ONSDAG DEN 5. SEPTEMBER 2007

Transkript

1 ONSG DEN 5. SEPTEMBER 2007 FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING Formand 1. Åbning af mødet (Mødet åbnet kl. 9.05) 2. Bekæmpelse af terrorisme (forhandling) Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om - mundtlig forespørgsel af Manfred Weber for PPE-DE-Gruppen, Martine Roure for PSE-Gruppen, Alexander Alvaro for ALDE-Gruppen, Cristiana Muscardini og Roberta Angelilli for UEN-Gruppen til Rådet om bekæmpelse af terror (O-0046/2007 B6-0139/2007) og - mundtlig forespørgsel af af Manfred Weber og Joseph Daul for PPE-DE-Gruppen, Martine Roure for PSE-Gruppen, Alexander Alvaro for ALDE-Gruppen, Cristiana Muscardini og Roberta Angelilli for UEN-Gruppen til Kommissionen om bekæmpelse af terror (O-0051/2007 B6-0313/2007). Kathalijne Maria Buitenweg (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Må jeg anmode om, at vi ikke begynder, før Rådet er her, for jeg finder det meget mærkeligt, at vi har stillet mundtlige forespørgsler til Rådet såvel som til Kommissionen og kun drøfter dette spørgsmål med Kommissionen. Det er formålsløst. Må jeg bede om, at vi holder op med det, vi skal i gang med, indtil Rådet er her, så de kan høre på os? Formanden. - Med forlov, fru Buitenweg, jeg mener ikke, at det giver mening, for vi ved slet ikke, hvornår Rådet kommer. Vi venter måske så længe, at vi slet ikke kan gennemføre vores forhandling. Den begynder i øvrigt også nu med talerne fra grupperne. Derfor foreslår jeg, at vi begynder med dem. Er Parlamentet indforstået med det? (Parlamentet vedtog at påbegynde forhandlingen) Joseph Daul (PPE-DE), spørger. - (FR) Hr. formand! Hr. formand for Kommissionen! Mine damer og herrer! Bekæmpelse af terrorisme er et område, hvor Europa er nødt til at bevæge sig fra tanke til handling. Terrorismens globale dimension kræver en global indsats. Opbygningen af et politisk Europa giver os mulighed for at udrydde terroren, men vi er stadig meget langt fra målet. Vores gruppe har taget initiativet til denne forhandling, fordi vi mener, at Europa endnu ikke fuldt ud har indset omfanget af de farer, som vi står over for. Den første meget umiddelbare trussel er truslen mod vores daglige sikkerhed, som kommer fra islamiske grupper og andre terrorgrupper som f.eks. ETA i Spanien. Vi ser den hver dag, hr. kommissær. En anden trussel, som er lige så bekymrende, er, at disse magtfulde netværk kunne forvanske de europæiske demokratiers politiske kultur, underminere vores grundlæggende værdier og erstatte dem med deres religiøse principper. Vi er nødt til at sørge for, at vores medlemsstater arbejder tættere sammen i bekæmpelsen af international

2 terrorisme. EU-antiterrorkoordinator hr. de Vries' tilbagetrædelse i marts og den udeblevne udnævnelse af hans efterfølger viser, hvor meget arbejde der endnu skal gøres. Hr. de Vries valgte godt nok at træde tilbage af personlige årsager, men det er velkendt, at de utilstrækkelige ressourcer, som han havde til rådighed, betød, at han ikke var i stand til at fuldføre den vanskelige opgave, som han var blevet pålagt. Vi anmoder Rådet, som ikke er til stede, og dets formand samt den højtstående repræsentant for FUSP, hr. Solana, og formanden for Kommissionen, hr. Barroso, til at påtage sig deres ansvar og hurtigst muligt udnævne en ny EU-antiterrorkoordinator, som tildeles tilstrækkelige ressourcer. Mine damer og herrer! Bekæmpelsen af terrororganisationer kræver den største viljestyrke og kan hverken omfatte forhandlinger eller indrømmelser. Terrororganisationerne er ikke traditionelle centraliserede organisationer, som kan nedkæmpes ved hjælp af konventionelle militære operationer. De opererer i netværk og anvender højt avanceret teknologi til at udføre deres kriminelle handlinger. Det er kun ved fortsat at samle betydelige finansielle, menneskelige og efterretningsmæssige ressourcer, at vi vil have en mulighed for at uskadeliggøre disse netværk. Ved at respektere hinanden, ved at sikre gennemførelsen af love og forfatningsmæssige frihedsrettigheder, ved at bekræfte vores menneske- og livsopfattelse og ved at handle samlet kan vi gøre op med en terrorisme, der bygger på fordomme, og som anvender midler fra det 21. århundrede, men metoder fra menneskehedens værste tider. Der er ikke, som folk ofte siger, tale om et sammenstød mellem civilisationer, men i stedet om et sammenstød mellem dem, som sætter respekt for mennesker og pluralisme højest, og dem, som ønsker at føre jihad mod enhver, der ikke tænker som dem eller har en anden tro. Ofrene for 11. september, som vi vil mindes om nogle få dage, fem år efter de tragiske hændelser på Manhattan, men også hændelserne den 11. marts i Madrid og attentaterne i London tilskynder os til at gå resolut til værks. De europæiske borgere har behov for sikkerhed, sikkerhed i deres arbejdsliv, energiforsyningssikkerhed og fødevaresikkerhed. Det mindste, vi kan gøre for Europa - efter at have garanteret freden - er at gøre alt, hvad vi kan, for at garantere den mest grundlæggende sikkerhed, nemlig den personlige sikkerhed. Martine Roure (PSE), spørger. - (FR) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær! Medlemsstaterne har indført mange EU-instrumenter til bekæmpelse af terrorisme. Flere europæiske lande står imidlertid fortsat over for en væsentlig terrortrussel, og det er derfor passende at evaluere virkningen af gennemførelsen af EU-lovgivning på dette område, nu hvor disse instrumenter har været i kraft i flere år. Trods foranstaltninger, der skal tilskynde de nationale myndigheder med ansvar for terrorbekæmpelse til at dele oplysninger, er der tydeligvis behov for større gensidig tillid. Med henblik på at gøre bekæmpelsen af terrorisme virkelig effektiv, er det ikke nødvendigt at indføre yderligere lovgivning, men vi skal kontrollere, at medlemsstaterne anvender den eksisterende lovgivning korrekt. Jeg mener, at vi især bør fokusere på en reel forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne. En evaluering vil også give os mulighed for at revidere lovgivningen på området. I den forbindelse forekommer det mig at være nødvendigt at genskabe balancen mellem vores medborgeres sikkerhedsbehov og beskyttelsen af privatlivets fred. Der er indført visse meget restriktive foranstaltninger for vores medborgere, og i bagklogskabens lys kan vi nu se, at nogle af dem ikke har haft den tilsigtede virkning og tværtimod kan give en falsk tryghed.

3 Bekæmpelsen af terrorisme kræver også et bedre samarbejde mellem EU og dets partnere rundt om i verden. I vores transatlantiske forbindelser bør vi eksempelvis insistere på, at der udarbejdes en fælles strategi til bekæmpelse af terrorisme, som respekterer grundlæggende rettigheder og privatlivets fred. EU bør have en fælles tilgang til disse spørgsmål og fastsætte generelle principper for udveksling af oplysninger med vores amerikanske partnere og for beskyttelse af data i forbindelse med sådanne udvekslinger. Endelig har Europa-Parlamentet ofte måtte stå uden for døren, når Rådet drøftede terrorisme. Jeg mener, at det er vigtigt for os nu at få en reel debat, der kan føre til en bedre demokratisk kontrol fra Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters side. Alexander Alvaro (ALDE), spørger. - (DE) Hr. formand! er en periode på seks år, hvor bekæmpelse af terrorisme blev lanceret med et politisk motiv. Det eneste, man har kunnet se i disse seks år, er, at der i forbindelse med hvert tiltag, der har været iværksat, politisk er blevet søgt et svar. Men hvad jeg savner, er følgende: Hvordan udvikler den europæiske politik om bekæmpelse af terrorisme sig i global sammenhæng? Hvilken rolle indtager vi? Hvilken rolle ønsker vi at indtage globalt? Har vi et koncept bag? Jeg har ikke hidtil set noget koncept og heller ikke noget dokument, hverken fra Kommissionen eller Rådet eller - i øvrigt - fra nogen af medlemsstaterne, hvor der foreslås en kortsigtet, en mellemlang og en langsigtet strategi til bekæmpelse af terrorisme. Vi har iværksat foranstaltninger, som har virket kortsigtet med henblik på at bremse finansielle strømme. Det var fremragende! Vi har iværksat tiltag med henblik på at bekæmpe terrorisme på mellemlang sigt, idet man forsøger at bekæmpe terrorisme ved hjælp af biometriske data i identifikationspapirer - hvilket jeg personligt ikke mener er målbevidst, men sådan ville det politiske flertal det. På lang sigt og i forbindelse med udviklingsbistand, som kan opfattes som sikkerhedspolitik, ser jeg ikke nogen fremskridt, ser jeg ikke nogen bevægelse. Jeg ser heller ikke nogen bevægelse hen imod at have respekt for kulturer, hvorfra der formentlig kan opstå terrorisme, at vi altså ikke går ud i verden og forsøger at præsentere vores samfund over for andre, men at vi forsøger at leve fornuftigt sammen i en globaliseret verden globaliseret i hinanden. Spørgsmålet er således: Hvilken rolle ønsker Europa at indtage? Svarene siden den 11. september 2001 har været mangfoldig handling: Hver gang har regeringerne forsøgt at berolige deres befolkninger efter angreb, idet der er blevet iværksat kortsigtede foranstaltninger, hvad enten det har været den britiske voldsomhed umiddelbart efter de tragiske angreb i London, hvormed dataopbevaring blev presset igennem, eller andre steder - når der f.eks. i Tyskland er gjort forsøg på at gennemføre onlinegennemsøgninger. Der mangler et koncept bag. Og indgreb i de grundlæggende rettigheder alene, ligesom dengang med nødlovene, løser ikke problemet. Hvis vi ønsker at bekæmpe terrorisme med succes, skal vi definere, hvilken rolle Europa indtager i verden i denne kamp, og ikke følge den nationale handling, som så kun gennemføres i Europa. Cristiana Muscardini (UEN), spørger. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det, at vi har udsat denne forhandling fra juli til september, og at vi afholder den på de betingelser, som vi gør nu, hvor Rådet ikke er til stede til at lytte til de spørgsmål, vi ønsker at tage op, viser i sig selv, at Europa reelt er uforberedt, når det gælder om at tackle problemet med terrorisme på en afgørende og omfattende måde, og at Parlamentet desværre stadig er alt for svagt politisk set.

4 Engang var der terrorgrupper i de forskellige EU-lande, og der var tale om interne problemer. Europa var allerede i vid udstrækning forenet, og allerede dengang talte man om en fælles strategi, som aldrig blev til noget. Først i 2001 opdagede vi, at terrorismen er et globalt fænomen, og at den ikke er en pyramideorganisation, men består af celler, der først og fremmest er forbundet med hinanden via internettet og de bedste it-systemer. Disse celler har rødder over hele verden og er i stand til at angribe når som helst og hvor som helst. Alligevel har vi ikke en europæisk politik for kontrol med internettet eller en politik, som giver borgerne nogle faste sikkerhedsrammer. Borgerne forstår ikke, hvilke foranstaltninger EU har truffet, og hvilke foranstaltninger EU agter at træffe i den nærmeste fremtid. Den vigtigste foranstaltning er at stille de udbydere til ansvar, som giver plads til hjemmesider, der fremmer, støtter eller retfærdiggør terrorhandlinger, f.eks. ved hjælp af en obligatorisk spærring af hjemmesider, som direkte eller indirekte kan spores tilbage til personer, der prædiker, ansporer til eller retfærdiggør vold. Schweiz har allerede gjort dette længe, mens Europa stadig tøver og snakker om det uden at handle. Der er ikke nogen fælles holdning til overvågningen af falske religiøse mødesteder og falske imamer, der - sådan som det var tilfældet for nylig i Nederlandene og Italien - brugte steder, der var beregnet på bønner, til at sprede had og planlægge terrorangreb ved at anspore til vold mod Vesten, demokratiet, menneskerettighederne og kvinders rettigheder, og som faktisk stod for terrorangreb i de europæiske byer. Det er ikke længere tilstrækkeligt at tale om en fælles strategi mod terrorisme. Vi har brug for styrke og mod til at træffe beslutninger og til at gøre en indsats for dels at forebygge kommende attentater og dels at uskadeliggøre de terrorceller, der opererer i det skjulte og får tilhængere ved at bruge vores værdier - frihed, religionsfrihed og ytringsfrihed - til at angribe friheden selv. De anholdelser, der blev foretaget i Danmark her for nylig af personer under mistanke for at planlægge et attentat med sprængstoffer, viser, at vi stadig skal være meget opmærksomme, og at den antiterrorlovgivning, som Danmark har vedtaget, virker efter hensigten. De får dog også alarmklokkerne til at ringe i hele EU, for vi kan ikke længere nøjes med at stole på de nationale bestemmelsers og efterretningstjenesternes effektivitet i de enkelte lande, men har brug for større koordination. Den politiske korrekthed dækker alt for ofte over en manglende evne eller vilje til at træffe beslutninger. Demokratiet, friheden og det enkelte menneskes ret til at leve i fred og frihed er i fare! Friheden sikres ved hjælp af regler. Vi skal gøre det, der er politisk rigtigt, ikke bare for at beskytte vores egne befolkninger, men også for at beskytte alle de befolkninger i hele verden, som respekterer deres rettigheder og er klar over deres pligter. Enhver forsinkelse gør os medskyldige! Lad os afslutte denne forhandling med et fælles løfte om at gøre en indsats med det samme, hvor vi ikke tænker på, om vi tilhører højre- eller venstrefløjen, men hvor vi står sammen og er stærke. Dette vil være bedste måde at ære mindet om de mennesker på, som har været ofre for barbariske attenter fra den 11. september og til i dag. Jeg håber, at vi alle altid vil betragte terrorisme som en forbrydelse mod menneskeheden. Kathalijne Maria Buitenweg (Verts/ALE), spørger. - (NL) Hr. formand! Faktisk er mit vigtigste spørgsmål til Rådet, om det mener, at det kan tage fejl. Er det muligt, at Rådet af og til begår fejl, eller er Rådet alvidende? Tror De, at alle foranstaltninger, som er truffet i de seneste år for at bekæmpe terror, altid har været de rigtige foranstaltninger? Og er det

5 virkelig hævet over enhver tvivl, at der ikke er sket uforholdsmæssige krænkelser af de borgerlige rettigheder? Hvis Rådet er ufejlbarligt, er det naturligvis ikke nødvendigt at evaluere, men det er det derimod, hvis De tror på mulig fremadskridende indsigt. Jeg vil gerne i løbet af forhandlingen have at vide af Dem, om De synes, at der mangler visse foranstaltninger, som vi efter Deres opfattelse egentlig har behov for, men som endnu ikke er truffet. Er der også nu foranstaltninger på trapperne? Ifølge europæisk ret er krænkelser af de borgerlige rettigheder tilladt, men de kan kun retfærdiggøres, hvis de er nødvendige, proportionale og effektive, og hvis folk også kan væbne sig mod misbrug. Jeg vil gerne af Rådet have en evaluering af alle foranstaltninger i de seneste år og ligeledes en bedømmelse af, om foranstaltningerne opfylder disse kriterier. Kan De om lidt give tilsagn herom? Lad mig nævne nogle punkter, som har brug for en grundig evaluering. Det gælder for det første misbrug. Kan borgere ikke utilsigtet blive ofre? Her vil jeg som eksempel nævne udarbejdelsen af listerne over terrormistænkte. Spørgsmålet er i den forbindelse ikke blot, hvordan man kommer på listen, men også hvordan man kan blive fjernet fra listen. Forestil Dem, at Deres navn står på disse lister. Det betyder, at alle besiddelser og banktilgodehavender indefryses, men myndighederne indleder ikke automatisk en retsforfølgelse. Der kommer altså ingen retssag, hvor der kan fremlægges beviser. Man går bort fra princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Jeg kan dog godt forestille mig, at man først indefryser banktilgodehavender, inden man orienterer de pågældende derom, for ellers strømmer disse penge straks til den anden ende af verden. Jeg kan imidlertid ikke forestille mig, at vi accepterer, at folk på listerne bliver ved med at stå på dem og altså fortsat straffes, uden at det står fast, at de er skyldige. Det er at vende bevisbyrden om i strafferetten, og det er uacceptabelt. Nu har Retten i Første Instans nogle gange sagt, at proceduren skal tilpasses. Allerede den 11. juli blev der afsagt dom om, at foreningen al-aqsa og José Sison uretmæssigt var sat på listen. Jeg vil gerne af Rådet have at vide, om det har taget ved lære af disse domme, og om det er rede til at ændre eller evaluere beslutningen om disse listers sammensætning og ligeledes se på individuelle personers muligheder for at gøre deres ret gældende. For det andet er der effektiviteten. Er foranstaltningerne effektive? Lad mig tage foranstaltningerne om væsker som eksempel. Mere end en million mennesker i Europa roder den dag i dag med plastikposer, inden de går om bord i flyet. De lægger lydigt disse 100 ml-flasker deri - ofte ender de også i skraldespanden, fordi man havde glemt reglerne - de borgerlige rettigheder krænkes ikke særlig alvorligt, og misbrug er også til at overskue. Men er foranstaltningen nu også effektiv? Er Rådet rede til også at bedømme dette på grundlag af videnskabelige beviser? For det tredje er der spørgsmålet, om foranstaltningerne er proportionale. Det er også et vigtigt punkt, der skal evalueres. Lad mig som eksempel nævne passageroplysningerne og aftalen med USA. Også min gruppe kan udmærket forestille sig, at lande vil vide, hvem der kommer ind i landet. Det store problem er ikke så meget, at der forlanges ekstremt mange oplysninger, men at de kan forlanges til mange forskellige formål. For at retfærdiggøre en sådan foranstaltning bliver Rådet ved med at sige, at det alt sammen er nødvendigt for at bekæmpe terrorisme. Men oplysningerne kan også bruges til andre ting "according to US-law", som der står i aftalen. Det er altså teoretisk muligt, at det ikke kun drejer sig om terrorbekæmpelse, men også om at gribe ind over for cykeltyveri eller banksvig. Er det proportionalt at bruge dem til det? Er De rede til også på dette grundlag at undersøge aftalen nærmere?

6 Det fjerde og sidste punkt er, om foranstaltningerne er nødvendige. Min gruppe var f.eks. imod lagring af trafikdata i en periode på indtil to år, men flertallet af Parlamentet var for. Alle oplysninger, som jeg hidtil har set, viser imidlertid, at data især er meget effektive og nødvendige de første tre måneder. Er De rede til at undersøge, om der virkelig er benyttet data, som er lagret længere end tre måneder? Kort sagt: Er De rede til at foretage en evaluering ud fra kriterierne effektivitet, proportionalitet og nødvendighed og ligeledes undersøge, om der er mulighed for at modvirke misbrug? Det sidste punkt vedrørende en evaluering er Rådets holdning til krænkelser af menneskerettighederne inden for EU, når det gælder CIA's aktiviteter. Vi har i Europa-Parlamentet undersøgt det så godt, vi kunne, og jeg synes, det er skandaløst, at vi aldrig har hørt en kommentar til det fra Rådet. De kan sige, hvad De mener om det, hvad der efter Deres opfattelse er rigtigt i betænkningen, og hvad der ikke er det, og hvilke foranstaltninger De vil træffe. Er De rede til at reagere på Fava-betænkningen, eller forbliver De tavs? Giusto Catania (GUE/NGL), spørger. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi siger ofte, at bekæmpelse af terrorisme har høj prioritet, og vi kræver nye politiske lovgivningsinitiativer. Jeg mener, at vi først burde se på de beslutninger, der er truffet i de senere år, og stille os selv nogle spørgsmål. Det første spørgsmål er, om terrorismen er blevet stærkere eller svagere som følge af vores lovgivningsinitiativer. Og det andet spørgsmål er, om vi har givet et afgørende bidrag til udviklingen i vores retskultur og vores værdier, eller om vi har forrådt disse værdier i terrorproblemets navn. Jeg tror, at vi er nødt til at besvare disse to spørgsmål først. Hvis vi gør det, finder vi ud af, at vores nødforanstaltninger ofte har været forkerte, og at listerne over terrororganisationerne ikke har været nøjagtige nok. Tit har de nemlig i højere grad været dikteret af politiske motiver end af organisationernes reelle farlighed. Vi udpegede en person til at koordinere antiterroraktiviteterne, men så fandt vi ud af - uden nogen klar begrundelse - at vi godt kunne klare os uden denne persons arbejde. Jeg vil derfor bede Rådet om ikke at udpege nogen ny antiterrorkoordinator, og det vil jeg netop, fordi vi i de sidste par måneder har fundet ud af, at vi sagtens kan klare os uden. Vi har tit sagt - det understreger vi kraftigt, og det bør efter min mening gentages her i salen - at terrorisme er vores civilisations fjende og den demokratiske rets fjende. Terrorisme er en barbarisk handling. Terrorattentater repræsenterer overgangen fra retsstaten til den primitive stat. Alt dette er sandt, men i stedet for at fokusere på at genskabe de demokratiske regler har vi valgt at tackle spørgsmålet ved at indskrænke reglerne for civil sameksistens. Vi har valgt at kæmpe på vores modstanders hjemmebane og at konkurrere om krænkelse af menneskerettighederne, militær kontrol over civilbefolkningen og en nægtelse af demokratiets nøgleprincipper. Billederne fra Abu Ghraib og billederne fra Guantanamobasen er et symbol på, at terrorkulturen har sejret over vores retsstat og over nøgleprincipperne i vores retskultur. Et andet symbol er det, der skete med CIA-flyvningerne og CIA-bortførelserne i Europa, som de europæiske regeringer var involveret direkte i. I denne sag er der pinlig tavshed - også jeg vil, ligesom andre parlamentsmedlemmer allerede har gjort, bede Rådet om at udtale sig om dette punkt - og som alle sagde, er der pinlig tavshed! Europa-Parlamentet har udtalt sig om CIA's ansvar, om de europæiske regeringers ansvar og om vores efterretningstjenesters ansvar. Kommissionen har udtalt sig, og nu skal Europarådet udtale

7 sig. Den eneste pinlige tavshed kommer fra de europæiske regeringer, og det er efter min mening uacceptabelt. Lad os håbe, at Rådet vil udtale sig om dette spørgsmål i dag. I Europa er undtagelsen desværre blevet reglen, og derfor bør vi have en klar debat om konsekvenserne af vores lovgivningsbeslutninger, nemlig biometriske data i pas og visum, systemet til kontrol af personoplysninger, telekommunikationsdatabaser, databaser med oplysninger om flypassagerer, PNR-aftaler, SWIFT-systemet, systemet med lagring af digitale fingeraftryk og endelig forordningen om væsker, som vi håber, at vi i dag kan forkaste med et stort flertal, så vi også sender et signal til Kommissionen om, at de beslutninger, vi træffer, skal stå i forhold til det, vi ønsker at bekæmpe. Efter min mening er vi nødt til kraftigt at understrege, at vi har valgt en autoritær fordrejning af retsstaten i stedet for at beskytte retsstaten for at bekæmpe terrorisme. Til sidst vil jeg sige, at det er uklart, om det i de senere år er terrorismen, der har været farligst for borgerne, eller de foranstaltninger, vi har truffet for at bekæmpe terrorisme. En amerikansk feminist og forfatter siger, at "når de løsninger, man tilbyder os, kommer fra dem, der er årsagen til vores problemer, er der grund til at være på vagt". Jeg tror, at der er grund til at være på vagt. Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil først og fremmest undskylde min lidt sene ankomst til Parlamentet, der alene skyldes, at jeg undervurderede trafikken mellem hotellet og Parlamentet. Jeg vil også gerne byde kommissær Frattini, som er til stede i dag, velkommen og forsøge at besvare medlemmernes spørgsmål. Jeg håber, at jeg kan afklare alle de spørgsmål, som vi er blevet bedt om at afklare. De seneste begivenheder i London og Glasgow og ved grænsen mellem Spanien og Portugal samt angrebet i Yemen har uden tvivl bekræftet, at terrorisme udgør en betydelig trussel for Europas sikkerhed, for vores demokratiske samfunds værdier, navnlig for de europæiske borgeres rettigheder og frihedsrettigheder. Vi er således ikke i tvivl om, at medlemsstaterne fortsat skal samarbejde om at styrke og gennemføre antiterrorforanstaltninger under stadig hensyntagen til menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, der er grundlæggende værdier i vores samfund, og at beskyttelsen og fremme af disse værdier vil bidrage til at forhindre terrorisme. Terrorisme må bekæmpes på både nationalt og internationalt plan. Internationalt samarbejde er et vigtigt redskab for en effektiv bekæmpelse af denne plage på nationalt såvel som på internationalt plan. Vi ved, at terrorisme er en global trussel, og at det således er nødvendigt at gøre en samordnet global indsats, der nødvendigvis må indebære en øget informationsstrøm og -udveksling, intern koordination af holdninger, koordination/partnerskaber med tredjelande, gennemførelse af en global strategi til bekæmpelse af terrorisme med FN som ledende aktør og et tæt samarbejde med forskellige regionale og internationale organisationer, der er involveret i bekæmpelsen af terrorisme. EU's indsats er blevet intensiveret siden 11. september og navnlig siden de afskyelige angreb i Madrid i 2004 og i London i I december 2005 vedtog Rådet EU's terrorbekæmpelsesstrategi, der forpligter EU til at bekæmpe terrorisme globalt og samtidig overholde menneskerettighederne og give sine borgere mulighed for at leve i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

8 EU's terrorbekæmpelsesstrategi omfatter fire spor for arbejdet: forebyggelse, beskyttelse, forfølgelse og reaktion. Formandskabet kan bekræfte, at Rådet rent faktisk foretager en halvårlig gennemgang af situationen med hensyn til gennemførelse af EU's terrorbekæmpelsesstrategi og strategien for bekæmpelse af finansiering af terrorisme og en årlig evaluering af strategien for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering af terrorister. Rådet gennemgår desuden halvårligt handlingsplanen for bekæmpelse af terrorisme og årligt handlingsplanen for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering. Denne overvågningsproces giver Rådet mulighed for at kortlægge, hvilke af de foranstaltninger, der er blevet foreslået på EU-plan, der ikke er blevet vedtaget, eller som ikke er blevet gennemført korrekt i medlemsstaterne. Den giver også Rådet mulighed for at udvide visse politikker. Formandskabet besluttede f.eks. at fremskynde indsatsen med hensyn til sprængstoffer. Vedtagelsen af visse foranstaltninger inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager er blevet forsinket, idet der skal træffes afgørelser med enstemmighed på dette område. Vedtagelsen og gennemførelsen af antiterrorforanstaltninger vil blive fremskyndet med ratifikationen af den traktat, der skal vedtages af regeringskonferencen på grundlag af det mandat, som Det Europæiske Råd vedtog på sit seneste møde i juni. Med hensyn til behovet for et tættere samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder og sikkerhedstjenester har medlemsstaternes sikkerhedstjenester i dag et tæt og meget effektivt samarbejde med terrorismebekæmpelsesgruppen (CTG). Europol har udviklet en række meget effektive analysedatabaser, som i stigende grad udbygges med oplysninger fra medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Der skal uden tvivl gøres en yderligere indsats. Europa-Parlamentet er i tæt direkte politisk dialog med Rådet og Kommissionen. Den 16. maj 2007 mødtes formanden for Rådet, Kommissionens næstformand og formanden for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender for at drøfte de forskellige terrorbekæmpelsespolitikker og for at gøre status over gennemførelsen af EU's terrorbekæmpelsesstrategi. Disse halvårlige møder bidrager i høj grad til at skabe enighed om de terrorbekæmpelsespolitikker, der skal udvikles. Med hensyn til funktionen som EU-antiterrorkoordinator har Rådets generalsekretær/højtstående repræsentant meddelt medlemsstaterne, at han i tæt samarbejde med formandskabet er i gang med at overveje, hvordan terrorbekæmpelsesindsatsen koordineres bedst i Rådet. Med hensyn til forholdet mellem EU-antiterrorkoordinatoren og situationscentret er SitCen ikke inddraget i udviklingen af EU's politik for bekæmpelse af terrorisme eller i koordineringen af Rådets terrorbekæmpelsesindsats, og centret overvåger heller ikke opfølgningen på Rådets beslutninger. Med hensyn til bekæmpelse af terrorisme er centrets kompetence begrænset til at forelægge strategiske trusselsvurderinger på grundlag af efterretninger fra nationale tjenester for Rådet. Det støtter også EU's nød- og krisestyringsordninger, der kan iværksættes med henblik på at sikre en bedre koordinering af EU's indsats over for alvorlige kriser, hvor der er risiko for terrorangreb. Der er tale om en mekanisk funktion, der indebærer informationsformidling, tilvejebringelse af mødefaciliteter og understøttelse af institutionernes eksisterende beslutningstagningsprocedurer. Der er ikke tale om en koordinerende rolle. Rådet har imidlertid på grundlag af en trusselsvurdering udarbejdet af SitCen godkendt en række politikhenstillinger på forskellige områder som f.eks. sprængstoffer med henblik på forebyggelse af terroristernes brug af sprængstoffer. Formandskabet er ikke i tvivl om, at dets indsats i kampen mod terrorisme støttes af europæiske borgere, der i forbindelse med de seneste angreb i øvrigt viste stor solidaritet

9 med ofrene for disse angreb, samtidig med at de gav udtryk for deres ønske om en EU-reaktion. Formandskabets partnere støtter formandskabet i udarbejdelsen af en sådan strategi til bekæmpelse af terrorisme gennem fremlæggelse af forslag under drøftelserne på højt plan, og Europa-Parlamentet spiller en særlig vigtig rolle. Det er af afgørende betydning for Rådet, at artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union overholdes, og at alle de andre artikler i traktaterne overholdes. Samarbejde og dialog med tredjelande er grundpillerne i EU's strategi til bekæmpelse af terrorisme. Alene i dette halvår er der planlagt trepartsdrøftelser med Rusland, USA, Algeriet og Marokko, hvilket afspejler ønsket om at styrke dialogen med disse lande. EU har også en antiterrordialog med andre lande og internationale organisationer. Med hensyn til vores Middelhavspartnere vil vi afholde vores sædvanlige ad hoc Euromed-ekspertmøde om terrorisme, der vil give os mulighed for indgående drøftelser af spørgsmål af afgørende betydning for denne region med vores Middelhavspartnere, med fokus på gennemførelsen af de prioriterede områder i Euro-Middelhavslandenes adfærdskodeks om bekæmpelse af terrorisme. Det bør nævnes, at med hensyn til USA er formandskabet i jævnlig dialog om terrorbekæmpelse med forskellige organer og på mange forskellige niveauer, der dækker emner som f.eks. radikalisering og rekruttering til terrorisme, herunder ekstremistiske gruppers brug af internettet, terrortrusselsvurderinger, samarbejde i internationale fora, offentligt/private partnerskaber til bekæmpelse af terrorisme, særlig sikkerhed ved sprængstoffer, beskyttelse af kritisk infrastruktur, terrorfinansiering samt andre former for samarbejde mellem civile myndigheder og politimyndigheder. Det portugisiske formandskab skal organisere en workshop i samarbejde med USA om anvendelsen af finansielle sanktioner til bekæmpelse af terrorisme. Spørgsmålet om respekten for menneskerettigheder i kampen mod terror er også blevet rejst af begge parter ved flere lejligheder, og formandskabet mener, at det er meget vigtigt at fortsætte denne dialog, som formandskabet anser for at være af afgørende betydning for begge parter. Som afslutning på dette punkt vil jeg gerne nævne, at en styrkelse af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed på grundlag af Haag-programmet og den relevante handlingsplan er en af hovedprioriteterne i de tyske, portugisiske og slovenske formandskabers fælles 18-måneders program. Bekæmpelsen af terror er en af de store udfordringer på dette område, og de tre formandskaber har bl.a. sat sig som mål at sikre et tættere samarbejde om bekæmpelse af terror gennem gennemførelsen af EU's strategi til bekæmpelse af terror. Jeg vil gerne besvare mundtlig forespørgsel med forhandling O-0053/07. Jeg vil også gerne meddele Parlamentet, at Rådet for EU som nævnt foretager en periodisk gennemgang af bekæmpelsen af terrorisme, og vi foretager også en årlig gennemgang af handlingsplanen og strategien for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering af terrorister og gennemgår strategien for bekæmpelse af finansiering af terrorisme hver sjette måned. Rådet vil om kort tid fremlægge sin første rapport om gennemførelsen af kommunikationsstrategien i forhold til medierne, der blev godkendt i juli Terrorbekæmpelsesstrategien indebærer, at Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet skal afholde et møde om terrorisme på højtstående plan under hvert formandskab. Der blev afholdt sådanne møder under de østrigske og tyske formandskaber. De nationale parlamenters rolle vil blive styrket i den nye traktat, der drøftes inden for rammerne af regeringskonferencen. Den vigtigste prioritet er gennemførelsen af allerede eksisterende foranstaltninger. Rådet anvender forskellige vurderingsmekanismer som f.eks. EU's ekspertevaluering af nationale

10 antiterrorforanstaltninger, vurdering af gennemførelsen af den europæiske arrestordre, vurdering af informationsudvekslingen mellem Europol og medlemsstaterne og medlemsstaterne imellem. Nye foranstaltninger er allerede ved at blive analyseret såsom det europæiske program for beskyttelse af kritisk infrastruktur eller foranstaltninger under teknologiprogrammet vedrørende biopreparation. Rådet har organiseret vurderingen af informationsudvekslingen mellem Europol og medlemsstaterne og medlemsstaterne imellem. Javier Solana, Rådets generalsekretær, overvejer i øjeblikket, hvordan denne opgave varetages bedst i Generalsekretariatet. Der pågår desuden overvejelser om en eventuel ny koordinators mandat og opgaver. I lighed med alle de øvrige institutioner lægger Rådet også stor vægt på bestemmelsen i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, hvori det fastslås, at Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet. Fremme af disse værdier er en af EU's prioriteter. Medlemsstaternes forpligtelse til at respektere de grundlæggende rettigheder er også forankret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. EU-medlemsstaterne er desuden som medlemmer af Europarådet bundet af de forpligtelser, der følger af den europæiske menneskerettighedskonvention. Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder styrker EU's muligheder for at overvåge og indsamle information og fremmer således respekten for menneskerettighederne. EU-medlemsstaterne skal sikre, at de antiterrorforanstaltninger, de vedtager, er i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til international ret, navnlig den internationale humanitære folkeret, menneskerettighedslovgivningen og flygtningelovgivningen. Formandskabet mener, at bekæmpelsen af terrorisme bør ske under overholdelse af menneskerettighederne, idet retsstatsprincippet, god regeringsførelse og beskyttelse af grundlægende frihedsrettigheder er redskaber til bekæmpelse af terrorisme. Dette princip er centralt i den terrorbekæmpelsesstrategi, som Rådet som bekendt vedtog i december Jeg vil nu komme ind på den dom, der blev afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 12. december 2006, der henvises til i forespørgslen. Jeg vil indledningsvis påpege, at dommen i sag T-228/02 af 12. december 2006, den såkaldte OMPI-sag (Organisation des Modjahedines du Peuple d'iran mod Rådet for Den Europæiske Union) ikke giver anledning til at konkludere, at EU's brug af terrorlister er et brud på EU-lovgivningen. Retten anfægtede i sin afgørelse rent faktisk ikke brugen af terrorlister, idet den blot fastslog, at en række grundlæggende rettigheder og garantier, herunder retten til kontradiktion, begrundelsespligten og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse i princippet fuldt ud finder anvendelse inden for rammerne af vedtagelsen af en afgørelse om indefrysning af midler i henhold til forordning (EF) nr. 2580/2001. Det er for det andet almindelig kendt, at Rådet allerede har gennemført den nødvendige systematiske revision af dets procedurer i forbindelse med den liste af personer og enheder, der er omfattet af forordning (EF) nr. 2580/2001. Rådet har navnlig truffet følgende foranstaltninger til gennemførelse af dommen i sagen T-228/02. Rådet har gjort opmærksom på muligheden for at indbringe Rådets afgørelse for De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans, understreget, at det var muligt at indsende en anmodning til Rådet ledsaget af dokumentation til støtte for afgørelser om opførelse eller fastholdelse

11 på den pågældende liste - sådanne anmodninger behandles, så snart de modtages. Rådet har desuden i muligt omfang tilsendt alle personer, grupper og enheder begrundelser - i andre tilfælde er de pågældende personer, grupper og enheder blevet underrettet gennem en meddelelse offentliggjort i EU-Tidende - og det foretager en generel gennemgang af listen mindst hver sjette måned i overensstemmelse med ovennævnte procedurer, og der tages i denne forbindelse altid behørigt hensyn til eventuelle supplerende oplysninger. Rådet har også besluttet at nedsætte en ny arbejdsgruppe - Gruppen vedrørende Fælles Holdning der skal behandle forslag om opførelse på og fjernelse fra listen og forberede Rådets regelmæssige revision af denne liste. Denne nye arbejdsgruppes mandat og arbejdsmetoder og de praktiske arrangementer er fastlagt i et dokument vedtaget af Rådet. Alle på listen, der er omfattet af forordning (EF) nr. 2580/2001, behandles på samme måde, hvilket fremgår af ovennævnte svar. Institutionernes rolle og kompetenceområder er fastlagt i traktaterne. Rådet træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Domstolens afgørelser i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 233 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Med hensyn til parlamentarisk kontrol med dets afgørelser har Rådet altid fulgt procedurerne i traktaterne. Det er vigtigt at nævne, at Europa-Parlamentet i henhold til artikel 308 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab blev hørt i forbindelse med vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2580/2001. (Bifald) Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen er fortsat fast besluttet på gennemførelse af EU's antiterrorstrategi, handlingsplanen, der blev vedtaget i 2005, som Rådet lige har sagt. Vores politiske mål er fortsat at finde den rette balance mellem den grundlæggende ret til sikkerhed for borgerne, der først og fremmest er retten til liv, og individets andre grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatliv og retssikkerhed. Alle kilder tyder på, at truslen om nye terrorangreb fortsat er høj. Myndighederne i vores medlemsstater har kunnet forhindre et antal angreb, hvilket vi må være meget taknemmelige for. Jeg taler om Spanien, Italien, Belgien, Det Forenede Kongerige og Tyskland. I går optrevlede de danske myndigheder en gruppe unge terrorister af dansk nationalitet, der var parat til at iværksætte et angreb med bomber. Fru Espersen sagde, at det var det alvorligste tilfælde af terrorisme i Danmark. Her til formiddag hører vi, at terrormistænkte er blevet anholdt i Frankfurt, og den tyske forsvarsminister sagde, at et angreb var umiddelbart forestående. Tror De ikke, at der er nået nogen resultater i alle disse tilfælde? Synes De ikke, at det at standse det sidste stadium af et terrorangreb i sig selv er et fantastisk resultat for Europa? Mit svar er: Jo, det er det. (Bifald) Så der er ikke plads til efterladenhed eller til at sænke paraderne. Jeg vil først og fremmest gerne benytte denne gode mulighed for at informere om en pakke foranstaltninger, der er under udarbejdelse af mine tjenestemænd, og som vil blive vedtaget af Kommissionen til efteråret i meget tæt samarbejde med det portugisiske formandskab. Vi arbejder på forebyggelse og retsforfølgelse. Pakken vil bestå af en europæisk handlingsplan om sikkerhed i forbindelse med sprængstoffer, et ændringsforslag til rammeafgørelsen om terrorisme, der er rettet mod terroristers misbrug af internettet, og et forslag om en europæisk politik

12 omkring passagerlisteoplysninger. I tilgift hertil vil pakken indeholde en rapport om evaluering af medlemsstaternes gennemførelse af rammeafgørelsen om terrorisme. Et par ord om hvert af disse elementer: Den europæiske handlingsplan om sprængstoffer er en opfølgning på Kommissionens meddelelse i 2005 om dette emne og har til formål at reagere på flere opfordringer fra Det Europæiske Råd og Rådet (indre anliggender) om at forbedre forholdene omkring sprængstoffer i Europa. De vil uden tvivl erindre, at angrebene i Madrid blev udført med sprængstoffer og detonatorer, der kunne fås i almindelig handel, hvilket førte til en opfordring til, at EU skulle gøre noget på dette område. Jeg er glad for at kunne fortælle Dem, at vores embedsmænd har gjort en masse godt arbejde sammen med en række berørte parter, herunder repræsentanter for den private sektor. Jeg har modtaget, hvad jeg tror vil vise sig at være en banebrydende rapport fra en ekspertgruppe, jeg har nedsat, med repræsentanter fra både den offentlige og den private sektor, og den indeholder ca. 50 værdifulde konkrete henstillinger til forbedring af sikkerheden omkring sprængstoffer og forstadier hertil samt detonatorer i hele EU. Disse anbefalinger vil danne grundlag for den europæiske handlingsplan, der, som jeg sagde, bør kunne vedtages inden november. De foranstaltninger, der vil blive foreslået, vil bl.a. omfatte oprettelsen hos Europol af en europæisk database over sprængstoffer med forbindelse til alle ansvarlige tjenestegrene i medlemsstaterne samt et varslingssystem, så disse tjenestegrene bliver underrettet meget hurtigt, når der f.eks. er stjålet sprængstoffer, eller når man fra pålidelige efterretningskilder har fået nys om en ny måde, som terrorister arbejder på. Det fører mig til internettet og den måde, hvorpå dette redskab, der har givet vores verden forbløffende fordele, misbruges af terrorister. Vi ved alle, at terroristerne drager fordel af internettet som almindelige borgere, f.eks. når de planlægger deres angreb eller spreder budskaber med konkret tilskyndelse til at begå terrorangreb. Fordelene ved e-learning er heller ikke undgået terroristernes opmærksomhed. Man kan f.eks. på websteder på nettet finde detaljerede oplysninger og instruktioner om alle former for terrortaktik, herunder fremstilling af sprængstoffer. Det forslag, jeg nævnte lige før, vil sigte mod at sikre, at disse former for negativ og kriminel opførsel kan straffes overalt i EU. Et andet element i pakken med foranstaltninger drejer sig om at have en europæisk politik om passagerlisteoplysninger (PNR). Der foregår stadig overvejelser af detaljerne i dette forslag, men Kommissionens vigtigste hensigt er at sikre, at medlemsstaterne indsamler PNR-data, behandler dem og, når det er passende, udveksler dem med andre. Hidtil har PNR hovedsagelig været forbundet med forhandlinger, der sigtede mod at sikre, at data om europæiske borgere bliver behandlet korrekt af vores partnere og allierede, i særdeleshed USA. Jeg mener, at tiden er kommet til delvis at ændre fokus og at bruge ressourcer på sikkerhed for EU. Unionen er i mindst lige så høj grad i fare for terrorangreb som USA, og PNR-analyse er et vigtigt redskab for politiet til at beskytte vores borgere, som fortjener samme beskyttelse som USA's. Det sidste element i pakken består af den anden rapport om gennemførelsen af rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme. Den nye rapport vil også indeholde

13 oplysninger om situationen i de nye medlemsstater, som ikke var til rådighed i og De vil forstå hvorfor. Dette fører mig til det mere generelle spørgsmål, som blev stillet omkring en mere omfattende evaluering af alle de terrorbekæmpelsestiltag, der er blevet taget indtil nu. Jeg tilslutter mig naturligvis principielt en evaluering af politikkernes effektivitet. Hvad angår rets-, friheds- og sikkerhedspolitikken i særdeleshed, er De måske opmærksom på, at der foregår arbejde på udviklingen af globale evalueringsmekanismer. Jeg vil gerne samarbejde med Parlamentet, som jeg tidligere har gjort, og i særdeleshed med Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om at udføre en evaluering af de eksisterende foranstaltninger, herunder de internationale og europæiske aftaler med vores internationale partnere. Men lad mig gøre det klart, at mit mål er at styrke, ikke at svække, vores evne til at forhindre og retsforfølge terrorisme på en mere effektiv måde. Hvad angår udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og de europæiske institutioner, er jeg helt enig i, at det er et afgørende aspekt af kampen mod terror. Som De ved, har jeg været aktiv på dette område. I tidligere år har jeg fremsat en række forslag om databeskyttelse i den tredje søjle, om tilgængelighedsprincippet og opbevaring af data om elektronisk kommunikation. Desværre har det, bortset fra dataopbevaringen, ikke været muligt at nå til enighed om disse forslag i Rådet, særlig om databeskyttelse i den tredje søjle. Men jeg vil fortsat stræbe efter at få dem vedtaget, og med det portugisiske forslag har vi i princippet en aftale om at forsøge at få rammeafgørelsen om databeskyttelse i den tredje søjle endeligt vedtaget inden udgangen af december. Det siges meget ofte, at der er brug for gensidig tillid, hvis man skal have effektivt samarbejde, særligt ved terrorbekæmpelse. Det er min opfattelse, at vi især kan stimulere tilliden på to måder. For det første ved at sikre, at der er en klar og passende juridisk ramme på plads, der skaber tillid til, at de informationer, der stilles til rådighed, vil blive behandlet på en passende måde; og for det andet ved at stimulere til så mange fælles internationale erfaringer som muligt, herunder fælles øvelser, så folk, der arbejder på dette område, kommer til at kende og værdsætte hinanden. Med hensyn til Situationscentret (SitCen) bør jeg nævne, at det bestemt har givet Rådet en værdifuld strategisk analyse af terrortruslen, og jeg har takket være samarbejdet med hr. Solana etableret et udmærket praktisk samarbejde herom. Ikke desto mindre ser jeg ikke nogen rolle for SitCen, når det gælder samarbejde om operationer, bestemt ikke som et koordineringsredskab ved undersøgelser, eftersom dets mandat er begrænset til at håndtere ikkepersonrelaterede informationer. Det er snarere en opgave for Europol og Eurojust. Jeg mener, at disse organisationer bør være bedre i stand til at håndtere sådanne opgaver. Vi bør ikke glemme, at det store flertal af vores borgere - 84 % ved sidste Eurobarometer - går stærkt ind for handling fra EU til bekæmpelse af terrorister og organiseret kriminalitet. Så lad os på basis heraf styrke Europol og Eurojust. Naturligvis må ethvert initiativ, vi tager, være i overensstemmelse med EU's acquis om grundlæggende rettigheder og med artikel 6 i traktaten. Jeg agter at forelægge medlemsstaterne et spørgeskema om foranstaltninger mod terrorisme, som de har vedtaget, og deres effektivitet og om, hvordan de passer sammen med rammen om menneskerettigheder. Jeg er parat til at dele oplysninger herom og resultatet af dette med Dem.

14 Afslutningsvis mener jeg, at vores bestræbelser på antiterror-området klart kræver fælles handling og total indsats fra Rådet, Parlamentet og Kommissionen. Jeg er parat til endnu en gang at reagere positivt på yderligere mulige opfordringer fra Parlamentet og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som jeg har gjort det, siden jeg blev medlem af Kommissionen. (Bifald) FORSÆDE: Manuel António dos SANTOS Næstformand Manfred Weber, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Den tidligere taler hr. Catania fortalte, at borgerne i Europa er bange for, at retsstaten går til grunde. Europas borgere kan læse i avisen i dag, at man har arresteret terrorister i Danmark, som ville gennemføre konkrete angreb. I Tyskland er borgerne i dag i morgenaviserne og i nyhederne blevet vækket med den oplysning, at tre terrorister har forberedt et angreb på lufthavnen i Frankfurt. Borgerne er bange. Der er bekymring. Terrorismen i Europa har bragt døde og stor smerte. Borgerne forventer sikkerhed. At tackle det er vores opgave som europæiske politikere. Hvordan ser det europæiske svar ud? Efter at jeg har hørt Rådet, må jeg konstatere i dag, at vi er ramt af stilstand og lammelse. Jeg er skuffet. Terrorisme - det ved vi - er europæisk forgrenet. Cellerne arbejder sammen via internettet og de forskellige metoder. Indenrigsministrene klarer deres nationale forhold og tror, at de har styr på situationen. Jeg er også fortaler for en evaluering og for, at vi nu underkaster de foranstaltninger, som vi har gennemført, en prøve. Men vi har også brug for et nyt skub. Terrorismen er ikke besejret. Vi har brug for et nyt opbrud. Derfor støtter vi i PPE-DE-Gruppen Kommissionens initiativer. Terrorisme retter sig mod vores leveform. Derfor vil jeg også understrege, at det handler om en kulturel udfordring, når vi kæmper mod terrorisme. Europa står f.eks. for ligestilling af mænd og kvinder. Derfor ønsker vi ikke at se nogen tvangsægteskaber i Europa. Den, der tvinger en ung pige til at gifte sig, skal straffes. Europa står for tolerance. Derfor ønsker vi ikke nogen hadeprædikanter, som fordømmer andre religioner. Jeg er for, at disse udvises af Europa. Alle prædikanter skal have følgende at vide: Ingen gud synes, at det er i orden at myrde. Jeg anmoder om, at forhandlingen i dag bruges til at give rygdækning til Rådet og især Kommissionen, som lægger gode forslag på bordet for at generere et nyt skub igen. Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg tror, det er vigtigt at føre denne forhandling i dag. Det er også vigtigt, at Parlamentet stiller spørgsmål om forløbet af samarbejdet mellem medlemsstaterne på et meget prioriteret område, nemlig terrorbekæmpelse. Der hersker en vis tvivl om, hvorvidt dette samarbejde altid er tilstrækkeligt, og om Rådet altid reagerer hensigtsmæssigt på den trussel, som i dag er beskrevet mange gange. Det viser sig også, at det ikke anses for presserende, at Rådet gør fremskridt på en række punkter. I den forbindelse er det ligeledes vigtigt, hvem der bliver koordinatoren De Vries' efterfølger. Der har i nogle måneder været en lakune på dette punkt. Men der er også stadig spørgsmålet, hvor Rådets reaktion bliver af på Fava-betænkningen, Parlamentets udførlige betænkning om CIA og visse metoder, som har fundet sted som led i terrorbekæmpelsen. Samarbejdet er ikke altid, som det burde

15 være, til trods for - og det må jeg endnu en gang gentage - kommissær Frattinis enorme indsats. Denne viste igen for lidt siden, at han griber kraftigt ind. Men hvad han vil og kan, bestemmes selvfølgelig for en del i sidste instans af, hvad Rådet muliggør. Jeg vil i dag først og fremmest gøre opmærksom på ét vigtigt punkt, som både kommissæren og Rådet har nævnt, nemlig aspektet radikalisering og rekruttering. Vi må også på europæisk plan, i form af samarbejde mellem medlemsstaterne, søge den bedste måde at bekæmpe radikalisering på, både den religiøst motiverede og den højreekstremistiske. Det er i den forbindelse vigtigt, hvordan vi kan nå de unge, som er modtagelige over for den slags radikalisering. Det er en prioritet for Rådet og Kommissionen, og også Parlamentet vil snart drøfte dette. Vi må søge de motiver, som driver unge, der gennem radikalisering sommetider også lader sig friste til terroraktioner. Disse motiver varierer fra utilfredshed over deres egen situation, utilfredshed over, hvad der foregår i den internationale politik, eller over polarisering inden for deres eget samfund, behov for at give livet mening og frustrationer over verdenspolitikken. Også fattigdom udgør sommetider et motiv. Vi må undersøge alle disse motiver, hvis vi vil nå frem til en effektiv løsning. Unge i Marokko, som begår attentater, har ofte en helt anden motivation end folk, som har gjort det i Nederlandene, f.eks. han, som myrdede Theo van Gogh. Vi må i fællesskab søge argumenter, som kan modvirke radikalisering, skabe bedre omstændigheder, hvor unge ikke så hurtigt bliver modtagelige for tilskyndelser til radikalisering og sommetider tilskyndelse til vold. Den første opgave er at begrænse kredsen af radikaliserede unge. Dertil passer repressiv politik, dvs. at vi skal gribe ind over for mennesker, som tilskynder til vold, og over for virtuelle netværk gennem internet, hvor unge tilskyndes til ekstrem adfærd, men også inddrage grupper gennem præventiv politik. Det begynder på lokalt plan, men kan også overføres til nationalt og europæisk plan. Jeg henviser her til nye initiativer, som den nederlandske regering har bebudet, og hvortil der også er stillet en pæn portion penge til rådighed for i de lokale bydele at finde en metode til at opspore unge, som måske er modtagelige for radikalisering, og hvad der kan følge deraf. Jeg vil gerne anbefale Kommissionen især at se på de nederlandske erfaringer og på, hvordan disse kan udveksles med andre medlemsstater. Måske er det også muligt gennem Kommissionens integrationsfond at stimulere en række af disse aktiviteter, således at en europæisk strategi også der kan skabe merværdi. Jeg vil endnu en gang spørge kommissæren, om han også ser muligheder for at udveksle de nederlandske erfaringer i praksis med andre medlemsstater, som konfronteres med de samme problemer, navnlig i de store byer. Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Hvis vi går lidt mere end år tilbage, vil vi erindre, at verdens eneste supermagt i efteråret 68 f.kr. blev udsat for et terrorangreb af en bande løst organiserede pirater, og at det romerske senat, i det mindste ifølge Plutarch, gav Pompejus, absolut myndighed og ubegrænset magt over alle via Lex Gabinia. Ved hjælp af det ældste kendte trick underminerede militæret frihed, demokrati og forfatning med tilslutning fra Roms forskræmte borgere, og der gik år, før et modent demokrati atter viste sig i Europa. Nu risikerer love, der fjerner vores frihed, endnu en gang at komme ind ad bagdøren. Jeg glæder mig over den mundtlige forespørgsel, som kolleger har stillet i dag, med deres meget præcise spørgsmål til Rådet og Kommissionen.

16 Jeg siger ikke, at antiterrorlove er unødvendige. Anholdelsen af tre personer i går i Tyskland og her til morgen af andre tre i Danmark viser den fortsatte trussel, som terroristerne frembyder mod samfundet. Min gruppe står sammen i troen på, at vi må have mere juridisk samarbejde for at gøre Europol og Eurojust så effektive som muligt. Vi tilsluttede os hele vejen den europæiske arrestordre og stolede på, at Rådet ville indføre et mindstemål af retlige garantier. Vi ville støtte et europæisk FBI. Den Liberale Gruppe er ikke blødsødne, når det gælder forbrydelser. Faktisk er vi forbløffede over, at Rådet, der domineres af højrefløjen, ikke har været i stand til at finde en sammenhængende holdning i et spørgsmål, der drejer sig om lov og orden. Men det, vi siger, er, at loven skal stå i forhold til truslerne. Og igen, hvis truslen er så stor, hvorfor har Rådet så ikke gjort noget for at erstatte sin antiterrorkoordinater, siden den sidste forlod stillingen i marts? Hr. rådsformand! De har fortalt os, at De overvejer den bedste måde at sikre samarbejdet på. Nuvel, terroristerne har haft et halvt år, mens De har overvejet sagen. De siger til os, at USA har den førende rolle, når det gælder terrorbekæmpelse. Vi ønsker, at EU skal formulere sin egen politik. De siger til os, at Parlamentet har, og jeg citerer, "a primordial role" (en fundamental rolle), men denne rolle viser sig at være et høflighedsmøde hvert halve år med formanden for vores udvalg. Jeg glæder mig over hr. Frattinis aftale i dag om sammen med Parlamentet at evaluere effekten af EU's politik, og jeg håber, at rådsformanden vil gå sammen med ham ved den debat. Siden den 11. september har vi haft en antiterrorstrategi, en handlingsplan, en rammeafgørelse og adskillige samarbejdsinitiativer. Ingen af dem er blevet evalueret ordentligt og åbent, for slet ikke at tale om, at det skulle ske via Europas demokratiske institutioner. Rådet og Kommissionen bør inddrage Parlamentet i en omfattende evaluering af alle de foranstaltninger, der er blevet truffet indtil nu. Her i Parlamentet bør vi insistere på udløbsdato på antiterrorlove, så at lovgivning, der kan misbruges, ikke forbliver i kraft længere end nødvendigt. Vi er f.eks. nu ved at gå i gang med den tredje og endelige PNR-aftale, en aftale, som for bestandigt afskaffer visse rettigheder for at opnå uvisse fordele. Min gruppe stiller spørgsmålstegn ved, om sikkerheden virkelig kræver, at USA's myndigheder kender vores madønsker. Hr. Frattini, De fortæller os, at 85 % af borgerne stærkt går ind for, at EU gør noget. Hr. Lobo Antunes, De fortæller os, at formandskabet ikke nærer nogen tvivl om, at dets foranstaltninger støttes af borgerne. Har De to ikke været gennem en lufthavn denne sommer? Har De ikke hørt unge kvinder spørge, hvorfor deres læbestift skal konfiskeres, før de går om bord i en flyvemaskine? Har De ikke hørt gamle damer råbe frustreret op, når deres neglesaks bliver taget fra dem? Har De ikke hørt folk, som er rasende over, hvordan antiterrorlovene bliver udnyttet til at tjene penge? Min lokale lufthavn tager nu 50 pence for en plastikpose, som de rejsende skal bruge til at komme deres tandpasta i. Vælgere har skrevet til mig om, hvor meget der kræves for kildevand på flaske, når man er kommet igennem sikkerhedskontrollen.

17 Lex Gabinia var en klassisk illustration af en lov med utilsigtede følger, fordi den på fatal vis undergravede de institutioner, den skulle beskytte. Jeg håber, at Europas antiterrorlove ikke vil ende med at gøre det samme. Karl Popper sagde engang: "Vi må planlægge med henblik på frihed, ikke på sikkerhed, om ikke af anden grund, så fordi kun frihed kan betrygge sikkerheden". (Bifald) Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. (PL) Hr. formand! I kølvandet på de tragiske begivenheder i New York, Madrid og London er vores muligheder for at samarbejde om bekæmpelse af terrorisme blevet styrket både i EU og over Atlanten. Vi bør udvide dette samarbejde. Vores bekymringer over privatlivets fred og borgernes rettigheder bør ikke anvendes til at retfærdiggøre blokeringen af effektive tiltag. Vi er nødt til at betale en pris for sikkerhed på dette område. Vores borgere ønsker først og fremmest sikkerhed. Den internationale lovgivning skal også ændres. Den moderne terrorisme har skabt et hidtil ukendt fænomen - den statsløse soldat. Denne statsløshed gør det vanskeligt at anvende Genèvekonventionerne. Vi er samtidig nødt til at blive enige om, at det ikke giver nogen mening at give terrorister de proceduremæssige rettigheder, der kendertegner den europæiske straffeproces, og at dette er til hinder for en effektiv bekæmpelse af dette fænomen. Cem Özdemir, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Vi har hørt nyhederne i dag, som er blevet citeret mange gange fra Danmark og Tyskland, hvad angår anholdelsen af terrormistænkte. Det gør det tydeligt, at vi ikke taler om et teoretisk problem, men om et reelt problem. Når det nu er sådan, kan mottoet "meget hjælper meget" heller ikke være gældende, men så har vi brug for målrettede foranstaltninger, som skal koordineres og afstemmes i hele Europa og især stå deres prøve i praksis samt føre bevis for, at de rent faktisk hjælper. Hermed er jeg ved mit første punkt, nemlig spørgsmålet om, at vi virkelig har brug for en oversigt over, hvad der hidtil er truffet af foranstaltninger fra nationalstaternes side. Jeg bifalder kommissærens udtalelser om, at der bør udarbejdes et spørgeskema. Vi har brug for denne evaluering, netop fordi vi ønsker at overbevise borgerne om, at foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme er nødvendige. Men så skal vi også dokumentere, at de rent faktisk batter noget. Endelig vil vi gerne vide, hvad der hidtil er gjort i kampen mod terrorisme. Også her interesserer det os, at holdningerne til illegale bortførelser i Europa desværre hidtil er blevet benægtet af CIA. Også her har vi brug for svar. Jeg vil gerne gøre én ting klart: Hemmelige fængsler, udlevering til tredjelande, som torterer - også det har noget med kampen mod terrorisme, nemlig den moralske side af kampen mod terrorisme, at gøre. Vi må heller ikke svigte den moralske side i kampen mod terrorisme, for vi skal også vinde denne kamp, hvis vi ønsker at få succes. Der blev talt om, at Europa-Parlamentet skal deltage i denne debat. Jeg mener, at rådsformandskabet må forstå, at hvis vi ønsker accept, er inddragelsen af frit valgte folkerepræsentanter uomgængelig. Jeg ville ønske, at rådsformandskabet styrkede dette i diskussionen. De ved, at EF-Domstolen flere gange har afgjort, at EU-terrorlisten både krænker fællesskabsretten og international ret. Jeg bifalder de udtalelser, som

18 rådsformandskabet er kommet med i dag i dette spørgsmål. Jeg er dog også interesseret i at vide, om de årlige evalueringer, som De har talt om, gøres tilgængelige for Parlamentet og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, for vi har brug for dem til vores arbejde, således at vi rent faktisk kan vurdere, hvad der sker med denne terrorliste, hvorvidt der sikres en retsstatslig kontrol, hvorvidt der sikres en parlamentarisk kontrol, hvorvidt det kan sikres, at mennesker, der med urette står på denne liste, så hurtigt som muligt fjernes igen fra denne liste. Det spørgsmål, som EU's antiterrorkoordinator har stillet, er allerede blevet omtalt. Vi vil gerne vide, hvad der skal ske med denne stilling fremover. Min gruppe er principielt imod en sådan europæisk koordination. Den kan være fornuftig, hvis vi samler kompetencer dér, hvis vi forsøger at samle det, der er af erfaringer på nationalt plan. Men vi er også interesseret i at vide, hvad rådsformandskabet har at sige til det hidtidige arbejde, som har været udført i antiterrorkoordinatorstillingen på europæisk plan. Hvordan er erfaringerne hermed? Derfor stiller jeg følgende spørgsmål til rådsformandskabet: Hvilke konsekvenser drager De af hr. De Vries' hidtidige arbejde? Tobias Pflüger, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Vi fører efter min mening en meget central forhandling for den demokratiske sammenknytning inden for EU. Vi bør kigge tilbage. Siden den 12. september 2001 har der været ført en såkaldt krig mod terrorisme. NATO forkyndte dengang, at det var et NATO-anliggende, fordi det fejlagtigt betragtede angrebene i New York og Washington som militære angreb. Hvordan dette NATO-anliggende kan trækkes tilbage, er der ingen, der ved. I mellemtiden føres der en såkaldt krig mod terrorisme på globalt plan, f.eks. i Afghanistan. Dér finder der stykke for stykke en tiltagende irakisering sted, og internt sættes flere og flere grundlæggende rettigheder og borgerrettigheder ud af kraft. Man kunne beskrive det hele som en permanent undtagelsestilstand. Der er EU's rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme. I forbindelse med EU's rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme nævnes en hel række punkter, som EU-medlemsstaterne og EU selv gennemfører eller skal gennemføre. Vi oplever for øjeblikket en omfattende aktivitet, især fra den tyske indenrigsminister Wolfgang Schäubles side. Han kalder imidlertid alt muligt for terrorisme og går tydeligt langt over målet for det, som i virkeligheden er nødvendigt. Efter angrebene i London kom forfatteren A.L. Kennedy med en meget interessant udtalelse, som jeg vil citere her: "Ingen nævner, at antallet af ofre, hvor frygteligt det end var, de fleste dage anses for at være ret moderat i Baghdad. Ingen nævner, at Blair med sin beslutning om at sende vores soldater i krig i profitøjemed også har bragt sit land i fare. Ingen nævner, at vores handlinger blot har øget hyppigheden og intensiteten af terrorangrebene. Ingen nævner, at vi selv har retfærdiggjort mishandling af fanger med påstanden om, at angreb som disse dermed kan undgås. Ingen nævner, at vi for store dele af verden er terroristerne." Præcis det skal undgås. Derfor må de grundlæggende rettigheder og borgerrettighederne ikke fortsat sættes ud af kraft. Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Allerførst vil jeg takke rådsformanden og Kommissionens næstformand mange gange for deres udførlige besvarelse af spørgsmålene. Jeg er overbevist om, at der under denne forhandling er lejlighed til at se bagud for på den måde også at komme fremad. Centralt i denne forhandling er spørgsmålet, hvilke foranstaltninger der er truffet, hvad angår terrorbekæmpelsen, og om disse

19 foranstaltninger også har været effektive. Og hvad der er endnu vigtigere, er foranstaltningerne ikke i modstrid med den demokratiske retsstat? I dag vil der blive stemt om en tilpasning af reglerne for håndbagage i fly. Det talte Graham Watson også om. Dermed kommer der forhåbentlig en ende på en omstridt foranstaltning. Reglerne for væsker er ikke effektive og giver anledning til stor modstand. Vi må passe på, at terrorbekæmpelse ikke bliver en illusionspolitik. Siden attentaterne i 2001 er der indsamlet en enorm mængde data. Men indsamling af data skal føre til forarbejdelse af disse. Efter attentaterne i London og Madrid viste det sig, at efterretningstjenesterne ikke greb ind i tide, selv om de rådede over oplysninger. Der findes oplysninger, men anvendelsen af dem er stadig et problem. For nylig udkom der i Nederlandene en bog om terrorisme og terrorbekæmperne. Set ud fra et historisk perspektiv siges der i denne bog, at effektiviteten af terrorisme er begrænset. På den anden side har terrorbekæmpelse sommetider en vidtrækkende indvirkning på samfundet, som medfører irritation. For terroristerne er det en fordel, at befolkningen mister deres moralske tillid til dem, der bekæmper terror. Ved nye foranstaltninger må vi derfor finde den rette balance mellem retsstaten og en effektiv bekæmpelse af terrorister. Kontrol er i den forbindelse et legitimt parlamentarisk instrument. Den tidligere antiterrorkoordinator, Gijs de Vries, udtalte på baggrund af sine erfaringer, at der overhovedet ikke er nogen medlemsstat, som ønsker europæisk politi eller en europæisk efterretningstjeneste. Medlemsstaterne ønsker, at sikkerhed fortsat skal gribes an på nationalt plan. Alligevel forsøger vi her i Europa at samarbejde med hinanden. Et problem i forlængelse heraf er den manglende demokratiske kontrol med samarbejdet. Parlamenterne i medlemsstaterne kontrollerer deres egne tjenester, men ikke samarbejdet. Hvad mener Rådet om at informere Europa-Parlamentet konsekvent og regelmæssigt? Og dermed mener jeg ikke i første række, at nye foranstaltninger skal forelægges til godkendelse, men især, at de spørgsmål, som i mellemtiden er stillet temmelig ofte, besvares. Sådanne møder bør dog ligesom ved de nationale parlamentariske sikkerhedsudvalg kunne finde sted bag lukkede døre. Jeg hører gerne, om Rådet vil medvirke til dette. Andreas Mölzer, for ITS-Gruppen. - (DE) Hr. formand! De seneste meldinger fra Danmark og Frankfurt i Tyskland viser, at der fortsat er tale om den islamiske terrrortrussel. De seneste undersøgelser viser imidlertid, at denne fare truer mindre udefra - altså via al-qaeda - end fra unge muslimer, der lever i EU, og som er modtagelige over for radikalisering og på et eller andet tidspunkt muterer til terrorister. Terrorister falder altså ikke pludselig ned fra himmelen, men der vokser snarere potentielle gerningsmænd op i vores islamiske parallelsamfund, hvor især koranskoler og hadeprædikanter spiller en stor og skadelig rolle. Mens statsborgere fra de autoktone befolkninger i Europa, når de står fast på deres ledende kultur, takket være politisk korrekthed alt for let stemples som højreradikale eller endda racistiske, kender indvandreren ofte ikke dette problem, og det islamiske parallelsamfund, som eksisterer gennemgående i Europa, undervurderes ofte. Terrorismen begynder ofte allerede i skolerne. Den fortsætter i ungdomsbander og topper efter en sådan radikalisering så muligvis i angreb. Vi skal lukke de huller i vores samfund igen, som er vokset på grund af misforstået tolerance, og hvor terrorisme kan trives. Vi skal markere grænser, og vi behøver virkelig ikke at tolerere alt. Hvis vi ændrer vores traditionelle levemåde og fornægter vores egen kultur, giver vi god næring til terrorisme. Det er altså på høje tid, at Bruxelles også accepterer, at den multikulturelle vision brister,

20 og igen støtter den autoktone befolkning i Europa i stedet for konstant at diskreditere den under påskud om antiracisme. Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Der er i realiteten to ting, som jeg gerne vil sige i denne vigtige forhandling. For det første kan vi alle, eller i hvert fald de fleste af os, komme her i Parlamentet og beklage og undsige terrorismen, som det er passende, for den er nederdrægtig og uforsvarlig på enhver måde. Men lader vi altid konsekvent handling følge ord i EU? Begivenhederne i Frankfurt og Danmark minder os om den stadige tilstedeværelse af terrortruslen. Hvis nogen minister nogetsteds i EU skulle fordømme de anholdelser, der har fundet sted her til morgen, eller senere skulle modsætte sig den nødvendige udlevering i forbindelse hermed, vil vi alle blive forargede, for terrorisme er terrorisme, og den bliver ikke stueren med tiden. Men i mit lille land oplevede vi for bare nogle uger siden, at en vicepremierminister, Martin McGuinness, der ved mere end de fleste om den hæslige praksis, som terrorisme udgør, vendte tilbage til sit gamle jeg og voldsomt angreb de tyske myndigheders aktuelle ansøgning under den europæiske arrestordre om udlevering af et IRA-medlem mistænkt for et bombeangreb for mange år siden i Tyskland. En sådan adfærd er utålelig, og det var det samme, da Irland gav ly til tre IRA-terrorister, som var blevet dømt i Colombia. Så jeg siger, at det passer sig for os alle i Europa at lede ved eksemplets magt. Vi kan ikke vælge og vrage, når vi angriber og modsætter os terrorismen. Hvis vi er imod den, må vi være imod den i sin helhed og handle i overensstemmelse hermed. Hvis man virkelig støtter lov og orden, angriber og protesterer man ikke imod de midler, der sikrer international retfærdighed. Det andet, jeg vil sige, er, at ETA's tilbagevenden til aktiv terrorisme minder os om, at terroristerne aldrig ændrer natur. De, der nedværdiger sig til at udøve terrorisme, er amoralske, og de kan af taktiske grunde gå over til at foregive at støtte politiske midler, hvis det i øjeblikket tjener deres sag bedst. Vi bør alle tage os i agt for den slags og aldrig begå den fejl at måle terroristerne med vores egen alen. Jaime Mayor Oreja (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil begynde med at sige, at man ikke bekæmper et fænomen, terrorismen. Man bekæmper i hvert enkelt tilfælde en bestemt organisation, der har et bestemt politisk projekt og nogle konkrete politiske mål. Derfor er det første man skal gøre at finde ud af, hvilken terrororganisation man står over for, og i dag er det først og fremmest jihad-terrororganisationen, der udgør en trussel for Europas fremtid, og den er ikke et fænomen, men en organisation, der allerede har overvundet frygten og angsten for at foretage angreb og attentater i hjertet af vores kontinent. Forskellen mellem denne organisation og andre traditionelle organisationer, som har slået til, og som slår til i EU, er, at jihad fortsat er en stor ubekendt, for vi kender ikke rytmen i dens attentater og baggrunden for dens valg af lande, og fordi den har en markant anderledes tidsfornemmelse end os. Derfor består, og det sagde hr. Watson meget udmærket, EU's opgave ikke i at udarbejde en lang liste over foranstaltninger; EU skal tværtimod søge ned i de europæiske institutioners grundvolde og fundament for at spille en rolle i bekæmpelsen af terrorismen.