Optikeren MIN CONTACT KONTAKTLINSER. contact-contactlinsen.de. Et produkt fra. Sikker UV-beskyttelse. Skånsom kantprofil

Transkript

1 Optikerforeningen maj Optikeren Sikker UV-beskyttelse Skånsom kantprofil KONTAKTLINSER MIN CONTACT Fordi ingen andre kontaktlinser kan tilpasses så præcist til mine øjnes behov som CONTACT INDIVIDUAL. INDIVIDUAL MERE END DET SÆDVANLIGE Bestil på: shop.woehlk.com woehlk.com contact-contactlinsen.de Et produkt fra

2

3 I AM FREE. Impression FreeSign 3 Model R5284 Tilbyd dine kunder 100% naturligt syn allerede fra første øjeblik med de bedste progressive brilleglas fra Rodenstock. FreeSign 3 + optimal rådgivning = nøglen til største kundetilfredshed! Positioner dig som ekspert- og kvalitetsleder med effektiv, imponerende og kompetent rådgivning. Vi har værktøjerne dertil: 3 Consulting - komplet individuel kunderådgivning 3

4 20 indhold Copenhagen specs: Succes med foredrag for de studerende Leder Optikerforeningen tager initiativ til at promovere optometristuddannelsen på uddannelsesmesser Horners syndrom husker du teorien bag lidelsen? Nyuddannede optometrister er allerede i job At se det usynlige copenhagen specs En tilfreds messearrangør copenhagen specs Success med foredrag for de studerende copenhagen specs Fra lagerarbejder til designer Made in China OPTIKTEAM Teamspirit og kædereaktioner 2800 børn undersøges for uopdagede synsproblemer KEA optometri Matchmaking-dag En ny og inspirerende MIDO LAB ACADEMY En ny skabelse på MIDO 44 optikeren ændrede mit verdensbillede Optikeren REDAKTION: Optikerforeningen Langebrogade København K Tlf Fax optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Tlf bjh@optikerforeningen.dk ANNONCEBESTILLING: Morten Gammelmark Sales Manager Danmarks Optikerforening Langebrogade København K Tlf.: mg@optikerforeningen.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: Morten Gammelmark Danmarks Optikerforening Langebrogade København K Tlf.: mg@optikerforeningen.dk LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Datagraf Communications St. Kongensgade 72, 1264 København K. Tlf

5 Optometrister oplever for øjeblikket meget tæt ved fuld beskæftigelse. 32 KEA Optometri ønsker nyuddannede optometrister velkommen til et spændende fag Leder Sundhedstjek hos Optikeren! Fremgang for "Made in Italy Forsikring Optikeren ændrerdeede mit verdensbillede Grå stær-patienter risikerer mangelfuld behandling Oplevelser under vand er også for brillebrugere Succes med kontaktlinsesymposium i Billund Uddannelsesweekend i NYT SYN Nyt fra branchen Nyt om produkter Uddannelse Kalender 38 LabAcademy en nyskabelse på Mido FORSIDEN MIN CONTACT Fordi ingen andre kontaktlinser kan tilpasses så præcist til mine øjnes behov som CONTACT INDIVIDUAL. Bestil på: shop.woehlk.com WOEHLK.COM Optometristens arbejde udgør en stadig større del af den primære sundhedstjeneste med en lang række tilbud udover tilpasning af briller og kontaktlinser. Det skyldes primært optometristens høje uddannelses niveau, men også den teknologiske udvikling spiller en væsentlig rolle for optometristens muligheder for at afdække flere sygdomstilstande end tidligere Optikerforeningen arbejder hele tiden for at få udvidet optometristens arbejdsområde, og et af områderne er netop den tidlige opsporing af sygdomstilstande, hvor symptomerne endnu ikke er så udtalte, at patienten søger øjenlæge. Men påtager optometristen sig denne opgave, er det alt afgørende, at der ikke skabes for mange falske positiver der belaster øjenlægernes konsultationer, og derfor er med til at forøge de i forvejen lange ventetider, og som er med til at skabe unødvendig bekymring hos raske patienter. Optometristen, der tilbyder tillægsydelser i form af udvidede øjenundersøgelser, har et stort ansvar, og det kræver indgående kendskab til de forandringer, der undersøges for og til de instrumenter, der benyttes. For at sikre den optimale behandling af patienten skal samarbejdet med øjenlægen også fungerer, og det sker kun, hvis optometristen i sin henvisning til øjenlægen omhyggeligt beskriver, hvad der er fundet og en mulig diagnose. Optikerforeningen hilser de nye initiativer velkomne og vil i samarbejde med øjenlægerne udarbejde retningslinjer for det nye samarbejde og forslag til efteruddannelse. Det forpligter når man undersøger med nyt udstyr, og man kan i disse tilfælde ikke få efteruddannelse nok! Per Michael Larsen Formand for Optikerforeningen 5

6 UDDANNELSE Optikerforeningen tager initiativ til at promovere optometristuddannelsen på uddannelsesmesser AF PER MICHAEL LARSEN, FORMAND FOR OPTIKERFORENINGEN Danmarks største uddannelsesmesser afholdes hvert år i januar/februar måned og præsenterer næsten samtlige videregående uddannelser i Danmark. Desuden deltager mange højskoler, repræsentanter for rejser og udlandsophold, faglige organisationer, virksomheder samt en række udenlandske universiteter fra forskellige lande. Optometristuddannelsen er én blandt mange videregående uddannelser, som de studerende kan vælge imellem, men med den voksende mangel på tilgang til uddannelsen har Optikerforeningen længe haft en mistanke om, at uddannelsen ikke bliver profileret tilstrækkeligt. Optikerforeningen har derfor taget initiativ til en storstilet promovering af uddannelsen på årets uddannelsesmesser i København, Aarhus og Odense. Hjulpet af de store kæder opbyggede og bemandede foreningen en stand, der var bygget op som en butik med brillestel og instrumenter, udlånt af Øjenkrogen i Ringe og Lindcon. Det gav de besøgende mulighed for at få et indblik i optometristens daglige arbejde som sundhedsperson, men også som vejleder indenfor mode m.v. Optikerforeningen havde også produceret en folder om uddannelsen og lanceret en ny webside dk/files/filer/blivoptiker/ hvor de besøgende kunne finde yderligere information. Der var overraskende mange, der fandt frem til optikerfagets stand, og der blev uddelt over foldere. Spørgelysten og interessen var stor, og der blev stillet mange spørgsmål til, hvad optometristen beskæftiger sig med, uddannelsesforløbet, lønnen og ikke mindst karrieremuligheder. Ideen med at profilere uddannelsen har allerede vist sig at være en succes. Både optometriafdelingen på KEA og optikerskolen på Dania melder om markant flere tilmeldinger til optometristuddannelsen på kvote 2 optaget end tidligere. I alt har knap 140 tilmeldt sig optometristuddannelsen, og op mod halvdelen har søgt uddannelsen som første prioritet. Det er en stigning på mere end 70 %, og det viser tydeligt, at hvis hele branchen gør en aktiv indsats, kan det lykkes at fange de unges opmærksomhed og at skabe en interesse for uddannelsen som optometrist. 6

7 GA _CVN_DA_008_T_ Let s grow together CooperVision vil være den førende aktør på kontaktlinsemarkedet. Og vi mener, at vi opnår dette ved at have det bredeste sortiment, med en linse til enhver synsfejl. Men også ved at hjælpe din virksomhed med at servicere jeres kunder på den bedst mulige måde. Derfor præsenterer vi en række merværditjenester beregnet til at udvikle hele din virksomhed. Udnyttet på den rette måde kan de hjælpe dig og CooperVision med at vokse i fællesskab. Da porteføljen er fuld af fordele for dig, kalder vi det CooperVision advantage. Du er velkommen til at kontakte din lokale CooperVision-repræsentant og få mere information om vores nye tjenester. Morten Tornbjerg Carsten Berg

8 FAGLIGT Horners syndrom husker du teorien bag lidelsen? De færreste læsere af Optikeren vil have haft mulighed for at møde personer, der har kunnet fremvise Horners syndrom (HS). HS optræder nemlig relativt sjældent. Når emnet alligevel trænger til lidt opmærksomhed, hænger det sammen med, at denne patologiske tilstand er et fremragende eksempel, der kan bruges til repetition af nogle af yndlingsfagene fra skoletiden! AF LARS BO DELKUS, MSC. CLIN. OPTOMETRY UNDERVISER VED KEA - PROFESSIONSBACHELOR I OPTOMETRI Historie HS har fået sit navn efter den schweiziske læge Johan Friedrich Horner ( ). I 1869 udødeliggjorde han sit efternavn ved at beskrive en patient med en række forekommende symptomer og samtidig komme med en konklusion på årsagen. Retfærdighedsvist må det dog nævnes, at tilsvarende sammenhængende symptomer tidligere har været beskrevet af andre. Franskmanden Claude Bernard ( ) gjorde således allerede i 1852 opmærksom på samme symptomer hos forsøgskaniner. Derfor benævnes HS også Bernard-Horners syndrom. Endnu tidligere - i 1824 beskrev den amerikanske læge Silas Weir Mitchell ( ) også lignende symptomer hos en soldat med en skudskade i halsen. Sammenfaldet hos ovennævnte lægers observationer var netop læsioner, der kunne relateres til halsregionen. Lad os derfor inddrage anatomien - i en noget forenklet udgave - for at få lidt mere indblik i HS. Anatomi/ neurologi HS kan beskrives som en sympatisk lidelse. Ordet: sympatisk henviser hér til et af to afferente nervesystemer i det autonome nervesystem (nervesystemet udenfor viljens styring). Sympaticus, som det sympatiske nervesystem også benævnes, er det nervesystem, der dominerer, når kroppen skal opretholde sit beredskab, og som nerveforsyner den del af muskulaturen, der ikke er styret af viljen. Autonomt styrede muskler er de glatte muskler. Bemærk at det sympatiske nervesystem dominerer under stresspåvirkning! I forløbet af den sympatiske nervebane til øjet, vil man kunne stedfæste årsagerne til HS. Den okulosympatiske nervebane kan anskues som en serie af tre sammenkoblede nerveceller. Banen starter centralt i hjernen med den første nervecelle - det såkaldte 1. ordens neuron. Nervecellen har sit udspring i hypothalamus. Det er bl.a. i dette vigtige område af hjernen, vores hormonproduktion og dermed bl.a. vores temperatur, væskebalance og appetit reguleres. Det første neuron løber så nedad igennem hjernestammen og den forlængede rygmarv til selve rygmarven. Først ved ankomst til det øverste af rygmarven, i thorakelområdet (brystområdet) - ved T1 videregives nervebeskeden til neuronen af 2. orden. T1 (thorakel 1) er den første ryghvirvel i brystområdet. Svedkirtler til ansigtet, der også er sympatisk nerveforsynede, udspringer lige under ved T2. Neuronen af 2. orden, der har et opadgående forløb, kaldes også for det præganglionære neuron. Præganglionær (før gangliet): fordi der uden for rygmarven (i halsregionen) er et ganglie som nervebanen passerer igennem. I et ganglie vil en samling af nerveceller videregive beskeder til andre nerveceller - de danner synapser. Der er med andre ord en synapse mellem neuronen af 2. og 3. orden i gangliet. Synapserne øverst i halsen benævnes ganglion cervicale superius. Neuronen af 3. orden kaldes også for det postganglionære neuron (post=efter synapsen). Den sidste nerve, i rækken af tre, sender sympatiske nervebeskeder til bl.a.: 8

9 tårekirtlen, til Müllers muskel i øvre øjenlåg til dilator muskelen i iris (muskulatur der gør pupillen større). På sin vej fra rygmarven til øje og øjenomgivelser følger den okulosympatiske nervebane de blodårer, der også skal til øjet for blodforsyning. Opsummeres anatomien i den okulosympatiske nervebane, kan det kortfattet beskrives: Start i det centrale nervesystem hvorfra nervebanen løber nedad gennem hjernestamme og forlængede rygmarv. Det centrale nervesystem forlades i rygmarvens brystregion, hvorefter nervebanen igen løber opad - til øjet. Undervejs i sit opadgående forløb følger nerverne blodårer. I kraniet følges andet nervevæv til destinationer i og omkring øjet. Blandt forskere er den okulosympatiske nervebane endnu ikke fuldstændig afdækket, men det er i denne nervebane, der noget forenklet beskrives ovenfor, man kan lede efter årsagen til lidelsen HS. Så lad os benytte overgangen til at se kort på læren om lidelse: Patologi Definition af HS: Samling af fund et syndrom, hvis lammelser har udspring i den okulosympatiske nervebane. Den sympatiske skade kan forekomme i hele nervebanens forløb. Centralt: Fra hypothalamus til øverste del af rygmarven (T2). Præganglionært: Fra rygmarvens brystområde til ganglion cervicale superius i halsregionen. Postganglionært: o I hals og kranie: langs de opadgående blodårer (a. carotis externa og a. carotis interna) o I kraniet: i forbindelse med a. ophthalmica (forgrening af a. carotis interna), der forsyner øjeæblet og øjenhulen; i de hjernenerver, hvori de sympatiske fibre bliver integrerede (kranienerve V (5) og VI (6)); o I orbita (øjenhulen): i forgreninger af a. carotis interna o I øjet og endelig m. dilator pupillae.» 9

10 FAGLIGT Ætiologi (årsag) Manglende evne i det sympatiske nervesystem til at nerveforsyne øjenlågets glatte muskulatur; iris glatte muskulatur der udvider pupillen og endelig nerveforsyning af ansigtets svedkirtler. Ætiologien skal igen afdækkes i hele den okulosympatiske nervebane: Centralt kan årsagerne være mangfoldige deriblandt: o Hjerneskade o Syringomyeli (medfødt hulrum i rygmarven) o Skade i hjernens blodforsyning o Skade i nakke o Tumor Preganglionært kan der også være flere årsager bl.a: o Pancoasts tumor (tumor i lungespidsen) o Forskellige lidelser i brystskillevæggen o Cervikal ribben (ekstra ribben) o Skade i nakke o Ansamlinger (f.eks. pus) i halsregionen o Thyroidealidelser (skjoldbruskkirtellidelser) o Efter operation i hals eller thyroidea Postganglionært kan der også være mange skadesårsager: o Skade i nakke og / eller hoved o Migræne o Vaskulære forandringer (blodåreforandringer) f.eks: Carotid Artery Dissection (CAD) aneurismer (udposninger) i de postganglionære blodårer o Tumorer o Infektioner o O.a. Medfødt HS kan være forårsaget af fødselstrauma. Symptomer: 10 Hyppigst oplevers HS uden direkte symptomer. Kosmetisk kan HS-patienten dog klage over ensidigt, hængende øjenlåg, sløret syn, smerter (i særdeleshed ved vaskulære, postganglionære lidelser). Andre symptomer vil kunne optræde. De vil afhænge af læsionens årsag og placering. Centralt beliggende årsager vil ofte have andre neurologiske påvirkninger. Derudover kan patienten f.eks. klage over samsidig stoppet næse, og der er sågar blevet berettet om synshallucinationer! Kliniske tegn HS præsenterer sig oftest ved den såkaldte klassiske triade: Ensidig, mild ptose (1-2 mm hængende øjenlåg) Samsidig miosis (lille pupil) Samsidig anhidrosis (nedsat svedproduktion i ene ansigtshalvdel) med svag rødmen (som regel præganglionær årsag (se tegning). Den unormale pupil vil være mindre og reagere dårligere i dæmpet belysning. Øjenspalten vil være mindre og vil kunne give indtryk af, at øjeæblet ligger dybere i øjenhulen. Den reducerede øjenspalte skyldes dels. at det øvre øjenlåg hænger, men også at det nedre øjenlåg vil fremvise en såkaldt omvendt ptose. Ved medfødt eller længerevarende HS kan der opstå heterokromi (uens irisfarve), hvor den HS-ramte iris vil fremstå lysere. På sigt kan der optræde konjunktival rødmen og reduceret intraokulært tryk. Behandling En behandling af HS er afhængig af den underliggende årsag. Udbedring af ptose kan overvejes. Prognose Prognosen for HS er afhængig af den underliggende årsag. Postganglionære lidelser er ofte benigne, medens præganglionære årsager kan være af en mere alvorlig karakter. Undersøgelser Udførlig anamnese med stor vægt på sygehistorie, Neurologisk undersøgelse, Udførlig øjenundersøgelse med hovedvægt lagt på øjenlåg, motilitet, pupil og iris, MRI scanning af bryst og hals, Rygere og unge mænd bør undersøges for forekomst af Pancoasts tumor ved røntgenfotografering af brystregionen. Endelig er der brug af forskellige farmakologiske præparater til afdækning af HS! Lad det være overgangen til hurtigt at berøre lægemiddellæren - farmakologi. Farmakologi Indtil videre har vi ikke kigget på, hvad der gør en nervebesked i stand til gå fra neuron til neuron. Hvad sker der i en synapse? Når en nervebesked skal videreformidles, kan det visse steder foregå ved hjælp af en såkaldt neurotransmitter - en transmittersubstans, der også kan beskrives som et kemisk signalstof. Signalstoffet bliver frigivet fra afsendercellen, som afmålte mængder af kemiske stoffer, der kan binde sig til bestemte receptorer. Receptorerne fungerer som modtagere på den nervecelle, der skal tage imod nervebeskeden. Nervesignalet modtages kun i de receptorer, der passer til og reagerer på bestemte signalstoffer. Sympatiske receptorer benævnes α- og β-receptorer. Så længe signalstoffet er til stede i synapsekløften (området mellem de to neuroner), vil den modtagende nervecelle reagere og videresende nerveimpulsen. Derfor er der behov for enzymer, der kan medvirke til, at signalstoffet fjernes fra synapsekløften, medmindre signalstoffet genoptages i afsendercellen. Er mængden af signalstoffet i synapsen reduceret, vil påvirkningen mellem nervecellerne ophøre. I de sympatiske nervebaner benyttes naturligt to typer af signalstoffer: acetylkolin (ACh) og noradrenalin et forstadie til adrenalin. ACh er neurotransmitter i det centrale (og det parasympatiske!) nervesystem, og vil derfor også være signalstoffet i den præganglionære synapse mellem 1. og 2. nervecelle. I de postganglionære synapser i den sympatiske nervebane er signalstoffet derimod»

11 GA _CVN_DA_008_T_ Let s grow together Et digitalt butiksvindue EyeCare Prime er et komplet værktøj, som analyserer og anbefaler forbedringer for din digitale platform. EyeCare Prime er en del af vores portefølje af tjenester under navnet CooperVision advantage og et af mange værktøjer, som hjælper os med at vokse i fællesskab. 79 % * søger information om et produkt online EyeCare Prime kan give dig: Bedre søgbarhed på nettet Forbedret digital tilstedeværelse Højere besøgsantal i den fysiske butik Højere afslutningsfrekvens Du er velkommen til at kontakte din lokale CooperVisionrepræsentant og få mere information om EyeCare Prime: Morten Tornbjerg Carsten Berg * Kilde:

12 FAGLIGT Fig. Frit efter Thompson HS, Pilley SF. Unequal pupils. A flow chart for sorting out the anisocorias. Surv Ophthalmol 1976;21: anisokori Fig. Frit efter Thompson HS, Pilley SF. Unequal pupils. A flow chart for sorting out the anisocorias. Surv Ophthalmol 1976;21: anisokori større i mørke anisokori større i lys nej mangel på pupildilatation? ja andet problem andre undersøgelser 1% apraclonidin test ingen pupiludvidelser simpel anisokori Ingen pupiludvidelse centralt/ præganglionært problem noradrenalin. Fordi noradrenalin/adrenalin er signalstoffet i det sympatiske nervesystem, kaldes receptorerne i dette system også for adrenerge receptorer, og systemet kaldes for det adrenerge system. Viden om, at der anvendes to forskellige signalstoffer i denne nervebane, vil være en hjælp i diagnosticeringen! Bruger man medicinske præparater til at stille en diagnose, anvender man præparaterne som diagnostika. Ved at bruge lægemidler i forbindelse med HS er man således i stand til at komme med en diagnose på en omtrentlig beliggenhed af årsagen til lidelsen. Diagnostika, der mimer neurotransmitterens virkningen i den sympatiske nervebane, kalder man sympatomimetika. Historisk set har man lokalt anvendt 1% apraclonidin test ramt pupil udvides Horners syndrom 1% phenylephrin test ramt pupil udvides postganglionært problem kokain- og amfetaminopløsninger (hydroxyamfetamin) som sympatikometika. Lokalt - vil i forbindelse med øjet sige, at de bruges som øjendråber. Kokain virker på det sympatiske system ved at blokere indgangen til den sympatiske nervecelle og på den måde forhindre genoptagelse af allerede frigiven transmittersubstans. Husk at sålænge signalstoffet forbliver i synapsen, bibeholdes nerveimpulsen. Dryppes der derfor en kokainopløsning på typisk 4% i øjet, og pupillen IKKE dilateres, må problemet enten være postganglionært (f.eks. i irismuskulaturen) eller, at nervecellen ikke kan frigive signalstoffet. Kokain skelner altså ikke mellem problemer i 1., 2. eller 3. orden. 1-2 døgn efter at have testet med kokain, vil man kunne teste med inddrypning af hydroxyamfetamin. Brug af hydroxyamfetamin vil nemlig fremtvinge en frigivelse af transmittersubstans. Opnår man derfor en pupiludvidelse, må årsagen til HS findes præganglionært eller i det centrale nervesystem. Kokain og hydroxyamfetamin er the golden standard indenfor studier i HS. Der findes dog andre medikamenter tilgængelige og som alternativer til de ovenstående, anvendes idag overvejende apraclonidin og pheylephrin. Værd-at-vide -punkter om Horners syndrom Ensidig skade af den okulosympatiske nervebane med samsidig HS. Kan optræde som triade af: miosis, ptose og evt. anhidrose (i større eller mindre grad) Isoleret HS ses oftest ved postganglionær skade (mistænk CAD) Nødvendigt med grundig udredning af specialist, der har læst på lektien! Med en lettere, overfladisk gennemgang af Horners syndrom har vi forhåbentlig fået genopfrisket noget af den viden, der ligger tilbage fra de hyggelige dage på skolebænken. Formuleringerne, der er brugt i artiklen, afspejler de udtryk og begreber, vi anvender på uddannelsen for at få de studerende til at søge mere viden om synsapparatet. Du kan også orientere dig om skolernes udbud på kursus- og efteruddannelsesområdet. Måske vil der være emner, der kan give dig lyst til at børste støvet af skolenoterne. 12

13 GA _CVN_DA_008_T_ Let s grow together På denne måde kan din kunde lettere bestille linser hos dig uanset leverandør. LensRefill er en del af vores portefølje af tjenester under navnet CooperVision advantage og et af mange værktøjer, som hjælper os med at vokse i fællesskab. Du er velkommen til at kontakte din lokale CooperVisionrepræsentant og få mere information om LensRefill: Morten Tornbjerg Carsten Berg

14 DIMISSION Nyuddannede optometrister er allerede i job Ud af 24 dimittender er 21 nyuddannede optometrister fra Erhvervsakademi Dania i Randers i job. De resterende tre læser videre på kandidatuddannelsen. AF AF ANNE-METTE GYLDENLØV, JOURNALIST, KOMMUNIKATION & MARKETING, ERHVERVSAKADEMI DANIA Fredag var flaget hejst og smilene brede på Minervavej 63 i Randers. Ikke blot modtog de 24 dimittender deres eksamensbeviser og blev fejret af familie, undervisere og fagforening, men bekymringerne om arbejdsløshed kunne de også pakke langt væk. 21 af de 24 nyuddannede optometrister har nemlig sikret sig arbejde inden for branchen. De sidste tre vil læse videre på kandidatuddannelsen på Aarhus Universitet. En af dem er 31-årige Lasse Pedersen fra Randers. Jeg starter i et vikariat som optometrist og regner med, at jeg om et halvt års tid søger ind på fagets kandidatuddannelse, fortæller Lasse Pedersen, der i øvrigt har arbejdet otte år som bankmand, inden han valgte at læse videre i 3 ½ år til optometrist. Tænkte ikke på beskæftigelse ved start Optometrister oplever for øjeblikket meget tæt ved fuld beskæftigelse. Ifølge fagforeningen for Optikere ligger ledigheden på landsplan netop nu på 1,3 %. Sådan så verden dog ikke ud, da de nye optometrister begyndte Optometrister oplever for øjeblikket meget tæt ved fuld beskæftigelse. 14

15 Færdiguddannede optikere Elevliste over færdiguddannede optikere, der har bestået Professionsbacheloruddannelsen til Optometri på Erhvervsakademi Dania, Optikerhøjskolen februar 2015 på deres uddannelse i 2011, men det betød ikke noget for karrierevalget. Ikke fordi det var noget, jeg eller Lasse tænkte over dengang. Da ville vi bare gerne i gang med uddannelsen, fordi den var rigtig, smiler 33-årige Janni Brunsgaard fra Aarhus. Hun har fået fast arbejde på sit tidligere praktiksted, Louis Nielsen. Blanding af teori og praksis I løbet af deres uddannelse har de dugfriske optometrister brugt halvandet år i praktik på forskellige arbejdspladser. Det var en del af uddannelsen, der tiltalte Lasse Pedersen og Janni Brunsgaard er to af de 24 nyuddannede optometrister, der alle har enten job eller læser videre på faget kandidat. Foto: Dania. mig: At vi kommer til at veksle mellem skole og praktik. Den første gang du satte dig ind i undersøgelsesrummet med en kunde, havde du da sommerfugle i maven. Men jeg har kun oplevet, at arbejdspladserne har taget rigtig godt imod mig, forklarer Janni Brunsgaard. Udover sit eksamensbevis modtog netop hun også prisen for årgangens højeste karaktergennemsnit på 11,25, ligesom hun delte prisen for årets bedste bachelorprojekt med Mathias Krøier Elleby, der også er fra Aarhus. Louise Grunnet Bisgaard; Randers Janni Brunsgaard; Århus C Maja Krogh Christiansen; Aalborg Josephine Ø. Clemmensen; Randers Tina Flensborg Damsgaard; Fredericia Mathias Krøier Elleby; Århus Haider Hassan; Århus Helene Helin; Viborg Cecilie Holm-Nielsen; København Alexandra Jensen, Holstebro Kristine Haugaard Jensen, Holstebro Aviaja Dahl Kilt; Aalborg Marck Solholt Kristensen, Aalborg Simon Støttrup Kristensen; Århus C Sabine Ladekarl; Skals Karin Hedal Mortensen; Hinnerup Hanne Fink Nielsen; Aalborg Monica Vendelbo Nielsen; Randers Winni Møller Nielsen; Herning Julie Lundvald Pedersen; Odense Lasse Halkjær Pedersen; Randers Phillip Kronborg Petersen-Westergaard; Højbjerg Rasmus Stobberup; Fredericia Camilla Overgaard Wulff; Aalborg Bedste bachelorprojekt 2015 Janni Bruunsgaard og Mathias Krøier Elleby modtog Louis Nielsen præmie for bedste bachelorprojekt Vinderne vandt hæderen for deres undersøgelse om, hvorvidt den alternerende covertest eller polaroid afbalancering kan anvendes som alternativ screeningsmetode til afdækning af aniseikoni altså billedstørrelsesforskel på de to øjne. De studerende havde valgt at undersøge netop denne mulighed, fordi disse to målinger ofte er en del af en helt normal synsundersøgelse, så optometristen ikke nødvendigvis skal bruge ekstra tid på at undersøge dette fænomen. Og undersøgelsen viste, at aniseikoni kan afdækkes ret godt via én af disse metoder, og måske endda bedre end den gold standard der i dag findes. 15

16 FAGLIGT AT SE DET USYNLIGE AF MOGENS NORN Nogle mennesker har oplevet at se en person, der slet ikke er til stede. Det gælder den tyske digter Johann Wolfgang von Goethe ( ), der så en mand i hjørnet af sin stue (1). Det skyldes formentlig en billeddannelse i occipital hjernelappen uden forbindelse med øjet. Goethe kunne andet end at se spøgelser. Han skrev videnskabelige værker om planternes metamorfose 1790 og en om farvelære i En dansker har for nylig skrevet, at hun har set Jesus, Vor Herre. Visuel migræne skyldes spasme i blodkar i hjernen i baglappen, hvor synsindtryk bearbejdes. Jeg har selv oplevet et anfald, der begyndte med, at jeg ikke kunne læse grundet et centralt scotom, eller rettere et halvmåneformet udfald, der straks forsvandt, afløst af den sædvanlige, takkede lysende halvcirkel, der voksede, fyldte efterhånden halvdelen af det halve synsfelt på sædvanlig vis i løbet af et kvarter, for derefter lige så gradvist at vokse, indtil det pludselig forsvandt fuldstændigt i løbet af en halv time. For mit vedkommende heldigvis uden hovedpine under anfaldet. - Som de fleste migrænepatienter desværre må lide med. Medens jeg sad stille foran mit vindue og så på fugle og planter ude i haven, så jeg pludseligt et kæmpestort skrækindjagende uhyre. Kort efter fandt jeg ud af, at det såmænd bare Lidt hjernegymnastik: Hvis kar-spasmen i hjernen er lokaliseret i højre baglap, vil indtrykket gennem syns-banerne gå ubøjet til højre øjes temporale retina og bøjet i chiasma til nasale del på venstre øje. Det vil psykisk projiceres ud til venstre i rummet. Man får den lysende halvcirkel til venstre, normalt synsfelt til højre. var en lille edderkop, der fredeligt spandt sig ned lige foran mit hoved på vinduet. Umiddelbart forekom den mig kæmpestor, fordi den var tæt ved mit øje, mens de andre genstande var langt borte. Altså en fejltolkning i hjernen af billedet i øjet (Fig.1). En anden gang så jeg en skygge for venstre øje; den var alvorlig, nemlig en nethindeløsning. En tredje gang så jeg lyn og gren-skygger foran højre øje. Der var opstået rifter i retina, der heldigvis blev lukket med laserbehandling. Fejltolkning af billedet i retina er hyppigt forekommende. Tegneren Robert Storm Pedersen har skabt en gavl på Ingemannsvej 8-12 på Frederiksberg med en vagabond, der med sin stok prøver at fange solen i søens spejlbillede. Mennesket (homo sapiens) mangler dele af synssansen. Visse dyr kan se ultraviolet farve (sommerfugle, ultravioletfarvede blomster), infrarødt (koldblodet dyr på jagt efter varmblodet i mørke), ørnens afstands syn er langt over homo s; så vi er slet ikke de bedste! Corpus vitreum opacitet Corpus vitreum opacitet er velkendt, navnlig hos ældre og det kaldes for flyvende myg eller flyvende fluer. Det er uklare korn, pletter og tråde i det ellers glasklare glaslegeme, som kaster skygge ind over retina. Min egen opacitet ligner en hund med hovedet vendt mod højre, halen og benene mod venstre (Fig. 2). Hvis jeg ser fra venstre mod højre, 16

17 bevæger hunden sig tilsvarende, løber mod højre, for derefter at returnere med hovedet drejet mod venstre, det hele bøjer og roterer. Desværre er hunden med årene sunket ned fra sin øverste position til nu at genere synsfeltet. Det fylder mest i øvretemporale kvadrant, hvor det generer og bevæger det, jeg i virkeligheden ser på. Indtil jeg koncentrerer mig om det virkelige billede af omgivelserne. De flyvende myg ses bedst mod en hvid godt belyst væg eller mod hvide skyer. Det anføres, at man ser skarpest gennem et stenopæisk hul på 2-3 mm anbragt knapt 2 cm fra øjet. Dette kan gøres med en kapsel fra en vinflaske med hul, frembragt ved at hamre et lille søm ind i kapslens centrum (Fig.2). Til gengæld kan man så kun se en del af opaciteten ad gangen, mens en hvid væg giver fuldt overblik. Med halvt lukket øje kan jeg fortsat se hunden, både dens øverste halvdel med mit røde øjenlåg som baggrund og den nederste del, der generer mit syn. Med lukket øje og god belysning kan jeg fortsat se opaciteten. Jeg kan også se mine egne blodkar i retina. Det sker ved at gnide, massere, lyse med den tændte stavlygte forsigtigt op og ned mod temporale del af sclera. Så kommer den centrale del af kar træet efterhånden frem, sort på rød baggrund. Det er velkendt, at kunne se mange spredte, lysende punkter, der bevæger sig lynhurtigt i skarpe bøjninger. Det er blodlegemer i nethindens kar. Jeg har i denne stjernehimmel kunnet skimte en lille mørk plet centralt, der ændrer størrelse og vibrerer synkront med pulsen (fovea centralis retinae, den gule plet?) Subjektiv tårefilm Den præcorneale tårefilm består af 3 lag: Fedt, vand og formentlig et slimlag på corneas epithelceller (F og A på fig.3 er en skematisk, forenklet fremstilling af de to superficielle lag). Fedtlaget stammer ifølge Niels Ehlers disputats (2) fra de Meibomske kirtler, påvist ved tyndtlagskromatografi på svin. Ehlers (2) beskriver kortfattet om et allerede velkendt fænomen: Regnbuefarvede ringe omkring et lys (om en elektrisk pære på få meters afstand), men tilføjer (p.115), at der er en klar ikke farvet zone rundt om pæren indenfor den inderste ring, der flimrer, ligesom Fig. 1: Mammut-edderkop. Fig. 2: Undersøgelse af eget glaslegeme med kapsel fra vinflaske.» 17

18 FAGLIGT Fig. 4: Rødt færdselslys. Fig. 3: Subjektiv tårefilm. Fig. 5: Hvidt lys brydning i tårefilmens fedtlag (F) og vandfase (A). de Brownske bevægelser. Det varer få sekunder og standser brat. Gendannes efter et nyt blink. Ehlers antager, at fænomenet skyldes bevægelse i corpuskler i præcornealfilmen, der standser, når tårefilmen bliver for tynd mellem to blink. Egne undersøgelser Fig. 3 viser min opfattelse af fænomenet: Jeg ser mod et hvidt lys, der under de rette forsøgsbetingelser omgives af 4-5 regnbuefarvede ringe, der flimrer 3-4 gange i sekundet, bugter sig omkring lyskilden, for så at falde næsten til ro inden næste blink. Hvis jeg holder øjet helt stille, nøje fikseret på lyset, og anstrenger mig for at undgå at blinke, kan det ske, at jeg når det punkt, hvor hele synsfeltet slører, dugger. - Så kan jeg ikke undgå at blinke, efter sekunder; umiddelbart herefter ser jeg fuldkommen klart. Jeg har formentlig oplevet et dry spot (3) i et splitsekund. Ring fænomenet forsvinder straks efter drypning med olie, salve, smør, fløde etc. Ud fra ring systemet udgår også en næsten vandret stråle (Fig.3), der ændrer retning ved hovedhældning. Den består af lodrette regnbuefarvede streger, der bevæger sig frem - og tilbage i takt med ringenes flimren. Fænomenet har intet at gøre med de almindelige radierende, aberrerende stråler ud fra lyset og ses kun ved særlig gode observationsforhold. Det er vigtigt, at baggrunden er meget mørk og at observationsafstanden er bedst mulig. Et tændt stearinlys observeres i 1-2 meters afstand, en stærk elektrisk LED -lampe måske 3-4m. Det er vigtigt gradvist at ændre afstand, indtil fænomenerne kan observeres. Lysgiveren kan også være en solstråle, der reflekteres fra et skråt loftsvindue på et mørkt tag og mirakuløst rammer mit øje i min stue ved solnedgangstid. Et rødt trafik - signal i 5-10 m s afstand er ideelt, men man ser selvfølgelig kun røde ringe. Et grønt signal synes knapt så detailleret. Det skal være i den mørke tid, baggrunden helst sort. Man kan blive fortabt i studiet, så man glemmer at gå over gaden. På fig. 4 viser jeg, hvad der sker, når jeg bevæger mit øje fra venstre mod det røde lys: Ringene følger med, men lidt forsinket, så der bliver større afstand mellem de forsinkede ringe, mens de forreste står tættere. Mens jeg fixerer lyset, bevæger ringene sig tilbage (markeret med X på Fig.4), for endelig at falde til ro, hvis jeg fortsat fixerer lyset, holder øjet stille. Noget tilsvarende kan fremkaldes, hvis jeg bevæger hovedet fra side til side. De regnbuefarvede fænomener ved betragtning af hvidt lys skyldes formentlig interferens i præcorneal -filmens fedtlag, skematisk forenklet illustreret i Fig. 5, hvor F er fedtlaget, L er den hvide lyskilde. Man ser, hvordan kortbølgede (blå) og langbølgede (røde) stråler forstærkes eller ophæves takket være fedtlagets bølgende bevægelser og dermed varierende tykkelse. Dette kan forklare de bølgende dirrende ringes bevægelser og ringenes placering ved øjenbevægelse og dermed filmens bevægelse. Ved gradvis sammenknibning af øjet forsvinder de beskrevne fænomener. Jeg ser lyset omgivet af vibrerende kugler, som et tykt lipidlag. Ved yderligere sammenknibning opstår en lodret lysende linje, så vidt jeg kan bedømme uden regnbuefarver. Linjen skyldes lysets brydning i rivus lacrimalis, tåremenisken, allerede omtalt af danskeren Marius Tscherning i 1924.(4) Ved sammenknibning af øjet kan jeg i et vist stadium se klar gennem tåremenisken. I forrige stadium ser jeg dobbelt, nemlig samtidig gennem præcornealfilm og menisk. Konklusion Det er muligt at se sin egen tårefilm. De her beskrevne fænomener er subjektive, altså mine egne personlige og derfor usikre iagttagelser. Som indledning har jeg beskrevet andre subjektive fænomener, som kan være fejlkilder. LITTERATUR 1. Sarauw, Chr.: Goethes Augen. Det kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Historisk-filologiske meddelelser II, 3. Bianco Luno,København Ehlers, Niels: The precorneal film. Biomicroscopical, histological and chemical investigations. M.D. thesis. Acta Ophthalmol. suppl. 81; 1965: Norn, M.S.: External Eye, Methods of examination. Scriptor 1974: Tscherning, M: Physiologic Optics. Keystone Press. Philadelphia,

19 Læselinser To synsfejl, én linse. Nu fi ndes der en linse, som sørger for at du slipper for læsebriller. Biotrue ONEday for Presbyopia. Ny bio-inspireret multifokal linse som gør at du ser godt på alle afstande.

20 MESSE // COPENHAGEN SPECS // 2015 EN TILFREDS MESSEARRANGØR Med 80 udstillere og mere end 140 brands og over 850 besøgende er copenhagen specs blevet en attraktiv lokalmesse for Danmark og resten af Skandinavien. Og de over 100 år gamle lokaler i Lokomotivværkstedet dannede igen rammer om en spændende messe. AF BJARNE HANSEN FOTO MADS GRAVER Det var en træt, men tilfreds messearrangør, der mødte OPTIKE- RENs udsendte et par dage efter messens afslutning. Endnu engang har udstillerne formået at tage konceptet med det rå Lokomotivværksted til sig. Det var en sand fornøjelse at gå en tur igennem messearealet, hvor alle de lækre designs gør sig godt i de rå rammer, og jeg fornemmede godt humør på standene både blandt gæster og udstillere, siger Morten Gammelmark, CEO for copenhagen specs. Morten Gammelmark er på kort tid blevet kendt internationalt i branchen, og som sales manager på OPTIKEREN gennem flere år kender Morten en del til branchen, og han har lige fra sin første 20

21 Silmo messe i Paris elsket stemningen på de åbne stande. Og i København er nærheden helt unik. Samspillet mellem designere, sælgere og besøgende er bare til at blive i godt humør af. Det virker nogle gange næsten som at overvære et familiebesøg. En af forskellene på at være på messe i Paris, München, eller Milano og så copenhagen specs er også sproget. I København er det også udstillernes udfordring, hvis de ikke kan gøre sig forståelig på skandinavisk. Nogle af udstillere skal nok lige lære at kontakte de besøgende på en anden måde, for at få det optimale ud af messen, siger Morten. Stor tilfredshed fra udstillerne Blandt messens udstillere var der stor tilfredshed med konceptet. Endnu engang har vi været fuldt ud tilfredse med at udstille på copenhagen specs, siger Kim Ravn, partner i Alivestyle og fortsætter: Vi er sikre på, at fremtiden for copenhagen specs er lys. Der er en tendens til, at de lokale messer bliver de foretrukne iblandt optikerne. Vi er meget glade for, at danske og en hel del svenske optikere besøgte copenhagen specs. Nu mangler vi blot at få finnerne og nordmændene til at indse, at brillemessen i København er en fantastisk mulighed for at få opdateret sig på nutidens trends og selvfølgelig købe stel til butikkerne. Magnus Brisman fra svenske Inspecs Scandinavia, der var med som udstiller for første gang udtrykte sig klart: copenhagen specs er en nytænkende og innovativ messe med fokus på produktet i en trendy stemning. Den er lige så vigtig for designere, som den er for indkøbere og optikere. En lokal messe med et globalt mindset, som på sigt vil tiltrække et verdenspublikum. Vi udstiller næste år og ønsker held og lykke! Matti Hänninen fra Kraa Kraa Eyewear i Finland er også meget tilfreds med messen og siger det kort: copenhagen specs bringer innovation, interessante brands og high quality eyewear på samme sted, så optikerne er fri for at besøge hundredevis af stande for at finde de produkter, de vil købe. Danske Vivi Tonsgaard, Eschenbach Optik var også meget fornøjet efter en travl weekend: Vi har haft en fin messe, og vi har haft kunder fra Grønland, Færøerne, Island og Finland og så selvfølge Danmark, Norge og Sverige. Det er jeg meget imponeret over, og jeg glæder mig til næste år. copenhagen specs Det er Mortens ambition, at copenhagen specs skal blive den foretrukne brillemesse i Nordeuropa og dette mål, arbejdes der henimod. Størrelse af messen er allerede i top. 80 udstillere og 140 brands er mere end de fleste besøgende kan nå. Nu er det kvalitetsudvikling i antallet af besøgende, der skal bringe messen fremgang. Morten er allerede i gang med at forberede næste års messe. Vi skal forbedre forholdene for udstillerne ved at fokusere mere på gangvejene, så der ikke er nogen døde hjørner i lokalet, siger han. Det er faktisk kun de, der besøger de store internationale udstillinger, der ved, hvor attraktiv copenhagen specs er. Det er unikt, at vi kan tiltrække så stor en del af de mest spændende mærker i verden. Det kan vi også kun fordi, de danske brilleproducenter bakker op, og når de er der, følger mange andre med. Og så er dansk design generelt og selve byen København også med til at gøre det attraktivt at udstille på copenhagen specs, siger Morten Gammelmark med stolthed i stemmen og afslutter: Jeg kan allerede nu sige på gensyn den 5. og 6. marts 2016.» 21

22 MESSE // COPENHAGEN SPECS // 2015 SUCCES MED FOREDRAG FOR DE STUDERENDE Knap 100 studerende fra de to skoler fik en stor oplevelse og masser af lyst til at komme ud at arbejde med de lækre produkter, de så på messen. De var også positivt overraskede over, at udstillerne tog sig så meget tid til at tale dem. Vejen er banet for, at næste generation af optikere bliver stamgæster på copenhagen specs. AF BJARNE HANSEN FOTO MADS GRAVER Som en særlig event under copenhagen specs var der et lukket foredrag for de studerende. Essilor, Rolf, Claire Goldsmith og Lindberg stillede med engagerede foredragsholdere, og det var en stor succes. Her mødte de studerende fagpersoner, der hver på sin måde fortalte levende om det produkt, de brændte for. Det gode initiativ var resultatet af et godt samarbejde mellem faget, skoler og CEO for copenhagen specs, Morten Gammelmark. OPTIKERENs udsendte talte med fire studerende lige efter foredragene og senere igen efter messen. At dømme efter de studerendes udsagn bliver næste generation af optikere endnu flittigere messedeltagere. Hver på deres måde oplevede de messen som både fagligt og modemæssigt inspirerende. Jeg var positivt overrasket over, at træbriller er lette at arbejde med, sagde Johanne Romvig og var tydeligt imponeret over den stolthed og glæde ved materialet, som Kristian Wolf fra Rolf udstrålede. Simone Andersen var meget begejstret for Claire Goldsmith, der kunne fortælle historien om det gamle familieforetagende Goldsmith, der har udstyret kendisser med lækre briller gennem det meste af de tyvende århundrede. Charlotte Hentze og Simone Andersen var begge meget begejstrede for at have hørt, hvor meget udvikling, der ligger bag et brilleglas. Nu er det let at forklare patienterne, hvorfor det skal koste så mange penge, sagde Simone Andersen. Alle var duperede over de eksklusive LINDBERG briller. At det tager så lang tid at sætte diamanter på, overraskede dem meget. De studerende fortalte OPTIKERENs udsendte, at de oplevede Copenhagen specs som meget inspirerende. Det at få lov til at føle på produkterne og blive taget alvorligt på standende gjorde et stort indtryk på dem. Lysten til at komme ud og virke. 22

23 SIMONE SVEJGAARD: Min oplevelse af copenhagen specs var overvældende. Det var så spænende at se alle de forskellige mærker og få lov til at opleve den nye generation inden for brillemode. Jeg troede ikke det var muligt at brillestel i træ. Selv om jeg arbejder i Synoptik og ser mange briller hver dag, kan jeg ikke andet at blive mere fascineret over det store udbud. CHARLOTTE HENTZE Copenhagen Specs var en fantastisk mulighed for at få et indblik i optikerverden. Det var overvældende at opleve, hvordan vi blev modtaget med åbne arme og nysgerrighed om, hvor vi som studerende kommer fra, og hvad vi tænker om branchen. Messen giver mig ekstra lyst til at lære endnu mere om denne fantastiske verden, som kun alt for få ved noget om. Det vil jeg personligt lave om på! SIMONE ANDERSEN Det var en rigtig god messe, og større end jeg havde forventet. Udstillerne på de forskellige stande tog sig god tid til at tale med os og sætte os ind i materialer m.m. Det var bestemt lærerigt som studerende! Og det var et godt initiativ at lave nogle oplæg kun for de studerende. JOHANNE ROMVIG En rigtig spændende messe. Der var meget forskelligt at se, både de helt ekstravagante brillestel, og de lidt mere almindelige. Stemningen var rigtig hyggelig, og standene var flotte, og jeg var positivt overrasket over, hvor søde de forskellige udstillere var til at fortælle og forklare om deres produkter. selv til os studerende, som først lige er begyndt at snuse til branchen! Tørre øjne bør behandles individuelt SET PÅ TV Vælg eller kombinèr ud fra vores produktserie Koncept mod tørre - irriterede øjne tearsagain Liposomal Spray tearsagain Sensitive Liposomal Spray tearsagain Øjendråber med hyaluron BlephaCura - pleje af øjenlågskanterne Hos 8 ud af 10, som lider af tørre øjne, er årsagen en forstyrrelse i tårefilmens lipidlag - derfor har de fleste behov for en lipidbehandling. Ca. 8% har kun behov for tåreerstatning og omkring 26% har behov for en kombination af både lipidbehandling og tåreerstatning *. Nogle har også brug for at pleje og rense de Meibomske kirtler. * Diagnosis and differentiation of Dry Eyes Disorders Ophthalmology 1995; tearsagain R ABIGO Pharma A/S Abigo Pharma

24 MESSE // COPENHAGEN SPECS // 2015 FRA LAGERARBEJDER TIL DESIGNER Chefdesigner David Ros, SALT, startede i forsendelsesafdelingen med passionen for briller har ført ham om bag skrivebordet med ansvar for design. AF BJARNE HANSEN Gæsterne på copenhagen specs havde mulighed for at tale med flere designere. En af dem, David Ros var taget den lange vej fra Costa Mesa i Californien til Danmark, fordi han synes, vi er et spændende land, og messen lød interessant. Chefdesigner i SALT, David Ros har været med hele vejen i producentledet. Faktisk er han startet bagfra, forstået på den måde, at han pakkede de færdige briller og sendte dem ud til butikkerne. Karrieren startede så at sige som lagerarbejder, siden kom David med i produktionen og i dag er han placeret inden brillerne er kommet på tegnebrættet. Jeg er meget fashioneret af at arbejde med briller. Øjnene er det første, du ser på, når du møder en, og der er intet, der kan ændre øjenomgivelser og hele ansigtsudtrykket som et par briller, siger David Ros og fortsætter: Jeg lægger vægt på det naturlige og vil gerne lave moderne klassisk design. Briller må gerne understrege og fremhæve de naturlige træk i ansigtet, og gerne være med til at ændre udseendet i den retning brillebæreren gerne vil. Når brillen både i facon og farver er inspireret af naturen vil brillen ikke blive totalt dominerende i ansigtet. Ansigtet med briller på skal virke naturlig, og med det centrale i ansigtet, nemlig øjnene rammet pænt ind. SALT er født på kysten i Californien, og det kan der næsten kun komme glade briller ud af og selvfølgelig med solglas. David Ros er inspireret af naturen: Havet, luften og landet, det giver næsten automatisk tidløse, harmoniske briller i både afstemte og strålende farver. Faktisk startede det med solglas, men i dag er det brillekollektionen, der fylder i volumen i SALT. David Ros arbejder i titanium og acetat og kombinationer i begge materialer. Brillerne produceres i Japan af håndværkere, der er tredje generation i branchen. Jeg synes det er spændende at møde gæsterne på messen, og jeg har et godt indtryk af Danmark og København, slutter David Ros. 24

25 399 DKK Experience life without glare. As the inventor of the polarized lens, our mission is to help you see more without having to pay extra for it. Try on a pair and see for yourself. *Manufacturer suggested retail price.

26 PRODUKTION Fra min barndom kan jeg tydelig huske historien om hvordan den altid uheldige og sommetider ligeså naive Anders And måtte erkende, at den vase han troede var en original fra Ming dynastiet blot var stemplet made in Hong Kong i bunden. En tidstypisk historie fra 70 erne med en vinkel af samfundshumor, men samtidig en politisk kommentar til at varer fra Kina pr. definition var dårlige kopier. Jeg er selv barn af 70 erne og opdraget udfra et værdigrundlag om at produkter som var made in Germany, made in England eller endnu bedre vores eget fædrelands made in Denmark stod for kvalitet, ordenligt håndværk og godt design. Mange europæiske og amerikanske firmaer, der tidligere havde deres produktioner i Vesten får nu produceret deres varer i Kina, men modviljen mod begrebet made in China fornemmes stadig eksisterende. Det er interessant fordi forbrugerne i denne henseende kommer til at minde om Anders And i deres naivitet. AF NIKOLAJ PALMSKOV Eksklusivitet og vores egen naivitet Lukrerer producenterne i dag blot på deres brands arv ved at få forbrugerne til at tro, at de billigt producerede udgaver af tidligere hæderkronede produkter er af tilsvarende kvalitet eller er de produkter, der nu produceres i Kina af samme kvalitet? Det kan der ikke svares entydigt på, men made in England klinger umiddelbart bedre en made in China. Det er eksempelvis ingen hemmelighed at Apple s produkter er produceret i 26 Kina, men bliver markedsført med et designed in California. Et italiensk tøjmærke får syet deres jakkesæt i Kina, men syer knapperne på i Italien således at der kan stå made in Italy i inderforet og en brilleproducent bruger hand designed som varemærke på trods af brillerne er produceret og samlet i Kina. Hvad med made in denmark I Danmark har vi en lang række producenter, designere og teknologivirksomheder, som igennem tiden og stadigvæk formår at give begrebet made in Denmark dets fortjente og verdenskendte kvalitetsstatus. Et unikt og meget værdigfuldt brand vi kan væres stolte af, men som der samtidig skal værnes om med ydmyghed og løbende gøres fortjent til. Vi bør naturligvis stadigvæk være eksponenter for de værdier, der grundlæggende definerede made in Denmark og som igennem mange år har givet omverden associationer til godt håndværk, gode materialer og godt design. At samle halvfabrikata fra Kina under parolen designet in Denmark er ikke nok og vi må aldrig blive så naive i troen på at alt, der kommer fra Danmark under betegnelsen hand designed in Denmark eller designed in Denmark par tout er lig med kvalitet blot fordi vi markedsfører det sådan. Vi lever i et globaliseret verdensamfund hvor oprindelsesland ikke længere pr. definition er lig med god eller dårlig

27 kvalitet og skal derfor være på vagt med ikke at udvande vores eget brand eller misbruge det. En dansk producent udtaler således: Jeg synes det ville være fint med en obligatorisk oprindelsesmærkning. Der er intet galt i at få komponenter produceret i udlandet, men så synes jeg bare at de fabrikanter, der gør det skulle stå ved det. Hvis der ikke er klare regler om hvordan man skal mærke sine produkter, kan vi risikere at begrebet made in Denmark bliver udvandet, misvisende og mister sin potens og styrke. udtaler Heidi Wiinberg fra det lille danske møbelhus Wiinberg i Fredericia hvis møbler er 100 procent fremstillet i Danmark. Danske producenter skal retfærdiggøre og kommunikere hvorfor deres made in Denmark nødvendigvis er bedre en made in somewhere else. Bellinger - knivskarp på kvalitet Hos Bellinger i Aarhus er man stolt af at kunne bryste sig med made in Denmark og handmade in Denmark produktlinier og bruger det aktivt som en central del af markedsføringen. Årsagen til at firmaet har deres egen produktion i Danmark skyldes dog ikke markedsføringsmæssige hensigter, men alene kvalitative og designmæssige udfordringer. Produktionen blev reelt startet op inhouse fordi de tekniske krav og visioner til designet var så udfordrende at de ikke kunne finde de nødvendige produktionsfaciliteter andre steder. En produktionsform, som udover at være en nødvendighed for deres produkters unikke kvalitet med tiden har vist sig også at være en markedsføringsmæssig fordel. Bellinger har 12 mand ansat i deres produktion i Risskov og produktionsformen giver huset mulighed for at afprøve nye designs i en langt friere form end hvis de var afhængige af en produktion ude i verden. De er ikke begrænset af indkøb af specifikke kvantiteter, de kan lege på deres eget værksted og er desuden gearet til at kunne producere mindre limited editions serier. Bellinger producerer til highend segmentet med deres handmade in Denmark produktlinier og mens produktionsprisen automatisk gør produkterne highend, er det vigtigt for huset at tydeliggøre, at et design skal være unikt for at det som produkt bliver highend. Naturligvis kan en produktion i Danmark ikke konkurrere med produktionspriserne i eksempelvis Kina eller Østeuropa, men det skal den heller ikke. Bellingers produktionsform tillader nemlig friheder, transparens, løbende kvalitetssikring samt vigtigst af alt; Mulighed for at producere den høje kvalitet og det unikke design, som differentierer dem og retfærdigører handmade in Denmark stemplet. At leve uden at købe made in China Forleden læste jeg en artikel om en amerikansk familie, der af politiske årsager og som eksperiment ønskede at leve 1 år uden overhovedet at købe made in China produkter. Det viste sig at være en udfordring, der krævede ændringer i husholdningsmønstret og i løbet af året var der også specifikke produkter som familien simpelthen måtte undgå helt at købe da der ikke fandtes alternativer. I Optikerbranchen er vi heldigvis i den situation at der findes alternativer; Ikke kun til made in China produkter, men også den anden vej rundt. Begrebet made in China er relevant og aktuelt både af konkurrencemæssige og politiske årsager, men har ikke nødvendigvis betydning for om et produkt er god eller dårlig kvalitet. Et marked leverer i sidste ende blot det som forbrugerne efterspørger, så vi må spørge os selv, om det er vigtigt at lego klodsen er produceret i Kina eller Danmark hvis vi som forbrugere får den oplevelse og kvalitet som vi forventer og har betalt for? 27