Mette Bocks tale til sendemandsmødet 2014:
|
|
- Karla Else Steffensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mette Bocks tale til sendemandsmødet 2014: Da statsminister Niels Neergaard i 1920 ved genforeningshøjtideligheden på Dybbøl sagde de berømte ord - "De skal ikke blive glemt" - skrev han smuk Danmarkshistorie i en enkelt sætning. Sætningen har været ledetråd for den danske stats og det danske folks nære bånd til de danske syd for grænsen. I de senere år har jeg hørt flere omtale båndene på en anden måde - "Så længe I vil os, vil vi jer! I mit hjerte foretrækker jeg Niels Neergaards formulering. Den er en ubetinget kærligheds- loyalitetserklæring. Vi glemmer jer aldrig, så længe I er der. Vi støtter jer, uanset hvad. Anderledes forholder det sig med sætningen "Så længe I vil os, vil vi jer". Heri ligger der en betingelse, en noget-for-noget tankegang, som måske ligger i tidsånden, men ikke i den ånd, der også fremadrettet bør kendetegne Danmarks og danskerne slægtskab og loyalitet med de danske i Sydslesvig. Kultur og identitet kan ikke sættes på formel. Der sker en udvikling, for når verden forandrer sig, forandrer menneskene sig også. Der er to tilgange til lovet man kan fokusere på forhindringer og barrierer eller man kan fokusere på muligheder. Der er et stort behov for at fokusere på de muligheder, der ligger foran os. I samspillet mellem flertal og mindretal, i samspillet mellem moderland og mindretal. Og i Grænseforeningen. Tiden er en anden end i 1864, i 1920 og og heldigvis for det. Vi skal ville de andre uden at opgive os selv, som forfatteren og højskoleforstanderen Jørgen Bukdahl udtrykte det. Og vi skal gøre det i den tid, vi lever i - med globalisering, grænsekonflikter mange steder i verden, folkevandringer og kulturmøder som aldrig før.
2 Grænseregionen, de to-kulturelle erfaringer og den - på den store bue - forbilledlige udvikling fra modstand over gensidig accept til samarbejde, rummer muligheder for grænselandets udvikling, men også muligheder og forpligtelser, der rækker ud over grænselandet. Jeg tænker tit på historikeren Uffe Østergaard, der ved flere lejligheder har beskrevet, hvordan der før nationalstaternes tid var grænseområder, en slags bufferzoner, der med en helt egen kultur virkede som overgange mellem samfund, mennesker og traditioner. Uden bomme og eksklusion som markører. Grænseområderne skabte tværtimod sammenhæng, bånd og udvikling. Det er en kendt sag, at noget kan blive så gammeldags, at det igen bliver moderne. Jeg tror, at de mange nye eksempler på initiativer, der samlet set skal udvikle region Sønderjylland/Schleswig er vejen til udviklingen af en region, der både gør Danmark og Tyskland lidt større. Uden at grænsen flyttes eller ophæves. Hvis mulighederne for at gøre Danmark lidt større og verden lidt fredeligere ligger i grænselandet har vi en historisk forpligtelse til at gribe dem. Og når jeg siger "vi" mener jeg ikke blot Danmark og Tyskland som stater, heller ikke blot de veletablerede danske foreninger og institutioner syd for grænsen, men også "vi" i form af jer dernede og os heroppe - dig og mig. Det er det mellemfolkelige, interessen for hinanden og viljen til generøst at ville hinanden ud over en noget-for-noget tankegang, der skal bære. Båndene og mulighederne folder sig ud på flere niveauer. Det statslige, det organisatoriske og det folkelige. Og lad det være sagt med det samme. Fundamentet for fremtiden bæres af levende mennesker, der skal ville sagen og ikke bare kæmpe for økonomiske eller instititionelle interesser. Vi har alle et ansvar. Ellers visner historien og grænselandets mindretalskulturer bliver enten assimileret eller reduceret til uddøende frilandsmuseer. På det statslige niveau understøtter Danmark mindretallets aktiviteter stabilt og på et højt niveau, både politisk og økonomisk.
3 Mellemstatsligt er der vundet mange kampe, den største i København-Bonn erklæringerne fra 1955, der satte en grundlov for forholdet mellem flertal og mindretal på begge sider af den dansktyske grænse. En grundlov, der rummer potentiale og indsigt, der kunne inspirere mange andre steder i en urolig verden med kulturmøder, der rummer eksplosive kræfter, hvis de ikke inspireres til at handle med andre redskaber end konflikt, konfrontation og våben. På det andet niveau, det organisatoriske og institutionelle, er det vigtigt, at folkevalgte på begge sider af grænsen samarbejder i det daglige, og her tænker jeg ikke mindst på uddannelsessiden, hvor de nære relationer er med til at sikre et frugtbart samspil, både pædagogisk, dannelsesmæssigt, sprogligt og kulturelt. Det ser vi ikke mindst i det sønderjyske, hvor især professionsuddannelserne har stigende søgning fra de unge syd for grænsen. Og endelig er der det tredje niveau, det mellemfolkelige. Det er her, levende mennesker mødes, lærer af hinanden og væver sig ind i hinandens liv. Det er på det folkelige niveau, båndene mellem de danske i Danmark og de danske syd for grænsen for alvor bindes. Det er her oplysning vandrer og viden formidles. I den forbindelse kan og skal Grænseforeningen, og ikke mindst de mange lokalforeninger, spille en afgørende rolle som brobyggere og fødselshjælpere. Vi skal bygge bro mellem generationer, bygge bro over grænsen og bygge bro mellem historisk indsigt og handlemuligheder i nutiden, mellem fortid og nutid. Samspillet mellem Grænseforeningernes lokalforeninger og foreninger i mindretallet, Folkemødet på Bornholm, bestræbelserne på at involvere mindretallet i Dansk Folkeoplysnings Samråd, feriebørnene, efterskole- og højskoleophold, udveksling, besøg hos hinanden - ja, støtte og interesse i både økonomisk og kulturel forstand, er det, der fortsat skal bære - også i form af nye aktiviteter og tiltag. Det forudsætter, at danskerne har viden og forholdene i
4 Sydslesvig og det forudsætter, at mindretallet lever med i den aktuelle dagsorden i Danmark. Ja, men skal vi ikke stille krav til de danske syd for grænsen? Skal vi ikke sikre, at de virkelig er dansksindende, som betingelse for fortsat støtte i bredeste forstand? Nej. Det vil, bogstavelig talt, være grænseoverskridende, hvis vi, der har rod nord for grænsen, skal fortælle og belære mindretallet syd for grænsen om hvad danskhed er og hvilken identitet, der er den rigtige. Vi kan udveksle erfaringer og inspirere hinanden. Men afsættet må være virkeligheden. Og den er, at de danske syd for grænsen - for de flestes vedkommende - er dansksindede, tyske statsborgere, der er tosprogede, og har en hverdag i det tyske samfund. Lad mig citere en gymnasieelev fra Duborg- skolen - en af de første elevambassadører: - Jeg kan ikke sige, hvad jeg er. Og jeg vil faktisk helst ikke have sat en bestemt etikette på mig selv. Når jeg er i Danmark føler jeg mig mest tysk. Når jeg er i Tyskland er jeg helt klart dansker. Og når jeg er hjemme i Flensborg, er jeg bare den, jeg er". Hans identitet er naturligvis formet af, at han har en far fra Skive, en mor fra Berlin, går i dansk skole men bor i Flensborg. Jeg kender det også fra min egen familie. Min mand er født i Flensborg og erhvervede først dansk statsborgerskab efter mange år i Danmark. Hans oldefar, Hans Madsen, kom til Flensborg i 1889, hvor han som dansk statsborger - var gasværksdirektør i 43 år. Han fik 12 børn, der kun talte dansk i hjemmet og alle blev uddannet i Danmark. Nogle blev i Danmark, andre vendte tilbage til Tyskland, nogle blev dansk gift, andre tysk gift. Hans barnebarn, min svigerfar, måtte som tysk statsborger opleve at blive sendt til
5 Danmark som en del af besættelsesmagten. Det syntes han var så forfærdeligt, at han bad om at måtte blive forflyttet, hvorefter han virkede som læge ved Østfronten resten af krigen. Hjemvendt herfra virkede han som læge ved det danske sygehus i Flensborg i nogle år før familien rykkede til Danmark. Her erhvervede familien, også min tyske svigermor, dansk statsborgerskab efter nogle år, og mine børn har derfor både danske og tyske bedsteforældre og svigerforældre. Familiehistorien rummer sorger og glæder, tragedier og lykke, konfrontation og kærlighedshistorier på kryds og tværs af det danske og det tyske. Et smukt vævet tæppe. Også sådan er det for mennesker med rod i grænselandet. Mindretals- og flertalshistorie er også identitetshistorie. Og mindretallets identitet er mindretallets egen identitet. Det betyder ikke, at mindretallets institutioner og foreninger ikke har dansk kultur og dansk sprog som det urokkelige fundament og pejlemærke. Der undervises naturligvis på dansk i de danske skoler, der tales dansk i børnehaverne og i det rige foreningsliv, ligesom der prædikes på dansk i de danske kirker. Men vi skal ikke være kede af, at også familier uden historiske rødder i Danmark, vælger at slutte sig til vores mindretal. De skal naturligvis vide, at vi taler dansk, og at der ikke, i misforstået hensyntagen, kan ændres på dette, ligesom de skal vide, at den pædagogiske tilgang i børnehaver og skoler bygger på dansk kultur og dansk uddannelses- og dannelsestradition. Det er jo netop det, de aktivt vælger til: En to-kulturel identitet med rod i det danske og en hverdag i det tyske, hvor nye familier i de første år formentlig vil have tyngde i det tyske, mens familierne, der har flere generationers mindretalshistorie med i rygsækken, har tyngden på det danske. Det danske vil udvikle sig gennem årene, ikke mindst for børnenes vedkommende, for naturligvis præger det børnene og de unge dybt, når de gennem alle barneårene går i dansk børnehave, dansk grundskole og eventuelt dansk
6 gymnasium. Og tænk på, hvilke ambassadører det danske får, når de unge går ud i verden efter endt skolegang, uanset om de rykker længere sydpå, forbliver i Sydslesvig eller vælger at rejse til Danmark. Identitetshistorie skrives ikke blot som nationalhistorie eller familiehistorie, men også som det enkelte menneskes uddannelses - og dannelsesrejse gennem livet. Af samme grund er jeg meget glad for både Grænseforeningens og mindretallets slogans. Grænseforeningen arbejder For en åben danskhed, som det hedder. Og mindretallet har for nylig formuleret det på den måde, at "Vi gør Danmark lidt større". I begge slogans ligger der en selvbevidsthed, der hverken er brovtende eller ekskluderende, tværtimod. Vi retter ryggen og hviler så stærkt i egen identitet, at vi uden frygt kan se ud i verden og blive en del af den. Hvad enten vi er en del af en flertalskultur i Danmark eller en mindretalskultur i Tyskland. Det er dansk, når det er bedst. Som formand for Grænseforeningen vil jeg tage afsæt i det fine arbejde, der er gjort gennem årene. Grænseforeningen har sin store andel af ansvaret for, at mindretals- og flertalskultur har arbejdet sig fra modsætning over accept til gensidig anerkendelse, respekt og samarbejde, der løfter grænselandet og gør det til noget helt særligt. Der ligger mange muligheder for udvikling i de kommende år. Jeg har aldrig forstået, hvorfor det at være tosproget og to-kulturel skulle være en byrde eller et problem. Det er en enorm mulighed, og der skal rulles ud så kraftigt som muligt. Der er rigtig meget at tage fat på. Også for Grænseforeningen. Jeg støder ind imellem på spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet er brug for Grænseforeningen i de kommende år. Er mindretallet ikke blot ved at blive assimileret og glide ind i den tyske flertalskultur syd for grænsen? Sådan ser jeg det ikke. Tværtimod ser jeg muligheder for fornyet udvikling og vækst, kulturelt, økonomisk og politisk. Vi skal ikke stå stille, vi skal bevæge os.
7 Hvordan organisationerne i Sydslesvig vil organisere sig og samarbejde, må de selv finde ud, blot håber jeg at kræfterne bruges på udvikling i stedet for uenigheder. God ledelse er generøs, lyttende og samarbejdende. Ellers forsvinder både forankring og opbakning. Vi skal i Grænseforeningen være brobyggere og fødselshjælpere overalt, hvor det er muligt. Ved at formidle møder mellem mennesker - feriebørn, efterskoleophold, besøg mellem vore lokalforeninger og foreningerne og kulturinstitutionerne syd for grænsen - men også ved at formidle den guldgrube af historie og viden om kulturmøder i identitet, som den unge generation er så optaget af. En formidling til nye generationer, der oplever sig selv som mobile verdensborgere, der henter inspiration overalt, hvor der rører sig noget interessant. Grænseforeningens lokalforeninger spiller en afgørende rolle her. Elevambassadørerne og kulturmødeambassadørerne er initiativer, der bogstavelig talt bryder grænser. Og undervisnings- oplysningsog efteruddannelsesaktiviteter, initieret af Grænseforeningen, er også af stor betydning for, at det danske folk i højere grad kan tilegne sig større viden om grænselandets historie og muligheder. Vi har lovet ikke at glemme! Vi skal med andre ord huske historien - men også tænke os ind i en nutid og fremtid, som vi selv kan være med til at forme. Det opfatter jeg som en gave - og en stor opgave, som jeg gerne påtager mig, hvis I ønsker det. Lad os gribe mulighederne. Dem er der mange af!
KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB
KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende
Læs mereKOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB
KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der er en folkeoplysende
Læs mereSSWs landssekretær Martin Lorenzens tale til årsmøde på Jørgensby-skolen
SSWs landssekretær Martin Lorenzens tale til årsmøde på Jørgensby-skolen Landesverband Schiffbrücke 42 24939 Flensburg Tel. (0461) 144 08 310 Fax (0461) 144 08 313 info@ssw.de Flensborg, lørdag den 20.06.2015.
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs merePressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015
Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets
Læs mereUdkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -
Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig
Læs mereSlesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland
1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mereAlena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig
22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereMan må skelne mellem fornyelse og forandring. Nu er det sagt, og så ved I, hvad jeg vil sige.
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Formand for Grænseforeningen Jens Andresen Ved mødet på Læk Danske Skole Fredag den 9. juni 2017 kl. 19.45 Ved mødet på Flensborghus
Læs merenår man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej
Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereKære 9. klasse kære dimittender.
1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.
Læs mereFolketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen (V) Ved mødet på Kobbermølle Danske Skole Fredag den 23. maj 2014 kl. 17.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen (V) Ved mødet på Kobbermølle Danske Skole Fredag den 23. maj 2014 kl. 17.00 Der er mange grunde
Læs merespå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.
Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereDIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL IDENTITET KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB
DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB Grænseforeningen er meget mere end Dybbølindsamling og oplysning om noget, der var. Grænseforeningen går forrest
Læs mereÅrsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad
Lisbet Mikkelsen Buhl Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Den tredje januar i år, demonstrerede op imod 2000 menne sker i København mod vold og overgreb og for fred i Gaza. Umiddelbart efter demonstrationerne
Læs mereCenter for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen
27.05.2015 Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen Indledning I 2008 besluttede Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig
Læs mereÅrsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup
Læs mere2. søndag i fasten Prædiken i Andst kirke kl
2. søndag i fasten Prædiken i Andst kirke kl. 14.00 Salmer DDS 646 Som lilliens hjerte kan holdes i grøde 609 Dybt fornedres skal enhver DDS 580 Jesus, dødens overvinder DDS 392 Himlene, Herre DDS 28 De
Læs mereCITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE
CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio
Læs mereNytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.
Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15
1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå
Læs mereStop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed
Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mere2. s. i advent I
Advent er en tid, hvor vi har lejlighed til at glæde os. Glæde os til den forestående jul, glæde os over al den hygge, der er op til jul, glæde os over julelysene i børnenes øjne, glæde os til nogle fridage
Læs mereHERNING ER VORES KULTURPOLITIK
HERNING ER VORES KULTURPOLITIK KULTUR HVER DAG Vi er omgivet af kultur hver eneste dag. Hvad enten du lægger mærke til det eller ej, bidrager kulturen til at give indhold og sammenhold i hverdagen. Med
Læs mereU N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N
U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger
Læs mereDet er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.
Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at
Læs mereFred opnås ikke ved krig men ved forhandling.
Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereDet Sydslesvigske Samråd
Det Sydslesvigske Samråd Beretning ved formanden Christian Jürgensen ved Sydslesvig-Konferencen den 4. marts 2017 Kære Gæster både nord- og sydfra Som formand for det sydslesvigske samråd vil jeg gerne
Læs mereRapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet
Læs mereHjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud
Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereTekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31
Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereIntegrationsrepræsentant-uddannelsen
Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter
Læs mereSkab kraft i fortællingen
Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe
Læs merePrædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00
1 Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 747 Lysets engel 448 Fyldt af glæde 441 Alle mine kilder 157 Betesdasøjlernes buegange Bernhard Christensen Nadververs 143 v. 7 på Op alle folk på
Læs mereI dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.
DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten
Læs mereOvervejer du at blive en del af teamet på Aabybro Efterskole?
Overvejer du at blive en del af teamet på Aabybro Efterskole? så skal du vide, at vi søger intet mindre end idealet på efterskolelærer, der forbinder det bedste fra hvordan det var engang, da mor var dreng
Læs mere365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest
Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292
Læs mereJeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!
Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt
Læs merePRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518
PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 Hvad her blev os til glæde, har du i godhed skabt. Vi derfor
Læs mereNytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs merePædagogiske læreplaner i HLL
Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne
Læs mereLægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har
Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.
Læs mereÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Læs mereKulturpolitik Brønderslev Kommune 2014
Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020
Læs mereDiscipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål
Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at
Læs mereSalmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42
Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to
Læs mereBestyrelsens mundtlige beretning Sendemandsmødet 2016
Bestyrelsens mundtlige beretning Sendemandsmødet 2016 Kære Sendemænd, kære medlemmer af Grænseforeningen, kære samarbejdspartnere og gæster fra begge sider af grænsen. På sidste års Sendemandsmøde afsluttede
Læs mereKrigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler
Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen
Læs mere7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362
1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,
06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt
Læs mereMørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.
1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har
Læs mereRapport: Det danske mindretals bånd til Danmark 2018
Rapport: Det danske mindretals bånd til Danmark 2018 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 6) 3. Tilhørsforholdet til mindretallet (side 9) 4. Mindretallets tilknytning til Danmark (side 11)
Læs mereKulturpolitik 2016 Skanderborg Kommune
Skanderborg Kommune 1 Visionen Kulturlivet bæres af fællesskaber og er med til at danne os som mennesker. Kulturen skubber til os, og favner os. Den byder på fællesskab, identitet, dannelse, indsigt, sejre,
Læs mereSAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG
SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205
Læs mereHistoriebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner
Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når
Læs mereTale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum
Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Kære alle Tusind tak for invitationen til festligholdelsen af 100 års jubilæet for Skyum forsamlingshus i dag. Det er en festdag, som jeg er glad for at få
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereDAG 4. Kommunikation
DAG 4 Kommunikation Formålet med dagen: At blive klogere på, hvad kommunikation er At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål
Læs mereApril 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces
April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert
Læs mereGribskov Kommunes Handicappolitik
Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs merePrædiken Juleaften d. 24. december Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 2,1-20. Gennembrud
1 af 6 Prædiken Juleaften d. 24. december 2018. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 2,1-20. Gennembrud Den danske sang er en ung blond pige synger vi fra Højskolesangbogen. Vores
Læs mere3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver
Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereMundtlig beretning Sendemandsmødet den 9. maj 2015
Mundtlig beretning Sendemandsmødet den 9. maj 2015 Kære sendemænd, kære medlemmer af Grænseforeningen, kære samarbejdspartnere og gæster fra begge sider af grænsen. Det er nu et år siden, jeg blev valgt
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs meresom er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl
Appetizer: Tænk at få at vide at det menneske som jeg elsker som jeg deler liv med som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl ikke skal være her mere.. vil forlade mig, fordi han eller hun
Læs mere1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige
1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs merePRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE ONSDAG DEN 9.OKTOBER 2013 AASTRUP KIRKE KL Tekster: Ef. 4,22-28; Mark.2,1-12 Salmer: 731,454, 336,787
PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE ONSDAG DEN 9.OKTOBER 2013 AASTRUP KIRKE KL. 17.00 Tekster: Ef. 4,22-28; Mark.2,1-12 Salmer: 731,454, 336,787 Oktoberdagens skiften. Overskriften til denne fyraftensgudstjeneste
Læs mere6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige
6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og
Læs mereTekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud
Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereSPROG OG ORD I GRÆNSELANDET
Frisisk Frisisk er det sprog, der tales af friserne i Nederlandene og Tyskland. Dt inddeles i vest-, øst og nordfrisisk. Vestfrisisk er det ene af de officielle forvaltningssprog i Nederlandene, hvor godt
Læs mereLæremidler til dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser
OPLEV SYDSLESVIG Læremidler til dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser Fortællinger Undervisningssites Det dansk-tyske grænseland har nok aldrig været mere relevant i en undervisningssammenhæng end
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11
1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke
Læs mereEt aktivt. ældreliv den, der kan selv, vil og skal selv
Et aktivt ældreliv den, der kan selv, vil og skal selv Forord Formålet med Brønderslev Kommunes nye ældrepolitik er at sætte retningen for arbejdet på Ældreområdet, som vil give trækkraft for udvikling
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereFrivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Læs mere