Temadag om demens ved. Annette Johannesen

Transkript

1 Temadag om demens ved Oplæg om demens og demensforløb Behov for aktivitet Brug af livshistorie Indretning af gode miljøer Socialpædagogiske metoder Annette Johannesen 1

2 Demens fylder som særskilt emne i det danske sundheds- og socialvæsen: Sundhedsstyrelsen: Socialministeriet: Kommunernes Landsforening: 2

3 Forskning og uddannelse: Patientorganisation: Alzheimerforeningen r Personaleforening: Demenskoordinatorer i Danmark: 3

4 Hvordan opleves det? Hvad skal jeg stille op med mig selv? Jeg føler mig syg og reduceret. Men jeg tror ikke på, at jeg virkelig er det... ( s.95..) September 89 Annette Johannesen

5 Kirstens dagbog fortsat..jeg savner at være sammen med Jonas og Louise og føler mig så skamfuld over at jeg ikke kan klare at købe ind til vores onsdage.. (s.123..) September 91 Annette Johannesen

6 Annette Johannesen Positiv tilgang: Holder hjernen i gang Fordel at være alene Tager af sted for at få oplevelser og udfordringer Har behov for pædagogisk støtte ikke hjemmehjælp

7 Diskuter hvorledes I hjælper demenslidende borgere med at opretholde et personligt og udadvendt hverdagsliv

8 At leve livet med en demens-sygdom Håndbogen DEMENS og hvad gør jeg så? Kan downloades på n.dk/- udgivelser/aeldre/deme ns/demens-og-hvad-gorjeg-sa To kursusforløb med titlen: At leve livet med en demenssygdom resulterede i en håndbog med gode råd fra demensramte og praktiske links Annette Johannesen

9 Mennesker har behov for at være aktive Gælder uanset alder og eventuelle funktionsnedsættelser Velbefindende er ofte knyttet til at have gøremål, at have venner, at klare sig selv og at kunne hjælpe andre Afhængighed af andre og mangel på aktivitet truer helbred og humør Mennesker med demens er i risiko for aktivitetsmæssig ubalance Annette Johannesen

10 Samarbejdet i hverdagen ændres Et hollandsk case-studie beskriver livet i en familie med demens Der er set på ADL formåen og på samarbejdet mellem ægtefællerne Ergoterapi kunne forbedre ADL-færdigheder og kommunikation Graff MJL et al se DemensNyheder 20/ Annette Johannesen

11 Diskuter jeres mulighed for at hjælpe demenslidende borgere med at fylde tiden med gøremål

12 Kirstens dagbog fortsat - om at se andre mennesker I dag har jeg haft ro i sindet har ikke haft ensomhedskuller.. Det havde jeg i går.....ringede til Iben og besøgte hende.. Det var så fint at være der (s.138) Maj 92 Annette Johannesen

13 Grøn omsorg Naturen stimulerer til motion, arbejde, samvær, vækker minder og giver sanseindtryk I skoven er der mere frit og mere liv end på dagcentret Swane 2004 Annette Johannesen

14 Diskuter jeres mulighed for at give demenslidende borgere sansestimulation og social kontakt

15 Indretning af omgivelser ved demens Omgivelserne kan invitere til aktivitet og støtte gøremål Aktivitet: Tænke, tale, nyde, handle Søndergaard 2004 & 2008 Hjælpemidler kan understøtte funktionsevne og aktivitet og fremme sikkerhed og tryghed Jensen& Høeg 2004, Enable-projekt 2005, Tryg projektet v. Pilehuset i Københavns kommune

16 Hverdagsaktiviteter som mødeplads Verbal og fysisk guiding om daglige, kendte gøremål Omgivelser stimulerer til aktivitet Formål: brug af proceduremæssige hukommelse vedligehold af færdigheder samvær gennem samhandling Josephsson S 1994

17 Aktivitet og gøremål Undersøgelser (Gotfredsen K 2005) peger på, at beboere i plejeboliger savner udfordringer og inddrages for lidt i praktiske gøremål Helbredsmæssige konsekvenser og risiko for tab af selvagtelse, håb og tilbageværende færdigheder.

18 Udvikling af personlige, aktivitetsmæssige kompetencer Barn: omgivelser Ung: personlige færdigheder og talenter Voksen: sociale roller Gammel: Tab af færdigheder og sociale roller => Omgivelser og miljøet bliver afgørende 2. marts 2012 Side 18

19 Fortsæt daglige, kendte gøremål Giv eventuelt verbal og fysisk guiding Josephsson 1994, Swane 1998

20 Aktivitet er godt, men hvilke? Find aktiviteter gennem observationer, livshistorie arbejde og analyser Undersøg ønske om aktivitetsudførelse Lav færdighedsvurdering Overvej behov for træning og kompenserende støtte 2. marts 2012 Side 20

21 Skræddersyede aktiviteter fremmer velbefindendet Forsøg viser at aktiviteter, der styrker identitetsfølelse, foretrukne roller og personlige vaner for ældre mennesker med demens giver mere aktive, interesserede, glade og mindre urolige borgere/beboere med demens Forundersøgelser i form af interview med de pågældende og deres familier omkring identitet og sociale roller Kilde: Cohen-Mansfield J, Parpura-Gill A, Golander H. Utilization of Self-Identity Roles for Designing Interventions for Persons with Dementia. Journal of Gerontology: Psychological Sciences Vol 61B, No 4: marts 2012 Side 21

22 Aktivitet og velbehag i demensforløbet Aktiviteter, der passer til den enkelte og til grad af kognitiv svækkelse Fra spil, diskussioner og opvask til sang, dans, billedkunst, aromaterapi og massage Formål: At støtte velbehag og øge selvfølelse, kreativitet og tilfredshed Perrin & May 2000

23 Gode plejeboligmiljøer Både de fysiske rammer og personalets indsats bør udfordre og stimulere til aktivitet og socialt liv, hvorved hver enkelt beboer støttes i brug af sine personlige aktivitetskompetencer og tidligere roller. Barometer: Skifter stedets aktiviteter i takt med skiftende beboere? 2. marts 2012 Side 23

24 Tom Kitwood Psykologiske behov

25 Den socialpædagogiske forståelsesramme og formål Det gode liv Det myndige, selvbestemmende menneske Livslang læring og udvikling Fællesskab Socialpædagogik handler ikke om at få mennesker til at gøre noget, de ikke vil. Det handler om at støtte dem i og hjælpe dem til at opleve overskuelighed og mening i hverdagen og i de hændelse, som sker. 2. marts 2012 Side 25

26 Socialpædagogikken har fokus på kvaliteter som Forståelse Kontakt Respekt Fællesskab Dynamisk omsorg (støtte selvbestemmelse / give omsorg)

27 Lad borgerens initiativer og motivation styre samarbejdet Skærp blikket for borgerens initiativer Når Esther tager sig til bleen Når Axel bliver ved at spørge til dagens ret Skærp blikket for hvornår borgeren er motiveret Anna-Grethe tager selv kjolen af ved toiletbesøget kl. 17 Nielsine søger selv op i køkkenet Brug indlevelse og viden til at forstå borgerens initiativer Når Direktøren kommanderer og når Servitricen først spiser når alle er færdige

28 Fokus på det enkelte menneske og det levede liv VANER OG RUTINER: Hvordan plejer det at være for mig? Dags- og døgnrytme, praktiske gøremål mv. INTERESSER: Hvad skærper min opmærksomhed? Motivation, kompetencer

29 Eksempler på socialpædagogisk praksis Kunsten at invitere til hjælpsomhed og aktivitet Altid have hjælpere med sig rundt: skraldespand, vasketøj, flytning af borde, rullebord, få Ane op Kunsten at få Hr. Jensen op.. Hanne er den eneste, der kan, men hun ved ikke hvad hun gør anderledes. Kollegas observation sætter ord på, viden (og ansvaret) deles med andre

30 Socialpædagogik i praksis Socialpædagogik handler ikke om at få mennesker til at gøre noget, de ikke vil. Det handler om at støtte dem i og hjælpe dem til at opleve overskuelighed og mening i hverdagen og i de hændelse, som sker. Det er derfor en hjælp at personalet i sine handlinger skelner mellem: - Motivation - Manipulation - Guidning 2. marts 2012 Side 30

31 Arbejdsprocessen i socialpædagogisk praksis Analyse Ideer til handling Plan for handling 2. marts 2012 Side 31

32 Forståelse og håndtering af vanskelig adfærd Beskrive Vurdere Finde løsninger vælge løsninger Handle Evaluere

33 Socialpædagogisk forståelse i samspillet mellem borger og dig Vær nærværende i kommunikationen (handle sammen med og ikke med) Brug alternative kommunikationsformer og kanaler Tænk nyt: Sætten sig ud over stempler og favorit-fortolkninger

34 Socialpædagogisk forståelse i samspillet mellem borger og dig Forsøg at se situationen fra borgerens perspektiv Brug din indsigt og viden om borgerens liv og interesser mv. Gør dig selv forståelig og bliv tydelig for dig selv og den anden

35 Pædagogiske redskaber Overskuelighed Aktivitet, kreativitet, det legende, Samvær, det fælles tredje Kontakt-øer Sansestimulation Kommunikation og kommunikationshjælpe midler Livshistorier, livsfortællinger og livsstil Dukker, tøjdyr (når det er meningsfuldt) Æstetik og natur Refleksion, analyse, plan

36 Kontakt-ø: Fast grund under fødderne En kontakt-ø er en konkret, afgrænset og målrettet aktivitet, som giver mulighed for kontakt mellem en beboer og en medarbejder En kontakt-ø kan tilbydes flere gange om dagen/ ugen En kontakt-ø er en struktureret aktivitet der tilbydes på samme måde og med samme forløb hver gang, og som beskrives nøje i beboerens handleplan

37 Forstærkningskatalog Spiselige forstærkere Drikkelige forstærkere Ting (Tøj, smykker m.v.) Ting ( legetøj, spil) Sproglig ros Fysisk kontakt Andet Fra plejehjemmet Ugandavej i den tidligere Tårnby Kommune 2. marts 2012 Side 37