Sammen om unge kvinders mentale sundhed veje til forandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen om unge kvinders mentale sundhed veje til forandring"

Transkript

1 Sammen om unge kvinders mentale sundhed veje til forandring Inspiration og refleksion: Opmærksomhedspunkter fra et symposium

2 Introduktion Næsten hver femte unge kvinde mellem 16 og 25 år har et dårligt mentalt helbred. De unge kvinder oplever i langt højere grad end de unge mænd at være utilfredse med livet og have svært ved at klare dagligdagen. Udviklingen er de sidste 20 år gået i den forkerte retning, og de unge kvinders trivsel er derfor et område, der kalder på særlig opmærksomhed og handling. Andel med dårligt mentalt helbred Kilde: Danskernes sundhed den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsen 2014 Med det formål at inspirere det sundhedsfremmende, forebyggende og rådgivende arbejde med mental sundhed, afholdt Center for Forebyggelse i Praksis i KL i november 2014 symposiet Sammen om unge kvinders mentale sundhed. Her mødtes nøglepersoner fra kommuner, organisationer, frivillige foreninger og forskningsinstitutioner for at dele viden og erfaringer. Symposiet tog udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke Mental Sundhed og var tilrettelagt med oplæg fra deltagerne og drøftelse af tre spørgsmål: 1) Hvilken rolle kan kommunen, frivillige foreninger og andre aktører have i forhold til at styrke unge kvinders mentale sundhed? 2) Hvilken rådgivning og hjælp skal unge kvinder med problemer have, og hvordan bliver de unge opmærksomme på hjælpen i tide? 3) Hvad karakteriserer et godt samarbejde mellem kommunerne, frivillige foreninger og andre aktører for at skabe gode rammer og vellykkede tilbud til de unge kvinder? På baggrund af symposiet udsender Center for Forebyggelse i Praksis denne opsamling med opmærksomhedspunkterne, som deltagerne udpegede som 2

3 særligt vigtige. Opmærksomhedspunkterne er samlet under tre overskrifter ledsaget af refleksionsspørgsmål: Fremme af mental sundhed tæt på de unge og tilbud til dem, der har det svært En sammenhængende indsats igennem samarbejde og koordinering Ansvaret i samfundet og hos den enkelte. Formålet med opsamlingen er at inspirere og opfordre til refleksion over, hvordan der kan arbejdes med unge kvinders mentale sundhed. Det er altså ikke en samlet oversigt over tiltag eller viden om området. Arbejdet med den mentale sundhed er komplekst, og som symposiet viser, er de unges kontekst og baggrund afgørende for, hvilken indsats der er hensigtsmæssig. Vejene til forandring kan ikke skabes i isolation, og symposiet og opsamlingen er derfor også en opfordring til at skabe et fælles fundament: brug hinanden på tværs af kommunegrænser og fagområder. Forebyggelsespakken Mental Sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er faglige anbefalinger om, hvad kommunen bedst kan gøre for at sikre en sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Pakkerne bygger på den aktuelt bedste viden og giver anbefalinger om rammer, tilbud, information og undervisning, samt tidlig opsporing af risikofaktorer. Forebyggelsespakken Mental Sundhed bygger på WHO s opfattelses af mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagsudfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. I forhold til at fremme mental sundhed hos unge indeholder pakken anbefalinger om at arbejde med børns trivsel i skole og dagtilbud og have en tidlig indsats for børn og unge, der viser tegn på mistrivsel. For unge anbefales at have fokus på at forebygge frafald på ungdomsuddannelser og på aktivering af unge ledige. 3

4 Perfektionisme og kampen mod kroppen Professor Pernille Due, Statens Institut for Folkesundhed, indledte symposiet med at skitsere baggrunden for at sætte fokus på området. Vidensråd for Forebyggelse har udgivet rapporten Børn og unges mentale helbred. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. Rapporten viser bl.a. at: 25 % af de årige kvinder føler sig stressede. Mellem 5-18 % af børn og unge føler sig ensomme. Forekomsten er størst blandt piger, og den stiger med alderen. Over 50 % af de årige sover mindre end anbefalet. Antallet af selvmordsforsøg er fordoblet siden 1994, og tallet er særligt højt blandt årige kvinder. Mens indikationerne på dårlig mental sundhed stiger i teenageårene, går det den modsatte vej med de unge kvinders medlemskab af idrætsforeninger, som falder markant. Ifølge analytiker ved Idrættens Analyseinstitut Trygve Laub Asserhøj opfattes foreningerne ikke som attraktive, inkluderende fællesskaber for de unge blandt andet på grund af et stærkt fokus på præstation og konkurrence og for lidt blik for den enkelte bruger. Men der ligger et stort forebyggelsespotentiale i de fællesskaber og den fysiske aktivitet, foreningerne tilbyder. 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % Selvorganiseret Aktiv i privat center Foreningsaktiv Andel idrætsaktive danskere Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2011, Idrættens Analyseinstitut 4

5 Et andet indsatsområde for forebyggelsen er den enkeltes robusthed. Professor Carsten Obel, Aarhus Universitet, præsenterede begrebet som en ny tilgang til den mentale sundhed. Robusthed, eller modstandskraft, er en evne, der kan trænes, og det kan gavne både de velfungerende unge, som føler sig stressede og de unge, hvis funktionsniveau påvirkes af mental mistrivsel. Fordelen ved robusthed er, at det hjælper én med at navigere i livet, som det er, og ikke forudsætter krav om gennemgribende forandring. Kilde: Fremme af mental sundhed, baggrund, begreb og determinanter. Sundhedsstyrelsen 2008 Deltagerne understregede, at de unge kvinder er meget forskellige, har forskellige baggrunde og behov, og at effektfulde indsatser forudsætter kendskab til deres kontekst. Der blev opridset to overordnede grupper i deltagernes arbejde: Den ene gruppe er de unge kvinder, der udadtil klarer sig godt, men som føler sig triste og stressede på symposiet omtalt som 12 tals-pigerne. Den anden gruppe er de unge kvinder, hvis funktionsniveau er påvirket, så de har svært ved at fastholde uddannelse og relationer. Typisk kæmper de med både mental mistrivsel og svære socialøkonomiske og familiemæssige forhold. Generelt vil man møde flest af den første gruppe på gymnasierne og flest af den anden gruppe på erhvervsskolerne. 5

6 Tomhed, smerte og jagten på lykken I ungerådgivningerne Girltalk.dk og Headspace og Odense Kommunes ungerådgivning fortæller de unge kvinder ufiltreret, hvad der er svært for dem. Deres udsagn giver et billede af en kultur, hvor det forventes, at man kan opnå alting og selv er ansvarlig for det. Man skal være social og en del af en flok og samtidig være unik; man skal have arbejde og må ikke vise usikkerhed i fx uddannelsesvalg; og lykken er et fast defineret mål, mens smerten er en uacceptabel tilstand. Ofte støtter forældrene de unges høje forventninger til sig selv og demonstrerer med deres livsstil, at det ikke er acceptabelt at have brug for hvile og være usikker. De unge udtrykker, at det skaber et stort pres og angst for ikke at være god nok. Og typisk forstår de ikke, hvorfor de er så kede af det. Kroppen bliver arena for den kamp, og symptomerne kan være selvdestruktiv adfærd som spiseforstyrrelser, selvskade og hashrygning. Ungerådgivningerne oplever, at forældrene ønskede sig en skøjteprinsesse, men fik en banegårdspige med hang til hash og kommer til rådgivningen med spørgsmålet: Hvor kommer hun fra. Kan I ikke fikse hende for os? At være ung pige i Danmark Det at være ung i Danmark giver utrolig mange udfordringer. Det at være ung pige i Danmark giver endnu flere udfordringer. Som årig pige, søgte jeg utrolig meget opmærksomhed. Ikke blot fra veninder og fyre, men især fra forældre og andre autoriteter. At få bekræftigelsen i at jeg var god nok, betød alt. Om jeg så skulle få mig en spiseforstyrrelse, skære i mig selv, eller gå i nedringet tøj, så skulle jeg nok på én eller anden måde få alles opmærksomhed. Alligevel følte jeg tomhed indeni efter jeg fik folks opmærksomhed. Nu som ung i starten af tyverne, betyder opmærksomhed også noget - bare på andre vilkår. I dag er det ikke nok at gøre alt for andre og få ingenting tilbage. I dag skal jeg også være en del af Facebook og poste alt der sker i mit liv, like andres opslag for at de ved at jeg følger med, samtidig med at passe uddannelsen, være et led i en forening, undervise og opdrage de børn jeg coacher og være 'psykolog' for deres forældre. Og så skal jeg jo også have et fritidsjob ved siden af, fordi SU'en ikke rækker til de basale behov. Som ung i tyverne er der en masse ansvar som man ikke blev forberedt på, dengang man var yngre. Især når ens forældre ikke har været der til at støtte én. Og selv med alt den travlhed og alle de mennesker omkring mig, så kan jeg til tider stadig føle mig tom indeni og have en følelse af at jeg stadig ikke ved hvem jeg er. Ung kvinde til Girltalk.dk 6

7 Opmærksomhedspunkt Fremme af mental sundhed tæt på de unge og tilbud til dem, der har det svært Symposiets deltagere lagde vægt på, at den mentale sundhed kan fremmes, der hvor de unge er, på uddannelsesinstitutionen og i fritiden. Det handler om at skabe rum for fællesskaber, hvor de unge trives og føler sig anerkendt. Det er vigtigt for de unge, at de oplever, at de kan indfri de krav og forventninger, der stilles til dem af deres omgivelser og dem selv. De voksne omkring de unge kan hjælpe ved at skabe rammer for en tryg og åben dialog, hvor der tales kollektivt om forestillinger om, hvad andre gør, og forventninger til sig selv i forhold til fx uddannelse, fremtid, brug af rusmidler og seksualitet. I overgange, fx når de begynder ny uddannelse, er de unge særligt sårbare, og der er behov for særligt fokus på, at de føler sig velkomne og danner gode relationer med andre unge. Når de unge ikke trives og har brug for hjælp, er det en styrke, at der er en pallette af enkeltstående tilbud, som tilbyder noget forskelligt. Palletten kan fint bestå af kommunale, regionale og civilsamfunds-tilbud. Nogle unge har det bedst ved at søge hjælp på en net-chat, hvor de kan være anonyme og måske få hjælp af et godt råd fra en ligesindet. Andre har behov for personlige samtaler med professionelle. Mens nogle få har brug for psykiatrisk behandling for at komme videre i livet. For de unge er det vigtigt, at hjælpen er let tilgængelig og, at de hjælpes videre til rette sted, hvis det første sted ikke matcher dem eller deres udfordringer. På symposiet blev det fremhævet at: Opkvalificering af lærere og andre frontmedarbejdere i kommunerne og på ungdomsuddannelserne kan bidrage til at arbejde med trivsel, og at tegn på dårligt mentalt helbred spottes tidligt. Forskellige former for fællesskaber skal være tilgængelige for de unge i skolen, på ungdomsuddannelserne og i fritiden. Uformelle fællesskaber med fokus på ressourcer og muligheder frem for problemer og diagnoser fremmer trivsel og giver ejerskab og tryghed. Fællesskaber, der har sociale værtsfunktioner og inkluderende former, gør en forskel for nogle unge, der ikke føler sig velkomne andre steder Tidlige indsatser er vigtige, så de unge får hjælp, når de mistrives, uden at de har brug for en henvisning eller diagnose. Kommunale rådgivningstilbud kan med fordel placeres og indrettes, så de ikke signalerer et stærkt tilhørsforhold til kommunen eller psykiatrien, da det ofte skræmmer de unge væk. 7

8 Der er behov for mulighed for både anonyme og personlige henvendelser i rådgivningen. Også de unge kvinder over 18 år har behov for åben, anonym rådgivning. Refleksionsspørgsmål om fremme af mental sundhed tæt på de unge og tilbud til dem, der har det svært - Hvordan bliver mental sundhed indtænkt på tværs i kommunens forvaltningsarbejde og politikker? - Tager kommunen de frivillige og foreningerne med på råd i arbejdet med mental sundhed? - Har vi fokus på både mental sundhedsfremme og rådgivningstilbud tæt på de unges hverdag? CASE: Ærlige voksne I Ikast-Brande ungdomscenter er skoleudviklingsmodellen PALS integreret i den pædagogiske praksis. PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil og er en model, der sikrer en systematisk tilgang til arbejdet med et inkluderende læringsmiljø. Pals er et blivende tiltag, der involverer alle skolens medarbejdere gennem fælles kompetenceudvikling, og det giver resultater. I Ikast-Brande er de overordnede mål at styrke studieparathed, mestring af eget liv, fællesskabsfølelsen, sociale og personlige kompetencer, åbenhed og respekt for forskellighed. I praksis holdes der fokus på og trænes positiv adfærd, tydelige forventninger og synlig anerkendelse af positiv adfærd. I 2014 blev projektet PALS - mental sundhed igangsat. Det sætter fokus på unges trivsel gennem fem overordnede temaer: relationskompetence, kortlægning, involvering af elever og forældre, curriculum og socio-emotionelle færdigheder. Undervejs tilegner lærerne sig nye kompetencer, og nye samarbejdsrelationer udforskes. Resultatet af det systematiske arbejde med PALS er lærere, der er tydeligt værdibærende. Det opfylder et tomrum i opdragelsen, som forældrene ofte har efterladt. Erfaringen fra Ikast Brande er, at ærlige og dedikerede voksne har en stor effekt på de unges trivsel. 8

9 CASE: Brobygning på ungeparate uddannelser I et Satspuljeprojekt opkvalificerer Psykiatrifonden undervisere på ungdomsuddannelserne ved at undervise i psykisk sygdom. Desuden tilbydes en kort samtale til de unge. Bjarke Malmstrøm Jensen, underviser i Psykiatrifonden, opfordrer til at uddannelserne bliver bevidste om at være unge-parate i stedet for at fokusere på kravet til de unge om, at de skal være uddannelsesparate. Mange af de unge på erhvervsskolerne oplever følelsesmæssige problemer, men det viser sig ofte at have rod i familierelationer, uddannelsesmæssige eller socialøkonomiske forhold. For de unge piger med både følelsesmæssige og sociale problemer er omstillingen mellem forskellige rammer rigtig svær. For bedst at hjælpe dem, skal der derfor fokuseres på svære overgange som uddannelsesstart, praktik og arbejdsstart. Projektet viser, at på de skoler, hvor det lykkes at skabe brobygning mellem vejleder, den unge og en lærer, fastholdes den unge ofte i uddannelse. CASE: INSP! INSP! i Roskilde har hverken fokus på problemer eller mental sundhed; alligevel har stedet en effekt på de besøgende unges trivsel, tryghed og deltagelse i fællesskaber. INSP! er et hus, hvor man kan komme, som man er og lave det, man vil sammen med andre. Tilgangen baseres på empowerment-tænkning og er et frirum for talenter og dem, der ikke har fundet sig selv endnu. Huset bliver brugt af både sårbare og ressourcestærke unge, som tilbringer 5 minutter eller hele dagen der. For en del unge er huset blevet et fast holdepunkt og en udvidet familie, hvor nogle andre unge holder øje med én. Nogle oplever ikke at have brug for hjemmevejleder, fordi de kommer på INSP!. Opmærksomhedspunkt En sammenhængende indsats igennem samarbejde og koordinering Symposiets deltagere lagde vægt på værdien af øget samarbejde, koordinering og videndeling mellem aktørerne. Som spændvidden i deltagergruppen illustrerer, arbejdes der med unge kvinders mentale sundhed i meget forskellige rammer, fra projekter startet af ildsjæle til strategiske kommunale indsatser. Det blev fremhævet at: 9

10 Dialog og kendskabet mellem de lokale aktører er afgørende. Det er behov for overblik over og bedre kendskab til både tilbud og personer lokalt, så ansvarsfordelingen er tydelig; de unge kan blive henvist til rette sted, og der arbejdes mod fælles mål. En måde at imødekomme dette kan være, at der oprettes én indgang til området. Det kan være en indgang for de unge i regi af ungdomsuddannelser eller PPR, eller en indgang for medarbejderne i de forskellige tilbud. Deltagerne gav udtryk for, at især en indgang for medarbejdere er hensigtsmæssigt. De unge kvinder og deres kontekst skal inddrages aktivt i tilrettelægningen af tilbud. De unge kvinder kender selv deres situation og behov, og denne ressource bør bruges. Familierne opleves ofte som fraværende i forhold til de unge kvinders problemer. Med en større inddragelse af de ressourcer, der ligger i familierne, kan de rustes til at hjælpe de piger, der ikke har store sociale problemer. Derved kan der muligvis frigøres ressourcer til dem med større behov. Inddragelsen af familierne kan fx foregå gennem sundhedsplejen, der har langvarigt kendskab til familierne og den unge. Modeller for samarbejdet herunder inddragelse af de frivillige og foreninger bør udvikles og implementeres. Dette kunne eksempelvis være i form af et videncenter, der kan skabe overblik over både varige tilbud og projekter, opsamle viden om feltet og facilitere netværk og kompetenceopbygning. Fælles aktiviteter på tværs af sektorer og faglighed vil løfte området. Der er behov for en kortlægning af området og en undersøgelse af, hvad der virker. Forskningen skal være lydhør overfor det behov for viden, der findes i praksis; dem, der møder de unge på chatten, i rådgivningen, på uddannelsesinstitutionerne og i fritiden har værdifuld viden og erfaring. Refleksionsspørgsmål om samarbejde og koordinering - Samarbejdet mellem myndighedsarbejdet og civilsamfundet er både frugtbart og rummer dilemmaer. Er der fx grænser for det frivillige engagement i arbejdet med sårbare grupper? Og hvor ligger ansvaret for den unges trivsel? - Kender vi vores egne tilbud og medarbejdere, der arbejder med mental sundhed? - Er vi opmærksomme på de forskellige målgruppers udfordringer? Fordeler vi ressourcerne rigtigt? 10

11 CASE: Ungekontakten brobyggere i hjemlige omgivelser Ungekontakten i Odense viser, hvor frugtbart det kan være, når der i en kommune er en indgang med professionelle rådgivere i omgivelser, der hverken lugter af psykiatri eller kommune. Lene Kirkegaard Vestergaard, socialrådgiver og rådgiver i Ungekontakten fortæller, at Ungekontakten hører under Odense Kommune. Ungekontakten er en åben anonym rådgivning for unge i alderen år. Man kan få tilbudt et samtaleforløb på fem gange. Mange tænker, det ikke er meget men erfaringen fra Odense er, at det er en god måde at skabe et godt bindeled mellem det forebyggende arbejde, som er det regi Ungekontakten ligger i, det kommunale system, praktiserende læger, psykiatri, skoler, uddannelser og frivillige tilbud. Ungekontaktens form og ikke mindst placering i en hyggelig lejlighed midt i Odense gør de unge og familierne trygge, og der er færre sager, der udvikler sig til noget stort. Når Ungekontakten skal lave en underretning, bestræber man sig langt på vej på at lave den i samarbejde med forældrene. Ordet underretning reagerer de fleste forældre negativt på. Der bliver således gjort meget for at fortælle, at det er en form for bekymringsbrev. Dette reagerer forældre som regel konstruktivt på, og det fremadrettede arbejde for samarbejdspartnere i Børn- og Ungeforvaltningen bliver meget lettere. Statistikken viser, at der bliver åbnet færre Børn- og Ungesager efter Ungekontaktens start. Det forebyggende arbejde betaler sig altså både økonomisk og for de unges trivsel. Opmærksomhedspunkt Ansvaret i samfundet og hos den enkelte Hvis en mand ikke går I samme tempo som alle andre er det måske fordi han hører en anden trommeslager. Lad ham vandre i takt med den musik, han hører. (Henry David Thoreau) Symposiets deltagere tilkendegav tydeligt at udover tiltag, der støtter individet og relationerne, er det væsentligt at stille spørgsmål til, hvilke værdier og kultur vi som samfund præger de unge med. Den mentale sundhed opleves som et individuelt problem, men måske har det rødder i strukturelle forhold? 11

12 Deltagerne gav udtryk for, at der er en oplevelse af, at livet skal have et bestemt tempo og skal følge et bestemt spor. Samfundet fungerer i høj hastighed og er indrettet efter en økonomisk og målorienteret tankegang fx i form af hyppige tests og krav om at vælge den rigtige uddannelse. Det er der mange, der ikke kan leve op til, og der er derfor behov for et fornyet fokus på de strukturer, værdier og kultur, der omgiver de unge. Familien er en vigtig spiller at få på banen som bolværk mod effekten af et samfundsmæssigt pres på unges kvinders mentale helbred. Forældrene er forbilleder, men de er ikke altid til stede. Kommunerne har igennem sundhedsplejen en unik mulighed for at styrke forældre-barn relationen i den tidlige barndom. Allerede i 0-3 årsalderen vil manglende kognitiv, sproglig, social og emotionel stimulering få stor betydning for barnets videre udvikling, skolegang og indflydelse på barnets mentale helbred senere i livet. Familiens inddragelse er også væsentlig i teenagealderen. Ansatte i rådgivningerne oplever ofte, at de unge bliver afleveret af forældrene, hvilket bekræfter den unge i, at det er hendes eget ansvar og ikke noget, der har med en familiekultur at gøre. Er vi ved at give krykker til de unge i stedet for, at vi lærer dem at gå? Er det et sygt system, som vi synes, de skal lære at være robuste i? Deltager på symposiet Det er da svært at være forældre og få at vide, at ens barn ikke kan tegne inden for stregerne, så går man da hjem og råtræner Deltager på symposiet Refleksionsspørgsmål om ansvaret i samfundet og hos den enkelte - Hvor lægges ansvaret for den unges mentale sundhed i de indsatser og strategier, vi sætter i værk? - Hvor er familierne og forældrene i kommunens tilbud og strategier? Skal relationsarbejdet tænkes mere ind? - Hvilke værdier og normer stiller vi op for de unge, og er vi bevidste om deres konsekvenser? 12

13 Links og litteratur Rådgivning og hjælp til unge Girltalk.dk Headspace.dk Ungekontakten i Odense INSP.dk Robusthed.dk Viden om mental sundhed Børn og unges mentale helbred. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. Vidensråd for Forebyggelse 2014 Forebyggelsespakke - Mental sundhed. Sundhedsstyrelsen 2012 Når det er svært at være ung i DK- unges trivsel og mistrivsel i tal. Center for ungdomsforskning, Fremme af mental sundhed, baggrund, begreb og determinanter. Sundhedsstyrelsen, 2008 Tal på mental sundhed fra befolkningsundersøgelser Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2014, SFI 2014 Danskernes sundhed. Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsen Viden om idrætsvaner Danskernes motions- og sportsvaner Idrættens Analyseinstitut, 2014 Teenageres idrætsdeltagelse i moderne hverdagsliv, i Scandinavian sport studies forum, M Pilgaard: vol. III, s

14 Deltagere i symposiet Dorte Nørregaard Gotthardsen Center for socialt frivilligt arbejde Anni Marquard Cyberhus Anne Sofie Bæk- Sørensen Frederiksberg Kommune Anna Bjerre Girltalk Mette Holmgreen Truesen Roskilde Headspace Trygve Laub Asserhøj Idrættens analyseinstitut Henrik Thiesen 10. klasse ungdomscenter Ikast Brande Anni Ehlers INSP! Tina Levysohn KL Tine Curtis KL, Center for Forebyggelse i praksis Karen Karlsson Eriksen KL, Center for Forebyggelse i praksis Mikala Josefine Poulsen KL, Center for Forebyggelse i praksis Lisbeth Holm Olsen KL, Center for Forebyggelse i praksis Lene Dørfler KL, Center for Forebyggelse i praksis Lotte Larsen København Kommune Charlotte Dencker Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade Christine Paludan-Mu ller Nordeafonden Lene Vestergaard Ungekontakten, Odense Kommune Bjarke Malmstrøm Jensen Psykiatrifonden Katrine Finke Psykiatrifonden Else Kirk Region Syddanmark, Psyk info Odense Malene Kjær Silkeborg Kommune Henry Spangsberg Hansen UU Skive Kommune Mille Katrine Pedersen Sundhedsstyrelsen Mette Skov Stoffer Vejle Kommune Mette Bo Christensen Vejle Kommune Jesper Kloppenborg Vordingborg Kommune Hanne Lise Sørensen Ålborg Kommune Carsten Mejer Obel Aarhus Universitet Opsamlingen kan downloades på siden: Opsamlingen er forfattet af Line Diemer Lyng Jørgensen og udgivet af Center for Forebyggelse i Praksis, KL, januar

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Fortællingen om Aarhus

Fortællingen om Aarhus Program Velkommen v. Kurt Præsentation af HU v. Lone Grosen og Jens Erik Stryhn Hvad er HU s opgave? Hvem er HU til for? HU som netværksskaber/relationel koordinering HU og Min Vej et tværmagistralt samarbejde

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

DE STRESSEDE UNGE KONFERENCE DEN 12. DECEMBER. - Unges problem, voksnes ansvar? Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh

DE STRESSEDE UNGE KONFERENCE DEN 12. DECEMBER. - Unges problem, voksnes ansvar? Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh DE STRESSEDE UNGE - Unges problem, voksnes ansvar? 2012 Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 12. DECEMBER DE STRESSEDE UNGE - Unges problem, voksnes ansvar? Konference hos Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Social indsats på Center-10 Hvorfor er der behov for en social indsats Hvad sker der, hvad er aftalt, Hvad er endnu ikke på plads Hvad kunne vi ønske

Social indsats på Center-10 Hvorfor er der behov for en social indsats Hvad sker der, hvad er aftalt, Hvad er endnu ikke på plads Hvad kunne vi ønske Social indsats på Center-10 Hvorfor er der behov for en social indsats Hvad sker der, hvad er aftalt, Hvad er endnu ikke på plads Hvad kunne vi ønske os? Vores udfordring: 65% udfyldte spørgeskema(248

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge...

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

PPR som kompetenceudvikler

PPR som kompetenceudvikler PPR som kompetenceudvikler Dato: Torsdag den 18. juni 2015 kl. 10.00-16.00 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i et samarbejde mellem KL og Landssamrådet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed November 2014

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed November 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed November 2014 Videnspapir om psykisk sundhed Dette videnspapir beskriver begrebet psykisk sundhed, hvilke faktorer der henholdsvis

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer 29. Oktober 2007 Maria Winther Koch: mwk@sst.dk Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen www.sst.dk 1 Disposition Forekomsten af overvægt i Danmark

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning

Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner i online-sikkerhed, dannelse og webetik Hjælper fagfolk og organisationer med at indtænke

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Fravær. Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Fravær. Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk Fravær Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet Motivationskrise? Andelen, som virkelig godt kan lide skolen, falder fra 5 9. klasse (for pigerne fra 40 % til

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

Unge, Idræt og Recovery Evaluering af udviklingsprojekt om idræt for sindslidende

Unge, Idræt og Recovery Evaluering af udviklingsprojekt om idræt for sindslidende Unge, Idræt og Recovery Evaluering af udviklingsprojekt om idræt for sindslidende v/ Anna Staal Center for Handicap og Bevægelsesfremme Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Temadag om

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Fagligt udviklingsforløb 2. møde den 18. april 2013 Program for dagen 08.45-09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00-10.00 Opsamling fra sidst 10.00-10-15

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR Vores vej // Indledning // Side 1 DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK I HELSINGØR KOMMUNE 2014 2018 Den sammenhængende

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK ROBUSTE UNGE De unge i Danmark har ikke fået det nemmere. Tværtimod er deres mentale trivsel kun gået

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere