Biskoppen over Københavns Stift.

Transkript

1 Biskoppen over Københavns Stift Indstillinger i sagen Biskoppen har med brev af 3. april 2013 indstillet, at Solbjerg Kirke tages ud af folkekirkelig drift senest pr. 31. december Provstiudvalget for Frederiksberg Provsti støtter biskoppens indstilling. Menighedsrådet for Solbjerg Sogn har med breve af henholdsvis 15. maj 2012 og 8. januar 2013 samt ved møde i Kulturministeriet den 30. august 2013 erklæret sig uenig i biskoppens indstilling om, at Solbjerg Kirke tages ud af brug som kirke. Solbjerg Kirke er selvejende under menighedsrådets bestyrelse. Frederiksholms Kanal 21 Postboks 1220 København 2123 K København K Telefon Telefax e-post km@km.dk Dette dokumentnr. bedes oplyst ved henvendelse til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Dato: 13. september 2013 Gældende ret Hjemlen til at lukke en kirke er fastsat i 2, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Det fremgår af bestemmelsen, at Opførelse af kirker og nedbrydning af kirker skal godkendes af ministeren for ligestilling og kirke. Nedbrydning omfatter både den fysiske tilintetgørelse af en kirke samt nedlæggelse, hvor kirken tages ud af brug som kirke. Den formelle nedlæggelse af en kirke sker i henhold til en retssædvane ved kgl. resolution efter indstilling fra ministeren for ligestilling og kirke. En sag om lukning af en kirke er hidtil begyndt med, at menighedsrådet træffer beslutning om at indstille kirken til lukning. Menighedsrådets beslutning er herefter behandlet i provstiudvalget og hos biskoppen, som på det foreliggende grundlag har udarbejdet en indstilling til ministeren. Det har herefter været de kirkelige myndigheders indstilling, som har dannet grundlag for ministerens indstilling til Dronningen. Der er ingen regler, sædvane eller fortilfælde for en situation, hvor initiativet til at lukke en kirke udspringer af biskoppens ønske, og hvor menighedsrådet er uenig i biskoppens indstilling om lukning af kirken. Menighedsrådet har ingen vetoret i spørgsmålet om lukning af en kirke, da vetoret for menighedsrådet forudsætter, at der er en direkte og utvetydig hjemmel hertil. Dette er ikke tilfældet ved kirkelukninger. Ministeren har derfor mulighed for at lukke en kirke mod menighedsrådets indstilling. Der er imidlertid skabt en tradition for, at et menighedsråd bliver hørt i forskellige sammenhænge, hvilket også er tilfældet i denne sag, jf. nedenfor i afsnittet Den konkrete sag.

2 I den kirkelige lovgivning er der ikke fastsat regler om, hvordan ministeren skal nå frem til sin beslutning om at indstille til Dronningen, at en kirke skal lukkes, i et tilfælde, hvor der er uenighed mellem menighedsrådet og biskoppen. Side 2 Afgørelsen træffes således på baggrund af ministerens forvaltningsmæssige skøn. Den konkrete sag Biskoppens indstilling i brev af 3. april 2013 Biskoppen indstiller, at Solbjerg Kirke tages ud af folkekirkelig drift senest pr. 31. december Som led i indstillingen har biskoppen fremlagt statistisk materiale for Solbjerg Kirke. I sin indstilling sammenholdt med høringsbilag 2 lægger biskoppen vægt på følgende statistiske oplysninger: Efter et fald i folketallet fra i 1961 til i 1986 er folketallet igen steget. I perioden er folketallet steget fra til indbyggere. Der har været en mindre stigning i medlemstallet fra medlemmer i 2006 til medlemmer i Medlemsprocenten er i perioden faldet fra 71 % til 66 %. Faldet i medlemsprocenten i Solbjerg Sogn følger tendensen i de øvrige sogne i provstiet, hvor faldet ligger mellem 4 og 8 %. Faldet i den gennemsnitlige medlemsprocent for provstiets sogne er 5 % i perioden Faldet i medlemsprocenten i sognet svarer i øvrigt til det gennemsnitlige fald i perioden for samtlige sogne i Københavns og Frederiksberg kommuner. Antallet af dåb er i perioden steget markant fra 18 døbte i 1986 til 94 døbte i 2009, hvorefter det igen har vist en vigende tendens til 78 døbte i For 2011 lå Solbjerg Sogns dåbsprocent på 49 %. Dåbsprocenten er under middel i forhold til gennemsnittet for provstiets sogne (70 %) og middel i forhold til gennemsnittet for alle sogne i Københavns og Frederiksberg kommuner (50 %). Biskoppen bemærker, at de høje dåbsprocenter ved Frederiksberg Kirke og Frederiksberg Slotskirke påvirker den gennemsnitlige dåbsprocent i provstiet i stærkt opadgående retning. Det samlede antal kirkelige handlinger (vielser/velsignelser af borgerligt indgået ægteskab samt kirkelige begravelser) er i perioden fra faldet fra 351 til 50. Antallet af kirkelige handlinger i sognet ligger under middel såvel i forhold til de øvrige sogne i provstiet (110) og som i forhold til sognene i Københavns og Frederiksberg Kommuner (75). Der har i 2011 været afholdt 92 gudstjenester med et gennemsnitligt deltagerantal på 37. Deltagerantallet ligger under middel både i forhold

3 til det gennemsnitlige deltagerantal for provstiets sogne (63) og det gennemsnitlige deltagerantal for alle sogne i Københavns og Frederiksberg kommuner (61). Side 3 Der er afholdt 24 højmesser uden dåb med et gennemsnitligt deltagerantal på 26. Deltagerantallet er under middel, både i forhold til det gennemsnitlige deltagerantal ved højmesser uden dåb for sognene i provstiet (69) og i forhold til og det gennemsnitlige deltagerantal for alle sogne i Københavns og Frederiksberg kommuner (61). Der er i 2011 noteret altergæster, og antallet er under middel i forhold til det gennemsnitlige antal altergæster i provstiet (2.172) og det gennemsnitlige antal altergæster for alle sogne i Københavns og Frederiksberg kommuner (2.584). Der er i 2011 afholdt 8 koncerter med gennemsnitligt 140 deltagere. Det gennemsnitlige koncertantal og deltagerantal i provstiet ligger for 2011 på henholdsvis 13 koncerter og 81 deltagere. For sognene i Københavns og Frederiksberg kommuner er de tilsvarende gennemsnitstal for koncerter og 100 deltagere. I antallet af koncerter ligger sognet således under middel, men over middel i forhold til det gennemsnitlige antal deltagere pr. koncert. Der er i 2011 gennemført 53 aktiviteter i sognegården/kirken med i alt 1252 deltager eller gennemsnitligt 24 deltagere. Antallet af aktiviteter er under middel i forhold til gennemsnittet for sognene i provstiet (212 aktiviteter) og for sognene i Københavns og Frederiksberg kommuner (199 aktiviteter). Deltagerantallet er på niveau med det gennemsnitlige deltagerantal pr. aktivitet for provstiets sogne (24 deltagere pr. aktivitet) og under middel i forhold til det gennemsnitlige deltagerantal i Københavns og Frederiksberg kommuner (32 deltagere pr. aktivitet). For 2010 udgør driftsudgifterne pr. medlem 531 kr. For 2010 ligger driftsudgiften pr. medlem i Solbjerg Sogn over middel (bedre) i forhold til den gennemsnitlige driftsudgift pr. medlem for sognene i provstiet (610 kr.). Tilsvarende gælder for perioden Det er på baggrund af de statistiske oplysninger biskoppens vurdering, at der er tale om et sogn med en fortsat dalende medlemsprocent og en lav tilslutning til kirkens kerneydelser (gudstjenester og kirkelige handlinger). Endvidere er der et lavt aktivitetsniveau, for så vidt angår andre aktiviteter i kirken og sognegården, hvor antallet af aktiviteter ligger under middel. Menighedsrådets oplysninger vedrørende deltagerantal til højmesser m.m. i 2012 ændrer efter biskoppens opfattelse ikke på det generelle billede af et sogn, der har ringe tilslutning fra sognebørnene. Aktiviteter som koncerter og foredrag, der nyder en rimelig tilslutning, er natulige aktiviteter i forlængelse af kerneydelserne, men kan efter biskoppens opfattelse ikke selvstændigt begrunde en opretholdelse af et sogn og en kirkebygning. Efter biskoppens opfattelse tegner sognets hjemmeside et billede af et almindeligt arbejdende folkekirkeligt sogn år Der er således efter biskoppens

4 vurdering ikke tale om et sogn eller en menighed med en særlig profil, som alene af denne grund kan begrunde en opretholdelse af kirken og sognet. Side 4 Høring af menighedsrådet Menighedsrådet for Solbjerg Sogn er som nævnt imod, at Solbjerg Kirke tages ud af folkekirkelig drift. Menighedsrådet har bekræftet denne holdning på et møde med mig den 30. august 2013, jf. nedenfor. Menighedsrådet er blevet inddraget i sagen både i forbindelse med høringen om debatoplægget og i forbindelse med høringen om høringsbilag 1 og 2. Høring vedr. debatoplægget Stiftsrådet fremlagde i april 2012 et debatoplæg for bispeembedet med forslag om, at i alt 17 kirker skulle tages ud af folkekirkelig brug i København og Frederiksberg kommuner dels for at kunne imødekomme fremtidens krav til folkekirken, dels for at reducere udgifterne til folkekirken i de to kommuner. Bispeembedet tilsluttede sig debatoplæggets forslag, og debatoplægget blev herefter udsendt til de berørte kirker, menighedsråd og præster den 20. april 2012 med mulighed for afgivelse af bemærkninger inden den 15. juni Det fremgår af debatoplægget, at Med henblik på en økonomisk rationalisering og koncentration af kirkelivet på Frederiksberg foreslås nedenstående to kirker lukket eller i det mindste taget ud af daglig drift. Når der peges på disse to kirker, skyldes det først og fremmest, at de øvrige kirker grundet geografisk beliggenhed eller historie ikke er så oplagte at tage ud af brug. Solbjerg Kirke: Solbjerg Kirke indgår som den ene af tre kirker i Frederiksberg Søndre Pastorat og er medlemsmæssigt for lille til at være en selvstændig bæredygtig kirke. Den ligger ret tæt på Frederiksberg Kirke, og sognet kan uden videre fordeles på nabokirkerne. Med brev af 15. maj 2012 har menighedsrådet afgivet bemærkninger til debatoplægget, og menighedsrådet afviser biskoppens ønske om at lukke kirke. Menighedsrådet finder, at det anvendte statistiske materiale ikke afspejler den situation, som sognet befinder sig i, i dag. Rådet anfører videre, at der igen er en stigning i befolkningstallet, og at befolkningssammensætningen har ændret sig, sådan at der er flere unge familier i sognet, hvilket bl.a. viser sig gennem en stigning i dåbstallet. Ifølge menighedsrådet har der i 2011 og 2012 været en stigning i antallet af kirkegængere. Menighedsrådet nævner, at forslaget om at lukke to kirker på Frederiksberg er begrundet i den trængte økonomi i provstiet. I forlængelse heraf nævnet rådet, at Solbjerg Kirke, menighedshuset og sognets tjenesteboliger fremstår i en per-

5 fekt stand, hvorfor kirken og de øvrige bygninger ikke vil belaste budgettet vedligeholdelsesmæssigt de næste mange år. Side 5 Endvidere henviser menighedsrådet i sit svar til de nye og planlagte bebyggelser i sognet, som har lighedspunkter med de områder, hvor biskoppen ønsker opført nye kirker (Nordhavn, Teglholmen). Menighedsrådet finder, at kirken har en central beliggenhed i forhold til disse nye byggerier på Frederiksberg. Menighedsrådets bemærkninger til høringsbilag 1 og 2 I forlængelse heraf udarbejdede bispeembedet et høringsmateriale, som blev udsendt til menighedsrådene den 9. november 2012 med frist for afgivelse af høringssvar den 16. januar Høringsmaterialet var opdelt i 2 dele bestående dels af en generel beskrivelse af den demografiske udvikling i København og på Frederiksberg, udviklingen i medlems- og dåbsprocenten, en vision for Københavns Stift samt redegørelse for den anvendte model til analyse af den enkelte kirke (høringsbilag 1), dels en konkret gennemgang af den enkelte kirke ud fra den anvendte analysemodel og afsluttende med bispeembedets bemærkninger til menighedsrådets svar på debatoplægget (Høringsbilag 2) I biskoppens kommentar til menighedsrådets høringssvar på debatoplægget i høringsbilag 2 udtrykker biskoppen anerkendelse af det kirkeliv og menighedsliv, der gennem årene har fundet sted i Solbjerg Kirke og sogn. Biskoppen bemærker imidlertid, at Solbjerg Sogn ikke indtager en særstilling, når det drejer sig om den aktuelle situation for sognene i provstierne på Frederiksberg og i Københavns Kommune. Biskoppen anfører bl.a. med henvisning til de statistiske oplysninger, at det billede, der nu tegner sig af gudstjenesteliv, kirkelige handlinger og kirkelig aktivitet ved Solbjerg Kirke desværre ikke kvalificerer denne kirke frem for andre til at fortsætte som kirke. For så vidt angår de øvrige aktiviteter, der bl.a. er beskrevet på kirkens hjemmeside, finder biskoppen, at der er tale om meget begrænsede aktiviteter. Der er i et vist omfang tale om aktiviteter, der retter sig mod børnefamilier, men herudover synes menighedsrådet efter biskoppens vurdering ikke at have formet en vision for et fremadrettet nutidigt kirkeliv med adresse til de nye beboere i sognet, som menighedsrådet bl.a. fremhæver i sit høringssvar. Biskoppen peger også på, at der er tale om aktiviteter, der ikke nødvendigvis er bundet til Solbjerg Kirke, men som bør kunne videreføres ud fra nabokirkerne i en ny sognesammenhæng. Menighedsrådet fremkommer i høringssvar af 8. januar 2013 med bemærkninger til biskoppens høringsmateriale. Høringssvaret er opdelt i to dele, dels som kommentarer til høringsbilag 2, dels som menighedsrådets argumenter for bevarelse af Solbjerg Kirke som en aktiv sognekirke. Det fremgår af menighedsrådets høringssvar, at der i 2011 var 67 % folkekirkemedlemmer i Solbjerg Sogn, og at sognet dermed havde den tredjehøjeste medlemsprocent blandt sognene på Frederiksberg.

6 Biskoppen bemærker hertil, at det ved opslag i Danmarks Statistik for 1. kvartal i 2013 ses, at medlemsprocenten er faldet til under 65 %, og biskoppen konstaterer, at medlemsprocenten i sognet fortsat er faldende. Side 6 Menighedsrådet anfører, at der er fejl i de statistiske oplysninger, og henviser til, at antallet af kirkekoncerter for 2011 skal anføres med 18, og at deltagerantallet ikke er korrekt opført. Hertil bemærker biskoppen, at menighedsrådet ikke nærmere dokumenterer antallet af koncerter for 2011, og at det korrekte deltagerantal ikke oplyses af menighedsrådet. Biskoppen henviser til, at han har anvendt de tal, som stammer fra menighedsrådets eget indberetningsskema for Menighedsrådet anfører videre, at driftsudgiften pr. medlem i 2011 var på 503 kr. og dermed den tredjelaveste i provstiet. Biskoppen henviser her til den misforståede terminologi over/under middel, og at kirken er billig i drift i forhold til de øvrige kirker i provstiet. Biskoppen bemærker, at økonomi alene er ét parameter blandt flere, som han har anvendt i vurderingen af, hvilke kirker der skal indstilles til lukning. Menighedsrådet anfører, at man i sognet satser på blandende ejer- og lejeboliger for pengestærke pensionister på Diakonissestiftelsens grund. Biskoppen bemærker hertil, at Diakonissestiftelsen har sin egen kirke (Emmaus Kirke), hvorfor han formoder, at de nye beboere vil benytte denne kirke og ikke indgå i kirkelivet i Solbjerg Kirke. I relation til samarbejde med nabosogne fremhæver menighedsrådet folderen Kirkemusik på Frederiksberg, som sognet redigerede og udgav i perioden og til projektet Menneske-Musik-Kirke, der blev gennemført i henholdsvis 1996 og Menighedsrådet peger på, at begge projekter blev til på initiativ af Solbjerg Kirke. Biskoppen anfører til dette, at der er tale om projekter, der er afsluttet i henholdsvis 2006 og 2008, og at menighedsrådet ikke har peget på samarbejder af nyere dato. Menighedsrådet finder, at Solbjerg Kirke har en særlig profil i forhold til musik og foredrag af høj kvalitet, samt at kirkekoncerterne har et kirkeligt indhold, idet der altid indgår fællessalmer og evangelielæsning. Biskoppen finder ikke, at dette kan føre til/er nok til, at menigheden kan betegnes som en profilkirke, som alene af den grund kan begrunde en opretholdelse af kirken/sognet. Menighedsrådet anfører, at kirken har en god og central beliggenhed på Frederiksberg i en fornem arkitektonisk helhed, hvor kirken sammen med bibliotek og gymnasium udgør det kulturelle centrum på Frederiksberg. Biskoppen bemærker til dette, at kirken ikke er beliggende ud til et hovedstrøg, men at den ligger omgivet af domhus og brandstation, som den bygningsmæssigt indgår i fint samspil med.

7 Menighedsrådet fremkommer med nogle tal i forhold til antallet af gudstjenester og aktiviteter i 2012, som viser et højere antal end statistikken i høringsbilaget. Side 7 Biskoppen bemærker hertil, at tallene ikke er direkte sammenlignelige med tallene fra sognets statistiske indberetning for For så vidt angår det oplyste antal højmesser kan der dog registreres en lille stigning i deltagerantallet i forhold til det gennemsnitlige deltagerantal for både samtlige gudstjenester og højmesser uden dåb i 2011, men deltagerantallet ligger umiddelbart stadig væsentligt under middel, hvis der sammenlignes med gennemsnitstallet for provstiets sogne og alle sogne i Københavns og Frederiksberg kommuner for Biskoppen nævner endvidere, at bortset fra antallet af koncerter er det hans opfattelse, at det oplyste aktivitetsniveau sammenlignet med aktivitetsniveauet for 2011 fortsat må betegnes som meget behersket. Menighedsrådet oplyser, at Solbjerg Sogn er i vækst og udgør et fuldt bæredygtigt sogn med en kirkebygning, som er i en fornem stand, og som danner rammen om mange gode aktiviteter. Rådet anfører, at det ikke er antallet af aktiviteter, det kommer an på, men kvaliteten af aktiviteterne. Hertil anfører biskoppen, at det er korrekt, at befolkningstallet er stigende, men at medlemsprocenten på trods af stigning i både befolkningstal og medlemstal viser en fortsat faldende tendens, hvor den pr. 1. januar 2013 er på under 65 % (64,5 %). Menighedsrådet gør gældende, at der er inhabilitet forbundet med beslutningerne om at tage kirken ud af brug, her tænkes særligt på formanden for stiftsrådet, som tillige er formand for Lindevang Sogns Menighedsråd og medlem af Frederiksberg Provstiudvalg. Menighedsrådet oplyser, at rådet ikke vil vige for en domstolsafgørelse for at få fastslået, om en lukning af Solbjerg Kirke er båret af usaglige hensyn og inhabilitet. Hvis sognet skal deles, vil Lindevang Sogn få overført en del, og dermed ifølge menighedsrådet få en fordel, hvilket menighedsrådet finder kritisabelt. Biskoppen redegør for sin opfattelse af forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet og stiftsrådets/provstiudvalgets funktion. Biskoppen finder ikke, at der foreligger inhabilitet. Udtalelse fra provstiudvalget for Frederiksberg Provsti og provsten for Frederiksberg Provsti Provstiudvalget for Frederiksberg Provsti udtaler med brev af 14. januar 2013, at udvalget tilslutter sig biskoppens indstilling og anerkender, at der er kirkelige aktiviteter, som skal lokaliseres andre steder hen. Provsten udtaler med brev af 23.januar 2013, at provsten ikke er uenig i, at Solbjerg Kirke kan tages ud af drift, men beklager, at provstiet mister kirken, men at udviklingen kræver strukturændringer. Møde mellem menighedsrådet og kulturministeren

8 Som led i sagens behandling blev der den 30. august 2013 afholdt et møde mellem menighedsrådet og kulturministeren. Side 8 På mødet tilkendegav menighedsrådet, at et enigt råd ikke ønsker Solbjerg Kirke taget ud af brug som kirke. Menighedsrådet finder, at der mangler en saglig begrundelse for, at netop Solbjerg Kirke er foreslået taget ud af brug af biskoppen. Menighedsrådet stiller i lyset heraf dels spørgsmål vedr. kompetenceforholdene, idet menighedsrådet ikke mener, at der er hjemmel til at tage kirken ud af brug, hvis menighedsrådet ikke ønsker det, og dels vedr. habilitet i sagen. Menighedsrådet henviste på mødet til, at Solbjerg Kirke er en selvejende institution, og hvis kirken nedlægges som kirke, så vil kirkebygningen fortsat være under menighedsrådets bestyrelse. Menighedsrådet tilkendegav videre, at der er fejl i biskoppens argumentation i forhold til at tage kirken ud af brug, og rådet er uenig i, at der ikke er nok, som deltager i kerneydelserne, arrangementerne m.v., at kirken har en dårlig beliggenhed, og at kirken ingen historie har. Rådet henviste bl.a. til, at kirken har en perfekt og central beliggenhed på Frederiksberg, tæt på domhus og uddannelsesinstitutioner. Rådet orienterede om aktiviteterne i sognet, herunder koncertaktiviteter (rådet henviste til, at der er et musikliv af høj kvalitet ved kirken), kirken har eget orkester, der afholdes andagter med fællessang (som tiltrækker mange, som ellers ikke ville komme i kirken), kulturcafé, studiekredseftermiddage, babysalmesang, aftenforedrag med gudstjeneste, julesalmer for børn (særskilt henvendt til børnefamilierne i Porcelænshaven), migrantmenighed anvender lokaler, læsekreds, Solbjerglag (der tiltrækker folk, som ellers ikke ville komme i kirken) m.v. Menighedsrådet finder, at kirken burde sammenlignes med andre sammenlignelige kirker på Frederiksberg, men ikke Slotskirken og Frederiksberg Kirke, som giver et skævredet billede. Menighedsrådet er uenig i de af biskoppen anvendte statistiske oplysninger, og rådet finder at kunne dokumentere, at sognet har det højeste aktivitetsniveau på Frederiksberg. Rådet tilkendegav, at der har været nedgang i antallet af bryllupper og begravelser, men at antallet af disse kirkelige handlinger naturligt er svingende. Menighedsrådet anførte videre på mødet, at der er sket en stigning i antallet af medlemmer af folkekirken. Menighedsrådet tilkendegav således, at medlemsprocenten i sognet er 67 %. Ministerens afgørelse Som redegjort for under afsnittet om regelgrundlaget, er det ministeren, der har kompetence til at beslutte, at en kirke skal tages ud af brug som kirke. Der er imidlertid ikke i 2, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde fastsat bestemmelser, som angiver, hvilke kriterier der kan tillægges

9 vægt, og hvilke begrundelser der kan eller skal inddrages i en kirkelukningssag, hvor der er uenighed mellem biskoppen og et menighedsråd. Side 9 Hidtil er ønsket om at lukke den lokale kirke typisk udsprunget fra menighedsrådet og menigheden selv, ud fra en erkendelse af, at kirkelivet er udfordret, at der ikke længere eksisterer et befolkningsmæssigt grundlag for at opretholde kirken, at kirken ikke længere opfylder kravene til det, der er behov for lokalt i sognet, at kirken ikke bliver brugt i det omfang, som må forudsættes m.v. Der har således ikke i perioden siden oprettelsen af de første menighedsråd i 1903 været tilfælde, hvor der er blevet lukket kirker imod et menighedsråds vilje. Dette er i god harmoni med den centrale rolle, menighedsrådet er tillagt i den kirkelige lovgivning som ansvarlig for styringen af sognets kirkelige og administrative anliggender. Det er derfor min opfattelse, at der bør foreligge særdeles stærke og vægtige argumenter og hensyn for at gå imod et menighedsråd, som ikke ønsker kirken lukket, idet menighedsrådet har denne helt centrale rolle i folkekirken, som en kerne i hele det folkekirkelige demokrati og system som sådan. Det er menighedsrådet, der lovgivningsmæssigt har fået til opgave at skabe det gode kirkelige liv i sognet. Det er i forlængelse heraf min vurdering, at der skal foreligge et ganske særligt og utvetydigt grundlag for, at en kirke kan tages ud af brug, når menighedsrådet modsætter sig dette. Biskoppen anvender som en del af sit beslutningsgrundlag dels sin vision og dels ti parametre i forhold til: lokalhistoriske forhold, sognets oprettelse, kirkebygningen, sognets historie, statistik og økonomi, sognets rolle i lokalsamfundet, samarbejder med nabosogne m.fl., særlige kirkelige eller/og kulturelle opgaver, ejerforhold samt det fremtidige kirkeliv og den gejstlige betjening. Som begrundelse for at tage kirker ud af brug i Københavns Stift henviser biskoppen overordnet til ændrede demografiske og økonomiske forhold, herunder hensynet til at kunne frigive midler til at bygge kirker i nye områder, hvor der forventes befolkningstilvækst m.v. De argumenter, som biskoppen anvender i forhold til, at det nu er nødvendigt at lukke kirker i København, er, at en meget stor andel af bybefolkningen ikke har noget tilhørsforhold til folkekirken, at folkekirkemedlemsprocenten for København er markant lavere end i resten af landet, og at bybefolkningen snarere føler sig knyttet til en bydel fremfor et sogn. Hertil kommer, at det på sigt af biskoppen vurderes nødvendigt at opføre nye kirker i de store byudviklingsområder i Sydhavn, Nordhavn og Ørestad. En nedlæggelse af eksisterende kirker vurderes derfor af biskoppen at være nødvendig for at kunne opføre nye kirker i de nævnte byudviklingsområder. Det er min vurdering, at ovennævnte parametre generelt kan karakteriseres som saglige og lovlige kriterier. Det er afgørende, at menighedsrådet for Solbjerg sogn har været bekendt med de konkrete kriterier, hvilket jeg ud fra sagens oplysning må lægge til grund, at menighedsrådet har. Jeg er endvidere enig med biskoppen i, at det primære og bærende for folkekirken som sådan er gudstjenesterne og de kirkelige handlinger (kerneydel-

10 serne). Kerneydelserne og opbakningen/tilslutningen hertil vil efter min vurdering kunne indgå som kriterier i forhold til henholdsvis at lukke eller opretholde en kirke. En kirke med et minimum antal kerneydelser bør således ikke kunne opretholdes alene med henvisning til, at aktiviteter forbundet med lokaleudlejning, udlån af kirkerummet til koncerter, som øvelokale pga. akustiske forhold, central beliggenhed m.v. ligger på et højt niveau. Det er kerneydelserne, som er omdrejningspunktet i folkekirken. Side 10 Jeg anerkender således den af biskoppen foretagne statistiske undersøgelse af det faktiske kirkelige liv i Solbjerg Sogn og deler biskoppens opfattelse af, at det kirkelige liv i sognet er udfordret. Det må imidlertid lægges til grund, at selvom de kirkelige aktiviteter i Solbjerg Kirke på en række parametre ligger under gennemsnittet for provstiet og kommunen, er der dog et vist kirkeligt liv i sognet. I forhold til de af biskoppen anførte overordnede økonomiske argumenter er det min vurdering, at det i denne sammenhæng bør overvejes, om de økonomiske udfordringer i stiftet nødvendigvis løses bedst med lukning af et antal kirker, eller om de ønskede besparelser kan opnås på anden vis, fx ved at effektivisere på andre områder. Jeg finder det således ikke tilstrækkeligt godtgjort i sagen, at mindre indgribende tiltag (fx forskellige typer af effektiviseringer og generelle besparelser på driften) ikke vil kunne have den samme økonomiske effekt som lukning af kirker. Hertil kommer, at ingen af de nævnte byudviklingsområder er udbyggede endnu, og at tidshorisonten i forhold til nybyggeri af kirker derfor kan have en vis længde. Der er således efter min vurdering ikke den fornødne nødvendige sammenhæng og proportionalitet mellem lukning af Solbjerg Kirke og biskoppens ønske om at frigøre økonomiske midler til at foretage nyt kirkebyggeri i stiftet og jeg finder på den baggrund ikke, at dette økonomiske argument kan tillægges afgørende betydning for sagen. Når biskoppen anvender statistiske oplysninger i forhold til de kirker, som han ønsker lukket, er det væsentligt, at oplysningerne kan danne baggrund for en sammenligning med kirker, som kan karakteriseres som sammenlignelige, for at der herved skabes et sagligt og gennemsigtigt beslutningsgrundlag. Det spiller således en afgørende rolle, om der i den konkrete sag kan siges at foreligge et fuldstændigt sammenligningsgrundlag mellem Solbjerg Kirke og de andre kirker i Københavns Stift. De statistiske oplysninger, som er fremlagt af biskoppen, viser, at Solbjerg Sogn har et udfordret kirkeliv, men det er ikke muligt ud fra de af biskoppen fremlagte statistiske oplysninger at sammenligne Solbjerg Sogn med andre sogne, hvor kirken ikke indstilles til lukning, idet biskoppen alene har valgt at fremlægge statistiske oplysninger for de kirker, som er udpeget til lukning holdt op imod gennemsnittet for sognene i provstiet og gennemsnittet for sognene i Københavns og Frederiksberg kommune. Det er derfor ikke muligt i sagen at vurdere, om Solbjerg Kirke har et væsentligt svagere kirkeligt liv end kirker, der ikke indstilles til lukning. Efter min vurdering kommer der herved til at mangle det nødvendige sammenligningsgrund-

11 lag, som ville have været til stede, hvis det var muligt at se statistiske oplysninger om alle kirkerne. Jeg finder på denne baggrund, at biskoppen med det fremlagte statistiske materiale ikke har skabt et nødvendigt sammenligningsgrundlag, som i tilstrækkelig grad godtgør, at netop Solbjerg Kirke bør lukkes. Side 11 Jeg finder herefter ud fra en samlet bedømmelse, herunder forvaltningsretlige proportionalitetsprincipper og lighedsbetragtninger ikke at kunne tiltræde biskoppens indstilling om, at Solbjerg Kirke tages ud af folkekirkelig drift. Jeg skal bemærke, at i lyset af min afgørelse borfalder det af menighedsrådet rejste spørgsmål om inhabilitet Med venlig hilsen Marianne Jelved /Liselotte Hartman Schöbel fuldmægtig Kopi til: Menighedsrådet for Solbjerg Sogn Provstiudvalget for Frederiksberg Provsti