Fælles Studieordning for Friluftsvejlederuddannelsen

Transkript

1 Fælles Studieordning for Friluftsvejlederuddannelsen i Danmark

2 Indledning Uddannelsen til friluftsvejleder udbydes med hjemmel i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VVU). LBK nr af 09/11/2009. Uddannelsen udbydes efter Bekendtgørelse af lov om Åben Uddannelse LBK nr. 952 af 02/10/2009 og LBK om Danmarks Evalueringsinstitut nr af 15/09/2010. Friluftsvejlederuddannelsen er indplaceret i henhold til dansk Kvalifikationsramme for livslang læring på niveau 5, AU (VVU-graden). Studieordningen for Friluftsvejlederuddannelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelsen om videregående voksenuddannelse inden for sundhed, pædagogik og forvaltning godkendt af undervisningsministeriet. BEK nr af 14/12/2005. Ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Kap. 1: Uddannelsens sigte Friluftsvejlederuddannelsen er en erhvervsrettet videregående uddannelse, der udbydes som åben uddannelse. Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med mindst 2 års relevant erhvervserfaring giver et afgangsniveau svarende til en kort videregående uddannelse (erhvervsakademiuddannelse). Uddannelsen til friluftsvejleder kan udbydes af institutioner, der er godkendt af undervisningsministeriet. Uddannelsen har til formål at uddanne personer, der kan varetage undervisning og vejledning i friluftsliv, natur, miljø og kultur for forskellige målgrupper. Kap. 2: Opbygning og omfang samt betegnelse Friluftsvejlederuddannelsen er normeret til 1 årsværk, svarende til 60 ECTS point. Uddannelsen er modulopbygget og kan udbydes på heltid eller på deltid. Uddannelsen omfatter seks moduler, hver svarende til 10 ECTS. Uddannelsen består af: Fire fagmoduler hver svarende til 10 ECTS points. Modulerne er konstituerende for uddannelsens identitet og kompetenceprofil. Et Speciale svarende til 10 ECTS points Et Afgangsprojekt svarende til 10 ECTS points Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, at den er påbegyndt. Institutionen kan ved usædvanlige forhold dispensere herfra. Den der har gennemført de 4 fagmoduler efter denne studieordning, har ret til at anvende betegnelsen Humanom i friluftsvejledning i teori og praksis. 2

3 Den engelske betegnelse er: Academy Foundation (AF) Degree of Outdoor Education in Theory and Practice Den der har gennemført hele uddannelsen efter denne studieordning har ret til at anvende betegnelsen AU (Akademiuddannet) Friluftsvejleder i teori og praksis. Den engelske betegnelse er: Academy Profession Degree of Outdoor Education in Theory and Practice. Kap. 3: Adgangskrav Følgende uddannelser giver adgang til Friluftsvejlederuddannelsen: 1) En relevant erhvervsuddannelse 2) En relevant grunduddannelse for voksne (GVU) 3) En gymnasial uddannelse 4) En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr Ansøgere skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Institutionerne kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Kap. 4: Læringsudbytte for uddannelsen skal opnå viden, færdigheder og kompetencer i arbejdet med vejledning indenfor natur og friluftsliv. Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering: : Har indsigt i udvalgte aktiviteter, metodikker, metoder, teorier og begreber i relation til natur og friluftsliv Har viden om dansk natur og friluftslivets placering i en pædagogisk, historisk, kulturel, kropslig, samfunds- og sundhedsmæssig sammenhæng Har indsigt i den nordiske friluftstradition Har indsigt i friluftsvejledningens praksis og teori : Kan varetage, justere og udvikle friluftsvejledning under skiftende vilkår, i forskellige sammenhænge og i udvalgte aktiviteter Kan håndtere sikkerhedsmæssige problemstillinger til lands og til vands Kan planlægge, organisere og gennemføre friluftsaktiviteter i naturen. : Kan beskrive, formulere og formidle problemstillinger og handlemuligheder inden for friluftsliv Kan handle ud fra pædagogiske og didaktiske vurderinger Kan analysere erhvervs- og professionsrelaterede problemstillinger, samt reflektere over egen praksis i arbejdet med natur og friluftsliv 3

4 Kan varetage rådgivende funktioner og medvirke til systematisk udvikling, dokumentation og evaluering af friluftsaktiviteter Kan samarbejde i projekt- og tværfagligt udviklingsarbejde indenfor natur og friluftsliv Kan indgå i ledelsesteam med personer inden for fagområdet friluftsliv Kap. 5a: Læringsmål og indhold for de 4 fagmoduler Modul 1: Basisfriluftsliv, pædagogik og naturlære Har viden om basisfriluftsliv, pædagogik og didaktik, gruppeprocesser og naturlære Mestrer basis færdigheder i friluftsliv Kan anvende, integrere og formidle kontekstrelaterede sammenhænge, (så som tid, årstid, sikkerhed og rum) relevant læringsteori og naturen som læringsrum i en meningsfuld praksis Kan organisere og gennemføre et undervisningsforløb i basisfriluftsliv med forskellige målgrupper på enkelt- og flere dags friluftsforløb med overnatning for både børne- og voksengrupper, hvor fokus er på turaspektet Kan udvælge og formidle aktiviteter indenfor området gruppeprocesser og teamudvikling i forhold til målgruppens forudsætninger/evner Kan reflektere over, tilpasse og udvikle egen vejledningspraksis indenfor basisfriluftsliv Kan identificere egne udviklingspotentialer og muligheder for fortsat videre uddannelse indenfor relevante temaer af basisfriluftsliv Modul 2: Friluftsaktiviteter (kano, klatring, havkajak) Har viden om relevante metoder, teori og værktøjer indenfor kano, klatring og havkajak Har viden om sikkerheds- og førstehjælpsperspektivet, kombineret med selve turoplevelsen Har viden om forberedelse og planlægning af en tur, hvor fokus er på de tre friluftsaktiviteter, samt erfaringsopsamling og efterbearbejdning af friluftsturen Kan håndtere sikkerhedsmæssige problemstillinger til lands og til vands Kan planlægge, organisere og gennemføre friluftsaktiviteter i naturen 4

5 Kan organisere og gennemføre undervisningsforløb indenfor kano, havkajak og klatring med forskellige målgrupper på enkelt- og flerdags friluftsforløb med overnatning for både børne - og voksengrupper Kan udvælge og formidle aktiviteter indenfor området friluftsaktiviteter i forhold til målgruppens forudsætninger/evner med fokus på sikkerhed og konsekvenstænkning Kan reflektere over, tilpasse og udvikle egen vejledningspraksis indenfor kano, kajak, klatring, førstehjælp og livredning. Modul 3: Friluftstraditioner, naturforvaltning og sundhed Har viden om dansk friluftstradition, natursyn og naturfilosofi med relevans for friluftsliv i dag Har viden om naturforvaltning og friluftspolitik knyttet til dansk friluftsliv Har viden om sundhed, kost og ernæring i relation til erhvervet som friluftsvejleder Har viden om fysiologi og hypotermi knyttet til forskellige friluftsaktiviteter og årstider Kan anvende opnået viden om dansk friluftstradition, natursyn og -filosofi i afviklingen af konkrete friluftsaktiviteter med forskellige målgrupper Kan vurdere og arbejde ud fra friluftspolitikkens og naturforvaltningens betydning for afviklingen af friluftsliv med forskellige målgrupper i forskellige danske naturområder Kan anvende opnået viden omkring sundhed, kost og ernæring ift. friluftsliv i tilrettelæggelsen og afviklingen af praktiske friluftsaktiviteter med sundhedsformål Kan tilrettelægge og afvikle forskellige friluftsaktiviteter ift. fysiologi og hypotermi, for derved at sikre en sikkerhedsmæssig forsvarlig aktivitet Kan organisere, gennemføre og argumentere for undervisningsforløb indenfor: Friluftstradition, friluftspolitik, naturforvaltning, natursyn og filosofi, fysiologi, hypotermi, sundhed, kost og ernæring Kan identificere egne udviklingspotentialer ift. fortsat videre uddannelse indenfor ovenstående emner 5

6 Modul 4 Valgmoduler udbudt på institutionsniveau A: Friluftsliv og håndværk Har viden om forskellige aktiviteter, der er relevante for lejrlivet såsom boformer, båltyper, forskellige metoder til tilberedning af mad, betjening af udstyr, orienteringsaktiviteter, sanitære forhold mv. Har viden om forskellige træsorter og deres anvendelighed i forhold til redskaber, bearbejdning og produktion af materialer med relevans for lejrliv Har viden om forberedelse og planlægning af en tur/et forløb, selve turoplevelsen samt erfaringsopsamling og efterbearbejdning af et forløb Har viden om natur- og kulturhistorie knyttet til lejrliv og håndværk Kan håndtere anvendelse af tov og snor, besnøringsteknikker, opbygning af lejr med forskellige boformer, forskellige båltændingsteknikker, madlavning over bål og Trangia samt orienteringsfærdigheder Kan håndtere håndværksaktiviteter dvs. anvendelse af redskaber til forarbejdning af træ, samt kunne vedligeholde og slibe knive og økser. Mestrer et fagligt niveau i forhold til motorisk korrekte og skadesforebyggende teknikker ved brug af redskaber Kan organisere og gennemføre undervisningsforløb i lejrliv og håndværksaktiviteter med forskellige målgrupper på enkelt- og flerdags friluftsforløb med overnatning for både børneog voksengrupper Kan formidle og udvælge aktiviteter indenfor området lejrliv og håndværk i forhold til målgruppens forudsætninger/evner Kan identificere egne udviklingspotentialer og muligheder for fortsat videre uddannelse indenfor lejrliv og håndværk B: Gruppeprocesser og teamudvikling Har viden om relevante metoder, teori og værktøjer indenfor sociale relationer, gruppeprocesser og teamudvikling set i et udendørs læringsperspektiv Har viden om forberedelse og planlægning af en tur hvor fokus er på gruppeprocesser kombineret med selve turoplevelsen samt erfaringsopsamling og efterbearbejdning af friluftsturen Har egne færdigheder i forhold til praksisanvendelse af forskellige tilgange til friluftsvejledning, ledelse, kommunikation, gruppeprocesser mv. 6

7 Kan anvende og integrere kontekstrelaterede sammenhænge (så som tid, årstid, sikkerhed og rum) relevant læringsteori og naturen som lærings rum i en meningsfuld praksis Kan organisere og gennemføre undervisningsforløb i gruppeprocesser og teamudvikling med forskellige målgrupper på enkelt- og flerdags friluftsforløb med overnatning for både børne- og voksengrupper Kan udvælge og formidle aktiviteter indenfor området gruppeprocesser og teamudvikling i forhold til målgruppens forudsætninger/evner Kan reflektere over, tilpasse og udvikle egen vejledningspraksis indenfor gruppeprocesser og teamudvikling Kan identificere egne udviklingspotentialer og muligheder for fortsat videre uddannelse indenfor gruppeprocesser og teamudvikling C: Friluftsliv i vinterfjeld Har viden om relevante metoder, teori, sikkerhed og konsekvenstænkning indenfor friluftsliv i vinterfjeld Har viden om forberedelse og planlægning af en flerdages overnatningstur i snehule, hvor fokus er på sikker færdsel i vinterfjeldet over og under trægrænsen samt erfaringsopsamling og efterbearbejdning af friluftsturen Har viden om særlig relevante emner som orientering, sneskred, snehule/nødbivuak, førstehjælp, lejrteknik, friluftsvejlederrollen, konsekvenstænkning/sikkerhed og sporløs færdsel Mestrer egne færdigheder i forhold til friluftsvejlederrollen, konsekvenstænkning, sikker færdsel, turnormer, sneskred, orientering, overnatning i vinterfjeldet, førstehjælp, og sporløs færdsel rettet mod forskellige målgrupper Kan anvende forskellige friluftsaktiviteter i vinterfjeld, fx at etablere og gennemføre differentierede skilegelandskaber Kan sikre at de studerende tilegner sig basale tekniske færdigheder og ideer til lege på ski i og uden for spor, samt håndtering af bremse og nedkørselsteknikker Kan organisere og gennemføre undervisningsforløb i vinterfjeld og friluftsliv med forskellige målgrupper på enkelt- og flerdags friluftsforløb med overnatning for både børneog voksengrupper Kan udvælge og formidle aktiviteter indenfor området vinterfjeld og friluftsliv i forhold til målgruppens forudsætninger/evner Kan reflektere over, tilpasse og udvikle egen vejledningspraksis samt færdigheder og begrænsninger indenfor vinterfjeld og friluftsliv 7

8 Kap. 5b: Læringsmål og indhold i specialemodulet Modul 5. Speciale skal vælge specialisering inden for fagområderne klatring, havkajak, kano, gruppeprocesser samt friluftsleg og friluftsaktivitet. Læringsmål Formålet med specialet er at give den studerende en mere dybtgående praktisk, teoretisk og undervisningsmæssig kunnen i den valgfrie specialisering. Endvidere at den studerende kan reflektere og analysere tværfaglige problemstillinger med relevans for natur og friluftsliv knyttet til de valgte områder. Har indsigt i teori inden for specialet Har viden om natur og kultur knyttet til det valgte speciale Har forståelse for det pædagogiske arbejde inden for specialet Kan mestre praksis og færdigheder i både en pædagogisk og social sammenhæng Kan analysere, vurdere og integrere teori og praksis inden for det valgte specialeområde Kan håndtere og kritisk vurdere sikkerhedsmæssige aspekter i det valgte specialeområde Kan varetage udvikling af pædagogisk praksis i relation til undervisning og formidling inden for specialet Kan initiere og lede projekter inden for specialet Kan samarbejde om at skabe fagkulturer inden for det faglige område Kan håndtere og indgå i kvalificerede diskussioner omkring uddannelse, undervisning og læring i praksis og på et begrundet og reflekteret grundlag Inden for specialet gennemføres praktikker/(undervisningsforløb) med selvvalgte eller institutions udpegede målgrupper. Uddannelsesinstitutionen skal godkende undervisningsforløbet og målgruppe. Der ydes vejledning i processen. Der kan være fælles undervisning i tilknytning til specialearbejdet. Omfanget fastlægges af uddannelsesinstitutionen. Kap. 5c: Læringsmål og indhold i Afgangsprojektet Modul 6: Afgangsprojektet forventes at kunne arbejde med et selvvalgt emne og problemstilling. Emnet skal knyttes til uddannelsens indhold og inddrage teorier og metoder, som den studerende har mødt under sit studieforløb. Der kan fx tages udgangspunkt i en mindre empirisk undersøgelse, et udviklingsprojekt fra den studerendes egen praksis eller en analyse af gennemført forskning med relation til natur og friluftsliv. Uddannelsesinstitutionen skal godkende projektets tema og problemformulering. 8

9 Har teoretisk, praktisk og udviklingsbaseret viden om læreprocesser, pædagogik og undervisning i friluftsliv og i forhold til forskellige målgrupper Har viden om uddannelses- og samfundsmæssige forhold og problemstillinger i forhold til friluftsaktiviteter og friluftsliv Har forståelse for brug af faglige begreber og metoder i relation til undervisning i friluftsliv og de opgaver, der udspringer heraf Kan anvende centrale undervisningsmetoder og værktøjer i teori og praksis i friluftsliv Kan give forslag til løsninger og handlemuligheder gennem anvendelse af teorier og metoder Kan deltage i udviklingsprocesser med tværfaglige problemstillinger med relevans for undervisning og læring i natur og friluftsliv Kan igangsætte og lede mindre forsøgsarbejder inden for feltet friluftsliv Kan identificere egne læringsbehov og i tilknytning hertil udvikle egen undervisningspraksis og profession Arbejdsformer arbejder selvstændigt eller i gruppe med afgangsprojektet. modtager vejledning og undervisning i tilknytning til afgangsprojektet. I undervisnings- og arbejdsformerne inddrages den studerendes erhvervserfaring og kompetence. Undervisningen tilrettelægges således at der kan ske et samspil mellem teori og praksis. Forskellige undervisningsog arbejdsformer kan benyttes, fx: Selvstændige studieaktiviteter, læsning af litteratur i studiegrupper og læsegrupper, virtuelle arbejdsformer, observationsundersøgelser, case arbejde, øvelser og projektarbejde. Kap. 6: Undervisnings- og arbejdsformer Uddannelsen tager udgangspunkt i viden fra anvendt forskning og udviklingsarbejde samt den studerendes egen viden og egne erfaringer fra praksis. Undervisningens tilrettelægges så det sker i et samspil mellem teoriinddragelse og praksisbearbejdning, hvor den studerende gives mulighed for at udvikle sin praksisviden i relation til viden fra anvendt forskning og udviklingsarbejde. Studiet, undervisningen, vejledningen og praksiserfaringer støtter samlet uddannelsesretningens formål. Det kommer til udtryk i forskellige undervisnings- og arbejdsformer, for eksempel: Selvstændige studieaktiviteter, projektarbejde, øvelse, observation og undersøgelse. Valg og læsning af relevant faglitteratur. Deltagelse i studiegrupper og læsegrupper. Undervisning som f.eks. friluftsture, oplæg, øvelser og casearbejde. Vejledning gives til såvel grupper som individuelt. Undervisnings- og arbejdsformerne er praksisnære, idet de inddrager den studerendes erhvervserfaring og kompetencer. Der arbejdes med fleksible læringsformer herunder relevante virtuelle arbejdsformer. Undervisnings- og arbejdsformerne afspejles i prøver og bedømmelse. 9

10 Kap. 7: Eksamen og bedømmelse For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen i erhvervsrettede uddannelser Og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Bek. nr af Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Bek. nr. 262 af Udbydes uddannelsen som heltidsstudie bedømmes speciale, afgangsprojektet og min ét fagmodul med ekstern censur. Øvrige fagområder samt livredning og førstehjælp bedømmes med intern censur og bestået/ ikke bestået. Udbydes uddannelsen som deltidsstudie afsluttes hvert af de seks moduler med en individuel bedømmelse. Mindst to fagmoduler samt afgangsprojektet skal dokumenteres ved ekstern censur. Hvert af de fire fagmoduler i en humanom uddannelse afsluttes med en individuel prøve efter 7- trinsskalaen. Mindst to af de fire fag moduler skal dokumenteres ved ekstern censur. Bedømmelsesformerne er mundtlige, skriftlige eller en kombination af disse. For alle prøver foreligger der kriterier og vejledning fra udbyderinstitutionen. Udbyderinstitutionen udsteder på deltidsuddannelsen modulbeviser til den studerende for hvert enkelt modul, mens der for heltidsstudie udstedes et uddannelsesbevis for hele uddannelsen. Sygeeksamen gennemføres snarest muligt efter aftale mellem den studerende og institutionen. Reeksamen afholdes ved efterfølgende eksamenstermin eller efter aftale med institutionen. Kap.8: Merit Der kan søges merit for uddannelsesmoduler, når den studerende har bestået anden uddannelse, der kan træde i stedet for modulet. Uddannelsen kan være fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en konkret faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Kap. 9: Overgangsregler og dispensation Ved ændringer og justeringer af uddannelsen tilbydes der overgangsordninger for de studerende, der er i gang med uddannelsen. Hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, kan uddannelsesinstitutionen dispensere fra de regler i nærværende fælles studieordning, der alene er fastsat af institutionerne. August 2011 Udbyderinstitutionerne: Professionshøjskolen VIA University College og Skovskolen, Skov & Landskab/ Institut for Idræt, Københavns Universitet 10