STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012
|
|
- Sidsel Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012
2 Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold 6.1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 6.2. Uddannelsens struktur og indhold 7. Afgangsprojekt 7.1. Læringsmål for afgangsprojektet 7.2. Udarbejdelse af afgangsprojekt 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1. Undervisnings- og arbejdsformer 8.2. Evaluering 9. Prøver og bedømmelse 10. Merit 11. Censorkorps 12. Studievejledning 13. Klager og dispensation 14. Overgangsordninger 15. Retsgrundlag
3 Bilag Bilag 1 Obligatoriske moduler (Ob) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler Professionel praksis, 10 ECTS Dokumentation og kvalitetsudvikling, 10 ECTS Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område (Vf) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler. Sammenhængende forløb, 10 ECTS Tværfaglige indsatsområder, 10 ECTS Pædagogik og kommunikation, 10 ECTS Socialpædagogik og psykiatri, 5 ECTS Omsorgs- og relationsarbejde, 5 ECTS Bilag 3 Indledende kursus, Studieforberedelse og studieteknik, 1/12 årsværk
4 1. Indledning Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om akademiuddannelser fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Uddannelsen hører under fagområdet for velfærd, undervisning og sundhed i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser. Studieordningen er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (VUS) til udbud af denne uddannelse. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis: - Erhvervsakademi Aarhus - Erhvervsakademi Kolding - Erhvervsakademiet Lillebælt - Erhvervsakademi Sjælland - Københavns Erhvervsakademi Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og øvrige interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Studieordningen har virkning fra 1. juli Uddannelsens formål Formålet med Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis er at videreuddanne den studerende til at fungere som kompetente fagpersoner indenfor kvalitets- og udviklingsarbejde i social- og sundhedssektoren. Desuden opnår den studerende kompetence til at dokumentere og prioritere handlemuligheder med forståelse for områdets faglige og teoretiske perspektiver, og dets samfundsmæssige placering og forankring. Den studerende opnår kompetencer til på et fagligt og metodisk grundlag at analysere og vurdere praksisnære problemstillinger indenfor det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Formålet med uddannelsen er at forbedre såvel den studerendes erhvervskompetencen som den personlige kompetence. Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser. 1
5 3. Uddannelses varighed Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt prøver og andre bedømmelser. 4. Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen AU i Sundhedspraksis og den engelske betegnelse er Academy Profession (AP) Degree in Health Practise. jf. bekendtgørelse for videregående voksenuddannelser, bilag Adgangskrav Adgang til optagelse på Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU), en gymnasial uddannelse. Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, f.eks. en relevant erhvervsuddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Institutionen kan tilbyde et indledende kursus i studieteknik, der retter sig til alle obligatoriske og valgfri moduler og sigter mod at forbedre den studerendes grundlag for gennemføre disse. Det indledende kursus har et omfang svarende til 1/12 årsværk. Mål og indhold for det indledende kursus fremgår af bilag 3 i denne studieordning. 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold Uddannelsen er opbygget af to obligatoriske moduler af hvert 10 ECTS point, og fem valgfag hvor de tre har et omfang af 10 ECTS og de to et omfang af 5 ECTS hver. Den studerende vælger selv valgfag tilsammen med et omfang af 30 ECTS. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt med et omfang af 10 ECTS. 6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte 2
6 Viden Skal have viden om og forståelse for det praksisnære arbejde i social- og sundhedssektoren Skal have udviklingsbaseret viden om og forståelse for erhvervets og fagområdets praksis og centralt anvendt teori og metode Færdigheder Skal kunne anvende centrale metoder og teorier i relation til at arbejde kvalitets- og udviklingsorienteret i forhold til praksisnære problemstillinger indenfor social- og sundhedsvæsenet, i en forståelse for områdets samfundsmæssige placering og forankring Skal kunne beskrive, vurdere og bearbejde praksisrelaterede problemstillinger med fokus på at dokumentere og prioritere handlemuligheder på et systematisk analytisk grundlag med inddragelse af relevante teoretiske perspektiver, samt på baggrund af disse opstille og vælge løsningsmuligheder Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Skal kunne håndtere udviklingssituationer inden for det praksisnære arbejde i social- og sundhedssektoren Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal udvikle egen praksis i forhold til at arbejde i social- og sundhedsvæsenet og handle med udgangspunkt i borgerens situation, muligheder og behov. 3
7 6.2 Uddannelsens struktur Akademiuddannelsen: I alt 60 ECTS Obligatoriske moduler skal minimum udgøre 20 ECTS point: Professionel praksis 10 ECTS Kvalitetsudvikling og dokumentation 10 ECTS Valgmoduler: Sammenhængende forløb 10 ECTS Tværfaglige indsatsområder - 10 ECTS Pædagogik og kommunikation -10 ECTS Socialpædagogik og psykiatri 5 ECTS Omsorgs- og relationsarbejde 5 ECTS Valgmoduler fra andre fagområder Kan højst udgøre 10 ECTS point Afgangsprojekt 10 ECTS point Obligatoriske moduler jf. bilag 1 Uddannelsens obligatoriske moduler, der er fælles for alle studerende, omfatter i alt 20 ECTS-point. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler henvises til bilag 1. Valgfrie moduler jf. bilag 2 Uddannelsen omfatter valgfrie moduler, der for den enkelte studerende skal udgøre i alt 30 ECTSpoint. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område henvises til bilag 2. Den studerende kan desuden vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 10 ECTS-point. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område. Afgangsprojekt Afgangsprojektet på 10 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. Institutionen godkender emnet. Forudsætningen for at gå til prøve i afgangsprojektet er, at uddannelsens moduler svarende til 50 ECTS-point er bestået. 7. Afgangsprojekt 4
8 Formålet med afgangsprojektet er at kvalificere den studerende til at identificere, reflektere og analysere en tværfaglig, praksisorienteret problemstilling og angive løsninger og handlemuligheder ved at anvende teorier, strategier og metoder. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. 7.1 Læringsmål for afgangsprojektet Viden Skal have viden om og forståelse for det praksisnære arbejde i social- og sundhedssektoren Skal have udviklingsbaseret viden om og forståelse for erhvervets og fagområdets praksis og centralt anvendt teori og metode Færdigheder Skal kunne anvende centrale metoder og teorier i relation til at arbejde kvalitets- og udviklingsorienteret i forhold til praksisnære problemstillinger indenfor social- og sundhedsvæsenet, i en forståelse for områdets samfundsmæssige placering og forankring Skal kunne beskrive, vurdere og bearbejde praksisrelaterede problemstillinger med fokus på at dokumentere og prioritere handlemuligheder på et systematisk analytisk grundlag med inddragelse af relevante teoretiske perspektiver, samt på baggrund af disse opstille og vælge løsningsmuligheder Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Skal kunne håndtere udviklingssituationer inden for det praksisnære arbejde i social- og sundhedssektoren Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal udvikle egen praksis i forhold til at arbejde i social- og sundhedsvæsenet og handle med udgangspunkt i borgerens situation, muligheder og behov. 5
9 7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. Institutionen godkender emnet. Vejledning og rammer for denne fastlægges af institutionen. Det skriftlige produkt Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper. Det skriftlige produkt kan have et omfang på minimum 30 normalsider (30 x 2400 tegn inkl. mellemrum), dog eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og bilag, og kan udvides progressivt med max. 10 normalsider (10 x 2400 tegn inkl. mellemrum) pr. studerende. Eksaminationen er med individuel bedømmelse. Det skriftlige produkt skal indeholde følgende elementer: Indledning Problemstilling og problemformulering Begrundet teori-, empiri- og metodevalg Case - en tværfaglig, praksisorienteret udfordring Analyse, hvor pointerne i særlig grad reflekterer møder mellem teori og praksis, og hvor disse kan bringe hinanden dynamisk i spil og gensidigt perspektivere Konklusion, der gerne indeholder fremadrettede elementer til konkret handling Eventuelt bilag i begrænset omfang Krav til det skriftlige produkt, hvis der skrives i gruppe Det fremgår af prøve- og eksamensbekendtgørelsens 37, stk. 1, at grundlaget for bedømmelsen er den individuelle præstation. Det betyder, at det alene er det individuelt præsterede/fremstillede, der kan gøres til genstand for den individuelle bedømmelse. Derfor er det alene den studerendes egen udarbejdet del af produktet, der kan bedømmes. Det vil sige, at når et gruppefremstillet produkt indgår i bedømmelsesgrundlaget ved en mundtlig prøve, skal det fremgå, hvilke dele de enkelte gruppemedlemmer selv har udarbejdet. De dele af opgaven, som den studerende har udarbejdet, danner grundlag for bedømmelse af den samlede præstation. Der kan med fordel skrives den enkeltes udarbejdelse ind i opgavens indholdsfortegnelse. Den mundtlige prøve Den mundtlige prøve er individuel og med ekstern censur. Den har form af et mundtligt forsvar med udgangspunkt i dit projekt. Til eksaminationen er afsat i alt 40 minutter pr. studerende (oplæg samt eksamination og votering). Eksaminationen forløber efter den studerendes oplæg som en dialog. Den studerende skal derfor ikke forberede at tale hele tiden, men tværtimod være åben overfor de input, der kommer fra eksaminator og censor. Det er eksaminators ansvar at holde tiden og dialogen i gang samt sikre, at den studerende får præsenteret sine hovedbudskaber. I eksaminationssamtalen indgår projektets perspektivering og den studerendes læring. Overordnet er den mundtlige prøve tredelt som følger: 1/4 til et mundtligt oplæg 2/4 til eksaminationssamtale 1/4 til eksaminatorens og censorens votering samt en tilbagemelding til den studerende. Bemærk: For at kunne afslutte afgangseksamen, skal alle øvrige prøver være bestået. 6
10 Bedømmelse Der gives karakterer efter 7-trins-skalaen. I bedømmelsesgrundlaget indgår det skriftlige produkt med 2/3 af den samlede karakter. 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse inkl. undervisnings- og arbejdsformer Fælles for alle modulforløb ved uddannelsen er, at de er handlingsorienterede, og at der er samspil mellem den studerendes praktiske erhvervserfaring og det teoretiske indhold. Der lægges således vægt på at den studerendes erfaring inddrages i undervisningen. Udviklingen af faglige og personlige kompetencer integreres i undervisningen, dvs. at fagligheden tilegnes gennem pædagogiske arbejdsformer som udvikler og understøtter personlige kompetencer som selvstændighed, initiativ, kritisk sans, kreativitet, samarbejdsevne og iværksætterlyst. I undervisningen kan der indgå oplæg, faglige diskussioner, erfaringsudveksling, gruppearbejder og selvstændige studieaktiviteter i studiegrupper eller individuelt, casebehandling og projektarbejde, der er med til at sikre en personlig udvikling, faglig fordybelse og forbindelsen mellem teori og praksis. 8.2 Evaluering Uddannelsens moduler evalueres i henhold til erhvervsakademiernes systematik for arbejdet med kvalitetssikring- og udvikling. Evalueringerne indgår i den samlede kvalitetssikring og anvendes til løbende udvikling af uddannelsen. Evalueringer af uddannelsen behandles desuden på møder mellem udbyderne. 9. Prøver og bedømmelse Hvert modul og det afsluttende projekt afsluttes med en prøve med bedømmelse efter karakterskalaen i den til enhver tid gældende Karakterskalabekendtgørelse. For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser og Bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse. 10. Merit Der kan gives merit for moduler, når den studerende har opnået tilsvarende kvalifikationer ved at bestå uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en konkret faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer Der gives endvidere merit for moduler, når den studerende efter en individuel kompetencevurdering i henhold til 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til de berørte moduler. Der kan ikke gives merit for afgangsprojektet. 11. Censorkorps Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis benytter det af VUS godkendte censorkorps for fagområdet. 12. Studievejledning 7
11 Institutionerne tilbyder information og vejledning i forhold til studiet, herunder om adgang til uddannelsen og om modulerne og eksamenerne. 13. Klager og dispensation Klager over prøver indgives til erhvervsakademiet inden for en frist af 14 dage efter, at bedømmelsen af prøven er meddelt. Klager behandles i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Klager over øvrige forhold indgives til erhvervsakademiet. Erhvervsakademiet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af erhvervsakademierne, når det er begrundet i særlige forhold. 14. Overgangsordninger Studerende, der har gennemført et eller flere moduler efter de hidtidige regler om uddannelsen, kan afslutte uddannelsen efter disse tidligere regler, hvis den enkelte institutions forhold tillader det, eller afslutte uddannelsen efter denne studieordning. 15. Retsgrundlag Studieordningens retsgrundlag udgøres af: 1) Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser 2) Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne 3) Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 4) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 5) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 6) Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne Retsgrundlaget kan læses på adressen 8
12 Bilag 1 Obligatoriske moduler Modul Ob1: Professionel praksis ECTS: 10 Obligatorisk Den studerende opnår færdigheder i og kompetencer til at kunne beskrive og vurdere praksisnære problemstillinger i social- og sundhedspraksis, ud fra viden om og forståelse for social og sundhedsvæsenets samfundsmæssige, kulturelle og organisatoriske rammer. Modulet har primært fokus på den betydning samfundet, organisationen og kulturen har for den professionelles muligheder for at styrke samarbejdet med borgeren. Indhold Politiske og administrative styringsformer samt organisatoriske rammer og vilkår, og disses betydning for borgere og medarbejdere i social- og sundhedsvæsenet Borgerens situation som bruger af social og sundhedsvæsenet, herunder begreber som syg, sund, livsformer, levevilkår og kultur Magt og etiske dilemmaer i relation til samarbejdet med borgeren og dennes pårørende Organisations- og kulturforståelse i forhold til mødet mellem borger og den professionelle Konfliktforståelse i forhold til situationer der kan opstå i mødet mellem professionelle borgere, pårørende og/eller kollegaer Læringsmål Viden Skal have viden om og forståelse for politiske og administrative styringsformer samt organisatoriske rammer og vilkårs betydning for borgere og medarbejdere i social- og sundhedsvæsenet. Skal have viden om og forståelse for organisationers og kulturers betydning for samarbejde mellem de professionelle og borgerne Skal have viden om og forståelse for menneskets eksistens og borgerens muligheder og begrænsninger ved forskellige levevilkår, livsformer, sundhedstilstand og kulturelle baggrund Skal have viden om og forståelse for dilemmaer og konflikter i mellemmenneskelige relationer i forhold til såvel borgere, pårørende som kollegaer Skal have viden om og forståelse for konfliktsituationer der kan opstå i mødet mellem professionelle, borgere, pårørende og/eller kollegaer Færdigheder Skal kunne vurdere hvilken betydning de samfundsmæssige, kulturelle og organisatoriske rammer har for praksisudøvelse i social- og sundhedsvæsenet 9
13 Skal kunne vurdere etiske problemstillinger i tilknytning til magtforhold i social- og sundhedsarbejdet Kompetencer Skal kunne identificere praksisnære problemstillinger og prioritere relevante handlemuligheder knyttet hertil. Skal kunne identificere forskellige perspektiver på professionel praksis i social- og sundhedssektoren og agere herudfra. Skal kunne indgå i og varetage samarbejde med borgeren ud fra borgerens behov og situation som bruger af social- og sundhedsvæsenet Skal kunne identificere konfliktsituationer der kan opstå i samarbejdet mellem professionelle, borgere, pårørende og/eller kollegaer Eksamensform Mundtlig prøve på baggrund af et kort projekt. Ekstern censur. 10
14 Modul Ob2: Kvalitetsudvikling og dokumentation ECTS: 10 Obligatorisk Den studerende opnår færdigheder i og kompetencer til at vurdere konkrete praksisnære problemstillinger, samt opstille konkrete, innovative og prioriterede løsningsforslag i samarbejde med borgeren, pårørende og samarbejdspartnere. Modulet har fokus på dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling af social- og sundhedspraksis med henblik på at sikre kontinuitet, sikker og kvalitet Indhold Dokumentations- og evalueringsmetoder og modeller Evalueringskultur, herunder etiske aspekter ved dokumentation og evaluering, eksempelvis Medicinsk Teknologi Vurdering Kvalitetssikring herunder Den Danske Kvalitetsmodel Læring og handlekompetence i praksisfællesskaber Innovation af praksisfeltet Læringsmål Viden Skal have viden om og forståelse for kvalitetsmodeller og sådannes betydning for udviklingen af det danske social- og sundhedsvæsen Skal have viden om og forståelse for kvalitetsstyring og udvikling af modeller og redskaber der kan sikre kvaliteten af social- og sundhedsvæsenets ydelser. Skal have viden om og forståelse for læring som en del af kvalitetsudviklingen af praksis Skal have viden om og forståelse for handlekompetence som forudsætning for professionelt arbejde i social- og sundhedsvæsenet Færdigheder Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber til brug for kvalitetssikring og dokumentation af praksis i social- og sundhedsvæsenet Skal kunne anvende sin handlekompetence til i konkrete praksissituationer at foretage nuancerede beskrivelser af praksis ud fra forskellige perspektiver med afsæt i relevant viden Skal kunne formidle ny viden omkring dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling at praksisnære problemstillinger til borgere, pårørende og kollegaer Skal i en struktureret sammenhæng kunne innovere egen praksis Kompetencer Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer inden for dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling af sundhedspraksis 11
15 Skal have handlekompetence til fagligt og tværfagligt aktivt at deltage i et professionelt samarbejde Eksamen: Mundtlig prøve på baggrund af et kort projekt. Ekstern censur. 12
16 Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Modul Vf1: Sammenhængende forløb ECTS: 10 Valgfag Den studerende skal opnå færdigheder og kompetencer til at koordinere indsatser og indgå i et samarbejde om det sammenhængende forløb. Modulet har primært fokus på fagområderne gerontologi, patientologi og salutogenese, for derigennem at kunne medvirke til at skabe sammenhæng i borgerens forløb i social- og sundhedsvæsenet Modulet har primært fokus på borgerens oplevelse af sammenhæng i forløbet, sekundært på den professionelles og organisationens oplevelse af sammenhæng Læringsmål Indhold Etik og menneskesyn i forhold til pleje og omsorg indenfor fagområderne gerontologi, patientologi og salutogenese Kommunikationens betydning som metode til at fremme samarbejde og til at forebygge og løse konfliktsituationer Oplevelse af sammenhæng og redskaber til at understøtte sammenhæng Viden Skal have viden om og forståelse for begreber og metoder der knytter sig til plejen og omsorg i relation til faget. Skal have viden om og forståelse for de faglige og etiske problemstillinger som knytter sig til fagområderne gerontologi, patientologi og salutogenese Skal have viden om og forståelse for menneskesyn og konsekvenser for udøvelsen af pleje og omsorg Skal have viden om det kommunikative aspekt i det tværfaglige samarbejde i sammenhængende forløb, og forståelse for konflikthåndtering i forbindelse med samme Færdigheder Skal kunne anvende teorier og metoder der fremmer oplevelsen af sammenhæng hos borger, professionel og organisation Skal kunne vurdere planlægning og koordineringen af det sammenhængende forløb Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsninger til borgere og samarbejdspartnere Kompetencer Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer i forhold til sammenhængende forløb 13
17 Skal kunne koordinere indsatser og formidle praksisnære problemstillinger til relevante borgere, pårørende og samarbejdspartnere Skal kunne håndtere eventuelle konfliktsituationer opstået i forbindelse med samarbejde om det sammenhængende forløb Eksamen: Mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt. Intern censur 14
18 Modul Vf2: Tværfaglige indsatsområder ECTS: 10 Valgfag Den studerende opnår færdigheder og kompetencer til professionelt at kunne indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde på baggrund af viden om særlige indsatsområder i social- og sundhedsvæsenet. Modulet har fokus på at udvikle og være innovativ i forhold til aktuelle indsatsområder i de forskellige sektorer. Modulets formål er fordybelse i et særligt udvalgt indsatsområde inden for eget praksisfelt, som for eksempelvis sundhedsfremme, rehabilitering, sundhedsinnovation, recovery eller lignende. Indhold Teori og metode der knytter sig til pleje og omsorg i relation til indsatsområdet Teori og metode om motivation og innovation Etiske dilemmaer i relation til indsatsområdet herunder perspektiver på den professionelle og private magt Teoretisk og praktisk formidling i forhold til at kunne varetage særlige opgaver indenfor indsatsområdet med afsæt i love og rammer Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde i et forpligtende arbejdsfællesskab med afsæt i egne og andres kompetencer Evaluering af egen og andres indsats Læringsmål Viden Skal have viden om og forståelse for teorier, begreber og metoder af betydning for pleje og omsorgssituationer i relation til det særlige indsatsområde Skal have viden om og forståelse for de faglige og etiske problemstillinger som knytter sig til det særlige indsatsområde Skal have viden om og forståelse for de love og rammer der knytter sig til det særlige indsatsområde Skal have viden om og forståelse for forskellige perspektiver på den professionelle og private magt i forhold til det særlige indsatsområde Færdigheder Skal kunne anvende begreber og metoder af betydning for pleje og omsorg i relation til det særlige indsatsområde Skal kunne formidle relevant teori relateret til det særlige indsatsområde Skal kunne anvende motivations og innovationsteorier med henblik på at styrke borgerens ønske om forandring 15
19 Kompetencer Skal kunne indgå i udviklingsorienteret arbejde i forhold til det særlige indsatsområde Skal kunne indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i relation til indsatsområdet, ud fra kendskab til egne og andres kompetencer Skal kunne varetage særlige funktioner og opgaver i relation til det særlige indsatsområde Eksamen Mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt. Intern censur 16
20 Modul Vf3: Pædagogik og kommunikation. ECTS: 10 Valgfag Den studerende opnår pædagogiske og kommunikative færdigheder i og kompetencer til professionelt at indgå i samarbejde med elever, borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Modulet fokuserer på viden, analyse, teoriforståelse og brugen af hhv. pædagogisk og kommunikative teorier og metoder, koblet til det social- og sundhedspraktiske område. Med udgangspunkt i erfaringsbaseret praksis, styrkes den studerendes kompetence til at identificere, bearbejde og løse pædagogiske og kommunikative problemstillinger i det social- og sundhedsfaglige felt. Indhold Teori og metode i relation til pædagogik og kommunikation i forhold til det social- og sundhedsfaglige felt. Voksenlæring og erfaringspædagogik. Didaktiske overvejelser i relation til pædagogisk praksis i det social- og sundhedsfaglige felt, eksempelvis i forhold til borgergrupper med særlige forudsætninger, pårørende, elever eller samarbejdspartnere Viden Skal have viden om og forståelse for teori og metode i relation til pædagogik og kommunikation i social- og sundhedsvæsenet, eksempelvis supervision og samtaleteknik Skal have viden om og forståelse for voksenlæring og erfaringspædagogik, eksempelvis i forhold til planlægning, afholdelse og evaluering af lærerprocesser Skal have viden om og forståelse for didaktiske overvejelser i relation til pædagogisk praksis i det social- og sundhedsfaglige felt Skal have viden om og forståelse for innovative læringsprocesser Færdigheder Skal kunne anvende kommunikative færdigheder i relation til faglige og etiske problemstillinger Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger i forhold til kommunikation og pædagogik i læreprocesser Skal kunne formidle pædagogiske og kommunikative overvejelser til borgere, pårørende og samarbejdspartnere Kompetencer Skal kunne håndtere pædagogiske og kommunikative udviklingsorienterede situationer Skal kunne indgå i pædagogiske og kommunikative overvejelser i et professionelt samarbejde 17
21 Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle, planlægge, udføre og evaluere kommunikative og pædagogiske processer Eksamen: Mundtlig eksamen på baggrund af et langt projekt. Intern censur. 18
22 Modul Vf4: Socialpædagogik og psykiatri. ECTS: 5 Valgfag Den studerende opnår færdigheder i og kompetencer til professionelt at deltage i samarbejdet i det socialpædagogiske og psykiatriske arbejdsområde. Modulet har fokus på teorier og metoder i relation til det socialpædagogiske og psykiatriske felt. Indhold: Systemisk tilgang i mødet med hhv. borger, pårørende og samarbejdspartnere Recovery, rehabilitering og empowerment som tilgange til arbejdet i feltet Socialpædagogiske indsatsformer Arbejdsmiljø i forhold til arbejdet indenfor dette felt Læringsmål Viden Skal have viden om og forståelse for det borgernære omsorgs- og relationsarbejde i det socialpædagogiske og psykiatriske felt. Skal have udviklingsbaseret viden om og forståelse for centralt anvendt teori og metode i tilknytning til socialpædagogik og psykiatri. Færdigheder Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber, herunder forskellige tilgange til arbejdet Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger i relation til socialpædagogisk og psykiatrisk arbejde, og kunne opstille samt vælge løsningsmuligheder der giver kvalitet for borgerne Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger vedrørende socialpædagogiske og psykiatriske tilgange i det praksisnære arbejde i social- og sundhedssektoren, og kunne formidle løsningsmuligheder til borgere og samarbejdspartnere Kompetencer Skal kunne håndtere situationer i det praksisnære socialpædagogiske og psykiatriske arbejde Skal kunne deltage i et professionelt samarbejde med henblik på at sikre kvalitet i det socialpædagogiske og psykiatriske arbejde Skal i en struktureret sammenhæng kunne vurdere konkrete situationer med henblik på at kunne tage vare på sig selv og sikre professionel tilgang Eksamensform: Mundtlig prøve på baggrund af en synopsis. Intern censur 19
23 20
24 Modul Vf5: Omsorgs- og relationsarbejde. ECTS: 5 Valgfag Den studerende skal opnå øgede færdigheder og kompetencer indenfor professionelt omsorgs- og relationsarbejde. Dette inkluderer viden om den samfundsmæssige, kulturelle og faglige udvikling og hvordan udviklingen har påvirket feltet. Modulet har fokus på omsorgs- og relationsarbejde, og på hvordan dette arbejde defineres, udføres og hvilke mål der kan sættes for det. Indhold Omsorgsteori, omsorgsidentitet samt omsorgssystemer Definition af relationsarbejde og dets nuancer Vidensformer i relations til omsorgs- og relationsarbejde Samfundsmæssig, kulturel og faglig udvikling af feltet Samspil imellem faget, sagen og det personlige plan for omsorgs og relationsarbejdet Arbejdsmiljø set i forhold til omsorgs- og relationsarbejde Læringsmål Viden Skal have viden om og forståelse for det praksisnære omsorgs- og relationsarbejde Skal have udviklingsbaseret viden om og forståelse for centralt anvendt teori og metode i tilknytning til omsorgs- og relationsarbejde Færdigheder Skal kunne anvende centrale metoder til professionelt at udføre omsorgs- og relationsarbejde Skal kunne vurdere arbejdsvilkår indenfor omsorgs- og relationsarbejde Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger i relation til omsorgs- og relationsarbejde og kunne opstille samt vælge løsningsmuligheder der giver kvalitet for borgerne samt Kompetencer Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer set i relation til det borgernære omsorgs- og relationsarbejde Skal kunne deltage professionelt i samarbejdsrelationer indenfor omsorgs- og relationsarbejde Eksamen: Mundtlig prøve på baggrund af en synopsis. Intern censur 21
25 22
26 Bilag 3 Indledende kursus, Studieforberedelse og studieteknik, 1/12 årsværk Den studerende skal opnå færdigheder og kompetencer indenfor studieteknik, projektmetode, og opgaveskrivning, samt viden om motivation, koncentration og planlægning af et studie. Modulet har fokus på rollen som studerende, informationssøgning, bearbejdning og analyse af data, faglig læsning og faglig skrivning, og formidling og kommunikation i undervisnings- og læresituationer samt evalueringssituationerne. Indhold Motivation og læreprocesser Faglig læsning og skrivning, mundtlig formidling Litteratursøgning, kildekritik og kildehenvisning Projektarbejde Undersøgelsesdesign, kvalitativ og kvantitativ data Læringsmål Viden Tilegne sig viden om almen studieteknik Have udviklingsbaseret viden om egen læring og metoder til at fremme studiekompetence Kunne forstå de forskellige teorier og metoder der knytter sig til at studere på akademiuddannelse, inkl. viden om hhv. kvalitativ og kvantitativ data Færdigheder Kunne anvende projektmetode Kunne indsamle viden vha. søgemaskiner, kunne vurdere og dermed forholde sig kritik til kilderne samt kunne anvende den nye viden i projektarbejdets faser Kompetencer Kunne håndtere de indholdsmæssige metodiske krav der stilles i et akademistudie, inkl. være i stand til at læse og skrive fagligt relevant på et passende niveau Kunne deltage i fagligt og studieegnet i professionelle sammenhæng på studiet inkl. i gruppesammenhænge 23
STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereSTUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS
STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Læs mereSundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE
Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereSTUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12
For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01. Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse (vvu) i Sundhedspraksis Kort videregående uddannelsesniveau Uddannelsen giver kompetencer til at varetage generelle og specialiserede funktioner og
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål
Læs mereSundhedspraksis. Studiehåndbog for Akademiuddannelse i
/ Sundhedspraksis Studiehåndbog for Akademiuddannelse i Velkomst til nye studerende... 3 At studere på SOSU Fyn... 4 Begyndervanskeligheder... 4 Sådan er undervisningen tilrettelagt... 4 Uddannelsens formål...
Læs mereAkademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12
Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereSavner du personlige og faglige udfordringer i din sundhedspraksis?
Savner du personlige og faglige udfordringer i din sundhedspraksis? Så er Akademiuddannelse en spændende mulighed! I et samarbejde med Erhvervsakademiet Lillebælt udbyder Efter- og videreuddannelse på
Læs mereAkademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Rev STUDIEORDNING
Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Gældende fra 1. januar 2018 Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed...
Læs mereFormidling af kunst og kultur for børn og unge
STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav
Læs mereSTUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015
STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling
01-01-2018 for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.august 2017 Studieordningen er gældende fra 1. januar 2018 Indhold 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens formål... 4 3 Uddannelses
Læs mereSTUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr
STUDIEORDNING for Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.01.2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6.
Læs mereVelfærdsteknologi i praksis
AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde 01.07. 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Uddannelsens formål... 1 3. Uddannelses varighed... 1 4. Uddannelsens titel... 2 5. Adgangskrav...
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Revideret 29. marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5. Adgangskrav...
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012
for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens
Læs mereStudieordning. Tværfaglig diplomuddannelse. Psykiatri i teori og praksis.
Studieordning Tværfaglig diplomuddannelse Psykiatri i teori og praksis. Den tværfaglige diplomuddannelse: Psykiatri i teori og praksis udbydes med hjemmel i lov nr. 488 af 31. maj 2002 om erhvervsrettede
Læs mereBekendtgørelse om akademiuddannelser
BEK nr 834 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2015 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011
for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik august 2011 1 Indhold Indhold 2 1. Indledning 4 2. Uddannelsens formål 4 3. Uddannelses varighed 5 4. Uddannelsens titel 5 5. Adgangskrav 5 6. Uddannelsens mål
Læs mereStudiehåndbog for Akademiuddannelse i Sundhedspraksis på SOSU Nord
Studiehåndbog for Akademiuddannelse i Sundhedspraksis på SOSU Nord Velkomst til nye studerende... 3 At studere på SOSU Nord... 4 Sådan er undervisningen tilrettelagt... 4 Uddannelsens formål... 5 Uddannelsens
Læs mereStudiehåndbog for Akademiuddannelse i Sundhedspraksis på SOSU Nord
Studiehåndbog for Akademiuddannelse i Sundhedspraksis på SOSU Nord Velkomst til nye studerende... 3 At studere på SOSU Nord... 4 Sådan er undervisningen tilrettelagt... 4 Uddannelsens formål... 5 Uddannelsens
Læs mereDiplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik
Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Januar 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 3 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens mål for
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01.07.2012
for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Revideret 01.07.2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521
Læs mereBilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation
Bilag 1s Revideret studieordning Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation 1. januar 2016 ... 2 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014
for Akademiuddannelse i Ernæring 25. februar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration
Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereSTUDIEORDNING. for Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik
for Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik Gældende fra Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelsen i Socialpædagogik
Studieordning for Akademiuddannelsen i Socialpædagogik Gældende fra Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens
Læs mereBekendtgørelse om akademiuddannelser
BEK nr 1009 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi Revideret 27. Maj 2011/gældende pr.1. Januar 2014 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel...
Læs mereSTUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012
STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012 Studieordning er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2012
for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik august 2012 Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Indhold Indhold 2 1. Indledning 4 2. Uddannelsens formål 4 3. Uddannelses varighed 5 4. Uddannelsens titel 5 5.
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK. Gældende fra 1. august 2011
STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK Gældende fra 1. august 2011 Kolofon Udgivet af Nationalt Center for Erhvervspædagogik Rosenørns Allé 31 1970 Frederiksberg C Tlf: 72487000 1. udgave
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og Titel 3 3. Adgangskrav 4 4. Formål 4 5. Generelle bestemmelser
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i socialt arbejde
for Akademiuddannelsen i socialt arbejde Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereStudieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning
Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om akademiuddannelser
Lovtidende A Bekendtgørelse om akademiuddannelser I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 4, 15, stk. 5 og 6, 19, nr. 1, litra a, 22 og 30, stk. 2, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet)
Læs mereNationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14
Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereBekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen
Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af
Læs mereHANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn
HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordninger Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Studieordninger Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse sfortegnelse Studieordning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse... 2 Studieordninger
Læs mereBekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse
Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og
Læs mereTeknisk Diplomuddannelse i Vedligehold
Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
Læs mereSTUDIEORDIG. Akademiuddannelsen i beskæftigelse
STUDIEORDIG for Akademiuddannelsen i beskæftigelse Revideret 1.07.12 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav...
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i kriminologi. Revideret
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i kriminologi Revideret 08.04.11 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel... 3 5 Adgangskrav... 3 6 Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING for AU i Gastronomi. Revideret 1. juli 2012
STUDIEORDNING for AU i Gastronomi Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som
Læs mereStudieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil
September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) uden profil (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Indledning... 4 3 Fælles regler og
Læs mereAfgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Studieordning med modulbeskrivelse Februar 2016 Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Det afsluttende modul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse Afgangsprojektet er fælles for alle diplomuddannelser
Læs mereAkademiuddannelse (AU) i Socialpædagogik Modulvejledning Psykiatri. Psykiatri. Tilrettelagt i et samarbejde mellem Social- og Sundhedsskolen Fyn og
AU studieordning, 1.10. 2012 Vejledning for modulet Tilrettelagt i et samarbejde mellem Social- og Sundhedsskolen Fyn og Et valgmodul fra Akademiuddannelsen i Socialpædagogik September 2015-1 - 1. Indledning
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereI medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mere01-07-2012 STUDIEORDNING. for Akademiuddannelse i Ledelse (AU) Revideret 01.juli 2012
for Akademiuddannelse i Ledelse (AU) Revideret 01.juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indhold 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil AU)
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil AU) 01.01.2018 AU i Oplevelsesøkonomi STUDIEORDNING JULI 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mere1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
National del: 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 8 nationale fagelementer... 3 2.1. Branchekendskab... 3 2.2. Privatøkonomisk rådgivning... 5 2.3. Erhvervsøkonomi...
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereSTUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse
for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2014 LÆRERFAGLIGHED OG SKOLEUDVIKLING Studieordningens historik 01-08-2014 gældende 8. udgave med revision af afgangsprojekt, 2 nye moduler (19.11.5 og 19.15.10)
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning
for Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning Revideret oktober 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6.
Læs mere