BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT - STATUS OG FREMTIDSPERSPEKTIVER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT - STATUS OG FREMTIDSPERSPEKTIVER"

Transkript

1 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT - STATUS OG FREMTIDSPERSPEKTIVER

2 Denne publikation er udarbejdet af Stevns Kommune i samarbejde med Projektgruppen under Verdensarv Stevns Klint, med assistance fra Büchert & Jeppesen Rådgivning. Hårlev, januar BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

3 1 FORORD Denne status over besøgsstederne langs Stevns Klint er udarbejdet som en del af forvaltningsplanen for verdensarvsområde Stevns Klint. Formålet er ikke at tage nye problemstillinger op, men at sammenfatte foreliggende beslutninger om besøgsstedernes funktioner og rammer i en kort og overskuelig form. For at fastholde de trufne beslutninger (også overfor aktørerne selv) og formidle dem til samarbejdspartnere og offentligheden. Stevns Klint har i mands minde været et populært besøgsmål for stevnsboerne selv og for turister udefra. Gæsterne har frekventeret de enkelte besøgssteder, der ligger som perler på en snor langs klinten. Fra syd er det: Bøgeskoven Holtug Kridtbrud Mandehoved Stevns Kridtbrud Stevns fyr Højerup Stevnsfort Boesdal Kalkbrud Rødvig Gæsterne besøger klinten med forskellige motiver: Nogle kommer målrettet mod de oplevelses- og læringsmuligheder, som er særlige for de enkelte besøgssteder langs klinten (indenfor temaer som geologi, natur, kulturhistorie og Den Kolde Krig). Andre blot for at nyde udsigten, bade eller gå en tur langs kysten. Publikumspresset har ikke været større, end det kunne betjenes med eksisterende veje og infrastruktur. Der har ikke været behov for en klar rollefordeling mellem besøgsstederne, eller for samordning af planer for de enkelte besøgssteder med andre politikområder og med de overordnede plan- og forvaltningsmæssige rammer for klinteområdet. Denne situation er under hastig ændring. Det skyldes primært projekt Verdensarv Stevns Klint, der skaber øget interesse for klinten. Af denne grund og fordi turismen på Stevns er i fremgang - kan der ventes et stigende besøgstal i de kommende år, og dermed stigende krav til oplevelsemuligheder, aktivitetstilbud og publikumsfaciliteter. Med verdensarvstitlen påtager man sig en forpligtelse til kvalitetsformidling af klintens værdier. Men også en forpligtelse til, at turismen på Stevns Klint skal overholde strenge krav om bæredygtighed i alle dimensioner af dette begreb: Natur- / miljømæssig bæredygtighed - hvilke steder kan tåle besøg, hvilke er mere sårbare; Socio-kulturel bæredygtighed turismen skal passe til lokalsamfundet og lokalbefolkningen. Økonomisk bæredygtighed turismen skal have størst mulig lokaløkonomisk effekt. Østsjællands Museum er allerede kommet langt med at løse formidlingsopgaven, i kraft af det store formidlingsprojekt Stevns Klint + (se mere om dette i Afsnit 2, Baggrund / Eksisterende forhold ). Sammenhængen med infrastruktur, overordnet planlægning og andre sektorpolitikker har også været under bearbejdning, f.eks. i kommuneplanen, trafiksikkerhedsplanen, den turistpolitiske redegørelse og forvaltningsplanen for verdensarvsområdet. Dette hæfte gør status over beslutninger om besøgsstedernes funktioner og rammer. Statussen skal også sikre, at besøgsstederne ses i en større helhed, omfattende: en klar rollefordeling mellem besøgsstederne, god sammenhæng mellem udviklingsmuligheder for besøgsstederne og de overordnede plan- og forvaltningsmæssige rammer; sammenhæng med andre, relevante sektorpolitikker. BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 3

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 3 2. Baggrund / eksisterende forhold 6 3. Fremtidige forhold 8 4. DE ENKELTE BESØGSSTEDER Bøgeskoven Holtug Kridtbrud Mandehoved Stevns Kridtbrud Stevns Fyr Højerup Stevnsfort Boesdal Kalkbrud Rødvig Sammenhæng med andre planer og politikker Signaturforklaring 29 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 5

6 2. BAGGRUND/ EKSISTERENDE FORHOLD 2. Baggrund / Eksisterende forhold Stevns Klint natur og landskab Stevns Klint er en 15,5 km lang kystklint, der strækker sig fra Rødvig i syd til Bøgeskov i nord. På det højeste punkt (ved Stevns Fyr) når klinten 41 m over havet. I klinten ses undergrundens lag af kridt og kalk. Selve klinten er dannet ved havets erosion. Klintens karakteristiske profil med det store udhæng dannes ved at havets bølger eroderer de bløde kridtlag nederst i klinten, mens klintens øverste lag af hård kalksten bliver hængende. Mellem de nederste lag af kridt og de øverste lag af kalk ligger et tyndt lag, som kaldes for Fiskeler. Lerets indhold af iridium gør det til et vigtigt bevis på, at en asteroide ramte Jorden og var med til at skabe en af de største episoder med massedød i jordens historie for 65 millioner år siden hvor bl.a. dinosaurerne uddøde. Klintens hvide lag med det sorte Fiskeler gør klinten til en geologisk lokalitet i verdensklasse, og er baggrunden for, at Stevns Klint er Danmarks officielle kandidat til UNESCO s verdensarvsliste. Landskabeligt set udgør Stevns en forholdsvis plan flade. Kalklagene er dækket af et morænelag, der er udmærket landbrugsjord. Landskabeligt set er Stevns et landbrugslandskab meget lig andre danske landbrugsområder. Det er selve klintekanten, der byder på dramatisk natur og er af primær geologisk interesse. Verdensarvsområdet består af i alt fem områder hvoraf selve klinten er det væsentligste. Denne del begrænses mod land af klintekanten og mod hav af havet. Herudover er en del af Boesdal Kalkbrud, gangene i Stevnsfort, et areal på havbunden foran Stevnsfort samt Holtug Kridtbrud også en del af verdensarvsområdet. Rundt om verdensarvsområdet findes en bufferzone, som skal virke til at beskytte området også visuelt. Mod havsiden er 6 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT bufferzonen stort set identisk med Natura 2000-området Stevns Rev H206, der går ca meter ud i Østersøen. På land er det strandbeskyttelseslinjen på ca. 300 meter, der afgrænser verdensarvs-områdets bufferzone. Bebyggelse og kulturhistorie Området langs Stevns Klint er kun spredt bebygget. Der ligger mellem Rødvig og Bøgeskoven kun én egentlig landsby, nemlig Højerup, der også er hovedbesøgsområde for gæster, der vil se Stevns Klint. Herudover ligger der, som nævnt i afsnit 2, en række andre besøgssteder som perler på en snor langs klinten. De fleste af dem er vidnesbyrd om Stevns kulturhistorie; de er dannet enten i forbindelse med kridtbrydning eller som forsvarsanlæg, etableret under den kolde krig, hvor Stevns var en strategisk lokalitet. Tilgængelighed Besøgsstederne langs Stevns Klint trafikforsynes via forbindelsesveje (landeveje og biveje) fra bag-landet, primært Korsnæbvej mellem Rødvig og Højerup og Hærvejen mellem Højerup og Mandehoved. De følger kysten i ½ - 1 kilometers afstand, hvorfra der går stikveje ned til besøgsstederne. På den nordlige og mindre besøgte del af klinten ligger forbindelsesvejene længere fra kysten. Cyklende og vandrende gæster, som der bliver flere og flere af, kan benytte dels national cykelrute nr. 9 (Cykelruten København-Berlin), der stort set følger de nævnte fordelingsveje. Dels Stevns Klint Trampesti, der følger klintekysten tæt på hele strækningen fra Rødvig til Bøgeskoven. På 5 punkter undervejs er der trapper eller anden adgang til kysten under klinten. Besøgsstedernes funktion og udstyr Perlerækken af besøgssteder byder på en lang række forskellige oplevelses- og aktivitetsmuligheder, som - pga. projekt Stevns Klint + bliver betydeligt bedre formidlet end for få år siden. Alle besøgssteder har basale publikumsfaciliteter såsom toilet, rasteplads og offentlig information. Flere af besøgsstederne har stadig mangler m.h.t. infrastruktur og faciliteter, men også lovende udviklingsmuligheder i forlængelse af verdensarvsprojektet og kommunens turismepolitik. Disse muligheder vil blive gennemgået i senere afsnit om de enkelte besøgsområder. Til højre ses et kort over Stevns Klint. Stevns Klint er af enestående universel betydning og normineret til UNESCO verdensarv. Normineringen består af Stevns Klint, samt fire forskellige lokaliteter i nærheden af den kystvendte klint. Nomineringen er markeret med røde signaturer på kortet til højre. De fire forskellige lokaliteter udgøres af: 1. Et klintprofil i Boesdal Kalkbrud. 2. De underjordiske gange i Koldkrigsmuseum Stevnsfort. 3. Holtug Kridtbrud. 4. Kalkbankerne i havbunden ud for Stevns Klint. Kortet til højre viser også bufferzone og funktionelle bufferzoner. Formålet med at operere med bufferzoner omkring det nominerede område er at sikre en effektfuld beskyttelse af området. Bestemmelserne for disse bufferzoner sætter veldefinerede grænser for områdets anvendelse og udviklingsmuligheder, og som sådan virker de som udvidede, beskyttende zoner i forhold til det nominerede område. De funktionelle bufferzoner skal bidrage til yderligere beskyttelse af det nominerede område gennem en velfungerende planlægning for besøgende og styring af menneskelige aktiviteter i zonerne.

7 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 7

8 3. FREMTIDIGE FORHOLD 3. Fremtidige forhold Hovedstruktur På kortet s. 9 kan man se det samlede billede af besøgsstederne langs Stevns Klint en Helhedsplan for området, om man vil. Hovedtrækkene i planen er følgende: Besøg og formidling skal foregå på de eksisterende besøgssteder der etableres altså ingen nye; Højerup skal også fremover være hovedformidlingsstedet, hvor også det planlagte, nye besøgscenter for verdensarvsområdet placeres. Mandehoved er det eneste besøgssted på klinten, der forsøges udbygget med overnatningstil-bud i større skala; Bortset fra dette skal øvrig overordnet turistservicering (overnatning, spisesteder, generel turistinformation) foregå i Rødvig og St. Heddinge, der begge har en udmærket placering i klintens bagland. Besøgsstederne biltrafikforsynes som hidtil primært via forbindelsesvejene Korsnæbvej, Hær-vejen og Sigerslevvej-Gjorslevvej. For cyklister er hovedruten fortsat national cykelrute nr. 9 (Berlin-København). Ruten omlægge dog (i medfør af Panoramaprojektet ) ved Mandehoved fra Espekærvej til Hovedskovvej-Holtug, Linjevej, og udbygges med en sløjfe via Klippinge og Store Heddinge til Rødvig. For vandrende er hovedruten fortsat Stevns Klint Trampesti. Trafikal adgang / tilgængelighed Trafikale flaskehalse søges forebygget ved at præcisere informationer til trafikanterne om foreskrevne ruter for f.eks. lastvogne til Stevns Kridtbrud og turistbusser til besøgsstederne langs klinten. De særlige problemer på Espekærvej og dennes kryds med Sigerslevvej løses ved ensretning el. lign. Den ovennævnte hoved-bilrute parallelt med klinten kan forsøges udviklet som turistrute / scenic road, evt. ved omlægning af Margueritruten. Der udarbejdes en lokalplan for Højerup, der skal indplacere et nyt besøgscenter med tilbehør og anvise løsning på de trafikale og parkeringsmæssige problemer i byen. Der gennemføres en vurdering af evt. behov for yderligere P-pladser, rastepladser, autocamperpladser, udsigtspunkter og information mv. på og mellem besøgsstederne. Formidlingsstrategi Den oplevelses-, aktivitets- og formidlingsmæssige rollefordeling mellem besøgsstederne fast-lægges med udgangspunkt i den enkelte lokalitets særlige karaktertræk og potentialer (se afsnit Besøgsstederne herunder); Formidlingen af klinten udvikles som fastlagt i projekt Stevns Klint +, som Østsjællands Museum har lanceret med støtte fra Nordea-fonden. Det formidler klintens unikke geologi og kulturhistorie, med udgangspunkt i brugernes ønsker. Ved hjælp af skilte, apps til mobiltelefoner og internettet formidles de fire hovedtemaer 1) Geologi, 2) Den Kolde Krig, 3) Kalkens kultur-historie og 4) Levende natur. Besøgsstederne Et samlet koncept for oplevelsesmuligheder og formidling på besøgsstederne bygger som nævnt på de enkelte lokaliteters særlige karakteristika og potentialer, samtidig med at skarpe hensyn til bæredygtigheden skal overholdes. Det har ført til følgende forslag vedr. rollefordeling mellem besøgsstederne og det enkelte steds særlige formidlingsmæssige speciale : Rødvig: Udgangspunkt og primært støttepunkt for turismen på Stevns Klint m.h.t. overordnede turistfaciliteter og information; Boesdal: Center for events og større arrangementer; Stevnsfort: Det centrale formidlingssted for Koldkrigshistorien; Højerup: Det centrale besøgs- og fortællested for Stevns Klint og verdensarvsområdet. Her kan man se alle verdensarvsværdierne. Højerup er et must for alle, der vil besøge Stevns Klint. Det er også her, verdensarvsområdets nye besøgscenter skal ligge; Stevns fyr: Udsigter og indsigter et oplevelsestema, der bygger på den enestående udsigt, og bruger den som indgang til forståelse af klintens naturog kulturhistorie; Stevns Kridtbrud: Erhvervsmæssig udnyttelse af Stevns Klint som levende og aktiv kulturarv; Mandehoved: Det primære naturformidlingssted (specielt m.h.t. fugle) med Stevns Naturcenter. Eneste større overnatningssted i selve klinteområdet; Holtug Kridtbrud (og Kulsti rende): Geologisk og naturmæssigt interessante lokaliteter specielt som menneskeskabt natur - og gode lystfiskeri-lokaliteter; Bøgeskoven (og Magleby Skov): Stedet for den klassiske sommertur til skov og strand måske i retrostil? Højerup skal således styrkes som det centrale besøgssted for Stevns Klint og verdensarvsområdet. Den overordnede formidlingsstrategi skal stimulere de besøgende til at besøge som minimum Højerup, men derudover også gerne flere af de øvrige besøgssteder. Spørgsmål om intern tilgængelighed, herunder om muligheder for nedgang til stranden, samt behov for supplerende publikumsfaciliteter, vil blive behandlet i de følgende afsnit om de enkelte besøgssteder. 8 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

9 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 9

10 4. DE ENKELTE BESØGSSTEDER 4.1 BØGESKOVEN 4.1 Bøgeskoven Eksisterende forhold Ved klintens nordlige grænse, i Gjorslev Bøgeskovs bryn, ligger endnu en perle på klinte-perlekæden, det rekreative område ved Bøgeskov Havn. Det rummer en mindre fiskeri- og lystbådehavn, et sommer-traktørsted og gode udendørs opholdsmuligheder for gæster, der kommer for at sejle, fiske, bade eller gå en tur i den smukke skov. Magleby Strand Denne strand i Magleby Skov (vest for Bøgeskoven Havn) skal nævnes som en sidste perle, selv om den ikke er en del af selve klinteområdet. Dels fordi den er en af kommunens bedste bade-strande, med meget smukke omgivelser. Dels fordi stedet kan blive en af de store oplevelser langs den stevnske kyst, hvis det bliver gjort mere tilgængeligt. Stedets sjæl og potentialer Bøgeskov har - som Holtug Kridtbrud en særlig oase-karakter. En lakune i tid og rum, hvor man føler sig sat tilbage til barndommens skovture til selvgroede og endnu ikke professionaliserede gæstgiverier og traktørsteder, langt fra alfarvej. Søger man stedets særlige rolle i perlekæden, er det oplagt at spille videre på dets særlige nostalgi og retro-karakter. Et perfekt sted til iscenesættelse af den klassiske sommertur til skov og strand måske i en rendyrket retro-stil, der netop nu er oppe i tiden. Oplevelses- og formidlingsplan Ved Bøgeskov Havn er klinten slut. Bøgeskov er placeret på et sted, der er tyndt m.h.t. turismefaciliteter. Der er behov for et sidste støttepunkt for verdensarvsområdet i den nordlige del af klinteområdet og for ture langs klinten fra nord. Oplevelsesmulighederne på stedet selv knytter sig ikke direkte til klinten, men dets aktivitetstilbud er alligevel af stor værdi, da de kompenserer for nogle svage punkter i stevnsk turisme. F.eks. er gode badestrande en mangelvare på Stevns. Det vil være oplagt at styrke stedets rekreative faciliteter, f.eks. med shelters eller primitiv teltplads. Udvidelse af havnen kan overvejes. De nævnte udviklingstiltag kan godt realiseres uden at det går ud over stedets særlige stemning, for der er plads nok. Lokal tilgængelighed og publikumsfaciliteter Adgangsforholdene til og på lokaliteten er OK. Det samme gælder for publikumsfaciliteterne, der er f.eks. et handicaptoilet. På det nærliggende Gjorslev er der en lille teltplads. Der efterlyses en længere åbningsperiode i traktørstedet, men det kræver nok et øget besøgstal. Ejer / Aktører Område- og planstatus Ejer: Stevns Fiskeriforening, Gjorslev Gods Ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen og i landzone Gjorslev Gods Hovedaktører: Bøgeskov Havn, Stevns Fiskeriforening, Gjorslev Gods Det kan overvejes at udarbejde en lokalplan for området, så de forskellige problemstillinger og muligheder kan få en samlet behandling. 10 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

11 Åbent Bemanding Sikkerhed Altid Ingen bemanding Høj BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 11

12 4.2 HOLTUG KRIDTBRUD 4.2 Holtug Kridtbrud Eksisterende forhold Holtug Kridtbrud var tidligere en betydningsfuld, lokal arbejdsplads, der producerede jordbrugs-kalk og kridt til gummiindustrien. Bruddet blev lukket i Man kan stadig se rester af tidligere bebyggelse og bruddets anløbsbro. En sti slynger sig nedad gennem bruddet til stranden. Holtug Kridtbrud fremstår i dag som en naturperle: Det har status som beskyttet Natura-2000 område. I vandhullet kan man se fredede vandsalamandre og grønne frøer. Sjældne planter vokser i den kalkholdige jord, og man kan finde fossile rester af søpindsvin, blæksprutter og hajer. Stedet er også et populært udgangspunkt for lystfiskere. Kulsti Rende 1-2 km nord for Holtug Kridtbrud er der endnu en nedgang til stranden for vandrere, via Kulsti Rende, med nogle få P-pladser ovenfor denne. Det er ikke tanken, at dette besøgssted skal udvikles eller markedsføres yderligere, da tilkørsels- og parkeringsforholdene er af stærkt begrænset kapacitet, og der ikke forefindes yderligere publikumsfaciliteter. Stedets sjæl og potentialer Holtug Kridtbrud kan fortælle historier indenfor flere af klintens formidlingstemaer, men det er nok i rollen som menneskeskabt naturområde, at man skal finde det unikke ved stedet. Danmark er fattig på oprindelig natur, men der findes landet over mange eksempler på, hvordan menneskets påvirkning af natur og landskab kan skabe store naturværdier. Oplevelses- og formidlingsplan Holtug Kridtbrud byder på særegne oplevelser indenfor kridtbrydningens kulturhistorie og klintens natur. Den geologiske lagserie kan aflæses på vej ned til stranden, og der er fossiler i det bløde kridt. Skiltningen er OK, især efter at være blevet fornyet som led i Stevns Klint + projektet. Særligt perspektivrigt synes det at være, at udvikle formidlingen af kalkbruddet som et eksempel på menneskeskabt natur og som lystfisker-lokalitet. Lokal tilgængelighed Det er ikke svært at finde frem til kridtbruddet, men alligevel føler man sig langt fra alfarvej. Det er en af kvaliteterne ved stedet, som bør fastholdes. Adgangsforholdene inde på lokaliteten er også OK: Der er gode P-muligheder, og god adgang til kysten. Det koster lidt kræfter at komme ned til stranden og op igen, men også dét er netop her en kvalitet. Klinten skal også rumme oaser, som er lidt svære at komme frem til, men hvor fred og ro kan råde. Publikumsfaciliteter Holtug Kridtbrud fremstår som et lidt primitivt besøgsområde, med kun de nødvendigste faciliteter. Det er imidlertid på dette sted OK, af de ovennævnte årsager. Ejer / Aktører Ejer: Staten / Naturstyrelsen Hovedaktør: Stevns Naturcenter Område- og planstatus Området er udpeget som i Natura 2000 område H 183 og i landzone. Der foreligger ikke en lokalplan for Holtug Kridtbrud, men der er næppe heller behov herfor, da området er Natura 2000-område. Det betyder, at der kun tillades aktiviteter, der er forenelige med naturbeskyttelsesformålet, ligesom der ikke kan etableres faciliteter, der kræver egentligt byggeri. 12 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

13 Åbent Bemanding Sikkerhed Altid Ingen bemanding Høj BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 13

14 4.3 MANDEHOVED 4.3 Mandehoved Eksisterende forhold Mandehoved-området ligger på en pynt ud i Øresund. Området rummer store belagte arealer udført med belægning og en omfattende bygningsmasse en tidligere kaserne og soldaterhjem fra Den Kolde Krig, hvor området var en del af Københavns luftforsvar. I dag anvendes bygningerne midlertidigt til asylcenter og formidling. Området huser naturskolen Stevns Naturcenter (naturskole med møde- og undervisningsfacilite-ter, udstilling og overnatning) samt en række mindre bygninger. Store friarealer omkring Flagbanken syd for kasernen og naturcentret er udlagt til offentligt rekreativt område med bl. a. bålplads og shelter. Stedets sjæl og potentialer Mandehoved byder på fortællinger indenfor alle de fire hovedformidlingstemaer (Kalkens geologi, Den Kolde Krig, Kalkens kulturhistorie og Den levende natur), men i forhold til de øvrige besøgs-steder må områdets primære styrke siges at være den levende natur og specielt fuglene omkring Stevns Klint. Oplevelses- og formidlingsplan Alle de nævnte temaer skal fortsat formidles i Mandehoved-området, ligesom området skal byde på muligheder for mere passive anvendelsesformer som at gå tur med hunden og nyde udsigten. Stevns Naturcenter udfører en omfattende formidling, som særligt gælder temaet Levende natur, og herunder ikke mindst fuglelivet. Om foråret og efteråret kan man opleve imponerende fugle-træk fra det gamle radartårn. Et vandrefalkepar har gennem de seneste år ynglet med succes på klinten ved Mandehoved. Naturcentret har en lille udstilling om Stevns Klints geologi. Udstilling om områdets levende natur og koldkrigshistorie er under retablering. Formidlingsaktiviteterne er på det seneste blevet styrket med skiltning og øvrige formidlingstiltag under projekt Stevns Klint + (se Afsnit 3). Fremover anbefales det at profilere Mandehoved først og fremmest som fuglelokalitet. Lokal tilgængelighed Trods en veludbygget infrastruktur med en god tilkørselsvej er Mandehoved ikke uden tilgængelighedsproblemer. Der skal findes en løsning på flaskehalsproblemer for biltrafik på Espekærvej. Og der skal tages stilling til muligheden for fortsat trafik langs klinten nord for Mandehoved, hvor bivejsnettet hører op, så man må forlægge bilruten til veje længere inde i landet. Cykelrute 9 er dog allerede blevet omlagt til et mere kystnært forløb på dette sted (via Hovedskovvej og Holtug Linievej). Eneste mulighed for at komme ned til standen og kysten er efter aftale med naboen Stevns Kridtbruds adgangsvej, men den er farlig og ofte overbelastet af erhvervstrafik. Det bør derfor overvejes, om der kan etableres en ny adgang til stranden, direkte fra Mandehovedområdet også med mulighed for adgang for handicappede. Der kører ikke længere offentlig bus til Mandehoved. Publikumsfaciliteter Mandhoved-området rummer alle nødvendige publikumsfaciliteter incl. mulighed for overnatning i shelter og på naturcentret. Hvis det lykkes at omdanne den tidl. kaserne til feriecenter, vil det betyde en voldsom udbygning af overnatningskapaciteten, men også af øvrige offentligt tilgængelige publikumsfaciliteter. Ejer / Aktører Område- og planstatus Ejer: Staten / Slots- og ejendomsstyrelsen, Stevns Kommune Mandehoved ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen og i landzone. Hovedaktører: Stevns Naturcenter, Østsjællands Museum. Et af de større besøgssteder langs klinten. Staten vil gøre kaserneområdet klar til salg. Kommuneplanen åbner mulighed for anvendelse af området til feriecenter, rekreation, undervisnings- og konferencecenter og div. erhvervsformål. Skal følges op af en lokalplan, når den endelige anvendelse kendes. 14 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

15 Åbent Bemanding Sikkerhed Altid Naturcenter: åbent efter aftale Mandehoved: nej Høj, dog lav sikkerhed langs klinte kanten BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 15

16 4.4 STEVNS KRIDTBRUD 4.4 Stevns Kridtbrud Eksisterende forhold Stevns Kridtbrud er som det eneste af kalk- og kridtbrudene langs Stevns Klint stadig i drift. Der brydes dagligt ca tons kridt, der pulveriseres og anvendes i papirindustrien. Det meste af produktionen udskibes direkte fra bruddets anløbsbro med lastningsanlæg. Kridtbruddet er med ca. 35 arbejdspladser i selve kridtbruddet og et antal jobs i forskellige følgeerhverv en vigtig virksomhed i det stevnske lokalsamfund. Der er ikke offentlig adgang til kridtbruddet eller stranden foran kridtbruddet. Trampestien er ført indenom bruddet, således at den på denne strækning følger Hærvejen. Stedets sjæl og potentialer Kridtbruddet er således en fysisk barriere for og en afbrydelse af Stevns Klint oplevelsen. På den anden side kan man også se kridtbruddet som en sidste repræsentant for en industri, der tidligere var betydningsfuld og karakteristisk for Stevns som et stykke levende kulturarv. Det er også denne rolle som levende kulturarv, der må betegnes som stedet sjæl. Kridtbruddet udgør ikke i sin nuværende form et potentiale for formidling og turisme på Stevns Klint, alene fordi der ikke er adgang til det. Hvis det en gang skulle blive nedlagt eller blot delvis tilgængeligt for offentligheden, stiller sagen sig anderledes. Så vil der være perspektiver i en landskabsgenopretning og en udnyttelse af kystadgangen (evt. incl. den nuværende anløbsbro og lasteanlæg) til andre formål end i dag f. eks. lystfiskeri, havkajakker og surfing. Lokal tilgængelighed Selv om størstedelen af produktionen udskibes direkte fra bruddets anløbs- og lastebro, skaber virksomheden dog en del erhvervstrafik. Den kunne tidligere være et problem på områdets småveje, men nu føres den via Gydevej og Sigerslevvej til Bjælkerupvej (landevej Køge- Rødvig), hvilket synes at have klaret problemet. Kridtbruddet udgør en afbrydelse af Stevns Klint Oplevelsen for gæster, der er til bens eller på cykel. Der er i sagens natur ingen publikumsfaciliteter. Ejer / Aktører Ejer: Omya A/S Hovedaktører: Omya A/S Område- og planstatus Stevns Kridtbrud er et erhvervsområde i landzone. Området er omfattet af Lokalplan nr. 32. Den eksisteren-de råstofindvindingstilladelse fra 2012 løber frem til 2033 og indeholder vilkår om efterbehandling efter endt udvinding. 16 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

17 Åbent Bemanding Sikkerhed Kun efter aftale Ikke til offentligheden Lav BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 17

18 4.5 STEVNS FYR 4.5 Stevns Fyr Eksisterende forhold Stevns Fyr ligger på Stevns højeste punkt (41 m over havet). Bebyggelsen omfatter to fyrtårne, det gamle fra 1818 og det nye fra 1878, som er 27 m højt. De to fyr er fredede. Desuden øvrig bebyggelse, knyttet til fyret, samt mandskabs- o.a. bygninger til Eskadrille 543, der under den kolde krig var en del af Københavns luftforsvar. Yderst på klinten ligger en kystudkigshytte, som Kulturstyrelsen i 2013 har udpeget som del af et af 25 koldkrigsområder i Danmark under temaet: Stevnsfort og overvågningen af Øresund. Området blev åbnet for offentligheden for få år siden, og der er god plads både i bygningerne og på friarealerne, hvoraf en stor del er udført med belægning belagte. Missilbatteriet, opført i 1965, lå bag 6 U-formede jordvolde syd for bebyggelsen. Stedets sjæl og potentialer Stevns Fyr er en vigtig kulturhistorisk lokalitet, da det er en del af Stevns søfartshistorie. Med sin historie som raketbase og kystudkig bidrager området væsentligt til Stevns Koldkrigshistorie. Det er også en vigtig naturlokalitet, ikke mindst for fuglelivet. Hvert forår og efterår passerer millioner af trækfugle forbi fyret. Det specielle ved dette sted i forhold til de andre besøgssteder er den fantastiske udsigt, der kan nydes både fra fyret og fra klintekanten. Oplevelses- og formidlingsplan Stevns Fyr er i sig selv en attraktion. Det er lejlighedsvis åbent, så publikum kan nyde den fantastiske udsigt fra tårnets top. I fyrpasserboligen (også lejlighedsvist åben) er der skiftende udstillinger. Stevns Fyr er som nævnt også en vigtig naturlokalitet. De primære formidlingstemaer er således Kulturhistorien, Koldkrigshistorien Ejer / Aktører Ejer: Naturstyrelsen (fyrene, fyrmesterbolig, kystudkigshytte og omkringliggende arealer), Stevns Kommune (Missilbasen og de omgivende rekreative arealer). Område- og planstatus Fyrområdet ligger indenfor strand-beskyttelseslinjen og i landzone. (raketbase og kystud-kig) og Den levende natur. Hertil kommer den særlige oplevelse af udsigten. Den turistpolitiske redegørelse foreslår som særligt formidlingstema her: Udsigter og indsigter, hvor den visuelle oplevelse dels kan nydes i sig selv (evt. fra en tænkebænk ), dels kan være indgang til en dybere forståelse af stedets landskab, natur- og kulturhistorie. Også kunstudstilling og andre visuelle aktiviteter er bragt i forslag som nye oplevelsesmuligheder. Lokal tilgængelighed Der er let adgang til Stevns Fyr med bil, cykel og til fods, og i området omkring bygningerne er der så god plads, at særlige publikumsanlæg kunne overvejes placeret her. Der er ikke nedgang til stranden, så selve klintekanten er ikke tilgængelig. Der er god adgang for handicappede til klinte-kanten. Publikumsfaciliteter Fyrområdet er udstyret med handicaptoilet, rasteplads og informationsskilte. Hvis man beslutter sig for udvidet anvendelse af området, bør disse faciliteter udbygges. Hovedaktør: Stevns Kommune Området er lokalplanlagt Lokalplan nr. 73, 2006). Det er udvalgt til Real-dania-kampagnen Steder i landskabet, hvor idéen er: at skabe et samlet anlæg, der dels eksponerer land-skabets dramatiske møde med havet og dels udnytter og synliggør de forskellige historiske lag på stedet. En forundersøgelse skal give hel-hedssyn, sikre tilgængelighed og lægge op til bevægelse i landskabet. Realdania-projektet kan føre til investeringer i udbygning af området, og skabe behov for opfølgende planlægning fra kommunens side. 18 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

19 Åbent Bemanding Sikkerhed Fast åbningstid I sommerhalvåret, og ellers efter aftale Høj BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 19

20 4.6 HØJERUP 4.6 Højerup Eksisterende forhold Højerup har i mange år været hovedbesøgssted for gæster på Stevns Klint. Området består af landsbyen Højerup lidt inde i landet - med ca. 160 indbyggere og besøgsområdet Højeruplund, der ligger helt ude ved klintekanten. Landsbyens huse og gårde ligger langs ind- og udfaldsvejene, især omkring Højerup Bygade, der snor sig mellem huse og træer og rundt om det smukke gadekær, for at ende i P-anlægget i Højeruplund. Her ligger Stevns Museum med udstilling og museumsbutik samt traktørstedet Højeruplund, byens nye kirke og, bag denne, den idylliske mindelund. På selve klintekanten ligger Højerup Gl. Kirke, hvis kor styrtede i havet i En trappe fører ned til kysten, hvor man bl.a. kan bese de nedstyrtede dele af klinten og lagserien med det berømte Fiskeler. På stranden kan man se fossiler i ned-faldne kalkblokke og skær i klinten fra dengang stevnsboerne savede bygningssten af klinten. Stedets sjæl og potentialer Højerup har så længe fungeret som hovedadgangssted til Stevns Klint, og byen er så præget af denne funktion, at man med god ret kan sige, at det er selve storytellingen og myterne om Stevns Klint, der er byens sjæl. Højerup er også stedet, hvor man kan få den bedste all-round introduktion til klinten og dens formidlingstemaer. Oplevelses- og formidlingsplan Interessenterne omkring verdensarvsprojektet og Stevns Klint er enige om, at Højerup fortsat og endda i styrket grad skal være det primære besøgs- og formidlingssted for hele Stevns Klint-området. Byens turistmæssige rolle bliver hermed at være hovedoplevelsessted for både oplevelsen af de centrale verdensarvs-værdier (formidlingstemaerne Kalkens geologi, Kalkens kulturhistorie og Den levende natur) og for den mere alsidige oplevelse af klinten. Med sidstnævnte hentydes til, at mange af de andre historier, der kan fortælles om klinten, også opleves bedst her ved Højerup. Det gælder f.eks. den storslåede udsigt både fra klintekanten og fra balkonen i den gamle, delvis nedstyrtede kirke, oplevelsen af klintens natur og dens dramatiske kulturhistorie. Forvaltningsplanen for Stevns Klint Verdensarv har udpeget området ved Højerup som stedet for placering af et kommende center for verdensarv og for formidlingen af de mange temaer og fortællinger, der kan knyttes hertil. Derfor er der også enighed blandt interessenterne om, at et nyt, egentligt besøgscenter for Verdensarvsområdet bør placeres i Højerup. Lokal tilgængelighed Højerup ligger strategisk rigtigt i forhold til sin rolle som hovedbesøgssted: Der er let adgang for biler og busser fra centerbyerne Store Heddinge og Rødvig, og byen ligger centralt på den mest besøgte del af klinten. Den stigende trafik til klinten har skabt tilgængelighedsproblemer i byen: Trafikken kan være intens, og der klages over gener fra besøgende, der parkerer uhensigtsmæssigt i byen for at slippe for P- afgiften. Højerup busbetjenes af Busrute nr. 253, som dog ikke kører helt ud til besøgsområdet. Publikumsfaciliteter Højerup rummer alle relevante publikumsfaciliteter inkl. restaurant, café og Bed & Breakfast-overnatning. I vinterhalvåret er der ikke adgang til offentligt toilet. Faciliteterne vil blive yderligere udbygget med etablering af et nyt besøgscenter for verdensarvsområdet. Ejer / Aktører Område- og planstatus 20 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT Ejer: Selskabet Højeruplund, Stevns Kommune, Østsjællands Museum, Gjorslev Gods o.a. private Højerup ligger delvis indenfor strandbeskyttelseslinjen, men byen har status som afgrænset landsby (med visse udviklingsmuligheder) Hovedaktører: Østsjællands Museum, Selskabet Højeruplund. De nævnte tilgængelighedsproblemer og udfordringen med at indplacere en udvidelse af besøgsområdet med et nyt besøgscenter, har ført til beslutning om, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for Højerup. I forbindelse med udvikling af området planlægges en forbedring af den stejle trappe og en anløbsbro, så der kan etableres en sejlrute mellem Rødvig og Højerup i sommermånederne, samt en forbedring af den stejle trappe.

21 Åbent Bemanding Sikkerhed Altid Ingen Høj BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 21

22 4.7 STEVNSFORT 4.7 Stevnsfort Eksisterende forhold Stevnsfort blev i sprængt og udhugget i kalklagene bag Stevns Klint. Det er et af landets vigtigste forsvarsanlæg fra den kolde krig og omfatter 1,7 km underjordiske gange og rum til operative formål, tekniske installationer og til et personale på op til 170 mand. Bebyggelsen over jorden er stærkt begrænset, bortset fra de tidl. kasernebygninger nord for Korsnæbsvej, som i dag rummer en sikret institution for unge. Stevnsfort blev overflødigt med afslutningen af den kolde krig, og i 2000 blev fortet lukket. Herefter blev det på lokalt initiativ omdannet til museum. Det åbnede som Koldkrigsmuseum Stevnsfort i 2008 og har siden, med besøgstal på op mod om året, markeret sig som Stevns anden store turistattraktion (ved siden af klinten). Uden for det indhegnede areal findes et areal med adgang til Trampestien, hvor en af de store kanoner kan beses. Området afgræsses og inddrages ved særarrangementer. Stevnsfort blev fredet i 2012 og i 2013 af Kulturstyrelsen udpeget som et af 25 koldkrigsområder i Danmark med temaet: Stevnsfort og overvågningen af Øresund. Stedets sjæl og potentialer Stevnsfortets sjæl er historien om Danmark under den kolde krig, som museet i den grad levendegør. Der er flere andre punkter langs klinten, der knytter an til koldkrigs-temaet; men Stevnsfort er det naturlige center for formidlingen af temaet. Der er i lokalplanen for området åbnet mulighed for etablering af et nyt besøgscenter på overfladen. Oplevelses- og formidlingsplan Koldkrigstemaet formidles ud over i selve museet under jorden også via udstilling af luftforsvars-raketter og skiltning over jorden. Man kan i dag opleve fortet, som det så ud dengang, da krigen var tættest på, bl.a. på guidede ture. Man kan se fortets kanoner og luftværnsbatteri med dets radarer og missiler, besøge museets udstilling og biograf og gå en tur i området uden for hegnet. Det anbefales i den turistpolitiske redegørelse, at man nøje overvejer, om der er behov for både for et nyt centerbyggeri ved Stevnsfort og for et verdensarvsbesøgscenter ved Højerup. Hvis det skønnes, at der er behov for begge, bør rollefordelingen imellem dem præciseres. Der er plads til mange aktiviteter på ejendommen. Det anbefales dog (også i den turistpolitiske redegørelse), at man ikke formidlingsmæssigt spreder sig over for mange andre historier, men koncentrerer sig om koldkrigstemaet. Lokal tilgængelighed Der er ingen tilgængelighedsproblemer i forhold til Stevnsfort. Anlægget ligger med direkte indgang fra Korsnæbsvej og antallet af P-pladser dækker det daglige behov. Ved særarrangementer anvendes en mark syd for adgangsvejen til ekstra parkering. Stevnsfort betjenes af Busrute nr Der er kun begrænset adgang fra fortet direkte til stranden. Publikumsfaciliteter Stevnsfort har selv alle relevante publikumsfaciliteter. Hvis stedet ud over som museum også skal fungere som besøgssted for ikke-betalende gæster, er der behov for at udbygge de nødtørftige offentlige publikumsfaciliteter med offentligt toilet, rastepladsfaciliteter o. lign. på overfladen. Ejer/ Aktører Ejer: Omya A/S Hovedaktører: Omya A/S Område- og planstatus Stevns Kridtbrud er et erhvervsområde i landzone Området er omfattet af Lokalplan nr. 32. Den eksisterende råstofindvindingstilladelse fra 2012 løber fremtil 2033 og indeholder vilkår om efterbehandling efter endt udvinding 22 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

23 Åbent Bemanding Sikkerhed Fast åbningstid i sommerhalvåret. Øvrig tid efter aftale. Ja Høj BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 23

24 4.8 BOEDAL KALKBRUD 4.8 Boesdal Kalkbrud Eksisterende forhold Boesdal Kalkbrud dækker areal på ca. 18 ha ved kysten 2 km øst for Rødvig. Området er efter ophør af kalkbrydning i 1980 erne - overgået til rekreative formål. Der er ikke, som i andre råstof-områder, foretaget en egentlig landskabsgenopretning. Det tidligere kalkbrud domineres af den m 2 store og 25 m. høje kegleformede lagerbygning kaldet Pyramiden. Den anvendes ind imellem til større events og arrangementer. Af øvrig bebyggelse er der to gamle kalkovne ved P-pladsen og et par mindre, tidligere personale-barakker. Kalkbruddet ejes af Stevns Kommune og drives af Foreningen Boesdal. Stien oven for klintekanten mellem Rødvig og Boesdal er fredet. Stedets sjæl og potentialer Det er indtrykket, at området er rimeligt velfungerende men også, at det mest bruges af de lokale. Det særlige ved Boesdal er, at der er let adgang til stranden og til klintekanten. Så Boesdal er et godt sted (tæt på Rødvig) til at studere klintens lagserie, fiskeleret etc. Boesdal byder også på nogle af de få rester af klintens kalkbrydningshistorie, og det har en vigtig, fremtidig rolle som naturområde og rekreativt område såvel som område for kulturhistorisk for-tællinger. Det unikke i forhold til de andre besøgssteder er dog nok muligheden for afholdelse af større events og publikumsarrangementer. Oplevelses- og formidlingsplan Boesdal er velforsynet med info-skilte, idet der både findes gamle skilte og nye, opsat som led i Stevns Klint +. De nuværende oplevelses- og aktivitetsmuligheder kan videreudvikles med vægt på formidlingstemaerne Geologi og Kulturhistorie. Der vil dog være særligt perspektiv i udvikling af stedets potentialer som Stevns center for større events og arrangementer. Tilgængelighed Det gamle kalkbrud er let at komme til, med gode adgangsveje og P-forhold også ved større ar-rangementer, hvor der kan inddrages ekstraarealer til P. Det er den klintelokalitet, der ligger tættest ved Stevns turisthovedstad Rødvig. Man kan gå langs stranden fra Rødvig til Boesdal det er lidt besværligt, men giver en fantastisk oplevelse af stranden og klinten. Publikumsfaciliteter Boesdal Kalkbrud er udstyret med handicaptoilet, rasteplads og to shelters med bålplads og mult-toilet. Ved større arrangementer opstilles moblle toiletter. Ejer/ aktører Ejer: Stevns Kommune Hovedaktør: Foreningen Boesdal, Stevns Kommune, Stevns Turistforening. Østsjællands Museum varetager efter aftale med Stevns Kommune og Foreningen Boesdal formidling af natur- og kulturhistorie. Område- og planstatus Delvis beliggende indenfor strandbeskyttelseslinjen I landzone, men lokalplanlagt. Området er lokalplanlagt (Lokalplan nr. 47, 1997), der er ikke umiddelbare behov for ny planlægning. 24 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

25 Åbent Bemanding Sikkerhed Altid Ved arrangementer Høj BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 25

26 4.9 RØDVIG 4.9 Rødvig Eksisterende forhold Rødvig er en fiskerby på Stevns sydkyst med et charmerende havnemiljø. Byen har ca indbyggere og er lokalcenter for den sydlige del af Stevns Kommune. Turismen markerer sig stadigt stærkere som byens hovederhverv. (Vi vil ikke her give en allround beskrivelse af Rødvig, men alene beskrive byen som adgang til/ serviceområde for Stevns Klint). Rødvig ligger som den naturlige adgangsport til Stevns Klint fra syd. Det gælder såvel trafikalt som turistmæssigt. For både bil-, cykel- og vandreture langs klinten er Rødvig det naturlige udgangspunkt eller endemål. Klintens hovedcykelrute (national cykelrute nr. 9) passerer gennem byen, og Stevns Klint Trampesti har sit sydlige udgangspunkt her. Rødvig har god beliggenhed og faciliteter til at fungere som overordnet støttepunkt for turismen langs Stevns Klint (og i verdensarvsområdet) m.h.t. tungere tilbud som overnatning, spisning, generel turistinformation og offentlig transport, omfattende tog (hvor der kan medbringes cykler) og busforbindelser. Stedets sjæl og potentialer Rødvig er i sig selv en del af Stevns Klint-oplevelsen. Klinten løfter sig allerede i byens østlige udkant, med gode muligheder for at studere fiskeleret mellem kridt- og kalklagene. Flinteovnen på udsigtspunktet Christiansø vidner om klintens erhvervsmæssige udnyttelse. Havnen er udgangspunkt for fiskeri og udflugtssejladser langs klinten. Byens sjæl er tæt knyttet til havnen og fiskeriet. Dens særlige betydning i forhold til klinten og de øvrige besøgssteder ligger dog utvivlsomt i dens rolle som overordnet servicecenter for turismen langs Stevns Klint. Oplevelses- og formidlingsplan Rødvig er et vigtigt formidlingssted for temaerne Kalkens geologi, Kalkens kulturhistorie og Den levende natur. Rødvig byder også på andre oplevelser, relateret til klinten og kysten: Udsigter, badning, ture langs stranden. Stevns Turistbureau vil fortsat spille en vigtig rolle i forbindelse med forberedelse af ture til klinten og i lighed med det kommende besøgscenter i Højerup. Lokal tilgængelighed Adgangen fra Rødvig by til klinteområdet sker dels ad småveje i byens østlige udkant, hvor man finder den første trappe til kysten, dels via stranden. Der arbejdes på at forbedre skiltningen fra byen og havneområdet til klinten. Publikumsfaciliteter Rødvig byder på alle de publikumsfaciliteter, der er nødvendige som udgangspunkter for ture langs Stevns Klint. Ejer/ aktører Område- og planstatus Ejer: Stevns Kommune ejer lystbådehavnen og veje og stier til klinten i byområdet. Trampestien er privat-ejet. Rødvig by er i byzone Hovedaktører: Stevns Kommune, Stevns Turistforening Der er flere plan-initiativer på vej vedr. Rødvig by og havn, men ingen med konsekvens for kontakten til klinten. Der skønnes ikke behov for ny planlægning på dette punkt. 26 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

27 Åbent Bemanding Sikkerhed Altid Ja Høj BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 27

28 5. SAMMENHÆNG MED ANDRE PLANER OG POLITIKKER 5 Sammenhæng med andre planer og politikker Som nævnt i Introduktionen til denne redegørelse, er at af formålene med den at skabe et helhedssyn på besøgsstederne ved Stevns Klint. Det kræver, at redegørelsen bygger på og sammenfatter en række vurderinger og beslutninger, der er udtrykt i andre offentlige planer, politikker og forvaltningsakter. Redegørelsen bygger på denne måde på de følgende planer og politikker: Kommuneplanstrategi for Stevns Kommune, 2007 og 2011 incl. kommunens visioner for bosætning-, turisme-, aktiviteter- og infrastruktur. Stevns Kommuneplan 2009 Stevns Kommuneplan Naturpolitik for Stevns Kommune, 2013 Rekreativ politik 2013 Trafiksikkerhedsplan for Stevns Kommune. Div. Verdensarvsdokumenter, heru. ansøgningsdokumentet (Nomination of Stevns Klint for inclusion in the World Heritage List,2012) og (især) Stevns Klint Forvaltningsplan, Turistpolitisk Redegørelse for Stevns kommune, Div. Turismepolitiske dokumenter fra Stevns Turistforening, Stevns Kommune, regionale og tværkommunale organisationer. Div. lokalplaner for de enkelte besøgssteder. Div. turistkataloger og brochurer for Stevns Klint og de enkelte besøgssteder herunder ikke mindst Oplev Stevns Klint, Stevns Naturcenter Helhedssynet indebærer også en overvejelse af, hvordan redegørelsen bør følges i forskellige andre planer og politikker. Sådanne opfølgningsbehov gælder bl.a. for: Fysisk planlægning, herunder indarbejdelse i kommuneplanen (herunder oplæg til formulering af Mål og Retningslinjer i kommuneplanens forstand samt i kommuneplanens Rammer for lokalplanlægningen ). Indarbejdelse i lokalplaner samt øvrige planlægningstiltag f. eks. vedr. besøgscenter Højerup. Naturpolitik for Stevns Kommune, 2013 Rekreativ politik 2013 Vej- og trafikplaner, herunder Forebyggelse af flaskehalse og forbedring af offentlig transport. Den kommende Trafikhandlingsplan for Stevns Kommune. Sammenhængende stiplan for Stevns Kommune. Koordinering med / afstemning ift. andre offentlige (kommunale) politikker, f. eks. turismepolitik, erhvervspolitik, bosætning, naturpolitik, etc. Kommunen som operatør, f. eks. som havneejer; Koordinering med / afstemning i forhold til andre parters planer og politikker, Herunder specielt Verdensarvsprojektet, samt Andre større operatørers planer for besøgsområderne (Bøgeskov Havn, Højeruplund-selskabet, Foreningen Boesdal etc.) 28 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

29 6. SIGNATURFORKLARING BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 29

30

Fest og ferie ved Stevns Klint

Fest og ferie ved Stevns Klint Fest og ferie ved Stevns Klint Velkommen til Konference & Hotel Klinten Konference & Hotel Klinten ligger direkte ud til Østersøen med udsigt til Rødvigs bedste badestrand og Stevns hyggeligste havn, Rødvig

Læs mere

STEVNS KLINT KOM TÆT PÅ VORES VERDENS STORE DRAMAER VERDENSARV. oplevelser i verdensklasse. > kalklandet.dk

STEVNS KLINT KOM TÆT PÅ VORES VERDENS STORE DRAMAER VERDENSARV. oplevelser i verdensklasse. > kalklandet.dk STEVNS KLINT > kalklandet.dk KOM TÆT PÅ VORES VERDENS STORE DRAMAER oplevelser i verdensklasse Unesco Designated VERDENSARV World Heritage Site OPLEVELSER I VERDENSKLASSE Der er masser af muligheder for

Læs mere

Mandehoved Kommuneplantillæg nr. 3 til Stevns Kommuneplan 09 Rammer for område 9 D3

Mandehoved Kommuneplantillæg nr. 3 til Stevns Kommuneplan 09 Rammer for område 9 D3 Mandehoved Kommuneplantillæg nr. 3 til Stevns Kommuneplan 09 Rammer for område 9 D3 2 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 3 Indholdsfortegnelse Mandehoved før, nu og i fremtiden...4 Turisme i Stevns

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Der er mange om at sikre, at forvaltningen af Stevns Klint som verdensarv lever op til UNESCOs krav:

Der er mange om at sikre, at forvaltningen af Stevns Klint som verdensarv lever op til UNESCOs krav: Der er mange om at sikre, at forvaltningen af Stevns Klint som verdensarv lever op til UNESCOs krav: UNESCO er en del af FN og forvalter verdensarvskommissionen. Verdensarvscenteret ligger i Paris. IUCN

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Stevns Klint Forvaltningsplan 2011

Stevns Klint Forvaltningsplan 2011 Stevns Klint Forvaltningsplan 2011 version januar 2012 Forord Stevns Klint er en geologisk lokalitet i særklasse, der bærer vidnesbyrd om en vigtig periode i Jordens historie. For 65 millioner år siden

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

I den sydlige del af Kulhuse, ud for Bautahøj Kursuscenter. Adgang kun langs stranden eller fra sommerhusene.

I den sydlige del af Kulhuse, ud for Bautahøj Kursuscenter. Adgang kun langs stranden eller fra sommerhusene. Badevandsprofil for: Klassifikation af badevandet Beliggenhed (vandet) Hydrologiske forhold Morfologiske forhold blågrønalger (Cyanobakterievækst) makroalger og/eller fytoplankton Mulige forureningskilder

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Den Rekreative Politik er udarbejdet i andet halvår af 2012, og blev vedtaget den 27. juni 2013 af Kommunalbestyrelsen. 2 Rekreativ Politik

Den Rekreative Politik er udarbejdet i andet halvår af 2012, og blev vedtaget den 27. juni 2013 af Kommunalbestyrelsen. 2 Rekreativ Politik Rekreativ Politik Den Rekreative Politik er udarbejdet i andet halvår af 2012, og blev vedtaget den 27. juni 2013 af Kommunalbestyrelsen. 2 Rekreativ Politik INDHOLD FORORD Som kommune er man, i forhold

Læs mere

SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview.

SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST Spørgeskema for face to face interview Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. 1. Hvad er formålet med dit ophold [på/i destination]? Er du på 1. Ferie Besøg

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

HOLBÆK - DANMARK. 30. Europa Vandredage. 22.-25. maj

HOLBÆK - DANMARK. 30. Europa Vandredage. 22.-25. maj HOLBÆK - DANMARK 30. Europa Vandredage 2015 22.-25. maj Velkommen til Holbæk Kære vandreentusiaster Her i Holbæk Kommune er vi stolte af at skulle huse den 30. udgave af Europa Vandredage i Pinsen 2015.

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter.

I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter. Planmæssig vurdering af de konkrete projekter i handlingsplanerne for turisme I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter. Flere af

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. 2. Titel på projektet: Nyt besøgscenter for Stevns Klint, UNESCO verdensarv

ANSØGNINGSSKEMA. 2. Titel på projektet: Nyt besøgscenter for Stevns Klint, UNESCO verdensarv Forsøgsordningen for Kyst og Naturturisme J.nr. NST 119 00321 1. Kommune: Stevns Kommune ANSØGNINGSSKEMA 2. Titel på projektet: Nyt besøgscenter for Stevns Klint, UNESCO verdensarv 3. Kontaktperson (mail/

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Nørager kommune Lokalplan nr. 3.5

Nørager kommune Lokalplan nr. 3.5 Nørager kommune Lokalplan nr. 3.5 STEMPELMÆRKE RETTEN I HOBRO KUN GYLDIGT MED AFSTEMPUNG AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT N 682326 26.06.98 10:05 0001250.00 280188 SU 01 For et rekreativt område

Læs mere

Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014

Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014 Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014 Aktivitet Beskrivelse Tovholder Prioritet (høj 1- lav 3) Frist Budget + finansiering Turisme Digital oplevelsesformidling i Destination Sydvestjylland

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Foreningen VisitKalundborg blev etableret i 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen. VisitKalundborg er den officielle turistorganisation.

Foreningen VisitKalundborg blev etableret i 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen. VisitKalundborg er den officielle turistorganisation. Sejerø Nekselø Turismeudvikling på Sejerø og Nekselø Oplysninger om ansøger Foreningen VisitKalundborg blev etableret i 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen. VisitKalundborg er den officielle

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Telt- og shelterpladser I Sydvestsjælland

Telt- og shelterpladser I Sydvestsjælland Telt- og shelterpladser I Sydvestsjælland Tlf.: 70 25 22 06 Nygade 7,4220 Korsør Købmandsgården Algade 11, 4230 Skælskør Løvegade 7, 4200 Slagelse Retningslinier for brug af lejrpladserne Teltplads Økofeen,

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 Styregruppemøde for Kystdestination Møns Klint, 18. december 2013 Fasthold god placering men få flere til at komme Turistanalyse: Østmøn ligger på en 9. plads over 28

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Ny vandrerute skal binde naturoplevelser sammen på Møn

Ny vandrerute skal binde naturoplevelser sammen på Møn Ny vandrerute skal binde naturoplevelser sammen på Møn Dramatisk natur i særklasse og et samfund rigt på ildsjæle. Møn har mange større og mindre oplevelser at byde på. Nu ønsker lokale borgere at skabe

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen er beliggende i Værløse, i stor grønt naturskønt område. Sydlejren udgør 73 ha af området syd for

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune Turistundersøgelse 2011 Mariagerfjord Kommune Kilde Consult side 2/16 - din kilde til viden Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Rapport... 5 Hvilket land kommer turisterne fra... 5 Overnatninger... 6 Hvor

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

En vision for friluftslivet i. Blykobbe Plantage

En vision for friluftslivet i. Blykobbe Plantage En vision for friluftslivet i Blykobbe Plantage 2011 Blykobbe Plantage Blykobbe Plantage og Antoinette Strand er beliggende i udkanten af Rønne. Skoven og stranden bliver året rundt besøgt af rigtig mange

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Hotel Kalvø - Frederikssund - side 1. Hotel Kalvø. Kommende og nyopført hotel i Frederikssund

Hotel Kalvø - Frederikssund - side 1. Hotel Kalvø. Kommende og nyopført hotel i Frederikssund Hotel Kalvø - Frederikssund - side Hotel Kalvø Kommende og nyopført hotel i Frederikssund Fantastisk beliggenhed og udsigt direkte til Roskilde Fjord Hotel Kalvø - Frederikssund - side Hotel Kalvø - Frederikssund

Læs mere

FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE. Lokalplan H7

FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE. Lokalplan H7 FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE Lokalplan H7 for Louisiana og Humlebæk Kirkegård m.m Juni 1997 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanområdet side 3 Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens formål side

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

SWANVIKA KIM UTZON ARKITEKTER PRÆSENTATION 2014-0922

SWANVIKA KIM UTZON ARKITEKTER PRÆSENTATION 2014-0922 PRÆSENTATION KINGO HUS SWANVIKA HUS KLYNGE KINGO HUS PROJEKTBESKRIVELSE Ide Svaneke Familiecamping ligger på en skøn grund med direkte adgang til det smukke klippeområde lige nord for Svaneke. Campingpladsen

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

FDF Hvidovre Ingeborg

FDF Hvidovre Ingeborg FDF Hvidovre Ingeborg Lejrområde og indretning Udflugtsmål og seværdigheder Praktiske oplysninger Oplysninger om Ingeborg Lejrgrundens beliggenhed er helt unik og blev i 1942 udvalgt til lejrskolebrug,

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer):

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer): Notat Morsø Kommune INPUT TIL UDVIKLING AF FERIE- OG FRILUFTSLIV Oplevelsespotentialer på Mors NIRAS Konsulenterne A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Telefon 9630 6575 Fax 9630 6578

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Ribevej 27, 6760 Ribe SALGSOPSTILLING 2014

Ribevej 27, 6760 Ribe SALGSOPSTILLING 2014 Ribevej 27, 6760 Ribe SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen ligger i Egebæk-Hviding ca. 6 km syd for Ribe. Der er gode trafikale forbindelser, idet sygehuset er placeret

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

GudenåKortets formål og arkitektur

GudenåKortets formål og arkitektur GudenåKortets formål og arkitektur Beskrivelse af formålet med GudenåKortet og af dets afsendere, målgruppe samt snitfladen mellem GudenåKortet og www.oplevgudenaa.dk Version 2-20. december 2013 Formål

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer Byudvikling på havnearealer 26. maj 2015 2 Indhold 1. Sadolin & Albæk kort fortalt 2. Projekterfaring 3. Områdets kvaliteter 4. Potentiale 5. Havneprojekter 6. Anbefalinger 3 Sadolin & Albæk - kort fortalt

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen.

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen. Gang i Vallensbæk I samarbejde med TrygFonden sætter Indenrigs- og sundhedsministeren fokus på fysisk aktivitet i 2007 under overskriften Gang i Danmark med Kronpris Frederik som protektor. Gang i Danmark

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Årsmøde 2010 Stevns, Danmark

Årsmøde 2010 Stevns, Danmark Årsmøde 2010 Stevns, Danmark torsdag den 30. september - fredag den 1. oktober 2010 Gjorslev slot, hvor selve Årsmødet og festbanket finder sted Danmarks største samlede kalkudvindings-område er halvøen

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere