KOM POSTEN. Sælg for tre mio. kroner ellers må i lukke. Udgivet af Gartnernes Fagforening for København og Omegn. KTK-Gartneriet

Transkript

1 KOM POSTEN Udgivet af Gartnernes Fagforening for København og Omegn NR. 2 Marts./april 2004 KTK-Gartneriet Sælg for tre mio. kroner ellers må i lukke Læs. 4-5 Generalforsamling 19. april om fagforeningens fremtid Læs tillæg side Stor forårsquiz Gratis til Lalandia og Superligafodbold Læs side Overblik Ny arbejdsmiljøreform til dumpekarakter, læs lederen.. 3 Forstokkede arbejdsgivere i servicebranchen Kommunale gartnere bekymrede over sammenlægning. 16 Gartnerjob Retssag om urimelig afskedigelse gav godtgørelse på kroner Flere kroner til medlemmerne Gartnernes Fagforening eksistensberettigelse, blev i år 2003 endnu engang kraftigt understeget, med endnu et rekordstort erstatningsbeløb der er hentet hjem til afdelingens medlemmer. Samlet set blev det i alt til 4,7 millioner kr, hvilket er det højeste nogensinde. Læs mere side 14

2 Indhold Spørg fagforeningen Runde fødselsdage Ny Arbejdsmiljøreform til dumpekarakter Sælg for tre mio. kroner ellers må I lukke Kommunale løsnninger pr. 1. april Moneter til medlemmerne Indmeldelse i fagforeningen gav medlem kroner Ny løn til gartner elev Nye overenskomster: Forstokkede arbejdsgivere i Servicebranchen. 8 Nyt fra Afdelingsbestyrelsen maj i fagforeningen Indkaldelse til ordinær generalforsamling Gartnernes Fagforening på vej mod nye tider i et nyt forbund Velfærdsstaten på retur KAD-SiD fusionen Flere kroner til medlemmerne A-kassen til eksamen med flot karakter Kom Posten lever måske på lånt tid Socialrådgiver sikre medlemmer 2,8 millioner kr Resultatsopgørelse for år Kommunale gartnere bekymrede over sammenlægning Det kører godt for Statsklubben Lønudviklingen skal sikres Kirkegårdsforum på uddannelsesbænken Husk ved start på nyt arbejde Efterløns & Pensionistklubbens forårs program. 18 En advokat, hvad er det for en cigar? Debatmøde om bofællesskab og fusionsplaner. 20 Sprudlende forårsquiz Retssag om urimelig opsigelse gav godtgørelse på kroner Hvornår kan jeg få supplerende dagpenge? Hej Gartnernes Fagforening Jeg er lige startet som arbejdsmand i et gartnerfirma. Men jeg kender ikke reglerne for retten til supplerende dagpenge, når der ikke er noget at lave. Har I evt. noget på skrift jeg kan få sendt hjem? Jeg har sendt et overflytningsskema til SID Chaufførernes afdeling, så jeg kan blive overflyttet til jer. Tak på forhånd! Med venlig hilsen Ronnie Hej Ronnie Tak for dit spørgsmål. Før man kan få supplerende dagpenge skal man være ledig og tilmeldt arbejdsformidlingen. Du skal være berettiget til dagpenge. Hvis du opfylder disse krav, kan du søge om supplerende dagpenge i op til 52 uger. Hvis du bruger alle 52 uger indenfor 70 uger, stopper din ret til supplerende dagpenge. Du skal så tage en vurdering af,om du kan leve af de timer du har hos din arbejdsgiver.kan du ikke det,må du godt sige din stilling op og gå på fulde dagpenge igen.men du må først sige op,når du når de 52 uger ellers kan du få karantæne. Med venlig hilsen Vibeke Berg Kontorbestyrer Spørgsmål og mærkedage Har du spørgsmål til fagforeningen, a-kassen eller oplysninger om mærkedage, er du velkommen til at skrive til os, eller du kan bruge følgende adresse: flemming@sid.dk Sidste frist for modtagelsen er den 30. april Mærkedagene kan tidligst være fra den 5. juni Den 5. maj 2004 fylder Leif S. Sørensen 70 år. Du ønskes tillykke med dagen. Den 30. maj 2004 fylder Poul Klitgaard 70 år. Du ønskes tillykke med dagen. Kom Posten skifter trykkeri Efter et kort besøg hos Phønix-Trykkeriet har Kom Posten flyttet produktionen til Special-Trykkeriet Viborg a/s. Årsagen til flytningen skyldtes uenighed om produktionsprisen af bladet. Flytningen til Special-Trykkeriet medfører ingen ændringer i bladproduktionen og det nye trykkeri lægger også stor vægt på en produktion med respekt for miljøet. Special-Trykkeriet var blandt de første herhjemme, der kvittede de farlige opløsningsmidler til fordel for planteolier ved afvaskning af trykvalserne. Også når det gælder forebyggelse af støjgener har virksomheden ydet en løbende indsats. Special-Trykkeriet har netop i efteråret 2003 som det første trykkeri herhjemme modtaget Dansk Standards arbejdsmiljøcertifikat Trykkeriet er godkendt til miljømærket»svanen«. Adresser Gartnernes Fagforening København og Omegn Alhambravej Frederiksberg C. Tlf.: Fax: Giro: gartnerne-kbh@sid.dk Hjemmeside: Åbningstider Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Der kan efter forudgående kontakt med fagforeningen laves mødeaftaler udover åbningstiden. Kontakt til Gartnernes Fagforening s faglige afdeling kan udenfor åbningstiderne rettes på de direkte telefonnumre eller mobiltelefonnumre. Ansatte Formand: Michael Haas Direkte tlf.: Mobil tlf.: michael.haas@sid.dk Næstformand: Mogens Nielsen Direkte tlf.: Mobil tlf.: mogens.nielsen@sid.dk Faglig sekretær: Flemming H. Grønsund Direkte tlf.: Mobil tlf.: flemming@sid.dk Kassererassistent: Mona Walther Direkte tlf.: mona.walther@sid.dk Kontorbestyrer: Vibeke Berg Direkte tlf.: vibeke.berg@sid.dk A-kassemedarbejder: Joan Hansen Direkte tlf.: joan.hansen@sid.dk Sekretær:Tine Knudsen Direkte tlf.: tine.knudsen@sid.dk Rengøringsassisten: Anne Hansen Bestyrelsen Michael Haas: Fagforeningen Mogens Nielsen: Fagforeningen Flemming H. Grønsund Fagforeningen Søren Augustesen: Klub 1 Jan Gjelstrup: Klub 1 Kurt Laurberg: Klub 2 Teddy Olsson: Klub 2 Walter Markussen: Klub 3 Stig Pedersen: Klub 3 Socialrådgiveren Florence Braun er i fagforeningen torsdag i lige uger mellem kl Mødeaftaler bør laves i god tid med fagforeningen. Bladet Redaktør: Flemming H. Grønsund Ansv. redaktør: Michael Haas Oplag Deadline til nr. 3/2004 er: 30. april Forsidebillede: KTK-Gartneriet. Læs side 4-5. Alle unavngivne artikler er redaktionen bekendt.redaktionsudvalget har redaktionel frihed til sproglig redigering af indkomne artikler fra medlemmerne. Redaktionsudvalg Søren Augustesen, Stig Pedersen, Flemming H. Grønsund, Bo Thomassen, Bo E. Kanstrup, Bolette Crossland, Elisabeth Anderson. Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s Tlf

3 LEDER Ny Arbejdsmiljøreform til dumpekarakter Fagbevægelsen raser og arbejdsgiverne roser den nye Arbejdsmiljøreform, som afskaffer BST-pligten, til gengæld for en sur smiley-ordning, hvis man har et dårligt arbejdsmiljø. Af Michael Haas Den 4. februar 2004 kunne en stolt beskæftigelsesminister, sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, præsentere partiernes og landets nye arbejdsmiljøreform. Det beskæftigelsesministeren særligt lagde vægt på, ved præsentationen af reformen, var ambitionsniveauet om, at alle landets virksomheder gennem de næste 7 år, skal have deres arbejdsmiljø screenet og godkendt gennem en Smily-ordning. Efter en førstegangs screening, er det tanken, at alle virksomheder fremover skal screenes hvert tredje år. Undtaget er dog de virksomheder, der har et godt arbejdsmiljø og som seriøst arbejder på at fastholde eller udvikle det. De kan gennem certificeringer, fritages for screeningerne. De vil dog løbende blive kontrolleret af de godkendte virksomheder, der udsteder certifikaterne. Ministeren peger også på, at det kun er de virksomheder der enten ikke kan eller vil få orden på deres arbejdsmiljø, der skal benytte sig af rådgivning. En rådgivning der skal liberaliseres gennem flere private rådgivningsvirksomheder. Den BST-pligtige rådgivning udfases frem mod år Arbejdsgiverne er glade Når arbejdsgiverne er særligt glade for reformen, hænger det nok mere sammen med fjernelsen af BST-pligten. Den koster virksomhederne 420,- kr. årligt pr. ansat, og flere af de andre økonomiske besparelser, der er forbundet med reformen, end de muligheder reformen giver, i form af frivillige aftaler gennem certificeringer, som arbejdsgiverne roser til skyerne. Fagbevægelsen raser Fagbevægelsen tror ikke på reformen vil give et bedre arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser, ud fra bl.a. følgende bemærkninger: ArbejdsTilsynet (AT) tilføres godt nok 140 nye stillinger til løsning af screeningsopgaverne, men det er kun 3 stillinger mere, end den samme regering to år tidligere nedlagde.vi tror ikke på at AT kan løse screeningsopgaven på de 7 år. Vi vil i stedet for en ny screening af samtlige af landets virksomheder, have at man starter der hvor man ved arbejdsmiljøproblemerne ligger. F.eks. i de brancher som i dag ikke er BST-pligtige og der hvor der er mange dødsulykker, EGA-problemer, tunge løft og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Smiley-ordningen har et ankesystem der risikerer et sandt klage-kaos. Konsulent- og rådgivningsopgaver, der er bestilt og betalt af virksomhedsledelserne, er de objektive, set ud fra helheden og set ud fra medarbejdernes synspunkt? Et offentligt organ som f.eks. BST, er en større garant for at rådgivningen er objektiv. Antallet af medarbejdere, før der skal oprettes en sikkerhedsorganisation, er hævet fra 5 til 10 personer. Så når lederen af arbejdsmiljøafdeling for arbejdsgiverforeningen Handel,Transport og Service udtaler følgende:»arbejdsmiljøforliget viser tillid til virksomhedernes evne og vilje, til at udvikle arbejdsmiljøet i et liberalt system. Forliget er et opgør med tidligere tiders kontrol, bøde- og afgiftssystem, som særligt er en unødig belastning, for små og mellemstore virksomheder i servicesektoren.«kan man som lønmodtager kun være bekymret for, hvordan det vil komme til at gå med arbejdsmiljøet fremover. Her siges det meget klart, at arbejdsmiljøet har det bedst i et liberalistisk system, hvori tingene gøres på frivillig basis, og uden myndighedernes indblanding. DEN LILLE SKARPE Borgerlig arbejdsmiljøreform: Få besøg af Arbejdstilsynet om 7 år En grumset dag i februar tikkede en overstadig pressemeddelelse ind på redaktionens telex fra vores jobafviklingsminister Claus Hjort Frederiksen. Begejstringen skyldtes regerings kunststykke med at lave en ny arbejdsmiljøreform sammen med Dansk Anti-folkeparti og de Radikale. Ministeren udtaler:»nogle forhandlingsresultater er man som minister mere glad for end andre. Dette topper. Med aftalen i dag har vi sikret, at alle landets virksomheder får tjekket deres arbejdsmiljø. Den ambition har ingen tidligere regering haft. Men nu bliver det en realitet. Og ministeren fortsætter i kåde vendinger»reformen sætter fokus på arbejdsmiljøindsatsen ude på de enkelte virksomheder. Der indføres en arbejdsmiljø-smiley, som synliggør virksomhedernes arbejdsmiljø. Det er klart, at jeg som minister er meget stolt af resultatet«70 døde på jobbet Vi på redaktionen er rørt til tårer over jobafviklings-ministerens nidkærhed overfor arbejdsmiljøet.tænk at han vil sikre, at alle virksomheder bliver tjekket af en venlig mand fra Arbejdstilsynet, og så oven i købet inden 7 år. Og hvis virksomheden til lejligheden har opført sig rigtig dydigt får de et lille klistermærke med en smilende mand. Det er et resultat der skaber respekt og genlyd omkring regeringens arbejdsmarkedspolitik.vi må så bare håbe at man ikke i perioden, er blandt de personer der årligt bliver udsat for en arbejdsskade, og at man ikke mindst, ikke er blandt de 70 personer der årligt dør på grund af arbejdsmiljøet. Jobafviklings-ministeren jubler i sine udtalelser over, at der tilføres 85 millioner kroner ekstra til Arbejdstilsynet. Men han glemmer at fortælle, at regeringen i deres 2 1 /2 år ved magten har nedskåret arbejdsmiljøet med over 1 milliard kroner. Regeringen har blandt andet fjernet BST ordning for alle virksomheder, derudover har de også afskaffet retten til at vælge sikkerhedsrepræsentanter ved små virksomheder, med under 10 ansatte. Radikal hjerneblødning Regeringens arbejdsmiljøreform bygger på fordrejninger, fortielser og urealistiske forudsætninger, og er præcis så ubrugelig som vi kan forvente fra en borgerlig regering med støtte fra Dansk Anti-folkeparti. Her bliver vi ikke overrasket. Men det er sørgeligt, at det Radikale Venstre, som normalt er i stand til at simulere åndsfriske, denne gang er hoppet med på den liberalistiske vej i arbejdsmiljøpolitikken.vi håber det kun er en midlertidig hjerneblødning, som kan helbredes efter næste folketingsvalg. Claus Hjort Frederiksen er lykkelig for sin reform og det er ganske naturligt, når man ikke stræber særlig langt Herregud de eneste resultater han kan fremvise i sin ministerperiode er en voldsom stigning i arbejdsløsheden, og et mislykket forsøg på at forringe dagpengesystemet, og så måske et klistermærke med en glad mand når Arbejdstilsynet kommer på besøg om 7 år. Lad os håbe at hans tid snart bliver historie, så vi kan få genoprettet arbejdsmiljøet. 3

4 Sælg for tre mio. kroner ellers må I lukke Beskeden fra Københavns Kommune til de ansatte på gartneriet i Avedøre er ikke til at tage fejl af. Sælg nogle flere blomster, ellers må I lukke. Kom Posten har besøgt arbejdspladsen, hvor de kæmper for at overleve. Af Kenneth Wöhlisfelt (dj) Omsæt for tre mio. kr. ellers må i lukke. Så klar er meldingen fra Kommune Teknik København, KTK, til de tre ansatte og en elev i Avedøre, hvor kommunens gartneri i dag ligger. Engang hed det Blomstergartneriet, lå på Bispebjerg Bakke og beskæftigede 25 mand tilbage i 80 erne. Gennem tiden har kommunen imidlertid været ude med den store beskærersaks flere gange og reduceret antallet af medarbejdere og opgaver. Planteskolen er forsvundet, det samme gælder for Danmarks største mistbænkeproduktion og kontorbeplantningen. Nu er der udelukkede drivhusene tilbage. Dem er der til gengæld blevet flere af.»det er en lidt stressende situation, vi står i. Men vi prøver at gøre det så godt vi kan«, siger Folke Mathiassen, der har arbejdet på gartneriet i 12 år. Nede psykisk Det var lige efter nytår, at kommunen i en rapport satte gartneriet stolen for døren og krævede omsætningsfremgang.»vi var langt nede psykisk. Men jeg mener, at vi nu er oppe igen.vi har talt meget om det og har ingen negative følelser nu«, fortæller Bjarne Kristensen, ansat siden På ledelsesplan er man også godt tilfredse med gartnernes indstilling og indsats i den vanskelige situation.»herude klarer de selv opgaverne. Jeg kommer forbi med mellemrum og bliver orienteret om driften«, forklarer distriktsgartner Gert Larsen. Tidligere havde arbejdspladsen en gartnerileder, men han sagde op, og siden er stillingen ikke blevet genbesat.»vi styrer selv vores hverdag. Det har vi det bedst med«, siger Bjarne Kristensen planter Hvis gartneriet skal overleve skal der sælges ca planter. De fleste skal aftages af Vejog Parkafdelingen, gartneriets største kunde. Men også kirkegårde, børneinstitutioner og omegnskommuner handler hos gartneriet i Avedøre. Produktionen af forårs- og sommerblomster udgør ca. 80 procent af omsætningen, resten fordeler sig på buske og træer til parker og torve.»vi producerer en række specialiteter fx står der på Skt.Annæ Plads pelargonier i en meters højde. Det tager os seks måneder at drive dem frem.vi producerer ca. 100 af dem, men der er også planter vi kun laver 30 eller 40 af«, forklarer Bjarne Kristensen. Lukker gartneriet er han sikker på, at byen bliver fattigere på de specielle sorter.»jeg tror ikke, at man får en privat virksomhed til at kaste sig over den produktion. Det kan slet ikke betale sig«. Kærlighedstræet (Anisodontea capensis) er blandt de specielle planter gartneriet producerer og som turister og københavnere nyder godt af. foto Folke Mathiassen. Blomster i en container Den holdning deles af distriktsgartneren.»vi har da en masse fordele ved at vi selv laver planterne.vi kan fx lade dem stå i en uge herude, hvis vi har behov for det og vejret driller os lidt. Lukker gartneriet ville vi måske være nødt til at få planterne tilsendt i en container fra Jylland. Det er da ikke optimalt«, mener Gert Larsen. Et eget gartneri betyder også, at kommunen kan levere planter til tema-haver og specielle arrangementer. Fx var det gartneriet der sidste år leverede flere tusinde planter til den økologiske cykel, som var opstillet på Rådhuspladsen.»Til tider synes jeg det er svært at se gartneriet som en egentlig forretning.vi er et serviceorgan.vi skal gøre det spændende og attraktivt at være i byen og i parkerne. Der skal være noget spændende og flot at kigge på.vi kan jo ikke hamle op med de private.vi har nogle helt andre opgaver, men selvfølgelig skal budgettet hænge sammen«, mener Bjarne Kristensen.»Ja, forretningen vejer jo efterhånden tungere og tungere«, supplerer Folke Mathiassen. Hvis gartneriet må lukke bliver København fattigere på de specielle blomster, træer og buske. Det er både de ansatte og distriktsgartneren enige om. Gartner også i fritiden For Bjarne og Folke rækker interessen for faget langt ud over almindelig arbejdstid. Bjarne rejser gerne land og rige rundt for at opspore nye sorter og Folke er en ørn til at fotografere. Deres interesser kommer også gartneriet til gode.»jeg har flere gange besøgt frøfirmaer og dér fundet sorter, som ikke får svamp. Dem er vi naturligvis meget interesseret i. Som gartner vil man jo gerne lave et sundt produkt«, siger Bjarne beskedent. Der er formentlig heller ikke nogen ansatte i Kommune Teknik som ikke kender Folkes bil- 4

5 leder. De pryder ofte pjecer og informationsmateriale.»jeg har altid fotograferet. Faktisk så har jeg fotograferet alle de planter, vi producerer herude, det er blevet til fire-fem ringbind. Med billederne følger en beskrivelse af den enkelte blomst«, forklarer han. Mapperne er så professionelle, at de i dag anvendes som salgsmateriale for gartneriet. Flere af dem ligger hos kommuner og større institutioner. Tag til Sverige Folke Mathiassen opfordrer de københavnske politikere til at tage en tur over sundet for at besøge Malmö.»Dér har de virkelig en flot politik om byens grønne liv. De bruger også mange midler på det. I København siger de, at blomster og træer jo alligevel bliver ødelagt af hærværk, så der er ingen grund til at plante ud igen. Det synes jeg er en lidt dårlig undskyldning«. Gert Larsen er enig.»langt de fleste blomster, træer og kasser står uden at der bliver lavet hærværk på dem. Men har der været fodboldkamp så kan det da godt være, at Rådhuspladsen ser lidt medtaget ud. Jeg synes generelt, at københavnerne er gode til at passe på deres grønne områder, blomster og træer«. Folke Mathiassen har arbejdet på gartneriet i 12 år. Sammen med sine kollegaer er han bekymret for fremtiden. Granit og beton Selv om gartneriet, der snart er 100 år gammelt, hverken oplever økonomisk eller politisk medvind, så tror både ansatte og distriktsgartner på fremtiden.»i 90 erne skulle byens pladser jo være udført i granit og beton. Jeg fornemmer, at man vil have det grønne miljø igen.vi har netop fået bestilling på en række krukker der skal opstilles på Nørrebros Runddel«, konstaterer distriktsgartneren. Folke Mathiassen er betænkelig ved økonomien, men håber, at gartneriet kan få mere gang i efterårsproduktionen.»når vi ikke har så travlt, så har vi indgået en aftale med distrikt 1 om at de»låner«os til diverse forfaldende opgaver fx beskæring og ukrudt. Det har jeg bestemt ingen problemer med, men det kunne da være sjovere, hvis der var gang i vores egen lille butik«. Det siger politikerne i Bygge- og Teknikudvalget Winnie Larsen-Jensen (Socialdemokraterne)»Som udgangspunkt er der sund fornuft i at vi beholder gartneriet. De skal bare få nogle flere markedsandele. Det må simpelthen blive mere rentabelt. Jeg vil i hvert fald gøre alt hvad jeg kan for at redde gartneriet. Der må laves en handlingsplan, der hænger sammen«. Mikkel Warming (Enhedslisten)»Jeg ved ikke om det overlever. Det laver præcist de blomster som Vej- og Parkafdelingen gerne vil have. Man skal ikke kun se på markedspriser, men gartneriet er der jo for at lave noget som markedet ikke kan. De er presset og det er synd. Jeg håber de overlever«. Karin Storgaard (Dansk Folkeparti)»Hvis KTK skal på fode igen så må vi skære, hvis det ikke er rationelt nok. Men bortset fra det, så er der ikke truffet nogle beslutninger endnu. Som politikere er vi nødt til at reorganisere det hele med de problemer vi har. Hvis det ikke kan betale sig at have det gartneri, så siger jeg jo ikke, at der ikke skal være nogle blomster i København, så må vi bare få dem andre steder. Måske kan gartneriet selv komme med nogle ideer til, hvordan tingene kan gøres anderledes. Jeg har ikke hørt noget fra dem. Måske skal de være noget mere udfarende«. Distriktsgartner Gert Larsen th. og gartner Bjarne Kristensen tv. kontrollerer forårsblomsterne som i de nærmeste dage skal plantes ud. Ole Hentzen (Konservativ Folkeparti)»De skal have fred og ro til at finde ud af om de kan få det til at fungere.når året er gået skal vi vurdere resultatet. Hvis det giver overskud er der ingen grund til at lukke det.vi har jo et behov for nogle planter«. 5

6 Kommunale løsnninger pr. 1. april Af Stig Pedersen Der er aftalt generelle lønstigninger pr 1. april på 0,9%. Dertil kommer udmøntningen af reguleringsordningen som ligeledes sker pr. 1. april. Udmøntningen bliver på 0,69%. Heraf skal dog anvendes 0,02% til ny løn. Den samlede generelle lønstigning pr. 1. april bliver således på 1,57%. Til de lokale forhandlinger om ny løn, er der i KTO-forliget forlodsfinansieret 0,40% af lønsummen, og der skal herfra lyde en opfordring til at få dette forhandlet hurtigst muligt, da vi har set en tendens til at kommunerne denne gang vil forsøge at få udbetalingen til at ske i august. August er den måned der rent statistisk bliver brugt til at se om de kommunale lønninger er fulgt med det private arbejdsmarkeds, og dermed bestemmende for udmøntningen af reguleringsordningen det kommende år. Det er let at se, at hvis resultatet af forhandlingerne om ny løn udbetales i august med tilbagevirkende kraft til 1. april, så vil udmøntningen af reguleringsordningen det kommende år blive kunstigt nedskrevet. Der er herudover aftalt generelle lønstigninger pr. 1. august (1,00%), og igen pr 1. oktober (0,42%). De samlede generelle lønstigninger udgør dermed i alt ca. 3% i 2004, og forventes dermed alene at repræsentere en reallønsfremgang for alle ansatte i amter og kommuner i FAGLIGE SAGER Moneter til medlemmerne Ændring af kontingentindbetaling Girokontoen nedlægges Af Kassererassistent Mona Walter Fagforeningens BG GIRO KONTO de grønne girokort, bliver opsagt den på grund af for lang ekspeditionstid fra giro til fagforeningen. PBS = jeres budgetkonto fortsætter uændret. De lyserøde opkrævninger fra SiD fortsætter også uændret Hvis du har netbank, kan du overfører kontingentet til Reg.nr 5336 Konto.nr men Husk At Skriv dit Cpr. Nr. På Afsendelsen eller få nogle nye girokort (blå) tilsendt, som går direkte til vores bank. Flemming H. Grønsund kroner i efterbetaling af løn og pension Ved et rutinetjek i forbindelse med et medlems tilmelding til A-kassen i forbindelse med ledighed, konstaterede fagforeningen at Frilandsgartneriet Jonstrupvang Grønt ikke havde indbetalt den overenskomstpligtige arbejdsmarkedspension for medarbejderen i ca. 4 måneder, endvidere var der ikke foretaget opsparing på feriefridage. Efter fagforeningens henvendelse til virksomheden blev det manglende pensionsbeløb på 8.447,- kroner indbetalt til PKS-pension og beløbet for feriefridagene på 1.776,- blev efterbetalt til gartneren. Blev snydt for kroner i pension På grund af ledelsens lidt for kreative udfyldning af nogle ansættelsespapirer blev en medarbejder ansat hos Tinglev Elementfabrik på Sjælland snydt for sin arbejdsmarkedspension for i alt 9.500,- kroner. I første omgang ville virksomheden kun indbetale arbejdsgiverandelen, da de mente at den ansatte selv havde skyld i den manglende pension ved, at opgive forkerte oplysninger på en ansættelsesformular. Fagforeningen kunne efterfølgende dokumenterer at det var virksomheden der på den ansattes vegne havde udfyldt formularen, hvorefter virksomheden indbetalte det fulde beløb på kroner. Advarsel for at snakke Foreningen Socialt Boligbyggeri (FSB) fik pludselig en meget indskrænket holdning til ytringsfrihed hvilket medførte, at en medarbejder ansat i et af selskabets ejendomme i Bellahøj fik en advarsel med trusler om fyring for, at tale med beboerne. FSB mente at medarbejderen udviste illoyalitet overfor FSB fordi han uden selskabets godkendelse, talte med en repræsentant fra den lokale bestyrelse om arbejdets udførelse. Efter en længerevarende korrespondance mellem fagforeningen og boligforeningen blev advarslen trukket tilbage da medarbejderens påståede illoyalitet ikke kunne dokumenteres af boligselskabet. Erstatning på kroner til gartner DANA Ejendomsservice i Rødovre afskedigede en medarbejder uden at kunne godtgøre rimeligheden i opsigelsen og tilbageholdte samtidig sygedagpenge for den ansatte. Fagforeningen rettede kontakt til virksomheden om problemet og under behandlingen af sagen blev det endvidere dokumenteret at ansættelsesbeviset var manglefuldt. Efter flere forhandlingsmøder blev der opnåede enighed om, at virksomheden skulle efterbetale en samlet erstatning til gartneren på kroner. Endvidere betalte virksomheden en bod på kroner til Gartnernes Fagforening for brud på overenskomsten. Solitudekarreens Gårdlaug løber fra overenskomst Gartnernes Fagforening har gennem længere tid forhandlet med Solitudekarreens Gårdlaug om indgåelse af overenskomst for deres gårdmand. Forhandlingerne blev tilspidset da bestyrelsen i første omgang afviste fagforeningens begæring, som derfor blev fulgt op med et konfliktvarsel. Efterfølgende indvilligede gårdlauget Solitudekarreens Gårdlaug underskrev en fyreseddel til gårdmand Brian Pedersen i stedet for at underskrive overenskomsten. 6

7 FAGLIGE SAGER Solitudekarreens Gårdlaug løber fra overenskomst fortsat Indmeldelse i fagforeningen gav medlem kroner i at forhandle en overenskomst. Sagen har været beskrevet i Kom Posten nr Efter flere positive forhandlingsmøder blev aftalen mundtligt indgået i november Men grundet formandens fravær kunne overenskomsten først underskrives i december. Herefter gik Gartnernes Fagforening og gårdmanden ud fra at alt var i sin skønneste orden, men midt i december modtager gårdmanden i stedet for en underskrevet overenskomst sin opsigelse som begrundes i, at gårdlauget ikke mener de kan overholde arbejdsmiljøloven for deres medarbejder og derfor i fremtiden vil købe gårdmandsydelsen hos et fremmed firma. Gårdlauget har gennem mange år beskæftiget ansatte uden at skænke arbejdsmiljøet en tanke, så både fagforeningen og gårdmanden fandt gårdlaugets beslutning besynderlig. Gårdlauget meddelte samtidig, at de ikke vil underskive overenskomsten når de ikke længere beskæftiger medarbejdere. Gartnerens Fagforeningen har efterfølgende forgæves forsøgt at komme i forhandlinger med gårdlauget, som mangler at efterbetale flere lønkroner som var aftalt i overenskomsten, men desværre uden held. Det undersøges i øjeblikket om det er muligt at forpligtige Gårdlauget på deres mundtlige tilsagn om tiltrædelse til overenskomsten. Juridisk set er en mundtlig aftale lige så forpligtende som en skriftlig, men den kan være vanskelig at bevise. Gårdmanden har i dag fået nyt arbejde i en ny boligforening med ordnede overenskomstforhold. Af Mogens Nielsen. En elev ansat hos Broch og søn A/S, fik mistanke om at hun ikke fik den korrekte løn. Hun startede hos anlægsgartneren efter 1. skoleperiode, og skulle derfor have løn efter lønskalaen gældende for 2. uddannelsesår. Grønne noter Lønstigninger fortsætter Lønfesten fortsætter på det private arbejdsmarked. Mens personer mistede deres arbejde sidste år, steg lønningerne i årets fjerde kvartal med 3,7 pct. i årlig stigningstakt, viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. Inflationen er samtidig helt i bund, hvilket betyder, at de ansatte på DA-området har en reallønsfremgang på 2,2 pct. i øjeblikket. Efter selv at have regnet på beløbene på lønsedlen, blev hun i tvivl om hun fik den rigtige løn. Meldte sig ind i fagforeningen, tog en tur derind, med lønsedler og uddannelsesaftale. Hun manglede også 2 ugers løn, i forbindelse med jul og nytår hvor firmaet holdt ferielukket. I alt blev det til en efterbetaling på kr ,20, svarende til 6 års medlemskab i Gartnernes fagforening på lærlingekontingent. Alt i alt en rigtig god forretning for vores nye medlem. Grønne noter Regeringens dårlige tal 5. marts 2003, 829 dage med VK-regeringen og flere arbejdsløse Arbejdsløsheden siden november 2001 (1.000 personer) Kilde: Danmarks Statistiks Databanker, 2003 Ny løn til gartner elev Af Mogens Nielsen Ny løn blev indført for gartner ansat i kommunerne 1 januar Fra starten har elever ikke fået andel i ny løn. Eleverne er jo også kontraktansatte, og i sagens natur på arbejdspladsen for at lære gartnerfaget. Så deres løn skal naturligvis ikke bygges op gennem funktionstillæg og kvalifikationstillæg. Men alligevel kan der vel godt falde en et par kroner af til elever i forbindelse med forhandlinger om ny løn. I Ballerup kommune er vi blevet enige om at tildele en elev et engangsbeløb på kr Begrundelsen er en særlig indsats på arbejdspladsen. Gartnernes Fagforening har sikret at der for første gang, er uddelt Ny Løn til en gartnerelev fra Ballerup kommune, som fik kroner. Arkiv foto. 7

8 Nye overenskomster Tjørnegade-Vævergade Gårdlaug, Nørrebro Overenskomsten sikrer den ansatte en minimumsløn på 120 kroner pr. time samt en fuld arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 15%. Der betales fuld løn under sygdom og op til 24 ugers løn under barsel og forældreorlov. Desuden er der aftalt 5 feriefridage samt yderligere 5 fridage i forbindelse med mærkedage (1. maj, 5. juni m.v.) Have Eksperten, Nørrebro Anlægsgartnervirksomheden sikrer de ansatte en minimumsløn på 118,50 kroner pr. time og lønnen reguleres i forhold til DAs lønstatistik. Der er endvidere aftalt en pensionsordning som over en periode kommer op på 13,2% Der er aftalt 5 feriefridage og 4 fridage i forbindelse med mærkedage samt yderligere 6 omsorgsdage om året med fuld løn. Andelsboligforeningen Buddinge Park, Søborg Boligforeningen skal som minimum betale medarbejderen 123 kroner i timen samt en fuld arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 15%. Der er aftalt 5 feriefridage og 5 fridage i forbindelse med mærkedage. Desuden gives der mulighed for betalte omsorgsdage. Ny gartneroverenskomst for servicebranchen Forstokkede arbejdsgivere i Servicebranchen Sikring af lønstigningerne og udvidet hjemsendelsesret for arbejdsgiverne ved vejrlig, er nogle af resultaterne ved overenskomstforhandlingerne på serviceområdet. Af Flemming H. Grønsund Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA) og SiD indgik den 25. februar aftale om en ny 3-årig overenskomst for gartnerarbejde. ISS Danmark er medlem af SBA. Løngaranti Som et led i forhandlingerne har arbejdsgiveren fået mulighed for hjemsendelse af ansatte, i op til 6 måneder, hvis fx vejret forhindre arbejdet. Hvis virksomheden ikke kan tilbyde beskæftigelse igen skal der betales en godtgørelse på kroner. Denne fleksibilitet er voldsom overdreven og et absolut minus ved overenskomstaftalen, da det kan betyde en udhuling af opsigelsesvarslerne. Lønnen bliver som på de øvrige normallønsområder over 3 år reguleret med i alt 8,05 kroner pr. time. Ansatte med et års anciennitet får yderligere 75 øre i timen. Et positivt forhold der blev indført, er at arbejdsgiveren altid forpligtiger sig til at give den ansatte den overenskomstmæssige stigning selvom den man har en højere løn end overenskomsten. Derved fjernes arbejdsgiverens modregningsret som har været gældende på normallønsområdet, aftalen er en indikation af, at de forkætrede modregningsregler er ved at blive forældet på arbejdsmarkedet. Som noget nyt er der blevet indført kilometerpenge. Hvis afstanden overstiger 41 kilometer skal der betales et tillæg på 125,66 kr. Tillægget øges op til 300 kilometer som udløser et tillæg på 379,04 kroner. Forstokkede arbejdsgivere SiD havde stillet forslag om større valgfrihed i overenskomsterne således at den enkelte medarbejder gives mulighed for fx. at vælge en højere pension frem for mere i løn osv. Desuden ønskede SiD fleksibilitet ved barns 1. sygedag, således at dagen kan placeres efter behov i løbet af sygeperioden. Men det var for frigjort for arbejdsgiverforeningen som ikke turde give de ansatte større indflydelse og mere fleksibilitet. Dansk Arbejdsgiverforening og deres medlemsorganisationer er på dette område håbløst forstokkede i deres opfattelse af arbejdslivet, uden forståelse for at medarbejdere kan have forskellige behov og interesser. Tjaaaa Overenskomsten indeholder samme forbedringer som det øvrige arbejdsmarked har aftalt, med forlænget barsel op til 20 uger efter nedkomst og 4 uger før nedkomst. Samlet set holder overenskomsten sig indenfor en stigning på 3% årligt,som er gældende på de øvrige områder. Overenskomsten giver ikke anledning til jubelscener så en eventuel anbefaling må være et»tja«.det virker dog tvivlsomt om en tur i forligsinstitutionen havde skabt et bedre resultat. Den enkelte må så vurdere om den forøgede fleksibilitet om hjemsendelse er rimelig betaling for de forbedringer der er indført, og om rammen i øvrigt er tilstrækkelig høj. Overenskomsten sendes til urafstemning blandt de medlemmer som er beskæftiget under Servicebranchens overenskomst, og det anbefales at du kontakter fagforening hvis vi ikke tidligere har fået oplyst at du er ansat hos fx ISS eller tilsvarende virksomheder, så du kan blive registreret på den rigtige jobkode. Ønsker du flere oplysninger om gartneroverenskomsten på serviceområdet kan Flemming H. Grønsund kontaktes i fagforeningen på tlf Servicebranchens Arbejdsgiverforening afviste SiD s forslag om større valgfrihed i overenskomsten således, at de ansatte kunne få større direkte indflydelse på overenskomstens indhold. 8

9 Nyt fra Afdelingsbestyrelsen Grønne noter Sort arbejde betaler sig! Af Bolette Crossland I Økologisk jordbrug nr. 306 fra februar 2004 kan man læse om den økologiske sukkerroeavler Torben Matthiesens erfaringer sidste år med at så i mørke. Det var lidt af et tilfælde. Han kunne ikke nå at så resten af det 15,5 ha store areal færdigt, mens det var lyst, og valgte at fortsætte såningen. Dermed blev det sidste stykke på 5 ha sået i tusmørke, og det nåede at blive helt mørkt til sidst. På det areal, som var sået i mørke, kom der næsten intet ukrudt, og hakningen kunne helt undværes, mans ukrudtstrykket var stort på det areal, der var sået i dagslys. Den ringe mængde ukrudt på de 5 ha betød, at udbyttet blev væsentlig større, og arbejdsforbruget meget mindre end på de 10,5 ha, som var sået, mens det var lyst. Citeret fra Praktisk Økologi nr Forklaring: mange ukrudtsfrø, som ligger i jorden, kræver lys for at spire. Det får de, når man roder i jorden når man sår sine nytteplanter. Hvis man altså gør det om dagen! Hvis nogen af vores læsere har erfaringer med at så om natten for at undgå fremspiring af ukrudt, så hører Kom Posten gerne om det! Der har været afholdt to bestyrelsesmøder siden sidste nummer af Kom- Posten, og på begge bestyrelsesmøder blev regnskabet fra 2003 genstand for en lidt mere indgående debat. Af Stig Pedersen Bestyrelsen modtager på hvert eneste bestyrelsesmøde en regnskabsoversigt, der opgør forbruget til og med den måned,vi netop er gået ud af. Har vi eksempelvis en regnskabsoversigt, der viser forbruget til og med august, kan vi sammenholde det med budgettet,vel at mærke 8/12 af budgettet, idet august jo er årets 8,ende måned. Denne metode betyder at bestyrelsen har mulighed for at kontrollere forbruget året igennem. Det er efter bestyrelsens opfattelse en af de bedste metoder til at skabe det nødvendige overblik, både for bestyrelsen men så sandelig også for den daglige ledelse. At metoden ikke er helt ufejlbarlig, eller man bør måske snarere sige helt præcis, var årsagen til at regnskabet for 2003 blev genstand for yderligere spørgsmål og debat på begge bestyrelsesmøder. Bestyrelsen havde nemlig, med baggrund i de omtalte regnskabsoversigter, forventet et mindre overskud på det afsluttede regnskab på små kr. Dette var hvad regnskabsoversigten til og med oktober indikerede. Det afsluttede regnskab viste imidlertid et lille underskud på kr. hvorfor bestyrelsen naturligvis bad om en redegørelse. Denne redegørelse fik bestyrelsen på det sidste møde, og alt var naturligvis i den skønneste orden. Der var selvfølgelig enkelte konti hvor der havde været et mindre merforbrug,og enkelte konti der var i overskud og sådan vil det normalt altid være. Eksempelvis var bladudvalgets konto en af dem der udviste et overforbrug, men her var nogle indtægter kommet ind så sent at de ikke nåede at komme med i regnskabet. Nu skal det endelige regnskab jo først og fremmest sammenlignes med det lagte budget, og budgettet for 2003 opererer faktisk med et underskud på kr. og det er vel ganske pænt at ramme indenfor 3000 kr. når omsætningen ligger på ca. 5 mill. A-kassen har haft uanmeldt besøg af Revisionsinstituttet i starten af november, for at tjekke administrationen og udbetaling af dagpenge m.m. Bestyrelsen har modtaget en rapport hvori der står at de finder afdelingens administration betryggende, og har derudover kun ganske få bemærkninger. Der skal fra bestyrelsens side lyde en stor ros til Vibeke og Joan, for det fine arbejde. Bestyrelsen beskæftiger sig naturligvis meget med forberedelserne til et eventuelt bofællesskab i en bygge- og anlægsafdeling, og følger de igangværende drøftelser tæt. Det første medlemsmøde om dette emne har netop været afholdt, og det vil naturligvis også være til debat på de tre klubgeneralforsamlinger. Det står dog klart at vi stadig mangler at få klarhed over en lang række uafklarede spørgsmål, før vi kan tage endelig stilling. Først og fremmest hvor vi i givet fald skal bo, og hvilken ejerskabsmodel vi skal vælge. Dernæst er det vigtigt at få afklaret hvordan den fremtidige struktur i en ny samlet afdeling skal se ud, idet hovedbestyrelsen har meldt ud at et eventuelt bofællesskab skal resultere i en samlet afdeling indenfor den førstkommende kongresperiode, d.v.s. 3 til 4 år. Årsagen er at man fastholder kravet om at ingen afdeling må være på mindre end 2500 medlemmer. Skov & Landskab AMU-kurser inden for det grønne område Vi har kurser under emnerne: Træfældning med motorsav Træklatring og beskæring Tynding og beskæring i læhegn og bynære skove Naturlegepladser Blokhusbyggeri Vandløbspleje Landskabspleje Publikumsfaciliteter Friluftsliv Vi udbyder stadig brugerbetalte kurser som: Pleje af mindre træer Nedskæring fra lift European Treeworker Certificering GPS opmåling, skov og landskab Du kan finde kursusbeskrivelser og ansøgningsskemaer på eller ved at ringe på tlf Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til AMU-kursuskoordinatoren på Isv@kvl.dk Lone Schmidt Vemming eller til koordinatoren for brugerbetalte kurser bho@kvl.dk Birthe Hoelgaard tlf FRA VIDEN TIL HANDLING 1. maj i fagforeningen Der er underholdning til børnene og musik til de voksne, når festdagen fejres i fagforeningen lokaler. Arrangementet afholdes på Alhambravej 13 og begynder kl Vi byder på morgenkaffe og brød samt hvad der dertil hører. Der vil være underholdning både for voksne og børn med levende musik når arbejdersangene skal synges og en politisk tal fra en af forbundets tillidsmænd. Vi slutter os som sædvanlig til fælles optoget mod Fælledparken kl Fagforeningen håber at så mange som muligt, sammen med deres familie, har lyst til at gøre 1. maj til en festdag for arbejderbevægelsen. 9

10 Gartnernes Fagforening for København & Omegn indkalder til ordinær generalforsamling Mandag d. 19. april 2004 kl Adressen: Byggefagenes Hus Lygten København NV Dørene åbnes kl (Husk medlemsbevis.) Fagforeningen er vært med en let anretning fra kl Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest Lørdag d. 10. april 2003 På bestyrelsens vegne Michael Haas PS. Der er gode parkeringsforhold. 10

11 Skriftlig beretning for 2003 Gartnernes Fagforening på vej mod nye tider i et nyt forbund Det er atter blevet tid til at se tilbage på året der gik, samt tid til at diskutere behovet for justeringer af fagforeningens faglige og politiske målsætninger. Bestyrelsen vil med denne skriftlige beretning, give en orientering om de aktiviteter eller begivenheder, der har haft en betydning for Gartnernes Fagforening, i året der gik. I lighed med øvrige år er bestyrelsens beretning opdelt i to. En skriftlig beretning, i tre dele, der ser tilbage i året på noget af det der skete, samt en mundtlig beretning, der ser frem på de opgaver og udfordringer vi fagligt, politisk og organisatorisk står overfor. Den mundtlige beretning vil blive aflagt den 19. april 2004 på afdelingens generalforsamling. Den politiske situation: Velfærdsstaten på retur VK-regeringen spiller fallit, med markant stigende ledighed og ringere arbejdsmiljø Befolkningens opbakning til regeringens politik, har igennem 2003 været markant faldende. Det viser den ene meningsmåling efter den anden tydeligt. Hvis der var valg i dag, ville vi få en anden regering og heldigvis for det. Den nuværende har vi ikke været heldige med. Lad os se nærmere på hvad regeringen har lavet i Stigning i ledigheden på 22% Regeringen har tidligere meldt ud, at hvis landet skal have råd til den samme velfærd som vi kender til i dag, så skal der frem til år 2010 skaffes nye arbejdspladser. Desværre var 2003 ikke lige det år, hvor nogle af de arbejdspladser blev skabt.tværtimod gik det den modsatte vej. Gennem 2003 er ledigheden steget med 21,9%. Samlet set siden regeringen overtog magten fra Nyrup, er der kommet ca flere ledige til. Det har selvfølgelig også bekymret regeringen, hvorfor den i sommers lancerede den helt store redningsplan for beskæftigelsen,»flere i arbejde«. Desværre, set med vores øjne, handlede»flere i arbejde«mere om stramninger og sanktioner for de ledige, end om gode forslag til hvordan der skabes flere arbejdspladser. Nu sidder de ledige derhjemme bag skærmen og registrerer egne kvalifikationer i store CV-jobbanker. Der er oprettet et stort»svingdørs«- arbejdsmarked, hvor ledige med kontanthjælp eller dagpenge i baglommen, skubber ansatte i ordinære stillinger ud i arbejdsløsheden. Alt sammen uden, at der er skabt en eneste ny stilling. Opgør mod fagbevægelsen Sammenholdes regeringens politik og tiltag på beskæftigelsesområdet og på andre politiske områder, tegner der sig et andet billede af, hvad regeringens endelige mål er. Regeringen ønsker ganske enkelt større konkurrence imellem lønmodtagerne om adgangen til arbejdspladserne. Gennem dårligere understøttelse og ringere muligheder for at kunne opkvalificere sig, og ved, gennem lovgivning, at svække de regler og aftaler der regulerer arbejdsmarkedet, forsøger regeringen hele tiden, at flytte på magtforholdet imellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Den enkelte lønmodtager vil altid være den svageste part i en forhandling om løn og arbejdsforhold, når det er arbejdsgiverne der sidder på retten til at afskedige.»så hvis du ikke kan affinde dig med de betingelser der tilbydes, er du velkommen til, at finde dig et nyt arbejde«. Og det er jo dejligt nemt, når arbejdsløsheden er konstant stigende. Det der konkret henvises til i det ovenstående, er regeringens forslag til forringelser i dagpengesystemet, hvor regeringen tydeligt signalerede, at de ledige skulle sættes ned i dagpenge, som et incitament til at søge arbejde. Det andet er et forslag om forbud mod eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet og forbud mod at en fagforening kan konflikte sig til en overenskomst. Begge forslag vil svække lønmodtagernes muligheder, for at stå sammen når der skal forhandles/indgås aftaler om lønog ansættelsesforhold. Sidst hentydes der til de massive nedskæringer og indførelser af gebyr mv. som regeringen har gennemført indenfor uddannelsesområdet. Arbejdsmiljøet udsultes Regeringens politik på arbejdsmiljøområdet er ganske enkelt en katastrofe. Det er hævet over enhver tvivl, hvis interesser regeringen varetager. Det kom tydeligt frem da det såkaldte prioriteringsudvalg fremlagde sine mål for reduktion af arbejdsulykker mv. Alvorlige ulykker og dødsulykker med 15% Tunge løft med 15% EGA med 10% Psykosociale belastninger med 5% Desværre kunne parterne ikke enes om, hvilke og hvor mange midler der skal bruges til opnåelse af disse mål inden udgangen af Her gik arbejdsgiverne helt i baglås og ville kun medvirke til forringelser. Derfor efter fire måneders betænkningstid greb Beskæftigelsesministeren ind og fremlagde sin vision for arbejdsmiljøet. Og hvilken vision!!! Den systematiske forebyggelsesindsats skal reduceres i et hidtil uhørt omfang. BST-pligten skal afskaffes over 4 år. Arbejdstilsynet skal besøge samtlige virksomheder over 7 år. Kun til glæde for arbejdsgiverne, afskaffede ministeren mange af de forbedringer den tidligere regering gennemførte. Arbejdsmiljøafgiften, det gebyrbelagte tilsyn, pligten til at organisere arbejdet med sikkerhed og sundhed på de små virksomheder med 5-9 ansatte giver i alt arbejdsgiverne en omkostningslettelse på 1,2 mia. kr. De opstillede mål, ja dem blev der desværre ingen penge til, så hvis arbejdet skal gøres, så må det sker på frivillig basis. Den borgerlige regering har givet arbejdsgiverne lettelser på arbejdsmiljøet for 1,2 mia. kroner, til stor skade for arbejdsmiljøet hvor antallet af ulykker er stigende. 11

12 Forbundet SiD: KAD-SiD fusionen Fusionen mellem SiD og KAD er nødvendig og logisk. Sammenlægningen skaber et stærkere forbund med lokale afdelinger på minimum medlemmer. Gartnernes Fagforening bliver formentlig en del af en ny bygge- og anlægsafdeling på ca medlemmer. 3 blev til 2. Desværre valgte TIB, at forlade forhandlingerne i løbet af På et noget uforståeligt grundlag, meddelte TIB lige før sommerferien, at de ikke længere ville være med til en sammenlægning af de tre forbund. De begrundede deres udtræden med henvisning til at fusionsprocessen gik for langsomt og til en aftale om fair repræsentation de ikke kunne acceptere. Aftalen om fair repræsentation, blev indgået for at beskytte både KAD s og TIB s egne repræsentanter, mod at blive stemt ud fra ledende poster i det nye forbund, den dag de ville flytte sammen med et tre gange så stort SiD. Sandheden var nok nærmere, at afdelingsformændene i TIB s lokalafdelinger, ikke kunne acceptere de forslag der lå til lokalstruktur. Set fra deres side ville det flere steder i landet betyde, at deres medlemmer skulle deles ud på flere lokalafdelinger, end det antal de selv har i dag. Og med udsigt til, at nogle af disse nye lokalafdelinger ville være nogle gamle SiD-styrede afdelinger, sagde de pænt farvel og tak. Ekstraordinær kongres KAD og SiD fortsatte herefter ufortrødent fusionsarbejdet. På et fælles hovedbestyrelsesmøde i november måned kunne de to hovedbestyrelser så glædestrålende meddele, at nu var de vigtigste aftaler, der skulle bane vejen for en fusion, faldet på plads. Herunder var det særligt aftalen om lokalstrukturerne der havde voldt problemer. I oplægget til den nye lokalstruktur, har man sat nogle helt nye krav til hvad en lokalafdeling skal kunne løse af opgaver. Mange opgaver der i dag løses på et regionalt niveau, skal fremover løses i lokalafdelingerne, tættere på medlemmerne. På den baggrund har man sagt, at afdelingerne fremover, som minimum skal have en størrelse på medlemmer. Den 27. og 28. april er der indkaldt til ekstraordinær kongres hvor de to forbunds endelige beslutning tages. Siger forbundene ja, skal forslaget sendes ud til urafstemning. Det forventes at ske i perioden fra 1. juni og frem til 17. juni Ny lokalstruktur Som en konsekvens af SiDs og KADs fusionsplaner, har der iblandt de Storkøbenhavnske lokalafdelinger, været en stor debat om hvordan fagforeningsstrukturen i fremtiden skal se ud, under et nyt storforbund. Debatten resulterede sig i en enighedserklæring, der beskriver den nye struktur, både geografisk og organisatorisk. Kort beskrevet betyder erklæringen, at en lang række lokalafdelinger skal lægge sig sammen med naboafdelingerne, for at opfylde kravet på de medlemmer. Det vil med udgangspunkt ske i det medlemsgrundlag og organisationsområder, de har i dag. Den nye struktur vil reducere antallet af lokalafdelinger fra ca. 30 til omkring ca afdelinger. Gartnernes fagforening lokalt: Flere kroner til medlemmerne Rekordstore erstatninger på tilsammen 4,7 millioner kroner og fortsat mange indgåelser af nye overenskomster, viser endnu et aktivt år for Gartneres Fagforening. Bofællesskab og fælles A-kasse Det nye medlemskrav har for Gartnernes Fagforening også betydet, at vi skal finde nye samarbejdspartnere. I den forbindelse har vi drøftet, med 6 andre bygge- og anlægsafdelinger, et bofællesskab og fælles A-kasse. De foreløbige drøftelser har ført til, at afdelingerne vil flytte sammen, med henblik på, at fusionere til en afdeling henover en årrække, samt at vi vil etablere en fælles A-kasse, allerede fra I Kom Posten har der gennem 2003 været flere artikler der har beskrevet afdelingens visioner og status for disse drøftelser. En samlet bestyrelse og de tillidsvalgte der deltog på den årlige konference for tillidsvalgte i november måned, har udtrykt positiv opbakning til planerne. Den ordinære generalforsamling den 19. april 2004 kommer selvsagt til, at handle en hel del om vores forstående fusion og de konsekvenser den får for Gartnernes Fagforening. Mød op til generalforsamling den 19. april Allerede nu syntes år 2004 at blive et historisk år for Gartnernes Fagforening. Det kan meget vel blive året, hvor beslutningen om, at vi ikke længere skal være en selvstændig afdeling, bliver taget. I den forbindelse skal man huske på, at målet med at blive større, handler om at blive stærkere, for medlemmernes skyld. Kom den 19. april og deltag i debatten. Gartnernes Fagforening eksistensberettigelse, blev i år 2003 endnu engang kraftigt understeget, med endnu et rekordstort erstatningsbeløb der er hentet hjem til afdelingens medlemmer. Samlet set blev det i alt til 4,7 millioner kr, hvilket er det højeste nogensinde. Erstatningsbeløbene kan opdeles i tre grupper. Det faglige område, hvor der i alt er hentet ca. 1.1 million kroner, som fortrinsvis er fremkommet ved efterbetalinger og erstatninger for uberettigede opsigelser eller fra manglende og forkerte pensionsindbetalinger. Kom Posten har løbende gennem året beskrevet de vigtigste faglige sager. Oven i de 1,1 mil. kommer de løn- og ansættelsesmæssige forbedringer som Gartnernes Fagforening har forhandlet hjem, ved indgåelse af aftaler om Ny-Løn i det offentlige eller ved indgåelse af nye lokale overenskomster. Den anden gruppe, er de udbetalinger der er fundet sted som erstatning for arbejdsskader og ved generelt tab af erhvervsevne. Her har vores socialrådgiver i alt indhentet ca. kr. 2.8 mil. Den tredie gruppe på ca. kr. 0,8 mil., kommer fra udbetalte erstatninger fra SiD s gruppelivsordning og fritidsulykkeforsikringen. Det rekordstore beløb taler desværre kun sit eget tydelige sprog, om fagbevægelsens berettigelse. Mange af disse penge var kun hentet hjem til medlemmerne fordi de er medlem af en fagforening. Uden fagforeningen vil mange af vores medlemmer, ikke have fået deres berettigede penge, da de med stor sandsynlighed ikke ville have ressourcer eller overskud til, at gennemføre den slags sager på egen hånd eller med advokater. Fremgang i boligsektoren Gartnernes Fagforening tegner forsat mange nye lokale overenskomster. Det er særligt indenfor boligselskabs- og gårdlaugsområdet der aftales nye lokale overenskomster. Normalt er der meget få ansatte under hver enkelt overenskomst, så set i det lys er det flot, at vi medlemsmæssigt kan registrere en medlemsfremgang fra ca. 30 til ca. 60 indenfor boligområdet, som derved er afdelingens 7. største jobområde. 12

13 A-kassen s beretning 2004 A-kassen til eksamen med flot karakter Gartnernes Fagforenings A-kasse har i 2003 udvidet åbningstiden og øget servicen overfor medlemmerne som har oplevet kortere ventetid. A-kassen deltager også aktivt i Foreningen Arbejdsmarkedsservice Storkøbenhavn som bl.a. gennem jobklubber giver medlemmerne bedre mulighed for jobskifte. Af kontorbestyrer Vibeke Berg 2003 var et spændende år, for Claus Hjort Frederiksen, han kom med en del forslag. Han ville fjerne de lediges ret til supplerende dagpenge, hvis man havde tjent mere end kroner på et år. Den anden mulighed for supplerende dagpenge skulle der også pilles ved. Her skulle minimumkravet for udbetaling af dagpenge, være 14.8 timer, så havde man flere løntimer end 22.2, så ville man ikke kunne modtage supplerende dagpenge op til de 37 timer. Havde man en indkomst på over kr om måneden skulle det modregnes i dagpengeudbetalingen, dog max. 5 ugers karenstid. Et sidste forslag for besparelser af dagpenge var, at beregningen af dagpenge skulle forlænges til 6 måneders beregningsperiode, imod 13 uger som det er i dag. Alt dette var klart i strid med hvad Anders Fogh Rasmussen havde lovet, da han sagde at der ikke ville ske forringelser i dagpengene. De vågnede heldigvis i sidste time og trak sine forslag tilbage. Tillægsforsikringer Flere fagforeninger blev fristet af, at deres medlemmer skulle have tilbud om tillægsforsikringer. En meget usolidarisk ordning, da det kun er dem med et sikkert job, og en indkomst på mere kr , der kan tegne en tillægsforsikring. Det vil sige, at en stor del af medlemmerne i SiD, ikke opfylder kravene. SiD vil derfor ikke tilbyde tillægsforsikringer. De medlemmer der bliver sorteret fra er nyuddannede, lønmodtagere med sæsonledighed og vejrlig, hjemsendelse og medlemmer på supplerende dagpenge. Inden man tegner en privat forsikring, skal man huske på at forsikringerne skal bæres af præmierne. Det vil sige at, stiger ledigheden indenfor de områder man har valgt at tegne en tillægsforsikring for, så kan man forvente at præmierne stiger.til forskel fra A-kassernes arbejdsløshedsforsikring, der bæres af alle 2,3 millioner medlemmer og af skatteyderne. Andre aktører Arbejdsformidlingen udbød individuelle kontaktforløb og individuelle sammenhængende kontaktforløb, i offentligt udbud. Indholdet af et kontaktforløb er som hovedregel, at holde samtaler med den ledige hver 3. måned. Målet med kontaktforløbet er, at få den ledige hurtigt og direkte i arbejde, ved at øge jobsøgning og jobformidling. Da vi i A-kasserne mener at det er vi bedst til, har LO-Storkøbenhavn startet en erhvervsdrivende forening af fagforeninger i Storkøbenhavn. Denne forening tilsluttede vi os. Foreningen kom til at hedde Arbejdsmarkedsservice Storkøbenhavn. Det betød for vores medlemmer, at de nu kan komme i kontaktforløb i en organisation der kan tilbyde jobklubber indenfor hvilken som helst branche. Skulle man så være interesseret i et brancheskift, så har man muligheden for at komme i jobklub i den branche man nu har lyst til at afprøve, og samtidig opbygge et netværk med andre ledige. Desværre er der mange om budet, ca. 23 private aktører, så det er ikke alle vores medlemmer der får tilbudt Arbejdsmarkedsservice Storkøbenhavn af ArbejdsFormidlingen, og der har været et par uheldige medlemmer, der er endt hos en anden privat aktør og de har oplyst at der ikke var meget hjælp at hente. Gartnernes Fagforenings a-kasse har i 2003 udbetalt dagpenge og andre ydelser på omkring 36,5 millioner kroner til i alt 1241 medlemmer. Den digitale tid Pr. 1. januar 2003 skulle alle ledige oprette deres Curriculum Vitae, CV, på Arbejdsformidlingens hjemmeside. Mange har gjort det enten ved egen hjælp, eller på 1-dagskurser som forgår hos Chaufførerne, Havneskolen og AOF- Ballerup, som hovedsagelig modtager medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk og medlemmer med læsebesvær.vi valgte at tilbyde alle at de kunne oprette deres CV her i afdelingen, og samtidig få den hjælp de skulle bruge.vi måtte sande at det var et meget tidskrævende tilbud, men mange var tilfredse da de var færdige med deres CV. Efterfølgende kan de selv gå ind på deres CV og se, om der har været nogen henvendelser fra interesserede arbejdsgivere. Desværre er der ikke mange arbejdsgivere, der har benyttet sig af denne mulighed. Fejlagtige underretninger fra arbejdsformidlingen Der har været en hel del problemer med den elektroniske kontakt med ArbejdsFormidlingen og det er desværre til tider til gene for medlemmerne. Nogle af de fejl der opstod, var medlemmer der havde afbrudt en handlingsplan ved at gå i ordinært arbejde. Flere havde meldt sygdom inden mødet med AF, de blev også indberettet. Desværre var der også en del medlemmer der glemte at meddele AF, at de var gået i arbejde.til stor gene for AF og A- kassen. Uddannelsesniveauet for de ledige er meget lavt Det er meget få ledige, der i årets løb har valgt at bruge deres 6 ugers selvvagt uddannelse på AMU. Samlet har der været 440 på AMU-kurser, af dem var de 46 ledige. Medlemmer i arbejde har ubegrænset adgang til kurserne,mens de ledige kun har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse i 1. ledighedsperiode. I en tid med stigende arbejdsløshed, skal man bruge uddannelsesmuligheder som et middel til at sikre de ledige nye beskæftigelsesmuligheder, men med en nedprioritering af uddannelsesmuligheder fra regeringens side, vil det blive svært for de ledige at opkvalificere sig,så de igen har en chance for at komme på arbejdsmarkedet. A-kassens nye åbningstider Det viste sig at det var en fordel, at vi ændrede A-kassens åbningstider så vi havde åbent fra kl til og til klokken om torsdagen.vi mærkede ikke det store arbejdspres ved de normale vinterfyringer, fordi medlemmerne kunne komme over hele dagen. A-kassen s revision A-kassen var udtrukket til ekstern revision og da det var 8 år siden sidst, måtte vi jo tage pænt imod Dem.Vi kom helskindet ud af deres kløer igen, med ganske pæne karakterer. Der var nogle småfejl som blev rettet med det samme. Revisionen skrev at A-kassens administration var ganske betryggende. 13

14 A-kassen beretning fortsat Ledige i 2003 A-kasse medl. Ledige % Januar ,67 Februar ,06 Marts ,62 April ,23 Maj ,42 Juni ,94 Juli ,30 August September ,69 Oktober ,64 November ,49 December ,22 Gen.snit ,84 Udbetalinger i 2003 Brutto Netto Antal medl. Antal udbetal. Dagpenge Udd.godtg Feriedagp Efterløn Kursus Aktiveringsyd Forældre orlov Praktikydelse Overgangsyd Karansydelse I alt Kom Posten lever måske på lånt tid Farvetryk og nyt layout har løftet Gartnernes Fagforenings blad, Kom Posten, op på et endnu højere niveau. Men regeringens fjernelse af portostøtten, som betyder en fordyrelse af portoen på kroner, kan bevirke at bladet vil lide bladdøden. af redaktør Flemming H. Grønsund 2003 blev endnu et år hvor Kom Posten fortsat udviklede sig frem mod et endnu bedre organ for Gartnernes Fagforening. Bladet skiftede trykkeri og layout og er nu på størrelse med gratisaviserne Urban og MetroXpress og fra september måned begyndte bladet at udkommer i farver på alle sider. Bladet bliver nu også tilsendt de større virksomheder og uddannelsescentrene. Annoncer Ved salg af annoncer, var det tanken at bladet skulle friskes yderligere op, men desværre bliver den smule økonomi, som bladet skraber sammen ved annoncer, nu ædt op af regeringens afskaffelse af portotilskuddet, som kommer til at koste Kom Posten kroner årligt, da portoen stiger fra kr. 2,20 pr. blad til kr. 6,17 pr. blad. Redaktionen har gennemgået budgettet, og priserne ved trykningen, og har fundet de fleste penge der skal til, for at bladet kan fortsætte uforandret i Men tankerne om at give bladet et endnu bedre indhold, med flere arbejdspladsartikler, er indtil videre udsat på ubestemt tid. Ligeledes er det uklart hvorledes bladet skal klare sig i 2005, hvor det bliver endnu dyrere at få sendt bladet ud Den lille skarpe Udover de faste artikler fra fagforening, klubber og udvalg, bestræber redaktionen sig på at gøre bladet familievenligt, således at hele husstanden får lyst til at læse bladet.der er derfor flere almene artikler i bladet fra medlemmers oplevelser rundt omkring fra den store verden.og de faste rubrikker med Grønne noter og Den lille skarpe samt medlemsportrætterne, er små indslag,der gerne skal være et forfriskende pust,mellem de seriøse og meget fagrelaterede artikler. Mangler læserinput På grundlag af de mange reaktioner vi modtager fra medlemmer, og andre der læser bladet, tror redaktionen nok at vi rammer rimelig plet med bladets indhold og profil, men derfor skal du ikke afholde dig fra at komme med ris og ros til bladet. Ligeledes hører bladudvalget altid gerne fra medlemmer, der har forslag til artikler eller andet som kan gøre bladet endnu bedre. Du kan finde bladudvalget under kolofonen på side 1. Socialrådgiverens beretning for 2003 Socialrådgiver sikre medlemmer 2,8 millioner kr. Forsikringsselskaberne er blevet mere aktive med at anke sager hvor arbejdsskadestyrelsen har givet de skadesramte erstatninger. Alligevel har fagforeningens socialrådgiver igen i år hentet millioner af kroner hjem til medlemmerne. Af Socialrådgiver Florence Braun I året 2003 er der udbetalt erstatning i 7 arbejdsskadesager på i alt kr Jeg har arkiveret 10 arbejdsskadesager og 9 sociale sager. Der er nu 22 aktive arbejdsskadesager og 6 aktive sociale sager. Der er fortsat store problemer med afvisning af arbejdsbetingede betændelsestilstande i albue, håndled og knæ. Fra 1. januar 2005 kommer der en ny lov om erhvervsbetingede lidelser, som skulle gøre det nemmere at få disse lidelser anerkendt, såfremt der er tale om kroniske tilstande og med en lægelig vurdering om, at lidelsen overvejende skyldes arbejdsforholdene. Den aktuelle bekendtgørelse, med de fastsatte krav og betingelser om hvornår en sådan lidelse kan anerkendes, vil blive til en vejledning, og vil således fremover ikke længere være det ultimative lovmæssige beslutningsgrundlag. Betaling for behandling Fra 1. januar i år er der sket væsentlige ændringer i ulykkesbegrebet, hvor spontane løft Fagforeningens socialrådgiver får mange henvendelser fra medlemmer som er blevet nedslidte på grund af dårlige arbejdsstillinger. En ny lov vil i fremtiden gøre det nemmere at behandle disse sager.arkivfoto. 14

15 Socialrådgiver sikre medlemmer fortsat Resultats opgørelse for år 2003 nu falder ind under dette begreb, og hvor en anerkendelse af disse løfteskader ikke længere er afhængig af om den har medført en varig skade. Det betyder bl.a., at man har mulighed for refusion for behandlingsudgifterne hvilket før lovændring kun var mulig såfremt man efter et år fortsat havde varige følger. I de sager hvor fysioterapi eller kiropraktorbehandling havde hjulpet og man ikke længere havde et mén så fik man et afslag på anerkendelse, og dermed ingen betaling for behandlingerne Vi har i én af sagerne, hvor der er udbetalt en stor erstatning med tilbagevirkende kraft over nogle år, et stort problem i forhold til skattevæsenet. I første omgang ville de beskatte hele beløbet i samme år hvor erstatningen kom til udbetaling, i stedet for at beregne skat for hvert år. Problemet er ikke løst endnu. Forsikringsselskaber anker arbejdsskadesager Vi har også oplevet en del ankesager, hvor forsikringsmodparten Jordbrugets Arbejdsskadeforsikring der skal udbetale de af Arbejdsskadestyrelsen fastsatte erstatninger er ret aktiv med at anke afgørelserne. Hvilket betyder en forlængelse af sagsbehandlingen som ofte i forvejen har varet i lang tid. Det er en kedelig situation for vores medlemmer, men vi kan ikke gøre ret meget ved det, fordi modparten har samme ankeadgang som vi har. Vi har lige afsluttet en sådan ankesag, hvor Arbejdsskadestyrelsen var meget længe om at træffe en afgørelse om erhvervsevnetab under en revalidering påbegyndt i Dette skyldtes at medlemmet blev syg under graviditeten og midlertidig måtte stoppe med uddannelsen også under barselsorloven. Først måtte vi anke kommunens afgørelse om stop af revalideringsydelsen og vi vandt sagen. Dernæst skulle Arbejdsskadestyrelsen træffe afgørelse i sagen, som på grund af det atypiske forløb tog lang tid før den endelig blev truffet i marts Men så ankede Jordbrugets Forsikring, og da sagen var ud over det almindelige skulle den behandles som en principiel sag i Ankestyrelsen. Endelig i december 2003 traf Ankestyrelsen så den afgørelse om, at vort medlem havde krav på en erstatning i hele forløbet. Men så skulle medlemmet igen slås med kommunen, fordi de fejlagtig mente, at medlemmet skulle betale hele erstatningen tilbage til kommunen, fordi hun havde modtaget revalideringsydelserne i samme periode. Jeg ønsker jer en god generalforsamling Statistik over samlede forbrugte FIU uger fra år 2000 til år 2003 År Forbrug i uger Regnskab 2003 Budget Indtægter t. kr. Kontingenter netto Administrationstilskud Andre indtægter Indtægter i alt Udgifter: Personaleudgifter Administrationsudgifter Kontingenter Afdelingsbladet Mødeaktiviteter/faglige arbejde Kursusaktiviteter Ejendomsudgifter Andre udgifter Udgifter I alt Resultat før afskrivninger Årets afskrivninger Resultatet før finansielle poster Finansielle poster indtægter Resultat før ekstra ordinære poster Ekstraordinære poster Årets resultat Balance pr Aktiver Ejendom Inventar og EDB Auto 0 Materielle anlægsaktiver Værdipapirer Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver I alt Tilgodehavender Forudbetalt omkostninger Likvide beholdning Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Foreningsformuen Egenkapital i alt Kreditorer A-skat og Arb. Bidrag 0 0 Feriepenge forpligtelse Anden gæld 0 0 Kortfristet gæld i alt Passiver i alt

16 Generalforsamling i Kommunale Gartneres Klub: Kommunale gartnere bekymrede over sammenlægning Fagforeningens klublokale blev udnyttet fuldt ud, da den kommunale klub holdt sin generalforsamling. Emnerne var bl.a. afdelingens sammenlægning med 6 andre SiD afdelinger. Blandt mange deltagere var der bekymring over sammenlægningen. Af Stig Pedersen Den af klubben udsendte»spiseseddel«, til alle tillidsrepræsentanter, gav både løfter om, at forslaget om bofællesskab og den kommende overenskomst 2005, skulle debatteres, men ligeledes at klubben naturligvis ville sørge for lidt godt at spise, hvorvidt det nu var det ene eller det andet, der trak folk til huse, vil nok blive vanskeligt at afgøre, men faktum er at næsten alle stole måtte tages i brug, og det betyder ca. 50 fremmødte. Efterhånden blev det dog klart, at det var interessen for det faglige indhold, og det at vi som fagforening står overfor, at skulle tage stilling til en række nye udfordringer, som havde trukket folk til. Efter Walter Markusens meget udførlige og tilbundsgående beretning, var der en livlig, og ikke mindst saglig debat, som naturligt nok kom til at dreje sig meget om det kommende bofællesskab. Der hersker stadig en stor frygt for, at vi som faggruppe risikerer at forsvinde i en større sammenhæng og ikke mindst, at det kan betyde, at vi mister medlemmer på længere sigt. Samtidig frygter man også, at det vil blive endnu vanskeligere at få de unge engagerede i fagbevægelsen. Både Walter Markusen og Michael Haas, gjorde meget ud af, at forklare de fordele der er forbundet med et bofællesskab, og også hvorfor man har valgt lige netop de partnere, som man har. De mest skeptiske blev nok ikke overbevist, men jeg tror ikke at nogen sad tilbage med ubesvarede spørgsmål. Ekstraudgift på kroner Som sædvanligt, på den kommunale klubs generalforsamling, blev der også givet nogle udførlige beretninger fra afdelingens udvalg, og disse gav også anledning til livlig debat. Bladudvalget oplyste at afskaffelsen af portotilskuddet kan medfører en ekstraudgift for Kom Posten på små kr. i I miljøudvalget kunne man berette om en del igangværende projekter, bl.a. er der en kompostpjece på vej, som vil udkomme inden for de næste par måneder. Man efterlyste en bedre kontakt med de enkelte arbejdspladser, og opfordrede til at sikkerhedsfolkene melder ind til udvalget om generelle problemer. I uddannelsesudvalget forsøger man i øjeblikket at få kortlagt arbejdspladsernes uddannelsespolitik, og undrer sig lidt over at mange gartnere tilsyneladende ikke, nærer noget ønske om at uddanne sig videre. Det var alt i alt en rigtig god og hyggelig aften, hvor der blev udvekslet mange gode meninger i en god atmosfære. De kommunale gartnere brugte meget tid til at drøfte den nye struktur i SiD. Flere deltagere var nervøse for at gartnerne vil forsvinde i en ny fagforening med medlemmer. Generalforsamling i Statsklubben: Det kører godt for Statsklubben Statsklubben bød mange nye medlemmer velkommen til generalforsamling den 8. marts, hvor vi fik en god debat om uddannelse og overenskomstkrav samt ansættelsesforhold for gårdmænd. Af Bo Kanstrup, Statsklubben Jan Gjelstrup kom, i bestyrelsens beretning, ind på de tiltag som den borgerlige har foretaget. Deltagergebyr for efteruddannelse, nedskæringer i ArbejdsTilsynet (AT), stigningerne i priserne på den offentlige transport på op til 15% og debatten om de mange råd og nævn. Strukturændringerne i SiD blev også berørt i beretningen og i forlængelse af dette er der måske også tale om en helt ny struktur i afdelingen, hvor der måske kun vil være to klubber, inden en endelig afdelingssammenlægning. En klub for privatansatte og en offentlig klub. Jan kom også ind på de nye elementer i den nuværende overenskomst som blev iværksat i Ny Løn og arbejdstidsaftale, som dog endnu venter på det store gennembrud. Det er nemlig ikke alle steder det er fuldt slået igennem. Forslagene til næste års overenskomstforhandlinger blev også nævnt og de omhandler forhøjelse af pensionsbidraget til 15%, kortere arbejdstid, højere ferietillæg m.m. Netværk og udvalg I forbindelse med beretningen for netværkene blev det nævnt at de kører rigtigt godt. Kirkegårdsforummet har debatteret Ny Løn og arbejdet med tre forskellige forslag til dette. På møderne for de grønne gårdmænd er der en livlig diskussionslyst og solidaritet. Her har man også haft gang i debatten om de uprofessionelle bestyrelser, som sidder som arbejdsgivere, og ofte nægter deres ansatte, de samme rettigheder, som de selv har på arbejdsmarkedet. Dette har der desværre været nogle eksempler på, og enkelte sager er endnu ikke afsluttet. Medlemstallet for ansatte i boligforeninger er steget fra ca. 30 sidste år til ca. 60. Statshaverne er det gået modsat vej for. De sidste statshaver er udliciteret og der er derfor kun institutioner tilbage. Derfor sker der desværre ikke meget på dette område. God debatlyst Under debatten markerede de grønne gårdmænd sig godt. Her blev diskuteret forslag til nye overenskomst krav på gårdmandsområdet, så de er sikret med en afløser i forbindelse med ferie, sygdom, efteruddannelse m.v. Overenskomst kravene på det statslige område blev også berørt, og der var opbakning til de forslag som man havde fundet frem til om eftermiddagen. Beretningen og efterfølgende regnskab blev vedtaget med fuld opbakning. Bestyrelsen: Formand, Jan Gjelstrup, Glostrup kirkegård Næstformand, Søren Augsustesen, Frilandsmuseet Kasserer, Allan Müller, Grøndalslund kirkegård Sekretær, Bo Kanstrup, FSB Bolig Best.,Tune Hasle Nielsen, Frilandsmuseet (orlov) Best., Preben Laursen, Glostrup Andelsboligforening. Best., Gert Sørmer Sørensen, Grøndalslund kirkegård Best., Bjarne Pedersen 16

17 Generalforsamling i Privatansatte Gartneres Klub: Lønudviklingen skal sikres Sikring af reallønnen, samt problemer med at få fri til efteruddannelse, var blandt emnerne de privatansatte gartnere drøftede da klubben holdt generalforsamling den 10. marts. Af Bolette Crossland Onsdag d.10. marts mødtes ca. 20 privatansatte gartnere for, at afholde klubbens generalforsamling. Da de fleste af vores overenskomster skal forhandles næste år, var emnet naturligvis oppe og vende, selvom det skal behandles i detaljer på vores møde, lørdag 20. marts, hvor de konkrete krav skal stilles. Et vigtigt emne, som blev taget op, var fortolkningen af lønstigningerne i overenskomsten, som nogle arbejdsgivere vælger ikke at give, fordi de allerede betaler mere end, det som står i overenskomsten. Hvis vi ikke kan få dette manet i jorden, må det sikres i overenskomstfornyelsen, da de allerfleste af, i hvert fald anlægs- og planteskolegartnerne, får mere end den overenskomstmæssige løn. Fleksibilitet Også uddannelse/efteruddannelse var oppe til debat, både som overenskomstkrav og fordi der er lavet om på AMU-systemet til det gode ved, at det bliver mere fleksibelt, så man ikke skal tage kurserne i en bestemt rækkefølge, og til det værre ved, at det nu koster arbejdsgiverne 500 kr. pr uge man deltager i kurser, mens man er i Grønne noter Skjulte toplønninger hos arbejdsgiverforeningerne En opgørelse over fagforeningsformændenes lønninger i de fem største fagforeninger viser, at de tjener fra omkring kr. og op til 1,1 mill. kr. inkl. honorarer for diverse bestyrelsesposter. Hos de fem største arbejdsgiverorganisationer, Hos de fem største arbejdsgiverorganisationer, Dansk Industri, HTS, DHS, Dansk Byggeri og Teknik, ønsker man ikke at oplyse direktørernes lønninger. Organisationerne henviser samstemmende til, at de adm. direktører er ansat af en bestyrelse og derfor ikke behøver at offentliggøre deres løn modsat fagforeningsformændene, som er politisk valgte af medlemmerne. Kilde: Jyllands-Posten Den nyvalgte bestyrelse fra Privatansatte Gartneres Klub vil i 2004 forsøge at komme ud på endnu flere arbejdspladser sammen med fagforeningen. job det gør det bestemt ikke lettere, at få tilladelse til at deltage på kursus! Michael Haas gav, på opfordring af afdelingsformanden (samme person, red.), en orientering af, hvordan sammenlægningsforhandlingerne mellem SID og KAD kommer til at påvirke Gartnernes Fagforening. Efter at beretningen og regnskabet var blevet enstemmigt godkendt, blev der foretaget valg til bestyrelse mv., hvorefter bestyrelsen består af: Formand Kurt Laurberg Næstformand Teddy Olsson (genvalgt på generalforsamlingen i år) Kasserer: Finn Olsen (genvalgt på generalforsamlingen i år) Sekretær: Bolette Crossland Bestyrelsesmedlem: Ivar Olsen (genvalgt på generalforsamlingen i år) Bestyrelsesmedlem: Irene Wærnblad Bestyrelsesmedlem: Hans Christian Nielsen Bestyrelsessuppleant:Torben R Wolff (genvalgt på generalforsamlingen iår) Efter at formanden og dirigenten havde afsluttet mødet og takket for god ro og orden, kom der virkelig gang i snakken! Skæv note CD-nyt Detroniserede bysherif Peter Brixtofte oplyser, at han fortsat vil spille den samme kedelige plade selv om han er blevet CD er. Kirkegårdsforum på uddannelsesbænken Af Jan Gjelstrup, Statsklubformand Torsdag den 29. januar, var der igen et heldagsmøde i kirkegårdsforum. Spændende emner var på dagsorden, bl.a. en hel del om kurser og uddannelse, som jo fylder mere og mere. Der var dog også tid til at gøre status over de NY- Løn aftaler der er indgået og også de ny arbejdstidsaftaler blev vendt. Snevejr satte Vilvorde i stå Mødet startede med et flot snevejr, som resulterede i at de 3 oplægsholdere, fra Vilvorde gartnerskole, som havde lovet at komme og fortælle om muligheder for uddannelse og kurser, blev forsinket lidt. Men da de først kom i gang, var det nogle meget givende og interessante oplæg de kom med, hvor alle former for kurser, uddannelse og efteruddannelse blev vendt og gennemgået grundigt. Det er et flot og alsidigt program som Vilvorde gartnerskole kan præstere, på den nyligt udbyggede skole, så den rummer alle varianter af gartnerrelaterede kurser som man kan nævne. Det var så hyggelig en formiddag, at vi fik lidt kortere tid til de øvrige emner, så da Mogens, utroligt savnet, dukkede op over middag, fik vi en god diskussion om de erfaringer som der er, på trods af den korte tid NY-LØN har været indført. Både om problemerne med at få dem indført på den enkelte arbejdsplads, og de problemer som der har været enkelte steder, med at opnå en forståelse med kirkegårdsledelsen, om hvor lønsystemet skal bære hen af. Betalt frokost Kortere tid var der til at runde, de nye arbejdstidsregler.vi var lige kort inde omkring de betalte spisepauser, og de løsninger som man har fundet de steder hvor den betalte spisepause er blevet indført, og de fleste steder på fair måde. Det sidste emne blev lidt hastigt berørt og det vil vi tage op på det næste møde i foraet sammen med mange andre spændende emner som presser sig på. På gensyn til alle som deltog og vel mødt til kommende nye deltagere. 17

18 Husk ved start på nyt arbejde Foråret og varmen vækker gartnerjobbende fra deres vinterhi, og mange skal nu på arbejdet igen efter flere måneders pause.ved ansættelsen er der flere forhold du skal være opmærksom på, bl.a. skal der udleveres et ansættelsesbevis, og du bør tjekke om virksomheden har overenskomst. Af Kurt Laurberg/Bolette Crossland Ansættelsesbevis! Sådan et skal alle ha, og det inden en måned efter ansættelsen. Det gælder også, selvom man var ansat hos den samme arbejdsgiver sidste år. Skriv ikke under på et ansættelsesbevis, hvis der er noget som virker betænkeligt, så er det bedre at tage det med ind i fagforeningen og bede en af vores dygtige faglige medarbejdere om lige at checke det efter. Et ansættelsesbevis skal bl.a. indeholde oplysninger om: Arbejdsstedets beliggenhed Den aftalte løn Ferieforhold Opsigelsesvarsler Titel Hvilken overenskomst der regulerer ansættelsen Øvrige væsentlige forhold for ansættelsen bl.a. omfanget af weekend og overarbejde. Pension! Det skal vi også ha, hvis vi arbejder hos en mester som har overenskomst. (og hvis ikke det er tilfældet, er fagforeningen meget villig til at rejse krav om at oprette én). Hvis du er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning fra en tidligere ansættelse, har du krav på pension fra dag ét; der er altså ikke nogen 3 mdrs. karantæne, som nogen mestre forsøger at hævde. Er du ny på arbejdsmarkedet er der normalt en karenstid på ca. 6 måneder, inden der skal indbetales pension. Arbejdsmarkedspensionen på det private arbejdsmarked er normalt på omkring 9-10% Arbejdsmarkedspension bliver normalt beskrevet som AMP bidrag på lønsedlen, og må ikke forveksles med ATP,AM og SP bidrag. Lønsedler! Det får vi almindeligvis, men kan de også bruges? Det skal gerne fremgå: hvor mange timer man har arbejdet, timelønnen, evt. overarbejdsbetaling, feriepenge, søgnehelligdagsopsparing og arbejdsmarkedspension. Og hvordan holder virksomheden styr på afspadsering og feriefridage? Overenskomst,er din sikkerhed for ordnede ansættelsesforhold.bliver du ansat i en virksomhed uden overenskomst,har du ikke garanti for overarbejdsbetaling og opsparing af søgnehelligdagsbetaling,løn under sygdom og barsel,samt indbetaling til en arbejdsmarkedspension.desuden er det næsten umuligt at behandle en sag om urimelig afskedigelse,med mindre du er omfattet af funktionærloven.en overenskomst sikre dig normalt en samlet lønforhøjelse på omkring 12-16% i forhold til uorganiserede virksomheder. Du bør altid kontakte fagforeningen, hvis der ikke er overenskomst i den virksomhed du er blevet ansat hos. Er der valgt tillids- og sikkerhedsrepræsentant? Hvis der er min.5 ansatte,så har vi ret til at vælge tillidsmand,hvis der er min.10,må vi også vælge en sikkerhedsrepræsentant. Her er afdelingen også meget villig til at hjælpe med valget. Kontakt fagforeningen, så kommer der gerne en repræsentant ud på arbejdspladsen. God arbejdslyst! Mange hilsner og ønsker om et godt forår fra Privatansatte Gartneres Klub, klub 2. Efterløns & Pensionistklubbens forårs program klubbens møderække i foråret fortsætter med generalforsamling og en politisk orientering fra Folketinget. Den årlige udflugt i juni måned gentages naturligvis også. Af Hans Melgaard Onsdag den 14. april Mødes vi igen på Alhambravej med madpakke klokken Derefter holder klubben den årlige generalforsamling hvor vi beretter om året der er gået og tager bestik af hvad der skal ske her i Dine forslag til aktiviteter til efterårets program er meget velkomne. Vi vælger også bestyrelse og ser på regnskabet for forrige år. Vi slutter med kaffe og brød. Onsdag den 12. maj Samles vi på Alhambravej kl og spiser vor medbragte mad. Kl har vi indbudt Folketingsmedlem Kristen Touborg fra SF til at fortælle om den politiske situation her en måned før EU valget. Du kan frit stille dine spørgsmål til Touborg. Vi håber på en god debat inden vi slutter med kaffe med brød. Ingermann s anlægsgartneri A/S SØGER: Faglært anlægsgartner, med interesse og erfaring for det grå. Vi forventer: at du kan styre arbejdspladser med 2-4 medarbejdere at du kan afsætte og nivellere at du kan få noget for hånden at du kan få pladsen til at køre Løn efter aftale. Ingermann s anlægsgartneri A/S er en dynamisk virksomhed der er midt i et generationsskifte med de muligheder og udfordringer det nu giver. Ingermann s anlægsgartneri A/S Kollerød bygade 25, 3450 Allerød / (Jørn) Anlægsgartner søges Reel anlægsgartnerfirma ApS Søsum Bygade Veksø Sjælland Tlf. nr Mobil nr Att.: Bent Dolowy Hansen Arbejdsområde: Storkøbenhavn mod nord. Frederiksborg Amt mod syd. Du skal køre på grøn vedligeholdelse alene og med makker. Kvalifikationskrav: Udlært anlægsgartner, stabil med sans for kvalitet og selvstændigt arbejdende. Mindst lille kørekort er et krav. Løn og ansættelsesforhold: Jævnfør kvalifikationer, 37 timer pr. uge eller varierende arbejdstid til 42 timer pr. uge. Ansættelse snarest muligt. Onsdag den 9. juni Er dagen for den årlige udflugt med bus afgang fra Alhambravej kl hvor vi drager ud i det grønne. Nærmere program kommer senere, ligesom dato for tilmelding vil blive meddelt i næste nummer af dette blad. Ved møderne på Alhambravej er klubben vært ved en øl eller vand + 1 snaps til vor medbragte mad. 18

19 Mini-portræt af fagforeningens advokat En advokat, hvad er det for en cigar? Advokat Claus Kirstejn Jensen har med en fortid på 20 år i Finanssektorens arbejdsgiverforening, samt direktør for Danske Snedker og Tømrermestre mange års erfaringer med arbejdsret. Men på et tidspunkt blev arbejdet for stressende og Claus Kirstejn Jensen valgte at droppe direktør jobbet og blev freelance advokat i arbejdsret. Af Elizabeth Anderson Jeg drog til Holte for at møde advokat Claus Kirstejn Jensen, en advokat som vores fagforening benytter sig af. Jeg havde en forestilling om, at det måtte være en ældre, grånende gnaven herre i habit, cigarrygende, og med et arvet lommeur i guldkæde, hængende i vestelommen. Men det hang slet ikke sammen med virkeligheden, for advokaten der åbnede op, var en yngre mand, afslappet klædt, naturlig og smilende! Modtaget blev jeg i hans lyse og venlige hjem, med familieportrætter på væggene og med udsigt til skov. Claus har det man kalder en hjemmearbejdsplads, det valg tog han for to år siden da han blev selvstændig. Springet hjalp hans ældste datter ham til, fordi hun en dag sagde»far, du er aldrig hjemme!«det ramte den kærlige familiefar lige i hjertet, og Claus tænkte, nu skulle det være. Ifølge ham selv ser det ud til at lykkedes ganske godt, det med at få kombineret familielivet og arbejdet. Meget af det han laver, klares over computeren eller telefonen. Arbejdsretten Claus er en mand der brænder for sit fag, hvilket jeg så tydeligt bed mærke i, da han begejstret fortalte om sit virke. Hans speciale er arbejdsret, faktisk arbejder han kun med sager, der drejer sig om det område. Lige præcis den viden, kommer vores fagforening til gode, når der opstår nogle sager der går i hårdknude, så kan Claus træde til, og enten rådgive eller føre sagen i retten, som han netop har gjort i en sag om opsigelse af en planteskolegartner, som ikke var rimelig. Eller i den anden grøft, kan han også forsvare en arbejdsgiver, f.eks. en arbejdsgiver der må afskedige medarbejdere på grund af nedskæringer. Vægtskålen Det jeg syntes var meget sympatisk ved Claus, var hans medmenneskelige forståelse for de sager han må løse, det er hans styrke. Han bruger sig selv, sin erfaring, og ikke kun paragrafferne vejer tungest på vægtskålen. Og erfaring må man sige at han har, han har blandt meget andet, været 20 år i Finanssektorens arbejdsgiverforening, samt direktør for Danske Snedker og Tømrermestre. Har i de seneste 12 år undervist i arbejdsret på LO skolen og på Merkonom i arbejdsret på Niels Brock. Så pyh-ha! Jeg blev nød til at spørge, hvor gammel er du egentlig? 46 år var svaret, han er gift og har tre børn og snart det fjerde. Okay, han kunne heller ikke undsige sig stress og nervøsitet til tider. Retten er sat Der var noget jeg brændte for at spørge om, jeg som er stor fan af amerikanske advokatserier, dem der hvor retfærdighed næsten altid sker fyldest. Drømmen brast! Jeg fik at vide, at Claus Kirstejn Jensen er fagforeningens første advokat med arbejdsret som speciale og har allerede nu kørt flere sager for fagforeningen. det er meget langt fra virkeligheden, så slut med»amy s ret!«hans opvækst foregik på Frederiksberg. Farmand var brygger på Carlsberg siden kaperkusk i dyrehaven, og hans mor var syerske, og underviser på AOF. Forbavset kan man jo blive, at der tilsyneladende ikke er nogen advokatgener i familien før Claus, men til gengæld kan man også tænke, at netop derfor har han sin ballast, og er ikke bare en kedelig paragrafcigar Kloak- & Anlægsmedarbejder Anlægsgartner Sven Bech A/S i Gentofte søger en kvik og pålidelig medarbejder til kloak- & anlægsopgaver. Arbejdsopgave: kloak-/rotteskader i serviceafdelingen renovering og nyanlæg af kloak omfangsdræn mm. jord-, rydnings-, belægningsarbejder Kvalifikationer: rørlægnings uddannet trin 1+2. fagligt orienteret Vi tilbyder: gode kollegaere og arbejdsvilkår løn efter kvalifikationer Yderligere oplysninger , Att.: Michael Dall Skriftlig ansøgning kan sendes til kontoret. Sven Bech A/S, Mesterlodden 13, 2820 Gentofte. 19

20 Debatmøde om bofællesskab og fusionsplaner Af Hans Melgaard Den sidste onsdag i februar var der god gang i debatten om vores fagforenings fremtid. Med afsæt i de artikler der har været i dette blad lagde Formand Michael Haas ud med at give en redegørelse for hvorfor det er nødvendigt, at vi skal se os om efter nye samarbejdspartnere og nye lokaler. Han sagde følgende. Medlemstab SID og KAD tilsammen mister ca. 16 til medlemmer om året, dels på grund af alder men også på grund af manglende tilgang af unge samt det forhold at der slettes flere på grund af restance end tidligere. Ved en fusion mellem KAD og SID vil vi kunne opnå at samle de medlemmer der arbejder på samme arbejdsplads i samme fagforening. 6 grupper i det nye forbund Det er besluttet at det nye forbund skal have 6 grupper. Det vil betyde at gartnerne vil blive splittet i 3 grupper. De offentlige ansatte gartnere i den nye Offentlige gruppe. Anlægsgartnerne samlet med andre privat ansatte gartnere, væksthus og planteskole, kontorbeplantning og golf mv. i en GLS gruppe. Sidst vil gartnerne ansat under Servicebranchens arbejdsgiverforening (ISS, mv.) blive placeret i service gruppen. Lokalstrukturen I Københavnsområdet er der nu 31 SID afdelinger. Kravet om, at der i fremtiden skal være mindst medlemmer i en afdeling vil betyde, at de 31 afdelinger der er nu reduceres til 8 til 10 afdelinger med et gennemsnitligt medlemstal på ca En afdeling af denne størrelse vil betyde at der vil være et bedre grundlag for at løse de faglige opgaver, derunder mere opsøgende arbejde, ligesom vi vil være mindre påvirket af fravær på gr. af Sygdom, Ferie og Uddannelse af de ansatte. Nu er der i alt ca medlemmer i vores afdeling, incl. lærlinge og pensionister. De erhvervs aktive med fuldt medlemskab udgør ca Hvem ligner os? Reglen om de 2500 medlemmer gør at vi må søge sammen med andre lokal afdelinger der ligner vores branche. SiDs J&B afdeling der har brolæggere og specialarbejdere ved KTK og på Kirkegårdene og Miljø & Energi SiD afdlelinger der har specialarbejderne på Frederiksberg samt Murerne der ligesom os har en faglig uddannelse med lange traditioner vil det være naturligt at søge sammen med. Bofællesskab Det er meningen at vi vil starte samarbejdet med et bofællesskab fra 1. jan Fra denne dato skal der være en fælles ledelse af A-Kassen. Det vil være de samme som nu, der også i fremtiden vil servicere de ledige. Rent fysisk arbejder vi med planer om at flytte ind på Lygten 18 på Nørrebro. Her er der muligheder for tilbygning så der bliver plads til alle de 45 til 50 ansatte de er i de nuværende afdelinger. Den nye adresse ligger godt i forhold til bus og S-tog, ligesom der er mulighed for at skaffe flere P pladser.vi ser også på andre adresser så der vil være alternativer, hvis der vil opstå problemer med etablering på Lygten. Genkende sig selv Senest omkring 2009 skal bofællesskabet udvikle sig til en afdelingen gennem en fusion af de 7 afdelinger. Den nye afdeling vil, hvis det skete i dag, blive på ca medlemmer. Det er vigtigt at medlemmerne i Gartnernes Fagforening i det nye bofællesskab og når den tid kommer også i den nye afdeling, kan genkende os selv. Livlig debat Michaels oplæg gav anledning til en intenst og til tider meget livlig debat. Her bringes et uddrag af spørgsmålene og svarene som er skrevet i kursiv. Hvad sker der hvis medlemstallet fortsætter med at gå nedad også i den nye fagforening? Svar ved Michael Haas (MH) Hvis det sker, så vil vi reagere på det til den tid, men en større afdeling er ikke så sårbar. Hvordan kan J&B s medlemmer være medlem af en offentlig GLS klub? MH. Den nye afdeling vil indeles i Brancher og der hvor vi har fælles overenskomst vil vi stå i samme branche bl.a. vil brolæggerne komme sammen med Anlægsgartnerne i en fælles klub. Hvor mange medlemmer skal der være i hver brancheklub? MH. Der er ingen lav grænse for en klub. Alle der har fælles interesser og fælles arbejde kan danne en klub uanset antal. Hvad frygter I? Hvorfor fungerer det ikke godt nok som det er i dag? Vores fagforening har personlighed og kvalitet! Hvorfor skal vi ikke blot bevare det bestående? MH.Vi frygter ikke noget.vi er blot blevet for små til at yde den gode service som medlemmerne har krav på. SiD har lavet en undersøgelse der viser at kun 2% af tiden bruges på opsøgende arbejde. Det kan vi gøre bedre i en større afdeling. Er det ikke SiD og KAD fusionen der en anledningen? Vil Økonomien ikke tvinge os til Fagforeningens fremtidige adresse og eksistens var til debat i fagforeningen på et medlemsmøde i slutningen af februar. De endelige beslutninger skal træffes på fagforeningens generalforsamling den 19. april. at gøre noget? Medlemmerne vil springe fra hvis det bliver for dyrt. Ingen plan B MH.Vi kan ikke skrue prisen op, de unge vil ikke betale. Det er A -Kassen og Efterløn der er den store udgift. Hvad sker der hvis SID og KAD ikke bliver lagt sammen? MH. Der er ingen plan B. hvis medlemmerne stemmer nej. Hvad betyder det, der sker i forbundet med de nye grupper? MH. Det der sker på forbundsplan kommer ikke til at vedrøre det enkelte medlem. Det er noget ledelserne i de to forbund går op i. Skal vi fortsætte med sammenlægningen hvis det bliver et nej ved urafstemningen om SiD og KAD fussionen? MH. Fusionen er anledningen, men vi vil fortsætte selv om det så ikke bliver under det samme pres fra oven. Hvordan fungerer det interne arbejde i de afdelinger vi skal lægges sammen med? Vi har udvalg der fungerer godt og gør et stort arbejde: Miljøudvalg, Bladudvalg, Uddannelsesudvalg osv. MH. De andre afdelinger har også udvalg der fungerer.vi får 3 til 4 år til at øve os i samarbejde inden afdelingerne bliver lagt sammen. Ungdomsarbejdet vil kunne høste fordel af dette. Det at vi samler ildsjælene fra 7 afdelinger vil give en vitaminindsprøjtning til det interne arbejde. Hvordan får vi indflydelse i den nye afdeling? MH.Vi vil få indflydelse i forhold til medlemstal.vi bestemmer selv hvem vi vil samarbejde med, det skal de andre ikke bestemme.vi vil blive en branche i den nye afdeling. Hvordan sikrer vi vore medlemmer fortsat medlemskab af Gartnernes Landsklub? MH. Det vil vi tage højde for når vi lægger os sammen. Der er ingen tvivl om, at der skal et højere kontingent til for at Landsklubben fortsat kan eksistere, bl.a. på grund af den store stigning i porto på udsendelse af bladet GARTNEREN. Skal vi serviceres af en murer? MH. Nej! Det skal ikke være en vildt fremmed. Men på sigt vil vi have en fælles A Kasse. Michael sluttede debatten med en tak for de mange gode indlæg. Debatten vil fortsætte på klubgeneralforsamlingerne og på afdelingens generalforsamling den 19. april. Den sunde skepsis I har givet udtryk for i aften vil vi bruge i de fortsatte drøftelser. 20