Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Vind og gas - det perfekte match

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Vind og gas - det perfekte match

2 I n d h o l d L e d e r Årets gaskonference 2013 Danmarks fremtid som gasland Dansk Gas Forening inviterer til årets mest spændende gaskonference med debat om Danmarks fremtid som gasland. Martin Lidegaard indleder med en status på energiforliget. Mød bl.a. Martin Lidegaard, Klima-, energi- og bygningsminister Jérôme Ferrier, President of International Gas Union Morten H. Buchgreitz, koncerndirektør, DONG Energy Henrik Nicolaisen, Senior Coordinator, Total E&P Denmark Susanne Juhl, adm. direktør, HMN Naturgas Torben Brabo, divisionsdirektør, Energinet.dk Bruno Courme, Managing Director, Total Shale Gas Europe Adam Elbæk, sektionschef, Energinet.dk Poul Erik Morthorst, professor, DTU Læs mere om Årets gaskonference 2013 på november 2013 Hotel Scandic Sydhavnen København Konferencen byder herefter på en række indlæg til belysning af gassens fremtid i Danmark. De energipolitiske ordførere vil drøfte, hvordan vi skal forholde os til masser af billig europæisk gas. Gasteknik nr. 3 juni årgang Fællesbarnet bliver 25 Stort fald i energiforbrug i 2012 Danmarks smukkeste biogasanlæg? Derfor steg gasprisen Større prisudsving på dansk og tysk gas Indtryk fra VVS 13 Ellund-Egtved klar fra 1. oktober Test af mikrokraftvarme i private hjem Økonomi ved Power2Gas Fokus på vækst og grøn gas Enzymforbedret opgradering af biogas EU-udbud på gaskompressorer Injektion af biogas i naturgasnettet Opgradering af biogas til naturgaskvalitet Nu kan gasbiler tanke døgnet rundt Gashistorien i nye rammer Danske offshorefirmaer speeddatede Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Fællesbarnet bliver 25 Efter at de danske gasselskaber gennem nogle år havde haft fælles økonomi med tilhørende konflikter blev der med 4. juni aftalen i 1987 indgået en aftale, hvor økonomien og kompetencen i gasprojektet blev opdelt. En del af denne aftale var, at der skulle oprettes et fælles gasteknisk center med ligevægt til DONG og de regionale selskaber. Det blev Dansk Gasteknisk Center, som blev stiftet den 3. juni Naturgas Syd var ikke med fra starten, og senere kom Københavns Belysningsvæsen også med. Jo, gasverdenen så meget anderledes ud dengang. Det var i de glade mono poldage, hvor gasselskaber lokalt og internationalt var kolleger og ikke konkurrenter, og hvor alle de store gasselskaber havde store forskningsorganisationer, som blev finansieret af driften. Ikke bare selskabsstrukturen var anderledes dengang, men hele markedssituationen og energi- og miljøopfattelsen var fundamentalt forskellig fra i dag. Naturgassen var meget grøn og miljøvenlig. Hovedudfordringerne var økonomi, markedsopbygning, sunde teknologiske løsninger og sikkerhed. For et lille gasland som Danmark var det rigtigt at samle ekspertisen i et nationalt center, der også kunne agere brohoved i den nødvendige videnudveksling med den internationale gasverden. Det var en klog politisk beslutning, som ikke nødvendigvis vakte begejstring i selskabernes tekniske funktioner. De så de opgaver, der blev lagt over i DGC, som nogle, de kunne håndtere i takt med indskrænkningerne efter anlægsfasen. DGC har gennem de 25 år bevist, at det var en rigtig beslutning. DGC har sikret Danmark en plads på verdenskortet for gasforskning. Det er vigtigere end nogensinde. I den kommercialiserede internationale gasindustri er viden en konkurrenceparameter, og det er afgørende for at kunne deltage i den internationale udveksling af viden, at vi selv har noget at bytte med. DGC med sine 25 år og DGF med sine 101 år er tæt forbundne. DGF har netop igen afsluttet de Gastekniske Dage med stor succes. Det er en succes, som vi langt hen ad vejen kan takke DGC for. Der er i dag bred enighed om, at naturgasprojektet har udviklet sig til en bragende succes. Siden 1984 har naturgassen samlet reduceret Danmarks -emission med 100 mio. tons og givet os en valutagevinst i størrelsesordenen 150 mia. kr. Vores hovedudfordring i dag er at sikre en fornuftig placering af gasnettet og naturgassen i Danmarks grønnere energifremtid. DGC har gennem alle årene bidraget til, at vi i dag har et sikkert og velfungerende gassystem. Jeg er sikker på, at DGC også kan bidrage til realiseringen af Gassystem 2.0. Vi glæder os til det fortsatte gode samarbejde. Tillykke til DGC med de 25 år, som fejres ved en reception den 13. juni kl hos DGC i Hørsholm. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Gassystemet er nærmest en forudsætning for den planlagte udbygning af vindkraften, fremgik det af Gastekniske Dage i Middelfart. Gasteknik nr

3 K o r t n y t Kh oe rat d enry t 31 interesseret i licens i Nordsøen De seneste år er der gjort så gode olie- og gasfund i Nordsøen, at hele 31 internationale selskaber i starten af maj var rejst til København for at høre om mulighederne i den syvende udbudsrunde af danske olielicenser, som sættes i gang senere på året, skriver Berlingskes business.dk. Alt tyder på, at der er meget mere olie og gas tilbage i Nordsøen de steder, hvor man ikke tidligere har ledt, og at nye teknologier har gjort det muligt at løfte succesraten i efterforskningen markant. Forhåndsinteressen for licenserne er dobbelt så stor som forud for den sjette licensrunde i Anerkendt miljøpris til DONG DONG Energy fik på Energy Europe messen i BellaCenter i København 23. maj tildelt årets ENERGY GLOBE-pris for selskabets REnescience-teknologi, der ved hjælp af enzymer kan omdanne organisk materiale i husholdningsaffald til brug i produktion af biogas. DONG hæver gasdistributionspris Energitilsynet har givet DONG Energy lov til at hæve prisen for distribution af naturgas med 7 % for at fremskynde afviklingen af gælden i sit distributionsnet i Sydjylland og på Vestsjælland. Gælden udgør ca. 3 mia. kr. og ventes med de nye priser at være afviklet to år tidligere - i Forhøjelsen vil koste privatkunder kr. årligt. DONG havde selv ønsket at hæve prisen med 27 %, men det blev afvist. Jutland søger licens i Sønderjylland Selskabet Jutland Petroleum GmbH har ifølge Energistyrelsen søgt om tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas i et område af Sønderjylland. Her har DUC tilbage i starten af 80 erne fundet små mængder olie i en boring ved Løgumkloster. Men dels var olien meget svovlholdig, og dels var mængderne så små, at fundet dengang ikke blev anset for kommercielt interessant. Selskabet Jutland Petroleum GmbH er registreret i Heidelberg den 10. april Et selskab med navnet Jutland Petroleum Consultants Ltd. er stiftet 20. januar 1998 og har adresse i Aberdeen i Skotland. Direktør for dette selskab er Jørgen Dall Hansen. Stort fald i energiforbrug i 2012 Det faktiske energiforbrug i Danmark faldt i 2012 med 4,5 % til 756 PJ, oplyser Energistyrelsen. Udviklingen dækker over et fald i forbruget af olie på 4,3 %, mens forbruget af naturgas og kul faldt henholdsvist 6,5 % og 23,4 %. Samtidig voksede forbruget af vedvarende energi 3,1 %. Udviklingen i energiforbruget skal ses på baggrund af, at nettoimporten af elektricitet udgjorde 19 PJ i det højeste niveau siden Samtidig var det lidt koldere i 2012 sammenlignet med Hertil kommer en stigning i elproduktionen fra vindkraft, som bidrog til et fald i brændselsforbruget af især kul på de centrale kraftvarmeværker. Udviklingen i energiforbruget skal desuden ses i lyset af, at den økonomiske aktivitet målt ved bruttonationalproduktet (BNP) faldt ca. 0,6 % fra 2011 til Korrigeret for klimaudsving (graddage) og udenrigshandel med elektricitet faldt bruttoenergiforbruget i 2012 med 3,3 % til 781 PJ. Siden 1990 er det korrigerede bruttoenergiforbrug faldet med 4,7 %. I samme periode er BNP vokset 38,0 %. Større anvendelse af VE Vedvarende energis andel af brændselsforbruget er fortsat stigende. Andelen voksede i 2012 til 22,9 % fra 21,8 % i Det er primært øget anvendelse af biodiesel, træpiller og vindenergi, der bærer stigningen. Hertil kommer en markant stigning på ca. 450 % fra 2011 til 2012 i kapaciteten af solceller. Den faktiske -udledning fra energiforbrug faldt i 2012 med 10,3 %. Korrigeret for udenrigshandel med el og klimaudsving faldt -udledningen i 2012 med 4,4 % Siden 1990 er den korrigerede -udledning fra energiforbrug faldet 28,3 %. Fald i energiproduktionen Den samlede danske produktion af primær energi faldt 6,5 % i 2012 til 830 PJ. Produktionen af råolie og naturgas faldt henholdsvis 7,7 % og 9,0 %, mens produktionen af vedvarende energi voksede med 1,9 % i 2012 i forhold til Selvforsyningsgraden i 2012 var 106 %. Det betyder, at den danske energiproduktion i 2012 var 6 % højere end det danske energiforbrug. I 2011 var selvforsyningsgraden 110 %. Råolieprisen målt i danske kroner steg i gennemsnit fra 596 DKK/tønde i 2011 til 663 DKK/ tønde i 2012 svarende til 11,3 %. Overskuddet på handelsbalancen ved handel med energi steg i 2012 til 5,1 mia. kr. mod 4,3 mia. kr. i DUC investerer massivt i Thyra-Sydøst En ubemandet boreplatform og 12 nye brønde skal sikre udvinding af olie og gas fra Thyra-Sydøst feltet de næste 30 år. Licensen tilhører A. P. Møller Mærsk, som sammen med de andre partnere i DUC investerer i alt 4,6 mia. kr. i udbygningen. Det er DUC s største investering siden udbygnignen af Halfdan.»Den danske del af Nordsøen indeholder stadig betydelige olieog gasressourcer. Imidlertid bliver de stadigt sværere at udvinde og kræver effektiv bearbejdning, nye teknologier og fortsatte, store investeringer,«oplyser Mark Wallace, adm. direktør i Mærsk Oil i en pressemeddelelse fra selskabet. Platformen skal producere både olie og gas. I alt forventer Dansk Undergrunds Consortium en produktion på 20 mio. tønder olie og ca. 36 mia. Nm 3 naturgas over de kommende 30 år. Øvrige parter i DUC er Shell, Chevron og Nordsøfonden. Den første olie fra brøndene forventes pumpet op i begyndelsen af Projektforslaget til Biogas Korskro fremhæves for sit udseende. Danmarks smukkeste biogasanlæg? Danmarks måske smukkeste biogasanlæg kommer til at ligge ved Korskro nær Esbjerg. Anlægget er nemlig et af syv, som er udvalgt til at deltage i RealDania og Naturstyrelsens projekt Biogasanlæg arkitektur og landskab. Projektet skal vise, hvordan biogasanlæg, arkitektur og landskab kan tænkes sammen, så der ved anlæggets opførelse lægges vægt på udseende og harmoni med landskabet. GasCon har for Bionaturgas Korskro forestået forprojektering, og har samtidigt også koordineret arkitektmedvirken omkring anlægget. Projektet har været udstillet på Dansk Arkitektur Center i april og maj. Bionaturgas Korskro er et datterselskab til Bionaturgas Danmark A/S og er fælleseje mellem Bionaturgas Danmark og de 60 gylleleverandører i Sydvestjysk Biogas Amba. Placeringen i Sydvestjylland gør, at anlægget er placeret i en af de mest husdyrintensive egne af landet. Det skaber et stabilt leverandørgrundlag og de bedste betingelser for en god og bæredygtig bionaturgasproduktion. Som rådgiver har vores opgave været at bidrage til idégrundlaget og samtidig være med til at gøre idé til virkelighed, når rammerne for projektet er sat. Derfor har vi lavet forprojektet, og har endvidere stået for udarbejdelse af VVM-redegørelser og miljøgodkendelser som grundlag for den egentlige projektering. Endelig har vi lavet et budget og en business case som beslutningsgrundlag for anlæggets ejerkreds, oplyser GasCon. Med tilsagn om støtte på 40 mio. kr. fra den eftertragtede biogaspulje forventes anlægget at være en realitet allerede i Anlægget skal årligt producere 10 mio. m 3 metan. Biogassen fra anlægget vil blive opgraderet til naturgaskvalitet og sendt ud til forbrugerne via det etablerede naturgasnet. EU-støtte til energicampus i Esbjerg Over 50 virksomheder, institutioner og organisationer skal i et projekt ledet af Aalborg Universitet samarbejde om at etablere et Energi Campus Esbjerg. - Region Syddanmark står over for store udfordringer med at skabe fortsat vækst i den klynge af energivirksomheder, som kendetegner regionen. Det gælder de kendte områder som offshore, olie, gas og vindenergi, der forventes at vokse betydeligt, men også helt nye områder, som vil komme til, forklarer energiforsker Jens Bo Holm-Nielsen fra Aalborg Universitet Esbjerg. Energi Campus Esbjerg har et budget på 4,6 mio. kr., hvoraf halvdelen er støtte fra EU. SEAS-NVE klar til flere DONG-aktier Det sjællandske energiselskab SEAS- NVE melder sig klar klar til at købe flere aktier i DONG Energy, skriver Børsen. SEAS-NVE sidder i dag med 10 % af aktierne i DONG, men den andel risikerer at blive udvandet i DONG Energys jagt på ny kapital. Det vil ske, hvis DONG Energy vælger at udstede nye aktier. Det er vigtigt for os at holde os over 10 % af aktierne i DONG Energy. Det er en magisk grænse, for så længe vi ligger der, er det skattefrit udbytte for os, siger Jesper Hjulmand, adm. direktør i SEAS-NVE til Børsen. DONG genforhandler gasaftaler Efter sidste års store underskud på 4 mia. kr. er DONG Energy tvunget til genforhandle en række tabsgivende kontrakter på indkøb af gas, fortæller Berlingske Business.»Vi har otte kontrakter i alt, som skal genforhandles, og langt størstedelen af dem er i fremdrift. To af dem er lukket nu. Vi har altså seks tilbage, hvoraf fem bliver genforhandlet i øjeblikket, og den sjette kan åbnes til efteråret,«fortæller DONGs topchef, Henrik Poulsen. Russiske Gazprom har allerede accepteret en lavere pris. Den største udfordring ventes at blive en genforhandling af kontrakten med DUC. Nord Stream vil fordoble kapacitet Konsortiet bag de to Nord Stream-gasledninger gennem Østersøen har planer om at bygge yderligere én eller to nye rørledninger på hver km. De nye rørledninger får hver en kapacitet på 27,5 mia. kubikmeter gas om året. Dermed vil Nord Stream, hvis begge nye rørledninger etableres, årligt kunne levere 110 mia. kubikmeter gas. Det svarer til ca. 20 % af forbruget i EU. Kalkulationsrenten ventes sænket Inden sommerferien ventes Finansministeriet ifølge dagbladet Politiken at sænke den såkaldte kalkulationsrente på grønne projekter. Denne rentesats har igennem en årrække været fastsat til 5 % som mindstekrav til, at projekter kan betegnes som samfundsøkonomisk forsvarlige. Den højere kalkulationsrente i Danmark har betydet, at mange projekter med konvertering fra naturgas er blevet forkastet. 4 Gasteknik nr Gasteknik nr. nr

4 G a s m a r k e d G a s m a r k e d Af Julie Frost Szpilman, Energinet.dk Fyldningsgrad i de danske gaslagre Af Ulrik Frøhlke, DONG Energy Derfor steg gasprisen i foråret I takt med at de europæiske markeder bliver integreret, kommer gasprisudviklingen i Danmark til at følge resten af Nordvesteuropa. Igennem det meste af vinteren har der været et opadgående pres på prisen i regionen, fordi forsyningssituationen i forhold til efterspørgslen har været presset. Vinteren i Nordeuropa har været ganske kold og lang, og det har givet en øget efterspørgsel. Samtidig fortsætter Nordeuropa med at være i hård konkurrence om at få LNG, da højprisområdet i Asien tiltrækker LNG-skibene. Dette har resulteret i, at aftaget fra lagrene i regionen har været større og den tilbageværende gas i lagrene tilsvarende mindre, sammenlignet med tidligere år. Når der desuden har været en række nedbrud på centrale produktionsanlæg i Nordsøen, og der skal påregnes et vedvarende prispres fra Europa, før LNGskibene vil komme til regionen, har dette været med til at gøre markedet nervøs for forsyningssikkerheden. Presset marked Da vi kom ind i marts måned, var det derfor et temmelig presset nordeuropæisk gasmarked. Derfor reagerede det nordeuropæiske markeder kraftigt, da Nordeuropa i marts blev ramt af et længerevarende koldt vejr. Det var dog kun i Danmark, at vi så længerevarende ekstremt høje gaspriser, da vi så flaskehalsproblemer mellem Tyskland og Danmark, og at flowet fra Nordsøen til Danmark var langsom til at stige. Det engelske marked var presset, fordi forsyningerne blev reduceret fra den norske del af Nordsøen, og lagrene allerede var tæt på tømte, samtidig med at efterspørgslen steg. Derfor steg den engelske gaspris, og det bevirkede, at eksporten fra Kontinentet til England steg, men også at prisen steg på Kontinentet og dermed også i Danmark. Dansk gas til Holland Heller ikke i Danmark kom der de forventede forsyninger fra Nordsøen. I stedet blev de sendt til Holland, samtidig med at det samlede lagerniveau i Danmark nærmede sig et minimum. Energinet.dk har løbende fulgt situationen, og midt i marts besluttede vi at advare markedet og få dage senere udsende en early warning-meddelelse. Dette medførte, at prisen på Nordpool Gas steg kraftigt. Der gik dog yderligere tre dage, før leverancerne fra Nordsøen til Danmark voksede. I mellemtiden nåede NPG op på en rekordhøj luk-pris på 78,64 EUR/MWh. Samtidig lå de andre nordeuropæiske gasbørspriser på cirka 34 EUR/MWh. Over påsken steg temperaturerne, og efterspørgslen faldt, hvilket fik NPG til at falde tilbage til samme niveau som de andre børspriser i Nordeuropa. I slutningen af april måtte Energinet.dk igen erklære Early Warning, da produktionen fra Nordsøen blev stoppet pga. uventet vedligehold på Tyrafeltet. Desuden havde Stenlille Lager også uventet vedligehold. Markedet var presset, da lagrene også var tæt på at være tømte. Prisen på NPG steg, men slet ikke lige så kraftigt som i marts. Gasmarked i vakuum Generelt er det nordeuropæiske gasmarked i et vakuum; på den ene side er forsyningerne fra Nordsøen for nedadgående, samtidig med at børsprisen ikke er høj nok til at tiltrække LNG fra Asien, hvor man er villig til at betale dobbelt så meget for gassen som i Europa. Russisk gas ligger også over børsprisniveauet. Dette giver en presset udbudssituation. På den anden side er den europæiske efterspørgsel svag, da den økonomiske vækst er lav, og kulforbruget i øjeblikket dominerer i elsektoren med deraf følgende lav udnyttelse af gasfyrede kraftværker. Derfor ligger gasprisen for tiden i et vakuum, hvor den hverken kan stimulere en forbedret forsyning eller et øget forbrug. De næste par år bliver infrastrukturen forbedret, så det danske marked kan modtage mere gas fra Tyskland. Forhåbentlig vil lignende situationer derfor ikke mere opstå. Større prisudsving på Nord Pool Gas end tysk gasbørs En kold, dansk vinter har sammen med begrænsede forbindelser til Tyskland betydet, at den nordiske gasbørs, Nord Pool Gas, har haft svært ved at hamle op med den tyske gasbørs, NCG. Den nordiske gasbørs udgør et begrænset marked, og derfor er gode forbindelser, interconnectorer, både mellem de nordiske lande og til Tyskland vigtige. Det har i perioder gjort den markant dyrere end den tyske gasbørs Net Connect Germany (NCG). I perioden maj 2012-april 2013 har et mellemstort kraftvarmeværk (årsforbrug på ca. 2,2 mio. m³) således sparet ca kroner ved at købe sin gas via NCG. Risikoen ved at købe gas på en børs med begrænset kapacitet er, at spotprisen har større udsving, end hvis man er del af et større marked, hvor flere faktorer kan udjævne prisen. Gasprisen på Nord Pool kan udmærket være lavere i en periode, men som kunde er man mere udsat for udsving og højere gaspris, siger Lars Bentzen, Head of Products & Pricing i DONG Energy. Rammer spotforbrugerne De store udsving oplever man ikke, hvis man køber gas via et af energiselskabernes fastprisprodukter. Men flere af de store energiforbrugende virksomheder benytter spotprodukterne i jagten på den mest optimale pris, og her er man som forbruger mere udsat. For disse virksomheder kan det betyde mange tusinde kroner, at prisen på gas stiger så meget, som det har været tilfældet. Så for os er det vigtigt at fremhæve, at der kan være markant større prisudsving, når man knytter sit dagsprodukt til Nord Pool sammenlignet med den tyske gasbørs, NCG, forklarer Lars Bentzen. Igennem en længere periode var prisen på den danske børs % højere end priserne på den tyske gasbørs. Samlet set endte dagspriserne for marts på et niveau, der var 20 % højere i Danmark end i Tyskland. Efter en periode med stort set samme prisniveau på børserne oplevede det danske marked igen stigende priser på den danske gasbørs, der blandt andet skyldtes mindre produktion fra Nordsøfelterne end forventet. Fakta om prisforskelle på gas I perioden 14. april til 13. maj 2013 har NCG-prisen i gennemsnit ligget 17,4 øre/m³ under NPG-prisen Fra januar 2010-medio maj Kilde: DONG Energy 2013 har NCG-prisen i gennemsnit ligget 6,8 øre/m³ under NPG-prisen. I de seneste 12 måneder (maj 2012 april 2013) har NCGprisen i gennemsnit ligget 7 øre/ m³ under NPG-prisen (jf. figuren ovenfor). Prisforskelle for kunderne Med udgangspunkt i dagspriserne i perioden maj 2012-april 2013 ville gasprisen på den nordiske gasbørs have ført til følgende merudgifter for de viste kundeeksempler i nedenstående tabel. Forskellen i gasprisen for de tre kundeeksempler og dermed merudgiften skyldes, at forbruget er forskelligt fordelt over perioden. Et kraftvarmeværk og en privatkunde bruger typisk gas til opvarmning og har derfor størst forbrug i de dyrere vintermåneder. For industrikunder er der ofte tale om procesgas, hvor forbruget ikke afhænger af vejret. Kundetype Årsforbrug Merudgift Merudgift (øre/m³) Kraftvarmeværk Ca. 2,2 mio. m³ kr. 10,5 Industrikunde Ca. 2,2 mio. m³ kr. 6,8 Privatkunde Ca m³ 230 kr. 11,5 6 Gasteknik nr Gasteknik nr

5 V v s - m e s s e n V v s - m e s s e n Af Karsten V. Frederiksen, Dansk Gasteknisk Center a/s Fagmessen VVS 13 samlede mere end fagfolk over tre dage i Odense Congress Center Indtryk fra VVS 13 Messen samlede over fagfolk i Odense april. Artiklen beskriver en række produktnyheder med relation til gasanvendelse. VVS 13 er Danmarks største messe for fagfolk inden for varme- og varmtvandsinstallationer. Ifølge arrangørerne deltog i år over fagfolk fra hele landet, fordelt over de tre dage. Artiklen præsenterer af god grund kun et udsnit af de nyheder, der kan være relevante for læserne af Gasteknik. Derfor henvises der også til messens hjemmeside, hvor du kan finde yderligere information og en oversigt over udstillere. Gas og Stirling I forbindelse med messen var der etableret et Energiens Torv, hvor udvalgte udstillere præsenterede deres nyeste produkter og testresultater. I forhold til gassen skal Stirlingmotoren i villastørrelse fra HS Tarm (Baxi) fremhæves, idet der ifølge salgschef Stig Hansens præsentation kan opnås en besparelse på 26 % i primær energi. Erfaringer med installation og drift af det første testanlæg i Danmark præsenterede Stig Hansen også. Anlægget er nemlig installeret hos en gaskunde på Viborgegnen i et hus opført i 1971 med et areal i stueplan på 145 m 2 og med 70 m 2 kælder. Der er gennemført målinger i perioden 15. marts til 15. april 2013, hvor gasforbruget har været 415 m 3. Stirlingmotoren har været i gang i 450 timer, og backupkedlen har kørt i 41 timer. Det første anlæg er således nu i drift i Danmark, og det bliver Præsentation på Energiens Torv af Stirlingmotor fra HS Tarm (Baxi) spændende at følge HS Tarms erfaringer, når anlægget har kørt i længere tid. Gas- og hybridløsninger På Energiens Torv præsenterede Peter Aller Vaillants nye hybridløsning. Her kombineres deres villagaskedler med en 3 kw varmepumpe til enten brine/vand eller luft/vand. Det unikke ved hybridløsningen er, at varmepumpen kun kører i de perioder, hvor den har en god COP-værdi. Når COP-værdien falder og ikke er rentabel, dvs. når det er meget koldt udenfor, vil gaskedlen overtage. Automatikken overvåger systemet hvert 10. minut og sikrer dermed, at der leveres varme med den bedste økonomi. Ved forbrug af varmt vand ved relativt høj temperatur er det altid gaskedlen, der forsyner. Alt i alt kan forbrugerne hermed få en bedre samlet driftsøkonomi. Hertil kommer, at den slags løsninger kan indgå i samspil med elnettet, hvor der i perioder både i dag og fremover er behov hos de balanceansvarlige for at afsætte meget vindstrøm. I forbindelse med besøgene hos flere af produktleverandørerne var der da også store forventninger til, at disse løsninger skal indgå i udskiftningsmarkedet. Viessmann er således på vej med Vitocaldens 222-S hybridvarmepumpe, hvor det er muligt at tilvælge en ventilationsløsning, når kunden også ønsker optimalt luftskifte i boligen. Dette produkt kommer ifølge Jan Svendsen på markedet til årsskiftet 2013/2014. Gastech-Energis løsning betegner Michael Westergaard som et add-on-system, der kan kobles på eksisterende gaskedelinstallationer og er forberedt til at modtage elprissignaler fra den balanceansvarlige. Dermed kan driften tilpasses, når vindmøllerne producerer, som vinden blæser. Gas og smart styring Diverse app-løsninger til smartphone, ipad eller bare til den bærbare PC er også udviklet til markedet for små gasfyrede varmeinstallationer. Således gav Jan Svendsen fra Viessmann en gennemgang af deres løsning, hvor brugeren med få klik på sin mobil kan overvåge og fjernstyre sit varmeanlæg. Har man eksempelvis glemt at sætte varmeanlægget i ferietilstand, inden man tager hjemmefra, kan dette gøres via smartphonen. Aftræk På aftræksområdet er der fortsat fokus på tætte løsninger, der over aftrækkets levetid kan transportere røggasserne til det fri. Derudover har der også været behov for løsninger, hvor risikoen for ekstern/ekstern brandudvikling fra det ene rum til det andet undgås. I den forbindelse og som muligt alternativ til en skaktløsning har Kierulff udviklet en løsning, som Michael Strøm fremviste på messen. Gas i transportsektoren Gasselskaberne HMN Gassalg A/S og Naturgas Fyn udstillede også på messen. Her var der stort fokus på at præsentere de energi- og miljømæssige fordele ved brug af gas, specielt i transportsektoren. Hybridgasbilerne findes på markedet, teknikken fungerer godt, og udbygningen af gastankstationer i Danmark er sat i gang. Foreløbigt er der sat gastankstationer op hos Naturgas Fyn og i Skive, hvor nogle af de kommunale biler kører på naturgas. Der er i øvrigt flere gastankstationer planlagt og under opbygning. Kedler til de grønne gasser Optimal drift af gaskedler afhænger i høj grad af gaskvaliteten. Det har vi siden 2010 erfaret i Danmark, hvor der i perioder har været flow af naturgas fra Tyskland op til de sønderjyske gaskunder. Mange nye gaskedler har indbygget diverse systemer til at fastholde en optimal forbrænding med lav CO og NO x, uanset naturgaskvaliteten. ATAG/Caldo er gået skridtet videre, og på udstillingen havde de en ny villakedeltype med, som tilsyneladende kan fungere på alle gaskvaliteter. Ifølge Quido Stöteler fra moderselskabet i Holland viser erfaringer fra Holland, at kedelstyring kan optimere forbrændingen, uanset om kedlen forsynes med naturgas, biogas, LPG eller en blanding af disse. Den skifter således mellem de forskellige gasser uden konvertering eller indregulering. Michael Westergaard fremviser Gastech-Energis add-on hybridløsning 8 Gasteknik nr Gasteknik nr

6 G a s f o r s y n i n g G a s f o r s y n i n g Af Stig Richard Hansen, Energinet.dk Kompressorstationen kan både suge og blæse gas i fire retninger og dermed sikre gasforsyningen i både Danmark og Sverige. (Foto: Energinet.dk/ Bent Sørensen, Medvind) Ellund-Egtved fleksibilitet og udfordringer Energinet.dk s anlægsprojekt til 1,5 mia. kr. vil fra 1. oktober sikre en transportkapacitet på Nm 3 naturgas i timen fra Tyskland. For at sikre forsyningen til Danmark og det af Danmark 100 % afhængige Sverige er der behov for tysk gas. Dette har længe været tydeligt for Energinet.dk, og i 2009 efterspurgte markedsaktørerne således ny tysk importkapacitet og gerne fra Den eksisterende kapacitet i systemet har været optimeret siden oktober 2010, så Danmark og Sverige har kunnet importere en mindre mængde tysk gas. Dette har sikret europæiske gasmarkedspriser og afhjulpet egentlige forsyningskriser indtil nu, om end Energinet.dk i det tidlige forår her i 2013 har måttet erklære såkaldt early warning på grund af et meget koldt forår og kortvarige produktionsnedbrud i Nordsøen. Udover at optimere på det eksisterende system har Energinet. dk derfor investeret i et nyt udbygningsprojekt mod Tyskland, som modsvares af trinvise tyske udbygninger i Projektets omfang Det samlede projekt kaldes i daglig tale Ellund-Egtved projektet. Det består af et 30 rør fra Frøslev til Egtved parallelt med det eksisterende 24 rør en kompressorstation i Egtved et par mindre IT-projekter. Det nye rør skal sammen med det eksisterende sikre en kapacitet i transmissionssystemet på Nm 3 /h fra Tyskland. Det nye rør omfatter ca. halvdelen af projektets samlede budget. Kompressorstationen skal sikre en trykstigning fra de 60 bar, som gassen leveres med ved den dansk-tyske grænse, til det tryk, der er nødvendigt, for at gassen kan føres hele vejen til Gøteborg. Den nye kompressorstation er placeret på Energinet.dk s område i Egtved. Med placeringen i Egtved opnås den bedste løsning med stor fleksibilitet, herunder at kompressorstationen er placeret midt i krydset i det danske naturgastransmissionssystem. I praksis betyder det, at kompressorstationen kan anvendes til at suge og blæse i alle retninger. Budgettet for det samlede projekt er 1,5 mia. kr. Projektet er samfinansieret af EU, det europæiske genopretningsprogram for energiområdet; op til 50 % finansieres af EU. Et projekt til tiden For et stort og kompliceret projekt som Ellund-Egtved projektet, der involverer rigtig mange eksterne og interne interessenter, indeholder meget ny teknik, og som gør transmissionssystemet både mere fleksibelt, men også meget mere komplekst, vil der være en stor risiko for, at budget og tidsplan skrider. Indtil nu har projektet kørt i henhold til tidsplan og budget, og de store bygge- og anlægsopgaver i projektet er helt gennemført. Projektet skal være fuldt færdigt og i drift den 1. oktober 2013, og den tidsplan holder. Det gælder både landledning, kompressorstation og IT-projekter. Der er endda tid til at få gennemført en prøvedriftsperiode på 2-3 måneder, hvor Energinet.dk s teknikere og ikke mindst Kontrolcenter Gas får mulighed for at prøvekøre anlægget. Formålet er at få lært anlægget at kende, før det sættes i operationel drift. At Energinet.dk når i mål til tid, budget og specifikation, betyder dog ikke, at der ikke har været udfordringer undervejs. Udfordringer med totalentreprise Kompressorprojektet er udført som en totalentreprise. Totalentrepriser er en fordel, hvis man er i stand til, utvetydigt og uden risiko for misforståelser, at beskrive, hvad man ønsker, systemet skal kunne. Det er utopi at forestille sig, at det kan lade sig gøre, når det er den første kompressorstation i transmissionssystemet i Danmark, og når transmissionssystemet med kompressorstationen gøres væsentligt mere komplekst. Det har derfor været vigtigt at sikre Energinet.dk stor indflydelse og indsigt i designet af kompressorstationen. Detailprojektet er udarbejdet i München. Dette har givet nogle logistiske, sproglige og kulturelle udfordringer. Men fra starten af projektet blev der opnået en fælles forståelse med leverandøren af projektet. Det er opnået ved at prioritere tæt samarbejde med leverandøren meget højt helt fra starten af projektet, bl.a. ved at afholde regelmæssige projekteringsmøder, hvor alle tekniske spørgsmål, der var værd at drøfte, blev drøftet; møder, der kun lykkes, hvis alle deltagere møder velforberedte op. Og jo, det kræver en masse mandetimer. Men pga. de mange møder er det lykkedes at få designet, opført og nu næsten idriftsat en kompleks kompressorstation, hvor den ønskede funktionalitet og kvalitet er opnået. Samarbejdet med driftsorganisationen En anden stor udfordring er samarbejdet mellem projektorganisationen og driftsorganisationen. Projektets egne folk bruger al deres tid på projektet; driftsorganisationen har den daglige drift at passe og skal prioritere dette. Helt fra starten af projektet har der været sat fokus på samarbejdet, og der har været rigtig mange medarbejdere i gasdivisionen, som har haft en rolle i projektet. Målet har været helt klart: at når vi fik nøglerne til det nye anlæg, skulle det være lige så velkendt for de personer, der har deres daglige arbejde med anlægget, at færdes i det som at gå ind i sin egen stue. Nej, der er ikke sat sofaer op i kompressorstationen, og det skal der heller ikke. Men det er lykkedes gennem prioritering, uddannelse og målrettet samarbejde mellem både ingeniører, teknikere og kontrolcenterpersonale at sikre, at vi kommer i mål. Nu bestemmer trykket, fremover bestemmer vi Hidtil har gassens vej i transmissionssystemet været bestemt af trykket. Vi har fået gassen ind fra Nordsøen ved Nybro ved 78 bar. Så er der tryk nok på systemet til de behov, der har været. Skulle gassen komme fra Tyskland, er trykket i hele systemet blevet sænket. Stadig har gassen fundet sin vej, styret af trykket og flydt derhen, hvor trykket var lavest. Når kompressorstationen kommer i drift, kan vi bestemme over gassens vej. Kontrolcentret kan vælge hvis markedets aktører ønsker det at suge gassen fra Tyskland uden at reducere trykket i resten af systemet. Kontrolcentret kan vælge at kombinere gassen fra Tyskland med gas fra Nordsøen eller fra gaslagrene. Eller vælge blot at lade gassen flyde fra Nordsøen uden nogen trykforøgelse. Mulighederne er der. I forhold til projektet er udfordringerne bl.a. at sikre: at Gas Scada-systemet er tilpasset, så det er muligt at udføre disse scenarieskift, uden at miste overblikket over det samlede transmissionssystem at det ikke giver risici for personer eller anlæg, hvis teknikken svigter at brugerne har de nødvendige værktøjer til rådighed til at beslutte, hvor gassen skal suges fra og til. Overdragelse til drift Om et par måneder er det muligt at styre gassen, og det giver nye muligheder og giver en større forsyningssikkerhed i det danske gastransmissionssystem. Den 1. oktober 2013 afleverer projektorganisationen efter ca. fire års hårdt arbejde og 1,5 mia. kr. deres hjertebarn til den daglige drift. Om forfatteren Stig Richard Hansen er seniorprojektleder i anlægsprojekter i Gasdivisionen i Energinet.dk. Stig er den ene af to projektledere på kompressorprojektet og har bl.a. i hele Ellund-Egtved projektet ansvar for koordinering med interne interessenter i projektet. Stig har mange års erfaring i Energinet.dk med modtagelse af projekter i driftsorganisationen. Forfatteren har det fulde ansvar for denne artikel. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen. Det europæiske genopretningsprogram for energiområdet 10 Gasteknik nr Gasteknik nr

7 M i k r o k r a f t v a r m e M i k r o k r a f t v a r m e Af Allan Nikolaj Jørgensen, DONG Energy Billedet viser en af de 20 installationer i Varde-området, hvor mikrokraftvarmeanlægget er koblet sammen med en traditionel gaskedel, der fungerer som backup og som supplerende varmekilde. Test af mikrokraftvarme i stor skala i private hjem driftstimer med anlæg til naturgas har har reduceret hver af de 20 husstandes -udledning med mere end 1,5 ton. 20 naturgasfyrede mikrokraftvarmeanlæg, baseret på brændselsceller, der producerer el og varme til private husstande, har siden februar 2012 været i drift hos forbrugere i Varde-området. De 20 installationer har sammenlagt kørt over timer, svarende til mere end en fyringssæson for hvert anlæg. Driftserfaringerne er meget positive både for forbrugere og producenter. Brændselscellesystemerne forbruger naturgas og producerer el (0,9 kw) og varme (1,6 kw). Systemerne har gennemsnitligt produceret kwh el og kwh varme, svarende til hhv. 120 % og 54 % af det årlige forbrug i et gennemsnitshus. Den resterende varme er produceret på husstandens eksisterende naturgaskedel, som er bibeholdt i testperioden. Overskydende el er eksporteret til nettet. Afprøvningen af anlæg hos værterne i Varde er som planlagt afsluttet 1. maj Stor effekt stor tilfredshed Anlæggene har haft en stor effekt på husstandenes energiforsyning. Samlet har anlæggene produceret mere end kwh el og kwh varme. Beregninger fra Dansk Gasteknisk Center viser, at husstandens -udledning i gennemsnit er reduceret med mere end 1,5 ton, svarende til ca. 25 % af husstandens årlige udledning til el, varme, transport mv. Anlæggene er installeret som led i demonstrationsprojektet Dansk Mikrokraftvarme, hvor et konsortium udvikler og tester mikrokraftvarmeanlæg hos private forbrugere på Lolland og i Varde. Der har blandt anlægsværterne i Varde været udbredt tilfredshed med at have deltaget i projektet og en rundspørge blandt dem har givet gode tilbagemeldinger. Langt størstedelen af testværterne (94 %) angiver, at de har været glade for at deltage i projektet. De fleste (75 %) har løbende delt deres oplevelser i projektet med venner og kollegaer. 53 % har fremvist systemet i deres hjem til mere end 20 private gæster. Langt størstedelen af testværterne (94 %) ville deltage i en lignende demonstration. Det er således både positive og konstruktive tilbagemeldinger fra værterne til virksomhederne bag afprøvningen i Varde, nemlig SE, DONG Energy, Dansk Gasteknisk Center og Dantherm Power. Testanlæggene i Varde er nu demonteret og sendt til analyse hos Dantherm Power. Testværterne får teknikrum og evt. tag- og murgennemføringer retableret. Brug for bedre design Der er dog behov for at lægge en indsats i at udvikle designet af anlægget for at overbevise fremtidige købere, idet kun halvdelen af værterne (56 %) fandt designet af anlægget acceptabelt for et kommercielt produkt. Tilbagemeldingerne omkring det nuværende design var dog forventet, da fokus i denne omgang primært har været på at få udviklet og afprøvet de tekniske aspekter af systemerne udtaler projektleder ved Dantherm Power, Mads Møller Melchiors. At afprøve ny teknologi i private husstande har været en lærerig proces for alle involverede i Dansk Mikrokraftvarme. For Dantherm Power har det faglige udbytte bl.a. især været inden for integration af systemerne i husstandenes centralvarmesystem. Det har givet værdifulde erfaringer at arbejde med systemerne i sammenhæng med husstandens øvrige elementer og bl.a. bidraget til at forbedre styringen af systemerne, særligt i situationer, som ligger langt fra, hvad man kan forvente i et velkontrolleret laboratoriemiljø. God effektivitet Fra september til april har systemerne i gennemsnit kørt 85 % af tiden. Et par enkelte systemer, hvor der enten var specielt mange udfordringer med integrationen i husstandens centralvarmesystem, eller hvor en inverter måtte sendes til reparation, trækker kraftigt ned i statistikken. El-effektiviteten i drift har i gennemsnit været 33 % LHV over perioden. Den totale virkningsgrad var i gennemsnit 96 % LHV. Flere af systemerne har deltaget i test af et virtuelt kraftværk gennem DONGs Power Hub-løsning, hvor systemet styres gennem den eksisterende internetforbindelse uden ekstra hardware. Potentialet for de virtuelle kraftværk er at være med til at balancere elnettet, så gasproduceret el kan understøtte en højere andel af vindkraft ved at sikre produktionen, når det ikke blæser. Jesper Themsen, adm. dir. ved Dantherm Power udtaler: De erfaringer, vi har fået fra afprøvninger af anlæg i regi af Dansk Mikrokraftvarme, vil nu blive integreret i næste generation af mikrokraftvarmeanlæg. Sammen med en optimering af omkostninger skal de danne grundlag for det næste demonstrationsprojekt, Dantherm Power er en del af. Det er et fælleseuropæisk projekt benævnt Ene.field. Her er Dantherm Power løbende i forhandlinger med interesserede energiselskaber om at stille mere end 100 prototyper op hos private forbrugere ved udgangen af Den fremadrettede udvikling Blandt mere tekniske opgaver er at reducere serviceintervallet (p.t. to gange årligt) og at forbedre systemets oppetid og moduleringsevne væsentligt, oplyser projektleder ved Dantherm Power, Mads Møller Melchiors. Styringen af moduleringen skal i første omgang optimeres til at følge husstandens elforbrug på timebasis og efterfølgende, så der er mulighed for at deltage i et virtuelt kraftværk. På installationssiden har Dantherm Power fået gode input fra de involverede installatører om, hvordan installation og forsendelse af systemerne kan håndteres mere hensigtsmæssigt. Del af national afprøvning Mikrokraftvarmeanlæg i de enkelte husstande i områder uden fjernvarmeforsyning er med Dansk Mikrokraftvarme under national afprøvning. Et brændselscellebaseret mikrokraftvarmeanlæg kan indgå i husstanden som erstatning for gasog oliefyr og forventes fremtidigt at blive solgt som miljøvenlig individuel el- og varmeforsyning. Erfaringer med installation og drift af anlæggene er derfor vigtig viden i forbindelse med den udfordring, der nu ligger i at udbrede anlæggene til forbrugerne. Projektet Dansk Mikrokraftvarme er baseret på en finanslovsbevilling på 50 mio. kr. fra 2007 og forventes afsluttet i Projektet administreres i dag af Klima-, Energi- og Bygningsministeriets energiforskningsprogram EUDP. Konsortiet bag projektet består bl.a. af en række producenter af brændselscellekomponenter og -systemer samt elselskaber. Udenlandske perspektiver Aksel Hauge Pedersen, konsulent ved DONG Energy Innovationscenter, udtaler: Brændselscellerne har været længe undervejs, men flere lyspunkter kan ses i horisonten frem mod et kommercielt gennembrud. Teknologien har demonstreret sin duelighed. I Japan findes i dag mere end husstande med installerede brændselsceller. Det tyske Callux-projekt med 800 demonstrationsanlæg og vort eget danske demoprojekt med godt 50 anlæg har vist resultater, der fuldstændigt har levet op til de stillede mål f.s.v.a. teknologi. Omkostningerne er de seneste 5-6 år reduceret overordentligt meget, men skal fortsat halveres, før de fuldstædigt kan konkurrere med de mere traditionelle former for energiforsyning af parcelhuse, siger Aksel Hauge Pedersen. Dantherm Power, DTU og DONG Energy er med i det næste europæiske fremstød frem mod kommercialitet, nemlig Ene. Field -projektet. I dette projekt vil europæiske fabrikanter sammen energiselskaber o.a. demonstrere 1000 brændselscelleanlæg i EUlande indenfor de næste par år. Et forhold, der ikke tidligere har været fokus på, er brændselscellernes rolle i forbindelse med smart grid -begrebet. Der skal ske nye tiltag for at balancere den tiltagende mængde fluktuerende fornybar energi, og her kommer smart grid på tale. Brændselsceller kan her yde et væsentligt bidrag, ved i tilfælde af el-behov at kunne producere til det offentlige elnet. Mere information om projektet kan findes på 12 Gasteknik nr Gasteknik nr

8 V E - t e k n o l o g i V E - t e k n o l o g i Af Aksel Hauge Pedersen, konsulent Fig. Energistrømme for vindkraft til metan. Økonomi ved Power2Gas Kraftig reduktion i anlægspriser og ikke mindst politisk velvilje er forudsætningen for kommerciel drift. Man møder ofte spørgsmålet, om der virkelig kan være økonomi i at konvertere vindkraft til gas? Der betales i forvejen en merpris for vindkraft. Skal man nu også til økonomisk at understøtte konvertereingen til gas i form af brint - eller i form af metan (naturgas) eller flydende kulbrinter til transportsektoren? Set i det perspektiv er svaret klart nej, men der er flere faktorer, der alligevel taler for, at Power2Gas-konverteringen skal tages seriøst. I en fremtid, hvor vores elproduktion hovedsagelig vil være dækket af vindkraft, vil der dels være behov for en overkapacitet af vind, og dels et bedre match mellem produktion og forbrug (som smart grid -begrebet måske kan løse). Der vil derfor ofte forekomme perioder, hvor vi får overproduktion af vindkraft. Et forhold, der i dag som hovedregel kan håndteres via vore udlandsforbindelser og reduceret produktion på centrale kraftværker, men i en fremtid med udbygget vindkraft i de lande, vi omgiver os med, vil udlandsforbindelser forventeligt ikke kunne løse problemet. Hertil kommer, at der nedlægges flere og flere af de centrale kraftværker. Andre løsninger batter ikke Der vil være mange nye løsninger til at absorbere overskydende el, f.eks. eldrevne varmepumper og elbiler. Men det er ikke tiltag, Life time 20 years Investment 1500 /kw Interest rate 9% Power price x cent/kwh Feed-in tariff 0,0545 /kwh (115 kr/gj) Spot market gas 0,0272 /kwh O&M 3% of investment/year Efficiency P2G 60% Running hours/year 4000 hours Heat production (> 200 C) 12% % of power input Sales price heat 0,05 /kwh Cost for 55 /1000m 3 (30 /ton ) Use of 1,5 m 3 CH 4 per m 3 per kwh CH 4 0,0033 /kwh CH 4 Heating value CH 4 10 kwh/m 3 Ancillary services 0,006 per kw per hour (50 kr/mw/time) Tabel: Basisdata for Power2Gas-simulering som rækker ud over få timer med overskud af el i systemet, for slet ikke at tale om de perioder, hvor vindstille virkelig vil stille smart grid -tanken under pres. Power2Gas synes derfor en meget realistisk metode til at løse de fremtidige problemer med elbalancering. Gassystemet er der allerede og kan rumme overskudsproduktion af vindkraft i flere måneder. Power2Gas kan dog også konverteres videre til flydende brændsler, hvor der heller ikke bliver et deponeringsproblem, men denne teknologi medtages ikke i nærværende artikel. Økonomien Økonomien for Power2Gas afhænger af mange forhold, men de to primære er elprisen og anlægsinvestering. En række andre faktorer som effektivitet, drift og vedligehold, levetid, kalkulationsrente og hvad, man kan få for slutproduktet (feed-in tarif hvis der er tale om injicering i gassystemet) spiller selvfølgelig også en væsentlig rolle. Bl.a. i forbindelse med den europæiske energilagringsforening EASE ( eu) og det EUDP-støttede projekt Green Natural Gas ( ) er udført mange modeller for økonomien ved Power2Gas. For et 10 MW anlæg under danske forhold og de i tabellen ovenfor angivne forudsætninger som, hvad angår investering i elektrolyse, synes at dække perio- den frem til 2020, bliver konklusionen: - at elprisen skal være lavere end 3 øre/kwh (i 4000 timer/år), for at der er økonomi for produktion af methan. Den gennemsnitlige markedspris for el ligger i dag på øre/kwh. Udføres en lignende beregning, hvor slutproduktet er brint, når man tilsvarende frem til, at blot elprisen i halvdelen af årets timer er under 12 øre/kwh, så vil der være økonomi i systemet. De angivne markedspriser for el på hhv. 3 og 12 øre/kwh i halvdelen af årets timer vil næppe nogensinde forekomme. Vejen frem er derfor i stedet at billiggøre og effektivisere Power- 2Gas-systemet. Lang vej igen Med andre ord der er stadig et stykke vej, før der er økonomi i Power2Gas ud fra dagens markedspriser. Hovedbudskabet til producenter af elektrolysører og andet udstyr, der kan konvertere el til gas, er omkostningsreduktion og mere effektive processer. Anvendes Energistyrelsens fremskrivning af elpriser frem til 2030 (40 øre/kwh i 2030), synes kriterierne for økonomisk drift 8000 tiner/år at være en investering lavere end 1300 /kw for en elektrolysør med en årsnyttevirkning på 80 %. For produktion af metan skal investeringen tilsvarende (i elektrolysør + metanisering) blive lavere end 1000 /kw. Jf. fabrikanterne synes begge mål mulige at indfri. Tilbage står, at elpriser opfører sig som forventet af Energistyrelsen, og at øvrige forhold (se nedenfor omtale af nødvendig politisk medvind) også falder ud til fordel for Power2Gas. Behov for politisk medvind Tyskland er globalt førende indenfor Power2Gas. I 2013 igangsættes således +10 demoanlæg med elbaseret brint og/eller metanproduktion, heraf flere større anlæg i MW-klassen. I Danmark eksisterer et mindre antal Power2Gas-projekter, hvor Duotec er specialiseret i gasalarmer og gasanalysatorer Duotec tilbyder instrumenter og service af høj kvalitet Duotec har 30 års erfaring i branchen DUOTEC A/S Herstedøstervej 19 Glostrup Tlf: resultatet vil foreligge indenfor de kommende par år. Der er således god gang i projekter, hvor ovenfor anførte betragtninger om økonomien kan blive verificeret. Uanset alt dette er der ingen fremtid for Power2Gas uden politisk medvind, som vil spile den helt afgørende rolle. Der er i ovennævnte inkluderet dagens tilskud til produktion og injicering af biogas i naturgasnettet, delvis udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarme og ikke mindst set bort fra transmissionspriser og afgifter for den forbrugte elektricitet. Disse forhold skal politisk set nødvendigvis falde ud til fordel for Power2Gas, før man kan tale om kommercialitet. Mere om emnet Ovenstående artikel er baseret på Aksel Hauge Pedersens indlæg om emnet på Gastekniske Dage 2013 i Middelfart. Hans præsentation kan findes på 14 Gasteknik nr Gasteknik nr

9 G a s t e k n i s k e D a g e G a s t e k n i s k e D a g e Af Jens Utoft, Gasteknik Gastekniske Dage var i år rykket til Hotel Comwell i Middelfart. Fokus på vækst og grøn gas Gasbranchen har langt fra udspillet sin rolle, fremgik det af Gastekniske Dage 2013 i Middelfart, som samlede 150 deltagere. Det danske gassystem står foran udvikling - ikke afvikling. Det var hovedbudskabet til de knap 150 deltagere i Gastekniske Dage 2013 den maj i Middelfart, hvor en række indlæg fremhævede gassektorens vækstpotentiale. Teknisk direktør i HMN Naturgas I/S, Søren Hylleberg Sørensen, slog allerede i sin indledning fast, at HMN i 2012 har tilsluttet flere kunder, end der er afleveret til fjernvarmen, og at HMN sælger stadig mere gas. Toppen er ikke nået endnu, mente han. De seneste to år har budt på mange nye tekniske udfordringer, herunder integration af biogas i naturgasnettet og variationer i gaskvaliteten. Dertil kommer, at vi skal arbejde med komprimering af gas til transport, sagde Søren Hylleberg Sørensen. Gassystemets centrale rolle Gassystemet vil spille en central rolle i den grønne omstilling og opfyldelsen af den politiske målsætning om 50 % vindenergi i Det skyldes gassystemets enorme lagerkapacitet, som giver stor fleksibilitet og dermed mulighed for at skabe balance i en fluktuerende vindkraftproduktion. Allerede nu er 45 % af elproduktionen i Danmark baseret på VE, og målet er, at både el og varme skal være 100 % baseret på VE, fastslog Energinet.dk s forskningschef, Kim Behnke. Det betyder, at de gasfyrede kraftvarmeværker skal omstilles. Mange supplerer allerede nu med solvarme. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal bruge gas. Måltallene er årsværdier. Der er behov for udligning af den fluktuerende produktion. Kunsten bliver at lave overskydende vindkraft om til gas, der kan bruges på de dage, hvor det ikke blæser. Gassystemet er den allerbedste metode til at gemme energi. Biogassen fylder meget i Energiforliget og skal sammen med syngas erstatte den fossile gas. Faktisk tror jeg, at gasforbruget vil stige, sagde Kim Behnke. Biogas er som teknologi udviklet, men med termisk forgasning er der behov for større demonstrationsprojekter. Elektrolyse er endnu for dyrt med klassisk teknologi. Her er der behov for udvikling. Billige -besparelser med gas Gassystemet kan levere hurtige og billige -besparelser, bl.a. ved konvertering af olie til naturgas. For samme energimængde udleder naturgas således % mindre end olie. Konvertering af kulfyrede kraftværker til gas vil årligt spare 4,3 mio. tons, og konvertering af 50 % af oliekunderne til naturgas vil årligt spare tons. Tilsvarende vil konvertering af 75 % af procesenergien årligt spare tons, sagde Susanne Juhl, administrerende direktør i HMN. I den brede offentlighed er det ofte et overset faktum, at gasprisen nu er afkoblet fra olieprisen. Udover en -besparelse er der som regel en betydelig økonomisk besparelse ved at udskifte sit gamle oliefyr med et naturgasfyr. Susanne Juhl udtrykte dog en vis bekymring for, om det er muligt at holde liv i gassystemet, indtil der er grøn gas nok til at tage over bl.a. fordi støtten til decentral kraftvarme falder væk i Det kan betyde, at mange gasfyrede kraftvarmeværker lukker. Fjernvarmen satser meget på afgiftsfri biomasse, men det giver ingen elproduktion. Derfor er det vigtigt at se energiforsyningen i en sammenhæng, der sikrer forsyningssikkerheden. Her giver gaskraftvarme større fleksibilitet. Meget mere grøn gas En særlig fordel ved naturgas er, at den på sigt kan erstattes af -neutral gas, hvilket Energiaftalens forbedrede tilskudsordning har til formål at bidrage til. Målet er at øge den årlige produktion af biogas i 2020 til 17 PJ, mod nu 4 PJ. Den afsatte anlægsstøtte til nye biogasanlæg blev allerede brugt i 2012, men endnu afventer udbetaling af støtten den endelige godkendelse fra EU, oplyste kontorchef Bodil Harder, projektleder for Energistyrelsens Biogas Taskforce. Hun forventrede ikke en afklaring på denne side af sommerferien, men dog inden jul. Energiforliget indeholder også støtte til anvendelse af VE til proces, enten i form af støtte til anlæg eller som støtte til drift, der afhænger af prisen på naturgas. Mere biogas fra Maabjerg Danmarks hidtil største biogasanlæg, Maabjerg Biogas, blev sidste år indviet nord for Holstebro. Anlægget behandler årligt tons gylle og biologisk affald fra lokale fødevareindustrier til produktion af 18,6 mio. m 3 biogas. Planen er nu at udbygge biogasproduktionen til 100 mio. m 3 som led i etableringen af en bioetanolfabrik, kaldet Maabjerg Energy Concept. Det er baseret på den teknologi, der er udviklet af DONG Energy, og vil årligt anvende tons halm til produktion 73 mio. liter bioetanol. Chefkonsulent Poul Lyhne, Vestforsyning, orienterede om projektet, der netop er blevet miljøgodkendt. Men der er endnu ikke truffet beslutning om at gennemføre investeringen, som ventes at beløbe sig til over 3 mia. kr. Foreløbigt er målet, at anlægget skal stå klart i Det kræver en ombygning af DONG Energys nuværende affaldsfyrede forbrændingsanlæg, der skal levere damp til omdannelse af halmen til henholdsvis, bioetanol, lignin og melasse. Melassen bruges til at øge biogasproduktionen, mens fiberfraktionen bruges i forbrændingsanlægget. Tyske forsøg med Power2Gas Dr. Peter Shley fra energikoncernen E.ON orienterede om tyske forsøgsprojekter med anvendelse af biogas og brint i naturgasnettet. I Tyskland er der aktuelt ca. 100 biogasanlæg med en samlet årlig produktion på ca. 600 mio. m 3 biogas, der primært anvendes til elproduktion. Den del, der afsættes til naturgasnettet, tilsættes i stort omfang propan. E.ON vil i 3. kvartal i år være klar med et forsøgsanlæg, der kan producere 360 m 3 brint i timen. Det skal ledes ind på det lokale 16 bars gasnet, hvor der efter tyske regler maksimalt må være et brintindhold på 10 %. Til gasturbiner må indholdet dog kun være 1-5 % og til CNG til gasbiler maks. 2 %. Da forbruget af gas varierer, er det derfor afgørende at kende gaskvaliteten også af hensyn til afregning af slutkunder. Til det formål har E.ON udviklet et simuleringsværktøj, der ifølge Peter Shley snart skal testes i Danmark af DGC i samarbejde med et distributionsselskab. Mere olie og gas i Nordsøen Men selv om fokus i øjeblikket er på de grønne gasser, i takt med at produktionen fra den danske del af Nordsøen daler, er der stadig store mængder af fossile brændstoffer i den danske undergrund. Det fastslog Oliver Vindex Nielsen, senior commercial advisor i Nordsøfonden, som varetager statens andel på 20 % i DUC og i alle nye licenser i dansk område. Nordsøfonden blev etableret i 2005 og har siden 1. juni været Danmarks tredjestørste producent af olie og gas efter Shell og A.P. Møller Mærsk. Nordsøfonden omsætter for 7-8 mia. kr. årligt og investerer årligt 1,2-1,6 mia. kr. Potentialet for nye fund og for øget udvinding fra eksisterende felter er fortsat stort, mente Oliver Vindex Nielsen. Af de seneste 10 boringer i Nordsøen har de 9 vist et positivt resultat. Der er ikke tale om kæmpefund, men nogle af dem vil sikkert kunne levere olie og gas ved at udnytte den eksisterende infrastruktur. Der ser også ud til at være meget store mængder olie og gas i dybere geologiske lag under kalken i ca meters dybde. Potentialet vurderes til mia. tdr. olie, som måske kan produceres om 20 år. De hidtidige felter rummer ca. 11 mia. tdr. olie, hvoraf der foreløbigt er produceret 3 mia. tønder. Præsentationer fra alle indlæggene på Gastekniske Dage 2013 kan findes på 16 Gasteknik nr Gasteknik nr

10 B i o g a s B i o g a s Af Henrik Rousing, HMN Gashandel A/S Enzymforbedret opgradering af biogas HMN Gashandel A/S står bag ansøgning om EUDP-støtte til demonstration af enzymbaseret opgradering af biogas. Figur 1 viser resultatet fra et af laboratorieforsøg med kulsyreanhydrase. Som det fremgår af grafen, opretholder de i polymerfilmbeskyttede enzymer (Biocatalyst delivery system) deres evne til at omsætte langt bedre end enzymer uden denne beskyttelse (soluble enzyme). Bemærk, at testanlægget er designet til at fjerne % af en, idet testens hovedformål har været levetid og ydelse på enzymerne. Til biogasopgradering skal designet fjerne > 95 % af en. Et af de politiske mål i Energiforliget er bl.a. at øge udnyttelse af gylle og affaldsprodukter til biogasproduktion og på den måde nedbringe -udledningen. Biogassen kan anvendes både direkte på kraftvarmeværker til kombineret el- og varmeproduktion, og efter Energiforliget distribueres den til slutkunder (i renset udgave) via naturgasnettet. Det har affødt nye fokusområder for gasbranchen. I skrivende stund afventer en række biogasprojekter i Danmark, at EU notificerer Energiforligets tilskudsregler. Vi forventer, at notifikationen vil være startskuddet, som igangsætter projekter 1). Opgradering Biogas består typisk af en tredjedel og to tredjedele CH 4 (metan) og skal renses til minimum 97,3 % CH 4, inden det kan sendes ind i naturgasnettet. Denne rensning foregår i et opgraderingsanlæg. I Danmark har vi p.t. kun et anlæg i drift 2), og det er placeret i Fredericia. Ikke alle kan få lov til at se anlægget, men i udlandet findes ca. 150 opgraderingsanlæg, så vi må trække på erfaringer herfra. Fortvivl ikke, for både leverandører og biogasproducenter i udlandet viser 1) I denne sammenhæng ses bort fra projekternes generelle udfordring med hensyn til finansiering. 2) Som renser gas forudset til naturgasnettet. 3) 4) Se også faktaboks side 20 stolte deres anlæg frem. en kan fjernes fra biogassen ved forskellige teknikker. De kan opdeles i tre: skrubbere, membraner og adsorption. De to sidste har et forholdsvis stort metantab i processen, men er prismæssigt attraktive, så de anvendes fortrinsvis til små biogasanlæg. Skrubberne er baseret på ens evne til at reagere med et andet stof (absorption), og de kan igen opdeles i tre typer: vandskrubning, organisk skrubning (med glykoler) og kemisk skrubning (med aminer). IEA Bioenergy, Task 37 Energy from biogas and landfill gas har udgivet en rapport, Biogasupgrading technologies developments and innovations 3), som giver et ganske godt overblik over biogassernes sammensætning, og hvilke tiltag der skal gøres for at rense gassen. Rapporten kan anbefales som læsning for den, som ønsker et overblik over teknikker til rensning og opgradering uden at ende i rene doktorafhandlinger. Enzymer til opgradering Rapporten ser også på udviklinger i opgraderingsteknologien, herunder en metode, der anvender enzymer til biogasopgradering. Et enzym, kaldet kulsyreanhydrase, har været kendt som accelerator for -absorption og har været studeret i årtier. Kulsyreanhydrase er et af de hurtigste enzymer kendt i naturen og er til stede i alle levende ting. En af enzymets funktioner er transport af ind og ud af kropsvæv som lunger og muskler. Enzymets manglende evne til at forblive aktivt i længere perioder i industrielle processer, hvor der bl.a. forekommer høje temperaturer, ændrede ph-værdier og urenheder, har indtil nu forhindret enzymets kommercielle anvendelse. Det amerikanske firma Akermin har løst problemet med enzymets levedygtighed i industrielle processer ved at indkapsle dem i en unikt beskyttende polymerfilm, der sikrer enzymerne forlænget levetid i hårde industrielle miljøer. Stort potentiale Potentialet er stort, især når vi taler om opgradering af biogas. Enzymet virker som en katalysator, der accelererer den selektive absorption af i flydende opløsninger. Det er så effektivt, at det reagerer med opløst kuldioxid over 100 gange hurtigere end den hurtigste aminopløsning. Enzymet kan arbejde sammen med mange typer opløsninger, herunder den billige kaliumkarbonat- (og saltvand)opløsning. I modsætning til vandskrubbere og organiske skrubbere, der arbejder ved 10 bar tryk, kan opgraderingen ske trykløst. Der er et besparelsespotentiale alene ved ikke at skulle komprimere -andelen af biogassen. Og i forhold til kemiske skrubbere (som også er trykløse) er varmebehovet heller ikke så stort i regenereringsfasen, i særdeles- hed, hvis den kemiske skrubning også omfatter svovlbrinten i biogassen. Derudover har kaliumkarbonat lavere håndteringsomkostninger, idet den kan sendes og lagres som et tørt produkt. Kaliumkarbonat nedbrydes til uskadelige produkter, som ikke kræver særlig bortskaffelse. Akermin Inc. Akermin er en bioteknologivirksomhed, placeret i St. Louis, Missouri, USA, som er fokuseret på at udvikle økonomiske Carbon management-teknologier. At de taler om carbon management, skyldes at Akermin ikke er ensidigt fokuseret på biogasopgradering, men også på fjernelse af i mange andre processer, fx røggasrensning (CCS), behandling af skifergas og gas, forudset til produktion af LNG, ammoniakproduktion og til raffinaderiapplikationer. Akermin har lavet omfattende laboratorieforsøg gennem de seneste år (se Figur 1) og er nu ved at skifte fra laboratorieforsøg til fuldskalademonstration på forskellige markeder. Senest har Akermin installeret et industrielt relevant pilotanlæg til fjernelse af fra røggas på National Carbon Capture Center, som ligger i forbindelse med et kraftværk i Wilsonville, Alabama. Etableringen af referencedata har kørt et par måneder med succes, og den egentlige test af den enzymbaserede teknologi vil starte inden for kort tid. Enzymerne, Akermin anvender, kommer man fristes nærmest til at sige selvfølgelig fra Novozymes. Novozymes Danske Novozymes er verdens førende inden for bioinnovation og sælger mere end 700 forskellige produkter i 130 lande. Velkendte eksempler er enzymer til vaskemidler og fremstilling af andengenerations bioethanol. Novozymes og Akermin har drøftet mulighederne for at etablere et testanlæg i Europa. Via vores netværk med Novozymes blev HMN opmærksom herpå, og kontakten til Akermin blev skabt. Projektet Med HMN som projektleder har vi i samarbejde med DGC søgt tilskud fra EUDP-midlerne til et fuldskalaanlæg, der skal demonstrere opgraderingsteknikken på biogas under markedsmæssige forhold. Akermin vil være leverandør af forbrugsstoffer til projektet (de polymerfilmbeskyttede enzymer) samt udvikle og designe opgraderingsanlægget. Novozymes vil som underleverandør til Akermin levere enzym, ligesom Akermin vil bruge en lokal underleverandør, som har erfaring med petrokemiske anlæg og opgraderingsanlæg, til at konstruere og fabrikere anlægget. Projektets tidsplan, med tilsagn fra EUDP-midlerne, er med design og bygning af anlæg i første halvår 2014, igangsætning sommeren 2014 og afsluttende funktionstest august 2014, hvorefter den egentlige driftsperiode begynder. Projektet har brug for en anlægsvært, og vi har løbende haft kontakter til Avedøre Spildevandscenter, som har et potentiale for yderligere biogasproduktion. Avedøre Spildevandscenter Som anlægsvært har Avedøre Spildevandscenter (AVSC) en række fordele. AVSC har en igangværende produktion af biogas (ca. 2 mio. m 3 CH 4 ), som anvendes i en gasmotor til el- og varmeproduktion. I sommerhalvåret kan AVSC ikke udnytte hele spildvarmen og har set på muligheder for at sende biogas ud på naturgasnettet. Med et gasmotoranlæg som backup til opgraderingen vil AVSC ikke være så hårdt ramt > > > 18 Gasteknik nr Gasteknik nr

11 B i o g a s B i o g a s Enzymforbedret opgradering af biogas... på økonomien, hvis der i indkøringsfasen vil være nedbrud eller stop på grund af ændringer på anlægget, som hvis anlægsværten er en biogasleverandør, hvor eneste mulighed er afsætning til naturgasnettet. Samtidig har AVSC mulighed for at øge sin gasproduktion ved tilførsel af industrielt affald, som kan speede gasproduktionen op. Succeskriterier Projektet er sikkert i mål, når vi efter projektets afslutning kan dokumentere, at denne teknik kan anvendes til opgradering med færre omkostninger pr. opgraderet m 3 biogas end andre kendte teknikker. Der er langt endnu, og derfor er projektet afhængigt af tilskud fra EUDP-midlerne, for teknikken er stadig for dyr i forhold til konventionelle opgraderingstekniker. Delmål for projektet er øget viden om opgraderingsprocessen, så det efter projektet bliver muligt at konstruere opgraderingskolonner i det optimale forhold mellem pris og effekt. Et andet delmål er at bekræfte teorien om, at enzymerne og indpakningen heraf - forsyning i system SonWin - sætter din naturgas i system CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF bliver billigere ved at industrialisere fremstillingsprocessen. HMN Naturgas Jeg er flere gange blevet spurgt, hvorfor HMN Naturgas går ind i sådan et projekt. Svaret er egentlig ganske simpelt: Vi vil gerne vil have biogas ind i naturgasnettet. Og alt, hvad der kan tilføre mere økonomi til biogasproducenterne, successive reducere deres omkostninger ved nettilslutning og opgradering, vil alt andet lige øge tilgangen af biogas til naturgasnettet. Så vi og biogasproducenterne har samme interesse, og biogasproducenterne bliver mere vores partnere på vej til det fossilfrie samfund end et forretningsområde. Og så er det jo lidt sjovt at kunne være med til at præge udviklingen på biogasopgradering. Vi glæder os til at vise anlægget frem for alle, som har en interesse i opgradering af biogas. Installationen af kolonnerne til røggasrensning på National Carbon Capture Center, Wilsonville, Alabama i USA. Fakta om enzymer Enzymer er biomolekyler, der katalyserer (dvs. forøger hastigheden af) kemiske reaktioner. Enzymer virker, ligesom alle andre katalysatorer, ved at sænke aktiveringsenergien for en reaktion (E a eller G ). Dette forøger reaktionshastigheden dramatisk, så den i de fleste tilfælde er flere millioner gange hurtigere end hastigheden for sammenlignelige ikke-katalyserede reaktioner. Ligesom andre katalysatorer bliver enzymer ikke forbrugt i den reaktion, de katalyserer, og ej heller forandrer de reaktionens kemiske ligevægt. Enzymer adskiller sig dog fra andre katalysatorer ved at være langt mere specifikke og er kendt for at katalysere omkring biokemiske reaktioner. Kulsyreanhydrase (også kaldet carboanhydrase eller karbonatdehydratase) danner en familie af enzymer, der katalyserer den hurtige omdannelse af kuldioxid til bikarbonat og protoner, en reaktion, der forløber relativt langsomt uden katalysator. De fleste kulsyreanhydrasers aktive site indeholder en zinkion, hvormed de klassificeres som metalloenzymer. Flere former af kulsyreanhydrase forekommer i naturen. Det bedst studerede eksempel er -kulsyreanhydrase, der er til stede i dyr. Den primære funktion for enzymet i dyr er at omdanne kuldioxid og bikarbonat i henhold til at opretholde syre-base-balancen i blod og kropsvæv og muliggøre transporten af disse stoffer. (Fra Wikipedia.dk) Af Carsten Rudmose, HMN Naturgas I/S EU-udbud på gaskompressorer HMN Naturgas I/S har indgået rammeaftale med italiensk leverandør om kompressorstationer til opgraderet biogas. HMN har hen over vinteren gennemført et EU-udbud på gaskompressorer til opgraderet biogas. Grunden hertil er, at HMN forventer, at nogle af de planlagte og eksisterende biogasanlæg vælger at afsætte biogassen på naturgasnettet i fremtiden. Da HMN er pålagt at etablere og drive de nødvendige tilslutningsfaciliteter omfattende bl.a. gaskompressorer, har det været nødvendigt at finde en kompetent leverandør af gaskompressorer. EU-lovgivningen påbyder offentlige virksomheder at udbyde leverancer i EU-udbud, når værdien af ydelserne/leverancen overskrider en værdi på Euro. Udbud via EU-portal I december 2012 startede processen ved en offentliggørelse af udbuddet via en udbudsbekendtgørelse på EU-portalen TED (Tender Electronic Daily). Den valgte udbudsform var udbud med mulighed for forhandling efter prækvalifikation af de bydende. Ved fristens udløb havde HMN modtaget henvendelse fra fem interesserede kompressorleverandører. På baggrund af nogle veldefinerede krav til leverandørerne udvalgte HMN fire leverandører, som blev bedt om at afgive tilbud. Feltet bestod af en italiensk og tre tyske leverandører. Rammeaftale om 10 anlæg Den 28. januar 2013 modtag HMN tilbuddene, og HMN gennemførte i løbet af marts måned i samarbejde med vores rådgiver Grontmij forhandlingsrunden, hvor uklarheder m.m. i tilbuddene blev drøftet med de respektive leverandører. De reviderede tilbud indløb den 8. april 2013, og HMN valgte Fornovogas SLR fra Italien som fremtidig leverandør. Den indgåede aftale er en rammeaftale for levering af op til 10 kompressorstationer indenfor 3 år med option på levering af et ikke fastsat antal kompressorstationer indenfor yderligere 2 år. Solid premiere på energimesse i Bella Center Klar til bionaturgas i naturgasnettet Siden 1. maj har biogasproducenter haft adgang til at sende biogas, opgraderet til bionaturgas ud i både distributions- og transmissionsnettet for naturgas og dermed sælge gassen på samme vilkår som almindelig naturgas. Det har samtidig åbnet for det udenlandske gasmarked.»vi har nu et fælles regelsæt, der gør det muligt at handle biogas på lige fod med naturgas. Biogasproducenterne får hermed mulighed for at sælge deres biogas på det internationalt forbundne gasmarked og opnå den til enhver tid gældende gaspris,«siger Søren Juel Hansen, forretningsstøtte hos Energinet.dk til Ingeniøren. Ud over fortjenesten på at sælge gassen kan distributionsselskaberne opnå PSO-støtte, ligesom de får mulighed for at sælge grønne certifikater til de forbrugere og virksomheder, der ønsker et bevis på, at de vælger grøn naturgas. Ved opgradering, hvor det meste af -indholdet fjernes, får biogassen de samme brandtekniske egenskaber som naturgas. Energinet.dk og distributionsselskaberne arbejder for, at regelsættet også skal gælde blandt andet forgasningsgas fra træaffald og syntesegas fra eksempelvis vindmøllers overskudsvind. Foreløbigt er det kun DONG Energys opgraderingsanlæg i Fredericia, der er tilsluttet naturgasnettet, men flere anlæg er lige på trapperne. Med besøgende fra 42 forskellige lande, flere end 40 nationale og internationale partnere, tilfredse udstillere og en paneldebat med EU s klimakommissær Connie Hedegaard og klima-, energi-, og bygningsminister Martin Lidegaard fiok Bella Centers nye energimesse, Energy Europe, en solid start. Jacob Schmidt, salgs- og marketingdirektør i Bella Center, er godt tilfreds med den første messe: Vi er kommet så godt fra start og har fået skabt fundamentet for et nationalt og internationalt udstillingsvindue for den vedvarende energiindustri. Samtidig har vi fået vist nødvendigheden af et arrangement af denne karakter, selv i en industri der netop nu gennemgår en turbulent tid. Derfor håber vi også, at det politiske klima omkring industrien er mere afklaret næste år, så der er arbejdsro og overskud til vidensdeling og godt købmandsskab. Energy Europe holdes næste gang den maj 2014 i Bella Center. Se mere på 20 Gasteknik nr Gasteknik nr

12 G a s d i s t r i b u t i o n G a s d i s t r i b u t i o n Af John Bo Siemonsen, HMN Naturgas I/S Injektion af biogas i gasnettet giver nye opgaver for distributionsselskaberne Behov for ændring af nuværende håndtering af brændværdi og omregning af drift m 3 til normal m 3 (Nm 3 ). Hidtil har gaskunderne været tilknyttet en Energinet.dk måler- og regulatorstation (M/R). Fra de enkelte M/R-stationer har vi fået oplysninger om gassammensætningen og månedsbrændværdierne (valide for afregning). For kunder med bælggasmålere er omregningen til normal m 3 (Nm 3 ) foretaget centralt. For kunder med konverteringsudstyr foretages omregningen fra drift m 3 til normal m 3 ud fra målt tryk og temperatur samt den indkodede gassammensætning på stedet. Med baggrund i oplysninger fra Energinet.dk om gassammensætningen for de enkelte stationer har DGC på vegne af gasselskaberne overvåget, at omregningen fra drift m 3 til Nm 3, set på årsbasis, har ligget inden for ± 0,25 %. De syv sæt gasdata Såfremt beregningerne viser, at grænsen ikke længere kan overholdes, er gassammensætningen skiftet i konverteringsudstyret i henhold til Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr. Der er, når der har været behov, fastlagt nye gasdata. Vi har pt. syv sæt gasdata, benævnt gasdata 1 gasdata 7, der benyttes på Nordsøgas. Kundernes gasforbrug korrigeres for månedsbrændværdi for månedskunder. Ved årsafregnede kunder omregnes årsforbruget til månedsforbrug. Omregningen foretages ud fra oplysninger om, hvorvidt kundens forbrug er graddageafhængigt eller konstant. Brændværdi og omregning Det nye, der sker, hvis der injiceres biogas i distributionsnettet, er at distributionsselskaberne selv skal tilvejebringe data for dels omregning af drift m 3 til Nm 3, dels data for opgørelse af månedsvalid brændværdi til afregning. Der skal således foretages en registrering af det løbende forbrug samt af kvaliteten af den gas, der tilføres de enkelte energidistrikter. Ligeledes bliver oplysninger om kundernes forbrugsmønster, der tidligere har haft begrænset betydning, mere aktuelt på grund af den store forskel i energiindholdet mellem den injicerede biogas og Nordsøgas (gasdata 1 7). Energiindholdet fremgår af tabellen nederst på siden. Figuren øverst på næste side viser brændværdi for gasdata 1 7, der har været anvendt i konverteringsudstyr og brændværdi for biogas. Det fremgår også, at der har været små variationer på brændværdi for gasdata 1 7 set i forhold til biogas. Da gasforbruget er væsentligt større om vinteren end om sommeren, og at produktionen af biogas må forventes næsten konstant, vil det betyde, at indholdet af biogas er væsentlig større om sommeren. Det er derfor ikke længere ligegyldigt, hvornår den enkelte kunde anvender gas. Nye opgaver ved afregning Foretage grundig analyse af forbruget på det pågældende ledningsnet for at kunne fastlægge, hvorledes biogassen vil strømme. På baggrund heraf, opdeles ledningsnettet i energidistrikter, der afspejler udbredelsen af biogassen. Etablere måleudstyr, der løbende registrerer mængder og gassammensætning. Registreringen anvendes til at beregne den flowvægtede brændværdi til månedsafregning. Dette gælder for hvert energidistrikt. Det indebærer typisk, at der skal etableres et gasmålesystem og udstyr til bestemmelse af gassammensætningen. Opbygge oplysninger om kunder, der forbrugsmæssigt falder uden for de tidligere nævnte kategorier. I den forbindelse kan det komme på tale at flytte kunder fra årsaflæste til månedsaflæste. Fjernaflæsning af de pågældende kunder vil også Energiindhold Biogas Nordsøgas Forskel i % Øvre brændværdi kwh/m 3 n 10,76* 12,146** 11,4 *Biogas der netop overholder krav til Wobbetal på 14,1 kwh/nm 3 ** Gennmsnit for 2012, Egtved forbedre mulighederne for korrekt afregning. Hvis der ikke foretages denne opdeling vil en årsafregnet kunde, der kun bruger gas i en mindre periode om sommeren, modtage tyndere gas, men vil blive afregnet for en væsentlig federe gas. Omvendt vil forbrugere, der kun benytter gas som spidslast, når det er koldt, blive afregnet for en gas, der er tyndere end den gas, der faktisk er leveret. Levere data om gassens kemiske sammensætning til konverteringsudstyr hos kunder med et tryk, der er større end 4 bar. Det skal sikre, at der ikke påføres væsentlige fejl i forbindelse med konverteringen fra drift m 3 til Nm 3. Risiko for fejl Såfremt der er indkodet Nordsøgas (gasdata 1-7) i konverteringsudstyret, men der i stedet strømmer biogas, påføres en fejl. Fejlen, der er trykafhængig, fremgår af nedenstående figur. Udover at gennemføre ovenstående punkter skal man være opmærksom på, at der skal opbygges rutiner, der fanger løbende ændringer i kundernes forbrug. Kommer der en ny lidt større kunde på nettet, skal forudsætningerne genvurderes og måske korrigeres. Ligeledes vil en virksomhedslukning kunne gøre det nødvendigt at ændre på energidistrikterne. Overvågning af gaskvaliteten Udover opgaver, der knytter sig til afregning, skal der udføres en række målinger, der knytter sig til den leverede biogas. Der skal etableres et måleudstyr, der registrerer mængder og kvalitet af den leverede biogas. Der skal etableres et afspærringssystem, så biogas, der ikke opfylder kvalitetskravene, fastlagt i gasreglement C12, bliver afvist. I C12 er der krav til kontinuerlig måling af: a. Wobbeindeks (øvre), b. vanddugpunkt, og c. svovlbrinte (H 2 S). og til periodevis måling af: a. Brændværdi (øvre), b. densitet, c. ilt (O 2 ), d. kuldioxid ( ), e. ammoniak (NH 3 ), f. siloxaner, samt g. odorantkoncentration i henhold til Retningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindholdet, feb Fremtidssikret STRÅLE- VARME - på gas eller vand Kvalitetspaneler Overholder UNI EN Energibesparelse op til 40% Høj komfort - ensartet temperatur Loftshøjde 3-25 m Lagerførende Også luftvarme på vand og gas Ring for tilbud nu! VEST ØST Gasteknik nr Gasteknik nr

13 B i o g a s B i o g a s Af Torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center a/s Figur 2. De specifikke investeringsomkostninger som funktion af anlægsstørrelsen. Enheden er pr. normalkubikmeter rå biogas. (Fra SGC Rapport 2013:270). Opgradering af biogas til naturgaskvalitet Svensk undersøgelse gennemgår fordele og ulemper ved anvendelse af forskellige teknologier fra mere end 200 anlæg. Dansk Gasteknisk Center a/s har deltaget i en referencegruppe for et svensk udviklingsprojekt, der havde til formål at undersøge og beskrive kommercielt tilgængelige teknologier til opgradering af biogas til en kvalitet, så den kan afsættes via naturgasnettet eller anvendes til køretøjer. Det vil i praksis sige, at biogassens -indhold reduceres, så den opgraderede biogas har et metanindhold på 98 % eller højere. Denne artikel giver et kort resumé af det udførte projekt. Hvad er biogasopgradering? For at biogassen kan afsættes til f.eks. naturgasnettet, skal den have egenskaber svarende til kravene til naturgas. Disse krav varierer en smule fra land til land. De danske krav er beskrevet i Gasreglementets afsnit C12. Her er der ikke beskrevet et specifikt krav til metanindholdet, men det er beskrevet indirekte i form af en nedre grænse for wobbetal på 50,8 MJ/Nm 3. Det svarer til et metanindhold på minimum ca. 97,3 %. Der stilles en række andre krav til biometan, som den opgraderede biogas kaldes, bl.a. tillades maksimalt 5 mg/m 3 n svovlbrinte og at gassen er tørret, så der ikke er risiko for kondensation. Opgraderingsteknologierne, der er beskrevet i det følgende, vil kunne leve op til disse krav. Status for opgradering Opgradering af biogas er langt fra ny teknologi. Der er i dag mere end 220 anlæg rundt om i verden. De to store foregangslande er Tyskland og Sverige med hhv. 96 og 55 anlæg. Det fremgår af Figur 1, at der findes en række forskellige teknologier til opgradering af biogas, men der er tre teknologier, der dominerer markedet. Det er hhv. vandskrubbere, PSA (pressure swing adsorption) og kemiske skrubbere. Der er desuden en række forskellige leverandører på markedet. Rapporten nævner i alt 18 forskellige leverandør af disse tre opgraderingsteknologier. Foruden de nævnte findes der en dansk leverandør af kemiske skrubbere, nemlig Ammongas, der p.t. er ved at idriftsætte et opgraderingsanlæg i Norge. Foruden de tre mest almindelige teknologier findes der især to, som også anvendes kommercielt til opgradering af biogas. Det drejer sig primært om membrananlæg og fysiske skrubbere, der er baseret på et organisk opløsningsmiddel i stedet for vand som i vandskrubbere. Membrananlæg har tidligere primært været anvendt, hvor kravet til metanindholdet er lavere, end det er i Danmark. I dag findes der dog anlæg i drift, der leverer gas med kvalitet, som også tilfredsstiller de danske krav. Energiforbrug De forskellige opgraderingsteknologier har hver deres fordele og ulemper. Figur 1. Udviklingen i antallet af opgraderingsanlæg samt den anvendte teknologi. Kun anlæg, der er i drift, der er medtaget. (Fra SGC Rapport 2013:270). Elforbruget for aminskrubber er kun ca. halvdelen af de øvrige viste teknologier. Til gengæld har aminskrubbere et forholdsvist højt varmeforbrug til regenerering af skrubbermediet. En betydelig del af denne varme kan dog genindvindes og anvendes, hvor der måtte være et varmebehov, f.eks. til opretholdelse af den ønskede temperatur i reaktoren, hvor biogassen produceres. Fra de øvrige opgraderingsteknologier vil det ofte også være muligt at genindvinde en del af elforbruget i form af varme fra især kompressoranlæg. Selve processen for aminskrubber kører oftest ved atmosfæretryk. I det elforbrug, der er angivet i Figur 2 for aminskrubbere, er elforbrug til komprimering til 5 bar(a) inkluderet. Ved dette tryk vil gassen kunne afsættes via naturgassystemets distributionsnet. Dette er medtaget for at kunne lave en nogenlunde fair sammenligning af elforbruget. Investeringer Anlægsinvesteringen er meget afhængig af anlægsstørrelsen. Det fremgår af Figur 2, der viser de specifikke investeringsomkostninger som funktion af anlægsstørrelsen. For store anlæg er investeringen stort set den samme for de forskellige teknologier. Der er desuden en tendens til, at membrananlæg er mest attraktiv for de mindre anlæg. I rapporten understreges det, at der er tale om budgetpriser, og at man bør indhente priser for hvert enkelt projekt. Af figuren kan man aflæse, at den specifikke investeringspris for et anlæg med kapacitet på kubikmeter biogas pr. time er omkring / m 3 /h. Dvs. investeringen er 2 mio. eller 15 mio. kr. Det ses dog også, at der er en betydelig spredning afhængig af teknologi. Sammenligning af teknologierne Fælles for de undersøgte teknologer er, at de alle, under normale omstændigheder, er i stand til at opnå en metankoncentration, der er tilfredsstillende for det danske gassystem. Det kan dog være en udfordring, hvis ilt og kvælstofindholdet i den rå biogas er for højt. Det skyldes, at ingen af teknologierne er i stand til at separere disse stoffer fra metanen i betydelig grad. Ilt har en ødelæggende virkning på aminer, og det bør generelt undgås, at der introduceres luft til biogassen. Metantabet er forholdsvist højt for PSA-anlæg typisk omkring 1,8-2 %. Tabet for vandskrubberanlæg er omkring 1 % for nye anlæg, mens det for aminanlæg er mindre end 0,1 %. Metantabet repræsenterer en mistet potentiel indtjening, men udgør også en emission af drivhusgas i form af metanemission. Klimaeffekten kan elimimeres ved at fjerne metan i - fraktionen. Det sker typisk ved, at metanen oxideres til. Et sådant oxidationsanlæg vil være overflødigt på aminbaserede opgraderingsanlæg pga. det lave metanslip. Hvorvidt man skal vælge den ene eller den anden teknologi eller leverandør bør vurderes for hvert enkelt projekt. Én faktor, der dog vil være af stor betydning er, i hvilken grad der er en lokal afsætningsmulighed for varmen fra opgraderingsprocessen. Nettilslutning Foruden selve opgraderingen er der også omkostninger forbundet med selve nettilslutningen, når biogas skal afsættes via naturgasnettet. Dette indebærer stikledninger, måling og kontrol af gaskvalitet samt eventuel komprimering af biometanen, hvis det ikke kan afsættes i distributionsnet. Dette har dog ikke været en del af det gennemførte projekt. Hele rapporten Biogas upgrading Review of commercial technologies (SGC Rapport 2013: 270), kan downloades fra SGC s hjemmeside, Rapporten er skrevet af Fredric Bauer, Christian Hulteberg, Tobias Persson og Daniel Tamm. Rapporten giver en god beskrivelse af fysikken og kemien, der udnyttes i de forskellige teknologier. 24 Gasteknik nr Gasteknik nr

14 G a s t i l t r a n s p o r t G a s h i s t o r i e HMN s adm. direktør Susanne Juhl havde medbragt saksen i en specialdesignet taske, da trafikminister Henrik Dam Kristensen (S) skulle klippe snoren til HMN s gasfyldestation i Skive - den første døgnåbne i Danmark. Nu kan gasbiler tanke naturgas døgnet rundt Trafikministeren åbnede HMN s nye gasfyldestation i Skive. Flere ventes at følge efter i løbet af året. Af Jens Utoft, Gasteknik Skive Kommunes beslutning om at satse på biogasbiler til bl.a. hjemmeplejen er baggrunden for, at trafikminister Henrik Dam Kristensen (S) mandag den 22. april åbnede landets første døgnåbne gasfyldestation i byen. Tankanlægget er etableret af HMN Gassalg A/S, og kunderne kan benytte alle gængse kreditkort til at betale for gassen. Prisen er fastsat til 10 kr. pr. Nm 3 - det samme, som hos Naturgas Fyn i Odense, der dog kun har åbent i dagtimer på hverdage. En gasbil, der kører på naturgas, udleder ca. 20 % mindre end en tilsvarende benzinbil. Med bionaturgas, som snart kommer ud på nettet, er den -neutral. 30 % billigere end benzin Mens en liter benzin p.t. koster ca. 12,50 kr., koster en tilsvarende energimængde naturgas ca. 8,50 kr. en besparelse på ca. 30 %. Besparelsen kræver dog en del kilometer for at opveje merudgiften til anskaffelse af en gasbil. Derfor opfordrede HMNformand Jens Grønlund i sin velkomst ministeren til at hjælpe med at nedsætte registreringsafgiften på de miljøvenlige gasbiler. Det fik han dog ikke noget svar på, men ministeren glædede sig over det samarbejde, der er etableret mellem Skive Kommune og HMN om at sætte gang i mere miljørigtige energiformer til transportsektoren. Naturgas til køretøjer som en overgang til anvendelse af biogas kan være et vigtigt brohoved på vejen frem mod et -neutralt samfund, hvilket skal være en realitet i Netop transportsektoren er nemlig et af de store områder, hvor vi kan gøre en markant forskel i forhold til klimaet, sagde ministeren. Et led i Skives energipolitik Skives borgmester Flemming Eskilden (V) glædede sig over samarbejdet med HMN Naturgas. Dette er endnu et skridt hen mod vores mål om at gøre Skive Kommune -neutral i Vi vil gerne gå forrest, og derfor har vi som den første kommune i Danmark anskaffet os gasbiler i alt otte styk. Vores Park og Vej afdeling får Danmarks første gaslastbil, socialafdelingen har købt en gasminibus til handicapkørsel, og yderligere seks gasminibusser er i udbud og forventes at rulle på vejene i Skive Kommune i 2013, sagde Skive-borgmesteren. I de kommende år vil der komme flere døgnåbne gasfyldestationer rundt om i Danmark. Den næste opføres i Fredericia i juni af Naturgas Fyn. Der er planer om yderligere mindst 10 i løbet af i år, heraf flere i København, hvor E.ON etablerer gasfyldestationer i samarbejde med kommunen, som også satser på biogas. HMN bygger flere stationer Adm. direktør i HMN Naturgas I/S, Susanne Juhl, gav tilsagn om at medvirke til en landsækkende udbygning af gasfyldestationer: Det siger sig selv, at en enkelt døgnåben tankstation ikke er nok, hvis man vil have flere gasbiler i Danmark. Men man skal jo starte et sted, og i løbet af de kommende år vil vi opføre en stribe tilsvarende stationer, hvor enhver kan tanke døgnet rundt. På langt sigt kan man sagtens forestille sig tankstationer rigtig mange steder i landet, da vi jo allerede har et vidtforgrenet naturgasnet, hvorfra gassen kan pumpes direkte ud til stationerne. Fyldestationen i Skive er etableret uden offenlige tilskud, men med det primære mål at indhøste erfaringer med etablering af tilsvarende anlæg rundt i landet. I Energiforliget er der afsat 20 mio. kr. til bl.a. fyldestationer til anvendelse af gas til transport. Adm. direktør for HMN Naturgas I/S, Susanne Juhl, holdt den officielle indvielsestale. Her flankeres hun af GASmuseets direktør Hanne Thomsen og bestyrelsesformand Bent Kornbek. (Foto: John Thorn) Gashistorien i nye rammer Indgangen er mørk og skummel og med mærkelige lyde, som man ikke kan se, hvor kommer fra. Som dengang, da byens gader kun var svagt oplyst af tællelys. Men så fik vi gaslyset, som gjorde det muligt at færdes mere sikkert på gader og stræder - og i øvrigt udvide arbejdstiden. Sådan oplever besøgende nu den nye udstilling på GASmuseet i Hobro - fra Chaos til GAS. Over 100 var mødt frem, da museet fredag den 3. maj markerede færdiggørelsen af 1. etape af en stor ombygning og en markant fornyelse af sine udstillinger. Godt 15 mio. kr. er det lykkedes GASmusset at samle til finansiering af projektet fra bl.a. gasselskaberne, kommunen, Region Nordjylland og fra EU. Susanne Juhl, adm. direktør for HMN Naturgas I/S glædede sig i sin indvielsestale over at kunne byde indenfor i et GASmuseum, der favner både historien, nutiden og fremtiden. Ikke bare er energien bragt up to date. Det er formidlingen også. Udstillingerne er lagt an på at lære os noget på en indbydende og tilgængelig måde. Derfor er der særlig grund til at pege på de nye digitale muligheder, som giver elever og studerende mulighed for at suge til sig, lave øvelser og selv formidle videre. GASmuseet blev på initiativ af Gashistorisk Selskab etableret i 1998 i det tidligere Hobro Gasværk, som kommunen stillede til rådighed og har siden starten haft Hanne Thomsen som leder. Primus motor fra starten var daværende næstformand for Naturgas Midt-Nord, Bent Kornbek, som siden starten har været formand for GASmuseets bestyrelse. Han glædede sig over den udvikling, museet har gennemgået og takkede for den støtte og brede opbakning, museet har oplevet gennem årene. Gas vil også fremover være en vigtig del af energiforsyningen, sagde Bent Kornbek. ut- Besøgende på GASmuseet kan låne en ipad, som undervejs i udstillingen giver supplerende oplysninger. For 25 år siden Pluk fra Gasteknik juni 1988 Reception i NGC Med virkning fra 1. april 1988 blev civilingeniør Aksel Hauge Pedersen udnævnt til direktør for Nordisk Gasteknisk Center, men først den 17. maj kunne han rykke ind i egne kontorer på Dr. Neergaards Vej i Hørsholm i umiddelbar nærhed af sin gamle arbejdsplads, Dansk Naturgas. I den anledning var der den 17. maj arrangeret en reception hos DONG. Mange ville gerne hilse på den nyudnævnte direktør og samtidig udtale gode ønsker for det kommende arbejde i NGC, så der var stor tilstrømning og mange lykønskningstaler. Aksel Hauge Pedersen vil fortsat beklæde posten som sekretær for Dansk Gasteknisk Forening, ligesom hans sekretær Britta Juel Jonathanson er flyttet med til NGC, hvad der vil glæde DGF s medlemmer. Fusion mellem gasforeninger På generalforsamlingen i Foreningen Dansk Gas 10. maj i København opfordrede formanden, Oberst Frits G. Tillisch, foreningens medlemmer til at give bestyrelsen mandat til at videreføre arbejdet med sammenlægning af foreningen med Dansk Gasteknisk Forening og Dansk Gas Brancheforening under det fælles navn Dansk Gas Forening. Brancheforening fejrede 50 år Dansk Gas Brancheforening markerede på sin generalforsamling 10. maj i København foreningens 50 års jubilæum. Den egentlige jubilæumsdag er den 15. juni, men på denne dag er mange medlemmer endnu ikke kommet hjem fra Verdens konferencen i Washington. For adskillige måneder siden fastlagde man derfor datoen, lidet anende, at der netop denne dag skulle være folketingsvalg. I sin beretning beklagede formanden Erik F. Hyldal, at foreningens ønsker til etableringen af et Dansk Gasteknisk Center ikke var blevet fulgt, og lå dermed i sine betragtninger tæt op ad formanden for Foreningen Dansk Gas, Frits G. Tillisch. 26 Gasteknik nr Gasteknik nr

15 B r a n c h e n y t B r a n c h e n y t / N a v n e Naturgas Fyns resultat over budget Naturgas Fyn koncernen kunne for regnskabsåret 2012 notere et overskud efter skat på 46 mio. kr., hvilket var markant over budgettet og til trods for en række besluttede prisnedsættelser på bl.a. distributionstariffen og forsyningspligtprisen. i 2011 var resultatet 60 mio. kr. Resultatet har medført en yderligere nedsættelse af distributionstarifferne med 10 % pr. 1. april Desuden vil Naturgas Fyn fortsætte investeringerne i udvikling og produktion af grønne gasser til naturgasnettet og af markedet for gas til transport. Blandt de allerede offentliggjorte projekter er Danmarks største bionaturgasanlæg ved Korskro samt åbningen af landets første kommercielle gastankstation i Fredericia denne sommer. Desuden forventes såvel anlæg ved Holsted som Brande, der begge har opnået anlægstilskud fra regeringens biogaspulje, påbegyndt i HMN tjente 132 mio. kroner Danmarks største gasselskab, HMN-koncernen, der ejes af 57 kommuner, kom ud af 2012 med et overskud efter skat på 132 mio. kr. Forventningerne til resultatet for 2013 er på samme niveau. Trods flere prisnedsættelser og øget konkurrence gasselskaberne imellem samt i forhold til andre brændsler, har HMN nedbragt sin gæld med 500 mio. kr. fra 1,2 mia. kr. til 707 mio. kr. Vi har sænket distributionstarifferne med gennemsnitligt 22 % per 1. januar i år, og vi ved, at gaspriserne får et hug nedad per 1. maj. Alligevel har vi en forventning om også i år at kunne skabe et godt resultat, siger bestyrelsesformand for HMN Naturgas I/S, Jens Grønlund. DONG fik god start på året DONG Energy fik i 1. kvartal 2013 et driftsresultat (EBITDA) på 4,6 mia. kr. mod 3,6 mia. kr. i 1. kvartal Stigningen skyldtes primært en højere indtjening fra vindaktiviteterne, højere olieproduktion og lavere omkostninger. Resultat efter skat blev 0,5 mia. kr., hvilket var 1,8 mia. kr. lavere end 1. kvartal 2012, hvor der blev indregnet avance ved salg af virksomheder på 2,0 mia. kr. efter skat, primært vedr. Oil Terminals. Nettoinvesteringer udgjorde 5,2 mia. kr. i 1. kvartal 2013 mod 2,0 mia. kr. i samme periode året før, hvor der var frasalg for 2,8 mia. kr., oplyser selskabet. Danske offshorefirmaer speeddatede Knapt 200 repræsentanter fra hele offshoreindustriens forsyningskæde fra små leverandører og specialister til operatørerne Maersk Oil og Hess samt det statslige olieselskab i Angola, Sonangol har i dagene maj deltaget i den anden udgave af olie- og gasindustriens store speeddating-arrangement, Oil & Gas International Business2Business Event 2013 (OGIB) i Esbjerg. OGIB byder på mulighed for at møde potentielle kunder, leverandører og partnere ved personlige møder a 15 minutters varighed. Deltagerne har på forhånd haft mulighed for at sammensætte et individuelt mødeprogram med op til 17 møder på en dag. Mit indtryk fra samtaler med Bioraffinaderi i Vestjylland godkendt en række af deltagerne er, at der er skabt et stort antal direkte og personlige kontakter mellem virksomheder i branchen, som kan udmønte sig i senere kontrakter og partnerskaber. I sit andet år er OGIB desuden blevet mere international, idet andelen af udenlandske deltagere fra i alt 13 lande er steget fra 16 til 22 %, siger direktør for Oil & Gas i Offshoreenergy.dk, Peter Blach. Succesen med OGIB i Danmarks førende offshoreby, Esbjerg, medfører, at Offshoreenergy.dk er ved at udbrede det effektive business-to-businesskoncept til vækstmarkeder uden for Danmark. I februar samlede et tilsvarende arrangement i Nuuk, Grønland 120 deltagere. Miljøstyrelsen og Holstebro Kommune har godkendt miljøog energiprojektet Maabjerg Energy Concept ved Holstebro, oplyser DR Midt&Vest. Anlægget skal omdanne halm til bioethanol, der kan blandes i bilbrændstof. Projektet vil medføre investeringer i milliardklassen og kan skabe jobs under anlægsfasen og derefter cirka varige arbejdspladser, når anlægget er færdigt. Maabjerg Energy Concept handler om at bygge verdens første fuldskala 2. generations bioethanolanlæg, baseret på halm, og at anvende restprodukterne i DONG Energys eksisterende kraftvarmeværk og et eksisterende biogasanlæg, der samtidigt udbygges til et af verdens største. Miljøstyrelsens godkendelse betyder blandt andet, at Maabjerg Energy Concept kan nå at ansøge EU om medfinansiering. Bag projektet står de lokale forsyningsselskaber og DONG Energy, der dog endnu ikke har godkendt investeringen. Peter I. Hinstrup 25-års jubilæum Peter I. Hinstrup - tegnet af Jens Hage. Dansk Gasteknisk Centers 25-års jubilæum 13. juni er samtidig Peter I. Hinstrups personlige 25-års jubilæum som direktør i DGC. Som første medarbejder og direktør har Peter sat kursen for DGC s faglige og forretningsmæssige udvikling, og løbende tilpasninger af DGC s strategi har sikret, at virksomhedens faglige profil har udviklet sig i takt med energipolitikken og ejernes behov. Etableringen af Testcenter for Grønne Gasser i 2012 er et godt eksempel på dette. Gennem adskillige år har Peter som sekretær for DGF s bestyrelse serviceret DGF og været drivkraften i DGF s sekretariat og foreningens årsmøder, som i de senere år har udviklet sig til teknopolitiske gaskonferencer. Via DGC s medlemskab af Marcogaz og GERG og via DGF s medlemskab af IGU har Peter arbejdet ihærdigt i disse organisationers bestyrelser og sørget for aktiv dansk deltagelse i relevante europæiske og internationale udvalg og projekter, for derved at trække gasteknisk viden hjem til Danmark. Også World Energy Councils danske afdeling har i mange år haft Peter som sekretær. Formidling af gasteknisk viden samt oplysning om gassystemets vigtighed i energiforsyningen har altid været en vigtig aktivitet, ligesom Peter gennem mange år har deltaget i planlægningen af gasbranchens internationale konferencer, herunder især WGC i 1997, Egatec i 2011 og senest IGRC 2014, som alle afholdes i Danmark. Efter 25 år på posten har Peter I. Hinstrup valgt at træde tilbage fra sin stilling som direktør for DGC i løbet af september Han fylder 65 år den 11. juli. Peter vil dog forsat arbejde for DGC, indtil IGRC er afholdt i september JKJ DONG Energy samler forretningsområder Den 46-årige koncerndirektør i DONG Energy, Morten Hultberg Buchgreitz har fra 1. maj overtaget ansvaret for Customers & Markets ved en sammenlægning af de to forretningsområder Energy Markets (handel med energi) og Sales & Distribution (kunderelationer). Han får dermed ansvar for 1600 medarbejdere og mere end halvdelen af DONG Energys samlede omsætning. Udnævnelsen har samtidig betydet et farvel til Lars Clausen, der har været direktør for DONGs salgsafdeling gennem seks år efter en tidligere karriere i topledelsen hos Shell i London. Morten Hultberg Buchgreitz er uddannet på CBS i København og kom til DONG i 2002 fra en stilling som konsulent hos KPMG. Før da var han analytiker hos Nordea. Siden Anders Eldrups exit i foråret 2012 har Morten Hultberg Buchgreitz også været stedfortrædende koncerndirektør i Wind Power. I øvrigt forlader de sidste DONG-medarbejdere det gamle hovedsæde i Hørsholm 1. juli. Birnbaum er fratrådt i HOFOR En organisationsændring har betydet, at Astrid Birnbaum 6. maj fratrådte sin stilling som forsyningsdirektør for Varme & Bygas i HOFOR A/S, som i januar blev dannet ved en fusion mellem Københavns Energi og en række andre forsyningsselskaber i hovedstadsområdet. HOFOR vil fremover kun have én teknisk direktør, Per Jacobsen, der hidtil har været forsyningsdirektør for vand, spildevand og vedvarende energi. Astrid Birnbaum blev i 1983 ansat i det, der indtil 1999 hed Københavns Belysningsvæsen. Siden 2006 har Astrid Birnbaum været en del af virksomhedsledelsen. 1. januar 2008 blev hun forsyningsdirektør for Varme & Bygas og fik dermed ansvar for bygaskunder. Samme år blev hun valgt som medlem af Dansk Gas Forenings bestyrelse. Ny teknisk direktør i Naturgas Fyn Henrik Mygind Søndergaard er fra 1. april 2013 ansat som ny teknisk direktør i Naturgas Fyn, hvor han med reference til bestyrelsen får ansvaret for at styrke og videreudvikle koncernens distributionsaktiviteter på såvel privat- som erhvervsmarkedet og effektivt skabe større synlighed omkring gassens rolle generelt. Henrik Mygind Søndergaard har en fortid hos A.P. Møller- Mærsk, hvor han siden 1992 har bestridt flere lederposter; siden 2003 i en rolle som Generel Manager og fra 2006 som Director i Maersk Drilling. Han afløser Gert Nielsen, der er fratrådt fra samme dato. Ny leder af energirådgivning på Fyn Naturgas Fyn har fra 1. maj ansat Mette Smedegaard Hansen som leder af afdelingen Energirådgivning, hvor hun vil få ansvaret for at videreudvikle Naturgas Fyns indsats på området for energibesparelser med rådgivning til såvel privatkunder som erhverv og kommuner. Mette Smedegaard Hansen har senest været ansat som afdelingsleder hos Dansk Fjernvarme, hvor hun primært har beskæftiget sig med energirådgivning. Ny i Bionaturgas Danmarks bestyrelse Jens Møller Nielsen, Vice President Global Production, Novozymes, er nyt medlem af bestyrelsen i Bionaturgas Danmark A/S, der har tidligere formand for Dansk Landbrug og præsident for Landbrugsraadet, Peter Gæmelke, i formandsstolen. Bionaturgas Danmark A/S er et helejet datterselskab i Naturgas Fyn-koncernen og er en nøgleaktør i den danske biogasudbygning. 28 Gasteknik nr Gasteknik nr

16 N y t f r a I G U D a n s k G a s F o r e n i n g Af Peter K. Storm, fhv. generalsekretær i IGU Sort uheld, men succes! De amerikanske værter for LNG 17 i Houston havde udvidet programmet med flere relevante emner. Jeres klummeskriver har ikke været alt for heldig med de senere LNG konferencer. Da LNG 16 skulle finde sted i Algier strandede jeg og mange andre i Frankfurt på grund af den islandske askesky. Konferencen blev gennemført men kun med knap halvdelen af de tilmeldte. Dagen før afrejsen til LNG 17 i Houston i sidste måned måtte jeg aflyse på grund af sygdom, som ikke gav mulighed for at rejse. Sjovt nok blev LNG 17 alligevel en succes, og som jeg skrev i januar blev alting stort, som amerikanerne havde lovet. Som tidligere omtalt skulle man tro, at det efterhånden velkendte skifergas eventyr i USA ville tage vinden ud af interessen for LNG, men tværtimod. Der var stor tilstrømning af både delegerede og udstillere og ikke mindst betydningsfulde foredragsholdere fra nær og fjern. Programmet udvidet At man som noget nyt havde udvidet programmet til også at indeholde andet end teknik og handel, såsom blandt andet LNG i transportsektoren samt finansielle, lovmæssige og kontraktmæssige forhold i LNG industrien, var åbenbart også vellykket og er kommet for at blive. På det sociale område var det indendørs rodeo i det kæmpestore udstillingscenter noget ret enestående og typisk amerikansk for dem, der var tilbage ved USA s farewell party, for mange var tilsyneladende rejst inden afslutningen på LNG 17. De amerikanske arrangører og mine kolleger i styrekomiteen for disse konferencer har udtrykt stor tilfredshed med resultatet. Det var vel at forvente. Men også de få delegerede, som jeg har været i kontakt med, har udtrykt begejstring for arrangementet. LNG X konferencerne bliver tilsyneladende ved med at vokse og overgår efterhånden WGCkonferencerne. Kina valgt som værtsland i 2019 LNG 18 finder sted i Perth, Australien i april 2016 og som tidligere nævnt skulle styrekomiteen på et møde i Houston vælge værtslandet for LNG 19 i foråret Valget stod mellem Kina, Korea og Malysia. Kina blev valgt, og det var efter min mening et rigtig godt valg. Dels fordi LNG-importen til Kina stiger og stiger, og dels fordi Kina i modsætning til Korea og Malaysia aldrig før har været vært for en LNG X konference. LNG sikrer fremtiden Tjaa, som bekendt har det danske eventyr med LNG hidtil ikke været den store succes på grund af kolapset af det europæiske gasmarked. Men jeg tror på, at naturgassen har en fremtid som det eneste fossile brændstof, der vil indgå i en grøn fremtid, og LNG har gjort gassen til en vare på linje med olie, så naturgas ikke mere behøver at være afhængig af lange og dyre pipelines, som det tidligere var tilfældet. DIXI Peter K Storm Bestyrelse Formand: Ole Albæk Pedersen HMN Gassalg A/S Tlf.: oap@naturgas.dk Sekretær: Peter I. Hinstrup Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: pih@dgc.dk Næstformand: Peter A. Hodal Energinet.dk Øvrige medlemmer: Anders Zeeberg Vaillant A/S Henrik Rosenberg Mogens Balslev A/S Astrid Birnbaum Flemming Jensen DONG Energy Bjarke Pålsson Naturgas Fyn Per Langkilde Gastech-Energi A/S Sekretariat c/o Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: Fax: csh@dgc.dk Kasserer Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: mjo@dgc.dk Gasteknik Redaktionsudvalget Jan K. Jensen, DGC, formand Søren H. Sørensen, HMN Naturgas Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen Asger Myken, DONG Energy Christian M. Andersen, Energinet.dk Finn C. Jacobsen, DONG Distribution Carsten Cederqvist, Max Weishaupt Carsten Rudmose, HMN Naturgas Michael Westergaard, Gastech-Energi Gastekniske Dage Faglig ansvarlig: Michael Larsen Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: mla@dgc.dk Jette D. Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center a/s, Tlf.: jdg@dgc.dk. Forslag eller ideer til andre faglige arrangementer er velkomne. Kommende konferencer DGF årsmøde 2013 / Gaskonference november 2013 Hotel Scandic, Sydhavnen, København DGF på internettet Ansøgning om medlemsskab Tilmelding til konferencer Links til gasbranchen Tidligere udgaver af Gasteknik Nye medlemmer Michael Grøn Commercial Manager Cemtec Fonden Smedevej 12 A, 9440 Aabybro Jesper Dalsgaard Ingeniør, HMN Naturgas I/S Byvolden 10, 2740 Skovlunde Jeppe Danø Markedsdirektør, Energinet.dk Grønnevang 27, 2970 Hørsholm Tina Drejer Eeg Måleingeniør, Energinet.dk Søagerbakken 105, 2765 Smørum Redaktion og layout Jens Utoft, redaktør Profi Kommunikation Åstien 3, 7800 Skive Tlf.: redaktion@gasteknik.dk Annoncesalg Rosendahls Mediaservice Bent Nielsen - tlf salg@gasteknik.dk Abonnement Henvendelse til sekretariatet. Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms Tryk: Rosendahls, Esbjerg Oplag: Distribueret Distribution: Post Danmark ISSN Fødselsdage 50 år 27. juni 2013 Lars Orio Frederiksberg Forsyning A/S Niels Ebbesens Vej Frederiksberg C 11. juli 2013 Dorte Gren Kristiansen Energinet.dk Bobakken 11, 3140 Ålsgårde 9. september 2013 Ole Sass Max Weishaupt A/S Byhøjen 29, 3600 Frederikssund 60 år 26. juni 2013 Jess Bernt Jensen Energinet.dk Eskemosegaards Allé 38, 3460 Birkerød 29. juni 2013 Holger Toftegaard Frandsen HMN Naturgas I/S Vestermarksvej 1, 8450 Hammel 3. juli 2013 Henrik Iskov Dansk Gasteknisk Center a/s Fuglehavevej 104, 2750 Ballerup 5. august 2013 Susanne Westh DONG Energy Oil & Gas A/S Gøngehusvej 4, 2950 Vedbæk 28. august 2013 Per Offersen Kosan Gas A/S Engvangen 6A, 8732 Hovedgård 70 år 17. juni 2013 Lars Jacobsen Skovmarken 27, 3450 Allerød Alle runde fødselsdage for foreningens medlemmer bringes i Gasteknik, baseret på oplysninger i foreningens medlems kartotek. Udgives 6 gange årligt: 1/2-1/4-8/6-10/9-1/11 og 15/12 Næste nr. af Gasteknik Udkommer uge Materiale til redaktionen inden mandag den 19. august Redaktionen af dette nummer afsluttet 27. maj Gasteknik nr Gasteknik nr

17 Efter 36% besparelse Renovering med gevinst Weishaupt har renoveret en række naturgasfyrede kedelcentraler. Eksempler på anlæg, som Weishaupt har renoveret. Dokumenteret graddagekorrigeret besparelse: Før Virklund Skole... 31% Virklund Hallen... 36% Toftevang Plejecenter... 31% Lysbro Voksenskole... 36% Mariager Fjord Gymnasium... 25% De gamle centraler er nøje blevet studeret, og på basis af disse data, er der med omhu valgt en ny anlægsopbygning og foretaget komponentvalg. GasproSA er brugt til at beregne den forventede besparelse. Efter et år i drift er de nye forbrug blevet graddagekorrigeret og sammenholdt med de gamle. Alle har de levet op til de beregnede besparelser og lidt til, hvilket har resulteret i en markant lettelse på såvel miljøbelastning, som varmebudget. Efter Max Weishaupt A/S Tlf Før Gasteknik Nr. 3 juni 2013 Returadresse: Dr. Neer gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm