Derfor mener Radikal Ungdom, at
|
|
- Sofia Ludvigsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erhvervsskolerne I fremtiden kommer Danmark til at mangle erhvervsuddannede. Alligevel er optaget på de gymnasiale uddannelser vokset støt i de sidste mange år, og optagelsen på erhvervsskolerne er faldet tilsvarende. I Radikal Ungdom er grundstenen i vores uddannelsestankegang, at vi ikke alle sammen skal samme sted hen, men at alle skal fremad. Med dette program ønsker vi, at identificere og svare på hvad vi mener er de fire vigtigste problemstillinger for den moderne erhvervsuddannelse. Når grundskolens elever ikke at behøver fravælge erhvervsskolerne af strukturelle årsager tror vi på, at det vil betyde at flere dygtige unge mennesker vælger netop erhvervsuddannelserne. Radikal Ungdom mener, at de fire vigtigste problemstillinger på erhvervsskoleområdet i dag er: For lavt og meget svingende fagligt niveau Dårlig præsentation af erhvervsskolerne i grundskolen Sociale problemer; bl.a. for mange der dropper ud Massiv mangel på elevpladser Det faglige niveau Vi ser i dag, at det faglige niveau på vores erhvervsuddannelser er meget svingende mellem de enkelte skoler og de enkelte fag. Hvis erhvervsskolerne skal være konkurrencedygtig som et ungdomsuddannelsestilbud, så er dette selvfølgelig et nødvendigt sted at sætte ind. Investering i uddannelse er en investering i fremtiden. Fra samfundets side kan vi især forbedre området ved at sikre udbredelsen af de gode idéer, en høj faglighed hos lærerne og de nødvendige økonomiske ressourcer. Innovation skal opprioriteres i de håndværks- og designorienterede fag. Der skal oprettes en uddannelse for unge, der ønsker at lave deres egen start-up virksomhed. Der findes allerede mange privat- og erhvervsøkonomiske fag på erhvervsuddannelserne, og sammen med en praktikperiode hvor man kan få meget konkret erhvervserfaring, er en erhvervsuddannelse ideel for et talentfuldt ungt menneske, der ønsker at starte sin egen virksomhed. Alle lærere på erhvervsuddannelserne skal igennem et pædagogikum på linje med det, der findes for lærere på de gymnasiale uddannelser. Dette skal sikre, at lærerne ikke blot er fagligt stærke, men også er dygtige udi faglig kommunikation. Lærerne på erhvervsskolerne skal løbende efteruddannes, således at man udnytter lærerressourcerne bedst muligt. Der skal opsættes nationale målsætninger for faguddannede lærere i fagene matematik og dansk, som oftest dækkes af lærere med andre hovedkompetencer. o Taxameterordningen skal ændres, således at færdiggørelsestaxameteret helt overføres til undervisningstaxameteret. Dette skal sikre, at skolerne fokuserer 1
2 Optagelsen på den gode undervisning og ikke på færdiggørelsesprocenten. Der skal desuden indføres en socialfaktor baseret på forældres uddannelsesbaggrund, som ganges på undervisningstaxameteret. På denne måde får ungdomsuddannelser med en høj grad af socialt svage elever flere midler til at sikre den gode undervisning. Mange grundskoleelever vælger erhvervsuddannelserne fra simpelthen fordi de ikke har et stort nok kendskab til uddannelsen eller fordi de mener, at vil have flere muligheder senere hen, hvis de vælger en gymnasial uddannelse. Vi mener, at processen med at sikre et større optag på erhvervsskolerne skal ske allerede i grundskolen, hvor de praktiske fag skal stå stærkere, og UU-vejledningen skal være bredere. Det er desuden vigtigt, at vi sikrer fleksibiliteten i vores uddannelsessystem, så det giver plads til det enkelte individ. Der skal ikke være karakterkrav på erhvervsuddannelserne såvel som på nogle andre ungdomsuddannelser. I stedet skal optaget på erhvervsuddannelserne foregå igennem et forbedret UU-vejledningssystem, således at vi får et system, der bygger på muligheder frem for begrænsninger. Der skal oprettes en uddannelse for studievejledere/uu-vejledere parallelt til uddannelser i socialt arbejde, for at sikre at vejlederne har forskellige baggrunde og for at hæve anseelsen for jobbet. Alle grundskoleelever skal til samtale med deres UU-vejleder og en af klassens teamlærere for at gennemgå og spørge ind til deres ungdomsuddannelsesvalg, uddannelsesparathed og motivation. UU-vejledningsforløbets målsætning skal tilpasses den enkelte elev. For nogle kan fokus være valg af ungdomsuddannelse, mens fokus for andre kan ligge på valg af studieretning, uddannelsesparathed, sigte mod videregående uddannelse etc. Parathedsvurderingen i UU-vejledningsforløbet skal fjernes, fordi den er med til at opdele eleverne i A- og B-hold. I stedet skal UU-forløbet munde ud i, at hver elev får en anbefaling på, hvad de skal efter folkeskolen, som udarbejdes af studievejleder, lærer og elev i fællesskab. Åben skole -principperne skal anvendes i de praktiske fag, så eleverne har mulighed for at forbinde deres viden med virkeligheden, og så de får en bedre forståelse for, at de praktiske fag har lige så stor værdi for deres fremtid som de boglige fag. Af samme årsag er det også vigtigt, at eleverne har mulighed for at opleve brobygning på erhvervsskolerne. Antallet af erhvervsskoleuddannelser, hvor det er muligt at tage en EUX skal udvides. Dette skal sikre en større fleksibilitet inden for vores uddannelsessystem, så folkeskoleelever ikke fravælger erhvervsuddannelserne, fordi de frygter, at det vil give dem færre muligheder senere i deres liv. Folkeskolens praktiske fag skal være repræsenteret på skemaet hele vejen fra 1. til 9. klasse. Folkeskolens formål er at forberede eleverne til mange forskellige slags videre 2
3 liv og uddannelse, og derfor skal de praktiske fag også være en del af hele folkeskolen. Tiden til de praktiske fag kan findes ved at reducere antallet af kristendomstimer eller fjerne den understøttende undervisningstid fra elevernes skema, således at den kun bruges som holdtimer for lærere, som det oprindeligt var tiltænkt i folkeskolereformen af De praktiske fag skal desuden honoreres som en vigtig del af elevens skoleliv, og derfor skal disse fag også indgå i elevplaner, elevsamtaler etc. Man skal forsat kunne starte direkte på hovedforløbet af erhvervsuddannelserne, hvis man har to års relevant erhvervserfaring, og få en realkompetencevuderingen, hvis man er over 25 år (EUV). Det sociale Erhvervsskolernes svingende popularitet har i en årrække betydet, at en stor del af de socialt stærke elever valgte erhvervsskolen fra og de gymnasiale uddannelser til. I kombination med det manglende faglige niveau, manglen på praktikpladser, og at det kan være nødvendigt at flytte som meget ung for sin uddannelse, har dette betydet en del koncentration af sociale problemer på nogle erhvervsskoler. I mange tilfælde betyder det, at eleverne dropper ud af skolen, hvilket sjældent er det bedste for hverken elev eller det omgivende samfund. Der skal oprettes flere campusmiljøer, hvor forskellige ungdomsuddannelser er samlet, og campusmiljøer med tilknyttede 10. klasser, som i perioder deltager i forskellige linjers undervisning og på denne måde får et særligt grundlag for at vælge den rigtige erhvervsuddannelse. Campusmiljøerne skal sikre et større kendskab til erhvervsskolerne og sikre et bedre samarbejde på tværs af de forskellige dele af uddannelsessystemet. Der skal udbydes kommunale mentorordninger for unge med sociale problemer, hvor mentoren fungerer som én enkelt kontaktperson til hele det offentlige. Denne mentor skal samarbejde med erhvervsskolernes lærere og særligt studievejledere for at gøre det muligt at tage en erhvervsuddannelse trods sociale problemer. På de enkelte uddannelser skal der undervises i relevante arbejdsskader. Dette gælder også for uddannelser, som leder mod et mere stillesiddende job. På kommunalt plan skal der arbejdes for at sikre flere kollegier og ungeboliger i nærheden af erhvervsskoler. Dette skal modvirke sociale problemer, der opstår som følge af, at unge erhvervsskoleelever er nødt til at flytte for deres uddannelse. Socioøkonomiske vilkår skal tages med, når man fordeler elever på de danske erhvervsskoleuddannelser, således at vi ikke ser en større skævvridning i de sociale problemer skolerne imellem. Transportmuligheder og personlig valg skal selvfølgelig også indgå i beslutningen om den endelige fordeling. Det kan man gøre ved at inddrage de samme økonomiske parametre, som man bruger til at udregne SU-takster og ved at inddrage forældrenes uddannelsesbaggrund. 3
4 Manglen på elevpladser Manglen på elevpladser har været en af erhvervsuddannelsens helt store kamppladser de sidste mange år, og kampen er ikke slut endnu. På trods af at vi forudser en mangel på erhvervsuddannede i fremtiden, tager for få virksomheder ansvar for elevpladserne. Men ansvaret hviler ikke alene på virksomhederne og eleverne. Både skolerne, politikerne og det omgivende samfund må nødvendigvis løfte deres del af byrden, hvis vi ønsker at løse denne massive problemstilling. Der skal udstedes sociale klausuler ved al bebyggelse og ved renovering af alt offentligt byggeri. På denne måde sikrer vi, at det offentlige bidrager med elevpladser. Ofte er virksomheder ikke klar over, hvordan de skal få elever, eller hvordan de drager nytte af de mange fordelagtige ordninger, der er tilknyttet eleverne. Derfor skal kontakten mellem erhvervsskolerne og virksomhederne forbedres. Virksomheder skal have et bedre økonomisk incitament til at tage lærlinge. Derfor skal der være et tilskud til de virksomheder, der tager lærlinge, og en bøde til de virksomheder, der ikke tager deres passende andel af elever, såfremt der er elever uden læreplads. Det skal være nemmere for små virksomheder at deles om at oprette elevpladser, således at det bliver et mere overskueligt projekt for den enkelte virksomhed. Det skal forsat være en mulighed at få skolepraktik, hvis det ikke er muligt at finde en elevplads. Dog skal erhvervsuddannelserne dimensioneres således, at der ikke oprettes overdrevet mange pladser på uddannelser, der peger direkte mod en høj arbejdsløshed. Håndværkerfradraget skal fjernes og erstattes af et grønt fradrag. På denne måde sikrer vi både flere private grønne tiltag og flere elevpladser. EMMA-kriterierne for at være kvalificeret til skolepraktik (Egnet, Mobil faglig, Mobil geografisk og Aktivt søgende) skal ændres til EA (Egnet og Aktivt søgende). På nuværende tidspunkt, skal enhver erhvervsskoleelev på år være parat til at flytte til den anden ende af landet og til at tage en elevplads på en uddannelse, der ligger langt fra deres egen. Dette kan resultere i sociale problemer og i mange tilfælde, at eleverne dropper ud af skolen. Elever, der er droppet ud af deres uddannelse som følge af mangel på elevpladser, skal tælles med i de nationale tal for manglende elevpladser. Så længe de elever, der allerede er droppet ud ikke tælles med, ser vi kunstigt lave tal, der ikke viser os problemets fulde omfang. De internationale muligheder for elevpladser skal tydeliggøres. Dette skal ske ved, at der findes en studievejleder med kompetence inden for emnet tilknyttet hver skole. Skolerne skal desuden tilbyde intensive sprogkurser i sprog som tysk, engelsk etc. Endelig skal der lægges et særligt fokus på mulighederne for udveksling inden for Skandinavien. Der er en skæv fordeling på erhvervsuddannelserne som gør, at det kan være svært at finde en læreplads hos en af de mest populære uddannelser, og nemt hos en af de 4
5 mindre populære uddannelser. Derfor skal eleverne i højere grad have kendskab til flere erhvervsuddannelser inden de træffer det endelige valg af uddannelse. 5
Derfor mener Radikal Ungdom, at
Erhvervsskolerne I fremtiden kommer Danmark til at mangle erhvervsuddannede. Alligevel er optaget på de gymnasiale uddannelser vokset støt i de sidste mange år, og optagelsen på erhvervsskolerne er faldet
Læs mereGymnasiale uddannelser
Gymnasiale uddannelser Indledning Den danske ungdom er privilegeret ved at vokse op med lige adgang til god uddannelse. For de fleste danske unge er en ungdomsuddannelse anset som selvfølge og gymnasiet
Læs mereEn skole af elever- For elever
En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget
Læs mereFlere unge i erhvervsuddannelse
Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse
Læs mereForslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv
Forslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv 1 Indledning Regeringen præsenterede d. 13 september et nyt erhvervsuddannelsesudspil. Udspillet indeholder 55 initiativer, der skal styrke erhvervsuddannelserne
Læs mereIndhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Læs mereKonference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014
Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg
Læs mereForældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk
Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Vejledning 8. og 9. klasse Vejledningsaktiviteter kommende skoleår årets gang Uddannelsesparathed
Læs mereElevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen
Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereErhvervspraktik, brobygning, UPV og adgangskrav UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING
Erhvervspraktik, brobygning, UPV og adgangskrav Dagens program Uddannelsessystemet Brobygning og erhvervspraktik EUD, HF og gym UPV - optagelse på ungdomsuddannelse Studievalgsportfolio Uddannelsessystemet
Læs mereStrategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs mereForældremøde 10. klasse
Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og
Læs mereForældremøde Rønde Efterskole November 2014
Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereUdkast til Partnerskabsaftale. mellem
Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer
Læs mereÆndringer uddannelsesvejledning 2014
Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering
Læs mereFlere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan
Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de
Læs mereUDDANNELSESVEJLEDNING 8. KLASSE EFTERÅR
UDDANNELSESVEJLEDNING 8. KLASSE EFTERÅR I 7. KLASSE LÆRTE I OM: uddannelsessystemet med fokus på EUD og EUX www.ug.dk I DAG SKAL I lære mere om parathedsvurdering og uddannelsessystemet afgive et foreløbigt
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der
Læs mereFinansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Aktstykke nr. 160 Folketinget 2013-14 160 Undervisningsministeriet. København, den 30. september 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereForældreinformation 8. - 10. klasse
Forældreinformation 8. - 10. klasse UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre. Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen. Et valg, der har stor betydning for fremtiden.
Læs mereBilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder
Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder Processuelt arbejde med uddannelsesparathed (herunder klassekonference i 7. kl. med fokus på mulige ikke uddannelsesparate elever) Forberedelse og
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk
Læs mereUngdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)
VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At
Læs mere8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse
Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter
Læs mere10. klasse på NEXT NEXT Juni Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser
10. klasse på NEXT NEXT 2020 Juni 2017 Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser - 10. klasse på NEXT Uddannelse Den teknologiske udvikling betyder,
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereUU GULDBORGSUND KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL KVT. 2017
UU GULDBORGSUND KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 219 GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR BØRN & LÆRING UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING EGGERTSVEJ 2 48 NYKØBING F. TLF 5482243 WWW.UUGULDBORGSUND.DK 2-3-218 TSC 3.
Læs mereHer kan du få et spændende, aktivt og afvekslende skoleår med faglige udfordringer, praktik og fællesskab. Et fedt ungemiljø!!
10. KLASSE? Her kan du få et spændende, aktivt og afvekslende skoleår med faglige udfordringer, praktik og fællesskab. Et fedt ungemiljø!! IKAST - BRANDE UNGDOMSCENTER INTRODUKTION OM OS Søger du et anderledes
Læs mereHvad karakteriserer de gode skoler?
Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode
Læs mereForpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune
Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Gældende 1. oktober 2014 til 31. december 2016 Aftalens parter Denne forpligtende partnerskabsaftale
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mereEUX. en hue, to uddannelser
EUX en hue, to uddannelser Hvad er EUX? EUX er en ungdomsuddannelse ligesom STX, HTX og HHX. Men EUX er speciel, fordi den kombinerer en erhvervsuddannelse med gymnasiefag. Tager du en EUX, får du altså
Læs mereHvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc.
Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc. Kontor v. Skive Kommune, Torvegade 10 Tilknytning til alle
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4
Læs mereForældremøde 8. årgang. Uddannelsesvejledning 2018
Forældremøde 8. årgang Uddannelsesvejledning 2018 1 Hvem er vi? UU Ungdommens Uddannelsesvejledning En del af Børn, Uddannelse og Sundhed Vejleder på alle overbygningsskoler i kommunen Vejleder unge fra
Læs mereUddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København
Læs mereFAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business
Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune. Slutstatus
Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: RCT Adm. & Service NOTATARK Hjørring, september 2015 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Slutstatus Partnerskabets
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning
1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
Forældreinformation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Uddannelsessystemet Erhvervsuddannelser (EUD) Uddannelsessystemet Gymnasiale uddannelser Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) Særlige forløb for ikke
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet
Læs mereDrøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet, "Målsætning og
Læs mereOm at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391
Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller
Læs mereEUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen
EUD-aftalen Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen Overordet På plus-siden Mere rum til generelle og almene kompetencer i grundforløbet, højniveau fag = fremmer erhvervsuddannelsernes ungdomsuddannelsesperspektiv
Læs mereDet danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015
Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Politisk styring af EUD Regeringen Undervisningsministeriet Erhvervsskolerne Arbejdsmarkedets parter Lokale uddannelsesudvalg Rollefordeling UVMhar
Læs mereFOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE?
FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? V. CHRISTIAN VESTERGAARD SLOTH OG JOHANNE GRØNDAHL GLAVIND, EPINION 1 KILDE: EPINION, 2015 2 PRÆSENTATION Hvordan klarer Danmark sig i forhold
Læs mereNotat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU
Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale
Læs mereEUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.
EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet
Læs mereUNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER
Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor
Læs mereFLERE TUSIND UFAGLÆRTE KAN LØFTES TIL FAGLÆRT NIVEAU FOR ÉN MILLIARD KRONER
FLERE TUSIND UFAGLÆRTE KAN LØFTES TIL FAGLÆRT NIVEAU FOR ÉN MILLIARD KRONER ØKONOMISK ANALYSE 31. oktober 2017 Flere tusind ufaglærte kan løftes til faglært niveau for én milliard kroner Danmark kommer
Læs mereGrundforløb 1 for EUD og EUX. Tradium, Vester Alle 26, Randers
Grundforløb 1 for EUD og EUX Tradium, Vester Alle 26, Randers Er en erhvervsuddannelse noget for dig? Her har du mulighed for en vekseluddannelse mellem skole og virksomhed, hvor både hoved og hænder bliver
Læs mereFlere unge i EUD. Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (eud), der giver fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse
Flere unge i EUD Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (EUD), der giver fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse. Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (eud), der giver
Læs mereBrobygning. For alle 10. klasser. Uge 46. den 10 15. november 2014. Brobygningsugen Uge 46. 10 klasse Morgenprocedure: INGEN MORGENLØB
Derefter morgennad I skal også smøre madpakker, da det varme mad serveres til aften Køkkenhold omkring spisesal mm. Kl. 08.00-17.20 Skema i naturvidenskabelige discipliner 10 klasse Morgenprocedure: Brobygningsugen
Læs mereVelkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING
Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter Ungdommens Uddannelsesvejledning Dagens program Vejlednings processen Uddannelses paratheds vurdering (Uddannelses
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereUDDANNELSESVEJLEDNING 8. KLASSE EFTERÅR
UDDANNELSESVEJLEDNING 8. KLASSE EFTERÅR I 7. KLASSE LÆRTE I OM: Uddannelsesveje Parathedsvurdering At vurdere jer selv ift. parathedsvurderingen www.ug.dk I DAG SKAL I lære mere om uddannelsessystemet
Læs mereNotat 19. august 2016 J-nr.: /
Notat 19. august 2016 J-nr.: 82579 / 2324233 Orientering om: Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og om praktikpladser Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i
Læs mereEnhedslistens udspil til en gymnasiereform
Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform De gymnasiale uddannelser er på mange måder en uddannelsesmæssig succes. Uddannelserne er det foretrukne valg for et
Læs mereN A V N : K L A S S E : B R O B Y G N I N G. fra folkeskole til ungdomsuddannelse
N A V N : K L A S S E : B R O B Y G N I N G fra folkeskole til ungdomsuddannelse Sæt en cirkel rundt om de 3 punkter, som er vigtigst for dig at være særligt opmærksom på når du er i Brobygning Krav og
Læs mereAnalyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereVidere efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1
Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne
Læs mereFormål og hensigt EUD10 Djursland
EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende
Læs mereÆndringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk
Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Viden om og brug af de forskellige aftaletyper summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Viden om og brug af de forskellige aftaletyper summary De senere års økonomiske krise i Danmark har ført til en stor mangel på praktikpladser,
Læs merePartnerskabsaftale 10. juni 2010
Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund
Læs mereUNG US10 TÅRNBY UNGDOMSSKOLE ÅBEN SKOLE VALGFAG US10
UNG TÅRNBY UNGDOMSSKOLE ÅBEN SKOLE VALGFAG 1920 FORORD Du er snart færdig med folkeskolen og står nu overfor at skulle træffe en beslutning om, hvad der nu skal ske. Hvis du overvejer 10. klasse, vil vi
Læs mereLærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema +
Program: Lærerkursus tirsdag 27. oktober 2015 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + 10.30-10.45 Pause hæftet +Tidslinje vedr. UP/IUP) 10.45 11.45 IUP/UP
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i og 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om vejledning
Læs mereIBC International Business College
IBC International Business College e v i l b n a Vi k t, vi e d t l a m o r e m m ø r d Din fremtid er åben Det, du drømmer om i dag, behøver ikke være det samme senere. EUX Business er en erhvervsfaglig
Læs mereUddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.
Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed
Læs mereFaneblad 4 Uddannelsesønsker Her vælger du uddannelse og uddannelsessted
1 Ud af skolen 2019 Faneblad 4 Uddannelsesønsker Her vælger du uddannelse og uddannelsessted Det er her, du vælger, hvilke uddannelser du ønsker samt en prioriteret rækkefølge. Denne side fortæller generelt
Læs mereOvergang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,
Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale
Læs mereUddannelse fremtidssikring mod 2020
Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med
Læs mereSkitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan
Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2012 13 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale Konkrete initiativer i 2012 13 Fortsat fokus på 95% målsætningen
Læs mereARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER. LÆRLINGE, PRAKTIKKER, OPKVALIFICERING
ARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER. LÆRLINGE, PRAKTIKKER, OPKVALIFICERING Forbundssekretær Per Påskesen Dansk Metals Uddannelses- og IKT-sekretariat Tirsdag d. 8. december 2015 MANGE FORSKELLIGE UDDANNELSER 2
Læs mereTØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18
TØNDER 10 Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og inspirerende
Læs mereHvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?
LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX
Læs mereBrugerundersøgelsen for 2014 blev gennemført i perioden 17. marts til 11. april 2014.
Brugerundersøgelse om UU Vejledningen UU Vejle 2014 Indledning, formål og afgrænsning Elever i 9. klasse og 10. klasse (herunder specialklasse) har i april og maj 2014 evalueret den vejledning, som de
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
Forældreinformation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Uddannelsessystemet Erhvervsuddannelser (EUD) Uddannelsessystemet Gymnasiale uddannelser Uddannelsesparathedsvurdering Særlige forløb for ikke uddannelsesparate
Læs mere10. klasse Dragør Kommune. [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17
10. klasse 2018-19 Dragør Kommune [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17 Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at
Læs mereEUX HÅNDVÆRKER ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN
EUX åbner mange nye veje for mig. Jeg vil gerne læse til maskinmester og starter med mekanikeruddannelsen. Jeg har hele tiden gerne villet have en erhvervsuddannelse, og det er fint, at jeg har mulighed
Læs mereVejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1
Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3148-0 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereUdskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse
Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole
Læs mereProjektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen
Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereINFORMATION TIL ELEVER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne
INFORMATION TIL ELEVER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser Du kan vælge ekstra udfordringer til din erhvervsuddannelse, hvis du vil:
Læs mereEn styrket og sammenhængende overgangsvejledning
En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen
Læs mereErhvervspraktik, brobygning, UPV og adgangskrav UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING
Erhvervspraktik, brobygning, UPV og adgangskrav Dagens program Uddannelsessystemet Brobygning og erhvervspraktik EUD, HF og gym UPV - optagelse på ungdomsuddannelse Studievalgsportfolio Uddannelsessystemet
Læs mereØget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen.
Øget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen. Unges kendskab til muligheder i erhvervsuddannelser er begrænsede. Der er derfor behov for at styrke indsatsen mod at øge kendskabet
Læs mereDEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
Læs mereSelvevaluering af ZBC10 i Næstved
Selvevaluering af ZBC10 i Næstved Indholdsfortegnelse 10. KLASSE PÅ ZBC I NÆSTVED...1 MÅLGRUPPE FOR 10. KLASSE...2 ANSVAR TIL DEN ENKELTE ELEV...2 LØFTEEVNE...3 OVERGANG TIL EUD...4 TÆTTE SAMARBEJDER...5
Læs mereEtablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.
Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev
Læs mere