BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT - STATUS OG FREMTIDSPERSPEKTIVER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT - STATUS OG FREMTIDSPERSPEKTIVER"

Transkript

1 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT - STATUS OG FREMTIDSPERSPEKTIVER

2 Denne publikation er udarbejdet af Stevns Kommune i samarbejde med Projektgruppen under Verdensarv Stevns Klint, med assistance fra Büchert & Jeppesen Rådgivning. Hårlev, januar BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

3 1 FORORD Denne status over besøgsstederne langs Stevns Klint er udarbejdet som en del af forvaltningsplanen for verdensarvsområde Stevns Klint. Formålet er ikke at tage nye problemstillinger op, men at sammenfatte foreliggende beslutninger om besøgsstedernes funktioner og rammer i en kort og overskuelig form. For at fastholde de trufne beslutninger (også overfor aktørerne selv) og formidle dem til samarbejdspartnere og offentligheden. Stevns Klint har i mands minde været et populært besøgsmål for stevnsboerne selv og for turister udefra. Gæsterne har frekventeret de enkelte besøgssteder, der ligger som perler på en snor langs klinten. Fra syd er det: Bøgeskoven Holtug Kridtbrud Mandehoved Stevns Kridtbrud Stevns fyr Højerup Stevnsfort Boesdal Kalkbrud Rødvig Gæsterne besøger klinten med forskellige motiver: Nogle kommer målrettet mod de oplevelses- og læringsmuligheder, som er særlige for de enkelte besøgssteder langs klinten (indenfor temaer som geologi, natur, kulturhistorie og Den Kolde Krig). Andre blot for at nyde udsigten, bade eller gå en tur langs kysten. Publikumspresset har ikke været større, end det kunne betjenes med eksisterende veje og infrastruktur. Der har ikke været behov for en klar rollefordeling mellem besøgsstederne, eller for samordning af planer for de enkelte besøgssteder med andre politikområder og med de overordnede plan- og forvaltningsmæssige rammer for klinteområdet. Denne situation er under hastig ændring. Det skyldes primært projekt Verdensarv Stevns Klint, der skaber øget interesse for klinten. Af denne grund og fordi turismen på Stevns er i fremgang - kan der ventes et stigende besøgstal i de kommende år, og dermed stigende krav til oplevelsemuligheder, aktivitetstilbud og publikumsfaciliteter. Med verdensarvstitlen påtager man sig en forpligtelse til kvalitetsformidling af klintens værdier. Men også en forpligtelse til, at turismen på Stevns Klint skal overholde strenge krav om bæredygtighed i alle dimensioner af dette begreb: Natur- / miljømæssig bæredygtighed - hvilke steder kan tåle besøg, hvilke er mere sårbare; Socio-kulturel bæredygtighed turismen skal passe til lokalsamfundet og lokalbefolkningen. Økonomisk bæredygtighed turismen skal have størst mulig lokaløkonomisk effekt. Østsjællands Museum er allerede kommet langt med at løse formidlingsopgaven, i kraft af det store formidlingsprojekt Stevns Klint + (se mere om dette i Afsnit 2, Baggrund / Eksisterende forhold ). Sammenhængen med infrastruktur, overordnet planlægning og andre sektorpolitikker har også været under bearbejdning, f.eks. i kommuneplanen, trafiksikkerhedsplanen, den turistpolitiske redegørelse og forvaltningsplanen for verdensarvsområdet. Dette hæfte gør status over beslutninger om besøgsstedernes funktioner og rammer. Statussen skal også sikre, at besøgsstederne ses i en større helhed, omfattende: en klar rollefordeling mellem besøgsstederne, god sammenhæng mellem udviklingsmuligheder for besøgsstederne og de overordnede plan- og forvaltningsmæssige rammer; sammenhæng med andre, relevante sektorpolitikker. BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 3

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 3 2. Baggrund / eksisterende forhold 6 3. Fremtidige forhold 8 4. DE ENKELTE BESØGSSTEDER Bøgeskoven Holtug Kridtbrud Mandehoved Stevns Kridtbrud Stevns Fyr Højerup Stevnsfort Boesdal Kalkbrud Rødvig Sammenhæng med andre planer og politikker Signaturforklaring 29 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 5

6 2. BAGGRUND/ EKSISTERENDE FORHOLD 2. Baggrund / Eksisterende forhold Stevns Klint natur og landskab Stevns Klint er en 15,5 km lang kystklint, der strækker sig fra Rødvig i syd til Bøgeskov i nord. På det højeste punkt (ved Stevns Fyr) når klinten 41 m over havet. I klinten ses undergrundens lag af kridt og kalk. Selve klinten er dannet ved havets erosion. Klintens karakteristiske profil med det store udhæng dannes ved at havets bølger eroderer de bløde kridtlag nederst i klinten, mens klintens øverste lag af hård kalksten bliver hængende. Mellem de nederste lag af kridt og de øverste lag af kalk ligger et tyndt lag, som kaldes for Fiskeler. Lerets indhold af iridium gør det til et vigtigt bevis på, at en asteroide ramte Jorden og var med til at skabe en af de største episoder med massedød i jordens historie for 65 millioner år siden hvor bl.a. dinosaurerne uddøde. Klintens hvide lag med det sorte Fiskeler gør klinten til en geologisk lokalitet i verdensklasse, og er baggrunden for, at Stevns Klint er Danmarks officielle kandidat til UNESCO s verdensarvsliste. Landskabeligt set udgør Stevns en forholdsvis plan flade. Kalklagene er dækket af et morænelag, der er udmærket landbrugsjord. Landskabeligt set er Stevns et landbrugslandskab meget lig andre danske landbrugsområder. Det er selve klintekanten, der byder på dramatisk natur og er af primær geologisk interesse. Verdensarvsområdet består af i alt fem områder hvoraf selve klinten er det væsentligste. Denne del begrænses mod land af klintekanten og mod hav af havet. Herudover er en del af Boesdal Kalkbrud, gangene i Stevnsfort, et areal på havbunden foran Stevnsfort samt Holtug Kridtbrud også en del af verdensarvsområdet. Rundt om verdensarvsområdet findes en bufferzone, som skal virke til at beskytte området også visuelt. Mod havsiden er 6 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT bufferzonen stort set identisk med Natura 2000-området Stevns Rev H206, der går ca meter ud i Østersøen. På land er det strandbeskyttelseslinjen på ca. 300 meter, der afgrænser verdensarvs-områdets bufferzone. Bebyggelse og kulturhistorie Området langs Stevns Klint er kun spredt bebygget. Der ligger mellem Rødvig og Bøgeskoven kun én egentlig landsby, nemlig Højerup, der også er hovedbesøgsområde for gæster, der vil se Stevns Klint. Herudover ligger der, som nævnt i afsnit 2, en række andre besøgssteder som perler på en snor langs klinten. De fleste af dem er vidnesbyrd om Stevns kulturhistorie; de er dannet enten i forbindelse med kridtbrydning eller som forsvarsanlæg, etableret under den kolde krig, hvor Stevns var en strategisk lokalitet. Tilgængelighed Besøgsstederne langs Stevns Klint trafikforsynes via forbindelsesveje (landeveje og biveje) fra bag-landet, primært Korsnæbvej mellem Rødvig og Højerup og Hærvejen mellem Højerup og Mandehoved. De følger kysten i ½ - 1 kilometers afstand, hvorfra der går stikveje ned til besøgsstederne. På den nordlige og mindre besøgte del af klinten ligger forbindelsesvejene længere fra kysten. Cyklende og vandrende gæster, som der bliver flere og flere af, kan benytte dels national cykelrute nr. 9 (Cykelruten København-Berlin), der stort set følger de nævnte fordelingsveje. Dels Stevns Klint Trampesti, der følger klintekysten tæt på hele strækningen fra Rødvig til Bøgeskoven. På 5 punkter undervejs er der trapper eller anden adgang til kysten under klinten. Besøgsstedernes funktion og udstyr Perlerækken af besøgssteder byder på en lang række forskellige oplevelses- og aktivitetsmuligheder, som - pga. projekt Stevns Klint + bliver betydeligt bedre formidlet end for få år siden. Alle besøgssteder har basale publikumsfaciliteter såsom toilet, rasteplads og offentlig information. Flere af besøgsstederne har stadig mangler m.h.t. infrastruktur og faciliteter, men også lovende udviklingsmuligheder i forlængelse af verdensarvsprojektet og kommunens turismepolitik. Disse muligheder vil blive gennemgået i senere afsnit om de enkelte besøgsområder. Til højre ses et kort over Stevns Klint. Stevns Klint er af enestående universel betydning og normineret til UNESCO verdensarv. Normineringen består af Stevns Klint, samt fire forskellige lokaliteter i nærheden af den kystvendte klint. Nomineringen er markeret med røde signaturer på kortet til højre. De fire forskellige lokaliteter udgøres af: 1. Et klintprofil i Boesdal Kalkbrud. 2. De underjordiske gange i Koldkrigsmuseum Stevnsfort. 3. Holtug Kridtbrud. 4. Kalkbankerne i havbunden ud for Stevns Klint. Kortet til højre viser også bufferzone og funktionelle bufferzoner. Formålet med at operere med bufferzoner omkring det nominerede område er at sikre en effektfuld beskyttelse af området. Bestemmelserne for disse bufferzoner sætter veldefinerede grænser for områdets anvendelse og udviklingsmuligheder, og som sådan virker de som udvidede, beskyttende zoner i forhold til det nominerede område. De funktionelle bufferzoner skal bidrage til yderligere beskyttelse af det nominerede område gennem en velfungerende planlægning for besøgende og styring af menneskelige aktiviteter i zonerne.

7 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 7

8 3. FREMTIDIGE FORHOLD 3. Fremtidige forhold Hovedstruktur På kortet s. 9 kan man se det samlede billede af besøgsstederne langs Stevns Klint en Helhedsplan for området, om man vil. Hovedtrækkene i planen er følgende: Besøg og formidling skal foregå på de eksisterende besøgssteder der etableres altså ingen nye; Højerup skal også fremover være hovedformidlingsstedet, hvor også det planlagte, nye besøgscenter for verdensarvsområdet placeres. Mandehoved er det eneste besøgssted på klinten, der forsøges udbygget med overnatningstil-bud i større skala; Bortset fra dette skal øvrig overordnet turistservicering (overnatning, spisesteder, generel turistinformation) foregå i Rødvig og St. Heddinge, der begge har en udmærket placering i klintens bagland. Besøgsstederne biltrafikforsynes som hidtil primært via forbindelsesvejene Korsnæbvej, Hær-vejen og Sigerslevvej-Gjorslevvej. For cyklister er hovedruten fortsat national cykelrute nr. 9 (Berlin-København). Ruten omlægge dog (i medfør af Panoramaprojektet ) ved Mandehoved fra Espekærvej til Hovedskovvej-Holtug, Linjevej, og udbygges med en sløjfe via Klippinge og Store Heddinge til Rødvig. For vandrende er hovedruten fortsat Stevns Klint Trampesti. Trafikal adgang / tilgængelighed Trafikale flaskehalse søges forebygget ved at præcisere informationer til trafikanterne om foreskrevne ruter for f.eks. lastvogne til Stevns Kridtbrud og turistbusser til besøgsstederne langs klinten. De særlige problemer på Espekærvej og dennes kryds med Sigerslevvej løses ved ensretning el. lign. Den ovennævnte hoved-bilrute parallelt med klinten kan forsøges udviklet som turistrute / scenic road, evt. ved omlægning af Margueritruten. Der udarbejdes en lokalplan for Højerup, der skal indplacere et nyt besøgscenter med tilbehør og anvise løsning på de trafikale og parkeringsmæssige problemer i byen. Der gennemføres en vurdering af evt. behov for yderligere P-pladser, rastepladser, autocamperpladser, udsigtspunkter og information mv. på og mellem besøgsstederne. Formidlingsstrategi Den oplevelses-, aktivitets- og formidlingsmæssige rollefordeling mellem besøgsstederne fast-lægges med udgangspunkt i den enkelte lokalitets særlige karaktertræk og potentialer (se afsnit Besøgsstederne herunder); Formidlingen af klinten udvikles som fastlagt i projekt Stevns Klint +, som Østsjællands Museum har lanceret med støtte fra Nordea-fonden. Det formidler klintens unikke geologi og kulturhistorie, med udgangspunkt i brugernes ønsker. Ved hjælp af skilte, apps til mobiltelefoner og internettet formidles de fire hovedtemaer 1) Geologi, 2) Den Kolde Krig, 3) Kalkens kultur-historie og 4) Levende natur. Besøgsstederne Et samlet koncept for oplevelsesmuligheder og formidling på besøgsstederne bygger som nævnt på de enkelte lokaliteters særlige karakteristika og potentialer, samtidig med at skarpe hensyn til bæredygtigheden skal overholdes. Det har ført til følgende forslag vedr. rollefordeling mellem besøgsstederne og det enkelte steds særlige formidlingsmæssige speciale : Rødvig: Udgangspunkt og primært støttepunkt for turismen på Stevns Klint m.h.t. overordnede turistfaciliteter og information; Boesdal: Center for events og større arrangementer; Stevnsfort: Det centrale formidlingssted for Koldkrigshistorien; Højerup: Det centrale besøgs- og fortællested for Stevns Klint og verdensarvsområdet. Her kan man se alle verdensarvsværdierne. Højerup er et must for alle, der vil besøge Stevns Klint. Det er også her, verdensarvsområdets nye besøgscenter skal ligge; Stevns fyr: Udsigter og indsigter et oplevelsestema, der bygger på den enestående udsigt, og bruger den som indgang til forståelse af klintens naturog kulturhistorie; Stevns Kridtbrud: Erhvervsmæssig udnyttelse af Stevns Klint som levende og aktiv kulturarv; Mandehoved: Det primære naturformidlingssted (specielt m.h.t. fugle) med Stevns Naturcenter. Eneste større overnatningssted i selve klinteområdet; Holtug Kridtbrud (og Kulsti rende): Geologisk og naturmæssigt interessante lokaliteter specielt som menneskeskabt natur - og gode lystfiskeri-lokaliteter; Bøgeskoven (og Magleby Skov): Stedet for den klassiske sommertur til skov og strand måske i retrostil? Højerup skal således styrkes som det centrale besøgssted for Stevns Klint og verdensarvsområdet. Den overordnede formidlingsstrategi skal stimulere de besøgende til at besøge som minimum Højerup, men derudover også gerne flere af de øvrige besøgssteder. Spørgsmål om intern tilgængelighed, herunder om muligheder for nedgang til stranden, samt behov for supplerende publikumsfaciliteter, vil blive behandlet i de følgende afsnit om de enkelte besøgssteder. 8 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

9 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 9

10 4. DE ENKELTE BESØGSSTEDER 4.1 BØGESKOVEN 4.1 Bøgeskoven Eksisterende forhold Ved klintens nordlige grænse, i Gjorslev Bøgeskovs bryn, ligger endnu en perle på klinte-perlekæden, det rekreative område ved Bøgeskov Havn. Det rummer en mindre fiskeri- og lystbådehavn, et sommer-traktørsted og gode udendørs opholdsmuligheder for gæster, der kommer for at sejle, fiske, bade eller gå en tur i den smukke skov. Magleby Strand Denne strand i Magleby Skov (vest for Bøgeskoven Havn) skal nævnes som en sidste perle, selv om den ikke er en del af selve klinteområdet. Dels fordi den er en af kommunens bedste bade-strande, med meget smukke omgivelser. Dels fordi stedet kan blive en af de store oplevelser langs den stevnske kyst, hvis det bliver gjort mere tilgængeligt. Stedets sjæl og potentialer Bøgeskov har - som Holtug Kridtbrud en særlig oase-karakter. En lakune i tid og rum, hvor man føler sig sat tilbage til barndommens skovture til selvgroede og endnu ikke professionaliserede gæstgiverier og traktørsteder, langt fra alfarvej. Søger man stedets særlige rolle i perlekæden, er det oplagt at spille videre på dets særlige nostalgi og retro-karakter. Et perfekt sted til iscenesættelse af den klassiske sommertur til skov og strand måske i en rendyrket retro-stil, der netop nu er oppe i tiden. Oplevelses- og formidlingsplan Ved Bøgeskov Havn er klinten slut. Bøgeskov er placeret på et sted, der er tyndt m.h.t. turismefaciliteter. Der er behov for et sidste støttepunkt for verdensarvsområdet i den nordlige del af klinteområdet og for ture langs klinten fra nord. Oplevelsesmulighederne på stedet selv knytter sig ikke direkte til klinten, men dets aktivitetstilbud er alligevel af stor værdi, da de kompenserer for nogle svage punkter i stevnsk turisme. F.eks. er gode badestrande en mangelvare på Stevns. Det vil være oplagt at styrke stedets rekreative faciliteter, f.eks. med shelters eller primitiv teltplads. Udvidelse af havnen kan overvejes. De nævnte udviklingstiltag kan godt realiseres uden at det går ud over stedets særlige stemning, for der er plads nok. Lokal tilgængelighed og publikumsfaciliteter Adgangsforholdene til og på lokaliteten er OK. Det samme gælder for publikumsfaciliteterne, der er f.eks. et handicaptoilet. På det nærliggende Gjorslev er der en lille teltplads. Der efterlyses en længere åbningsperiode i traktørstedet, men det kræver nok et øget besøgstal. Ejer / Aktører Område- og planstatus Ejer: Stevns Fiskeriforening, Gjorslev Gods Ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen og i landzone Gjorslev Gods Hovedaktører: Bøgeskov Havn, Stevns Fiskeriforening, Gjorslev Gods Det kan overvejes at udarbejde en lokalplan for området, så de forskellige problemstillinger og muligheder kan få en samlet behandling. 10 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

11 Åbent Bemanding Sikkerhed Altid Ingen bemanding Høj BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 11

12 4.2 HOLTUG KRIDTBRUD 4.2 Holtug Kridtbrud Eksisterende forhold Holtug Kridtbrud var tidligere en betydningsfuld, lokal arbejdsplads, der producerede jordbrugs-kalk og kridt til gummiindustrien. Bruddet blev lukket i Man kan stadig se rester af tidligere bebyggelse og bruddets anløbsbro. En sti slynger sig nedad gennem bruddet til stranden. Holtug Kridtbrud fremstår i dag som en naturperle: Det har status som beskyttet Natura-2000 område. I vandhullet kan man se fredede vandsalamandre og grønne frøer. Sjældne planter vokser i den kalkholdige jord, og man kan finde fossile rester af søpindsvin, blæksprutter og hajer. Stedet er også et populært udgangspunkt for lystfiskere. Kulsti Rende 1-2 km nord for Holtug Kridtbrud er der endnu en nedgang til stranden for vandrere, via Kulsti Rende, med nogle få P-pladser ovenfor denne. Det er ikke tanken, at dette besøgssted skal udvikles eller markedsføres yderligere, da tilkørsels- og parkeringsforholdene er af stærkt begrænset kapacitet, og der ikke forefindes yderligere publikumsfaciliteter. Stedets sjæl og potentialer Holtug Kridtbrud kan fortælle historier indenfor flere af klintens formidlingstemaer, men det er nok i rollen som menneskeskabt naturområde, at man skal finde det unikke ved stedet. Danmark er fattig på oprindelig natur, men der findes landet over mange eksempler på, hvordan menneskets påvirkning af natur og landskab kan skabe store naturværdier. Oplevelses- og formidlingsplan Holtug Kridtbrud byder på særegne oplevelser indenfor kridtbrydningens kulturhistorie og klintens natur. Den geologiske lagserie kan aflæses på vej ned til stranden, og der er fossiler i det bløde kridt. Skiltningen er OK, især efter at være blevet fornyet som led i Stevns Klint + projektet. Særligt perspektivrigt synes det at være, at udvikle formidlingen af kalkbruddet som et eksempel på menneskeskabt natur og som lystfisker-lokalitet. Lokal tilgængelighed Det er ikke svært at finde frem til kridtbruddet, men alligevel føler man sig langt fra alfarvej. Det er en af kvaliteterne ved stedet, som bør fastholdes. Adgangsforholdene inde på lokaliteten er også OK: Der er gode P-muligheder, og god adgang til kysten. Det koster lidt kræfter at komme ned til stranden og op igen, men også dét er netop her en kvalitet. Klinten skal også rumme oaser, som er lidt svære at komme frem til, men hvor fred og ro kan råde. Publikumsfaciliteter Holtug Kridtbrud fremstår som et lidt primitivt besøgsområde, med kun de nødvendigste faciliteter. Det er imidlertid på dette sted OK, af de ovennævnte årsager. Ejer / Aktører Ejer: Staten / Naturstyrelsen Hovedaktør: Stevns Naturcenter Område- og planstatus Området er udpeget som i Natura 2000 område H 183 og i landzone. Der foreligger ikke en lokalplan for Holtug Kridtbrud, men der er næppe heller behov herfor, da området er Natura 2000-område. Det betyder, at der kun tillades aktiviteter, der er forenelige med naturbeskyttelsesformålet, ligesom der ikke kan etableres faciliteter, der kræver egentligt byggeri. 12 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

13 Åbent Bemanding Sikkerhed Altid Ingen bemanding Høj BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 13

14 4.3 MANDEHOVED 4.3 Mandehoved Eksisterende forhold Mandehoved-området ligger på en pynt ud i Øresund. Området rummer store belagte arealer udført med belægning og en omfattende bygningsmasse en tidligere kaserne og soldaterhjem fra Den Kolde Krig, hvor området var en del af Københavns luftforsvar. I dag anvendes bygningerne midlertidigt til asylcenter og formidling. Området huser naturskolen Stevns Naturcenter (naturskole med møde- og undervisningsfacilite-ter, udstilling og overnatning) samt en række mindre bygninger. Store friarealer omkring Flagbanken syd for kasernen og naturcentret er udlagt til offentligt rekreativt område med bl. a. bålplads og shelter. Stedets sjæl og potentialer Mandehoved byder på fortællinger indenfor alle de fire hovedformidlingstemaer (Kalkens geologi, Den Kolde Krig, Kalkens kulturhistorie og Den levende natur), men i forhold til de øvrige besøgs-steder må områdets primære styrke siges at være den levende natur og specielt fuglene omkring Stevns Klint. Oplevelses- og formidlingsplan Alle de nævnte temaer skal fortsat formidles i Mandehoved-området, ligesom området skal byde på muligheder for mere passive anvendelsesformer som at gå tur med hunden og nyde udsigten. Stevns Naturcenter udfører en omfattende formidling, som særligt gælder temaet Levende natur, og herunder ikke mindst fuglelivet. Om foråret og efteråret kan man opleve imponerende fugle-træk fra det gamle radartårn. Et vandrefalkepar har gennem de seneste år ynglet med succes på klinten ved Mandehoved. Naturcentret har en lille udstilling om Stevns Klints geologi. Udstilling om områdets levende natur og koldkrigshistorie er under retablering. Formidlingsaktiviteterne er på det seneste blevet styrket med skiltning og øvrige formidlingstiltag under projekt Stevns Klint + (se Afsnit 3). Fremover anbefales det at profilere Mandehoved først og fremmest som fuglelokalitet. Lokal tilgængelighed Trods en veludbygget infrastruktur med en god tilkørselsvej er Mandehoved ikke uden tilgængelighedsproblemer. Der skal findes en løsning på flaskehalsproblemer for biltrafik på Espekærvej. Og der skal tages stilling til muligheden for fortsat trafik langs klinten nord for Mandehoved, hvor bivejsnettet hører op, så man må forlægge bilruten til veje længere inde i landet. Cykelrute 9 er dog allerede blevet omlagt til et mere kystnært forløb på dette sted (via Hovedskovvej og Holtug Linievej). Eneste mulighed for at komme ned til standen og kysten er efter aftale med naboen Stevns Kridtbruds adgangsvej, men den er farlig og ofte overbelastet af erhvervstrafik. Det bør derfor overvejes, om der kan etableres en ny adgang til stranden, direkte fra Mandehovedområdet også med mulighed for adgang for handicappede. Der kører ikke længere offentlig bus til Mandehoved. Publikumsfaciliteter Mandhoved-området rummer alle nødvendige publikumsfaciliteter incl. mulighed for overnatning i shelter og på naturcentret. Hvis det lykkes at omdanne den tidl. kaserne til feriecenter, vil det betyde en voldsom udbygning af overnatningskapaciteten, men også af øvrige offentligt tilgængelige publikumsfaciliteter. Ejer / Aktører Område- og planstatus Ejer: Staten / Slots- og ejendomsstyrelsen, Stevns Kommune Mandehoved ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen og i landzone. Hovedaktører: Stevns Naturcenter, Østsjællands Museum. Et af de større besøgssteder langs klinten. Staten vil gøre kaserneområdet klar til salg. Kommuneplanen åbner mulighed for anvendelse af området til feriecenter, rekreation, undervisnings- og konferencecenter og div. erhvervsformål. Skal følges op af en lokalplan, når den endelige anvendelse kendes. 14 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

15 Åbent Bemanding Sikkerhed Altid Naturcenter: åbent efter aftale Mandehoved: nej Høj, dog lav sikkerhed langs klinte kanten BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 15

16 4.4 STEVNS KRIDTBRUD 4.4 Stevns Kridtbrud Eksisterende forhold Stevns Kridtbrud er som det eneste af kalk- og kridtbrudene langs Stevns Klint stadig i drift. Der brydes dagligt ca tons kridt, der pulveriseres og anvendes i papirindustrien. Det meste af produktionen udskibes direkte fra bruddets anløbsbro med lastningsanlæg. Kridtbruddet er med ca. 35 arbejdspladser i selve kridtbruddet og et antal jobs i forskellige følgeerhverv en vigtig virksomhed i det stevnske lokalsamfund. Der er ikke offentlig adgang til kridtbruddet eller stranden foran kridtbruddet. Trampestien er ført indenom bruddet, således at den på denne strækning følger Hærvejen. Stedets sjæl og potentialer Kridtbruddet er således en fysisk barriere for og en afbrydelse af Stevns Klint oplevelsen. På den anden side kan man også se kridtbruddet som en sidste repræsentant for en industri, der tidligere var betydningsfuld og karakteristisk for Stevns som et stykke levende kulturarv. Det er også denne rolle som levende kulturarv, der må betegnes som stedet sjæl. Kridtbruddet udgør ikke i sin nuværende form et potentiale for formidling og turisme på Stevns Klint, alene fordi der ikke er adgang til det. Hvis det en gang skulle blive nedlagt eller blot delvis tilgængeligt for offentligheden, stiller sagen sig anderledes. Så vil der være perspektiver i en landskabsgenopretning og en udnyttelse af kystadgangen (evt. incl. den nuværende anløbsbro og lasteanlæg) til andre formål end i dag f. eks. lystfiskeri, havkajakker og surfing. Lokal tilgængelighed Selv om størstedelen af produktionen udskibes direkte fra bruddets anløbs- og lastebro, skaber virksomheden dog en del erhvervstrafik. Den kunne tidligere være et problem på områdets småveje, men nu føres den via Gydevej og Sigerslevvej til Bjælkerupvej (landevej Køge- Rødvig), hvilket synes at have klaret problemet. Kridtbruddet udgør en afbrydelse af Stevns Klint Oplevelsen for gæster, der er til bens eller på cykel. Der er i sagens natur ingen publikumsfaciliteter. Ejer / Aktører Ejer: Omya A/S Hovedaktører: Omya A/S Område- og planstatus Stevns Kridtbrud er et erhvervsområde i landzone. Området er omfattet af Lokalplan nr. 32. Den eksisteren-de råstofindvindingstilladelse fra 2012 løber frem til 2033 og indeholder vilkår om efterbehandling efter endt udvinding. 16 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

17 Åbent Bemanding Sikkerhed Kun efter aftale Ikke til offentligheden Lav BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 17

18 4.5 STEVNS FYR 4.5 Stevns Fyr Eksisterende forhold Stevns Fyr ligger på Stevns højeste punkt (41 m over havet). Bebyggelsen omfatter to fyrtårne, det gamle fra 1818 og det nye fra 1878, som er 27 m højt. De to fyr er fredede. Desuden øvrig bebyggelse, knyttet til fyret, samt mandskabs- o.a. bygninger til Eskadrille 543, der under den kolde krig var en del af Københavns luftforsvar. Yderst på klinten ligger en kystudkigshytte, som Kulturstyrelsen i 2013 har udpeget som del af et af 25 koldkrigsområder i Danmark under temaet: Stevnsfort og overvågningen af Øresund. Området blev åbnet for offentligheden for få år siden, og der er god plads både i bygningerne og på friarealerne, hvoraf en stor del er udført med belægning belagte. Missilbatteriet, opført i 1965, lå bag 6 U-formede jordvolde syd for bebyggelsen. Stedets sjæl og potentialer Stevns Fyr er en vigtig kulturhistorisk lokalitet, da det er en del af Stevns søfartshistorie. Med sin historie som raketbase og kystudkig bidrager området væsentligt til Stevns Koldkrigshistorie. Det er også en vigtig naturlokalitet, ikke mindst for fuglelivet. Hvert forår og efterår passerer millioner af trækfugle forbi fyret. Det specielle ved dette sted i forhold til de andre besøgssteder er den fantastiske udsigt, der kan nydes både fra fyret og fra klintekanten. Oplevelses- og formidlingsplan Stevns Fyr er i sig selv en attraktion. Det er lejlighedsvis åbent, så publikum kan nyde den fantastiske udsigt fra tårnets top. I fyrpasserboligen (også lejlighedsvist åben) er der skiftende udstillinger. Stevns Fyr er som nævnt også en vigtig naturlokalitet. De primære formidlingstemaer er således Kulturhistorien, Koldkrigshistorien Ejer / Aktører Ejer: Naturstyrelsen (fyrene, fyrmesterbolig, kystudkigshytte og omkringliggende arealer), Stevns Kommune (Missilbasen og de omgivende rekreative arealer). Område- og planstatus Fyrområdet ligger indenfor strand-beskyttelseslinjen og i landzone. (raketbase og kystud-kig) og Den levende natur. Hertil kommer den særlige oplevelse af udsigten. Den turistpolitiske redegørelse foreslår som særligt formidlingstema her: Udsigter og indsigter, hvor den visuelle oplevelse dels kan nydes i sig selv (evt. fra en tænkebænk ), dels kan være indgang til en dybere forståelse af stedets landskab, natur- og kulturhistorie. Også kunstudstilling og andre visuelle aktiviteter er bragt i forslag som nye oplevelsesmuligheder. Lokal tilgængelighed Der er let adgang til Stevns Fyr med bil, cykel og til fods, og i området omkring bygningerne er der så god plads, at særlige publikumsanlæg kunne overvejes placeret her. Der er ikke nedgang til stranden, så selve klintekanten er ikke tilgængelig. Der er god adgang for handicappede til klinte-kanten. Publikumsfaciliteter Fyrområdet er udstyret med handicaptoilet, rasteplads og informationsskilte. Hvis man beslutter sig for udvidet anvendelse af området, bør disse faciliteter udbygges. Hovedaktør: Stevns Kommune Området er lokalplanlagt Lokalplan nr. 73, 2006). Det er udvalgt til Real-dania-kampagnen Steder i landskabet, hvor idéen er: at skabe et samlet anlæg, der dels eksponerer land-skabets dramatiske møde med havet og dels udnytter og synliggør de forskellige historiske lag på stedet. En forundersøgelse skal give hel-hedssyn, sikre tilgængelighed og lægge op til bevægelse i landskabet. Realdania-projektet kan føre til investeringer i udbygning af området, og skabe behov for opfølgende planlægning fra kommunens side. 18 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

19 Åbent Bemanding Sikkerhed Fast åbningstid I sommerhalvåret, og ellers efter aftale Høj BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 19

20 4.6 HØJERUP 4.6 Højerup Eksisterende forhold Højerup har i mange år været hovedbesøgssted for gæster på Stevns Klint. Området består af landsbyen Højerup lidt inde i landet - med ca. 160 indbyggere og besøgsområdet Højeruplund, der ligger helt ude ved klintekanten. Landsbyens huse og gårde ligger langs ind- og udfaldsvejene, især omkring Højerup Bygade, der snor sig mellem huse og træer og rundt om det smukke gadekær, for at ende i P-anlægget i Højeruplund. Her ligger Stevns Museum med udstilling og museumsbutik samt traktørstedet Højeruplund, byens nye kirke og, bag denne, den idylliske mindelund. På selve klintekanten ligger Højerup Gl. Kirke, hvis kor styrtede i havet i En trappe fører ned til kysten, hvor man bl.a. kan bese de nedstyrtede dele af klinten og lagserien med det berømte Fiskeler. På stranden kan man se fossiler i ned-faldne kalkblokke og skær i klinten fra dengang stevnsboerne savede bygningssten af klinten. Stedets sjæl og potentialer Højerup har så længe fungeret som hovedadgangssted til Stevns Klint, og byen er så præget af denne funktion, at man med god ret kan sige, at det er selve storytellingen og myterne om Stevns Klint, der er byens sjæl. Højerup er også stedet, hvor man kan få den bedste all-round introduktion til klinten og dens formidlingstemaer. Oplevelses- og formidlingsplan Interessenterne omkring verdensarvsprojektet og Stevns Klint er enige om, at Højerup fortsat og endda i styrket grad skal være det primære besøgs- og formidlingssted for hele Stevns Klint-området. Byens turistmæssige rolle bliver hermed at være hovedoplevelsessted for både oplevelsen af de centrale verdensarvs-værdier (formidlingstemaerne Kalkens geologi, Kalkens kulturhistorie og Den levende natur) og for den mere alsidige oplevelse af klinten. Med sidstnævnte hentydes til, at mange af de andre historier, der kan fortælles om klinten, også opleves bedst her ved Højerup. Det gælder f.eks. den storslåede udsigt både fra klintekanten og fra balkonen i den gamle, delvis nedstyrtede kirke, oplevelsen af klintens natur og dens dramatiske kulturhistorie. Forvaltningsplanen for Stevns Klint Verdensarv har udpeget området ved Højerup som stedet for placering af et kommende center for verdensarv og for formidlingen af de mange temaer og fortællinger, der kan knyttes hertil. Derfor er der også enighed blandt interessenterne om, at et nyt, egentligt besøgscenter for Verdensarvsområdet bør placeres i Højerup. Lokal tilgængelighed Højerup ligger strategisk rigtigt i forhold til sin rolle som hovedbesøgssted: Der er let adgang for biler og busser fra centerbyerne Store Heddinge og Rødvig, og byen ligger centralt på den mest besøgte del af klinten. Den stigende trafik til klinten har skabt tilgængelighedsproblemer i byen: Trafikken kan være intens, og der klages over gener fra besøgende, der parkerer uhensigtsmæssigt i byen for at slippe for P- afgiften. Højerup busbetjenes af Busrute nr. 253, som dog ikke kører helt ud til besøgsområdet. Publikumsfaciliteter Højerup rummer alle relevante publikumsfaciliteter inkl. restaurant, café og Bed & Breakfast-overnatning. I vinterhalvåret er der ikke adgang til offentligt toilet. Faciliteterne vil blive yderligere udbygget med etablering af et nyt besøgscenter for verdensarvsområdet. Ejer / Aktører Område- og planstatus 20 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT Ejer: Selskabet Højeruplund, Stevns Kommune, Østsjællands Museum, Gjorslev Gods o.a. private Højerup ligger delvis indenfor strandbeskyttelseslinjen, men byen har status som afgrænset landsby (med visse udviklingsmuligheder) Hovedaktører: Østsjællands Museum, Selskabet Højeruplund. De nævnte tilgængelighedsproblemer og udfordringen med at indplacere en udvidelse af besøgsområdet med et nyt besøgscenter, har ført til beslutning om, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for Højerup. I forbindelse med udvikling af området planlægges en forbedring af den stejle trappe og en anløbsbro, så der kan etableres en sejlrute mellem Rødvig og Højerup i sommermånederne, samt en forbedring af den stejle trappe.

21 Åbent Bemanding Sikkerhed Altid Ingen Høj BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 21

22 4.7 STEVNSFORT 4.7 Stevnsfort Eksisterende forhold Stevnsfort blev i sprængt og udhugget i kalklagene bag Stevns Klint. Det er et af landets vigtigste forsvarsanlæg fra den kolde krig og omfatter 1,7 km underjordiske gange og rum til operative formål, tekniske installationer og til et personale på op til 170 mand. Bebyggelsen over jorden er stærkt begrænset, bortset fra de tidl. kasernebygninger nord for Korsnæbsvej, som i dag rummer en sikret institution for unge. Stevnsfort blev overflødigt med afslutningen af den kolde krig, og i 2000 blev fortet lukket. Herefter blev det på lokalt initiativ omdannet til museum. Det åbnede som Koldkrigsmuseum Stevnsfort i 2008 og har siden, med besøgstal på op mod om året, markeret sig som Stevns anden store turistattraktion (ved siden af klinten). Uden for det indhegnede areal findes et areal med adgang til Trampestien, hvor en af de store kanoner kan beses. Området afgræsses og inddrages ved særarrangementer. Stevnsfort blev fredet i 2012 og i 2013 af Kulturstyrelsen udpeget som et af 25 koldkrigsområder i Danmark med temaet: Stevnsfort og overvågningen af Øresund. Stedets sjæl og potentialer Stevnsfortets sjæl er historien om Danmark under den kolde krig, som museet i den grad levendegør. Der er flere andre punkter langs klinten, der knytter an til koldkrigs-temaet; men Stevnsfort er det naturlige center for formidlingen af temaet. Der er i lokalplanen for området åbnet mulighed for etablering af et nyt besøgscenter på overfladen. Oplevelses- og formidlingsplan Koldkrigstemaet formidles ud over i selve museet under jorden også via udstilling af luftforsvars-raketter og skiltning over jorden. Man kan i dag opleve fortet, som det så ud dengang, da krigen var tættest på, bl.a. på guidede ture. Man kan se fortets kanoner og luftværnsbatteri med dets radarer og missiler, besøge museets udstilling og biograf og gå en tur i området uden for hegnet. Det anbefales i den turistpolitiske redegørelse, at man nøje overvejer, om der er behov for både for et nyt centerbyggeri ved Stevnsfort og for et verdensarvsbesøgscenter ved Højerup. Hvis det skønnes, at der er behov for begge, bør rollefordelingen imellem dem præciseres. Der er plads til mange aktiviteter på ejendommen. Det anbefales dog (også i den turistpolitiske redegørelse), at man ikke formidlingsmæssigt spreder sig over for mange andre historier, men koncentrerer sig om koldkrigstemaet. Lokal tilgængelighed Der er ingen tilgængelighedsproblemer i forhold til Stevnsfort. Anlægget ligger med direkte indgang fra Korsnæbsvej og antallet af P-pladser dækker det daglige behov. Ved særarrangementer anvendes en mark syd for adgangsvejen til ekstra parkering. Stevnsfort betjenes af Busrute nr Der er kun begrænset adgang fra fortet direkte til stranden. Publikumsfaciliteter Stevnsfort har selv alle relevante publikumsfaciliteter. Hvis stedet ud over som museum også skal fungere som besøgssted for ikke-betalende gæster, er der behov for at udbygge de nødtørftige offentlige publikumsfaciliteter med offentligt toilet, rastepladsfaciliteter o. lign. på overfladen. Ejer/ Aktører Ejer: Omya A/S Hovedaktører: Omya A/S Område- og planstatus Stevns Kridtbrud er et erhvervsområde i landzone Området er omfattet af Lokalplan nr. 32. Den eksisterende råstofindvindingstilladelse fra 2012 løber fremtil 2033 og indeholder vilkår om efterbehandling efter endt udvinding 22 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

23 Åbent Bemanding Sikkerhed Fast åbningstid i sommerhalvåret. Øvrig tid efter aftale. Ja Høj BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 23

24 4.8 BOEDAL KALKBRUD 4.8 Boesdal Kalkbrud Eksisterende forhold Boesdal Kalkbrud dækker areal på ca. 18 ha ved kysten 2 km øst for Rødvig. Området er efter ophør af kalkbrydning i 1980 erne - overgået til rekreative formål. Der er ikke, som i andre råstof-områder, foretaget en egentlig landskabsgenopretning. Det tidligere kalkbrud domineres af den m 2 store og 25 m. høje kegleformede lagerbygning kaldet Pyramiden. Den anvendes ind imellem til større events og arrangementer. Af øvrig bebyggelse er der to gamle kalkovne ved P-pladsen og et par mindre, tidligere personale-barakker. Kalkbruddet ejes af Stevns Kommune og drives af Foreningen Boesdal. Stien oven for klintekanten mellem Rødvig og Boesdal er fredet. Stedets sjæl og potentialer Det er indtrykket, at området er rimeligt velfungerende men også, at det mest bruges af de lokale. Det særlige ved Boesdal er, at der er let adgang til stranden og til klintekanten. Så Boesdal er et godt sted (tæt på Rødvig) til at studere klintens lagserie, fiskeleret etc. Boesdal byder også på nogle af de få rester af klintens kalkbrydningshistorie, og det har en vigtig, fremtidig rolle som naturområde og rekreativt område såvel som område for kulturhistorisk for-tællinger. Det unikke i forhold til de andre besøgssteder er dog nok muligheden for afholdelse af større events og publikumsarrangementer. Oplevelses- og formidlingsplan Boesdal er velforsynet med info-skilte, idet der både findes gamle skilte og nye, opsat som led i Stevns Klint +. De nuværende oplevelses- og aktivitetsmuligheder kan videreudvikles med vægt på formidlingstemaerne Geologi og Kulturhistorie. Der vil dog være særligt perspektiv i udvikling af stedets potentialer som Stevns center for større events og arrangementer. Tilgængelighed Det gamle kalkbrud er let at komme til, med gode adgangsveje og P-forhold også ved større ar-rangementer, hvor der kan inddrages ekstraarealer til P. Det er den klintelokalitet, der ligger tættest ved Stevns turisthovedstad Rødvig. Man kan gå langs stranden fra Rødvig til Boesdal det er lidt besværligt, men giver en fantastisk oplevelse af stranden og klinten. Publikumsfaciliteter Boesdal Kalkbrud er udstyret med handicaptoilet, rasteplads og to shelters med bålplads og mult-toilet. Ved større arrangementer opstilles moblle toiletter. Ejer/ aktører Ejer: Stevns Kommune Hovedaktør: Foreningen Boesdal, Stevns Kommune, Stevns Turistforening. Østsjællands Museum varetager efter aftale med Stevns Kommune og Foreningen Boesdal formidling af natur- og kulturhistorie. Område- og planstatus Delvis beliggende indenfor strandbeskyttelseslinjen I landzone, men lokalplanlagt. Området er lokalplanlagt (Lokalplan nr. 47, 1997), der er ikke umiddelbare behov for ny planlægning. 24 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

25 Åbent Bemanding Sikkerhed Altid Ved arrangementer Høj BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 25

26 4.9 RØDVIG 4.9 Rødvig Eksisterende forhold Rødvig er en fiskerby på Stevns sydkyst med et charmerende havnemiljø. Byen har ca indbyggere og er lokalcenter for den sydlige del af Stevns Kommune. Turismen markerer sig stadigt stærkere som byens hovederhverv. (Vi vil ikke her give en allround beskrivelse af Rødvig, men alene beskrive byen som adgang til/ serviceområde for Stevns Klint). Rødvig ligger som den naturlige adgangsport til Stevns Klint fra syd. Det gælder såvel trafikalt som turistmæssigt. For både bil-, cykel- og vandreture langs klinten er Rødvig det naturlige udgangspunkt eller endemål. Klintens hovedcykelrute (national cykelrute nr. 9) passerer gennem byen, og Stevns Klint Trampesti har sit sydlige udgangspunkt her. Rødvig har god beliggenhed og faciliteter til at fungere som overordnet støttepunkt for turismen langs Stevns Klint (og i verdensarvsområdet) m.h.t. tungere tilbud som overnatning, spisning, generel turistinformation og offentlig transport, omfattende tog (hvor der kan medbringes cykler) og busforbindelser. Stedets sjæl og potentialer Rødvig er i sig selv en del af Stevns Klint-oplevelsen. Klinten løfter sig allerede i byens østlige udkant, med gode muligheder for at studere fiskeleret mellem kridt- og kalklagene. Flinteovnen på udsigtspunktet Christiansø vidner om klintens erhvervsmæssige udnyttelse. Havnen er udgangspunkt for fiskeri og udflugtssejladser langs klinten. Byens sjæl er tæt knyttet til havnen og fiskeriet. Dens særlige betydning i forhold til klinten og de øvrige besøgssteder ligger dog utvivlsomt i dens rolle som overordnet servicecenter for turismen langs Stevns Klint. Oplevelses- og formidlingsplan Rødvig er et vigtigt formidlingssted for temaerne Kalkens geologi, Kalkens kulturhistorie og Den levende natur. Rødvig byder også på andre oplevelser, relateret til klinten og kysten: Udsigter, badning, ture langs stranden. Stevns Turistbureau vil fortsat spille en vigtig rolle i forbindelse med forberedelse af ture til klinten og i lighed med det kommende besøgscenter i Højerup. Lokal tilgængelighed Adgangen fra Rødvig by til klinteområdet sker dels ad småveje i byens østlige udkant, hvor man finder den første trappe til kysten, dels via stranden. Der arbejdes på at forbedre skiltningen fra byen og havneområdet til klinten. Publikumsfaciliteter Rødvig byder på alle de publikumsfaciliteter, der er nødvendige som udgangspunkter for ture langs Stevns Klint. Ejer/ aktører Område- og planstatus Ejer: Stevns Kommune ejer lystbådehavnen og veje og stier til klinten i byområdet. Trampestien er privat-ejet. Rødvig by er i byzone Hovedaktører: Stevns Kommune, Stevns Turistforening Der er flere plan-initiativer på vej vedr. Rødvig by og havn, men ingen med konsekvens for kontakten til klinten. Der skønnes ikke behov for ny planlægning på dette punkt. 26 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

27 Åbent Bemanding Sikkerhed Altid Ja Høj BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 27

28 5. SAMMENHÆNG MED ANDRE PLANER OG POLITIKKER 5 Sammenhæng med andre planer og politikker Som nævnt i Introduktionen til denne redegørelse, er at af formålene med den at skabe et helhedssyn på besøgsstederne ved Stevns Klint. Det kræver, at redegørelsen bygger på og sammenfatter en række vurderinger og beslutninger, der er udtrykt i andre offentlige planer, politikker og forvaltningsakter. Redegørelsen bygger på denne måde på de følgende planer og politikker: Kommuneplanstrategi for Stevns Kommune, 2007 og 2011 incl. kommunens visioner for bosætning-, turisme-, aktiviteter- og infrastruktur. Stevns Kommuneplan 2009 Stevns Kommuneplan Naturpolitik for Stevns Kommune, 2013 Rekreativ politik 2013 Trafiksikkerhedsplan for Stevns Kommune. Div. Verdensarvsdokumenter, heru. ansøgningsdokumentet (Nomination of Stevns Klint for inclusion in the World Heritage List,2012) og (især) Stevns Klint Forvaltningsplan, Turistpolitisk Redegørelse for Stevns kommune, Div. Turismepolitiske dokumenter fra Stevns Turistforening, Stevns Kommune, regionale og tværkommunale organisationer. Div. lokalplaner for de enkelte besøgssteder. Div. turistkataloger og brochurer for Stevns Klint og de enkelte besøgssteder herunder ikke mindst Oplev Stevns Klint, Stevns Naturcenter Helhedssynet indebærer også en overvejelse af, hvordan redegørelsen bør følges i forskellige andre planer og politikker. Sådanne opfølgningsbehov gælder bl.a. for: Fysisk planlægning, herunder indarbejdelse i kommuneplanen (herunder oplæg til formulering af Mål og Retningslinjer i kommuneplanens forstand samt i kommuneplanens Rammer for lokalplanlægningen ). Indarbejdelse i lokalplaner samt øvrige planlægningstiltag f. eks. vedr. besøgscenter Højerup. Naturpolitik for Stevns Kommune, 2013 Rekreativ politik 2013 Vej- og trafikplaner, herunder Forebyggelse af flaskehalse og forbedring af offentlig transport. Den kommende Trafikhandlingsplan for Stevns Kommune. Sammenhængende stiplan for Stevns Kommune. Koordinering med / afstemning ift. andre offentlige (kommunale) politikker, f. eks. turismepolitik, erhvervspolitik, bosætning, naturpolitik, etc. Kommunen som operatør, f. eks. som havneejer; Koordinering med / afstemning i forhold til andre parters planer og politikker, Herunder specielt Verdensarvsprojektet, samt Andre større operatørers planer for besøgsområderne (Bøgeskov Havn, Højeruplund-selskabet, Foreningen Boesdal etc.) 28 BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT

29 6. SIGNATURFORKLARING BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT 29

30

Oplev Stevns Klint. Stevns Naturcenter

Oplev Stevns Klint. Stevns Naturcenter Oplev Stevns Klint Stevns Naturcenter Smuk og dramatisk Stevns Klint er en ca. 16 kilometer lang kystklint, der strækker sig mellem Rødvig i syd og Bøgeskov Havn i nord. Klinten rejser sig brat fra Østersøen,

Læs mere

Fest og ferie ved Stevns Klint

Fest og ferie ved Stevns Klint Fest og ferie ved Stevns Klint Velkommen til Konference & Hotel Klinten Konference & Hotel Klinten ligger direkte ud til Østersøen med udsigt til Rødvigs bedste badestrand og Stevns hyggeligste havn, Rødvig

Læs mere

STEVNS KLINT KOM TÆT PÅ VORES VERDENS STORE DRAMAER VERDENSARV. oplevelser i verdensklasse. > kalklandet.dk

STEVNS KLINT KOM TÆT PÅ VORES VERDENS STORE DRAMAER VERDENSARV. oplevelser i verdensklasse. > kalklandet.dk STEVNS KLINT > kalklandet.dk KOM TÆT PÅ VORES VERDENS STORE DRAMAER oplevelser i verdensklasse Unesco Designated VERDENSARV World Heritage Site OPLEVELSER I VERDENSKLASSE Der er masser af muligheder for

Læs mere

januar 2016 fredningsforslag stevns klint Bilag stevns kommune og danmarks naturfredningsforening

januar 2016 fredningsforslag stevns klint Bilag stevns kommune og danmarks naturfredningsforening januar 2016 fredningsforslag stevns klint Bilag stevns kommune og danmarks naturfredningsforening Boesdal Kalkbrud Billedfelt: Her kan du indsætte et billede (foto eller grafik) eller lave en farvet flade.

Læs mere

4 Beskyttelse og Bevaring

4 Beskyttelse og Bevaring Acadresag 11/1737 dok. 13/30373 opdateret d. 10.09.13 Foranstaltninger Forvaltningsplan for Stevns Klint Nr. Foranstaltning Tidsplan Ansvarlig 4 Beskyttelse og Bevaring 1 Organisering Der etableres en

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter

Læs mere

Besøgscenter Stevns Klint

Besøgscenter Stevns Klint Besøgscenter Stevns Klint VERDENSARV SOM LØFTESTANG DANSK BYGNINGSARV / ABSOLUT LANDSKAB BESØGSCENTER STEVNS KLINT FOTOS Forside, s. 4-5, 20-21, 24-25 og 62-63: Anne Prytz Schaldemose Øvrige fotos: Absolut

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Mandehoved Kommuneplantillæg nr. 3 til Stevns Kommuneplan 09 Rammer for område 9 D3

Mandehoved Kommuneplantillæg nr. 3 til Stevns Kommuneplan 09 Rammer for område 9 D3 Mandehoved Kommuneplantillæg nr. 3 til Stevns Kommuneplan 09 Rammer for område 9 D3 2 Stevns Kommune - Kommuneplantillæg nr. 3 Indholdsfortegnelse Mandehoved før, nu og i fremtiden...4 Turisme i Stevns

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk BLÅVAND NATURCENTER Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk Blåvandshuk, Danmarks vestligste punkt, er kendt for sit karakteristiske fyrtårn, det fantastiske fugletræk, de spændende klit- og hedelandskaber og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Agersø - ændring af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

KM KYST KM MULIGHEDER

KM KYST KM MULIGHEDER KM KYST KM MULIGHEDER KØBENHAVNS KOMMUNE Tårnby kommune Dragør kommune M VALBY M AMAGER FÆLLED SYDHAVN M SUNDBY M ØRESTAD KASTRUP M AVEDØRE M TÅRNBY KØBENHAVNS LUFTHAVN KALVEBOD FÆLLED DRAGØR KONGELUNDEN

Læs mere

Der er mange om at sikre, at forvaltningen af Stevns Klint som verdensarv lever op til UNESCOs krav:

Der er mange om at sikre, at forvaltningen af Stevns Klint som verdensarv lever op til UNESCOs krav: Der er mange om at sikre, at forvaltningen af Stevns Klint som verdensarv lever op til UNESCOs krav: UNESCO er en del af FN og forvalter verdensarvskommissionen. Verdensarvscenteret ligger i Paris. IUCN

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Ikke desto mindre mener vi, at der er et stort uudnyttet potentiale for både borgere og brugere.

Ikke desto mindre mener vi, at der er et stort uudnyttet potentiale for både borgere og brugere. Projekttitel: Madpakkehus og Naturstier ved Faxe Kalkbrud - Optimering af rekreativ infrastruktur i og omkring Faxe Kommunes største turistattraktion Ansøger: Center for Udvikling, Faxe Kommune ved Centerchef

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 November 2013 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision

Læs mere

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende

Læs mere

Østsjællands Museum - Vækstplan

Østsjællands Museum - Vækstplan Østsjællands Museum - Vækstplan Østsjællands Museum havde ved indgangen til 2016 en række udfordringer. Museets udfordringer er oplistet nedenfor. Udgangspunktet museets udfordringer Stor kompleksitet

Læs mere

SAMSØ 1:10.000 VEJEN TIL OMRÅDET ANKOMST OMRÅDET MØGELSKÅR ESPEDAL FREDNINGSLINIE 1:500 SITUATIONSPLAN FRA PARKERINGEN FRA MØGELSKÅR FRA ESPEDAL

SAMSØ 1:10.000 VEJEN TIL OMRÅDET ANKOMST OMRÅDET MØGELSKÅR ESPEDAL FREDNINGSLINIE 1:500 SITUATIONSPLAN FRA PARKERINGEN FRA MØGELSKÅR FRA ESPEDAL N AT U R C E N T E R VEJEN TIL ORÅDET it valg af afgangsprojekt tager udgangspunkt i fascinationen af Samsøs smukke og særlige natur. Naturen spiller en stor rolle for livet på Samsø, og mange turister

Læs mere

Forslag. Helsingør Tillæg 6 til Kommuneplan

Forslag. Helsingør Tillæg 6 til Kommuneplan Forslag Helsingør Tillæg 6 til Kommuneplan 2009-2020 Kronborg - bufferzoner for indsigts- og udsigtslinjer Tættere på I Kronborg I sep 2010 Tillæg 6 2 tillæg 6 Kronborg - bufferzoner for ind- og udkig

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Areal og højde på Besøgscenter: en etage. disponering af og krav til parkeringsareal: overdrev. Beplantning og grønne områder:

Areal og højde på Besøgscenter: en etage. disponering af og krav til parkeringsareal: overdrev. Beplantning og grønne områder: gruppe 1 gruppe 2 Placering af besøgscenter: ok længere mod vest. Bygning starter ved flugtlinie fra ny kirke. Grøæsplænen holdes åben øst for besøgscenter Areal og højde på Besøgscenter: disponering af

Læs mere

Bilag 2: Tjekliste til MV-screening

Bilag 2: Tjekliste til MV-screening Bilag 2: Tjekliste til MV-screening Titel: Kommuneplantillæg nr. 6 Til Fae Kommuneplan 2009 Rammeområde Å-T12 Stenknuseri ved Fae Kalkbrud Sagsbehandler: ANFR Dato: 12.10.2011 Sagsnr: 09/25495 Beskrivelse

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

Stevns Klint. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Stevns Klint. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Den svagt stigende moræneflade afbrydes brat i den stejle og høje kystklint som blotlægger de geologisk interessante kridt- og kalklag. Forstranden er smal og sammensat

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

NATUREN SKAL SÆTTE OS PÅ LANDKORTET

NATUREN SKAL SÆTTE OS PÅ LANDKORTET VISION 4: NATUREN SKAL SÆTTE OS PÅ LANDKORTET Profilering, turisme og bosætning. Kommunen har en fantastisk og smuk natur, som er en værdifuld ressource i forhold til det gode liv, bosætning og turisme.

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Omø - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Møns Klint. Guidet kør selv fototur. Et af Danmarks vidundere

Møns Klint. Guidet kør selv fototur. Et af Danmarks vidundere Guidet kør selv fototur Møns Klint Et af Danmarks vidundere Velegnet til: En naturoplevelse uden lige Landskabsfotografering i et unikt og enestående naturområde Af naturfotograf Bjarne Nybo Medlem af

Læs mere

Fokuspunkt 3 Infrastruktur. Forbedring af busforbindelser fra Strøby E. til Køge Station.

Fokuspunkt 3 Infrastruktur. Forbedring af busforbindelser fra Strøby E. til Køge Station. Socialdemokraternes fokuspunkter: Fokuspunkt 1 Infrastruktur. Forbindelse til det overordnede trafiknet. Fokuspunkt 2 Infrastruktur. Forbedring af den digitale infrastruktur på Stevns. Fokuspunkt 3 Infrastruktur.

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

D. 17. november 2013 Høringssvar til Tillæg nr. 4 Stiplan til Kommuneplan 2013 Danmarks Naturfredningsforening i Slagelse Kommune afgiver høringssvar til Slagelse Kommunes forslag til Tillæg nr. 4 til

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol. Landskabet naturen planter og dyr Genner Bugt og dens forlængelse ind i landet, er en gammel tunneldal, skabt under isen i sidste istid. Selve Kalvø er egentlig blot en bakke i landskabet, der stiger op

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Natur- og friluftsstrategi Norddjurs Kommune 2012

Natur- og friluftsstrategi Norddjurs Kommune 2012 Natur- og friluftsstrategi Norddjurs Kommune 2012 INDHOLD OM NATUR- OG FRILUFTSSTRATEGIEN 3 VISION 3 6 INDSATSOMRÅDER 4 1. Beskyttelse af naturen 5 2. Adgang til naturen 6 3. Bynære rekreative områder

Læs mere

Missing links. Naturstyrelsens arealer som trædesten i stiplanlægningen. Skovrider Claus Jespersen, Naturstyrelsen

Missing links. Naturstyrelsens arealer som trædesten i stiplanlægningen. Skovrider Claus Jespersen, Naturstyrelsen Missing links Naturstyrelsens arealer som trædesten i stiplanlægningen Skovrider Claus Jespersen, Naturstyrelsen Udvikling af Naturstyrelsens HOTspots Udvikling af støttepunkter for brug af naturen Plads

Læs mere

Stevns Klint Forvaltningsplan 2011

Stevns Klint Forvaltningsplan 2011 Stevns Klint Forvaltningsplan 2011 version januar 2012 Forord Stevns Klint er en geologisk lokalitet i særklasse, der bærer vidnesbyrd om en vigtig periode i Jordens historie. For 65 millioner år siden

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Blomstrende landsby, Bøjden gruppen

Blomstrende landsby, Bøjden gruppen Blomstrende landsby, Bøjden gruppen Rapport/konklusion fra gruppemøder, sommeren 2012. Førstehåndsindtryk Fra Siversbjerg : Flot udsigt! En fin og fartdæmpende chikane af den lange, lige, landevej. Derefter

Læs mere

Screening af naturhistorien med henblik på de gode historier. Fortælle om hvorfor Espe skov er lavet og hvorfor der skal laves mere skov i Danmark.

Screening af naturhistorien med henblik på de gode historier. Fortælle om hvorfor Espe skov er lavet og hvorfor der skal laves mere skov i Danmark. Ideer og ønsker til naturstien fra borgerne ved offentlig møde 6. oktober Lokalitet Friluftsliv og motion (herunder faciliteter, som understøtter benyttelsen, samt adgangsforhold) Koordinering med Masterplan

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Visionær profil: Natur & Fritid

Visionær profil: Natur & Fritid Visionær profil: Natur & Fritid Denne sektion er opdelt i disse afsnit: A. Alternativets vurdering, vision og mærkesager B. Kommunens vision og mærkesager C. Fakta og beskrivelser Alternativets vurdering

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Projekt vedr. restaurering og formidling af Hammershus

Projekt vedr. restaurering og formidling af Hammershus Den 15. juni 2012 Projekt vedr. restaurering og formidling af Hammershus Naturstyrelsen har af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal modtaget tilsagn om støtte på 92,5

Læs mere

Kalvehave Strandpark. Foreningen Den Gule Stald - Kalvehave Havn - www.dengulestald.dk - tlf. +45 26212703 19. oktober 2013

Kalvehave Strandpark. Foreningen Den Gule Stald - Kalvehave Havn - www.dengulestald.dk - tlf. +45 26212703 19. oktober 2013 Kalvehave Strandpark Havneomdannelse i et yderområde Der har været meget N fokus på omdannelsen af de store havne, hvor man har kunnet profitere af beliggenheden midt i større byer. De små havne som f.eks.

Læs mere

Potentialer i Bork 11. august et bidrag til udvikling af Bork Havn

Potentialer i Bork 11. august et bidrag til udvikling af Bork Havn otentialer i Bork 11. august 2016 otentialeplan - Bork Havn Bork Havn i billeder Adgangsvej til Bryggen Surferstranden syd for havnen Lystbådehavnen Bryggen Fiskehuset Legeplads ved Bryggen Det gule hus

Læs mere

STEVNS KLINT KOM TÆT PÅ VORES VERDENS STORE DRAMAER VERDENSARV. oplevelser i verdensklasse. > kalklandet.dk

STEVNS KLINT KOM TÆT PÅ VORES VERDENS STORE DRAMAER VERDENSARV. oplevelser i verdensklasse. > kalklandet.dk STEVNS KLINT > kalklandet.dk KOM TÆT PÅ VORES VERDENS STORE DRAMAER oplevelser i verdensklasse Unesco Designated VERDENSARV World Heritage Site > kalklandet.dk ET DRAMATISK HØJDEPUNKT 2 > kalklandet.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

Nyt liv ved Fjellerup Strand

Nyt liv ved Fjellerup Strand Nyt liv ved Fjellerup Strand Bygning fra fiskeriets storhedstid Norddjurs Kommune ansøger om deltagelse i Realdania-kampagnen Stedet tæller med projektet Nyt liv ved Fjellerup Strand. Projektet tager ud

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred I C H J N F A L K G B M D E Delområde 6 med angivelse af kortudsnit for byområder (A-B) og landområder (C-N) 386 6 Delområde 6 - Byområder Jægerspris

Læs mere

Sti over Bagges Dæmning

Sti over Bagges Dæmning Sti over Bagges Dæmning Projektbeskrivelse 17. september 2010 En sti over Bagges Dæmning vil skabe en enestående mulighed for at færdes tæt på Ringkøbing Fjord og opleve landskabet og naturen uden at forstyrre

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

Den danske Pilgrimsrute Østsjælland 1-1 Kastrup Lufthavn Ishøj 22 km

Den danske Pilgrimsrute Østsjælland 1-1 Kastrup Lufthavn Ishøj 22 km Den danske Pilgrimsrute Østsjælland 1-1 Kastrup Lufthavn Ishøj 22 km Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske

Læs mere

Forslag FORSLAG. Kommuneplantillæg nr. 3 til Stevns Kommuneplan 13. Besøgsområde Stevns Klint

Forslag FORSLAG. Kommuneplantillæg nr. 3 til Stevns Kommuneplan 13. Besøgsområde Stevns Klint KPT3 Forslag FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 3 til Stevns Kommuneplan 13 Besøgsområde Stevns Klint Forslag til tillæg nr. 3 til Stevns Kommuneplan 2013. Kommunalbestyrelsen har den 9. oktober 2014 godkendt

Læs mere

Om Natur- og friluftsstrategien side 3. Vision. side 3. 6 indsatsområder. side 3. 1. Beskyttelse af naturen.. side 4. 2. Adgang til naturen.

Om Natur- og friluftsstrategien side 3. Vision. side 3. 6 indsatsområder. side 3. 1. Beskyttelse af naturen.. side 4. 2. Adgang til naturen. 1 INDHOLD Om Natur- og friluftsstrategien side 3 Vision. side 3 6 indsatsområder. side 3 1. Beskyttelse af naturen.. side 4 2. Adgang til naturen. side 5 3. Bynære rekreative områder. side 6 4. Formidling

Læs mere

HOLBÆK - DANMARK. 30. Europa Vandredage. 22.-25. maj

HOLBÆK - DANMARK. 30. Europa Vandredage. 22.-25. maj HOLBÆK - DANMARK 30. Europa Vandredage 2015 22.-25. maj Velkommen til Holbæk Kære vandreentusiaster Her i Holbæk Kommune er vi stolte af at skulle huse den 30. udgave af Europa Vandredage i Pinsen 2015.

Læs mere

HVIDE SANDE PROJEKT SURF N STAY

HVIDE SANDE PROJEKT SURF N STAY Udviklingsselskabet Vest D/S 2011 ApS HVIDE SANDE PROJEKT SURF N STAY Et bæredygtigt overnatningssted for surf-turister Michael Neumann 03-02-2015 Projektbeskrivelse Hytteby SURF N STAY Hvide Sande Disposition:

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012 Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Naturvejleder Faxe 2012. Kom med på tur!

Naturvejleder Faxe 2012. Kom med på tur! Naturvejleder Faxe 2012 Kom med på tur! Skovens Dag - Skovtur for hele familien 29. april, kl. 11.00-13.00 Mødested: P-pladsen ved Strandegård Dyrehave. Fra Faxe Ladeplads køres mod syd og ca. 500 m efter

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Hvidbog med indsigelser til Helhedsplan for Kulturstrøget i Faxe by. Administrationen har modtaget i alt 3 tilkendegivelser i høringsperioden.

Hvidbog med indsigelser til Helhedsplan for Kulturstrøget i Faxe by. Administrationen har modtaget i alt 3 tilkendegivelser i høringsperioden. Hvidbog med indsigelser til Helhedsplan for Kulturstrøget i Faxe by. Administrationen har modtaget i alt 3 tilkendegivelser i høringsperioden. Denne hvidbog indeholder alle breve og kommentarer, der er

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER

Læs mere

Hvad er GeoPark Odsherred?

Hvad er GeoPark Odsherred? GEOLOGI KUNST KULTURHISTORIE RÅVARER IDENTITET VÆKST - UDDANNELSE Geopark? Hvor køber man billet til parken? Endnu et (turisme)projekt? Hvem interesserer sig for bakker, sten og grus? Istidslandskabet

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt

Læs mere

SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview.

SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST Spørgeskema for face to face interview Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. 1. Hvad er formålet med dit ophold [på/i destination]? Er du på 1. Ferie Besøg

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere