Interaktiv ebog i biologi. - med bioteknologi og idræt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interaktiv ebog i biologi. - med bioteknologi og idræt"

Transkript

1 Interaktiv ebog i biologi - med bioteknologi og idræt 2014

2 Lidt om yubio yubio er et helt nyt lærebogskoncept, der forener det bedste fra den trykte bog med det bedste fra digitale bøger. I yubio er det klassiske bogdesign med sider og kapitler bevaret, men det er krydret med alle de fordele et elektronisk medium giver med hensyn til fx overskuelighed, navigation, brug af interne og eksterne links samt figurernes anvendelighed i andre sammenhænge. yubio indeholder i alt 30 kapitler fordelt på næsten sider og med mere end illustrationer. Hertil kommer en hjemmeside med mange ekstra muligheder for fordybelse og dygtiggørelse i de enkelte emner. Vi har arbejdet tæt sammen med førende forskere i alle kapitler i et helt unikt samarbejde, og yubio satser på høj faglighed, der samtidig formidles på en pædagogisk og layoutmæssig indbydende måde. Vi håber, at yubio vil blive brugt flittigt rundt på skolerne, og vi modtager meget gerne rettelser eller kommentarer, så vi løbende kan gøre yubio endnu bedre, end det allerede er. Kast dig ud i det! Det har aldrig før været så let og indbydende at lære nyt! Venlige hilsner, Forfattere, figurtegner og redaktører Randers, 2014 Tekst, foto og illustrationer må kun kopieres i henhold til den indgåede købsaftale. Copyright: yubio I/S Hjemmeside: Mail: Mobil:

3 Hvordan virker yubio? Tilbage til kapitlets indholdsfortegnelse Et kapitel tilbage Et kapitel frem Alle figurer er tegnet med vektorgrafik, så du kan forstørre uden at miste skarphed (gælder dog ikke billederne). Figurerne kan kopieres over i fx word eller powerpoint til brug i andre sammenhænge. Tilbage til bogens indholdsfortegnelse Til hjemmesidens forside Noter kan indsættes overalt på siderne - både i figurer og tekst (gemmes til næste gang) Du kan lave overstregninger (som gemmes til næste gang) Eller understregninger (som gemmes til næste gang) NOTE Der findes også lungefisk, der ikke har gæller Interne links til andre relevante kapitler (aktiveres ved tryk) Kapitelangivelse Sidetalsangivelse

4 Særligt ved indholdsfortegnelser PÅ HJEMMESIDEN Animationer Multiple choice Artikler Links Oplæsning Fagligt Fit Ved tryk linkes du til underkapitler Ved tryk linkes du til side med kapitlets resume

5 Hvem har lavet yubio THOMAS SKADHEDE: Lektor i biologi, bioteknologi og idræt ved Paderup Gymnasium - Ansvarshavende redaktør, forfatter, layout/opsætning af PDF KIRSTEN SELCHAU: Forhenværende lektor i biologi - Forfatter CHARLOTTE B. LYTZEN: Grafiker og Dtp - Illustrationer, grafisk design og foto TORBEN LAURITZEN: Datalog - Programmør af hjemmeside PETER TEGLBERG MADSEN: Professor på Institut for Bioscience, AU - Faglig redaktør på fysiologidelen PETER WEJSE: Ph.D., Senior Food Scientist ved Arla Foods - Faglig redaktør på fysiologi-, biokemi- og genetikdelen RIKKE K. J. OLSEN: Ph.D., Lektor ved Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, AU/AUH - Faglig redaktør på genetikdelen HANS MALTE: Lektor ved Institut for Bioscience, AU - Faglig redaktør på fysiologi- og biokemidelen ANDERS GORM PEDERSEN: Docent på Institut for Bioinformatik, DTU - Faglig redaktør på genetikdelen JENS MOGENS OLESEN: Professor på Institut for Bioscience, AU - Faglig redaktør på økologidelen PETER BONDO CHRISTENSEN: Seniorforsker på Institut for Bioscience, AU - Faglig redaktør på økologidelen SEBASTIAN MERNILD: Ph.D., Klima- og Polarforsker, Forskningsleder - Faglig redaktør på økologidelen

6 Yderligere medvirkende PETER A. CHRISTENSEN: Speciallæge i anæstesiologi - Faglig korrektur GUNNAR LYKKEBOE: Lektor på Institut for Bioscience, AU - Faglig korrektur OLE GADE SØRENSEN: Ph. D., Speciallæge i ortopædkirurgi, Hospitalsenheden Vest - Faglig korrektur SØREN PETER JØRGENSEN: Læge, Århus Sygehus - Faglig korrektur HANS GESSER: Docent, Dr. på Institut for Bioscience, AU - Faglig korrektur MORTEN STAHL MADSEN: Overlæge, Brørup Sygehus - Faglig korrektur HENNING TROELSEN: Lektor, Paderup Gymnasium - Faglig korrektur JAKOB HANSEN: Molekylærbiolog, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet - Faglig korrektur PETER BROSS: Lektor ved Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Aarhus Universitet - Faglig korrektur PEDER SKADHEDE: Forhenværende skoleinspektør - Sproglig korrektur INGE SKADHEDE: Forhenværende viceskoleinspektør - Sproglig korrektur Desuden en speciel tak til de mange elever, der har læst forståelsesmæssig og sproglig korrektur: 1c-2c Bioteknologi 2012/2013/2014, 3g Biologi B (3gBi2) 2012/2013, 3g Idræt B (3gId) 2012/2013 og 2011/ alle Paderup Gymnasium En særlig tak til de mange, der har doneret billeder til yubio, samt til de lærere der har leveret konstruktiv kritik undervejs. Sidst men ikke mindst tak til vores familier for stor tålmodighed.

7 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mikrobiologi Kapitel 11: Doping Kapitel 21: Nedarvninger Kapitel 2: Lunger og blodkredsløb Kapitel 12: Dyrefysiologi Kapitel 22: Mutationer og kræft Kapitel 3: Kost, fordøjelse og sundhed Kapitel 13: Kulhydrater Kapitel 23: Genteknologi Kapitel 4: Lever og nyrer Kapitel 14: Fedtstoffer Kapitel 24: Evolution og bioinformatik Kapitel 5: Immunforsvaret Kapitel 15: Aminosyrer og proteiner Kapitel 25: Bioteknologi Kapitel 6: Hormonsystemet Kapitel 16: Enzymer Kapitel 26: Grundlæggende økologi Kapitel 7: Sexologi Kapitel 17: Katabolismen Kapitel 27: Stofkredsløb Kapitel 8: Nervesystemet Kapitel 18: Anabolismen Kapitel 28: Jordbund og plantefysiologi Kapitel 9: Muskler Kapitel 19: Kromosomer og gener Kapitel 29: Forskellige økosystemer Kapitel 10: Arbejdsfysiologi & sundhed Kapitel 20: Proteinsyntesen Kapitel 30: Forurening

8 Kapitel 1 Kapitelforsidehenvisning Mikrobiologi

9 Indholdsfortegnelse KAPITEL Indledning Prokaryoter Generelt Mitokondrier Grønkorn Ribosomer Prioner 73 Resume Eubakterier Arkæer Gavnlige bakterier Sygdomsfremkaldende bakterier Antibiotika Bakterievækst Bakterieoptælling Taxonomi Eukaryoter Generelt Cellevæggen Cellemembranen Transport over cellemembranen Forskellige membranprocesser Cellekernen Det endoplasmatiske retikulum (E.R.) Det sarkoplasmatiske retikulum (S.R.) Golgikomplekset Lysosomer & vakuoler Celleskelet Celledød Protister Svampe/mikrosvampe Taxonomi Vira Generelt DNA-vira RNA-vira Antiviral medicin Endogene vira 70 Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

10 Kapitel kapitelhenvisning 2 Lunger og blodkredsløb

11 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Åndedrættet Indånding og udånding Lungerumfang og lungeventilation Iltoptagelse Lungernes opbygning Gasudveksling af ilt Iltens vej til cellerne Transport og afgivelse af ilt Kuldioxidafgivelse Kuldioxidens vej ud af kroppen Transport af kuldioxid i blodet Blodets bestanddele Røde blodlegemer og hæmatokrit Hvide blodlegemer og blodplader Plasma Sammenfatning på blodkredsløbet Hjertets eget kredsløb Hjertets sammentrækning Blodtryk Puls, slagvolumen og minutvolumen EKG Hjerteklapper og hjertelyd Reguleringsmekanismer Regulering af åndedrættet Regulering af blodkredsløbet Bjergbestigning Fysiske udfordringer i højden Fysiologiske ændringer Højdesyge Dykning Dybde og tryk Fridykning Dykning med komprimeret luft Nikotin, CO og tjære KOL Lungekræft Rygestop Specielle tilstande Sygdomme i blodkredsløbet Hjertefejl Åreforkalkning og blodpropper Aneurismer Åreknuder Førstehjælp 137 Resume Hjertet Sygdomme i åndedrætssystemet 127 Kapitelforside: FOTO: Andy P. Monk. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

12 Kapitel 3 Kapitelhenvisning 3 Kost, fordøjelse og sundhed

13 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Kostens sammensætning Kulhydrat, fedt og protein Energibetragtninger og kostråd Mineraler Vitaminer Kostfibre Kosttilskud Væske Alkohol Kost og styrketræning Kost og konditionstræning Appetitregulering Fordøjelsen Transport af føden Mundhulen Mavesækken Tolvfingertarmen Tyndtarmen Tyktarmen Endetarmen Sundhedsparametre BMI Fedtprocent Talje-hofte-ratio Taljeomkreds Idealvægt Kondital Kolesterol og blodfedt Blodtryk Body age Sundhed og ernæring Overvægt og fedme Slankekure Fedmeoperation Spiseforstyrrelser Vegetarer og veganere Raw-food og stenalderkost Kulturelle vaner Kvalme og opkast Laktoseintolerans Diarre Light-produkter Sygdomme i fordøjelseskanalen Mavesår og mavekræft Problemer i tyktarmen Kræft i tyktarmen og endetarmen Blindtarmsbetændelse Galdesten Betændelse og kræft i bugspytkirtlen 203 Resume 205 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

14 Kapitel 4 Kapitelhenvisning kapitel 4 Lever og nyrer

15 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Leveren og dens funktioner Leverens galdeproduktion Leveren og blodsukkeret Leveren og fordøjelsen Leveren og blodet Leveren og skadelige stoffer Leveren og urinstofdannelse Leversygdomme Nyrerne og deres funktioner Nyrernes opbygning og blodforsyning Nyrernes funktion Nyresygdomme og dialyse 221 Resume 223 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

16 Kapitel 5 Kapitelforside henvisning kapitel 5 Immunforsvaret

17 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Det medfødte forsvar Det passive forsvar Det aktive forsvar Det erhvervede forsvar Makrofager T-lymfocytter B-lymfocytter Antigener og antistoffer Feber Immunforsvaret og sundhed Medfødte immundefekter Erhvervet immundefekt (HIV) Autoimmune sygdomme Kostens betydning Kropstemperaturens betydning Alderens betydning Stress Omgivelsernes betydning Psykologiens betydning Partnervalg 263 Resume Særligt om virusinfektioner Særligt om bakterieinfektioner Andre infektioner Vaccinationer Serumbehandling Transplantationer Allergi 251 Kapitelforside: Billedet er venligst udlånt af National Institute of Allergy and Infectious Disease (NIAID). Billedet forestiller en T-lymfocyt. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

18 Kapitel 6 Kapitelforside kapitel 6 Hormonsystemet

19 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Endokrine kirtler Parakrine hormoner (lokalhormoner) Hormonforstyrrende stoffer og dyr Hormonforstyrrende stoffer og mennesker Strategier Typer af hormoner 271 Resume Hormoner hos mennesket Hormoner hos andre organismer Hormonregulering Den simple regulering Den komplicerede regulering Hormonernes receptorer Hormoner og sundhed Diabetes type I Diabetes type II Fejl i skjoldbruskkirtlens regulering Fejl i binyrernes regulering Medicinsk hormonbehandling Hormoner og døgnrytme Hormonlignende stoffer 292 Kapitelforside: Østrogen-molekyler, der venligst er udlånt af Temujin Ayamikhan. Se flere molekyler på: Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

20 Kapitel 7 kapitelforside kapitel 7 Sexologi

21 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt De hanlige kønsorganer Udviklingen i fosterlivet Opbygning og funktion De hanlige hormoner De hunlige kønsorganer Udviklingen i fosterlivet Opbygning og funktion De hunlige hormoner Fødslen og det nyfødte barn Fødslen Det nyfødte barn For tidligt fødte børn Abort Fertilitetsproblemer Prævention P-piller Minipiller Klamydia og Mycoplasma genitialum Gonorre Kønsvorter og HPV Syfilis Herpes AIDS 336 Resume Menstruationscyklus Hormoner og menstruationscyklus Smerter og uregelmæssig menstruation Graviditet og fosterudvikling Befrugtning Fosterudvikling Graviditet uden for livmoderen Mola Fortrydelsespiller/dagen-derpå-piller Spiral Sæddræbende creme Pessar Femidom Kondom Sterilisation Afbrudt samleje Fosterdiagnostik Seksuelt overførte sygdomme 331 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

22 Kapitel 8 Kapitelforside kapitel 8 Nervesystemet

23 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Nervevæv Neuroner Gliaceller Nervesignaler Det hvilende neuron Det aktive neuron: Aktionspotentialet Summation Storhjernen Lillehjernen Rygmarven Læring Hukommelse Intelligens Bevidsthed Søvn Motion Nervegifte Sygdomme i nervesystemet Blodpropper og hjerneblødninger Meningitis Parkinsons syge, Alzheimer og demens Sklerose og Guillan-Barres syndrom Epilepsi, migræne og andre hovedpiner Aktionspotentialets vandring Synapsen Sanseceller Følesansen Lugtesansen Smagssansen Høre- og ligevægtssansen Synssansen Hjerne og rygmarven Hjernestammen Kemiske påvirkninger Alkohol Hash Ecstasy Kokain Amfetamin og khat Opioider Hallucinogener Fantasy Benzodiazepiner Psykiske lidelser Andre lidelser 409 Resume 411 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

24 Kapitel 9 kapitelforside kapitel 9 Muskler

25 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Tværstribet muskulatur Opbygning Muskelkontraktion Muskelfibertypesammensætning Mekaniske forhold Muskler hos mænd og kvinder Bevægelse af kroppen Muskeltræthed Muskelømhed Muskelkramper og sidesting Anden muskulatur Glat muskulatur Hjertemuskulatur 453 Resume 455 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

26 Kapitel 10 Kapitelforside kapitel 10 Arbejdsfysiologi & sundhed

27 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Den genetiske arv Kønsforskelle Alder Muskelfibertype Andet Energiproduktion under arbejde Iltdeficit-periode Steady state Iltgæld-periode RQ og fedtforbrænding Afterburn Fra hvile til arbejde Arbejde i kulde og varme Varme omgivelser Kolde omgivelser Træningslære Opvarmning og nedvarmning Konditionstræning (aerob træning) Sprinttræning (anaerob træning) Styrketræning (anaerob træning) Smidighedstræning Fysiske tests Idrætsskader Den akutte behandling Efterbehandling og genoptræning Skader i knæet Skader i ankelleddet Fibersprængning og trælår Lyskenskade Skinnebensbetændelse Skader i akillessenen Hypermobilitet Fysisk aktivitet og sundhed Fysisk aktivitet hos børn og unge Fysisk aktivitet hos voksne Fysisk aktivitet hos ældre Effekter af fysisk aktivitet 522 Resume 524 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

28 Kapitel 11 Kapitelforside kapitel 11 Doping

29 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Dopinglisten Dopingpræparater og metoder ATP og kreatin Gendoping Dopingtests og straf Skal doping frigives? 556 Resume EPO Bloddoping Anabolske steroider Væksthormon Betablokkere Amfetamin og efedrin Vanddrivende stoffer Sløringsstoffer Ren ilt Bikarbonat og fosfat Andre præparater Mand eller kvinde? Fysisk manipulation Placebo 552 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

30 Kapitel 12 Kapitelforside kapitel 12 Dyrefysiologi

31 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Dyrerigets inddeling Hvirveldyr Hvirvelløse dyr Vekselvarme og ensvarme dyr Vekselvarme dyr og temperatur Ensvarme dyr og temperatur Dvale og vintersøvn Hvaler Åndedrætssystemet Energibesparelse Skjoldets rolle Fisk Blodkredsløbet Gæller Svømmeblæren m.m Insekter Blodkredsløbet Trakeer 590 Resume Blodkredsløbet Biosonar og hvalsang Selve dykket Fugle Blodkredsløbet Åndedrætssystemet Fordøjelsen m.m Skildpadder 583 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

32 Kapitel 13 Kapitelforside kapitel 13 Kulhydrater

33 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Monosakkarider Kemisk opbygning Isomeri Monosakkaridernes ringslutning Biologisk betydning Disakkarider Kemisk opbygning Biologisk betydning Polysakkarider Kemisk opbygning Biologisk betydning 609 Resume 612 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

34 Kapitel 14 kapitelforside kapitel 14 Fedtstoffer

35 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Fedt som energikilde Fedtsyrer Triglycerider Fedtforbrænding Fedt i cellemembranen Fosfolipider Kolesterol 626 Resume 628 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

36 Kapitel 15 kapitelforside kapitel 15 Aminosyrer og proteiner

37 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Aminosyrer Struktur Kemiske egenskaber Proteiner Proteinstruktur Kemiske egenskaber Proteinsyntesen 645 Resume 646 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

38 Kapitel 16 kapitelforside kapitel 16 ENZYMER

39 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Enzymers virkemåde Enzymernes aktivitet Afhængighed af temperaturen Afhængighed af ph-værdi Elektronoverførende coenzymer RNA-baserede enzymer Enzymers og sundhed Enzymer og industrien 666 Resume Afhængighed af koncentrationer Afhængighed af aktivatorer Afhængighed af inhibitorer Inddeling i enzymgrupper Gruppe 1: Oxido-reduktaser Gruppe 2: Transferaser Gruppe 3: Isomeraser Gruppe 4: Lyaser Gruppe 5: Ligaser eller syntetaser Gruppe 6: Hydrolaser Coenzymer Hydrogenoverførende coenzymer Gruppeoverførende coenzymer 663 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

40 Kapitel 17 kapitelforside kapitel 17 Katabolismen

41 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt ATP Nedbrydning af kulhydrat Glykolysen Regulering af glykolysen Urinstofcyklus ATP-regnskab Andre katabolske processer Sammenfatning på katabolismen 710 Resume Gæring Krebs cyklus Regulering af Krebs cyklus Elektrontransportkæden ATP-dannelse ATP-regnskab Nedbrydning af fedt Glycerol Fedtsyrer ATP-regnskab Særligt om fedtforbrænding Nedbrydning af protein Transaminering og deaminering 707 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

42 Kapitel 18 Kapitelforside kapitel 18 Anabolismen

43 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Dannelse af kulhydrater (dyr) Glukoneogenesen Regulering Dannelse af kulhydrater (planter) Fotosyntesens lysprocesser Fotosyntesens mørkeprocesser Speciel fotosyntese Dannelse af andre stoffer Fedtstoffer Aminosyrer Anabolismen og katabolismen 735 Resume 737 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

44 Kapitel 19 Kapitel 19 forsidehenvisning Kromosomer og gener

45 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Kromosomernes opbygning DNA DNA-replikation Cellecyklus og mitose Meiosen Første meiotiske deling Anden meiotiske deling Genom og gener Proteinkodende gener RNA-gener Mellem generne Genomets størrelse 767 Resume 768 Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

46 Kapitel 20 Kapitel 20 forsidehenvisning Proteinsyntesen

47 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt RNA Transkription mrna Spliceosomer, exons og promotorer trna rrna og snrnas Translation Den genetiske kode Genregulering Nedregulering af gener 787 Resume Opregulering af gener 789 Kapitelforside: Proteinet er Niemann-Pick Type C2 proteinet, der medvirker i kolesteroltransport fra lysosomerne. Ved mutation i dette protein, får man en frygtelig degenerativ og dødelig sygdom, som heldigvis er sjælden. Proteinet findes også i komælk. De røde områder er hydrofobe, mens de blå er hydrofile. Den gule struktur er sterol (kunne fx være kolesterol), der bindes i en hydrofob lomme i proteinet. Billedet er veligst udlånt af Peter Wejse, Ph.D., Senior Food Scientist, Arla Foods. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

48 Kapitel 21 Kapitel 21 forsidehenvisning Nedarvninger

49 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Autosomal et-gens nedarvning Dominant/recessiv Ufuldstændig dominans og codominans Multiple alleler Letale gener Analysekrydsning Autosomal to-gens nedarvning Dominant/recessiv Epistasi Koblede gener Statistiske tests og biologi Møntkast Spiringsforsøg Autosomal polygen nedarvning Lyon-hypotesen Specielle nedarvningsformer Maternel nedarvning Pleiotropi Ufuldstændig penetrans Imprinting (prægning) Gener og kønsforskelle Polyploidier Mosaikker og kimærer Stamtavleanalyser Populationsgenetik Gener er ikke alt Arv og miljø Epigenetik 846 Resume Kønsbundet nedarvning X-bunden nedarvning Y-bunden nedarvning 831 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

50 Kapitel 22 Kapitel 22 forsidehenvisning Mutationer og kræft

51 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Mindre DNA-mutationer Substitutions-mutation Deletion og insertion Tavs eller sygdomsfremkaldende? Dynamiske mutationer Kromosommutationer Deletion Duplikation Inversion Translokation Ringkromosom Isokromosom Kromosomtalsmutationer Kønskromosomalt monosomi Kønskromosomalt trisomi Autosomalt monosomi Autosomalt trisomi Mutagener Kemiske mutagener Fysiske mutagener Test for mutagen virkning Kræft Hvem får kræft? Hvorfor får man kræft? Svulstdannelse og diagnose Brystkræft Prostatakræft Testikelkræft Livmoderhalskræft Modermærkekræft og hudkræft Tarmkræft Lymfekræft og leukæmi Lungekræft Kræftbehandling Forebyggelse 895 Resume Ny forskning 896 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

52 Kapitel 23 Kapitel 23 forsidehenvisning Genteknologi

53 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Grundlæggende genteknologi Isolering af DNA PCR Elektroforese Generel DNA-påvisning Sekvens-specifik DNA-påvisning FISH-teknikken DNA-sekvensanalyser Maxam-Gilbert-sekvensanalyse Sanger-sekvensanalyse Shotgun-metoden cdna Syntetisk DNA Andre genteknologiske metoder Cellehybridisering DNA-biblioteker DNA-chips Antisense-teknik Genterapi og RNAi Kloning Gensplejsning Fra donor til vært Identifikation MCADD Genetisk diagnostik af sygdommen Mutationer og RNA Mutationer og proteinfunktion 970 Resume Next Generation Sequencing (NGS) DNA-profiler RFLP Repetitivt DNA PCR-baseret metode Gensplejsning af planter Mere om transgene planter Mere om transgene dyr Mere om transgene mennesker Etik Fremstilling af DNA Genetisk udredning - et eksempel 960 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

54 Kapitel 24 Kapitel 24 forsidehenvisning Evolution og bioinformatik

55 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Det første liv Den tidlige Jord Det første liv - prokaryoter Eukaryoter opstår De store katastrofers tid Evolution Den naturlige selektion Den seksuelle selektion Hjælp til selvhjælp Udvikler mennesket sig stadigvæk? Tilfældigheder Bioinformatik Parvis alignment (DNA) Parvis alignment (Aminosyrer) Scoresystem Multiple alignments Stamtræer og slægtskab Gen- og protein-jagt i databaser 1039 Resume Dannelse af nye arter Kreationisme Menneskets evolution Australopithecus- og Homo-slægten Homo-slægten Udvandringerne fra Afrika Homo sapiens i verden Hvorfor ser vi så forskellige ud? 1017 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

56 Kapitel Kapitel 25 forsidehenvisning 25 Bioteknologi

57 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Enzymproduktion Generelt Vaskemidler Fremtidens lægemidler: nanomedicin Nye former for antibiotika Behandling med stamceller 1075 Resume Personlig hygiejne Tekstilproduktion Øl- og vinproduktion Generelt Ølproduktion Vinproduktion Fødevareproduktion Surmælksprodukter Osteproduktion Functional foods Biogas og biobrændsel Lægemidler og teknologi Generelt Lægemidler ind i cellerne 1068 Kapitelforside: Ivar Mjell, Arla Foods. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

58 Kapitel 26 Kapitel 26 forsidehenvisning Grundlæggende økologi

59 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Energi i biosfæren Produktion Primærproduktion Måling af primærproduktion Påvirkning af primærproduktion Sekundærproduktion Måling af sekundærproduktion Energistrømme Fødekæder generelt Fødekæder og energistrøm Pyramider Fødenet Populationsbiologi Habitat og niche Begrænsende faktor Konkurrence Prædation Herbivori Parasitisme og sygdomme Skadedyrsbekæmpelse Truede arter Succession Biodiversitet Adfærdsbiologi Alene eller i flok? Territorier Fouragering Kuldstørrelser Alfa-dyr Har dyr personlighed? 1149 Resume Populationsvækst Populationsbestemmelser 1114 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

60 Kapitel 27 Kapitel 27 forsidehenvisning Stofkredsløb

61 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt De vigtige nedbrydere Mere om bakterierne Mere om svampene Mere om større nedbrydere Stofkredsløb Kulstofkredsløbet Kvælstofkredsløbet Svovlkredsløbet Fosforkredsløbet Vandmolekylernes kredsløb 1183 Resume 1187 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

62 Kapitel 28 Kapitel 28 forsidehenvisning Jordbund og plantefysiologi

63 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Jordbunden Gifte 1231 Resume Hvad er jord? Jordkolloider Jordbundstyper Planter Taxonomi Mosser Bregner og paderokker Frøplanter Blomsterplantens anatomi Bestøvning, befrugtning og frugtdannelse Optag og transport i planter Optag og transport (næringssalte & vand) Fotosyntese og transport af glukose Planterne og jordens mikroorganismer Problemer for jordbunden Udvaskning 1230 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

64 Kapitel 29 Kapitel 29 forsidehenvisning Forskellige Økosystemer

65 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Søen Generelt Lysforhold og ph-værdier Ilt- og temperaturforhold Søens planter Søens dyr Vandløbet Generelt Det naturlige vandløb Vandløbets planter Vandløbets dyr Havet Generelt Havstrømme og bølger Iltforhold, salinitet og ph-værdi Havets planter Havets dyr Skoven Generelt Nåleskove Løvskove De tropiske regnskove Ørkenen Generelt Klima og jordbund Ørkenens planter Ørkenens dyr Polarområderne Generelt Arktis Planteliv i Arktis Dyreliv i Arktis Antarktis Planteliv i Antarktis Dyreliv i Antarktis Liv udenfor Jorden Liv på andre planeter? Livet uden tyngdekraft 1307 Resume 1309 Kapitelforside: FOTO: C. B. Lytzen - yubio. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

66 Kapitel 30 forsidehenvisning Forurening

67 Indholdsfortegnelse KAPITEL Generelt Vandforurening Primær og sekundær forurening Tungmetaller Pesticider og andre gifte Hormonforstyrrende stoffer Forurening af søer Forurening af vandløb Forurening af havet Forurening af grundvand Vandrensning Forsuring Ozonlaget Klimaforandringer Drivhuseffekten Kuldioxid og opvarmning Solens rolle? Opvarmningens effekter Hvor stammer udledningen fra? Hvad skal vi gøre? Naturgenopretning 1383 Resume Renseanlæg Rodzoneanlæg Rensning af drikkevand Vandmiljøplaner Luftforurening Forurening med skadelige partikler Forurening med radioaktive stoffer 1351 Kapitelforside: Fra wikipedia. Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

68 Genveje til vigtige figurer Figur 1.35 Cellemembranen Figur 10.4 Arbejdets tre faser Figur 23.2 PCR Figur 1.56 Virus' livscyklus Figur Kondital Figur 23.6 Elektroforese Figur 2.3 Åndedrætssystemets opbygning Figur 11.4 Dopingpræparater Figur Gensplejsning Figur 2.5 Hjertet Figur 15.2 Aminosyrer Figur Udviklingslinje for homo sapiens Figur 2.11 Blodkredsløbet Figur Enzymhovedgrupper Figur 27.5 Bakterielle processer Figur 3.9 Mineraler Figur 17.6 Glykolysen Figur Kulstofkredsløbet Figur 3.10 Vitaminer Figur Krebs' cyklus Figur Kvælstofkredsløbet Figur 3.19 Fordøjelseskanalen Figur Elektrontransportkæden Figur Bladets opbygning Figur 4.4 Blodsukkerreguleringen Figur Kulhydratforbrændingen Figur Mikro- og makronæringssalte Figur 5.7 Immunforsvaret Figur Fedtforbrændingen Figur Ilt-springlag Figur 5.12 ELISA Figur Proteinforbrændingen Figur 30.1 Primær forurening Figur 6.6 Hormontyper Figur Katabolismen samlet Figur 30.2 Sekundær forurening Figur 6.12 Hormonregulering Figur 18.9 Lysprocesserne Figur Biomagnifikation Figur 7.13 Menstruationscyklus Figur Calvin cyklus Figur Den onde cirkel Figur 8.9 Aktionspotentialet Figur Proteinsyntesen Figur Den gode cirkel Figur 8.17 Synapsen Figur Den genetiske kode Figur Primær forurening i vandløb Figur 9.7 Calciums rolle i tværbrocyklus Figur Stamtavleanalyser Figur Vandrensning Figur 9.21 Musklerne Figur Mutationstyper Figur Drivhuseffekt Middelfart Gymnasium - Licensudløb den 1/

Kapitel 11: Doping. Kapitel 12: Dyrefysiologi. Kapitel 13: Kulhydrater. Kapitel 14: Fedtstoffer. Kapitel 15: Aminosyrer og proteiner

Kapitel 11: Doping. Kapitel 12: Dyrefysiologi. Kapitel 13: Kulhydrater. Kapitel 14: Fedtstoffer. Kapitel 15: Aminosyrer og proteiner Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mikrobiologi Kapitel 11: Doping Kapitel 21: Nedarvninger Kapitel 2: Lunger og blodkredsløb Kapitel 12: Dyrefysiologi Kapitel 22: Mutationer og kræft Kapitel 3: Kost, fordøjelse

Læs mere

yubio Genetik og genteknologi Fysiologi 30 kapitler 1412 sider 1283 figurer & fotos

yubio Genetik og genteknologi Fysiologi 30 kapitler 1412 sider 1283 figurer & fotos Økoli Biokemi yubio 30 kapitler 1412 sider 1283 figurer & fotos Alt til bioliundervisningen! 4 bøger samlet i én! Kan købes samlet, hver for sig eller i kombination Til evigt eje el. tidsbegrænset Klassesæt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Biolog

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2014/15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx Biologi B Liat Romme Thomsen Hold 2.i Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Alkohol. Spørgsmål 2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Menneskets evolution

Spørgsmål nr.1. Alkohol. Spørgsmål 2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Menneskets evolution Spørgsmål nr.1 Alkohol Med udgangspunkt i det vedlagte bilagsmateriale skal du holde et kort oplæg om hvordan alkohol påvirker nervesystemet. Analyser artiklerne og udvælg det biologisk relevante indhold,

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 14/15, eksamen maj-juni 15 Institution Kolding HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Biologi B, stx Odd Frederiksen biobu Oversigt

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013/2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi A Ditte H. Carlsen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B, Stx Marianne

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold maj- juni, 14/15 HF i Nørre Nissum, VIA University College

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Biologi B, stx Lene H. Nielsen og Odd Frederiksen

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 08/09 Institution Frederiksberg VUF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf-e Biologi B Thorbjørn

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2016 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Valgfag

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2014 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx bioteka Ruth Bluhm/Hans Jørgen Madsen 3i bioteka Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

1.1. Historisk oversigt... 16 1.2. Inddeling af de levende organismer... 19

1.1. Historisk oversigt... 16 1.2. Inddeling af de levende organismer... 19 MICROORGANISMERNES SAMMENSÆTNING, ERNÆRING OG METABOLISME 5 Indhold Forord.................................................. 13 1 Indledning med en kort historisk oversigt.................... 15 1.1. Historisk

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge. At forberede en konsultation hos en læge En start sammen At træffe en aftale om at konsultere en læge er et af de første positive skridt, du kan tage i retning af at nå dit mål om at få et barn. Det er

Læs mere

Naturfagsundervisning i 8. klasse Årsplan for 13/14

Naturfagsundervisning i 8. klasse Årsplan for 13/14 Hold A: Henrik /Gurli Hold B: Marion/Piet + Anders Naturfagsundervisning i 8. klasse Årsplan for 13/14 Periode Indhold Faglige mål Mystiske metaller og Celler Uge 33-36 August / september Metaller i det

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g))

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kost og sundhed Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kulhydrater Kul: carbon, hydrat: vand Frugt, grøntsager,

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Ca. 60 personer, 60% internationale, i bygning 1540 + 1535, 1.sal Hans Røy Rikke Meyer (inano) Niels Peter Revsbech Kai Finster Kjeld Ingvorsen Kasper

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3

Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 Kredsløbet Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 1 Indhold: Indledning s. 3 Kredsløbet s. 3 Fysisk aktivitet s. 4 Måling af kondition s. 5 Lungernes opbygning s. 7 BMI og sund kost s.

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution HF uddannelsen i Nørre Nissum, VIA University College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige

Læs mere

Biologi - prøv din viden Biologi hf C. Århus Amt Version 1.0-2002 Center for Fleksibel Voksenuddannelse

Biologi - prøv din viden Biologi hf C. Århus Amt Version 1.0-2002 Center for Fleksibel Voksenuddannelse Biologi - prøv din viden Biologi hf C Udviklet af: Søren Mortensen Århus Amt Version 1.0-2002 Indholdsfortegnelse Begrebskort... 1 Opgaver: Fysiologi... 3 Hjertekarsystemet... 3 Blod... 9 Iltoptagelse,

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

KONSULTATION HOS CAROLINE FIBÆK

KONSULTATION HOS CAROLINE FIBÆK KONSULTATION HOS CAROLINE FIBÆK WWW.CAROLINEFIBAEK.DK HEJ@CAROLINEFIBAEK.DK T:22255111 1 Du har en tid til en konsultation hos Caroline Fibæk. Du vil her få en grundigere indsigt i hvordan en konsultation

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Ditte H. Carlsen

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere