METODE- RAPPORT STRATEGISK ANALYSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "METODE- RAPPORT STRATEGISK ANALYSE"

Transkript

1 METODE- RAPPORT STRATEGISK ANALYSE 2015

2 INDHOLD INDHOLD INDLEDNING 4 ANALYSETILGANG OG ANALYSENS DATAGRUNDLAG 5 ANALYSETILGANG 5 ANALYSENS DATAGRUNDLAG 5 POLITIETS DATA OG ANVENDTE EKSTERNE KILDER 8 REGISTRERING AF ANMELDELSER 8 RETSPRAKSIS OG ÆNDRET LOVGIVNING 9 DATAKVALITET OG ANVENDELSEN AF POLITIETS REGISTRE TIL ANALYSEFORMÅL 9 KRIMINALITETENS MØRKETAL 9 EKSTERNE DATAKILDER 10 DATA- OG STATISTIKSYSTEMER I POLITIET 11 POLITIETS SAGSSTYRINGSSYSTEM (POLSAS) 11 POLITIETS LEDELSES INFORMATIONSSYSTEM (POLIS) 11 KØBENHAVNS POLITIS DISPONERINGSSYSTEM (HS2) 11 BEGREBSAFKLARING 12 AFGØRELSE 12 ANMELDELSE 12 EFTERRETNING 12 HÆNDELSE 12 MONITERING 12 ROCKER- ELLER BANDEMEDLEM 12 SIGTELSE 12 UNDERSØGELSE 12 2

3 INDHOLD BILAG I 13 SÆRLIGE BEMÆRKNINGER 13 BILAG II LISTE OVER DE ANVENDTE GERNINGSKODER 14 KAPITEL 3.1 GENERELT BILLEDE 14 KAPITEL 3.2 VOLD, HÆRVÆRK OG STALKING 29 KAPITEL 3.3 RØVERI, INDBRUD, TYVERI OG HÆLERI 30 KAPITEL 3.4 SEKSUALFORBRYDELSER 34 KAPITEL 3.5 NARKOTIKAKRIMINALITET 39 KAPITEL 3.6 BEDRAGERI, HACKING OG IDENTITETSTYVERI 39 KAPITEL 3.7 SÆRLIG ØKONOMISK KRIMINALITET 39 KAPITEL 3.8 MENNESKEHANDEL OG MENNESKESMUGLING 40 KAPITEL 3.9 DYREVELFÆRDSKRÆNKELSER OG MILJØKRIMINALITET 40 KAPITEL 3.10 TVÆRGÅENDE TEMAER 40 KAPITEL 4 TRAFIKSIKKERHED 41 KAPITEL 5 BEREDSKAB 42 LITTERATURLISTE 44 3

4 INDLEDNING INDLEDNING Strategisk analyse 2015 er blevet til ved et bredt samarbejde mellem Rigspolitiet, politikredsene, PET og Rigsadvokaten. Endvidere har et forskerteam fra Aalborg Universitet foretaget et review af analysen. Formålet med reviewet var at sikre kvaliteten af arbejdet ved bl.a. at gennemgå rapporten kritisk med fokus på metodiske svagheder, fejlslutninger, mangelfuld samfundsmæssig perspektivering, mangelfuld kildehenvisning samt mulige fejl i databrug og filtreringer. Til kapitlet Danmark har Instituttet for Fremtidsforskning givet feedback på identificerede trends og konsekvenser. Disse forskere og konsulenter hæfter på ingen måde for eventuelle fejl og mangler, som alene er projektgruppens ansvar. Strategisk analyse 2015 omfatter alle politiets operative indsatsområder. Det vil sige de opgaver, problemer og udfordringer, som politiet skal tage sig af eller løse for at forebygge, afværge, stoppe og opklare strafbare forhold, farer og forstyrrelser af den offentlige ro og orden. Formålet med denne rapport er at præsentere analysens metodiske grundlag og de usikkerheder, der er forbundet med datagrundlaget samt at præsentere, hvordan vi har kvalificeret analysen ved anvendelse af et bredt udvalg af interne og eksterne kilder. Vi har anvendt simpel deskriptiv statistik og uddyber ikke videre de statistiske metoder. I stedet vil vi her fokusere på at beskrive de anvendte data samt afklare anvendte begreber. disse spørgsmål og giver læseren mulighed for at vurdere rapportens datagrundlag og de resultater, der er fremkommet på baggrund af dette. Rapporten indleder med et afsnit om vores analysetilgang, dernæst kommer vi ind på analysens datagrundlag, hvordan registrering af anmeldelser finder sted, retspraksis samt datakvalitet. I disse afsnit skitserer vi usikkerheder ved data, der udfordrer analysen, samt forklarer, hvordan vi har forsøgt at imødegå disse usikkerheder. Vi diskuterer dernæst problematikker vedrørende kriminalitetens mørketal og eksterne datakilder. Slutteligt beskriver vi tre af politiets datasystemer, som vi har anvendt data fra, samt forklarer centrale begreber som anvendes i analysen. I bilag I præsenterer vi specifikke metodiske problematikker der knytter sig til enkelte analyser i strategisk analyse 2015, mens bilag II omfatter de gerningskoder, der er blevet anvendt i analysen. I denne rapport forholder vi os endvidere til overordnede spørgsmål vedrørende pålidelighed og gyldighed i strategisk analyse Pålidelighed og gyldighed er to grundlæggende metodiske spørgsmål, som man må stille i forhold til det empiriske grundlag for en undersøgelse. Pålidelighed handler om stabiliteten i en måling og omhandler derfor spørgsmålet om, hvorvidt vi ved andre, tilsvarende målinger ville få samme resultater. Pålideligheden bliver udfordret, hvis målingerne er upræcise og behæftet med til fældige målefejl. Gyldighed vedrører spørgsmålet om, hvorvidt vi undersøger det, vi rent faktisk påstår at undersøge. De resterende kapitler stiller skarpt på 4

5 ANALYSENS DATAGRUNDLAG ANALYSETILGANG OG ANALYSENS DATAGRUNDLAG Analysetilgang Strategisk analyse 2015 har til formål at skabe et samlet overblik over politioperative udfordringer i den kommende periode Fordi det er første gang, en strategisk analyse af denne størrelse er udarbejdet i dansk politi, har der været behov for at anlægge en mere eksplorativ tilgang, hvor vi har arbejdet med at identificere, afgrænse og beskrive fremtidige politioperative udfordringer. Ofte anvender man deskriptive statistiske analyser til denne type analyser. Dette gør vi fx i skadesanalyserne, hvor vi beskriver udvikling og omfang af kriminalitetstyperne, samt i trusselsanalyserne, hvor vi ud fra sigtelsesstatistik laver profiler over gerningspersoners alder, køn og nationalitet. Når man arbejder med deskriptiv statistik, har det den begrænsning, at man med denne tilgang ikke kan afdække årsagssammenhænge. I de tilfælde, hvor analysen løfter sig fra det deskriptive niveau til et mere forklarende niveau, er det gjort ved at inddrage eksterne kilder. Analysens datagrundlag I strategisk analyse 2015 anvender vi dels politiets anmeldelsestal og dels eksterne kilder. Fx anvender vi i skadesanalyserne som udgangspunkt politiets anmeldelsestal til at beskrive omfang og udvikling af kriminalitetsfænomenerne, men disse tal kan ikke give os det fulde billede af skadesomfanget. Anmeldelser giver os fx ikke et bud på, hvor omkostningsfuldt et kriminalitetsfænomen som vold er for samfundet eller for den enkelte, der udsættes for vold. Derfor er der behov for, at vi også anvender anden viden til at belyse skaderne. I nogle tilfælde supplerer vi med viden fra faglige ressourcepersoner samt med politiets efterretninger og monitering, som ikke er tilgængelige for andre end udvalgte folk i politiet. Gyldigheden af disse utilgængelige oplysninger må derfor nødvendigvis bero på tilliden til politiet som organisation og til de personer, der har behandlet oplysningerne. Interne politidata er trukket i perioden november 2014 til marts I udgangspunktet dækker data perioden , men der er områder, hvor data ikke var opdateret ved analysens afslutning og der er områder, hvor perioden er kortere eller længere. I det nedenstående bliver analysens hovedkapitler Danmark , Kriminalitet, Trafiksikkerhed og Beredskab gennemgået med fokus på det bærende datagrundlag. Datagrundlaget i demografianalyserne i kapitlet Danmark er prognosedata fra Danmarks Statistik, der viser, hvordan befolkningens størrelse og sammensætning vil udvikle sig fremover, under en række forudsætninger vedrørende fremtidig fødselsrater, dødelighed samt ind- og udvandring. Der er derfor ikke tale om politiets egne data. Ifølge Danmarks Statistik er usikkerheden på det fremtidige antal uventede levendefødte, døde og ind/udvandrede den væsentligste årsag til afvigelser mellem fremskrivningen og den faktiske udvikling. Endvidere bemærker Danmarks Statistik, at fremskrivningen er en deterministisk og ikke en stokastisk fremskrivning. Det betyder, at der kun arbejdes med ét bestemt scenarie uden usikkerhedsmål (Danmarks Statistik 2015). Det resterende kapitel er baseret på et bredt udvalg af eksterne kilder. Datagrundlaget i kapitlet Kriminalitet er i udgangspunktet anmeldelser, som har fået tildelt et såkaldt skarpt journalnummer (dvs. et journalnummer, der giver mulighed for strafforfølgelse). I denne del af analysen har vi derfor afgrænset os fra anmeldelser, der er blevet defineret som hændelser eller undersøgelser. Der er tre årsager hertil: For det første vil der forekomme dubletter, dvs. dobbeltregistreringer, hvis samtlige anmeldelser, der er registeret som hændelser, undersøgelser, eller som har fået tildelt et skarpt journalnummer, anvendes. For det andet er anmeldelser med skarpe journalnumre det datagrundlag Danmarks Statistik arbejder med, og derfor er dette det datagrundlag, der ofte indgår i kriminalitetsanalyser, hvor anmeldelser anvendes som en indikator for kriminalitet. For det tredje er det på anmeldelsestidspunktet ikke klarlagt, om betingelserne for at indlede en egentlig strafferetlig efterforskning til stede ved anmeldelser karakteriseret som hændelser eller 5

6 ANALYSENS DATAGRUNDLAG undersøgelser. Det betyder, at en betydelig andel af disse anmeldelser ikke fører til videre arbejde i politiet. Fordelen ved politiets anmeldelsesdata er endvidere dels, at der er tale om registerdata, som derfor er totaltælling uden stikprøveusikkerhed, dels, at data i et vist omfang afspejler en politifaglig vurdering af, om der er tale om en lovovertrædelse eller ej. Dog er det ikke sådan, at dette datagrundlag er uden begrænsninger. Det skyldes bl.a., at datagrundlaget er indsamlet til administrative formål, og det er derfor ikke indsamlet med henblik på at besvare de problemstillinger, vi måtte ønske at undersøge i nærværende analyse. I kapitlet Kriminalitet anvender vi endvidere data vedrørende sigtede. Begrænsningen ved at bruge sigtelsesdata er, at sigtelsesprocenten på nogle kriminalitetsområder er meget lav. Fx er sigtelsesprocenten på anmeldelser om indbrud 7%, hvorimod den er 72% på anmeldelser om vold mod privatpersoner i 2013 (Danmarks Statistik 2014: 7). Det kan derfor skævvride billedet af gerningspersoner, hvis fx de resterende 93% anmeldelser om indbrud uden en sigtet er gerningspersoner, der afviger væsentligt fra de 7% indbrudsanmeldelser med en sigtet, som datagrundlaget bygger på. Endvidere er der den usikkerhed forbundet med sigtelsesstatistik, at nogle sigtelser frafaldes inden de bliver til afgørelser. Der er derfor den risiko, at en andel af de sigtelser, der ikke bliver til afgørelser, involverer personer, som ikke har begået kriminalitet. Den tredje begrænsning er, at dette statistiske grundlag alene omfatter de profiler, som politiet har fokus på, og statistikken kan derfor i nogen grad være selvforstærkende. I samme kapitel har vi også fundet og analyseret på sager (med skarpe journalnumre) ved at søge på be stemte ord. Det er gjort på de kriminalitetsområder, hvor der ikke er gerningskoder med de informationer, vi har behov for. Det kan fx være for internetkriminalitet, hvor der ikke er egentlige gerningskoder for kriminalitet i forbindelse med fx online køb, salg og bytte. I stedet har vi så søgt på relevante ord, der muligvis fremgår i sagen. Begrænsningen ved disse typer analyser er, at det kan ske, at alle sager ikke er med, hvis de ord, vi har søgt på, ikke er dækkende (fx hvis der er tastefejl i sagerne). En komplet liste over disse analysers søgeord findes i bilag 1. Endvidere har vi også anvendt et bredt udvalg af eksterne kilder og data. Kapitlet Trafiksikkerhed baserer sig primært på uheldsdata frem for data trukket direkte fra politiets sagsstyringssystem. På færdselsområdet er uheldsdata en mere direkte beskrivelse af den aktuelle trafiksikkerhedssituation, fordi der er overensstemmelse mellem uheld og usikkerhed: Jo flere uheld, desto mindre sikkerhed. Data for anmeldelser, sigtelser eller afgørelser afspejler niveauet for overtrædelse af lovene og er ikke på samme måde som uheld præcist overensstemmende med trafiksikkerhedsniveauet, da en lovovertrædelse (heldigvis) ikke altid medfører et uheld. På områder, hvor der ikke foreligger præcise estimater for sammenhængen mellem trafiksikkerhed og en given aktivitet eksempelvis brug af håndholdt mobiltelefon er antallet af fældende afgørelser for brug af håndholdt mobiltelefon brugt. Dette er gjort, fordi der er evidens for, at brug af håndholdt mobiltelefon under kørsel øger antallet af uheld, og dermed er brug af håndholdt mobiltelefon en indikator for (lav) trafiksikkerhed. I dette kapitel er der også brugt POLIS-data i form af fældende afgørelser frem for anmeldelser og sigtelser. Fældende afgørelser er valgt, fordi det er det sikreste tal for antallet af overtrædelser, idet nogle anmeldelser og sigtelser falder fra, inden de bliver til fældende afgørelser. Dog er der den usikkerhed, at alle afgørelser ikke er et udtryk for det samlede omfang, da nogle afgørelser falder på bevisets stilling. Det kan derfor være, at personen er skyldig, men at politiet ikke har tilstrækkelige beviser til at føre sagen til dom. På samme måde er det kendt og veldokumenteret, at hastigheden har betydning for uheldsrisikoen og dermed antallet af uheld. Hastighed registreres imidlertid ikke systematisk i politiets uheldsdata, og derfor er der analyseret på antallet af fældende afgørelser for overtrædelse af gældende hastighedsgrænser, da der vil være en vis sammenhæng om end ikke fuld overensstemmelse mellem de to. På spiritus- og narkokørselsområdet er både uheldsdata og POLIS-data (fældende afgørelser for spiritus-, medicin- eller narkokørsel) anvendt for at få så bredt et indtryk af området som muligt. På antallet af fældende afgørelser og alle andre POLIS-data, der er såkaldte initiativsager (det at politiet af egen drift tager initiativ til at behandle sager), kan det ikke udelukkes, at fænomenerne er resultater af politiets kontrolpraksis på området. Antallet er dermed stærkt påvirkeligt af politiets prioritering. Som uheldsdata er valgt de officielle uheldstal, der registreres af politiet og administreres af Vejdirektoratet og Danmarks Statistik. Det er disse tal, som trækkes både i Vejman.dk (Vejdirektoratet) og fra Statistikbanken (Danmarks Statistik). Disse uheldstal rummer betydelige mørketal, især når det gælder uheld med bløde trafikanter og uheld, som alene rummer let tilskadekomst. Når de alligevel er brugt her frem for eksempelvis skadestuedata, som har mindre mørketal, skyldes det, at vores vurdering er, at skadestuedata endnu ikke har et niveau for strømlinethed og anvendelighed, der gør dem egnede til brug i denne sammenhæng (for mere viden om mørketal i forskellige uheldsdatabaser se Janstrup mfl. 2014). I beredskabsanalysens afsnit om hverdagsberedskab har vi anvendt hændelses- og undersøgelsesstatistik, for at give et billede af den relative fordeling 6

7 ANALYSENS DATAGRUNDLAG af de opgaver, politiet også beskæftiger sig med. Datagrundlaget kan i (meget) begrænset omfang anvendes til at beskrive udvikling og omfang, da gerningskoderne er blevet reduceret betydeligt, og fordi nogle områder er blevet genstand for målstyring, der tilføjer en ekstra usikkerhed i tolkningen af udviklingstendenser. Endvidere registrerer Københavns Politi i et andet system (HS2) end de resterende politikredse (som registrerer i POLSAS), og data fra disse to systemer er ikke sammenlignelige. Dette skyldes dels, at man anvender andre gerningskoder i HS2-systemet end i POLSAS, og dels, at nogle af disse hændelser og undersøgelser, som registreres i HS2 også bliver registreret i POLSAS. For at udgå dubletter har vi undladt at summere værdierne af hændelser og undersøgelser fra de to systemer. I forhold til HS2 er det værd at bemærke, at anmeldelser, der oprettes med et skarpt journalnummer registreres i POLSAS, da HS2 ikke er egnet til videre sagsbehandling. Som en indikator på udviklingen i borgernes umiddelbare behov for politiets hjælp har vi anvendt borgerhenvendelser i form af skriftlige, personlige og internetanmeldelser samt opkald til 112 og 114. Det er dog en betydelig begrænsning, at data dækker en begrænset tidsperiode ( ). I afsnittene Planlagte beredskabsindsatser samt Kriser og større uvarslede hændelser har vi bl.a. anvendt trussels- og efterretningsanalyser fra Rigspolitiet og PET. Nogle af disse analyser er offentligt tilgængelige, mens andre er klassificeret materiale. Enkelte steder er der anvendt anmeldelses og sigtelsesdata, som indeholder samme usikkerhed, som er beskrevet i det ovenstående. I de næste kapitler forklarer vi, hvilke usikkerheder der er forbundet med at anvende data fra politiets registre, hvis egentlige formål er sagsbehandling, ved at præsentere politiets registreringspraksis samt retspraksis. Endvidere præsenteres overordnede perspektiver på politiets datakvalitet. De eksterne kilder er også behæftet med begrænsninger, som vi skitserer i det afsluttende afsnit. 7

8 POLITIETS DATA OG ANVENDTE EKSTERNE KILDER POLITIETS DATA OG ANVENDTE EKSTERNE KILDER Registrering af anmeldelser Politiet foretager registreringer i overensstemmelse med de regler, der er på området, efter retsplejeloven, i forhold til notatpligten i lov om offentlighed i forvaltningen, eller hvor det på anden måde er hensigtsmæssigt at lave notat. Anmeldelser indgives telefonisk, elektronisk, skriftligt eller personligt og modtages typisk af servicecentrene, vagtcentralerne, vagthavende eller af andre som fx en efterforsker under en afhøring eller en ansat i lokalpolitiet i et boligområde. En anmeldelse skal straks eller hurtigst muligt grundregistreres i politiets sagsstyringssystem POLSAS, og den skal registreres af den, der først modtager den. En anmeldelse kan afvises som åbenbar grundløs jf. retsplejelovens 749, stk. 1, og den skal i så fald registreres som en hændelse med begrundelse for afvisning. Dog er der ikke altid overensstemmelse mellem regler og praksis, og data er derfor behæftet med usikkerhed. Det kan fx være, hvis en polititjenestemand registrerer en lovovertrædelse som et indbrud i villa, og det senere viser sig, at der ikke var tale om et indbrud, men om et røveri. I dette tilfælde vil man ikke kunne ændre registreringen, men man skal oprette en ny sag, da indbrud og røveri ikke hører under samme journalafsnit. I praksis sker dette ikke altid, men det drejer sig om ganske få tilfælde. I 2014 blev der rejst sigtelser for overtrædelse af straffeloven og i 1425 tilfælde, svarende til 1,3%, er gerningskoden på sigtelsen forskellig fra gerningskoden på anmeldelsen. Holder man gerningskoden for anmeldelser og gerningskoder for afgørelser op imod hinanden er gerningskoden ændret i 3,9% af tilfældene (i tilfælde). I mange tilfælde er der imidlertid ikke udpeget en sigtet, og datakvaliteten i disse sager er muligvis dårligere end i de sager, hvor der er en sigtet. Endvidere er gerningskodernes opbygning også en barriere for at sikre præcis registrering. Dette skyldes, at gerningskoder i nogle tilfælde beskriver fire ting på én gang: 1) sted (fx om lovovertrædelsen fandt sted på en skole, i en garage eller et andet sted), 2) forseelsesart (fx tyveri, indbrud, sædelighed), 3) genstandstype (fx tyveri af cykel), 4) modus (fx fra taske). Fordi gerningskoderne ofte beskriver flere ting på en gang, så er der kombinationer, der ikke er gensidigt udelukkende. Fx vil man kunne registrere tyveri af en cykel fra en garage på henholdsvis gerningskoderne tyveri af cykel eller tyveri fra garage. Når en (formodet) lovovertrædelse begås, og politiet får kendskab hertil, registrerer politiet den derfor på én af tre følgende måder: 1) Hvis der er tale om en mulig lovovertrædelse, opretter man et skarpt journalnummer i politiets sagsstyringssystem med en gerningskode, som fortæller noget om kriminalitetens art fx om det er indbrud eller røveri, og ofte mere specifikt, om det er indbrud i villa eller lejlighed i sagsbehandlingssystemet POLSAS. Dette er muligt både med og uden en sigtet i sagen. Hvis en sag med et skarpt journalnummer er oprettet, så kan man kun ændre det, hvis det ændres til et nummer inden for samme journalafsnit. Det betyder, at hvis man registrerer et indbrud i villa, så kan dette ændres til et indbrud i lejlighed, hvis man senere finder ud af, at der ikke var tale om en villa, men en lejlighed. Men man kan ikke omjournalisere, hvis der slet ikke var tale om indbrud, men om røveri, og man må derfor oprette en ny anmeldelse. Hvis man gør dette, skal man slette den foregående, men der vil være tilfælde, hvor dette ikke sker. Alle enkelte forhold registreres endvidere med eget journalnummer og i tilfælde, hvor der er begået flere ensartede forhold overfor samme forurettede, registreres dette som udgangspunkt på ét samlet journalnummer. Det kan fx være i sager om databedrageri, hvor samme forurettede er blevet bedraget på samme betalingskort flere gange (Kundgørelse II nr. 36). 2) Hvis sagen ordnes af politiet på stedet, så kan man i stedet oprette en hændelse. En hændelse kan senere registreres på et skarpt journalnummer (som beskrevet ovenfor), hvis det senere viser sig, at der kunne være tale om en lovovertrædelse. I praksis vil det dog forekomme, at hændelsen ikke omdøbes, ligesom det er blevet beskrevet med oprettelsen af nye sager med skarpe journalnumre i ovenstående. 8

9 POLITIETS DATA OG ANVENDTE EKSTERNE KILDER 3) Hvis der på det foreliggende grundlag er tvivl om gerningsindholdet, anvender man et undersøgelsesnummer. Hvis efterforskning fastslår, at der er mistanke om, at et strafbart forhold er begået, så opretter man et skarpt journalnummer. Undersøgelsesnumre kan derfor ikke omjournaliseres. Hændelses- og undersøgelsesregistreringer tæller ikke med i den officielle anmeldelsesstatistik. Men i visse tilfælde er det interessant at bruge disse data, som vi eksempelvis har gjort i kapitlet Beredskab for at give læseren et billede af, hvad politiet også bruger tid på. Hvis det viser sig bl.a., at den formodede lovovertrædelse alligevel ikke var en lovovertrædelse, slettes anmeldelsen ikke i POLSAS, fordi det skal være muligt at genskabe sagen, hvis nye beviser giver anledning til at igangsætte en ny efterforskning på området. De udfordringer, der er forbundet med registrering af anmeldelser, har konsekvenser for analysens pålidelighed. Som beskrevet kan der opstå fejl som følge af tilfældigheder og upræcise registreringer og dermed målefejl, som i nogle tilfælde kan sætte spørgsmålstegn ved om analysens resultater vil kunne genskabes. Vi har derfor haft strategisk analyse 2015 til gennemlæsning hos mere end 20 fagpersoner i politiet, som over flere gange har kommenteret og givet feedback på hele eller dele af analysen med henblik på bl.a. sikring af, at de anvendte data giver et retvisende billede af politiets operative opgaver. Retspraksis og ændret lovgivning Retspraksis, og i særdeleshed ændringer i lovgivningen, har betydning for, hvordan et kriminalitetsområde udvikler sig. Fx kan man se, at forståelsen af vold ændrede sig som følge af en dom i Højesteret i Her udtalte Højesteret, på trods af, at det at spytte på nogen ikke står helt konkret i straffelovens 244, at at det at spytte en anden person i ansigtet er en handling af en sådan karakter, at den må anses for omfattet af straffelovens 244. Af en dom fra 2003 fremgår det, at en spytklat i ansigtet ikke henførte under 244, men 267. Efter denne dom blev det at spytte på andre derfor betragtet som vold, hvilket det ikke hidtil havde været. En given udvikling indenfor et kriminalitetsområde kan derfor også skyldes, at vi som samfund ændrer syn på visse gerninger (som fx det at spytte en anden i ansigtet). Her er det også relevant at nævne, at anklagemyndigheden i de forskellige kredse laver registreringsvejledninger på baggrund af domspraksis. Dette påvirker analysens gyldighed, da implementeringen af ny registreringspraksis, så denne er i overensstemmelse med retspraksis, tager tid. En ændret retspraksis eller en ændring i lovgivningen kan derfor være den egentlige årsag til, at et kriminalitetsområde udvikler sig, som det gør, hvorfor anmeldelser alene kan være en dårlig indikator for den faktiske udvikling inden for et kriminalitetsområde. Datakvalitet og anvendelsen af politiets registre til analyseformål Politiets data underlægges kvalitetskontroller fra centralt hold, hvor politiet gennemfører fire tilsyn om året i udvalgte kredse og laver ugentlige kontroller, hvor åbenlyse fejl registreres. Der bliver gjort opmærksom på åbenlyse fejl, og ansvaret for at korrigere fejlene ligger i politikredsene. Åbenlyse fejl kan fx være, hvis sigtelsestidspunktet er før anmeldelsestidspunktet, hvis en person står som sigtet, selvom personen er blevet dømt eller hvis sager ikke er blevet lukket, selvom den sigtede er død. Kundgørelsen II, nr. 36, der regulerer sagsbehandlingssystemet POLSAS, foreskriver, at politidirektørerne skal tilpasse registreringerne til den pågældende kreds, hvilket muliggør forskellig registreringspraksis i kredsene. Endvidere er der ca gerningskoder, som ændres jævnligt, og derfor vil der opstå upræcise registreringer. Det er også politiets oplevelse, at når der opstår interesse for et området, så kan det afspejles i bedre datakvalitet. Fx bliver datakvaliteten bedre, hvis man bruger data lokalt i kredsene, fordi den enkelte sagsbehandler kan se, at der er et formål med at registrere korrekt. Dog er det også sådan, at POLSAS er af ældre dato, og at der derfor også er en del faldgruber i forbindelse med registrering. Overordnet kan man dog argumentere for, at data i gennemsnit er behæftet med de samme usikkerheder fra år til år, og at vi derfor godt kan udtale os om relative udviklingstendenser. Denne antagelse er dog udfordret af, at andre forhold, udover tilfældige fejlregistreringer, påvirker anmeldelsestallet. Anmeldelsestilbøjeligheden kan fx ændre sig, sådan at en ændring i anmeldelsestallet ikke udtrykker en reel ændring i kriminalitetsniveauet. I nogle tilfælde er det oplagt, hvad en given udvikling skyldes, fordi viden om og interesse for området er dybdegående, mens det i andre tilfælde ikke er helt så nemt at forklare årsagen. Også af denne grund kan anmeldelsestal ikke stå alene, og det er derfor nødvendigt med eksterne og interne kilder til at forklare udviklingstendenser. Endvidere har vi ikke kontrolleret for fejl eller bortfaldssystematik. Det er fx relevant i de analyser, hvor vi har præsenteret kriminalitetsomfanget geografisk. I disse analyser er der anmeldelser, der bortfalder, fordi adressen er uoplyst. Det er endvidere relevant i de tilfælde, hvor vi har sorteret på karaktertræk som alder, køn og nationalitet. Databehandlingssystemet kan ikke trække disse oplysninger automatisk, hvis de ikke blev registreret samtidigt med oprettelsen af sagen. Vi kan derfor ikke udtale os om, i hvilken udstrækning det er fejl eller bortfald som skævvrider vores resultater i en særlig retning. Kriminalitetens mørketal Politiets anmeldelsestal anvendes ofte som et mål for kriminalitet. Imidlertid er politiets anmeldelsestal ikke et udtryk for den faktiske kriminalitet, da alle 9

10 POLITIETS DATA OG ANVENDTE EKSTERNE KILDER lovovertrædelser af forskellige grunde ikke anmeldes eller registreres af politiet. Denne skjulte kriminalitet kaldes for mørketal (Sørensen 2013: 26-27). Der kan være mange årsager til, at kriminalitet ikke anmeldes, som fx offer- og udsathedsundersøgelser fra Justitsministeriets Forskningskontor giver et indblik i. Fx finder offerundersøgelsen fra 2014, at årsagerne til at man vælger ikke at anmelde vold bl.a. kan være, at man oplever, at der er en arbejdsrisiko ved at anmelde, at konflikten er blevet løst ved mægling/selvforsvar, af hensyn til gerningsperson eller at man mener det ikke nytter (Pedersen mfl. 2013: 67). Endelig er der også en del kriminelle handlinger, der ikke registreres, fordi sagen løses på stedet. Dette kan være i de tilfælde, hvor polititjenestemanden skønner, at det er mest hensigtsmæssigt at give personen en advarsel i stedet for en bøde (Sørensen 2013: 28). reelt er ulovligt og dermed er kriminalitet, og dette vil naturligvis påvirke svarene (Sørensen 2013: 30). Endvidere er offerundersøgelser begrænset ved, at de ikke afdækker den offerløse kriminalitet, som fx narkotikakriminalitet, overtrædelser af færdselsloven, store dele af økonomisk kriminalitet samt særlove som miljøloven. Her er der ofte tale om ikke borgervendt kriminalitet, hvor staten eller samfundet kan karakteriseres som offeret. Kriminalitetens mørketal har afgørende betydning for spørgsmål vedrørende gyldighed. I strategisk analyse er vi interesseret i at skabe overblik over politioperative udfordringer i , og kriminalitetens mørketal skaber en usikkerhed i forhold til at give et præcist billede af dette. Vi arbejder med politiets egne data, interne og eksterne kilder for at skabe et nuanceret og dækkende billede af den faktiske kriminalitet. Men da al kriminalitet ikke kan kortlægges er vores konklusioner behæftede med en vis usikkerhed. Eksterne datakilder For at opnå et dybere indblik i den faktiske kriminalitet kan man altså bruge undersøgelser, der søger at afdække mørketal, som fx offerundersøgelser og selvrapporteringsundersøgelser. Disse undersøgelser er spørgeskemaundersøgelser, hvor respondenter besvarer, i hvilket omfang de har været udsat for forskellige former for lovovertrædelser (Sørensen 2013: 29 ff.). Undersøgelserne er forbundet med samme problemstillinger, som gør sig gældende generelt for andre kvantitative spørgeskemaundersøgelser (svarprocent, repræsentativitet, svarvillighed, spørgsmålenes forståelighed mv.) (Sørensen 2013: 30). Udover gængse statistiske problemer og usikkerheder er der imidlertid også knyttet særlige problemstillinger til sådanne undersøgelser. Sørensen fremhæver fx, at folk sandsynligvis er mindre tilbøjelige til at svare ærligt på, om de har slået deres børn, end på spørgsmål om deres politiske standpunkt (Sørensen 2013: 30). Endvidere gennemføres selvrapporteringsundersøgelser ofte med unge under 16 år og disse undersøgelser dækker derfor ikke den aldersgruppe, der er den mest kriminalitetsaktive. Sørensen fremhæver yderligere to problematiske forhold; nemlig at repræsentationen af udsatte og kriminelle personer generelt er lille i sådanne undersøgelser, og det er problematisk, da det i mange tilfælde er denne gruppe, vi er interesserede i at undersøge. Det andet forhold, som Sørensen fremhæver, er, at offer- og udsathedsundersøgelser generelt er behæftet med gyldighedsproblemer, da befolkningen ikke nødvendigvis er klar over, hvad der 10

11 DATA- OG STATISTIKSYSTEMER I POLITIET DATA- OG STATISTIK- SYSTEMER I POLITIET Vi har primært anvendt data fra tre af politiets data og statistiksystemer; POLIS, POLSAS og HS2. I det følgende præsenteres disse tre systemer og de væsentligste årsager til, at vi har valgt at anvende data herfra. Formålet er at give læseren en forståelse for styrker og svagheder ved data fra de tre systemer. Politiets sagsstyringssystem (POLSAS) POLSAS er et sagsbehandlingssystem med et administrativt formål, som bl.a. dækker over at registrere anmeldelsessager, henvendelser fra borgere, følge straffesager mv. POLSAS data låses ikke og kan karakteriseres som dynamiske data. Derfor giver data et øjebliksbillede, der ikke kan genskabes efterfølgende i systemet (men datasættene gemmes). POLSAS data trækkes direkte fra politiets sagsstyringsprogram. Det dynamiske element er nødvendigt, da systemet bruges som et arbejdsredskab med de upræcise registreringer et sådan redskab nødvendigvis indeholder. Fordelen ved POLSAS er, at man, fx i forbindelse med analyser, kan kombinere alder, køn, nationalitet mv. for forurettet og sigtede, hvilket ikke er muligt i POLIS. Fordi POLSAS giver et øjebliksbillede, er det også behæftet med målefejl. Vi har taget højde for disse fejl ved eksempelvis at udelade observationer, der tydeligt er behæftede med fejl, og vi har i nogle tilfælde lavet filtre for at eliminere fejl. Fx eksisterer der på området for seksualforbrydelser gerningskoder for forurettede under og over 15 år, men denne skelnen sker ofte ikke i praksis, når anmeldelsen registreres. Løsningen har i dette tilfælde været at lave et filter, der sorterer forurettedes alder på gerningstidspunktet. POLSAS. I POLIS placeres anmeldelsen geografisk ud fra gerningsstedet. Vi har anvendt data i POLIS på årsbasis, som låses efter årets udløb og eventuelle ændringer gennemføres ikke efter periodens udløb. Det har den ulempe, at hvis efterfølgende efterforskning afdækker et nyt gerningsindhold efter periodens udløb, så vil det ikke blive opdateret. Endvidere vil sager, der ikke er blevet registeret, inden tallene er blevet låst, ikke fremgå. Dog er fordelen ved at låse data, at data ikke ændres fra det tidspunkt, de er blevet trukket, til analysen foretages. Dette har været nødvendigt, da der har været mange bidragsydere fordelt over hele landet. POLIS er i øvrigt begrænset ved, at kombinationen af flere variable ikke er muligt, udover geografi i et begrænset omfang. Københavns Politis disponeringssystem (HS2) Københavns Politi anvender, pga. kredsens størrelse, et supplerende disponeringssystem der kaldes HS2. Der er ingen sammenhæng mellem HS2 og POLSAS, og sagerne overføres manuelt, men det sker ikke i alle tilfælde. Alle anmeldelser med et såkaldt skarpt nummer oprettes også i POLSAS, men anmeldelser, der kategoriseres som hændelser og undersøgelser, overføres kun i mindre grad til POLSAS. Når man arbejder med politiets data, så kommer de derfor fra dette system uanset om data er trukket fra Danmarks Statistik, Vejdirektoratet eller lignende. Der sker kvalitetskontroller i politikredsene, hvor de fejljournaliserede sager bliver fjernet (hvis de bliver opdaget). Anden datavask foretager politikredsene ikke. Politiets Ledelsesinformationssystem (POLIS) Formålet med Politiets Ledelsesinformationssystem (POLIS) er at understøtte ledelsen i dansk politi samt at besvare henvendelser fra fx Folketinget. Statistikken i POLIS er beregnet på baggrund af data fra 11

12 BEGREBSAFKLARING BEGREBSAFKLARING Afgørelse Afgørelse er en fælles betegnelse for sagernes afslutning i det strafferetlige system. Her sondrer vi desuden mellem fældende og ikke-fældende afgørelser. Fældende afgørelser betyder, at personen er blevet kendt skyldig i et forhold og kan få en betinget eller en ubetinget frihedsstraf, bøde eller en foranstaltningsdom. Ikke-fældende afgørelser betyder modsat, at personen ikke kendes skyldig. Anmeldelse En anmeldelse er en lovovertrædelse eller lignende, der er anmeldt til eller på anden måde er kommet til politiets kendskab. I udgangspunktet registreres en lovovertrædelse kun som én anmeldelse, også selvom denne er blevet begået af flere personer. Efterretning Efterretning(er) i politiet er information, som er indsamlet til et politimæssigt formål og herefter valideret, fortolket og registreret med henblik på at indgå i efterforskninger, statusrapporter samt operative eller strategiske analyser. At informationen er fortolket betyder, at monitøren eller analytikeren efter valideringen vurderer den indhentede informations betydning og relevans. At en efterretning er registret betyder, at informationen lagres elektronisk efter gældende retningslinjer, gøres søgbar og videndeles i forhold til følsomhed. Validering indebærer, at informationen og informationskilden er valideret efter en særlig systematik (NEC 2014: 3-4). Efterretninger har dels til formål at understøtte efterforskning med henblik på en efterfølgende straffesag og dels det formål at opspore og forudsige kriminalitet for at reducere den (Brown i Gottschalk og Hansen 2011:47). Hændelse En hændelse er en anmeldelse om en mulig lovovertrædelse eller en registrering af andre politirelevante opgaver, hvor det på anmeldelsestidspunktet ikke i tilstrækkelig grad er klarlagt, om betingelserne for at indlede en egentlig strafferetslig efterforskning er til stede. Typisk har et forhold, der registreres som hændelser, karakter af bagateller. Hvis efterforskningen af en hændelse fører til, at betingelserne for strafansvar er til stede, skal hændelsen konverteres til en anmeldelse og vil ikke længere fremgå i systemet som en hændelse. Hændelser og aktiviteter, der direkte kan relateres til en allerede registreret straffesag eller undersøgelse, registreres som en disposition til straffesagen eller undersøgelsen. Fokus på registreringen af, hvad vi i politiet foretager os, er steget, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at antallet af registrerede hændelser er steget over tid. Hændelsesregistreringer er ikke forbundet med sagsbehandling, og derfor vil datakvaliteten være lavere end ved egentlige sager, hvor eventuelle fejlregistreringer kan blive rettet i forbindelse med den efterfølgende sagsbehandling. I juni 2014 blev hændelseskoderne reduceret fra 122 til 40. Monitering Monitering er en løbende overvågning samt registrering af information om et givent kriminalitetsområde, en kriminel gruppering samt en eller flere personer. Formålet er at opbygge viden om et kriminalitetsområde eller en kriminel gruppering med henblik på at understøtte efterforskning samt skabe grundlag for hurtigt at kunne udarbejde valide statusrapporter, operative eller strategiske analyser. Rocker- eller bandemedlem Opgørelser over rocker- eller bandemedlemmer bygger på personer, som aktuelt er registreret i Politiets Efterforskningsstøtte Database, og som politiet vurderer har en stærk tilknytning til rocker- eller bandegrupperinger. Disse oplysninger gemmes i 30 dage. Vi kan derfor ikke vide, om disse personer var registreret som rocker- eller bandemedlem mere end 30 dage bagud i tid, siden data blev trukket. Sigtelse En sigtelse rejses af politiet, hvis mistanken samler sig om én bestem person eller et selskab, og efterforskningen retter sig mod denne person eller selskabet. En sigtelse er et foreløbigt skridt, inden anklagemyndigheden endeligt rejser tiltale. Undersøgelse En undersøgelse oprettes i forbindelse med en anmeldelse om en mulig lovovertrædelse og i forbindelse med andre politirelevante opgaver, der er anmeldt eller kommet politiet til kendskab på anden vis. Hvis efterforskning fastslår, at der er mistanke om, at et strafbart forhold er begået, opretter man et journalnummer med en gerningskode. 12

13 BILAG I BILAG I Særlige bemærkninger I dette afsnit præsenterer vi særlige metodiske problematikker, der knytter sig til specifikke analyseemner i strategisk analyse Cykeltyverier: CSC (et amerikansk it-firma) administrerer cykeltyveriregistreret, og vi kunne på daværende tidspunkt ikke få adgang til data. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at lave mere dybdegående analyser, fx af hvilken adresse cyklen er blevet stjålet fra. Seksuelle overgreb mod personer under 15 år og fra 15 år og op på gerningstidspunktet: Da der i 2013 er kommet nye gerningskoder for sædelighedsforbrydelser, har det været nødvendigt at lave et filter, der sorterer forurettede i to kategorier baseret på den seksuelle lavalder; nemlig under 15 år og fra 15 år og op. De to kategorier er ikke sammenligne lige, da kategorien under 15 år beror alene på personens alder, mens kategorien personer fra 15 år og op går på trussel, vold, til -snigelse eller ulovlig tvang. I mellem 7-10% af de anmeldte seksualforbrydelser er der ikke tilknyttet en forurettet (A/F eller FOU). Dette skyldes dog ikke, at der ikke er en forurettet i sagen, men det er en systemfejl i det databehandlingssystem vi har anvendt. Fejlen kan bl.a. opstå, hvis seksualforbrydelsen ikke er det primære forhold, men efterfølgende efterforskning afdækker dette nye forhold, som derfor er en underkategori til det første forhold. Disse sager uden for urettet er ikke inddraget i analysen. Online køb, salg og bytte: Det registreres ikke selvstændigt i gerningskoden, om der har været mistanke om online køb, salg og bytte. Derfor er data fremkommet ved at søge i sagernes resuméfelter på følgende søgeord: Online køb/salg og bytte: gul & gratis, gul og gratis, g og g, g & g, dba, den blå avis, qxl. Hacking: Det registreres ikke selvstændigt, om der er tale om hacking. Derfor er data fremkommet ved at søge i sagernes resuméfelter på følgende søgeord: Hacking, hack, Phishing, phishing, Ransomware, ransomeware, ransomware, ransom ware, randsomware, Pop-Up, pop-up. It-relateret kriminalitet: Det registreres ikke selvstændigt, om der er tale om it-relateret kriminalitet. Derfor er data fremkommet ved at søge i sagernes resuméfelter på følgende søgeord: Online køb/salg og bytte: gul & gratis, gul og gratis, g og g, g & g, dba, den blå avis, qxl Domæne:.dk,.com,.net,.uk, Betalingssystem, mobilepay, PayPal, Sociale medier, You tube, Instagram, Arto, Youtube, facebook, twitter, Internet & IP, nettet, IP, internet,ip-. Hverdagens beredskabsbehovsanalyse: I denne analyse har vi anvendt observationer om personlige, skriftlige og internetanmeldelser, 112-opkald og 114-opkald (tast 1) fra I total opgørelserne er 112 opkald til Københavns Politi samt 20 kommuner ikke med, da disse opkald administreres af Københavns Brandvæsen. Drug rape og gruppevoldtægt: Det registreres ikke selvstændigt, om der har været mistanke om drug rape eller om flere gerningspersoner har været sammen om overgrebet. Derfor er data fremkommet ved at søge i sagernes resuméfelter. Dette er sket gennem søgeord som henholdsvis drug, drugrape og gruppe, gruppevoldtægt og gruppe voldtægt samt flok. Desuden har vi, i forbindelse med undersøgelsen af flere gerningspersoner, filtreret data efter hvor mange gerningspersoner, der er sigtet i sagen, og herefter gennemlæst resuméet for aktualitet. 13

14 BILAG II LISTE OVER DE ANVENDTE GERNINGSKODER Journalplanens logik afspejles i gerningskodens begyndelsestal. Vi har tidligere inddelt anmeldelser i undersøgelser, hændelser og skarpe numre, og denne inddeling følger vi fortsat. De såkaldte skarpe numre reguleres af en lov. Gerningskoderne kan inddeles ud fra begyndelsestallet således: Straffelovens gerningskoder starter med Færdselslovens gerningskoder starter med Andre særloves gerningskoder starter med Hændelsers gerningskoder starter med 61 Undersøgelsers gerningskoder starter med 839 KAPITEL 3.1 GENERELT BILLEDE Den relative udvikling i straffelovsovertrædelser Borgervendt kriminalitet Hærværk Straffe lovens 291, stk Groft hærværk Straffe lovens 291, stk Groft uagtsomt hærværk Straffe lovens 291, stk Hærværk, graffiti Straffe lovens Hærværk, groft, graffiti Straffe lovens 291, stk Hærværk, skærpende omstændighed Straffe lovens 291, stk Hærværk, groft (skærpende omstændighed) Straffe lovens 291, stk Hærværk, graffiti (skærpende omstændighed) Straffe lovens 291, stk Hærværk, groft, graffiti (skærpende omstændighed) Straffe lovens 291, stk Hærværk med hensyn til EDB-materiel Straffe lovens Indbrud i villa og lignende Indbrud i lejlighed Indbrud i værelse 14

15 75214 Indbrud i skib/båd (fast bemandede) Indbrud i nybygning/prøvehus Indbrud i skib/båd (lystbåde) Indbrud i landejendom Indbrud i fritidshus Indbrud i garage/udhus Indbrud i kælder-/lofts-/pulterrum Indbrud i campingvogn Indbrud i kolonihavehus Tyveri, tricktyveri i beboelse Tyveri fra lejlighed/værelse/etageejendom Tyveri fra villa/landejendom Tyveri fra kælder og lignende Tyveri fra fritidshus Tyveri fra garage/udhus Hæleri Straffe lovens 290, stk Hæleri groft/forretningsmæssig Straffe lovens 290, stk Hæleri med hensyn til våben/ammunition Straffe lovens 290, stk Hæleri med hensyn til våben/- ammunition groft Straffe lovens 290, stk Uagtsomt hæleri Straffe lovens Vold eller trussel om vold mod polititjenestemand Straffe lovens 119, stk Trusler om vold m.v. mod overordnet polititjenestemand Straffe lovens 119, stk Lægge hindring i vej. f. udfør (polititjenestemand) Straffe lovens 119, stk Vold og lign. mod nogen i offentlig tjeneste mv. Straffe lovens 119, stk Trusler om vold mv. mod offentlig myndighed Straffe lovens 119, stk Hindring af offentlig myndighed Straffe lovens 119, stk Lægge hindring i vej for udfør. af off. myndighed., skærpende omstændighed Straffe lovens 119, stk Vold mod politi mv. ved opløb/opstand Straffe lovens Fornærmelig tiltale mod polititjenestemand Straffe lovens Vold og lignende mod vidner og deres nærmeste Straffe lovens Brandstiftelse, kvalificeret Straffe lovens Brandstiftelse, forsætlig Straffe lovens Brandstiftelse, uagtsom Straffe lovens Manddrab Straffe lovens Forsøg på manddrab Straffe lovens 237, jf Barnedrab Straffe lovens 238, stk Drab efter begæring Straffe lovens

16 73141 Medvirken til selvmord Straffe lovens Uagtsomt manddrab Straffe lovens Uagtsomt manddrab i forbindelse med færdselsuheld Straffe lovens Vold Straffe lovens Kvalificeret vold Straffe lovens 245, stk Vold med skade på legeme eller helbred Straffe lovens 245, stk Vold ved kvindelig omskæring Straffe lovens 245 a Kvalificeret vold med grov skade Straffe lovens Kvalificeret vold med døden til følge Straffe lovens Uagtsom betydelig legemsbeskadigelse Straffe lovens Uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med færdselsuheld Straffe lovens Hensættelse i hjælpeløs tilstand Straffe lovens Uforsvarlig omgang ved barnefødsel Straffe lovens Forvoldt fare for liv eller førlighed Straffe lovens Undladt at hjælpe en person i livsfare Straffe lovens 253, stk. 1, nr Undladt at hjælpe en person ved ulykke Straffe lovens 253, stk. 1, nr Undlader at hjælpe/flugt fra færdselsuheld Straffe lovens 253, stk Overladelse af våben eller sprængstof Straffe lovens Ulovlig tvang Straffe lovens Frihedsberøvelse Straffe lovens 261, stk Kvalificeret frihedsberøvelse Straffe lovens 261, stk Frihedsberøvelse, grov uagtsom Straffe lovens 261, stk Menneskehandel Straffe lovens 262 a Trussel på livet Straffe lovens Bombetrusler/telefonbomber Straffe lovens Offentlig trussel om voldshandlinger Straffe lovens 266 a Røveri mod pengeinstitut Straffe lovens 288, stk Røveri mod offentligt kontor Straffe lovens 288, stk Røveri mod forretning Straffe lovens 288, stk Røveri mod tankstation Straffe lovens 288, stk Røveri mod værditransport Straffe lovens 288, stk Røveri kassetterøveri Straffe lovens 288, stk Røveri mod person i egen bolig Straffe lovens 288, stk Røveri mod andre Straffe lovens 288, stk Særligt farligt røveri mod pengeinstitut Straffe lovens 288, stk Særligt farligt røveri mod offentligt kontor Straffe lovens 288, stk Særligt farligt røveri mod forretning Straffe lovens 288, stk Særligt farligt røveri mod tankstation Straffe lovens 288, stk Særligt farligt røveri mod værditransport Straffe lovens 288, stk Særligt farligt røveri kassetterøveri Straffe lovens 288, stk. 2 16

17 76327 Røveri særlig farlig mod person i egen bolig Straffe lovens 288, stk Særligt farligt røveri mod andre Straffe lovens 288, stk Blodskam, børn under 15 år Straffe lovens Blodskam i øvrigt Straffe lovens Blodskam mellem søskende, børn under 15 år Straffe lovens 210, stk Blodskam i øvrigt, mellem søskende Straffe lovens 210, stk (Udgået) Blodskam, anden kønslig omgang, børn under 15 år Straffe lovens 210, stk (Udgået) Blodskam, anden kønslig omgang mellem søskende Straffe lovens 210, stk (Udgået) Blodskam i øvrigt, anden kønslig omgang Straffe lovens 210, stk Blodskam, andet seksuelt forhold (børn under 15 år) Straffe lovens 210, stk Blodskam, andet seksuelt forhold mellem søskende Straffe lovens 210, stk Blodskam i øvrigt, andet seksuelt forhold Straffe lovens 210, stk Vanrøgt Straffe lovens (Udgået) Falsk fødselsanmeldelse Straffe lovens 214, stk Unddragelse af forældremyndighed Straffe lovens (Udgået) Voldtægt Straffe lovens (Udgået) Samleje med ulovlig tvang Straffe lovens (Udgået) Samleje ved udnyttelse af psykisk abnormitet Straffe lovens (Udgået) Samleje ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand Straffe lovens 218, stk (Udgået) Samleje med institutionsanbragt Straffe lovens (Udgået) Samleje ved misbrug af afhængighedsforhold Straffe lovens (Udgået) Tilsnigelse til samleje Straffe lovens (Udgået) Samleje med prostitueret under 18 år, kunde Straffe lovens 223 a (Udgået)Samleje med barn under 15 år Straffe lovens 222, stk (Udgået) Samleje med barn under 12 år/ skærpende omstændigheder Straffe lovens 222, stk (Udgået) Samleje med plejebarn/ stedbarn mv. Straffe lovens 223, stk (Udgået) Samleje ved forførelse Straffe lovens 223, stk (Udgået) Anden kønslig omgang ved vold Straffe lovens 224, jf (Udgået) Anden kønslig omgang ved ulovlig tvang Straffe lovens 224, jf (Udgået) Anden kønslig omgang ved udnyttelse psykisk abnormitet Straffe lovens 224, jf (Udgået) Anden kønslig omgang med institutionsanbragt Straffe lovens 224, jf (Udgået) Anden kønslig omgang ved misbrug afhængighedsforhold Straffe lovens 224, jf (Udgået) Anden kønslig omgang ved tilsnigelse Straffe lovens 224, jf (Udgået) Anden kønslig omgang med barn under 15 år Straffe lovens 224, jf. 222, stk. 1 17

18 72243 (Udgået) Anden kønslig omgang med barn under 12 år Straffe lovens 224, jf. 222, stk (Udgået) Anden kønslig omgang med pleje-/stedbarn Straffe lovens 224, jf. 223, stk (Udgået) Anden kønslig omgang ved forførelse Straffe lovens 224, jf. 223, stk (Udgået) Homoseksualitet med barn under 15 år Straffe lovens (Udgået) Homoseksualitet med barn under 12 år Straffe lovens (Udgået) Homoseksualitet i øvrigt Straffe lovens (Udgået) Homoseksualitet ved vold Straffe lovens 225, jf (Udgået) Homoseksualitet ved ulovlig tvang Straffe lovens 225, jf (Udgået) Homoseksualitet ved vold med barn under 15 år Straffe lovens 225, jf. 216, jf. 222, stk (Udgået) Homoseksualitet ved ulovlig tvang med barn under 15 år Straffe lovens 225, jf. 217, jf. 222, stk (Udgået) Homoseksualitet ved vold med barn under 12 år Straffe lovens 225, jf. 216, jf. 222, stk (Udgået) Homoseksualitet ved lovlig tvang med barn under 12 år Straffe lovens 225, jf. 217, jf. 222, stk (Udgået) Uagtsom seksualforbrydelse med barn under 15 år Straffe lovens 226, jf. 222, stk (Udgået) Uagtsom seksualforbrydelse med barn under 12 år Straffe lovens 226, jf. 222, stk (Udgået) Uagtsom seksualforbrydelse i øvrigt Straffe lovens (Udgået) Rufferi Straffe lovens (Udgået) Fremmelse af utugt Straffe lovens 229, stk (Udgået) Udlejning af værelse til utugt Straffe lovens 229, stk (Udgået) Utugtig foto/filmoptagelse af person under 18 år Straffe lovens (Udgået) Blufærdighedskrænkelse ved beføling Straffe lovens (Udgået) Blufærdighedskrænkelse ved blotteri Straffe lovens (Udgået) Blufærdighedskrænkelse ved beluring Straffe lovens (Udgået) Blufærdighedskrænkelse ved verbal uterlighed og lignende Straffe lovens (Udgået) Blufærdighedskrænkelse ved anden uterlighed Straffe lovens (Udgået) Blufærdighedskrænkelse i øvrigt Straffe lovens (Udgået) Forulemper ved opfordring mv. til utugt Straffe lovens (Udgået) Rekruttere/medvirke til utugtig optræden af personer under 18 år Straffe lovens 235a, stk (Udgået) Overvære utugtig optræden af personer under 18 år Straffe lovens 235a, stk (Udgået) Pornografi Straffe lovens (Udgået) Børnepornografi Straffe lovens 235, stk (Udgået) Overtrædelse af pålæg Straffe lovens (Udgået) Meddelt pålæg Straffeloven (Udgået) Børnepornografi besiddelse af/bekendt med Straffe lovens 235, stk. 2 18

19 72301 Voldtægt ved anvendelse af vold eller trussel om vold Straffe lovens 216, stk. 1, nr Voldtægt ved ulovlig tvang Straffe lovens 216, stk. 1, nr. 2, 1. led Voldtægt ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand Straffe lovens 216, stk. 1, nr. 2, 2. led Voldtægt ved samleje med barn under 12 år Straffe lovens 216, stk Samleje ved udnyttelse af psykisk abnormitet Straffe lovens Samleje med institutionsanbragt/frihedsberøvet Straffe lovens Samleje ved misbrug af afhængighedsforhold Straffe lovens Tilsnigelse til samleje Straffe lovens Samleje med barn under 15 år Straffe lovens Samleje med plejebarn/stedbarn m.v. Straffe lovens 223, stk Samleje ved forførelse Straffe lovens 223, stk Medvirken til prostitution (samleje) person under 18 år Straffe lovens 224, stk Samleje m. prostitueret u. 18 år kunde Straffe lovens 224, stk Andet seksuelt forhold ved vold eller trussel om vold Straffe lovens 225, jf. 216, stk. 1, nr Andet seksuelt forhold ved ulovlig tvang Straffe lovens 225, jf. 216, stk. 1, nr. 2, 1. led Andet seksuelt forhold ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand Straffe lovens 225, jf. 216, stk. 1, nr. 2, 2. led Andet seksuelt forhold med barn under 12 år Straffe lovens 225, jf. 216, stk Andet seksuelt forhold v/udnyttelse psykisk abnormitet Straffe lovens 225, jf Andet seksuelt forhold m/ institutionsanbragt/frihedsberøvet Straffe lovens 225, jf Andet seksuelt forhold v/misbrug afhængighedsforhold Straffe lovens 225, jf Andet seksuelt forhold v/tilsnigelse Straffe lovens 225, jf Andet seksuelt forhold m/ barn under 15 år Straffe lovens 225, jf Andet seksuelt forhold m/ pleje-/stedbarn Straffe lovens 225, jf. 223, stk Andet seksuelt forhold v/forførelse Straffe lovens 225, jf. 223, stk Medvirken til andet seksuelt forhold ifm. prostitution af person under 18 år Straffe lovens 225, jf. 224, stk Andet seksuelt forhold end samleje m. prostitueret u. 18 år kunde Straffe lovens 225, jf. 224, stk Pornografisk foto/filmoptagelse af person under 18 år Straffe lovens Medvirken til pornografisk optræden af personer under 18 år Straffe lovens 227, stk Overvære pornografisk optræden af personer under 18 år Straffe lovens 227, stk Uagtsom seksualforbrydelse mod barn under 15 år Straffe lovens 228, jf Uagtsom seksualforbrydelse i øvrigt Straffe lovens Blufærdighedskrænkelse v/ beføling Straffe lovens Blufærdighedskrænkelse v/ blotteri Straffe lovens Blufærdighedskrænkelse v/ beluring Straffe lovens

20 72374 Blufærdighedskrænkelse v/ verbal uanstændighed o.l. Straffe lovens Blufærdighedskrænkelse v/ anden uanstændighed Straffe lovens Rufferi Straffe lovens 233, stk Fremmelse af prostitution Straffe lovens 233, stk Udlejning af værelse til prostitution Straffe lovens 233, stk Svigagtig eller anden utilbørlig fremmelse af prostitution Straffe lovens 233 a Pornografi, salg til person under 16 år Straffe lovens Børnepornografi Straffe lovens 235, stk Børnepornografi, besiddelse af/bekendt med Straffe lovens 235, stk Meddelt forbud efter Straffe lovens 236 Straffe lovens Overtrædelse af forbud efter Straffe lovens 236 Straffe lovens Tyveri, tricktyveri på gadeplan Tyveri fra campingplads Tyveri fra garderobe Tyveri fra svømmehal/idrætsanlæg/ omklædningsrum Tyveri fra hospitaler/plejehjem Tyveri fra andre steder Tyveri af nummerplader Tyveri fra lomme/taske/bagage Tyveri af taske/bagage Tyveri i tog/skib/fly/bus Tyveri i lufthavne Tyveri i forbindelse med prostitution Tyveri på banegårde Tyveri i forbindelse med vold Tyveri i øvrigt Tyveri af våben Ulovlig omgang med hittegods Straffe lovens Tyveri fra personbil Tyveri fra motorcykel/scooter Tyveri fra både Anden forbrydelse (øvrig straffelov) Højforræderi Straffe lovens Krigsanstiftelse Straffe lovens Farevoldende offentlige udtalelser Straffe lovens Femte kolonnevirksomhed Straffe lovens Bistand til fjenden under krig Straffe lovens Misligeholdelse af kontrakt under krig Straffe lovens Erhvervsmæssigt samarbejde med fjenden Straffe lovens

Centrale nøgletal. Anmeldelser og sigtelser 2007-2012. Januar 2013

Centrale nøgletal. Anmeldelser og sigtelser 2007-2012. Januar 2013 Centrale nøgletal Anmeldelser og sigtelser 2007-2012 Januar 2013 INDHOLD Anmeldelser 2007-2012 Sigtelser 2007-2012 Side 2-8 Side 9-15 Januar 2013 Anmeldelser 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Straffeloven

Læs mere

Straffelovsovertrædelser fordelt på kriminalitetstype, kriminalitetsart, indhold, paragraf og gerningskode

Straffelovsovertrædelser fordelt på kriminalitetstype, kriminalitetsart, indhold, paragraf og gerningskode Straffelovsovertrædelser fordelt på kriminalitetstype, kriminalitetsart, indhold, paragraf og gerningskode Borgervendt kriminalitet Kriminalitetsart Indhold Paragraf Hærværk Hærværk Strfl.s. 291, stk.

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Materiale og begreber Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Materiale og begreber Fejl! Bogmærke er ikke defineret. INDLEDNING Til brug ved Straffelovrådets drøftelser af strafferammer m.v. er der gennemført en undersøgelse af domspraksis på straffelovens område. Undersøgelsen sigter primært på en statistisk kortlægning

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om politiets henlæggelse af straffesager. Maj 2015

Beretning til Statsrevisorerne om politiets henlæggelse af straffesager. Maj 2015 Beretning til Statsrevisorerne om politiets henlæggelse af straffesager Maj 2015 BERETNING OM POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål og

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

EUROPÆISK ARRESTORDRE 1

EUROPÆISK ARRESTORDRE 1 EUROPÆISK ARRESTORDRE 1 Denne arrestordre er udstedt af en kompetent judiciel myndighed. Der anmodes om, at nedenstående person anholdes og overgives med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse

Læs mere

Vil du klage over politiet?

Vil du klage over politiet? Vil du klage over politiet? Den Uafhængige Politiklagemyndighed Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) er en selvstændig myndighed, der hverken hører under politiet eller anklagemyndigheden.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001 Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven

Læs mere

Resumé over disciplinærsager 2008

Resumé over disciplinærsager 2008 Resumé over disciplinærsager 2008 Disciplinærsagsresumé 2008 Side 1 Indholdsfortegnelse TJENSTLIGE FORHOLD... 3 SPIRITUSPÅVIRKETHED... 3 LANGSOMMELIG/UKORREKT SAGSBEHANDLING... 3 UDEBLIVELSE FRA TJENESTEN...

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013 Læsø Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013 Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne

gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne 1 Hvordan undgår vi seksuelt misbrug af børn? I Gladsaxe ønsker vi et trygt foreningsliv, hvor børn og unge kan trives sammen med de voksne i foreningerne. Der

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Straffelovrådets udtalelse om strafniveauet i sager om seksuelt misbrug af børn

Straffelovrådets udtalelse om strafniveauet i sager om seksuelt misbrug af børn Straffelovrådets udtalelse om strafniveauet i sager om seksuelt misbrug af børn INDHOLD 1. Indledning... 1 1.1. Kommissorium...1 1.2. Straffelovrådets sammensætning... 2 2. Seksuelt misbrug af børn...3

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Strafferet Forbrydelser og andre strafbare forhold

Strafferet Forbrydelser og andre strafbare forhold Strafferet Forbrydelser og andre strafbare forhold GJELLERUP This page intentionally left blank Jørn Vestergaard, Anders Dorph, Hanne Rahbæk, Jens Røn & Thomas Rørdam Strafferet Forbrydelser og andre strafbare

Læs mere

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND 22. oktober 2007 KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND Af Niels Glavind Skal man tegne en social profil af et samfund, kan man ikke nøjes med samfundets solside. Man må også se på dets skyggesider. Kriminalitet

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 B 8 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP Faxe Kommune, Center for Børn & Familie Analyse SSP Center for Børn & Familie 19-09-2013 Indhold Indledning:...2 Analysens opbygning:...3 Data:...3 Hvor mange er der tale om?...4 De unges basisoplysninger:...5

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

Nationalt Forebyggelsescenter, NFC, og problemskabende unge, bander og rockere

Nationalt Forebyggelsescenter, NFC, og problemskabende unge, bander og rockere Nationalt Forebyggelsescenter, NFC, og problemskabende unge, bander og rockere -Forebyggelse i strategier og planer -Forebyggelse på operativt niveau -Forebyggelse på projektniveau Maria Bislev, sociolog,

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

PERSONALEADMINISTRATIVE RETNINGSLINIER Ansættelse Revideret april 2002. Indholdsfortegnelse

PERSONALEADMINISTRATIVE RETNINGSLINIER Ansættelse Revideret april 2002. Indholdsfortegnelse Bogtitel: Kap. Nr.: 4 PERSONALEADMINISTRATIVE RETNINGSLINIER Ansættelse Revideret april 2002 4.10 Straffeattester Indholdsfortegnelse Brug af straffeattester og referencer ved ansættelse i Odense Kommune

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning - en vejledning Marts 2006 Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning Indholdsfortegnelse Forord... 3 Trusler og vold mod kommunalpolitikere i Danmark... 4 Hvordan skal du forholde dig før,

Læs mere

- 147 - Bilag 2. Ialt Kriminal- Ordens- Uoplyst. Hillerød 61 38 23 Hjørring 36 22 5 9 Århus 106 103 3

- 147 - Bilag 2. Ialt Kriminal- Ordens- Uoplyst. Hillerød 61 38 23 Hjørring 36 22 5 9 Århus 106 103 3 - 147 - Bilag 2. statistiske undersøgelse af anvendelsen af ransagning. Til brug for udvalgets vurdering af anvendelsen af ransagninger og fremgangsmåden ved disse har politikredsene Hillerød, Hjørring

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Begreber. STL 141 SEL 153 BEK nr. 1466 af 16/12/2010 VEJ nr. 11 af 15/02/2011 pkt. 68. BEK 79 af 04/02/1998 BEK nr.

Begreber. STL 141 SEL 153 BEK nr. 1466 af 16/12/2010 VEJ nr. 11 af 15/02/2011 pkt. 68. BEK 79 af 04/02/1998 BEK nr. Begreber En lang række af de udtryk og begreber, der findes anvendt i sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge, bringes her med en kort beskrivelse og / eller den for tiden gældende definition.

Læs mere

Opgave 1. Hr. Hansen havde trods sit fald formået at give et godt signalement af Anne og Michael, som blev anholdt, mens de sad og drak øl.

Opgave 1. Hr. Hansen havde trods sit fald formået at give et godt signalement af Anne og Michael, som blev anholdt, mens de sad og drak øl. 2 Opgave 1 Søren kom kørende i bil inde i centrum. Hans kæreste, Anne, sad på passagersædet. Myldretidstrafikken var tæt, så hastigheden var lav. Ved et busstoppested stod Michael og ventede på bussen.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI STRATEGI 2014 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 2 Vision og overordnede mål 3 Prioriterede fokusområder 3 Den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet skal bekæmpes 3

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

- 63 - Kapitel 4. Efterlysning. Politiet anvender i praksis efterlysninger i en række forskelligartede

- 63 - Kapitel 4. Efterlysning. Politiet anvender i praksis efterlysninger i en række forskelligartede - 63 - Kapitel 4 Efterlysning 4.1. Indledning. Politiet anvender i praksis efterlysninger i en række forskelligartede situationer. Efterlysninger kan anvendes som led i en strafferetlig efterforskning

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. marts 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Sultana Baig

Læs mere

Ishøj Kommunes Exit-program En vej ind En reaktiv kriminalitetsforebyggende indsats

Ishøj Kommunes Exit-program En vej ind En reaktiv kriminalitetsforebyggende indsats Ishøj Kommunes Exit-program En vej ind En reaktiv kriminalitetsforebyggende indsats Formålet med Ishøj Kommunes reaktive kriminalitetsforebyggelsesindsats er, at skabe muligheder og betingelser for, at

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 8/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2007-511-0004

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 8/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2007-511-0004 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 8/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2007-511-0004 Indholdsfortegnelse Vejledning, orientering og underretning af forurettede i straffesager, udpegning af en kontaktperson

Læs mere

D O M. afsagt den 22. april 2014. Rettens nr. 2A-1978/2013. Anklagemyndigheden mod Tiltalte. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

D O M. afsagt den 22. april 2014. Rettens nr. 2A-1978/2013. Anklagemyndigheden mod Tiltalte. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. D O M afsagt den 22. april 2014 Rettens nr. 2A-1978/2013 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Tiltalte, er tiltalt for: 1. ved den 20. februar 2012

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014 Sag 107/2014 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 5. september

Læs mere

$%!!"!& & #( " +&,!" #$! "%,)%!% # $ %!)!" #, %& - "%%! & " #. - &!"!".! - #

$%!!!& & #(  +&,! #$! %,)%!% # $ %!)! #, %& - %%! &  #. - &!!.! - # ! " $!!"!&!"'""&& & ( "&""!)! *!"&& & &!" && ". " +& &&!&,!" $! "! ",)! $!)!", & - "! & ". - &!"!"!"& ".! -,/ 2 ! " 00. 0$ / 0+$ 00 012 $ 0 3 ' 3 +2 / 1, 4!" 4 /, 5 3( 6 /$ +0 5, + & ' ( +0!& +1 +' +5

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 8/2007 Rettet juli 2011 J.nr. RA-2007-511-0004

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 8/2007 Rettet juli 2011 J.nr. RA-2007-511-0004 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 8/2007 J.nr. RA-2007-511-0004 Indholdsfortegnelse Vejledning, orientering og underretning af forurettede i straffesager, udpegning af en kontaktperson for forurettede og vidner

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget REU alm. del - O Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-792-0051 Dok.: HHM40078 Besvarelse af spørgsmål nr. 87 af 4. april 2005 fra Folketingets Retsudvalg.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2010-380-0008 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2010-380-0008 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2010-380-0008 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere 1. Indledning 2. Sager mod børn under 15 år 2.1. Generelt 2.2. Tilbageholdelse

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI STRATEGI 2012 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 2 Vision og overordnede mål 3 Prioriterede fokusområder 3 Den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet skal bekæmpes 3

Læs mere

Vejledning om børneattester

Vejledning om børneattester Vejledning om børneattester Hvad er en børneattest? En børneattest er en særlig form for straffeattest, som udelukkende indeholder oplysninger om domme m.v. om visse seksualforbrydelser begået mod børn

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre 1. Baggrund I september 2009 fremsatte en gruppe medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland, Italien, Polen,

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

HANDLEPLAN 2013. Lokalrådet i Frederikshavns kommune

HANDLEPLAN 2013. Lokalrådet i Frederikshavns kommune HANDLEPLAN 2013 Lokalrådet i Frederikshavns kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Rammerne for Lokalrådets arbejde...3 3. Lokalrådet i Frederikshavn kommune 3 4. Det kriminalitetsforebyggende

Læs mere

Børn og unge. i politiets døgnrapporter. Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen.

Børn og unge. i politiets døgnrapporter. Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen. Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen Sponsoreret af: nunatta naqiterivia Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2008 Den 16. maj 2008 Rettet maj 2011 J.nr. RA-2011-609-0123

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2008 Den 16. maj 2008 Rettet maj 2011 J.nr. RA-2011-609-0123 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2008 Den 16. maj 2008 Rettet maj 2011 J.nr. RA-2011-609-0123 Behandlingen af sager om samlivsrelaterede personfarlige forbrydelser Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Den

Læs mere

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005.

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005. Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Mike Axdal Dato: 13. juli 2006 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-2001-0042 Dok.: ALJ40449 Ved e-mail af 1. februar 2005 har De klaget til Justitsministeriet

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 8. februar 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 8. februar 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 8. februar 2011 4. februar 2011. Nr. 80. Bekendtgørelse af lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler Hermed bekendtgøres lov for

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Vejledning. til idrætsforeninger om at indhente og håndtere. børneattester

Vejledning. til idrætsforeninger om at indhente og håndtere. børneattester Vejledning til idrætsforeninger om at indhente og håndtere børneattester Udgiver Danmarks Idræts-Forbund, DGI samt Dansk Firmaidrætsforbund Tekst Jan Darfelt, Morten Mølholm, Casper Hollerup, DIF, og Søren

Læs mere

Behov for whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser

Behov for whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser Sagsnr. 11-0115 - - 28.01.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Behov for whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser FTF viser i en ny undersøgelse, at forholdsvis mange FTF

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION for underretningsstatistik

KRAVSPECIFIKATION for underretningsstatistik Ankestyrelsen Data og Analyse Den 4. marts 2014 KRAVSPECIFIKATION for underretningsstatistik Kontakt: Jesper Nyholm, Statistiksektionen, jny@ast.dk, tlf. 61 89 75 07 1 af 12 1. Indledning I denne kravspecifikation

Læs mere

Loven om TV-overvågning med kommentarer

Loven om TV-overvågning med kommentarer Loven om TV-overvågning med kommentarer Folketinget vedtog 1. juni 2010 en ændring af Lov om tv-overvågning, som udvider adgangen til tvovervågning for boligorganisationer og idrætsanlæg- se side 4. Lovens

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder. En analyse af udviklingen

Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder. En analyse af udviklingen Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder En analyse af udviklingen Vold begået af kvinder En analyse af udviklingen Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup 45 15 36 50 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Ungdomsklubber. Hæleri. - er det prisen værd?

Ungdomsklubber. Hæleri. - er det prisen værd? Ungdomsklubber Hæleri - er det prisen værd? 1 Unge og hæleri Hvorfor er det vigtigt at snakke om hæleri? Køb og salg af stjålne varer er udbredt, men mange unge (og voksne) kender ikke begrebet hæleri

Læs mere

Indhold Rigslov... 2 Straffeloven... 3 Lov for Handel og Jord... 5 Artefaktloven... 6

Indhold Rigslov... 2 Straffeloven... 3 Lov for Handel og Jord... 5 Artefaktloven... 6 Indhold Rigslov... 2 Straffeloven... 3 Lov for Handel og Jord... 5 Artefaktloven... 6 Rigslov Denne lov gælder for Palenia og omegn, samt vasaller deraf. Stk. 2: Palenia og omegn været Palenia by samt

Læs mere

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen i Tårnby. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere