16 kaskelot-hvaler på Rømø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "16 kaskelot-hvaler på Rømø"

Transkript

1 Side 1 af kaskelot-hvaler på Rømø Af Thyge Jensen og Svend Tougaard. Den 27. marts blev 16 døde kaskelothvaler fundet strandede på Rømø, Koresand og omliggende sandflak. Det er den største stranding af store hvaler i Danmark nogen sinde, og Akvarieafdelingen er, sammen med Zoologisk Museum i København, ansvarlig for sikringen af de videnskabelige oplysninger, som en sådan stranding kan give. I henhold til Skov- og Naturstyrelsens "BEREDSKABSPLAN vedrørende Havpattedyr og Havfugle" skal Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Zoologisk Museum i København sikre, at strandingsdata, mål, vævsprøver og i øvrigt alt, som kan have forskningsmæssig interesse bliver indsamlet til brug for videnskabelige institutioner verden over. Museerne rykker derfor straks ud, når der meldes om stranding af havpattedyr. Ansvarsfordeling er aftalt i beredskabsplanen udarbejdet i 1993 af Skov- og Naturstyrelsen, der er den administrativt ansvarlige myndighed. Strandingens første dage Onsdag, den 27. marts 1996 Kl 9.00 modtog Fiskerimuseet en telefonopringning fra Tønder politi, der meddelte, at et antal større hvaler var strandet på Rømø. En medarbejder fra museet tog straks til Rømø, hvor han mødte landbetjent Erik Nielsen på stranden ved Lakolk. Her lå den sydligste af hvalerne - en kaskelothval - i brændingen få meter fra land, og pålandsvinden afslørede, at hvalen var død, og havde været det et stykke tid. Over VHF-radioen var Erik Nielsen i forbindelse med besætningen på redningsbåden fra Havneby på Rømø, der sejlede rundt i området for at skaffe sig overblik over situationen. Landbetjenten og museets mand kørte efter aftale med redningsbåden til øens nordvestspids, hvor museumsmedarbejderen blev taget ombord i redningsbåden. Under køreturen langs stranden blev endnu en kaskelothval passeret lidt syd for afspærringen til skydeområdet, og inde i skydeområdet lå endnu tre kaskelotter - alle døde og med den frie luffe pegende ud fra kroppen som tegn på begyndende henfald. Fra stranden på Rømø gik turen med redningsbåden over det smalle Mølledyb til Juvre Stjert - eller Sønderbanke, som den hedder lokalt - hvor i alt 10 kaskelothvaler lå indenfor et område på få hundrede meter. To af hvalerne lå så tæt, at de rørte hinanden. Alle hvaler blev inspiceret, og ligesom hvalerne på selve øen, var alle døde og i begyndende forrådnelse. Den medbragte hydrofon - beregnet til optagelse af hvalers undervandslyde - blev der derfor ikke brug for i denne omgang. Umiddelbart var der ikke synlige forskelle i graden af henfald, men tiden tillod ikke en nøjere vurdering af dette spørgsmål. Fra Sønderbanke kunne man over mod Koresand sydvest for Mandø se endnu en sort aflang masse bryde kimingen. Dette var den sidste af de i alt 16 kaskelothvaler, der denne morgen blev fundet skyllet op på kysten. Så snart, der var overblik over art og antal blev Zoologisk Museum i København kontaktet - direkte fra Sønderbanke. Museet i København begyndte straks at planlægge og forberede det arbejde, strandingen uvægerligt ville medføre for institutionen.

2 Side 2 af 13 Resten af dagen blev anvendt til at kontakte de personer og institutioner, der skulle involveres, og på at træffe de nødvendige aftaler i forbindelse med et planlægningsmøde, der blev aftalt til den følgende dag. Af praktisk arbejde var der ikke meget, der kunne laves den første dag. Dog blev underkæben savet af den hval, der lå lige syd for det afspærrede skydeområde. Til forskel fra "Lakolk-hvalen" lå den så langt oppe på stranden, at publikum kunne komme helt tæt på den, og dermed tæt på de for souvenirjægere så fristende tænder. 2. dag, torsdag Med morgenflyet ankom to medarbejdere fra Zoologisk Museum til Esbjerg og kl blev der holdt et planlægningsmøde på Rømø kl 10.00, med deltagelse af Zoologisk Museum, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Linnet Statsskovdistrikt, Rømø Skydeområde og Rømø Redningsstation. Forskellige planer blev drøftet og ved 11-tiden lå en strategi klar, og rollerne blev fordelt. Der var stadig en række åbne spørgsmål vedr. jura og økonomi, ligesom spørgsmålet om hvad, der skulle ske med kød og spæk, når det videnskabelige materiale var sikret, ikke var afklaret - men vi gik i gang. Redningsbåden sejlede ud med det samme for at lokalisere hvalerne, som vi kunne forvente var drevet videre under nattens højvande. Samtidigt gik et hold i gang med mærkning af de enkelte dyr med nummer, opmåling og afsavning af underkæben på de hvaler, der lå på Rømø. Farvandsvæsenets redningsbil med kontakt over VHF-radio til redningsbåden og kontakt til måleholdet og omverdenen via mobiltelefon kørte til den nordligste hval i skydeområdet og fungerede herfra som kommandocentral. De mange spørgsmål fra pressen kunne besvares fra redningsbilen, hvor også den ansvarshavende vildtkonsulent fra Linnet Skovdistrikt befandt sig. Nogle af hvalerne var ganske rigtigt drevet videre i løbet af natten. 4 af hvalerne fra Sønderbanke var drevet ind skydeområdet på Nordrømø, 2 var drevet tværs over Juvre Dyb til sydsiden af Koresand og 1 var drevet ind gennem Østerdyb og lå nu strandet på østsiden af Koresand et par sømil mod nordøst. De sidste tre hvaler lå stadig på Sønderbanke, men nu på nordsiden af denne - på kanten ud mod Juvre Dyb, hvorfra de let kunne drive videre. For at undgå, at hvalerne under de følgende højvande skulle drive ind på utilgængelige banker længere inde i Vadehavet, besluttede vi, at hvalerne skulle bugseres fra Sønderbanke og Koresand til skydeområdet ved hjælp af redningsbåden, og her trækkes op over højvandslinien. Det afspærrede skydeområde på Rømø ville være en ideel arbejdsplads, når selve flænsningen skulle i gang. Dels kunne man køre dertil med de tunge køretøjer, der er nødvendige ved håndteringen af de store dyr, og dels kunne vi her etablere en uforstyrret arbejdsplads uden risiko for, at publikum kunne komme til skade. Interesserede ville få rig lejlighed til at studere flænsningen af de to hvaler, der lå på den offentlige strand ved

3 Side 3 af 13 Lakolk. Tidligt på eftermiddagen var opmålingen af 4 af de 5 hvaler på Nordrømø tilendebragt, dyrene var mærkede med romertal i overkæben og underkæben var savet af. Herefter blev måleholdet med redningsbåden sejlet tværs over Juvre Dyb til Koresand, hvor yderligere 3 hvaler blev opmålt og mærket, ligesom underkæberne også på disse dyr blev fjernet. Ved mørkets frembrud var således 7 hvaler mærket og opmålt og underkæberne sikret. Alle implicerede mødtes herefter kl på redningsstationen i Havneby for at evaluere dagens forløb samt planlægge fredagens aktiviteter. 3. dag, fredag Ved højvande kl 6.00 forlod redningsbåden Havneby for at begynde de aftalte bugseringer. De tre hvaler fra Sønderbanke var i nattens løb drevet over på Koresand, hvor den ene, som lå på vestsiden, på grund af ringe dybde og brænding ikke umiddelbart kunne nås med båden. Opmålingsholdet blev sejlet til Koresand for at save underkæber af, tage spæk- og hudprøver og måle de resterende dyr. Fra Mandø blev der sendt bud efter Herluf Andersen, der på sin traktor kørte måleholdet ud til den vestlige hval på Koresand. Dermed var alle dyr målt op og alle underkæber sikret. Med undtagelse af den vestlige koresand-hval blev alle hvalerne, der var drevet ind på dette højsand, i løbet af denne og følgende dag, slæbt tværs over Juvre Dyb til skydeområdet på Rømøs nordvestspids. Afhentningen var dog ikke ligetil, da hvalerne lå strandet så højt på sandet, at det ikke var muligt umiddelbart at trække dem fri. De måtte spules fri. Teknikken bestod i, at et kraftigt tov blev bundet om haleroden på hvalen og fastgjort til redningsbåden. Tovet blev gjort så kort som dybden tillod. Herefter blev de to 180 HK motorer sat på fuld kraft, således at en kraftig vandstrøm fra bådens to jetdysere skyllede ind på begge sider af hvalen og langsomt spulede sandet bort. Efter en snes minutter var der mellem hvalen og redningsbåden dannet et hul, som dyret blev trukket over i, og efter yderligere et spulehul eller to var hvalen ude på dybt vand. En enkelt af Koresand-hvalerne lå dog så højt, at det ikke ville have været muligt for redningsbåden at spule den fri. Fra Mandø blev der derfor rekvireret en rendegraver, der ved lavvande gravede en rende mellem hvalen og vandkanten, således at det blev muligt for redningsbåden at trække hvalen ud på dybt vand på det efterfølgende højvande. Selve bugseringen tværs over Juvre Dyb tog kun kort tid, og i skydeområdet blev hvalerne sejlet så langt ind, som de kunne flyde. Herfra overtog en gummiged og en bulldozer på larvefødder fra Skast Maskinstation hvalerne, som derefter blev trukket op over højvandslinien og placeret på række med passende indbyrdes afstand af hensyn til kørsel under flænsningen. I løbet af eftermiddagen ankom medarbejdere fra Statens Veterinære Serumlaboratorium og Danmarks Miljøundersøgelser for at deltage i prøvetagningerne.

4 Side 4 af dag lørdag Om lørdagen bugserede redningsbåden to hvaler fra Koresand til Rømø, hvor de blev trukket op over højvandslinien, og i løbet af dagen blev alle resterende spæk- og hudprøver taget. Der lå nu kun én hval tilbage på vestsiden af Koresand, men Skov- og Naturstyrelsen havde besluttet, at den skulle blive liggende, for at man kunne følge og studere udviklingen i forrådnelsprocessen. Hermed var det første hektiske forløb afsluttet. De 15 af hvalerne lå nu i sikkerhed for højvandet og tilgængelige for det videre arbejde med flænsningen og udtagning af yderligere prøver - nu fra lever, nyre, mave og andre indvolde. De mange spørgsmål Alle hvaler var døde, da de skyllede ind på kysten, og tidspunktet for hvornår, de var døde kunne tilnærmelsesvis anslås ud fra graden af henfald og forrådnelse. I hvert fald kunne det fastslås, at hvalerne ikke var døde umiddelbart inden de blev opdaget d. 27. marts om morgenen. En kaskelothval, der strander ved højvande i et tidevandsområde, dør formodentlig, når den ved faldende vand vælter over på siden og drukner. En anden dødsårsag, der nævnes i litteraturen, er at hvalen, når den ikke længere bæres vægtløs oppe af vandet, vil få sine organer presset så hårdt sammen, at kredsløbet hæmmes og stopper. Som en yderligere dødsårsag kan man forestille sig, at hvalen, når den ikke længere er omgivet af vand, men i stedet af den 25 gange mindre varmeledende luft, vil få problemer med temperaturreguleringen og dø af "hedeslag". Den hurtighed hvormed hvalerne går i forrådnelse efter dødens indtræden kan give en formodning om, at overophedning kan være en medvirkende dødsårsag. Hos den døde kaskelothval er munden let åben, så hele rækken af tænder på den hvide underkæbe er blottet til stor fristelse for souvenirjægere. Den frie luffe ligger i de første timer efter dødstidspunktet tæt ind til kroppen, men det er forbavsende så hurtigt døde kaskelothvaler går i forrådnelse. Henfaldet og dermed gasudvikling i kaskelotkroppen begynder straks efter dødens indtræden, og det første tegn på et stigende gastryk viser sig ved at penis skubbes ud af genitialspalten. Ved munden vil man ligeledes kunne se tungen begynde at presse sig ud, hvorved underkæben skubbes nedad og gabet spiles op. Samtidigt begynder hvalen at vokse i højde og omfang, og efterhånden begynder den frie luffe at rejse sig for til sidst at stikke vinkelret ud fra kroppen. Fra hvalkroppens naturlige åbninger begynder der at sive gasarter, blod og vævsvæske, og ofte vil man også kunne se gasarter forlade kroppen sydende og boblende direkte gennem huden. Dette ses ofte i hvalens "armhule". På dette stadium kan der være fare for at hvalen pludselig revner i ryggen, og at damp og vævsvæsker og ofte også tarmene slynges ud af bughulen. De forskellige stadier i forrådnelsen iagttog vi, da tre kaskelothvaler strandede på Fanø d. 1. december To af hvalerne var endnu levende, da de blev opdaget om morgenen og begge døde midt på dagen. Den ene blev følgende nat delvist parteret af ukendte

5 Side 5 af 13 gerningsmænd, men den anden var tirsdag eftermiddag - efter ca. 2 døgn - gasset så kraftigt op, at den af sikkerhedshensyn måtte punkteres under kontrollerede forhold ved at der blev skåret hul i ryggen på den. Hvis "ukendte gerningsmænd" var begyndt at skære også i denne hval den følgende nat, kunne det være gået galt. Fra en kaskelothval dør til den er gasset maksimalt op går der cirka to døgn under de tidevands- og vejrbetingelser, der rådede på Fanø december -91. Muligvis vil processen tage længere tid, hvis hvalen dør til havs, og dermed fortsat er omgivet af det varmeledende havvand. Når hvalen har passeret dette stadium foregår forrådnelsesprocesserne mindre tydelige, og der er ikke de store forskelle at se på en kaskelot, om den har været død i én eller i tre uger. Den af Rømø-kaskelotterne, der drev ind på Koresands vestkant, blev først parteret d. 28. april, altså efter at have været død i mindst 1 måned. Bortset fra at hvalen var faldet sammen efter at gassen var gået af den, var der i muskler, spæk og indvolde ikke de store forskelle i forrådnelse i forhold til henfaldsstadiet ved de hvaler, der blev parteret kort tid efter strandingerne. En noget påtrængende indikation for begyndende henfald er endvidere lugten, som man ikke undgår at bemærke - hverken som flænser eller som tilskuer. Lugten, varmen og den hurtige forrådnelse Et af de spørgsmål, man oftest får stillet af tilskuerne er hvorfor kaskelothvalerne så hurtigt går i forrådnelse. Svaret på dette spørgsmål hænger givetvis sammen med hvalernes store volumen. Nemmest er det at forstå, hvis vi forestiller os en terningformet hval: En "terninghval", der er 1 meter på hver led, har et rumfang på 1 m 3 og en overflade på 6 m 2. Varme produceret i den 1 m 3 store krop har 6 m 2 overflade at slippe ud igennem. Gør vi "terning-hvalen" dobbelt så lang, høj og bred bliver kroppen på 8 m 3 og overfladen 24 m 2. Varmen fra hver 1 m 3 krop har nu kun 3 m 2 overflade at slippe bort igennem, og der er længere ud til overfladen. Gør vi hvalen større endnu bliver der endnu mindre overflade varmen kan slippe bort igennem. Altså vil varmen der produceres under forrådnelsesprocesserne i store hvaler holde dyret varm og derved forcere henfaldet. Under en skelettering af 8 grindehvaler, der var fanget i trawl nord for Skagen, så vi tydeligt sammenhængen mellem hvalernes størrelse og graden af henfald. Hos de mindste af grindehvalerne var kødet stadig friskt 3 dage efter fangsten, hvorimod de største af hvalerne på op til kg var tydeligt mere hendfaldne med gastryk i bughulen. Hvornår døde hvalerne? Rømøhvalerne havde altså været døde et stykke tid inden de drev ind på Rømø, og bedømt ud fra graden af henfald i mere end i to døgn.

6 Side 6 af 13 Det præcise tidspunkt for, hvornår hvalerne var døde og hvor kort tid efter hinanden er uvist. Det utilgængelige tidevandsområde nordvest for Rømø, hvori størsteparten af hvalerne lå, og det store antal gjorde det ikke muligt nøjere at anslå hver enkelt hvals grad af henfald, for derigennem at kunne vurdere spredningen i dødstidspunkter. Intet tyder dog på, at det ikke skulle være sket ved samme hændelse. Hvalerne var altså ikke døde på det sted de blev fundet onsdag morgen, men hvor så og af hvilken årsag? Det kan være vanskeligt at forestille sig hvilken hændelse, der skulle have dræbt hvalerne på åbent hav indenfor et kort tidsrum, og lidet sandsynligt er det vel også at de efterfølgende skulle være drevet ind på samme lokalitet. Afstanden fra den sydligst fundne til den nordligste hval var dog ca. 4 Sømil, men de 10 af hvalerne, der blev fundet på Juvre Stjert/Sønderbanke lå med en største afstand på få hundrede meter. Hvalerne måtte være døde et sted i nærheden og meget taler for at årsagen har været stranding på et af de nærliggende sande eller flak. Vi forestiller os følgende hændelsesforløb: Hvalerne strander på Rømø Flak nordvest for Rømø i dagene op til 25. marts Præcist hvilken dag, lader sig ikke fastslå. 25. marts er vinden svag fra østlige retninger. På det efterfølgende lavvande dør hvalerne. De døde dyr gasser op og letter fra strandingsstedet på eftermiddagshøjvandet d. 26. marts. I løbet af dagen er vinden frisket op fra NNW, og vinden kulminerer om eftermiddagen med 12 m/s - i stødene op til 14 m/s. I løbet af aftenen d. 26. marts driver hvalerne med ebbestrømmen og den vindinducerede strøm mod S eller SØ. Med flodstrømmen natten til d. 27. marts driver hvalerne nordpå op langs Rømø, hvor 5 strander på selve øen, 10 hvaler stoppes af Juvre Stjert og 1 fortsætter nordpå og driver ind på Koresand. Det kan dog ikke udelukkes, at hvalerne er døde af andre årsager et andet sted i Nordsøområdet og efterfølgende er drevet ind på stranden på Rømø Strandingsteorier Der findes mange teorier om årsager til hvalstrandingerne, men ingen af disse formodninger er af nyere dato. Et er dog sikkert, nemlig at Nordsøen med sin ringe vanddybde ikke er en egnet levested for de oceaniske kaskelotter. Der findes andre hvalarter i Nordsøen, som f.eks. marsvin og hvidnæse, men disse hører alle til de kystnære hvaler, som ikke strander. Marsvin navigerer også rundt i snævre indre danske farvande uden problemer.

7 Side 7 af 13 Strandingsgåden rummer to spørgsmål: Hvorfor svømmer kaskelothvalerne ind i Nordsøen? Hvorfor strander de i Nordsøen? Forudsætningen for at kunne besvare det første spørgsmål er viden om hvalernes navigation, og dette kendskab er meget mangelfuldt. En engelsk forsker mener, at hvalerne er i stand til at sanse geomagnetismen - ikke nødvendigvis alene retning og hældning, men også feltstyrke. Forskelle i feltstyrke danner et geomagnetisk "landskab" hvis konturer hvalerne naviger i forhold til. Magnetiske forstyrrelser, forårsaget af f.eks. solpletter forandrer dette "landskab" med risiko for fejlnavigation til følge. Magnetiske forstyrrelserne skulle også kunne vanskeliggøre hvalernes muligheder for at indstille deres biologiske ur, der igen er forudsætningen for en pålidelig bestiksnavigation. En anden årsag til at hvalerne fejlagtigt kan komme ind i Nordsøen, eller ind i "The Great North Sea Sperm Whale Trap" som fladsøen kaldes af flere hvalforskere, kan være at hannerne under migration mellem det nordlige og det centrale Atlanterhav følger den stejle kontinentalsokkel. Under disse rejser kunne man forestille sig, at Norske Rende som en uheldig blindgyde, kunne bringe hvalerne på vildspor - ind i Nordsøen. Vi kan altså ikke besvare, det første spørgsmål, men dette udelukker ikke at man kan gøre sig overvejelser over, hvorfor hvaler strander i Nordsøområdet. Strandingsspørgsmålet kan igen deles i to: Er strandingerne bevidste handlinger? Sker strandingerne som følge af fejlnavigation? En bevidst handling Der er to mulige forklaringer på, hvorfor hvaler bevidst kan strande: Strandingen kan være en rest af en gammel instinktiv adfærd, hvor hvalens amfibiske forfædre flygtede på land ved fare. At denne adfærd skulle have overlevet i 50 mill. år i enkelte hvalarter - ofte fjernt beslægtede - er dog usandsynlig. En anden mulighed kunne være, at en eller flere af de strandede hvaler har været syge, og da hvaler ånder ved lunger, kan de som alle andre pattedyr risikere at drukne. Nogle forskere formoder at syge hvaler, som en sidste udvej, søger ind på lavt vand for at undgå druknedøden - en adfærd vi kender fra sæler. Selvmord er, så vidt vi ved, et ukendt begreb i dyreverdenen.

8 Side 8 af 13 Fejlnavigaiton Observationer i udlandet af massetrandinger, hvor hvalerne efter at de er trukket ud i vandet, straks strander igen, giver mistanke om at hvalstrandinger i visse tilfælde kan være bevidste handlinger. Ud fra "geomagnetisme-teorien" kan genstrandinger forklares ved at hvalerne, når de først er kommet i en forkert forgrening af de "geomagnetiske baner", har svært ved at komme tilbage i den rigtige bane. Derfor prøver de samme rute igen. Stranding ved uheld Af de kendte pattedyrsanser, hvalerne har til rådighed i navigationens tjeneste, kan nogle anses for at være mere anvendelige end andre. Lugtesansen findes ikke hos kaskelotter, temperatursansen er tvivlsom anvendelig, smagssansen ligeså og synssansen synes at have begrænset rækkevidde i det, især i Nordsøen, ofte uklare vand. Ud over følesansen er kun hørelsen tilbage, men denne sidste sans er utvivlsomt uhyre vigtig for hvalerne. Det er velkendt, at hvaler anvender lyd til flere formål. De lave langtrækkende frekvenser er egnede til kommunikation, og ekkoerne fra de høje frekvenser med bølgelængder på ned til få millimeter er egnede til præcis opsporing af fisk og andre byttedyr. Ekkoerne fra de udsendte lyde må formodes at være mest pålidelige, hvis lyden har udbredt sig i et ensartet medium, og her er igen Nordsøen problematisk. Især i den kystnære sydlige del er der forskelle i saltholdighed, og der er ofte opblanding med sediment - alt sammen noget, der er med til at forplumre et ekko, og dermed forringe anvendelsen af denne sans. Sygdomme Sygdomme, svækkelse på grund af belastning med miljøgifte som cadmium, kviksølv, PCB og DDE samt parasitangreb, der ødelægger hvalernes hørelse, er yderligere muligheder, der nævnes som årsager til strandingerne. De sociale kaskelotter Observation af strandinger, hvor flere hvaler er involverede, giver formodning om, at der eksisterer sociale forbindelser mellem dyrene i flokken. Dette kan være en medvirkende årsag til at flere hvaler strander på samme tid og sted. Påsken 1990 var to kaskelothvaler, hvoraf den ene var i tilsyneladende dårlig kondition, tæt på at strande ud for Rindby på Fanø. Under den tilkaldte redningsbåds forsøg på at jage den ud på dybere vand, reagerede den sløvt og passivt, hvorimod den anden hval mere villigt lod sig jage ud på større dybde. Imidlertid søgte den sunde hval, når der ikke blev jaget med den, hele tiden tilbage til den formodentlig syge hval. De to hvaler har kommunikeret, men hvorfor holdt den sunde hval sig hele tiden tæt på den syge med risiko for at strande sammen med denne? 1. december 1991 strandede tre kaskelotter på Fanø. Én ved Pælebjerg og to hvaler 4-5 km syd derfor ved Sønderho. De to sydlige hvaler levede endnu, da de blev opdaget,

9 Side 9 af 13 medens den nordlige havde været død i ca. 1 døgn. Hvad var der sket? Havde de to hvaler fulgt den syge/døende/døde hval ind på stranden? 18. november 1994 blev tre kaskelothvaler fundet på standen ved Koksijde i Belgien. Hvalerne på mellem 14,4 og 15,4 meter havde været døde i kun få timer, da penis endnu ikke var presset ud af genitialspalten. Dagen efter fandt man i farvandet ud for Niewpoort, 8 km øst for Koksijde en 18,2 meter lang kaskelothval, der var noget henfalden, og tydeligvis død før de tre andre. Var det en gentagelse af historien fra Fanø, -91? Denne gang blot med fire involverede hvaler? De 16 Rømø-hvaler var som tidligere nævnt sandsynligvis strandet og døde på sandflakkene nordvest for øen, men hvad var der sket? Var der en svag eller syg hval imellem, der var strandet først fulgt af de øvrige? Desværre var der som nævnt ikke tid, mand- og beredskab til det omfattende arbejde, det ville have været nøjagtigt, at fastslå hver enkelt dyrs grad af henfald for at kunne evaluere denne formodning. Heller ikke den efterfølgende obduktion gav svar på dette spørgsmål. Vi ved ikke hvad der sker, når hvaler strander, og yderligere kan man undre sig over, at kaskelothvaler i nød ikke advarer artsfæller imod at komme i samme situation? Fuglenes skrig advarer andre. Hvorfor reagerer hvaler tilsyneladende modsat og biologisk irrationelt? Ikke kun biologer og hvalforskere har teorier om strandingsårsagerne. Der er mange andre, der har bud på årsagerne, og et par af de mere kuriøse skal kort nævnes. Ét forslag, der blev betroet museets medarbejdere, gik ud på, at lugten af gylle fra markerne skulle minde om duften (?) fra parringsvillige hunner. Dette skulle have sat griller i hovedet på de unge hanner, der som følge heraf var svømmet efter lugten og derved strandet. I et indlæg i den lokale avis mente en læser, at de unge hanhvaler var svømmet ind på de lave revler for at masturbere på den bløde havbund og her glemte alt om tid og sted. "...man kunne jo selv se, at penis hang ud af dyrene". Indlægget blev bragt den 1. april. Hvad skete der med de strandede dyr Efter at registrerings-, opmålings- og prøvetagningsarbejdet var overstået var der flere åbne spørgsmål tilbage. Hvad skulle der ske med de ca. 400 tons kød og spæk, og hvem skulle betale? Desuden skulle der tages stilling til de mange forespørgsler og henvendelser fra institutioner og private om at måtte få alt ligefra tænder til hele skeletter. CITES Det sidste spørgsmål skulle vurderes i forhold til CITES- også kaldet Washingtonkonventionen, som alle hvaler er beskyttet under. En konsekvens af konventionen er, at intet fra hvalerne må komme i handel eller udnyttes kommercielt. I Danmark er Skov- og Naturstyrelsen den myndighed, der vurderer alle anmodninger om udlevering af dele af hvalerne, og med hver knogle eller del skal følge et certifikat.

10 Side 10 af 13 Forespørgsler var der mange af, bl.a.fra Grønland hvorfra man bad om at få tænder udleveret til udskæring af de traditionelle tupilakker. Denne henvendelse blev afslået, da tupilakkerne senere ville komme i handel, men Washington-konventionens centrale idé er netop, at tømme markedet for produkter fra truede dyr, uanset under hvilke omstændigheder dyrene er døde. Dermed forhindrer man, at illegal aflivning finder sted under dække af, at dyret var død af naturlige årsager. Hvis der blev givet dispensation til f.eks. 25 tænder til fremstilling af tupilakker, kunne man risikere at der i løbet af de næste år ville være 500 tupilakker i handelen, der alle angiveligt skulle stamme legalt fra Rømø. Det blev foreslået Grønlands Hjemmestyre, at nogle af de tænder, der ikke skulle bruges i forbindelse med aldersbestemmelse af kaskelotterne, kunne sendes til Grønland for at blive skåret til tupilakker til museumssamlinger mod at betale kunstneren for arbejdet. Forslaget blev imidlertid ikke besvaret. Hvalernes beskyttelse under CITES betyder, at ansvaret for dyrene er Skov- og Naturstyrelsens, men dette indebærer ikke automatisk, at det også er styrelsens opgave at fjerne dyrene. Normalt er det kommunerne, der forestår strandrensningen under hvilken bortskaffelse af strandede hvaler vel hører, men på Rømø tilhører stranden staten, og dermed blev det også Skov- og Naturstyrelsen, der skulle sørge for bortskaffelse af dyrene - hvis de da skulle fjernes. Det kunne jo også tænkes, at man lod dyrene blive liggende og overladt til naturens egen nedbrydning ved forrådnelse assisteret af ræve og de allestedsværende måger. Skov- og Naturstyrelsen besluttede dog, at det nok ikke ville være populært at lade hvalerne blive liggende på grund lugten og på grund af det blod og størknet spermacetolie, der ville komme til at ligge i en meterbred bræmme i vandkanten. Det blev altså besluttet, at alle hvaler på Rømø skulle fjernes. Fiskeri- og Søfartsmuseet påtog sig på kontrakt med Skov- og Naturstyrelsen, opgaven at flænse og skelettere dyrene og en lokal vognmand fik entreprisen at køre kødet til destruktion på Miljøcenter Vantinge på Fyn. Den 10. april gik et hold på 8-10 mand bestående af medarbejdere fra Fiskerimuseet, Zoologisk Museum og Konservatorskolen i gang med opgaven. Flænsning og skelettering En strandet kaskelothval ligger altid på siden, så først lægges fra kraniet og til haleroden et langsgående snit med lansen gennem kroppens op til 25 cm tykke spæk. Hvis hvalen er gasset op på grund af forrådnelse, skal snittet foretages med største forsigtighed. Derfor den lange lanse. Huden og spækket er velforsynet med kraftigt bindevæv, og kan tilbageholde det enorme tryk, der opstår i kropshulen under forrådnelsen. Når der skæres hul i spæklaget vil trykket i kropshulen ofte slynge tarmene ud af bughulen. Værst oplevede vi dette ved den kaskelothval, der blev skeletteret af konservatorerne fra Zoologisk Museum ved Nymindegab i Her blev tarmdele slynget adskillige meter bort, men også under skeletteringen af kaskelothvalen ved Skagen i jan.

11 Side 11 af oplevede vi et ikke-kontrolleret udslip. I øvrigt er det en stor lettelse for skærearbejdet, hvis hvalen er under forrådnelse. Snittene i spæk og kød åbner sig bekvemt på grund af gastrykket, så kniven aldrig kommer i klemme. Anderledes med en hval, der er så henfalden at trykket er gået af den. Her falder snittene sammen og klemmer om kniven, så skærearbejde bliver betydeligt tungere og mere anstrengende. Når det lange snit gennem spækket er lagt fortsættes med parallelle snit vinkelret ned mod sandet på både ryg- og bugside. Afstanden mellem de parallelle snit er afhængig af hvor store stykker den modtagende destruktionsanstalt kan aftage og forarbejde. Øverst i spækbanen skæres et hul og her igennem stikkes en wirestrop hvis to øjer samles på en kædekrog. Kæden er fastgjort til traktorens frontlæsser eller gummigedens grab, og traktorføreren bakker nu forsigtigt medens knivføreren løsner spækket fra kødet. Når spækbanen er løsnet helt ned til sandet skæres det fri og spækstrimlen på op til 100 kg kan køres til containeren. "Bugholdet" finder og udskærer bækkenrudimenterne, finder de forskellige organer til prøvetagning og undersøger for parasitter. Derefter tømmes mavesækken for føderester til senere undersøgelse og bestemmelse. "Rygholdet" løsner fileten fra rygraden, deler den i passende stykker og trækker den ud ved hjælp af kødkroge fastgjort med kæde til traktoren. Ribbenene i den side af hvalen, der vender opad, skæres fri og trækkes med wirestroppen ud én efter én. Herefter stikkes en wire ind under selve rygraden, som løftes op ved hjælp af traktorens frontlæsser og skæres fri. I medens alt dette har stået på er to mand assisteret af en traktor gået i gang med at fjerne melonen - kaskelottens spermacetoliefyldte næse - fra selve kraniet. Der lægges et snit, der følger kraniets konturer, og forrest i næsen skæres et hul hvorigennem stikkes en wirestrop, der forbindes til traktor eller gummiged. Medens traktoren trækker, skæres ved hjælp af de lange lanser dybe snit ind mellem melonen og kraniet. Når den tons-tunge melon er skilt fra kraniet, skæres den i mindre dele af hensyn til bortskaffelsen. Under arbejdet med melonen vil man opleve den flydende spermacetolie løbe ud i sandet, hvor det straks størkner til en stearinagtig masse. De rudimentære tænder i overmunden fjernes, ligesom de to bageste stykker af den hule underkæbe løsnes fra kraniet. Arbejdet med renskæringen af kraniet skal foregå varsomt, da mange knoglestykker i det robust udseende kranium nemt rykkes af. Det mest møjsommelige arbejde består i at skelettere haleroden, der udover hvirvlerne består af tommelfingertykke sener - de sener, der overfører kraften fra de enorme muskler til den kvadratmeter store halefinnen. Her hjælper ingen traktor, men kun skarpe knive og håndkraft. Når de nederste ribben er fjernet, ligger underste spækside tilbage i sandet. Heri fastgøres en wirestrop og ved hjælp af en gummiged vendes hele stykket, så den sidste luffe og skulderblad bekvemt kan skæres fri. Herefter deles spæksiden i passende stykker og køres i container.

12 Side 12 af 13 Herefter videre til næste hval... Tiden for hvor længe det tager at partere en hval er et spørgsmål om øvelse, godt og skarpt værktøj og om samarbejde - især mellem traktorfører og flænsere. Kaskelothvalen, der strandede ved Skagen i jan. 1996, blev skeletteret på 1½ dag, medens et tilsvarende mandskab skeletterede den sidste af de 16 Rømø-hvaler på blot tre timer. Arbejdsmiljøet Det handler om at være klædt på til flænsning. Waders, regnjakke til at trække over hovedet og skridsikkre gummihandsker er den bedste ekvipering, og alligevel kan man ikke helt undgå at blod og vævsvæske trænger eller sprøjter ind ved halsudskæring og ærmegab. Arbejdet er ubekvemt og snavset. Støvlerne bliver tunge af den blanding af blod, sand og spermacetolie man vader rundt i og et nyt snit med kniven sender ofte en varm og kvælende dampsky op i hovedet på en. Vi vil dog tro, det er værre at overvære end deltage i. "Kunne hvalerne have været reddet?" Dette spørgsmål er vi ofte blevet stillet af publikum i forbindelse med hvalstrandinger. I tilfældet med Rømø-hvalerne var det i hvert fald for sent. Da de blev opdaget, havde de som nævnt været døde i flere dage. To af de tre hvaler der strandede ved Sønderho i 1991, var levende da de blev fundet, men vandet var faldende. De to hvaler var henholdsvis 10,5 og 11,5 meter lange med en anslået vægt på ca. 14 og 17,5 tons og kunne muligvis have været trukket ud. Erfaringerne fra Koresand i forbindelse med frispuling af de strandede kaskelotter giver dog formodning om at dette kunne have være blevet en hårdhændet og brutal affære. Det nødvendige træk i halen ville givetvis forårsage læsioner både i den meget sarte hud og i og langs rygraden. På Tasmaniens vestkyst i januar 1981, hvor ca. 100 kaskelotter strandede, forsøgte man at trække nogle ud ved halen. En af hvalene druknede imidlertid, da hovedet og dermed næsen under den baglæns bugseringen blev trukket ned under vandet. Man kunne også forestille sig at rulle en hval ud i vandet. For kaskelotters vedkommende vil dette igen være umuligt uden at skulle bruge store maskiner med læsioner på dyret til følge. Efter en hvalstranding i Australien hvor man rullede 13 grindehvaler ud i vandet fandt man i dagene derefter 9 døde Prøvetagninger De vævsprøver, der blev taget af hvalerne, blev sendt til analyse på følgende institutioner:

13 Side 13 af 13 Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Forskningscenter Risø RIVO-DLO i Holland, Statens veterinære Seumlaboratorium (SVS) Århus Universitet og University of Aberdeen Her vil hvalerne blive undersøgt for tungmetaller og miljøgifte, ligesom eventuelle slægtskabsforhold vil blive vurderet ud fra DNA-analyser. Der foreligger endnu ikke resultater fra prøvetagningerne, men disse forventes publiceret i løbet af foråret Aldersbestemmelse Alderen på de strandede dyr blev bestemt ved hjælp af tænderne, der har vækstringe svarende til årringe i et træ. Undersøgelserne afslørede en lidt større aldersspredning end først antaget, og den yngste blev bestemt til at være 20 år - den ældste var 34 år. Foto-identifikation. Alle hvalernes halefinner blev fotograferet fra både over- og underside. Disse fotos blev sendt til hvalforskningscentret i Andenes i Norge, hvor man ligger inde med et stort arkiv med billeder af halefinnerne på levende hvaler. Når kaskelothvalen dykker løfter den halen ud af vandet, hvilket giver mulighed for at man kan fotografere de særlige ar og hak, hvalerne har på bagkanten af halefinnen. Disse ar og indhak, forskellige for de enkelte dyr, giver mulighed for, at man kan kende hvalerne individuelt. De 16 Rømøkaskelotter var imidlertid ukendte for folkene på Lofoten. Hvor hvalerne kom fra, hvorfor de svømmede ind i Nordsøen, hvorfor og hvordan de døde, hvor og hvornår det skete er alle spørgsmål som vi kun kan give usikre og mangelfulde svar på, men vi kan håbe på, at det vil gå lang tid før vi igen skal opleve disse fascinerende prægtige dyr som frastødende ådsler på stranden. I skrivende stund (febr. 97) har vi netop fået underretning om, at der er observeret 5 kaskelothvaler svømmende i Skagerak - i Norske Rende, den dybe rende, der løber fra det dybe Atlanterhav ind i Nordsøen - lad os håbe, at de finder ud igen

13 kaskelothvaler på Rømø

13 kaskelothvaler på Rømø Side 1 af 12 13 kaskelothvaler på Rømø Af Thyge Jensen og Svend Tougaard. Hyppigheden af kaskelotstrandinger i Nordsøen har været stor de seneste år. I marts 1996 strandede 16 og i december 1997 13 kaskelothvaler

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i havet Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Havpattedyr Indledning...2 Havpattedyr...3 Spættet sæl...6 Andre sæler...8 Almindelige sæler og hvaler...10-11

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING - 1 - VIGTIGE SIKKERHEDSFORSKRIFTER Ved brug af et elektrisk apparat skal grundlæggende sikkerhedsforskrifter altid følges, herunder følgende: LÆS ALLE INSTRUKTIONER

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

En historie vi alle kan lære af.

En historie vi alle kan lære af. En historie vi alle kan lære af. En personlig beretning af Leif Thygesen. Foto Leif Thygesen. Tåge en skræmmende historie http://www.roinfo.dk/1/post/2014/04/tge-en-skrmmende-historie.html#.uz0x6vl_snh

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage 1 dag. Afrejse Kastrup onsdag den 8. juli kl. 0.40. Alle tider er lokale tider. Tidsforskel +9 timer. 2 dag torsdag

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Sted: Tejn Havn Alle både skal under konkurrencen afgå fra og komme tilbage til Tejn Havn af hensyn til muligheden for at håndhæve kontrollen af

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

DEN VIETNAMESISKE BUDDHISTISKE VOVI ENERGI MEDITATION. www.voviland.com

DEN VIETNAMESISKE BUDDHISTISKE VOVI ENERGI MEDITATION. www.voviland.com SALME Velkommen til Vo Vi land Velkommen til alle venner Velkommen til hele verden Det kan vi godt, at kende det Og vi er alle venner Med venlig hilsen Thanh Loi Le www.voviland.com Åbent hver søndag Kl.

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Mandag den 9. november 2015 Dag 1: Ombordstigning i Bergen Vores rejse starter i Bergen. Når vi bevæger os mod nord, har

Læs mere

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5.

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5. SAND PUMP MANUAL Sand filter pump Best.nr. 7892 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5 Side 1 Vigtige sikkerhedsanvisninger for Sandfilterpumpe Følgende vigtige punkter skal læses og forstås inden

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før]

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før] 0 Færdig på en weekend Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. Sværhedsgrad: LeT svært Du skal have målt op og bestilt pladerne, så du har alle

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

Børn med hæse stemmer

Børn med hæse stemmer Børn med hæse stemmer Almindelige stemmeproblemer Det første tegn på en dårlig stemme er som oftest hæshed. Derfor er det vigtigt at lægge mærke til, hvordan stemmen lyder, og om den fungerer godt. Her

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Folder om sikkert arbejde i slagterbutikken

Folder om sikkert arbejde i slagterbutikken Folder om sikkert arbejde i slagterbutikken FLIRT forbudt i slagterbutikken Hun ved, du kigger. Det ved piger altid. Men kig ikke på den labre steg, når du står ved en farlig maskine. Koncentrer dig om

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Robert Bosch GmbH. Mål!-væg. Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjemme i haven.

Robert Bosch GmbH. Mål!-væg. Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjemme i haven. Mål!-væg Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjee i haven. 1 Indledning Målvæggen er klassikeren for alle fodboldfans. Vi viser dig en model i stabil Birk-multiplex, som kan adskilles

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk 3 ... KATTENS TÆNDER Pas på kattens tænder - kort fortalt af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support.

BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support. 062113-511311 BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support.html 2012 All rights reserved i Afsnit 1: Kom godt

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Aflivning af strandede hvaler

Aflivning af strandede hvaler Aflivning af strandede hvaler Af Thyge Jensen At skulle aflive en strandet hval eller et andet havpattedyr - er heldigvis en begivenhed, de absolut færreste personer kommer ud for, men det sker. Normalt

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Beredskabsplan for Havpattedyr. UDKAST Offentlig høring juli 2011

Beredskabsplan for Havpattedyr. UDKAST Offentlig høring juli 2011 Beredskabsplan for Havpattedyr UDKAST Offentlig høring juli 2011 Naturstyrelsen, xxx 2011 Beredskabsplan for havpattedyr 2011 Miljøministeriet, Naturstyrelsen J.nr. NST-369-00002 Redaktør: Henrik Lykke

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Helstegt pattegris fra A til Z

Helstegt pattegris fra A til Z Helstegt pattegris fra A til Z Torben Aagaard 8. august 2005 Til min 30 års fødselsdag havde jeg besluttet, at menuen skulle bestå af helstegt pattegris. Mine tidligere erfaringer med svinet rakte kun

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica.

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica. Redaktørens klumme Jeg er på mine lidt ældre dage blevet hjemmemenneske. Det forhindre mig ikke i at drømme. Den drøm, jeg her beskriver er en tur til Costa Rica. Selv om det er en drøm / et håb, så er

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling Øjesplejsning, wiresplejsning og takling i flettet tovværk Det her er den bedste beskrivelse af splejsning i flettet tovværk, jeg har set. Den var i "Båden i dag" nr. 4, 1977, dengang flettet tovværk var

Læs mere

Lægger fra GL 40 T-serien

Lægger fra GL 40 T-serien Lægger fra GL 40 T-serien Bugseret - og 4-rækket Båndlægger GL 4 T / GL 44 T Begynd bare at lægge! De kompakte læggere fra GL 40 T- serien er et godt valg, hvis du vil lægge kartoflerne tæt. Også ved lægning

Læs mere

Studietur til Medical Services

Studietur til Medical Services 2014 Studietur til Medical Services Anders Vikke Falck 1. Indledning Efter at have fået tildelt Erik Falcks studielegat faldt valget på at besøge Medical Services LTD. Medical Services er en engelsk virksomhed,

Læs mere

ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W

ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W ART NR 330340 EAN NR 5709133330309 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG. SIKKERHEDSANVISNINGER Læs brugermanualen grundigt igennem før brug. Radiatoren er ikke beregnet til brug

Læs mere