FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

Transkript

1 FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO PSYKIATRIFONDEN.DK

2 VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel. Det består af 5 spørgsmål om hvordan testpersonen har følt sig tilpas de seneste 2 uger. WHO-5 måler graden af positive oplevelser, og kan anvendes som et mål for personers generelle trivsel eller velbefindende. MENTAL SUNDHED OG PSYKISK MISTRIVSEL Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber (Eplov og Lauridsen 2008). Med denne tilgang til mental sundhed omfatter begrebet både en oplevelse af trivsel, hvor væsentlige elementer er livsglæde og selvværd, og en funktion, dvs. hvordan man fungerer i relation til sig selv og sine omgivelser. Psykisk mistrivsel er, når disse elementer og funktioner opleves som reducerede af personen selv. Kilde: WHO og Sundhedsstyrelsen. INTRODUKTION Som led i den indsats, som din skole er en del af, skal alle elevers trivsel måles. Psykiatrifonden, som står for udviklingen af programmet, har valgt at bruge trivselsmålingen WHO-5, som er et valideret redskab, der er udviklet af professor Per Bech for WHO. Trivselsmålingen finder sted i forbindelse med undervisningen af eleverne. Alle elever vil i første modul af undervisningsforløbet (der er tre i alt) blive bedt om at udfylde et elektronisk skema, som måler deres trivsel. Oxford Research (evaluator af indsatsen) står for opsætningen af det elektroniske spørgeskema, og de giver skolerne en tilbagemelding på resultaterne af trivselsmålingerne. Det er skolernes ansvar, at give eleverne en kort personlig tilbagemelding på resultatet, og at hjælpe de elever, der har brug for det. FORMÅLET MED TRIVSELSMÅLINGER Trivselsmålinger hjælper med at opdage de elever, som har brug for hjælp. Trivselsmålinger kan opdage tidlige tegn på mistrivsel, angst og depression hos elever, og jo tidligere, der sættes ind med hjælp, jo hurtigere kan eleverne få det bedre. Hjælpen kan fx være samtaler med en ansat på skolen, støtte til struktur i undervisningen eller støtte til at få ekstern behandling eller hjælp. Det kan du læse mere om i den beredskabsplan, som din skole har udviklet. HVAD ER WHO-5? WHO-5 er et redskab, der måler trivsel og livskvalitet på en enkelt måde og med et minimalt tidsforbrug. Der er således ikke tale et diagnoseredskab. Livskvalitet er at have det godt og at have gode oplevelser. WHO-5 skemaet måler graden af trivsel i de unges liv her og nu. Der er en mere dybdegående indføring i brugen af WHO-5 skemaet i Bilag 1: Guide til trivselsmålingen WHO-5, bagerst i dette dokument. Her findes også en beskrivelse af, hvordan elevernes svar bliver scoret til et resultat, og hvordan man skal tolke resultaterne. 2

3 FAKTA Vigtige pointer i forhold til introduktionen af skemaet: Det er frivilligt, om man vil udfylde spørgeskemaet. Det er vigtigt at skrive navn og hold/ klasse på skemaet, så alle, der udfylder skemaet, får en tilbagemelding. Skemaet skal introduceres sammen med en præsentation af skolens beredskabsplan, så eleverne får indblik i både den interne hjælp på skolen og den eksterne hjælp i kommunen. Alle elever tilbydes en opfølgende samtale, når resultaterne er blevet scoret (skolen får alle elevernes resultater fra Oxford Research, som står for det elektroniske spørgeskema). HVORDAN INTRODUCERES WHO-5 TRIVSELSMÅLINGEN I UNDERVISNINGEN? Spørgeskemaet er en del af undervisningsforløbet om mental sundhed, som understreger skolens ønske om at hjælpe eleverne godt igennem deres ungdomsuddannelse. På samme måde giver trivselsmålingen mulighed for at tale om mistrivsel og for at styrke mental sundhed. Testen er elektronisk og er tilgængelig på den digitale platform, som er en del af indsatsen. Der skal afsættes ca. 15 minutter til at udfylde skemaet. TILBAGEMELDING PÅ TRIVSELSMÅLINGEN Når WHO-5 er udfyldt via linket på den digitale platform, er det lærerens eller vejlederens ansvar at skrive en mail til cee@oxfordresearch.dk med følgende informationer: 1) Hvilken skole, der har udfyldt skemaet. 2) Hold eller klasse på de elever, der har udfyldt skemaet. 3) Dato for udfyldelsen af skemaet. Det er vigtigt, at dette gøres hurtigst muligt, når besvarelsen har fundet sted. Der vil herefter komme tilbagemelding på resultaterne inden for fem arbejdsdage, i et samlet excel-ark. FORANKRING Det anbefales, at et eller flere af nedenstående tiltag implementeres for at sikre forankring af beredskabsplanen: Ledelsen og personalet formulerer et fælles mål for arbejdet med beredskabsplanen. Ledelsen står for en evaluering af indsatsen ud fra denne målsætning og videregiver resultatet til personalet én gang årligt. WHO-5 trivselsmålingen integreres som en naturlig del af introduktionsforløbet blandt nye elever. På den måde bliver alle nye elevers trivsel målt, og de elever, som mistrives, kan få den nødvendige hjælp fra skolen til at gennemføre deres ungdomsuddannelse. OPFØLGNING PÅ TRIVSELSMÅLINGEN Elevernes besvarelser danner grundlag for en opfølgende samtale med de unge. Nogle elever vil score lavt på skemaet og har måske brug for hjælp til at klare sig igennem deres ungdomsuddannelse. Du kan sammen med de elever, der scorer lavt og muligvis mistrives, lægge en plan for, hvilke tilbud der kan hjælpe den enkelte unge, og i hvilket omfang. Du bør også aftale, hvem der følger op på situationen og hvornår. Der er nogle gode råd til den opfølgende samtale i Bilag 2: Den opfølgende samtale senere i dette dokument. AFDÆKNING AF KOGNITIVE VANSKELIGHEDER Da indsatsen har særligt fokus på tidlig opsporing af angst og depression, har Psykiatrifonden udviklet tre supplerende spørgsmål. Disse spørgsmål, som findes i Bilag 3: Spørgsmål vedrørende kognitive vanskeligheder kan bruges i den opfølgende samtale med de elever, der scorer lavt på trivselsskemaet. Spørgsmålene afdækker eventuelle kognitive vanskeligheder (problemer med tænkningen og tænkningens processer), som kan opstå i forbindelse med mistrivsel. Kognitive vanskeligheder opstår ofte i en periode med mental belastning, fx stress, depression og angst. Det er vigtigt at afdække, om dette er tilfældet, for de elever, som scorer under 50 i trivselsmålingen. Hvis en elev i overvejende grad svarer ja til spørgsmålene, kan det være en god idé at drøfte, hvilke praktiske foranstaltninger der kan gavne den unge. Det kan fx være hjælp til planlægning af hjemmearbejde, afskærmning fra støj i forbindelse med gruppearbejde, vejledning i brug af kalender eller støtte fra klassekammerater. 3

4 BILAG 1: GUIDE TIL TRIVSELSINDEKSET WHO-5 HVAD ER WHO-5 WHO-5 er et mål for trivsel. Det består af fem spørgsmål om, hvordan testpersonen har følt sig tilpas i de seneste to uger. WHO-5 måler graden af positive oplevelser og kan anvendes som et mål for personers generelle trivsel eller velbefindende. Spørgsmålene besvares ved at afkrydse én af fem svarmuligheder, der hver repræsenterer en værdi, som afslutningsvist lægges sammen. Spørgeskemaet ser sådan ud: I de sidste 2 uger... Hele tiden Det meste af tiden 1... har jeg været glad og i godt humør 2... har jeg følt mig rolig og afslappet 3... har jeg følt mig aktiv og energisk 4... er jeg vågnet frisk og udhvilet 5... har min dagligdag været fyldt med ting der interesserer mig Lidt mere end halvdelen af tiden Lidt mindre end halvdelen af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt 4

5 WHO-5 er testet af forskellige befolkningsgrupper i flere lande. Det er let at anvende, og der er efterhånden mange erfaringer, der taler for, at det er et pålideligt mål for personers trivsel. DET SKAL BEMÆRKES: At WHO-5 ikke direkte måler personens daglige funktionsevne, selvom der formodes at være en sammenhæng mellem funktionsevne og trivsel. At WHO-5 ikke er et diagnoseredskab, men kan betragtes som et termometer for trivsel. Hvis en person scorer lavt, kan det være tegn på, at han eller hun har brug for støtte eller behandling, men det vil i givet fald være en lægelig opgave evt. at udrede dette nærmere. WHO-5 er udviklet af professor Per Bech for WHO, men kan frit anvendes til måling af trivsel. HVORDAN UDREGNES RESULTATET? Pointtallet beregnes ved, at tallene i de afkrydsede felter lægges sammen, hvorefter summen ganges med fire. Der fås nu et tal mellem 0 og 100. Jo flere point, jo højere trivsel. Hvis tallet er under 50, kan testpersonen være i risiko for at have depression eller være udsat for en langvarig stressbelastning (se næste afsnit). TOLKNING AF RESULTATER Standard: Gennemsnittet for befolkningen som helhed er 68 point, men ved pointtal over 50 er testpersonen ikke umiddelbart i risiko for at have depression eller langvarig stressbelastning point: Der kan være stor risiko for at have depression eller stressbelastning point: Der kan være risiko for at have depression eller stressbelastning Over 50 point: Der er ikke umiddelbart risiko for at have depression eller stressbelastning Et pointtal på 50 kan ses som en grænse for, hvem der har brug for hjælp og støtte, og hvem der ikke har. Det er vigtigt at fremhæve, at tallet aldrig kan stå alene, men bør følges op af samtale. Desuden skal klassen have information om, at en høj score ikke fratager en muligheden for at modtage støtte fra skolen. Alder Der er erfaring med at bruge WHO-5 til personer fra 16 år og opefter årige scorer typisk lidt lavere end årige (personer over 80 år scorer typisk lavest). Køn Kvinder scorer typisk lidt lavere end mænd (hhv. 67 og 69 point i gennemsnit). 5

6 TILBAGEMELDING TIL DEN ENKELTE Det anbefales, at testen udføres under tilstedeværelse af en underviser eller en anden udvalgt medarbejder på skolen. Der skal tilbydes en personlig tilbagemelding til alle elever, der har udfyldt skemaet, hvor eleven får pointtallet og en vejledning i, hvad det betyder, samt hjælp, hvis det er nødvendigt point: Du ligger væsentligt lavere end gennemsnittet for resten af befolkningen. Resultatet tyder på, at du ikke er på toppen. Der kan være en reel risiko for, at du aktuelt er overbelastet eller har brug for hjælp til din tristhed. Du bør overveje at søge hjælp hos din læge for at få det undersøgt nærmere. Skolens beredskabsplan skal sættes i gang point: Du ligger lavere end gennemsnittet for resten af befolkningen. Resultatet tyder på, at du nok ikke har det helt godt. Vær opmærksom på, om du får det bedre eller værre og søg evt. læge, hvis du får det værre. Der skal aftales en opfølgende samtale hos skolens vejleder eller anden kontaktperson efter to uger, hvorefter det besluttes, om beredskabsplanen skal iværksættes. Over 50 point: Du ligger inden for gennemsnittet for resten af befolkningen, som er 68 med en nedre grænse omkring 50. Det må formodes, at eleven trives og ikke har brug for støtte lige nu. 6

7 BILAG 2: DEN OPFØLGENDE SAMTALE Den opfølgende samtale tilbydes alle elever, der har udfyldt skemaet. Vejledningen her er specifikt rettet mod tilbagemelding på WHO-5 trivselsindekset. (Hvis du har behov for en mere uddybende guide til, hvordan du har en støttende samtale med en ung, kan du bruge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge, som du finder på indsatsens digitale platform). Hvis en elev har en score på under 50, bør du stille eleven de tre supplerende spørgsmål vedrørende kognitive vanskeligheder. De tre spørgsmål er i højere grad end WHO-5 skemaet rettet mod kognitive færdigheder, som man ved kan være svækkede ved både angst og depression. Den opfølgende samtale mellem vejleder/lærer og elev giver mulighed for at målrette en eventuel hjælp eller indsats og afklare eventuelle tvivl i forbindelse med elevens svar. Det er vigtigt, at samtalen ikke er diagnosticerende eller på anden måde efterlader eleven med bekymring på baggrund af hurtige, negative konklusioner. Enhver bekymring bør italesættes som bekymring for trivsel og tvivl, som kræver nærmere afklaring. Husk altid at opfordre elever, der mistrives, til at gå til deres egen læge. FØR SAMTALEN Før du følger op på trivselsmålingen, skal du have styr på følgende: Elevens resultat af målingen. Hvilke afdækkende spørgsmål du vil stille eleven. Om du har brug for at sparre med en kollega (det er en god idé i tilfælde af vanskelige problemstillinger). Undersøge og forberede, hvilke henvisningsmuligheder der kan være gode for eleven. Finde et lokale og lave en aftale med eleven. 7

8 UNDER SAMTALEN Det er vigtigt at tydeliggøre rammerne, når du skal tale med en elev. På den måde ved I begge, hvad der skal ske, og det skaber ro. Du kan starte med at fortælle: Hvad I skal tale om (resultatet af testen, din bekymring for elevens trivsel og en undersøgelse af trivslens betydning for elevens engagement i sin uddannelse både socialt og fagligt). Hvor længe I skal tale sammen. Hvilken fortrolighed du kan tilbyde. Hvem der skal orienteres, hvis det er nødvendigt. At det er frivilligt at tage imod tilbuddet. Hvilke muligheder du har for at følge op på samtalen. EFTER SAMTALEN Når samtalen er slut, skal du gøre følgende: Lav et kort referat af jeres samtale. Benyt Bekymringsskemaet fra skolens beredskabsplan, hvis eleven har brug for intern eller ekstern hjælp. Kontakt de interne og eksterne tilbud, som skal hjælpe eleven. 8

9 BILAG 3: SPØRGSMÅL VEDRØRENDE KOGNITIVE VANSKELIGHEDER Spørgsmålene kan stilles til de elever, som scorer 50 eller derunder i WHO-5 trivselsskemaet. Spørgsmålene kan hjælpe med at afdække, om der udover den hjælp, som eleven måske har brug for i forhold til at håndtere mistrivslen også er brug for hjælp til at håndtere kognitive vanskeligheder. Kognitive vanskeligheder opstår ofte i en periode med mental belastning, fx stress, depression og angst. Når elever scorer 50 eller derunder, er det vigtigt at afdække, om de også har kognitive vanskeligheder det kan nemlig være svært at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis man har kognitive vanskeligheder. Hvis en elev i overvejende grad svarer ja på spørgsmålene, kan det være en god idé at drøfte, hvilke praktiske foranstaltninger der kan hjælpe den unge. Det kan fx være hjælp til planlægning af hjemmearbejde, afskærmning fra støj i forbindelse med gruppearbejde, vejledning i brug af kalender eller støtte fra klassekammerater. Det bør også nævnes for eleven, at det er en god idé at kontakte sin egen læge, så mistrivslen og de kognitive vanskeligheder kan undersøges nærmere. SPØRGSMÅL 1. Oplever du for tiden, at du har problemer med at huske eller med at koncentrere dig? (Mangler du overblik, eller har du svært ved at planlægge din hverdag og få lavet dine lektier)? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej Ved ikke 2. Oplever du for tiden, at du har mistet konkrete færdigheder? (Har du fx pludselig svært ved at stave, regne, finde de rigtige ord eller løse opgaver, som du ikke tidligere har haft problemer med)? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej Ved ikke 3. Oplever du for tiden problemer med din hukommelse eller dit overblik, eller er du blevet følsom over for mange mennesker og støj? Hvis ja, går det udover din uddannelse, sociale aktiviteter eller daglige gøremål? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej Ved ikke 9

10 Læs mere på psykiatrifonden.dk