Vi arbejder for en bæredygtig udvikling

Transkript

1 N R Vi arbejder for en bæredygtig udvikling Styr på Køge-egnens Renseanlæg Mest afløb for pengene Ny rådnetank halverer slammængden Katodisk beskyttelse af Langelandsbroen

2 LEDER Leif Bentsen Styrket CO 2 bevidsthed Der er en øget bevidsthed blandt vores kunder omkring klima og CO 2. Mange kommuner har således allerede valgt at lave en Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening, der forpligter kommunen til at nedbringe CO 2 -udslippet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året. Krüger og Veolia ser også, som et af de mest aktive vandteknologiselskaber i verden i dag, en vigtig rolle i at fremme global bæredygtighed. Vi fokuserer på at skabe innovative løsninger og teknologier, der reducerer energiforbruget i vandbehandling og spildevandsrensning. Vandløsninger, hvor det klart fremgår, hvad CO 2 fodaftrykket medfører og hvilke alternative muligheder der er for at mindske det. Vi har udviklet en ukompliceret og gennemskuelig metode til at beregne CO 2 udledningen fra vores egne teknologier og har i løbet af året implementeret det i hele organisationen. Samtidig har vi værktøjerne til at beregne det samlede CO 2 fodaftryk på et helt anlæg, således at vores kunder får overblikket til at træffe beslutning om fremtidens optimale løsninger. Men vi fokuserer ikke ensidigt på den laveste CO 2 løsning. Vi har i stedet valgt en tilgang, som vi kalder CO 2 bevidsthed i Krüger og Veolia generelt. Og det har vi i erkendelse af, at vores kunder både i Danmark og rundt om i verden - kan have konkurrerende mål. Den laveste CO 2 løsning kan undertiden være i konflikt med andre miljømål, såsom vandkvalitet eller beskyttelse af miljøet. Vores strategi er derfor at tilbyde vores kunder løsninger og teknologier, som vil sætte dem i stand til at træffe CO 2 bevidste beslutninger. Vores kunder skal kunne komme til os og diskutere forskellige teknologier og træffe et bevidst valg baseret på en professionel tilgang til CO 2 bevidsthed Spar på energien Det er kommet et nyt værktøj, som bliver kaldt Energiberegneren. Det er et værktøj, der er udviklet af en række forsyninger, DANVA og Krüger. Målet er, at Energiberegneren skal hjælpe danske renseanlæg og pumpestationer til et mindre elforbrug. Hvis du har brug for en professionel håndsrækning til at spare på energien, så står Krüger klar til at hjælpe med at indsamle og beregne energiforbruget på renseanlæg og/eller pumpestationerne. Vi rådgiver også om valg af optimeringstiltag og beregner hvor meget energi, der kan spares på hver komponent, hver anlægsdel, det samlede anlæg, samt tilsvarende reduktion i udledt CO 2. Se Hvis du vil vide mere, kontakt Kim Sundmark, ks@kruger.dk Miljøbog for børn Sammen med Veolia har Krüger lavet en miljøbog for børn, der er fuld af informationer, aktiviteter og forslag til, hvad børn og forældre selv kan gøre for at forbedre miljøet. Hvis du vil have et eksemplar, kontakt Mette Friis-Andersen, mf@kruger.dk Med venlig hilsen Leif Bentsen Direktør, Krüger A/S Division Danmark IFAT 2010 skal du med? Bliv opdateret med alle de sidste nye innovative teknologier og løsninger på Krügers 3-dages studietur fra mandag den 13. september til onsdag den 15. september 2010 til IFAT i München, Europas største messe inden for vand og spildevand. Hvis du vil vide mere, kontakt Bjarne Mogensen, bjm@kruger.dk Tilmeld dig på: Forsidefoto: Stig Plessing fra Krügers afløbsafdeling 2

3 Foto: Timo Schaedla Hurtig indsats da vandværk brændte ned til grunden Upernavik vandværk på Grønland brød i brand i pinsen 2009 og trods et omfattende slukningsarbejde stod værket ikke til at redde. Allerede dagen efter blev Krüger ringet op af Grønlands Energiforsyning og spurgt, om vi havde mulighed for at hjælpe. Naturligvis lød svaret, idet Krüger gennem flere år har arbejdet med drikkevandsforsyning på Grønland og kender de lokale forhold. - Vi havde en 20 isoleret container på lager med to sandfiltre i den rigtige størrelse og to kulfiltre, som dog ikke skulle bruges. Men så var der plads til at installere den nødvendige kemikaliedosering, UV-anlæg, ph overvågning, pumper osv., fortæller Steen Lindhard, projektleder hos Krüger. Mens tre af Krügers folk fik det midlertidige vandanlæg monteret og testet, blev kloret råvand bragt ud med tankvogne i Upernavik og indbyggerne fik påbud om at koge vandet. Tre uger senere var nødvandværket fra Krüger klar til brug og det blev afskibet fra Danmark den 1. juli dage efter ankomsten i Upernavik havde Krügers tekniker startet og indkørt anlægget. Hvis du vil vide mere, kontakt Steen Lindhard på sl@kruger.dk Konstruktivt samarbejde med Letland indbyggere i byen Daugavpils i Letland var ovenud tilfredse, da Krüger i august 2009 overdrog dem et udvidet og opgraderet renseanlæg. Renseanlægget har fået renoveret de to bestående aktiv slam linjer samt efterklaring. Rent badevand selvom det regner Samtidig har Krüger stået for design og implementering af to helt nye BioDenitro linjer inklusiv efterklaring og Bio-P. Derudover er der også kommet en ny slamafvanding på anlægget, en ny septisk slammodtagestation og et nyt PLC system. Ved overdragelsesceremonien fik Krüger overrakt et certifikat fra renseanlæggets ledelse, hvorpå der bl.a. stod, at de var meget tilfredse med Krügers indsats og især for substantial contribution and constructive cooperation during the implementation. Hvis du vil vide mere, kontakt Anita Weber, atw@kruger.dk Københavns Kommune har ønsket at opgradere Svanemøllebugten til badevandskvalitet. Derfor er det nødvendigt at reducere udledningen af forurening fra det aflastede spildevand, der ved overløb i forbindelse med regnvejr løber fra Vilhelmsdalsløbet og ud i Svanemøllebugten. Krüger har i den forbindelse udarbejdet ideoplæg og projekt til en løsning, hvor fire store tromlesier renser vandet for flydestoffer, dvs. grovere, synlig forurening som papir og plastic. Tromlesierne kan håndtere 10 m 3 vand i sekundet og er udviklet af det tyske firma UFT. Virker fortrinligt - Vi har tromlesier i hele byen og har gode erfaringer med dem, da der er få udgifter til drift og vedligeholdelse, siger Sigurd Wrisberg, projektleder på anlægget for KE Afløb, der var bygherre og tilsynsførende på anlægget. Anlægget har i alt kostet ca. 25 mio. kroner. Det stod klar inden badesæsonens start den 1. juni 2009, og tromlesierne kom hurtigt til at stå sin prøve. - Vi fik det store regnskyl den 12. juni, og der virkede det fortrinligt, siger Sigurd Wrisberg. Hvis du vil vide mere, kontakt Hans Rasmussen, har@kruger.dk 3

4 klima Regnvand væk fra motorvejene Når de store regnskyl kommer, så er motorvejene flere steder i landet sat under vand. En yderst farlig trafiksituation for de mange bilister. Vejteknisk Institut, der er en del af Vejdirektoratet, igangsatte derfor et pilotprojekt i 2008, der skal undersøge metoder til at at løse problemet. Projektet fokuserer - med udgangspunkt i Trekants-området i Jylland - på at definere områder i motorvejsnettet, hvor der er risiko for oversvømmelse. Når områderne er defineret, ser man på, hvordan man bedst muligt kan lede vandet væk både fra kørebanerne og de lavtliggende områder nær motorvejene når der kommer et stort regnskyl. Krüger samarbejder med Vejteknisk Institut på projektet og bidrager med ekspertise inden for terrænanalyse og terrænmodellering. Efter flere års samarbejde med danske kommuner og forsyninger har Krüger efterhånden stor erfaring i at analysere sammenhængen mellem terræn og afstrømning i kloaksystemet. Internationalt pilotprojekt Resultaterne fra pilotprojektet skal også bruges internationalt, idet Vejteknisk Institut også samarbejder med Sverige om projektet. Her i Danmark forventer man at resultaterne skal anvendes til at ERA-NET ROAD- projektet SWAMP: Storm water prevention Methods to predict damage from the water stream in and near road pavements in lowlands areas. Koordinator: Vejteknisk Institut i samarbejde med Väg- och TransportInstituttet (VTI) i Linköping, Sverige. målrette og prioritere indsatsen, så tilpasning af det danske vejnet sker med stor omtanke og vægt på langtidsplanlægning. Hvis du vil vide mere, kontakt Nanna Høegh Nielsen, nh@phc.dk DEB: Dokumen teret Energi Besparelse Energibesparelse handler ikke altid om blot at skifte de gamle trofaste pumper ud med moderne energibesparende pumper med frekvensomformere, som tilpasser energien til det bestilte arbejde. For er det bestilte arbejde nu også det energioptimale, eller findes der mindre energikrævende måder at udføre forsyningsopgaven på? Energirigtig og sikker vandforsyning Gennemtænkt helhed Det satte DANVA sig for at finde ud af og har derfor finansieret et udredningsprojekt, udarbejdet af Krüger, som overordnet ser på energiomkostningerne ved vandtårne. Udredningsprojektet, der er kaldt Energirigtig og sikker vandforsyning viser, at brug af vandtårne koster 10% ekstra på forsyningens elregning, og det er endda sammenlignet med de mest energioptimale pumpeenheder. Og i trykstyrede forsyningsnet, hvor forbrugerne har højt forsyningstryk i forhold til forsyningens driftsmål, viser beregninger store energibesparelser ved at reducere dette overforbrug af tryk. For eksempel kan der være et besparelsespotentiale på % på udpumpningsenergien ved at reducere overskydende forsyningstryk og inddele i trykzoner. Tilsvarende inde på vandværket er det ikke altid optimalt bare at skifte gammelt ud med nyt uden at gennemtænke helheden. DEB Dokumenteret EnergiBesparelse Energibesparelser opnås kun gennem et samspil mellem menneskers handlinger, mekanik og de rigtige beslutninger. Derfor tilbyder Krüger nu: DEB Dokumenteret EnergiBesparelse, der bl.a. består af en workshop, hvor man diskuterer målinger af forbrug og beregninger med medarbejderne for at prioritere den fælles indsats frem mod målet. Indsatsen beskrives i en plan med handling, økonomi og rollefordeling. Hvis du vil vide mere, kontakt Bo Bartelt, bob@kruger.dk 4

5 STAR Control On-line styringssystem, der tilpasser styringen af renseanlægget efter de faktiske og forudsigelige forhold. STARs indbyggede procestekniske erfaringer og on-line målinger af ilt, flow, ammonium, nitrat, fosfat, slamspejl og tørstof sikrer fuld kontrol med anlægget. klima Pernille Ingildsen og Kim Tietze. Styr på Køge-egnens Renseanlæg Køge-egnens Renseanlæg er nu et af Danmarks sikreste anlæg efter forureningssagen i Allerede året efter blev renseanlægget ISO certificeret og som en del af miljøledelsessystemet arbejdes der nu videre med at optimere driften. En af metoderne er STAR Control, der blandt andet skal hjælpe driftspersonalet med at nedbringe energi- og kemikalieforbruget og dermed sænke driftsomkostningerne. Men det var oprindeligt problemer med slamflugt i forbindelse med kraftige regnskyl, der fik Køge til at se nærmere på mulighederne med STAR Control. - Vi startede med at ville have enkeltstyringen ATS til at styre det øgede flow i forbindelse med regnvejr og dermed mindske slamflugten. Men vi er endt med at tage hele pakken, dvs. den komplette STAR Control, fortæller Kim Tietze, der er teamleder for Teknik & Anlæg i Energiforsyningen. Brugervenligt system Siden beslutningen om STAR Control blev truffet, er Pernille Ingildsen tiltrådt som Vand- og Afløbschef i Energiforsyningen. Pernille er civilingeniør og kender STAR fra dengang hun tog sin PhD indenfor styringssystemer. - Personligt ser jeg mest frem til at få en brugervenlig styring i den daglige drift. STAR er et helt straight forward system, som driftsfolkene nemt kan bruge i deres daglige arbejde. Derudover forventer jeg at STAR giver os flere fordele på BioP styringen og f.eks. redder os fra pludselige fosforudslip. Og samtidig kan STAR give os en række nøgletal, som vi skal bruge til at tænke fremad og planlægge efter. Hånd i hanke med projektet Køge-egnens Renseanlæg og Krüger har indgået en økonomisk incitamentsaftale på STAR Control, der løber i 2 år fra styringssystemet er taget i brug. På den måde har Køge hånd i hanke med at systemet kommer til at fungere bedst muligt. Forsyningsdirektør med helikopterperspektiv Køge-egnens Renseanlæg PE. Bygget i ombygget i Et mekanisk, biologisk og kemisk anlæg. Modtager ca. 60% husspilde - vand og 40% industrispildevand - Vi forventer, at der vil komme en mindre økonomisk gevinst ved implementeringen af STAR. Men det vigtigste resultat er en stabil drift og et system, som er let at gå til for operatørerne, vurderer Pernille. - Hvis anlægget havde været helt fyldt op og vi slap for f.eks. en fysisk udvidelse, så havde vi kunne måle en større gevinst. Men vi har et anlæg, der er 60-70% belastet, så det er i stedet procesforståelsen og styringen af afløbsværdierne, der er vigtige for os. Hvis du vil vide mere, kontakt Henrik Thomsen, hat@kruger.dk Line Wilchen Hollesen blev udnævnt til direktør for Energiforsyningen i Køge Kommune for godt et år siden. Et job, som den 40-årige civilingeniør er meget begejstret for. - Det er et spændende job, hvor der konstant er nye udfordringer. Vi har både vejlys, elnet, varme, vand og afløb med i forsyningen og mit job er bl.a. at sørge for, at Energiforsyningen både er en god forretning og en god arbejdsplads for alle medarbejderne. Heldigvis trives jeg med at flyve højt, dvs. være den, der skal have helikopterperspektivet på alle de områder vi er ansvarlige for, fortæller Line. Ingeniør og strateg Allerede på universitetet specialiserede Line Hollesen sig i spildevand. Et fagområde, som hun fortsatte med at fokusere på efterfølgende hos bl.a. Fyns Amt, Københavns Amt og Miljøstyrelsen, før hun kom til Køge. - Som forsyningsdirektør arbejder jeg meget med strategiudvikling, selskabsdannelse, bestyrelsesarbejde osv. Men min tekniske baggrund er helt klart en fordel, bl.a. hvis bestyrelsen spørger ind til tekniske detaljer eller lignende. Det har også vist sig at være en fordel at jeg tidligere har arbejdet med lovgivningen og kender grænsefladerne mellem drift og myndighedsgodkendelser osv., fortæller Line. 5

6 Rent vand Farum er på forkant med AQUIS Operation AQUIS Operation er et it-værktøj, der holder vandværkets kontrolrum opdateret med tilstanden i ledningsnettet. Systemet, som Krüger forhandler, er nu opdateret til at vise udviklingen i vandtrykket i realtid, hvor det før var en beregningsmodel. Farum Vandværk har gennem et halvt år været foregangsbruger af AQUIS Operation. Systemet kan her stå sin prøve, idet Farum har et forholdsvis komplekst net med tre vandværker, der kræver at man har overblik over, hvad der sker. - Vi fik det, fordi jeg gerne vil kunne foretage en ledningsberegning, når jeg skal omlægge en ledning. Når vi har et meget integreret net skal man kunne overskue, hvad der sker i det øvrige net. Og så frygter man naturligvis forurening et eller andet sted. Med systemet kan jeg se, hvor en eventuel forurening opstår og hvordan det kan sprede sig i nettet, siger vandværksbestyrer Jørn Due, der dog ikke har oplevet en forureningssituation. Jørn Due ser hver morgen, hvad der er sket i løbet af natten, om vandtrykket er acceptabelt, eller om han skal ind og regulere noget. Han fremhæver også, at han ved en reparation kan aflæse forbruget i det øvrige net og beslutte, om han skal vente med at lukke ned. Endelig kan han bruge det til at imødekomme opringninger fra borgere, fordi han kan aflæse det aktuelle vandtryk på de enkelte adresser. Kommet for at blive Systemet er dog stadig ikke fuldt udviklet, og selvom Jørn Due bruger det i hverdagen, ser han også plads til forbedringer. Et halvt år er ikke nok til, at han mestrer det fuldt ud, så der er af og til nogle udfordringer. - Jeg kunne godt tænke mig en brugervejledning. Men hvis der er noget jeg ikke kan finde ud af, så ringer jeg til Krüger. Det er stadig på begynderstadiet, så jeg må forsøge mig frem, siger Jørn Due, der dog vil blive ved med at bruge systemet. - Jeg tror, alle kommer til at bruge det med tiden. Når man først får det inden for døren, begynder man at bruge det. Men anlægget skal dog have en vis størrelse, før det bliver relevant. Hvis du vil vide mere, kontakt Bo Bartelt, bob@kruger.dk DDS Minimér risikoen for en vandforurening Hvad er risikoen for, at vi kan få en forureningssag på vores vandværker? Det spørgsmål stillede SK-Vand A/S i Slagelse til Krüger i sommeren 2009 og bad om at få en minutiøs gennemgang af hele systemet. SK-Vands egne medarbejdere kender naturligvis alt til deres egne 7 vandværker og 5 beholderanlæg, men idéen var også at få nogle nye, friske øjne til kritisk at gennemgå hele systemet og fokusere på, hvilke risici der er og hvor eventuelle uheld kan opstå. Samtidig skulle gennemgangen også fokusere på den hygiejniske sikkerhed og munde ud i forslag til forbedringer. Flertrinsraket Efter en gennemgang af hele systemet inklusiv tilhørende kildepladser opstillede Krüger en prioriteret liste over de tiltag, der kan forbedre den hygiejniske sikkerhed. Resultatet er, at vandværkerne bliver delt op i hygiejnezoner og der bliver afholdt kurser for alle medarbejdere, således at alle har den samme grundlæggende forståelse for mulige ricisi og fokus på hygiejnesikkerhed. Kurset indeholder også forslag til en række praktiske tiltag og gode råd til bl.a. beredskabet. SK-Vand A/S er således godt på vej med DDS Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed. Hvis du vil vide mere, kontakt Erling Baun Christensen, ebc@kruger.dk 6

7 Rent vand Tjek på varmtvandsinstallationerne Legionella-gennemgang afslører fælderne Legionella-bakterier er en uvelkommen gæst i alle varmtvandsinstallationer, og de kan være svære at holde fra døren. Det har der været flere eksempler på de senere år, hvor folk er blevet syge af vandet i blandt andet svømmehaller. Krüger lancerede i foråret en legionella-undersøgelse, der kan sætte en stopper for spredningen af bakterier. Undersøgelsen omfatter for det første en gennemgang af varmecentralen for at kontrollere for døde ender, sikre at temperaturer og rør er i orden osv. Det munder ud i en risikovurdering, som Krüger gennemgår med kunden. Derudover bliver der taget vandprøver, der kan afsløre legionella-forekomster. Men målingerne afspejler selvfølgelig tilstanden i anlægget. - De steder, hvor vi peger på nogle fejl, det er også de steder, der er legionella. De steder, hvor tingene er i orden, er der ikke legionella, siger Michael Rasmussen fra Krüger, der tilbyder undersøgelserne til kommunerne. Det skal være i orden Brøndby Kommune var den første til at få foretaget en legionellagennemgang af Krüger for at forebygge, at ældre og andre, der bruger kommunens bade, bliver syge. - Det er sådan noget, der bare skal være i orden, så vi ville gerne have tjekket vores anlæg for at sikre, at det kører optimalt. Der har været nogle døde ender, og dem har vi været ude at reparere, siger bygningskonstruktør Torben Schwartau fra Teknisk Forvaltning i Brøndby Kommune. Flere kommuner landet over har tilsluttet sig ordningen, som også boligselskaber og andre kan benytte sig af. Hvis du vil vide mere, kontakt Michael Rasmussen, mir@kruger.dk Følg udviklingen time for time Det er ikke længere nødvendigt at vente på feltdata eller selv tage ud i marken for at følge med i, hvordan det går med en in-situjordoprensning. Med et nyt webbaseret program fra Krüger kan alle parter sidde derhjemme og følge udviklingen i detaljer. De termiske jordoprensninger, som Krüger udfører, består kort sagt i at opkoge jorden med varmelegemer, så forureningen omdannes til damp og kan samles op. Det er altafgørende, at temperaturen er tilstrækkelig høj, og det giver Krügers webprogram opdateringer om hver halve time, ligesom det opdaterer andre parametre som eksempelvis energibalance og energiforbrug. Derudover kan programmet plotte de forskellige parametre mod hinanden, så man kan analysere sig frem til sammenhænge. Endelig leverer programmet et resume, så enhver kan danne sig et overblik over situationen uden at gå ned i de tekniske detaljer. ISTD in-situ jordrens Konstant opdateret Programmet bliver blandt andet anvendt i Reerslev, hvor Krüger udfører en oprensning af chlorerede opløsningsmidler, som Niras projekterer for Region Hovedstaden. Hver uge holder parterne i projektet et telefonmøde, hvor alle kan følge de aktuelle data samtidig i Krügers webprogram og beslutte den næste uges drift. Ifølge Pia Juul Jensen, civilingeniør og HR-leder i Niras, er den største fordel ved programmet dog, at hun kan følge med online i det daglige frem for at vente på oplysningerne fra Krüger. - Det væsentligste er, at man kan følge med hele tiden derhjemme. Man er opdateret hele tiden og kan tage stilling til, om man skal gøre noget, siger hun. Mange features Pia Juul Jensen fremhæver muligheden for at navigere i mange forskellige data og bearbejde dem, uden man vel at mærke kan ødelægge noget. Desuden er feltbogen med de samlede data tilgængelig, og endelig er der features som interaktive kort. Det er godt nok ikke hverdagsværktøj, men gør den samlede brugeroplevelse mere komplet. - Helhedsoplevelsen er, at det er superfedt, og at der ikke mangler noget. Det gør, at man føler sig meget tæt på. Det er også meget værd, at feltbogen ligger der. Alle data er samlet der, og man kan se data fra tidligere projekter, siger Pia Juul Jensen. Hvis du vil vide mere, kontakt Niels Ploug, nip@kruger.dk 7

8 afløb Dynamisk værktøj til prioritering af kloaksanering Hvordan foretager en kommune en objektiv prioritering af, hvilke dele af kloaknettet man skal sanere først? Det har de fået svar på i Fredericia Kommune ved hjælp af et databaseværktøj, der opbygger en matematisk model til prioritering af kloakoplandene. Værktøjet støvsuger kommunens databaser for al eksisterende viden om kloaksystemet. På den baggrund tildeler det hvert opland et pointtal, der angiver, hvilket opland, der bør have højest prioritet. Udregningen af point bygger på parametrene alder, kvalitet, hydraulik, drift og risikoanalyse. - Det giver en objektivitet i forhold til, at vi sanerer de rigtige steder. Alle kan komme og spørge, hvorfor vi sanerer et bestemt område og ikke et andet. Programmet dokumenterer, at det, vi laver, er velovervejet, siger Andres Abildgaard, ingeniør i Miljø og Spildevand, Fredericia Kommune. Plads til udvikling Andres Abildgaard fik ideen til værktøjet for halvandet år siden og kontaktede Krüger for bistand til udvikling og innovation. Fredericia Kommune sanerer i dag på baggrund af første kørsel af programmet og står nu over for en ny proces. Værktøjet er nemlig dynamisk, idet opdateringer af dandasdatabasen og driftsdatabasen påvirker udregningen. Ud fra det nuværende datagrundlag er aldersdelen udslagsgivende for saneringsprioriteringen, men det kan ændre sig. For eksempel kan tv-inspektioner få større betydning, efterhånden som mere end de nuværende 5-6 procent af kloaknettet bliver tv-inspiceret. Jo flere data man kan gøre digitale, jo bedre bliver program- met. For eksempel er vandløbenes tilstand på nuværende tidspunkt ikke med i beregningen. - Det er ikke noget, man endnu skal anvende ukritisk. Formålet har været at have dokumentation for, at vores prioriteringer er fornuftige, siger Andres Abildgaard, som tror, at andre kommuner kan komme til at bruge programmet i en tilpasset udgave. Hvis du vil vide mere, kontakt Theis Gadegaard, tng@kruger.dk Regnvandsledning gav mest afløb for pengene Et oversvømmet regnvandsbassin medførte i 2007, at et kraftigt regnskyl satte sit spor på en række huse i Helsingør. Og de lokale politikere tog derfor beslutning om, at der skulle gøres en indsats i forbindelse med afledningen af regnvand. Blandt mange forslag valgte man en 740 meter lang regnvandsledning med en kapacitet på 1800 l/s fra det eksisterende bassin og ud til kysten. Krüger stod for projektering og udbudsmateriale på projektet, der rent teknisk ikke var usædvanligt. Men et forløb gennem skov, vandløb, diger, under jernbanen og ud til et kystområde gjorde det til en anderledes opgave. - Den store udfordring som vi nok undervurderede en smule var, at der skulle så mange myndigheder til, og der skulle være høringsperioder. Skulle vi lave det en gang til, ville vi nok være lidt længere fremme i skoene med hensyn til myndighedsbehandlingen, siger Lars Winther, der repræsenterede Helsingør Kommune som bygherre på opgaven. En rolle, Krüger varetog i det daglige arbejde som tilsynsførende. - Krüger har taget et stort medansvar for opgaven. Især i selve udførelsesfasen har de været på forkant med tingene og været gode til at informere og inddrage os i god tid, siger Lars Winther. Langsigtet løsning Løsningen med en regnvandsledning til kysten blev valgt frem for et nyt bassin, fordi den ikke indebærer samme drift og vedligeholdelse efter etableringen. - Det giver mest afløb for pengene. På lang sigt vil en ny, stor regnvandsledning til havet være billigere at drive, siger Lars Winther og fortæller, at regnvandsledningen hurtigt kom til sin ret, efter den var færdig i april 2009: - Tre uger efter vi havde fået overdraget ledningen, fik vi et ordentligt regnskyl, og havde vi ikke haft regnvandsledningen klar, var husene sandsynligvis oversvømmet en gang til. Så vi fik valuta for pengene med det samme. Hvis du vil vide mere, kontakt Theis Gadegaard, tng@kruger.dk 8

9 Spildevand Rådnetank halverer slammængden og producerer energi Besparelser på bortskaffelse af slam, en mindre elregning og selvforsyning af varme. Det er de tre kontante resultater, Søholt Renseanlæg får ud af deres nye rådnetank, som Krüger har været rådgiver på. Rådnetankens primære funktion er, at den kan halvere mængden af det slam, som er tilbage efter vandrensningen. Rådnetanken på m 3 halverer i kombination med et Biogest disintegrationsanlæg Søholts slammængder fra til ca ton årligt. Det betyder store besparelser og investeringen på 28 mio. kroner forventes således at være tjent ind i løbet af 10 år. Opnår besparelser - Vi ønsker at fremtidssikre afsætningen af slam og imødegå nye krav fra myndighederne. Ved at reducere vores slammængde så meget som muligt, er vi ikke så udsatte, hvis der kommer ændrede regler, siger Hans Jørgen Jensen, driftschef på Søholt Renseanlæg. Slammet fra Søholt Renseanlæg bliver i øjeblikket afsat som gødning til landbrugsjord, men der bliver i Andelsselskabet Slamforbrænding arbejdet på at etablere et nyt slamforbrændingsanlæg for en række kommuner i Midtjylland. Hans Jørgen Jensen påpeger dog, at Søholt under alle omstændigheder opnår en besparelse med rådnetanken, når man skal skille sig af med mindre mængder slam. Ny gaslås gør service meget nemmere Rådnetanken har nogle betydelige sidegevinster i form af el- og varmebesparelser på renseanlægget. Det biogas, tanken danner, producerer strøm nok til at dække en andel på ca. 25% af hele anlæggets elforbrug. Varmen i kølevandet fra gasmotoren er nok til ikke alene at opvarme rådnetanken, men til at gøre hele Søholt Renseanlæg selvforsynende. Rådnetanken er desuden udstyret med Fra venstre mod højre: Hans Jørgen Jensen, driftleder og Peter Blichfeldt fra Søholt samt Ulrik Tørnæs fra Krüger en ny type gaslås, som Krüger har udviklet, og som endnu ikke er særligt udbredt. Den gør det betydeligt nemmere at servicere rådnetanken, fordi man med gaslåsen nemt kan tage omrøreren i tanken ud og efterse den. Krüger har været rådgiver på projektet hele vejen fra skitseprojektering, hovedprojektering, tilsyn og byggestyring under udførelsen. Rådnetanken blev sat i drift i sommer og er efter en indkøringsfase klar til at blive indviet den 5. november. - Vi har haft et godt samarbejde med Krüger. De har været professionelle og har stor erfaring med udrådning af slam. De mennesker, vi har samarbejdet med, har været erfarne og vidst, hvad de har med at gøre, siger driftschef Hans Jørgen Jensen. Hvis du vil vide mere, kontakt Peter Blaaberg, peb@kruger.dk 9

10 Lamel seperator Afløbssystem indu striens vand Reaktions tanke Afvanding: Filterpresse Fredericia centralrenseanlæg Buffer tanke Deponi Spildevandsanlæg klar på rekordtid Rexam Beverage Can Fredericia A/S indviede i år en ny fabrik, der kan producere 1,4 mia. dåser til drikkevarer årligt. I forbindelse med fremstillingen af dåserne skal der bruges vand, især i den efterfølgende vask af dåserne. Skyllevandet bliver genbrugt i lukkede kredsløb, men det sidste hold skyllevand er forurenet med blandt andet olie og skal derfor forrenses, inden det bliver ledt til afløb. Krüger leverede et komplet anlæg til forbehandling af spildevandet, så det var klar til at modtage vand fra produktionsopstarten. Men der var kort tid at løbe på: Kontrakten blev indgået i juli 2008, og da dåseproduktionen startede seks måneder senere i januar 2009, stod renseanlægget klar til modtagelse af spildevand. Krüger følger op Sådan en opstart sker ikke uden justeringer. Rexams personale står i dag for driften, men Krüger har været meget på anlægget efter afleveringen for at bistå med reparationer og ændringer. Spildevand fra produktionen Vilkårene for et spildevandsanlæg er, at det skal modtage, hvad der måtte komme. Det vil sige meget varierende driftsvilkår, som er næsten umulige at forudse på forhånd. Sådan var det også i dette tilfælde, hvor spildevandet har vist sig mere olieholdigt end ventet, så man har været nødt til at justere anlægget. - Problemerne bliver løst, men det viser med al tydelighed, at man skal have fokus og afsætte ressourcer til drift og tilsyn. Det ved vi i Krüger, og vi har været klar med assistance, reparationer og tilpasninger på anlægget. Samlet set synes vi, at det er lykkedes godt, og takket være Rexams driftspersonale har Rexam helt fra starten af deres dåseproduktion haft et renseanlæg til behandling af spildevandet, siger Leif Pedersen, projektleder i Krüger. Hvis du vil vide mere, kontakt Leif Pedersen, lep@kruger.dk Effektiv afsaltning sparer på vandforbruget Det er mange kubikmeter vand, der hver dag bliver brugt i produktionen af katalysatorer hos Haldor Topsøe. Katalysatorerne består af tungmetaller, som bliver meget påvirket af eksempelvis klorider, så hos Haldor Topsøe bruger de udelukkende demineraliseret vand. Alt vand bliver derfor afsaltet i tre omvendt osmoseanlæg, der hver kan behandle 17 kubikmeter vand i timen. Anlæggene er leveret af Krüger og bygget af søsterselskabet Elga Berkefeld i Tyskland. Standardanlægget MegaRO er specialdimensioneret til vandet fra Haldor Topsøes boring, der har et saltindhold på 328 mg/l, mens normalt vand har under 100 mg/l. Det skyldes, at boringen ligger tæt ved Roskilde Fjord og derfor trækker havvand ind. Efter at have været igennem de omvendt osmoseanlæg falder vandets ledningsevne fra 1650 mikrosiemens pr. cm til 20 microsiemens pr. cm. Kvaliteten er løftet Haldor Topsøe har altid afsaltet deres vand, så processen er ikke ny. Men det nye anlæg, der er designet med vægt på driftsøkoniomi og vandbesparelse, har effektiviseret vandforbruget betragteligt. - I forhold til tidligere er det nye anlæg state-of-the-art, siger Herman Ljungvall, der er ingeniør i Haldor Topsøe. Rensningsgraden på anlægget er forbedret fra en udvindingsgrad på 60 til over 75%, og ledningsevnen er bragt ned fra 50 til 20 microsiemens/cm. Det kvalitetsløft betyder, at man kan spare en ekstra rensning de steder, der er særligt kloridfølsomme. Desuden trækker virksomheden mindre vand op fra grundvandsboringen, I forhold til tidligere er det nye anlæg state-of-the-art fordi vandet bliver udnyttet bedre, og fordi den nye osmoseproces erstatter blødgøringsprocessen med tilsætning af antiscalant. Hvis du vil vide mere, kontakt Søren Hoffmann, sqh@kruger.dk 10

11 indu striens vand Katodisk beskyttelse sikrer Langelandsbroen Langelandsbroen er truet af korrosion på betonpillernes jernarmering, der er ved at ruste væk. Løsningen på det problem er etablering af et katodisk beskyttelsesanlæg, der genopbygger armeringen og beskytter den fra nedbrydende klorid og kuldioxid. Krüger Aquacare har med sin store erfaring med den type betonrenovering fået til opgave at udføre beskyttelsen af Langelandsbroen. Det er et omfattende projekt til i alt 75 mio. kroner, som indebærer montering af m 2 anodenet på broens 20 pilleskafter. Bropillernes ydre betonlag fjernes, hvorefter jernarmeringen bliver dækket med et anodenet. Det tilsættes en svag strøm på 24 v, som skaber en kemisk reaktion, der modvirker jernets nedbrydning. Største projekt herhjemme - Det er det største projekt, der nogensinde er kørt herhjemme med katodisk beskyttelse. Det stiller store krav til den omhygge- lighed, der skal til få det fungere efter hensigten, siger Franck Villumsen, der er Krügers projektingeniør på brobeskyttelsen, som strækker sig over fire år. De øverste to meter af Langelandsbroen blev allerede beskyttet for et år siden. Da opdagede man, at hele jernarmeringen er i dårlig stand, og derfor bliver pillerne nu totalrenoveret. Flere broer står for tur Katodisk beskyttelse er i mere end 20 år blevet udført i svømmehaller efter samme princip, og de seneste 15 år har Vejdirektoratet eksperimenteret med det. Første forsøg med en bro i fuld skala var på Egernsundbroen i Sønderjylland, som har dannet grundlag for blåstemplingen af teknologien. Det er nyt med katodisk beskyttelse på en hel bro og over så mange kvadratmeter som Langelandsbroen, men det bliver ikke sidste gang. Alle broer har problemer med, at vind, vand og vejsalt går ind i betonen og ruster jernet væk. Faktisk står næsten alle danske broer over vand foran en lignende renovering. Det kommer dog til at tage tid, da der ikke er mange, som kan udføre arbejdet, ligesom økonomien også spiller ind. Hvis du vil vide mere, kontakt Franck Villumsen, frv@kruger.dk Inddampning sparer 3 ud af 4 deponitransporter Der er kontante og miljømæssige fordele ved at køre forurenet spildevand gennem en inddamper og skille det rene vand fra. Det har de oplevet hos Mekoprint A/S, der har fået leveret to forskellige inddampere af Krüger. Den ene inddamper anvender Mekoprint, der producerer faconætsede tyndpladekomponenter, til at køre spildevand med malingrester igennem. Ved at dampe vandet fra og udskille malingen mindsker Mekoprint koncentratet, som skal til deponi, til en fjerdedel, mens tre fjerdedele kan udledes til kloaksystemet. Det giver os den store fordel, at vi sparer tre ud af fire tankvognstransporter med procesaffald. Det er reelt vand, vi betaler for at få bortskaffet, og det er der ingen grund til, siger Poul Christiansen, teknisk manager i Mekoprint. Mekoprint har desuden en inddamper til spildevand med tungmetaller, som stammer fra ætsning i metal og rustfrit stål. Efter at have været igennem Mekoprints rensningsanlæg, kører spildevandet gennem inddamperen for at være sikker på at overholde kravene til udledningen. Herefter bliver 9/10 af vandet genbrugt som skyllevand. Men det er faktisk mere rent, end det vand vi får ind i hanen, siger Poul Christiansen. Hvis du vil vide mere, kontakt Finn Skov Nielsen, fin@kruger.dk 11

12 siden sidst On-line styringskonference i Australien I juni deltog Henrik Thomsen og Sune Neve fra Krüger A/S i konferencen 10th IWA Conference on Instrumentation, Control and Automation. Konferencen blev afholdt i Cairns, i det tropiske nordøstlige Australien. Henrik Thomsen Inviteret gæstetaler Henrik Thomsen var indbudt som gæstetaler til at afholde en forelæsning om on-line styring af renseanlæg. Forelæsningen var arrangeret til minde om afdøde Marinus Nielsen, der var en af de tidligere ildsjæle bag STAR on-line styring. Sune Neve, der til daglige befinder sig på Krügers kontor i Aalborg, præsenterede en poster/plakat om et af Krügers udviklingsprojekter, der ser nærmere på at anvende vejrradarer i styringen af spildevandssystemer. Derudover var der flere posters fra Krüger med på konferencen, bl.a. om samstyring og nitrifikationsrater. Både præsentationer og posters fik god opmærksomhed, og gav anledning til en række spændende diskussioner med de andre deltagere. Generelt bød konferencen på et spændende program, med interessante præsentationer af den nyeste teknologi og viden inden for fagområdet. Der er tale om det ypperligste forum inden for styringsteknologi og vi fik flere gode ideer og nye kontakter med hjem. Hvis du vil vide mere, kontakt Henrik Thomsen, hat@kruger.dk ISTD successen fortsætter Oprensning af forurenet jord ved hjælp af ISTD en teknologi, hvor man opvarmer jorden med varmelegemer er blevet en stor succes i Danmark. Især fordi ISTD teknologien kan fjerne >99% af forureningen på forholdsvis kort tid. Krüger har udført flere oprensninger rundt om i Danmark, bl.a. på Fyn og er pt. i gang i Reerslev syd for København. Efter et par år i entreprenørbranchen er Per Ørskov vendt tilbage til Krüger som chef for vores afløbsaktiviteter i Jylland. Velkommen hjem! ISTD teknologien kommer fra det amerikanske firma TerraTherm og Krüger fik i 2006 rettighederne til ISTD teknologien i Danmark og Sverige. Men en ny aftale om eneforhandling til teknologien betyder, at Krüger nu også markedsfører og udfører ISTD jordrens i Norge, Finland, Polen, Holland, Belgien og Italien. Hvis du vil vide mere, kontakt Maiken Faurbye, maf@kruger.dk Per leder igen Krügers afløbsprojekter i Jylland Hvis du vil vide mere, kontakt Per Ørskov, pq@kruger.dk Krüger A/S Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg Tlf kruger@kruger.dk Klamsagervej 2-4 DK-8230 Åbyhøj Tlf aarhus@kruger.dk Indkildevej 6 C 9210 Aalborg SØ Tlf aalborg@kruger.dk Krüger Aquacare Fabriksparken 50 DK-2600 Glostrup Tlf aquacare@kruger.dk Se også for flere informationer om de forskellige løsninger og produkter. Krüger Nyt udgives af Krüger A/S, der er et selskab i Veolia Water gruppen. Nyhedsbrevet sendes til Krügers kunder i Danmark. Ansvarshavende redaktør: Terry Mah, administrerende direktør tem@kruger.dk Redaktør: Mette Friis-Andersen, kommunikationschef mf@kruger.dk Layout: Grafisk Link, Århus Oplag: stk. grafisklink.dk