Vestervig - midt i naturen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vestervig - midt i naturen"

Transkript

1 Vestervig - midt i naturen Byfornyelsesprogram for Vestervig og omegn med relation til Det gode liv ved kysten (Krik) og Det sammenbundne Thy og Hannæs Marts 2011 Knud E. Jensen

2 Vestervig - midt i naturen Byfornyelsesprogram for Vestervig og omegn med relation til Det gode liv ved kysten (Krik) og Det sammenbundne Thy og Hannæs Udgivet marts Udarbejdet af: Thisted Kommune, Planafdelingen. Tekst: Camilla Holm Broe, Otto Lægaard og Jeanette Lund. Fotos og illustrationer: Thisted Kommune og Knud E. Jensen. Layout: Camilla Holm Broe og Jeppe Fink.

3 Indhold Forord 5 Karakteristik af Vestervig 7 Beliggenhed... 7 Hovedgaden... 8 Bygningsaldre Boliger Offentlig service Detailhandel og serviceerhverv Erhverv og industri Kultur Rekreative forhold Trafikale forhold Eksisterende planforhold Projekt Mulighedernes Land 19 Problemområder Særlige udfordringer og muligheder Mistede institutioner Regionale og lokale forudsætninger for byerne Kommunale og private initiativer i forhold til problemområderne Byfornyelse af Vestervig 24 Områdefornyelsesprojekter Andre projekter Tids- og handlingsplan 50 Budget 51 Investeringsredegørelse 52 Bilag 53

4 4

5 Forord I Thisted Kommunes landdistriktspolitik fastslås det, at det er Thisted Kommunes vision, at alle generationer har mulighed for at udfolde deres liv i landdistrikterne ved at sikre, at udbuddet og kvaliteten af serviceydelserne følger udviklingen i kommunen generelt og dermed sikre livskvaliteten i landdistrikterne. Stort potentiale På den baggrund ønsker Thisted Kommune at gennemføre et områdefornyelsesprojekt i Vestervig, da byen gennem de senere år har haft en kedelig udvikling med en del forfaldne huse i byen. Byen har et stort aktiv af mange engagerede frivillige borgere, og der er derfor et stort potentiale for at få byen ud af den negative spiral. Ideerne til områdefornyelsesplanen er kommet fra en række forskellige borgere, der har fremsendt forslag til Mulighedernes Land. Demonstrationsprojekt Thisted Kommune har i Mulighedernes Land indgået et partnerskab med Realdania for at udvikle strategier for en positiv udvikling i landdistrikter og landområder i yderområder i Danmark. Dette skal ske ved at gennemføre demonstrationsprojekter, som gennem deres særlige og nytænkende karakter har demonstrationsværdi for andre danske kommuner. Styrke bosætning og turisme Områdefornyelsen i Vestervig er en del af disse demonstrationsprojekter under overskriften Oprydning og nyt liv til tiloversblevne bygninger. Det overordnede formål er styrke bosætning og turisme i området. Udover dette har Thisted Kommune søgt og fået en reservation fra Socialministeriets områdefornyelsespulje til projektet, ligesom der også er muligheder for at få midler fra Landdistriktsprogrammet via LAG Thy/Mors. Ressourcebaseret tilgang Thisted Kommune har valgt den ressourcebaserede tilgang i Vestervig. En lang række borgere har i flere år arbejdet for at vende udviklingen i byen; det gælder for eksempel håndværker- og borgerforeningen, byfornyelsesselskabet, aktivitetspladsudvalget og halbestyrelsen m.fl. Der er derfor et stort potentiale for at realisere en række projekter, der bringer Vestervig ud af den negative udvikling. Skabe beredskab Det er Thisted Kommunes vision gennem dette demonstrationsprojekt at vise veje til at ændre en negativ udvikling i landdistrikterne. Målet er ved vejs ende at have skabt et beredskab til at kunne imødegå den udvikling, der genererer tomme og forfaldne huse. 5

6 Vestervigs placering i landskabet Knud E. Jensen Krik Vestervig Kærgården Terrænet omkring Vestervig er kuperet og falder ned mod sommerhusområdet Kærgården 6

7 Karakteristik af Vestervig Beliggenhed Vestervig er beliggende i den sydvestlige del af Thisted Kommune i tæt kontakt til det omgivende smukke landskab med kort afstand til hav, fjord og sø. Landskabet er åbent og uden større skove og plantager. I tilknytning til bebyggelsen er der mindre beplantede arealer, ligesom der er mindre læhegn rundt om i landskabet. Vestervig Terrænmæssigt skråner området Vestervig ned mod Krik Vig, hvor sommerhusområdet Kærgården ligger. Fra Vestervig er der omkring en halv times kørsel til henholdsvis Thisted og Struer 7

8 Hovedgaden Klostergade er Vestervigs hovedgade og dermed byens ansigt udad til. Dagligt passerer en stor mængde trafik gennem byen, idet Klostergade er en del af rute 527, der går i nord-syd gående retning gennem byen. Derfor er netop hovedgadens udseende særdeles vigtig i forhold til at give byens besøgende et godt førstehånds indtryk. Byen er udsprunget langs hovedvejen, hvilket stadig fornemmes i byen, idet størstedelen af byens ældste huse ligger langs hovedgaden. Husene ligger tæt og flere af dem er sammenbyggede. Langt de fleste af husene langs hovedgaden er flot istandsatte og bidrager til et pænt gadebillede, mens andre huse er i så dårlig stand, at de bidrager negativt til helhedsindtrykket. Nogle af disse slidte huse er allerede nedrevet, mens andre er på vej mod nedrivning. Hver enkel nedrivning vil så efterlade et hul i gadens bygningsrække (jf. side18), indtil hullet fyldes af f.eks. ny bebyggelse eller beplantning. I gadebilledet ses også enkelte butikker og serviceerhverv eksempelvis en dagligvareforretning og byens kro. Flere facader afspejler, at der tidligere har været en butik eller et erhverv i den pågældende ejendom, som nu er lukket. Seneste udvikling i den retning er sparekassen, som lukker 1. marts Bag en del af husene langs Klostergade ligger byens park, Klosterparken. Parken opleves i dag kun svagt fra hovedgaden, idet der kun er en smal åbning i bygningsrækken, hvor parken er synlig. På grund af områdets landskabelige karakter med bakker og høje, bugter også hovedgaden sig, hvilket blandt andet muliggør kig fra byen til kirken. Kig fra Klostergade mod nord med udsigt til Vestervig Kirke 8

9 Området ved Vestervig Kirke Klostermøllen Klostergade ved dagligvareforretningen og sparekassen Thinghuset Hovedgaden ved kroen Den gl. købmandsgård Midsterste del af Klostergade Tidligere butik Kroen Tidligere butik Klostergade 39 9

10 Bygningsaldre Vestervigs lange historie og opståen langs hovedvejen kan stadig ses i byen. Langs hovedgaden Klostergade ligger størstedelen af byens ældste huse fra perioden og fra Derudover ligger også flere ældre ejendomme langs Vestergade, der er byens forbindelse til Krik og Agger. Selv om en stor del af de ældre huse er pænt istandsatte og vedligeholdt, er andre af husene efterhånden blevet i så dårlig stand, at de skæmmer gadebilledet i byen. Nogle er desuden så misligholdte at de også er uegnede til beboelse. Byen oplevede et boom af nye boliger i perioden i den vestlige del, hovedsageligt i området nord for Vestergade. Siden hen er der kun opført få nye boliger. Ét af byens flotte ældre huse, den gl. købmandsgard Opførelsesår for for bygning 1 hovedbygning til (44) til (139) til (52) til (149) til (29) til (10) 10

11 Boliger Langt de fleste af byens boliger ligger i den vestlige del af Vestervig i området omkring Klostergade og vest for vejen. Der er i øjeblikket 16 kommunale boliggrunde til salg i Vestervig på henholdsvis Aagade, Christinavej og Skindbjerg Høje. Derudover er der ifølge kommuneplanen en restrummelighed på ca. 40 helårsgrunde i byen. Det vil sige, at der i kommuneplanen er udlagt arealer til boligformål, som ikke er udnyttede. Nogle af de udlagte arealer er dog ikke umiddelbart klart til bebyggelse, idet områderne enten ikke er lokalplanlagte og/eller byggemodnede. Der bygges i dag kun få nye boliger og befolkningstallet er faldende. Boligrække på Ågade Boliger langs Margrethevej 11

12 Offentlig service Vestervig har et bredt udbud af offentlig service, idet byen rummer bl.a. lægehus, tandlæge, plejehjem, aktivitetscenter med hal, flygtningecenter, børnehave, skole og fritidsordning. I løbet af opfører kommunen en ny børnehave på arealet umiddelbart øst for aktivitetscenteret. Vestervig Skole Detailhandel og serviceerhverv I den centrale del af byen, ved byens torv, ligger en dagligvareforretning. Derudover rummer byen også en el-forretning, kro, solcenter, genbrugsbutik, en fodplejer samt et boligselskab. Byens sparekasse lukker 1. marts Kig fra Klostergade mod byens torv og dagligvareforretning Erhverv og industri Byens erhvervsområde ligger i den østlige del af byen og rummer erhverv som vinduesfabrik, tømrer, murer, bilforhandler samt en del landbrug Der er i øjeblikket en kommunal erhvervsgrund på ca m² til salg. Erhvervsområdet i Vestervig Kultur Vestervig Kirke, som er Danmarks største landsbykirke ligger lidt nord for byen. Lidt vest for kirken ligger den gamle kirkegård og Klostermøllen, der er Thys flotteste fungerende gamle vindmølle. Nær Klostermøllen er desuden et planchehus, som drives af Vestervig Håndværker- og Borgerforening. Derudover rummer Vestervig også en kirkemusikskole, sognehus, adskillige fortidsminde samt det lille historisk museum Æ beeshus. Kirkemusikskolen 12

13 Flygtningecenter Skole og fritidsordning Lægehus Plejehjem Fjernvarme Ny børnehave Torv Aktivitetscenter Vestervig-Agger Atletikbane Dagligvareforretning Sognehus Børnehave Thinghuset Stadion Industrikvarter Kirkemusikskole Klosterparken Frugtlund Sommerhusområdet Kærgården Tennisbane Tandlæge Vandværk Klostermøllen Vestervig Kirke 13

14 Klosterparken Søen i Klosterparken Atletikbanen ved skolen Klosterparkens overgang til Klostergade Skindbjerg Høje 14

15 Rekreative forhold Området Vestervig har i kraft sin nærhed til den omgivende natur allerede i dag mange rekreative tilbud. Et af byens største rekreative områder er Klosterparken, som ligger i den centrale del af byen. Parken rummer blandt andet en lille sø, legeplads, græsareal, hytte, udsigtstårn, kælkebakke samt petanquebane og anvendes lejlighedsvist til klostermarked, grundlovsfest samt Sct. Hans fest. I byens sydvestlige del ligger Skindbjerg Høje, som er det højeste punkt i området. Herfra er der en storslået udsigt over landskabet og til søer, fjord og hav. I umiddelbart nærhed ligger frugtlunden, som udover en række frugttræer også rummer byens tidligere fodboldbane, der i dag er græsningsareal for en flok får. I og omkring byen findes også en del stier, som forbinder byens rekreative områder med områder og seværdigheder uden for byen. De mange stier i området giver desuden rig mulighed for at nyde og opleve den omkringliggende natur og skaber gode forbindelser til bl.a. Krik vig ved sommerhusområdet Kærgaarden. Stierne er etableret på baggrund af en stor indsats fra lokale borgere og landmænd stiller deres jord til rådighed. Stiernes placering og forløb kan ses på kortet side 16. Derudover rummer Vestervig også mere aktive grønne områder som stadion, tennisbane samt atletikbanen ved skolen. Gennem byen løber desuden Vestervig å, som bl.a. passerer Klosterparken og Klostergade. Åen er mere eller mindre synlig flere steder i byen. Vestervig Å frugtlund atletikbane ådal stadion Klosterparken grønne rekreative områder skov å Skindbjerg Høje 15

16 Trafikale forhold Vestervig ligger på Vestkyst-strækningen fra Hanstholm til Agger og Ydby. Køretiden fra Vestervig til Hurup er ca. 10 min. mens Thisted og Stuer kan nåes på en halv times kørsel. Fra Vestervig er der busforbindelser Agger og Hurup. Fra Hurup er der busforbindelse videre til Thisted og Nykøbing Mors samt togforbindelse til henholdsvis Thisted og Struer-Århus- København. I området er der allerede i dag en del afmærkede stier, hvor byens borgerforening har formået at lave aftaler med de enkelte grundejere, hvor stierne passerer. Vestervig Håndværker- og borgerforening har i samarbejde med Museet for Thy og Vest Hanherred udarbejdet en stifolder, hvor de enkelte ruter er indtegnet på et kort. I folderen findes også en række historiske beskrivelser af ting og steder, som ruterne passerer. Via stierne i området er det blandt andet muligt at komme til fjorden, kirken, møllen og højene. Agger Sti-folder Hanstholm Klitmøller Thisted Vorupør Agger Thyborøn Hurup Hurup Vej- og stistruktur Veje Stier/vandreruter Struer Holstebro Viborg 16

17 Eksisterende planforhold I kommuneplanen for Thisted Kommune er en stor del af Klostergade udlagt til centerformål. I den del af byen, som ligger vest for Klostergade, er størstedelen udlagt til boligformål. Flere arealer rundt om i byen er udlagt til offentlige formål og rummer blandt andet byens skole, stadion, park samt det tidligere sygehus, der i øjeblikket anvendes til flygtningecenter. Byens østlige del er udlagt til erhvervsformål. Udover kommuneplanen er Vestervig også omfattet af en række lokalplaner, blandt andet en bevarende lokalplan som omfatter størstedelen af byen. Den bevarende lokalplan skal sikre at ny- og tilbygning sker med respekt for de bevaringshensyn, der er i Vestervig. Boliger Offentlige formål Center Erhverv Sommerhuse 17

18 Klostergade 39 Klostergade 19 Klostergade 30 Klostergade 39 Margrethevej 2 Klostergade 43 Klostergade 47 Klostergade 49 Klostergade 51 Klostergade 57 Klostergade 60 Margrethevej 22 Klostergade 66 Bygninger der nedrives/er nedrevet 18

19 Projekt Mulighedernes Land Problemområder Overordnede udfordringer og mål Thisted Kommune beskrives som et yderområde i Danmark; et område, der deler karakteristika med andre yderområder, hvor det forekommer oplagt at sætte fokus på landskaber, natur og tilgængelighed til stille og naturskønne områder og lade dette danne grundlag for lokal udvikling. Formålet med partnerskabet mellem Realdania og Thisted Kommune er at udvikle strategier for en positiv udvikling i landdistrikter og landområder i yderområder i Danmark. Dette skal ske ved gennemførelsen af demonstrationsprojekter, som gennem deres særlige og nytænkende karakter har demonstrationsværdi for andre danske kommuner. I Thisted kommune forfølges målet ved at igangsætte demonstrationsprojekter, som styrker bosætning og turisme: Bosætning - fordi vi har en negativ befolkningsudvikling, som vi gerne vil stabilisere og allerhelst vende til en positiv udvikling. Som et yderområde er vi ikke alene om denne problemstilling. Tiltag for optimering af bosætningsbetingelserne i Thisted Kommune vil ikke alene kunne tiltrække nye beboere, men også være et middel til fastholdelse af den eksisterende befolkning og bidrage til at vise vejen for andre kommuner i en tilsvarende situation. Turisme - fordi vores geografiske beliggenhed mellem hav og fjord samt udpegningen af Nationalpark Thy har flere turismepotentialer end de, der i dag udnyttes. Turisme ses som en af de væsentligste faktorer for vækst i området, dels i form af arbejdspladser, dels i økonomisk vækst og udvikling. Thys naturskønne og kystnære beliggenhed er som fænomen ikke enestående, der findes masser af andre områder i Danmark med en smuk natur, som vil kunne drage nytte af de erfaringer, vi kan opvise gennem projekt Mulighedernes Land. Synergi - fordi mange af de tiltag, som gavner turismen, også gavner bosætningen og vice versa. Derfor ser vi de to hovedindsatsområder - de overordnede mål - gående hånd i hånd til gensidig styrkelse af kommunens udvikling. Særlige udfordringer og muligheder Forfald Vort forudgående analysearbejde har vist, at en væsentlig faktor for om et sted virker tillokkende for nye beboere, er byens/områdets umiddelbare indtryk og udseende. Sender byen et driftigt signal med aktive butikker, velholdte huse og ordnede forhold, får alle - potentielle tilflyttere som turister - et godt førstehåndsindtryk. Det er nøglen til, at de besøgende overhovedet vil beskæftige sig med stedet. Henligger byen derimod med forfaldne huse, tomme butiksruder og uden liv er det sandsynligt, at man blot kører igennem. Samtidig skal der ikke mange oplevelser af forfald og uddødhed til at tegne et billede, som nemt kan blive det generelle indtryk af et område. For de fastboende beboere i en hendøende by bidrager trøstesløsheden til ligegyldighed og de, der kan, har måske mest lyst til at forlade den synkende skude, hvis de da ellers kunne sælge deres huse. Skrækscenariet er, at forholdene skulle blive som visse yderområder i England, hvor man forlader sit (usælgelige) hus med nøglen siddende i fordøren. Med en aktiv indsats overfor forfaldet kan man vende den negative spiral. Det drejer sig om at finde de lokaliteter, hvor en samlet indsats vil få størst effekt og hvor man med rimelighed kan forvente en stor grad af synergieffekt af indsatsen. Det gælder altså om at få fjernet de rådne tænder i byens gebis undskyldningen for at køre lige igennem byen. Det signalerer, at man vil noget med byen og at her sker noget. For- 19

20 bipasserende, såvel som fastboende, vil se på byen som et potentielt og godt sted at bo eller være på besøg. Det gælder om at fjerne de bygningsmæssige elementer, der skaber den depressive stemning af forfald og magtesløshed og erstatte disse med smukke og identitetsskabende elementer, der kan hæve byens kvaliteter og særkender. Nogle bygninger er i sig selv identitetsskabende for en by eller et område, mens en sammenhængende bebyggelse kan fremstå som uvurderlig for helhedsoplevelsen. Sådanne bygninger og bygningssammenhænge er områdets guldtænder, og indsatsen for at bevare disse bør ske ud fra de enkelte udvalgte områders egenskaber og karakter, og navnlig der, hvor en indsats vil være markant og betyde et vendepunkt for stedets fremtid. Landsbyopløsning og mobilitet Det er nødvendigt at tænke anderledes i de nye store kommuner. Vi skal i fremtiden arbejde i større lokalområder, frem for i de gamle sogne eller i de mindre byer og landsbyer. Vi har i Thisted Kommune 50 landsbyer, der inden for det sidste halve århundrede er gået fra at være stort set selvforsynende og selvsupplerende til stadig større afhængighed af nærliggende og større bystrukturer. Og denne udvikling ser ud til at fortsætte. Landbrugets uafhængighed af de nærliggende landsbyer - og borgernes mobilitet i øvrigt - har de sidste mange år dels øget tilflytningen til de større byer og dels fået de nuværende beboere i mindre byer og i landområderne til kun at vende udsynet mod den nærmeste større by. Dette har været en naturlig udvikling i takt med at landområderne med de mindre byer gradvist har mistet arbejdspladser, indbyggere og dermed grundlaget for f. eks. institutioner og et vist serviceniveau. Et andet parameter for landområdernes tilbagegang skal findes i, at vi i stigende omfang bygger vore relationer på interessefællesskaber, frem for lokale bekendtskabskredse. Dette kan lade sig gøre i kraft af vores alle sammens mobilitet. Vi kører gerne efter det rigtige tilbud, selvom vi måske skal køre langt. Den vigende befolkning, der især kendetegner de mindste byer, medfører ligeså vigende ressourcer til at sætte fokus på områdets udvikling. Der er simpelthen ikke befolkningsmæssigt grundlag for opretholdelse af f.eks. forsamlingshuse, fodboldklubber eller blot den almindelige dagligvareforsyning. Det er derfor en nødvendighed at tænke i større helheder for at oppebære et vist serviceniveau i stadig mere tyndtbefolkede områder. Sammenbinding og landsbynetværk Udfordringen er at vende borgernes udsyn til at omfatte eget lokalområde som ressourceområde, nemlig et lokalområde, der består af flere byer og områder, der supplerer og understøtter hinanden. Det medfører en ny dimension, for det er nu op til borgerne i de udvidede landsbynetværk at tage stilling til, hvordan man vil prioritere og forholde sig strategisk til investeringerne til gavn for helheden, sikre at de tilbageblevne strukturer er bæredygtige i forhold til institutioner, infra- og forvaltningsstruktur og serviceniveau. Det udvidede landsbysamfund består af forskellige bysamfund og landsbyer med forskellige styrker og kompetencer, som kan danne udgangspunkt for nye udviklingsmuligheder og herunder investeringer, der primært sigter på bosætning og hvor samarbejde og arbejdsdeling i området sikrer en bæredygtig offentlig service. Ofte vil der allerede være begyndende netværksdannelser i form af de eksisterende skolestrukturer og disses oplande. Vi ser flere metoder til styrkelse af det udvidede landsbysamarbejde ved såvel at skabe øget tilgængelighed områderne imellem og internt i områderne, samtidig med dannelsen af de nødvendige netværker. Den øgede tilgængelighed 20

21 har været et særdeles højt prioriteret emne i de indkomne projektforslag. Der er ønsker om at etablere et netværk af stiforbindelser på kryds og tværs af Thy med stier til naturområder og mellem attraktioner samt at skabe sikre og trafikdifferentierede løsninger omkring skoleveje og at der med øget tilgængelighed også skabes grundlag for en sundere livsstil. Ønsket om øget tilgængelighed skal ses i nær sammenhæng med udviklingsprojekter under Nationalpark Thy, der opererer med forskellige tiltag til stisystemer inden for og omkring parkområdet. Det vil derfor være naturligt at videreføre Nationalparkens stiforbindelser til det resterende Thy. Vi ser det store H eller stigemodellen som mål for tilgængeligheden, nemlig et sammenhængende stinet i Nationalparken mod vest og et sammenhængende stinet langs Limfjordskysten mod øst med en eller flere tværgående forbindelser. Samlingssteder og interessefællesskaber Det er ligeledes en forudsætning for en fremtidig udvikling af landsbynetværk, at der rent fysisk etableres samlingssteder, hvor mennesker kan møde på tværs af sognegrænser, og hvor interessefællesskabet i højere grad kan være det bærende element. Der tænkes her i udviklingen af bygningskomplekser med multianvendelse, aktivitetsskabende elementer med udadvendte funktioner, som kan benyttes af såvel beboere fra det udvidede landsbynetværksområde, som af øvrige folk i området med interesse for det, der foregår. Et multianvendeligt aktivitetssted kan med fordel placeres strategisk og centralt i forhold til afstande, infrastruktur og lokal opbakning. Områdefornyelse i Vestervig og Krik Thisted kommune har udvalgt 2 byer, Vestervig og Krik, fordi der er megen forfald og spekulation i bygningsmassen, men dog et stort potentiale pga. af en god beliggenhed og et lokalt engagement. Der er endvidere et potentiale i at knytte de to byer nærmere sammen. Vestervig er valgt, fordi det er en gammel embedsby med mange smukke bygninger og fordi byen fortjener at få bevaret helhedsindtrykket, respekten for byggetraditionen, det enkelte hus og dets særpræg. Vestervig er kendt i hele Danmark for landets største landsbykirke, der oprindeligt var en klosterkirke. Vestervig kan føres tilbage til Middelalderen som et betydningsfuldt sted i Danmarkshistorien. Vestervig er en af de mest autentiske landsbyer i Thy og skulle gerne forblive attraktiv også for ny bosætning. Som sidegevinst har Vestervig i kraft af sin placering tæt på større turistområder og i kraft af sin kirke et stort turismepotentiale. Krik er valgt fordi der er en naturlig sammenhæng til Vestervig, behov for investeringer i det offentlige rum og mange nye faciliteter er på vej i forbindelse med Kulpladsen i anden sammenhæng. Krik og Vestervig er delvist nedslidte byer når det gælder bygningsmassen i de ældre kvarterer. Der har tidligere været mange butikker og ejendommene er sammenbyggede i hovedgaden. Disse ejendomme er ikke attraktive for børnefamilierne, og der har typisk ikke været en udskiftning. Når de ældre er døde eller fraflyttede er mange overgået til fritidshuse (Krik) el- "Marts 2004" 23/ / årige årige årige årige og derover Vestervig-Kriks befolkning 21

22 ler spekulanter (Vestervig). Nedenstående tabel viser problematikken i al tydelighed. Der er et stort fald i befolkningen i alle aldersgrupper på nær årige. Denne gruppe vil også i fremtiden være stigende. Der tales meget om børnefamilier, men de kommer kun, hvis der er er mulighed for arbejde og gode institutioner samt et attraktivt fritidsliv. Så det er vigtigt at sikre tidssvarende institutioner, sikre et varieret boligudbud og sætte sin lid til de offentlige og private arbejdspladser bliver i området og understøtte nye arbejdspladser. Arbejdspladser er jo ikke et ta selv bord, så der er visse begrænsninger. De ældre kan der til gengæld gøres meget for at holde på. Holder vi på de ældre kommer der færre huse til salg og det kan være vigtigt. Her er der fantastiske muligheder i Vestervig Krik området. Nutidens ældre vil røre sig og er ikke bange for at bevæge sig i både i ind og udland for at få kulturelle oplevelser. Der er mange muligheder for at tilfredsstille de ældres behov i lokalområdet. Ting der eksempelvis efterspørges er cykelstier og motionscentre og et pænt og sikkert bomiljø. En tidssvarende bolig er også vigtig. Sociale kontakter er også vigtige. Det er derfor en oplagt mulighed at få mere tidssvarende boliger ind i hovedgaderne. Mange huse er revet ned via indsatspuljen, det giver bedre plads omkring nogle og det skal understøttes at der bygges nye. Mange huse er sat i stand og muligheden for fx. at kunne få en garage eller bare bilen væk fra vejen, vil gøre det mere attraktivt. Det offentlige rum er mange steder i orden og mange steder nedslidt. Især i Krik er området ved den gamle landingsplads nedslidt og det er meget farligt at bevæge sig som cyklist mellem Vestervig og Krik. Der er også problemer med meget gennemkørende trafik i Vestervig. Kommer man væk fra hovedgaden i Vestervig er der mange spændende grønne oaser og direkte adgang til naturen og fjorden er kun et kvarters gang væk gennem sommerhusområdet Kærgården. Denne natur skal trækkes ind i byen gennem kiler og udsyn til ådalen mv. Turisme er oplagt for Vestervig og Krik forstået på den måde at en del huse kunne overgå til feriebolig eller nr. 2 bolig. Mistede institutioner De senere år har Vestervig og Krik mistet en del institutioner. Kommunalreformen og diverse centraliseringer har bidraget til dette. De senere år har man mistet - Thinghus - Musikskole - Bibliotek - Egnshistorisk Arkiv - Genoptræningscenter Privat service En lang række butikker er forsvundet. På det seneste er urmageren, boghandleren, sparekassen og tankstationen lukket. Før det forsvandt der andre specialbutikker, bagere, grønthandlere, slagtere mv. Dette er selvfølgelig en generel udvikling, men det er med til at gøre byen mindre attraktiv og efterlader tomme butikker. Regionale og lokale forudsætninger for byerne Vestervig/Krik er udkant i region Nordjylland hvilket ikke har en speciel negativ betydning da man også ville have været udkant i region Midtjylland (det meste af Viborg Amt kom med her). Der er sygehus i Thisted og et godt akutberedskab. Der er i området en stor tilknytning sydpå (Holstebro/ Århus området) herfra kommer mange 22

23 af sommerhusejerne i området også. I den nordlige del af Thisted kommune er der meget større tilknytning til Aalborg området. Meget af detailhandelen foregår i Hurup (7 km) hvor der er supermarkeder, gågade, trælast mv. Kommunen har også en række servicevirksomheder, teknisk forvaltning og en række arbejdspladser her. Hurup er også attraktiv pga. et kurbad og et velbesøgt svømmebad. Offentlig transport Der er busforbindelse til Hurup, hvorfra der er togforbindelse til Thisted og Struer. Karup Lufthavn ligger 90 km væk i bil. Erhvervstilknytning Beboerne i Vestervig/Krik arbejder typisk lokalt eller indenfor en radius af 50 km i de forskellige bysamfund. Meget få pendler længere væk. Området er således ikke opland til større byer som Holstebro, Viborg eller Aalborg. Borgerne arbejder typisk i privat eller offentlig service eller på fabrikker. Der er rigtig mange håndværkere og byggeindustrien har en stor betydning, da der er en vinduesfabrik i Vestervig. Krik og Agger i nettet og vandværkerne dækker både by og land osv. En ny børnehave er under opførelse i Vestervig. I forbindelse med indsatsen omkring de tomme huse er der nedrevet 9 ejendomme i Vestervig og yderligere 3 fjernes foråret Der har pågået en stor koordineret indsats af bogerinvesteringsselskabet Vestervig Byfornyelse Aps og Thisted Kommune. Byfornyelsesselskabet har erhvervet 3 ejendomme til nedrivning, 1 ejendom til istandsættelse og Thisted Kommune har erhvervet 7 ejendomme til nedrivning. 2 er stadig på privateje. Derudover har Byfornyelsesselskabet erhvervet 1 hus til istandsættelse og sparekassen er tiltænkt som base for nye virksomheder. Organisering Områdefornyelsen er forankret i Planafdelingen i Teknisk forvaltning i Hurup og samarbejdet vil ske med foreningslivet, borgere og virksomheder i byerne. Der har gennem de seneste 5 år været en meget aktiv borgerinddragelse i byerne gennemført af foreningerne selv, så der er meget at bygge på. Kommunale og private initiativer i forhold til problemområderne Der gennemføres områdefornyelse i tæt sammenhæng med delprojektet I Mulighedernes Land i det nærliggende Krik (ca. 2 km fra Vestervig) under Indsatsområde 2 Det gode liv ved kysten samt Indsatsområde 3 Det sammenbundne Thy og Hannæs. Der er, er et naturligt fællesskab gennem skolen, kirken og idrætslivet med hovedaktiviten i idrætscentret Aktivitetscenter Vestervig-Agger og fodboldklubbens klubhus og boldbaner. Derudover er der en række foreninger som repræsenterer et større område end lige Vestervig by, så der er stor lokal opbakning til fornyelse og faciliteter i området. Eksempelvis er Vestervig fjernvarme (biomasseværk) netop færdig med at inddrage 23

24 Byfornyelse af Vestervig Borgerinddragelse Ideerne til områdefornyelsen er alle kommet fra borgerne i Vestervig. Der er et usædvanligt stort borgerengagement, og det har fra starten af projektet været afgørende at sikre det lokale ejerskab for at kunne realisere projektet. Der bor cirka 750 borgere i Vestervig by og Krik by og til det indledende borgermøde i oktober 2010 mødte 130 borgere op. Her fik alle, der har ideer til udviklingen af Vestervig, mulighed for at præsentere deres ideer og det stod klart, at der allerede var udviklet mange ideer, der kunne bruges i områdefornyelsen. Hovedaktørerne i Vestervig er - Vestervig Håndværker- & Borgerforening, der for seks år siden målrettet gik i gang med udvikling af byen. Således har foreningen nedsat en række udvalg; for tiden: Aktivitetspladsudvalget, Thinghusudvalget og Scenesjakket. Dermed er foreningen på mange områder krumtappen om byens udvikling og også det organ, der står inde for områdefornyelsesplanens projekter og efterfølgende vedligehold mv. - Derudover har Vestervig Håndværker- & Borgerforening været initiativtager til at oprette Vestervig Byfornyelse Aps den Selskabet har samlet kroner ind blandt beboerne. Hovedformålet er at få nedrevet de forfaldne huse i byen (se artikel om byfornyelsesselskabet i bilagene). - Vestervig-Agger Aktivitetscenter, der er samlingspunkt for unge og ældre og som er et stort aktiv i byen. - Derudover er der skolen og SFO, børnehaven, Ældresagen, forskellige idrætsforeninger, spejdere og andre foreninger, institutioner og klubber samt enkeltpersoner, som er yderst aktive i byen. Koordinationsgruppe I processen med at udvikle områdefornyelsesplanen har der været nedsat en koordinationsgruppe bestående af en repræsentant fra byfornyelsesselskabet, aktivitetsudvalget og Håndværker- og borgerforeningen. Disse har mødtes cirka månedligt for at koordinere og prioritere indholdet i planen. Derudover er der nedsat en arbejdsgruppe om cykelstien fra Vestervig til Agger, hvor 9 borgere har deltaget. Samtidig har de forskellige grupper af borgere, Bestyrelsen i Vestervig Håndværker- og Borgerforening Vestervig Byfornyelse Aps. Mølleudvalg Parkudvalg Plantageudvalg Husudvalg Hjemmeside/ foldere Aktivitetspladsudvalg Thinghus Sti- og byfornyelsesudvalg Scenesjakket 24

25 der har stillet forslag, arbejdet med at kvalificere deres input. Yderligere initiativer Vestervig er karakteriseret ved at borgerne trækker på samme hammel. Det har indtil nu resulteret i, at byen også har fået en ny børnehave, der skal bygges i En gruppe borgere arbejder også på at få det gamle Thinghus i byen til at blive til et rets- og fængselsmuseum. Byfornyelsesselskabet har i januar 2011 købt den bygning som Sparekassen Thy er flyttet ud af, efter at afdelingen tidligere i samme måned blev nedlagt. Det forstærkede fokus på Vestervig og det faktum, at mange af de gamle og forfaldne huse er blevet revet ned har gjort, at byens borgere er kommet på forkant med udviklingen og reagerer, så snart et hus kommer til salg eller forlades. Borgermøde i Vestervig, oktober

26 6 Thy-Hannæs Thisted Dagblad Lørdag 30. oktober 2010 De tomme huse er på vej ned... Af Villy Dall VESTERVIG: Vestervig er godt på vej, når det gælder indsatsen for at slippe af med de gamle rønner, fremgik det af torsdagens borgermøde i byen. Formand Bjarne Nielsen fra Vestervig Byfornyelse ApS fortalte, at selskabet har fået fordoblet sin ansvarlige kapital. Oprindelig indbetalte byens borgere kr. i anpartskapital, men nu har en anonym investor indbetalt 26 samme beløb, og flere har henvendt sig med interesse for at deltage i indsatsen. Alt dette vil blive formaliseret, når selskabet næste gang holder generalforsamling. Fire huse er allerede jævnet med jorden, og i denne uge ryger endnu tre, fremgik det, og herefter har man især kig på fire. Mens et hus, man har haft kig på, til gengæld er købt af en familie, nu beboet og reddet fra undergang. Kommunen har brug for cykelstiinteresserede Af Villy Dall VESTERVIG: Der er brug for interesserede og vidende borgere til et udvalg, der skal kigge på, hvordan man bedst får etableret en cykelsti fra Vestervig over Krik til Agger, fremgik det af torsdagens borgermøde i Vestervig. Projektet indgår i og finansieres af Mulighedernes land, Thisted Kommunes samarbejde med fonden Realdania, men teknisk forvaltning har brug for nogle sparringspartnere, før den egentlige projektering går i gang, fremhævede projektleder Otto Lægaard og driftsleder Ejgil Haurum fra kommunen. Lige nu arbejder man på et projekt, hvor der mellem Vestervig og Krik etableres en cykelsti (til kørsel i begge retninger) på 90 centimeter i den ene side af vejen, og at der så etableres en adskillelse på 30 centimeter mellem cykelstien og kørebanen. Men igennem Krik - altså fra det ene byskilt til det andet - påtænker man at etablere en generel sænkning af motorkøretøjernes fart til 40 km/t ved at etablere cykelstier i begge sider, chikaner og pælchikaner, således at der i realiteten kun er en kørebane til kørsel i begge retninger, hvorfor bilisterne skal vige for både andre bilister og for cyklister. Netop cykelstien gav anledning til en række spørgsmål, forslag og indvendinger på mødet torsdag aften, men disse henvistes altså alle til det cykelstiudvalg, kommunen ønsker at nedsætte. Tinghuset søger en rig onkel... Af Villy Dall VESTERVIG: Tinghuset i Vestervig - en gang retsbygning for Hassing-Refs Herredsret og senere bitingsted for Retten i Thisted - er stadig i spil, når det gælder byens fornyelse og forskønnelse. Men bygningen er i dag i privat eje. Dog er det udbudt til salg til et prisniveau på 1,3-1,4 mio. kr., fortalte Niels Høy, medlem af håndværker- og borgerforeningens tinghusudvalg, på torsdagens borgermøde i Vestervig. Der er en række ideer angående bygningens fremtidige anvendelse, først et fængsels- og retshistorisk museum, men også et håndværkermuseum. Og så er der ideer om residerende kunstnere, der samtidig kan være kustoder på andre dele af bygningen. Men der kræves penge. Foreløbig har udvalget søgt fem fonde - og fået afslag fra de tre. Så en rig onkel fra Amerika med en papkasse med penge... ville ikke være af vejen... VESTERVIG SyGEhuS er nu i brug som asylcenter for børn, men var længe et af de to store smertensbørn i byen. Nu er der til gengæld skabt en række arbejdspladser. Arkivfoto: Peter Mørk Vestervig vil fremad OmRådEfORnyElSE: Byrådet ventes i januar at godkende en plan til 8 mio. Af Villy Dall VESTERVIG: Ideer er der nok af i Vestervig. Sædvanligvis kan det skorte på pengene til at gennemføre dem. Men nu er der lys forud. Til januar forventes Thisted Byråd at godkende et områdefornyelsesprogram for Vestervig på 8 mio. kr., der skal finansieres med 2 mio. kr. fra Socialministeriet, 4 mio. kr. fra LAG Thy-Mors og 2 mio. kr. fra Thisted Kommune. Det fremgik af borgermødet i Vestervig torsdag aften, hvor kommunen og de involverede foreninger præsenterede de forslag, man efter seks års arbejde nu er klar med. Mulighedernes land Uden for dette budget arbejdes der under Mulighedernes land - et samarbejde mellem Thisted Kommune og fonden Realdania - med to projekter, nemlig Kulpladsen og det nye Kulhuset i Krik under delprojektet Det gode liv ved kysten og så en cykelsti fra Vestervig over Krik til Agger, som indgår i det samlede stiprojekt for Thy-Hannæs. Endelig er der fortsat ideer og initiativer til fremtiden for Tinghuset, fremgik det. Og så er man allerede godt i gang med at få fjernet nogle af de ubeboelige huse, fremgik det, i et samarbejde mellem kommunen og Vestervig Byfornyelse ApS. Smertensbørnene Tinghuset og sygehuset har længe været de to store smertensbørn i byen i forlængelse af rækken af de mindre, sagde Keld Jensen, formand for byens håndværker- og borgerforening. Men udendørs AkTIVITETER for børn og unge - ældre og handicappede - og alle andre er i høj grad på dagsordenen i Vestervig, hvor der nu er konkrete planer for et sammenhængende aktivitetsprogram for Klosterparken og boldbanen ved skolen og hallen. Kørsel med tricalcykler indgår som et af mange elementer i det kommende områdefornyelsesprogram for Vestervig, der ventes vedtaget i Thisted Byråd til januar. Arkivfoto: Peter Mørk VESTERVIG-AGGER AkTIVITETScEnTER har brug for en udvidelse, for lige nu er bygningen fyldt til randen af aktiviteter. Det gælder især fitness, spinning og squash. Arkivoto: Peter Mørk det gamle sygehus, der ejes af Region Nordjylland, er nu i brug som asylcenter for børn efter en mindre renovering, og der er dermed opstået en række arbejdspladser i byen. Tinghuset er i privat eje og udbudt til salg. Programmet for områdefornyelsen ventes altså godkendt i byrådet i januar, hvorefter man forventer tilsagn fra Socialministeriet og gennem LAG Thy-Mors fra Fødevareministeriet i løbet af foråret. Herefter har man fem år til at gennemføre programmet. Når det gælder det konkrete program for områdefornyelse, består det af sceneprojektet, haludvidelsesprojektet og aktivitetspladsprojektet. Sceneprojektet Sceneprojektet til ca. 3 mio. kr. består i etableringen af en stor åben scene i Klosterparken til koncerter med 88,2 kvadratmeter forscene og 114,4 kvadratmeter bagscene. Dertil et opbevaringsog mødehus med offentlige toiletter på i alt 200 kvadratmeter plus et tilskuerareal på 1815 kvadratmeter, forklarede Keld Jensen. Haludvidelsesprojektet til ca. 4 mio. kr. består i et rum til fitness- og motionsudstyr, et separat rum til spinningcykler, en tredje squashbane (så der kan afvikles turneringer) og et nyt mødelokale til centrets foreninger, forklarede Lars Galsgaard, næstformand i Vestervig- Agger Aktivitetscenter. Aktivitetspladsprojektet til ca. 1 mio. kr. - eller lidt mere - blev præsenteret af Mie Petersen, næstformand i håndværker- og borgerforeningen. Der er en del, som tænkes placeret på boldbanen ved skole lige neden for hallen, og en del, som tænkes placeret som en udvidelse af allerede eksisterende aktiviteter i Klosterparken. Samt en sti, der forbinder de to steder. Klosterparken I Klosterparken arbejdes der bl.a. med følgende elementer: Glidebane/kælkebakke, svævebane, hængekøjer, sheltere, minigolf, opbevaringsrum for legetøj ved legeplads/sandkasse, indgangstorv og kørestolsvenlige spisesteder. På boldbanen arbejdes der bl.a. med følgende elementer: Vandmiljø (med regnvand), pukkelbane, multibane, en bananformet tribune og trialcykelbane, et fitnessområde, en folkesundhedsplads, en naturtribune på skråningen mellem hallen og boldbanen, en beachvolleybane samt hygge- og gyngemiljøer.

27 Områdefornyelsesprojekter Områdefornyelsesplanen for Vestervig-Krik indeholder en række forslag til, hvordan Vestervig kan blive fornyet. Alle forslag er kommet fra aktive borgere og er forslag, som man bredt er enig om i byen vil højne kvaliteten af Vestervig og Krik og være medvirkende til at vende udviklingen. Her beskrives: Motionscenter og Squash Aktivitetsområde ved skolen og Aktivitetscenter Vestervig-Agger Friluftsscene i Klosterparken Cykelbane Vestervig-Krik og fartdæmpende foranstaltninger i Krik Fornyelse af hovedgaden i Vestervig (stiadgang ml. park og skole/aktivitetscenter, åbning af Klosterparken og p-pladser samt udeservering) Aktivitetsplads Stiadgang Motionscenter og Squash Ny kommunal daginstitution Friluftsscene Cykelløsning til Krik Firmaprojekt i gl. sparekasse Åbning af Klosterparken Naboløsning Tinghuset Byggegrund/græs Unge istandsætter hus Parkering + udeservering Mulighedernes Hus og byggegrunde Byggegrund/græs Græs Halvmur Garageanlæg Områdefornyelsesprojekter Andre projekter 27

28 Motionscenter og Squash I Vestervig-Agger Hallen udklækkes i disse år ungdomselitespillere i squash og her findes Danmarks største ungdomsklub med flest ungdomsspillere i hele landet. Klubben har cirka 60 ungdomsspillere, så klubben er større end klubberne i København, Odense og Århus. To af klubbens spillere på 11 og 14 år spiller på landsholdet og deltager månedligt i turneringer i hele Europa (se artikel s ). Dette unikke miljø skyldes en fremsynet halledelse, der i 2002 besluttede at den traditionelle hal skulle have en tilbygning. Tilbygningen indeholder to squashbaner, to multifunktionelle rum i glas hvor der i dag er f.eks zumbahold, step og skoleidræt samt et åbent cafemiljø, der har været en stor succes. De to multifunktionelle rum i glas benyttes fire gange ugentligt til spinning samt en del gange til møder og foredrag fordi rummet kan deles op og dermed rumme alt imellem personer. Området ved Vestervig-Agger aktivitetscenter idag. Her skal hallen udvides med motionscenter og squashbane. I et af de mindre, tiloversblevne lokaler er der nu indrettet et motionsrum, der trods dårlige udluftningsforhold og meget lidt plads, er en ubetinget succes også for de ældre i byen. 28

29 Dette stedbundne potentiale ønsker Aktivitetscenter Vestervig-Agger og borgerne i Vestervig at satse på og udvikle. At hallen og skolen er naboer gør, at børnene kommer over i hallen lige efter skole. Squashbanerne kan bookes løbende både hjemmefra over nettet og i hallen via en skærm på et fleksibelt bookingsystem, hvilket gør at banerne udnyttes maksimalt. Ofte går forældrene i motionsrum mens børnene træner squash. Alle borgere har nem adgang til aktivitetscenteret. Ønsket er at bygge til, så man får en squashbane mere, så man har 3 baner i alt. Ungdomsspillerne har et stort behov for at træne, så de kræver masser af træningstid - helst 2-3 gange ugentlig hvor hallen pt. kun kan tilbyde 1-2 gange. Desuden er kravet, at man har tre baner, når man afholder turneringer, hvilket klubben naturligvis gerne vil, når man er Danmarks største forening. Udvidelsen skal også indeholde et moderne fittnessrum og spinninglokale, så de mange brugere her får bedre forhold. Der kommer mange ældre i motionsrummet i dag og en satsning her betyder, at den voksende ældregruppe kan holde sig i form og holde sine sociale kontakter ved lige også med de yngre generationer. Endelig er der også planer om at lave et område, hvor der kan etableres lektiecafe, da mange af byens børn og unge netop kommer i hallen om eftermiddagen. Udvidelsen giver også mulighed for at få et tiltrængt mødelokale til områdets mange foreninger. Der summer af aktivitet på squashbanerne året rundt Fakta om Aktivitetscenter Vestervig-Agger: Åbent 8-23 hver dag Elektronisk banebookingsystem 150 daglige brugere 2,5 medarbejdere Mødelokaler, 2 squashbaner, to multifunktionelle rum, hal og 40 m² motionsrum. Selvejende institution Her udklækkes Danmarks nye elite inden for squash 29

30 Set udefra, kommer tilbygningnen visuelt til at fremstå som en naturlig forlængelse af den eksisterende bygning Ill.: Møller Nielsens Tegnestue 12 Thy-Hannæs Thisted Dagblad Tirsdag 22. februar 2011 Lokalsport Tlf.: Fax: Sydhavnsvej 5, 7700 Thisted Søstre slog til ved French Open TaLEnTEr: Mathilde og Sarah Lauridsen fra Thy Squash blev de bedste placerede danskere ved stævnet i Frankrig Af Lars Christensen LILLE: Søstrene Sarah og Mathilde Lauridsen fra Thy Squash opnåede fornemme placeringer, da de med det danske landshold deltog ved French Open, Ved det stævnet i byen Lille blev søstrene de bedst placerede danskere, da Sarah Lauridsen blev nummer seks i U13-rækken, mens Matilde Lauridsen blev nummer syv i U15-rækken. Sarah Lauridsen var på forhånd seedet som nummer otte, der også var hendes placering på den europæiske rangliste. Hun lagde ud med en klar 3-0 sejr over en useedet fransk pige. Mod finaleseedet Derefter stod hun i kvartfinalen overfor den næsten to år ældre Cindy Merlo fra Schweiz, som var seedet til en finaleplads. Schweizeren vandt kampen, og dermed skulle Sarah Lauridsen spille om placeringer fra nummer fem til otte. Her slog hun en anden dansker, som hun ellers har tabt til i de seneste opgør, og skulle hun i kampen om femtepladsen møde en spiller fra Egypten, der har mange spillere placeret højt på de europæiske ranglister. Sarah Lauridsen måtte da også se sig besejret, men hun gav sig bestemt ikke uden kamp, da hun tvang egypteren ud i ombolde i to af de tre sæt. Dermed sluttede Sarah Lauridsen på sjettepladsen. Mathilde Lauridsen var inden stævnet placeret som nummer 24 på ranglisten, og hun var seedet til en placering som nummer ni til 12. I sin første kamp vandt hun 3-0 over en fransk pige, og dermed skulle hun spille om en plads i kvartfinalen mod Kate Gordola fra Schweiz, der var seedet til en placering som nummer fem-otte. Her spillede Matilde Lauridsen op til sit bedste og fejede total schweizeren ud af banen med en sejr på 3-0. I kvartfinalen var modstanderen Tinnie Gillis fra Belgien, der var seedet til en finaleplads, og Mathilde Lauridsen måtte se sig besejret 3-0, men hun formåede at tvinge belgieren ud i ombolde i andet sæt. I den første kamp om placeringerne fra nummer fem til otte mødte Mathilde Lauridsen engelske Kip Quiney, der var seedet som nummer femseks. Mathilde Lauridsen vandt de to første sæt, men der efter vandt englænderen de næste tre. Det blev dog en knivskarp afgørelse, da Mathilde Lauridsen tabte efter ombolde i tredje sæt. Mod topseedet I kampen om syvendepladsen mødte Mathilde Lauridsen den topseedede Jenny Haley fra Wales, der havde haft en elendig turnering, og waliseren måtte da også se sig besejret af danskeren, der vandt 3-1. Med de gode placeringer kan de to søstre nu forvente at rykke opad på den europæiske rangliste. I den kommende weekend deltager de i en turnering i Odense og 530 nye badmintonmestre i Snedsted Af Lars Christensen SnEDSTED: Der blev fundet 53 mestre, da Snedsted Bad- Alle kampe blev afviklet i positiv stemning, og stævnet var næsten forskånet for uheld. Dog var Nikolaj Niel- U13 A damesingle 1. Josephine Mark, Skive-Resen U13 A damedouble 1. Josephine Mark, Skive-Resen/ Christina Hovmark Pedersen, Thisted mathilde LaurIDSEn blev nummer syv ved French Open. Frederik L. Pedersen, Snedsted U13 D herredouble 1. Laurits Heskjær/Søren Overgård, Badt 72 Sjørring U13 D damesingle 1. Nitha B. Olsen, Badt 72 Sjørring Jonas Mortensen, Ørslevkloster U17 B herresingle 1. Nicolai Larsen, Thisted 2. Mike Nielsen, Vinding Ungdomsog Idrætsforening U17 C herresingle derefter følger om tre uger endnu en i Herlev, og de drager igen af sted til udlandet med landsholdet, når de skal

31 Tirsdag 22. februar 2011 Thisted Dagblad Thy-Hannæs 13 To nederlag til Thy-Mors Bordtennis sjørring: Thy-Mors Bordtennis 1. divisionshold indkasserede to nederlag i weekenden, hvor holdet ude mødte Sisu/MBK og hjemme var oppe mod Århus BTK. Thy-Mors tabte så stort som 12-2 til Sisu/MBK er ubesejret i spidsen for rækken. Jesper Hviid (billedet) og Kalle Relfsson stod i single for Thy- Mors to sejre. I hjemmekampen mod Århus blev nederlaget på Her tegnede vandt værterne fire af singlerne, og her stod Jesper Hviid for tre af sejrene, mens Kalle Relfson vandt en kamp. Med sejrede overtog Århus fjerdepladsen fra Thy-Mors, der nu er på femtepladsen. lac I stueetagen bliver der plads til en ekstra squashbane, fitnessrum, depotrum m.m. 191 deltagere klar til Bette Gris Cup Af Lars Christensen Bekendtgørelser Meddelelser sjørring: 191 spillere fra 19 forskellige klubber har meldt sig klar til årets udgave af Bette Gris Cup, som Sjørring Bordtennisklub på lørdag er vært for. Værterne stiller selv med 58 spilllere, og stævnet har igen i år deltagelse af stærke svenskere, og en af dem er Sebastian Andersson, der spiller for Thy-Mors i 1. division og er blandt favoritterne. Han kan dog vente modstand af blandt andre den nykårede jyske mester i herre-elite Emil Madsen fra SisuMBK og Claus Larsen, der er en af de få danske spillere i den danske elitedivision. Et andet bud på en topplacering kunne være bordtennissportens danske legende Claus Pedersen fra SisuM- BK, der er blevet eftertilmeldt. Det er også et gensyn med gamle lokale kendinge. Thomas Lydholm og Henrik Sørensen var meget dominerende i ungdomsrækkerne i Thy og på Mors i slutningen af 1970 erne og starten af 1980 erne, og de tager turen fra København for at være med ved stævnet i Sjørring. Ny række for de yngste Stævnet viser også, at der er grøde i sporten med mange nye unge spillere. For første gang er det muligt at stille op BeTTe Gris Cup får i år deltagelse af 191 spillere. i en mini-række for spillere fra årgang 2001 og yngre, og det har syv spillere valgt at Arkivfoto gøre, og hos de yngste piger er det også været muligt at få samlet en række. Arkivfoto: Diana Holm deltage ved German Open marts. Generalforsamling og aktionærmøder i 2011 Ungdomssquashspillere i Vestervig gør sig på den europæiske scene. Indkaldelse til ordinært repræsentantskabsmøde torsdag d. 10. marts 2011 kl. 18,30 i Sparekassens lokaler Ydbyvej 183, Ydby. Dagsorden: 1. valg af dirigent 2. bestyrelsens beretning om sparekassens virk- På førstesal indrettes der balkon, somhed i det forløbne år. møderum lokale til spinning samt godkendelse depotrum. 3. fremlæggelse af den reviderede årsrapport til 4. valg af medlemmer til bestyrelsen. Ordinært på valg er: Birger Møller og Hanne Bisgaard 5. valg af revisor 6. forslag fremsat af direktion, bestyrelse eller repræsentantskabsmedlemmer 7. eventuelt 31 vestjyskbank inviterer bankens aktionærer til generalforsamling og aktionærmøder Generalforsamling 16. marts klokken i Lemvig Idræts- og Kulturcenter, Christinelystvej 8,

Aktivitetsplads. Stiadgang. Friluftsscene. Cykelløsning til Krik. Åbning af Klosterparken. Tinghuset Byggegrund/græs. Unge istandsætter hus

Aktivitetsplads. Stiadgang. Friluftsscene. Cykelløsning til Krik. Åbning af Klosterparken. Tinghuset Byggegrund/græs. Unge istandsætter hus Vestervigs forvandling Aktivitetsplads Stiadgang Motionscenter og Squash Ny kommunal daginstitution Friluftsscene Cykelløsning til Krik Firmaprojekt i gl. sparekasse Åbning af Klosterparken Naboløsning

Læs mere

Vestervigs omstilling YPF

Vestervigs omstilling YPF Vestervigs omstilling YPF 19-4 2016 Klosterbyen Vestervig Nordens største landsbykirke Situationen 2004 Vestervig har tidligere været en driftig handels- og embedsby med mange butikker, institutioner mv.

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

Områdefornyelse i Ranum De gode ideer skal frem 18. FEBRUAR 2016 FØRSTE WORKSHOP I RANUM. Kristian Bransager

Områdefornyelse i Ranum De gode ideer skal frem 18. FEBRUAR 2016 FØRSTE WORKSHOP I RANUM. Kristian Bransager Områdefornyelse i Ranum De gode ideer skal frem 1 Kristian Bransager Aftenens program 19.00 19.10 Velkomst ved Vesthimmerlands Kommune 19.10 19.20 Kulturarvsprojektet ved Vesthimmerlands Museum 19.20 19.45

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Uvelse-Lystrup Lokalråd December 2011 1 Hillerød Kommune Indhold Baggrund. 3 Trafik 4 Bolig. 5 Erhverv. 5 Natur 6 Børn og Ungdom 7 Ældre 7 Foreninger fritid indkøb 8 2

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan for SØDRING UDBYHØJ Randers Kommune Udarbejdet foråret 2013 Indhold Introduktion til arbejdet med landsbyplanen... 3 Planer og bindinger... 9 Indledning... 5 Værdier...

Læs mere

Bordreferater Dialogmøde i Terslev den 24. september 2015

Bordreferater Dialogmøde i Terslev den 24. september 2015 Bordreferater Dialogmøde i Terslev den 24. september 2015 Bord 1 Kan der etableres aktivitetscenter for de ældre på plejecentret, nu hvor det er solgt? Hvad med kroen kunne den blive opkøbt, for eksempel

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Som borgmester for Thisted Kommune er det mig en stor fornøjelse at kunne være med til at indvie det ny renoverede BOOA.

Som borgmester for Thisted Kommune er det mig en stor fornøjelse at kunne være med til at indvie det ny renoverede BOOA. - - Som borgmester for Thisted Kommune er det mig en stor fornøjelse at kunne være med til at indvie det ny renoverede BOOA. Det nyrenoverede sted her, er et fantastisk eksempel på hvad der kan ske når

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen

Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen Udviklingsplan for Boest Projektgruppen Februar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Projektgruppen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Attrup 4 Marie Magdalene

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 195 Offentligt Hej Jørgen! Jeg skriver til dig i min egenskab af formand for Grønbjerg-Langelund Lokalråd, og i dette tilfælde, også som den

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

LAG Struer beretning 2011

LAG Struer beretning 2011 LAG Struer beretning 2011 a. Overordnet redegørelse for aktionsgruppens og bestyrelsens virke i det foregående år med hensyn til udviklingsstrategien, inddragelse af det lokale liv/offentlige myndigheder

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Grundfør?

Hvordan skal vi udvikle Grundfør? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i GRUNDFØR Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Grundfør og Borgerforeningen i Grundfør

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

TAARBÆK BORGERFORENING VORES TAARBÆK FREM MOD 2025

TAARBÆK BORGERFORENING VORES TAARBÆK FREM MOD 2025 VORES TAARBÆK FREM MOD 2025 De fleste vil kunne skrive under på, at Taarbæk er Verdens bedste landsby. Taarbæk er noget særligt. Når folk er flyttet hertil, vil de ikke væk igen. Men hvad er det, som tiltrækker

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

Vi har arbejdet med de punkter, som idegruppen lagde op til ved Borgermødet den 2/9 2015.

Vi har arbejdet med de punkter, som idegruppen lagde op til ved Borgermødet den 2/9 2015. Skive Kommune Teknisk Forvaltning, Plan og Support Rådhuspladsen 2, 7800 Skive eller tek@skivekommune.dk Civilingeniør Fejl! Hyperlinkreferencen er ugyldig. Teknisk Forvaltning - Plan & Support - Plan

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Udarbejdet af den af bysamfundene nedsatte arbejdsgruppe den 19. september 2006 Revideret 28.august 2008 Forslag til Revideret udgave september

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen Foto: BOGO Projektbeskrivelse I Hovedgård ønsker vi at udvikle Hovedgård Hallen til et aktivt og imødekommende samlingssted for alle byens borgere

Læs mere

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Udviklingsplan 5762 Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Formål Formålet med udviklingsplanen er at skabe de bedst mulige betingelser for, at 5762 Vester

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

V I L I G S A T A L O G

V I L I G S A T A L O G 2 0 0 8 dviklingsrådet Hll Helle Øtd Øst dækker gerbæk ktorskoledistrikt t ikt. Heri ligger byerne Hjortkjær, Årre, Fåborg, gerbæk og tarup ofterup. er sidder i udviklingsråd dikli ådhll Helle Øt Øst:

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Med den ensomt beliggende kirke Himmerland er så rig på prægtige

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014

Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014 Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014 Agenda 1) Formandens årsberetning. 2) Fremlæggelse og godkendelse af regnskab for Mørke Distriktsråd. 3) Valg til forretningsudvalget for Mørke Distriktsråd. Følgende

Læs mere

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole!

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole! Horne Vision 2020 HORNE VISION 2020 200 elever i Horne skole! 2020 Fremtidens Horne Hornes fremtid som aktiv landsby er afhængig af tilflytning primært af en karaktér som kan styrke byens trivsel herunder

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Indledning Aulum Fritidscenter kan i 2006 fejre sit 20 års jubilæum, og det har været 20 år, der på mange måder har været præget af fremgang. Bestyrelsen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Området blev opbygget med støtte fra:

Området blev opbygget med støtte fra: 4 km nordvest for Haderslev ligger Moltrup sogn. Sognet er bygget op omkring de 3 små byer Moltrup, Rovstrup og Bramdrup. Vi bor cirka 550 indbyggere i sognet der hovedsagligt består af parcelhuse og landbrug

Læs mere

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Kære alle Tusind tak for invitationen til festligholdelsen af 100 års jubilæet for Skyum forsamlingshus i dag. Det er en festdag, som jeg er glad for at få

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Handlingsplan Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Projekt Vækstgrupper for landdistriktsudvikling Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Indledning Denne handlingsplan er kommet i stand på 2 møder med Borgerforeningens

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder

Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder Notat Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder Nærværende notat omhandler forskellige muligheder for en fremtidig udvikling af de nuværende idrætsfaciliteter beliggende

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Debattemaer 1. runde: Liv og bevægelse i landsbyerne hvad skal der til, for at du

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

3. Fordeling af tovholderopgaver: Musik-cafe Torben samler op og giver videre til

3. Fordeling af tovholderopgaver: Musik-cafe Torben samler op og giver videre til Referat fra møde i: Lokalrådet Hatten Dato: 9.4.2014 Deltagere på mødet: Torben, Else Marie, Jørgen, Hanne, Marianne (suppleant) Fraværende: Niels, Conni, Mette (suppleant) Udarbejdet af: Erna Storgaard

Læs mere

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

Turistpolitik for Haderslev Kommune

Turistpolitik for Haderslev Kommune Turistpolitik for Haderslev Kommune K O M M U N E Januar 2004 - B Y G G E R B R O M E L L E M F O R T I D O G F R E M T I D... 1 Udvikling & Kultur: Claus Dall, organisationskonsulent Henrik Ørnstrup,

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

Udvalgsarbejde i Temagrupper.

Udvalgsarbejde i Temagrupper. Udvalgsarbejde i Temagrupper. Målsætning for udvalgsarbejdet. Lokalrådet har til opgave at udarbejde plan for lokalområdet. Gruppernes tema forslag skal være centrale elementer i denne plan. Lokalrådet

Læs mere