måske knager sneen, for hvert skridt du tager? Kig dig omkring får du øje på nogen? Er der dyr i snelandskabet? Er der venlige øjne, rare øjne. Kan du se Kay nogen steder? Prøv nu at huske præcis den følelse, du har lige nu. Hvordan mærkes det i maven? Hvilke billeder ser du for dig? Når du lige om lidt åbner dine øjne, skal du forestille dig at du er i snelandskabet. Du skal huske på hvordan snelandskabet ser ud og hvordan det er for dig at gå i. Begynd langsomt at gå rundt i rummet. Nu skal vi sammen finde Kay. Formål: At fremme elevens indlevelsesevne ved at vække hans/hendes sanser og medskabende fantasi ift. tekstens forløb, figur, tema og rum.