Områdefornyelse i Ranum De gode ideer skal frem 18. FEBRUAR 2016 FØRSTE WORKSHOP I RANUM. Kristian Bransager

Transkript

1 Områdefornyelse i Ranum De gode ideer skal frem 1 Kristian Bransager

2 Aftenens program Velkomst ved Vesthimmerlands Kommune Kulturarvsprojektet ved Vesthimmerlands Museum Inspiration fra COWI Debat om 4 emner Opsamling 2

3 Områdefornyelse i Ranum Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har valgt Ranum Der er reserveret 3 mio. kr. Byfornyelsesprogram en betingelse for udbetaling Programmet skal vedtages politisk Sendes til ministeriet senest 1. september

4 Tidsplan for områdefornyelsen Januar Februar Marts April Maj Juni August Besigtigelse Forvaltningsworkshop Byforum Interviews Første borgermøde Bygningsvurderinger Ideer til projekter Bearbejdning af projekter Dialog med byforum Andet borgermøde Bearbejdning af projekter Udarbejdelse af byfornyelsesprogram Politisk behandling Program sendes til ministeriet 4

5 Byforum Navn Hanne Hollænder Ulrik Holm Erik Knudsen Lars Borregaard Lise Dolleris Arno Christensen Thomas Holm Olav Storm Hans Støttrup Jensen Forening, institution eller virksomhed Ranum Skole Ranum Menighedsråd Lokalhistorisk Forening Ranum Multihus Dagli Brugsen Asylcentret Salling Plast Ranum Efterskole Ranum Borgerforening 5

6 Hvad er et byfornyelsesprogram? Det skal programmet indeholde 1. En beskrivelse af området 2. En beskrivelse af projekter 3. En handlings- og tidsplan 4. Et budget og en finansieringsplan 5. En investeringsredegørelse 6. En beskrivelse af de støtteberettigede foranstaltninger 7. En opgørelse over behovet for bygningsfornyelse i området. Der er fem år til at gennemføre projekterne Der skal etableres et forpligtende samarbejde 6

7 Hvad kan pengene bruges til? Program Torve, pladser og opholdsarealer Kulturelle og boligsociale foranstaltninger, herunder lokaler Veje og stier Klimatilpasning 7

8 Hvad skal vi snakke om i aften? 1. Hvordan kan vi forbedre hovedgaden? 2. Hvad stiller vi op med de tomme bygninger? 3. Hvordan får vi Ranum knyttet endnu bedre sammen med Vilsted Sø? 4. Hvordan kan vi løfte i fællesskab? 8

9 1. Hvordan kan vi forbedre hovedgaden? 9

10 1. Hvordan kan vi forbedre hovedgaden? Er forhaver en mulighed? Kan laves på begrænset plads Smukkere for alle og bedre at bo 10 Kilde: "Nissumby Forhaver langs Hovedgaden", Havearkitektgruppen, 2012.

11 1. Hvordan kan vi forbedre hovedgaden? Er der behov for yderligere hastighedsdæmpning? Hvad skal hovedgaden kunne bruges til? Biler, cykler, scatere, fodgængere? 11

12 2. Hvad stiller vi op med de tomme bygninger? Kan de tomme butikker bruges til andre erhverv, foreninger, kulturaktiviteter? 12

13 2. Hvad stiller vi op med de tomme bygninger? Kan tomme bygninger sættes i stand og sælges som boliger? Hvem er interesserede? VESTERVIG BYFORNYELSE APS I september 2006 stiftede en række ildsjæle i Vestervig et anpartsselskab, Vestervig Byfornyelse APS. Flere borgere tegnede anparter i selskabet for i alt kr. Byfornyelsesselskabet giver mulighed for at opkøbe nedslidte og tomme huse i Vestervig, som Thisted Kommune derefter kan nedrive med midler fra indsatspuljen. Efter nedrivning af husene kan de tomme grunde sælges til eksempelvis naboejendommene, og på den måde kan der skabes øget kapital i selskabet. Ud over opkøb af huse bliver en del af selskabets midler benyttet til forskønnelsesprojekter i byen, som eksempelvis nye borde og bænke. Kilde: "Ny anvendelse af tomme grunde", Udarbejdet af COWI for Ministeriet for by, bolig og landdistrikter,

14 2. Hvad stiller vi op med de tomme bygninger? Kan der bygges nye boliger? Hvem er interesserede? MULIGHEDERNES HUS I VESTERVIG Nedrivning af tre ejendomme har givet plads til et demonstrationshus for et lavenergihus. Huset er tilpasset byggestilen og indgår naturligt i bybilledet. Eksemplet viser, at det er muligt at opføre et hus efter 2020-kravene samtidig med at kvadratmeterprisen er holdt nede på kr. pr m2. Huset er opført som et dobbelthus med to lejemål. I det ene lejemål er der en frisørsalon. Det andet benyttes til aktiviteter for byens borgere. 14 Kilde: "Ny anvendelse af tomme grunde", Udarbejdet af COWI for Ministeriet for by, bolig og landdistrikter, 2015

15 2. Hvad stiller vi op med de tomme bygninger? Kan naboerne bruge arealet? TINGHUSKROEN I VESTERVIG Tinghuskroen i Vestervig er blevet en af de helt store samlingssteder for både turister og byens borgere. Nedrivning af naboejendommen har givet mulighed for en terrasse med udeservering, hvilket har skabt masser af liv i hovedgaden og øget kroens omsætning markant. Kilde: "Ny anvendelse af tomme grunde", Udarbejdet af COWI for Ministeriet for by, bolig og landdistrikter,

16 2. Hvad stiller vi op med de tomme bygninger? Kan nedrivninger give plads til et torv? Der er lavet to torve er der behov for flere? Hvad skal et nyt torv bruges til? TORVET I BINDSLEV Bageriet blev opkøbt af Bindslev Borger-, Handels-og Erhvervsforening købte bageriet for kr. Hjørring Kommune nedrev bygningen, og der blev indsamlet i alt kr. til anlæg af det nye torv. Torvet blev realiseret ved hjælp af frivillig indsats. BHE Bindslev ejer og vedligeholder pladsen. Det nye bytorv har fået den ønskede virkning som samlingssted ved festligheder i byen. Torvet bliver primært brugt ved årlige festligheder i byen, som eksempelvis det årlige harmonikatræk og ved torvemarkedet, hvor der også er opstillet telte. Kilde: "Ny anvendelse af tomme grunde", Udarbejdet af COWI for Ministeriet for by, bolig og landdistrikter,

17 2. Hvad stiller vi op med de tomme bygninger? Kan nedrivninger give plads til parkering? Er der et behov for en parkeringsplads? Kilde: "Ny anvendelse af tomme grunde", Udarbejdet af COWI for Ministeriet for by, bolig og landdistrikter, 2015 P-PLADS OG GRØNT I VESTERVIG Efter at en faldefærdig bygning er nedrevet, er det smukke anlæg, Klosterparken, pludselig blevet en synlig del af bybilledet. Ved at lave parkeringspladser på op mod gaden har man fået skabt en ny og synlig adgang til parken, samtidig med at parkeringsforholdene for byens turister er forbedret. På det nye græsareal er der opsat to picnic områder med borde og bænke der er designet af en lokal pensioneret smed. 17

18 2. Hvad stiller vi op med de tomme bygninger? Er der andre kreative ideer til, hvad tomme grunde kan anvendes til? Kan der f.eks. tænkes kunst på arealerne? KUNSTPROJEKT I SELDE I Selde er kunstneriske ildsjæle gået sammen om at etablere et kunstprojekt på soklen af en tidligere forfalden ejendom i byen. Soklen står med rødder i fortiden og giver afsæt til fremtiden, beskriver én af initiativtagerne. Projektet står på den måde som et tydeligt symbol på den opblomstring af en række kunstneriske projekter, som i de senere år er sat i gang i Selde. Kilde: "Ny anvendelse af tomme grunde", Udarbejdet af COWI for Ministeriet for by, bolig og landdistrikter,

19 2. Hvad stiller vi op med de tomme bygninger? Hullerne i gadebilledet kan erstattes af en skærm er det en god ide? DRIVE THROUGH GALLERY I den tyske by Ascherleben har man haft en kunstnerisk og kreativ tilgang til tomme bygninger Der er lavet et åbent galleri igennem byen, hvor kunstnere har malet store billboards, der udfylder de tomme huller i husrækkerne efter nedrivning. GRØN VÆG I Ascherleben har man et andet sted lavet en grøn væg mellem to nabobygninger. Kilde: "Ny anvendelse af tomme grunde", Udarbejdet af COWI for Ministeriet for by, bolig og landdistrikter,

20 2. Hvad stiller vi op med de tomme bygninger? Kan der tænkes grønne områder eller legepladser ind? Vil de blive brugt? FÆLLESHAVEN I BEDER I Beder har nogle lokale ildsjæle siden 1993 drevet en fælleshave på et stykke jord i udkanten af byen. Haven er gradvist udvidet efterhånden som flere er kommet med. Haven omfatter nu m2 og bruges af 40 voksne med børn. Haven drives af foreningen, fungerer ved hjælp af kontingenter og modtager ingen tilskud. Kilde: "Ny anvendelse af tomme grunde", Udarbejdet af COWI for Ministeriet for by, bolig og landdistrikter,

21 2. Hvad stiller vi op med de tomme bygninger? Hvor stort er problemet? Hvor mange bygninger er der tale om? 21

22 3. Hvordan får vi Ranum knyttet endnu bedre sammen med Vilsted Sø? Kan vi tænke bedre stiforbindelser hele vejen fra bymidten til søen? Kan forbindelserne skiltes bedre? Kan der tænkes aktiviteter ind undervejs? Skolesti til Overlade? 22

23 4. Hvordan kan vi løfte i fællesskab? Hvad er Ranums styrker, og hvad skal byen leve af? Hvordan udnytter vi, at vi har en stor og driftig efterskole? Hvordan får vi Asylcentret og byen til at spille endnu bedre sammen? Hvad betyder det, at der er ca. 800 midlertidige beboere? Hvordan får vi flere til at engagere sig i byen? Er der mulighed for lokal finansiering? Hvordan kan områdefornyelsen gøre størst mulig nytte? Hvad skal vi satse på, og hvordan sikrer vi, at det, vi laver, bliver brugt? Hvem driver værket, når områdefornyelsen er gennemført? Alle borgere Efterskolen Asylcentret Butikkerne Dayz Erhvervslivet Bygningsejerne Foreningerne Nabobyerne 23