Luk de små skoler. de er kun til besvær, eller..?

Transkript

1 Landsbynyt November årg. nr. 5 Luk de små skoler de er kun til besvær, eller..? For tiden oplever vi at kommunerne lukker små skoler rundt i hele landet. Vi frygter at mellem folkeskoler er i fare for at blive lukket med store konsekvenser til følge. Knap havde tømmermændene lagt sig efter nytårsfesten 2009/2010, før skoledebatten blev skudt i gang i de nyvalgte kommunalbestyrelser. Det kom ikke som en overraskelse, for det er jo en kendt sag at kommunalbestyrelsesmedlemmer helst vil træffe de ubehagelige beslutninger i det første år efter et valg, i håbet om at vælgerne glemmer det skete inden det efterfølgende kommunalvalg. Men der er flere grunde til at debatten blev skudt i gang. For det første hersker der jo i kommunale kredse desværre mange steder en fordom om at små skoler er dårligere og dyrere. Samtidig oplevede mange kommuner allerede for ca. 1-2 år siden at økonomien begyndte at stramme som følge af krisen i samfundet. Endelig er der selvfølgelig steder rundt i landet hvor befolkningstilbagegangen gør det svært at opretholde en folkeskole på grund af mangel på elever. Skolens Rejsehold var regeringens ønske om at lave et 360 tjek af folkeskolen i arbejdet med at sikre et af verdens bedste folkeskoler. Tilfældigvis kom Skolens Rejsehold med sine anbefalinger samtidig med at kommunerne blev pålagt at skulle effektivisere og begrænse de tidligere års vækst i økonomien. Skolens Rejsehold kom faktisk med en række spændende anbefalinger om- Fortsættes næste side Indhold: Luk de små skoler... s.1 Leder... s.2 Indkaldelse til generalforsamling og årsmøde... s.3 Spor i landskabet... s.4 Referat af Ianddistriktskonference. s.6 Hele Norden skal leve... s.6 Landsbytosser søges... s.7 Organisationsdiagram... s.7 La Laf landsbysamfund L andsforeningen

2 Landsbynyt Leder Ole Olsen Formand Jeg har tidligere informeret om det arbejde, der i øjeblikket foregår mellem Landdistrikternes Fællesråd (LDF) og Landsforeningen af Landsbysamfund (LAL), om at LAL ved næste års generalforsamling opløses og bliver en del af LDF i en ny konstruktion, der kommer til at hedde Danske Landsbyer. Generalforsamlingen 2010 på Mors gav bestyrelsen mandat til at forhandle dette på plads indtil generalforsamlingen i 2011, hvor der skulle tages endelig beslutning om sammenlægningen. Der har været afholdt flere møder om denne sammenlægning, og indtil nu er vi ikke stødt på de helt store udfordringer for at få dette samarbejde til at fungere. Selvfølgelig er der ting som vi i LAL lægger stor vægt på, og hvor LDF har en lidt anderledes holdning, men indtil nu vil jeg sige, at vi har fået opfyldt de fleste af vores ønsker og ser frem til at forelægge det færdige for-handlingsresultat for vore medlemmer på generalforsamlingen. For at så mange som muligt af vore medlemmer kan og vil være med til denne vigtige beslutning, har vi arrangeret generalforsamling og årsmøde som et to dages arrangement, hvor generalforsamlingen bliver fredag aften og årsmødet lørdag. Generalforsamling og Årsmøde bliver den 11. og 12. marts i Kibæk, hvor vi har fundet et passende sted til afholdelse af disse møder. Det er klart, at vi her ligesom tidligere år må skæve til økonomien, og det vil være nødvendigt at overnatte flere i samme værelse. Det plejer heller ikke at være noget problem for vore medlemmer, men er der enkelte, der ikke ønsker dette, må I selv klare overnatning eller kun deltage i generalforsamlingen. På årsmødet lørdag er det fremtiden i Danske landsbyer, der er til debat, og da vi fredag har Nordisk møde i HNSL bliver vores gæster til lørdag, hvor Sverige og Finland vil komme med indlæg om, hvordan de afholder Landsbyriksdag i begge lande. Vi har endvidere inviteret Hanne Tanvig til at komme og bidrage til denne debat om fremtiden. Vi går med tanker om i maj måned 2011 at lave en Danske Landsbyers dag, hvor samtlige landsbyer i Danmark bliver inviteret til et en-dages arrangement, uanset om de er medlem eller ikke medlem af nogen forening. Der vil i næste Landsbynyt være mere om Generalforsamling og Årsmøde, samt tilmelding til disse møder. De kommunale budgetter er nu ved at blive vedtaget i mange kommuner, og heldigvis viser det sig, at mange kommuner har fundet økonomiske muligheder for ikke at lave de massive skolenedlæggelser, som der ellers er lagt op til. Mange steder er skolelukninger helt droppet, og andre steder er der høring om skolelukninger, og disse vil først kunne effektueres i slutningen af november/start december. Så det er stadig væk ikke for sent at invitere kommunalbestyrelsesmedlemmer til møder, afholde demonstrationer, møde op i byrådssalen til kommanulbestyrelsesmøder og så videre, for det viser sig, at rigtig mange politikere har svært ved at stå fast på ubehagelige beslutninger, når de møder borgerne ansigt til ansigt. Som jeg nævnte i sidste Landsbynyt, kan alle skoler ikke bevares fremover, men man må forvente, at politikerne sætter sig grundigt ind i sagerne, og ikke blot lader embedsmændene fremkomme med sparekataloger. Der bør kigges på, hvordan administrationen i de enkelte kommuner fungerer, her er der helt sikkert ret mange penge at spare ved sammenlægninger af tidligere rådhuse, effektiviseringer af de enkelte forvaltninger, ligesom det kunne være en fremragende ide, hvis nye stillinger blev besat med personer fra det private erhvervsliv i stedet for den normale procedure med at tage folk, der i forvejen sidder i den kommunale administration. Der bliver for megen indavl og for lidt nytænkning, hvilket vi har stort behov for. De nye kommunesammenlægninger har ikke givet de resultater, som regeringen forventede. I stedet synes de at have forringet kommunalbestyrelsesmedlemmernes muligheder for at sætte sig ordentlig ind i sagerne og gjort det til et embedsmandsvælde, hvor vi gør som vi plejer. Ole Olsen Luk de små skoler... kring fremtidens undervisningsform og indhold, men desværre blev debatten overskygget af budskabet om at det ville være optimalt med 3-sporede skoler. For mig virkede det mest som om Skolens Rejsehold havde gået en omgang rundt om sig selv (altså 360 ) og hevet en gammel traver frem af skuffen og at stort nok var godt og så var 3-sporede skoler nok det rette. Heldigvis blev budskabet blandet modtaget, men der var igen medvind til holdningerne om at stort automatisk er godt. Efterfølgende, lige samtidig med at kommunerne skulle lave budget for 2011 kom en rapport fra Det Kommunale og Regionale EvalueringsInstitut (KREVI), som var en sammenskrivning af tidligere års undersøgelser. Rapporten indeholdt flere undersøgelser som omhandlede kvalitet i undervisning, andel af specialundervisning og kostprisen pr elev efter skolestørrelse. Rapporten blev taget til indtægt for at sige at kun de store skoler havde en fremtid, men ved nærmere øjesyn er rapporten ikke entydig omkring at små skoler er dårligere end de store skoler. Der var heller ikke fuldstændig entydighed om at kvalitet i læringen er dårligere, eller specialundervisning generelt er mere udbredt, i de små skoler. Der var også inddraget konsekvenser omkring bosætning, hvor en tidligere, ikke overbevisende, rapport fra DTU konkluderede at skolelukninger ikke har betydning for fraflytningen i landsbyerne. SOPHIAS Projekt v/ Per Kjeldsen har udgivet en Hvidbog med anbefalinger omkring små og lokale skoler. Deres vurdering er at der ikke er forskelle på læring hos eleverne i store skoler i forhold til små lokale skoler. Der er ikke mere specialundervisning i små skoler i forhold til store skoler, på visse områder tvært i mod. Der er ofte en større rummelighed i de små skoler, og der kan 2

3 Medlemsblad for Landsforeningen af Landsbysamfund 2010 nr. 5 Luk de små skoler... hurtig igangsættes nye tiltag. Økonomisk kan de små skoler være dyrere, men hvis man arbejder med rullende indskoling, aldersblandet undervisning i få klasseværelser med god holddannelse, og med samarbejde ledelsesmæssig mellem flere skoler, eller lokalt med én leder til skole og børneinstitution og SFO, så kan man lave reducere i ledelsesleddet, som ellers pga. lovgivningens indhold ofte gør de små skoler for dyre i ledelsesog personale omkostninger. Sandheden er at der samlet set IKKE er entydige undersøgelser der viser at store skoler er bedre end små skoler og virsa versa!! Dedikerede lærere, positivt engagerede forældre og elever der motiveres til læring, er nøgleordene for en god skole. Oven i førnævnte grunde til kommunale besparelser på skolestruktur, så vil det være en katastrofe for kommunens besparelsesforslag, hvis befolkningen lokalt stemmer med fødderne og opretter en friskole, som ved en succesfuld opstart vil eliminere alle besparelser ved den kommunale skolestrukturændring. Hvis befolkningen stemmer med fødderne lokalt og opretter en friskole, så bør man som politiker acceptere det og nedlægge våbnene. Der er eksempler på kommuner der vil klausulere nedlagte skoler så de ikke kan bruges som friskole, der er eksempler på kommuner som ikke vil sælge nedlagte skolebygninger til en kreds der vil danne en friskole, og eksempler på krav om ågerpris for nedlagte skolebygninger inden man lokalt kan købe en planlagt nedlagt skole til friskoleformål. Skal man ud i sådanne manøvre, så har man tabt som politiker, og vist at man ikke fatter hvad lokal udvikling handler om!! Overordnet set kan man godt frygte at folkeskolens dag er talte i landdistrikter især i yderområder, fordi politikerne med store afstande til store skoler risikerer at befolkningen lokalt mange steder vælger at etablere friskoler, og at overvægten af skoler i landdistrikterne på sigt bliver friskoler, mens kommunen driver folkeskolerne i de større byer i kommunerne. En privatisering af folkeskolen af bagvejen som følge af manglende kommunal service i landdistrikterne. Bosætningsmæssig viser de nyeste undersøgelser fra Statens Byggeforsknings- Institut (SBI) at tilflytningen til landdistrikter og yderområder er muligt, men den viser også at op i mod 25 % af tilflytterne flytter væk igen inden for det første år igen!! Det er meget tankevækkende. Undersøgelsen viser også basale rammevilkår i nærområdet er afgørende for om tilflytterne bliver boende eller om de flytter væk. Hos de basale ramme vilkår vægter især en skole i et lokalsamfund meget højt, men også børnepasningsmuligheder og den kollektive trafik er vigtige basale rammevilkår. Derfor anbefaler rapporten at man ikke bare uden lige lukker basale servicefunktioner som fx en skole i en landsby, da det kan betyde at borgere flytter væk, og det endda helt væk fra kommunen, og at lokalsamfundet/landsbyen vil opleve mindre bosætning efterfølgende. Der vil skulle lukkes skoler af og til rundt i landets kommuner, især hvis elevtallet helt svigter i nogle områder hvor folk flytter væk fra. Men hvis man vil lukke skoler i hele landet, så er det ikke pga. manglende elever, så er det i stedet en massakre på små velfungerende skoler! Det kan ende med pseudo-besparelser, som samlet set kun var til stede på papiret, men aldrig var muligt at realisere, så en skolelukning var skønne spildte kræfter fra kommunen, som blot efterlod et lokalsamfund som et åbent sår med en lukket skole og andre negative konsekvenser! Så en anbefaling til kommunerne er: Tænk jer grundig om inden beslutning. Tag en åben dialog med befolkningen inden man laver de administrative oplæg, der kan være gode forslag at lytte til for politikere og administration. (Desværre så vi at kommunalbestyrelser hen over sommeren i skolestrukturdebatter ikke turde tage debatten og argumentere for deres synspunkter inden forslaget stort set var vedtaget. Det er åbenlys strudse-effekt hvor politikerne ofte gemte sig.) Det er vigtigt at man får flere modeller frem i kommunen for fremtidig skolestruktur frem inden der tages beslutninger. Lav ikke blot en vurdering konsekvensmæssig og økonomisk på folkeskolen som sektor, men også en lokalsamfundsvurdering og en helhedsvurdering for hele kommunen. Tør tænke modsat af de seneste års automatiske centralistiske tro på at stort altid er godt. Der er nu udsigt til skole der skal lukkes på landsplan, hvilket er lidt mindre en først frygtet. Der er kommuner som ved at så vigtige beslutninger ikke kan gøres i et snuptag fordi det har gennemgribende konsekvenser. Samtidig er det også vigtig at slå fast at der vil skulle lukkes skoler hvis der ikke er elever nok i et område, eller hvis befolkningen lokalt fravælger den lokale skole og sender dem til naboskolen. Kvaliteten skal selvfølgelig være i orden. Vi skal ikke have en skole kun pga. lokalsamfundet og så være ligeglad med fagligheden, men vi skal have en skole i lokalsamfundet som i samspil med lokalsamfundet giver en god læring og agerer samlingspunkt. Til jer borgere i landsbyerne, så er en sikring af jeres lokale skole ikke noget man gør NÅR debatten opstår i kommunen. Det er en kontinuerlig proces som skal ske HELE tiden hvor ikke blot ledere og lærere og skolebestyrelse arbejder for den bedste skole, men hvor hele lokalsamfundet har en forpligtelse for at sikre en total opbakning og brug af en skole som lokalt samlingspunkt. Det er det lange seje træk! Bliver Folkeskolen lukket må man ikke se det som landsbyens undergang. Det bliver en svær overgang og landsbyen vil skulle se sig selv i en ny rolle og udnytte andre kvaliteter, så landsbyen ikke taber modet. Taber man helt modet lokalt risikerer ikke blot skolen med også landsbyen at dø på sigt. Held og lykke over hele landet med skolerne. Har du brug for et oplæg eller anden information om lokale skoler, så kontakt LAL eller Landdistrikternes Fællesråd. Har du gjort din indsats for at sikre din lokale skoles fremtid? Det er besværet værd at forsøge på.. INDKALDELSE INDKALDELSE TIL GENERAL- FORSAMLING OG ÅRSMØ- DE I LANDSFORENINGEN AF LANDSBYSAMFUND, FREDAG DEN 11.MARTS LØR- DAG DEN 12.MARTS I ASSING MØLLEBYCENTER. MERE DETALJERET PROGRAM SAMT TILMELDING KOMMER I NÆSTE UDGAVE AF LANDS- BYNYT. 3

4 Landsbynyt Sporet i Branderup. 4

5 Medlemsblad for Landsforeningen af Landsbysamfund 2010 nr. 5 Spor i Landskabet Nu er der opstået en spændende mulighed for alle, der bor rundt om i de danske landdistrikter, idet Spor i Landskabet har fået tilført et meget stort beløb fra Grønne Partnerskaber og Nordeafonden. I alt 11 millioner. Det er knap 10 år siden de første spor opstod i et samarbejde mellem det daværende Landbrugsråd, Kommunernes Landsforening, Skov og Naturstyrelsen, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Landdistrikternes Fællesråd. I den nuværende form giver konceptet den danske befolkning mulighed for fantastiske naturoplevelser på steder, der ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. Spor i Landskabet giver adgang til det private, dyrkede landskab, og det gør konceptet unikt. Spor i landskabet bygger på frivillige borgere og lodsejere, som selvstændigt eller gennem partnerskaber etablerer naturstier med hjælp fra sekretariatet, der varetages af Samfundskommunikation hos Landbrug& Fødevarer på Axelborg. Fra centralt hold, har der været støtte til rådgivning og trykning af informationspjecer; mens øvrige udgifter til mærkepæle, låger og lignende har skulle skaffes af de lokale arbejdsgrupper. I dag er der ca. 140 spor, der alle kan ses på Men nu er der penge i kassen Med de store donationer fra Nordeafonden og Grønne Partnerskaber, er der nu skaffet midler, så de lokale grupper kan få dækket det meste af det, de før selv skulle skaffe betaling til. Det åbner nye muligheder, som jeg, som medlem af Den nationale styregruppe for Spor i Landskabet, kraftigt skal opfordre indbyggerne i landdistrikterne til at udnytte. Jeg kan også med andre ord sige, at jeg beder jer om at gøre det, for det er styregruppens intention, at der skal etableres i alt 350 spor yderligere, med 70 spor om året, i den næste fem år. Det er en meget ambitiøs plan og uden jeres hjælp går det ikke. Vi ønsker også i de ny spor at udvide konceptets indhold til også omhandle sundhed og motion. Hvilket lægger op til et samarbejde med idræts- og motionsklubber, vandrelaug, kost- og ernæringseksperter, fødevareproducenter og gårdbutikker. Det vil være rigtig godt, om de nye spor også kunne være med til at binde ikke blot de eksisterende spor, men alle de offentlige stier, der i forvejen findes, sammen til et stort landsdækkende net. Disse stier kan findes på: www. ud i naturen.dk Hvordan kommer I i gang. Først danner i en lokal gruppe, der tager en forhåndskontakt til de berørte lodsejere. Er der grønt lys fra disse, kontaktes sekretariatet som I finder på: Her vil I kunne få den nødvendige rådgivning og skemaer til ansøgning om penge til sporets etablering. I vil også kunne finde de spor, der er tættest på jer. Besøg dem! Tal med de sporansvarlige! Find ud af om I er så stærkt organiseret, at ikke blot har kræfter til at etablere sport; men også vedvarende vedligeholde dette Der vil dog ikke kunne bevilges penge, før der fra lodsejerne foreligger et skriftligt tilsagn om etablering af en sti over deres arealer. På forhånd mange tak for jeres hjælp til at åbne det danske kulturlandskab for endnu flere mennesker. Egon Kjær Sørensen Styregruppemedlem for LDF Sporet i Mogenstrup. 5

6 Landsbynyt Et kort referat af Indenrigs- og socialministeriets landdistriktskonference den 17. og 18. september 2010 på hotel Smålandshavet i Karrebæksminde i Næstved Kommune. Borgmester Henning Jensen bød velkommen og orienterede om fredagens program, som startede med tre ekskursioner i Næstved kommune. En tur gik til og omkring Tybjerglille. En anden tur gik med turbåd til Gavnø slot og Rotteøen, mens den tredje tur foregik i området omkring Glumsø. Vi så på Ellebækgårds produktionen, som var meget blandet. En plantage, hvor der var æble- pære- og blomme-træer. Der var en gårdbutik, og i nogle bygninger foregik der en betonproduktion af støttevægge og gylletanke m.v. En rigtig igangsætter var ejeren af Ellebækgård. Vi hørte og så et naturprojekt ved Glumsø sø - et projekt, som Glumsø lokalråd bl.a. står for. I Glumsø var der også en Café Rejseladen, som var indrettet i en gammel kro, og som i dag drives den af ca. 50 frivillige. Det er altid spændende og inspirerende at høre om, hvordan andre sætter ting i gang og bevarer aktivitetsniveauet. Fredag inden middagen var der taler og debat over emnet Kan de offentlige myndigheder både styrke og styre det frivillige arbejde samtidig. Oplægsholderne var: indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, formand for Næstved K. lokaldemokratiudvalg Lene Koustrup Madsen, og formand for LAG Næstved Cathrine Riegels Gudbergsen. Efter indlæggene var der en kort debat om emnet, og så var der middag med socialt samvær. Lørdag morgen startede med en sang, og derefter gik vi over til dagens emne: Oplæg ved Næstved Kommune om arbejdet med lokaldemokrati og borgerinddragelse. Et medlem fra byrådet i kommunen, lokaldemokratiudvalget formand, og sognepræst Gunver Birgitte Nielsen. Hun er sognepræst for de tre sogne, som ligger yderst i kommunen. Sognene har eksempelvis tre forskellige postnumre. GBN mindede om, at menighedsråd er de ældste demokratiforening) i landet. Af aktiviteter i lokalområdet nævnte GBN, at unge mødre på barsel mødes en gang om uge til sang m.v. I Næstved har man bibliotek og Borgerservice fire steder i kommunen En kort pause blev forlænget af, at alle skolerne i Næstved havde valgt at demonstrere over kommunens planer om lukning af skoler. Borgmester Henning Jensen var udenfor hotellet for at modtag deres underskrifter og tale med TV. Mødet blev genoptaget ved medlem af byrådet og formand for demokratiudvalget i Viborg Kommune, Niels Dueholm. Et af de ting som ND pointerede, var, at man kan jo ikke tvinge et lokalområde til at ændre/udvide med ny aktiviteter, hvis de er tilfredse med det, der foregår. Der er jo meget stor forskel på størrelsen og aktivitetsniveauet af landsbyerne i de store kommuner. Professor Flemming Just, Center for landdistriktsforskning, Syddansk Universitet, kom med sit oplæg (lokal)demokratiets sande tilstand. Efter en kort pause var det næste indlæg, Det lokale demokrati afvikling eller udvikling ved formand for landdistrikternes fællesråd Steffen Damsgaard og informationschef Kirsten Bruun. Efter dette indlæg var der paneldebat under ledelse af ordstyrer Anders Søgaard. Der kunne stilles spørgsmål til alle paneldeltagerne - også fra fredag aften. Dog var Bertel Haarder fraværende lørdag. Spørgelysten og debatten var stor, og der var spørgsmål til lukning af skoler, lægehuse, og boliger i landområder. Der blev spurgt om erhverv, og om man kan gøre forskel i forhold til beslutninger om det er inde i den store by eller ude i landsbyen. Der kom ingen klar melding herom, hvilket vel også betyder, at det kommer an på, hvilket erhverv det er. Hvad med foreningerne? En svarede, at det gælder ikke om at lægge hindringer i vejen for foreningerne, tværtimod skal vi forsøge at fjerne forhindringer, så foreningslivet kan blomstre. Spørgsmålet er også, hvad der sker med foreningslivet, når skoler og andre kommunale institutioner lukker i de små lokalsamfund. Dette synes at være det helt store spørgsmål og opgaver for lokalsamfundene lige nu. Møde i Hele Norden Skal Leve Fredag D 26 September rejste Ole Olsen og Erik Jensen til Helsingfors for at deltage i den finske landsbyrigsdag/ årsmøde, Vi blev hentet i lufthavnen, blev kørt direkte til det kongrescenter vi skulle være på. Om eftermiddagen havde vi møde i Hele Norden Skal leve. ( HNSL). Der blev drøftet forskellige emner, Blandt andet er Finland i gang med en kommunalreform som vi har været igennem, det havde vi en længere snak om hvor vi advarede dem om konsekvenserne ved en sådan reform hvis de ikke var på forkant med problemerne. Ellers var det gennemgående problem i landdistrikterne de samme i alle de nordiske lande. Vi har i Danmark den fordel at afstandene ikke er så store her. Vi har i foreningen besluttet at prøve om vi kan få Grønland og Færøerne med i samarbejdet så vi kan dække alle de nordiske lande. På den lange bane vil vi prøve at få flere af Østersø landene med da der kan være nogle fælles opgaver i denne region. Det skal måske nævnes hvem der er med i samarbejdet for nuværende.island er en meget lille forening med beskeden Økonomi, Finland er en forening med en del midler da de får et stort tilskud fra staten, under Finland hører Ålandsøerne som har selvstyre og derfor deres egen repræsentant i foreningen, Sverige er også en meget stor forening med en del midler da de også får tilskud fra staten, Norge er med i samarbejdet også men for nuværende ved vi ikke hvordan deres økonomi er, til sidst er der Danmark som udelukkende er finansieret af medlemmernes kontingent og lidt fra tips og lotto. Om Lørdagen var vi med til deres årsmøde hvor der var en livlig debat omkring kommunalreformen, Ole Olsen fortalte dem at det var meget vigtigt at de selv blev en del af reformen og at lokalsamfundene hver især fandt ud af hvor de ville hen i deres udvikling. Derfor arbejder vi på om vi ikke kan komme ind hos nordisk råd og muligvis få betalt nogle af vores rejseudgifter til møder rundt i de nordiske lande. På mødet i Helsingfors blev Ole Olsen valgt til formand i 2011 og Erik R Jensen kom ind i bestyrelsen, da det land der har formandskabet får en ekstra i bestyrelsen. I HNSL håber vi på sigt at komme til at spille en rolle og være kontakt forening når der skal ske noget på tværs af græn- 6

7 Medlemsblad for Landsforeningen af Landsbysamfund 2010 nr. 5 serne i Norden. Det kan være kulturelle events, Diverse undersøgelser om levevilkårene i de nordiske lande, det er kun fantasien der sætter grænser for det. Problemet er lige nu at økonomien ikke er så stor i foreningen da det kun er kontingent fra de enkelte lande der er i kassen. Så der er udfordringer nok at tage fat på. Vi har i LAL inviteret vores nordiske partnere til vores årsmøde D 11 og 12 Marts Så er du interesseret i at møde dem og få nogle input fra den kant så sæt kryds i kalenderen allerede nu. Erik R Jensen Organisationsdiagram Vi har i landsforeningen af landsbysamfund længe været meget forundret over den store forvirring der er omkring hvordan man organiserer sig, forvirringen er både lokalt, kommunalt og også på ministeriel plan roder man rundt i begreberne, derfor har vi prøvet at lave en model som er enkel og ligetil. Det er selvfølgelig frit for enhver kommune hvordan man vil organisere sine lokalsamfund. Men det er til enhver tid en god ide at have en fast struktur som er ens i hele kommunen. Vi ved godt at der i mange kommuner er lavet noget der ligner meget, der er bare stadigt mange der mangler så har de værktøjet her som hjælp. LAG er også en meget aktiv medspiller i det samarbejde der skal være i kommunen idet det er der landdistriktskoordinatoren er ansat, det er denne person der skal være lokalsamfundene behjælpelig med at få lavet diverse ansøgninger rigtigt så de ikke får nej bare fordi papirarbejdet ikke er helt rigtigt. Erik R Jensen. LANDSBYTOSSEN SOM I SIKKERT VED UDNÆVNES ÅRETS LANDSBYTOSSE HVERT ÅR PÅ FORENINGENS GENERALFORSAMLING. VI SØGER DERFOR INDSTILLINGER FRA JER. INDSTILLINGERNE SKAL VÆRE BESTYRELSEN I HÆNDE SENEST DEN 1.FEBRUAR Lokal aktionsgruppe (LAG) Kommunalbestyrelse Landdistriktsråd Et landdistriktsråd er en paraply over alle lokalråd, hvor der sidder en til to repræsentanter fra alle lokalråd i kommunen valget til dette råd kan afgøres lokalt. Landdistriktsrådet er en god ting at have til at samle de ting der er fælles for hele kommunen, også til kommunen så har de et sted at henvende sig, hvorefter det er rådets opgave at få det formidlet ud til de rette personer Lokalråd Lokalråd Lokalråd Lokalråd Lokalråd Fødekæden til lokalrådene er alle foreninger i et skoledistrikt eller andet geografisk afgrænset område. Erhverv, institutioner både private og offentlige og landbruget. Et lokalråds opgaver er at tænke de store tanker for et lokalområde,og føre ideerne videre til landdistriktsrådet eller direkte til kommunen, antallet af lokalråd er tit det samme som der er lokalsamfund med et aktivt foreningsliv. Et lokalråd skal ikke blande sig i sociale arrangementer, det er der foreninger nok til i de lokale områder 7

8 Returadresse ved uanbringelighed: Jens Jørgen Andreasen, Søndermarksvej 46, Sejet, 8700 Horsens (8245 ARC) ISSN Landsbynyt Girokonto Frist for stof til næste Landsbynyt d. 23. november 2010 Kontingent og abonnementsbetaling Medlemsforeninger: 525 kr. Ekstra blade 75 kr. pr. årgang. Firmaer: 525 kr. Enkeltmedlemmer: 200 kr. Abonnementer: 175 kr. Støttebidrag til foreningens arbejde modtages gerne. Nye medlemmer og abonnementer, ændringer og tilkøb af blade: Henvendelse Jens Jørgen: HUSK at melde adresseændring til Jens Jørgen Andreasen så snart det sker VIGTIGT Husk at betale kontingent! Landsbynyt elektronisk Alle medlemmer kan få Landsbynyt tilsendt elektronisk. Ikke-medlemmer kan abonnere. Et års abonnement koster 100 kr. Kontakt Layout: Ivan Jacobsen, Engmosen 2, Lysabild 6470 Sydals Tryk: BESTYRELSEN I LAL Formand Ole Olsen Bildsøvej 165, Næsby strand, 4200 Slagelse / / ole@lal.dk Næstformand Margrethe Bonde Stenger Smedegade Branderup / margrethe@lal.dk Kasserer Alice Top-Rasmussen Lærkevej Stenstrup / atop@mail.dk Medlemsregistrator Jens Jørgen Andreasen Søndermarksvej 46, Sejet, 8700 Horsens / jla@lal.dk Sekretær Erik Rytoft Jensen Vestergade Skodborg / erik@lal.dk Bestyrelsesmedlem Vibeke Davidsen Skrænten 17, Sevel 7830 Vinderup / vibeke@lal.dk Gunhild Olesen Møller Strædet Øster Assels gunhild@lal.dk Bestyrelsesmedlem 1. suppleant Inger Plauborg Tandsgårdvej Sydals / Mail: inger@lal.dk 2. suppleant Vakant Sekretariat Nørregade Vejen Hjemmeside: og