16 kaskelot-hvaler på Rømø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "16 kaskelot-hvaler på Rømø"

Transkript

1 Side 1 af kaskelot-hvaler på Rømø Af Thyge Jensen og Svend Tougaard. Den 27. marts blev 16 døde kaskelothvaler fundet strandede på Rømø, Koresand og omliggende sandflak. Det er den største stranding af store hvaler i Danmark nogen sinde, og Akvarieafdelingen er, sammen med Zoologisk Museum i København, ansvarlig for sikringen af de videnskabelige oplysninger, som en sådan stranding kan give. I henhold til Skov- og Naturstyrelsens "BEREDSKABSPLAN vedrørende Havpattedyr og Havfugle" skal Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Zoologisk Museum i København sikre, at strandingsdata, mål, vævsprøver og i øvrigt alt, som kan have forskningsmæssig interesse bliver indsamlet til brug for videnskabelige institutioner verden over. Museerne rykker derfor straks ud, når der meldes om stranding af havpattedyr. Ansvarsfordeling er aftalt i beredskabsplanen udarbejdet i 1993 af Skov- og Naturstyrelsen, der er den administrativt ansvarlige myndighed. Strandingens første dage Onsdag, den 27. marts 1996 Kl 9.00 modtog Fiskerimuseet en telefonopringning fra Tønder politi, der meddelte, at et antal større hvaler var strandet på Rømø. En medarbejder fra museet tog straks til Rømø, hvor han mødte landbetjent Erik Nielsen på stranden ved Lakolk. Her lå den sydligste af hvalerne - en kaskelothval - i brændingen få meter fra land, og pålandsvinden afslørede, at hvalen var død, og havde været det et stykke tid. Over VHF-radioen var Erik Nielsen i forbindelse med besætningen på redningsbåden fra Havneby på Rømø, der sejlede rundt i området for at skaffe sig overblik over situationen. Landbetjenten og museets mand kørte efter aftale med redningsbåden til øens nordvestspids, hvor museumsmedarbejderen blev taget ombord i redningsbåden. Under køreturen langs stranden blev endnu en kaskelothval passeret lidt syd for afspærringen til skydeområdet, og inde i skydeområdet lå endnu tre kaskelotter - alle døde og med den frie luffe pegende ud fra kroppen som tegn på begyndende henfald. Fra stranden på Rømø gik turen med redningsbåden over det smalle Mølledyb til Juvre Stjert - eller Sønderbanke, som den hedder lokalt - hvor i alt 10 kaskelothvaler lå indenfor et område på få hundrede meter. To af hvalerne lå så tæt, at de rørte hinanden. Alle hvaler blev inspiceret, og ligesom hvalerne på selve øen, var alle døde og i begyndende forrådnelse. Den medbragte hydrofon - beregnet til optagelse af hvalers undervandslyde - blev der derfor ikke brug for i denne omgang. Umiddelbart var der ikke synlige forskelle i graden af henfald, men tiden tillod ikke en nøjere vurdering af dette spørgsmål. Fra Sønderbanke kunne man over mod Koresand sydvest for Mandø se endnu en sort aflang masse bryde kimingen. Dette var den sidste af de i alt 16 kaskelothvaler, der denne morgen blev fundet skyllet op på kysten. Så snart, der var overblik over art og antal blev Zoologisk Museum i København kontaktet - direkte fra Sønderbanke. Museet i København begyndte straks at planlægge og forberede det arbejde, strandingen uvægerligt ville medføre for institutionen.

2 Side 2 af 13 Resten af dagen blev anvendt til at kontakte de personer og institutioner, der skulle involveres, og på at træffe de nødvendige aftaler i forbindelse med et planlægningsmøde, der blev aftalt til den følgende dag. Af praktisk arbejde var der ikke meget, der kunne laves den første dag. Dog blev underkæben savet af den hval, der lå lige syd for det afspærrede skydeområde. Til forskel fra "Lakolk-hvalen" lå den så langt oppe på stranden, at publikum kunne komme helt tæt på den, og dermed tæt på de for souvenirjægere så fristende tænder. 2. dag, torsdag Med morgenflyet ankom to medarbejdere fra Zoologisk Museum til Esbjerg og kl blev der holdt et planlægningsmøde på Rømø kl 10.00, med deltagelse af Zoologisk Museum, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Linnet Statsskovdistrikt, Rømø Skydeområde og Rømø Redningsstation. Forskellige planer blev drøftet og ved 11-tiden lå en strategi klar, og rollerne blev fordelt. Der var stadig en række åbne spørgsmål vedr. jura og økonomi, ligesom spørgsmålet om hvad, der skulle ske med kød og spæk, når det videnskabelige materiale var sikret, ikke var afklaret - men vi gik i gang. Redningsbåden sejlede ud med det samme for at lokalisere hvalerne, som vi kunne forvente var drevet videre under nattens højvande. Samtidigt gik et hold i gang med mærkning af de enkelte dyr med nummer, opmåling og afsavning af underkæben på de hvaler, der lå på Rømø. Farvandsvæsenets redningsbil med kontakt over VHF-radio til redningsbåden og kontakt til måleholdet og omverdenen via mobiltelefon kørte til den nordligste hval i skydeområdet og fungerede herfra som kommandocentral. De mange spørgsmål fra pressen kunne besvares fra redningsbilen, hvor også den ansvarshavende vildtkonsulent fra Linnet Skovdistrikt befandt sig. Nogle af hvalerne var ganske rigtigt drevet videre i løbet af natten. 4 af hvalerne fra Sønderbanke var drevet ind skydeområdet på Nordrømø, 2 var drevet tværs over Juvre Dyb til sydsiden af Koresand og 1 var drevet ind gennem Østerdyb og lå nu strandet på østsiden af Koresand et par sømil mod nordøst. De sidste tre hvaler lå stadig på Sønderbanke, men nu på nordsiden af denne - på kanten ud mod Juvre Dyb, hvorfra de let kunne drive videre. For at undgå, at hvalerne under de følgende højvande skulle drive ind på utilgængelige banker længere inde i Vadehavet, besluttede vi, at hvalerne skulle bugseres fra Sønderbanke og Koresand til skydeområdet ved hjælp af redningsbåden, og her trækkes op over højvandslinien. Det afspærrede skydeområde på Rømø ville være en ideel arbejdsplads, når selve flænsningen skulle i gang. Dels kunne man køre dertil med de tunge køretøjer, der er nødvendige ved håndteringen af de store dyr, og dels kunne vi her etablere en uforstyrret arbejdsplads uden risiko for, at publikum kunne komme til skade. Interesserede ville få rig lejlighed til at studere flænsningen af de to hvaler, der lå på den offentlige strand ved

3 Side 3 af 13 Lakolk. Tidligt på eftermiddagen var opmålingen af 4 af de 5 hvaler på Nordrømø tilendebragt, dyrene var mærkede med romertal i overkæben og underkæben var savet af. Herefter blev måleholdet med redningsbåden sejlet tværs over Juvre Dyb til Koresand, hvor yderligere 3 hvaler blev opmålt og mærket, ligesom underkæberne også på disse dyr blev fjernet. Ved mørkets frembrud var således 7 hvaler mærket og opmålt og underkæberne sikret. Alle implicerede mødtes herefter kl på redningsstationen i Havneby for at evaluere dagens forløb samt planlægge fredagens aktiviteter. 3. dag, fredag Ved højvande kl 6.00 forlod redningsbåden Havneby for at begynde de aftalte bugseringer. De tre hvaler fra Sønderbanke var i nattens løb drevet over på Koresand, hvor den ene, som lå på vestsiden, på grund af ringe dybde og brænding ikke umiddelbart kunne nås med båden. Opmålingsholdet blev sejlet til Koresand for at save underkæber af, tage spæk- og hudprøver og måle de resterende dyr. Fra Mandø blev der sendt bud efter Herluf Andersen, der på sin traktor kørte måleholdet ud til den vestlige hval på Koresand. Dermed var alle dyr målt op og alle underkæber sikret. Med undtagelse af den vestlige koresand-hval blev alle hvalerne, der var drevet ind på dette højsand, i løbet af denne og følgende dag, slæbt tværs over Juvre Dyb til skydeområdet på Rømøs nordvestspids. Afhentningen var dog ikke ligetil, da hvalerne lå strandet så højt på sandet, at det ikke var muligt umiddelbart at trække dem fri. De måtte spules fri. Teknikken bestod i, at et kraftigt tov blev bundet om haleroden på hvalen og fastgjort til redningsbåden. Tovet blev gjort så kort som dybden tillod. Herefter blev de to 180 HK motorer sat på fuld kraft, således at en kraftig vandstrøm fra bådens to jetdysere skyllede ind på begge sider af hvalen og langsomt spulede sandet bort. Efter en snes minutter var der mellem hvalen og redningsbåden dannet et hul, som dyret blev trukket over i, og efter yderligere et spulehul eller to var hvalen ude på dybt vand. En enkelt af Koresand-hvalerne lå dog så højt, at det ikke ville have været muligt for redningsbåden at spule den fri. Fra Mandø blev der derfor rekvireret en rendegraver, der ved lavvande gravede en rende mellem hvalen og vandkanten, således at det blev muligt for redningsbåden at trække hvalen ud på dybt vand på det efterfølgende højvande. Selve bugseringen tværs over Juvre Dyb tog kun kort tid, og i skydeområdet blev hvalerne sejlet så langt ind, som de kunne flyde. Herfra overtog en gummiged og en bulldozer på larvefødder fra Skast Maskinstation hvalerne, som derefter blev trukket op over højvandslinien og placeret på række med passende indbyrdes afstand af hensyn til kørsel under flænsningen. I løbet af eftermiddagen ankom medarbejdere fra Statens Veterinære Serumlaboratorium og Danmarks Miljøundersøgelser for at deltage i prøvetagningerne.

4 Side 4 af dag lørdag Om lørdagen bugserede redningsbåden to hvaler fra Koresand til Rømø, hvor de blev trukket op over højvandslinien, og i løbet af dagen blev alle resterende spæk- og hudprøver taget. Der lå nu kun én hval tilbage på vestsiden af Koresand, men Skov- og Naturstyrelsen havde besluttet, at den skulle blive liggende, for at man kunne følge og studere udviklingen i forrådnelsprocessen. Hermed var det første hektiske forløb afsluttet. De 15 af hvalerne lå nu i sikkerhed for højvandet og tilgængelige for det videre arbejde med flænsningen og udtagning af yderligere prøver - nu fra lever, nyre, mave og andre indvolde. De mange spørgsmål Alle hvaler var døde, da de skyllede ind på kysten, og tidspunktet for hvornår, de var døde kunne tilnærmelsesvis anslås ud fra graden af henfald og forrådnelse. I hvert fald kunne det fastslås, at hvalerne ikke var døde umiddelbart inden de blev opdaget d. 27. marts om morgenen. En kaskelothval, der strander ved højvande i et tidevandsområde, dør formodentlig, når den ved faldende vand vælter over på siden og drukner. En anden dødsårsag, der nævnes i litteraturen, er at hvalen, når den ikke længere bæres vægtløs oppe af vandet, vil få sine organer presset så hårdt sammen, at kredsløbet hæmmes og stopper. Som en yderligere dødsårsag kan man forestille sig, at hvalen, når den ikke længere er omgivet af vand, men i stedet af den 25 gange mindre varmeledende luft, vil få problemer med temperaturreguleringen og dø af "hedeslag". Den hurtighed hvormed hvalerne går i forrådnelse efter dødens indtræden kan give en formodning om, at overophedning kan være en medvirkende dødsårsag. Hos den døde kaskelothval er munden let åben, så hele rækken af tænder på den hvide underkæbe er blottet til stor fristelse for souvenirjægere. Den frie luffe ligger i de første timer efter dødstidspunktet tæt ind til kroppen, men det er forbavsende så hurtigt døde kaskelothvaler går i forrådnelse. Henfaldet og dermed gasudvikling i kaskelotkroppen begynder straks efter dødens indtræden, og det første tegn på et stigende gastryk viser sig ved at penis skubbes ud af genitialspalten. Ved munden vil man ligeledes kunne se tungen begynde at presse sig ud, hvorved underkæben skubbes nedad og gabet spiles op. Samtidigt begynder hvalen at vokse i højde og omfang, og efterhånden begynder den frie luffe at rejse sig for til sidst at stikke vinkelret ud fra kroppen. Fra hvalkroppens naturlige åbninger begynder der at sive gasarter, blod og vævsvæske, og ofte vil man også kunne se gasarter forlade kroppen sydende og boblende direkte gennem huden. Dette ses ofte i hvalens "armhule". På dette stadium kan der være fare for at hvalen pludselig revner i ryggen, og at damp og vævsvæsker og ofte også tarmene slynges ud af bughulen. De forskellige stadier i forrådnelsen iagttog vi, da tre kaskelothvaler strandede på Fanø d. 1. december To af hvalerne var endnu levende, da de blev opdaget om morgenen og begge døde midt på dagen. Den ene blev følgende nat delvist parteret af ukendte

5 Side 5 af 13 gerningsmænd, men den anden var tirsdag eftermiddag - efter ca. 2 døgn - gasset så kraftigt op, at den af sikkerhedshensyn måtte punkteres under kontrollerede forhold ved at der blev skåret hul i ryggen på den. Hvis "ukendte gerningsmænd" var begyndt at skære også i denne hval den følgende nat, kunne det være gået galt. Fra en kaskelothval dør til den er gasset maksimalt op går der cirka to døgn under de tidevands- og vejrbetingelser, der rådede på Fanø december -91. Muligvis vil processen tage længere tid, hvis hvalen dør til havs, og dermed fortsat er omgivet af det varmeledende havvand. Når hvalen har passeret dette stadium foregår forrådnelsesprocesserne mindre tydelige, og der er ikke de store forskelle at se på en kaskelot, om den har været død i én eller i tre uger. Den af Rømø-kaskelotterne, der drev ind på Koresands vestkant, blev først parteret d. 28. april, altså efter at have været død i mindst 1 måned. Bortset fra at hvalen var faldet sammen efter at gassen var gået af den, var der i muskler, spæk og indvolde ikke de store forskelle i forrådnelse i forhold til henfaldsstadiet ved de hvaler, der blev parteret kort tid efter strandingerne. En noget påtrængende indikation for begyndende henfald er endvidere lugten, som man ikke undgår at bemærke - hverken som flænser eller som tilskuer. Lugten, varmen og den hurtige forrådnelse Et af de spørgsmål, man oftest får stillet af tilskuerne er hvorfor kaskelothvalerne så hurtigt går i forrådnelse. Svaret på dette spørgsmål hænger givetvis sammen med hvalernes store volumen. Nemmest er det at forstå, hvis vi forestiller os en terningformet hval: En "terninghval", der er 1 meter på hver led, har et rumfang på 1 m 3 og en overflade på 6 m 2. Varme produceret i den 1 m 3 store krop har 6 m 2 overflade at slippe ud igennem. Gør vi "terning-hvalen" dobbelt så lang, høj og bred bliver kroppen på 8 m 3 og overfladen 24 m 2. Varmen fra hver 1 m 3 krop har nu kun 3 m 2 overflade at slippe bort igennem, og der er længere ud til overfladen. Gør vi hvalen større endnu bliver der endnu mindre overflade varmen kan slippe bort igennem. Altså vil varmen der produceres under forrådnelsesprocesserne i store hvaler holde dyret varm og derved forcere henfaldet. Under en skelettering af 8 grindehvaler, der var fanget i trawl nord for Skagen, så vi tydeligt sammenhængen mellem hvalernes størrelse og graden af henfald. Hos de mindste af grindehvalerne var kødet stadig friskt 3 dage efter fangsten, hvorimod de største af hvalerne på op til kg var tydeligt mere hendfaldne med gastryk i bughulen. Hvornår døde hvalerne? Rømøhvalerne havde altså været døde et stykke tid inden de drev ind på Rømø, og bedømt ud fra graden af henfald i mere end i to døgn.

6 Side 6 af 13 Det præcise tidspunkt for, hvornår hvalerne var døde og hvor kort tid efter hinanden er uvist. Det utilgængelige tidevandsområde nordvest for Rømø, hvori størsteparten af hvalerne lå, og det store antal gjorde det ikke muligt nøjere at anslå hver enkelt hvals grad af henfald, for derigennem at kunne vurdere spredningen i dødstidspunkter. Intet tyder dog på, at det ikke skulle være sket ved samme hændelse. Hvalerne var altså ikke døde på det sted de blev fundet onsdag morgen, men hvor så og af hvilken årsag? Det kan være vanskeligt at forestille sig hvilken hændelse, der skulle have dræbt hvalerne på åbent hav indenfor et kort tidsrum, og lidet sandsynligt er det vel også at de efterfølgende skulle være drevet ind på samme lokalitet. Afstanden fra den sydligst fundne til den nordligste hval var dog ca. 4 Sømil, men de 10 af hvalerne, der blev fundet på Juvre Stjert/Sønderbanke lå med en største afstand på få hundrede meter. Hvalerne måtte være døde et sted i nærheden og meget taler for at årsagen har været stranding på et af de nærliggende sande eller flak. Vi forestiller os følgende hændelsesforløb: Hvalerne strander på Rømø Flak nordvest for Rømø i dagene op til 25. marts Præcist hvilken dag, lader sig ikke fastslå. 25. marts er vinden svag fra østlige retninger. På det efterfølgende lavvande dør hvalerne. De døde dyr gasser op og letter fra strandingsstedet på eftermiddagshøjvandet d. 26. marts. I løbet af dagen er vinden frisket op fra NNW, og vinden kulminerer om eftermiddagen med 12 m/s - i stødene op til 14 m/s. I løbet af aftenen d. 26. marts driver hvalerne med ebbestrømmen og den vindinducerede strøm mod S eller SØ. Med flodstrømmen natten til d. 27. marts driver hvalerne nordpå op langs Rømø, hvor 5 strander på selve øen, 10 hvaler stoppes af Juvre Stjert og 1 fortsætter nordpå og driver ind på Koresand. Det kan dog ikke udelukkes, at hvalerne er døde af andre årsager et andet sted i Nordsøområdet og efterfølgende er drevet ind på stranden på Rømø Strandingsteorier Der findes mange teorier om årsager til hvalstrandingerne, men ingen af disse formodninger er af nyere dato. Et er dog sikkert, nemlig at Nordsøen med sin ringe vanddybde ikke er en egnet levested for de oceaniske kaskelotter. Der findes andre hvalarter i Nordsøen, som f.eks. marsvin og hvidnæse, men disse hører alle til de kystnære hvaler, som ikke strander. Marsvin navigerer også rundt i snævre indre danske farvande uden problemer.

7 Side 7 af 13 Strandingsgåden rummer to spørgsmål: Hvorfor svømmer kaskelothvalerne ind i Nordsøen? Hvorfor strander de i Nordsøen? Forudsætningen for at kunne besvare det første spørgsmål er viden om hvalernes navigation, og dette kendskab er meget mangelfuldt. En engelsk forsker mener, at hvalerne er i stand til at sanse geomagnetismen - ikke nødvendigvis alene retning og hældning, men også feltstyrke. Forskelle i feltstyrke danner et geomagnetisk "landskab" hvis konturer hvalerne naviger i forhold til. Magnetiske forstyrrelser, forårsaget af f.eks. solpletter forandrer dette "landskab" med risiko for fejlnavigation til følge. Magnetiske forstyrrelserne skulle også kunne vanskeliggøre hvalernes muligheder for at indstille deres biologiske ur, der igen er forudsætningen for en pålidelig bestiksnavigation. En anden årsag til at hvalerne fejlagtigt kan komme ind i Nordsøen, eller ind i "The Great North Sea Sperm Whale Trap" som fladsøen kaldes af flere hvalforskere, kan være at hannerne under migration mellem det nordlige og det centrale Atlanterhav følger den stejle kontinentalsokkel. Under disse rejser kunne man forestille sig, at Norske Rende som en uheldig blindgyde, kunne bringe hvalerne på vildspor - ind i Nordsøen. Vi kan altså ikke besvare, det første spørgsmål, men dette udelukker ikke at man kan gøre sig overvejelser over, hvorfor hvaler strander i Nordsøområdet. Strandingsspørgsmålet kan igen deles i to: Er strandingerne bevidste handlinger? Sker strandingerne som følge af fejlnavigation? En bevidst handling Der er to mulige forklaringer på, hvorfor hvaler bevidst kan strande: Strandingen kan være en rest af en gammel instinktiv adfærd, hvor hvalens amfibiske forfædre flygtede på land ved fare. At denne adfærd skulle have overlevet i 50 mill. år i enkelte hvalarter - ofte fjernt beslægtede - er dog usandsynlig. En anden mulighed kunne være, at en eller flere af de strandede hvaler har været syge, og da hvaler ånder ved lunger, kan de som alle andre pattedyr risikere at drukne. Nogle forskere formoder at syge hvaler, som en sidste udvej, søger ind på lavt vand for at undgå druknedøden - en adfærd vi kender fra sæler. Selvmord er, så vidt vi ved, et ukendt begreb i dyreverdenen.

8 Side 8 af 13 Fejlnavigaiton Observationer i udlandet af massetrandinger, hvor hvalerne efter at de er trukket ud i vandet, straks strander igen, giver mistanke om at hvalstrandinger i visse tilfælde kan være bevidste handlinger. Ud fra "geomagnetisme-teorien" kan genstrandinger forklares ved at hvalerne, når de først er kommet i en forkert forgrening af de "geomagnetiske baner", har svært ved at komme tilbage i den rigtige bane. Derfor prøver de samme rute igen. Stranding ved uheld Af de kendte pattedyrsanser, hvalerne har til rådighed i navigationens tjeneste, kan nogle anses for at være mere anvendelige end andre. Lugtesansen findes ikke hos kaskelotter, temperatursansen er tvivlsom anvendelig, smagssansen ligeså og synssansen synes at have begrænset rækkevidde i det, især i Nordsøen, ofte uklare vand. Ud over følesansen er kun hørelsen tilbage, men denne sidste sans er utvivlsomt uhyre vigtig for hvalerne. Det er velkendt, at hvaler anvender lyd til flere formål. De lave langtrækkende frekvenser er egnede til kommunikation, og ekkoerne fra de høje frekvenser med bølgelængder på ned til få millimeter er egnede til præcis opsporing af fisk og andre byttedyr. Ekkoerne fra de udsendte lyde må formodes at være mest pålidelige, hvis lyden har udbredt sig i et ensartet medium, og her er igen Nordsøen problematisk. Især i den kystnære sydlige del er der forskelle i saltholdighed, og der er ofte opblanding med sediment - alt sammen noget, der er med til at forplumre et ekko, og dermed forringe anvendelsen af denne sans. Sygdomme Sygdomme, svækkelse på grund af belastning med miljøgifte som cadmium, kviksølv, PCB og DDE samt parasitangreb, der ødelægger hvalernes hørelse, er yderligere muligheder, der nævnes som årsager til strandingerne. De sociale kaskelotter Observation af strandinger, hvor flere hvaler er involverede, giver formodning om, at der eksisterer sociale forbindelser mellem dyrene i flokken. Dette kan være en medvirkende årsag til at flere hvaler strander på samme tid og sted. Påsken 1990 var to kaskelothvaler, hvoraf den ene var i tilsyneladende dårlig kondition, tæt på at strande ud for Rindby på Fanø. Under den tilkaldte redningsbåds forsøg på at jage den ud på dybere vand, reagerede den sløvt og passivt, hvorimod den anden hval mere villigt lod sig jage ud på større dybde. Imidlertid søgte den sunde hval, når der ikke blev jaget med den, hele tiden tilbage til den formodentlig syge hval. De to hvaler har kommunikeret, men hvorfor holdt den sunde hval sig hele tiden tæt på den syge med risiko for at strande sammen med denne? 1. december 1991 strandede tre kaskelotter på Fanø. Én ved Pælebjerg og to hvaler 4-5 km syd derfor ved Sønderho. De to sydlige hvaler levede endnu, da de blev opdaget,

9 Side 9 af 13 medens den nordlige havde været død i ca. 1 døgn. Hvad var der sket? Havde de to hvaler fulgt den syge/døende/døde hval ind på stranden? 18. november 1994 blev tre kaskelothvaler fundet på standen ved Koksijde i Belgien. Hvalerne på mellem 14,4 og 15,4 meter havde været døde i kun få timer, da penis endnu ikke var presset ud af genitialspalten. Dagen efter fandt man i farvandet ud for Niewpoort, 8 km øst for Koksijde en 18,2 meter lang kaskelothval, der var noget henfalden, og tydeligvis død før de tre andre. Var det en gentagelse af historien fra Fanø, -91? Denne gang blot med fire involverede hvaler? De 16 Rømø-hvaler var som tidligere nævnt sandsynligvis strandet og døde på sandflakkene nordvest for øen, men hvad var der sket? Var der en svag eller syg hval imellem, der var strandet først fulgt af de øvrige? Desværre var der som nævnt ikke tid, mand- og beredskab til det omfattende arbejde, det ville have været nøjagtigt, at fastslå hver enkelt dyrs grad af henfald for at kunne evaluere denne formodning. Heller ikke den efterfølgende obduktion gav svar på dette spørgsmål. Vi ved ikke hvad der sker, når hvaler strander, og yderligere kan man undre sig over, at kaskelothvaler i nød ikke advarer artsfæller imod at komme i samme situation? Fuglenes skrig advarer andre. Hvorfor reagerer hvaler tilsyneladende modsat og biologisk irrationelt? Ikke kun biologer og hvalforskere har teorier om strandingsårsagerne. Der er mange andre, der har bud på årsagerne, og et par af de mere kuriøse skal kort nævnes. Ét forslag, der blev betroet museets medarbejdere, gik ud på, at lugten af gylle fra markerne skulle minde om duften (?) fra parringsvillige hunner. Dette skulle have sat griller i hovedet på de unge hanner, der som følge heraf var svømmet efter lugten og derved strandet. I et indlæg i den lokale avis mente en læser, at de unge hanhvaler var svømmet ind på de lave revler for at masturbere på den bløde havbund og her glemte alt om tid og sted. "...man kunne jo selv se, at penis hang ud af dyrene". Indlægget blev bragt den 1. april. Hvad skete der med de strandede dyr Efter at registrerings-, opmålings- og prøvetagningsarbejdet var overstået var der flere åbne spørgsmål tilbage. Hvad skulle der ske med de ca. 400 tons kød og spæk, og hvem skulle betale? Desuden skulle der tages stilling til de mange forespørgsler og henvendelser fra institutioner og private om at måtte få alt ligefra tænder til hele skeletter. CITES Det sidste spørgsmål skulle vurderes i forhold til CITES- også kaldet Washingtonkonventionen, som alle hvaler er beskyttet under. En konsekvens af konventionen er, at intet fra hvalerne må komme i handel eller udnyttes kommercielt. I Danmark er Skov- og Naturstyrelsen den myndighed, der vurderer alle anmodninger om udlevering af dele af hvalerne, og med hver knogle eller del skal følge et certifikat.

10 Side 10 af 13 Forespørgsler var der mange af, bl.a.fra Grønland hvorfra man bad om at få tænder udleveret til udskæring af de traditionelle tupilakker. Denne henvendelse blev afslået, da tupilakkerne senere ville komme i handel, men Washington-konventionens centrale idé er netop, at tømme markedet for produkter fra truede dyr, uanset under hvilke omstændigheder dyrene er døde. Dermed forhindrer man, at illegal aflivning finder sted under dække af, at dyret var død af naturlige årsager. Hvis der blev givet dispensation til f.eks. 25 tænder til fremstilling af tupilakker, kunne man risikere at der i løbet af de næste år ville være 500 tupilakker i handelen, der alle angiveligt skulle stamme legalt fra Rømø. Det blev foreslået Grønlands Hjemmestyre, at nogle af de tænder, der ikke skulle bruges i forbindelse med aldersbestemmelse af kaskelotterne, kunne sendes til Grønland for at blive skåret til tupilakker til museumssamlinger mod at betale kunstneren for arbejdet. Forslaget blev imidlertid ikke besvaret. Hvalernes beskyttelse under CITES betyder, at ansvaret for dyrene er Skov- og Naturstyrelsens, men dette indebærer ikke automatisk, at det også er styrelsens opgave at fjerne dyrene. Normalt er det kommunerne, der forestår strandrensningen under hvilken bortskaffelse af strandede hvaler vel hører, men på Rømø tilhører stranden staten, og dermed blev det også Skov- og Naturstyrelsen, der skulle sørge for bortskaffelse af dyrene - hvis de da skulle fjernes. Det kunne jo også tænkes, at man lod dyrene blive liggende og overladt til naturens egen nedbrydning ved forrådnelse assisteret af ræve og de allestedsværende måger. Skov- og Naturstyrelsen besluttede dog, at det nok ikke ville være populært at lade hvalerne blive liggende på grund lugten og på grund af det blod og størknet spermacetolie, der ville komme til at ligge i en meterbred bræmme i vandkanten. Det blev altså besluttet, at alle hvaler på Rømø skulle fjernes. Fiskeri- og Søfartsmuseet påtog sig på kontrakt med Skov- og Naturstyrelsen, opgaven at flænse og skelettere dyrene og en lokal vognmand fik entreprisen at køre kødet til destruktion på Miljøcenter Vantinge på Fyn. Den 10. april gik et hold på 8-10 mand bestående af medarbejdere fra Fiskerimuseet, Zoologisk Museum og Konservatorskolen i gang med opgaven. Flænsning og skelettering En strandet kaskelothval ligger altid på siden, så først lægges fra kraniet og til haleroden et langsgående snit med lansen gennem kroppens op til 25 cm tykke spæk. Hvis hvalen er gasset op på grund af forrådnelse, skal snittet foretages med største forsigtighed. Derfor den lange lanse. Huden og spækket er velforsynet med kraftigt bindevæv, og kan tilbageholde det enorme tryk, der opstår i kropshulen under forrådnelsen. Når der skæres hul i spæklaget vil trykket i kropshulen ofte slynge tarmene ud af bughulen. Værst oplevede vi dette ved den kaskelothval, der blev skeletteret af konservatorerne fra Zoologisk Museum ved Nymindegab i Her blev tarmdele slynget adskillige meter bort, men også under skeletteringen af kaskelothvalen ved Skagen i jan.

11 Side 11 af oplevede vi et ikke-kontrolleret udslip. I øvrigt er det en stor lettelse for skærearbejdet, hvis hvalen er under forrådnelse. Snittene i spæk og kød åbner sig bekvemt på grund af gastrykket, så kniven aldrig kommer i klemme. Anderledes med en hval, der er så henfalden at trykket er gået af den. Her falder snittene sammen og klemmer om kniven, så skærearbejde bliver betydeligt tungere og mere anstrengende. Når det lange snit gennem spækket er lagt fortsættes med parallelle snit vinkelret ned mod sandet på både ryg- og bugside. Afstanden mellem de parallelle snit er afhængig af hvor store stykker den modtagende destruktionsanstalt kan aftage og forarbejde. Øverst i spækbanen skæres et hul og her igennem stikkes en wirestrop hvis to øjer samles på en kædekrog. Kæden er fastgjort til traktorens frontlæsser eller gummigedens grab, og traktorføreren bakker nu forsigtigt medens knivføreren løsner spækket fra kødet. Når spækbanen er løsnet helt ned til sandet skæres det fri og spækstrimlen på op til 100 kg kan køres til containeren. "Bugholdet" finder og udskærer bækkenrudimenterne, finder de forskellige organer til prøvetagning og undersøger for parasitter. Derefter tømmes mavesækken for føderester til senere undersøgelse og bestemmelse. "Rygholdet" løsner fileten fra rygraden, deler den i passende stykker og trækker den ud ved hjælp af kødkroge fastgjort med kæde til traktoren. Ribbenene i den side af hvalen, der vender opad, skæres fri og trækkes med wirestroppen ud én efter én. Herefter stikkes en wire ind under selve rygraden, som løftes op ved hjælp af traktorens frontlæsser og skæres fri. I medens alt dette har stået på er to mand assisteret af en traktor gået i gang med at fjerne melonen - kaskelottens spermacetoliefyldte næse - fra selve kraniet. Der lægges et snit, der følger kraniets konturer, og forrest i næsen skæres et hul hvorigennem stikkes en wirestrop, der forbindes til traktor eller gummiged. Medens traktoren trækker, skæres ved hjælp af de lange lanser dybe snit ind mellem melonen og kraniet. Når den tons-tunge melon er skilt fra kraniet, skæres den i mindre dele af hensyn til bortskaffelsen. Under arbejdet med melonen vil man opleve den flydende spermacetolie løbe ud i sandet, hvor det straks størkner til en stearinagtig masse. De rudimentære tænder i overmunden fjernes, ligesom de to bageste stykker af den hule underkæbe løsnes fra kraniet. Arbejdet med renskæringen af kraniet skal foregå varsomt, da mange knoglestykker i det robust udseende kranium nemt rykkes af. Det mest møjsommelige arbejde består i at skelettere haleroden, der udover hvirvlerne består af tommelfingertykke sener - de sener, der overfører kraften fra de enorme muskler til den kvadratmeter store halefinnen. Her hjælper ingen traktor, men kun skarpe knive og håndkraft. Når de nederste ribben er fjernet, ligger underste spækside tilbage i sandet. Heri fastgøres en wirestrop og ved hjælp af en gummiged vendes hele stykket, så den sidste luffe og skulderblad bekvemt kan skæres fri. Herefter deles spæksiden i passende stykker og køres i container.

12 Side 12 af 13 Herefter videre til næste hval... Tiden for hvor længe det tager at partere en hval er et spørgsmål om øvelse, godt og skarpt værktøj og om samarbejde - især mellem traktorfører og flænsere. Kaskelothvalen, der strandede ved Skagen i jan. 1996, blev skeletteret på 1½ dag, medens et tilsvarende mandskab skeletterede den sidste af de 16 Rømø-hvaler på blot tre timer. Arbejdsmiljøet Det handler om at være klædt på til flænsning. Waders, regnjakke til at trække over hovedet og skridsikkre gummihandsker er den bedste ekvipering, og alligevel kan man ikke helt undgå at blod og vævsvæske trænger eller sprøjter ind ved halsudskæring og ærmegab. Arbejdet er ubekvemt og snavset. Støvlerne bliver tunge af den blanding af blod, sand og spermacetolie man vader rundt i og et nyt snit med kniven sender ofte en varm og kvælende dampsky op i hovedet på en. Vi vil dog tro, det er værre at overvære end deltage i. "Kunne hvalerne have været reddet?" Dette spørgsmål er vi ofte blevet stillet af publikum i forbindelse med hvalstrandinger. I tilfældet med Rømø-hvalerne var det i hvert fald for sent. Da de blev opdaget, havde de som nævnt været døde i flere dage. To af de tre hvaler der strandede ved Sønderho i 1991, var levende da de blev fundet, men vandet var faldende. De to hvaler var henholdsvis 10,5 og 11,5 meter lange med en anslået vægt på ca. 14 og 17,5 tons og kunne muligvis have været trukket ud. Erfaringerne fra Koresand i forbindelse med frispuling af de strandede kaskelotter giver dog formodning om at dette kunne have være blevet en hårdhændet og brutal affære. Det nødvendige træk i halen ville givetvis forårsage læsioner både i den meget sarte hud og i og langs rygraden. På Tasmaniens vestkyst i januar 1981, hvor ca. 100 kaskelotter strandede, forsøgte man at trække nogle ud ved halen. En af hvalene druknede imidlertid, da hovedet og dermed næsen under den baglæns bugseringen blev trukket ned under vandet. Man kunne også forestille sig at rulle en hval ud i vandet. For kaskelotters vedkommende vil dette igen være umuligt uden at skulle bruge store maskiner med læsioner på dyret til følge. Efter en hvalstranding i Australien hvor man rullede 13 grindehvaler ud i vandet fandt man i dagene derefter 9 døde Prøvetagninger De vævsprøver, der blev taget af hvalerne, blev sendt til analyse på følgende institutioner:

13 Side 13 af 13 Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Forskningscenter Risø RIVO-DLO i Holland, Statens veterinære Seumlaboratorium (SVS) Århus Universitet og University of Aberdeen Her vil hvalerne blive undersøgt for tungmetaller og miljøgifte, ligesom eventuelle slægtskabsforhold vil blive vurderet ud fra DNA-analyser. Der foreligger endnu ikke resultater fra prøvetagningerne, men disse forventes publiceret i løbet af foråret Aldersbestemmelse Alderen på de strandede dyr blev bestemt ved hjælp af tænderne, der har vækstringe svarende til årringe i et træ. Undersøgelserne afslørede en lidt større aldersspredning end først antaget, og den yngste blev bestemt til at være 20 år - den ældste var 34 år. Foto-identifikation. Alle hvalernes halefinner blev fotograferet fra både over- og underside. Disse fotos blev sendt til hvalforskningscentret i Andenes i Norge, hvor man ligger inde med et stort arkiv med billeder af halefinnerne på levende hvaler. Når kaskelothvalen dykker løfter den halen ud af vandet, hvilket giver mulighed for at man kan fotografere de særlige ar og hak, hvalerne har på bagkanten af halefinnen. Disse ar og indhak, forskellige for de enkelte dyr, giver mulighed for, at man kan kende hvalerne individuelt. De 16 Rømøkaskelotter var imidlertid ukendte for folkene på Lofoten. Hvor hvalerne kom fra, hvorfor de svømmede ind i Nordsøen, hvorfor og hvordan de døde, hvor og hvornår det skete er alle spørgsmål som vi kun kan give usikre og mangelfulde svar på, men vi kan håbe på, at det vil gå lang tid før vi igen skal opleve disse fascinerende prægtige dyr som frastødende ådsler på stranden. I skrivende stund (febr. 97) har vi netop fået underretning om, at der er observeret 5 kaskelothvaler svømmende i Skagerak - i Norske Rende, den dybe rende, der løber fra det dybe Atlanterhav ind i Nordsøen - lad os håbe, at de finder ud igen

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 Fiskeri- og Søfartsmuseet Zoologisk Museum Skov- og Esbjerg København Naturstyrelsen 24 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 I henhold til Beredskabsplanen vedrørende

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

13 kaskelothvaler på Rømø

13 kaskelothvaler på Rømø Side 1 af 12 13 kaskelothvaler på Rømø Af Thyge Jensen og Svend Tougaard. Hyppigheden af kaskelotstrandinger i Nordsøen har været stor de seneste år. I marts 1996 strandede 16 og i december 1997 13 kaskelothvaler

Læs mere

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler

Læs mere

Hvaler på Det gule Rev

Hvaler på Det gule Rev Hvaler på Det gule Rev Spækhuggerflokken, der blev set af Team Thyfsisker på Det gule Rev, er ikke den eneste hvalart, der ofte ses på denne position. Udover marsvin er der også i de seneste år set hvidnæse,

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013

Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Torsdag morgen ved halv 10 tiden mødtes Søren C., Richard, Knudsen og jeg ved færgen i Fåborg. Foran os lå 3 potentielt gode fiskedage på Lyø. Optimismen var i top, selvom

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Kroppene i kølerummet

Kroppene i kølerummet 2 Kroppene i kølerummet I kapellet på Regionshospitalet Viborg står der hvide gummistøvler klar til obduktioner. Kølerum passer på ligene. Kapelassistenterne går blandt de døde og har vænnet sig til lugten

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber Gert Olsen Gl. Klausdalsbrovej 481 DK 2730 Herlev Telefon 2177 5048 gertolsen@gertolsen.dk Brugsanvisning for Testværktøj på Naturlegeredskaber Af Gert Olsen Brug af testværktøj 03.10.2004 Side 1 af 9

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

PÅ DYBT VAND. Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11

PÅ DYBT VAND. Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11 Luk 5,1-11, s.1 Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11 PÅ DYBT VAND Jesus i Peters båd Der er en skubben og en masen. Alle vil gerne tæt på. Vi er ikke til koncert

Læs mere

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING - 1 - VIGTIGE SIKKERHEDSFORSKRIFTER Ved brug af et elektrisk apparat skal grundlæggende sikkerhedsforskrifter altid følges, herunder følgende: LÆS ALLE INSTRUKTIONER

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt

Læs mere

Kapitel 1: Gabende huller

Kapitel 1: Gabende huller Kapitel 1: Gabende huller (ALO FORTÆLLER) Hæfteklammerne borer sig ind i min hud. Der går et jag af smerte gennem min krop, hver gang sygeplejersken skyder en ind. Stå stille, siger Elon irriteret og puffer

Læs mere

Marsvin kender ingen grænser

Marsvin kender ingen grænser Jonas Teilmann Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø Grete Teilmann Finn Larsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Geneviève Desportes Fjord- & Bæltcentret Rune Dietz

Læs mere

Udstyr beregnet for traditionel (håndværksmæssig) slagtning

Udstyr beregnet for traditionel (håndværksmæssig) slagtning SMÅ VIRKSOMHEDER - EU-KRAV Udstyr beregnet for traditionel (håndværksmæssig) slagtning Introduktion Teknikken, der bruges ved slagtning af kreaturer i forbindelse med produktion af fersk kød til konsum,

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i havet Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Havpattedyr Indledning...2 Havpattedyr...3 Spættet sæl...6 Andre sæler...8 Almindelige sæler og hvaler...10-11

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere

Film med Sebbe september 2006

Film med Sebbe september 2006 Film med Sebbe 1. - 3. september 2006 En skjalds rejse i Nordeuropa er temaet i en film hvor Sebbe fik en vigtig rolle - for rejse over havet i vikingetiden uden skib kunne jo ikke lade sig gøre. Planlægningen

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Tilstandsvurdering af digerne på Fanø Fanø Kommune

Tilstandsvurdering af digerne på Fanø Fanø Kommune ne på Fanø Fanø Kommune Kunde Sagsnr. 16010 Fanø Kommune Skolevej 5-7 6720 Fanø Udarbejdet af Jan Kirchner Dato 1. august 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund for tilstandsvurderingen... 3 2. Gennemgang

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Udnyt pladsen rør ingen hindringer

Udnyt pladsen rør ingen hindringer Udnyt pladsen rør ingen hindringer [før] Masser af rør, der samler støv og tager plads op. Nu skal der sættes et bord og nogle skabe op, så man kan bruge rummet til noget. Det har vi brugt Materialer Køkkenelementer

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

Moskusoksejagt på Grønland

Moskusoksejagt på Grønland Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves

Læs mere

HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6

HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6 HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6 Besigtigelse og opmåling af træstammer fra jernalder sejlspærring ved ekstremt lavvande ved Stevelt Strand/Haderslev Næs (Maynav). Af Silke Eisenschmidt Æ Lei

Læs mere

En lille hurtig tur til Sverige/Norge.

En lille hurtig tur til Sverige/Norge. En lille hurtig tur til Sverige/Norge. Midt på sommeren var vi nogle stykke GTC er som havde et lille kaffemøde (har vi engang i måneden). Og samtalen er meget righoldig og et af emnerne landede pludselig

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

Rejsebrev 8, efterår 2014.

Rejsebrev 8, efterår 2014. Rejsebrev 8, efterår 2014. Mandag den 6. oktober. Det trænger sig mere og mere på, at finde en vaskemaskine, så vi kan få bund i vasketøjskurven. Vi har været på landevejen i over tre uger, og kan ikke

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Bobler med ballade. Puste-leg VEJRTRÆKNING VEJRTRÆKNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Bobler med ballade. Puste-leg VEJRTRÆKNING VEJRTRÆKNING Nr.3418 Alder: 7-10 år - Tid: 5 min. Nr.2888 Alder: 5-6 år - Tid: 5 min. Bobler med ballade Enkeltvis Deltagern dykker ned på bunden og laver følgende: vanddybder alt efter deltagernes niveau. vejrtrækning,

Læs mere

Strandudvalgets beretning for 2014 v/ Inge Fensten:

Strandudvalgets beretning for 2014 v/ Inge Fensten: Strandudvalgets beretning for 2014 v/ Inge Fensten: Møder med Kommunen: Strandudvalget har haft en del møder med kommunen i foråret i år, telefonsamtaler og en del brevveksling. Stranden og"grønt partnerskab":

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren KURSUS Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren 2 BESLUTNINGSTRÆ EFTERBYRD, INFEKTION Afstand fra kælvning Almenbefindende Fra 12 til + 72 timer Koen har ikke kælvet eller er mere end

Læs mere

Ekstra tilbud om svømning i maj og juni

Ekstra tilbud om svømning i maj og juni SILKEBORG SVØMMEKLUB Ekstra tilbud om svømning i maj og juni Mandag den 22. april vil administrationen tage stilling til, hvilke hold der evt. skal aflyses/lægges sammen. Derfor er det en fordel at tilmelde

Læs mere

SKELETTERNE FORTÆLLER

SKELETTERNE FORTÆLLER SKELETTERNE FORTÆLLER Manual til registrering af skeletter Af Peter Tarp og Dorthe Dangvard Pedersen 1 Indhold Skelettets opbygning... 3 Kønsbestemmelse... 4 Aldersbestemmelse... 6 Ledforandringer...12

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Havets dyreliv - hvaler Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens afsnit om Havet og 1. sal Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Vandets dyreliv - fisk H310 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) 1. sal og Danmarkshallens afsnit om Havet Margit Sørensen og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret

Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gode resultater

Læs mere

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Hjertetræning. Så dån holder du dit hjerte å bent. Birgitte Hånsen. Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved

Hjertetræning. Så dån holder du dit hjerte å bent. Birgitte Hånsen. Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved Hjertetræning Så dån holder du dit hjerte å bent Birgitte Hånsen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved 1 Indledning Når vi føler os sårede og forurettede, er det en instinktiv reaktion at

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

40 Gør Det Selv 3/2001

40 Gør Det Selv 3/2001 40 Gør Det Selv 3/2001 Gyngehest til skrappe drenge og piger Dette superflotte 2-spand vil helt sikkert blive modtaget med stor begejstring. Da hestene fremstilles af limtræ, er de meget solide og kan

Læs mere

Fangst- og redskabsovervågning

Fangst- og redskabsovervågning Kapitel 12 side 72 Fangst- og redskabsovervågning Udstyret til fangst- og redskabsovervågning giver fiskeren oplysninger om trawlet og fangsten. Oplysningerne bliver samlet på en skærm. Det kan være et

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy.

Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy. Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy. I år deltog der 7 ungdomsløbere: Julius, Bjarke, Daniel, Fillip, Rasmus, Jens Kristian og Hans. Fra klubben deltog Henrik Holm, Søren German og Steen Holmegaard

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling

Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling Lav, kort kobling for lokomotiver og vogne med begrænset plads, 2 par til (1021) Life-Like E8A banerømmer eller Bachmann 4-8-4 banerømmer. #1021 til lokomotiver

Læs mere