Uddannelsessystem under ombygning. Tema:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsessystem under ombygning. Tema:"

Transkript

1 April 2014 nr 56 Medlemsblad for Enhedslisten Tema: Uddannelsessystem under ombygning Regeringen har været hyperaktiv på uddannelsesområdet, senest med en reform af erhvervsskolerne. Desværre flugter de mange reformer på afgørende områder med VKO s uddannelsespolitik. Rød+Grøn tager pulsen på uddannelsessystemet. Side

2 indhold Dette nummer Måneden der gik s3 Nyt fra Folketinget s5 Oprør i Ukraine s6-7 EU tager kvælertag på arbejderne s8 Vores unge kandidater på Liste N s9 EU s pokerspil med børns hjerner s10 Ny plan kan sikre fødevarejob s11 Slumstormerpladen genudgives s19 Venstrefløjen holder sølvbryllup s20 Sommerlejr 2014 s21 Jesper Kiel i KL s22 Nyt fra Hovedbestyrelsen s23 Debat og annoncer s24-29 Kalender s30-31 Over stregen s32 + Tema: Uddannelser under ombygning s12-17 Regeringen har været hyperaktiv på uddannelsesområdet. Rød+Grøn ser på de overordnede tendenser i uddannelsespolitikken og præsenterer Enhedslistens egne bud på, hvordan vi skaber et godt uddannelsessystem. + + Balladen om børnechecken s4 Enhedslisten vil give de udenlandske arbejdere samme ret til børnecheck som danske statsborgere har men vi kræver en skærpet indsats overfor social dumping. Programfinale klar til årsmødet s delegerede medlemmer har luet ud i de mange ændringsforslag og sendt to programforslag videre til årsmødet. Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Lole Møller, Mikael Hertoft, Linda Hansen, Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Anne Burlund, Tobias Clausen, Sarah Glerup, Iðunn Haraldsdóttir, Rune Lund Art Director: Maria Prudholm Kontakt: ISSN: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: Næste deadline: 2. april kl Debatindlæg: må højst fylde tegn (inkl. mellemrum). Sendes til: eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: Mark Knudsen, Monsun Oplag: Tryk: KLS Grafisk Hus RETNING Reform af erhvervsskolerne skuffer Regeringen har mange gange slået sig op at være en uddannelsesregering. Vi hører ofte, at regeringens målsætning er at uddanne den dygtigste generation nogensinde. Men langt hen ad vejen er det desværre bare flotte ord, der ikke ledsages af handling. Regeringen har lavet en folkeskolereform, der opdeler eleverne i A- og B-hold, og som er finansieret af lærernes forberedelsestid. En SU-reform, der tvinger de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet og samtidig forringer SU en. Begge reformer forringer kvaliteten i vores uddannelsessystem. Seneste skud på stammen er reformen af erhvervsuddannelserne. Selvfølgelig indeholder reformen positive elementer, men reformen er langt fra det kvalitetsløft, som uddannelserne har brug for. Eleverne på social- og sundhedsuddannelserne får en kortere uddannelse, og en stor gruppe af eleverne i folkeskolen udelukkes fremover fra individuel vejledning for at finansiere reformen. I Enhedslisten vil vi sikre, at vi også i fremtiden har dygtige faglærte i Danmark. Derfor var vores 2 Rød+Grøn April 2014 målsætning med en reform af erhvervsuddannelserne, at flere unge skulle søge ind på en faglig uddannelse og at færre skulle falde fra. Men ingen af delene er lykkedes med regeringens reform. Erhvervsuddannelsesreformen er blandt andet finansieret af en stor besparelse på vejledningen, hvilket betyder, at unge ikke vil blive udfordret på deres valg af uddannelse. Samtidig indfører reformen karakter-adgangskrav og udelukker på den måde 20 procent af det nuværende optag fra erhvervsuddannelserne. Hertil kommer, at reformen ikke skaber en eneste ny praktikplads, det endda til trods for, at manglen på praktikpladser er den største årsag til frafald. Mindre vejledning, højere adgangskrav og ingen praktikpladser får hverken flere til at søge en erhvervsuddannelse eller færre til at falde fra. Derfor er det også afgørende, at vi ikke glemmer erhvervsuddannelserne igen bare fordi reformen nu er lavet. For der er stadig brug for, at vi i Enhedslisten kæmper for flere praktikpladser, gode erhvervsuddannelser og lige adgang til uddannelse, så vi rent faktisk kan blive ved med at uddanne den dygtigste generation.»reformen af erhvervsuddannelserne indeholder positive elementer, men den er langt fra det kvalitetsløft, som uddannelserne har brug for.«rosa Lund Uddannelsesordfører for Enhedslisten

3 Måneden der gik Fire prostitutionskritiske kvinder til 8. marts-demo i København. Billedet Foto: Mette Kramer/Monsun Den dårlige nyhed Nazi-overfald i Malmø. Seks demonstranter blev 8. marts overfaldet af nazister, da de deltog i en feministisk demonstration i Malmø. Fire blev stukket med knive og to udsat for grov vold. For et af ofrene, svensk-iranske Showan Shattak, var situationen livstruende. Dagen efter var hundredvis af svenskere på gaden for at markere deres modstand imod nazisme og vold. Den gode nyhed Hjælp til vietnamesere. Børn af vietnamesiske bådflygtninge får nu lettere ved at få både fremmedpas og statsborgerskab. Citatet»Snart står vi tilbage med virkningerne af det mest brutale angreb på Den Danske Model, som hidtil er gennemført medmindre regeringen inden næste valg kan enes med sig selv og et flertal i Folketinget om at lave gunstigere, varige dagpengeregler.«mogens Lykketoft, sagt om dagpengeforringelserne til magasinet LIV og lidt mere. Dermed får de mulighed for at tage på indkøbstur til Malmø eller med studiekammeraterne på studietur til Berlin. Hidtil har de været lænket til Danmark. Det er en sag, Enhedslisten har kæmpet for siden 2012, og hvor vi nu har fået vores vilje. Rød+Grøn April

4 Aktuel politik Arbejdsklausuler og kædeansvar i offentlige kontrakter er blandt de tiltag, Enhedslisten foreslår for at bekæmpe social dumping. Foto: Let Ideas Compete/Flickr Balladen om børnechecken Enhedslisten vil give de udenlandske arbejdere samme ret til børnecheck som danske statsborgere har men vi kræver samtidig en skærpet indsats overfor social dumping. Arbejdsmarked Line Bloch Kretzschmar, EU-praktikant Der er heftig debat om, hvorvidt udenlandske arbejdere i Danmark skal kunne modtage børnecheck fra det øjeblik, de begynder at betale skat her i landet. Det mener Enhedslisten, at de skal have ret til. - Det er jo diskrimination, hvis man siger til udenlandske arbejdere: Vi gerne have jeres skattepenge, men I kan ikke få det samme for dem, som alle andre, forklarer Finn Sørensen, der er Enhedslistens ordfører om EU s arbejdsmarkedspolitik. Ligesom regeringen er Enhedslisten imod VKO s lov fra 2010, som stiller krav om to års ophold i Danmark ud af de seneste 10 år, før der er ret til børnecheck. En lov, som EU i 2013 gjorde opmærksom på, er i strid med EU-reglerne, fordi loven 4 Rød+Grøn April 2014 ikke medregner de perioder, de udenlandske arbejdere har opholdt sig i andre EU-lande. Bruges til løndumping Men det springende punkt for Enhedslisten er, om børnechecken også skal kunne udbetales, hvis børnene ikke opholder sig her i Danmark. Det kræver EU, men det mener Enhedslisten ikke, vi skal bøje os for. - Det har aldrig været meningen med børne-ungeydelsen, at den skulle udbetales til børn, der ikke opholder sig her i landet. Det er noget, EU har bestemt, siger Finn Sørensen og fortsætter: - Når vi samtidig kan se, at muligheden for at få børnecheck, selvom børnene ikke opholder sig her, aktivt bliver brugt af grådige og kyniske arbejdsgivere, så er der grund til at sige stop. Finn Sørensen henviser til, at bl.a. vikarbureauer bruger børnechecken og andre velfærdsydelser som middel til at importere udenlandsk arbejdskraft til langt lavere lønninger. Enhedslisten foreslår derfor, at man begrænser udbetaling af børnecheck til familier med børn her i landet. Begrænsningen skal selvfølgelig gælde alle, også danske statsborgere. Regeringen mangler flertal Regeringen vil ikke lave noget, der strider imod EU-retten, og afviser Enhedslistens forslag. I skrivende stund kan regeringen dog ikke samle flertal for sit eget forslag om blot at skrotte VKO s optjeningsprincip. Enhedslisten er parat til at komme regeringen i møde men vi kræver samtidig en massiv indsats imod social dumping, der kan kompensere for virksomhedernes misbrug af velfærdsordningerne til at trykke lønningerne. Enhedslisten har konkret foreslået regeringen en social dumping-pakke med tre initiativer: For det første skal der indføres ID-kort på byggepladser og i andre udsatte brancher, for eks. landbruget. For det andet skal der skrives arbejdsklausuler og kædeansvar ind i alle offentligt kontrakter. For det tredje skal kontrollen med og straffen til de virksomheder, der ikke overholder reglerne, skærpes. Regeringen har sagt, at den gerne vil forhandle med Enhedslisten, men ved redaktionens slutning har den endnu ikke taget initiativ til forhandlinger. Regeringen under pres De borgerlige partier har stillet et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at følge den gældende lov fra Enhedslisten har meddelt, at vi stemmer for, hvis det ikke lykkes at skabe flertal for noget andet. Folketingets beslutninger skal respekteres, uanset om man er enige i dem eller ej. Det sætter regeringen under et vist pres. Men i Venstre er der stor uenighed, de plejer ikke at gå imod EU s krav, så måske byder de sig til. Det bliver interessant at se, om regeringen også denne gang vælger højrefløjen.

5 Nyt fra Folketinget Dankortet skal blive på danske hænder Kampagne Blækket på DONG s salgspapirer er knapt tørt, før turen er kommet til udsalg af Nets og dermed af vores Dankort, Betalingsservice, NemID og E-boks. Det er altså ikke bare et firma, men en vigtig del af den danske infrastruktur, der risikerer at ende på private og udenlandske hænder. Det er dybt alvorligt af to grunde: Før det første risikerer vi, at systemer, som vi er helt afhængige af, bliver dyrere at bruge. Pt. er danskerne beskyttet mod gebyrer på Dankort-transaktioner, men hvis en privat kapitalfond tager over, vil det sandsynligvis ændre sig. For det andet risikerer vi, at yderst følsomme personoplysninger bliver serveret for blandt andet den amerikanske efterretningstjeneste, hvis Nets sælges til udlandet. For den danske lovgivning, der skal sikre persondata, kan blive trumfet af amerikansk lovgivning, hvis serverne flyttes til USA. Derfor arbejder Enhedslistens folketingsgruppe aktuelt på højtryk for at forhindre salget af Nets og afdække de mulige konsekvenser. Gruppen har stillet spørgsmål til regeringen, haft erhvervsministeren i samråd og stillet to beslutningsforslag om hhv. at nedsætte et ekspertudvalg og nationalisere Nets. Du kan også hjælpe. Dels kan du skrive under mod salget af Nets (www.skrivunder.net/sig_nej_ tak_til_salg_af_nets), dels kan du tage del i den Nets-kampagne, som Enhedslisten er ved at søsætte. Vi laver materialer, udformet som et dankort, som afdelingerne kan dele ud. Kontakt din lokalafdeling for at høre mere. Private skal ikke overtage vores velfærd Hjemmeside Regeringen og højrefløjen pønser på at lægge vores plejehjem, vuggestuer og skoler i private hænder og hævder, at privat velfærd vil blive billigere og bedre. Det er lodret forkert og skal nødigt stå uimodsagt. Der er brug for at minde venner og kolleger om, at vores kernevelfærd er for vigtig til at overlade til markedskræfterne. Til det formål har Enhedslisten samlet de mest klokkeklare argumenter på temasiden: dk/tema/derfor-skal-private-ikke-overtage-vores-velfærd. Bulldoze arbejdsmarkedspolitikken Politisk udspil Regeringens Carsten Koch-udvalg er kommet anbefalinger til den danske arbejdsmarkedspolitik. Men anbefalingerne er ikke vidtrækkende nok og forholder sig slet ikke til det alvorligste problem: at mennesker faldt ud af dagpengesystemet i 2013, og at følger efter i år. Derfor har Enhedslisten lavet sine egne anbefalinger i det mere radikale udspil Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitiken. Læs det på: Medicinsk cannabis skal være lovlig Enhedslistens kampagne-dankort. Beslutningsforslag Enhedslisten har fremsat et forslag om at afkriminalisere syges brug af medicinsk cannabis. - Det er urimeligt, at man som kræftpatient eller skleroseramt risikerer straf, fordi man dyrker og bruger cannabis til at lindre sine symptomer. Og det er samtidig uhyggeligt, at millioner af kroner til cannabis hvert år ender i rockernes lommer, fordi stoffet er ulovligt, siger retsordfører Pernille Skipper. Rød+Grøn April

6 Internationalt Uligheden i Ukraine er enorm, og landet lider under den rene røverkapitalisme. Foto: sugarmelon.com/flickr Vi støtter ukrainerne Ukraine er mere et oligarki end et demokrati, og landet har brug for en demokratisk revolution. Men drømmen om demokratiske reformer trues lige nu af ekstrem nationalisme og stormagtsrivalisering mellem EU og NATO på den ene side og Rusland på den anden. Ukraine Nikolaj Villumsen, EU-ordfører I oktober 2012 var jeg valgobservatør i Ukraine. Mens der i hovedstaden Kiev var en treetagers Lamborghini-forretning, var der ingen asfalt på vejene i landsbyerne få kilometer fra byen. Uligheden i Ukraine er enorm, og landet lider under den rene røverkapitalisme. Europarådets konkluderede efter valget i 2012, at det var oligarkerne, der løb med sejren. Det var desværre korrekt: Bag politikerne sidder magtfulde pengemænd og bestemmer. 6 Rød+Grøn April 2014 Ukrainerne skal støttes i deres kamp for demokrati. Landet har brug for et opgør med oligarkerne og korruptionen, og der er behov for demokratiske reformer. Samtidig er det afgørende, at der sørges for beskyttelse af minoriteterne, og opblomstring af ekstrem ukrainsk og russisk nationalisme er i den forbindelse farlig. Derfor er det også dybt bekymrende, at både EU og Rusland spiller på denne nationalisme. Russerne bruger den aktivt i deres besættelse af Krim, og både den danske udenrigsminister og EU-lederne hilser varmt på højreekstremisterne i den nye ukrainske regering. Ukraine er blevet en kampplads for stormagtsinteresser. Giv ukrainerne selvbestemmelse Enhedslisten insisterer på, at ukrainerne selv skal bestemme over deres fremtid. Derfor skal Rusland presses til at trække sine tropper tilbage fra baserne på Krim, og EU skal ikke underskrive en associeringsaftale med Ukraine, før der er blevet afholdt et demokratisk valg den 25. maj. Det er sigende, at EU-lederne ikke kan vente på, at ukrainerne vælger deres nye præsident, før man forsøger at binde landet til en frihandelsaftale. EU s respekt for den ukrainske befolkning fortoner sig i skåltaler og blegner ved siden af lysten til at kapre et stort nyt marked. Ukraine er blevet en kampplads i en ny kold krig mellem kapitalistiske stater, der kæmper for hver deres økonomiske interesser. I det spil risikerer det ukrainske folk at blive taberne, der står tilbage med de samme oligarker uden at have fået den retssikkerhed, retfærdighed og demokratiske indflydelse, som de kæmpede for. Løsninger gennem Europarådet I stedet for at deltage i en stormagtsrivalisering med EU og NATO på den ene side og Rusland på den anden, bør Danmark prioritere at arbejde for løsninger gennem Europarådet, OSCE og FN, hvor både Ukraine og landets naboer er repræsenteret. Europarådet har tilbudt at hjælpe med demokratiske reformer og gennemførsel af fredsaftalen fra den 21. februar. Det bør Danmark støtte. Enhedslisten presser på for, at det bliver demokratiet og ukrainerne, der vinder kampen om Ukraine ikke stormagterne, højreekstremisterne og oligarkerne.

7 Et folkeligt oprør mod kleptokrati Maidan - som ukrainernes oprør kaldes - er fejlagtigt blevet fremstillet som et EU-støttet fascistisk kup mod en legitim præsident. Det mener Johannes Wamberg Andersen, der er journalist og har boet i Ukraine i en årrække. Ukraine Johannes Wamberg Andersen Jeg har fulgt oprøret mod Janukovitj-styret på nærmeste hold og mener som venstreorienteret, at det folkelige oprørs succes er godt nyt. Janukovitj blev præsident i Valget blev godkendt af OSCE, men meget tyder på valgsvindel. Der er fundet forfalskede valgkommissionsstempler hos Janukovitj. Han underlagde sig den dømmende magt ved hjælp af et justitsorgan, der kunne fyre og straffe enhver dommer, der ikke dømte efter hans vilje. Han afskaffede også med et snuptag parlamentarismen, så han kunne udnævne regeringen efter forgodtbefindende. Afrikanske tilstande Sammen med inderkredsen Familien gik Janukovitj på mafiavis i gang med at rane. Et trecifret milliardbeløb i dollars har han stjålet fra statsbudgettet og via mafialignende overtagelser af virksomheder. Korruptionen blev grotesk og altdominerende, Ukraine levede nu under en kleptokratisk junta, og folk var dødtrætte. Men der var håb forude: Janukovitj ville indgå en samarbejdsaftale med EU. Frihandel skulle befri Ukraine fra monopolernes jerngreb, mens en omfattende reformpakke systematisk skulle begrænse mulighederne for magtmisbrug og korruption. Mange i Ukraine så mod EU som et civilisatorisk valg af et liberalt demokrati frem for det despoti, som Putins Rusland tilbød. Ukraine døjede med afrikanske tilstande, og EU blev set som en alliancepartner i kampen for hæderlige forhold. Oprøret brød ud, da Janukovitj uventet afblæste EU-tilnærmelsen og tog reformhåbet fra folk. Men det var politibrutalitet, der blev dråben, der fik op mod en million mennesker på gaden i Kiev. Så fulgte eskalering på eskalering, hver gang fra regimets side. Maidan, som jeg har kendt det gennem tre måneder, er et folkeligt og livsbekræftende oprør mod korruption. En opstand drevet af ønsket om, at Ukraine skal blomstre og være til at leve i. Med kølle og skjold Maidan står for ikke den blodige nationalisme, vi kender fra Balkan, snarere for en sønderjysk: demokratiserende og inklusiv. Det udskældte Svoboda, Frihedspartiet, er bestemt ikke min kop te, men det deler målet om et retssamfund og er reelt et højrepopulistisk parti, mere interesseret i ministerposter end ideologi. Jødiske ledere i Ukraine har givet Maidan deres fulde støtte. De betænkelige højreekstremister, herunder uinviterede svenske nynazister, fik aldrig fodfæste i protestbevægelsen. Maidan begyndte som en fløjsrevolution men endte i et blodbad, fordi tyrannen ikke ville give sig. Regimet nedskød over 100, der gav deres liv for forandringer. Etniske armeniere, hviderussere, ukrainere, jøder, unge og ældre. De mest engagerede kom fra det ellers så russiskprægede Østukraine, fordi undertrykkelsen var værst der. Det var stolte mænd. Nogle var musikere, andre håndværkere. Kun få var med i et parti. De havde fået nok. De så ingen anden udvej end til at kæmpe for modernisering af deres land med livet som indsats med kølle og skjold i hånden. Jeg så deres varme lig ligge på asfalten efter nedskydningen. Sig mig, er Maidans kamp for hel basal retssikkerhed mod korruption ikke en forudsætning for skabelse af et mere socialt retfærdigt samfund?»mange i Ukraine så mod EU som et civilisatorisk valg af et liberalt demokrati frem for det despoti, som Putins Rusland tilbød. Ukraine døjede med afrikanske tilstande, og EU blev set som en alliancepartner i kampen for hæderlige forhold.«rød+grøn April

8 EU-valg 2014 EU angriber arbejderne Siden 2007 har havnearbejder Ole Nors kæmpet arbejdernes sag som en del af 3F s hovedbestyrelse. Til maj er han Folkebevægelsens nummer tre på kandidatlisten til EU-parlamentet. Rød+Grøn har mødt Ole til en snak om EU s arbejdsmarkedspolitik. Arbejdsmarked Søren Bruun Jensen, Aalborg Hvordan har du igennem dit faglige arbejde stiftet bekendtskab med EU? - Jeg har siden 1999 arbejdet meget med arbejdsmarkedspolitik i EU, fordi man i her udstedte et havnedirektivforslag om at lade søfolk og havnearbejdere arbejde uden overenskomst i de europæiske havne. På den måde ville man udslette havnearbejde som erhverv. Det blev heldigvis nedstemt i 1999 og 2006, men man prøver stadigvæk på andre områder at få kvalt havnearbejderen. 8 Rød+Grøn April 2014 Hvordan bruger du din erfaring og viden om EU i dit arbejde hos 3F? - Jeg har brugt de sidste seks år i 3F s hovedbestyrelse på at påpege de problemstillinger, der bliver påført vores arbejdsmarked via EUdirektiver og -forordninger. På vores kongres i 2013 blev det for første gang legalt at snakke kritisk om EU. Og vi skal virkelig begynde at tage EU alvorligt. EU har så stor indflydelse og indvirkning på vores arbejdsmarkedsmodel. Hvordan påvirker EU det danske arbejdsmarked? - Efter Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009, er man faktisk gået efter nedskæringer på alle arbejdsområder. I 2011 vedtog EU, at de offentlige overenskomster skulle forringes med afsmittende virkning på det private. I en rapport var økonomikommissær Callas så fræk at kalde direktivet for en arbejdervenlig reform. I reformen stod der, at fagforeninger skal have mindre magt, arbejdstiden skal sættes op, overtidsbetaling skal fjernes, pensionsalderen skal højnes og der skal skabes flere akkordlønninger, vikarer og løst ansatte. Desuden skal den offentlige understøttelse sættes ned. Flere af disse punkter er allerede blevet implementeret i Danmark. Pensionsalderen er steget, og overførselsindkomsterne er blevet skåret ned. Det er jo vanvittigt, når vi samtidig står midt i en lavkonjunktur. Kan du nævne et grelt eksempel på social dumping og working poor i EU? - I Tyskland gennemførte man Hartz-reformen i slutningen af»i 2011 vedtog EU, at de offentlige overenskomster skulle forringes med afsmittende virkning på det private. I en rapport var økonomikommissær Callas så fræk at kalde direktivet for en arbejdervenlig reform.«ole Nors, kandidat for Folkebevægelsen. 90 erne, hvor man ville arbejdsløsheden til livs. Man gik ind og fjernede alt aftalestof, så man i princippet kunne arbejde for én euro i timen, som der vitterligt også var mange, der gjorde. Mange havde både to eller tre job for at kunne overleve, og først i 2013 har man reageret ved at lave en mindsteløn på otte euro i timen. Det har 8,1 mio. tyskere fået

9 EU har i flere omgange forsøgt at komme igennem med et havnedirektiv, der skal lade søfolk og havnearbejdere arbejde uden overenskomst. Foto: Wikimedia Vores unge kandidater Udover spidskandidat Rina Ronja Kari er en række af Enhedslistens andre unge medlemmer opstillet på Folkebevægelsens liste til EU-parlamentsvalget. Her kan du møde fire af dem. Malte Bang, 23 år, Aarhus, studerende Jeg har været aktivt medlem af både Enhedslisten og SUF siden 2007 men har lagt hovedparten af mit arbejde i SUF. Jeg stiller op til EU-parlamentsvalget, fordi EU-modstanden er en nødvendig del af kampen for socialister i dag. EU får stadig større magt, og konsekvenserne bliver kun værre for almindelige mennesker. Hvis man vil sikre strejkeretten og alle de faglige rettigheder, så kan man ikke bare ignorere EU. Hvis man vil have en politik, der ikke baserer sig på nedskæringer og løntilbageholdenhed, og hvis man vil sikre befolkningerne reel indflydelse på, hvordan samfundet skal indrettes, så er man nødt til at være aktiv EU-modstander. Victoria Ninosca Risbjerg Velásquez, 22 år, Nørrebro, studerende og elevrådskonsulent Med EU s indtrængen fjerner de demokratiske beslutninger sig alt for langt fra de mennesker, de vedrører. Europagten dikterer, hvordan offentlige lønninger som signalværdi skal skæres en kurs, der står klart frem i regeringens finanspolitik. EU skal ikke diktere den økonomiske politik, for der er kun én klasse, der tjener bedst på den. EU står for en politik, der tjener de stærkeste virksomheder. Kampen om klimaet går op i røg, og i stedet leder de private lobbyister spillets gang. Men vores hverdag må ikke stå på spil, og slet ikke når det er op til udemokratiske instanser, som kommissionen, at styre retningen. Derfor skal krydset sættes på Liste N den 25. maj, og derfor skal vi indgå i hverdagens bevægelser for øget demokratisering. gavn af. Tyskere, der før levede under fattigdomsgrænsen og presset af social dumping. Dog er otte euro stadig lavt, og man skal stadig have flere jobs for at overleve. Hvor mangler der mest viden om EU? - EU bestemmer alt for meget. Op til 90 procent af vores lovgivning bliver dikteret direkte eller indirekte af EU. I min valgkamp vil jeg kæmpe for, at fagbevægelsen får øjnene op for, hvad pokker der egentlig sker, for vi kan ikke stole på det, politikerne siger. Der er virkelige mange af mine gode kollegaer, der har svært ved at se sandheden i øjnene. De tror, at tingene bliver bestemt på Christiansborg, og de har svært ved at gå imod Socialdemokratiet, som jo i dag er et loyalt EU-parti på linje med Venstre og Konservative. Men hvis ikke vi går ud og taler om EU s konstante angreb på fagbevægelsen, så dør fagbevægelsen før Socialdemokratiet. Tobias Clausen, 27 år, København, studerende Jeg vil kæmpe for et demokratisk, grønt og solidarisk Europa. Nedskæringspolitikken i EU har slået fuldstændig fejl. Med 26 millioner arbejdsløse og en ungdomsarbejdsløshed på mere end 50 procent i flere lande, er det på tide at sadle om. Vi skal sige nej EU-dikterede nedskæringer og ja til grønne investeringer og jobskabelse. Samtidig vil jeg kæmpe for mere demokrati og mindre marked. Store virksomheder og deres lobbyister spiller en stadig større rolle i et stadig mere udemokratisk EU. Vi ser gang på gang, hvordan det indre marked sættes over demokrati og forbrugersikkerhed. Endelig skal vi gøre op med finanssektorens magt. EU s regler for banker er slappere end reglerne for Wall Street. Det er simpelthen ikke godt nok. Jeg vil fokusere på at lukke skattelyene og sikre en langt strammere regulering. Troels Juel, 28 år, Frederiksberg, ansat i en fagforening EU s kriseløsninger er ikke solidariske, men står i direkte modstrid til en mere lige verden. Derfor vil jeg give EU s økonomiske styring kamp til stregen. Jeg vil sætte fokus på, hvordan finanspagten, europluspagten og bankunionen giver regningen for krisen videre til lønmodtagerne. Samtidig skal vi påpege, at EU s økonomiske politik ikke kan skabe arbejdspladser. Når EU vil have flere mennesker ud på arbejdsmarkedet og samtidig kraftigt begrænser landenes mulighed for investeringer i arbejdspladser, så er resultatet løntrykkeri og højere arbejdsløshed. Derfor er brug for en stærk, venstreorienteret EU-modstand, som kræver solidaritet og arbejdspladser. Uden EU er et socialt og bæredygtigt Europa muligt. Rød+Grøn April

10 Miljø og landbrug Collage: R+G Pokerspil med børns hjerner Den voksende kemikaliesuppe, vi udsætter fostre og børn for, kan aflæses i klasselokalet, mener forskere. Enhedslisten kalder til national oprustning imod den farlige kemi. Kemikalier Karl Vogt-Nielsen, Rød+Grøn Lige siden Enhedslisten kom i Folketinget, har det været en mærkesag at få begrænset brugen af uønskede kemikalier og den påvirkning, vi udsættes for dagligt via forbrugerprodukter. Men det har hele tiden været op ad bakke, fordi reguleringen af kemikalier er flyttet fra Folketinget til EU. Skader hjerne og hormoner Tilbage i 1985 begyndte vi at udfase bly fra benzin, fordi bly er hjerneskadende. Men jo flere af de kemikalier, der dagligt anvendes i EU, som undersøges for hjerneskadende virkning, jo flere kommer på listen som hjerneskadende. 10 Rød+Grøn April 2014 Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, er ikke i tvivl. - Antallet af børn med autisme, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser er stigende, og en vigtig årsag skal findes blandt giftige stoffer, som vores hjerner udsættes for allerede fra fosterstadiet, siger han og nævner opløsningsmidler og sprøjtegifte, der findes i vores tøj, møbler og madvarer. Der konstateres årligt et nyt kemikalie, der beviseligt påvirker børns neurologiske udvikling, og listen over stærkt mistænkte for at skade hjernen er nu oppe på 214 stoffer. - Konsekvensen er, at næste generation bliver langsommere til at opfatte og reagere, klarer sig dårligere i skolen og kan ikke udnytte deres hjerner optimalt, siger Philippe Grandjean. Tager hensyn til industrien Også vort hormonsystem er under angreb. I hverdagen er vi omgivet af 400 kemikalier, der anses som potentielt hormonforstyrrende. De findes i diverse elektronik, møbler, cremer, kosmetik, tekstiltryk og legetøj. Effekter er fosterskader, brystkræft, nedsat indlæringsevne, forringet sædkvalitet og for tidlig pubertet. Danmark har verdens højeste grad af testikelkræft, og hvert tiende drengebarn fødes med misdannede kønsorganer. Omkring hvert sjette par skal have hjælp til at få børn. Ny forskning peger på, at stoffernes påvirkning af fostre har forsinket langtidseffekt i form af diabetes, hjerte-karsygdomme, fedme og kræft. Man skulle jo tro at denne tilstand ville få alle politikere op i det røde felt og kræve handling her og nu. Men der er stort set larmende tavshed. Hensynet til industrien er forbløffende, og senest er mobiliseret en gruppe på 73 forskere, herunder danske, der forsøger at underminere brugen af forsigtighedsprincippet, idet de afviser, at resultater fra dyreforsøg kan overføres til mennesker. Da vi ikke kan gennemføre egentlige menneskeforsøg, forsøger industrien således helt at underminere kritiske undersøgelser af deres produkter. Forsigtighedsprincip skal råde Miljøminister Kirsten Brosbøl er foruroliget over de seneste resultater. Hun ønsker bedre testmetoder indført ved den kommende revision af REACH, som er EU s redskab til at styre kemikalierne. Forbrugerrådet ønsker som Enhedslisten - forbud og forsigtighedsprincippet (gen)indført, som før kemilovgivningen blev overført til EU. Men de frygter, at den stadig mere intense modstand fra industrien forhindrer en nødvendig opstramning af REACH. Enhedslisten ønsker en natio-

11 Ny strategi kan sikre fødevaresektoren»der konstateres årligt et nyt kemikalie, der beviseligt påvirker børns neurologiske udvikling, og listen over stærkt mistænkte for at skade hjernen er nu oppe på 214 stoffer.«nal oprustning, der omfatter nationale forbud med eller uden EU (hvilket er lykkedes enkelte gange på Enhedslistens initiativ), afgifter for at fremme udvikling og salg af produkter uden disse kemikalier samt synliggørelse af de farlige stoffer i forbrugerprodukter. På forskningssiden efterlyser Philippe Grandjean, at vi gør mere for at undersøge, hvor meget især gravide rent faktisk udsættes for kemikalierne. Arbejdspladserne fosser ud af Danmark i fødevaresektoren. Men en arbejdsgruppe nedsat af Enhedslistens hovedbestyrelse viser, at en ny strategi for dansk svineproduktion kan standse blødningen. Landbrug Karl Vogt-Nielsen, Rød+Grøn Beskæftigelsen i svineproduktionen rasler ned. På slagterierne var i 2001 ansat mennesker. Det er nu på og stadigt nedadgående. Hele svineproduktionen er i stadig større konflikt med resten af samfundet. Miljøet belastes voldsomt, og dyrevelfærden elendig. Landbruget er blevet monokultur, og fødevarebranchen er gået fra sund andelsbevægelse til multinationale selskaber, som tænker på bundlinjen og ikke på dansk miljø og beskæftigelse. Beskæftigelsen på slagterierne rasler ned. Ønsker flere svin Både landbruget og Danish Crown klamrer sig til mere af den industrielle svineproduktion og færre krav til miljø og dyrevelfærd. Fødevareforbundet ønsker også flere svin i staldene. Det handler jo om både beskæftigelse og kæmpeeksport, lyder det. Ingen har dog hidtil undersøgt, hvad en helt alternativ strategi vil have af effekt. Før nu. En arbejdsgruppe nedsat af Hovedbestyrelsen har boret sig ned i sektoren. - Til gruppens overraskelse har det vist sig, at en ny strategi, med omstilling til den halve mængde økologisk svineproduktion og stop for foderimport af sojaprotein fra Sydamerika, ikke alene kan give en bedre nettoeksportværdi. Det vil også frigøre arealer til mere natur, forklarer Søren Kolstrup (tidl. folketingsmedlem, nu byrådsmedlem på Lolland), som er blandt initiativtagerne. Fotos: Thomas Bjørkan/wikipedia Økologi er mere værd Når landbrugssektoren kritiseres for produktionsformen, fremturer de ofte med den store fødevareeksport på 148 mia. kr., der dog dækker alt fra fisk og maskiner til enzymer og tobak. Tallet knyttes ofte til svineproduktionen, men denne udgør dog alene 30 mia. kroner. Arbejdsgruppen har set på, hvilken import, der er knyttet til svineproduktionen, og udgiften til foder, gødning mm. løber op i 11 mia. kr. Så nettoeksporten er således kun 19 mia. kr. Eksportværdien for økologisk kød er det dobbelte end traditionel kød, så selvom vi halverer antal slagtesvin, kan man som udgangspunkt opnå den samme eksportværdi som i dag. Hertil kommer, at arbejdsgruppen foreslår en langt højere forarbejdning af kødet. I dag eskporteres langt det meste alene som opskåret fersk kød. Hvis eskportstrategien flyttes til pålæg og færdigretter, øger det behovet for arbejdskraft markant og eksportværdien tilsvarende. - Hvis vi stadig skal have danske industriarbejdspladser, knyttet til dansk svineproduktion, kræver det omlægning til en ny strategi, som satser på kvalitet fremfor mængder, siger Søren Kolstrup. Mindre landbrug og mere natur Arbejdsgruppen forventede, at hvis vi både skulle omlægge til økologisk drift og hjemtage den nuværende store foderimport, ville vi have brug for endnu mere areal til svin. Den nuværende danske foderproduktion til svin lægger beslag på 1 mio. ha. landbrugsareal, svarende til 25 procent af hele det danske areal. Ifølge en nylig rapport fra Concito kan foderimporten af sojaprotein erstattes med egen foderdyrkning som kræver 0,25 mio. ha. til det nuværende antal svin. Begge disse halveres ved den halve svineproduktion, og arealforbruget til svinefoder vil samlet kunne reduceres til 0,65 mio. ha. Men da svineproduktionen skal foregå efter de økologiske regler, skal søerne og smågrisene på friland og slagtesvinene have udendørsareal. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening vil en sådan omlægning med det halve antal slagtesvin lægge beslag på ca ha, hvilket ikke rokker ved det overordnede billede: Samlet kan vi frigøre ca. 0,3 mio. ha areal til natur, svarende til 50 procent mere skovareal. Næste fase er at benytte analysearbejdet til en række politiske initiativer, der sammen med allianceparter i fagbevægelsen og blandt ngo er kan fremskynde omstillingen. Rød+Grøn April

12 Tema Uddannelsessystem under ombygning Folkeskolereform, hurtigere-igennem-reform, erhvervsskolereform og nu kvalitetsreform. Regeringen har været hyperaktiv på uddannelsesområdet. I dette tema ser vi på de overordnede tendenser i uddannelsespolitikken og præsenterer Enhedslistens egne bud på, hvordan vi skaber et godt uddannelsessystem. Foto: Mark Knudsen 12 Rød+Grøn April 2014

13 Uddannelsespolitikken er på afveje Langt hen ad vejen har SR-regeringen videreført højrefløjens uddannelsespolitik. Den lige adgang til uddannelse mindskes, uddannelserne bliver mere elitære, og de studerende piskes hurtigere igennem. Rosa Lund, uddannelsesordfører, og Line Hjarsø, uddannelsespolitisk rådgiver I Danmark bryster vi os ofte af, at vi har lige muligheder for uddannelse - uanset hvor mange bøger ens forældre har i bogreolen eller hvor mange penge, de har i pengepungen. Men børn og unges uddannelsesmuligheder begrænses af mange ting, allerede i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. F.eks. har det stor indflydelse, hvad elevernes forældre har af uddannelse og arbejde. Om forældrene kan hjælpe eleven med lektierne, om de har tid til at tale om elevens hverdag, og om eleverne er vant til at høre svære akademiske ord, udfolde sig kreativt eller har været med til at renovere huset. 66 procent af de universitetsstuderende har forældre med videregående uddannelser, mens kun fem procent har forældre med grundskole som højeste uddannelse. Og på alle uddannelsestyper er frafaldet størst blandt de elever og studerende, hvis forældre har de korteste uddannelser. Uligheden øges Samtidig spiller uddannelsessystemets rammer også en stor rolle. F.eks. bliver folkeskolen og ungdomsuddannelserne mere boglige, der kommer flere eksaminer, opgaverne bliver mere akademiske og så er der i stigende grad egenbetaling på lommeregnere, computere og studieture. Det nyeste skud på stammen er, at der med erhvervsuddannelsesreformen er indført karakteradgangskrav på erhvervsuddannelserne og ligeledes kommer det på de gymnasiale uddannelser. Fremover bliver elevernes tid i folkeskolen altså direkte afgørende for, hvad de har af muligheder for ungdomsuddannelse og deraf videre uddannelse og arbejde. Vi har altså ikke lige adgang til uddannelse i dag og med den politik, der føres, så får vi det heller ikke lige foreløbigt. Lige adgang til uddannelse kan selvfølgelig kun realiseres fuldt ud gennem lighed generelt i samfundet, men frem til da kan der gøres meget for at gøre elevernes baggrund mindre betydelig. Bl.a. ved at lave et uddannelsessystem uden lektier, egenbetaling og adgangskrav. Elitær uddannelsespolitik På Christiansborg mener de fleste politikere, at der skal mere fokus på de dygtigste elever, og tiltagene er da også allerede i gang. Folkeskolereformen giver mulighed for at opdele eleverne mere permanent efter niveau og for at lave deciderede talentklasser. Det er et markant opgør med enhedsskolen, hvor håndværkerens datter går i klasse med lægens søn. Samtidig ved vi, at niveauopdeling går ud over de elever, der har det fagligt svært uden at de fagligt stærke elever får særlig meget mere ud af undervisningen. Men når eleverne er sammensat på tværs af niveauer, så rykker alle eleverne sig. I forhold til ungdomsuddannelserne har regeringen stemt nej til Enhedslistens forslag om at fjerne bonus A-reglen, der betyder, at de elever, der i deres gymnasiale uddannelse kan tage ekstra fag på A-niveau, bagefter kan gange deres eksamensgennemsnit med op til 1,06. Og på de videregående uddannelser vil regeringen også oprette elitefag, hvor studerende kan få en særlig udmærkelse på deres eksamensbevis. I praksis vil det være de elever og studerende, der har overskud, der tager de ekstra fag. Det bliver således dem, der i forvejen kommer fra ressourcestærke og uddannelsesvante hjem, der får guldstjerner på eksamensbeviset. Det er en udbredt misforståelse, at det, vores samfund har brug for, er, at en lille gruppe, der i forvejen er ressourcestærke, får bedre uddannelser og betingelser for job. I stedet for at fokusere på den lille elite og alene på de akademiske færdigheder, skal vi sætte alle skyts ind på at sikre, at den brede gruppe af unge får en god uddannelse og kan være en del af en veluddannet arbejdsstyrke, der kan øge ligheden og friheden. Skynd dig! Regeringens SU-reform fjerner to mia. kr. fra SU en, og mange elever og studerende skal løbe hurtigere på deres studiejob for at få økonomien til at hænge sammen. Samtidig bliver kondiskoene også afgørende for de unges uddannelse, hvor nye og høje krav betyder, at Rød+Grøn April

14 Tema de skal hurtigere gennem uddan- uddannelse på maksimalt to år, kan mer fordi hastigheden bliver vig- Vi kan nemlig ikke vide, hvordan nelsessystemet. Det sker bl.a. ved, gange sit eksamenssnit med 1,08. tigere end kvaliteten. fremtidens arbejdsmarked ser ud. at SU en stoppes, så snart den studerende er forsinket i et halvt år, og SU-perioden for videregående uddannelser forkortes samlet set med Uddannelse for erhvervslivet Det en voldsom udvikling, der pres- Udviklingen rejser spørgsmålet om, hvorfor vi egentlig uddanner os og på hvis præmisser. Den herskende tendens i debat- Samtidig er de studerende og underviserne med til at finde på ny viden og idéer, der udvider arbejdsmarkedet, ligesom forskelli- et halvt år. Samtidig er der kun SU ser unge mennesker til at skynde ten er, at vi primært uddanner os ge uddannelsesbaggrunde på for- til faglig supplering, hvis det er tur- sig, selvom de måske ikke er klar el- for at kunne overleve i konkurren- skellige arbejdspladser udvikler bokurser på få uger, og holder unge ler har forudsætningerne for det. cestaten, hvorfor holdningen også arbejdspladserne. Men den vig- mere end to sabbatår, kan de ikke få Tendensen, der går igen i flere af re- er, at erhvervslivet skal have ind- tigste pointe er den, at vi ikke kun SU i lige så lang tid. Herudover hol- geringens uddannelsesreformer, flydelse på, hvad vi uddanner ele- uddanner til erhvervslivet. Vi ud- der regeringen hårdt fast i reglen vil få en stor social slagside og bli- ver og studerende til, og hvor man- danner også til livet, og derfor skal om, at studerende, der går fra ung- ver samtidig styrende for uddan- ge, vi uddanner. Men det er en me- uddannelse ikke indrettes snæ- domsuddannelse til videregående nelsessystemets indhold og ram- get snæversynet holdning. vert efter erhvervslivets behov. Aktivitet før folkeskolereformen Når lærere og elever vender tilbage efter sommerferien, er folkeskolereformen trådt i kraft. Rød+Grøn har bedt fire medlemmer, der alle arbejder med skoleområdet, fortælle om optakten. Flere spørgsmål end svar Margrethe Skøtt, tillidsrepræsentant på Voel Skole i Silkeborg Her fire måneder før reformen skal søsættes, tror jeg ikke, der i Danmark findes en lærer eller en leder, der kan forudse konsekvenserne af folkeskolereformen. Der er stadig langt flere spørgsmål, end der er svar. I Silkeborg, hvor en lokal løn- og arbejdstidsaftale er på plads, er der endnu ikke klarhed over, hvordan den understøttende undervisning skal fordeles mellem lærere og pædagoger, ligesom lærerarbejdspladserne og kvadratmeterpladsen til samme helt mangler. De to helt store problemfelter er for mig at se, at forældrene forventer en funklende ny skole til august, og at kollegerne langt hen ad vejen føler, at det er deres ansvar, at det også lykkes. En skidt cocktail, når den skal gå hånd i hånd med effektiviseringer og besparelser. Foto: hellosputnik/flickr Mere end blot tavlesnak Arbejdstidsaftale på plads Ole Hyldahl, byrådsmedlem nettoårsnorm bliver 1682,5 timer i Høje-Tåstrup for en femårig periode, mens pædagogers og medhjælperes nettoårsnorm I februar vedtog vi i byrådet enstemmigt er 1677 timer. Under- en rammeaftale for de ansatte visningen tilrettelægges af skole- på folkeskolerne i Høje-Taastrup lederen med udgangspunkt i et unvisningen Kommune. Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet dervisningstimetal på 850 timer og Dansk Folkeparti for- om året (halvdelen af lærernes ardervisningstimetal handlede med udgangspunkt i ønsker bejdstid). Desuden sikres lærer- fra DLF, BUPL og FOA/PMF. Og ne nødvendig tid til forberedelse med 11 mandater mod Venstres og og samarbejde, og der afsættes tid Konservatives 10, fik vi de blå partier til, at tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter til at stemme for vores oplæg. kan pas- Aftalen indebærer, at lærernes se deres hverv. 14 Rød+Grøn April 2014 Rikke Lauritzen og Gorm Gunnarsen, medl. af Børne- og Ungdomsudvalget i København Vi arbejder på at sikre de bedst mulige vilkår for, at undervisningen kan rettes mod elevernes behov og være så varieret som mulig. Når systemet vil presse eleverne til at være mere i skole, skal det jo ikke bare være mere tavlesnak om matematik og dansk for hele klasser. For at den del af undervisningen kan fungere, skal der også være plads i skemaet til elevernes mere personligt valgte dygtiggørelse i violin, akrobatik, rollespil eller lignende. Det er skolerne dog endnu ikke klar til i deres planlægning og det kommer nok først i gang for alvor, når pædagoger, ledere og lærere kan kridte banerne op selv i et solidt samarbejde. Vi opfatter det som topstyret bagstræb, at reformen åbner for nedlæggelse af det pædagogiske råd. Og på vores seneste udvalgsmøde fik vi heldigvis afværget, at det skulle være op til den enkelte skole, om rådet skal bevares. Vi arbejder også på et forslag om at udvide antallet af sprog, der godkendes som andet fremmedsprog. Der må i det multietniske København være plads til, at enkelte skoler udbyder andre sprog end tysk eller fransk.

15 Regeringens erhvervsskolereform vil forringe undervisningskvaliteten og sortere kvalificerede elever fra, mener Rosa Lund. Foto: Jordanhill School/Flickr Flere vil falde fra erhvervsuddannelser Efter lange og hårde forhandlinger måtte Enhedslisten smide håndklædet i ringen og stå udenfor regeringens reform af erhvervsuddannelserne. For selvom reformen rummer gode ting, følger der klare forringelser med. God og skidt ved reformen Godt Længere grundforløb til de yngste. Ny 10. klasse målrettet erhvervsuddannelsen. Bedre muligheder for videre uddannelse. Flere timer med lærere, og lærerne efteruddannes. Flere penge til DM i Skills (håndværk). Mere bevægelse og motion. Økonomiske incitamenter til skolerne for at lave praktikpladsaftaler. Skidt Ikke en eneste ny praktikplads og ingen krav til virksomhederne. De flere undervisningstimer finansieres af lærerne. En stor gruppe elever kan fremover ikke få individuel vejledning omkring deres valg af ungdomsuddannelse. Der indføres karakter-adgangskrav uden dispensationsmuligheder. Det merkantile grundforløb (HG en) halveres, social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse bliver kortere. Line Hjarsø, uddannelsespolitisk rådgiver I efteråret kom regeringen med sit udspil til reformen, og siden da har der været stor debat mellem partierne. - For os har det hele tiden handlet om, at en reform af erhvervsuddannelserne skal få flere til at søge ind og færre til at falde fra. Det var resten af forligskredsen sådan set også enige i, fortæller uddannelsesordfører Rosa Lund og fortsætter: - Men det kræver flere praktikpladser og ordentlige forhold i skolepraktikken, flere lærerstyrede undervisningstimer, bedre værksteder og mere vejledning og det er her enigheden ophører, forklarer hun. Store forringelser Selvom reformen af erhvervsuddannelserne ikke er god nok til, at Enhedslisten kan stemme ja til den, er der kommet positive elementer ud af forhandlingerne. - Grundforløbet bliver længere for de yngste elever, eleverne får flere lærerstyrede timer, og der kommer mere bevægelse ind i uddannelsen, fortæller Rosa Lund. Til det sidste håbede hun at på at kunne fjerne de forringelser, der lå i regeringens udspil, men de øvrige partier ville ikke give slip på forringelserne, siger Rosa Lund. - De mente, at det var nødvendigt at finansiere reformen ved at få lærerne til at løbe hurtigere, udelukke en stor gruppe unge fra individuel vejledning i folkeskolen og forringe de merkantile uddannelser, social- og sundhedsuddannelsen og uddannelsen til pædagogisk assistent. Det går vi ikke med til i Enhedslisten. Rosa Lund er ærgerlig over, at forhandlingerne skulle ende på den måde. - Men vi kan ikke lave en reform af erhvervsuddannelserne, der mindsker kvaliteten i undervisningen, sorterer kvalificerede og motiverede elever fra og gør det sværere for unge at vælge uddannelse. Det er jo torskedumt, og så går det også stik imod formålet med reformen, nemlig at få flere til at søge og færre til at falde fra, konkluderer hun. Rød+Grøn April

16 Tema Txt??? Kvalitetsreform er nyeste skud på stammen For snart et år siden vedtog regeringen og de borgerlige partier fremdriftsreformen, der tvinger studerende hurtigere igennem deres uddannelser. Nu barsler regeringen med en kvalitetsreform af de videregående uddannelser. Der er grund til at være skeptisk. Rosa Lund, uddannelsesordfører, og Line Hjarsø, uddannelsespolitisk rådgiver Regeringen har nedsat et såkaldt kvalitetsudvalg, der skal finde ud af, hvordan kvalitet, relevans og sammenhæng kan styrkes på de videregående uddannelser. Det skal munde ud i en reform, der også indebærer en omlægning af det Sagt om Kvalitetsreformen nuværende finansieringssystem, taxametersystemet. Mere tid til dialog For Enhedslisten ville en kvalitetsreform indebære flere undervisningstimer, tilstrækkeligt med tid til dialog mellem undervisere og studerende og gode studieforhold. Det ville også øge kvaliteten, hvis vi gav mere indflydelse til studerende Mie Backmann, formand i SDS Ud fra de toner, der er kommet fra uddannelsesministeriet, er der grund til bekymring. Ind til videre har kvalitetsdebatten fyldt mest i forhold til elitespor i stedet for at handle om, hvordan vi reelt løfter kvaliteten på hele uddannelsesområdet. De mellemlange videregående uddannelser kommer mere til at ligne universitetsuddannelser, hvor snart halvdelen af tiden er selvstudie. I SDS mener vi, at undervisningen burde svare til 20 timer om ugen, med varierende undervisning i stedet for forelæsning. Socialrådgiveruddannelsen skal være for alle også dem, som ikke kun lærer ved at læse en bog. Sagt om SU-reformen Kim Them Simonsen, faglig sekretær i PLS Det ser ud til, at vi er ved at opdele uddannelses-danmark i A- og B-hold. Der bliver skåret i vores SU, hvilket måske ikke er et problem for dem, der kommer fra velstillede familier, hvor den studerende kan få en økonomisk håndsrækning. Men for de mange, der ikke kan få hjælp hjemmefra, kan det betyde, at de skal have job ved siden af deres studie og derfor ikke kan fokusere 100 procent på at dygtiggøre sig inden for deres felt. Vi bør kæmpe for, at alle får mulighed for at tage en uddannelse uden frygt for, om man nu kan få mad på bordet eller betale husleje. og undervisere, så uddannelsernes rammer og indhold var tilrettelagt af dem, der ved noget om faget. Helt overordnet ville dimittendernes uddannelser være af højere kvalitet, hvis uddannelsesstederne havde bedre muligheder for at hjælpe de studerende, hvis forældre ikke har en videregående uddannelse. Tiltag, der selvfølgelig også kræver et finansieringssystem, der giver uddannelsesinstitutionerne tilstrækkeligt med penge til at lave uddannelser af høj kvalitet. Dårlige tiltag, pæn indpakning Skrækscenariet er en reform, der vil koble udbuddet af uddannelser, uddannelsernes indhold og institutionernes finansiering op på erhvervslivets behov og på en kortsigtet vurdering af, hvilke typer dimittender, der er behov for på arbejdsmarkedet. Reformen kan også betyde, at regeringens nuværende tidspres på elever og studerende vil blive forøget, og at en reform vil tilgodese eliten blandt de studerende. Man kan håbe, at en kvalitetsreform rent faktisk vil øge kvaliteten. Vi har bare efterhånden erfaret, at dårlige politiske tiltag også bliver pakket pænt ind og at kvalitet ikke er det samme for regeringen, som det er for os. Derfor bør vi allerede nu forberede os på debat og måske endda på kamp for reel kvalitet. For Enhedslisten ville en kvalitetsreform indebære flere undervisningstimer, tilstrækkeligt med tid til dialog mellem undervisere og studerende og gode studieforhold, forklarer Rosa Lund (tv.) og Line Hjarsø (th.). Foto: Mark Knudsen 16 Rød+Grøn April 2014

17 Lektierne skal afskaffes, og skolen skal være et sted, hvor alle kan følge med, mener Enhedslisten. Foto: Adam Rice/Flickr Her er vores uddannelsesvisioner Et godt uddannelsessystem skal uddanne både til arbejdsmarkedet, demokratiet og livet. Men uddannelse skal også skabe lighed. Her kan du læse nogle af Enhedslistens bud på, hvordan vi kan uddanne alle til at blive en del af arbejdsmarkedet og opnå det, man gerne vil i livet. Rosa Lund, uddannelsesordfører Vejledning og feedback Væk med lektierne Der skal være en ordentlig vejledning af alle elever. Både om skiftet back på deres opgaver, så de også Alle studerende skal have feed- fra folkeskole til ungdomsuddannelse og fra ungdomsuddannelse til bare står et bogstav eller et tal siger lærer noget af bedømmelsen. At der videregående uddannelse. På den ikke noget om, hvad man har gjort måde kan vi sikre, at flere vælger godt, og hvad man kan gøre anderledes næste den uddannelse, de har lyst til. gang. Demokratiske udannelser Lektier er noget af det, der fastholder uligheden i vores uddannelsessystem. I nogle familier er lektielæsningen en naturlig del af samværet, i andre familier er det en pinsel. Der er forældre, der ikke kan hjælpe deres børn med grammatik, tysk eller matematik. Og for de børn, der i forvejen har det svært i skolen, kan det være svært at trække bøgerne op af skoletasken, blot for at kigge på noget, man ikke forstår. Det betyder ikke, at man ikke skal stille krav til eleverne i folkeskolen. Det betyder blot, at lektierne skal afskaffes, og i stedet skal skolen være et sted, hvor man lærer noget, og hvor alle kan følge med. Det vil styrke vores uddannelser, er der god og spændende undervisning end eleverne? Vores uddan- hvis dem, der har mest forstand på dem, også er dem, der bestemmer. nelser skal være demokratiske, både Og hvem ved bedre, hvordan man fordi det gør dem bedre, men også tilrettelægger undervisning end lærerne, og hvem ved bedre, hvad det ner til at deltage i fordi det er sådan, vi bedst uddan- demokratiet. Lige muligheder for at færdiggøre Der er desværre en uheldig og urimelig ulighed i vores ungdomsuddanserne er der ikke samme garanti. I En- dem i 3.g. Men på erhvervsuddannelnelser. Elever, der starter i gymnasiet, er garanteret mulighed for at gøre ter på en erhvervsuddannelse, skal hedslisten mener vi, at alle, der star- deres uddannelse færdig. Hvis der er kunne gøre den færdig med en ordinær plads til dem i 1.g., er der også plads til praktikplads. Plads til forskellighed Det er fedt at være god til noget. I Enhedslisten mener vi, at alle skal have tisk undervisning og projektarbejde. mer. At der er gruppearbejde, prak- mulighed for at blive så dygtige, som Det skal ikke være sådan, at folkeskolen er en lang forberedelse til de kan, men det gør man altså ikke ved at dele eleverne op. Det gør man gymnasiet, som er en lang forberedelse til universitetet. Hvis alle dele ved at lave mindre hold, så læreren har mere tid til den enkelte elev. På af uddannelsessystemet kun bygger på det boglige, bliver de elever, den måde bliver alle udfordret. Undervisning skal inspirere elever der kan noget andet og lærer på andre måder, hægtet af. Derfor er det og studerende og hele tiden motivere til at lære mere. Børn lærer forskelligt, og derfor er det vigtigt, at hed gennem hele uddannelsessy- vigtigt, at der er plads til forskellig- der er mange forskellige læringsforstemet. Rød+Grøn April

18 Rundt i Ø-landet Programfinalen klar til årsmødet Omkring 250 medlemmer mødtes i marts for at diskutere, hvad der skal stå i Enhedslistens nye partiprogram. De delegerede luede ud i de mange ændringsforslag og sendte to programforslag videre til årsmødet. Markant flertal bag Hovedbestyrelsens forslag De delegerede skulle vælge mellem fire forskellige udkast til principprogram. Efter flere timers debat valgte de delegerede at sende Hovedbestyrelsens forslag videre til årsmødet med 123 stemmer. Hovedbestyrelsens forslag er et resultat af en proces, hvor en skrivegruppe på fem personer, nedsat af Hovedbestyrelsen, lavede et første udkast til principprogram. Herefter har det været muligt at stille ændringsforslag til skrivegruppens forslag. Hovedbestyrelsen har efterføl- Principprogram Rune Lund, Rød+Grøn Nørrebrohallen i København var 9. marts fyldt med medlemmer af Enhedslisten fra hele landet, der skulle diskutere og beslutte, hvilke to forslag til nyt partiprogram, der skulle sendes videre til behandling på Enhedslistens årsmøde i maj. Et andet vigtigt formål var at tynde ud i de mange ændringsforslag, der er blevet indsendt til de fire programudkast, i alt 158 ændringsforslag! Formålet med denne frasortering af forslag var at give mere tid til debat og bruge mindre tid på afstemninger på selve årsmødet. Det vil de have ændret Fotos: R+G Stinna Gammelgaard, Vesterbro: Feminismen skal stå stærkere -Vi er også et feministisk parti, og derfor er det vigtigt, at det nye principprogram indeholder en analyse af kvindeundertrykkelsen, som en grundlæggende del af vores kritik af det kapitalistiske samfund. Der er fortsat undertrykkelse af kvinden, bl.a. i forhold til fordeling af arbejdet i hjemmet, på arbejdsmarkedet, i juraen og i økonomiske forhold. 18 Rød+Grøn April 2014 Helge Bo Jensen, Albertslund: Alle vores principielle holdninger skal med - Min holdning er, at alle vores principielle og grundlæggende synspunkter skal med. Det skal også nævnes, at vi er modstandere af EU og at vi går ind for udmeldelse af EU, hvilket ikke står i det nuværende udkast til principprogram fra Hovedbestyrelsen. Det er vigtigt, at programmet er præcist og klart, så man kan se, hvad vi mener om alle de centrale spørgsmål. Inger V. Johansen, Østerbro: Mere om verden uden for Danmark - Der mangler en beskrivelse af, at hele vores politiske, økonomiske og sociale udvikling er betinget af den globale kapitalisme og nyliberalismen, og af Danmarks medlemskab af EU. Man er nødt til at have med i principprogrammet, at den danske økonomiske politik hænger sammen med den politik, der føres i EU. Og at det er nødvendigt at gå sammen med andre uden for Danmark for at forandre, skabe international solidaritet og styrke det internationale samarbejde, ikke mindst på den europæiske venstrefløj.

19 gende inden delegeretkonferencen indarbejdet 50 af de 158 ændringsforslag i udkastet, og har derefter fremlagt det reviderede forslag på vegne af Hovedbestyrelsen. 10 sider - eller kortere og mere enkelt? Per Clausen, medlem af Folketinget og Enhedslistens hovedbestyrelse, fremlagde forslaget og lagde vægt på, at Hovedbestyrelsen har forsøgt at favne bredt og også indarbejde nye afsnit om for eksempel miljø og feminisme, siden det første udkast samtidig med at man efterlever sidste årsmødes beslutning om, at et kommende principprogram skal være maksimalt 10 sider langt og skrevet i et tilgængeligt sprog. Som forslag nummer to blev Enhedslistens principprogram det enkle sendt videre til årsmødet med 59 stemmer. Jakob Nerup fra Frederiksberg fremlagde forslaget De delegerede valgte at sende Det enkle programforslag og Hovedbestyrelsens forslag videre til årsmødet. Sådan stemte de delegerede og lagde vægt på, at et principprogram skal være enkelt og klart, så dem, der læser det, forstår det og kan bruge det. Og at dem, der ikke er medlemmer, forstår, hvad vi mener. Jakob sagde desuden, at principprogrammet skal rumme den vision, vi har, og de værdier, vi står for og at det er vigtigt, at principprogrammet er et politisk værktøj, vi kan bruge i de politiske kampe. Kim eller spire? Den diskussion, der fyldte mest i debatten, var diskussionen om velfærdsstatens rolle og karakter. Kan de sejre, som dele af velfærdsstaten er et udtryk for, betragtes som forstadier til socialisme og udtrykker offentlige goder som gratis uddannelse og sundhed derfor kimen til et nyt samfund? Eller er det selve erfaringerne med kampen for velfærden, der er vigtigst i forhold til at skabe grundlaget for at ændre samfundet grundlæggende og er der her, spiren til et nyt samfund ligger? Der er stillet en række ændringsforslag til Hovedbestyrelsens udkast til principprogram, der vedrører denne debat. Første afstemning: Hovedbestyrelsens forslag: Ingen optælling, da der var rigtig mange stemmer. Forslag 3.2: Frihed, Lighed og Solidaritet : 39 stemmer. Forslag 3.3: Enhedslistens principprogram det enkle : 36 stemmer. Forslag 3.4: Forslag til principprogram for Enhedslisten : 15 stemmer (udgik herefter på grund af færrest stemmer). Anden afstemning: Hovedbestyrelsens forslag: 123 stemmer. Forslag 3.2: Frihed, Lighed og Solidaritet : 54 stemmer. Forslag 3.3: Enhedslistens principprogram det enkle : 59 stemmer. Ud af de 158 ændringsforslag blev 87 sendt videre til årsmødet. For at et ændringsforslag kunne gå videre til årsmødet krævede det, at ændringsforslaget kunne samle mindst 20 procent af stemmerne. 151 af de i alt 158 ændringsforslag var stillet til Hovedbestyrelsens forslag. De resterende syv var stillet til Det enkle principprogram. Der blev på konferencen kun stemt om de 151 forslag, som var blevet stillet til Hovedbestyrelsens forslag. De syv ændringsforslag til det enkle principprogram gik videre til årsmødet uden afstemning. Frem til den 31. marts er det muligt at stille ændringsforslag til de to udkast til principprogram. Slumstormerpladens budskab er stadig aktuelt, mener Demos, der har genudgivet albummet. Pladen kan købes på Vi skal skrive om vore drømme og visioner Demos, der i 70 erne producerede et hav af politiske og samfundskritiske plader, har genudgivet Slumstormerpladen. Rød+Grøn har samlet initiativtagerne til en snak om politisk musik dengang og nu. Rød kultur Lole Møller, Rød+Grøn Hvorfor genudgiver I netop Slumstormerpladen? - Fordi den stadig har en aktuel appel med sit budskab om, at det kan blive bedre, kammerat, men du klarer det ikke alene. Den har en vigtig historie at fortælle om mennesker, der ville have indflydelse på, hvordan byen skulle udvikles, fortæller Tove Jensen, der har været med i Demos siden starten. - Pladen kunne bruges af aktivisterne i de besatte tomme og faldefærdige ejendomme, som bolighajer spekulerede i, mens unge manglede et sted at bo. Der går en rød tråd fra kampen for Sofiegården og Folkets Hus til kampen for Ungdomshuset, påpeger Tove. - Det er en historie om fællesskab og en hyldest til en musik, der udtrykker solidaritet, tilføjer Peter Jensen, der er med i Demos musikgruppe. Hvordan kan det være, at tiden var så rig på politisk musik? - Der var liv og grøde i de folkelige bevægelser: Kvindebevægelsen, Nej til A-kraft, studenteroprøret og i kampen for bedre sikkerhed og arbejdsforhold, husker Tove. - Der var en stor lyst til at udtrykke sig gennem ord og musik og understøtte bevægelserne. Sangene spredte sig lynhurtigt via de mange bogcaféer, og folk tog dem til sig. At synge sammen giver et utroligt fællesskab, påpeger Kazio Kierpaul fra bandet Slumstormerne. Hvor er den politiske musik blevet af? - Den højredrejede værdidebat har haft sin virkning, mener Tove, der savner, at flere forfattere og komponister siger fra. - Kultur- og værdidebatten mangler på venstrefløjen. Der er kritiske røster, men de har et mere individuelt udtryk, fremhæver Peter. - For at blive en del af en folkelig kultur skal sangene kunne synges i fællesskab. Vi stillede op, når folk strejkede til støtte for plattedamerne på Den Kgl. Porcelænsfabrik eller typograferne på Politiken og Berlingeren, husker Kazio. - I 70 erne var der livsglæde og lyst til at kæmpe sammen. Vi har en stor opgave med at få skabt nyt liv i den folkelige kultur. Vi skal selv skrive historien og skrive om vore drømme og visioner, slutter Peter. Rød+Grøn April

20 Rundt i Ø-landet Venstrefløjen holder sølvbryllup Sådan udpeges folketingskandidater Alle medlemmer af Enhedslisten kan opstille som folketingskandidater (læs om dette års kandidater i det medfølgende årsmødehæfte). Inden årsmødet afholder Enhedslistens lokalafdelinger urafstemninger, hvor hvert medlem kan stemme på op til 10 kandidater. Urafstemningen omhandler spidskandidater i alle storkredse med undtagelse af Bornholm, samt et antal suppleantpladser fastlagt af Hovedbestyrelsen. Resultatet af urafstemningen er vejledende for årsmødets valg af spidskandidater og 1. suppleanter. Årsmødet nedsætter nemlig et kandidatudvalg med en repræsentant for hver af de 10 storkredse, samt to repræsentanter for Hovedbestyrelsen. Kandidatudvalget udarbejder et forslag til en kandidatliste, bl.a. på baggrund af lokal tilknytning, kønsfordeling, faglig baggrund og alder. Man kan stille alternative forslag til kandidatudvalgets liste. I så fald stemmer årsmødets delegerede i et antal runder, hvor den liste, der får færrest stemmer i hver runde, glider ud. Har en kandidatliste ved den sidste afstemning på årsmødet mindst 2/3 flertal, er den vedtaget og endelig. Såfremt ingen af de sidste to kandidatlister opnår 2/3 flertal, afholdes der urafstemning blandt medlemmerne om de to kandidatlister. Hvis en spidskandidat ikke kan eller vil opstille, kan Hovedbestyrelsen vælge en ny kandidat frem til næstkommende årsmøde. Enhedslisten runder i år et skarpt hjørne til årsmødet i maj fejrer vi nemlig partiets 25 års jubilæum. Årsmøde 2014 Idunn Haraldsdottir, organisationssekretær På 25 år er vi gået fra at være et ganske lille parti med under 2000 medlemmer til nu at være et stort parti med ca medlemmer, 12 mandater i Folketinget, pladser i samtlige regioner og langt de fleste kommuner. Det skal selvfølgelig fejres! Foruden det festlige jubilæumsprogram byder dette årsmøde også på vedtagelse af nyt principprogram, slutspurten på EU-parlamentsvalgkampen og gensyn med nogle af vores søsterpartier rundt omkring i verden. De vigtigste beslutninger Årsmødet er den højeste myndighed i vores parti og det største årlige arrangement i Enhedslisten. Det er her, vi samles om de politiske visioner, føler hinanden lidt på tænderne og sammen udpeger vejen videre. I år vil mange mene, at det allervigtigste punkt er det nye principprogram. Det kommer vi til at bruge meget af årsmødet på, men vi skal også vælge den hovedbestyrelse, der skal svinge taktstokken i det kommende år. Og så skal vi udpege de kandidater, der skal stå i spidsen for Enhedslisten, hvis der udskrives folketingsvalg inden foråret Rift om pladserne Alle Enhedslistens medlemmer kan stille op til en plads på årsmødet. I mange afdelinger vil der være 20 Rød+Grøn April 2014

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner.

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner. Finn Sørensen 1. maj tale Den 1. Maj holdt jeg nedenstående tale (med lidt variationer) hos Dansk Elforbund Kbh, Byggefagenes Hus, Socialarbejdernes telt i Fælledparken og LO Slagelse Det er en særlig

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning

HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning Det talte ord gælder Kære deltagere på TL s repræsentantskabsmøde. Så mødes vi igen - alle i dejlige delegerede og jeres afdelingsbestyrelser

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Indledning Folkebevægelsen er den konsekvente EU-modstand. Det gør, at vi har blikket rettet mod vores endemål, der er

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kurser og træf i Enhedslisten Enhedslisten handler om at lære noget nyt. Vores parti vil skabe bevægelse, flytte holdninger og forandre samfundet i socialistisk

Læs mere

Interessen for frie markedskræfter stiger med

Interessen for frie markedskræfter stiger med KLASSEKAMP Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. maj 2015, 05:00 Del: Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen.

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Indholdsfortegnelse over bilag

Indholdsfortegnelse over bilag Indholdsfortegnelse over bilag Bilag 1: Interview med Helge Bjørneboe Fynsk, Tømrerfaglærer, EUC Syd... 1 Bilag 2: Interview af nyuddannet tømrersvend hos Tømrer-snedkermester Juul Valentin, Simon Borch

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Hvidovre rød og grøn. Stem på Enhedslisten. hvidovre.enhedslisten.dk

Hvidovre rød og grøn. Stem på Enhedslisten. hvidovre.enhedslisten.dk Hvidovre rød og grøn Stem på Enhedslisten hvidovre.enhedslisten.dk Enhedslisten det vil vi Enhedslistens politik er at fremme fællesskaber og lighed på alle områder i kommunen. Vi tror på, at det skaber

Læs mere

Rasmus Horn Langhoff. August 2014. Indhold. Kære socialdemokrater, venner og læsere af mit nyhedsbrev. Side 1 af 7

Rasmus Horn Langhoff. August 2014. Indhold. Kære socialdemokrater, venner og læsere af mit nyhedsbrev. Side 1 af 7 Rasmus Horn Langhoff August 2014 Indhold Sundhedspakke er kernesocialdemokratisk 3 Danmark har brug for stærke fagforeninger 3 Hvor er pengene, Dansk Folkeparti 4 Fælles svendebrevskampagne med LO 5 Kære

Læs mere

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 Kriserne raser! Fyresedler. Flere fattige. Familier, der går fra hus og hjem. Sådan mærker vi danskere sammen med resten af Verden den økonomiske krise.

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU ESBJERG KOMITÉEN Marts 2014 Fra vores telt 1. maj i Gryden Kom og mød Ole Nors fra 3F Aalborg Indhold: - Generalforsamlingen - Aktiviteter i 2014 se medsendte - Valgtræf i København

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Euraffex Insight analyse:

Euraffex Insight analyse: Euraffex Insight analyse: Hvem har vundet i udvalgs-lotteriet? Det nyvalgte Europa-Parlament har nu mødtes i Strasbourg for første gang efter valget, for at konstituere sig. Udvalgsposterne blev fordelt

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00

HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00 HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00 Del: EU-Kommissionen vil gøre det lettere at stifte selskaber overalt i

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen 1 Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen En af de danskere, der voksede op her på Bornholm, er arbejderforfatteren Martin Andersen Nexø. Og øen danner også rammen om første del

Læs mere