SPROGTILEGNELSE VIA MUSIKALITET, RIM OG REMSER.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPROGTILEGNELSE VIA MUSIKALITET, RIM OG REMSER."

Transkript

1 Temabrev nr. 12, August 2011 fra Pædagogik og Integration 0-6 år SPROGTILEGNELSE VIA MUSIKALITET, RIM OG REMSER. Bamse gik, bamse gik op og ned ad strøget. Bamse fik, Bamse fik en fugleklat i øjet... Indholdsfortegnelse: 1. Hvorfor sprogstimulering via musikalitet? 2. Hvad betyder rytmen for børns sprog- og taleudvikling? 3. Hvad er rim og remser? 4. Hvad betyder børns spontansang? 5. Hvordan danner sange og sanglege grundlag for sprogtilegnelse? 5a. Mariehønen Evigglad. 5b. Forslag til arbejdet med sange. 6. Hvordan kan forældrene inddrages? 7. Nyt fra Pædagogik og Integration? 8. Nyttige links og litteratur. 9. Bilag: Mester Jacob på flere sprog. 1. Hvorfor sprogstimulering via musikalitet? Citat af Inge Marstal, Professor i musikpædagogik 1 : Det er både velkendt og veldokumenteret, at aktiv beskæftigelse med sang og musik aktiverer og udvikler hele sanseapparatet og påvirker barnets personlighed, både på det intellektuelle, emotionelle, æstetiske, kreative, sociale, sproglige og motoriske område. I danske dagtilbud hører vi typisk på mange tidspunkter af dagen sang, rim, remser og leg med sproget, ligesom børnene danser til det nyeste MGP-hit i gymnastikrummet. Musik, sang, rim og remser er noget, vi i mange år i Danmark har haft tradition for at anvende spontant og planlagt som kulturel udtryksform, og noget vi anser som vigtigt at give videre til næste generation. I dagtilbuddene er der masser af leg med sproget og spontan sang. Det er dog ikke alle børn, der mestrer dette, ofte pga. mangel på ord. Dette temabrev har fokus på, hvordan musik og sang, rim og remser kan anvendes bevidst sprogstimulerende med særligt fokus på børn, der har sproglige udfordringer. 1 Inge Marstal: Barnet og Musikken. Hans Reitzels Forlag, 2008

2 Ifølge fysioterapeut og mag. psyk. Lise Ahlmann 2 er rytme af stor betydning for den sproglige, den musikalske og den motoriske udvikling. Gennem rytmiske betoninger ledes den lyttendes opmærksomhed hen på de passager i talestrømmen, der rummer den væsentligste information. På den måde styrer talerytmens karakter den lyttendes opmærksomhed og understøtter samtidig ordenes mening. Rytmens forudsigelighed frigør energi til at koncentrere opmærksomheden om de egentlige informationer, som talen rummer. Mange bevægelser udløser rytmiske lyde, ord og remser, som for eksempel når børn hopper, hinker eller sjipper. Børn bruger fantasien og mange udtrykker deres følelser i spontansang. Børn digter om det, de glæder sig til, det de er bange for eller kede af, eller det de lige nu får øje på. Sprog og tankevirksomhed går side om side med deres rytmisk-musikalske udvikling Hvad betyder rytmen for børns sprog- og taleudvikling? Det lille barn begynder omkring 6 måneders alderen at udtrykke sig med en talelignende pludren da-da, ba- ba og ma-ma. Barnet leger med konsonant-vokal lyde. Omkring 10 måneders alderen bliver det en mere kanonisk pludren, der er typisk for det/de sprog, barnet er omgivet af, som.f.eks. mamama og mavava. Ifølge cand. pæd. psyk. og talepædagog Bo Ege 4 er disse lydkæder er en basal forudsætning for det kommende talesprog. Det er i denne periode vigtigt, at man som voksen besvarer barnets pludren og selv laver pjatterim. Barnet vil have lettere ved at gentage disse simple rim end enkel tale, der ikke rimer. I denne periode danner barnet grundlaget for sin sproglige opmærksomhed, bl.a. den fonologiske (lydmæssige) opmærksomhed. Barnet lærer i denne rimkommunikation med de tætte relationer, hvad der lyder ens, og hvad der lyder forskelligt. Barnet udvikler altså fonologisk opmærksomhed. 5 Når barnet er 2 til 3 år gammelt, lærer det de grundlæggende sætningsmønstre og deres betydninger. I 4 års alderen har barnet lært de væsentligste træk af modersmålet. Har et barn fra begyndelsen kontakt med flere sprog, lærer det disse sprogs lyde og sætningsmønstre og bliver flersproget. Sprogtilegnelsen vil typisk forlænges, men på sigt er det en stor gevinst for barnet at have været i kontakt med flere sprog. Børn lærer det omgivelserne præsenterer dem for, og forskningen viser, at børn (og voksne) lærer hurtigere og mere præcist og fleksibelt, når flere læringsstile påvirkes samtidigt sprog, bevægelser og sanser. Det er derfor godt at understøtte tale, remser og sange med mimik, kropssprog, gestik og anden visuel støtte. Leg med ord og lyde (lyttelege) som kan støtte fonologien (sprogets lyde og udtale). Særligt i forhold til de mindste børn (0 3 år) er det vigtigt at få skabt situationer med fælles opmærksomhed, hvor der peges og sættes ord på handlinger bl.a. i form af remser og fagtesange som f.eks. Nu kommer der en lille mus, Jens Petersens ko, Klappe, klappe kage og Lille Peter edderkop osv. Anvend også konkreter og billedillustrationer, som det f.eks. er gjort i de to materialekufferter til 0-3 års området som Pædagogik og Integration har lavet til alle vuggestuer, dagplejer 2 Lise Ahlmann: Bevægelse i børnemiljøet et inspirationsmateriale. DCUM, Inge Marstal: Barnet og Musikken, Hans Reitzels Forlag, Bo Ege: Om at arbejde pædagogisk med Rim og Remser. Specialpædagogisk forlag, Helle Iben Bylander, Kap. 25 Fra tale til skriftsprog i Håndbog for sprogvejledere, Dansk psykologisk forlag, 2010.

3 og integrerede institutioner om dialogisk læsning for de mindste med Kaj læser bog og Lille Krokodille og det flyvende tæppe. (Se afsnit 7 om inspirationsformiddage). Lav gerne sanglege. Det gør det muligt for børnene at koble sproget med kropslig handling, hvilket især har betydning for børnenes forståelse af udsagnsord (f.eks. hoppe, kravle, løbe), kropsdele og forholdsord (op, ned, foran, bagved). I rim og remser udtales ordene meget tydeligere end i almindelig tale. Dette kan være en hjælp i forbindelse med såvel ordforrådstilegnelsen, som udtalen af nye ord. Aktiviteter med rim og remser, sanglege og bevægelse i sociale samspil støtter ikke kun børnene i den sproglige tilegnelse, det stimulerer også barnets rytmesans og motoriske koordinering. Studier af Peter Bryant 6 m. fl. dokumenterer, at et tidligt møde med børneremser hjælper børnene med at udvikle fonologisk bevidsthed, som er nødvendig for at kunne lære at læse og skrive. Barnets fonologiske bevidsthed kan vurderes ved hjælp af Tidlig Registrering Af Sprogudvikling (TRAS) i afsnittet om Sproglig bevidsthed Hvad er rim og remser? Rim er en auditiv association, hvor der er lydighed mellem dele af to eller evt. flere ord. Den sammenhæng der er mellem ordene er rent lydlig, selv om der af og til også kan være en tilfældig begrebsmæssig sammenhæng f.eks. vand og sand. I børnerim og remser anvendes og kombineres der ofte to måder at rime på, nemlig forlydsrim og enderim. En tredje variant er bogstavrim. Forlydsrim er karakteriseret ved, at være simple i deres opbygning, og ved at de vigtigste ord er ens i den eller de første lyde. Som mindstekrav skal ordene have samme første begyndelseslyd som f.eks. : Sure citroner smager skønt Cirkusteltet er rødt og grønt. Charlotte bagte en dejlig kage Som cirkushesten fik lov at smage. I bogstavrim kan der enten være tale om en sætning eller hel historie, hvor hvert enkelt ord begynder med samme bogstav som f.eks. Frede fisker fede fisk eller et rim, hvor også enderim inkluderes, og blot de mest centrale ord har samme begyndelsesbogstav som f.eks. Lotte Sallings rim om S : Sørøver Søren gik rundt og var sur og haded at sejle og ligge på lur. Hans brødre og søstre var skumle og fæle, men selv ku han slet ikke lide at stjæle. Han sejlede derfor sin helt egen sø, og brændte sit skib på den ødeste ø. Nu skræller han frugt med sin sørøverkniv og savner slet ikke sit sørøverliv 8 6 I Ulf Jederlunds bog: Musik og sprog et udvidet perspektiv på børns sprogudvikling, Modtryk, TRAS, Specialpædagogisk Forlag, Lotte Salling: Sørøver Søren og andre alfabetrim, Klematis, 2003.

4 Enderim er karakteriseret ved at være enslydende fra sidste vokal og ordet ud. Samt at prosodien (talemelodien) i ordenes rimdel, og helst i ordene som helhed, skal være ens. Nu kommer der en mand Han bærer på en spand Man kan også finde ord, der på trods af forskellig stavemåde alligevel har enderim som f.eks. vugge dukke og hesten næsten. Remser er en række ord med eller uden mening, som siges i en bestemt rytme som f.eks. tælleog bogstavsremser, indlæringsremser, vrøvleremser. Remser kan være uden rim, men det mest almindelige er dog, at man i remser benytter sig af såvel forlyds- som enderim. Ved at arbejde med remser får børnene mulighed for at videreudvikle rytme, sprogmelodi og evnen til at skelne mellem forskellige sproglyde alt sammen vigtige dele af børns sprogtilegnelse. Sprogtilegnelsen opnås bedst, når der arbejdes målrettet. Børnene skal lære at sige remsen, de skal lære det sproglige indhold, og de skal forstå betydningen af ordene. Det er derfor nødvendigt, at remsen gentages mange gange f.eks. til samling, ved spisning, i garderoben og ude på legepladsen, samt at ordene konkretiseres. Det er vigtigt at remserne siges tydeligt og i roligt tempo, så barnet kan tilegne sig de lydlige, grammatiske og syntaktiske regler i sproget. Op-pe i gar-din-erne Hæn-ger ap-pel-sin-erne Mænd-e-ne og kon-erne Spis-er af ci-tron-erne Rim og remser støtter barnet i at opdele (segmentere) og forstå det talte sprog ved hjælp af melodi, prosodi (rytme/stemmeleje), tryk, overdrivelse, lavt tempo, klap, sang, tegn som f.eks. i klapperemsen: Jeg hedder hvad hedder du? Jeg hedder.. 4. Hvad betyder børns spontansang. I dette temabrev bruges betegnelsen spontansang om såvel digtesang (barnets egenproduktion) og spontansang, som kan være enten barnets egne fortolkninger af kendt materiale eller dette kombineret med egne udtryk. Børns spontansang kan ifølge Bjørkvold 9 betragtes som en børnekulturel kommunikationsform, på linje med talesproget i børnehavebarnets hverdagsmiljø. Børnene bruger spontansangen som udtryksmiddel i forskellige situationer og på forskellige måder: hvor sangen er en integreret del af legen og legens objekt hvor sangen har en kommunikerende funktion i legen hvor sangen ledsager legen uden at være en del af denne, men giver den et musisk islæt. Spontansang indgår som en væsentlig del i barnets mange gøremål og aktiviteter lige fra toiletritualer og binding af snørebånd til drilleri, sandkasseleg og ikke mindst i bevægelse på gyngen eller busturen. Evnen til spontansang kræver sprog og evnen til at kunne udtrykke følelser. Nogle børn har brug for understøttelse for at kunne udvikle disse kompetencer. 9 Bjørkvold i bogen Musik som udtryksform af Elsebeth Kirk, Hans Reitzels Forlag, 2009

5 Et veludviklet musiksprog, der kommer til udtryk gennem spontansang, giver bl.a. barnet en livsvigtig mulighed for at formulere komplekse følelser og kan på denne måde have en emotionel og terapeutisk funktion for barnet. Sangen kan skabe kontakt til barnets eget sind og dybere følelseslag og på den måde være et medium for følelsesudtryk, hvor andre inddrages og bevæges. 10 Der er en lille melodi, der består af tre toner, og som findes i bl.a. sangremsen Aura for Laura, nemlig den såkaldte ursang De samme tre toner, også kaldet Aura for Laura motivet, er fundet blandt børn fra alle kulturer og baggrunde, og de bliver derfor betragtet som et genetisk anlæg. Dette gør sig også gældende med ur-intervallet, som består af de to toner som man helt automatisk synger på, når man synger gyng gang eller lul lul. 11 Sådanne små situationsbestemte sange mellem den voksne og barnet, der er bygget over urmotivet medvirker til at fremme barnets sprog, hvis man som voksen går med på barnets små sangudbrud og kommunikerer på barnets musikalske præmisser. F.eks. hvis barnet synger Jeg vil ud at lege kan man svare rytmisk tilbage Ja, det må du gerne, eller man kan selv invitere barnet til musikalsk kommunikation ved f.eks. at synge Nu skal du ud at tage tøj på, for vi skal på tur. Børn leger med deres stemme, prøver grænser af og finder hele tiden nye sjove lyde. Men hvis børnene skal have et tilgængeligt lager af materialer til de spontansanglige udfoldelser, skal der fyldes flittigt på. Børnene henter deres råmateriale i børnesange og andre sange, de har lært at kende såvel gennem sangstunder med voksne som gennem mediernes udbud. Opmærksomhedspunkt: Anvender alle børn i din afdeling spontansang (på dansk og/eller andre sprog)? 5. Hvordan danner sange og sanglege grundlag for sprogtilegnelse? Sange kan være et godt redskab til sprogtilegnelse. Hvis det overordnede mål er, at børnene skal kunne tilegne sig ordene og selv kunne anvende dem aktivt, er det ikke nok at synge sange, Derfor er det en god ide at støtte forståelsen af sangene og de enkelte ord med forskellige effekter (konkreter, dukker og billeder). Effekterne kan også hjælpe børnene til at huske rækkefølgen i sangens vers. F.eks. kan man understøtte og visualisere sangen Første gang jeg så mit land ved hjælp af bondegårdsdyr. Desuden er det en sang, hvor de mange gentagelser støtter tilegnelsen af sangens tekst, så børnene hurtigere kan være deltagende. 10 Bjørkvold i bogen Musik som udtryksform af Elsebeth Kirk, Hans Reitzels Forlag, Campbell i bogen Musik som udtryksform af Elsebeth Kirk, Hans Reitzels Forlag, 2009

6 For nogle børn, der endnu ikke selv aktivt anvender bestemte danske ord, kan det være lettere at tage de samme ord til sig gennem en sang. Her kan de få lejlighed til at sige dem aktivt sammen med flere andre børn. Selvom barnet endnu ikke har så stort et ordforråd på dansk, at det kan synge med på alle sangene, profiterer det af at lytte til ordene, hvis de samtidig konkretiseres. Efterhånden begynder barnet så at nynne med, synge enkelte ord og bliver mere og mere verbalt aktiv. I sanglegen kan barnet være aktivt deltagende, fordi det kan deltage fuldt ud med den kropslige del. Dog er det her vigtigt at sikre sig at barnet forstår, hvordan det skal agere i legen og om nødvendigt guide barnet. Glæden ved sangen, musikken og legen spreder sig, og det kan give en rar oplevelse af at være en del af en gruppe. I fællessangen kan man få de utroligste ord i munden og få tungespidsfornemmelse for sproget. Tænk f.eks. på Ylle, Dylle, Dolle, tre små lodne Trolde eller Giraffen Gumle gik en tur på Afrikas savanne. I sanglegen styrker bevægelserne og handlingerne sprogets lagring i hukommelsen, fordi ordene kommer ind under huden. Som f.eks. i Lotte Sallings sangleg: Når jeg bliver stor. Her synger man f.eks. Måske bli r jeg som min søster, som kan ride på en hest. Hun kan skridt og hun kan trav, men galoperer allerbedst. Galopere, galopere, kan du ga-ga-ga-ga-ga-ga galopere? Her galoperes naturligvis, mens man synger. I andre vers bokses, dribles, trommes og kastes. På den måde kobles krop og sprog så ordforrådstilegnelse og sprogforståelse understøttes. I sangen Bro, bro brille får børnene mulighed for at lære forskellige begreber og fraser som f.eks. første gang og anden gang, og de kan lære noget om metaforer som f.eks. Sort som kul og Hvidt som kridt. Sange, hvor remsen hele tiden bliver længere som f.eks. Langt ude i skoven, kan støtte børnene i at huske og tilegne sig ordene på en legende facon. Sang- og småbørnspædagog Birgit Kahrés 12 anbefaler, at man bruger hånddukker som pædagogisk middel til at gøre de yngre børn nysgerrige. Det kan f.eks. være hånd- eller fingerdukker af dyr. Det er en god ide, at børnene selv får dukkerne i hånden, da de således vil få konkretiseret personer og handling i sangene. Birgit Kahrés erfaring er også, at nogle børn tør meget mere sprogligt, når de kan udtrykke sig via en dukke. Lån evt. småbørnskasserne med sangtemaer på Skolernes Læringscenter Fællessamlingen (SKOLF). (Se afsnit 7 vedr. temakasser). Et konkret eksempel kan være, at: Når man synger Mester Jacob med de yngre børn, så kan man f.eks. have en kræmmerhusdukke, hvor Mester Jacob er faldet i dyb søvn, nede i kræmmerhuset og så få børnene til at kalde på den. Når dukken endelig vågner og hopper op og ned i kræmmerhuset et par gange, er børnene motiveret til at synge Mester Jacob. Det er en god ide at børnene har mulighed for at lege med dukken efterfølgende. Her vil man typisk opleve, at de selv synger og agerer med dukken. Lav evt. selv kræmmerhusdukker med en blomsterpind med en dukke på klippet af karton og et kartonkræmmerhus omkring pinden. Tal med børnene om sangen ordenes betydning og syng 12 Artikel: Syng med hjertet. BUPL 2001

7 den flere gange. Fortæl forældrene om sangen og opfordr dem evt. til at synge den f.eks. på modersmålet (Sangen Mester Jacob findes på flere sprog i Tillæg til temabrev nr. 12 ). 5a. Mariehønen Evigglad: Sangen Mariehønen Evigglad har i over 25 år været en af de hyppigst sungne i enhver dansk daginstitution, og er dermed en sang, der er en vigtig del af det fælles repertoire, børn tager med sig fra børnehave til skole. Mariehønen Evigglad er imidlertid også en sang med mange vers og mange forskellige ord ord, der ikke typisk indgår i et 3-6-årig barns sprog. Sangen kan derfor være en udfordring at lære for børn med dansk som andetsprog. Udvælg derfor fokusord og indlæg drama, krop og konkreter for at understøtte ordtilegnelsen og sprogforståelsen, Nedenstående eksempel på arbejdet med Mariehønen Evigglad kan med fordel bruges til alle børn: 1. Mariehønen Evigglad gik tur på et rabarberblad, og mødte Søren Snegl som lå og sov med sneglehuset på Fokusord: Mariehøne, evigglad, rabarberblad, snegl, sneglehus. 2. Så blev det regn og tordenvejr og Evigglad fik våde tæer, så derfor slog hun bankeslag på sneglehusets lille tag Fokusord: Regn, tordenvejr, våde, slog bankeslag, tag. 3. Og sneglen råbte højt: KOM IND i læ for torden, regn og vind. Her er lidt snævert som du ser, men der er lunt og tørvejr her. Fokusord: Højt, læ, vind, snævert, lunt, tørvejr. 4. Så sad de begge to og lo i Sørens lille sneglebo, og hvis jeg ikke tager fejl, bliver Evigglad til Madam Snegl. Fokusord: Lo, tage fejl, madam. (ekstravers der synges i en del børnehaver) 5. Og de får sikkert mange små sneglebørn med prikker på, der gerne flyver ned og op i blomsterbedets højeste top. Fokusord: sikkert, prikker, blomsterbed, top. Start med at synge hele sangen, så børnene hører melodi og tekst. Gennemgå herefter et vers af gangen ved at sige linje for linje sammen med børnene. Klap meget gerne stavelserne. Herefter arbejdes der med de enkelte ords betydning: At arbejde med fokusord fra Mariehønen Evigglad (eksempler) Spørg børnene, om nogen af dem kender ordet og kan fortælle de andre, hvad det betyder.

8 Vis billeder og konkreter, der illustrerer ordene gå på skattejagt og find f.eks. snegl(ehus), mariehøne, blomsterbed. Indkøb rabarber og lad børnene smage den. Find ordenes modsætninger (antonymer) f.eks. højt lavt, våde tørre og illustrer dette med krop og konkreter - (tårne af duploklodser, papirflyver der flyves med og en våd klud og en tør klud). Gå udenfor og kig på vejret. Snak om hvordan vejret er. Er der f.eks. blæst (vind), tørvejr, regnvejr, tordenvejr? Er det varm, koldt eller lunt? Snak om hvordan vejret kan være. Lad børnene prøve at blæse med et stykke karton eller silkepapir, og snak om hvordan vinden kan mærkes og forskellen på en vind, der rører sig, blæst og storm. Søg læ sammen med børnene. Vis billeder, der illustrerer forskellige former for vejr. Gør ordet f.eks. slå bankeslag lad børnene banke på døren. Lo Le sammen med børnene og forklar bagefter at lige før lo vi. Snak om at når man ler, er det fordi man er glad ler man altid (ofte) er man måske Evigglad. Find synonymer til ordene. Lo/smilede/grinede, sikkert/nok/sandsynligvis, evig (glad)/altid (glad), madam/fru (og ved nogen mon, hvad det hedder, når det er en mand.?) Dramatisering af Mariehønen Evigglad som bordteater. Konkreter: Mariehøne, snegl, sneglehus, rabarberblad, regn (brug en blomsterforstøver), vind (karton og silkepapir). Få børnene til at tegne og klippe sneglebørn med prikker på. Sig først versene sammen med børnene, inden hele sangen synges. Klap på alle enderim og henled børnenes opmærksomhed på at det rimer, og hvad det betyder. Syng sammen sangen igennem, mens de(n) voksne dramatiserer den ved hjælp af konkreterne. Syng den igen og lad børnene være med i dramatiseringen. Dramatisering af Mariehønen Evigglad som drama/leg. Lad børnene være Evigglad, Søren, regnvejr, tordenvejr, læ og Sneglebørn med prikker på og lad dem spille rollerne på skift, mens sangen synges. Opmærksomhedspunkter: - flyt fokusordene ud i hverdagens sprogmiljø. Kig f.eks. efter mariehøns, når I er på tur eller på børnehavens egen legeplads. Benævn dagligt vejret, osv. - Stil åbne spørgsmål og vær nysgerrig sammen med børnene. Findes der f.eks. mariehøns i Afghanistan? Island? Polen? - Lad alle børn komme på banen sprogligt Husk at holde pause, give børnene tid til at tænke og lade børnene svare på skift tænk NUZO. - Knyt sangens tema til læreplantemaerne som f.eks. kulturelle udtryksformer og natur.

9 Sange og lege udvælges naturligvis, så de passer til børns alder og udviklingsniveau (NUZO), således at børnene udfordres passende såvel sprogligt, kropsligt og kognitivt, så de kan tilegne sig nye færdigheder. 5b. Forslag til arbejdet med sange: En god børnesangbog er illustreret med billeder, der stimulerer fantasien og hjælper barnet med at tolke indholdet i sangen. Den billedlige fremstilling kan også hjælpe barnet til at finde den sang, det gerne vil synge. Der er kommet mange forskellige genoptryk af gamle sange med rigtig gode illustrationer. Man kan evt. farvekopiere disse, hænge dem op på væggen en til to sange af gangen og arbejde fokuseret med dem en periode. Eksempler på disse 13 kan være Hvis du ser en krokodille, Bim bam busse, og Jeg er en glad lille cowboy. Husk dog også den sproglige og kulturelle værdi, der findes i mange nye sange, hvor tekst og melodi, fantasi, sprog, rytme og improvisation bygger videre på børnenes egen fantasi. Grib børnenes bolde i luften og leg med! Lad afdelingens sangbog indeholde både nye sange ( Gravkoen ) og gamle klassikere ( Sur, sur, sur, lille bi omkring ), der forbinder tradition og fornyelse, fortid og nutid. Man kan også have forskellige sangbøger, der relaterer til forskellige emner eller fokuspunkter (kroppen, dyr, årstiderne m.fl.).. Inddrag også gerne børnenes navne i sangene f.eks. i Se min kjole : Se min bluse, den er grøn som Mehmets Alt hvad jeg ejer, det er grønt som den. Det er fordi jeg elsker alt det grønne, og fordi at Mehmet er min ven. Et barn vælger sin bluse, strømper eller lignende, og så synger I om den farve (grøn) som barnets beklædningsgenstand har, og den sættes i relation til et andet barn (Mehmet), som har en beklædningsgenstand på i samme farve. Sang og musik kan leges både inde og ude og i såvel det formelle som det uformelle rum. Der kan f.eks. fint synges på legepladsen, på tur, når man venter på bussen, i garderoben osv. Der er oceaner af legemuligheder i at tromme på en spand, spille på grydelåg eller på en træstamme og med avisruller (stomp = musikleg med hverdagsting). Det pædagogiske musiksproglige arbejde bygger på struktur, forudsigelighed, genkendelighed, gentagelser, tryghed, accept og målrettethed. Det er samtidig vigtigt, at valget af indhold i musikaktiviteterne bygger på en viden om, hvordan børn tilegnelser sig et nyt sprog. 6. Hvordan kan forældrene inddrages? Fortæl forældrene hvordan musikalitet, sang, rim og remser kan have flere positive effekter bl.a. en socialiserende effekt, hvor børnene får øvet sig i at samarbejde, være på, vente på tur og være end del af fællesskabet. 13 Dina Gellert: Heksemutter og andre nyere børnesange, Carlsen, 2001.

10 en sproglig effekt, ved at børnene styrkes i at beherske sprogets prosodi. De kan lære at forstå og producere nye ord og lyde. Sproget indeholder mange elementer fra musikken: Betoning, klang, rytme, tempo, dynamik, timing og pauser. en kulturel effekt, hvor børnene stifter bekendtskab med forskellige musikgenrer og musik fra andre lande som f. eks. arabisk musik. Sange, rim og remser på flere sprog kan være kulturformidlende, samtidig med at de støtter børnenes sproglige udvikling. Inddrag gerne forældrene i forhold til at anvende sange og remser på børnenes modersmål. Desuden findes der bøger 14 med sange og remser på forskellige modersmål. Spørg evt. forældrene, om de kan hjælpe med at udtale teksterne fra bøgerne korrekt som f.eks. dette vers af Mester Jakob på tyrkisk: Uyuyor mursun, uyuyor mursun, kordes John, kordes John? : Sabah Çanlari Çaliyor, : Ding dang dong, ding dang dong. Spørg ind til forældrenes brug af førsproglige lege med de helt små børn (0 2 årige) som f.eks. de typisk danske remser borte-tit-tit, ride, ride, ranke, og Pandeben, øjesten m.fl. og fortæl om remsernes værdi i den sproglige udvikling. Disse lege eller andre (gerne fra familiens oprindelige kultur) kan fint foregå på modersmålet. Fortæl også om betydningen af at respondere på børnenes lydkæder: dadada, mamama og af selv at lave og sige vrøvleremser til de små børn (Se afsnit 2 Hvad betyder rytmen for børns sprog- og taleudvikling?) Få yderligere inspiration til forældresamarbejdet i Nyhedsbrev nr. 6 og inviter f.eks. forældrene til at deltage i sang- og rimeaktiviteter en dag. 7. Nyt fra Pædagogik og Integration. Tilbud om inspirationsformiddag på 0-3 års området. Som følge af den store interesse for Dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste udbydes endnu fire inspirationsformiddage i august og september, hvor også materialekufferter uddeles. Der er tilmelding via kursusbasen, deltagelse er gratis. DVD: Dialogisk oplæsning inspiration til vuggestuer og børnehaver. Filmen henvender sig til pædagogisk personale i dagplejer, vuggestuer og børnehaver og uddeles til samtlige afdelinger i dagtilbuddene også afdelinger der endnu ikke har børn med dansk som andetsprog. Pjece: Følelsernes Sprog Psykoedukation i Børnehøjde. Pjecen er et metodehæfte om det pædagogiske arbejde med traumatiserede børn i Det nye børnehus i Gellerup. Pjecen uddeles til samtlige pædagogiske afdelinger af den sprogkonsulent, der er tilknyttet dagtilbuddet. Kursus i sprogstimulering og dansk som andetsprog på 3-6 års området. Kurset varer 3 dage og henvender sig til pædagoger, der arbejder med børn med dansk som andetsprog og som er nye i forhold til 11 sprogarbejdet. Der er to kurser i oktober måned, nemlig d oktober og d oktober. Tilmelding sker via kursusbasen. 14 Fagtesange fra nær og fjern af Lisbeth Stevens og Ingrid Oberborbeck, Alvilda, 2010.

11 Temakasser på SKOLF Pædagogik og Integration har en række temakasser, der lånes ud som inspiration til sprogarbejdet. Disse temakasser har tidligere været placeret på Ellekærskolen, men er nu blevet flyttet til Skolernes Læringscenter Fællessamlingen (SKOLF), Louisevej 29, 8200 Brabrand. Temakasserne vil være tilgængelige for udlån igen d. 1. september Nærmere information i ugepakken efter sommerferien. Bøger til dialogisk oplæsning På baggrund af den interesse, der er for dialogisk læsning, har Pædagogik og Integration udleveret en materialepakke med 12 bøger til dialogisk læsning til alle de pædagogiske afdelinger, der har børn med dansk som andetsprog og som ikke er med i Investering i børns fremtid. Forrige temaarrangement om børns fortællekompetencer: Pia Thomsen, adjunkt på Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet holdt d. 18/ om formiddagen oplæg for 3-6 års området og om eftermiddagen for 0-3 års området. Begge oplæg satte fokus på den narrative pædagogik og sprogtilegnelse. Omdrejningspunktet om formiddagen var udvikling af fortællekompetencer og fortælleglæde i førskolealderen. Om eftermiddagen blev der stillet skarpt på betydningen af Opmærksomhedens Pædagogik. Opmærksomhed er en færdighed, der skal læres, og evnen til opmærksomhed er grundlaget for tilegnelsen af sprog. Marianne Siem fra børnekulissen gav både formiddag og eftermiddag en smagsprøve på, hvordan man kan bruge elementer fra teaterverdenen til at konstruere fortællinger sammen med børnene. Næste temaarrangement d. 15. september 2011 i Århussalen kl for 0-6 års området: Sprogstimulering gennem musikaktiviteter et oplæg af Elsebeth Kirk, seminarielektor, cand. mag. i musik og voksenpædagogik. Forfatter til flere bøger og artikler om musik. Elsebeth Kirk vil komme ind på hvordan: Musikaktiviteter kan være et middel til udvikling af børns sproglige færdigheder, men er det ikke altid. Ved man f.eks. hvad en lærkerede er, bare fordi man kan synge om den? Børns medfødte musikalitet gør det muligt for dem hurtigt at opsnappe ord og formuleringer. Men er dét en garanti for, at de forstår, hvad ordene/lydene repræsenterer? tilrettelægges musikaktiviteterne på en viden om, hvordan børn lærer, kan musiklegen til gengæld give børnene en rigdom af nye ord, præsenteret på en måde, der vil hjælpe dem med at forstå og huske dem. Deltagelse er gratis og sker via kursusbasen. Vi glæder os til en inspirerende formiddag. 8. Nyttige links og litteratur. Inspiration til sprogstimuleringsmaterialer i form af lydbøger med eksempler. En elektronisk rimbog Her findes bl.a. spil med rim og remser

12 Rim og remser og leg med rim. Konkrete opgaver om rim og remser, der kan printes ud fra Specialpædagogisk Forlags hjemmeside. Litteraturforslag: Amundsen, Christel: Små gys for krudtugler & englebasser fra hekse til spøgelser og trolde, sange/rim/historier, Høst & søn, Barm, Ina von: Rim med Rimus, Specialpædagogisk forlag, Bech, Bente: Ride ride ranke rim og remser for børn, DR multimedie, Dahlerup, Rina: Av for katten og andre rim og remser, Klematis, Ege, Bo: Om at arbejde pædagogisk med Rim og Remser, Specialpædagogisk forlag, 1988 Fredens, Kirsten og Kjeld: Musikalsk Odyssè Barnets musikalske udvikling i teori og praksis, Folkeskolens Musiklærerforening, Gellert, Dina: Bro Bro Brille børnesange for de mindste, Carlsen, Gellert, Dina: Kom du store pruhest og andre børnesange om dyr, Carlsen, Gellert, Dina: Heksemutter og andre nyere børnesange, Carlsen, Gellert, Dina: Den lille Ole og andre godnatsange for børn, Carlsen, 2003 Gellert, Dina og Klein, Sebastian: Nede i fru Hansens kælder, Carlsen, 2009/2010. Hagtvet, Bente Eriksen: Sprogstimulering, tale og skrift i førskolealderen, Alinea, Hansen, Marianne Iben og Bartholin, Hanne: Nanna Nokkefår får nok, Gyldendal, Hansen, Marianne Iben og Bartholin, Hanne: Axel elsker biler, Gyldendal, Hartmann, Nils og Karrebæk, Dorte: Alle børns citroner ABC-remser, Gyldendal, Jederlund, Ulf: Musik og sprog et udvidet perspektiv på børns sprogudvikling, Modtryk, Karrebæk, Dorte: Knæskade Spillefugl Hængerøv og andre mærkelige udtryk, Agertoft, Kirk, Elsebeth: Musik som udtryksform, Hans Reitzels forlag, Kirk, Elsebeth og Fredens, Kirsten: Musikalsk læring, Hans Reitzels forlag, Kirk, Elsebeth: Musik og Pædagogik, Modtryk, Lindgren, Barbro & Eriksson, Eva: Den store bog om Mors vilde unge, Gyldendal, 2002 Marstal, Inge: Barnet og Musikken, Hans Reitzels Forlag, 2008 Marstal, Inge: Alle børn synger, Sesam, Månsson, Hans, Lena Basse, Helle Iben Bylander (red.): Håndbog for Sprogvejledere, Dansk psykologisk forlag, Nyborg-Jensen, Gunnar: De små synger sanglege, Høst & søn, Prøysen, Alf: Gedekiddet som talte til ti, Høst & søn, Rasmussen, Halfdan: Halfdans ABC, Carlsen, Rasmussen, Halfdan og Olsen, Ib Spang: Fem små troldebørn, Schønberg, Salling Lotte: Aktive fortællinger, rim og remser dialogisk læsning med børn, Dafolo, 2009 Salling, Lotte: Musen siger MUH aktive remser og sproglege for de mindste, Dafolo, Salling, Lotte: Fagter og Grimasser 50 nye remser, der styrker sproget, Dafolo, Salling, Lotte og Ranheimsæter, Jon: Slotsmusene, Klematis, Salling, Jon og Bregnhøi, Rasmus: Sørøver Søren og andre alfabetrim, Klematis, Stevens, Lisbeth og Nyrop, Dorte: Fagtesange for de yngste, Modtryk, 2005 Stevens, Lisbeth & Oberborbeck, Ingrid: Fagtesange fra nær og fjern, Alvilda, Strid, Jakob Martin: Mustafas Kiosk og andre rim for børn, Politisk revy, Ungermann, Arne og Sigsgaard, Jens: Abel Spendabel, Gyldendal, 1996.

13 9. Bilag. Mester Jacob på flere sprog. Afrikansk Vader Jakob, Vader Jakob Slaap jy nog, slaap jy nog? : Hoor hoe lui die kerkklok, : Ding dong dell, ding dong dell. Albansk Arbër vlla-e, Arbër vlla-e A po flen, a po flen? : Kumbona ka ra-e : : Ding dang dong : Fra Argentina (spansk) Fray Santiago, Fray Santiago, żduermes ya, duermes ya? : Suenan las campanas, : Din, don, dan; din, don, dan. Berbisk Khou ya Hassan, khou ya Hassan, Naas mezian, naas mezian? Fiksbah bakri, fiksbah bakri Khalik men lemsah, khalik men lemsah. Kinesisk Liang zhi lao hu, liangzhi lao hu, pao de kuai, pao de kuai. Yi zhi meiyou yanjing, vi zhi meiyou weiba. zhen qiguai! zhen qiguai! Den kinesiske tekst oversat til engelsk. Two tigers, two tigers, run fast, run fast. One has no tail, one has no ears. So strange. So strange. Kreolsk Tonton Bouki, Tonton Bouki, Ou ap dòmi? Ou ap dòmi? : Lévé pou bat tanbou-a : Ding ding dong! Ding ding dong! : Kili kili an poù al nan cinéma : Serbokroatisk Bratec Martin, Bratec Martin Kaj još spiš, Kaj još spiš? Več ti ura tuče, Več ti ura tuče. Bim, bam, bom, Bim, bam, bom Tjekkisk Bratře Kubo, Bratře Kubo, Ještě spíš, ještě spíš? Venku slunce zárí, ty jsi na polštáři, vstávej již, vstávej již. Dansk Mester Jakob, Mester Jakob, Sover du? Sover du? :Hører du ej klokken? : Bim, bam, bum, bim, bam, bum. Hollandsk Vader Jacob, Vader Jacob Slaapt gij nog, slaapt gij nog : Alle klokken luiden : Bim, bam, bom, bim, bam, bom. Engelsk Are you sleeping, are you sleeping, Brother John, brother John, : Morning Bells are ringing, : Ding ding dong, ding ding dong.

14 Fra Etiopien (amharisk) Finsk Jaakko kulta Jaakko kulta Herää jo herää jo Kellojasi soita kellojasi soita Piu pau pou piu pau pou. Flamsk Broeder Jacob, Broeder Jacob Slaapt gij nog, slaapt gij nog : Hoor de klokken luiden : Bim, bam, bom, bim, bam, bom. Fransk Frère Jacques, Frère Jacques Dormez-vous, dormez-vous? : Sonnez les matines, : Ding ding dong, ding ding dong. Ungarsk János bácsi, János bácsi Keljen fel, keljen fel : Szólnak a harangok : Bim, bam, bom, bim, bam, bom Islandsk Meistari Jakob, meistari Jakob, sefur pú, sefur pú? : Hvað slær klukkan? : Hún slær prjú, hún slær prjú Indonesisk Bapak Jakob, Bapak Jakob, Masih tidur? Masih tidur? : Dengar lonceng bunji : Bim, bam, bum, bim, bam, bum. Italiensk Frà Martino, campanaro dormi tu? dormi tu? : Suona le campane! : Din don dan, din don dan. Japansk Tysk Bruder Jakob, Bruder Jakob, Schläfst du noch? Schläfst du noch? : Hörst du nicht die Glocken? : Ding dang dong, ding dang dong. Grønlandsk Piitaq uumaa, Piitaq uumaa makigit, makigit, sianerpaluppoq, sianerpaluppoq arfineq, arfineq. Hebraisk Achinu Jaacov, Achinu Jaacov al tischaan, al tischaan : hapa-amon melzalzäl, : ding dang dong, ding dang dong. Nemui mo, nemui mo, Okinasai, okinasai, Asa no kane ga, natte iru yo, Kin kon kan, kin kon kan. Latin Quare dormis, o Iacobe, Etiam nunc, etiam nunc? : Resonant campanae, : Din din dan, din din dan. Ô Iacôbe, frâter piger, dormîsne? dormîsne? : Tinnî Mâtûtînum! : Tin tin tan, tin, tin, tan.

15 Norsk Fader Jakob, fader Jakob Sover du? Sover du? : Hører du ei klokken? : Bim bam bom, bim bam bom Polsk Panie Janie! Panie Janie! Rano wstań! Rano wstań! : Wszystkie dźwony biją : Bim, bam, bum, bim, bam, bum. Portugisisk Por que dormes, irmãozinho? Vem brincar, vem brincar! Ouve o sininho, longe crepitando Din din don, din din don Irmaj Jorge, irmaj Jorge, dorme tu, dorme tu? Ja' soam ossinos, ja' soam ossinos. Ding dang dong, ding dang dong. Rumænsk Frate Ioane, Frate Ioane Oare dormi tu, oare dormi tu? : Suna clopotelul : Ding dang dong, ding dang dong. Tu dormi inca, tu dormi inca, frate íon, frate íon? Clopotelul suna, clopotelul suna. Clinc clinc clinc, clinc clinc clinc. Russisk Swahili Eh Yakobo, Eh Yakobo, Walala? Walala? : Amka twende shule : Haya njoo, Haya njoo. Svensk Broder Jakob, broder Jakob sover du, sover du? : Hör du inte klockan : : Ding ding dong : Broder Jacob, broder Jacob sover du, sover du? : Väckarklockan ringer, : Ding dang dong, ding dang dong. Schweizertysk S'Vreni schnaaget, s'vreni schnaaget S'Bärgli uuf, s'bärgli uuf : Äne wider aabe : : Uf em Buuch! : schnaaget = auf allen Vieren Äne = auf der andern Seite aabe=hinab Uf em Buuch = Auf dem Bauch! Thai Puak tur yu nai, puak tur yu nai, yu nai camp, yu nai camp? :Tam mai mai ma sanuk kan, : Din dan don, din dan don. Tyrkisk Uyuyor mursun, uyuyor mursun, kordes John, kordes John? : Sabah Çanlari Çaliyor, : Ding dang dong, ding dang dong. Spansk Martinillo, martinillo Donde esta, donde esta : Toca la campana, : Din, don, dan, din, don, dan Vietnamesisk Kià con buom vàng, kià con buom vàng, xoe doi cành, xoe doi cành? : Buom buom bay tren cao vong, : Ra mà xem, ra mà xem

16 16

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Sproglige aktiviteter i daginstitutioner

Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation Forslag til sprogstimulering i daginstitutioner Det at udvikle et sprog er noget af

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Sange for de helt små

Sange for de helt små Sange for de helt små Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, gennem hele byen. Dørene i bussen

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Leg med sproget. 0-3 år

Leg med sproget. 0-3 år Leg med sproget 0-3 år At du giver sprog og ikke kræver sprog. Børn lærer ikke sprog ved at blive spurgt: hvad er det? eller kan du sige det?. Det er dig som voksen, der skal fortælle og sætte ord på.

Læs mere

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

De Små Synger Sange. Side 1 Downloadet på www.sparet-er-tjent.dk Stor børnesektion med tips og gratis malebøger

De Små Synger Sange. Side 1 Downloadet på www.sparet-er-tjent.dk Stor børnesektion med tips og gratis malebøger De Små Synger Sange Side 1 Downloadet på www.sparet-er-tjent.dk Stor børnesektion med tips og gratis malebøger INDHOLDSFORTEGNELSE Bro, bro, brille... 3 Den lille Ole med paraplyen... 3 Langt ud' i skoven

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Læsning og skrivning i børnehaveklassen Læsning og skrivning i børnehaveklassen Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Inspiration til gode bøger under juletræet

Inspiration til gode bøger under juletræet Inspiration til gode bøger under juletræet Ca. 1½-2 år I den alder skal bøgerne være solide, farverige og ikke for store, børnene skal selv kunne tumle dem. David McKee: Elmers farver, Elmers dag, Elmers

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Mariehønen Evigglad. Mariehønen Evigglad. Gik tur på et rabarberblad. Og mødte Søren Snegl, der lå. Og sov med sneglehuset på.

Mariehønen Evigglad. Mariehønen Evigglad. Gik tur på et rabarberblad. Og mødte Søren Snegl, der lå. Og sov med sneglehuset på. Mariehønen Evigglad Mariehønen Evigglad Gik tur på et rabarberblad Og mødte Søren Snegl, der lå Og sov med sneglehuset på. Da blev det regn og tordenvejr, Og Evigglad fik våde tæ r, Så derfor slog hun

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN 3 år DET EKSISTENTIELLE Kulturelle udtryk personlige Natur videnskab Overordnet læreplan 3 år KULTUR OG VÆRDIER sociale sproglige NATUREN Dagtilbud 0-6 år Krop og bevægelse SUNDHED DET EKSISTENTIELLE Kulturelle

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling?

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Som forældre er I de betydningsfulde voksne, der først og fremmest kan og skal støtte jeres barns sprogudvikling. Derfor er det vigtigt for

Læs mere

Fatkaoplysninger. Aldersintegreret Institution Egeknoppen, Egedalvej 7 a-c 6818 Årre.

Fatkaoplysninger. Aldersintegreret Institution Egeknoppen, Egedalvej 7 a-c 6818 Årre. 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog overordnet mål indskrives... 5 Motorik overordnet mål indskrives...10 Science overordnet mål indskrives...11 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende

Læs mere

De sproglige læringsmål for børn på vej til 6 år er ifølge materialet til Status- og udviklingssamtaler 1 fra Århus Kommune at:

De sproglige læringsmål for børn på vej til 6 år er ifølge materialet til Status- og udviklingssamtaler 1 fra Århus Kommune at: Nyhedsbrev 3-6 år, nr. 8, Marts 2010: Børn og Unge, Videncenter for Integration Det kommende skolebarns sprog og overgang til skolen. 1. Læringsmål og sproglige fokusområder. 2. Ordforrådstilegnelse. 3.

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Inspiration til pædagogiske tiltag Sprogstimulerende aktiviteter for 3-årige børn med dansk som andetsprog

Inspiration til pædagogiske tiltag Sprogstimulerende aktiviteter for 3-årige børn med dansk som andetsprog Inspiration til pædagogiske tiltag Sprogstimulerende aktiviteter for 3-årige børn med dansk som andetsprog Dette materiale beskriver en række sprogstimulerende aktiviteter, som kan bruges til børn på 3

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation. Inspirationsmateriale fra PPR Haderslev

Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation. Inspirationsmateriale fra PPR Haderslev 1. Kende mange ord (et spørgsmål om kvantitet) 2. Ved meget om det enkelte ord (et spørgsmål om kvalitet) 3. Kan bruge dem i kommunikation (et spørgsmål om kontrol) 1. Kende mange ord (et spørgsmål om

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnehuset Påfuglen Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter - rædsel og skræk Ordforklaring Se, syng, lyt, læs Skriv ind navneord Hvad er? Hvad betyder ordet? Hvorfor fejrer man? Se, syng, lyt og læs. Se videoen rædsel

Læs mere

DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG

DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG SPROGFOLDER 0-6 ÅR DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG handler om glæden ved at tale, skrive, læse og fællesskabet, der udspringer af det Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Sprog & LÆSNING I DAGINSTITUTIONEN

Læs mere

Pædagogisk læreplan December 2014

Pædagogisk læreplan December 2014 Pædagogisk læreplan December 2014 Forord Alle børn har krav på, at få den bedst mulige start i livet. Børn skal lære meget i livet, og de første leveår er afgørende, for de evner og kompetencer børn har

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2014-2016

Pædagogisk læreplan 2014-2016 Pædagogisk læreplan 2014-2016 Møllehaven 0-2 årige Møllehaven Aalsrodevej 3 8500 Grenaa T: 89592740-29656071 http://www.moelleskolen.dk Fra forvaltningen Fra januar 2014 og 3 måneder frem skal alle dagtilbud

Læs mere

Læreplaner 2013 2015 for Frederik den VI s Asyl

Læreplaner 2013 2015 for Frederik den VI s Asyl LÆREPLAN jf. 8a Læreplanen omfatter børn fra 0 6 år. Loven om læreplaner trådte i kraft 1. august 2004. Frederiks personale arbejder kontinuerligt med analyse af den læring der finder sted gennem hverdagens

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 1 Udgivet af Center for Uddannelse og Pædagogik Pædagogisk Udviklingsafdeling Udarbejdet af Tosprogsteamet i Lyngby-Tårbæk Kommune

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Den primære ide i børnehaveklassen er at skabe en god og tryg skolestart, hvor barnet roligt vænner sig til skolelivet. Det er vigtigt at eleven

Læs mere

BØRNS MANGE EVNER. om arbejdet med forskellige intelligenser i Toftegårdens Børnehave

BØRNS MANGE EVNER. om arbejdet med forskellige intelligenser i Toftegårdens Børnehave Udgivet af Toftegårdens Børnehave, marts 2005 1.oplag Tryk: Møllegårdens Grafisk Grafik: Charlotte Eltang Foto: PF Lars Skaaning Tekst: Toftegårdens Børnehave redigeret af journalist Connie Mikkelsen om

Læs mere

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

Ideer til IT og ipad i dagtilbud Ideer til IT og ipad i dagtilbud Konkrete forløb sorteret efter læreplanstemaer Samlet og redigeret af Lone Adamsen, ITleg.dk Indhold Forord hvordan bruges denne publikation... 9 Del I Læreplanstemaerne...11

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Læreplan i dagplejen 2009

Læreplan i dagplejen 2009 Pædagogiske læreplaner 2009 1 Læreplan i dagplejen 2009 I Haderslev kommunale dagpleje har vi p.t 873 Dagplejen har ca. 873 indskrevne børn i alderen 0-3 år. Nogle børn har særlige behov: 2-sprogede, for

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere