Sammen om unge kvinders mentale sundhed veje til forandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen om unge kvinders mentale sundhed veje til forandring"

Transkript

1 Sammen om unge kvinders mentale sundhed veje til forandring Inspiration og refleksion: Opmærksomhedspunkter fra et symposium

2 Introduktion Næsten hver femte unge kvinde mellem 16 og 25 år har et dårligt mentalt helbred. De unge kvinder oplever i langt højere grad end de unge mænd at være utilfredse med livet og have svært ved at klare dagligdagen. Udviklingen er de sidste 20 år gået i den forkerte retning, og de unge kvinders trivsel er derfor et område, der kalder på særlig opmærksomhed og handling. Andel med dårligt mentalt helbred Kilde: Danskernes sundhed den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsen 2014 Med det formål at inspirere det sundhedsfremmende, forebyggende og rådgivende arbejde med mental sundhed, afholdt Center for Forebyggelse i Praksis i KL i november 2014 symposiet Sammen om unge kvinders mentale sundhed. Her mødtes nøglepersoner fra kommuner, organisationer, frivillige foreninger og forskningsinstitutioner for at dele viden og erfaringer. Symposiet tog udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke Mental Sundhed og var tilrettelagt med oplæg fra deltagerne og drøftelse af tre spørgsmål: 1) Hvilken rolle kan kommunen, frivillige foreninger og andre aktører have i forhold til at styrke unge kvinders mentale sundhed? 2) Hvilken rådgivning og hjælp skal unge kvinder med problemer have, og hvordan bliver de unge opmærksomme på hjælpen i tide? 3) Hvad karakteriserer et godt samarbejde mellem kommunerne, frivillige foreninger og andre aktører for at skabe gode rammer og vellykkede tilbud til de unge kvinder? På baggrund af symposiet udsender Center for Forebyggelse i Praksis denne opsamling med opmærksomhedspunkterne, som deltagerne udpegede som 2

3 særligt vigtige. Opmærksomhedspunkterne er samlet under tre overskrifter ledsaget af refleksionsspørgsmål: Fremme af mental sundhed tæt på de unge og tilbud til dem, der har det svært En sammenhængende indsats igennem samarbejde og koordinering Ansvaret i samfundet og hos den enkelte. Formålet med opsamlingen er at inspirere og opfordre til refleksion over, hvordan der kan arbejdes med unge kvinders mentale sundhed. Det er altså ikke en samlet oversigt over tiltag eller viden om området. Arbejdet med den mentale sundhed er komplekst, og som symposiet viser, er de unges kontekst og baggrund afgørende for, hvilken indsats der er hensigtsmæssig. Vejene til forandring kan ikke skabes i isolation, og symposiet og opsamlingen er derfor også en opfordring til at skabe et fælles fundament: brug hinanden på tværs af kommunegrænser og fagområder. Forebyggelsespakken Mental Sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er faglige anbefalinger om, hvad kommunen bedst kan gøre for at sikre en sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Pakkerne bygger på den aktuelt bedste viden og giver anbefalinger om rammer, tilbud, information og undervisning, samt tidlig opsporing af risikofaktorer. Forebyggelsespakken Mental Sundhed bygger på WHO s opfattelses af mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagsudfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. I forhold til at fremme mental sundhed hos unge indeholder pakken anbefalinger om at arbejde med børns trivsel i skole og dagtilbud og have en tidlig indsats for børn og unge, der viser tegn på mistrivsel. For unge anbefales at have fokus på at forebygge frafald på ungdomsuddannelser og på aktivering af unge ledige. 3

4 Perfektionisme og kampen mod kroppen Professor Pernille Due, Statens Institut for Folkesundhed, indledte symposiet med at skitsere baggrunden for at sætte fokus på området. Vidensråd for Forebyggelse har udgivet rapporten Børn og unges mentale helbred. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. Rapporten viser bl.a. at: 25 % af de årige kvinder føler sig stressede. Mellem 5-18 % af børn og unge føler sig ensomme. Forekomsten er størst blandt piger, og den stiger med alderen. Over 50 % af de årige sover mindre end anbefalet. Antallet af selvmordsforsøg er fordoblet siden 1994, og tallet er særligt højt blandt årige kvinder. Mens indikationerne på dårlig mental sundhed stiger i teenageårene, går det den modsatte vej med de unge kvinders medlemskab af idrætsforeninger, som falder markant. Ifølge analytiker ved Idrættens Analyseinstitut Trygve Laub Asserhøj opfattes foreningerne ikke som attraktive, inkluderende fællesskaber for de unge blandt andet på grund af et stærkt fokus på præstation og konkurrence og for lidt blik for den enkelte bruger. Men der ligger et stort forebyggelsespotentiale i de fællesskaber og den fysiske aktivitet, foreningerne tilbyder. 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % Selvorganiseret Aktiv i privat center Foreningsaktiv Andel idrætsaktive danskere Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2011, Idrættens Analyseinstitut 4

5 Et andet indsatsområde for forebyggelsen er den enkeltes robusthed. Professor Carsten Obel, Aarhus Universitet, præsenterede begrebet som en ny tilgang til den mentale sundhed. Robusthed, eller modstandskraft, er en evne, der kan trænes, og det kan gavne både de velfungerende unge, som føler sig stressede og de unge, hvis funktionsniveau påvirkes af mental mistrivsel. Fordelen ved robusthed er, at det hjælper én med at navigere i livet, som det er, og ikke forudsætter krav om gennemgribende forandring. Kilde: Fremme af mental sundhed, baggrund, begreb og determinanter. Sundhedsstyrelsen 2008 Deltagerne understregede, at de unge kvinder er meget forskellige, har forskellige baggrunde og behov, og at effektfulde indsatser forudsætter kendskab til deres kontekst. Der blev opridset to overordnede grupper i deltagernes arbejde: Den ene gruppe er de unge kvinder, der udadtil klarer sig godt, men som føler sig triste og stressede på symposiet omtalt som 12 tals-pigerne. Den anden gruppe er de unge kvinder, hvis funktionsniveau er påvirket, så de har svært ved at fastholde uddannelse og relationer. Typisk kæmper de med både mental mistrivsel og svære socialøkonomiske og familiemæssige forhold. Generelt vil man møde flest af den første gruppe på gymnasierne og flest af den anden gruppe på erhvervsskolerne. 5

6 Tomhed, smerte og jagten på lykken I ungerådgivningerne Girltalk.dk og Headspace og Odense Kommunes ungerådgivning fortæller de unge kvinder ufiltreret, hvad der er svært for dem. Deres udsagn giver et billede af en kultur, hvor det forventes, at man kan opnå alting og selv er ansvarlig for det. Man skal være social og en del af en flok og samtidig være unik; man skal have arbejde og må ikke vise usikkerhed i fx uddannelsesvalg; og lykken er et fast defineret mål, mens smerten er en uacceptabel tilstand. Ofte støtter forældrene de unges høje forventninger til sig selv og demonstrerer med deres livsstil, at det ikke er acceptabelt at have brug for hvile og være usikker. De unge udtrykker, at det skaber et stort pres og angst for ikke at være god nok. Og typisk forstår de ikke, hvorfor de er så kede af det. Kroppen bliver arena for den kamp, og symptomerne kan være selvdestruktiv adfærd som spiseforstyrrelser, selvskade og hashrygning. Ungerådgivningerne oplever, at forældrene ønskede sig en skøjteprinsesse, men fik en banegårdspige med hang til hash og kommer til rådgivningen med spørgsmålet: Hvor kommer hun fra. Kan I ikke fikse hende for os? At være ung pige i Danmark Det at være ung i Danmark giver utrolig mange udfordringer. Det at være ung pige i Danmark giver endnu flere udfordringer. Som årig pige, søgte jeg utrolig meget opmærksomhed. Ikke blot fra veninder og fyre, men især fra forældre og andre autoriteter. At få bekræftigelsen i at jeg var god nok, betød alt. Om jeg så skulle få mig en spiseforstyrrelse, skære i mig selv, eller gå i nedringet tøj, så skulle jeg nok på én eller anden måde få alles opmærksomhed. Alligevel følte jeg tomhed indeni efter jeg fik folks opmærksomhed. Nu som ung i starten af tyverne, betyder opmærksomhed også noget - bare på andre vilkår. I dag er det ikke nok at gøre alt for andre og få ingenting tilbage. I dag skal jeg også være en del af Facebook og poste alt der sker i mit liv, like andres opslag for at de ved at jeg følger med, samtidig med at passe uddannelsen, være et led i en forening, undervise og opdrage de børn jeg coacher og være 'psykolog' for deres forældre. Og så skal jeg jo også have et fritidsjob ved siden af, fordi SU'en ikke rækker til de basale behov. Som ung i tyverne er der en masse ansvar som man ikke blev forberedt på, dengang man var yngre. Især når ens forældre ikke har været der til at støtte én. Og selv med alt den travlhed og alle de mennesker omkring mig, så kan jeg til tider stadig føle mig tom indeni og have en følelse af at jeg stadig ikke ved hvem jeg er. Ung kvinde til Girltalk.dk 6

7 Opmærksomhedspunkt Fremme af mental sundhed tæt på de unge og tilbud til dem, der har det svært Symposiets deltagere lagde vægt på, at den mentale sundhed kan fremmes, der hvor de unge er, på uddannelsesinstitutionen og i fritiden. Det handler om at skabe rum for fællesskaber, hvor de unge trives og føler sig anerkendt. Det er vigtigt for de unge, at de oplever, at de kan indfri de krav og forventninger, der stilles til dem af deres omgivelser og dem selv. De voksne omkring de unge kan hjælpe ved at skabe rammer for en tryg og åben dialog, hvor der tales kollektivt om forestillinger om, hvad andre gør, og forventninger til sig selv i forhold til fx uddannelse, fremtid, brug af rusmidler og seksualitet. I overgange, fx når de begynder ny uddannelse, er de unge særligt sårbare, og der er behov for særligt fokus på, at de føler sig velkomne og danner gode relationer med andre unge. Når de unge ikke trives og har brug for hjælp, er det en styrke, at der er en pallette af enkeltstående tilbud, som tilbyder noget forskelligt. Palletten kan fint bestå af kommunale, regionale og civilsamfunds-tilbud. Nogle unge har det bedst ved at søge hjælp på en net-chat, hvor de kan være anonyme og måske få hjælp af et godt råd fra en ligesindet. Andre har behov for personlige samtaler med professionelle. Mens nogle få har brug for psykiatrisk behandling for at komme videre i livet. For de unge er det vigtigt, at hjælpen er let tilgængelig og, at de hjælpes videre til rette sted, hvis det første sted ikke matcher dem eller deres udfordringer. På symposiet blev det fremhævet at: Opkvalificering af lærere og andre frontmedarbejdere i kommunerne og på ungdomsuddannelserne kan bidrage til at arbejde med trivsel, og at tegn på dårligt mentalt helbred spottes tidligt. Forskellige former for fællesskaber skal være tilgængelige for de unge i skolen, på ungdomsuddannelserne og i fritiden. Uformelle fællesskaber med fokus på ressourcer og muligheder frem for problemer og diagnoser fremmer trivsel og giver ejerskab og tryghed. Fællesskaber, der har sociale værtsfunktioner og inkluderende former, gør en forskel for nogle unge, der ikke føler sig velkomne andre steder Tidlige indsatser er vigtige, så de unge får hjælp, når de mistrives, uden at de har brug for en henvisning eller diagnose. Kommunale rådgivningstilbud kan med fordel placeres og indrettes, så de ikke signalerer et stærkt tilhørsforhold til kommunen eller psykiatrien, da det ofte skræmmer de unge væk. 7

8 Der er behov for mulighed for både anonyme og personlige henvendelser i rådgivningen. Også de unge kvinder over 18 år har behov for åben, anonym rådgivning. Refleksionsspørgsmål om fremme af mental sundhed tæt på de unge og tilbud til dem, der har det svært - Hvordan bliver mental sundhed indtænkt på tværs i kommunens forvaltningsarbejde og politikker? - Tager kommunen de frivillige og foreningerne med på råd i arbejdet med mental sundhed? - Har vi fokus på både mental sundhedsfremme og rådgivningstilbud tæt på de unges hverdag? CASE: Ærlige voksne I Ikast-Brande ungdomscenter er skoleudviklingsmodellen PALS integreret i den pædagogiske praksis. PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil og er en model, der sikrer en systematisk tilgang til arbejdet med et inkluderende læringsmiljø. Pals er et blivende tiltag, der involverer alle skolens medarbejdere gennem fælles kompetenceudvikling, og det giver resultater. I Ikast-Brande er de overordnede mål at styrke studieparathed, mestring af eget liv, fællesskabsfølelsen, sociale og personlige kompetencer, åbenhed og respekt for forskellighed. I praksis holdes der fokus på og trænes positiv adfærd, tydelige forventninger og synlig anerkendelse af positiv adfærd. I 2014 blev projektet PALS - mental sundhed igangsat. Det sætter fokus på unges trivsel gennem fem overordnede temaer: relationskompetence, kortlægning, involvering af elever og forældre, curriculum og socio-emotionelle færdigheder. Undervejs tilegner lærerne sig nye kompetencer, og nye samarbejdsrelationer udforskes. Resultatet af det systematiske arbejde med PALS er lærere, der er tydeligt værdibærende. Det opfylder et tomrum i opdragelsen, som forældrene ofte har efterladt. Erfaringen fra Ikast Brande er, at ærlige og dedikerede voksne har en stor effekt på de unges trivsel. 8

9 CASE: Brobygning på ungeparate uddannelser I et Satspuljeprojekt opkvalificerer Psykiatrifonden undervisere på ungdomsuddannelserne ved at undervise i psykisk sygdom. Desuden tilbydes en kort samtale til de unge. Bjarke Malmstrøm Jensen, underviser i Psykiatrifonden, opfordrer til at uddannelserne bliver bevidste om at være unge-parate i stedet for at fokusere på kravet til de unge om, at de skal være uddannelsesparate. Mange af de unge på erhvervsskolerne oplever følelsesmæssige problemer, men det viser sig ofte at have rod i familierelationer, uddannelsesmæssige eller socialøkonomiske forhold. For de unge piger med både følelsesmæssige og sociale problemer er omstillingen mellem forskellige rammer rigtig svær. For bedst at hjælpe dem, skal der derfor fokuseres på svære overgange som uddannelsesstart, praktik og arbejdsstart. Projektet viser, at på de skoler, hvor det lykkes at skabe brobygning mellem vejleder, den unge og en lærer, fastholdes den unge ofte i uddannelse. CASE: INSP! INSP! i Roskilde har hverken fokus på problemer eller mental sundhed; alligevel har stedet en effekt på de besøgende unges trivsel, tryghed og deltagelse i fællesskaber. INSP! er et hus, hvor man kan komme, som man er og lave det, man vil sammen med andre. Tilgangen baseres på empowerment-tænkning og er et frirum for talenter og dem, der ikke har fundet sig selv endnu. Huset bliver brugt af både sårbare og ressourcestærke unge, som tilbringer 5 minutter eller hele dagen der. For en del unge er huset blevet et fast holdepunkt og en udvidet familie, hvor nogle andre unge holder øje med én. Nogle oplever ikke at have brug for hjemmevejleder, fordi de kommer på INSP!. Opmærksomhedspunkt En sammenhængende indsats igennem samarbejde og koordinering Symposiets deltagere lagde vægt på værdien af øget samarbejde, koordinering og videndeling mellem aktørerne. Som spændvidden i deltagergruppen illustrerer, arbejdes der med unge kvinders mentale sundhed i meget forskellige rammer, fra projekter startet af ildsjæle til strategiske kommunale indsatser. Det blev fremhævet at: 9

10 Dialog og kendskabet mellem de lokale aktører er afgørende. Det er behov for overblik over og bedre kendskab til både tilbud og personer lokalt, så ansvarsfordelingen er tydelig; de unge kan blive henvist til rette sted, og der arbejdes mod fælles mål. En måde at imødekomme dette kan være, at der oprettes én indgang til området. Det kan være en indgang for de unge i regi af ungdomsuddannelser eller PPR, eller en indgang for medarbejderne i de forskellige tilbud. Deltagerne gav udtryk for, at især en indgang for medarbejdere er hensigtsmæssigt. De unge kvinder og deres kontekst skal inddrages aktivt i tilrettelægningen af tilbud. De unge kvinder kender selv deres situation og behov, og denne ressource bør bruges. Familierne opleves ofte som fraværende i forhold til de unge kvinders problemer. Med en større inddragelse af de ressourcer, der ligger i familierne, kan de rustes til at hjælpe de piger, der ikke har store sociale problemer. Derved kan der muligvis frigøres ressourcer til dem med større behov. Inddragelsen af familierne kan fx foregå gennem sundhedsplejen, der har langvarigt kendskab til familierne og den unge. Modeller for samarbejdet herunder inddragelse af de frivillige og foreninger bør udvikles og implementeres. Dette kunne eksempelvis være i form af et videncenter, der kan skabe overblik over både varige tilbud og projekter, opsamle viden om feltet og facilitere netværk og kompetenceopbygning. Fælles aktiviteter på tværs af sektorer og faglighed vil løfte området. Der er behov for en kortlægning af området og en undersøgelse af, hvad der virker. Forskningen skal være lydhør overfor det behov for viden, der findes i praksis; dem, der møder de unge på chatten, i rådgivningen, på uddannelsesinstitutionerne og i fritiden har værdifuld viden og erfaring. Refleksionsspørgsmål om samarbejde og koordinering - Samarbejdet mellem myndighedsarbejdet og civilsamfundet er både frugtbart og rummer dilemmaer. Er der fx grænser for det frivillige engagement i arbejdet med sårbare grupper? Og hvor ligger ansvaret for den unges trivsel? - Kender vi vores egne tilbud og medarbejdere, der arbejder med mental sundhed? - Er vi opmærksomme på de forskellige målgruppers udfordringer? Fordeler vi ressourcerne rigtigt? 10

11 CASE: Ungekontakten brobyggere i hjemlige omgivelser Ungekontakten i Odense viser, hvor frugtbart det kan være, når der i en kommune er en indgang med professionelle rådgivere i omgivelser, der hverken lugter af psykiatri eller kommune. Lene Kirkegaard Vestergaard, socialrådgiver og rådgiver i Ungekontakten fortæller, at Ungekontakten hører under Odense Kommune. Ungekontakten er en åben anonym rådgivning for unge i alderen år. Man kan få tilbudt et samtaleforløb på fem gange. Mange tænker, det ikke er meget men erfaringen fra Odense er, at det er en god måde at skabe et godt bindeled mellem det forebyggende arbejde, som er det regi Ungekontakten ligger i, det kommunale system, praktiserende læger, psykiatri, skoler, uddannelser og frivillige tilbud. Ungekontaktens form og ikke mindst placering i en hyggelig lejlighed midt i Odense gør de unge og familierne trygge, og der er færre sager, der udvikler sig til noget stort. Når Ungekontakten skal lave en underretning, bestræber man sig langt på vej på at lave den i samarbejde med forældrene. Ordet underretning reagerer de fleste forældre negativt på. Der bliver således gjort meget for at fortælle, at det er en form for bekymringsbrev. Dette reagerer forældre som regel konstruktivt på, og det fremadrettede arbejde for samarbejdspartnere i Børn- og Ungeforvaltningen bliver meget lettere. Statistikken viser, at der bliver åbnet færre Børn- og Ungesager efter Ungekontaktens start. Det forebyggende arbejde betaler sig altså både økonomisk og for de unges trivsel. Opmærksomhedspunkt Ansvaret i samfundet og hos den enkelte Hvis en mand ikke går I samme tempo som alle andre er det måske fordi han hører en anden trommeslager. Lad ham vandre i takt med den musik, han hører. (Henry David Thoreau) Symposiets deltagere tilkendegav tydeligt at udover tiltag, der støtter individet og relationerne, er det væsentligt at stille spørgsmål til, hvilke værdier og kultur vi som samfund præger de unge med. Den mentale sundhed opleves som et individuelt problem, men måske har det rødder i strukturelle forhold? 11

12 Deltagerne gav udtryk for, at der er en oplevelse af, at livet skal have et bestemt tempo og skal følge et bestemt spor. Samfundet fungerer i høj hastighed og er indrettet efter en økonomisk og målorienteret tankegang fx i form af hyppige tests og krav om at vælge den rigtige uddannelse. Det er der mange, der ikke kan leve op til, og der er derfor behov for et fornyet fokus på de strukturer, værdier og kultur, der omgiver de unge. Familien er en vigtig spiller at få på banen som bolværk mod effekten af et samfundsmæssigt pres på unges kvinders mentale helbred. Forældrene er forbilleder, men de er ikke altid til stede. Kommunerne har igennem sundhedsplejen en unik mulighed for at styrke forældre-barn relationen i den tidlige barndom. Allerede i 0-3 årsalderen vil manglende kognitiv, sproglig, social og emotionel stimulering få stor betydning for barnets videre udvikling, skolegang og indflydelse på barnets mentale helbred senere i livet. Familiens inddragelse er også væsentlig i teenagealderen. Ansatte i rådgivningerne oplever ofte, at de unge bliver afleveret af forældrene, hvilket bekræfter den unge i, at det er hendes eget ansvar og ikke noget, der har med en familiekultur at gøre. Er vi ved at give krykker til de unge i stedet for, at vi lærer dem at gå? Er det et sygt system, som vi synes, de skal lære at være robuste i? Deltager på symposiet Det er da svært at være forældre og få at vide, at ens barn ikke kan tegne inden for stregerne, så går man da hjem og råtræner Deltager på symposiet Refleksionsspørgsmål om ansvaret i samfundet og hos den enkelte - Hvor lægges ansvaret for den unges mentale sundhed i de indsatser og strategier, vi sætter i værk? - Hvor er familierne og forældrene i kommunens tilbud og strategier? Skal relationsarbejdet tænkes mere ind? - Hvilke værdier og normer stiller vi op for de unge, og er vi bevidste om deres konsekvenser? 12

13 Links og litteratur Rådgivning og hjælp til unge Girltalk.dk Headspace.dk Ungekontakten i Odense INSP.dk Robusthed.dk Viden om mental sundhed Børn og unges mentale helbred. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. Vidensråd for Forebyggelse 2014 Forebyggelsespakke - Mental sundhed. Sundhedsstyrelsen 2012 Når det er svært at være ung i DK- unges trivsel og mistrivsel i tal. Center for ungdomsforskning, Fremme af mental sundhed, baggrund, begreb og determinanter. Sundhedsstyrelsen, 2008 Tal på mental sundhed fra befolkningsundersøgelser Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2014, SFI 2014 Danskernes sundhed. Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsen Viden om idrætsvaner Danskernes motions- og sportsvaner Idrættens Analyseinstitut, 2014 Teenageres idrætsdeltagelse i moderne hverdagsliv, i Scandinavian sport studies forum, M Pilgaard: vol. III, s

14 Deltagere i symposiet Dorte Nørregaard Gotthardsen Center for socialt frivilligt arbejde Anni Marquard Cyberhus Anne Sofie Bæk- Sørensen Frederiksberg Kommune Anna Bjerre Girltalk Mette Holmgreen Truesen Roskilde Headspace Trygve Laub Asserhøj Idrættens analyseinstitut Henrik Thiesen 10. klasse ungdomscenter Ikast Brande Anni Ehlers INSP! Tina Levysohn KL Tine Curtis KL, Center for Forebyggelse i praksis Karen Karlsson Eriksen KL, Center for Forebyggelse i praksis Mikala Josefine Poulsen KL, Center for Forebyggelse i praksis Lisbeth Holm Olsen KL, Center for Forebyggelse i praksis Lene Dørfler KL, Center for Forebyggelse i praksis Lotte Larsen København Kommune Charlotte Dencker Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade Christine Paludan-Mu ller Nordeafonden Lene Vestergaard Ungekontakten, Odense Kommune Bjarke Malmstrøm Jensen Psykiatrifonden Katrine Finke Psykiatrifonden Else Kirk Region Syddanmark, Psyk info Odense Malene Kjær Silkeborg Kommune Henry Spangsberg Hansen UU Skive Kommune Mille Katrine Pedersen Sundhedsstyrelsen Mette Skov Stoffer Vejle Kommune Mette Bo Christensen Vejle Kommune Jesper Kloppenborg Vordingborg Kommune Hanne Lise Sørensen Ålborg Kommune Carsten Mejer Obel Aarhus Universitet Opsamlingen kan downloades på siden: Opsamlingen er forfattet af Line Diemer Lyng Jørgensen og udgivet af Center for Forebyggelse i Praksis, KL, januar

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ

SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ PROGRAM Mental sundhed hvad er vigtigt Opkvalificering af viden omkring sårbare unge Beredskabsplaner

Læs mere

Velkommen til temadag om Kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed

Velkommen til temadag om Kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed Velkommen til temadag om Kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis, KL Understøtter kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK

Læs mere

Psykiatrifondens Ungdomsprojekt

Psykiatrifondens Ungdomsprojekt Statusrapport 2013 Psykiatrifondens Ungdomsprojekt Psykiatrifondens Ungdomsprojekt blev i gangsat i 2007 og har til formål at forebygge psykisk sygdom og mistrivsel blandt unge på ungdomsuddannelser og

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Mental sundhed og øget trivsel - Aftenskolernes særlige rolle for borgere i Aalborg Kommune.

Mental sundhed og øget trivsel - Aftenskolernes særlige rolle for borgere i Aalborg Kommune. Ansøgning om støtte til udarbejdelse af en analyse samt efterfølgende udvikling og målretning af aftenskolernes tilbud. Mental sundhed og øget trivsel - Aftenskolernes særlige rolle for borgere i Aalborg

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

TILBUD TIL SKOLEBØRN MED OVERVÆGT

TILBUD TIL SKOLEBØRN MED OVERVÆGT VELKOMMEN TIL TEMADAGEN TILBUD TIL SKOLEBØRN MED OVERVÆGT Lene Dørfler og Karen Karlsson Eriksen Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for Forebyggelse i praksis skal bidrage til en

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/ MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/11 FREMME AF MENTAL SUNDHED I SKOLEN Mental sundhed og trivsel i skolen Hvad ved vi om hvad der virker Praksis erfaringer fra 30 skoleforløb og behovsundersøgelse

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser. 1 Per Schultz Jørgensen, sept. 2010 Kort udgave Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne-

Læs mere

DGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion

DGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion DGI Inklusion Pixi udgave af S2020 for inklusion dgi.dk/inklusion 2 "Foreningslivet er vigtigt i forhold til at opbygge tillid og gensidighed. Foreningen er stedet, hvor vi mødes med ligesindede, men også

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Bedre liv for børn og unge i Danmark Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt, Institut for

Læs mere

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt for 2013.

Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt for 2013. Opfølgningsredegørelse i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt 2013 Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis

Læs mere

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur Mental sundhed- indsatser til unge og ældre To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur WHO definition på mental sundhed En tilstand af velbefindende hvor den enkelte kan magte dagligdagens

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH

MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH FORMÅL OG MÅL FOR SUS - PROJEKTET Formål At fremme mental sundhed hos unge og dermed mindske risikoen

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,

Læs mere

Forebyggelsespakken i praksis

Forebyggelsespakken i praksis Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Forebyggelse af ulighed i sundhed

Forebyggelse af ulighed i sundhed Forebyggelse af ulighed i sundhed Annemarie Zacho-Broe Sundhed og Omsorg Grundlaget Påvirker hinanden indbyrdes og deler fokus på ulighed i sundhed Sundhedsaftalens forebyggelsesmål indgår i sundhedspolitikkens

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Hvad nytter det at have gode ben, hvis hovedet ikke er med?

Hvad nytter det at have gode ben, hvis hovedet ikke er med? Hvad nytter det at have gode ben, hvis hovedet ikke er med? Fremtidens idræt i Grønland, fredag d. 19. august 2016 Trine Hammershøy, Det Sociale Netværk / headspace Danmark Foreningen Det Sociale Netværk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN

MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN PARTNERSKAB MELLEM: TRYGFONDEN PSYKIATRIFONDEN 1 FORMÅL: Sikre at flere børn og unge får tidlig og effektiv hjælp, når de har psykiske vanskeligheder

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Fælles om velfærd. Velfærdssamarbejde under forandring. Vejen 15/9 2016

Fælles om velfærd. Velfærdssamarbejde under forandring. Vejen 15/9 2016 Fælles om velfærd Velfærdssamarbejde under forandring Vejen 15/9 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder i FriSe 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

ABC FOR MENTAL SUNDHED - FRA ORD TIL HANDLING

ABC FOR MENTAL SUNDHED - FRA ORD TIL HANDLING ABC FOR MENTAL SUNDHED - FRA ORD TIL HANDLING VIBEKE KOUSHEDE SENIORFORSKER STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED MISTRIVSEL SMITTER MISTRIVSEL SMITTER DET GØR TRIVSEL HELDIGVIS

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED, LÆRING OG TRIVSEL WORKSHOP 6

SAMMEN OM SUNDHED, LÆRING OG TRIVSEL WORKSHOP 6 WORKSHOP 6: SAMMEN OM SUNDHED, LÆRING OG TRIVSEL KL'S DAGTILBUDSKONFERENCE DEN 17. MAJ 2017 SAMMEN OM SUNDHED, LÆRING OG TRIVSEL WORKSHOP 6 WORKSHOP 6: SAMMEN OM SUNDHED, LÆRING OG TRIVSEL KL'S DAGTILBUDSKONFERENCE

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Velkommen til temadagen Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis er etableret i KL for en 3- årig periode med en bevilling fra Ministeriet

Læs mere

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar Forord Ruth Lauridsen, Socialudvalgsformand Billund Kommune ønsker, at sundhed bliver mangfoldigt og med en klar politik om, at sundhed tænkes ind i arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Sundhedstankegangen

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD INTRODUKTION Som led i Satspuljeprojektet Fremme af mental sundhed hos

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere