Forslag 2. Af Erik Petri

Transkript

1 Forslag 2 Af Erik Petri

2 Erik Petri JF Willumsen kampen for anerkendelse Willumsen bliver født ind i en tid hvor en slagen nation hylder sine helte. Han ved at han en dag vil blive hyldet. Fordi han allerede i en ung alder viser stort talent. Hans mor bakker ham op, mens hans far modarbejder sin søns kunstneriske ambitioner. Det lykkedes Willumsen at komme ind på Kunst Akademiet. Her møder han stor modstand fra sin professor og bliver ikke indstillet til afgang og må forlade akademiet. Willumsen søger hen på en privat maleskole for at dygtiggøre sig under lærere som mere moderne idealer end akademiet. Willumsen har sin interesse fokuseret på kunsten i Frankrig. Willumsen møder den rige pige Juliette og bliver forlovet. Hendes far er en velhavende brændevins brænder, som støtter dem økonomisk. Willumsen får mulighed for at male et stort ambitiøst billede, som nok skal vække opsigt og bevise at professor Roed på Akademiet tog fejl. Willumsen knokler løs på maleriet og sender det ind til censurkomiteen på Charlottenborgs Forårsudstilling, inden han tager på en Paris-Spaniens kunst rejse. På rejsen, som hans mor betaler, forsøger Willumsen at suge til sig, så hans eget maleri kan udvikles. Under opholdet i Spanien får han øjnene op for sydens stærke farver og føler naturens storhed. Under rejsen modtager han besked om at hans maleri ikke er blevet optaget på Forårsudstillingen. Han er rasende over censurkomiteens snævre konservative forståelse af kunst. Hans maleri var godt, havde noget på hjertet, en idé. Willumsen er rasende og sværger aldrig at udstille på Charlottenborg mere i sit liv. Hjemme i København igen udstiller Willumsen maleriet hos en kunsthandel og får hård kritik af anmelderen Karl Madsen, som også kort tid efter beskylder Willumsens malerier fra Spanien og Paris for at være over inspirerede af andre kunstnere. Willumsen føler sig misforstået og hånet. Han vil ikke kaldes en elev af den ene og den anden. Willumsen vil skabe en ny kunst og det kan han ikke komme til i Danmark. Han må væk. Vendepunkt. Willumsen bliver gift og flytter til Paris med Juliette. Væk fra Danmark og fuld af energi, går han straks i gang med at opsøge det nyeste indenfor kunsten, samtidig med at han søger tilbage i fortidens ægyptiske kunst på Louvre. En dag opsøges han af kunst handleren Theo van Gogh, som inviterer Willumsen til at møde hans omgangskreds af kunstnere i Paris. Willumsen møder op og falder i snak med Odilon Redon, som taler løs om Videnskab og kunstnerens opgave i at søge. Redon er optaget af evolution og taler om planteliv som et forstadie til animalsk liv. Willumsen går der fra med hovedet fuld af vilde idéer om hvad en kunstner skal beskæftige sig med. Theo van Gogh har anbefalet Willumsen at tage ud til Bretagne for at møde Paul Gauguin. Willumsen er sammen med Juliette taget til Bretagne. En dag da han sidder og maler kommer Gauguin forbi og de falder i snak. Gauguin inviterer Willumsen hjem til sin bolig, som er udsmykket med en masse af Gauguins malerier, japanske træsnit, træskulpturer og keramik. Gauguin og Willumsen får sig en samtale om den nye kunst, som er inspireret af blandt andet japanske træsnit. Gauguin tegner og illustrerer sine pointer for Willumsen som stadig er dårlig til at tale fransk. Gauguin fortæller om sin udvikling som kunstner og opgør med

3 traditionen. Gauguin er meget negativt indstillet overfor Danmark, en holdning Willumsen deler efter sine afvisninger. Gauguin er ligesom Willumsen blevet anklaget for at plagiere. Gauguin har Thomas Carlyles bog Sartor Resartus liggende. Den får Willumsen med da han rejser fra Bretagne. Willumsen bliver opfordret af hans gamle studiekammerat Johan Rohde til, at være med til at starte Den Frie Udstilling, som vil gøre op med Charlottenborgs konservatisme. Willumsen føler sig optændt: Nu skal Charlottenborg sættes på plads! Han mærker den hvorledes han står på tærsklen til et kunstnerisk gennembrud. Han arbejder hjemme i leligheden i paris. Juliette er gravid og Willumsen laver raderingen Frugtbarheden med hende som motiv. Inspirationen fra samtalerne med Gauguin, Redon har sat sig spor, og raderingen bliver Willumsens første symbolistiske værk (både digt, symbolsk indhold og stiliseret portræt af Juliette). Willumsen arbejder i Anna Brodersens keramik atelier, dvs. Han prøver sig lidt frem, men hovedsagligt sidder han model for en portræt buste. Willumsen nyder opmærksomheden og føler at hans kunstneriske ære vil blive genrejst når først Den Frie Udstilling åbner op for første udstilling, en måned før Charlottenborgs forårsudstilling. Juliette føder Jan Bjørn og Willumsen (anno 1953) fortæller om hvorledes han nyfødte søn griber ham med inspiration, han får skaber veer, og går i gang med Familievasen. Han staver sig igennem en fransk bog om emalje, men ellers arbejder Willumsen ud fra ren intuition. Da vasen kommer ud af ovnen med orange fødder i stedet for grønne, hører Willumsen Gauguins ord: kvaliteten ligger i brændingen. Willumsens værker skaber stor ståhej ved åbningen af Den Fire Udstilling i Folk væmmes og vrænger af hans værker, men Willumsen smiler indeni, for han ved at han er på rette vej, og reaktionerne blot skyldes at folket endnu ikke har forstået den nye kunst sprog, og de må lære det før de kan forstå den. Willumsen får valget mellem at tilbringe sommeren i svigerfars sommerhus eller at få en rejse betalt til Norge. Svigerfaren håber at Willumsen vil få malet nogen salgbare landskabsmalerier af tidens hotte ferie destination: Norge. Willumsen takker ja, men har helt andre planer. Han vil opsøge det sagnland som Robert Carlyle ridser op i Sartor Resartus. Willumsen drager mod nord med hovedet fuldt af billeder af bjergmænd, jætter og Odin, mens han tænker: Paul Gauguin tog til Tahiti for at finde det primitive og vilde. Jeg tager mod nord for at finde frem til urkræfterne og det heroiske. Willumsen kæmper med dovenskab under det meste af tiden. Han føler sig ikke inspireret og den manglende komfort på post dampskibet og den elendige norske mad, gør det ikke bedre. Endelig ved ankomsten til Jotunheim fyldes Willumsen af inspiration og tager på vandring i bjergene. Willumsen overvældes af naturen og rammes af Pan-angst efter et par skitser. Han flygter tilbage til hotellet og maler herefter bjergkæden på baggrund af sine skitser og udsigten fra værelset. Willumsen når frem til et oplevelsesmæssigt koncentrat af bjergenes overvældende kraft. Et billede med flere forsvindingspunkter. Et billede som repræsenterer oplevelse frem for reproducerer virkeligheden. Billedet er et kvantespring for Willumsen. Han har fundet frem til et nyt billedsprog, som ingen kan anklage ham for at have planket. Det er hans kunstneriske gennembrud.

4 Hjemme i København er Willumsen fyldt op af en indre stolthed over at have taget et kæmpe udviklings spring med sit værk, mens svigerfar er uforstående hvad blev der af de små sofastykker. Tilbage i studiet i Paris arbejder Willumsen videre på Jotunheim. Willumsen føler at maleriet mangler noget for til fulde at udtrykke hans tanker (refleksioner) og følelser (instinkt) om værket. Hans intentioner kommer ikke fuldt til udtryk gennem lærredet. Der skal mere til. En dag kommer den mystiske maler Odilon Redon forbi studiet. Redon har et helt følge af hans kultegningers figurer (levendegjort) på slæb. Redon inspirerer Willumsen til de to siderelieffer med de søgende og de indifferente. Efter Willumsen har fået Jotunheimen færdigt fortsætter tankerne om menneskets to forskellige sider at rumsterer i hans hoved. I 1893 tager Willumsen til verdensudstillingen i Chicago. Hans hoved er fuldt af tanker om hvad han vil med sin kunst. Hvad skal fortælle beskueren? Hvordan skal den få beskueren til at handle? Midt i en kæmpestor luksuriøs bar med stenrelieffer, slår det ham pludseligt: Min kunst skal få folk til at udvikle sig. Willumsen er bekendt med bar miljøet fra sin opvækst på faderens værtshus, hvor han sad og tegnede til kundernes begejstring (flashback). Det her er det rigtige sted at møde folk med sin kunst Jeg vil lave et relief om menneskets potentiale og udvikling, som skal hænge bag bardisken Hjemme i Paris igen, går Willumsen i gang med at modellerer små friser. Hans tanker og idéer om hvorledes han kan formidle sit budskab udvikler sig, mens han arbejder. Selve målet med udviklingen forbliver dog uforløst for ham. Han er kommet frem til at en masse forskellige aspekter af den menneskelige natur integreres i en person. En person? Willumsen er frustreret. Er formålet med udviklingen, evolutionen, at man ender som ensomt individ. Willumsen forlader sit studie og går op til hans kone, som ikke forstår ham..ensom det er han jo allerede, der må være en anden konklusion på det ypperste udviklingstrin. Frisen er uforløst, franskmændene forstår ikke hans kunst og udstiller den som dekoration, og da det hele virker modløst, kommer svigerfar forbi Paris og lukker for finanserne. Willumsen og familie rejser hjem til København og kort efter må Willumsen påtage sig fast arbejde som kunstnerisk leder på Bing og Grøndahl. Willumsen føler sig som en slagen mand, eventyret i Paris er slut og han lever nu tættere på sin svigerfamilie. Willumsen hører at Charlottenborg har ført forhandlinger med Den Frie Udstilling for at få dem tilbage i folden på Kongens Nytorv, dog vil de ikke have Willumsen med. Willumsen bliver rasende og (drømmesekvens) tegner udstillingsplakat, hvor gamle drageblodtræer skyder op ad jorden og kvæler/ skygger for bøgetræerne. En dag da Willumsen står og arbejder på sit Store Relief (han leder stadig efter konklusionen) kommer ejerne af Bing og Grøndahl forbi. Rygtet om Willumsens fantastiske keramik er nået helt til Frederiksberg og Willumsen smigres af interessen og siger ja til jobbet som kunstnerisk leder. Den første dag på fabrikken får Willumsen øje på Edith og vælger hende straks som sin assistent. Edith og Willumsen forelsker sig og det ender med at Willumsen går fra familien og Edith må tage sin afsked (eftersom parforhold på jobbet ikke går). Willumsen efterlader næsten alle sine værker hos svigerfamilien og flytter for sig selv. Edith er overvældet over Willumsens følelser og tager muligheden for at komme lidt på afstand, da muligheden for et

5 job i New York opstår. Willumsen er fyldt op af begær efter den bortrejste Edith. Han forsøger at få sine følelser ud gennem sit arbejde og knokler løs. Mens han arbejder løs med ler og gips, flyver følelser og tanker gennem hans hoved. Det slår han at målet for Det Store Relief ikke er ensomhed, men samhørighed. Han modellere kort efter ham og Edith som Samhørigheden. Willumsen forstår pludseligt hvorfor hans forældre blev sammen på trods af deres forskellighed: fordi resultatet af deres samhørighed var blevet ham. Det var ham der havde holdt dem sammen, han var grunden og resultatet. Willumsens mor dør pludseligt. Han er i dyb sorg og føler sig med et rodløs. Hans fundament er væk og hans livs kærlighed, hende som er målet med hans liv og i overført betydning konklusionen for hans kunst, er i USA. Willumsen tager straks af sted. Willumsen og Edith er sammen i Alperne. De vandre rundt forelskede, men i hemmelighed, eftersom Willumsen endnu ikke er endnu ikke blevet lovformeligt skilt fra Juliette. Willumsen hylder Edith via sine skitser, som ender ud i Bjergbestigersken. Edith og Willumsen bliver gift og flytter straks til Paris. To år senere flytter de til Danmark. Willumsen er skuffet over franskmændene: de er fokuseret på håndværk frem for ånd. De er ikke som nordboen disponeret for poesi. Willumsen og Edith er lykkelige sammen, og har nok i hinanden, deres kunst og dyrkelsen af det heroiske: krop og natur vitalisme. De får to døtre, som får kælenavne der peger hen på den nordiske mythologi. Willumsen er ved at være en etableret kunstner med mange kontakter, så han får jævnligt mulighed for at lave bestillingsopgaver. Willumsen køber et maleri af El Greco. Først er han bare opsat på at gøre en god handel, men hurtigt suges Willumsen ind i en verden af gamle mestre, som han føler et slægtskab med. Willumsen bliver optaget af tanken om den unge El Greco som bindeleddet mellem ikonmaleriet og de vesteuropæiske naturmaleri. El Greco tog ligesom Willumsen gjorde med symbolikken, et kunsthistorisk kvantespring. Og ligesom Willumsen måtte han forlade sit fødeland for at finde anerkendelse. Willumsen bruger El Greco og den Byzantinske kunst som et spejl for sig selv, hvilket underbygger hans mytologiske selvforståelse. Første verdenskrig raser og Familien Willumsen er flyttet til Sydfrankrig. Alice Bloch begynder at sælge Willumsens kunst, og det går forrygende. I starten har Willumsen svært ved at vende sig til sin nyslåede stjernestatus, men det tager ikke lang tid før han lærer at leve fint med det. Storsamleren Levinsen køber løs af Willumsens kunst og ønsker at lave en udstilling med Willumsens kunst, få skrevet en kunstnerbiografi om ham samt at realisere Det Store Relief. Willumsen bliver opløftet over interessen, som fostre idéen om et eget museum, en dikteret biografi smat virkeliggørelsen af hans hovedværk Det Store Relief Willumsen møder den unge lydhøre tegner Hans Bendix, som han kan dosere al sin kunstneriske viden og holdninger til. De har et Kong Saul og David forhold i og med den uge Bendix sluger alt der kommer ud af den store mester mund. Willumsen kommer omkring emner som: hvorfor han afslog Akademiets tilbud om professorat, hvorfor demokrati er skadeligt for kunst mm. Willumsen får muligheden for at fortælle til sin elev, som han selv lyttede til Gauguin 30 år tidligere.

6 Willumsen hyldes på sin 60 års dag med fakkeloptog og taler, som giver ham mindelser om de helte (HC Andersen og Thorvaldsen) i sin barndom. Det Store Relief bestilles af Karl Madsen (hans ungdoms store modstander) fra Statens Museum for Kunst. Willumsen prutter om prisen. Han vil ikke tage sig til takke med almisser, han vil aflønnes som den store kunstner han er. Willumsen føler endelig at han er ved at indtage den plads, han føler sig berettiget til. Når først folket får set han relief vil deres verden ændres for altid. Han har meget store tanker om sig selv og bliver ikke nemmere for Edith at leve sammen med. Mens Willumsen arbejder med relieffet i Italien har han en affære. Willumsens to binds værk om El Greco udkommer og han føler at han også på denne front, har begået et kvantespring. Hans egoisme og selvhævdende jeg er ved at blive hende for meget. Midt i arbejdet med Det Store Relief har Willumsen glemt at konklusionen på værket er samhørigheden med Edith. Han har glemt hvad der virkeligt er betydningsfuldt. Relieffet afsløres og får elendig kritik. Edith forlader ham. Han er forladt, ensom og kasseret. Han er uforstående overfor reaktionerne: lige da han stod ved kanten til evig anerkendelse, styrtede hans verden i grus. Willumsen er deprimeret og befinder sig i Venedig. Han er som en gammel forladt konge i Hades. Han er omgivet af sin Gamle Samling og har drømmedialoger med fortidens store mestre. Midt i mørket kommer Michelle Bourret dansende ind. Hun forsøger at live den gamle kunstner op. Willumsen er bange for at forsvinde i glemslen og beslutter sig for at male sit testamente: Tizian døende serien. Ateisten Willumsen, som har erstattet gud med sig selv, maler en billedserie, hvor han som Kristus bortrives, begraves og endeligt genopstår som en himmel sfinx (ligesom han var en sfinx på Familievasen 1891) Willumsen befinder sig i en mærkelig drømmeverden indtil bomberne fra anden verdenskrig slår ned tæt på hans hus. Han må redde sine samlinger, både sine egen ting og Gamle Samling. Willumsen tages til nåde af den danske stat, som fragter hans samlinger hjem efter krigen. Willumsen udstiller sine egne ting på Den Frie Udstilling og hans Gamsle Samling på Charlottenborg (han svor i 1889 aldrig at udstille sine værker der igen!). Willumsen har i sit storsind givet sit livsværk til sit fædreland og kræver kun at der bliver bygget et passende museum til at huse hans samlinger. Der er stor splittelse og modstand blandt befolkningen og indenfor kunstverdenen om et Willumsen museum. Endelig besluttes det at et museum skal opføres, og kort tid efter går Willumsen i gang med at male hans billede Kongesønnens Bryllup færdigt. Billedet havde stået gemt hen siden det blev afvist på Charlottenborg i 1889 og sidenhen kritiseret voldsomt af Karl Madsen, men nu havde Willumsen muligheden for at få det sidste ord og male sit billede færdigt. Willumsen dør året efter at museet er indviet. Han begraves ved museet og siden begraves Edith (på datterens foranledning) ved hans side. Cirklen er sluttet. Willumsen blev anerkendt, fik sit museum og samhørigheden sin Edith ved sin side. Man ser hvorledes de som gamle mennesker minder om skulpturen fra Erik Petri, Lauggaardsalle 12 st. Tv Søborg, mail@erikpetri.dk, tel

7 Erik Petri: Synops for JF Willumsen Graphic Novel Præmis: Willumsen er et misforstået (og krukket) geni, som må gå meget modstand, misforståelse og hån igennem før han til sidst bliver anerkendt. Først kæmper han for at finde frem til sit udtryk, dernæst formålet med hans kunst, som også bliver målet med livet: samhørigheden med Edith. Han får succes, bliver indbildsk og lige da han står på tærsklen til den store anerkendelse, falder han dybt. Han frygter at bliv glemt, men reddes op til anerkendelse til sidst i hans liv. Form: En lineært fortalt historie fortalt af den gamle Willumsen. Fortællingen springer mellem situationen der fortælles om og den fortællende Willumsen i Willumsen kommenter og redigerer i sin historie, han fortæller om sin egen myte, men hans kommentarer passer ikke altid overens med billedsiden. Der er en afstand mellem det oplevede og den måde han genfortæller det på. Willumsen er som en anden Baron Münchhausen der fortæller om sine oplevelser med et stænk af Woody Allen krukket selvforståelse..en humoristisk og fantasifuld fortælling om et geni i modvind. Jeg forestiller mig en graphic novel på sider 1. intro: Født til noget stort JF Willumsen anno 1953 fortæller om sin barndom, familie og uddannelse. Han blev født ind i en tid hvor nationen hyldede sine helte (Bertel Thorvaldsen og HC Andersen). Willumsen er født med talent og store evner. Han ved han er bestemt for noget stort. Hans mor støtter ham, mens han far yder modstand overfor sin søns kunstneriske ambitioner. Willumsen er så talentfuld, at han tvivler på at hans ukultiverede og ufølsomme far, virkelig er hans far. Willumsen kommer på akademiet og bliver studie kammerat med Johan Rode og Emil Hannover (hvis kone Alice Bloch senere bliver Willumsens kunstsamler) 2. brud med akademiet Willumsen møder stor modstand på kunstakademiet, som dumper Willumsen for tredje gang i Willumsens far forsøger at få ham til at droppe kunstnerdrømmen, men Willumsen er ikke den der giver op, så han starter på de frie studie skoler hos Krøyer og Tuxen (foranlediget af hans gamle studie kammerat Johan Rode). Willumsen føler sig stadig ikke flyvefærdig som maler, men er træt af Akademiets sværmen for det Eckersberg ske maleri hos Krøyer og Tuxen, der begge har studeret i Paris, lugter det da lidt af fremmed fugl.

8 JFW møder Juliette, og får økonomisk mulighed for at male et stort billede med lejet model og opstillet mad han er inspireret af udenlandsk kunst, som han har set på udstillinger i København. Blikket er rettet udad. Første rejse til Paris + Spanien, søger inspiration og betages af sydens farver. 3. Første vendepunkt: Willumsen afvises og nedgøres af modstanderne Willumsen oplever en række afvisninger og hånlige anmeldelser. Det værste er at han beskyldes for at være uoriginal og blot kopiere sine forbilleder..det gør ham vred! Første afvisning: Kongesønnens bryllup afvises på Charlottenborg og anmeldes senere dårligt af Karl Madsen ved udstillingen i Kleist Kunsthandel. Willumsen bliver rasende og sværger en ed Jeg vil aldrig mere udstille på Charlottenborg! Willumsens Paris og Spaniens billeder beskyldes for uoriginalitet. Karl Madsen anmelder ham dårligt. Willumsen blevet beskyldt for at skifte stil og blot være karikaturtegner. Modstanderne er Karl Madsen, Charlottenborg og Akademiet = det konservative establishment i Danmarks kunstverden. Willumsen vil væk fra Danmark 4. Søger inspiration i Paris 1890 Willumsen flytter til Paris med Juliette. Han opsøges af Theo van Gogh, der vil introducere Willumsen til hans omgangskreds. Sammen tager de på visit rundt blandt kunstnerne. Willumsen møder bla. Redon som snakker løs om Darwin og naturvidenskab. Odilons tanker om de ældgamle oprindelige træer, før dyreliv, idéer inspirer Willumsen. Willumsen udvikler tanken om de tolv udviklingstrin, hvor Gauguin er 11 og Odilon Redon er 12..han må gennem dem for selv at blive trin 13. Willumsen lægger en plan 5. Møder sin første mentor : Paul Gaguin 1891 Møder sin mentor. JFW og Juliette tager til Bretagne og møder Paul Gauguin. Via samtaler med Gauguin får Willumsen afklaret/ styrket sit kunstsyn og bliver inspireret til den udviklingsrejse han er på kunstnerisk. Samtalen kommer omkring: trærelieffer, keramik, den syntetiske kunsts rødder i Japan og Ægypten, Gengivelse af tanke frem for virkelighed, fast arbejde, kunstnermyten, fysiognomi (store næser etc.), det at have en kunstsamling og føle sig som en del af noget større.

9 Hos Gauguin ser Willumsen et maleri hvor bogen Sartor Resartus + Paradise lost ligger på bordet. Han får bogen af Gauguin og begynder at læse den i toget hjem til Paris. 6. Opgør med det etablerede system: starter Den Frie Udstilling 1891 Willumsen går ind i en ny verden, via den nye kunst (symbolismen) Willumsen laver Frugtbarheden raderingen, hans første symbolistiske arbejde. Kort herefter laver han Familievasen indflydelse fra Gauguin, Redon og Ægyptisk kunst - Historien om hvorledes hans nyfødte søn inspirerer ham til at lave værket den ældre JFW fortæller mens man ser hvorledes det i virkeligheden foregik i værkstedet hos Anne Brodersen. Den Frie Udstilling starter 1891 = opgøre med Charlottenborg/ det etablerede system Skandale: den nye kunst sætter sindene i kog. Nogen ødelægger skulpturer mens andre vil skærer lærreder op med kniv (JFW s far) Willumsen er hævngerrig og glædes over opmærksomheden og folks forargelse.han er i krig mod det etablerede system og han føler han har vundet det første slag. 7. Formsproget: man skal repræsenterer sin oplevelse i stedet for at kopiere naturen Willumsen forklare om hvorledes turen blev til på svigerfars opfordring 2. Ankomsten til Oslo og mødet med Munch og Christian Krogh. Han hører om Kittelsen og Lofoten 3. Willumsen kører mod Trondheim hvor han tager dampskib mod Lofoten 4. På rejsen mod Lofoten får Willumsen læst Kittelsens bøger som sætter billeder i hovedet på ham om yggdrasil mm. 5. Willumsen ankommer til en kedelig tåget grå ø med midnats sol gennemgråvejr. Han får intet lavet, men når på afrejsen til en erkendelse af at bjergene skal males på afstand 6. Willumsen nærmer sig Jotunheimen ad smalle mørke klippeslugter. Han har læst om Jotunheimens myte og har derfor hovedet fuld af mytisk stof. Willumsen rejser fra mørket og op i lyset, hvor hans ser bjergkæden 7. Willumsen tager på tur i bjergene hvor han arbejder i sin skitsebog. Pludselig overvældes han af naturen. klippestykkerne bliver levende og efterstræber ham. 8. Tilbage på hotellet maler han på sit lærred. Sætter billedet sammen af de puslespilsbrikker han fik tegnet.

10 9. Han ruller sit lærred sammen og rejser mod Hallingsdalen, hvor han maler hytter i landskabet for at tilfredsstille svigerfar. 10.I Oslo afsked med Munch låner 2 kroner til båden Storby mennesket Willumsen er til komfort og for mange dage som naturmenneske er mere end han nyder. 8. Indholdet: man skal udvikle sig, forene de to sider af jeg et Arbejder på Jotunheim siderelieffer i Paris vinteren Willumsen føler der mangler noget ved Jotunheim billedet før det kommer til at udtrykke hans tanker og intentioner. Mentor 2: Odilon Redon kommer forbi hans studie og inspirerer til ideen om de søgende og de indiferente som er grundtanken bag Det store relief Willumsen bliver inspireret til frise-formatet under Chicago rejse i 1893, og hjemme i Paris går han straks i gang. 9. kunsten vs. virkelighedens realiteter = trukket ned på jorden Opbrud med Paris fordi svigerfar smækker pengekassen i. Willumsen må flytte til Danmark med Juliette og sønnerne. De bosætter sig senere i selvtegnet villa i Hellerup. Tegner plakat til den Frie JFW er vred fordi Charlottenborg har flirtet med den Frie og ønsket dem tilbage i folden, minus Willumsen. Drageblodstræerne vokser op og overskygger Charlottenborg-træerne. (drømme scene) Fast arbejde på Bing og Grøndahl. Møder Edith, bliver forelsket og går fra Juliette og sønnerne. Historien om hvorledes JFW vælger Edith som sin personlige assistent og hvorledes de udforsker glasurer på fabrikken i natten mulm og mørke. 10. ERKENDELSEN finder meningen midten af historien JFW finder frem til målet med det store relief : samhørigheden = ham selv og Edith JFW s mor dør og han laver Samhørigheds -gravmonument. Nu da hans mor er død og han har fundet frem til sit mål..rejser han efter Edith til New York 11. Den store kærlighed = etableret kunstner lever i harmoni

11 Den store kærlighed. JFW forenes med Edith (Bjergbestigersken). Willumsen og familien lever harmonisk som Odin og den vise Frig i Asgård, et vitalististisk nirvana med to døtre Gersemi og Anse.en lille nordisk gudefamilie 12. Jeg er en del af den store kunsthistorie en del af noget større Willumsen finder frem til åndsfællen El Greco. Han vil bevise hvorledes El Greco er bindeledet mellem ikonmaleriet og det vestlige maleri. (El Greco tog et kvantespring ligesom Willumsen gjorde med symbolismen) udkommer Willumsens 2 binds værk om den unge El Greco. Willumsen stopper med at interesserer sig for tidens kunstretninger og søger i stedet indad og tilbage i historien. 13. på vej mod storhed = at blive en myte Succes og salg i Alice Bloch sælger af Løvens kunst. Storsamleren Levinsen fostre idéen til en kunstnerbiografi (som udkommer i 1922), færdiggørelsen af det store relief og et museum. Levinsen går konkurs i Først er Willumsen forbavset over sin succes, nærmest skræmt, siden hen lærer han at leve med sin nye stjerne position og ydmygheden forsvinder.. han er stor, en stjerne og huskes som sådan! 14. Kong Saul og David Tilbedelse af kunstneren Kong Saul og David: Willumsen fortæller Hans Bendix om kunst.(ligesom Gauguin gjorde til Willumsen i Bretagne 1891). Den store kunstner giver sin indsigt videre til næste generation. Willumsen fører sig frem som verdenstjerne, føler sig i en særlig liga og afslør hånligt akademiets tilbud om professorat. Willumsen fortæller uden filter om sine tanker. 15. Hybris Willumsen hyldes på 60 års dagen og det store relief bestilles. Willumsen prutter prisen op fra til han er stor i slaget og føler endelig at han retmæssigt får den plads der må tilfalde ham i dansk kunst. Willumsen arbejder i Carrarra, Italien på det store relief og har en affære med en ung kvinde, som han bortkaster. Han er blevet arrogent og selvfed på en ubehagelig måde. Han føler sig hævet over almindelige mennesker. 16.

12 Nemesis andet vendepunkt Nedtur. Edith forlader ham og det store relief nedsables Willumsen er alene, forladt og hånet..han frygter for sit eftermæle, vil han blive husket. Willumsen er i Venedig ligesom sin åndsfælle El Greco næsten 400 år før.willumsen føler sig som en forladt konge som sidder i underverdenen på sin trone i drømme dialog med El Greco, Tizian, Rembrandt, Rafael, Goya og Valsquez. Willumsen ynker sig selv, føler sig forrådt, og hans spøgelses-kolleger giver ham ret.han er et geni og det forstår de ikke. Michelle Bourret kommer dansende ind i hans liv hun søger den gamle mester 17. Bekymret for eftermælet frygten for at blive glemt Testamente: Sådan vil jeg huskes. Som en kunstens Kristus der har ofret sig maler Willumsen tre selvportrætter i serien Tizian døende. I billede tre er Willumsen genopstået som sfixen (ligesom han (den gamle løve) var på familievasen ) kan tegnes som drøm/ mareridt. Willumsen vågner først op fra sin Tizian/Jesus drøm da bomberne falder tæt ved huset.han vågner op og må redde sin samling! 18. taget til nåde Endelig får Willumsen sine samlinger fragtet hjem til Danmark på statens regning, og i 1947 udstiller han på Charlottenborg og den Frie Udstilling. Willumsen føler han med udstillingerne retmæssigt får den oprejsning han fortjener, nu kan folk ved selvsyn komme og bese hans genistreger. Willumsen er forbløffet over folkets reaktion, han gøres til grin og ægtheden af hans samling drages i tvivl.willumsen bliver vred og føler sig æreskrænket og forulempet. 19. Genopstandelsen I 1949 besluttes det endeligt at museet skal opføres, og Willumsen laver Kongesønnens Bryllup = han får det sidste ord overfor Karl Madsen! 1953 Willumsen dikterer sin biografi. Willumsen tænker: Endeligt skete retfærdigheden fyldest.godt nok et museum i Frederikssund og ikke i København men jeg får mit museum og vil blive husket nu må jeg afslutte Kongesønnens bryllup så jeg bliver husket rigtigt..man må ikke kendes på sine nederlag, men sine sejre! 20. Epilog 1958 Willumsen dø og begraves ved sit museum og i 1964 begraves Edith ved hans side på datterens opfordring = cirklen er sluttet Samhørighed

13 De spor som Willumsen har sat i form af bygninger og skulpturer, samt et museum i Frederikssund og en stor samling på herregården Odden i Hjørring. Hvorledes ændrede Willumsens kunst vores måde at tænke på hvilke senere udviklingstrin i kunsten kan takke ham for inspiration = hvad affødte hans værk. Erik Petri, Lauggaardsalle 12 st. Tv Søborg, mail@erikpetri.dk, tel

14

15 Kapitel 7 : Jotunheimen 1892 Willumsen forklarer hvorledes turen blev til. Slutbillede: han tjekker ind på sit hotelværelse i Oslo.

16 Willumsen møder Munch og Krogh på café. Willumsen 1953 fortæller kort om Munch og Chr. Krogh, de var store beundre af hans kunst. Han får lavet en aftale om udstilling i september og hører om Lofoten. Slutbilleder Willumsen opdager at hotellet har stillet endnu en seng op på hans værelse, så han tager toget mod nord. Willumsen 1953 fortæller at han havde købt Kittelsens bog til at læse på rejsen.

17 Willumsen rejser mod nord i tog og med postdamperen. Willumsen 1953 fortæller om naturen som den store inspirationskilde alt imens Willumsen 1892 sidder begravet i bøger og forestillinger uden at kigge ud af vinduet og se landskabet. Slutbilleder: sejlruten med 27 stop på vejen mod Lofoten. Paul Gauguin tog til Tahiti for at finde det primitive og vilde. Jeg tager mod nord for at finde frem til urkræfterne og det heroiske.

18 Det er tåget og ned over bjergene hænger tunge skyer. Alt er gråt. Willumsen 1953 fortæller om den skuffelse det kan være når virkeligheden ikke lever op til forventningerne (det man har læst).

19 Willumsen er modløs og søvnløs på Lofoten. Alt er gråt og ligner dårlig brolægning. Willumsen 1953 forklarer om vigtigheden af kontrast og variation for at blive inspireret.

20 Willumsen roes ud til dampskibet Jonas Lie igen. Da skibet er til havs kan Willumsen overskue Lofoten, se proportionerne og de indbyrdes forhold. Willumsen 1953 fortæller om den erkendelsen han når frem til, om at han må starte på afstand i stedet for at lade sig opsluge så han mister orienteringen. Det tager tid at blive fortrolig med så anderledes et landskab.

21 Willumsen sejler gennem snævre mørke fjorde. Willumsen 1953 fortæller om Jotunheimens mytologi - han er på vej mod Udgård og jætterne. Slutbillede: Willumsen er på vej gennem mørke dale i hestevogn. Willumsen er stået i land fra Dampskibet Jonas Lie og fortsat med mindre båd op ad vestlandets fjorde mod Førde, så med hestevogn mod Vadheim. Willumsen rejser gennem en stejl og smal dal med en rivende elv i bunden. Et sted trykkende og melankolsk at være Willumsen 1953 fortæller: Langsomt nærmede jeg mig hjertet. Jeg sejlede omgivet af bratte fjeldsider og trykkende tykke skyer, langsomt kom jeg nærmere og nærmere mod det vidtstrakte bjergrige på den anden side af skyerne. Jotunheim jætternes land.

22 Willumsen kommer op i lyset og passerer Jotunporten og ser hotellet og Jotunheimen. Willumsen 1953 fortæller: da først jeg kom op i lyset kom skabertrangen, nu skulle det være og jeg havde 6 meter lærred der skulle fyldes ud. Willumsen passerer Jotunporten og ser bjergene i klart vejr: Skyerne drev bort, og jeg befandt mig ved randen af en afgrund og så ud over et bjergfyldt landskab i det høje nord, alvorligt og brutalt dækket med evig sne og is, en verden ubeboelig for mennesker. Willumsen ser de firkantede spejlninger i søen når vinden ryster vandspejlet en smule. Willumsen tegner fra vinduet i sit værelse og fra hotellets veranda. Senere bevæger han sig rundt i landskabet for at kunne se sit motiv fra flere vinkler.

23 Willumsen 1953 fortæller om sin fremgangsmåde jeg ønskede ikke et billede som enhver ville kunne opleve selv En mand fra egnen siger: hvis de skal male, så må de skynde dem, før skyerne gør at man ikke kan se bjergene de næste to måneder

24

25

26 Willumsen smækker sin hotelværelsesdør i. Willumsen 1953 fortæller om Pan-angst. Willumsen spreder sine skitser ud på sengen og går i gang med sin kondensation.

27 Willumsen 1953 fortæller om sit billede af greatest hits. Vidvinkel perspektiv + 4 horizonter...beskueren skal suges ind i billedet og opleve det Willumsen oplevede i Jotunheimen...rædsel...Pan angst

28 Willumsen 1953: nu da jeg havde slået tonen an, måtte jeg videre mod Oslo. Resten af billedet kunne jeg færdiggøre i mit studie i Paris Willumsen ruller lærredet sammen og pakker sine ting sammen. Han rejser til Nes. Willumsen 1953 fortæller om de mere traditionelle billeder han malede her, som skulle gøre hans svigerfar tilfreds. Willumsen får malet og tager videre mod Oslo.

29 Willumsen 1953 fortæller hvordan han atter mødes med Munch og de andre og får aftalt at Munch tager ansvar for hans udstilling. Willumsen låner 2 kroner af Munch til billetten hjem. Slutbillede: Skibet til København forsvinder i horizonten. Willumsen 1953 Jeg havde oplevet et gennembrud, men det ville svigerfar selvfølgelig ikke forstå...