Mental sundhed i skolen
|
|
- Agnete Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige relationer med andre mennesker, hvor man føler sig taget alvorligt og set som den, man er? For de fleste børn og unges vedkommende handler et positivt selvbillede især om at kunne bruge sine venner og føle sig brugbar overfor dem. Børn og unges identitet afhænger af, hvordan de ser sig selv i de relationer og sammenhænge, de indgår i. Negative selvbilleder og skrøbelig identitet lurer under overfladen, hvis ikke de kan genkende sig selv i forskellige sammenhænge, fx hvis der er stor forskel på de krav, normer og værdier, de er opdraget med derhjemme, og dem de møder i skolen og i fritiden. Denne artikel sætter fokus på skolens og forældrenes rolle i relation til børn og unges selvværd og sociale anerkendelse og argumenterer for nødvendigheden i at udvide en sundhedsfremmende og forebyggende indsats fra udelukkende at fokusere på livsstil, krop og helbred til også at fokusere på mental sundhed. Børn og unge på samfundsvægten Langt de fleste danske børn og unge har det godt med sig selv og hinanden, men deres selvværd er betinget af de omgivelser eller livsbetingelser, de har, og de relationer, de indgår i. Kan de eksempelvis regne med, at der er nogen, der lytter til dem, når de har brug for det? Er det ok at bruge sine venner, når det brænder på? Og hvad med de voksne lærere og forældre er det ok at bruge dem til svære ting og ikke kun, når man lykkeligt kan fortælle om alle de mål, man scorede
2 til fodbold eller om flotte karakterer? Bliver man betragtet som svag og rådvild, hvis ikke man ved, hvad man vil? Og hvordan håndterer de voksne egentlig selv konflikter, modgang og nederlag? Børn og unge er generelt gode til at aflæse de voksne og tage hensyn til andre end dem selv. Mange ønsker faktisk ikke at ulejlige forældrene med deres problemer. De vil typisk ikke gøre de voksne kede af det. De lærer hurtigt, at svaghed og problemer ikke er hipt i voksensamfundet. Et stærkt fokus på krop og skønhed samt en gennemgribende samfundsmæssig risikokommunikation er med til at skabe negative selvbilleder. 16 % af de årige drenge og piger angiver, at de er utilfredse med deres egen krop. Yderligere 12 % siger, at de hader deres egen krop. En fjerdedel af alle piger mellem 14 og 21 år har en risikoadfærd for at udvikle spiseforstyrrelser og selvskade. Hertil kommer, at hver femte pige har skadet sig selv mindst én gang i 9. Klasse. For drengenes vedkommende er det hver tiende. Tal fra Psykiatrifonden viser, at hver femte ung i Danmark mistrives og har et lavt selvværd, hvilket både Børnerådet og Sundhedsstyrelsen bekræfter gennem flere undersøgelser de senere år. Af Børnerådets undersøgelse af mental sundhed (2009) fremgår det, at hvert fjerde danske skolebarn oplever stress ugentligt eller oftere, og kigger man på andelen, der oplever stress mindst én gang om måneden, er det halvdelen af alle skolebørn. Pigernes svar viser, at de oftere er mere stressede end drengene. Der er sammenhæng mellem stress og selvvurdering af dårligt helbred og sammenhæng med flere andre symptomer på mentale sundhedsproblemer, der er relateret til venner, miljø og krav fra forældre og skole. Oplevelsen af stress går hårdt ud over børn og unges hverdag. En femtedel af de årige piger angiver, at de hver dag er bekymrede eller meget bekymrede for mange ting. 2/3 af drengene fortæller til gengæld, at de ikke bekymrer sig særligt (Børnerådet 2009). Også andre undersøgelser viser, at stress er én af de væsentligste negative påvirkninger i forhold til skolebørns mentale sundhed (Rasmussen & Due, 2007; Wistoft et al., 2008). Eleverne oplever stress som en følelse af uoverskuelighed og uoverkommelighed, surhed, aggressioner, at være ked af det og utryg. De har det dårligt og føler sig syge, fortæller de selv. De peger på familien som en vigtig årsag til stress forældrenes egen stress kan virke afsmittende, men også oplevelsen af mangel følelse af uoverskuelighed og uoverkommelighed, surhed, aggressioner, at være ked af det og utryg. De har det dårligt og føler sig syge, fortæller de selv. De peger på familien som en vigtig årsag til stress forældrenes egen stress kan virke afsmittende, men også oplevelsen af mangel
3 på interesse fra forældrenes side kan virke stressende. I skolen er det især lektier og prøver, der påvirker elevernes stress. For svære eller for mange ting på én gang virker stressende ligesom et højt forventningspres. Ovenstående tal viser, at pigerne er mere ramt på selvværdet end drengene er, men det betyder ikke, at drengene ikke optræder i tallene. Det har i høj grad noget med idealer og forestillinger at gøre. Børn og unge især pigerne forventes at være dygtige, ansvarsbevidste og målrettede, og de fleste af dem lægger selv stor identitet i at være netop sådan eller ikke De har et klart billede af, hvad det vil sige både at være sund og at klare sig godt. Nogle (især piger) lægger målrettede planer måske endda sammen med forældrene for at nå derhen, men hvis planen af en eller anden årsag krakelerer, er der stor chance for, at de også selv krakelerer. Det er bemærkelsesværdigt, at deres egne forslag til ændringer, der kan nedsætte stressniveauet, er at sørge for tid til ro og afslapning samt at skære ned på nogle ting, så deres dagsprogram bliver mindre stramt (Wistoft & Grabowski, 2009). Mental usundhed Kikker vi længere ud i verden fremhæver et australsk program SchoolMatters (2005) fire former for mental usundhed, som enhver skole skal bestræbe sig på at undgå: Magtesløshed: mangel på forventning om at kunne kontrollere deres liv og opfylde deres målsætninger Meningsløshed: mangel på meningsfuld oplevelse af sammenhængen i hverdagen og sammenhængen mellem nutiden og børnenes fremtidige rolle i samfundet Normløshed: mangel på overensstemmelse mellem skolens normer og de normer, børnene oplever i andre kontekster social fremmedgørelse: mangel på meningsfulde relationer og involvering i skolekonteksten (Sheehan et al., 2005). Negative følelser betragtes her som farezoner i forhold til skolebørnenes mentale sundhed. De kan tilmed udgøre en forebyggelsesmålsætning i forhold til de i rapporten beskrevne indsatsområder. Sammenhæng og mening i tilværelsen og et overordnet mål om at undgå, at børn og unge kommer til at lide under mentale sundhedsproblemer er en essentiel del af en skoles indsats for fremme af skolebørnenes mentale sundhed. Børnenes egne ord Et godt liv handler med børn og unges egne ord om at føle tryghed og have selvtillid, at have gode venner og forældre, der er der for én. Det er navnlig familie og venner, der gør børnene glade. Ægte opmærksomhed samt glade forældre og tid til at være sammen med dem, er blandt
4 børnenes eksempler, men samtidig kan de voksne også gøre børnene kede af det. Eksempler på det sidste er: forældrenes stress, manglende tid, skænderier, følelsen af at man ikke lever op til forældrenes forventninger, skæld ud og dødsfald i familien samt ikke at have gode venner eller at blive mobbet. Børn og unges beskrivelser af den største sundhedsmæssige udfordring i deres liv rejser også nogle eksistentielle spørgsmål. I forhold til familien handler det om: at savne hinanden, skilsmisse, skænderier, sygdom og død, de voksnes økonomi og bekymringer herom, hvilket børnene tager til sig. Når det gælder venner, er det sværeste ikke at have nogen ingen venner er lig med ensomhed. Når det gælder samfundets, forældres eller skolens forventninger, gælder det om at være dygtig. Den sikre vej til succes og positiv opmærksomhed er ved at klare sig godt på alle fronter. Især de unge piger bøjer nakken for at leve op til samfundsidealerne og deres egne. Identitet og mental sundhed Identitetsmæssige spørgsmål, som at turde være den man er, at opleve ro i sig selv, og at kunne genkende sig selv i forskellige kontekster, opleves af børn og unge som en stor udfordring i livet. Skolen er for dem en helt essentiel arena, hvor de har forskellige roller og gruppetilhørsforhold, det være sig både i skolen generelt og i den enkelte klasse. Som beskrevet er præstationer både skriftligt og mundtligt foran klassen en stressfaktor for de ældste elever, og noget der er med til at påvirke deres selvværd. Blandt nogle af børnenes og de unges egne beskrivelser finder man eksempler på følelsen af at Blandt nogle af børnenes og de unges egne beskrivelser finder man eksempler på følelsen af at være glemt, erfaringer med overdosis af medicin og eksempler på at skade sig selv. Da der er forskel på, hvordan børn og unges identitet og roller kommer til udtryk fra skole til skole og fra klasse til klasse, bliver det vigtigt, at hver enkelt skole danner sig et overblik over, hvilke faktorer, der er dominerende netop der. På den baggrund kan der sættes ind med en indsats rettet mod børnenes evne til at danne og forstå deres egen identitet. Et sådant fokus på identitet sigter på at forbedre børnenes mentale sundhed og sigter desuden på, at børnene lærer at tackle de følelser, som manglende sociale og følelsesmæssige kompetencer kan resultere i.
5 Retten til livet Ser man på, hvad der påvirker børn og unges mentale sundhed, er der tale om et samspil mellem såvel socioøkonomiske faktorer som fx omgivelser, livsbetingelser eller levevilkår (WHO, 2008) og deres mentale kompetencer. Begreber som social inklusion, selvtillid/selvværd, modstandskraft, livskvalitet og personlig kapacitet, dvs. evnen til at omgås andre mennesker og tage hensyn til deres følelser og sociale tilhørsforhold, er iøjnefaldende på det mentale sundhedsområde. Blandt risikofaktorer er fx dårlige evner til at håndtere stress og udfordringer, dårlige familiære relationer, dårlig kropslig sundhed, social eksklusion og ensomhed, mens de beskyttende faktorer er omsorgsfulde forældre, gode familiebånd, støttende relationer og en positiv selvopfattelse. Børnerådet gør desuden opmærksom på, at gode familiære og sociale relationer samt fysisk sundhed ikke blot har væsentlig indflydelse på børns mentale sundhed, men samtidig er en rettighed for børn jf. FN s konvention om barnets rettigheder. Det er forældres ansvar at sikre betingelser, der muliggør barnets evner og udvikling og giver allebørn retten til livet, udvikling og sundhed (Børnerådet, 2009). Hvad kan skolen og forældrene gøre? Det er skolens og forældrenes ansvar at støtte børn og unge i en positiv alsidig udvikling og samtidig lære dem, at det ikke gør dem til en fiasko, at tingene ikke lykkes. En del af denne opgave handler om at fremme mental sundhed. Skolen må søge at skabe et refleksivt rum, dvs. et meningsfuldt rum for dialog blandt eleverne om, hvad det er for forskellige typer af pres i børne- og ungdomslivet, de bliver udsat for. Det kan fx være i relation til at leve et sundt liv, få gode karakterer, gå i det rigtige tøj eller se ud på en bestemt måde. Skolen må undervise i forskellige sundheds- og skønhedsidealer, så eleverne lærer at forholde sig anerkendende til, at mennesker opfører sig forskelligt og ser forskellige ud. Eleverne må tages alvorligt. Både lærere og forældre må give sig tid til at lytte ordentligt til dem også til det, de siger mellem linjerne. Dialogerne må baseres på ægte interesse og en udveksling af værdier og syn på ansvar og hensyn. Mental sundhed kan ses som en del af elevernes alsidige og personlige udvikling, og det er vigtigt også at tale med dem, om det der bekymrer dem, om hvad der er på spil, og hvad der skal til for at ændre situationen. Elever kan have brug for særlig hjælp, men det er ikke nødvendigvis de elever med det højeste BMI, der har det sværest inden i. Deperfekte piger er
6 eksempelvis i lige så stor risiko for at udvikle dårligt selvværd og negative selvbilleder. Derfor er det nødvendigt at være opmærksom på, at også de bedste elever kan have afgørende brug for hjælp udefra. Lærere og forældre må være opmærksomme på, hvad de selv udsender af signaler, og hvilke forbilleder, de selv er. Hvordan skolen tackler mentale problemer blandt lærerne har derfor også afgørende betydning for at skabe rammer, der kan fremme elevernes mentale sundhed. Vi må selvfølgelig spørge os selv, hvordan vi som voksne optræder som positive eller negative forbilleder for børn og unge. Er der tid til at være sammen, have det hyggeligt og tage hinanden alvorligt? Skal det hele kunne måles og vejes og vises frem? Sættes disse spørgsmål i relation til sundhed, bliver det essentielt at flytte fokus lidt væk fra højde, vægt og BMI for netop at tage børnenes selvværd og selvbilleder alvorligt. Med andre ord er det Sættes disse spørgsmål i relation til sundhed, bliver det essentielt at flytte fokus lidt væk fra højde, vægt og BMI for netop at tage børnenes selvværd og selvbilleder alvorligt. Med andre ord er det nødvendigt at supplere den dominerende sundhedsbølge med krop og helbred med et fokus på mental sundhed. Skolens profil Dette fokus på fremme af elevernes mentale sundhed skaber særlige betingelser for både læreres og forældres involvering, når det drejer sig om fremme af børnenes og de unges mentale sundhed. Man kan ikke forestille sig at arbejde professionelt som lærer med at fremme elevernes mentale sundhed uden selv at tage sin egen rolle, sine egne værdier og for den sags skyld også problemer alvorligt. I et bredere perspektiv handler det om, at det er vigtigt for den enkelte skole at involvere og placere sig selv på en meningsfuld måde i samfundet. En skole med en svagt defineret profil vil dels have svært ved at definere sig indadtil, og dels vil elevernes og lærernes mulighed for at identificere sig med skolens profil også være markant forringet. Omvendt vil elever på skoler med en stærk profil opleve at have del i profilen, og hvis de samtidig får mulighed for at være med til at tage beslutninger om, hvordan deres skole skal køre, åbnes veje for fremme af deres mentale sundhed. Skolens opgave er ikke kun at skabe gode lære- og udviklingsbetingelser for eleverne. En lige så
7 vigtig opgave er at sikre elevernes deltagelse i diskussioner om skolens forhold til det fælles, det lokale, det nationale og det globale, så de kan se sig selv som en del af skolen i det samfund, de lever i.
MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN
MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN Mini-symposium den 21. maj i IUP/AU Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereMENTAL SUNDHED OG HELSKOLEINDSATS
MENTAL SUNDHED OG HELSKOLEINDSATS Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet 18-01-2014 Karen Wistoft 2 Oplæggets
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereSUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereLærervejledning til MindTalk
Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at
Læs mereFLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL
FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL eller stress. Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune Stigning i andelen af borgere
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereBørn og unges sundhed i et bredt perspektiv
Wistoft DPU/AU 1Karen Børn og unges sundhed i et bredt perspektiv AALBORG KONGRES OG KULTUR CENTER 6. FEBRUAR 2019 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AARHUS UNIVERSITET 2 Oplæggets indhold I. Sundhed i pædagogisk
Læs mereHandleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018
Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere
Læs mereET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV?
ET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV? OM AT SKULLE PRÆSTERE PÅ ALLE ARENAER JENS CHRISTIAN NIELSEN, DPU, AARHUS UNIVERSITY JCN@EDU.AU.DK I gymnasiet handler det om at klare sig godt, være en succes, være klog og
Læs mereHvordan ser det ud med unges mentale sundhed, og hvordan er udviklingen?
Charlotte Overgaard, Lektor i Folkesundhed Institut for medicin og Sundhedsteknologi Hvordan ser det ud med unges mentale sundhed, 5. Sept. 2019 og hvordan er udviklingen? Hvordan ser det ud med unges
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereOrientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereNyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet
Læs merePERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.
Læs mereSundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis
1 Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis KIBS KONFERENCE, SKOVSKOLEN I NØDEBO DEN 10.11.2017 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, PH.D., DPU/AARHUS UNIVERSITET 2 Oplæggets indhold I. Pædagogisk værdiafklaring
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereForældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED
BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK
Læs mereSPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS
SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS BAGGRUND Skolen skal være et rart sted at være. Og klassen skal være et fællesskab, hvor alle elever kan lære noget og udvikle sig og hvor alle kan bidrage til at finde
Læs mereTrivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger
Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger Formålet med workshoppen Alle trives i min forening eller gør de? De sårbare unge Inkluderende idrætsfællesskab Next step 2 Peter Bennett Inklusionskonsulent
Læs mereUMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering)
UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering) Marts 2019 Skolen har udarbejdet en UMV der primært basere sig på spørgerskemaer, der vurdere det æstetiske miljø, det psykiske og det fysiske miljø. Med udgangspunkt
Læs mereSTÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.
STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert. (Elev) AKT Konferencen 21.3, 2018 Sita
Læs mereHVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT ÅRIGE
HVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT 16-24-ÅRIGE DECEMBER 17 Du forstår, at kvart et menneske er en øy. Og den eneste broen over til andre er via ord.
Læs mereSundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik
Læs mereHarboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk
Læs mereUnge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge
ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereMad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen
Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed
Læs mere5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014
5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 17.00-17.45 Gruppearbejde klassevis 17.45 18.20 Opsamling i plenum. 18.20 19.00 SSP Furesø
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereUng. i en præstationskultur. jeg føler mig aldrig god nok
lings vik selvud camp jeg føler mig aldrig god nok Ung i en præstationskultur Der kan være mange årsager til, at man som ung kan have brug for hjælp. Mange unge presses hårdt af samfundets krav og forventninger.
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel. UKU torsdag d. 12. april kl til 17.20
Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel UKU torsdag d. 12. april kl. 16.40 til 17.20 BETYDNINGEN AF FORSKELLIGE RISIKOFAKTORER FOR MIDDELLEVETID Den Nationale Sundhedsprofil Rygning
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereTrivsel og lyst til at lære i skolen
Trivsel og lyst til at lære i skolen Af Karen Wistoft, professor 78 Forudsætninger for læring i skolen forstås forskelligt. En afgørende forskel er perspektivet. Forstås forudsætningerne som elevernes,
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereSundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde
Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mereDet er et stort ansvar at være forælder, og vi lærer det, mens vi står midt i det. Alle gør det så godt de kan og langt de fleste gør det godt nok.
FORÆLDRE GUIDEN BARNETS TRIVSEL Som forældre spiller vi en afgørende rolle i forhold til vores børns trivsel. Gennem den måde vi opdrager og omgås vores børn på, er vi med til at forme og styrke børnenes
Læs mereSUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereEksistentiel terapi i København
Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereEksistentiel terapi i København
Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereEksistentiel terapi i København
Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk
Læs mereET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV? OM AT SKULLE PRÆSTERE PÅ ALLE ARENAER
ET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV? OM AT SKULLE PRÆSTERE PÅ ALLE ARENAER KULT Konsortiet for forskning i Ungdomsliv, Læreprocesser og Transition på DPU Det er jantelovsagtigt, at man ikke kan få lov til at til
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 19.00 19.40 Gruppearbejde klassevis. 19.40 20.25 Opsamling i plenum. 20.25 21.00 SSP Furesø
Læs mereUDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
Sundhed og trivsel for alle i lighed i sundhed fl ere g lade børn l i vs d u e l i g e u n g e vo ks n e i ba l a nce 2016-2019 1 er et aktivt seniorliv KOV1_Kvadrat_RØD Indhold Forord 3 Forord 4 Udfordringen
Læs mereTrivsel, forventninger og de unge selv?
Trivsel, forventninger og de unge selv? SUNDHEDSPLEJEN GLADSAXE 20. AUGUST 2018 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU 05-09-2018 KAREN WISTOFT 1 Oplæg til diskussion Trivselsbegrebet/diskurser? Forventninger
Læs mere6) For at elever kan opnå mental balance, skal de behandles forskelligt alt efter hvem de er, og hvilke udfordringer
Citater: 1) Læreren er en afgørende faktor for elevernes trivsel og lyst til at lære. 2) Den vigtigste lærerkompetence er evnen til at knytte en tæt relation til andre mennesker. 3) Man har længe vidst,
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereFilosofisk psykoterapi i København
Filosofisk psykoterapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereEksistentiel terapi i København
Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereEksistentiel terapi i København
Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereEksistentiel terapi i København
Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereEksistentiel terapi i København
Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereEksistentiel terapi i København
Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereSkoleangst hos børn med autisme
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 203 Offentligt Inklusionsundersøgelse 2018 Skoleangst hos børn med autisme Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert
Læs mereEksistentiel psykoterapi i København
Eksistentiel psykoterapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereSelvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017
Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017 De næste 40 minutter: Børnerådets interesse i selvskade Rettighedsperspektiver Børneinddragelse Mine budskaber i dag: Systemets huller Pædagogernes
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mereTror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER. i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf
Tror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf. 40 12 61 53 Stol på din MAVEFORNEMMELSE Siger din mavefornemmelse dig, at der er rusmiddelproblemer i en familie? Så
Læs mereFilosofisk terapi i København
Filosofisk terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereVi skal styrke børns karakterdannelse og robusthed. Efterårskonferencen 22. november 2018 Per Schultz Jørgensen
Vi skal styrke børns karakterdannelse og robusthed Efterårskonferencen 22. november 2018 Per Schultz Jørgensen Et godt liv for børn? Kærlighed Trivsel Dygtighed Sociale kompetencer Ja plus noget mere,
Læs mereSundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereLivsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering februar 2017
Undervisningsmiljøvurdering februar 2017 Deltagelsesprocent 4. 6. klasse: 19 elever af 42 7. 9. klasse: 40 elever af 46 Hvilket for 4. 6. klasse giver en deltagelsesprocent på 45 og for 7. 9. klasse en
Læs mereVedr. Sennels Børnehave
Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger
Læs mere