Biskoppen over Københavns Stift.

Transkript

1 Biskoppen over Københavns Stift Indstillinger i sagen Biskoppen har med brev af 3. april 2013 indstillet, at Aalholm Kirke tages ud af folkekirkelig drift senest pr. 31. december Provstiudvalget for Valby- Vanløse Provsti støtter biskoppens indstilling. Menighedsrådet for Aalholm Sogn har i breve af 7. juni 2012 og 15. januar 2013 samt ved møde i Kulturministeriet den 28. august 2013 erklæret sig uenig i biskoppens indstilling om, at Aalholm Kirke tages ud af brug som kirke. Kirkefondet har hjemfaldsret til Aalholm Kirke i tilfælde af, at kirken tages ud af brug som kirke. Frederiksholms Kanal 21 Postboks 1220 København 2123 K København K Telefon Telefax e-post km@km.dk Dette dokumentnr. bedes oplyst ved henvendelse til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Dato: 13. september 2013 Gældende ret Hjemlen til at lukke en kirke er fastsat i 2, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Det fremgår af bestemmelsen, at Opførelse af kirker og nedbrydning af kirker skal godkendes af ministeren for ligestilling og kirke. Nedbrydning omfatter både den fysiske tilintetgørelse af en kirke samt nedlæggelse, hvor kirken tages ud af brug som kirke. Den formelle nedlæggelse af en kirke sker i henhold til en retssædvane ved kgl. resolution efter indstilling fra ministeren for ligestilling og kirke. En sag om lukning af en kirke er hidtil begyndt med, at menighedsrådet træffer beslutning om at indstille kirken til lukning. Menighedsrådets beslutning er herefter behandlet i provstiudvalget og hos biskoppen, som på det foreliggende grundlag har udarbejdet en indstilling til ministeren. Det har herefter været de kirkelige myndigheders indstilling, som har dannet grundlag for ministerens indstilling til Dronningen. Der er ingen regler, sædvane eller fortilfælde for en situation, hvor initiativet til at lukke en kirke udspringer af biskoppens ønske, og hvor menighedsrådet er uenig i biskoppens indstilling om lukning af kirken. Menighedsrådet har ingen vetoret i spørgsmålet om lukning af en kirke, da vetoret for menighedsrådet forudsætter, at der er en direkte og utvetydig hjemmel hertil. Dette er ikke tilfældet ved kirkelukninger. Ministeren har derfor mulighed for at lukke en kirke mod menighedsrådets indstilling. Der er imidlertid skabt en tradition for, at et menighedsråd bliver hørt i forskellige sammenhænge, hvilket også er tilfældet i denne sag, jf. nedenfor i afsnittet Den konkrete sag.

2 I den kirkelige lovgivning er der ikke fastsat regler om, hvordan ministeren skal nå frem til sin beslutning om at indstille til Dronningen, at en kirke skal lukkes, i et tilfælde, hvor der er uenighed mellem menighedsrådet og biskoppen. Side 2 Afgørelsen træffes således på baggrund af ministerens forvaltningsmæssige skøn. Den konkrete sag Biskoppens indstilling i brev af 3. april 2013 Biskoppen indstiller, at Aalholm Kirke tages ud af folkekirkelig drift senest pr. 31. december Som led i indstillingen har biskoppen fremlagt statistisk materiale for Aalholm Kirke. I sin indstilling sammenholdt med høringsbilag 2 lægger biskoppen vægt på følgende statistiske oplysninger: Efter et fald i folketallet fra i 1961 til i 1998 er folketallet i sognet igen steget til i Pr. 1. januar 2013 udgør folketallet I perioden 1998 til 2011 er antallet af medlemmer faldet fra til medlemmer. Medlemsprocenten udgjorde i % og i %. Medlemsprocenten er pr. 1. januar %. I perioden er medlemsprocenten faldet fra 73 % til 69 % og følger således tendensen såvel i de øvrige sogne i provstiet, hvor faldet dog varierer mellem 2 % og 9 %, som den generelle tendens for Københavns kommune, hvor faldet i medlemstallet har været ca. 1 % om året eller 6 % for perioden. Antallet af dåb er i perioden faldet fra 81 døbte om året i 1961 til 28 døbte i Dåbsprocenten (23 %) i 2011 er under middel i forhold til gennemsnittet for provstiets sogne (47 %) og i forhold til alle sogne i København og Frederiksberg Kommuner (50 %). I 2012 er dåbsprocenten steget til 26 %, men ligger trods dette fortsat lavt. Antallet af kirkelige handlinger (vielser/velsignelse af borgerligt indgået ægteskab og begravelse) er i perioden 1961 til 2011 faldet fra 166 til 68. Antallet af kirkelige handlinger (68) ligger i 2011 under middel i forhold til gennemsnittet for sognene i provstiet (80) og lidt under middel i forhold til gennemsnittet for sognene i Købehavns og Frederiksberg kommuner (75). Det samlede antal gudstjenester har i 2011 været 86 med et gennemsnitligt deltagerantal på 43. For 2011 er den samlede gudstjenestedeltagelse i Aalholm Sogn under middel både i forhold til gennemsnittet for provstiets sogne (63) og gennemsnittet for sognene i Københavns

3 og Frederiksbergs Kommuner (61). (Menighedsrådet har gjort opmærksom på en sammentællingsfejl i sognet). Side 3 Der er afholdt 45 højmesser uden dåb med et gennemsnitligt deltagerantal på 35. Gudstjenestedeltagelsen ved højmesse uden dåb er under middel i forhold til det gennemsnitlige deltagerantal ved højmesser uden dåb for sognene i provstiet (60) og i forhold til gennemsnittet for alle sogne i Københavns og Frederiksberg Kommuner (61). Der er i 2011 noteret altergæster, hvilket er under middel i forhold til det gennemsnitlige antal altergæster i provstiet (2.207) og i forhold til det gennemsnitlige antal altergæster for alle sognene i Københavns kommune (2.584) (Frederiksberg Kommune er ikke nævnt). Der er afholdt 9 kirkekoncerter med gennemsnitligt 87 deltagere pr. koncert. I provstiet afholdes der i gennemsnit 6 koncerter med gennemsnitligt 107 deltagere, mens de tilsvarende tal for Københavns og Frederiksberg kommuner er 17 koncerter med gennemsnitligt 100 deltagere. Der er gennemført 461 aktiviteter med gennemsnitligt 17 deltagere pr. aktivitet. Antallet af aktiviteter er over middel i forhold til gennemsnittet for sognene i provstiet (270) og for sognene i Københavns og Frederiksberg Kommuner (199), mens deltagerantallet er under middel i forhold til det gennemsnitlige deltagerantal pr. aktivitet for sognene i provstiet (28) og under middel i forhold til det gennemsnitlige deltagerantal pr. aktivitet i sognene i Københavns og Frederiksberg kommuner (32). Værested og spejderaktiviteter er knyttet til kirken og udgør antalsmæssigt 81 % af kirkens samlede aktiviteter og dækker 65 % af det samlede deltagerantal ved sognets aktiviteter. Bispeembedet anfører, at der synes at være uger, hvor der ikke er aktiviteter i kirken 3 ud af ugens 7 dage, bortset fra gudstjenester og kirkelige handlinger. For 2010 ligger driftsudgifterne pr. medlem i Aalholm Sogn på 731 kr., og på middelniveau i forhold til den gennemsnitlige driftsudgift pr. medlem for sognene i provstiet 733 kr. og over middel (bedre) i forhold til den gennemsnitlige driftsudgift pr. medlem for samtlige sogne i København og Frederiksberg kommuner (1.165). Tilsvarende gælder for perioden Det er på baggrund af de statistiske oplysninger biskoppens vurdering, at der er tale om et sogn i en negativ udvikling: en fortsat dalende medlemsprocent, en lav dåbsprocent og en lav tilslutning til kirkens kerneydelser (gudstjenester og kirkelige handlinger). Biskoppen henviser endvidere til, at der er et lavt aktivitetsniveau, for så vidt angår andre aktiviteter i kirken og sognegården, hvor antallet af aktiviteter er ligger under middel. Aktiviteter som koncerter og foredrag, der nyder en rime-

4 lig tilslutning, er natulige aktiviteter i forlængelse af kerneydelserne, men kan ifølge biskoppen ikke selvstændigt begrunde en opretholdelse af et sogn og en kirkebygning. Side 4 Biskoppen finder endvidere, at det geografiske aspekt i forhold til Aalholm Kirke har afgørende betydning. Biskoppen henviser til, at den geografiske placering af kirken i provstiet i trekantsområdet mellem byområderne Valby, Vigerslev og Vanløse er et vigtigt argument i forbindelse med indstilling til lukning af en kirke i dette provsti, fordi nye sognegrænser vil kunne etableres forholdsvist nænsomt og hensigtsmæssigt. Sognets hjemmeside tegner, ifølge biskoppen, et billede af et almindeligt arbejdende folkekirkeligt sogn år Der er ikke tale om et sogn eller en menighed med en særlig profil, som alene af denne grund kan begrunde en opretholdelse af kirken og sognet. Høring af menighedsrådet Menighedsrådet for Aalholm Sogn er som nævnt uenig i, at Aalholm Kirke tages ud af folkekirkelig drift. Menighedsrådet har bekræftet denne holdning på et møde med mig den 28. august 2013, jf. nedenfor. Menighedsrådet er blevet inddraget i sagen både i forbindelse med høringen om debatoplægget og i forbindelse med høringen om høringsbilag 1 og 2. Høring vedr. debatoplægget Stiftsrådet fremlagde i april 2012 et debatoplæg for bispeembedet med forslag om, at i alt 17 kirker skulle tages ud af folkekirkelig brug i København og Frederiksberg kommuner dels for at kunne imødekomme fremtidens krav til folkekirken, dels for at reducere udgifterne til folkekirken i de to kommuner. Bispeembedet tilsluttede sig debatoplæggets forslag, og debatoplægget blev herefter udsendt til de berørte kirker, menighedsråd og præster den 20. april 2012 med mulighed for afgivelse af bemærkninger inden den 15. juni Det fremgår af debatoplægget, at Den geografiske placering er et vigtigt argument i forbindelse med indstilling til lukning af en kirke i dette provsti. Derfor indstilles det, at Aalholm Kirke udpeges til lukning. Nye sognegrænser vil samtidig forholdsvist nænsomt og hensigtsmæssigt kunne etableres. Kirkebygningen vil kunne undværes, da den arkitektoniske værdi ikke skønnes væsentlig. For en del år siden afviste menighedsrådet en mere gennemgribende modernisering af kirkerummet. Der var bevilliget ca. 3 millioner. Kirkelivet er for mange år siden stagneret. Antallet af konfirmander er begrænset. Minikonfirmander findes ikke. Spaghettigudstjenester og lign. findes ikke.

5 Dog er der et ældrearbejde ved kirken og ligeledes gudstjenester for børn og unge i tilknytning til spejdere. Side 5 Af statistikken for 2011 fremgår det, at Aalholm Sogns tal stort set over hele linjen er de laveste i provstisammenhæng. Dette er yderligere en indikator for lukning. Med brev af 7. juni 2012 har menighedsrådet afgivet bemærkninger til debatoplægget, og menighedsrådet tilkendegiver, at det er et enigt menighedsråd, der afviser at tage kirken ud af brug. Menighedsrådet anfører samtidig, at der ikke er hjemmel til at lukke Aalholm Kirke og sogn, og rådet finder, at det vil stride imod hævdvunden praksis at lukke en kirke uden lokal opbakning. Og hvis dette skal ske imod et enigt menighedsråd, finder menighedsrådet, at dette forudsætter en lovhjemmel. Menighedsrådet finder endvidere, at kirken er centralt placeret i sognet med god afstand til alle nabokirkerne. Rådet anfører, at der bor mange mennesker i Valby-Vanløse, og at nye områder i Valby indenfor få år skal bebygges, hvorfor menighedsrådet finder det forkert at lukke en kirke i denne del af byen. Rådet spørger biskoppen, om det er nødvendigt, at der lukkes en kirke i hvert provsti. Herudover anfører menighedsrådet, at medlemsprocenten er en af de højeste i København og provstiets næsthøjeste, at kirkeskatten i 2009 indbragte 7,7 mio. kr. i Aalholm Sogn, og at driftsomkostningerne for sognet i 2011 androg kr. Menighedsrådet bemærker, at det således ikke er sognet, der ligger andre sogne til last. Menighedsrådet finder, at kirkens udseende bør lades ude af en så væsentlig diskussion; dét, det bør handle om, er, ifølge menighedsrådet, menighedens liv og vækst. Rådet finder endvidere, at argumentet om et stagneret kirkeliv ikke alene gælder for Aalholm Sogn, men kan bruges på mange sogne i København. Rådet finder, at der er et rigt menighedsliv i sognet. Rådet nævner, at det har været vanskeligt at opretholde minikonfirmandhold, men at KFUM/KFUK har forkyndt det kristne budskab ved ugentlige møder for områdets børn og unge. Rådet gør opmærksom på, at der udføres en del frivilligt arbejde, som biskoppen i andre sammenhænge har peget på værdien af, og at det frivillige arbejde er en integreret del af arbejdet i Aalholm Kirke. Menighedsrådet bemærker, at rådet har afleveret 3000 protestunderskrifter til biskoppen. Menighedsrådet anfører, at stiftets statistik er mangelfuld og dermed ikke kan anvendes, da kirken ikke er med i alle punkter knyttet til statistikken. Rådet foretager en sammenligning med de øvrige sogne i provstiet og med sognene i det daværende Vor Frue Provsti og det daværende Holmens Provsti. Menighedsrådet finder, at der er tale om vilkårlighed og efterrationalisering, når biskoppen udpeger Aalholm Kirke til lukning.

6 Rådet anfører, at sognets medlemsprocent er ret stabil, mens den er ret vigende i de øvrige sogne i provstiet, og der er i 2012 flere medlemmer end i både 2010 og Side 6 Rådet finder herudover, at der foreligger inhabilitet i forbindelse med anbefalingerne om at tage kirken ud af brug, idet provsten og menighedsrådsformanden for Hyltebjerg Sogn begge sidder i provstiudvalget og i stiftsrådet. Menighedsrådet henviser til, at rådet ikke er enig i det svar, som bispeembedet har udarbejdet som svar på anklager om inhabilitet med brev af den 14. februar Menighedsrådets formand bemærker særskilt i brev af 27. maj 2012, at menighedsrådet har været fuldtalligt i hele valgperioden og er stabilt med stor arbejdsvilje. Formanden bemærker videre, at kirkebygningen er i god funktionsstand (handicapvenlig) og vedligeholdelsestilstand og netop har gennemgået en gennemgribende tagrenovering. Formanden redegør endvidere for tidligere menighedsråds beslutning om, hvorfor kirkerummet ikke blev totalrenoveret i slutningen af 1990-erne men alene istandsat i Formanden efterlyser endvidere en oversigt over de besparelser, som kirkelukningerne forventes at give. Menighedsrådets bemærkninger til høringsbilag 1 og 2 I forlængelse heraf udarbejdede bispeembedet et høringsmateriale, som blev udsendt til menighedsrådene den 9. november 2012 med frist for afgivelse af høringssvar den 16. januar Høringsmaterialet var opdelt i 2 dele bestående dels af en generel beskrivelse af den demografiske udvikling i København og på Frederiksberg, udviklingen i medlems- og dåbsprocenten, en vision for Københavns Stift samt redegørelse for den anvendte model til analyse af den enkelte kirke (høringsbilag 1), dels en konkret gennemgang af den enkelte kirke ud fra den anvendte analysemodel og afsluttende med bispeembedets bemærkninger til menighedsrådets svar på debatoplægget (Høringsbilag 2). I biskoppens kommentar til menighedsrådets høringssvar på debatoplægget i høringsbilag 2 anfører han bl.a. med henvisning til de statistiske oplysninger, at det gudstjenesteliv, de kirkelige handlinger og de kirkelige aktiviteter, der er ved kirken, efter hans opfattelse ikke kvalificerer kirken frem for andre til at fortsætte som kirke. Vedrørende gudstjenestedeltagelsen bemærker biskoppen, at sammenlignet med gennemsnitstallene for sognene i provstiet og for sognene i Københavns og Frederiksberg kommuner tegner der sig både i 2010 og i 2011 et billede af en gudstjenestedeltagelse under middel i Aalholm Sogn. Dette gælder både i forhold til det gennemsnitlige deltagerantal pr. gudstjeneste og i forhold til det gennemsnitlige deltagerantal pr. højmesse uden dåb. Biskoppen bemærker også, at antallet af kirkelige handlinger både i 2010 og i 2011 ligger under middel i forhold til gennemsnittet for sognene i provstiet og for sognene i Københavns og Frederiksberg kommuner. Endelig bemærker biskoppen, at han, for så vidt angår de øvrige aktiviteter, finder, at der er tale om forholdsvis begrænsede aktiviteter. Det er dernæst bi-

7 skoppen faste overbevisning, at aktiviteterne bør kunne videreføres ved nabokirkerne. Biskoppen bemærker særligt, at det eksisterende børne- og ungdomsarbejde i regi af KFUM/K i kraft af sin tilknytning til en landsorganisation må være muligt at videreføre i nye rammer. Side 7 Menighedsrådet udtaler med høringssvar af 15. januar 2013 på høringsbilag 1 og 2, at rådet ikke ønsker kirken lukket, og at rådet finder det skuffende, at kirken stadigvæk er indstillet til lukning. Rådet anfører, at høringsfristen har været kort. Ved at tage kirken ud af brug mener rådet, at man bringer et kristent fællesskab til ophør, hvilket forstærkes af forslaget om at overføre menigheden til sogne, hvis teologi og struktur ikke er på linje med den, der findes i Aalholm Sogn. Biskoppen noterer sig menighedsrådets synspunkt, men finder ikke, at der er tale om at bringe et kristent fællesskab til ophør, da der efter biskoppens opfattelse ikke er grundlæggende forskelle mellem teologierne i Aalholm Kirke og de omkringliggende sogne. Menigheden i Aalholm Kirke kan dermed ikke, ifølge biskoppen, betegnes som en profilmenighed. Den nuværende gejstlige betjening vil blive fordelt mellem nabosognene, som Aalholm Sogn tænkes lagt sammen med. Menighedsrådet opfordrer til, at der fokuseres på at få befolkningen til at slutte op om folkekirken, og at der ved positive omtaler af folkekirkens mange aktiviteter og kirkens grundlæggende kultur arbejdes på at forøge medlemstallet. Biskoppen oplyser, at der på stiftsplan i en årrække via Presse- og Kommunikationsenheden (tidligere Infocenteret) og gennem de lokale kirkeblade er arbejdet med at bringe den gode historie ud i menighederne for at skabe en øget interesse for folkekirken og skabe en større tilslutning til folkekirken. Menighedsrådene har selv, ifølge biskoppen, haft mange muligheder og beføjelser til på lokalt plan at skabe synlighed. Alligevel har bl.a. medlemsprocenten vist en fortsat faldende tendens i sognene, hvilket ifølge biskoppen har gjort det nødvendigt at se på de ressourcer, der anvendes til opretholdelse af en kirke med en svag tilslutning fra menigheden, og om ressourcerne i givet fald vil kunne anvendes på en bedre måde. Menighedsrådet giver udtryk for, at det kræver betydelige ressourcer for rådet selv, ansatte og menigheden at have en trussel om lukning hængende over hovedet. Menighedsrådet bringer i denne sammenhæng spørgsmålet om hjemmel til at lukke en kirke op på ny. I forhold til hjemmelsspørgsmålet henviser biskoppen til den hidtidige praksis på området, hvor en kirke alene er blevet lukket på baggrund af menighedsrådenes ønske. Biskoppen anfører, at den situation, som folkekirken befinder sig i, nødvendiggør de skridt, som biskoppen nu tager, uagtet, at menighedsrådet ikke er enig. Biskoppen nævner, at der er opbakning til biskoppens forslag fra såvel provstiudvalg, provst som stiftsråd. Rådet anfører, at de befolkningsmæssige forskydninger mellem bydelene ikke er så udtalte i Valby sammenlignet med brokvartererne og Vanløse.

8 Biskoppen anfører, at den forventede (positive) befolkningsudvikling i Valbydelen af Valby-Vanløse Provsti ikke påvirker Aalholmkvarteret, da det ligger i den modsatte ende af Valby Langgade. Side 8 Menighedsrådet finder, at der netop er tale om et engagement og en nærhed i Aalholm Sogn, da kirken altid har haft et stort socialt engagement med fx menighedspleje, besøgstjeneste m.v., hvilket menighedsrådet finder er i overensstemmelse med biskoppens vision. Rådet finder ikke nødvendigvis, at kirken må gå sammen med andre og løse opgaverne i større fora, da sognet bestræber sig på at være der, hvor mennesker er, og menighedsrådet oplever derfor, at kirken og den aktiviteter mødes med stor velvilje og anerkendelse i sognet. Biskoppen anerkender det sociale engagement, der har været i arbejdet i Aalholm Sogn, og glæder sig over, at kirkens arbejde mødes med velvilje, men biskoppen henviser i denne sammenhæng til, at tilslutningen til kirkens værested har været gennemsnitligt 15 deltagere pr. åbningsdag. Biskoppen anfører endvidere, at han ikke finder, at det gavner sognet eller folkekirken, at man i det kirkelige arbejde lokalt lukker sig om sig selv og ikke vil indgå i større sammenhænge med henblik på i fællesskab at kunne løfte en række af de opgaver og udfordringer, som folkekirken i København står overfor. Menighedsrådet anerkender, at Aalholm Kirke statistisk betragtet har sine svagheder, da kirken ikke er en modekirke eller en prestigekirke. Men menighedsrådet finder ikke, at disse forhold kan legitimere, at kirken lukkes. Hertil bemærker biskoppen, at sognet i sammenligning med sognene i provstiet og sognene i Københavns og Frederiksberg kommuner set under ét fremviser tal, der ligger under middel, både når det gælder kirkens kerneydelser: tilslutningen til gudstjenester, kirkelige handlinger suppleret med de foreliggende oplysninger om et fortsat faldende medlemstal samt en lav dåbsprocent, og når det gælder antallet af aktiviteter i kirke og sognegård i øvrigt samt tilslutningen til en række af disse aktiviteter. Videre anfører menighedsrådet, at sognet ikke er og aldrig har været en økonomisk belastning for Københavns Stift, da medlemsprocenten medfører, at sognet får næsten dobbelt så meget ind i kirkeskat, som sognet selv anvender. Menighedsrådet anfører, at økonomi er biskoppens reelle argument for at lukke en kirke. Biskoppen bemærker hertil, at økonomi alene er ét parameter ud af flere i vurderingen af, om en kirke skal lukkes. Ifølge biskoppen er det de foreliggende oplysninger om kirkens kerneydelser (tilslutningen til gudstjenester, kirkelige handlinger) suppleret med de foreliggende oplysninger om et fortsat faldende medlemstal og en lav dåbsprocent samt oplysninger om antal og tilslutning til kirkens aktiviteter, der er argumentet for lukning af kirken, uanset at sognets økonomi er i den gode ende af skalaen. Biskoppen redegør for, at det ikke isoleret set er ønsket om at reducere udgifterne til folkekirken, der er det bærende argument for strukturtilpasningerne, men ønsket om et ansvarligt ressourceforbrug, at få tilpasset strukturen til at matche en sådan ansvarlighed samt at skabe rum for en ændret fordeling og

9 anvendelse af de eksisterende ressourcer herunder så folkekirken kan være til stede også i de nye byområder. Side 9 Menighedsrådet finder det ikke rigtigt, at sognet kun i begrænset omfang deltager i fælles projekter på tværs af sognene. Rådet anfører, at kirken indtager en særstilling, når det kommer til socialt arbejde, der udføres fra kirken, genbrugsbutik og Aalholmstuen og mellemkirkeligt arbejde med venskabsmenighed i Letland. Biskoppen finder, at sognet alene deltager i samarbejder i begrænset omfang. Menighedsrådet anfører, at der foreligger inhabilitet i forbindelse med personsammenfald mellem medlemmer af menighedsrådet i et af nabosognene, medlemmerne af provstiudvalget og stiftsrådet. Til menighedsrådets anklager om inhabilitet hos medlemmer af menighedsrådet, provstiudvalget og stiftsrådet henholder biskoppen sig til det tidligere svar af 14. februar 2011 til menighedsrådet om samme emne. Rådet anfører, at man finder hele biskoppens proces for mangelfuld. Rådet anfører videre, at der ikke er hjemmel til at træffe beslutning om lukning af en kirke hen over hovedet på et menighedsråd. Biskoppen bemærker hertil, at menighedsrådet har haft mulighed for at komme med bemærkninger til debatoplægget samt høringsmaterialet, og at der har været mulighed for at mødes med biskoppen med henblik på afklaring af eventuelle fejl og mangler i materialet, og at komme med uddybende kommentarer til materialet. Vedrørende hjemmelsspørgsmålet bemærker biskoppen, at han er enig med menighedsrådet i, at lukning af kirker hidtil alene er gennemført på baggrund af indstilling fra det lokale menighedsråd. Biskoppen finder imidlertid, at den situation, som folkekirken i København og på Frederiksberg befinder sig i, nødvendiggør, at der nu tages de fornødne skridt til at tilpasse kirken til de aktuelle demografiske forhold, og i den foreliggende situation er der opbakning til en lukning af kirken fra såvel det lokale provstiudvalg og provsten som stiftsrådet. Menighedsrådet stiller sig uforstående overfor, at Aalholm Kirke skal undgælde for, at der kan opføres nye kirker i byudviklingsområderne. Biskoppen giver udtryk for, at han finder, at det er hans ret at anlægge et helhedssyn for folkekirken med lukning af kirker for øje, og at dette ikke kan forventes af menighedsrådene. Menighedsrådet mener ikke, at en faldende dåbsprocent kan bruges som argument for lukning af en kirke. Rådet finder, at dåbsprocenten har været stabil i årene , og at dåbsforældre er søgt væk pga. lukningstruslen. Menighedsrådet fremsætter bemærkninger om, at der er flere af kirkens aktiviteter, som rådet finder bør medtages i oplysningerne om kirkelige aktiviteter, herunder kirkekaffe og øveaftener. Biskoppen finder, at medlemsprocenten og dåbsprocenten er med til at tegne et billede af tilslutningen til folkekirken og dermed angive en retning for den udvikling, som folkekirken lokalt bevæger sig i. Medlems- og dåbsprocenten indgår som et parameter, men lukningen beror på en samlet vurdering.

10 Biskoppen anfører, at gennemgangen af kirkens aktiviteter ikke alene beror på en gennemgang af kirkeblade for september, oktober og november, men på kirkebladene for hele året. Side 10 Udtalelse fra provstiudvalget for Valby-Vanløse Provsti og provsten for Valby- Vanløse Provsti Provstiudvalget for Valby-Vanløse udtaler med brev af 20. december 2012, at udvalget anbefaler Aalholm kirke taget ud af brug. Provstiudvalget anfører, at udvalget forholder sig til den demografiske befolkningssammensætning og de økonomiske betragtninger, men betinger sin støtte af, at alle provstier er solidariske i processen og peger på mindst en kirke, der tages ud af brug. Provsten for Valby-Vanløse Provsti udtaler med brev af 10. januar 2013, at provsten tilslutter sig, at kirken tages ud af brug, og tilføjer, at ca. 80 % af aktiviteterne ved Aalholm Kirke er knyttet til et værested og spejderaktiviteter, som vil kunne videreføres andre steder. Møde mellem menighedsrådet og kulturministeren På mødet tilkendegav menighedsrådet, at rådet ikke ønsker Aalholm Kirke taget ud af brug som kirke. Menighedsrådet nævnte, at både det menighedsråd, som var siddende inden menighedsrådsvalget i 2012, og det nye menighedsråd er af samme opfattelse. Menighedsrådet begrundede på mødet, hvorfor rådet finder, at Aalholm Kirke ikke skal tages ud af brug som kirke. Rådet afleverede på mødet materiale med menighedsrådets bemærkninger til biskoppens indstilling, som rådet finder indeholder væsentlige fejl. Menighedsrådet gav udtryk for, at der er sket en stigning i befolkningstilvæksten, at der alene er ét sogn i Valby-Vanløse Provsti, som har en højere medlemsprocent end Aalholm Sogn, at kirkens økonomi er god og selvbærende (med et budget på ca. 3 mio. kr., hvor der indkræves over 8 mio. kr. i kirkeskattemidler, og hvor der således fordeles 5 mio. kr. til andre sogne), at kirken er funktionsdygtig, og det antages, at der alene er behov for få vedligeholdelsesudgifter. Rådet gav videre udtryk for, at det faldende dåbstal bl.a. skyldes dyre huspriser, som gør, at mange børnefamilier ikke har råd til at bosætte sig i sognet. Menighedsrådet tilkendegav, at man ønsker at leve op til menighedsrådsløftet om at skabe liv i sognet, og at rådet oplever stor opbakning til kirkelivet. Rådet orienterede om menighedssamfundet, børne- og ungdomsarbejdet, andagterne (som finder sted i menighedslokalerne og ikke i kirken, og derfor ikke tælles med i statistikken), debataftener, filmklub, frokoster, bibelkreds, ældrekreds, udflugter, besøgstjeneste, værested, Genbrugs, kor, kirkecenter, venskabsby, babysalmesang, julehjælp m.m. Menighedsrådet oplyste, at der er et velfungerende samarbejde i sognet, og at rådet finder, at der vil ske en opløsning af det kristne fællesskab, hvis kirken

11 lukkes. Det er menighedsrådets opfattelse, at aktiviteterne knyttet til kirken ikke vil kunne overflyttes til andre kirker. Side 11 Menighedsrådet udtrykte på mødet utilfredshed med hele procesforløbet knyttet til udvælgelsen af kirkerne, som rådet finder har været mangelfuld, udemokratisk og unfair. Menighedsrådet gav endvidere udtryk for at rådet finder, at provsten for Valby- Vanløse og Københavns biskop er inhabile. Ministerens afgørelse Som redegjort for under afsnittet om regelgrundlaget, er det ministeren, der har kompetence til at beslutte, at en kirke skal tages ud af brug som kirke. Der er imidlertid ikke i 2, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde fastsat bestemmelser, som angiver, hvilke kriterier der kan tillægges vægt, og hvilke begrundelser der kan eller skal inddrages i en kirkelukningssag, hvor der er uenighed mellem biskoppen og et menighedsråd. Hidtil er ønsket om at lukke den lokale kirke typisk udsprunget fra menighedsrådet og menigheden selv, ud fra en erkendelse af, at kirkelivet er udfordret, at der ikke længere eksisterer et befolkningsmæssigt grundlag for at opretholde kirken, at kirken ikke længere opfylder kravene til det, der er behov for lokalt i sognet, at kirken ikke bliver brugt i det omfang, som må forudsættes m.v. Der har således ikke i perioden siden oprettelsen af de første menighedsråd i 1903 været tilfælde, hvor der er blevet lukket kirker imod et menighedsråds vilje. Dette er i god harmoni med den centrale rolle, menighedsrådet er tillagt i den kirkelige lovgivning som ansvarlig for styringen af sognets kirkelige og administrative anliggender. Det er derfor min opfattelse, at der bør foreligge særdeles stærke og vægtige argumenter og hensyn for at gå imod et menighedsråd, som ikke ønsker kirken lukket, idet menighedsrådet har denne helt centrale rolle i folkekirken, som en kerne i hele det folkekirkelige demokrati og system som sådan. Det er menighedsrådet, der lovgivningsmæssigt har fået til opgave at skabe det gode kirkelige liv i sognet. Det er i forlængelse heraf min vurdering, at der skal foreligge et ganske særligt og utvetydigt grundlag for, at en kirke kan tages ud af brug, når menighedsrådet modsætter sig dette. Biskoppen anvender som en del af sit beslutningsgrundlag dels sin vision og dels ti parametre i forhold til: lokalhistoriske forhold, sognets oprettelse, kirkebygningen, sognets historie, statistik og økonomi, sognets rolle i lokalsamfundet, samarbejder med nabosogne m.fl., særlige kirkelige eller/og kulturelle opgaver, ejerforhold samt det fremtidige kirkeliv og den gejstlige betjening. Som begrundelse for at tage kirker ud af brug i Københavns Stift henviser biskoppen overordnet til ændrede demografiske og økonomiske forhold, herun-

12 der hensynet til at kunne frigive midler til at bygge kirker i nye områder, hvor der forventes befolkningstilvækst m.v. Side 12 De argumenter, som biskoppen anvender i forhold til, at det nu er nødvendigt at lukke kirker i København, er, at en meget stor andel af bybefolkningen ikke har noget tilhørsforhold til folkekirken, at folkekirkemedlemsprocenten for København er markant lavere end i resten af landet, og at bybefolkningen snarere føler sig knyttet til en bydel fremfor et sogn. Hertil kommer, at det på sigt af biskoppen vurderes nødvendigt at opføre nye kirker i de store byudviklingsområder i Sydhavn, Nordhavn og Ørestad. En nedlæggelse af eksisterende kirker vurderes derfor af biskoppen at være nødvendig for at kunne opføre nye kirker i de nævnte byudviklingsområder. Det er min vurdering, at ovennævnte parametre generelt kan karakteriseres som saglige og lovlige kriterier. Det er afgørende, at menighedsrådet for Aalholm Sogn har været bekendt med de konkrete kriterier, hvilket jeg ud fra sagens oplysning må lægge til grund, at menighedsrådet har. Jeg er endvidere enig med biskoppen i, at det primære og bærende for folkekirken som sådan er gudstjenesterne og de kirkelige handlinger (kerneydelserne). Kerneydelserne og opbakningen/tilslutningen hertil vil efter min vurdering kunne indgå som kriterier i forhold til henholdsvis at lukke eller opretholde en kirke. En kirke med et minimum antal kerneydelser bør således ikke kunne opretholdes alene med henvisning til, at aktiviteter forbundet med lokaleudlejning, udlån af kirkerummet til koncerter, som øvelokale pga. akustiske forhold, central beliggenhed m.v. ligger på et højt niveau. Det er kerneydelserne, som er omdrejningspunktet i folkekirken. Jeg anerkender således den af biskoppen foretagne statistiske undersøgelse af det faktiske kirkelige liv i Aalholm Sogn og deler biskoppens opfattelse af, at det kirkelige liv i sognet er udfordret. Det må imidlertid lægges til grund, at selvom de kirkelige aktiviteter i Aalholm Kirke på en række parametre ligger under gennemsnittet for provstiet og kommunen, er der dog et vist kirkeligt liv i sognet. I forhold til de af biskoppen anførte overordnede økonomiske argumenter er det min vurdering, at det i denne sammenhæng bør overvejes, om de økonomiske udfordringer i stiftet nødvendigvis løses bedst med lukning af et antal kirker, eller om de ønskede besparelser kan opnås på anden vis, fx ved at effektivisere på andre områder. Jeg finder det således ikke tilstrækkeligt godtgjort i sagen, at mindre indgribende tiltag (fx forskellige typer af effektiviseringer og generelle besparelser på driften) ikke vil kunne have den samme økonomiske effekt som lukning af kirker. Hertil kommer, at ingen af de nævnte byudviklingsområder er udbyggede endnu, og at tidshorisonten i forhold til nybyggeri af kirker derfor kan have en vis længde. Der er således efter min vurdering ikke den fornødne nødvendige sammenhæng og proportionalitet mellem lukning af Aalholm Kirke og biskoppens ønske om at frigøre økonomiske midler til at foretage nyt kirkebyggeri i stiftet og jeg finder på den baggrund ikke, at dette økonomiske argument kan tillægges afgørende betydning for sagen.

13 Når biskoppen anvender statistiske oplysninger i forhold til de kirker, som han ønsker lukket, er det væsentligt, at oplysningerne kan danne baggrund for en sammenligning med kirker, som kan karakteriseres som sammenlignelige, for at der herved skabes et sagligt og gennemsigtigt beslutningsgrundlag. Side 13 Det spiller således en afgørende rolle, om der i den konkrete sag kan siges at foreligge et fuldstændigt sammenligningsgrundlag mellem Aalholm Kirke og de andre kirker i Københavns Stift. De statistiske oplysninger, som er fremlagt af biskoppen, viser, at Aalholm Sogn har et udfordret kirkeliv, men det er ikke muligt ud fra de af biskoppen fremlagte statistiske oplysninger at sammenligne Aalholm Sogn med andre sogne, hvor kirken ikke indstilles til lukning, idet biskoppen alene har valgt at fremlægge statistiske oplysninger for de kirker, som er udpeget til lukning holdt op imod gennemsnittet for sognene i provstiet og gennemsnittet for sognene i Københavns og Frederiksberg kommune. Det er derfor ikke muligt i sagen at vurdere, om Aalholm Kirke har et væsentligt svagere kirkeligt liv end kirker, der ikke indstilles til lukning. Efter min vurdering kommer der herved til at mangle det nødvendige sammenligningsgrundlag, som ville have været til stede, hvis det var muligt at se statistiske oplysninger om alle kirkerne. Jeg finder på denne baggrund, at biskoppen med det fremlagte statistiske materiale ikke har skabt et nødvendigt sammenligningsgrundlag, som i tilstrækkelig grad godtgør, at netop Aalholm Kirke bør lukkes. Jeg finder herefter ud fra en samlet bedømmelse, herunder forvaltningsretlige proportionalitetsprincipper og lighedsbetragtninger ikke at kunne tiltræde biskoppens indstilling om, at Aalholm Kirke tages ud af folkekirkelig drift. Jeg skal bemærke, at i lyset af min afgørelse borfalder det af menighedsrådet rejste spørgsmål om inhabilitet Med venlig hilsen Marianne Jelved /Liselotte Hartman Schöbel fuldmægtig Kopi til: Menighedsrådet for Aalholm Sogn Provstiudvalget for Valby-Vanløse Provsti