SPROGTILEGNELSE VIA MUSIKALITET, RIM OG REMSER.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPROGTILEGNELSE VIA MUSIKALITET, RIM OG REMSER."

Transkript

1 Temabrev nr. 12, August 2011 fra Pædagogik og Integration 0-6 år SPROGTILEGNELSE VIA MUSIKALITET, RIM OG REMSER. Bamse gik, bamse gik op og ned ad strøget. Bamse fik, Bamse fik en fugleklat i øjet... Indholdsfortegnelse: 1. Hvorfor sprogstimulering via musikalitet? 2. Hvad betyder rytmen for børns sprog- og taleudvikling? 3. Hvad er rim og remser? 4. Hvad betyder børns spontansang? 5. Hvordan danner sange og sanglege grundlag for sprogtilegnelse? 5a. Mariehønen Evigglad. 5b. Forslag til arbejdet med sange. 6. Hvordan kan forældrene inddrages? 7. Nyt fra Pædagogik og Integration? 8. Nyttige links og litteratur. 9. Bilag: Mester Jacob på flere sprog. 1. Hvorfor sprogstimulering via musikalitet? Citat af Inge Marstal, Professor i musikpædagogik 1 : Det er både velkendt og veldokumenteret, at aktiv beskæftigelse med sang og musik aktiverer og udvikler hele sanseapparatet og påvirker barnets personlighed, både på det intellektuelle, emotionelle, æstetiske, kreative, sociale, sproglige og motoriske område. I danske dagtilbud hører vi typisk på mange tidspunkter af dagen sang, rim, remser og leg med sproget, ligesom børnene danser til det nyeste MGP-hit i gymnastikrummet. Musik, sang, rim og remser er noget, vi i mange år i Danmark har haft tradition for at anvende spontant og planlagt som kulturel udtryksform, og noget vi anser som vigtigt at give videre til næste generation. I dagtilbuddene er der masser af leg med sproget og spontan sang. Det er dog ikke alle børn, der mestrer dette, ofte pga. mangel på ord. Dette temabrev har fokus på, hvordan musik og sang, rim og remser kan anvendes bevidst sprogstimulerende med særligt fokus på børn, der har sproglige udfordringer. 1 Inge Marstal: Barnet og Musikken. Hans Reitzels Forlag, 2008

2 Ifølge fysioterapeut og mag. psyk. Lise Ahlmann 2 er rytme af stor betydning for den sproglige, den musikalske og den motoriske udvikling. Gennem rytmiske betoninger ledes den lyttendes opmærksomhed hen på de passager i talestrømmen, der rummer den væsentligste information. På den måde styrer talerytmens karakter den lyttendes opmærksomhed og understøtter samtidig ordenes mening. Rytmens forudsigelighed frigør energi til at koncentrere opmærksomheden om de egentlige informationer, som talen rummer. Mange bevægelser udløser rytmiske lyde, ord og remser, som for eksempel når børn hopper, hinker eller sjipper. Børn bruger fantasien og mange udtrykker deres følelser i spontansang. Børn digter om det, de glæder sig til, det de er bange for eller kede af, eller det de lige nu får øje på. Sprog og tankevirksomhed går side om side med deres rytmisk-musikalske udvikling Hvad betyder rytmen for børns sprog- og taleudvikling? Det lille barn begynder omkring 6 måneders alderen at udtrykke sig med en talelignende pludren da-da, ba- ba og ma-ma. Barnet leger med konsonant-vokal lyde. Omkring 10 måneders alderen bliver det en mere kanonisk pludren, der er typisk for det/de sprog, barnet er omgivet af, som.f.eks. mamama og mavava. Ifølge cand. pæd. psyk. og talepædagog Bo Ege 4 er disse lydkæder er en basal forudsætning for det kommende talesprog. Det er i denne periode vigtigt, at man som voksen besvarer barnets pludren og selv laver pjatterim. Barnet vil have lettere ved at gentage disse simple rim end enkel tale, der ikke rimer. I denne periode danner barnet grundlaget for sin sproglige opmærksomhed, bl.a. den fonologiske (lydmæssige) opmærksomhed. Barnet lærer i denne rimkommunikation med de tætte relationer, hvad der lyder ens, og hvad der lyder forskelligt. Barnet udvikler altså fonologisk opmærksomhed. 5 Når barnet er 2 til 3 år gammelt, lærer det de grundlæggende sætningsmønstre og deres betydninger. I 4 års alderen har barnet lært de væsentligste træk af modersmålet. Har et barn fra begyndelsen kontakt med flere sprog, lærer det disse sprogs lyde og sætningsmønstre og bliver flersproget. Sprogtilegnelsen vil typisk forlænges, men på sigt er det en stor gevinst for barnet at have været i kontakt med flere sprog. Børn lærer det omgivelserne præsenterer dem for, og forskningen viser, at børn (og voksne) lærer hurtigere og mere præcist og fleksibelt, når flere læringsstile påvirkes samtidigt sprog, bevægelser og sanser. Det er derfor godt at understøtte tale, remser og sange med mimik, kropssprog, gestik og anden visuel støtte. Leg med ord og lyde (lyttelege) som kan støtte fonologien (sprogets lyde og udtale). Særligt i forhold til de mindste børn (0 3 år) er det vigtigt at få skabt situationer med fælles opmærksomhed, hvor der peges og sættes ord på handlinger bl.a. i form af remser og fagtesange som f.eks. Nu kommer der en lille mus, Jens Petersens ko, Klappe, klappe kage og Lille Peter edderkop osv. Anvend også konkreter og billedillustrationer, som det f.eks. er gjort i de to materialekufferter til 0-3 års området som Pædagogik og Integration har lavet til alle vuggestuer, dagplejer 2 Lise Ahlmann: Bevægelse i børnemiljøet et inspirationsmateriale. DCUM, Inge Marstal: Barnet og Musikken, Hans Reitzels Forlag, Bo Ege: Om at arbejde pædagogisk med Rim og Remser. Specialpædagogisk forlag, Helle Iben Bylander, Kap. 25 Fra tale til skriftsprog i Håndbog for sprogvejledere, Dansk psykologisk forlag, 2010.

3 og integrerede institutioner om dialogisk læsning for de mindste med Kaj læser bog og Lille Krokodille og det flyvende tæppe. (Se afsnit 7 om inspirationsformiddage). Lav gerne sanglege. Det gør det muligt for børnene at koble sproget med kropslig handling, hvilket især har betydning for børnenes forståelse af udsagnsord (f.eks. hoppe, kravle, løbe), kropsdele og forholdsord (op, ned, foran, bagved). I rim og remser udtales ordene meget tydeligere end i almindelig tale. Dette kan være en hjælp i forbindelse med såvel ordforrådstilegnelsen, som udtalen af nye ord. Aktiviteter med rim og remser, sanglege og bevægelse i sociale samspil støtter ikke kun børnene i den sproglige tilegnelse, det stimulerer også barnets rytmesans og motoriske koordinering. Studier af Peter Bryant 6 m. fl. dokumenterer, at et tidligt møde med børneremser hjælper børnene med at udvikle fonologisk bevidsthed, som er nødvendig for at kunne lære at læse og skrive. Barnets fonologiske bevidsthed kan vurderes ved hjælp af Tidlig Registrering Af Sprogudvikling (TRAS) i afsnittet om Sproglig bevidsthed Hvad er rim og remser? Rim er en auditiv association, hvor der er lydighed mellem dele af to eller evt. flere ord. Den sammenhæng der er mellem ordene er rent lydlig, selv om der af og til også kan være en tilfældig begrebsmæssig sammenhæng f.eks. vand og sand. I børnerim og remser anvendes og kombineres der ofte to måder at rime på, nemlig forlydsrim og enderim. En tredje variant er bogstavrim. Forlydsrim er karakteriseret ved, at være simple i deres opbygning, og ved at de vigtigste ord er ens i den eller de første lyde. Som mindstekrav skal ordene have samme første begyndelseslyd som f.eks. : Sure citroner smager skønt Cirkusteltet er rødt og grønt. Charlotte bagte en dejlig kage Som cirkushesten fik lov at smage. I bogstavrim kan der enten være tale om en sætning eller hel historie, hvor hvert enkelt ord begynder med samme bogstav som f.eks. Frede fisker fede fisk eller et rim, hvor også enderim inkluderes, og blot de mest centrale ord har samme begyndelsesbogstav som f.eks. Lotte Sallings rim om S : Sørøver Søren gik rundt og var sur og haded at sejle og ligge på lur. Hans brødre og søstre var skumle og fæle, men selv ku han slet ikke lide at stjæle. Han sejlede derfor sin helt egen sø, og brændte sit skib på den ødeste ø. Nu skræller han frugt med sin sørøverkniv og savner slet ikke sit sørøverliv 8 6 I Ulf Jederlunds bog: Musik og sprog et udvidet perspektiv på børns sprogudvikling, Modtryk, TRAS, Specialpædagogisk Forlag, Lotte Salling: Sørøver Søren og andre alfabetrim, Klematis, 2003.

4 Enderim er karakteriseret ved at være enslydende fra sidste vokal og ordet ud. Samt at prosodien (talemelodien) i ordenes rimdel, og helst i ordene som helhed, skal være ens. Nu kommer der en mand Han bærer på en spand Man kan også finde ord, der på trods af forskellig stavemåde alligevel har enderim som f.eks. vugge dukke og hesten næsten. Remser er en række ord med eller uden mening, som siges i en bestemt rytme som f.eks. tælleog bogstavsremser, indlæringsremser, vrøvleremser. Remser kan være uden rim, men det mest almindelige er dog, at man i remser benytter sig af såvel forlyds- som enderim. Ved at arbejde med remser får børnene mulighed for at videreudvikle rytme, sprogmelodi og evnen til at skelne mellem forskellige sproglyde alt sammen vigtige dele af børns sprogtilegnelse. Sprogtilegnelsen opnås bedst, når der arbejdes målrettet. Børnene skal lære at sige remsen, de skal lære det sproglige indhold, og de skal forstå betydningen af ordene. Det er derfor nødvendigt, at remsen gentages mange gange f.eks. til samling, ved spisning, i garderoben og ude på legepladsen, samt at ordene konkretiseres. Det er vigtigt at remserne siges tydeligt og i roligt tempo, så barnet kan tilegne sig de lydlige, grammatiske og syntaktiske regler i sproget. Op-pe i gar-din-erne Hæn-ger ap-pel-sin-erne Mænd-e-ne og kon-erne Spis-er af ci-tron-erne Rim og remser støtter barnet i at opdele (segmentere) og forstå det talte sprog ved hjælp af melodi, prosodi (rytme/stemmeleje), tryk, overdrivelse, lavt tempo, klap, sang, tegn som f.eks. i klapperemsen: Jeg hedder hvad hedder du? Jeg hedder.. 4. Hvad betyder børns spontansang. I dette temabrev bruges betegnelsen spontansang om såvel digtesang (barnets egenproduktion) og spontansang, som kan være enten barnets egne fortolkninger af kendt materiale eller dette kombineret med egne udtryk. Børns spontansang kan ifølge Bjørkvold 9 betragtes som en børnekulturel kommunikationsform, på linje med talesproget i børnehavebarnets hverdagsmiljø. Børnene bruger spontansangen som udtryksmiddel i forskellige situationer og på forskellige måder: hvor sangen er en integreret del af legen og legens objekt hvor sangen har en kommunikerende funktion i legen hvor sangen ledsager legen uden at være en del af denne, men giver den et musisk islæt. Spontansang indgår som en væsentlig del i barnets mange gøremål og aktiviteter lige fra toiletritualer og binding af snørebånd til drilleri, sandkasseleg og ikke mindst i bevægelse på gyngen eller busturen. Evnen til spontansang kræver sprog og evnen til at kunne udtrykke følelser. Nogle børn har brug for understøttelse for at kunne udvikle disse kompetencer. 9 Bjørkvold i bogen Musik som udtryksform af Elsebeth Kirk, Hans Reitzels Forlag, 2009

5 Et veludviklet musiksprog, der kommer til udtryk gennem spontansang, giver bl.a. barnet en livsvigtig mulighed for at formulere komplekse følelser og kan på denne måde have en emotionel og terapeutisk funktion for barnet. Sangen kan skabe kontakt til barnets eget sind og dybere følelseslag og på den måde være et medium for følelsesudtryk, hvor andre inddrages og bevæges. 10 Der er en lille melodi, der består af tre toner, og som findes i bl.a. sangremsen Aura for Laura, nemlig den såkaldte ursang De samme tre toner, også kaldet Aura for Laura motivet, er fundet blandt børn fra alle kulturer og baggrunde, og de bliver derfor betragtet som et genetisk anlæg. Dette gør sig også gældende med ur-intervallet, som består af de to toner som man helt automatisk synger på, når man synger gyng gang eller lul lul. 11 Sådanne små situationsbestemte sange mellem den voksne og barnet, der er bygget over urmotivet medvirker til at fremme barnets sprog, hvis man som voksen går med på barnets små sangudbrud og kommunikerer på barnets musikalske præmisser. F.eks. hvis barnet synger Jeg vil ud at lege kan man svare rytmisk tilbage Ja, det må du gerne, eller man kan selv invitere barnet til musikalsk kommunikation ved f.eks. at synge Nu skal du ud at tage tøj på, for vi skal på tur. Børn leger med deres stemme, prøver grænser af og finder hele tiden nye sjove lyde. Men hvis børnene skal have et tilgængeligt lager af materialer til de spontansanglige udfoldelser, skal der fyldes flittigt på. Børnene henter deres råmateriale i børnesange og andre sange, de har lært at kende såvel gennem sangstunder med voksne som gennem mediernes udbud. Opmærksomhedspunkt: Anvender alle børn i din afdeling spontansang (på dansk og/eller andre sprog)? 5. Hvordan danner sange og sanglege grundlag for sprogtilegnelse? Sange kan være et godt redskab til sprogtilegnelse. Hvis det overordnede mål er, at børnene skal kunne tilegne sig ordene og selv kunne anvende dem aktivt, er det ikke nok at synge sange, Derfor er det en god ide at støtte forståelsen af sangene og de enkelte ord med forskellige effekter (konkreter, dukker og billeder). Effekterne kan også hjælpe børnene til at huske rækkefølgen i sangens vers. F.eks. kan man understøtte og visualisere sangen Første gang jeg så mit land ved hjælp af bondegårdsdyr. Desuden er det en sang, hvor de mange gentagelser støtter tilegnelsen af sangens tekst, så børnene hurtigere kan være deltagende. 10 Bjørkvold i bogen Musik som udtryksform af Elsebeth Kirk, Hans Reitzels Forlag, Campbell i bogen Musik som udtryksform af Elsebeth Kirk, Hans Reitzels Forlag, 2009

6 For nogle børn, der endnu ikke selv aktivt anvender bestemte danske ord, kan det være lettere at tage de samme ord til sig gennem en sang. Her kan de få lejlighed til at sige dem aktivt sammen med flere andre børn. Selvom barnet endnu ikke har så stort et ordforråd på dansk, at det kan synge med på alle sangene, profiterer det af at lytte til ordene, hvis de samtidig konkretiseres. Efterhånden begynder barnet så at nynne med, synge enkelte ord og bliver mere og mere verbalt aktiv. I sanglegen kan barnet være aktivt deltagende, fordi det kan deltage fuldt ud med den kropslige del. Dog er det her vigtigt at sikre sig at barnet forstår, hvordan det skal agere i legen og om nødvendigt guide barnet. Glæden ved sangen, musikken og legen spreder sig, og det kan give en rar oplevelse af at være en del af en gruppe. I fællessangen kan man få de utroligste ord i munden og få tungespidsfornemmelse for sproget. Tænk f.eks. på Ylle, Dylle, Dolle, tre små lodne Trolde eller Giraffen Gumle gik en tur på Afrikas savanne. I sanglegen styrker bevægelserne og handlingerne sprogets lagring i hukommelsen, fordi ordene kommer ind under huden. Som f.eks. i Lotte Sallings sangleg: Når jeg bliver stor. Her synger man f.eks. Måske bli r jeg som min søster, som kan ride på en hest. Hun kan skridt og hun kan trav, men galoperer allerbedst. Galopere, galopere, kan du ga-ga-ga-ga-ga-ga galopere? Her galoperes naturligvis, mens man synger. I andre vers bokses, dribles, trommes og kastes. På den måde kobles krop og sprog så ordforrådstilegnelse og sprogforståelse understøttes. I sangen Bro, bro brille får børnene mulighed for at lære forskellige begreber og fraser som f.eks. første gang og anden gang, og de kan lære noget om metaforer som f.eks. Sort som kul og Hvidt som kridt. Sange, hvor remsen hele tiden bliver længere som f.eks. Langt ude i skoven, kan støtte børnene i at huske og tilegne sig ordene på en legende facon. Sang- og småbørnspædagog Birgit Kahrés 12 anbefaler, at man bruger hånddukker som pædagogisk middel til at gøre de yngre børn nysgerrige. Det kan f.eks. være hånd- eller fingerdukker af dyr. Det er en god ide, at børnene selv får dukkerne i hånden, da de således vil få konkretiseret personer og handling i sangene. Birgit Kahrés erfaring er også, at nogle børn tør meget mere sprogligt, når de kan udtrykke sig via en dukke. Lån evt. småbørnskasserne med sangtemaer på Skolernes Læringscenter Fællessamlingen (SKOLF). (Se afsnit 7 vedr. temakasser). Et konkret eksempel kan være, at: Når man synger Mester Jacob med de yngre børn, så kan man f.eks. have en kræmmerhusdukke, hvor Mester Jacob er faldet i dyb søvn, nede i kræmmerhuset og så få børnene til at kalde på den. Når dukken endelig vågner og hopper op og ned i kræmmerhuset et par gange, er børnene motiveret til at synge Mester Jacob. Det er en god ide at børnene har mulighed for at lege med dukken efterfølgende. Her vil man typisk opleve, at de selv synger og agerer med dukken. Lav evt. selv kræmmerhusdukker med en blomsterpind med en dukke på klippet af karton og et kartonkræmmerhus omkring pinden. Tal med børnene om sangen ordenes betydning og syng 12 Artikel: Syng med hjertet. BUPL 2001

7 den flere gange. Fortæl forældrene om sangen og opfordr dem evt. til at synge den f.eks. på modersmålet (Sangen Mester Jacob findes på flere sprog i Tillæg til temabrev nr. 12 ). 5a. Mariehønen Evigglad: Sangen Mariehønen Evigglad har i over 25 år været en af de hyppigst sungne i enhver dansk daginstitution, og er dermed en sang, der er en vigtig del af det fælles repertoire, børn tager med sig fra børnehave til skole. Mariehønen Evigglad er imidlertid også en sang med mange vers og mange forskellige ord ord, der ikke typisk indgår i et 3-6-årig barns sprog. Sangen kan derfor være en udfordring at lære for børn med dansk som andetsprog. Udvælg derfor fokusord og indlæg drama, krop og konkreter for at understøtte ordtilegnelsen og sprogforståelsen, Nedenstående eksempel på arbejdet med Mariehønen Evigglad kan med fordel bruges til alle børn: 1. Mariehønen Evigglad gik tur på et rabarberblad, og mødte Søren Snegl som lå og sov med sneglehuset på Fokusord: Mariehøne, evigglad, rabarberblad, snegl, sneglehus. 2. Så blev det regn og tordenvejr og Evigglad fik våde tæer, så derfor slog hun bankeslag på sneglehusets lille tag Fokusord: Regn, tordenvejr, våde, slog bankeslag, tag. 3. Og sneglen råbte højt: KOM IND i læ for torden, regn og vind. Her er lidt snævert som du ser, men der er lunt og tørvejr her. Fokusord: Højt, læ, vind, snævert, lunt, tørvejr. 4. Så sad de begge to og lo i Sørens lille sneglebo, og hvis jeg ikke tager fejl, bliver Evigglad til Madam Snegl. Fokusord: Lo, tage fejl, madam. (ekstravers der synges i en del børnehaver) 5. Og de får sikkert mange små sneglebørn med prikker på, der gerne flyver ned og op i blomsterbedets højeste top. Fokusord: sikkert, prikker, blomsterbed, top. Start med at synge hele sangen, så børnene hører melodi og tekst. Gennemgå herefter et vers af gangen ved at sige linje for linje sammen med børnene. Klap meget gerne stavelserne. Herefter arbejdes der med de enkelte ords betydning: At arbejde med fokusord fra Mariehønen Evigglad (eksempler) Spørg børnene, om nogen af dem kender ordet og kan fortælle de andre, hvad det betyder.

8 Vis billeder og konkreter, der illustrerer ordene gå på skattejagt og find f.eks. snegl(ehus), mariehøne, blomsterbed. Indkøb rabarber og lad børnene smage den. Find ordenes modsætninger (antonymer) f.eks. højt lavt, våde tørre og illustrer dette med krop og konkreter - (tårne af duploklodser, papirflyver der flyves med og en våd klud og en tør klud). Gå udenfor og kig på vejret. Snak om hvordan vejret er. Er der f.eks. blæst (vind), tørvejr, regnvejr, tordenvejr? Er det varm, koldt eller lunt? Snak om hvordan vejret kan være. Lad børnene prøve at blæse med et stykke karton eller silkepapir, og snak om hvordan vinden kan mærkes og forskellen på en vind, der rører sig, blæst og storm. Søg læ sammen med børnene. Vis billeder, der illustrerer forskellige former for vejr. Gør ordet f.eks. slå bankeslag lad børnene banke på døren. Lo Le sammen med børnene og forklar bagefter at lige før lo vi. Snak om at når man ler, er det fordi man er glad ler man altid (ofte) er man måske Evigglad. Find synonymer til ordene. Lo/smilede/grinede, sikkert/nok/sandsynligvis, evig (glad)/altid (glad), madam/fru (og ved nogen mon, hvad det hedder, når det er en mand.?) Dramatisering af Mariehønen Evigglad som bordteater. Konkreter: Mariehøne, snegl, sneglehus, rabarberblad, regn (brug en blomsterforstøver), vind (karton og silkepapir). Få børnene til at tegne og klippe sneglebørn med prikker på. Sig først versene sammen med børnene, inden hele sangen synges. Klap på alle enderim og henled børnenes opmærksomhed på at det rimer, og hvad det betyder. Syng sammen sangen igennem, mens de(n) voksne dramatiserer den ved hjælp af konkreterne. Syng den igen og lad børnene være med i dramatiseringen. Dramatisering af Mariehønen Evigglad som drama/leg. Lad børnene være Evigglad, Søren, regnvejr, tordenvejr, læ og Sneglebørn med prikker på og lad dem spille rollerne på skift, mens sangen synges. Opmærksomhedspunkter: - flyt fokusordene ud i hverdagens sprogmiljø. Kig f.eks. efter mariehøns, når I er på tur eller på børnehavens egen legeplads. Benævn dagligt vejret, osv. - Stil åbne spørgsmål og vær nysgerrig sammen med børnene. Findes der f.eks. mariehøns i Afghanistan? Island? Polen? - Lad alle børn komme på banen sprogligt Husk at holde pause, give børnene tid til at tænke og lade børnene svare på skift tænk NUZO. - Knyt sangens tema til læreplantemaerne som f.eks. kulturelle udtryksformer og natur.

9 Sange og lege udvælges naturligvis, så de passer til børns alder og udviklingsniveau (NUZO), således at børnene udfordres passende såvel sprogligt, kropsligt og kognitivt, så de kan tilegne sig nye færdigheder. 5b. Forslag til arbejdet med sange: En god børnesangbog er illustreret med billeder, der stimulerer fantasien og hjælper barnet med at tolke indholdet i sangen. Den billedlige fremstilling kan også hjælpe barnet til at finde den sang, det gerne vil synge. Der er kommet mange forskellige genoptryk af gamle sange med rigtig gode illustrationer. Man kan evt. farvekopiere disse, hænge dem op på væggen en til to sange af gangen og arbejde fokuseret med dem en periode. Eksempler på disse 13 kan være Hvis du ser en krokodille, Bim bam busse, og Jeg er en glad lille cowboy. Husk dog også den sproglige og kulturelle værdi, der findes i mange nye sange, hvor tekst og melodi, fantasi, sprog, rytme og improvisation bygger videre på børnenes egen fantasi. Grib børnenes bolde i luften og leg med! Lad afdelingens sangbog indeholde både nye sange ( Gravkoen ) og gamle klassikere ( Sur, sur, sur, lille bi omkring ), der forbinder tradition og fornyelse, fortid og nutid. Man kan også have forskellige sangbøger, der relaterer til forskellige emner eller fokuspunkter (kroppen, dyr, årstiderne m.fl.).. Inddrag også gerne børnenes navne i sangene f.eks. i Se min kjole : Se min bluse, den er grøn som Mehmets Alt hvad jeg ejer, det er grønt som den. Det er fordi jeg elsker alt det grønne, og fordi at Mehmet er min ven. Et barn vælger sin bluse, strømper eller lignende, og så synger I om den farve (grøn) som barnets beklædningsgenstand har, og den sættes i relation til et andet barn (Mehmet), som har en beklædningsgenstand på i samme farve. Sang og musik kan leges både inde og ude og i såvel det formelle som det uformelle rum. Der kan f.eks. fint synges på legepladsen, på tur, når man venter på bussen, i garderoben osv. Der er oceaner af legemuligheder i at tromme på en spand, spille på grydelåg eller på en træstamme og med avisruller (stomp = musikleg med hverdagsting). Det pædagogiske musiksproglige arbejde bygger på struktur, forudsigelighed, genkendelighed, gentagelser, tryghed, accept og målrettethed. Det er samtidig vigtigt, at valget af indhold i musikaktiviteterne bygger på en viden om, hvordan børn tilegnelser sig et nyt sprog. 6. Hvordan kan forældrene inddrages? Fortæl forældrene hvordan musikalitet, sang, rim og remser kan have flere positive effekter bl.a. en socialiserende effekt, hvor børnene får øvet sig i at samarbejde, være på, vente på tur og være end del af fællesskabet. 13 Dina Gellert: Heksemutter og andre nyere børnesange, Carlsen, 2001.

10 en sproglig effekt, ved at børnene styrkes i at beherske sprogets prosodi. De kan lære at forstå og producere nye ord og lyde. Sproget indeholder mange elementer fra musikken: Betoning, klang, rytme, tempo, dynamik, timing og pauser. en kulturel effekt, hvor børnene stifter bekendtskab med forskellige musikgenrer og musik fra andre lande som f. eks. arabisk musik. Sange, rim og remser på flere sprog kan være kulturformidlende, samtidig med at de støtter børnenes sproglige udvikling. Inddrag gerne forældrene i forhold til at anvende sange og remser på børnenes modersmål. Desuden findes der bøger 14 med sange og remser på forskellige modersmål. Spørg evt. forældrene, om de kan hjælpe med at udtale teksterne fra bøgerne korrekt som f.eks. dette vers af Mester Jakob på tyrkisk: Uyuyor mursun, uyuyor mursun, kordes John, kordes John? : Sabah Çanlari Çaliyor, : Ding dang dong, ding dang dong. Spørg ind til forældrenes brug af førsproglige lege med de helt små børn (0 2 årige) som f.eks. de typisk danske remser borte-tit-tit, ride, ride, ranke, og Pandeben, øjesten m.fl. og fortæl om remsernes værdi i den sproglige udvikling. Disse lege eller andre (gerne fra familiens oprindelige kultur) kan fint foregå på modersmålet. Fortæl også om betydningen af at respondere på børnenes lydkæder: dadada, mamama og af selv at lave og sige vrøvleremser til de små børn (Se afsnit 2 Hvad betyder rytmen for børns sprog- og taleudvikling?) Få yderligere inspiration til forældresamarbejdet i Nyhedsbrev nr. 6 og inviter f.eks. forældrene til at deltage i sang- og rimeaktiviteter en dag. 7. Nyt fra Pædagogik og Integration. Tilbud om inspirationsformiddag på 0-3 års området. Som følge af den store interesse for Dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste udbydes endnu fire inspirationsformiddage i august og september, hvor også materialekufferter uddeles. Der er tilmelding via kursusbasen, deltagelse er gratis. DVD: Dialogisk oplæsning inspiration til vuggestuer og børnehaver. Filmen henvender sig til pædagogisk personale i dagplejer, vuggestuer og børnehaver og uddeles til samtlige afdelinger i dagtilbuddene også afdelinger der endnu ikke har børn med dansk som andetsprog. Pjece: Følelsernes Sprog Psykoedukation i Børnehøjde. Pjecen er et metodehæfte om det pædagogiske arbejde med traumatiserede børn i Det nye børnehus i Gellerup. Pjecen uddeles til samtlige pædagogiske afdelinger af den sprogkonsulent, der er tilknyttet dagtilbuddet. Kursus i sprogstimulering og dansk som andetsprog på 3-6 års området. Kurset varer 3 dage og henvender sig til pædagoger, der arbejder med børn med dansk som andetsprog og som er nye i forhold til 11 sprogarbejdet. Der er to kurser i oktober måned, nemlig d oktober og d oktober. Tilmelding sker via kursusbasen. 14 Fagtesange fra nær og fjern af Lisbeth Stevens og Ingrid Oberborbeck, Alvilda, 2010.

11 Temakasser på SKOLF Pædagogik og Integration har en række temakasser, der lånes ud som inspiration til sprogarbejdet. Disse temakasser har tidligere været placeret på Ellekærskolen, men er nu blevet flyttet til Skolernes Læringscenter Fællessamlingen (SKOLF), Louisevej 29, 8200 Brabrand. Temakasserne vil være tilgængelige for udlån igen d. 1. september Nærmere information i ugepakken efter sommerferien. Bøger til dialogisk oplæsning På baggrund af den interesse, der er for dialogisk læsning, har Pædagogik og Integration udleveret en materialepakke med 12 bøger til dialogisk læsning til alle de pædagogiske afdelinger, der har børn med dansk som andetsprog og som ikke er med i Investering i børns fremtid. Forrige temaarrangement om børns fortællekompetencer: Pia Thomsen, adjunkt på Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet holdt d. 18/ om formiddagen oplæg for 3-6 års området og om eftermiddagen for 0-3 års området. Begge oplæg satte fokus på den narrative pædagogik og sprogtilegnelse. Omdrejningspunktet om formiddagen var udvikling af fortællekompetencer og fortælleglæde i førskolealderen. Om eftermiddagen blev der stillet skarpt på betydningen af Opmærksomhedens Pædagogik. Opmærksomhed er en færdighed, der skal læres, og evnen til opmærksomhed er grundlaget for tilegnelsen af sprog. Marianne Siem fra børnekulissen gav både formiddag og eftermiddag en smagsprøve på, hvordan man kan bruge elementer fra teaterverdenen til at konstruere fortællinger sammen med børnene. Næste temaarrangement d. 15. september 2011 i Århussalen kl for 0-6 års området: Sprogstimulering gennem musikaktiviteter et oplæg af Elsebeth Kirk, seminarielektor, cand. mag. i musik og voksenpædagogik. Forfatter til flere bøger og artikler om musik. Elsebeth Kirk vil komme ind på hvordan: Musikaktiviteter kan være et middel til udvikling af børns sproglige færdigheder, men er det ikke altid. Ved man f.eks. hvad en lærkerede er, bare fordi man kan synge om den? Børns medfødte musikalitet gør det muligt for dem hurtigt at opsnappe ord og formuleringer. Men er dét en garanti for, at de forstår, hvad ordene/lydene repræsenterer? tilrettelægges musikaktiviteterne på en viden om, hvordan børn lærer, kan musiklegen til gengæld give børnene en rigdom af nye ord, præsenteret på en måde, der vil hjælpe dem med at forstå og huske dem. Deltagelse er gratis og sker via kursusbasen. Vi glæder os til en inspirerende formiddag. 8. Nyttige links og litteratur. Inspiration til sprogstimuleringsmaterialer i form af lydbøger med eksempler. En elektronisk rimbog Her findes bl.a. spil med rim og remser

12 Rim og remser og leg med rim. Konkrete opgaver om rim og remser, der kan printes ud fra Specialpædagogisk Forlags hjemmeside. Litteraturforslag: Amundsen, Christel: Små gys for krudtugler & englebasser fra hekse til spøgelser og trolde, sange/rim/historier, Høst & søn, Barm, Ina von: Rim med Rimus, Specialpædagogisk forlag, Bech, Bente: Ride ride ranke rim og remser for børn, DR multimedie, Dahlerup, Rina: Av for katten og andre rim og remser, Klematis, Ege, Bo: Om at arbejde pædagogisk med Rim og Remser, Specialpædagogisk forlag, 1988 Fredens, Kirsten og Kjeld: Musikalsk Odyssè Barnets musikalske udvikling i teori og praksis, Folkeskolens Musiklærerforening, Gellert, Dina: Bro Bro Brille børnesange for de mindste, Carlsen, Gellert, Dina: Kom du store pruhest og andre børnesange om dyr, Carlsen, Gellert, Dina: Heksemutter og andre nyere børnesange, Carlsen, Gellert, Dina: Den lille Ole og andre godnatsange for børn, Carlsen, 2003 Gellert, Dina og Klein, Sebastian: Nede i fru Hansens kælder, Carlsen, 2009/2010. Hagtvet, Bente Eriksen: Sprogstimulering, tale og skrift i førskolealderen, Alinea, Hansen, Marianne Iben og Bartholin, Hanne: Nanna Nokkefår får nok, Gyldendal, Hansen, Marianne Iben og Bartholin, Hanne: Axel elsker biler, Gyldendal, Hartmann, Nils og Karrebæk, Dorte: Alle børns citroner ABC-remser, Gyldendal, Jederlund, Ulf: Musik og sprog et udvidet perspektiv på børns sprogudvikling, Modtryk, Karrebæk, Dorte: Knæskade Spillefugl Hængerøv og andre mærkelige udtryk, Agertoft, Kirk, Elsebeth: Musik som udtryksform, Hans Reitzels forlag, Kirk, Elsebeth og Fredens, Kirsten: Musikalsk læring, Hans Reitzels forlag, Kirk, Elsebeth: Musik og Pædagogik, Modtryk, Lindgren, Barbro & Eriksson, Eva: Den store bog om Mors vilde unge, Gyldendal, 2002 Marstal, Inge: Barnet og Musikken, Hans Reitzels Forlag, 2008 Marstal, Inge: Alle børn synger, Sesam, Månsson, Hans, Lena Basse, Helle Iben Bylander (red.): Håndbog for Sprogvejledere, Dansk psykologisk forlag, Nyborg-Jensen, Gunnar: De små synger sanglege, Høst & søn, Prøysen, Alf: Gedekiddet som talte til ti, Høst & søn, Rasmussen, Halfdan: Halfdans ABC, Carlsen, Rasmussen, Halfdan og Olsen, Ib Spang: Fem små troldebørn, Schønberg, Salling Lotte: Aktive fortællinger, rim og remser dialogisk læsning med børn, Dafolo, 2009 Salling, Lotte: Musen siger MUH aktive remser og sproglege for de mindste, Dafolo, Salling, Lotte: Fagter og Grimasser 50 nye remser, der styrker sproget, Dafolo, Salling, Lotte og Ranheimsæter, Jon: Slotsmusene, Klematis, Salling, Jon og Bregnhøi, Rasmus: Sørøver Søren og andre alfabetrim, Klematis, Stevens, Lisbeth og Nyrop, Dorte: Fagtesange for de yngste, Modtryk, 2005 Stevens, Lisbeth & Oberborbeck, Ingrid: Fagtesange fra nær og fjern, Alvilda, Strid, Jakob Martin: Mustafas Kiosk og andre rim for børn, Politisk revy, Ungermann, Arne og Sigsgaard, Jens: Abel Spendabel, Gyldendal, 1996.

13 9. Bilag. Mester Jacob på flere sprog. Afrikansk Vader Jakob, Vader Jakob Slaap jy nog, slaap jy nog? : Hoor hoe lui die kerkklok, : Ding dong dell, ding dong dell. Albansk Arbër vlla-e, Arbër vlla-e A po flen, a po flen? : Kumbona ka ra-e : : Ding dang dong : Fra Argentina (spansk) Fray Santiago, Fray Santiago, żduermes ya, duermes ya? : Suenan las campanas, : Din, don, dan; din, don, dan. Berbisk Khou ya Hassan, khou ya Hassan, Naas mezian, naas mezian? Fiksbah bakri, fiksbah bakri Khalik men lemsah, khalik men lemsah. Kinesisk Liang zhi lao hu, liangzhi lao hu, pao de kuai, pao de kuai. Yi zhi meiyou yanjing, vi zhi meiyou weiba. zhen qiguai! zhen qiguai! Den kinesiske tekst oversat til engelsk. Two tigers, two tigers, run fast, run fast. One has no tail, one has no ears. So strange. So strange. Kreolsk Tonton Bouki, Tonton Bouki, Ou ap dòmi? Ou ap dòmi? : Lévé pou bat tanbou-a : Ding ding dong! Ding ding dong! : Kili kili an poù al nan cinéma : Serbokroatisk Bratec Martin, Bratec Martin Kaj još spiš, Kaj još spiš? Več ti ura tuče, Več ti ura tuče. Bim, bam, bom, Bim, bam, bom Tjekkisk Bratře Kubo, Bratře Kubo, Ještě spíš, ještě spíš? Venku slunce zárí, ty jsi na polštáři, vstávej již, vstávej již. Dansk Mester Jakob, Mester Jakob, Sover du? Sover du? :Hører du ej klokken? : Bim, bam, bum, bim, bam, bum. Hollandsk Vader Jacob, Vader Jacob Slaapt gij nog, slaapt gij nog : Alle klokken luiden : Bim, bam, bom, bim, bam, bom. Engelsk Are you sleeping, are you sleeping, Brother John, brother John, : Morning Bells are ringing, : Ding ding dong, ding ding dong.

14 Fra Etiopien (amharisk) Finsk Jaakko kulta Jaakko kulta Herää jo herää jo Kellojasi soita kellojasi soita Piu pau pou piu pau pou. Flamsk Broeder Jacob, Broeder Jacob Slaapt gij nog, slaapt gij nog : Hoor de klokken luiden : Bim, bam, bom, bim, bam, bom. Fransk Frère Jacques, Frère Jacques Dormez-vous, dormez-vous? : Sonnez les matines, : Ding ding dong, ding ding dong. Ungarsk János bácsi, János bácsi Keljen fel, keljen fel : Szólnak a harangok : Bim, bam, bom, bim, bam, bom Islandsk Meistari Jakob, meistari Jakob, sefur pú, sefur pú? : Hvað slær klukkan? : Hún slær prjú, hún slær prjú Indonesisk Bapak Jakob, Bapak Jakob, Masih tidur? Masih tidur? : Dengar lonceng bunji : Bim, bam, bum, bim, bam, bum. Italiensk Frà Martino, campanaro dormi tu? dormi tu? : Suona le campane! : Din don dan, din don dan. Japansk Tysk Bruder Jakob, Bruder Jakob, Schläfst du noch? Schläfst du noch? : Hörst du nicht die Glocken? : Ding dang dong, ding dang dong. Grønlandsk Piitaq uumaa, Piitaq uumaa makigit, makigit, sianerpaluppoq, sianerpaluppoq arfineq, arfineq. Hebraisk Achinu Jaacov, Achinu Jaacov al tischaan, al tischaan : hapa-amon melzalzäl, : ding dang dong, ding dang dong. Nemui mo, nemui mo, Okinasai, okinasai, Asa no kane ga, natte iru yo, Kin kon kan, kin kon kan. Latin Quare dormis, o Iacobe, Etiam nunc, etiam nunc? : Resonant campanae, : Din din dan, din din dan. Ô Iacôbe, frâter piger, dormîsne? dormîsne? : Tinnî Mâtûtînum! : Tin tin tan, tin, tin, tan.

15 Norsk Fader Jakob, fader Jakob Sover du? Sover du? : Hører du ei klokken? : Bim bam bom, bim bam bom Polsk Panie Janie! Panie Janie! Rano wstań! Rano wstań! : Wszystkie dźwony biją : Bim, bam, bum, bim, bam, bum. Portugisisk Por que dormes, irmãozinho? Vem brincar, vem brincar! Ouve o sininho, longe crepitando Din din don, din din don Irmaj Jorge, irmaj Jorge, dorme tu, dorme tu? Ja' soam ossinos, ja' soam ossinos. Ding dang dong, ding dang dong. Rumænsk Frate Ioane, Frate Ioane Oare dormi tu, oare dormi tu? : Suna clopotelul : Ding dang dong, ding dang dong. Tu dormi inca, tu dormi inca, frate íon, frate íon? Clopotelul suna, clopotelul suna. Clinc clinc clinc, clinc clinc clinc. Russisk Swahili Eh Yakobo, Eh Yakobo, Walala? Walala? : Amka twende shule : Haya njoo, Haya njoo. Svensk Broder Jakob, broder Jakob sover du, sover du? : Hör du inte klockan : : Ding ding dong : Broder Jacob, broder Jacob sover du, sover du? : Väckarklockan ringer, : Ding dang dong, ding dang dong. Schweizertysk S'Vreni schnaaget, s'vreni schnaaget S'Bärgli uuf, s'bärgli uuf : Äne wider aabe : : Uf em Buuch! : schnaaget = auf allen Vieren Äne = auf der andern Seite aabe=hinab Uf em Buuch = Auf dem Bauch! Thai Puak tur yu nai, puak tur yu nai, yu nai camp, yu nai camp? :Tam mai mai ma sanuk kan, : Din dan don, din dan don. Tyrkisk Uyuyor mursun, uyuyor mursun, kordes John, kordes John? : Sabah Çanlari Çaliyor, : Ding dang dong, ding dang dong. Spansk Martinillo, martinillo Donde esta, donde esta : Toca la campana, : Din, don, dan, din, don, dan Vietnamesisk Kià con buom vàng, kià con buom vàng, xoe doi cành, xoe doi cành? : Buom buom bay tren cao vong, : Ra mà xem, ra mà xem

16 16

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Dialogisk oplæsning Dette hæfte indeholder konkrete forslag til, hvordan man kan forberede dialogisk

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Lille krokodille og det flyvende tæppe

Lille krokodille og det flyvende tæppe Hæfte til forberedelse af: Lille krokodille og det flyvende tæppe af Birde Poulsen dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Dialogisk oplæsning 1 Dette hæfte indeholder konkrete forslag til, hvordan

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Leg med sproget. 0-3 år

Leg med sproget. 0-3 år Leg med sproget 0-3 år Vidste du, at fosteret fra 20. uge af graviditeten kan høre, når moderen taler med andre eller når faderen synger for fosteret. Fosteret opfatter melodi og rytme i sproget og kan

Læs mere

Evaluering af den pædagogiske læreplan Januar 2014

Evaluering af den pædagogiske læreplan Januar 2014 Afdeling: Krudtuglen Alsidig personlige udvikling Mål Mål for Barnet bliver selvhjulpent Barnet kan mærke egne grænser Barnet oplever sig selv som en vigtig del af en gruppe Barnet kan udtrykke egne behov

Læs mere

Sangbog. Junglegruppens. Caroline gi r os mad. Askfelt Børnehave. Caroline gi r os mad, Ost på brød og mælk i fad, Maden den bli r ekstra go

Sangbog. Junglegruppens. Caroline gi r os mad. Askfelt Børnehave. Caroline gi r os mad, Ost på brød og mælk i fad, Maden den bli r ekstra go Junglegruppens Sangbog Caroline gi r os mad Caroline gi r os mad, Ost på brød og mælk i fad, Maden den bli r ekstra go Når vi spiser den med ro. Værsgo. Askfelt Børnehave Hej hop og velkommen Røde, grønne,

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

_ c, r ~~fø~ tø. Kc-rw ~~cp,j", . \..::.:...- - - --- -~ -::-~~ ::::-. ;::~ '- =; ~.: \.. SLAGELSE KOMMUNE

_ c, r ~~fø~ tø. Kc-rw ~~cp,j, . \..::.:...- - - --- -~ -::-~~ ::::-. ;::~ '- =; ~.: \.. SLAGELSE KOMMUNE Kc-rw ~~cp,j", _ c, r ~~fø~ tø. \..::.:...- -~ -::-~~ ::::-. ;::~ '- =; ~.: \.. - - --- 'l (., SLAGELSE KOMMUNE INDHOLD Indledning... 4 Arbejdsgruppernes kommissorium... 5 Arbejdsgruppe 1: Kanon... 5 Arbejdsgruppe

Læs mere

Goddag-sang. Goddag, goddag, goddag alle sammen Goddag, goddag, goddag alle sammen! Farvel-sang

Goddag-sang. Goddag, goddag, goddag alle sammen Goddag, goddag, goddag alle sammen! Farvel-sang Alle vores morgensamlinger starter med at alle børn og voksne holder i hænderne og synger goddag. Når morgensamlingen er slut, holder vi igen i hænderne og synger vores farvelsang. Når hver enkelt sang

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Sproglige aktiviteter i daginstitutioner

Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation Forslag til sprogstimulering i daginstitutioner Det at udvikle et sprog er noget af

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende:

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende: Dokumentation Vi startede projektet sprog, med en fælles dag. På fælles-dagen lavede vi bl.a. historie fortællinger, rim og remser, klappe maskine (sangleg) og derefter gik vi ud i grupperne og hilste

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

Læreplan. Lystrup dagpleje

Læreplan. Lystrup dagpleje Læreplan Lystrup dagpleje Alsidig personlig udvikling. Dagtilbuddets mål: - at have indlevelse i andre - at tage initiativ - at være psykisk robust - at udvikle kendskab til sig selv - at handle selvstændigt

Læs mere

Sange for de helt små

Sange for de helt små Sange for de helt små Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, gennem hele byen. Dørene i bussen

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling

Inspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling Inspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling Strategier for dagplejeren/ de voksne: Alt hvad vi siger og gør er med til at stimulere barnet i dets udvikling. Med brug af nogle simple strategier,

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste

Læs mere

Målet med kampagnen er:

Målet med kampagnen er: SPROGKLOG MED BLE PÅ. KAMPAGNE I DAGPLEJEN 2016-2017 Målet med kampagnen er: - At styrke de små børns sproglige kompetencer gennem en systematisk og fokuseret sprogpædagogisk indsats i dagplejen. & - at

Læs mere

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice s dagpleje Alices dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice Nicoline Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ Dialogisk læsning - Lotte Salling Mit stamtræ OPLÆSNING MED DIALOG OG AKTIV DELTAGELSE. Samtaleideer og sprogaktiviteter til bogen Mit Stamtræ af Lotte Salling. For børn i indskolingsalderen. Sprogaktiviteterne

Læs mere

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem

Læs mere

Men myren må man ikke tisse på, og derfor råber jeg: La vær og stå og tis på myren, men gå hjem igen med jeres tissemyretissemænd!

Men myren må man ikke tisse på, og derfor råber jeg: La vær og stå og tis på myren, men gå hjem igen med jeres tissemyretissemænd! God morgen, sol God morgen, sol! God morgen, morgensol, som skinner ned på bellis og viol og ned på Jens og Karl, de frække fyre, der står og tisser på en tissemyre. Men myren må man ikke tisse på, og

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Hvorfor har vi lavet Snik Snak i dagplejen? Hvad er Snik Snak i dagplejen?

Hvorfor har vi lavet Snik Snak i dagplejen? Hvad er Snik Snak i dagplejen? Hvorfor har vi lavet Snik Snak i dagplejen? Det er vores oplevelse, at der er børn i dagplejen der har brug for ekstra sprogstimulering. Der er mange af jer som efterlyser noget helt konkret i forhold

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

SMITTE-beskrivelse af fokus: Sprog og kognition musikalitet i den pædagogiske praksis. Sammenhæng

SMITTE-beskrivelse af fokus: Sprog og kognition musikalitet i den pædagogiske praksis. Sammenhæng SMITTE-beskrivelse af fokus: Sprog og kognition musikalitet i den pædagogiske praksis Sammenhæng Baggrund & forudsætninger Evaluering Registrering & vurdering Mål Hvad vil vi opnå? Inklusion Tiltag Handling

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard Marianne s dagpleje Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej 49 6650 Brørup Tlf.: 21 68 99 09 Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer

Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer Barnets alsidige personlige udvikling. Alle børn skal opleve at blive mødt med: Faste kendte voksne, som er glade for at se dem Opmærksomhed, accept, interesse og

Læs mere

ktive fortællinger, rim og remser

ktive fortællinger, rim og remser Skrevet af Lotte Salling Illustreret af Jarl Egeberg ktive fortællinger, rim og remser dialogisk læsning med børn Bogen er skrevet med støtte fra Kunstrådets Litteraturpulje Indhold Aldersopdelt indholdsfortegnelse.....................................

Læs mere

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Anne s dagpleje Annes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej 45 6600 Vejen Tlf.: 40893753 Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

MY LANGUAGES MINE SPROG لغاتي MY LANGUAGE PASSPORT MIT SPROGPAS MIN SPRÅKPERM VERSION 1

MY LANGUAGES MINE SPROG لغاتي MY LANGUAGE PASSPORT MIT SPROGPAS MIN SPRÅKPERM VERSION 1 MY LANGUAGES MINE SPROG لغاتي VERSION 1 MY LANGUAGE PASSPORT MIT SPROGPAS MIN SPRÅKPERM I CAN WRITE IN... KAN DU MÅSKE ALLEREDE SKRIVE PÅ FORSKELLIGE SPROG? I DREAM IN... HVILKE SPROG DRØMMER DU PÅ? Konsortiet

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Læsning og skrivning i børnehaveklassen Læsning og skrivning i børnehaveklassen Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert

Læs mere

2/11. Natur og naturfænomener

2/11. Natur og naturfænomener Lærerplanen Denne lærerplan giver overblik over hvilke af børnenes kompetencer, vi i Børnehuset lægger vægt på at styrke. Kompetencerne er beskrevet inden for seks områder: Natur og naturfænomener, personlige

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard Heidi s dagpleje Heidis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Leg med sproget. 0-3 år

Leg med sproget. 0-3 år Leg med sproget 0-3 år At du giver sprog og ikke kræver sprog. Børn lærer ikke sprog ved at blive spurgt: hvad er det? eller kan du sige det?. Det er dig som voksen, der skal fortælle og sætte ord på.

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita s dagpleje Anitas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita Dalby Schneider Dich Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Dit barns sprogudvikling år. et fælles ansvar

Dit barns sprogudvikling år. et fælles ansvar Dit barns sprogudvikling - 0-3 år et fælles ansvar Udviklende sprogmiljø Ved du, at dit barn ved fødslen: allerede har arbejdet med sprog i flere uger? kan skelne mellem forskellige sproglyde? Ved du,

Læs mere

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Mål og indikatorer på vej mod to år

Mål og indikatorer på vej mod to år Mål og indikatorer på vej mod to år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 2015. 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, hvori målene er konkretiseret. Årshjulet findes på vores hjemmeside. Dokumentationen af arbejdet med de

Læs mere

Birgits dagpleje. Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492

Birgits dagpleje. Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492 Birgit s dagpleje Birgits dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492 Birgit Müller Nielsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner børnehaven i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Kursusdag om Læseleg mini med dagplejebørn.

Kursusdag om Læseleg mini med dagplejebørn. Kursusdag om Læseleg mini med dagplejebørn. DAGPLEJEN 21. SEPTEMBER 2015 OPLÆG OM FORÆLDRESAMARBEJDE V/ SPROGVEJLEDER AASE MORELL Sprogklog med ble på Projektet viser at det der virker er: Forældre skal

Læs mere

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Flere gode bøger 6 måneder

Flere gode bøger 6 måneder Flere gode bøger 6 måneder Lån dem på biblioteket. Køb dem i boghandlen. På nettet. I supermarkedet. Børn elsker bøger Tre små kinesere - og fire andre børnesange Af Dina Gellert Denne bog er del af en

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Evas dagpleje Kontakt oplysninger: Eva Julius Kristensen Petreavej Bække Tlf.: Mobil:

Evas dagpleje Kontakt oplysninger: Eva Julius Kristensen Petreavej Bække Tlf.: Mobil: Eva s dagpleje Evas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Eva Julius Kristensen Petreavej 14 6622 Bække Tlf.: 75 38 91 74 Mobil: 23 44 39 88 Eva Julius Kristensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Sproglig udvikling et fælles ansvar

Sproglig udvikling et fælles ansvar Sproglig udvikling et fælles ansvar Information til forældre med børn mellem 0 og 6 år Daginstitution Bankager Horsens Kommune Introduktion Kære forældre Den folder I nu sidder med er ment som en inspiration

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Kulturelle udtryksformer og værdier:

Kulturelle udtryksformer og værdier: Modul 3 Børnehaven Kulturelle udtryksformer og værdier / sprog Fokuspunkter Fællesskab/ vores kerneydelser. Periode September-december 2016 Tovholdere Trine K., Josh, Brauer, Bente. Overordnede mål Kulturelle

Læs mere

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla.

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla. Valhalla 2013 I Valhalla har der været lederskifte i november 2012, derfor har vi ikke nået at arbejde så grundigt med læreplanen i år. Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Annys Dagpleje. Kontakt oplysninger: Anny Schlünsen Kronborgvej 1 B 6600 Vejen Tlf: 26 25 51 67 Mail: annyschlunsen@gmail.com

Annys Dagpleje. Kontakt oplysninger: Anny Schlünsen Kronborgvej 1 B 6600 Vejen Tlf: 26 25 51 67 Mail: annyschlunsen@gmail.com Anny s dagpleje Annys Dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anny Schlünsen Kronborgvej 1 B 6600 Vejen Tlf: 26 25 51 67 Mail: annyschlunsen@gmail.com Anny Schlünsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere